KONCEPTANALYSE ODENSE KOMMUNE DEN GRØNNE HAL - STIGE Ø

Transkript

1 G7 GRUPPEN - MUNKE MOSE ALLÉ ODENSE C - TLF INFO@G7.DK - WEB JIMMI NIELSEN & PEDER ØSTERGAARD, 5BK B - E2012, ERHVERVSAKADAMIET LILLEBÆLT KONCEPTANALYSE ODENSE KOMMUNE DEN GRØNNE HAL - STIGE Ø

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 Indledning 2 Vision om projektet 2 Beliggenhed & udformning 3 Planløsning 4 Gaspåvirkning 5 Svane og blomstmærkning 6 Materialer og konstruktioner 7 Opvarmning 8 FORORD Denne rapport er udarbejdet af G7 tegnestuen, Jimmi Nielsen og Peder Østergaard (5BKB-E12), og er udarbejdet på baggrund af udleveret Eksamensopgave Den Grønne Hal på Stige Ø af 8. oktober Opgavens omfang og fokusområde er begrænset til anvendelsesformålet, materialevalg, energi, indeklima samt bæredygtighed. Rapportens struktur er opbygning på en sådan måde at hvad der er angivet med sort er konklusionen, og hvad der er angivet med gråt beskriver processen og tankerne bag. Til baggrund af rapporten ligger: Lokalplan nr Stige Ø Brochure samt information fra Odense Kommune Helhedsplan for Stige Ø af november 2006 Ventilation og indeklima 8 Lys: Dagslys og solafskærmning 10 Certificeret passivhus 11 Konklusion 12 3D tegninger 13 Tegningsmateriale Situationsplan A1.01 Plantegning A1.02 Facadetegninger (nord og syd) A2.01 Facadetegninger (øst og vest) A2.02 Snittegning A3.01 STIGE Ø S1

3 INDLEDNING Stige Ø kan blive Odense Kommunes mest rekreative område med øens egen historie som varetegn. Konceptet i rapporten afdækker hvilke områder Den Grønne Hal mest fordelagtig kan udnyttes til gavn for forskellige befolkningsgrupper i Danmark. Øens varetegn, den blåfarvede stålkonstruktion, bibeholdes i dens fulde omfang for at bevare øens historiske baggrund og kultur. På nuværende tidspunkt byder området allerede på aktiviteter som kano, kajak, cykelture på mountainbike eller skateboarding. På Stige Ø er der ligeledes etableret bålpladser, grillhytter, toiletter og shelters til overnatning. Øen er et naturskønt område med bølgede bakker der dukker op i landskabet, og er endvidere delt op i to hovedområder: Naturområder: Til dig som vægter naturen højt med mulighed for en herlig vandrertur i de naturskønne omgivelser som stedet indbyder til. Aktivitetsområdet: Til familien der ønsker et samlingssted hvor aktiviteterne præger landskabet, og muligheden for børnefamilier kan udøve fællesaktiviteter. VISION MED PROJEKTET Visionen med Den Grønne Hal er overordnet set at hallen benyttes i en bred vifte på tværs af befolkningsgruppen. Fra skoleovernatning til handicapdrevet caféliv, fra Cross-fitbane i hallen til stort område med bad- og omklædningsfasciliteter og fra en fri lufts sommerbiograf til undervisningslokale som rummer nutidens teknologiske løsninger indenfor energi. Det er vigtigt for konceptet at det eksisterende søjlesystem forbliver da denne bliver varetegnet for øen og dens historiske baggrund. TANKERNE BAG Der er analyseret på de forskellige anvendelses muligheder der vil, i tegnestuens optik, kunne gøre Den Grønne Hal et mere attraktiv sted. Tankerne bag denne analyse er, at der blev brainstormed og prioriteret på de muligheder stedet kan rumme. De aktiviteter gruppen mest hældte til blev markeret med gult. Nogle af mulighederne er slået til jorden relativ tidligt, idet der fx ikke kan dyrkes madvarer i jorden da denne er forurenet. Pointgivningen i analysearket er skønnet og er alene vurderet ud fra tegnestuens synspunkter og objektive vurderinger. STIGE Ø S2

4 BELIGGENHED OG UDFORMNING Bebyggelsen skal indbyde til fællesskabet og er et samlingspunkt for gæster på tværs af alder og kultur. På baggrund af den fastlagte stålkonstruktion, bygges tilbygningen derfor i forlængelse heraf. Helheden i bebyggelsen er et centralt element for alle øens aktiviteter, hvorfor bebyggelsens faciliteter direkte skal afspejles af de aktiviteter Stige Ø, som helhed, byder på. Den blå stålkonstruktion i Den Grønne Hal bibeholdes i sit fulde omfang med montering af grønne cradle-to-cradle certificerede metalplader som gengiver hallens historie. Hallens tagbelægning består af grøn mosbelægning på tagpap som afspejler øens grønne og åbne arealer. I en uafbrudt linje fra hallens tagflade fortsættes den grønne mosbelægning hen over tilbygningen for at sammenbygge det historiske element med nyt og moderne byggeri. Tilbygningens nyanceret oxydrød farve sammenspiller med de eksisterende lette bygninger, dvs. kiosken og toiletfaciliteterne, der forefindes på pladsen. På den måde danner den eksisterende stålkonstruktion fra hallen grundlag for udformningen af tilbygningen samtidig med at de øvrige lette bebyggelser harmonerer med den nye tilbygning. TANKERNE BAG Den Grønne Hal er placeret som det første man ser ved ankomst til Stige Ø. Derfor er det vigtigt at bygningen byder velkommen til alle. Placeringen af den samlede bebyggelse har til hensigt at blive øens centrale punkt og mødested, som ligeledes afspejles af planløsningen og anvendelsesformålet. Terrænet omkring hallen er stærkt kuperet med undtagelse af det hævede terræn mod sydøst, hvorfor dette blev udgangspunktet for tilbygningen. Tilbygningen ligger i direkte tilknytning (mod sydøst) til Den Grønne Hal. Det er tanken at tagfladen, i en uafbrudt linje, går fra hallen og fortsætter hen over tilbygningen i grøn tagpap - dette for netop at samle den eksisterende bebyggelse med den nye bebyggelse. Inspirationen omkring udformningen findes i den eksisterende hals geometri, stålspærenes placering og ikke mindst historien som ligeledes går igen med materialerne og dets farvevalg (se mere under materialer og konstruktioner). Farvekonstellationen er direkte valgt med baggrund i at overholde lokalplanens forskrifter om grønne metalplader, grønt tag og ved nuanceret oxydrød træbeklædning som er brugt ved tilbygningen. Eftersom hallen tidligere har været fuld funktionel og tidligere har været beklædt med grønne metalplader, har det været vigtigt for os at kunne genskabe bygningens sjæl for så at kombinere hallen (og derved øens) historie med moderne og tidsløst byggeri ved etablering af tilbygningen. STIGE Ø S3

5 11,12 m PLANLØSNING Den Grønne Hal indrettes til Cross-Fit træning med baggrund i at udformningen og ønsket om at hallen forbliver uopvarmet. Denne aktivitet er velegnet som udendørs aktivitet. Tilbygningen, som er placeret i tilknytning til Den Grønne Hal imod sydøst, er stedets samlingspunkt. Hall - en skal først og fremmest fremstå indbydende, men fungerer ligeledes som et åbent showroom der præsenterer den nyeste teknologi indenfor vedvarende energi. Til showroomet er der tilknyttet et undervisningslokale, materialerum og et kontor til en naturvejleder. Fra hall en er der indgang til handicaptoilet og en café drevet af handicappede i et aktiveringsprojekt med støtte fra Odense Kommune. Fra hall en sker der ligeledes indgang til dame og herreomklædningsfaciliteterne og dertil hørende toiletter. På den måde har de aktive mennesker på Stige Ø mulighed for omklædning og bad, som på nuværende tidspunkt ikke forefindes på øen. Den kvadratiske tilbygning har et samlet areal på ca. 400 m² i bebyggede areal og bygges i en etage. TANKERNE BAG Udgangspunktet for planløsningen er helhedens udformning. Det bærende system i Den Grønne Hal er fastlagt på forhånd, hvorfor denne naturligt har direkte indflydelse på anvendelsesformål og rumorganisering. Den Grønne Hal indrettes på en sådan måde at de fastlagte retningslinjer i lokalplanen som kræver en vis form for åbenhed, hvorfor vi har valgt en aktivitet i hallen som er beregnet til uopvarmede forhold, tilnærmelsesvis udendørs forhold, hvor kun en overdækning er tilstrækkelig. Derfor er hallen indrettet til Cross- Fit, som er et frit træningscenter - inspireret fra militær træning. Hallens rummelighed gør det muligt at tilpasse aktiviteterne efter kulturelle og aldersmæssige behov (da denne kan opdeles i mindre afsnit). Det er vigtigt at der er adgang fra hallen og til omklædningsrummene som forefindes i tilbygningen, således bad, toilet og omklædning er muligt. Den lille stålkonstruktion mod nord benyttes til cykelservice, -vaskning, -luftning og mulighed for cykelreparation da øen, med sit kuperede terræn, er yderst velegnet til cykeludfordringer. Tilbygningen er indrettet således at indgangen mod sydøst fungerer som velkomsthall med fordelingsgang til tilbygningens øvrige lokaler. Til højre for indgangen i hall en er der etableret et åbent showroom med information om den nyeste teknologi indenfor vedvarende energi, og et undervisningslokale (møntet til undervisningsinstitutioner, skoler, erhvervslivet etc.) i tilknytning til showroomet, som er medvirkende til at fremme Odense Kommunes ønske om at fremstå som en grøn profil. Til dette tiltag er der tilknyttet en naturvejleder, hvis kontor ligger i tilknytning hertil. Dameomklædning, bad og toilet 39 m² Handicap café 14 m² Natur Vejleder Kontor 19 m² Materialerum 5 m² Tætsluttende til hall en er der etableret en café, drevet af handicappede i Odense Kommune. Dette tiltag er for at samle og aktivere denne befolkningsgruppe på Stige Ø, hvor der er en bred vifte af aktiviteter til alle mennesker. Handicaptoilet 5 m² Undervisning 108 m² Samlet set udgør ca. 78 m² omklædningsfaciliteter. Begrundelsen for størrelsen af disse er at Stige Ø generelt udbyder mange aktiviteter uden omklædningsfaciliteter er muligt. Det er vigtigt at aktive indenfor løb, Herreomklædning, bad og toilet 39 m² Hall/info 69 m² cykling, cross-fit etc. har mulighed for dette. 35,9 m STIGE Ø S4

6 GASPÅVIRKNING De konstruktioner, som benyttes i bygningen, skal sikre bebyggelsen mod indtrængning af de gasarter der forefindes i undergrunden. Gaspåvirkningen skønnes at være langt over gennemsnittet da der bygges på jordlag udlagt på en gammel losseplads som var fungerende fra 1967 til Dén gas, som produceres af det nedgravede affald, pumpes op og omdannes til el og varme, men dele af gassen opstiger ligeledes i det fri, hvorved den vil påvirke fx indeklimaet i en bygning. Der er tale om en metangas der opstår når affaldet forrådner, og det forventes at afgive metangas i mange år endnu. På baggrund af dette skal der sikres en god ventilation af bygningen sammenholdt med balanceret mekanisk udsugning for at reducere undertrykket i bygning. Dertil etableres der et såkaldt passivt sug som via et isoleret rør fra det kapillarbrydende lag og til over tag som udleder gasarterne på den måde elimineres gasindtrængningen. En eventuel gasindtrængning vil få indflydelse på indeklimaet i beboelsen, hvorfor det anbefales at bygge i materialer som bidrager til godt indeklima. TANKERNE BAG Det har været højt prioriteret at indtrængen gas i bygningen elimineres således dette ikke får indflydelse på indeklimaet. Der er tale om en metangas som er brandfarlig i modsætning til fx radon som er radioaktivt. Risikoen for gasindtrængning i bygningen skønnes at være over gennemsnittet, hvorfor dette er et fokusområde som bør behandles med en højt prioritet. Ifølge Byg-Erfa (99) kan forebyggelsen ske ved: At sikre gulvkonstruktionens lufttæthed mod jorden Over tid er der ingen garanti for at terrændækket ikke vil slå revner. Påfølgende tætning af gulvkonstruktionen på sigt er specielt en vanskelig og bekostelig affære når der er tale om et terrændæk. I tilfælde af etablering af terrændæk bør der etableres passivt sug. At øge ventilationen i bygningen Som minimum skal gældende bygningsreglements krav om ventilation opfyldes. Optimal ventilation af bygningen er yderst vigtig, dog kan øget ventilation kan skabe undertryk i bygningen, hvorved man ligeledes skal reducere undertrykket. At reducere undertrykket i bygningen Et eventuelt undertryk i bygningen reduceres ved etablering af balanceret mekanisk udsugning (for ikke at forveksle med simpel mekanisk udsugning). At etablere sugeforanstaltninger under gulvkonstruktionen. Ved etablering af passivt sug under gulvkonstruktionen kan man opnå en skorstenseffekt, således gassen transporteres via et isoleret rør fra under det kapillarbrydende lag og helt op til over tag. Kilder: erfaringsblad (99) STIGE Ø S5

7 SVANE OG BLOMSTMÆRKNING En god forudsætning for at have et godt indeklima i bygningen er at benytte officielt mærkede byggematerialer. Med Svane og Blomstmærkningen er man godt på vej mod et godt indeklima. Der er en masse kriterier de respektive materialer skal igennem for at opnå denne type certificering. Der er mange fordele ved at bruge anerkendte miljømærkede materialer (Svanemærkningen og EU s Blomstmærkning). Ved anvendelse af miljømærkede materialer er du sikker på: at miljøbelastningen er begrænset, at mærkede materialer ikke er sundhedsskadelige, at man er garanteret et godt indeklima, da certificeringen stiller krav om forbud mod miljøskadelige kemikalier i byggematerialer (ergo vil materialer ikke afgasse), at man har et lavt energiforbrug og at kvaliteten er høj. Grundet forskellige anvendelsesformål i bygningen kan bygningen ikke officielt blive svanemærket som helhed, men med de fordele der er ved at benytte miljømærkede materialer (set i relation til de kemikalier der forefindes i materialerne) kan det på det kraftigste kun anbefales. TANKERNE BAG Vi har valgt at fokusere på brugen af Svanemærket og Blomstmærket, da disse mærker er synonym med høj kvalitet sammenholdt med et godt indeklima. Indeklimaet er en vigtig del af projektet, da de forskellige gasarter da ellers vil modvirke dette og det i øvrigt skønnes at området har et højt indhold af gas. Begge mærker anses for godkendte mærker i dette byggeri, da den eneste forskel er, at Blomstmærket retter sig mod EU s marked og Svanemærket er rettet mod det skandinaviske marked. Udover et godt indeklima står disse mærker endvidere for god kvalitet samt lav miljøbelastning og dertil at der er taget hensyn til brugerens sundhed. Da Svanemærkningen stiller krav til energirammen (maks. 75 % af lovkravet), projekteret lufttæthed, min. A+ hvidevarer samt armaturer og toiletter med lavt vandforbrug vil dette medføre et lavt energiforbrug. Nogle af de egenskaber Svanemærkningen betragter for at godkende et produkt er blandt andet fra produktet fødes til det bliver smidt ud som affald, som er medvirkende til at sikre materialets miljøprofil. Dertil er der løbende kontrol med producenterne hvilket vil sige at produkterne kvalitetssikres. Tegnestuens indstilling til dette byggeri er at man ikke må gå på kompromis hvad angår ovenstående fordele, da byggeriet befinder sig på et relativt udsat sted med høj risiko for en negativ påvirkning af metangas. Kilde: STIGE Ø S6

8 MATERIALER OG KONSTRUKTIONER Den Grønne Hal forbliver uopvarmet. Den overdækkes med grøn mosbelægning på tagpap for at harmonere med de grønne omgivelser området byder på. På hallens facader opsættes bæredygtige cradleto-cradle certificerede stålplader i den naturgrønne farve, som er beskrevet i helhedsplanen denne farve er kraftigt medvirkende til bygningens naturlige præg. Stålhallens konstruktioner fremstår som i sin originale form det anbefales dog at genoprette stålprofilerne med afrensning og behandling, hvilket vil bevirke at stålkonstruktionens levetid forlænges. Det overordnede mål med Den Grønne Hal er at denne fremstår som et samlingspunkt der byder velkommen til alle befolkningsgrupper. Visuelt har hallen til formål at kombinere dens historie med moderne og bæredygtigt byggeri som bliver afspejlet af områdets grønne arealer. Tilbygning: Tilbygningens facader består af træbeklædning i en nuanceret oxydrød i sin fremtoning. Denne farve vil være den samme som den der er anvendt i Rødhusene. Taget videreføres fra hallen og over tilbygningen, og består ligeledes af grøn mosbelægning på tagpap med en taghældning på 15 grader (svarende til hallens tagfald mod sydøst). Terrændækket udføres efter gældende krav i bygningsreglementet med skærpede krav vedrørende passivt sug fra det kapillarbrydende lag, grundet gasser fra undergrunden. Overordnet set må samtlige materialer, der benyttes i konstruktionen, ikke bidrage til en forringelse af indeklimaet. TANKERNE BAG Den grønne hal: Overvejelserne bag Den Grønne Hal er at denne skal fremstå som øens varetegn. Lokalplanen og Helhedsplanen beskriver kravene til hvad for beklædningsdele og overdækning der er gældende, og disse har udelukkende været vores retningslinje. Ifølge Lokalplanen pkt. 6.9 og Helhedsplanen skal de blå stålprofiler bevares i sit fulde omfang, hvorfor tegnestuens vurdering var at indpakke den eksisterende del i metalplader i den grønne farve som Helhedsplanen beskriver. I den forbindelse har vi valgt Cradle-To-Cradle certificeret facadebeklædninger, Corus Colorcoat HPS200, for netop at imødekomme Helhedsplanen samt kommunens ønske om en bæredygtig profil. Materialet var det eneste vi kunne finde som var Cradle-To-Cradle certificeret. Tagbelægningens valg på den grønne tagpapbelægning fra Icopals IcoMoss, som er en mosbelægning, som efterlever kravene i Lokalplanen pkt Til trods for at Lokalplanen oplister muligheder til tagbelægning, vurderede tegnestuen at stålprofilernes bæreevne er svækket (pga. alder) og/eller ikke kan bære nutidens tage, som fx grønne grotage som har en relativ høj vægtfylde grundet brugen af jord. Lokalplanen beskriver også muligheden i at etablere grøn zink tag, hvilket blev vurderet at afvige fra samlede helheds indtryk, dvs. det naturlige præg. Tilbygning: Tilbygningens ydervæg består af en letvægskonstruktion med træbeklædning på facaden. Afstandslisten, som ifølge Bygningsreglementet skal være trykimprægneret, bliver lavet af SuperWood, hvorfor der skal søges dispensation for dette (da denne ikke kategoriseres officielt som trykimprægneret). En facadebeklædning i træ skal (ifølge Lokalplanen) farves med en nuanceret oxydrød. Taget videreføres fra hallen, og består ligeledes af grøn tagpap (mosbelægning) med en taghældning på 15 grader. Terrændækket udføres efter gældende krav i bygningsreglementet med, i nærværende rapport, supplerende krav om passivt sug fra det kapillarbrydende lag, grundet gasser fra undergrunden. STIGE Ø S7

9 OPVARMNING Den Grønne Hal skal ikke isoleres og den eneste varmekilde der benyttes i Den Grønne Hal er solens naturlige varme, der opsamles i en SolarVenti (solventilation) som er placeret på bygningen. Der er et ønske om at lave en god ventilation af bygning grundet den opsivende gas fra undergrunden. Der er skal etableres en luftsolfanger løsning som sikrer ventilation samt en reduktion af fugt i bygningen. Tilbygningen: Der bliver etableret jordvarme til opvarmning af tilbygningen. Såfremt det er politisk og geoteknisk muligt vil dette anlæg blive med havvarme. Første prioriteten med anlægget har været simpelt og enkelt for de mange brugere af bygningen at betjene - det skal ligeledes være økonomisk samt den mindst mulige påvirkning af miljøet. Der bliver ligeledes etableret solvarme til det varme brugsvand, som vil give en god driftsøkonomi og en samlet reduktion på energi forbruget. VENTILATION OG INDEKLIMA Hallen bliver naturligt ventileret og bliver ikke lukket helt tæt - på den måde kan de mange gasser der forefindes i undergrunden ventileres væk. Der bliver ligeledes etableret luftsolfanger med soldrevet mekanisk ventilation som sikre et højt luftskifte samt reducere træk problemer. Tilbygningen, der bliver opført, skal rumme mange formål og derfor sætter det også store krav til ventilationen. Der vil blive anvendt en behovstyret hybrid løsning der ventilerer bygningen efter dens belastning og brug. Det hele skal styres automatisk så de mange brugere ikke oplever problemer med at betjene bygningen. Billederne illustrerer en principtegning på hvordan luftsolfangeren virker. Når solen skinner vil der bliver blæst luft ind der er cirka 25gr varmere end udendørs luften. Der er indbygget et lille solcellepanel der driver motoren. Når indblæsningsluften bliver opvarmet, vil det have en udtørrende virkning på hallen. TANKERNE BAG (OPVARMNING) Biogas: Vi har haft rigtigt mange tanker omkring opvarmning af bygningen. Det første var at kigge på hvad for nogle energikilder der var i området omkring bygningen. Der er udvindingen af biogas i området og det ville jo være nærliggende at bruge det. Det ville dog give lidt problemer da der skulle etableres en gasledning fra et af opsamlingsstationerne. Ud fra vores betragtning ville dette ikke være rentabelt at denne skulle nedgraves gennem området med forurenet jord. Ifølge Odense Kommunen skal gas bruges ved afbrænding i kollektive kraftvarmeanlæg eller som brændsel til transport sektoren. Billede af ispind Jord/havvarme/varmepumpe: Projektet ligger lige ned til Odense Kanal og har dermed muligheden for at anvende havvarme. Hvis man kigger på temperaturen i havet og sammenligner det med jorden er der klart nogle højere gennemsnitstemperatuer i havet og en meget større energistrøm i vandet. Ved at hæve temperaturen i brinen bliver COP værdien hævet og omkostningen bliver reduceret. Værdien angiver forholdet mellem tilført og afgivet energi. Hvis varmepumpen fx har en COP faktor 4, betyder det, at for hver kw den optager afgiver den 4 kw. Der er dog nogle miljøhensyn man skal tage højde for, man skal søge både Kystdirektoratet og Kommunen om tilladelse for etablering af denne type energikilder. Den brine der løber i slangerne er dog ikke så miljøskadelig - denne er en blanding af vand og ethanol som er nedbrydelige bestanddele. Det afgørende er, om der vil blive givet tilladelse samt om det anlægsøkonomisk er rentabelt. Hvis det ikke er muligt at grave, er der mulighed for at anvende ispinde eller luft/vand varmepumpe. Fjernvarme: Vi har også snakket om brugen en fjernvarme, hvilket er oplagt da fynsværket kun ligger med en afstand på 2 km fra bygningen. Dog der er ikke etableret forsyningsnet ud til bebyggelsen, hvorfor det derfor ikke vil give mening at nedgrave næsten 2 km lang ledning. Den Grønne Hal vil også have et meget lille energiforbrug, så der er ikke det store opvarmningsbehov. Solvarme: Projektet indeholder en stor andel badefaciliteter der, i perioder, vil have et stort varmtvandsbehov. De tidspunkter på året hvor der vil være hyppig anvendelse af badfaciliteterne, vil der ligeledes være en god udnyttelse af solvarmen. Faciliteterne skal kunne bruges året rundt men det vil være de varme måneder, hvor disse vil blive brugt mest. Ud fra vores betragtning vil det oplagte valg være solfangere med vakuumrør - de har en høj udnyttelse af solen som medfører at anlægget bliver mere effektivt de første og de sidste måneder på året. Den Grønne Hal skal ikke isoleres og skal ikke opvarmes. Der skal dog være en god ventilation således at den indsivende gas fra undergrunden ventileres væk. Vi har tænkt meget over hvordan man skaber en hal, der har et godt indeklima samtidig med at omstændighederne ikke udgør en sundhedsrisiko. Vi har tænkt meget om hvorvidt hallen skulle være åben i en side, men set i relation til bygningens brug ville det reducere anvendelsesmulighederne. Tegnestuens valg var at lave lukket hal der skærmer for vinden, men samtidigt har en effektiv ventilation. Det vil være muligt at have en aktiv ventilation uden nogle udgifter til elektricitet. De meget markante paneller kan sætte sammen, så de danner nogle lodrette bånd på bygningen, hvorved de understøtter den øvrige arkitektur med de paralle glasbånd. STIGE Ø S8

10 TANKERNE BAG (VENTILATION OG INDEKLIMA) Bygningen skal opføres så energi effektiv som muligt samtidigt med at der skal være et godt indeklima. Faktorer som har indflydelse på indeklimaet: Støv: Støv kommer fra alle de aktiviteter der er i bygningen, det er derfor vigtigt at bruge overflader der er nemme at renholde. Det er vigtigt at der bliver gjort rent i takt med bygningens brug. Der kan etableres centralstøvsuger som bidrager til et sundere indeklima. Ved støvsugning med en centralstøvsuger slipper man for udblæsningsluften i lokalet som hvirvler støvet op i luften inden du får det fjernet nede ved gulvet. Luften fjernes helt fra lokalet og blæses ud. Du får hermed et renere indeklima og en mere effektiv støvsugning. Det giver også et bedre arbejdsmiljø, for de personer der skal renholde arealer i bygningen. Skimmel/fugt: Skimmel eller skimmelsvampe er bittesmå svampe som vokser i kolonier. Svampene er overalt i naturen. Når de formerer sig frigiver de sporer i store mængder. Disse sporer kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. For at undgå skimmelsvamp er det vigtigt at reducere byggefugt under opførelse samt vælge materialer der kan modstå fugt. De fleste af boligens indvendige materialer kan imidlertid modstå 70 % relativ luftfugtighed i længere tid uden at få skimmelvækst. I kolde rum og ved kolde overflader kan den relative fugtighed dog blive meget høj, hvorfor det er vigtigt at ventilationsanlægget har sensorer der registrere luftfugtigheden og tilpasser ventilationsmængden. I baderummene vil der komme en meget stor fugt påvirkning, hvorfor det er vigtigt med overflader der er nemme at renholde og dertil ikke bidrager til fugtophobning. I undervisningslokalet, hvor der er plads til mange mennesker, skal der også være tilstrækkelig ventilation. Afgasning af stoffer: Vores udgangspunkt er at vælge materialer der er miljømærkede. Disse mærker giver en sikkerhed for at de ikke frigiver sundhedsskadelige stoffer til lokalerne. Hvis der i bygningen indbygges materialer, som kræver afgasningstid, skal det påføres en separat udførelsestidsplan med afgasningstider - på den måde vil det ikke påvirke brugerne af huset. Termiske indeklima: For at sikre et godt termisk indeklima er det nødvendigt med stabile temperature og mulighed for at indstille temperaturen til det enkelte rum og deres aktivitetsniveau. Hvis man ser på 3 grundparametre: Vertikal luft temperaturforskelle. Temperatur på gulv overflade Strålings asymmetri Vertikal luft er temperaturforskellen mellem hoved og ankler. Hvis der er for stor afvigelse mellem disse to temperaturer vil personer, der opholder sig i rummet, føle ubehag. Metoder til at reducere denne temperatur forskel er at anvende balanceret ventilation. Der vil næsten altid vil ske en fuldstændig opblanding af luften i lokalet. Vi har valgt at bruge hybrid ventilation og natgennemskylning af bygningen. Der vil i denne periode forekomme en vertikal temperaturforskel, men det betyder ikke noget da der ikke er nogle brugere af bygningen på dette tidspunkt. Temperaturen på gulvoverflade har også indflydelse på hvor tilfreds man er med det termiske indeklima. Vi har valgt at opvarme vores bygning med gulvvarme idet vi bruger en jordvarme og det medfører at fremløbstemperaturen skal være lavere end hvis der var tale om traditionelle radiatorer. Den lavere fremløbstemperatur gør at effektiviteten på anlægget stiger, når varmen ikke skal akkumuleres så meget. Bygningens klimaskærm skal være tæt og velisoleret for at undgå træk. Dårligt isolerede ydervægge, lofter/tage eller fundamenter vil medføre ubehag som kuldenedfald eller kuldestråling, der føles som træk. Det samme gælder for vinduer: 3-lags energiruder vil reducere kuldenedfaldet som man kender fra traditionelle 2-lags Thermo glas. Vi har valgt at anvende 3 lags passivhus certificeret vinduer i klasse A. CO2 niveau/luftkvalitet: For at bygning skal opfylde sit formål med at indeholde et undervisningslokale så er det vigtigt, at de lokaler har den rette luftkvalitet. Hvis CO2 niveauet er for højt i lokalet vil indlæringsevnen og trivslen blive forringet. Jo mere aktive vi er, desto mere CO2 udleder vi. Der skal derfor være sensorer der registrer CO2 niveauet i lokalet og evt. øger ventilationsmængden. STIGE Ø S9

11 LYS: DAGSLYS OG SOLAFSKÆRMNING Et godt dagslys og en god udsigt, suppleret med god belysning, er vigtige elementer for at skabe et godt miljø. Det gør at bygningen er behaglig at opholde sig i - specielt undervisningslokalet skal have godt dagslys og mulighed for regulering af lyset. Der skal være et enkelt og brugervenligt system til styringen af lyset. Det anbefales af anvende en automatisk styring med pir sensorer som giver mulighed for overstyring af lyset samt mulighed for solafskærmning. TANKERNE BAG Vores mål med bygningen var at der skulle være et godt naturligt dagslys i hele bygningen. Vi har valgt at bruge ovenlys vinduer, af typen Illumino transparent energy, som er det eneste ovenlys vinduer på markedet der overholder klasse A. Dette vindue giver et lavere varmetab og der vil ikke være den sammen risiko for kuldenedfald. Normalt vil man anvende et støvglas for at undgå kuldenedfaldet fra en skakt (de høje isoleringskrav til tagtykkelsen vil ofte medføre at der bliver tale om en skakt). Disse vil kunne undgås og man vil få en bedre følelse at være tættere på omverdenen. Illumino ovenlys vinduer er automatisk oplukkelige hvilket muliggør natgennemskyl af bygningen. Der er blevet udført beregninger på lokalet med hensyn til dagslyset i lokalet. Der skulle være 500 lux ved alle arbejdsbordene. I undervisningslokalet er der mulighed for at bruge udvendigt solafskærmning samt mulighed for gardiner i ovenlysvinduerne. Der vil på en overskyet dag være cirka 500 lux i næsten hele lokalet og da der samtidig er vinduer på 2 af siderne i lokalet, så der er mulighed for at følge med i omverden. De mange små vinduer tillader også at der nemt blænde nogle af vinduerne af. Der er endvidere etableret et stort udhæng (på ca. 1,2 m) ud over den sydøstvendte facade som giver mulighed for skygge om sommeren og derved bidrager til en reducering af eventuel overophedning. Kilder: - STIGE Ø S10

12 CERTIFICERET PASSIVHUS Hvorfor lave et passivhus? Grunden hertil findes overordnet set i den globale opvarmning og derved den CO² mængde vi leverer ud til atmosfæren. Eftersom ca. 40 % af Europas energiforbrug benyttes til opvarmning af bygninger kan et passivhus bidrage til en reduktion af dette. For at kunne certificere et passivhus skal man udarbejde en PHPP beregning som dokumenterer forbruget. Såfremt man ønsker at Stige Ø skal bidrage til en CO² reducering, lav varmeregningen og en reduktion af el-forbruget bør man se beregningen som et designstyringsværktøj. Beregningen stiller krav til: TANKERNE BAG En PHPP beregning dokumenterer at en given bygning kan certificeres som et passivhus efter overordnede tyske standarder. Grunden til at man passivhuscertificerer bygninger er at eftervise at der ikke bliver for koldt eller for varmt i en bygning, for på den måde at reducere varmebehovet samt elforbruget. Ventilation af bygningen er også en væsentlig faktor i forbindelse med et passivhus - som i øvrigt medfører et behageligt indeklima og luftkvaliteten. For at blive passivhuscertificeret kræves der en PHPP beregning ( Passive House Planning Package ) som dokumenterer det samlede energiforbrug ud fra parametre som klimaskærmen, ventilation, husholdsnings el behov mv.. Beregningen tager udgangspunkt i lokal klimadata fra Odense by. hvor meget varmetab der er i klimaskærmen, alle de ting som har et strømforbrug, hårde hvidevarers energiklasse Vinduers energiklasse og karmsamling mv. Når man udarbejder en PHPP beregning lægger man sig også fast på en del faktorer; i dette tilfælde stilles der fx krav til klimaskærmens u-værdi, max watt forbrug for hårde hvidevarer, skyggeforhold, antal kvm solfangere der skal installeres mv. På den måde benyttes beregningen derfor som et slags styringsværktøj. Kravene for at en bygning kan passivhuscertificeres er at: Det totale varmebehov til rumopvarmning ikke må overstige 15 kwh/m² boligareal Primærenergibehov til varmt brugsvand, opvarmning, køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys mv. ikke må overstige 120 kwh/m² boligareal samt At bygningens lufttæthed ikke overstiger 0,6 h -1 (målt ved en blowerdoor-test n50) Tilbygningen til Den Grønne Hal kan opnå en sådan certificering såfremt man som, ovenfor beskrevet, projekterer med de retningslinjer som PHPP beregningen angiver. De kriterier PHPP beregningen giver til klimaskærmens u-værdier er: Let ydervæg : 0,08 W/m²K Terrændæk : 0,06 W/m²K Tag : 0,06 W/m²K Beregningen er med udgangspunkt i de, i rapporten, beskrevne konstruktioner samt anvendelse, installering og virkningsgraden for solventilation, solfangere, varmepumpe og cirkulationspumper. Endvidere stilles der, i beregningen, også krav til hvilken energiklasse de installerede hårde hvidevarer min. skal have, således ejer er sikker på lav energiforbrug. På baggrund af fasen har vi ikke lagt os direkte fast klimaskærmens konstruktioner men på den måde stillet krav til projekterende om u-værdi krav. STIGE Ø S11

13 KONKLUSION Gruppen var fast besluttet fra starten af, at visionen om at bygge en tilbygning til Den Grønne Hal udelukkende skulle foregå efter forskrifterne i lokalplanen. Tankerne igennem projektet har været, at kombinere et potentielt passivhus (certificeret) med indeklimavenlige og bæredygtige materialer i henhold til netop lokalplanen. Under analysearbejdet er der ingen tvivl om, at opgaven var større en som så, eftersom man skulle tilstræbe at kombinere 3 store parametre. Dog mener vi, at det lykkedes på trods, at projektet måtte begrænses. Selvfølgelig er der uklare faktorer, men hovedtrækket af bygningens koncept er drøftet i gruppen. Det har været utroligt lærerigt, at fordybe sig i et selvvalgt emne. Vi har også fået mulighed for, at udfordre vores kreative evner. Vi har fået produceret en video, som understøtter rapporten som præsentationsmateriale. Mange faktorer spiller ind på Stige Ø - én af de mere farlige er gasopsivningen fra den tidligere losseplads, hvorfor forebyggelsen af dette er højt prioriteret i vores rapport. På trods af at projektet har været fleksibelt, har vi, med succes, reflekteret over en del; At analysere og omsætte kryptiske tal ved tekniske installationer til brugbar viden og formidlingen til rapporten. Dertil af reflektere over materialer, deres livscyklus og deres indvirkning på miljøet og overordnet set bæredygtighedens betydning i byggeriet set fra en miljømæssig optik. Afleveret den: Jimmi Nielsen, Grp. 7 5BKB-E12 Peder Østergaard, Grp. 7 5BKB-E12 Vedlagt: DVD med Video & Data STIGE Ø S12

14 HOVEDINDGANG TIL TILBYGNING HALL I TILBYGNING UNDERVISNINGSLOKALE I TILBYGNING STIGE Ø S13

15 INDGANG TIL TILBYGNING FRA HALLEN INDGANG TIL TILBYGNING FRA HALLEN (SET FRA NORD) HALLEN INDEFRA SET FRA ØST HALLEN INDEFRA SET FRA SYD STIGE Ø S14

16 Tegning A1.01 N Situationsplan 1 : 500 Konceptanalyse Projekt Emne 1cm "Den Grønne Hal" Odense Kommune Situationsplan Koncept for "Den Grønne Format A3 Sag Number Tegn G7 Kontrol G7 Dato Skala 1 : 500 Tegning Hal" A1.01

17 Tegning A1.02 Snittegning 2 Den Grønne Hal Cross-Fit N UP UP Café Kontor Snittegning 1 Snittegning 1 Dameomklædning Herreomklædning Materialerum Undervisningslokale Hall/info Konceptanalyse Plantegning, stueplan 1 : Snittegning 2 Projekt Emne 1cm "Den Grønne Hal" Odense Kommune Plantegning, stue Koncept for "Den Grønne Format A3 Sag Number Tegn G7 Kontrol G7 Dato Skala 1 : 200 Tegning Hal" A1.02

18 Tegning A2.01 Facade mod nord 1 : 200 Facade mod syd 1 : 200 Konceptanalyse Projekt Emne 1cm "Den Grønne Hal" Odense Kommune Facadetegninger mod nord og syd Format A3 Sag Number Tegn G7 Kontrol G7 Dato Skala 1 : 200 Tegning A2.01

19 Tegning A2.02 Facade mod øst 1 : 200 Facade mod vest 1 : 200 Konceptanalyse Projekt Emne 1cm "Den Grønne Hal" Odense Kommune Facadetegninger mod øst og vest Format A3 Sag Number Tegn G7 Kontrol G7 Dato Skala 1 : 200 Tegning A2.02

20 Tegning A3.01 Snittegning 1 1 : 100 Snittegning 2 1 : 100 Konceptanalyse Projekt Emne 1cm "Den Grønne Hal" Odense Kommune Snittegninger Format A3 Sag Number Tegn G7 Kontrol G7 Dato Skala 1 : 100 Tegning A3.01