Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Transkript

1 Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22

2 Præsentation af kvalitetsplanen 3 1. Lovgrundlaget 4 2. Formålet på Christianshavns Gymnasium 5 3. Hvordan sikres kvaliteten? 5 Evaluering og selvevaluering 4. Kvalitetsplan 7 Nøgleområder Proceduren Nøgleområder (valgt i skoleåret 2006/07) Brug af elevers informationer og erfaringer Brug af gamle elevers /studenters informationer, erfaringer og resultater Midler Procedurer Indberetninger fra censorer Middel Procedurer Skolens kontakt med de videregående uddannelser Middel Procedurer Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer Midler Ansvar og opfølgning 5. Evalueringsplan 11 Bilag 1-5 Grundforløbets evalueringer Typer af evaluering Opfølgning Studieretningsforløbets evalueringer Typer af evaluering Opfølgning Side 2 af 22

3 Præsentation af kvalitetsplanen 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og kvalitetsplanen og evalueringsplanen defineres. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under ét kaldet kvalitetsarbejde. 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen, og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau (på tværs af årgange) mv. Kapitlet præsenterer de procedurer skolen anvender for at indsamle information og vurdere uddannelsens tilrettelæggelse og effekt/resultater. Derfor beskrives det, hvordan udvælgelsen af nøgleområder foregår, samt hvordan skolen indsamler og bruger informationer om og erfaringer fra elever og gamle studenter. Det beskrives desuden, hvordan skolen anvender indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer. Afslutningsvis beskrives mål og procedurer for skolens kontakt med de videregående uddannelser og ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer. Procedurerne beskriver, hvem der har ansvaret for indsamling af forskellige typer af dokumentation, afrapportering og opfølgning. 5. Evalueringsplan I dette kapitel præsenteres evalueringsplanens 3 niveauer. Dernæst beskrives målene for evalueringerne i grundforløbet og studieretningsforløbet efterfulgt af en kort omtale af, hvordan de 3 evalueringsniveauer anvendes i de to forløb. Evalueringsplanen gennemgås ikke i sin helhed i kapitlet, her henvises til bilag 1 og 2. Bilag Bilag 1: Evalueringsplanen for grundforløb på CG Bilag 2: Evalueringsplanen for studieretninger på CG(for foråret i 1g, samt for 2g og 3g) Bilag 3: Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og resultater Bilag 4: Helskoleprojekt: skole- og klasserumskultur Bilag 5: Kvalitetsbekendtgørelsen/BEK nr. 23 af Side 3 af 22

4 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og kvalitetsplanen og evalueringsplanen defineres. I følge Kvalitetsbekendtgørelsens 1 skal alle gymnasiale uddannelser have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Yderligere skal skolen ifølge stx-bekendtgørelsens kapitel 11 udarbejde en evalueringsplan. System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering (jf. Kvalitetsbekendtgørelsen) Overordnet system, der vha. en række procedurer beskriver, hvordan skolen som helhed/på organisationsniveau vil sikre kvalitetsudviklingen og gennemføre resultatvurderinger. Kvalitetsbekendtgørelsen angiver en række områder som alle skoler skal kunne belyse gennem de procedurer den enkelte skole vælger at anvende. ( 3) Derudover skal den enkelte skole mindst hvert 3. år vælge nogle nøgleområder som den vil sætte et særligt fokus på. Nøgleområderne kan omhandle alle niveauer i og aspekter ved organisationen. Evalueringsplan (jf. STX-bekendtgørelsens kapitel 11) Evalueringsplanen skal omfatte evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser, hold og i de enkelte fag. Den løbende evaluering af undervisningen skal drøftes med klassen/holdet og den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremdrift og danne grundlag for vejledning af elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen skal systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering udformes sådan, at det både kan bruges til at udvikle skolen som helhed og undervisningen og til at vurdere resultaterne af det arbejde der foregår. Som det fremgår af skemaet omhandler evalueringsplanen både udvikling og vurdering af undervisningen, fagene, klasserne og den enkelte elev. Evalueringsplanen udgør derfor et afgørende element i det samlede kvalitetssystem. For at gøre både systemet og arbejdet med det overskueligt og håndterbart opdeles kvalitetssystemet som følger: Kvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de procedurer, der anvendes for at sikre, at den evaluering og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, der foretages, fører til kvalitetsudvikling. Evalueringsplanen er en beskrivelse af procedurerne for evaluering af studieplanen, undervisningen og den enkelte elevs udbytte. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet et for kvalitetsarbejdet er udvikling af undervisningen og af skolen som helhed samt kompetenceudvikling af elever, medarbejdere og ledelse. Kvalitetssystemet er et middel til at nå eller nærme sig disse mål. Det stiller følgende krav til kvalitetssystemet, nemlig at det skal være præget af og sigte mod helhedsorientering, dvs. mulighed for at forstå det vi gør i en større sammenhæng dialog, herunder videndeling og diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold opfølgning og udvikling, dvs. at dialog og evalueringer skal skabe grundlag for handling. Side 4 af 22

5 For at dette kan ske på en kvalificeret måde skal procedurer og evalueringer dokumenteres og være præget af kontinuitet og systematik. Forudsætningen for at dette kan finde sted er klarhed, gennemsigtighed, gensidig tillid og fordomsfrihed samt mulighed for deltagelse og indflydelse, kort sagt demokrati og medejerskab. De interesserede parter er først og fremmest skolens elever, medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse, men der er også eksterne interessenter fx Undervisningsministeriet og diverse samarbejdspartnere herunder de videregående uddannelser. Kvalitetssystemet har to aspekter, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Set i forhold til skolens værdigrundlag, mål og strategi betyder det at procedurer og evalueringer udgør et vigtigt led i sikringen og udviklingen af skolens kerneydelse undervisningen og elevernes kompetenceudvikling. Samtidig har det betydning for demokratiet på skolen i form af kvalificerede dialoger og forskellige typer af deltagelse - fra viden og forståelse, over loyalitet og involvering, til deltagelse og engagement. 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Undersøgelse og vurdering af kvalitet og resultater danner basis for at overveje om der er grund til ændringer set i forhold til tidligere praksis. Det kan være i form af justeringer eller mere grundlæggende i form af ændringer i de opstillede mål og strategier. Det er imidlertid vigtigt at anskue kvalitetsudviklingen som en proces, der i princippet ikke stopper som en cyklus eller spiral. Kvalitetscirklen kan illustrere princippet: Side 5 af 22

6 Figur: Kvalitetscirklen (fra B. Hansen et al.: Kvalitetsudvikling i det almene gymnasium, 2006, Marie Kruse Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Greve Gymnasium). Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Ledelsen på Christianshavns Gymnasium består af rektor, vicerektor, pedel og tre inspektorer. Rektor har det øverste ansvar for skolens ledelse herunder også den pædagogiske ledelse af skolen. I praksis fungerer ledelsen som en teamledelse, hvor rektors ansvar i en række tilfælde varetages af ledelsesteamet i fællesskab eller er delegeret ud til en eller flere personer. Tre personer i ledelsesgruppen er udnævnt til studieledere. Studielederne har det overordnede ansvar for at sikre hensigtsmæssige rammer for undervisningen på alle skolens grundforløbs- og studieretningsklasser. Studielederne arbejder i den sammenhæng tæt sammen med de teamkoordinatorer, som (to og to for hver klasse) har det overordnede ansvar for den enkelte klasses undervisning. På samme måde har studielederne tæt kontakt til de tovholdere og udvalg, som har med afviklingen af undervisning at gøre, fx tovholderne for NV og AP samt AT-udvalget. En nærmere beskrivelse af organisationsdiagram og arbejdsbeskrivelse for de enkelte personer i skolens ledelse findes beskrevet i lærerhåndbogen. Selvevaluering, evalueringsstrategi og skolesyn Skolens kvalitetssystem skal omfatte systematiske, løbende og regelmæssige selvevalueringer mindst hvert 3. år. Selvevaluering kan gennemføres på mange måder, men uanset metoder er der nogle krav til selvevalueringen iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen: Side 6 af 22

7 En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Denne definition af selvevaluering er hensigtsmæssig ikke blot fordi den indebærer kontinuitet, systematik og dokumentation, men først og fremmest fordi den lægger vægt på de ovennævnte principper om helhedsorientering, dialog og opfølgning. Selvevalueringsmetoden passer godt til vores skolesyn og værdigrundlag faglighed og demokrati og den anvendes derfor på kvalitetsarbejdet som helhed. Konkret viser det sig i de mål, midler og procedurer der anvendes i hhv. kvalitetsplanen og evalueringsplanen. (Jf. kapitel 4 og 5 med tilhørende bilag.) For at sikre kvalitetssystemet og kvalitetsudviklingen gennemføres der for alle typer af kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering, herunder selvevaluering af nøgleområder, en målbeskrivelse, der forholder sig eksplicit til skolens værdier og gymnasieuddannelses mål, således at der kan evalueres i forhold til eksplicitte mål. Hvordan dette sætter sig konkret igennem fremgår af kapitel 4 og 5. For at sikre og udvikle kvalitetsarbejdet medfører skolens evalueringsstrategi at vi anvender forskellige typer af evaluering og selvevaluering. Der anvendes evalueringer med fokus på processen og på effekten/resultaterne, dvs. formativ og summativ evaluering kvantitative og kvalitative metoder fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og dialog mellem lærer og elev og skriftlig og mundtlig evaluering. Denne variation og kombinationen af flere metoder i nogle evalueringer sikrer en alsidig, nuanceret og præcis erfaringsopsamling og dokumentation som grundlag for de forhold, der skal evalueres og udvikles. Hertil kommer, at evalueringsformerne anvendes i en turnus, som gør arbejdet mere overskueligt og lettere at gennemføre. Jf. kvalitetscirklen og kapitel 4 og 5 med tilhørende bilag. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau (på tværs af årgange) mv. Kapitlet præsenterer de procedurer skolen anvender for at indsamle information og vurdere uddannelsens tilrettelæggelse og effekt/ resultater. Derfor beskrives det, hvordan udvælgelsen af nøgleområder foregår, samt hvordan skolen indsamler og bruger informationer om og erfaringer fra elever og gamle studenter. Det beskrives desuden, hvordan skolen anvender indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer. Afslutningsvis beskrives mål og procedurer for skolens kontakt med de videregående uddannelser og ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer. Procedurerne beskriver, hvem der har ansvaret for indsamling af forskellige typer af dokumentation, afrapportering og opfølgning. Nøgleområder Som anført skal man på den enkelte skole selv udvælge de nøgleområder, som man ønsker at have et særligt fokus på af hensyn til skolens kvalitetsudvikling. Nøgleområder kan være forskellige med hensyn til varighed, kompleksitet, ressourceforbrug og evaluering. Skolens procedure for valg af nøgleområder beskrives nedenfor. 1 Proceduren for selvevaluering er udformet med den hensigt både at leve op til Kvalitetsbekendtgørelsens betoning af ledelsens ansvar for kvalitetsudvikling, STX-bekendtgørelsens 1 - her tænkes især på stk. 3 og 4 - og til skolens centrale værdier. Det 1 Disse mål er sat for at kunne evaluere kvalitetssystemet. Side 7 af 22

8 viser sig i deltagerkredsens involvering i udvælgelsen, gennemførelsen og opfølgningen af evalueringen af de udvalgte nøgleområder. Hensigten hermed er tillige, at der over nogle år udvikles en evalueringsprofessionalisme på skolen. Proceduren Proceduren indeholder følgende: Udvælgelse af nøgleområder og evalueringsgruppe Ledelsen igangsætter processen ved at indkalde forslag til nøgleområder fra SU, PR, elevråd og bestyrelse. Listen af forslag samordnes af evaluator og ledelse og fremlægges for PR, SU, elevråd og bestyrelse. Ledelsen beskriver de enkelte forslag med hensyn mål, varighed og ressourceforbrug. For hvert nøgleområde nedsætter ledelsen en evalueringsgruppe bestående repræsentanter fra elevråd, ansatte og ledelse. Evalueringsdesign/tilrettelæggelse af selvevaluering og indsamling af dokumentation Evalueringsgruppen starter med at udforme en statusbeskrivelse. På baggrund af denne formulerer evalueringsgruppen i samråd med evaluator de spørgsmål, evalueringen skal fokusere på. Evalueringsgruppen beslutter i samråd med evaluator om der skal anvendes andre former for evaluering eller dataindsamling end selvevaluering. I det omfang det er muligt at anvende allerede eksisterende dokumentation gøres det ud fra en betragtning om at mindske ressourceforbruget og undlade at trætte elever og ansatte med at udarbejde unødig dokumentation. Evalueringsgruppen udformer en guide med problemstillinger og spørgsmål til de grupper der skal gennemføre selvevalueringen. Statusbeskrivelse Statusbeskrivelsen indeholder følgende punkter: Hvordan er den nuværende praksis for området? Hvordan er forudsætningerne for arbejdet med området? Hvilke tidligere erfaringer og evalueringer har skolen på området? Gennemførelse Selvevalueringen gennemføres af de involverede indenfor den anførte tidsramme. Evt. øvrig dokumentation indsamles af evalueringsgruppen. Analyse Evalueringsgruppen og evaluator bearbejder data fra selvevalueringen og evt. øvrig dokumentation og præsenterer dette i en overskuelig form. Konklusioner Evalueringsgruppen fremsætter på baggrund af analysen en række konklusioner og anbefalinger, der angiver begrundede muligheder for handlinger og ændringer. Resultaterne drøftes i fx elevråd, PR, SU og bestyrelse afhængig af nøgleområdets karakter. Opfølgning På baggrund af evalueringens dokumentation, analyse og de dertilhørende konklusioner og anbefalinger samt drøftelser i de relevante fora fremlægger ledelsen en skriftlig opfølgningsplan. Planen indeholder både løsningsforslag, en tidsplan, ressourceforbrug og ansvarlige for gennemførsel af løsningsforslagene. De to sidste opfølgningsplaner offentliggøres på skolens hjemmeside. Nøgleområder (udvalgt i skoleåret 2006/07) Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og eksamensresultater. Jf. bilag 3 Skole- og klasserumskultur. Jf. bilag 4. Side 8 af 22

9 Brug af elevers informationer og erfaringer Dette er beskrevet under Nøgleområder og fremgår af bilag 1-4. Brug af gamle elevers /studenters informationer, erfaringer og resultater Også i fremtiden er det vigtigt for skolens udvikling at anvende gamle elevers erfaringer og opfattelser af deres gymnasietid for at få viden om, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre for at ruste dem til en videregående uddannelse og livet i øvrigt. 1 Få et klart og kontinuerligt billede af, hvordan skolens elever klarer sig på de videregående uddannelser set i relation til de kompetencer de fik/ikke fik i gymnasiet. Fx om det er de skriftlige, mundtlige, almene, studiemæssige og/eller personlige kompetencer de især har haft glæde af/manglede i forhold til at have et bedre studieliv. Få belyst hvordan gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i/med de videregående uddannelser. Middel Gennemføre 2 fokusgruppeinterview hvert 3. år med studerende, der blev studenter 3 og 6 år før interviewtidspunktet med sigte på de forhold, der er nævnt ovenfor. 2 At vores studenter/elever opnår skriftlige karakterer, der mindst er på niveau med andre gymnasier/landsgennemsnittet. At vores studenter klarer sig lige så godt skriftligt som mundtligt. 2 At få et klart og præcist billede af, hvor skolens studenter går hen efter studentereksamen. Middel Gennemføre statistiske undersøgelser af eksamensresultater og fordeling på videregående uddannelser samt om muligt at undersøge, hvordan de klarer sig på disse mht. frafald, gennemførsel mv. Procedurer Kvalitativ og kvantitativ dokumentation. Afrapportering indeholdende analyse og anbefalinger udføres af studievejledningen, dokumentationsgruppe og/eller evaluator. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Indberetninger fra censorer I forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen har censorer skullet indberette i forbindelse med eksamensafholdelse i visse fag. Hvis dette forekommer på CG, inddrages disse med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan. Censorers indberetninger i forbindelse med forsøgs-og udviklingsarbejde bruges aktivt og fremadrettet i forhold til at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan. Middel Afhængig af indberetningernes karakter gennemføres en kvantitativ og/eller kvalitativ analyse og vurdering af disse. Procedurer Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation. Afrapportering indeholdende analyse og anbefalinger udføres af eksamensinspektor. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Eventuelle eksterne evalueringer 2 Jf. bilag 3: Evaluering af skriftlige kompetencer som nøgleområde Side 9 af 22

10 At bruge påførte (fx fra EVA/Danmarks Evalueringsinstitut) og selvbestaltede eksterne evalueringer aktivt og fremadrettet med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan afhængig af evalueringernes sigte. Middel Indgå som aktiv medspiller i udformningen og gennemførelsen af de eksterne evalueringer, det være sig i form af selvevalueringer, spørgeskemaundersøgelser eller andet. Procedurer Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Skolens kontakt med de videregående uddannelser Deltage aktivt i broprojekter og andre former for samarbejde initieret af de videregående uddannelser og vedligeholde og udbygge skolens kontakter med de videregående uddannelser fx institutter på Københavns Universitet og Arkitektskolen med henblik på bl.a. at få belyst gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer set i relation til de videregående uddannelsers behov og erfaringer og deres oplevelse af studenternes indgangskompetencer. Middel Gymnasiets elever og lærere deltager i undervisning på en videregående uddannelse. Lærere fra de videregående uddannelser underviser gymnasiets elever i et givet tema. Samarbejde mellem lærere fra en videregående uddannelse og gymnasiets lærere fx om fagdidaktik eller eksperimentelt arbejde. Procedurer Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation afhængig af samarbejdets art og hensigt. Afrapportering indeholdende analyse og evt. anbefalinger udføres af projektets styregruppe. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer I overensstemmelse med Christianshavns Gymnasiums værdier, mål, strategi og personalepolitik skal alle ansatte have mulighed for at efter- og videreuddanne sig fagligt, pædagogisk og administrativt. MUS gennemføres regelmæssigt hvert andet år og har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. Jf. dokumenterne personalepolitik og MUS på skolens hjemmeside. Midler På baggrund af personalepolitikken, MUS og medarbejdernes interesser og behov sikres der en faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser m.v.) internt/eksternt eller kollegasupervision. Der produceres en gang årligt en oversigt over behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og de faktisk gennemførte efteruddannelsesaktiviteter. Ledelsen udmelder en årlig ressourceramme til dette formål, som forelægges og drøftes i PR. Den 3-årige efter- og videreuddannelsesplan forelægges og drøftes i PR. Ansvar og opfølgning Skolens ledelse er ansvarlig for at udarbejde en 3-årig plan for lærernes efter- og videreuddannelse at afholde MUS at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres at samle data om efteruddannelsesaktiviteter samt at udforme en årlig opfølgningsplan, der kan føre til nødvendige eller ønskelige ændringer i 3-årsplanen. Side 10 af 22

11 5. Evalueringsplan I dette kapitel præsenteres evalueringsplanens 3 niveauer. Dernæst beskrives målene for evalueringerne i grundforløbet og studieretningsforløbet efterfulgt af en kort omtale af, hvordan de 3 evalueringsniveauer anvendes i de to forløb. Evalueringsplanen gennemgås ikke detaljeret i kapitlet; her henvises til bilag 1 og 2. Evalueringsplanens 3 niveauer Niveau 1 foregår på skoleniveau og drejer sig om studieplanen som arbejdsredskab for koordinering og planlægning af rammer for undervisningen, herunder teamets arbejde hermed. Niveau 2 drejer sig om, hvordan undervisningen opfylder de centrale og decentrale mål for særfaglig og flerfaglig undervisning. omhandler den løbende evaluering af den enkelte elev. Hvordan evaluering på de tre niveauer foregår, hvem der har ansvaret for hvad, hvem der deltager, hvilke former for dokumentation og opfølgning, der er tillagt hvilke niveauer, fremgår af bilag 1 og 2. 3 Derudover angiver bilagene præcist og konkret, hvordan evalueringer og procedurer er tilrettelagt i de tre gymnasieår. Bilag 1 vedrører grundforløbet og bilag 2 studieretningsforløbet; dette er tredelt: 2a/foråret i 1g, 2b/2g og 2c/3g. 4 Gennem en alsidig og præcis anvendelse af forskellige evalueringstyper, herunder selvevaluering at indsamle valid dokumentation der kan danne grundlag for at vurdere om det faglige indhold og arbejds- og undervisningsformerne lever op til STX-bekendtgørelsens generelle, faglige og flerfaglige mål, herunder hvordan og i hvilket omfang eleverne tilegner sig de almene, studiemæssige og personlige kompetencer som uddannelsen kræver, og som muliggør at de efterfølgende går i gang med en videregående uddannelse, at tilrettelægge dokumentationen sådan at den samme dokumentation kan bruges på flere niveauer for at minimere omfanget og styrke kvaliteten af dokumentationen at sikre at vurderingen af de omtalte forhold følges op på hensigtsmæssig vis efter drøftelse i de relevante fora og at udvikle elevers, læreres og ledelsens evalueringskompetencer og evne til at gennemføre relevant opfølgning. Grundforløbets evalueringer Fokus for grundforløbets evalueringer er at afdække og give et korrekt og præcist billede af hvorvidt 1) den enkelte elev udvikler sig fra skoleelev til gymnasieelev fagligt og personligt 2) den enkelte elev og den enkelte klasse præsenteres for og anvender forskellige skriftlige og mundtlige undervisningsog arbejdsformer, herunder it og studiemetodik, 3) undervisningen er tilrettelagt og gennemført med faglig progression, 4) studieplanen sikrer at elevernes arbejdsbyrde (uddannelsestid/elevtid) fordeles jævnt hen gennem grundforløbet, sådan at de undervisningsmæssige, faglige og personlig mål, der er opstillet for grundforløbet nås, 5) elevens valg af studieretning kan relateres til undervisningen, studieplanen eller andre forhold. Evaluering og dokumentation 3 Evalueringsplanen er udformet på grundlag af kravene i STX-bekendtgørelsens kapitel 11 og Kvalitetsbekendtgørelsens 1stk. 2 og 3, 2 og 3 pkt. 1 og 2, samt stk.2 pkt. 2 og 4 inkl. tilhørende vejledninger. 4 Disse mål er sat for at kunne evaluere kvalitetssystemet. Side 11 af 22

12 I grundforløbet gennemføres evalueringer på alle tre niveauer med hovedvægt på at få drøftet og belyst den enkelte elevs skoleforløb herunder overgangen fra grundskolen og valget af studieretning. Der anvendes flere forskellige evalueringsformer og evalueringerne er planlagt med progression, idet der i slutningen af semestret gennemføres en evaluering, hvor der både anvendes kvantitative og kvalitative data. Jf. Bilag 1. Dokumentationen fra et niveau kan anvendes på andre niveauer fx anvendes dokumentation indsamlet i forbindelse med en undervisningsevaluering (niveau 2) i teamkoordinatorernes og studieledernes evaluering af studieplanen i grundforløbet (niveau 1). Den løbende evaluering af elever og egen undervisning, som den enkelte lærer gennemfører, er ikke fastsat tidsmæssigt i Evalueringsplanen. Opfølgning På grundlag af grundforløbets evalueringer udformer skolens ledelse en opfølgningsplan, der indgår i planlægningen for det kommende skoleår. Jf. kvalitetscirklen. Evalueringernes hovedresultater og/eller opfølgningsplan lægges på skolens hjemmeside. Studieretningsforløbets evalueringer Fokus for studieretningsforløbets evalueringer er at afdække og give et korrekt og præcist billede af hvorvidt 1) den enkelte elev udvikler sine faglige og personlige kompetencer samt deres mundtlige og skriftlige formidlingsevne 2) den enkelte elev og den enkelte klasse præsenteres for og anvender forskellige skriftlige og mundtlige undervisningsog arbejdsformer, herunder it og studiemetodik 3) undervisningen er tilrettelagt og gennemført med faglig progression og støtter uddannelses formål 4) studieplanen sikrer at elevernes arbejdsbyrde (uddannelsestid/elevtid) fordeles jævnt i det enkelte semester/skoleår, sådan at de undervisningsmæssige, faglige og personlige mål, der er opstillet for det enkelte semester/skoleår nås 5) eleven gennem sin deltagelse i undervisningen og skolens liv i øvrigt får mod på, lyst til og forudsætninger for at starte på og gennemføre en videregående uddannelse. Evaluering og dokumentation I studieretningens enkelte semestre evalueres på alle tre niveauer. Hovedvægten ligger på at få drøftet og belyst den enkelte elevs kompetenceudvikling, men undervisningens tilrettelæggelse og studieplanen indgår også. Der anvendes flere forskellige evalueringsformer og de er planlagt med progression, idet kompleksiteten stiger gennem anvendelse af flere metoder i samme evaluering, ligesom elevernes indflydelse på evalueringsmetoderne stiger over tid. Jf. bilag 2a-c. Som for grundforløbets vedkommende kan dokumentationen indsamlet på et niveau anvendes på et andet niveau fx anvendes dokumentation indsamlet i forbindelse med en undervisningsevaluering (niveau 2) i teamkoordinatorernes og studieledernes evaluering af studieplanen (niveau 1). Den løbende evaluering af elever og egen undervisning, som den enkelte lærer gennemfører, er ikke fastsat tidsmæssigt i evalueringsplanen. Opfølgning På grundlag af evalueringer i forårssemestret i 1g, 2g og 3g udformes en opfølgningsplan, der indgår i planlægningen for det kommende skoleår. Jf. kvalitetscirklen. Evalueringernes hovedresultater og/eller opfølgningsplan lægges på skolens hjemmeside. Side 12 af 22

13 Bilag 1: Grundforløbets evalueringer ene for evalueringerne i grundforløbet fremgår af kapitel 5. Hvornår Niveau Oktober November November November December December Niveau 2 December Januar Niveau 1 Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer Støtte og bevidstgøre eleven Den enkelte elevs Elev om hans/hendes faglige og faglige og Gymnasie personlige udvikling fra personlige udvikling -vejleder skoleelev til gymnasieelev med fokus på bl.a. med henblik på at overgangen fra kvalificere elevens skoleelev til studieretningsvalg gymnasieelev At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisningen. At elever og lærere gennem en fælles dialog vurderer undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, de anvendte arbejds- og undervisningsformer i fag, AP, NV, AT, den faglige progression og udviklingen fra skoleelev til gymnasium elev, herunder klasserumskulturen og læringsklimaet i klassen. At få viden om graden af målopfyldelse jf. de 5 mål for grundforløbet, der står i kapitel 5. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold inkl. AP, NV og AT og den faglige progression, udvikling fra skoleelev til gymnasium elev, klassserumskultur og læringsklima i klasssen. De 5 mål for evaluering i/af grundforløbet. Se kapitel 5. Elev og faglærer Elev Forældre Klassens elever Lærerteam og Teamkoor dinatorer Teamkoor dinatorer og studielede re Hvordan evalueres Indslusningssamtale mellem vejleder og elev forud for studieretningsvalget. Gymnasievejlederen forberedes gennem mundtlig tilbagemelding fra teamkoordinatorerne. Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen. Dialogen og evalueringen med klassen sker med udgangspunkt i resultaterne af et standardspørgeskema der bruges af alle 1g klasser. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. (Summativ evaluering + Selvevaluering) Drøftelse og vurdering på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og resuméer med fokus på opfølgning det kommende skoleår. (Resultatvurdering + summativ selvevaluering) Dokumen Internt bru Samtalen a vejleder ud for elevens personlige Gymnasiev om samtal samtalen s Internt bru Samtalen a udformer f faglige udv Internt bru Internt bru Spørgeske hovedresul Resumé/ho klassen læ Udarbejde Internt og Evaluering spørgeskem hovedresul hovedpunk klasserne. Rektor Bilag 2: Studieretningsforløbets evalueringer ene for evalueringerne i studieretningsforløbet fremgår af kapitel 5. Bilag 2a: Evalueringer i foråret i 1g Hvornår Niveau Januar Februar Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At den enkelte elev bliver bevidst om egne Elevens samlede Elev styrker, svagheder, fremskridt og skolemæssige 5 Teamkoordinatorer udviklingsmulig- heder, så der skabes udvikling og valg af Hvordan evalueres Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens Dokumentation Samtalen afsluttes m udformer fokuspunkt 5 Erstattes i 2 og 3g med uddannelsesmæssige fx skriftlige og mundtlige kompetencer, deltagelse mv. Side 13 af 22

14 grundlag for vejledning af eleven herom. studieretning studiebog. Februar Marts Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplaner fungerer hensigtsmæssigt ift. elevernes og undervisningens udvikling og viden om behovet for tilpasninger af studieplanen. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Elev Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. Lærerteam Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resultaterne heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. udvikling. Samtalen afsluttes m fokuspunkter for elev Læreren udarbejder spørgeskemaundersø der aftales fokusomr og arkiverer resumée Intern brug. Opfølgningen består studieplan. Det udfør Studieledere følger æ studieplaner. Hvornår Niveau Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer Hvordan evalueres Dokumentation Maj Maj/juni At træne elevens skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed og det at gå til eksamen. At få viden om elevens fler- og fællesfaglige kompetencer ift. AT og om tilrettelæggelsen af AT er hensigtsmæssig. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Den enkelte elevs viden om fagligt samarbejde i AT og evne til at opstille problemformulering og skrive synopsis graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag Elever AT-lærerteam e Synopsis/skriftligt produkt med efterfølgende evaluerende samtale. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Lærernes skriftlige e synopser/elevproduk Karakterer Internt og eksternt b Årskarakterer Prøvekarakterer Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse. Jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretnings- Forløbet. Teamkoordinatorer Studieledere Summativ selvevaluering Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester. Internt og eksternt b Evalueringsrapport p undersøgelsernes ho hovedpunkter fra sam mellem teamkoordina Ansvar for udarbejde Side 14 af 22

15 Side 15 af 22

16 Bilag 2b: Evalueringer i 2g Hvornår Niveau Oktober November Niveau 2 November Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At få viden som kan forbedre Undervisningens Elever undervisningens tilrettelæggelse og tilrettelæggelse og e gennemførelse og elevernes udbytte gennemførelse på hvert heraf. hold. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Elev og Hvordan evalueres Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resumé og resultaterne bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Dokumentat Læreren uda spørgeskem eleverne og Teamkoordin resuméet og. Samtalen afs fokuspunkter November December At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisning. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Elev Forældre Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen.. Den enkelte samtalerne, teamkoordin Januar Februar Februar Marts At den enkelte elev bliver bevidst om egne styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmulig- heder, så der skabes grundlag for vejledning af eleven herom. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Elevens samlede uddannelsesmæssige udvikling. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Elev Teamkoor dinatorer Elev Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens studiebog. Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Samtalen afs teamkoordin elevens skol Samtalen afs fokuspunkter Side 16 af 22

17 Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplaner fungerer hensigtsmæssigt ift. elevernes og undervisningens udvikling og viden om behovet for tilpasninger af studieplanen. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. lærerteam Standardspørgeskema der bruges af alle fag/lærere. Der vælges mellem et afkrydsningsskema og et med åbne spørgsmål. Resumé og resultater bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. Læreren uda spørgeskem eleverne og Teamkoordin resuméet og Intern brug. Opfølgningen studieplan. D Studieledere intenderede Maj Maj/juni : At træne elevens skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed og det at gå til eksamen. At få viden om elevens fler- og fælles faglige kompetencer ift AT og om tilrettelæggelsen af AT er hensigtsmæssig. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Den enkelte elevs viden om fagligt samarbejde i AT og evne til at opstille problemstillinger og skrive synopsis graden af målopfyldelse. Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag Elever ATlærerteam e Synopsis/skriftligt produkt med efterfølgende evaluerende samtale. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Lærernes sk synopser/el Karakterer Internt og ek Årskaraktere Prøvekarakt Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse, jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretningsforløbet. Teamkoordinatorer Studie-ledere Summativ selvevaluering Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester. Internt og ek Evalueringsr undersøgels hovedpunkte drøftelsen m studieledere Ansvar for u Side 17 af 22

18 Bilag 2c: Evalueringer i 3g Hvornår Niveau Oktober November Niveau 2 Formål Hvad evalueres Hvem evaluerer At få viden som kan forbedre Undervisningens Elever undervisningens tilrettelæggelse og tilrettelæggelse og e gennemførelse og elevernes udbytte gennemførelse på hvert heraf. hold. Hvordan evalueres Klassen vælger i samarbejde med lærerteamet og teamkoordinatorer en evalueringsform med et skriftligt element. Hovedpunkter heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Dokumentat Læreren uda med elevern Teamkoordin fokuspunkter November At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Den enkelte elevs faglige udvikling og standpunkt/graden af målopfyldelse. Elev og Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev.. Samtalen afs fokuspunkter November December At elev og forældre i samtale med faglærere får et billede af elevens faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fag og undervisning. Den enkelte elevs faglige udvikling og elevens og forældrenes opfattelse af fagene og undervisningen. Elev Forældre Forældre konsultationer Elevens faglige fokuspunkter inddrages i samtalen.. Januar At den enkelte elev bliver bevidst om egne styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder, så der skabes grundlag for vejledning af eleven herom. Elevens samlede uddannelsesmæssige udvikling og det sidste semesters forløb. Elev Teamkoor dinatorer Mentorsamtale mellem elev og teamkoordinator. Samtalen sker med afsæt fra elevens studiebog. Samtalen afs teamkoordin elevens skol Februar Marts At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder. Elevens faglige udvikling og udvikling af arbejdsmetoder graden af målopfyldelse. Elev Karaktergivning (Summativ evaluering) planlægger og gennemfører samtaler med den enkelte elev. Samtalen afs 3 fokuspunkt Side 18 af 22

19 Marts Niveau 2 Marts April Niveau 1 og 2 Maj/juni : At få viden som kan forbedre undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevernes udbytte heraf. Få et samlet indtryk af om studieplanen har fungeret hensigtsmæssigt ift. elevers og undervisningens udvikling. At give eleven og skolen et billede af elevernes styrker, svagheder, fremskridt og udviklingsmuligheder Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse på hvert hold. Studieplanen Den enkelte elevs faglige og studiemetodiske udvikling i alle fag og i AT Elever e Elever Teamkoordinatorer Evt. lærerteam e Klassen vælger i samarbejde med lærerteamet og teamkoordinatorer en evalueringsform med et skriftligt element. Hovedpunkter heraf bruges som udgangspunkt for samtalen med klassens elever. (Formativ selvevaluering) Opfølgning på niveau 2 evaluering/marts. Dialog om hovedresultater, resumér og fokuspunkter. Årskarakterer Prøvekarakterer (dvs. eksamenskarakterer) (Summativ evaluering) Læreren uda med elevern Teamkoordin fokuspunkter Intern brug. Opfølgningen studieplan. D Studieledere intenderede Internt og ek Årskaraktere Prøvekarakt Juni Niveau 1 At få viden om graden af målopfyldelse, jf. de 5 mål i Kapitel 5. Den fortsatte udvikling af skolens kvalitet (undervisning, studieplanlægning mv. ) Jf. de 5 mål omtalt i kapitel 5 vedr. evaluering af studieretningsforløbet. Teamkoordinatorer Studieledere Drøftelse og vurdering på baggrund af evalueringer gennemført i 2. semester og resten af forløbet. (Summativ selvevaluering) Internt og ek Evalueringsr enkelte stud suppleret me teamkoordin skrives af st Ansvar for u Bilag 3. Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og resultater På baggrund af drøftelser i kvalitetsudvalget er elevernes skriftlige kompetencer valgt som forslag til et nøgleområde. Forslaget fremlægges for SU, PR, elevråd og bestyrelse til beslutning sammen med forslaget om evaluering af skolekulturen. Side 19 af 22

20 et med forslaget er i overensstemmelse med skolens vision om at være toneangivende ved at sikre en optimal ramme om faglig viden, kompetencer og demokrati. I vejledning til bekendtgørelse 23 af 11.januar 2005 hedder det: Selvevaluering der kan muliggøre kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner på den enkelte skole Der ligger heri en stor del af det, der på CG forstås som demokratisk, således som det defineres i skolesynet. Formålet er At sikre, at procedurer til offentliggørelse og diskussion af evalueringsresultater samt de procedurer, hvor konsekvenserne heraf inddrages i skolens beslutninger, er velbeskrevne. Gennem en kvalitetssikringsprocedure at følge elevernes skriftlige kompetencer nøje At tydeliggøre overgangen fra folkeskole til gymnasium At undersøge hvorvidt mundtlige kompetencer er mere fremtrædende end skriftlige hos elever på Christianshavns Gymnasium. Vi foreslår tre fokusområder inden for det valgte nøgleområde De skriftlige kompetencer i grundforløbet Synopsis Det daglige skriftlige arbejde i fagene dansk, matematik og musik Evalueringen forberedes i foråret 2007 og gennemføres i de kommende tre skoleår. En evalueringsgruppe udformer i løbet af foråret 2007 en statusbeskrivelse af Hvordan er den nuværende praksis og de faktiske resultater i de tre fokusområder? o Hvordan er de faglige niveauer, målt ved karakterer m.v? o Hvordan er progressionen? o Hvordan er kulturen omkring skriftlighed p.t. På baggrund af statusbeskrivelsen, som fremlægges for elever, lærere og bestyrelse inden 1.juni 2007,formuleres de spørgsmål, som evalueringen skal fokusere på. Evalueringsgruppen består af 7 personer: en inspektor, en studievejleder, 3 lærere (dansk, matematik, musik, 2.fremmedsprog) og 2 elever. Evaluator er tilknyttet gruppen. Evalueringsgruppen Er ansvarlig for udviklingen af undervisningsmateriale, Er tovholder på de evalueringer, der skal gennemføres Følger op på og videreformidler resultaterne Gennemfører evalueringer på tværs af klaserne Rapporterer resultater til webredaktøren til brug på hjemmesiden Analyse og konklusion fremlægges for elever, lærere og bestyrelse i forårssemesteret Resultatet offentliggøres på hjemmesiden. Tidsforbrug og økonomi. Forår 2007: to indledende to-timers møde, et heldagesseminar, et afsluttende møde og fremlæggelse. 20 timer pr. deltager ekskl. Evaluator. Efterår 2007 forår 2010 fastlægges efterfølgende i forbindelse med fremlæggelse af status (inden 1. juni 2007). Vedtaget i Pædagogisk Råd Vedtaget i Samarbejdsudvalget Side 20 af 22