Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:"

Transkript

1 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle VIAs uddannelser at synliggøre kvaliteten i VIAs uddannelser og andre ydelser at støtte en bevidst udvikling af uddannelser og processer Fusionen til professionshøjskolen VIA har øget den faglige bredde og skabt en unik mulighed for at trække på hinandens erfaringer. Den fælles referenceramme i VIAs kvalitetsmodel skal støtte erfaringsudveksling på tværs af professioner og organisatoriske enheder. VIAs kvalitetsmodel er således en fælles rammebeskrivelse for et overordnet kvalitetssystem. Modellen beskriver: hvorledes kvalitetsarbejdet i VIA er tilrettelagt systematisk i henhold til kvalitetshjulet med planlægning, udførelse, afrapportering og handling. hvilke processer der skal kvalitetssikres og kvalitetsudvikles for at støtte gennemførelsen af VIAs institutionsgrundlag. hvorledes VIA synliggør kvalitet og følger op på strategien gennem udvalgte indikatorer. VIAs kvalitetsmodel

2 2. Kvalitetsmodellens opbygning VIAs kvalitetsmodel er illustreret i ovenstående figur og består af seks hovedelementer: 1. VIAs interessenter. De øvrige hovedelementer er placeret inden for rammerne af VIAs interessenter. Det tydeliggør, at vi skal fokusere på at skabe værdi for interessenterne. Interessenternes behov, forventninger og tilfredshed er centrale for VIAs succes. Derfor skal det sikres at både interne og eksterne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet. 2. Institutionsgrundlaget. Omfatter de processer der sikrer, at der til stadighed er udstukket en klar retning (mission, vision, værdier og strategi) for VIAs virke og arbejde. Processerne beskriver hvorledes grundlaget for VIA udvikles og opdateres, og hvorledes der sikres vertikal og horisontal sammenhæng i institutionens strategiarbejde. Dokumentet VIAs institutionsgrundlag er desuden udgangspunktet for fastlæggelse af kerne-/støtteprocesser og indikatorer i kvalitetsmodellen. 3. Kerneprocesser. Omfatter processer som knytter sig direkte til de ydelser VIA er sat i verden for at levere. Processerne er identificeret på baggrund af institutionsgrundlaget. Processerne fastholder god praksis og sikrer, at vi til stadighed udvikler kernen i VIAs arbejde. 4. Støtteprocesser. Omfatter de processer, der er nødvendige for at VIA kan levere sine kerneydelser, men ikke er institutionens direkte formål. De støtteprocesser, der indgår i modellen, kan skifte over tid, så de afspejler, hvad VIA har behov for at sætte særligt fokus på her og nu. Processerne fastholder god praksis og sikrer effektivt samarbejde. 5. Resultater og effekt. Dokumenterer resultater og udbytte for VIAs interessenter, som vores aktiviteter fører til. Elementet systematiserer vores resultatopgørelser til brug for blandt andet ressourceregnskab, akkreditering og udviklingskontrakt. 6. Evaluere og forbedre. Beskriver VIAs systematiske tilgang til at evaluere og forbedre. Elementet sikrer, at vi anvender vores målinger og evalueringer til at skabe lokale forbedringer og at de gode eksempler bliver spredt til relevante områder af VIA. 3. Systematisk kvalitetsarbejde - Kvalitetshjulet Kvalitetsmodellen støtter et systematisk tilrettelagt kvalitetsarbejde på institutionsniveau og uddannelsesniveau. Kvalitetshjulet anvendes både i forhold til institutionens resultater og processer. Fokus på resultater Planlægning. Institutionsgrundlaget udstikker rammen for VIAs virke i fælles kernestrategier for institutionen 1. Der fastsættes fælles mål for institutionen på udvalgte indikatorer 2. Udførelse. Kernestrategierne udfoldes i højskoler og uddannelser gennem strategiplaner og handleplaner. 1 Se VIAs Institutionsgrundlag af 11. november 2008 for beskrivelse af kernestrategier. 2 Se oversigt over indikatorer i VIAs Institutionsgrundlag

3 Afrapportering. Der følges løbende op på planlagte aktiviteter i højskoler og uddannelser. Der følges op på resultater i forbindelse med afrapportering på resultatlønskontrakter, udviklingskontrakt og ressourceregnskab. Handling. De opnåede resultater evalueres i ledelsessystemet og erfaringer inddrages i udarbejdelsen af nye strategi- og handleplaner i højskoler og uddannelser. Fokus på processer Planlægning. Institutionsgrundlaget udstikker rammen for VIAs virke i fælles kernestrategier for institutionen. Det fastlægges hvilke kerneprocesser og støtteprocesser, der skal kvalitetssikres og -udvikles i VIAs kvalitetsmodel. Udførelse. Der udarbejdes centrale procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer til kvalitetssikring af processerne. Afrapportering. Der gennemføres årlige selvevalueringer i uddannelserne på udvalgte kerne- og støtteprocesser 3. Her evalueres det enkelte udbudssteds praksis i forhold til centrale procedurebeskrivelser. Med udgangspunkt i uddannelsens/udbuddets selvevaluering prioriteres og beskrives forbedringstiltag. Handling. Uddannelser/udbud gennemfører planlagte forbedringstiltag ift. egen praksis. Der gennemføres desuden årlige opfølgningsmøder i VIAs kvalitetsudvalg, hvor centrale procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer evalueres og forbedres4. 4. Processer som kvalitetssikres i VIAs kvalitetsmodel Der er fem kerneprocesser i VIAs Kvalitetsmodel. Samlet sikrer de, at VIA arbejder i overensstemmelse med mission og vision. Desuden udgør de rygraden i de aktiviteter, som er afgørende for VIAs succes. Derfor skal de kvalitetssikres og forankres i VIA. De fem kerneprocesser er: Kerneprocessen Udvikle uddannelse sikrer, at VIA til stadighed har det bedst mulige udbud af uddannelser og kurser, som dækker interessenternes (studerende, institutioner, virksomheder, myndigheder) behov og krav og som desuden udvikler professionerne. Processen skal koordineres på tværs af alle VIAs uddannelser og kurser. Processen sikrer, at den viden som VIA besidder, anvendes bedst muligt i VIAs tilbud til interessenterne. Kerneprocessen Undervise sikrer, at VIA leverer undervisning til de studerende på et fagligt og pædagogisk højt niveau, der er afstemt i forhold til de studerendes udgangspunkt. Processen sikrer, at erfaringerne om de aktiviteter, der er centrale for god undervisning og som gennem en lang årrække er oparbejdet i VIAs enheder, indgår i al undervisning i VIA. 3 Se koncept for selvevaluering og selvevalueringsspørgsmål i Kvalitetsmodellens anvendelse i praksis. 4 Se spørgeramme til evaluering af procedurebeskrivelser og selvevalueringskoncept (under udarbejdelse).

4 Undervisningen inden for Grunduddannelse, Efteruddannelse, Videreuddannelse og kurser udvikles gennem denne proces. Kerneprocessen Udvikle viden sikrer, at VIA udvikler ny viden inden for professionerne. Ny viden anvendes til fortsat udvikling af VIAs aktiviteter og til ekstern formidling. Processen formaliserer arbejdet med at udvikle viden på alle niveauer og overalt i VIA og processen er central i forhold til at fastholde VIAs succes på lang sigt. Kerneprocessen Formidle viden sikrer, at VIA gør viden om professionerne tilgængelig og formidler den til de eksterne interessenter. Processen omfatter den videnformidling, som ikke er undervisning. Processen sikrer en systematisk tilgang til at formidle viden overalt i VIA og processen er særlig vigtig i forhold til at fastholde og udbygge VIAs omdømme som en videnbaseret institution. Kerneprocessen Yde konsulentbistand sikrer, at VIA udvikler og leverer professionelle konsulentydelser af høj kvalitet Processen sikrer, at alle faserne i konsulentbistand - fra behovsafdækning og tilbudsgivning til opfølgning og evaluering - har samme høje standard overalt i VIA. Kunden vil opleve høj kvalitet uanset om man køber et par timer hos en af VIAs lærere, eller et flerårigt udviklingsprojekt hos et tværgående team. Aktivitetsflow for de fem kerneprocesser er vist i nedenstående figur. Kerneprocesser

5 Der findes uddybende procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer til hver af kerneprocesserne. Procedurebeskrivelserne skal sikre god praksis omkring forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Udbuddets faktiske praksis evalueres i den årlige selvevaluering. Udover kerneprocesserne arbejdes der i kvalitetsmodellen med kvalitetssikring af støtteprocesser. Støtteprocesserne i VIAs kvalitetsmodel sikrer, at VIAs kerneprocesser kan fungere hensigtsmæssigt i praksis. De er nødvendige for, at VIA har succes med sine kerneprocesser, og de skal derfor kvalitetssikres og forankres i VIA. De støtteprocesser der indgår i kvalitetsmodellen er 5 : Facilitere studie- og arbejdsmiljø, Vejlede om studie, Administrere studie, Budgettere og følge op, Udvikle kompetencer, Samarbejde, Udvikle relationer, Sætte viden i bevægelse og Kommunikere eksternt. Kvalitetssikring og -udvikling af støtteprocesserne foregår gennem VIAs stabsfunktioner, der identificerer samarbejdspartnere i processen, afdækker processernes nøglepunkter og iværksætter udviklingstiltag for at sikre et velfungerende samarbejde Indikatorer for resultat og effekt Med udgangspunkt i VIAs kernestrategier er der defineret kvantitative indikatorer, som skal synliggøre resultaterne for VIA og udbyttet for VIAs interessenter. En oversigt over de aktuelle indikatorer fremgår af tabellen på næste side. Der er fastsat resultatmål og milepæle for hver af indikatorerne i forbindelse med udarbejdelse af VIAs Institutionsgrundlag. 7 Der afrapporteres på de centralt fastsatte indikatorer i forbindelse med resultatlønskontrakter, udviklingskontrakt og ressourceregnskab. 5 Se Støtteprocesser i VIAs kvalitetsmodel for definition af og aktivitetsflow for de enkelte støtteprocesser. 6 Tiltag i forhold til kvalitetssikring af støtteprocesserne er beskrevet i Koncernadministration & Ressourcers bidrag til gennemførelse af VIAs institutionsgrundlag. 7 Se afrapporteringsskemaer i VIAs Institutionsgrundlag af 11. november 2008.

6 Indikatorer i VIAs kvalitetsmodel 6. Ansvar for kvalitetsarbejdet Herunder er en præcisering af ansvarsfordelingen i relation til kvalitetssystemet og dets anvendelse: Bestyrelsen og direktionen er ansvarlig for VIAs kvalitetsstrategi - formuleret som Kernestrategi for uddannelsernes faglige kvalitet samt erhvervs- og professionsbasering i Institutionsgrundlaget. Kvalitetschefen er ansvarlig for det overordnede kvalitetssystem og for den løbende udvikling og ajourføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed opfylder myndighedskrav. Kvalitetschefen er således ansvarlig for metoder og værktøjer til kvalitetssikring. Højskoledirektører/divisionsdirektører/professionshøjskoledirektør er ansvarlig for implementering af det overordnede kvalitetssystem i uddannelsesenheder/divisioner/stabsfunktioner.

7 Studierektorer/uddannelseschefer og stabschefer er ansvarlig for at undervisning og andre ydelser kvalitetssikres og evalueres og udvikles på baggrund af interessentundersøgelser. Uddannelsescheferne/uddannelseslederne og stabscheferne er således ansvarlige for, at medarbejderne i eget område har fået tilstrækkelig indføring i og information om kvalitetssikringsmekanismerne, så de kan anvende de værktøjer, der stilles til rådighed. Studierektorerne/uddannelsescheferne og stabscheferne er endvidere ansvarlige for at medarbejdernes kompetencer i relation til kvalitetssystemet løbende udvikles. Alle medarbejdere er ansvarlige for at arbejde i overensstemmelse med kvalitetssystemet. For undervisningsenhederne betyder det at undervise i henhold til gældende studieordninger/undervisningsplaner, udarbejde uddannelsesplaner og gennemføre evalueringer. For stabsfunktionerne betyder det at arbejde i overensstemmelse med vedtagne standarder og procedurer samt gennemføre evalueringer og tilfredshedsundersøgelser. Alle medarbejdere er desuden ansvarlige for at medvirke til implementering af vedtagne handlingsplaner med udgangspunkt i gennemførte interessentundersøgelser.

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetsarbejde. 23. april 2009

Kvalitetsarbejde. 23. april 2009 Kvalitetsarbejde 23. april 2009 Hvad er kvalitet på en erhvervsskole? Brugernes oplevede værdi Hvad er kvalitetsarbejde? En forbedringskultur, hvor der systematisk sættes mål igangsættes initiativer inspireres

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014 Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: 27. Juni 2014 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012

Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCSJ Kvalitet. Januar 2015 Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Opfølgning på Studentertilfredhedsundersøgelse 2014

Opfølgning på Studentertilfredhedsundersøgelse 2014 Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan vedrørende: Studentertilfredsundersøgelse Repræsentanter for de studerende medlemmer af De

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens

Læs mere

AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN PETER AMSTRUP

AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN PETER AMSTRUP AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN OG PETER AMSTRUP Indsatsområder 2014/2015: Basisramme Indsatsområde Det økonomiske indsatsområde Strategiproces At bidrage til fælles kultur og værdier

Læs mere

26 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 AUDITERING & AKKREDITERING

26 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 AUDITERING & AKKREDITERING 26 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 AUDITERING & AKKREDITERING I ARTIKLEN MØDER DU Birgitte Thomsen Specialkonsulent, EVA AUDITERING & AKKREDITERING KVALITETSSIKRING MED POTENTIALE FOR UDVIKLING Skal man sikre

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere