Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt."

Transkript

1 Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP 2. Status på uddannelseskvaliteten 3. Status på kvalitetsarbejdet 4. Forslag til indsatser i det kommende år. Pkt. 2 vedrører styrker og svagheder, som direkte eller indirekte har betydning for de studerendes læring, mens pkt. 3 vedrører styrker og svagheder ved selve kvalitetssystemet og kvalitetsarbejdet. Der er i direktionens SUP særligt lagt vægt på at se på tværgående mønstre, som sikrer, at institutionen handler på udviklingsbehov, som ikke kan eller bør løftes i regi af enkelte enheder. Efter første behandling i direktionen er SUP en kvalificeret igennem en høring i UCSJ s chefforum. Således sikres det, at oversættelsen af data og inputs på systemiske niveauer har resulteret i analyser og konklusioner, som kan genkendes og forstås og operationaliseres på uddannelses- og udbudsniveau. Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Direktionens SUP bygger på de elementer, som fremgår af figur Uddannelsernes SUP bygger i år på en mere systematisk anvendelse af nøgletal specificeret på udbudssteder, herunder selvstændige data for e-læringsudbud. I nøgletallene fremgår sammenligning med tidligere års resultater, i det omfang dette har været muligt. 2. Som led i analysearbejdet knyttet til udarbejdelsen af direktionens SUP har kvalitetsenheden sammen med de respektive direktører afholdt møder med ledelsesteams for grunduddannelser, fællesfunktioner og efter- og videreuddannelsesområdet. Dette er sket som afslutning på status- og udviklingsprocessen (SUP-processen). Referater fra disse møder indeholder uddannelsens statusark med nøgletal og angiver status og planlagt opfølgning på udpegede områder. Processen har særligt fokuseret på nøgletallene og behovet for indsatser i forhold hertil, således at det sikres, at der altid følges op på nøgletal, der falder i gul og rød kategori. 3. Derudover har kvalitetsenheden gennemgået Ennova-undersøgelsen og set på de analyser og anbefalinger, som fremgår af institutionsakkrediteringsrapporten. Rapporten udgør en omfattende ekstern analyse af UCSJ s samlede kvalitetssystem. Den er derfor et væsentligt og meget værdifuldt input i kvalitetssystemet. Endelig indgår temaer fra kvalitative drøftelser i direktionen, kvalitetsenheden og med ledere og chefer i forbindelse med SUP erne også i direktionens SUP. 0

2 Indsatsområder, som knytter sig til udfordringer i én specifik enhed (anden end kvalitetsenheden), forankres i de pågældende enheder, og beskrives derfor ikke som sådan her, men fremgår i stedet af den enkelte enheds egen SUP. Indsatser, der knytter sig til identificerede tværgående temaer, inddrages i direktionens SUP. Et eksempel er det internationale område, hvor de tværgående udfordringer identificeret i sidste direktions-sup er løst. Udfordringen vedr. information til de studerende, som nævnt ovenfor, er en problemstilling, som løftes internt, og som derfor ikke vil fremgå som del af de udviklingsbehov og indsatser, der skitseres nedenfor. Det samme gør sig gældende for udfordringerne knyttet til studieservice og studievejledning, hvor indsatserne derfor nu forankres i studieservice og dermed analyseres og handles på i SUP en for denne enhed. 2. Enheders SUP'er 1.Nøgletal og målinger 3. Øvrige input Direktionens SUP Figur 1 - Grundlaget for direktionens SUP 1

3 Figur 2 Styrker og svagheder ved uddannelseskvaliteten Styrker Generel udmærket målopfyldelse i forhold til opnåelse af studieglæde og udbytte 1, karakterer og karakterløft 2. Gennemgående stærke e- læringsuddannelser med gode nøgleresultater 3. Gennemgående god digital understøttelse af undervisningen 4. Kantinerne bedømmes positivt af de studerende 5. Stærkt kvalitetssystem som understøtter uddannelsernes kvalitet. 6 Indretning, vedligeholdelse og rengøring vurderes tilfredsstillende af de studerende 7. Øvrige punkter fremhævet i selvevalueringen til IA 1. maj Svagheder Der er på flere af uddannelserne udfordringer ift. frafald og gennemførelse. Fremskaffelse og kvalitetssikring af praktiksteder og -forløb er en løbende udfordring 8. Der er brug for optimering af læringsplatformen Fronter 9 eller valg af nyt LMS. De studerende oplever, der er for få sociale arrangementer 10 /for svagt studiemiljø på UCSJ. Inddragelse af de studerende i råd og udvalg vurderes som et udviklingsområde (jf. IA-rapport) Udfordringer i forhold til de studerendes studieforudsætninger på de faglige, sproglige og personlige områder (kvalitativ vurdering). I forhold til studievejledning og studieservice, er der meget markante variationer i kvalitetsniveauet på tværs af UCSJ Ennova 2014: Studieglæde [67 point (traditionelt studieform) og 70 (e-læring) mod 66 på landsplan), udbytte (68 point (traditionel studieform) og 72 (e-læring) mod 66 på landsplan]. 2 Gennemgående gode karakter og karakterløft set i forhold til de standarder direktionen har fastlagt i trafiklys for disse nøgletal. 3 Baseret på at e-læringsuddannelserne gennemgående performer godt i de nøgletal, der fremgår af resultatarkene dog undtaget frafald og gennemførelse samt enkelte uddannelser med udfordringer. 4 UCSJ scorer gennemgående højere i Ennova-undersøgelsen 2014 i de parametre, som indgår i Undervisningsministeriets 4 IT-indikator (samlet opnår UCSJ 67 point mod 62 på landsplan). 1) anvendelse af IT forbedrer undervisning 75 (trad)/77 (e-læring), 2) anvendelse af forbedrer læringsudbytte 70 (trad)/76(e-læring, 3) anvendelse af IT i professionen 61(trad)/67 (e-læring) 4) tilfredshed med IT-faciliteter 63 (trad)/ 70 (e-læring) 5 Ennova 2014: Vurdering af kantineforhold [71 point (trad.) og 76 (e-læring) mod 66 point på landsplan]. 6 Baseret på ekspertpanelets vurdering i institutionsakkrediteringsrapporten I forhold til om der lyttes til de studerendes evalueringer har UCSJ opnået 66 point (traditionel studieform) og 68 (e-læring) mod 64 på landsplan. 7 Ennova 2014: Lokaleindretning (49 point mod 45 på landsplan), vedligeholdelse (76 point, mod 71 på landsplan), rengøring (80 mod 77 på landsplan). 8 Baseret på en kvalitativ vurdering. Dertil kommer, at UCSJ ligger en anelse under national benchmark, hvad angår forberedelse til praktik (Ennova 2014: 66 point (traditionel studieform) og 68 (e-læring) mod 68 på landsplan). På øvrige praktikparametre ligger UCSJ på niveau med landsgennemsnittet i Ennova. 9 Læringsplatformen Fronter anvendes ikke helt optimalt, og det er usikkert, hvilken platform som vil være bedst at anvende fremover, da de teknologiske muligheder og tilbudte LMS er er i rivende udvikling. 10 Ennova 2014: Sociale arrangementer [61 point (traditionel studieform og 73 (e-læring) mod 69 på landsplan]. 11 Variationerne fremgår af Ennova-undersøgelsen Der henvises i øvrigt til de samlede resultater, hvad angår: nemhed til studievejledning [63 point (traditionel studieform) 64 (e-læring), mod 69 på landsplan], brugbarhed af studievejledning [72 point (traditionel studieform) og 76 (e-læring), mod 74 på landsplan]. 2

4 I forhold til 2014 er det nyt, at UCSJ nu har dokumentation for, at de e-læringsstuderende gennemgående klarer sig godt og er glade for deres uddannelse. Dertil kommer, at der som resultat af institutionsakkrediteringen nu er dokumentation for, at UCSJ s kvalitetssystem effektivt understøtter kvaliteten af uddannelserne. Derudover er øvrige styrker fra 2014 bibeholdt. I forhold til svaghederne nævnt i 2013 er der en genopretningsplan i gang i forhold til skemaplanlægning og logistik, ligesom der er strammet op på det internationale område, hvor ny software er under implementering. Disse dele er derfor ikke længere med under svagheder for I forhold til LMS er der stadig behov for nye løsninger, men der afventes afklaring af UCSJ s samlede indsats på IT-området. Endelig tilføjes en særlig bemærkning til UCSJ s nuværende og fremtidige studentergrundlag: I nationalt perspektiv har Region Sjælland en særlig udfordring, da en stor andel studerende og kommende studerende har mindre stærke forudsætninger for at tage en videregående uddannelse. Der er flere forklaringsparametre, men et af de helt centrale er regionens gennemsnitligt lave uddannelsesniveau set i forhold til nationalt perspektiv. Det stiller krav om, at UCSJ kan håndtere dette igennem løbende opmærksomhed på og udvikling af studieunderstøttende indsatser på både uddannelserne og ift. studieadministration og studievejledning (hvilket også afspejles i indsatserne for 2015). Her tyder Ennova-resultaterne på, at der er stor varians i de studerendes adgang til disse ydelser på tværs af uddannelser og lokationer samtidig med, at studiemiljø og inddragelse af de studerende i råd og udvalg er et svagt punkt. Des mere relationerne med de studerende bliver digitaliseret, des større udfordring kan det blive at understøtte deres lærings- og udviklingsproces og derved fastholde de studerende. 3

5 Figur 3 Styrker og svagheder ved UCSJ s kvalitetssystem Styrker Svagheder Kvalitetssystemet er velfungerende og udviklingsorienteret samt anerkendt internt og eksternt. Der er opbygget fundament for en stærk kvalitetskultur med underviserog studenterinddragelse, baseret på UCSJ s 10 bud for kvalitetsarbejdet. Behov for opfølgning på svagheder omkring nøgletal, studenterinddragelse m.v. som fremgår af institutionsakkrediteringsrapporten. Medarbejderomsætning udfordrer medarbejdernes kendskab til og forankringen af kvalitetssystemet. Systematisk og omfattende inddragelse af eksterne interessenter og eksperter. Kvalitetssystemet understøtter stærke vertikale koblinger i organisationen og dermed UCSJ s sammenhængskraft Kvalitets-KPI er er implementeret på udbudsniveau og understøtter monitorering over tid. Nye krav i udviklingskontrakten til dimittendundersøgelser, studenterevalueringer m.v. kan endnu ikke håndteres af kvalitetssystemet. Behov for fortsat udvikling og kvalitetssikring af løsninger indenfor e-læring og digital understøttelse af undervisning. Behov for at gennemgå sammenhængen og optimere integrationen mellem organisationens forskellige styrings- og dokumentations-værktøjer. Behov for tværorganisatorisk integrerede målinger, herunder koblinger mellem HR- og kvalitets-kpi er. Styrkerne ved UCSJ s kvalitetssystem er beskrevet og dokumenteret indgående i institutionsakkrediteringsrapporten. Hvad angår svaghederne, er der først og fremmest behov for opfølgning set i forhold til de mindre forbedringsområder, som foreslås i institutionsakkrediteringsrapporten. Der er også behov for at vedligeholde kvalitetssystemet, så den kapacitet, som er opbygget, holdes vedlige. Her mangler kurser til indførelse af nye medarbejdere til kvalitetsarbejdet. Dertil kommer, at der er behov for at styrke kvalitetssystemet, så det kan håndtere nye krav i udviklingskontrakten, digitale læringsformer og de øvrige løbende udviklings- og dokumentationsbehov. Yderligere er der behov for at se på, om der er et optimalt samspil mellem kvalitetssystemet og organisationens øvrige styringsværktøjer. Derudover er der ikke på nuværende tidspunkt indbygget mekanismer i kvalitetssystemet, som sikrer systematisk monitorering af det horisontale samspil mellem fællesfunktioner og uddannelser. Kvalitetssikring og udvikling af denne del af UCSJ s studieunderstøttende processer er central for at styrke det samlede læringsmiljø for de studerende, hvorfor kvalitetssystemet bør udvikles til også at dække dette område. 4

6 Ud fra ovenstående status og analyse defineres og uddybes i dette afsnit et antal indsatser, som er rettet mod udvikling af såvel uddannelseskvaliteten som selve kvalitetssystemet i det kommende år. Der skelnes mellem to typer indsatser: 1. Strategiske indsatser, som har til formål at styrke UCSJ s generelle kapaciteter indenfor nogle overordnede områder. 2. Operationelle indsatser, som sigter mod at løse helt konkrete, tværgående udfordringer. I figur 4 nedenfor angives de formulerede indsatser. I oversigten tabel 1, bilag 1 angives kvalitetsenhedens ansvar ifm. hver enkelt indsats. Strategiske indsatser Operationelle indsatser 1. Konceptualisering af integreret strategisk ledelsesinformationssystem 2. Kvalitetssikring og udvikling af indsatser indenfor digitaliseringssområdet 3. Konceptualisering af og plan for en UCSJ-Alumne 4. UCSJ's læringsplatform 5. Tilpasning af evalueringer jf. krav i udviklingskontrakten 6. Fælles standarder i evalueringsskemaer 7. Optimering af sammenhæng mellem styringsdokumenter 8. Transparens i kvalitetsarbejdet 9. Understøttelse af UCSJ's kvalitetskultur 10. Frafald og gennemførelse på grunduddannelserne Figur 4 - Indsatser i Nedenfor skitseres indsatserne mere detaljeret. 5

7 Indsatsen har til formål at optimere produktionen og anvendelsen af ledelsesinformation i organisationen. Konkret skal videnkredsløbet integreres bedre, og videndeling og koordination mellem støttefunktionerne systematiseres. Forventningen er, at der er synergipotentialer ift.: Kvaliteten af selve informationsmaterialet (bedre kvalitet og minimering af dobbeltfunktioner). Fremstillingsprocesserne (minimering af parallelprocesser, lettere koordinering samt systematisk videndeling). Brugen af materialet (den praktiske anvendelighed for direktører og chefer grundet bl.a. større overskuelighed). Kvalitetsenheden kvalitetssikrer, faciliterer og understøtter udviklingen af strategier og koncepter på hele det digitale område med særligt fokus på den samlede e-didaktiske understøttelse af de studerendes læring. Det skal afklares, hvordan kvalitetsenheden indgår konstruktivt i den fremadrettede hastige udvikling indenfor e-læringsområdet, - specifikt ift. den nye digitaliseringsstrategi UCSJ-Next. Denne indsats er udledt af den konkrete udfordring knyttet til dimittendundersøgelser og koblet sammen med iagttagelser om organisationens bredere behov ift. f.eks. markedsføring af efter- og videreuddannelser samt relationsopbygning til praksisfelterne. Indsatsen skal afdække potentialer ved og konkrete målsætninger for en UCSJ-Alumne og på baggrund heraf udarbejde analysegrundlaget for et egentligt udviklings- og implementeringsprojekt. En velfungerende alumne på institutionsniveau er et oplagt værktøj til etablering af relationer direkte til fremtidens praksisudøvere. Implementering af dimittendkontakt og evalueringer på institutionsniveau kobles til dette arbejde. 6

8 Politik for brug af UCSJ s læringsplatform Fronter operationaliseres og implementeres på både fællesfunktioner og uddannelser. Indsatsens formål er at øge brugervenligheden, så anvendelsen af platformen understøtter studerendes informationsbehov og læring i forbindelse med deres studie uanset studieform. Implementering af politikken kobles tæt sammen med det strategiske arbejde knyttet til kvalitetssikring og udvikling af indsatser indenfor digitaliseringsområdet (UCSJ-Next) for at sikre en effektiv implementering. Indsatsen skal sikre, at evalueringer, herunder dimittendundersøgelser, studentertilfredshedsmålinger, evalueringer af BA-projekter mv. lever op til kravene i udviklingskontrakten. Indsatsen afventer klaring på situationen efter Kvalitetsudvalgets anbefaling om nationale målinger samt ministeriets projekt kaldet Uddannelseszoom, som bl.a. umiddelbart lader til at sigte efter at implementere nationale dimittendundersøgelser forankret i ministeriet (jf. høring i februar 2015). Ift. studentertilfredshed skal næste undersøgelse gennemføres i 2016, og målet er derfor at have et tilpasset koncept klar i Indsatsen skal udvikle nogle udvalgte fælles spørgsmål på tværs i UCSJ til brug i uddannelsernes evalueringsskemaer på modulniveau. Målet er at skabe større tværorganisatorisk sammenlignelighed, og dermed bedre mulighed for videndeling og praksisudvikling samtidig med, at fastholde uddannelsernes mulighed for at vælge evalueringsformer, der giver bedst mening i de enkelte moduler. Der iværksættes en indsats for at skabe tættere og mere optimeret sammenhæng mellem organisationens forskellige styrings- og dokumentationsværktøjer. Målet er at: Minimere parallelprocesser og dobbeltfunktioner og dermed undgå ikke-værdiskabende bureaukrati. Et eksempel er synergipotentialet mellem enhedernes SUP er og chefernes handleplaner, som der med fordel kan drages større nytte af end i dag. Opnå større integration af forskellige data og deres anvendelse for herigennem at styrke UCSJ s arbejde med nøgletal. Et eksempel er sammenkørsel af data fra HR og Kvalitetsenheden som bl.a. vil kunne gøre det muligt at inkludere overvejelser om betydningen af sygefravær, medarbejderomsætning, mv. i forklaringen af evalueringsresultater og udviklinger. Større integration af de horisontale niveauer. Et eksempel er et opstået tema i SUParbejdet, hvordan supportfunktioners performance samt samarbejdet mellem support- 7

9 funktioner og uddannelsen har betydning for studerendes tilfredshed og på sigt for fastholdelsen Indsatsen kobles sammen med UCSJ s indsatser på IT-området i For at sikre transparens, for både interne og eksterne interessenter, er det i 2015 en særskilt indsats at opdatere hjemmesiden vedrørende kvalitetsarbejdet. Igennem omfattende indsatser hos alle enheder og på samtlige vertikale niveauer er fundamentet for en stærk kvalitetskultur nu lagt. Forankringsmæssigt er der arbejdet bevidst på at integrere kvalitetsarbejdet yderligere med organisationskulturen. Det er vurderingen, at dette har resulteret i store positive synergieffekter ift. såvel udviklingen af en generelt mere dynamisk og fællesskabsorienteret kultur samt forankringen af værdierne i kvalitetsarbejdet på institutionsniveau. Mhp. fortsat at understøtte den positive udvikling samarbejder HR og kvalitetsenheden om etablering af obligatoriske introduktionsforløb for nye medarbejdere til kvalitetsarbejdet i UCSJ. UCSJ igangsætter i 2015 to indsatser målrettet mindre frafald og øget gennemførelse. Dette på baggrund af nøgletal vedr. frafald og gennemførelse som på tværs af uddannelserne har afdækket et stort behov for at få en dybdegående viden om årsager til frafald. Sådan viden vil efterfølgende anvendes til at konceptualisere mulige løsninger der kan bidrage til fastholdelsen af studerende. Beslutning om implementering af løsninger træffes på et senere tidspunkt når beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt udviklet. Projekterne er forankret hos Studieservice som sørger for inddragelse af kvalitetsenheden og uddannelsescheferne. 8

10 Tabel 1 Oversigt: Forslag til kvalitetsenhedens ansvar ifm. indsatserne. Indsatser Opgaver Initiering Konceptualisering Planlægning Eksekvering Implementering Monitorering og kontrol Evaluering og videreudvikling 1. UCSJ-Alumne x x x Andre Andre Andre Andre 2. Ledelsesinformationssystem x Andre Andre Andre Andre Andre Andre 3. e-læringsområdet x x x x Andre x x 4. Læringsplatform Ikke aktuelt Andre x x Andre Andre x 5. Tilpasning af evalueringer 6. Standarder i evalueringsskemaer Ikke aktuelt x x x x x x Ikke aktuelt x x x x x x 7. Sammenhæng ml. styringsdokumenter x x x x x x x 8. Transparens Ikke aktuelt x x x x x x 9. Kvalitetskultur Ikke aktuelt x x x x x x 10. Frafald og gennemførelse Andre Andre Andre Andre Andre Andre Andre

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342 Forside Ansøger Institutionens navn Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2014 Kontaktperson Navn Tomas Bech Madsen Titel og funktion Direktionskonsulent Telefonnummer 7248 1049 E-mail

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UCSJ Kvalitet April 2015

UCSJ Kvalitet April 2015 1 1 INDLEDNING...3 1.1 E-læringsudbud i UCSJ...3 1.2 Behovet for en selvstændig kvalitetspolitik for e-læringsudbud...3 1.3 Kommissorium og involverede...4 2 INDSATSER OG KVALITETSMÅL...4 2.1 Fælles kvalitetsmål

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2014 2017

Kvalitetsstrategi 2014 2017 Kvalitetsstrategi 2014 2017 Erhvervsakademi Kolding IBA December 2014 1 2 3 Uddannelse i verdensklasse Kvalitetspolitikken i sammenhæng Mål, delpolitikker og kvalitetsmål 3.1 Emner og mål i kvalitetsarbejdet

Læs mere

Dagsorden for bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde Dagsorden for bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 24. juni 2015 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, Sorø D 010

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Webløsning til Skive Kommune

Webløsning til Skive Kommune Udbud efter tilbudsloven (nationalt udbud) Anmodningsmateriale til prækvalifikation på levering af Webløsning til Skive Kommune Februar 2013 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse af udbuddet Skive Kommune

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Kvalitetsudvikling i UCSJ En videninstitution som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem, der

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere