Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
|
|
- Lasse Alexander Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle VIAs uddannelser at synliggøre kvaliteten i VIAs uddannelser og andre ydelser at støtte en bevidst udvikling af uddannelser og processer Fusionen til professionshøjskolen VIA har øget den faglige bredde og skabt en unik mulighed for at trække på hinandens erfaringer. Den fælles referenceramme i VIAs kvalitetsmodel skal støtte erfaringsudveksling på tværs af professioner og organisatoriske enheder. VIAs kvalitetsmodel er således en fælles rammebeskrivelse for et overordnet kvalitetssystem. Modellen beskriver: hvorledes kvalitetsarbejdet i VIA er tilrettelagt systematisk i henhold til kvalitetshjulet med planlægning, udførelse, afrapportering og handling. hvilke processer der skal kvalitetssikres og kvalitetsudvikles for at støtte gennemførelsen af VIAs institutionsgrundlag. hvorledes VIA synliggør kvalitet og følger op på strategien gennem udvalgte indikatorer. VIAs kvalitetsmodel
2 2. Kvalitetsmodellens opbygning VIAs kvalitetsmodel er illustreret i ovenstående figur og består af seks hovedelementer: 1. VIAs interessenter. De øvrige hovedelementer er placeret inden for rammerne af VIAs interessenter. Det tydeliggør, at vi skal fokusere på at skabe værdi for interessenterne. Interessenternes behov, forventninger og tilfredshed er centrale for VIAs succes. Derfor skal det sikres at både interne og eksterne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet. 2. Institutionsgrundlaget. Omfatter de processer der sikrer, at der til stadighed er udstukket en klar retning (mission, vision, værdier og strategi) for VIAs virke og arbejde. Processerne beskriver hvorledes grundlaget for VIA udvikles og opdateres, og hvorledes der sikres vertikal og horisontal sammenhæng i institutionens strategiarbejde. Dokumentet VIAs institutionsgrundlag er desuden udgangspunktet for fastlæggelse af kerne-/støtteprocesser og indikatorer i kvalitetsmodellen. 3. Kerneprocesser. Omfatter processer som knytter sig direkte til de ydelser VIA er sat i verden for at levere. Processerne er identificeret på baggrund af institutionsgrundlaget. Processerne fastholder god praksis og sikrer, at vi til stadighed udvikler kernen i VIAs arbejde. 4. Støtteprocesser. Omfatter de processer, der er nødvendige for at VIA kan levere sine kerneydelser, men ikke er institutionens direkte formål. De støtteprocesser, der indgår i modellen, kan skifte over tid, så de afspejler, hvad VIA har behov for at sætte særligt fokus på her og nu. Processerne fastholder god praksis og sikrer effektivt samarbejde. 5. Resultater og effekt. Dokumenterer resultater og udbytte for VIAs interessenter, som vores aktiviteter fører til. Elementet systematiserer vores resultatopgørelser til brug for blandt andet ressourceregnskab, akkreditering og udviklingskontrakt. 6. Evaluere og forbedre. Beskriver VIAs systematiske tilgang til at evaluere og forbedre. Elementet sikrer, at vi anvender vores målinger og evalueringer til at skabe lokale forbedringer og at de gode eksempler bliver spredt til relevante områder af VIA. 3. Systematisk kvalitetsarbejde - Kvalitetshjulet Kvalitetsmodellen støtter et systematisk tilrettelagt kvalitetsarbejde på institutionsniveau og uddannelsesniveau. Kvalitetshjulet anvendes både i forhold til institutionens resultater og processer. Fokus på resultater Planlægning. Institutionsgrundlaget udstikker rammen for VIAs virke i fælles kernestrategier for institutionen 1. Der fastsættes fælles mål for institutionen på udvalgte indikatorer 2. Udførelse. Kernestrategierne udfoldes i højskoler og uddannelser gennem strategiplaner og handleplaner. 1 Se VIAs Institutionsgrundlag af 11. november 2008 for beskrivelse af kernestrategier. 2 Se oversigt over indikatorer i VIAs Institutionsgrundlag
3 Afrapportering. Der følges løbende op på planlagte aktiviteter i højskoler og uddannelser. Der følges op på resultater i forbindelse med afrapportering på resultatlønskontrakter, udviklingskontrakt og ressourceregnskab. Handling. De opnåede resultater evalueres i ledelsessystemet og erfaringer inddrages i udarbejdelsen af nye strategi- og handleplaner i højskoler og uddannelser. Fokus på processer Planlægning. Institutionsgrundlaget udstikker rammen for VIAs virke i fælles kernestrategier for institutionen. Det fastlægges hvilke kerneprocesser og støtteprocesser, der skal kvalitetssikres og -udvikles i VIAs kvalitetsmodel. Udførelse. Der udarbejdes centrale procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer til kvalitetssikring af processerne. Afrapportering. Der gennemføres årlige selvevalueringer i uddannelserne på udvalgte kerne- og støtteprocesser 3. Her evalueres det enkelte udbudssteds praksis i forhold til centrale procedurebeskrivelser. Med udgangspunkt i uddannelsens/udbuddets selvevaluering prioriteres og beskrives forbedringstiltag. Handling. Uddannelser/udbud gennemfører planlagte forbedringstiltag ift. egen praksis. Der gennemføres desuden årlige opfølgningsmøder i VIAs kvalitetsudvalg, hvor centrale procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer evalueres og forbedres4. 4. Processer som kvalitetssikres i VIAs kvalitetsmodel Der er fem kerneprocesser i VIAs Kvalitetsmodel. Samlet sikrer de, at VIA arbejder i overensstemmelse med mission og vision. Desuden udgør de rygraden i de aktiviteter, som er afgørende for VIAs succes. Derfor skal de kvalitetssikres og forankres i VIA. De fem kerneprocesser er: Kerneprocessen Udvikle uddannelse sikrer, at VIA til stadighed har det bedst mulige udbud af uddannelser og kurser, som dækker interessenternes (studerende, institutioner, virksomheder, myndigheder) behov og krav og som desuden udvikler professionerne. Processen skal koordineres på tværs af alle VIAs uddannelser og kurser. Processen sikrer, at den viden som VIA besidder, anvendes bedst muligt i VIAs tilbud til interessenterne. Kerneprocessen Undervise sikrer, at VIA leverer undervisning til de studerende på et fagligt og pædagogisk højt niveau, der er afstemt i forhold til de studerendes udgangspunkt. Processen sikrer, at erfaringerne om de aktiviteter, der er centrale for god undervisning og som gennem en lang årrække er oparbejdet i VIAs enheder, indgår i al undervisning i VIA. 3 Se koncept for selvevaluering og selvevalueringsspørgsmål i Kvalitetsmodellens anvendelse i praksis. 4 Se spørgeramme til evaluering af procedurebeskrivelser og selvevalueringskoncept (under udarbejdelse).
4 Undervisningen inden for Grunduddannelse, Efteruddannelse, Videreuddannelse og kurser udvikles gennem denne proces. Kerneprocessen Udvikle viden sikrer, at VIA udvikler ny viden inden for professionerne. Ny viden anvendes til fortsat udvikling af VIAs aktiviteter og til ekstern formidling. Processen formaliserer arbejdet med at udvikle viden på alle niveauer og overalt i VIA og processen er central i forhold til at fastholde VIAs succes på lang sigt. Kerneprocessen Formidle viden sikrer, at VIA gør viden om professionerne tilgængelig og formidler den til de eksterne interessenter. Processen omfatter den videnformidling, som ikke er undervisning. Processen sikrer en systematisk tilgang til at formidle viden overalt i VIA og processen er særlig vigtig i forhold til at fastholde og udbygge VIAs omdømme som en videnbaseret institution. Kerneprocessen Yde konsulentbistand sikrer, at VIA udvikler og leverer professionelle konsulentydelser af høj kvalitet Processen sikrer, at alle faserne i konsulentbistand - fra behovsafdækning og tilbudsgivning til opfølgning og evaluering - har samme høje standard overalt i VIA. Kunden vil opleve høj kvalitet uanset om man køber et par timer hos en af VIAs lærere, eller et flerårigt udviklingsprojekt hos et tværgående team. Aktivitetsflow for de fem kerneprocesser er vist i nedenstående figur. Kerneprocesser
5 Der findes uddybende procedurebeskrivelser, vejledninger og værktøjer til hver af kerneprocesserne. Procedurebeskrivelserne skal sikre god praksis omkring forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Udbuddets faktiske praksis evalueres i den årlige selvevaluering. Udover kerneprocesserne arbejdes der i kvalitetsmodellen med kvalitetssikring af støtteprocesser. Støtteprocesserne i VIAs kvalitetsmodel sikrer, at VIAs kerneprocesser kan fungere hensigtsmæssigt i praksis. De er nødvendige for, at VIA har succes med sine kerneprocesser, og de skal derfor kvalitetssikres og forankres i VIA. De støtteprocesser der indgår i kvalitetsmodellen er 5 : Facilitere studie- og arbejdsmiljø, Vejlede om studie, Administrere studie, Budgettere og følge op, Udvikle kompetencer, Samarbejde, Udvikle relationer, Sætte viden i bevægelse og Kommunikere eksternt. Kvalitetssikring og -udvikling af støtteprocesserne foregår gennem VIAs stabsfunktioner, der identificerer samarbejdspartnere i processen, afdækker processernes nøglepunkter og iværksætter udviklingstiltag for at sikre et velfungerende samarbejde Indikatorer for resultat og effekt Med udgangspunkt i VIAs kernestrategier er der defineret kvantitative indikatorer, som skal synliggøre resultaterne for VIA og udbyttet for VIAs interessenter. En oversigt over de aktuelle indikatorer fremgår af tabellen på næste side. Der er fastsat resultatmål og milepæle for hver af indikatorerne i forbindelse med udarbejdelse af VIAs Institutionsgrundlag. 7 Der afrapporteres på de centralt fastsatte indikatorer i forbindelse med resultatlønskontrakter, udviklingskontrakt og ressourceregnskab. 5 Se Støtteprocesser i VIAs kvalitetsmodel for definition af og aktivitetsflow for de enkelte støtteprocesser. 6 Tiltag i forhold til kvalitetssikring af støtteprocesserne er beskrevet i Koncernadministration & Ressourcers bidrag til gennemførelse af VIAs institutionsgrundlag. 7 Se afrapporteringsskemaer i VIAs Institutionsgrundlag af 11. november 2008.
6 Indikatorer i VIAs kvalitetsmodel 6. Ansvar for kvalitetsarbejdet Herunder er en præcisering af ansvarsfordelingen i relation til kvalitetssystemet og dets anvendelse: Bestyrelsen og direktionen er ansvarlig for VIAs kvalitetsstrategi - formuleret som Kernestrategi for uddannelsernes faglige kvalitet samt erhvervs- og professionsbasering i Institutionsgrundlaget. Kvalitetschefen er ansvarlig for det overordnede kvalitetssystem og for den løbende udvikling og ajourføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed opfylder myndighedskrav. Kvalitetschefen er således ansvarlig for metoder og værktøjer til kvalitetssikring. Højskoledirektører/divisionsdirektører/professionshøjskoledirektør er ansvarlig for implementering af det overordnede kvalitetssystem i uddannelsesenheder/divisioner/stabsfunktioner.
7 Studierektorer/uddannelseschefer og stabschefer er ansvarlig for at undervisning og andre ydelser kvalitetssikres og evalueres og udvikles på baggrund af interessentundersøgelser. Uddannelsescheferne/uddannelseslederne og stabscheferne er således ansvarlige for, at medarbejderne i eget område har fået tilstrækkelig indføring i og information om kvalitetssikringsmekanismerne, så de kan anvende de værktøjer, der stilles til rådighed. Studierektorerne/uddannelsescheferne og stabscheferne er endvidere ansvarlige for at medarbejdernes kompetencer i relation til kvalitetssystemet løbende udvikles. Alle medarbejdere er ansvarlige for at arbejde i overensstemmelse med kvalitetssystemet. For undervisningsenhederne betyder det at undervise i henhold til gældende studieordninger/undervisningsplaner, udarbejde uddannelsesplaner og gennemføre evalueringer. For stabsfunktionerne betyder det at arbejde i overensstemmelse med vedtagne standarder og procedurer samt gennemføre evalueringer og tilfredshedsundersøgelser. Alle medarbejdere er desuden ansvarlige for at medvirke til implementering af vedtagne handlingsplaner med udgangspunkt i gennemførte interessentundersøgelser.
Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetsarbejde. 23. april 2009
Kvalitetsarbejde 23. april 2009 Hvad er kvalitet på en erhvervsskole? Brugernes oplevede værdi Hvad er kvalitetsarbejde? En forbedringskultur, hvor der systematisk sættes mål igangsættes initiativer inspireres
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereFunktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet
Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Overordnet beskrivelse af sekretariatets arbejdsopgaver Ledelsessekretariatets overordnede formål er at servicere og administrativt understøtte UCN s øverste
Læs mereHvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan
Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereIndledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S
DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereVEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
December 2015 UCN kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi Dokumentdato: 1. april 2014 Dokumentansvarlig: LEZ Senest revideret: 2. december 2015 Senest revideret af: LEZ Sagsnr.:
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereEt institutionsperspektiv på kvalitet i praksis
Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereFysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis
University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereOpsamling evalueringsnetværk 13. april 2012
Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager
Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereNår direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.
Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereProfessionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange
Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Arbejdsmiljøkonferencen 2016 8. 9. november Nyborg Sikkerhedsorganisationens lange vej 1990 2005 AMO som varetager
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Målbillede på socialområdet
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C
Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:
Læs mere