Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter
|
|
- Vibeke Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen Grønsagsfrøbekendtgørelsen Definitioner: Sædekorn: når der i denne vejledning står sædekorn, er det de arter, som er anført i bilag 1 under sædekorn. Frøprøver: er de prøver af frø, hvor resultatet skal bruges til certificering af frøpartiet. Eksamensprøver: er prøver af frø, som er fremstillet men henblik på brug til eksamen i en analyse af en art. 2. Generelle forhold Autorisationsordningens analyser omfatter renhedsanalyse, antalsbestemmelse, spiringsanalyse, bestemmelse af vandindhold i prøver af frø og sædekorn, samt vitalundersøgelser af sædekorn. På et autoriseret frølaboratorium, herefter kaldt laboratoriet, skal mindst en af frølaboranterne have bestået eksamen i de analyser og arter, som autorisationen omfatter. En frølaborant skal have bestået eksamen i de analyser og arter, som han/hun analyserer frøprøver af. Det autoriserede laboratorium skal have mindst en frølaborant, der har kompetencer til at udregne tolerancer i henhold til ISTA s tolerancetabeller. 3. Kurser Ved kurser forstås: kurser interne/eksterne, oplæring intern/ekstern, workshops etc. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 1 af 14
2 Oplæringen af nye frølaboranter samt mål for oplæringen skal være beskrevet i laboratoriets kvalitetssystem, se også ISTA s akkrediteringsstandard for frølaboratorier. Frølaboranter skal oplæres i de analyser, der er relevante for det enkelte laboratorium. De relevante analyser i forbindelse med certificering af frø afhænger af art. Analyserne kan være bestemmelse af vandindhold, spiring, vitalundersøgelse, renhed og antalsbestemmelse. Oplæringen skal afsluttes med en eksamen, som skal bestås for at frølaboranten kan analysere frøprøver, hvor resultaterne skal bruges til certificering af frøpartiet. Ved eksterne kurser bør laboratoriet sikre, at undervisning i analyser sker efter ISTA s regler, samt hvis det er relevant efter de danske særregler. For renhedsanalyser og antalsbestemmelse skal det sikres, at der undervises i identifikation af et passende antal kultur- og ukrudtsarter, som er relevante under danske forhold. Undervisningen bør som minimum omfatte alle de arter, hvor der er fastsat grænser for det maksimale indhold i den pågældende art i bekendtgørelserne. Derudover bør der undervises i identifikation af de arter, som hyppigt findes i prøverne. For oplæring i TZ-analyser af sædekorn bør de anvendte prøver til oplæringen indeholde de forskellige typer af farvede, men ikke levedygtige frø, som er karakteristiske for arten. Frø der viser tegn på mekanisk skade og varmeskade skal også indgå. 3.1 Nye arter og analyser Hvis laboratoriet ønsker at tilføje en analyse eller en art til dets liste over arter, hvor det har kompetence, kan det gøres på følgende måde. Laboratoriet kan studere ISTA s regler og træne sig i analysen/arten ud fra reglerne. Alle ISTAs håndbøger vil være til stor hjælp i træningsarbejdet. Laboratoriet kan besøge andre laboratorier, som har kompetencen, arrangere at frølaboranter fra andre laboratorier underviser i arten eller analysen, deltage i workshops mm. Laboratoriet skal dokumentere dets kompetence i den nye art/analysen. Dette kan f.eks. gøres ved deltagelse i ringanalyser. Hvis der ikke udbydes ringanalyser for denne art eller analyse kan laboratoriet selv iværksætte dette. Desuden skal arbejdsinstruktioner med mere opdateres så arten/analysen er omfattet. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 2 af 14
3 4. Eksamen 4.1 Generelle forhold De autoriserede laboratoriers kvalitetssystem skal indeholde procedurer for forberedelse og afholdelse af eksamen. Kvalitetssystemet skal indeholde en opdateret oversigt over de enkelte frølaboranters beståede eksaminer. Metoder i frøanalyser fremgår af gældende udgave af International Rules for Seed Testing, ISTA. For sædekorn findes der særskilte danske analyseregler. Til eksamen i renhedsanalyser og antalsbestemmelse, spiringsanalyse og TZ-analyse er det tilladt at have hjælpemidler med. De tilladte hjælpemidler er relevant skriftligt materiale, frøsamlinger samt arbejdsredskaber. Til eksamen i bestemmelse af vandindhold anvendes det udstyr, som normalt anvendes i laboratoriet til bestemmelse af vandindhold. Proceduren for afholdelse af eksamen skal være beskrevet i kvalitetssystemet. Proceduren skal sikre, at der inden eksamen er udpeget en ansvarlig for eksamen og en censor. Proceduren skal også sikre, at eksaminanden på forhånd ikke kan få kendskab til prøven og prøvens resultater, og at eksaminanden kun har adgang til ovenstående hjælpemidler. Desuden skal det sikres, at eksaminanden ikke har mulighed for kommunikation med andre under eksamen. Både eksaminator og censor skal bedømme resultaterne fra eksamensprøverne samt eventuelle skriftlige eksamenssvar. Laboratoriet skal beskrive i sin procedure om eksamen afholdes efter ISTA s regler, eller om eksaminanden kan anvende danske særregler. Der bør udarbejdes et arbejdskort, som kan anvendes ved eksamen. Udfyldelse af arbejdskort og beregning af analyseresultater kan indgå som en del af eksamen. Laboratoriet skal opbevare al skriftlig dokumentation fra eksamen i mindst 6 år efter eksamens afholdelse. Eksamensprøver fra renhedseksamen skal opbevares i 2 år. Laboratoriet bør fastsætte en tidsgrænse per eksamen som står i passende forhold til den tid en analyse af pågældende art normalt tager. Der er i vejledningen anført forslag til tidsgrænser. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 3 af 14
4 4.2 Renhedsanalyse og antalsbestemmelse Eksamenstiden for renhedsanalyse bør maksimalt være 3,5 time for en art. For sædekorn indeholder eksamen både en renhedsanalyse og en antalsbestemmelse og eksamenstiden for disse bør tilsammen maksimalt være 3,5 time. I bilag 1 er angivet hvilke arter (kolonne 1), der skal afholdes eksamen i for at opnå autorisation, samt hvilke arter eksamen i denne art også omfatter (kolonne 2). Et laboratorium, der afholder eksamen i f.eks. alaskahejre for frølaboranten, må analysere frøprøver af både alaskahejre og amerikansk hejre. Et laboratorium kan undtagelsesvis vælge at afholde eksamen i en af arterne i kolonne 2, hvis laboratoriet ikke analyserer prøver af arten i kolonne 1. Analyserer et laboratorium kun prøver af almindelig guldhavre kan det derfor vælge at afholde eksamen i renhedsanalyser i denne art i stedet for i almindelig draphavre. For alle arter undtagen sædekorn gælder eksamen i renhedsanalysen også for eksamen i antalsbestemmelse. Dette betyder, at for arter af sædekorn skal eksaminanden analysere både en eksamensprøve for renhedsanalyse og en eksamensprøve for antalsbestemmelse, for at have bestået eksamen i renhedsanalyse og antalsbestemmelse Prøveforberedelse, renhedsanalyse Den ansvarlige for eksamen udformer en facitliste for de arter, der skal eksamineres i med angivelse af hvilke arter og antal frø, der er tilsat eksamensprøven. Eksamenprøvens størrelse skal være den samme som for en arbejdsprøve til en renhedsanalyse efter ISTA s regler. Eksamensprøver bør bestå af frø, der er analyseret fri for andre arter, og det anbefales, at der kun benyttes en sort af arten til den enkelte prøve. Prøven skal indeholde så meget affald, at det kan vurderes om eksaminanden er fortrolig med at adskille rent frø og affald. For prøver af sædekorn skal der således være et passende antal halve kerner. Ekstra affald til renhedsanalysen kan fremskaffes ved at blæse eller rense andre prøver. Dette affald bør analyseres, og andre frø fjernes. Herefter blandes affaldet og det rene frø grundigt. Der tilsættes frø af 4-8 andre arter (kultur og/eller ukrudt), 2-6 frø af hver art, dog minimum 16 frø til eksamensprøven for renhedsanalysen. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 4 af 14
5 4.2.2 Antalsbestemmelse for arter af sædekorn Til eksamensprøven til en antalsbestemmelse i korn tilsættes frø af 4-8 arter (kultur og/eller ukrudt), 2-6 frø af hver art, dog minimum 24 frø. Mindst 2 af de 24 frø skal være flyvehavre eller gold havre. Eksamenprøvens størrelse skal være den samme som for en arbejdsprøve til en antalsbestemmelse efter ISTA s regler, dog kan arbejdsprøvens størrelse til en renhedsanalyse fratrækkes. Det vil sige, at eksamensprøvens størrelse til en antalsbestemmelse i almindelig byg vil være på minimum 880 g Bedømmelse af prøven a Bedømmelse af resultatet for arter af sædekorn For at bestå eksamen i renhedsanalyse af en art af sædekorn skal følgende være opfyldt: I affald og i rent frø tilsammen må der maksimalt være fejlbedømt fire halve kerner i forhold til om de er rent frø eller affald. I renhedsanalysen og i antalsbestemmelsen tilsammen må der maksimalt være to fejl i fund af andre frø. Frøene kan være overset og/eller identificeret forkert. Der må ikke være fejl i fund og identificering af flyvehavre b Bedømmelse af resultatet for arter, der ikke er sædekorn Der må maksimalt være fejlplaceret så meget rent frø/affald, at affaldsprocenten ændres med 0,1 pct. I renhedsanalysen må der maksimalt være to fejl i fund af andre frø. Frøene kan være overset og/eller identificeret forkert. Der må ikke være fejl i fund og identificering af flyvehavre. 4.3 Spireanalyse Eksamenstiden for en art bør maksimalt være 2 timer. Antallet af prøver skal være mindst en pr. art. I bilag 2 er angivet hvilke arter (kolonne 1), der skal afholdes eksamen i for at opnå autorisation, samt hvilke arter eksamen i denne art også omfatter (kolonne 2). Et laboratorium, der afholder eksamen i hestebønne frølaboranten, må analysere frøprøver af arterne hestebønne, fodervikke, sandvikke og ungarsk vikke. Et laboratorium kan undtagelsesvis vælge at afholde eksamen i en af arterne i kolonne 2, hvis laboratoriet ikke analyserer prøver af arten i kolonne 1. Analyserer et la- Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 5 af 14
6 boratorium kun prøver af rødkløver kan det derfor vælge at afholde eksamen i spiringsanalyser i denne art i stedet for i hvidkløver Prøveforberedelse og eksamen Til en eksamensprøve skal der sås 400 frø. Prøven skal sås, så kimplanterne kan forventes at have en optimal udvikling for bedømmelse på eksamensdagen. Dette svarer for mange arter til dagen for første optælling efter ISTA s regler. Eksamensprøven skal vise de kimplantetyper, der er repræsentative for arten jf. ISTA Handbook of Seedling Evaluation, ISTA. Kimplanterne skal opdeles i de relevante kategorier for arten: Normale kimplanter, unormale kimplanter, friske uspirede frø, hårde frø og døde frø. Typer af unormale spirer skal beskrives Bedømmelse af resultatet Alle kimplanter skal være bedømt og tildelt kategori. Maksimalt 4 kimplanter eller frø må være identificeret til den forkerte kategori. 4.4 TZ analyse Eksamenstiden for en art bør maksimalt være 2,5 time. Antallet af prøver skal være mindst en pr. art. Der skal afholdes eksamen for hver art, som laboratoriet ønsker autorisation for Prøveforberedelse og eksamen Til hver eksamensprøve anvendes minimum 2 x 50 frø/kerner. Eksamensprøven skal vise de frø, der er repræsentative for arten, for detaljer se ISTA Working Sheets on Tetrazolium Testing. Frøene skal som minimum bedømmes i levedygtige frø og ikke levedygtige frø. Det anbefales dog, at eksaminanden skal dele frøene op i: - levedygtige frø, helt farvede frø - levedygtige frø, delvis farvede frø - ikke levedygtige, delvis farvede frø - ikke levedygtige, ufarvede frø Samt at eventuelle frø med mekanisk skade eller varmeskade kommes i egen kategori. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 6 af 14
7 4.4.2 Bedømmelse af resultatet Alle frø skal være tildelt en kategori og maksimalt 4 frø må være identificeret til den forkerte kategori. 4.5 Vandindholdsbestemmelse Der skal kun afholdes eksamen i bestemmelse af vandindhold, hvis laboratoriet anvender ovnmetoden, ISTA s regler kapitel 9.1. Eksamen dækker alle arter. Eksamen kan dog deles op i to grupper: - Eksamen omfatter kun arter, der ikke skal formales. - Eksamen omfatter kun arter, der skal formales Prøveforberedelse Der fremstilles 10 forskellige prøver med forskelligt vandindhold. Hver prøve deles i to delprøver. Eksaminator bestemmer vandindholdet i det ene sæt prøver og eksaminand bestemmer vandindholdet i det andet sæt prøver Praktisk eksamen Eksaminand skal bestemme vandindholdet uden assistance fra andre frølaboranter eller personale i laboratoriet. Bestemmelsen af vandindholdet skal ske indenfor en relativ kort tidsperiode således at risikoen for systematiske forskelle mellem eksaminators resultater og eksaminands resultater undgås. Prøverne skal analyseres samtidig eller umiddelbart efter hinanden og uden unødvendige afbrydelser Bedømmelse af resultatet Ved opgørelsen af resultaterne må der ikke være systematiske forskelle mellem eksaminator og eksaminand. For maksimalt et af de ti resultater må forskellen mellem eksaminator og eksaminands resultat være større end 0,2 %. 4.6 Re-eksamen Det er tilladt at afholde re-eksamen, hvis eksaminanden bliver syg, får andet forfald på eksamensdagen eller ikke består eksamen. Laboratoriet kan selv definere antallet af gange en frølaborant kan gå til re-eksamen. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 7 af 14
8 Referencer ISTA, Internationale regler for frøanalyser ISTA, ISTA Handbook on Seedling Evaluation ISTA, ISTA Working Sheets on Tretrazolium Testing ISTA, Handbook on Moisture Determination ISTA, Handbook on Pure Seed Definition ISTA s akkrediteringsstandard for frølaboratorier Link til nedenstående: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen Grønsagsfrøbekendtgørelsen De danske særregler - vejledninger: - Renhed - Spiring - Tz - Antalsbestemmelse Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 8 af 14
9 Bilag 1 Oversigt over eksamensarter/-artsgrupper, som er omfattet af s autorisationsordning En frølaborant skal bestå eksamen i den art, der er angivet i kolonne 1, inden vedkommende må analysere frøprøver af denne art. Kolonne 2 angiver de arter, som eksamen i kolonne 1 også dækker. Et laboratorium kan undtagelsesvis vælge at afholde eksamen i en af arterne i kolonne 2, hvis laboratoriet ikke analyserer prøver af arten i kolonne 1. Har et laboratorium kun prøver af alm. guldhavre, kan det derfor vælge at afholde eksamen i renhedsanalyser i denne art i stedet for i alm. draphavre. Tabel 1 og 2 inkluderer alle arter i de gældende danske handelsbekendtgørelser. Er en art i EU s handelsdirektiv, men ikke i nedenstående liste, og laboratoriet ønsker at analysere frøprøver for denne art, gælder, at mindst en laborant skal have bestået eksamen i denne art. Tabel 1. Renheds- og antalsbestemmelse. Oversigt over arter, som en frølaborant skal have bestået eksamen i, inden vedkommende må udføre renheds- og antalsbestemmelser af frøprøver af denne art. Sædekorn Art til eksamensprøve Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Alm. byg, Hordeum vulgare... Majs, Zea mays Alm. havre, Avena sativa... Majs, Zea mays Nøgen havre, Avena nuda Purhavre, Avena strigosa Alm. hvede, Triticum aestivum... Durumhvede, Triticum durum Majs, Zea mays Alm. kanariegræs, Phalaris canariensis Alm. rug, Secale cereale... Majs, Zea mays Spelt, Triticum spelta Triticale, X Triticosecale... Majs, Zea mays Græsser Alaskahejre, Bromus sitchensis... Amerikansk hejre, Bromus catharticus Alm. draphavre, Arrhenatherum elatius... Alm. guldhavre, Trisetum flavescens Alm. hundegræs, Dactylis glomerata Alm. hvene, Agrostis capillaris... Hundehvene, Agrostis canina Krybhvene, Agrostis stolonifera Stortoppet hvene, Agrostis gigantea Alm. rajgræs, Lolium perenne... Hybridrajgræs, Lolium x boucheanum Italiensk rajgræs, Lolium multiflorum Rajsvingel, X Festulolium Westerwoldisk rajgræs, Lolium multiflorum Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 9 af 14
10 Art til eksamensprøve Alm. rapgræs, Poa trivialis Bermudagræs, Cynodon dactylon Engrapgræs, Poa pratensis Engrævehale, Alopecurus pratensis Engsvingel, Festuca pratensis Enårig rapgræs, Poa annua Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Knoldrottehale, Phleum nodosum... Timoté, Phleum pratense Lundrapgræs, Poa nemoralis Rød svingel, Festuca rubra... Bakkesvingel, Festuca trachophylla Finbladet svingel, Festuca filiformis Fåresvingel, Festuca ovina Stortoppet rapgræs, Poa palustris Strandsvingel, Festuca arundinacea Bælgplanter Alm. bukkehorn, Trigonella foenum-graecum Alm. kællingetand, Lotus corniculatus Alsikekløver, Trifolium hybridum Fodervikke, Vicia sativa... Foderesparsette, Onobrychis viciifolia Gul lupin, Lupinus luteus Hvid lupin, Lupinus albus Sandvikke, Vicia villosa Smalbladet lupin, Lupinus angustifolius Ungarsk vikke, Vicia pannonica Humlesneglebælg, Medicago lupulina Hvidkløver, Trifolium repens Lucerne, Medicago sativa... Aleksandrinerkløver, Trifolium alexandrinum Blodkløver, Trifolium incarnatum Blå stregbælg, Galega orientalis Omvendt kløver, Trifolium resupinatum Rød hanekløver, Hedysarum coronarium Sandlucerne, Medicago x varia Rødkløver, Trifolium pratense Ært, Pisum sp.... Markært, Pisum sativum Havebønne, Phaseolus vulgaris Haveært, Pisum sativum Hestebønne, Vicia faba Markært, Pisum sativum Pralbønne, Phaseolus coccineus Sojabønne, Glycine max 1) Andre arter Valsk bønne, Vicia faba Alm. agurk, Cucumis sativus... Alm. solsikke, Helianthus annuus 1) Centnergræskar, Curcurbita maxima Mandelgræskar, Curcurbita pepo Melon, Cucumis melo Squash, Curcurbita pepo Vandmelon, Citrullus lanatus Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 10 af 14
11 Art til eksamensprøve Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Alm. cikorie, Cichorium intybus... Cikorierod, Cichorium intybus Cikoriesalat, Cichorium intybus Endivie, Cichorium endivia Julesalat, Cichorium intybus Alm. hør, Linum usitatissimum... Oliehør, Linum usitatissimum Spindhør, Linum usitatissimum Alm. persille, Petroselinum crispum... Bladselleri, Apium graveolens Knoldselleri, Apium graveolens Kommen, Carum carvi Bede, Beta sp.... Bladbede, Beta vulgaris Foderbede, Beta vulgaris var. rapacea Rødbede, Beta vulgaris Sukkerroe, Beta vulgaris var. altissima Gul sennep, Sinapis alba... Olieræddike, Raphanus sativus Radise, Raphanus sativus Ræddike, Raphanus sativus Hamp, Cannabis sativa Havegulerod, Daucus carota... Alm. fennikel, Foeniculum vulgare Havekørvel, Anthriscus cerefolium Havesalat, Lactuca sativa... Alm. honningurt, Phacelia tanacetifolia Opiumvalmue, Papaver somniferum Tandfri vårsalat, Valerianella locusta Haveskorzoner, Scorzonera hispanica Kardon, Cynara cardunculus... Artiskok, Cynara cardunculus Kepaløg, Allium cepa... Hvidløg, Allium sativum Pibeløg, Allium fistolosum Porre, Allium porrum Purløg, Allium schoenoprasum Skalotteløg, Allium cepa Kål/raps, Brassica sp./brassica napus... Alle kålarter, Brassica oleracea Alm. asparges, Asparagus officinalis Fodermarvkål, Brassica oleracea var. medullosa Kinakål, Brassica rapa Kålroe, Brassica napus var. napobrassica Majroe, Brassica rapa Rybs, Brassica rapa Sareptasennep, Brassica juncea... Sort sennep, Brassica nigra Spinat, Spinacea oleracea Tomat, Lycopersicon esculentum Haverabarber, Rheum rhabarbarum Aubergine, Solanum melongena Spansk peber, Capsicum annuum 1) Disse arter er ikke omfattet af de danske bekendtgørelser, men er omfattet af EU s handelsdirektiver. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 11 af 14
12 Tabel 2. Spiring. Oversigt over arter, som en frølaborant skal have bestået eksamen i, inden vedkommende må udføre spiringsanalyser af frøprøver af denne art. Sædekorn Art til eksamensprøve Alm. byg, Hordeum vulgare Alm. havre, Avena sativa Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Nøgen havre, Avena nuda Purhavre, Avena strigosa Alm. hvede, Triticum aestivum... Durumhvede, Triticum durum Alm. kanariegræs, Phalaris canariensis Alm. rug, Secale cereale Majs, Zea mays Spelt, Triticum spelta Triticale, X Triticosecale Græsser Alm. rajgræs, Lolium perenne... Alaskahejre, Bromus sitchensis Alm. draphavre, Arrhenatherum elatius Amerikansk hejre, Bromus catharticus Bermudagræs, Conydon dactylon Engrævehale, Alopecurus pratensis Engsvingel, Festuca pratensis Hybridrajgræs, Lolium x boucheanum Italiensk rajgræs, Lolium multiflorum Rajsvingel, X Festulolium Strandsvingel, Festuca arundinacea Westerwoldisk rajgræs, Lolium multiflorum var. westerwoldicum Engrapgræs, Poa pratensis... Alm. hvene, Agrostis capillaris Alm. rapgræs, Poa trivialis Enårig rapgræs, Poa annua Hundehvene, Agrostis canina Knoldrottehale, Phleum nodosum Krybhvene, Agrostis stolonifera Lundrapgræs, Pos nemoralis Stortoppet hvene, Agrostis gigantea Stortoppet rapgræs, Poa palustris Timoté, Phleum pratense Rød svingel, Festuca rubra... Alm. guldhavre, Trisetum flavescens Alm. hundegræs, Dactylis glomerata Bakkesvingel, Festuca trachyphylla Finbladet svingel, Festuca filiformis Fåresvingel, Festuca ovina Bælgplanter Alm. bukkehorn. Lucium barbarum Havebønne, Phaseolus vulgaris... Pralbønne, Phaseolus coccineus Sojabønne, Glycine max 1) Hestebønne, Vicia faba... Fodervikke, Vicia sativa Sandvikke, Vicia villosa Ungarsk vikke, Vicia pannonica Valsk bønne, Vicia faba Hvid lupin, Lupinus albus... Gul lupin, Lupinus luteus Smalbladet lupin, Lupinus angustifolius Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 12 af 14
13 Art til eksamensprøve Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Hvidkløver, Trifolium repens... Aleksandrinerkløver, Trifolium alexandrinum Alm. kællingetand, Lotus corniculatus Alsikekløver, Trifolium hybridum Blodkløver, Trifolium incarnatum Blå stregbælg, Galega orientalis Foderesparsette, Onobrychis viciifolia Humlesneglebælg, Medicago lupulina Lucerne, Medicago sativa Omvendt kløver, Trifolium resupinatum Rød hanekløver, Hedysarum coronarium Rødkløver, Trifolium pratense Sandlucerne, Medicago x. varia Ært, Pisum sp.... Alm. ært, Pisum sativum Markært, Pisum sativum Haveært, Pisum sativum Andre arter Alm. agurk, Cucumis sativus... Alm. solsikke, Helianthus annuus 1) Alm. asparges, Asparagus officinalis Alm. honningurt, Phacelia tanacetifolia Centnergræskar, Curcurbita maxima Mandelgræskar, Curcurbita pepo Melon, Cucumis melo Squash, Curcurbita pepo Vandmelon, Citrullus lanatus Alm. hør, Linum usitatissimum... Oliehør, Linum usitatissimum Spindhør, Linum usitatissimum Alm. persille, Petroselinum crispum... Alm. fennikel, Foeniculum vulgare Bladselleri, Apium graveolens Havegulerod, Daucus carota Havekørvel, Anthriscus cerefolium Knoldselleri, Apium graveolens Kommen, Carum carvi Bede, Beta sp.... Bladbede, Beta vulgaris Foderbede, Beta vulgaris var. rapacea Rødbede, Beta vulgaris Sukkerroe, Beta vulgaris var. altissima Hamp, Cannabis sativa Havesalat, Lactuca sativa... Alm. cikorie, Cichorium intybus Cikorierod, Cichorium intybus Cikoriesalat, Cichorium intybus Endivie, Cichorium endivia Julesalat, Cichorium intybus Tandfri vårsalat, Valerianella locusta Haveskorzoner, Scorzonera hispanica Kardon, Cynara cardunculus... Artiskok, Cynara cardunculus Kepaløg, Allium cepa... Hvidløg, Allium sativum Pibeløg, Allium fistolosum Porre, Allium porrum Purløg, Allium schoenoprosum Skalotteløg, Allium cepa Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 13 af 14
14 Art til eksamensprøve Arten dækker også eksamen i følgende arter Kolonne 1 Kolonne 2 Kål/raps, Brassica sp./brassica napus... Alle kålarter, Brassica oleracea Fodermarvkål, Brassica oleracea Gul sennep, Sinapis alba Kinakål, Brassica rapa Kålroe, Brassica napus Majroe, Brassica rapa Olieræddike, Raphanus sativus Opiumvalmue, Papaver somniferum Radise, Raphanus sativus Rybs, Brassica rapa Ræddike, Raphanus sativus Sareptasennep, Brassica juncea Sort sennep, Brassica nigra Spinat, Spinacea oleracea Haverabarber, Rheum rhabarbarum Tomat, Lycopersicon esculentum... Aubergine, Solanum melongena Spansk peber, Capsicum annuum 1) Disse arter er ikke omfattet af de danske bekendtgørelser, men er omfattet af EU s handelsdirektiver. Vejledning gældende fra 1. november 2011 Side 14 af 14
DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst)
16.7.2015 L 188/39 DIREKTIVER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2015/1168 af 15. juli 2015 om ændring af direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv
Læs mereVejledning om autoriserede frøanalyselaboratorier
Vejledning om autoriserede frøanalyselaboratorier Juli 2016 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Denne vejledning af udarbejdet af enhed for Planter Der er foretaget redaktionelle ændringer august 2017
Læs mere5. Prøvestørrelser og neddeling af prøver
Side 1 af 15 5. Prøvestørrelser og neddeling af prøver 5.1 Prøvestørrelser og antal Krav til prøvestørrelse er angivet i bilag 5-1 og 5-2 og gælder både for original- og duplikatprøver. De prøvestørrelser,
Læs mereÆndringsskema Bekendtgørelse om markfrø
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Planter Den 19. oktober 2017 Sagsnr.: 17-1231-000001 KRBA (Ændring af BEK nr. 1709/2016) Ændringsskema Bekendtgørelse om markfrø Henvisning til eventuel EU-retsakt, der ændrer
Læs mere1. FRØ OG SÆDEKORN... 5 2. FODER- OG GØDNINGSSTOFFER... 28 3. PLANTER OG PLANTESUNDHED... 39 4. MILJØ... 54 5. EU-LANDBRUGSORDNINGER...
Statistik 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FRØ OG SÆDEKORN... 5 2. FODER- OG GØDNINGSSTOFFER... 28 3. PLANTER OG PLANTESUNDHED... 39 4. MILJØ... 54 5. EU-LANDBRUGSORDNINGER... 58 6. ØKOLOGI... 64 7. KONTROLAKTIVITET
Læs merePlantedirektoratet. Statistik 2004. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Plantedirektoratet Statistik 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 Indhold 1. FRØ OG SÆDEKORN... 5 2. FODER- OG GØDNINGSSTOFFER... 30 3. PLANTER OG PLANTESUNDHED...44 4. MILJØ... 57 5.
Læs mereUndervisningsmarken. Højbakkegård. Markplan 2018
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet PlanteFaciliteter & Værksteder Undervisningsmarken Højbakkegård Markplan 2018 GRØN FORVALTNING - KU- Højbakkegård Alle 30-2630 Taastrup - Tlf. 35 28 35 26 - Fax
Læs mereBekendtgørelse om markfrø 1)
BEK nr 1511 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000015 Senere
Læs mereStatistik 2007. Plantedirektoratets statistik for 2007. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Statistik 2007 Plantedirektoratets statistik for 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Statistik 2007 Plantedirektoratets statistik for 2007 Denne publikation er
Læs mereStatistik 2006. Plantedirektoratets statistik for 2006. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Statistik 2006 Plantedirektoratets statistik for 2006 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Statistik 2006 Plantedirektoratets statistik for 2006 Denne vejledning er
Læs merePlantedirektoratet. Statistik. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Plantedirektoratet Statistik 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratets Statistik 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Frø og sædekorn 2. Foder- og gødningsstoffer 3. Planter og plantesundhed
Læs mere1. Frø og sædekorn. Tabel 1.1. Certificerede mængder af markfrø i perioden 1. juli juni 2000
1. Frø og sædekorn Tabel 1.1. Certificerede mængder af markfrø i perioden 1. juli 1999-30. juni 2000 Amounts of certified agricultural seeds (other than cereal seeds) during the period 1 July 1999-30 June
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mere1. Frø og sædekorn. Tabel 1.1. Certificerede mængder af markfrø i perioden 1. juli 2002-30. juni 2003
1. Frø og sædekorn Tabel 1.1. Certificerede mængder af markfrø i perioden 1. juli 2002-30. juni 2003 Amounts of certified agricultural seeds (other than cereal seeds) during the period 1 July 2002-30 June
Læs mereKolofon: Titel: Statistik 2002. Udgiver: Plantedirektoratet. Ansvarlig institution: Plantedirektoratet
Kolofon: Titel: Statistik 2002 Udgiver: Plantedirektoratet Ansvarlig institution: Plantedirektoratet Copyright Plantedirektoratet: Plantedirektoratet Emneord: Statistik til beretningen 2002. Resumé: Plantedirektoratets
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende / 66 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE RÅDETS DIREKTIV. af 14. juni 1966
De Europæiske Fællesskabers Tidende 115 2298/ 66 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE 11766 RÅDETS DIREKTIV af 14 juni 1966 om handel med frø af foderplanter (66/401/ EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs merePunktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg
Kapitel 07 Spiselige grøntsager samt visse rødder og rodknolde Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke foderprodukter henhørende under pos. 12.14. 2. Som»grøntsager«i pos. 07.09, 07.10, 07.11 og 07.12
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Frø og sædekorn side 3. 2. Foder-og gødningsstoffer.. side 35. 3. Planter og plantesundhed.. side 46
Statistik 2001 1 Indholdsfortegnelse 1. Frø og sædekorn side 3 2. Foder-og gødningsstoffer.. side 35 3. Planter og plantesundhed.. side 46 4. Miljøregulering.. side 60 5. EU-landbrugsordninger.. side 63
Læs mereMEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties. OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties
MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse Årgang 27 April 2008 Særnummer OFFICIEL SORTSLISTE The Official List
Læs mereFrø og sædekorn 1 Vejledning til virksomheder der forarbejder, producerer, mærker, forsegler og handler
Frø og sædekorn 1 Vejledning til virksomheder der forarbejder, producerer, mærker, forsegler og handler Januar 2017 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereI denne vejledning kan du læse om de regler og praksis, der gælder ved handel og udveksling af frø og sædekorn.
Frø og sædekorn 2 Vejledning til hobbyavlere, frøsamlere og virksomheder om regler og praksis for handel og overdragelse af frø til ikke-kommerciel brug og bevaring Forord I denne vejledning kan du læse
Læs mereFrøavl. Om at gå i frø og vokse med opgaven. Frøsamlerne
Frøavl Om at gå i frø og vokse med opgaven Frøsamlerne Indholdsfortegnelse Hvorfor blive frøsamler Grundlæggende plantekendskab F1-hybrider eller frøægte sorter At bevare en sorts egenskaber Udvælgelse
Læs mereBekendtgørelse om grønsagsfrø 1)
Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1) I medfør af 1, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved 3 i lov nr. 279 af 25. april
Læs mereBekendtgørelse om randzoner
BEK nr 904 af 30/07/2014 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-4112-000004 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2000R0930 DA 22.08.2007 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 930/2000 af 4. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser
Læs mereAutorisation according to article 45 (5) EU Reg 889/2008 Art: 1 to 199 Justification article 45 Total quantity of seed Scientific name.
Seed Report 207 Derogations given in Denmark to use seed, seed potatoes and other vegetative propagating material not produced by the organic production method in organic farming. Commission Regulation
Læs mere2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser
Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1) I medfør af 1, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1-2 og 13, stk. 3, i lov om
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereTomat, Solanum lycopersicum, Striped German (Foto: FE) FS0556. Tomat, Solanum lycopersicum, Bytje Serdtce (Foto: IN) FS0557
Potentat II (Foto: BE) NGB13643, FS0023 Mei Wei (Foto: FP) FS0403 Bloody Butcher (Foto: AE) FS0544 Black Brandy (Foto: BK) FS0067 Bytje Serdtce (Foto: IN) FS0557 Striped German (Foto: FE) FS0556 Estisk
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser
Læs mereOFFICIEL SORTSLISTE. The Official List of Varieties MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN. Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse
OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Årgang 35 April
Læs mereÆndringsskema Bekendtgørelse om markfrø. Bekendtgørelsens ordlyd
NaturErhvervstyrelsen Planter Den 20. oktober 2016 Sagsnr.: 16-0114-000007 Sagsbehandler: KRBA (Ændring af gældende BEK om markfrø nr. 1511 af 11. december 2015) Ændringsskema Bekendtgørelse om markfrø
Læs mereséàäéçåáåö=çã=~ìíçêáëéêéçé= Ñê ~å~äóëéä~äçê~íçêáéê
= mä~åíéçáêéâíçê~íéí= séàäéçåáåö=çã=~ìíçêáëéêéçé= Ñê ~å~äóëéä~äçê~íçêáéê = gìäá=ommv= = = = = = = jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá Plantedirektoratet Sektor for Frø og Sædekorn Skovbrynet
Læs mereInstruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018
Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 Maj 2018, version 1 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR
Læs mereAgrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe
Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie
Læs mereBLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST
BLOMSTERSTRIBER Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Murerbi-hoteller fra Vogelfängerkaten i Linau En etage fra hotellet. Pupperne høstes i november Pupper af
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om markfrø 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om markfrø 1) I medfør af 1, stk. 1-4, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1, 2 og 13, stk. 3, i
Læs mereBotaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereOFFICIEL SORTSLISTE. The Official List of Varieties MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN. Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse
OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Årgang 38 April
Læs mereOFFICIEL SORTSLISTE. The Official List of Varieties MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN. Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse
OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Årgang 37 April
Læs mereBekendtgørelse om markfrø 1)
Bekendtgørelse om markfrø 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2017, og 1 og 2 og 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere,
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereMMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
/plantemateriale der skal være forsynet med plantepas og leverandørdokument ved salg, engros eller i detail samt oplysninger om hvilke af lande der er beskyttet zone (ZP). /plantemateriale Krav (jf. bilagsnote)
Læs mereInsekter til forebyggelse og bekæmpelse
Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab Eksempler på naturlige fjender Guldøje guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje DOF galmyg
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereGodkendt. Biodiversitet. til MFO eller pligtig. bier insekter. Egnet for. bier insekter Harer Hjortevildt
Art Egenskaber Kvælstof fikserende Biodiversitet Godkendt til MFO eller pligtig Blanding Udsædsmængde Bemærkninger Egner sig i sædskifte med Blodkløver, Trifolium incarnatum (ynder kalkholdige jorde) Frostfølsomheden
Læs mereUvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Læs mereDEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Læs mereVarekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter
Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereInstruks i prøvetagning af frø
1 Instruks i prøvetagning af frø Indledning Side 1 af 7 Del 1 Indledning 1 Definitioner og generel introduktion 2 Partiets størrelse 3 Prøvetagning og prøvetagningsinstrumenter 4 Prøvestørrelser og neddeling
Læs mereInstruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018
Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 September 2018, version 2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer:
Læs mereInstruks 6 Efterafgrøder Instruks for kontrol af efterafgrøder 2019
Instruks 6 Efterafgrøder Instruks for kontrol af efterafgrøder 2019 Juni 2019, version 1 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: INGBIR
Læs mereBotaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereBrovej I, SMS 1020A.
Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Brovej I, SMS 1020A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 6 * 2009 NNU-rapport nr. 6 (2009), Brovej I, SMS 1020A, NNU-nr.
Læs mereBlomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble
Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble Kernefrugt temadag Odense 30/1-2018 Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab C-IPM API-Tree Link:www.plen.ku.dk/ecoorchard
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juli 2015 (OR. en)
ådet for Den Europæiske Union Bruelles, den 15. juli 2015 (O. en) 10936/15 ADD 1 AGI 400 STATIS 63 DELACT 95 FØLGESKIVELSE fra: modtaget: 13. juli 2015 til: Jordi AYET PUIGANAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mere36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet
36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet Afgrødekode Navn for afgrøden 35 Flerårig bælgsæd 42 Hamp 101 Rajgræs, alm. 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræs,
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereFigur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller
Udkast til plejeplan for Hjorterodfredningen Afdeling: Byg & Miljø Dato: 02-08-2019 Reference: Annette L. Madsen Tlf.: 89594012 E-mail: alm@norddjurs.dk Nedenstående ses en kort beskrivelse af arealet,
Læs mereInstruks i prøvetagning af frø
1 Instruks i prøvetagning af frø Indledning Side 1 af 7 Del 1 Indledning, pr. 31-01-16 1 Definitioner og generel introduktion, pr. 31-01-16 2 Partiets størrelse, pr. 31-01-16 3 Prøvetagning og prøvetagningsinstrumenter,
Læs mereHøst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereBekendtgørelse om markfrø 1)
BEK nr 1393 af 30/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugsstyrelsen, j.nr. 18-1231-000001 Senere ændringer
Læs mereØKO- & DEMETERFRØ SOLSIKKEN 2016 1
ØKO- & DEMETERFRØ SOLSIKKEN 2016 1 2 Velkommen til Solsikkens økologiske verden Det glæder os at byde såvel gamle som nye kunder velkommen til endnu en ny sæson Hjemmeavlede grøntsager smager nu engang
Læs mereBotaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne
Læs mereBevaring af plantegenetiske ressourcer i de vilde slægtninge til jordbrugets afgrøder
Rapport for projektet Bevaring af plantegenetiske ressourcer i de vilde slægtninge til jordbrugets afgrøder (J.nr. 3301-GENI-08-0013) Gitte K. Bjørn, Kell Kristiansen og Lars H. Jacobsen Aarhus Universitet
Læs mereGlattrup IV, SMS 960A.
Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Glattrup IV, SMS 960A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 5 * 2009 NNU-rapport nr. 5 (2009), Glattrup IV, SMS 960A, NNU-nr.
Læs mereOFFICIEL SORTSLISTE. The Official List of Varieties. The Danish Gazette for Plant Varieties MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN
OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Ministeriet for
Læs mereVejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Planter Februar 2014 Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier 1 Indledning Det muligt at producere partier af
Læs mereMEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties. OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties
MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse Årgang 32 April 2013 Særnummer OFFICIEL SORTSLISTE The Official List
Læs mereMADSPIL FRUGT OG GRØNT
MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN DIQUAT Middelnavn, registreringsnr.,
Læs mereBilag Oversigter til opslagstavlen. Kontaktpersoner i NaturErhvervstyrelsen og Oversigter til opslagstavlen
Side 1 af 9 Bilag 28 Oversigter til opslagstavlen Bilag 28-1 Bilag 28-2 Bilag 28-3 Kontaktpersoner i NaturErhvervstyrelsen og Oversigter til opslagstavlen Artsnavne: latin, dansk, tysk, engelsk og fransk
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2016 1 Vårbyg 68 120 2 Vårhvede 61 130 3 Vårhavre 57 82 4 Blanding af vårsåede kornarter 57 82 5 Majs til høst ved modenhed 73 131 6 Vårhvede, brødhvede
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mere1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning
1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs
Læs mereMEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties. OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties
MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse Årgang 28 April 2009 Særnummer OFFICIEL SORTSLISTE The Official List
Læs mereNationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen
Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG
Læs mereOBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)
OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015
Læs mereSammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014)
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014) Tolkning mellem grønne krav sker løbenede Væsentligste ændringer Der er fra Naturerhverv videregivet en liste til erhvervet der viser sammenhæng
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereMEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties. OFFICIEL SORTSLISTE The Official List of Varieties
MEDDELELSER FRA SORTSAFPRØVNINGEN The Danish Gazette for Plant Varieties Information om plantenyhedsbeskyttelse og sortslisteoptagelse Årgang 29 April 2010 Særnummer OFFICIEL SORTSLISTE The Official List
Læs mereBilag 27 Mærkesedler og forseglingsetiketter
Side 1 af 28 Bilag 27 Mærkesedler og forseglingsetiketter Oversigten rummer: Prøvemærkesedler side 2 Mærkesedler til partier, indledning side 3 Mærkesedler til partier side 4 Dæk- og forseglingsetiketter
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni 2017 Vi startede denne todelte botaniktur i det tidligere grusgravområde, der nu officielt hedder Himmelev Skov. Det er en nyanlagt statsskov,
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16
Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereBekendtgørelse om grønsagsfrø 1)
BEK nr 1708 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. oktober 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0114-000006 Senere
Læs mereANNEX - D052119/01 "Bilag I Del A Vegetabilske og animalske produkter, jf. artikel 2, stk. 1, som der gælder maksimalgrænseværdier for
ANNEX - D052119/01 "Bilag I Del A Vegetabilske og animalske produkter, jf. artikel 2, stk. 1, som der gælder maksimalgrænseværdier for Kodenummer Kategorier: Gruppe Undergruppe Primære produkt i gruppen/undergruppen
Læs mereBekendtgørelse om grønsagsfrø 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-31020-000019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mere