Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor"

Transkript

1 Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor 1

2 1. LOVGRUNDLAGET 3 2. SAMMENHÆNG MELLEM SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG OG DEN VALGTE STRATEGI FOR SELVEVALUERING 4 3. RYSENSTEENS ORGANISERING OG MÅLET FOR SKOLENS STRUKTURELLE INDRETNING 7 4. INDSATSOMRÅDER OG NØGLEOMRÅDER OM FORSKELLEN PÅ INDSATSOMRÅDER OG NØGLEOMRÅDER PROCEDURE FOR ARBEJDET MED NØGLEOMRÅDER KVALITETSSIKRING AF ARBEJDET MED INDSATSOMRÅDER OBLIGATORISKE OMRÅDER FOR EVALUERING OVERGANG FRA GRUNDSKOLE/FAGLIG PROGRESSION OG UDDANNELSENS FORMÅL TILTAG DER INDDRAGER TIDLIGERE ELEVERS ERFARINGER MED OVERGANGEN TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER, DERES FORDELING HERPÅ OG UNIVERSITETS BEDØMMELSE AF DE NYSTARTEDE STUDERENDES KOMPETENCER TILTAG DER UNDERSTØTTER DEN FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE EFTERUDDANNELSE (UNDER UDARBEJDELSE) PROCEDURE FOR CENSORINDBERETNINGER (UNDER UDARBEJDELSE) EVALUERINGSPLAN FOR GRUNDFORLØBET EVALUERINGSPLAN FOR STUDIERETNINGSFORLØBET EVALUERINGSPROCEDURER 22 2

3 1. Lovgrundlaget Kvalitetsbekendtgørelsen. I 2005 kom Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser, i det følgende omtalt som Kvalitetsbekendtgørelsen. I denne opstilles et krav om, at alle gymnasier skal have et kvalitetssystem, som sikrer at gymnasiet som organisation er velbeskrevet og på en række områder evalueres mindst hvert 3. år. Følgende punkter skal beskrives: Ledelsens organisering Sammenhæng mellem værdigrundlag og evalueringsstrategi Procedure for evaluering Hvordan opfølgning sikres Følgende punkter skal evalueres: Hvordan undervisningen understøtter o overgang fra grundskole o uddannelsens formål o overgang til videregående uddannelser Selvvalgte nøgleområder Lærernes efteruddannelse I ovenstående evalueringer skal både nuværende og tidligere elever inddrages. Det er et generelt krav, at alle evalueringer munder ud i opfølgningsplaner, der offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med evalueringsresultaterne. Evalueringsplanen Næsten samtidig med Kvalitetsbekendtgørelsen kom gymnasiereformens nye Stxbekendtgørelse. I dennes kapitel 12 om intern evaluering 1 opstilles et krav om, at skolen udarbejder en evalueringsplan, i det følgende omtalt som Evalueringsplanen. Evalueringsplanen skal sikre evaluering af: Studieplanen, der skal sikre progression og variation på tværs af klassens hold Planlægningen og gennemførelsen af undervisningen på de enkelte hold Den enkelte elevs kompetencer (faglige, almene og personlige) Undervisningen skal evalueres løbende. Evalueringen skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for justering af undervisningen. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen og den enkelte elev. 1 I de første udgaver af bekendtgørelsen var det kapitel 11 der omhandlede intern evaluering, men i udgaven fra 8/12/2006 er der sket en omnummerering, så det er kapitel 12, der omhandler intern evaluering. 3

4 Kvalitetssystemet Kravene i de to ovenstående bekendtgørelser overlapper delvist, sådan at Evalueringsplanen vil opfylde en række af kravene om evaluering af undervisning i Kvalitetsbekendtgørelsen. Det er derfor oplagt at lave et samlet kvalitetssystem, der opfylder kravene i begge bekendtgørelser og koordinerer det samlede evaluerings- og kvalitetsudviklingsarbejde på skolen. Dette er således grundlaget for det kvalitetssystem, som vi har udviklet på Rysensteen Gymnasium og som vil blive beskrevet i det følgende. 2. Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering Rysensteen Gymnasiums værdigrundlag På Rysensteen Gymnasium vil vi sikre et åbent og demokratisk miljø i en hverdag med fokus på faglig fordybelse inspireret af nysgerrighed og engagement. Ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden er forudsætningerne for et undervisningsmiljø til gavn og glæde for alle. Vi vil fastholde klassen som fagligt og socialt samlingspunkt og sikre progression i udviklingen af de faglige, studieforberedende og personlige kompetencer, både i de enkelte fag og i de tværfaglige projekter. Vi vil være åbne overfor den udvikling der er i samfundet og i verden, både når det handler om at søge inspiration til det daglige arbejde på skolen, og når vi tager på ekskursioner, udvekslingsrejser og studieture. Sammenhængen mellem indflydelse og ansvar er vigtig for en velfungerende skole med plads til alle, derfor lægger vi vægt på, at de formelle demokratiske beslutningsstrukturer er tydelige. Endelig lægger vi vægt på at opretholde en fordomsfri dialog, som skaber et åbent og ligeværdigt forhold mellem alle på skolen, og således er forudsætningen for et både fagligt og socialt godt miljø på skolen. På Rysensteen Gymnasium har vi med udgangspunkt i skolens værdigrundlag valgt en decentral tilgang til arbejdet med kvalitetsudvikling. Dette kommer blandt andet til udtryk i organiseringen af ansvaret for implementeringen af Kvalitetsbekendtgørelsen. Vi har således valgt at tilrettelægge arbejdet som et samarbejde mellem ledelsen og en kvalitetssikringsgruppe bestående af tre lærere. De tre lærere repræsenterer de tre faglige hovedområder og er udvalgt af ledelsen til at fungere som en stabsfunktion under rektor. Denne model er valgt med henblik på at sikre størst mulig forankring og legitimitet i organisationen for arbejdet med kvalitetsudvikling. Dette var et naturligt 4

5 valg i en organisation der lægger vægt på et åbent og demokratisk miljø jf. værdigrundlaget. Den decentrale strategi kommer desuden til udtryk i forbindelse med gennemførelse af de konkrete selvevalueringer, hvor vi tilsigter at evaluering, tolkning og forslag til justeringer (jf. kvalitetsuret nedenfor) i videst muligt omfang gennemføres på så decentralt et niveau som muligt dvs. af de som har været involveret i aktiviteten. På denne måde kommer udvikling snarere end kontrol i fokus for kvalitetsarbejdet. Det har således også været en bærende tanke i implementeringen af kvalitetsarbejdet, at organisationen på alle niveauer skal medtænke evaluering som en naturlig del af alle aktiviteter. Det tilsigtes at kvalitetsarbejdet ikke reduceres til et ledelsesværktøj, men snarere etableres som en bredt forankret tankegang, der skaber udvikling i hele skolens organisation fra top til bund. Og snarere end blot et kvalitetssystem er der vel tale om en kvalitetskultur, der skal gennemsyre hele skolen som organisation. En skole der er kendetegnet ved en udbygget kvalitetskultur, kan ifølge Danmarks Evalueringsinstitut: Dokumentere egen praksis og egne resultater Indhente relevante opfattelser hos elever og aftagere Bruge dokumentationen og opfattelserne som udgangspunkt for en åben dialog om undervisningen og skolens tilrettelæggelse af uddannelsen Vurdere behov for ændringer af praksis Omsætte disse behov i handling Det indledende arbejde med kvalitetssikring har i forlængelse af denne tankegang i vidt omfang fokuseret på at gøre de grundlæggende faser i en evalueringsproces til fælles tankegods for alle ansatte. Til dette formål har vi anvendt kvalitetsuret der præsenteres i rapporten Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium rundt i kvalitetsuret udarbejdet af et konsortium med lærerrepræsentanter fra tre gymnasier herunder Rysensteen Gymnasium (link). 5

6 Justering Der formuleres en opfølgnings plan Mål - evt. udfoldet i kvalitetskriterier Tolkning Planlægning/ handlingsplaner Evaluering lever praksis op til målene? Praksis Kvalitetsuret er en fremstilling af de grundlæggende faser i en evalueringsproces. Dets styrke ligger i at det er så simpel en model at den er nem at gøre til fælles bevidsthed. Samtidig sætter kvalitetsuret fokus på nogle af de områder, som traditionelt har stået svagest i den eksisterende evalueringspraksis: Man tvinges til at reflektere over og eksplicitere de ofte intuitive mål og værdiopfattelser, der har ligget til grund for vores praksis Man tvinges til at reflektere over, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at realisere de værdier vi repræsenterer og de mål vi sætter os Man sikrer at evalueringen også munder ud i en justering af praksis. Vi ser Kvalitetsuret som et brugbart redskab i processen med at etablere en bredt forankret kvalitetskultur. Konkluderende kan man sige at formuleringen fra skolens værdigrundlag om ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden i virkeligheden sammenfatter Rysensteen Gymnasiums tilgang til arbejdet med kvalitetsudvikling ganske godt: Vi har som organisation brug for et kvalitetssystem, der kan fungere som styringsredskab, men har tillid til, at det i vidt omfang kan organiseres decentralt. 6

7 3. Rysensteens organisering og målet for skolens strukturelle indretning Kvalitetsbekendtgørelsen fastlægger, at kvalitetssystemet skal kunne belyse, hvordan ledelsen er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen (STX). Af STX-bekendtgørelsen fremgår det klart, at det er rektor, der har det overordnede ansvar for såvel det faglige som det pædagogiske, men på Rysensteen Gymnasium er organisationsstrukturen opbygget så dette ansvar i meget høj grad er uddelegeret. Rysensteen Gymnasiums organisationsstruktur er forsøgt indrettet under hensyntagen til det fagprofessionelle miljø, den skal virke i og forsøger også at tage højde for de omverdenskrav den påvirkes af. Skolens hverdag er rammet ind af kravene fra såvel gymnasiereform som strukturreform, og antallet af daglige beslutninger rundt i organisationen er sammen med behovet for koordinering ganske voldsomt. Med det formål at opnå så højt et kvalitetsniveau som muligt bygger strukturen på en stærk tillid til den enkelte fagprofessionelle medarbejder, og er opbygget som et netværk af mere eller mindre faste koblinger medarbejderne imellem. Strukturen bygger på tillid. Skolen som organisation Ledelsen består af rektor og to stedfortrædende chefer samt to ressortledere. Administrationschefen varetager driften af sekretariatet samt det overordnede ansvar for alle driftssystemer på skolen. Uddannelseschefen varetager det daglige pædagogiske ansvar i samarbejde med udvalget PUK Pædagogisk Udvikling og Koordinering sammen med det koordinerende ansvar for almendannelsen, som varetages af SKAD Skole, Kultur og AlmenDannelse. De to ressortledere varetager ansvaret for henholdsvis personaleadministration og elevadministration. Den strategiske ledelse varetages af rektor i samarbejde med HelHedsForum(HHF) Her er formændene for PUK, SKAD og PR repræsenteret sammen med tillidsmanden samt de to chefer og de to ressortledere. Alle strategiske beslutninger fra HHF høres eller drøftes i PR, og elevrådet involveres i alle de beslutninger, der har betydning for eleverne. PR er organiseret med et præsidium bestående af formanden og to menige medlemmer. De to menige medlemmer deltager som observatører ved HHF-møder. Overordnede politikker drøftes i MedarbejderIndflydelsesOrganisationen (MIO), hvor såvel ledelse som lærere og elever er repræsenteret. PUK består af 6 lærere, som skal repræsentere alle tre vidensskabteoretiske felter. Valg til PUK foretages gennem PR. SKAD består af 4 lærere og 4 elever. SKAD er ansvarlig for studierådet, som vælges pr. 1. januar og består af yngste og midterste årgang elever fra samtlige studieretninger. Valg til SKAD foretages gennem PR. Hver klasse har tilknyttet et LÆRERTEAM (i 1.g på tre lærere og i 2. og 3. g på to lærere). Disse team refererer til PUK. Udpegning af team besluttes af rektor. 7

8 Kvalitetsgruppen består af tre lærere, som hver repræsenterer et fakultet. De tre lærere er udpeget af rektor. En grafisk oversigt set således ud: Udfoldede tanker om skolens organisation: Den selvstændige lærer har gennem mange år levet i en slags dekobling fra organisationen. Den væsentligste binding har ligget i den tidligere bekendtgørelse, og dermed har lærerens tilknytning i højere grad været rettet mod Undervisningsministeriet og de faglige foreninger. Læreren har sin identitet i sin fagprofessionalisme, og det har været mindre vigtigt, hvilken institution, man var knyttet konkret til i hvert fald i relation til den del af organisationen/skolen, som handlede om alle de øvrige faglige eller mellemfaglige elementer, som gymnasiet består af. Denne forankring har over de senere år flyttet sig gradvist, og med gymnasiereformen og specielt med strukturreformen vil der ske en markant forandring i den konkrete institution. Den dekoblede struktur har ændret sig bl.a. på grund af bekendtgørelsens krav om teamdannelser. Samtidig resulterer de mange krav, der stilles til sammenhængskraften i uddannelsen, i et voldsomt beslutningspres på det enkelte team. Den enkelte lærer involveres i almendannelsen af den enkelte elev i en grad, der rækker langt ud over den enkelte lærers fag. Opgaven har ændret karakter fra indholdsstyring til 8

9 målstyring, hvilket igen øger beslutningspresset. Og alle de dilemmaer, som genereres af dette beslutningspres, kræver at organisationen hænger sammen for den enkelte medarbejder. Ikke som snærende rammer for en handlingsfrihed, men som en tryg ramme, der i tilstrækkelig grad medvirker til at reducere kompleksiteten. De etablerede team skal organisatorisk kædes sammen i et mønster af selvstyrende grupper i tæt relation til hinanden og med tilknytning til et koordinerende udvalg med udstrakt beslutningskompetence. Det er baggrunden for Rysensteens konstruktion med PUK og SKAD som forankrende elementer for alle de 21 team for klasserne. Organisationen bindes således sammen gennem et smalt kontrolspænd frem for gennem et bredt kontrolspænd, hvor alle i organisationen refererer til rektor den såkaldte flagstangsledelse. Strukturen skaber mulighed for at skabe reel medledelse ned gennem organisationen i et fleksibelt og løst koblet system. Selve organisationsstrukturen bygger på teorien om begrænset rationalitet. I gymnasieskolen som i alle andre organisationer skal vi være varsomme med at etablere en rationelt betinget og hierarkisk opbygget organisationsstruktur med alt for få ledere, som alle i skolen skal referere til. Uddelegering er for os at se vejen til at finde flest tænkelige løsninger på de mange udfordringer, der rejser sig i dagligdagen rundt i hele organisationen. Formålet med konstruktionen er at skabe så fleksibel en organisation som muligt, hvor alle aktører lærere, elever og ledere tænker i løsninger. Men naturligvis under skyldigt hensyn til organisationens værdigrundlag og vision. Organisationen som understøttelse for en kvalitetskultur. Med ovenstående tanker in mente er skolens samlede organisation skabt i et forsøg på at leve op til værdigrundlaget. Vi har etableret nogle rammer, der forsøger at sikre et åbent og demokratisk miljø med ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden. Organisationens formål er at leve op til: Sammenhængen mellem indflydelse og ansvar er vigtig for en velfungerende skole med plads til alle, derfor lægger vi vægt på, at de formelle demokratiske beslutningsstrukturer er tydelige. Den udpegede kvalitetsgruppe har alene til opgave at sikre kvalificerede evalueringsopsamlinger på baggrund af input fra diverse grupper/udvalg på skolen. Bearbejdningen af resultaterne og justeringen af mål og procedurer besluttes så decentralt som muligt, og legitimeres ved at blive hørt på PR eller i elevrådet. Derved sikres selvevalueringsperspektivet, og kvalitetskulturen spiller således sammen med skolens organisatoriske indretning. 4. Indsatsområder og nøgleområder På Rysensteen Gymnasium har vi gennem længere tid arbejdet med værdibaseret styring. Vi har haft fælles drøftelser om skolens profil og har udarbejdet målsætninger og handleplaner indenfor forskellige områder af skolens arbejde. Det har på den ene side sikret at skolens udvikling har taget udgangspunkt i bevidste værdimæssige overvejelser og på den anden side at skolens værdier er blevet nærværende for alle ansatte. 9

10 I det indledende arbejde med kvalitetssikringstankegangens faser blev vi imidlertid opmærksomme på nogle svagheder i vores struktur og arbejdsgange indenfor dette område (jf. i øvrigt beskrivelsen af kvalitetsurets styrker på s. 6): Målsætningerne havde tendens til ikke at være udviklingsorienterede nok, idet de både ville udvikle og understrege det værdifulde i den nuværende praksis. Handlingsplanerne var ikke systematiske nok til at virkeliggøre målsætningerne Evaluering og opfølgning foregik for usystematisk. Et af de første konkrete resultater af arbejdet med kvalitetssikring var således en ændring af strukturen for den værdibaserede styring. Skolens målsætninger og handlingsplaner arrangeres herefter i en 4-laget struktur: 1) Vision/mission. Hvor ser vi skolen på lang sigt, og hvad er formålet med vores virke? Vi arbejder i øjeblikket på at udforme skolens vision/mission i samarbejde med den nyvalgte bestyrelse 2) Værdigrundlag. Hvad er det vi gør godt, hvilke værdier repræsenterer vi - og hvad vil vi holde fast i? Altså et mere statisk perspektiv, der netop muliggør at resten bliver mere dynamisk. Således undgås den problemstilling, at vi forsøger at formulere alle de gode ting vi står for med ind i målsætningerne, hvorved de i realiteten blev uanvendelige som styringsredskaber. 3) Prioriterede indsatsområder. Dvs. netop en prioritering af, hvad vi kunne tænke os at fokusere på de(t) kommende år ikke alle de ting vi kunne tænke os at gøre, men dem vi vil udvælge netop nu. Hvilke områder af vores skole bør vi udvikle nu for at bevæge os i retning af visionen, eller hvilke særlige udfordringer står vi overfor netop nu som vi må rustes til? 4) Handlingsplaner. Hvilke tiltag skal der så konkret sættes i værk for at realisere målsætningerne for de forskellige indsatsområder? 1.1 Om forskellen på indsatsområder og nøgleområder Kvalitetsbekendtgørelsen opererer med begrebet nøgleområder. Det er områder som skolen ud fra egne forudsætninger og målsætninger, vælger at gøre til genstand for selvevaluering. Af bekendtgørelsesteksten fremgår det, at selvevaluering defineres som en proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. 10

11 Desuden stilles der krav om udarbejdelse af opfølgningsplaner, der skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. Arbejdet med nøgleområder indebærer med andre ord etableringen af nogle procedurer, der tager udgangspunkt i en evaluering af den nuværende praksis med henblik på at foretage evidensbaserede ændringer af uhensigtsmæssige elementer. Dermed adskiller arbejdet med nøgleområder sig på nogle områder fra arbejdet med indsatsområder: Indsatsområderne tager udgangspunkt i skolens vision hvor vil vi hen med vores skole og hvad prioriterer vi i den forbindelse? Nøgleområderne tager udgangspunkt i en evaluering af nuværende praksis hvordan fungerer den nuværende praksis? Her iværksættes ikke i første omgang nye tiltag men resultatet af evalueringen skal munde ud i en opfølgningsplan der, jf. Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering, indeholder ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det er to procedurer, der skal eksistere side om side, men der er også et væsentligt overlap. Det er således indlysende, at der skal ske en systematisk evaluering af resultaterne indenfor indsatsområderne, ligesom valget af nøgleområder skal foretages på baggrund af skolens værdigrundlag. 1.2 Procedure for arbejdet med nøgleområder Valg af nøgleområder Valg af nøgleområder indledes med at der indhentes forslag fra centrale organer i organisationsstrukturen: PR, elevråd, PUK, SKAD, SU og bestyrelse. Derefter prioriterer Helhedsforum mellem forslagene og fremlægger sin beslutning om valg af nøgleområder for PR, elevråd og bestyrelse. Gennemførelse af selvevalueringen Det er et grundlæggende princip at kvalitetsarbejdet på Rysensteen Gymnasium søges organiseret så decentralt som muligt med henblik på at etablere en bredt funderet kvalitetskultur. 11

12 Kvalitetsgruppen er derefter ansvarlig for i samråd med ledelsen og de relevante udvalg at udarbejde en plan for evalueringen af nøgleområdet, der indeholder følgende punkter 2 : 1) Evalueringens sigte. Hvad skal den bruges til og af hvem? 2) Evalueringens organisering. Hvem har ansvaret og hvem skal inddrages? 3) Evalueringsspørgsmål(et). Hvad er det vi vil undersøge? I denne forbindelse kan det være interessant at arbejde både med: a. målopfyldelsesevaluering der undersøger om vi lever op til de værdier vi har og de mål vi har sat os b. virkningsevaluering der undersøger om de arbejds- og organisationsformer vi har valgt medvirker til at realisere vores værdier. Denne type af evaluering er meget ressourcekrævende men indebærer to vigtige fordele: i. Man kan helt specifikt teste om den aktivitet man har iværksat rent faktisk virker. Om der er tale om et årsagsvirkningsforhold eller om det er alle mulige andre forhold der spiller ind på målopfyldelsen. ii. At udarbejde programteorien (dvs. de forestillinger man har om hvordan en given indsats medvirker til at opfylde et mål) kan give anledning til meget meningsfyldte teoretiske og værdimæssige drøftelser. 4) Tidsplan og ressourcer. Hvor lang tid og hvilke ressourcer afsættes til evalueringen? 5) Metodevalg. Hvilke metoder kan bedst anvendes til at belyse evalueringsspørgsmålet? Kan variere fra store kvantitative spørgeskemaundersøgelser til mere dybdegående kvalitative metoder med udvalgte nøglepersoner. 6) Formidling. Hvordan skal resultaterne af evalueringen formidles og til hvem? Kvalitetsgruppen fungerer i forbindelse med arbejdet med evalueringsplanen som tovholder og metodemæssig inspirator, men søger i øvrigt at uddelegere en stor del af det praktiske evalueringsarbejde. Opfølgning Når selve evalueringen er gennemført tolker de relevante organer på resultaterne og udarbejder på baggrund af denne dokumentation et forslag til en opfølgningsplan der indeholder: ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Opfølgningsplanen fremlægges og drøftes på et PR-møde, hvorefter de ansvarlige organer har en periode til at indarbejde relevante forslag i opfølgningsplanen. Derefter 2 Punkterne i evalueringsplanen stammer fra Peter Dahler-Larsen, Selvevalueringens hvide sejl, Syddansk Universitetsforlag, 2003, s. 171ff 12

13 fremlægges det endelige forslag til opfølgningsplan for PR. Ledelsen vedtager den endelige opfølgningsplan og fremlægger for bestyrelsen. Offentliggørelse De to seneste opfølgningsplaner offentliggøres på skolens hjemmeside. 1.3 Kvalitetssikring af arbejdet med indsatsområder For at imødegå den problemstilling at evalueringerne af de opnåede resultater indenfor et indsatsområde ofte har foregået for usystematisk gøres indsatsområder automatisk til nøgleområder for evaluering og skal dermed leve op til principperne i kvalitetsuret. Det indebærer: a. Ekspliciterede målsætninger for det valgte indsatsområde. b. Konkrete anvisninger på tiltag der skal medvirke til at opfylde målsætningen dvs. handlingsplaner. c. Gerne udfoldet i egentlige kvalitetskriterier. Vi er tilfredse med udbyttet, hvis x pct. lærere udtrykker y d. Man skal allerede ved målsætnings-/kvalitetskriterieformuleringen bestemme, hvordan man vil evaluere på udbyttet af den iværksatte aktivitet. e. Efter evalueringen skal resultaterne tolkes. Hvordan opfatter vi dette resultat? f. Endelig skal man tage ansvar for at resultaterne bruges. At vi får justeret vores praksis i lyset af disse resultater. 5. Obligatoriske områder for evaluering Kvalitetsbekendtgørelsen og Evalueringsplanen opererer med en række områder som skal gøres til genstand for evaluering. I det følgende gennemgås vore tiltag på disse områder. 1.4 Overgang fra grundskole/faglig progression og uddannelsens formål. Uddrag fra Kvalitetsbekendtgørelsen: 3. Institutionen skal ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen have en procedure, der belyser 1) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 2) hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål Procedurerne på disse to områder er beskrevet i skolens Evalueringsplan på s. 18. Vi vil nedenfor beskrive evalueringsplanens tre niveauer og målene for evalueringerne i evalueringsplanen. Dernæst vil vi give eksempler på Rysensteens tiltag for at understøtte henholdsvis overgangen fra grundskolen/den faglige progression og uddannelsens formål. Til sidst vil vi kort omtale, hvordan der evalueres og følges op 13

14 på evalueringerne. Der henvises i øvrigt til Evalueringsplanen og præsentationen af vores forskellige evalueringsprocedurer i afsnittet Evalueringsprocedurer på s. 22. Evalueringsplanen: Evalueringsplanen beskriver procedurer for evaluering på 3 niveauer: 1. Evaluering af studieplanen 2. Evaluering af undervisningen 3. Evaluering af den enkelte elevs udbytte. Det fremgår af evalueringsplanen, hvornår evalueringen på de tre niveauer foregår, hvad formålet med de forskellige evalueringer er, hvad der evalueres, hvem der deltager, hvordan der evalueres, og hvordan opfølgningen sker Mål for evalueringer i evalueringsplanen Målene for evalueringerne i evalueringsplanen er: At afdække hvorvidt fagligt indhold og undervisnings- og arbejdsformer lever op til STX-bekendtgørelsens generelle, faglige og flerfaglige mål (jf. formålsparagraf og læreplaner), dvs. undersøge hvordan og i hvilket omfang eleverne tilegner sig de almene, faglige og personlige kompetencer, som STXuddannelsen kræver, og som er nødvendige for at gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringerne skal give et billede af hvorvidt/i hvilket omfang o undervisningen er tilrettelagt og gennemført med progression i forhold til udvikling af faglige, almene og personlige kompetencer o den enkelte elev og den enkelte klasse præsenteres for og anvender forskellige skriftlige og mundtlige undervisnings- og arbejdsformer, herunder it og projektarbejde At sikre at der på hensigtsmæssig vis følges op på evalueringerne At udvikle elevers, læreres og ledelses evalueringskompetencer og evne til at gennemføre relevant opfølgning for at bidrage til en forankring af evalueringskulturen på skolen Praksis Vi vil i dette afsnit beskrive eksempler på tiltag af forskellig art, der er med til at understøtte henholdsvis overgangen fra grundskolen/den faglige progression og uddannelsens formål. 14

15 Tiltag der understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet: Vi har på Rysensteen et introforløb, der består både af en social og en faglig introduktion. Eleverne får den første dag udleveret en elevhåndbog og en Rysensteen kalender, hvor skolens værdigrundlag, studie- og ordensregler, kompetence progressionsplan, introforløb, AT-, AP- og NV-forløb, studievejledning, IT-værktøjer, evaluering, mm. er beskrevet. 1.g-eleverne følges fra første dag tæt af introelever fra 2.g, der fungerer som mentorer i overgangen til gymnasiet, klassens tre teamlærere og klassens studievejleder. Som en del af introforløbet afholdes en indslusningssamtale med studievejlederen og der undervises i studieteknik. Afgørende for overgangen fra grundskolen og progressionen i uddannelsesforløbet er studieplanerne for henholdsvis grundforløb og studieretningsforløb. Studieplanerne omfatter både faglige og tværfaglige forløb (fx AT, AP og NV) og beskriver progressionen i elevernes faglige, almene og personlige kompetencer. Af andre tiltag kan nævnes SUS (studieudviklingssamtaler) mellem elev og teamlærer, faglige samtaler og undervisningsevaluering. Disse tiltag er samtidig evalueringsprocedurer og er derfor beskrevet i afsnittet Evalueringsprocedurer. Tiltag der understøtter uddannelsens formål: Uddrag fra STX-bekendtgørelsens formålsparagraf: Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. Som det fremgår nedenfor, lægger vi på Rysensteen vægt på at være bredt almendannende, og vi har en forankret tradition for demokrati. Studie- og ordensregler Studieregler: På Rysensteen Gymnasium er lærere og elever i fællesskab ansvarlige for at skabe et godt fagligt aktivt miljø. Alle elever er forpligtet til aktivt at følge undervisningen. En vigtig værdi på Rysensteen er Respekt for mangfoldigheden. Vi lægger vægt på, at alle elever behandles ens ved at behandle dem forskelligt, så elever med særlige behov får den støtte, de har 15

16 brug for. Vi har valgt et meget finmasket sikkerhedsnet, hvor både team, studievejleder og ledelse følger elevernes studieaktivitet, herunder fremmøde og aflevering af opgaver, meget tæt. Link til studieregler. Ordensregler: På Rysensteen har vi valgt nogle meget enkle ordensregler, der handler om respekten for den enkelte og fællesskabet. Vores mål er at udvikle ansvarlighed via tillid og respekt. Link til ordensregler. Åbne døre: Dørene er altid åbne til skolens ledelse/administration, så vi kan opretholde en god dialog. Elevmedbestemmelse: På Rysensteen lægger vi stor vægt på elevmedbestemmelse. Det er vigtigt for os, at eleverne har reel indflydelse på både undervisning og skolens kulturelle liv. Elevernes indflydelse på undervisningen sikres igennem faste retningslinjer for undervisningsevaluering. Vi stiller i retningslinjerne for undervisningsevaluering krav om, at der skal indgå spørgsmål til uddannelsens formål og skolens værdigrundlag. SKAD (Skole, Kultur og AlmenDannelse): Vi har valgt at opprioritere området skolekultur og almendannelse og elevernes medindflydelse på dette område igennem oprettelsen af SKAD og Studierådet. SKAD har til formål at varetage og udvikle skolekultur og almendannelse i overensstemmelse med skolens værdigrundlag og skoleprofil. Udvalget består af fire elever, fire lærere og en ledelsesrepræsentant. Studierådet: Studierådet består af en elev fra hver 1.- og 2. g, en repræsentant for elevrådet, de fire lærerrepræsentanter fra SKAD, en ledelsesrepræsentant og en TAP er. Studierådets opgave er på baggrund af oplæg fra SKAD at diskutere, tage stilling og komme med indstilling til alle områder af skolen, der knytter sig til almendannelse og skolekultur, samt komme med forslag til nye aktiviteter set i forhold til det samlede område og i forhold til skolens værdier. Eksempler på arrangementer/områder er fællestimer, skolens fødselsdag, studierejser, ekskursioner, skolens indretning, arbejdsmiljø, osv. Elevråd: Vi har på Rysensteen et stærkt og synligt elevråd, der fx organiserer skolens årlige elevhøring, hvor vigtige emner diskuteres og kommer til afstemning. Værdidebatdag: Vi afholdt i november 2006 en værdidebatdag for alle elever og lærere, hvor skolens værdigrundlag blev diskuteret. Elevudvalg: Der er utallige elevudvalg på Rysensteen, der er med til at præge skolekulturen: Festudvalg, Kælderudvalg, Skiudvalg, Administration af kælderen: Kælderen er elevernes opholdsrum til hygge, lektielæsning, kælderaftener, mm. Den administreres af eleverne selv. Eksempler på faglige og kulturelle fællesarrangementer i skoleåret : Internationalt samarbejde (COMENIUS), OD, musical, frivillig idræt, frivillig musik, morgensamlinger, forelæsninger for en hel årgang som led i AT/AP, fællesarrangement for alle 1.g-elever om klimaproblemer på baggrund af AL Gores film, City-gymnasiernes arrangementer (forestilling i Det Kongelige Teater for alle 1.g-elever, ungdomshøring i Christianskirken efter overgrebet på Christianshavns gymnasium, møde mellem Elevrådene, møde med Ritt 16

17 Bjerregaaard i DGI-byen for alle 3.g er, arrangement for 3.g-billedkunstklasser på Statens Museum for Kunst). Eksempler på sociale arrangementer på tværs af klasser og årgange: Idrætsdag, kælderaftener, skolens fødselsdag, gamle elevers fest, gallafest skovtur, bogstavmiddage, Evaluering/opfølgning: Der gennemføres i løbet af de tre gymnasieår evalueringer på alle 3 niveauer. Der anvendes forskellige evalueringsformer: kvalitative og kvantitative, formative og summative. Vi har i vores Evalueringsplan beskrevet, hvem der har ansvaret for at planlægge og gennemføre de forskellige evalueringer og hvordan der skal følges op på dem. Alle evalueringer på skole- og årgangsniveau munder ud i en samlet opfølgningsplan, der indgår i planlægningen af det efterfølgende skoleår, jf. kvalitetsuret. Opfølgningsplanen lægges på skolens hjemmeside. 1.5 Tiltag der inddrager tidligere elevers erfaringer med overgangen til de videregående uddannelser, deres fordeling herpå og universitets bedømmelse af de nystartede studerendes kompetencer. Dette er et nyt område, som vi kun er ved at starte op. Nedenstående er derfor ideer og planer, som vil blive implementeret i løbet af de næste år Mål Da et af formålene med STX-udannelsen er at være studieforberedende er det oplagt, at informationer fra studerende er nødvendige for at kunne evaluere og kvalitetsudvikle denne del af undervisningen. Det er derfor målet, at få en viden om tidligere elevers erfaringer med de første studieår, både med hensyn til generelle studiekompetencer og med hensyn til mere snævert faglige kompetencer, og ud fra denne viden at justere og forbedre undervisningen. Her kan være tale om mere overordnede justeringer af f.eks. kompetencekatalog eller mere specifikke justeringer i enkelte fag Praksis Ud fra undervisningsministeriets database, kan man følge tidligere elevers valg af studie, fordelt på længden og studieaktivitet og sammenligne med andre gymnasiers tilsvarende tal. Årligt bør tallene præsenteres for PUK, der har ansvar for at følge op, hvis der er behov herfor. Mere konkrete mål bør opstilles. Herudover vil vi oprette en database over udgående elevers -adresser. Denne kan bruges til at udsende spørgeskemaer til elever, så elevernes valg af uddannelse og erfaringer hermed kan indhentes. Desuden kan vi herigennem kontakte tidligere elever og invitere dem til at deltage i fokusgruppeinterviews om erfaringerne med 17

18 starten på videregående uddannelser. Sådanne samtaler bør afholdes hvert år (??), men med forskelligt fokus. F.eks. humanistiske studier et år, naturvidenskabelige et andet, mellemlange uddannelse er tredje osv. Små relevante grupper, f.eks. faggrupper står for samtalerne koordineret af PUK. Det er vigtigt at også lærere deltager for at sprede erfaringerne mest muligt ud i lærerkollegiet. Endelig vil vi, gerne i samarbejde med andre gymnasier, prøve at få en kontakt til universiteter mm., så vi med jævne mellemrum gennemfører et eller flere interviews med universitetsundervisere, der har 1.års undervisning. Sådanne interviews kan omhandle de studerendes generelle studiekompetencer, men kan også være mere fag eller fakultetsspecifikke emner af interesse for bestemte lærergrupper. Det er urealistisk at finde undervisere, der har konkrete erfaringer med elever fra Rysensteen i et omfang, så det kan generaliseres. Det bliver derfor mere generelle erfaringer med de studerendes studiekompetencer, som er relevante for flere (alle) gymnasier. Det er så en opgave for PUK at tolke på dette feedback og vurdere på hvilke områder der på Rysensteen er behov for justeringer og opfølgning. Man må forvente at studievejlederne på universiteterne kan være med til at opbygge og deltage i en sådan feed-back til gymnasierne. 1.6 Tiltag der understøtter den faglige og pædagogiske efteruddannelse (under udarbejdelse) 1.7 Procedure for censorindberetninger (under udarbejdelse) 6. Evalueringsplan for grundforløbet På de følgende sider er evalueringsplanen for grundforløbet anført: 18

19 Hvornår? Niveau Sept,/okt. Niveau 3 Sept./okt.- nov./dec. Niveau 3 Nov. Niveau 3 Nov. Niveau 3 Okt./nov. Niveau 3 Formål Hvad evalueres? Hvem evaluerer? At støtte eleven i overgangen til Overgang fra Elev gymnasiet folkeskole til Studievejleder gymnasium med fokus på At give eleven og skolen et billede af elevens udbytte af AP-forløbet At give eleven og skolen et billede af elevens udbytte af AT 1 At sikre sig, at eleven trives i klassen/på skolen. At udvikle elevens refleksion over egen læring og evne til at evaluere sig selv. At bevidstgøre eleven om ATkompetencemål. At give skolen et indblik i elevens udbytte af AT-forløbene. At give eleven og skolen et billede af elevens udbytte af NV-forløbet studieadfærd Graden af målopfyldelse i forhold til læreplanen i AP Graden af målopfyldelse i forhold til læreplanen i AT/skolens kompetenceprogressionsplan Elevens trivsel. Elevens generelle studieadfærd. Elevens faglige og personlige udvikling. Elevens udbytte af AT-forløb. Graden af målopfyldelse i forhold til læreplanen i NV AP-lærerne AT-lærerne Elev Teamlærer NV-lærerne Hvordan evalueres? Indslusningssamtale mellem studievejleder og elev (gruppesamtale) (Formativ evaluering) Indledende screening, løbende test og sluttest. Der gives én samlet ikke medtællende karakter. (Summativ evaluering) Intern prøvekarakter. (Summativ evaluering) SUS Studieudviklingssamtale mellem elev og teamlærer. Samtalen sker på basis af et spørgeskema og elevens studierapport. (Formativ evaluering) Intern prøvekarakter på basis af rapport og samtale. (Summativ evaluering) Dokumentation/Opfølgning Intern brug. Hvis elever har brug for særlig støtte, afholdes opfølgende samtaler med studievejlederen. Intern brug. Intern brug. Intern brug. Samtalen afsluttes med, at elev og teamlærer formulerer mål for den videre læring, som der følges op på i den efterfølgende SUS. Elever med særlige problemer af personlig eller studieteknisk art sendes til opfølgende samtale hos studievejlederen. Intern brug. 19

20 Nov. Niveau 3 Nov. Niveau 3 Nov. Niveau 3 Dec./jan. Niveau 2 At give eleven og skolen et billede af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikre en udvikling af dem. At elev og forældre i samtale med teamlærer får et billede af elevens faglige, almene og personlige kompetencer. At støtte eleven bedst muligt i hans/hendes faglige og personlige udvikling. At vejlede eleven mht. valg af uddannelse/studieretning At få information, som kan forbedre tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og dermed elevernes udbytte. At give eleverne medindflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse, så de udvikler demokratisk forståelse og ansvarsbevidsthed i forhold til eget/klassens udbytte af undervisningen. Elevens faglige og personlige udvikling og graden af målopfyldelse i forhold til fagets læreplan og uddannelsens formål. Elevens faglige og personlige udvikling. Elevens faglige og personlige udvikling. Elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen. Undervisningen i det enkelte fag. Der er krav om, at flg. aspekter skal inddrages i undervisningsevalueringen: Det indholdsmæssige Det pædagogiske Elevernes indsats. Desuden skal der inddrages spørgsmål, som belyser, om undervisningen understøtter uddannelsens formål og skolens værdigrundlag. Faglærer Elev Faglærer Elev Forældre Teamlærer Lærere Lærerteam Elever Faglærere Standpunktskarakterer (Summativ evaluering) Faglærer afholder samtale med eleven (Formativ evaluering) Forældrekonsultationer på baggrund af SUS og input fra faglærere (Formativ evaluering) Lærerforsamling Mundtlig eller skriftlig evaluering af undervisningen på det enkelte hold. Mindst én af de to årlige evalueringer skal være skriftlig. (Formativ evaluering) Intern brug. Samtalen afsluttes med, at elev og lærer formulerer fokuspunkter for elevens videre udvikling Intern brug. Intern brug. Hvis eleven har brug for særlig støtte, følger teamet/studievejlederen op. Intern brug. Hvis evalueringen er skriftlig, følges den op af en mundtlig drøftelse med holdet. Der formuleres i samråd med holdet min. ét opfølgningspunkt, som lægges ud i holdets fronterrum. Resultaterne af evalueringerne drøftes med en kritisk ven, en lærerkollega, efter eget valg, som kan give feedback og hjælpe den refleksive proces videre. Der formuleres hvert år nogle få stikord/5-6 linjer, der sammenfatter de refleksioner, som drøftelserne med den kritiske ven har givet anledning til. Ved MUS fremlægger læreren udvalgte temaer eller problemstillinger fra refleksionerne. 20

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium 2012 1 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Skolens mål og rammer

Skolens mål og rammer Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60% Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole Strategi Horsens Statsskole 2016-17 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Frem til 2020 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Sammenhæng mellem værdigrundlaget og den valgte strategi for selvevaluering... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere