Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.
|
|
- Andrea Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP 2. Status på uddannelseskvaliteten 3. Status på kvalitetsarbejdet 4. Forslag til indsatser i det kommende år. Pkt. 2 vedrører styrker og svagheder, som direkte eller indirekte har betydning for de studerendes læring, mens pkt. 3 vedrører styrker og svagheder ved selve kvalitetssystemet og kvalitetsarbejdet. Der er i direktionens SUP særligt lagt vægt på at se på tværgående mønstre, som sikrer, at institutionen handler på udviklingsbehov, som ikke kan eller bør løftes i regi af enkelte enheder. Efter første behandling i direktionen er SUP en kvalificeret igennem en høring i UCSJ s chefforum. Således sikres det, at oversættelsen af data og inputs på systemiske niveauer har resulteret i analyser og konklusioner, som kan genkendes og forstås og operationaliseres på uddannelses- og udbudsniveau. Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Direktionens SUP bygger på de elementer, som fremgår af figur Uddannelsernes SUP bygger i år på en mere systematisk anvendelse af nøgletal specificeret på udbudssteder, herunder selvstændige data for e-læringsudbud. I nøgletallene fremgår sammenligning med tidligere års resultater, i det omfang dette har været muligt. 2. Som led i analysearbejdet knyttet til udarbejdelsen af direktionens SUP har kvalitetsenheden sammen med de respektive direktører afholdt møder med ledelsesteams for grunduddannelser, fællesfunktioner og efter- og videreuddannelsesområdet. Dette er sket som afslutning på status- og udviklingsprocessen (SUP-processen). Referater fra disse møder indeholder uddannelsens statusark med nøgletal og angiver status og planlagt opfølgning på udpegede områder. Processen har særligt fokuseret på nøgletallene og behovet for indsatser i forhold hertil, således at det sikres, at der altid følges op på nøgletal, der falder i gul og rød kategori. 3. Derudover har kvalitetsenheden gennemgået Ennova-undersøgelsen og set på de analyser og anbefalinger, som fremgår af institutionsakkrediteringsrapporten. Rapporten udgør en omfattende ekstern analyse af UCSJ s samlede kvalitetssystem. Den er derfor et væsentligt og meget værdifuldt input i kvalitetssystemet. Endelig indgår temaer fra kvalitative drøftelser i direktionen, kvalitetsenheden og med ledere og chefer i forbindelse med SUP erne også i direktionens SUP. 0
2 Indsatsområder, som knytter sig til udfordringer i én specifik enhed (anden end kvalitetsenheden), forankres i de pågældende enheder, og beskrives derfor ikke som sådan her, men fremgår i stedet af den enkelte enheds egen SUP. Indsatser, der knytter sig til identificerede tværgående temaer, inddrages i direktionens SUP. Et eksempel er det internationale område, hvor de tværgående udfordringer identificeret i sidste direktions-sup er løst. Udfordringen vedr. information til de studerende, som nævnt ovenfor, er en problemstilling, som løftes internt, og som derfor ikke vil fremgå som del af de udviklingsbehov og indsatser, der skitseres nedenfor. Det samme gør sig gældende for udfordringerne knyttet til studieservice og studievejledning, hvor indsatserne derfor nu forankres i studieservice og dermed analyseres og handles på i SUP en for denne enhed. 2. Enheders SUP'er 1.Nøgletal og målinger 3. Øvrige input Direktionens SUP Figur 1 - Grundlaget for direktionens SUP 1
3 Figur 2 Styrker og svagheder ved uddannelseskvaliteten Styrker Generel udmærket målopfyldelse i forhold til opnåelse af studieglæde og udbytte 1, karakterer og karakterløft 2. Gennemgående stærke e- læringsuddannelser med gode nøgleresultater 3. Gennemgående god digital understøttelse af undervisningen 4. Kantinerne bedømmes positivt af de studerende 5. Stærkt kvalitetssystem som understøtter uddannelsernes kvalitet. 6 Indretning, vedligeholdelse og rengøring vurderes tilfredsstillende af de studerende 7. Øvrige punkter fremhævet i selvevalueringen til IA 1. maj Svagheder Der er på flere af uddannelserne udfordringer ift. frafald og gennemførelse. Fremskaffelse og kvalitetssikring af praktiksteder og -forløb er en løbende udfordring 8. Der er brug for optimering af læringsplatformen Fronter 9 eller valg af nyt LMS. De studerende oplever, der er for få sociale arrangementer 10 /for svagt studiemiljø på UCSJ. Inddragelse af de studerende i råd og udvalg vurderes som et udviklingsområde (jf. IA-rapport) Udfordringer i forhold til de studerendes studieforudsætninger på de faglige, sproglige og personlige områder (kvalitativ vurdering). I forhold til studievejledning og studieservice, er der meget markante variationer i kvalitetsniveauet på tværs af UCSJ Ennova 2014: Studieglæde [67 point (traditionelt studieform) og 70 (e-læring) mod 66 på landsplan), udbytte (68 point (traditionel studieform) og 72 (e-læring) mod 66 på landsplan]. 2 Gennemgående gode karakter og karakterløft set i forhold til de standarder direktionen har fastlagt i trafiklys for disse nøgletal. 3 Baseret på at e-læringsuddannelserne gennemgående performer godt i de nøgletal, der fremgår af resultatarkene dog undtaget frafald og gennemførelse samt enkelte uddannelser med udfordringer. 4 UCSJ scorer gennemgående højere i Ennova-undersøgelsen 2014 i de parametre, som indgår i Undervisningsministeriets 4 IT-indikator (samlet opnår UCSJ 67 point mod 62 på landsplan). 1) anvendelse af IT forbedrer undervisning 75 (trad)/77 (e-læring), 2) anvendelse af forbedrer læringsudbytte 70 (trad)/76(e-læring, 3) anvendelse af IT i professionen 61(trad)/67 (e-læring) 4) tilfredshed med IT-faciliteter 63 (trad)/ 70 (e-læring) 5 Ennova 2014: Vurdering af kantineforhold [71 point (trad.) og 76 (e-læring) mod 66 point på landsplan]. 6 Baseret på ekspertpanelets vurdering i institutionsakkrediteringsrapporten I forhold til om der lyttes til de studerendes evalueringer har UCSJ opnået 66 point (traditionel studieform) og 68 (e-læring) mod 64 på landsplan. 7 Ennova 2014: Lokaleindretning (49 point mod 45 på landsplan), vedligeholdelse (76 point, mod 71 på landsplan), rengøring (80 mod 77 på landsplan). 8 Baseret på en kvalitativ vurdering. Dertil kommer, at UCSJ ligger en anelse under national benchmark, hvad angår forberedelse til praktik (Ennova 2014: 66 point (traditionel studieform) og 68 (e-læring) mod 68 på landsplan). På øvrige praktikparametre ligger UCSJ på niveau med landsgennemsnittet i Ennova. 9 Læringsplatformen Fronter anvendes ikke helt optimalt, og det er usikkert, hvilken platform som vil være bedst at anvende fremover, da de teknologiske muligheder og tilbudte LMS er er i rivende udvikling. 10 Ennova 2014: Sociale arrangementer [61 point (traditionel studieform og 73 (e-læring) mod 69 på landsplan]. 11 Variationerne fremgår af Ennova-undersøgelsen Der henvises i øvrigt til de samlede resultater, hvad angår: nemhed til studievejledning [63 point (traditionel studieform) 64 (e-læring), mod 69 på landsplan], brugbarhed af studievejledning [72 point (traditionel studieform) og 76 (e-læring), mod 74 på landsplan]. 2
4 I forhold til 2014 er det nyt, at UCSJ nu har dokumentation for, at de e-læringsstuderende gennemgående klarer sig godt og er glade for deres uddannelse. Dertil kommer, at der som resultat af institutionsakkrediteringen nu er dokumentation for, at UCSJ s kvalitetssystem effektivt understøtter kvaliteten af uddannelserne. Derudover er øvrige styrker fra 2014 bibeholdt. I forhold til svaghederne nævnt i 2013 er der en genopretningsplan i gang i forhold til skemaplanlægning og logistik, ligesom der er strammet op på det internationale område, hvor ny software er under implementering. Disse dele er derfor ikke længere med under svagheder for I forhold til LMS er der stadig behov for nye løsninger, men der afventes afklaring af UCSJ s samlede indsats på IT-området. Endelig tilføjes en særlig bemærkning til UCSJ s nuværende og fremtidige studentergrundlag: I nationalt perspektiv har Region Sjælland en særlig udfordring, da en stor andel studerende og kommende studerende har mindre stærke forudsætninger for at tage en videregående uddannelse. Der er flere forklaringsparametre, men et af de helt centrale er regionens gennemsnitligt lave uddannelsesniveau set i forhold til nationalt perspektiv. Det stiller krav om, at UCSJ kan håndtere dette igennem løbende opmærksomhed på og udvikling af studieunderstøttende indsatser på både uddannelserne og ift. studieadministration og studievejledning (hvilket også afspejles i indsatserne for 2015). Her tyder Ennova-resultaterne på, at der er stor varians i de studerendes adgang til disse ydelser på tværs af uddannelser og lokationer samtidig med, at studiemiljø og inddragelse af de studerende i råd og udvalg er et svagt punkt. Des mere relationerne med de studerende bliver digitaliseret, des større udfordring kan det blive at understøtte deres lærings- og udviklingsproces og derved fastholde de studerende. 3
5 Figur 3 Styrker og svagheder ved UCSJ s kvalitetssystem Styrker Svagheder Kvalitetssystemet er velfungerende og udviklingsorienteret samt anerkendt internt og eksternt. Der er opbygget fundament for en stærk kvalitetskultur med underviserog studenterinddragelse, baseret på UCSJ s 10 bud for kvalitetsarbejdet. Behov for opfølgning på svagheder omkring nøgletal, studenterinddragelse m.v. som fremgår af institutionsakkrediteringsrapporten. Medarbejderomsætning udfordrer medarbejdernes kendskab til og forankringen af kvalitetssystemet. Systematisk og omfattende inddragelse af eksterne interessenter og eksperter. Kvalitetssystemet understøtter stærke vertikale koblinger i organisationen og dermed UCSJ s sammenhængskraft Kvalitets-KPI er er implementeret på udbudsniveau og understøtter monitorering over tid. Nye krav i udviklingskontrakten til dimittendundersøgelser, studenterevalueringer m.v. kan endnu ikke håndteres af kvalitetssystemet. Behov for fortsat udvikling og kvalitetssikring af løsninger indenfor e-læring og digital understøttelse af undervisning. Behov for at gennemgå sammenhængen og optimere integrationen mellem organisationens forskellige styrings- og dokumentations-værktøjer. Behov for tværorganisatorisk integrerede målinger, herunder koblinger mellem HR- og kvalitets-kpi er. Styrkerne ved UCSJ s kvalitetssystem er beskrevet og dokumenteret indgående i institutionsakkrediteringsrapporten. Hvad angår svaghederne, er der først og fremmest behov for opfølgning set i forhold til de mindre forbedringsområder, som foreslås i institutionsakkrediteringsrapporten. Der er også behov for at vedligeholde kvalitetssystemet, så den kapacitet, som er opbygget, holdes vedlige. Her mangler kurser til indførelse af nye medarbejdere til kvalitetsarbejdet. Dertil kommer, at der er behov for at styrke kvalitetssystemet, så det kan håndtere nye krav i udviklingskontrakten, digitale læringsformer og de øvrige løbende udviklings- og dokumentationsbehov. Yderligere er der behov for at se på, om der er et optimalt samspil mellem kvalitetssystemet og organisationens øvrige styringsværktøjer. Derudover er der ikke på nuværende tidspunkt indbygget mekanismer i kvalitetssystemet, som sikrer systematisk monitorering af det horisontale samspil mellem fællesfunktioner og uddannelser. Kvalitetssikring og udvikling af denne del af UCSJ s studieunderstøttende processer er central for at styrke det samlede læringsmiljø for de studerende, hvorfor kvalitetssystemet bør udvikles til også at dække dette område. 4
6 Ud fra ovenstående status og analyse defineres og uddybes i dette afsnit et antal indsatser, som er rettet mod udvikling af såvel uddannelseskvaliteten som selve kvalitetssystemet i det kommende år. Der skelnes mellem to typer indsatser: 1. Strategiske indsatser, som har til formål at styrke UCSJ s generelle kapaciteter indenfor nogle overordnede områder. 2. Operationelle indsatser, som sigter mod at løse helt konkrete, tværgående udfordringer. I figur 4 nedenfor angives de formulerede indsatser. I oversigten tabel 1, bilag 1 angives kvalitetsenhedens ansvar ifm. hver enkelt indsats. Strategiske indsatser Operationelle indsatser 1. Konceptualisering af integreret strategisk ledelsesinformationssystem 2. Kvalitetssikring og udvikling af indsatser indenfor digitaliseringssområdet 3. Konceptualisering af og plan for en UCSJ-Alumne 4. UCSJ's læringsplatform 5. Tilpasning af evalueringer jf. krav i udviklingskontrakten 6. Fælles standarder i evalueringsskemaer 7. Optimering af sammenhæng mellem styringsdokumenter 8. Transparens i kvalitetsarbejdet 9. Understøttelse af UCSJ's kvalitetskultur 10. Frafald og gennemførelse på grunduddannelserne Figur 4 - Indsatser i Nedenfor skitseres indsatserne mere detaljeret. 5
7 Indsatsen har til formål at optimere produktionen og anvendelsen af ledelsesinformation i organisationen. Konkret skal videnkredsløbet integreres bedre, og videndeling og koordination mellem støttefunktionerne systematiseres. Forventningen er, at der er synergipotentialer ift.: Kvaliteten af selve informationsmaterialet (bedre kvalitet og minimering af dobbeltfunktioner). Fremstillingsprocesserne (minimering af parallelprocesser, lettere koordinering samt systematisk videndeling). Brugen af materialet (den praktiske anvendelighed for direktører og chefer grundet bl.a. større overskuelighed). Kvalitetsenheden kvalitetssikrer, faciliterer og understøtter udviklingen af strategier og koncepter på hele det digitale område med særligt fokus på den samlede e-didaktiske understøttelse af de studerendes læring. Det skal afklares, hvordan kvalitetsenheden indgår konstruktivt i den fremadrettede hastige udvikling indenfor e-læringsområdet, - specifikt ift. den nye digitaliseringsstrategi UCSJ-Next. Denne indsats er udledt af den konkrete udfordring knyttet til dimittendundersøgelser og koblet sammen med iagttagelser om organisationens bredere behov ift. f.eks. markedsføring af efter- og videreuddannelser samt relationsopbygning til praksisfelterne. Indsatsen skal afdække potentialer ved og konkrete målsætninger for en UCSJ-Alumne og på baggrund heraf udarbejde analysegrundlaget for et egentligt udviklings- og implementeringsprojekt. En velfungerende alumne på institutionsniveau er et oplagt værktøj til etablering af relationer direkte til fremtidens praksisudøvere. Implementering af dimittendkontakt og evalueringer på institutionsniveau kobles til dette arbejde. 6
8 Politik for brug af UCSJ s læringsplatform Fronter operationaliseres og implementeres på både fællesfunktioner og uddannelser. Indsatsens formål er at øge brugervenligheden, så anvendelsen af platformen understøtter studerendes informationsbehov og læring i forbindelse med deres studie uanset studieform. Implementering af politikken kobles tæt sammen med det strategiske arbejde knyttet til kvalitetssikring og udvikling af indsatser indenfor digitaliseringsområdet (UCSJ-Next) for at sikre en effektiv implementering. Indsatsen skal sikre, at evalueringer, herunder dimittendundersøgelser, studentertilfredshedsmålinger, evalueringer af BA-projekter mv. lever op til kravene i udviklingskontrakten. Indsatsen afventer klaring på situationen efter Kvalitetsudvalgets anbefaling om nationale målinger samt ministeriets projekt kaldet Uddannelseszoom, som bl.a. umiddelbart lader til at sigte efter at implementere nationale dimittendundersøgelser forankret i ministeriet (jf. høring i februar 2015). Ift. studentertilfredshed skal næste undersøgelse gennemføres i 2016, og målet er derfor at have et tilpasset koncept klar i Indsatsen skal udvikle nogle udvalgte fælles spørgsmål på tværs i UCSJ til brug i uddannelsernes evalueringsskemaer på modulniveau. Målet er at skabe større tværorganisatorisk sammenlignelighed, og dermed bedre mulighed for videndeling og praksisudvikling samtidig med, at fastholde uddannelsernes mulighed for at vælge evalueringsformer, der giver bedst mening i de enkelte moduler. Der iværksættes en indsats for at skabe tættere og mere optimeret sammenhæng mellem organisationens forskellige styrings- og dokumentationsværktøjer. Målet er at: Minimere parallelprocesser og dobbeltfunktioner og dermed undgå ikke-værdiskabende bureaukrati. Et eksempel er synergipotentialet mellem enhedernes SUP er og chefernes handleplaner, som der med fordel kan drages større nytte af end i dag. Opnå større integration af forskellige data og deres anvendelse for herigennem at styrke UCSJ s arbejde med nøgletal. Et eksempel er sammenkørsel af data fra HR og Kvalitetsenheden som bl.a. vil kunne gøre det muligt at inkludere overvejelser om betydningen af sygefravær, medarbejderomsætning, mv. i forklaringen af evalueringsresultater og udviklinger. Større integration af de horisontale niveauer. Et eksempel er et opstået tema i SUParbejdet, hvordan supportfunktioners performance samt samarbejdet mellem support- 7
9 funktioner og uddannelsen har betydning for studerendes tilfredshed og på sigt for fastholdelsen Indsatsen kobles sammen med UCSJ s indsatser på IT-området i For at sikre transparens, for både interne og eksterne interessenter, er det i 2015 en særskilt indsats at opdatere hjemmesiden vedrørende kvalitetsarbejdet. Igennem omfattende indsatser hos alle enheder og på samtlige vertikale niveauer er fundamentet for en stærk kvalitetskultur nu lagt. Forankringsmæssigt er der arbejdet bevidst på at integrere kvalitetsarbejdet yderligere med organisationskulturen. Det er vurderingen, at dette har resulteret i store positive synergieffekter ift. såvel udviklingen af en generelt mere dynamisk og fællesskabsorienteret kultur samt forankringen af værdierne i kvalitetsarbejdet på institutionsniveau. Mhp. fortsat at understøtte den positive udvikling samarbejder HR og kvalitetsenheden om etablering af obligatoriske introduktionsforløb for nye medarbejdere til kvalitetsarbejdet i UCSJ. UCSJ igangsætter i 2015 to indsatser målrettet mindre frafald og øget gennemførelse. Dette på baggrund af nøgletal vedr. frafald og gennemførelse som på tværs af uddannelserne har afdækket et stort behov for at få en dybdegående viden om årsager til frafald. Sådan viden vil efterfølgende anvendes til at konceptualisere mulige løsninger der kan bidrage til fastholdelsen af studerende. Beslutning om implementering af løsninger træffes på et senere tidspunkt når beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt udviklet. Projekterne er forankret hos Studieservice som sørger for inddragelse af kvalitetsenheden og uddannelsescheferne. 8
10 Tabel 1 Oversigt: Forslag til kvalitetsenhedens ansvar ifm. indsatserne. Indsatser Opgaver Initiering Konceptualisering Planlægning Eksekvering Implementering Monitorering og kontrol Evaluering og videreudvikling 1. UCSJ-Alumne x x x Andre Andre Andre Andre 2. Ledelsesinformationssystem x Andre Andre Andre Andre Andre Andre 3. e-læringsområdet x x x x Andre x x 4. Læringsplatform Ikke aktuelt Andre x x Andre Andre x 5. Tilpasning af evalueringer 6. Standarder i evalueringsskemaer Ikke aktuelt x x x x x x Ikke aktuelt x x x x x x 7. Sammenhæng ml. styringsdokumenter x x x x x x x 8. Transparens Ikke aktuelt x x x x x x 9. Kvalitetskultur Ikke aktuelt x x x x x x 10. Frafald og gennemførelse Andre Andre Andre Andre Andre Andre Andre
Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015
Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereUCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits
UCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits Kvalitet, LADJ, marts 2016 Hvad er en agil kvalitetsaudit hos UCSJ Fast element for UCSJ s udbud af professionsbachelor-, diplom- og akademiuddannelser, støttefunktioner
Læs mereForside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342
Forside Ansøger Institutionens navn Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2014 Kontaktperson Navn Tomas Bech Madsen Titel og funktion Direktionskonsulent Telefonnummer 7248 1049 E-mail
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereSusanne Tellerup præsenterer kort processerne omkring SUP ens tilblivelse og hvor langt pædagoguddannelsen er med implementering af planen.
1. Dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Pædagoguddannelsens SUP Pædagoguddannelsens SUP og SUP processer præsenteres og drøftes i et monofagligt perspektiv med fokus på de fokuspunkter, som uddannelsesudvalget
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereSelvevaluering - VID Gymnasier
Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereUddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse
Uddannelsesberetning 2017 Socialfaglig Diplomuddannelse Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereUddannelsesberetning Undervisningsfag
Uddannelsesberetning 2016 Undervisningsfag Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)... 4 1.4
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereFysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis
University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereUdviklingsaftale for Dagtilbudsområdet
Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereSituation Mål Handlingsplaner Evaluering
Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereOpsamling evalueringsnetværk 13. april 2012
Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering
Læs mereReferat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen
Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødedato: 5. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Lokale: B1.06 Deltagere: Campus Roskilde, Trekroner
Læs mereUddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse
Uddannelsesberetning 2016 Den pædagogiske Diplomuddannelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereBilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud
Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKVALITETSSIKRINGSPOLITIK
KVALITETSSIKRINGSPOLITIK 27-05-05 27-05 ssikringspolitik.docx Indhold 1. Introduktion... 3 smålsætning... 3 Principper for kvalitetsarbejdet... 3 Status og udviklingsplaner... 4 sarbejde på tre organisatoriske
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet
Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereUCSJ Kvalitet April 2015
1 1 INDLEDNING...3 1.1 E-læringsudbud i UCSJ...3 1.2 Behovet for en selvstændig kvalitetspolitik for e-læringsudbud...3 1.3 Kommissorium og involverede...4 2 INDSATSER OG KVALITETSMÅL...4 2.1 Fælles kvalitetsmål
Læs mereUddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen
Dagsorden Uddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen Mødedato: 20. januar 2017 Starttidspunkt: 14.00 Sluttidspunkt: 16.00 Mødested: Mødelokale: Journalnummer: Deltagere: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereKoncept for Metropols aftagerundersøgelse
Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen
Læs mereKONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse
Læs mereMedarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret
Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne
Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereUddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2016 Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold 1. Manglende målopfyldelse... 4 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 4 1.2 Uddannelsens rammer og
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Beskæftigelse
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Beskæftigelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereIntroduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3
Indhold Introduktion... 1 Kvalitetspolitik... 1 Kvalitetsarbejdet... 2 Målsætning for kvalitetsarbejdet... 2 Kvalitetssystemet... 3 Målsætning for kvalitetssystemet... 3 Involvering af interessenter...
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereMedarbejder udvikling og øget effektivitet i. Kundeservice- og Support centret
Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Kundeservice- og Support centret God kundeservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres kundeservice, og jeres
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereÅrlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde
Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde EASV skal i henhold til kvalitetspolitik rev. 2016 kunne vise, at kvaliteten og kvalitetssikringen
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mere