Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem"

Transkript

1 Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22

2 Præsentation af kvalitetsplanen 3 1. Lovgrundlaget 4 2. Formålet på Christianshavns Gymnasium 5 3. Hvordan sikres kvaliteten? 5 Evaluering og selvevaluering 4. Kvalitetsplan 7 Nøgleområder Proceduren Nøgleområder (valgt i skoleåret 2006/07) Brug af elevers informationer og erfaringer Brug af gamle elevers /studenters informationer, erfaringer og resultater Midler Procedurer Indberetninger fra censorer Middel Procedurer Skolens kontakt med de videregående uddannelser Middel Procedurer Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer Midler Ansvar og opfølgning 5. Evalueringsplan 11 Bilag 1-5 Grundforløbets evalueringer Typer af evaluering Opfølgning Studieretningsforløbets evalueringer Typer af evaluering Opfølgning Side 2 af 22

3 Præsentation af kvalitetsplanen 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og kvalitetsplanen og evalueringsplanen defineres. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under ét kaldet kvalitetsarbejde. 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen, og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau (på tværs af årgange) mv. Kapitlet præsenterer de procedurer skolen anvender for at indsamle information og vurdere uddannelsens tilrettelæggelse og effekt/resultater. Derfor beskrives det, hvordan udvælgelsen af nøgleområder foregår, samt hvordan skolen indsamler og bruger informationer om og erfaringer fra elever og gamle studenter. Det beskrives desuden, hvordan skolen anvender indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer. Afslutningsvis beskrives mål og procedurer for skolens kontakt med de videregående uddannelser og ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer. Procedurerne beskriver, hvem der har ansvaret for indsamling af forskellige typer af dokumentation, afrapportering og opfølgning. 5. Evalueringsplan I dette kapitel præsenteres evalueringsplanens 3 niveauer. Dernæst beskrives målene for evalueringerne i grundforløbet og studieretningsforløbet efterfulgt af en kort omtale af, hvordan de 3 evalueringsniveauer anvendes i de to forløb. Evalueringsplanen gennemgås ikke i sin helhed i kapitlet, her henvises til bilag 1 og 2. Bilag Bilag 1: Evalueringsplanen for grundforløb på CG Bilag 2: Evalueringsplanen for studieretninger på CG(for foråret i 1g, samt for 2g og 3g) Bilag 3: Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og resultater Bilag 4: Helskoleprojekt: skole- og klasserumskultur Bilag 5: Kvalitetsbekendtgørelsen/BEK nr. 23 af Side 3 af 22

4 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og kvalitetsplanen og evalueringsplanen defineres. I følge Kvalitetsbekendtgørelsens 1 skal alle gymnasiale uddannelser have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Yderligere skal skolen ifølge stx-bekendtgørelsens kapitel 11 udarbejde en evalueringsplan. System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering (jf. Kvalitetsbekendtgørelsen) Overordnet system, der vha. en række procedurer beskriver, hvordan skolen som helhed/på organisationsniveau vil sikre kvalitetsudviklingen og gennemføre resultatvurderinger. Kvalitetsbekendtgørelsen angiver en række områder som alle skoler skal kunne belyse gennem de procedurer den enkelte skole vælger at anvende. ( 3) Derudover skal den enkelte skole mindst hvert 3. år vælge nogle nøgleområder som den vil sætte et særligt fokus på. Nøgleområderne kan omhandle alle niveauer i og aspekter ved organisationen. Evalueringsplan (jf. STX-bekendtgørelsens kapitel 11) Evalueringsplanen skal omfatte evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser, hold og i de enkelte fag. Den løbende evaluering af undervisningen skal drøftes med klassen/holdet og den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremdrift og danne grundlag for vejledning af elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen skal systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering udformes sådan, at det både kan bruges til at udvikle skolen som helhed og undervisningen og til at vurdere resultaterne af det arbejde der foregår. Som det fremgår af skemaet omhandler evalueringsplanen både udvikling og vurdering af undervisningen, fagene, klasserne og den enkelte elev. Evalueringsplanen udgør derfor et afgørende element i det samlede kvalitetssystem. For at gøre både systemet og arbejdet med det overskueligt og håndterbart opdeles kvalitetssystemet som følger: Kvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de procedurer, der anvendes for at sikre, at den evaluering og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, der foretages, fører til kvalitetsudvikling. Evalueringsplanen er en beskrivelse af procedurerne for evaluering af studieplanen, undervisningen og den enkelte elevs udbytte. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet et for kvalitetsarbejdet er udvikling af undervisningen og af skolen som helhed samt kompetenceudvikling af elever, medarbejdere og ledelse. Kvalitetssystemet er et middel til at nå eller nærme sig disse mål. Det stiller følgende krav til kvalitetssystemet, nemlig at det skal være præget af og sigte mod helhedsorientering, dvs. mulighed for at forstå det vi gør i en større sammenhæng dialog, herunder videndeling og diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold opfølgning og udvikling, dvs. at dialog og evalueringer skal skabe grundlag for handling. Side 4 af 22

5 For at dette kan ske på en kvalificeret måde skal procedurer og evalueringer dokumenteres og være præget af kontinuitet og systematik. Forudsætningen for at dette kan finde sted er klarhed, gennemsigtighed, gensidig tillid og fordomsfrihed samt mulighed for deltagelse og indflydelse, kort sagt demokrati og medejerskab. De interesserede parter er først og fremmest skolens elever, medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse, men der er også eksterne interessenter fx Undervisningsministeriet og diverse samarbejdspartnere herunder de videregående uddannelser. Kvalitetssystemet har to aspekter, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Set i forhold til skolens værdigrundlag, mål og strategi betyder det at procedurer og evalueringer udgør et vigtigt led i sikringen og udviklingen af skolens kerneydelse undervisningen og elevernes kompetenceudvikling. Samtidig har det betydning for demokratiet på skolen i form af kvalificerede dialoger og forskellige typer af deltagelse - fra viden og forståelse, over loyalitet og involvering, til deltagelse og engagement. 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Undersøgelse og vurdering af kvalitet og resultater danner basis for at overveje om der er grund til ændringer set i forhold til tidligere praksis. Det kan være i form af justeringer eller mere grundlæggende i form af ændringer i de opstillede mål og strategier. Det er imidlertid vigtigt at anskue kvalitetsudviklingen som en proces, der i princippet ikke stopper som en cyklus eller spiral. Kvalitetscirklen kan illustrere princippet: Side 5 af 22

6 Figur: Kvalitetscirklen (fra B. Hansen et al.: Kvalitetsudvikling i det almene gymnasium, 2006, Marie Kruse Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Greve Gymnasium). Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Ledelsen på Christianshavns Gymnasium består af rektor, vicerektor, pedel og tre inspektorer. Rektor har det øverste ansvar for skolens ledelse herunder også den pædagogiske ledelse af skolen. I praksis fungerer ledelsen som en teamledelse, hvor rektors ansvar i en række tilfælde varetages af ledelsesteamet i fællesskab eller er delegeret ud til en eller flere personer. Tre personer i ledelsesgruppen er udnævnt til studieledere. Studielederne har det overordnede ansvar for at sikre hensigtsmæssige rammer for undervisningen på alle skolens grundforløbs- og studieretningsklasser. Studielederne arbejder i den sammenhæng tæt sammen med de teamkoordinatorer, som (to og to for hver klasse) har det overordnede ansvar for den enkelte klasses undervisning. På samme måde har studielederne tæt kontakt til de tovholdere og udvalg, som har med afviklingen af undervisning at gøre, fx tovholderne for NV og AP samt AT-udvalget. En nærmere beskrivelse af organisationsdiagram og arbejdsbeskrivelse for de enkelte personer i skolens ledelse findes beskrevet i lærerhåndbogen. Selvevaluering, evalueringsstrategi og skolesyn Skolens kvalitetssystem skal omfatte systematiske, løbende og regelmæssige selvevalueringer mindst hvert 3. år. Selvevaluering kan gennemføres på mange måder, men uanset metoder er der nogle krav til selvevalueringen iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen: Side 6 af 22

7 En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Denne definition af selvevaluering er hensigtsmæssig ikke blot fordi den indebærer kontinuitet, systematik og dokumentation, men først og fremmest fordi den lægger vægt på de ovennævnte principper om helhedsorientering, dialog og opfølgning. Selvevalueringsmetoden passer godt til vores skolesyn og værdigrundlag faglighed og demokrati og den anvendes derfor på kvalitetsarbejdet som helhed. Konkret viser det sig i de mål, midler og procedurer der anvendes i hhv. kvalitetsplanen og evalueringsplanen. (Jf. kapitel 4 og 5 med tilhørende bilag.) For at sikre kvalitetssystemet og kvalitetsudviklingen gennemføres der for alle typer af kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering, herunder selvevaluering af nøgleområder, en målbeskrivelse, der forholder sig eksplicit til skolens værdier og gymnasieuddannelses mål, således at der kan evalueres i forhold til eksplicitte mål. Hvordan dette sætter sig konkret igennem fremgår af kapitel 4 og 5. For at sikre og udvikle kvalitetsarbejdet medfører skolens evalueringsstrategi at vi anvender forskellige typer af evaluering og selvevaluering. Der anvendes evalueringer med fokus på processen og på effekten/resultaterne, dvs. formativ og summativ evaluering kvantitative og kvalitative metoder fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og dialog mellem lærer og elev og skriftlig og mundtlig evaluering. Denne variation og kombinationen af flere metoder i nogle evalueringer sikrer en alsidig, nuanceret og præcis erfaringsopsamling og dokumentation som grundlag for de forhold, der skal evalueres og udvikles. Hertil kommer, at evalueringsformerne anvendes i en turnus, som gør arbejdet mere overskueligt og lettere at gennemføre. Jf. kvalitetscirklen og kapitel 4 og 5 med tilhørende bilag. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau (på tværs af årgange) mv. Kapitlet præsenterer de procedurer skolen anvender for at indsamle information og vurdere uddannelsens tilrettelæggelse og effekt/ resultater. Derfor beskrives det, hvordan udvælgelsen af nøgleområder foregår, samt hvordan skolen indsamler og bruger informationer om og erfaringer fra elever og gamle studenter. Det beskrives desuden, hvordan skolen anvender indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer. Afslutningsvis beskrives mål og procedurer for skolens kontakt med de videregående uddannelser og ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer. Procedurerne beskriver, hvem der har ansvaret for indsamling af forskellige typer af dokumentation, afrapportering og opfølgning. Nøgleområder Som anført skal man på den enkelte skole selv udvælge de nøgleområder, som man ønsker at have et særligt fokus på af hensyn til skolens kvalitetsudvikling. Nøgleområder kan være forskellige med hensyn til varighed, kompleksitet, ressourceforbrug og evaluering. Skolens procedure for valg af nøgleområder beskrives nedenfor. 1 Proceduren for selvevaluering er udformet med den hensigt både at leve op til Kvalitetsbekendtgørelsens betoning af ledelsens ansvar for kvalitetsudvikling, STX-bekendtgørelsens 1 - her tænkes især på stk. 3 og 4 - og til skolens centrale værdier. Det 1 Disse mål er sat for at kunne evaluere kvalitetssystemet. Side 7 af 22

8 viser sig i deltagerkredsens involvering i udvælgelsen, gennemførelsen og opfølgningen af evalueringen af de udvalgte nøgleområder. Hensigten hermed er tillige, at der over nogle år udvikles en evalueringsprofessionalisme på skolen. Proceduren Proceduren indeholder følgende: Udvælgelse af nøgleområder og evalueringsgruppe Ledelsen igangsætter processen ved at indkalde forslag til nøgleområder fra SU, PR, elevråd og bestyrelse. Listen af forslag samordnes af evaluator og ledelse og fremlægges for PR, SU, elevråd og bestyrelse. Ledelsen beskriver de enkelte forslag med hensyn mål, varighed og ressourceforbrug. For hvert nøgleområde nedsætter ledelsen en evalueringsgruppe bestående repræsentanter fra elevråd, ansatte og ledelse. Evalueringsdesign/tilrettelæggelse af selvevaluering og indsamling af dokumentation Evalueringsgruppen starter med at udforme en statusbeskrivelse. På baggrund af denne formulerer evalueringsgruppen i samråd med evaluator de spørgsmål, evalueringen skal fokusere på. Evalueringsgruppen beslutter i samråd med evaluator om der skal anvendes andre former for evaluering eller dataindsamling end selvevaluering. I det omfang det er muligt at anvende allerede eksisterende dokumentation gøres det ud fra en betragtning om at mindske ressourceforbruget og undlade at trætte elever og ansatte med at udarbejde unødig dokumentation. Evalueringsgruppen udformer en guide med problemstillinger og spørgsmål til de grupper der skal gennemføre selvevalueringen. Statusbeskrivelse Statusbeskrivelsen indeholder følgende punkter: Hvordan er den nuværende praksis for området? Hvordan er forudsætningerne for arbejdet med området? Hvilke tidligere erfaringer og evalueringer har skolen på området? Gennemførelse Selvevalueringen gennemføres af de involverede indenfor den anførte tidsramme. Evt. øvrig dokumentation indsamles af evalueringsgruppen. Analyse Evalueringsgruppen og evaluator bearbejder data fra selvevalueringen og evt. øvrig dokumentation og præsenterer dette i en overskuelig form. Konklusioner Evalueringsgruppen fremsætter på baggrund af analysen en række konklusioner og anbefalinger, der angiver begrundede muligheder for handlinger og ændringer. Resultaterne drøftes i fx elevråd, PR, SU og bestyrelse afhængig af nøgleområdets karakter. Opfølgning På baggrund af evalueringens dokumentation, analyse og de dertilhørende konklusioner og anbefalinger samt drøftelser i de relevante fora fremlægger ledelsen en skriftlig opfølgningsplan. Planen indeholder både løsningsforslag, en tidsplan, ressourceforbrug og ansvarlige for gennemførsel af løsningsforslagene. De to sidste opfølgningsplaner offentliggøres på skolens hjemmeside. Nøgleområder (udvalgt i skoleåret 2006/07) Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og eksamensresultater. Jf. bilag 3 Skole- og klasserumskultur. Jf. bilag 4. Side 8 af 22

9 Brug af elevers informationer og erfaringer Dette er beskrevet under Nøgleområder og fremgår af bilag 1-4. Brug af gamle elevers /studenters informationer, erfaringer og resultater Også i fremtiden er det vigtigt for skolens udvikling at anvende gamle elevers erfaringer og opfattelser af deres gymnasietid for at få viden om, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre for at ruste dem til en videregående uddannelse og livet i øvrigt. 1 Få et klart og kontinuerligt billede af, hvordan skolens elever klarer sig på de videregående uddannelser set i relation til de kompetencer de fik/ikke fik i gymnasiet. Fx om det er de skriftlige, mundtlige, almene, studiemæssige og/eller personlige kompetencer de især har haft glæde af/manglede i forhold til at have et bedre studieliv. Få belyst hvordan gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i/med de videregående uddannelser. Middel Gennemføre 2 fokusgruppeinterview hvert 3. år med studerende, der blev studenter 3 og 6 år før interviewtidspunktet med sigte på de forhold, der er nævnt ovenfor. 2 At vores studenter/elever opnår skriftlige karakterer, der mindst er på niveau med andre gymnasier/landsgennemsnittet. At vores studenter klarer sig lige så godt skriftligt som mundtligt. 2 At få et klart og præcist billede af, hvor skolens studenter går hen efter studentereksamen. Middel Gennemføre statistiske undersøgelser af eksamensresultater og fordeling på videregående uddannelser samt om muligt at undersøge, hvordan de klarer sig på disse mht. frafald, gennemførsel mv. Procedurer Kvalitativ og kvantitativ dokumentation. Afrapportering indeholdende analyse og anbefalinger udføres af studievejledningen, dokumentationsgruppe og/eller evaluator. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Indberetninger fra censorer I forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen har censorer skullet indberette i forbindelse med eksamensafholdelse i visse fag. Hvis dette forekommer på CG, inddrages disse med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan. Censorers indberetninger i forbindelse med forsøgs-og udviklingsarbejde bruges aktivt og fremadrettet i forhold til at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan. Middel Afhængig af indberetningernes karakter gennemføres en kvantitativ og/eller kvalitativ analyse og vurdering af disse. Procedurer Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation. Afrapportering indeholdende analyse og anbefalinger udføres af eksamensinspektor. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Eventuelle eksterne evalueringer 2 Jf. bilag 3: Evaluering af skriftlige kompetencer som nøgleområde Side 9 af 22

10 At bruge påførte (fx fra EVA/Danmarks Evalueringsinstitut) og selvbestaltede eksterne evalueringer aktivt og fremadrettet med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan afhængig af evalueringernes sigte. Middel Indgå som aktiv medspiller i udformningen og gennemførelsen af de eksterne evalueringer, det være sig i form af selvevalueringer, spørgeskemaundersøgelser eller andet. Procedurer Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Skolens kontakt med de videregående uddannelser Deltage aktivt i broprojekter og andre former for samarbejde initieret af de videregående uddannelser og vedligeholde og udbygge skolens kontakter med de videregående uddannelser fx institutter på Københavns Universitet og Arkitektskolen med henblik på bl.a. at få belyst gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer set i relation til de videregående uddannelsers behov og erfaringer og deres oplevelse af studenternes indgangskompetencer. Middel Gymnasiets elever og lærere deltager i undervisning på en videregående uddannelse. Lærere fra de videregående uddannelser underviser gymnasiets elever i et givet tema. Samarbejde mellem lærere fra en videregående uddannelse og gymnasiets lærere fx om fagdidaktik eller eksperimentelt arbejde. Procedurer Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation afhængig af samarbejdets art og hensigt. Afrapportering indeholdende analyse og evt. anbefalinger udføres af projektets styregruppe. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer I overensstemmelse med Christianshavns Gymnasiums værdier, mål, strategi og personalepolitik skal alle ansatte have mulighed for at efter- og videreuddanne sig fagligt, pædagogisk og administrativt. MUS gennemføres regelmæssigt hvert andet år og har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. Jf. dokumenterne personalepolitik og MUS på skolens hjemmeside. Midler På baggrund af personalepolitikken, MUS og medarbejdernes interesser og behov sikres der en faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser m.v.) internt/eksternt eller kollegasupervision. Der produceres en gang årligt en oversigt over behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og de faktisk gennemførte efteruddannelsesaktiviteter. Ledelsen udmelder en årlig ressourceramme til dette formål, som forelægges og drøftes i PR. Den 3-årige efter- og videreuddannelsesplan forelægges og drøftes i PR. Ansvar og opfølgning Skolens ledelse er ansvarlig for at udarbejde en 3-årig plan for lærernes efter- og videreuddannelse at afholde MUS at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres at samle data om efteruddannelsesaktiviteter samt at udforme en årlig opfølgningsplan, der kan føre til nødvendige eller ønskelige ændringer i 3-årsplanen. Side 10 af 22

11 5. Evalueringsplan I dette kapitel præsenteres evalueringsplanens 3 niveauer. Dernæst beskrives målene for evalueringerne i grundforløbet og studieretningsforløbet efterfulgt af en kort omtale af, hvordan de 3 evalueringsniveauer anvendes i de to forløb. Evalueringsplanen gennemgås ikke detaljeret i kapitlet; her henvises til bilag 1 og 2. Evalueringsplanens 3 niveauer Niveau 1 foregår på skoleniveau og drejer sig om studieplanen som arbejdsredskab for koordinering og planlægning af rammer for undervisningen, herunder teamets arbejde hermed. Niveau 2 drejer sig om, hvordan undervisningen opfylder de centrale og decentrale mål for særfaglig og flerfaglig undervisning. omhandler den løbende evaluering af den enkelte elev. Hvordan evaluering på de tre niveauer foregår, hvem der har ansvaret for hvad, hvem der deltager, hvilke former for dokumentation og opfølgning, der er tillagt hvilke niveauer, fremgår af bilag 1 og 2. 3 Derudover angiver bilagene præcist og konkret, hvordan evalueringer og procedurer er tilrettelagt i de tre gymnasieår. Bilag 1 vedrører grundforløbet og bilag 2 studieretningsforløbet; dette er tredelt: 2a/foråret i 1g, 2b/2g og 2c/3g. 4 Gennem en alsidig og præcis anvendelse af forskellige evalueringstyper, herunder selvevaluering at indsamle valid dokumentation der kan danne grundlag for at vurdere om det faglige indhold og arbejds- og undervisningsformerne lever op til STX-bekendtgørelsens generelle, faglige og flerfaglige mål, herunder hvordan og i hvilket omfang eleverne tilegner sig de almene, studiemæssige og personlige kompetencer som uddannelsen kræver, og som muliggør at de efterfølgende går i gang med en videregående uddannelse, at tilrettelægge dokumentationen sådan at den samme dokumentation kan bruges på flere niveauer for at minimere omfanget og styrke kvaliteten af dokumentationen at sikre at vurderingen af de omtalte forhold følges op på hensigtsmæssig vis efter drøftelse i de relevante fora og at udvikle elevers, læreres og ledelsens evalueringskompetencer og evne til at gennemføre relevant opfølgning. Grundforløbets evalueringer Fokus for grundforløbets evalueringer er at afdække og give et korrekt og præcist billede af hvorvidt 1) den enkelte elev udvikler sig fra skoleelev til gymnasieelev fagligt og personligt 2) den enkelte elev og den enkelte klasse præsenteres for og anvender forskellige skriftlige og mundtlige undervisningsog arbejdsformer, herunder it og studiemetodik, 3) undervisningen er tilrettelagt og gennemført med faglig progression, 4) studieplanen sikrer at elevernes arbejdsbyrde (uddannelsestid/elevtid) fordeles jævnt hen gennem grundforløbet, sådan at de undervisningsmæssige, faglige og personlig mål, der er opstillet for grundforløbet nås, 5) elevens valg af studieretning kan relateres til undervisningen, studieplanen eller andre forhold. Evaluering og dokumentation 3 Evalueringsplanen er udformet på grundlag af kravene i STX-bekendtgørelsens kapitel 11 og Kvalitetsbekendtgørelsens 1stk. 2 og 3, 2 og 3 pkt. 1 og 2, samt stk.2 pkt. 2 og 4 inkl. tilhørende vejledninger. 4 Disse mål er sat for at kunne evaluere kvalitetssystemet. Side 11 af 22

12 I grundforløbet gennemføres evalueringer på alle tre niveauer med hovedvægt på at få drøftet og belyst den enkelte elevs skoleforløb herunder overgangen fra grundskolen og valget af studieretning. Der anvendes flere forskellige evalueringsformer og evalueringerne er planlagt med progression, idet der i slutningen af semestret gennemføres en evaluering, hvor der både anvendes kvantitative og kvalitative data. Jf. Bilag 1. Dokumentationen fra et niveau kan anvendes på andre niveauer fx anvendes dokumentation indsamlet i forbindelse med en undervisningsevaluering (niveau 2) i teamkoordinatorernes og studieledernes evaluering af studieplanen i grundforløbet (niveau 1). Den løbende evaluering af elever og egen undervisning, som den enkelte lærer gennemfører, er ikke fastsat tidsmæssigt i Evalueringsplanen. Opfølgning På grundlag af grundforløbets evalueringer udformer skolens ledelse en opfølgningsplan, der indgår i planlægningen for det kommende skoleår. Jf. kvalitetscirklen. Evalueringernes hovedresultater og/eller opfølgningsplan lægges på skolens hjemmeside. Studieretningsforløbets evalueringer Fokus for studieretningsforløbets evalueringer er at afdække og give et korrekt og præcist billede af hvorvidt 1) den enkelte elev udvikler sine faglige og personlige kompetencer samt deres mundtlige og skriftlige formidlingsevne 2) den enkelte elev og den enkelte klasse præsenteres for og anvender forskellige skriftlige og mundtlige undervisningsog arbejdsformer, herunder it og studiemetodik 3) undervisningen er tilrettelagt og gennemført med faglig progression og støtter uddannelses formål 4) studieplanen sikrer at elevernes arbejdsbyrde (uddannelsestid/elevtid) fordeles jævnt i det enkelte semester/skoleår, sådan at de undervisningsmæssige, faglige og personlige mål, der er opstillet for det enkelte semester/skoleår nås 5) eleven gennem sin deltagelse i undervisningen og skolens liv i øvrigt får mod på, lyst til og forudsætninger for at starte på og gennemføre en videregående uddannelse. Evaluering og dokumentation I studieretningens enkelte semestre evalueres på alle tre niveauer. Hovedvægten ligger på at få drøftet og belyst den enkelte elevs kompetenceudvikling, men undervisningens tilrettelæggelse og studieplanen indgår også. Der anvendes flere forskellige evalueringsformer og de er planlagt med progression, idet kompleksiteten stiger gennem anvendelse af flere metoder i samme evaluering, ligesom elevernes indflydelse på evalueringsmetoderne stiger over tid. Jf. bilag 2a-c. Som for grundforløbets vedkommende kan dokumentationen indsamlet på et niveau anvendes på et andet niveau fx anvendes dokumentation indsamlet i forbindelse med en undervisningsevaluering (niveau 2) i teamkoordinatorernes og studieledernes evaluering af studieplanen (niveau 1). Den løbende evaluering af elever og egen undervisning, som den enkelte lærer gennemfører, er ikke fastsat tidsmæssigt i evalueringsplanen. Opfølgning På grundlag af evalueringer i forårssemestret i 1g, 2g og 3g udformes en opfølgningsplan, der indgår i planlægningen for det kommende skoleår. Jf. kvalitetscirklen. Evalueringernes hovedresultater og/eller opfølgningsplan lægges på skolens hjemmeside. Side 12 af 22

13 Bilag 1: Grundforløbets evalueringer ene for evalueringerne i grundforløbet fremgår af kapitel 5. Hvornår Niveau Oktober November November November December December Niveau 2 December Januar Niveau 1 Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer Støtte og bevidstgøre eleven Den enkelte elevs Elev om hans/hendes faglige og faglige og Gymnasie personlige udvikling fra personlige udvikling -vejleder skoleelev til gymnasieelev med fokus på bl.a. med henblik på at overgangen fra kvalificere elevens skoleelev til studieretningsvalg gymnasieelev At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisningen. At elever og lærere gennem en fælles dialog vurderer undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, de anvendte arbejds- og undervisningsformer i fag, AP, NV, AT, den faglige progression og udviklingen fra skoleelev til gymnasium elev, herunder klasserumskulturen og læringsklimaet i klassen. At få viden om graden af målopfyldelse jf. de 5 mål for grundforløbet, der står i kapitel 5. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold inkl. AP, NV og AT og den faglige progression, udvikling fra skoleelev til gymnasium elev, klassserumskultur og læringsklima i klasssen. De 5 mål for evaluering i/af grundforløbet. Se kapitel 5. Elev og faglærer Elev Forældre Klassens elever Lærerteam og Teamkoor dinatorer Teamkoor dinatorer og studielede re Hvordan evalueres Indslusningssamtale mellem vejleder og elev forud for studieretningsvalget. Gymnasievejlederen forberedes gennem mundtlig tilbagemelding fra teamkoordinatorerne. Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen. Dialogen og evalueringen med klassen sker med udgangspunkt i resultaterne af et standardspørgeskema der bruges af alle 1g klasser. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. (Summativ evaluering + Selvevaluering) Drøftelse og vurdering på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og resuméer med fokus på opfølgning det kommende skoleår. (Resultatvurdering + summativ selvevaluering) Dokumen Internt bru Samtalen a vejleder ud for elevens personlige Gymnasiev om samtal samtalen s Internt bru Samtalen a udformer f faglige udv Internt bru Internt bru Spørgeske hovedresul Resumé/ho klassen læ Udarbejde Internt og Evaluering spørgeskem hovedresul hovedpunk klasserne. Rektor Bilag 2: Studieretningsforløbets evalueringer ene for evalueringerne i studieretningsforløbet fremgår af kapitel 5. Bilag 2a: Evalueringer i foråret i 1g Hvornår Niveau Januar Februar Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At den enkelte elev bliver bevidst om egne Elevens samlede Elev styrker, svagheder, fremskridt og skolemæssige 5 Teamkoordinatorer udviklingsmulig- heder, så der skabes udvikling og valg af Hvordan evalueres Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens Dokumentation Samtalen afsluttes m udformer fokuspunkt 5 Erstattes i 2 og 3g med uddannelsesmæssige fx skriftlige og mundtlige kompetencer, deltagelse mv. Side 13 af 22

14 grundlag for vejledning af eleven herom. studieretning studiebog. Februar Marts Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplaner fungerer hensigtsmæssigt ift. elevernes og undervisningens udvikling og viden om behovet for tilpasninger af studieplanen. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Elev Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. Lærerteam Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resultaterne heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. udvikling. Samtalen afsluttes m fokuspunkter for elev Læreren udarbejder spørgeskemaundersø der aftales fokusomr og arkiverer resumée Intern brug. Opfølgningen består studieplan. Det udfør Studieledere følger æ studieplaner. Hvornår Niveau Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer Hvordan evalueres Dokumentation Maj Maj/juni At træne elevens skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed og det at gå til eksamen. At få viden om elevens fler- og fællesfaglige kompetencer ift. AT og om tilrettelæggelsen af AT er hensigtsmæssig. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Den enkelte elevs viden om fagligt samarbejde i AT og evne til at opstille problemformulering og skrive synopsis graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag Elever AT-lærerteam e Synopsis/skriftligt produkt med efterfølgende evaluerende samtale. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Lærernes skriftlige e synopser/elevproduk Karakterer Internt og eksternt b Årskarakterer Prøvekarakterer Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse. Jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretnings- Forløbet. Teamkoordinatorer Studieledere Summativ selvevaluering Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester. Internt og eksternt b Evalueringsrapport p undersøgelsernes ho hovedpunkter fra sam mellem teamkoordina Ansvar for udarbejde Side 14 af 22

15 Side 15 af 22

16 Bilag 2b: Evalueringer i 2g Hvornår Niveau Oktober November Niveau 2 November Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At få viden som kan forbedre Undervisningens Elever undervisningens tilrettelæggelse og tilrettelæggelse og e gennemførelse og elevernes udbytte gennemførelse på hvert heraf. hold. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Elev og Hvordan evalueres Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resumé og resultaterne bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Dokumentat Læreren uda spørgeskem eleverne og Teamkoordin resuméet og. Samtalen afs fokuspunkter November December At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisning. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Elev Forældre Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen.. Den enkelte samtalerne, teamkoordin Januar Februar Februar Marts At den enkelte elev bliver bevidst om egne styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmulig- heder, så der skabes grundlag for vejledning af eleven herom. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Elevens samlede uddannelsesmæssige udvikling. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Elev Teamkoor dinatorer Elev Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens studiebog. Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Samtalen afs teamkoordin elevens skol Samtalen afs fokuspunkter Side 16 af 22

17 Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplaner fungerer hensigtsmæssigt ift. elevernes og undervisningens udvikling og viden om behovet for tilpasninger af studieplanen. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. lærerteam Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resumé og resultater bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. Læreren uda spørgeskem eleverne og Teamkoordin resuméet og Intern brug. Opfølgningen studieplan. D Studieledere intenderede Maj Maj/juni : At træne elevens skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed og det at gå til eksamen. At få viden om elevens fler- og fælles faglige kompetencer ift AT og om tilrettelæggelsen af AT er hensigtsmæssig. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Den enkelte elevs viden om fagligt samarbejde i AT og evne til at opstille problemstillinger og skrive synopsis graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag Elever ATlærerteam e Synopsis/skriftligt produkt med efterfølgende evaluerende samtale. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Lærernes sk synopser/el Karakterer Internt og ek Årskaraktere Prøvekarakt Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse, jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretningsforløbet. Teamkoordinatorer Studie-ledere Summativ selvevaluering Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester. Internt og ek Evalueringsr undersøgels hovedpunkte drøftelsen m studieledere Ansvar for u Side 17 af 22

18 Bilag 2c: Evalueringer i 3g Hvornår Niveau Oktober November Niveau 2 Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At få viden som kan forbedre Undervisningens Elever undervisningens tilrettelæggelse og tilrettelæggelse og e gennemførelse og elevernes udbytte gennemførelse på hvert heraf. hold. Hvordan evalueres Klassen vælger i samarbejde med lærerteamet og teamkoordinatorer en evalueringsform med et skriftligt element. Hovedpunkter heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Dokumentat Læreren uda med elevern Teamkoordin fokuspunkter November At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Elev og Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev.. Samtalen afs fokuspunkter November December At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisning. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Elev Forældre Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen.. Januar At den enkelte elev bliver bevidst om egne styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder, så der skabes grundlag for vejledning af eleven herom. Elevens samlede uddannelsesmæssige udvikling og det sidste semesters forløb. Elev Teamkoor dinatorer Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens studiebog. Samtalen afs teamkoordin elevens skol Februar Marts At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Elev Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Samtalen afs 3 fokuspunkt Side 18 af 22

19 Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 Maj/juni : At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplanen har fungeret hensigtsmæssigt ift. elevers og undervisningens udvikling. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag og i AT Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. lærerteam e Klassen vælger i samarbejde med lærerteamet og teamkoordinatorer en evalueringsform med et skriftligt element. Hovedpunkter heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Læreren uda med elevern Teamkoordin fokuspunkter Intern brug. Opfølgningen studieplan. D Studieledere intenderede Internt og ek Årskaraktere Prøvekarakt Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse, jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretningsforløbet. Teamkoordinatorer Studieledere Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester og resten af forløbet. (Summativ selvevaluering) Internt og ek Evalueringsr enkelte stud suppleret me teamkoordin skrives af st Ansvar for u Bilag 3. Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og resultater På baggrund af drøftelser i kvalitetsudvalget er elevernes skriftlige kompetencer valgt som forslag til et nøgleområde. Forslaget fremlægges for SU, PR, elevråd og bestyrelse til beslutning sammen med forslaget om evaluering af skolekulturen. Side 19 af 22

20 et med forslaget er i overensstemmelse med skolens vision om at være toneangivende ved at sikre en optimal ramme om faglig viden, kompetencer og demokrati. I vejledning til bekendtgørelse 23 af 11.januar 2005 hedder det: Selvevaluering der kan muliggøre kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner på den enkelte skole Der ligger heri en stor del af det, der på CG forstås som demokratisk, således som det defineres i skolesynet. Formålet er At sikre, at procedurer til offentliggørelse og diskussion af evalueringsresultater samt de procedurer, hvor konsekvenserne heraf inddrages i skolens beslutninger, er velbeskrevne. Gennem en kvalitetssikringsprocedure at følge elevernes skriftlige kompetencer nøje At tydeliggøre overgangen fra folkeskole til gymnasium At undersøge hvorvidt mundtlige kompetencer er mere fremtrædende end skriftlige hos elever på Christianshavns Gymnasium. Vi foreslår tre fokusområder inden for det valgte nøgleområde De skriftlige kompetencer i grundforløbet Synopsis Det daglige skriftlige arbejde i fagene dansk, matematik og musik Evalueringen forberedes i foråret 2007 og gennemføres i de kommende tre skoleår. En evalueringsgruppe udformer i løbet af foråret 2007 en statusbeskrivelse af Hvordan er den nuværende praksis og de faktiske resultater i de tre fokusområder? o Hvordan er de faglige niveauer, målt ved karakterer m.v? o Hvordan er progressionen? o Hvordan er kulturen omkring skriftlighed p.t. På baggrund af statusbeskrivelsen, som fremlægges for elever, lærere og bestyrelse inden 1.juni 2007,formuleres de spørgsmål, som evalueringen skal fokusere på. Evalueringsgruppen består af 7 personer: en inspektor, en studievejleder, 3 lærere (dansk, matematik, musik, 2.fremmedsprog) og 2 elever. Evaluator er tilknyttet gruppen. Evalueringsgruppen Er ansvarlig for udviklingen af undervisningsmateriale, Er tovholder på de evalueringer, der skal gennemføres Følger op på og videreformidler resultaterne Gennemfører evalueringer på tværs af klaserne Rapporterer resultater til webredaktøren til brug på hjemmesiden Analyse og konklusion fremlægges for elever, lærere og bestyrelse i forårssemesteret Resultatet offentliggøres på hjemmesiden. Tidsforbrug og økonomi. Forår 2007: to indledende to-timers møde, et heldagesseminar, et afsluttende møde og fremlæggelse. 20 timer pr. deltager ekskl. Evaluator. Efterår 2007 forår 2010 fastlægges efterfølgende i forbindelse med fremlæggelse af status (inden 1. juni 2007). Vedtaget i Pædagogisk Råd Vedtaget i Samarbejdsudvalget Side 20 af 22

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor 1 1. LOVGRUNDLAGET 3 2. SAMMENHÆNG MELLEM SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG OG DEN VALGTE STRATEGI FOR SELVEVALUERING

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 I skoleåret 2014-15 fokuseres på følgende mål: Frafald, Løfteevne, Organisering af pædagogisk ledelse, Udvikling af undervisnings- & læringsformer, Trivsel.

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM Tårnby Gymnasium & HF September 2014 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen.

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere