Mod en fælles indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod en fælles indsats"

Transkript

1 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

2 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

3 MOD EN FÆLLES INDSATS Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery 2. udgave 2006 RCT Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13, 1300 København K Telefon: Layout: Eckardt ApS Tryk: Sangill Grafisk Denne publikation kan frit kopieres og citeres med tydelig angivelse af kilden. Publikationen er støttet af Egmont Fonden og FLS Industries A/S ISBN

4 Metodeudviklingsprojektet er gennemført af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i samarbejde med Karlebo Kommune. Antropolog Mette-Louise Johansen har været daglig ansvarlig for projektet og har fungeret som tovholder og gennemført de kvalitative interviews før og efter interventionen. Familieterapeut Tina Mouritsen, teamkoordinator i familieteamet på RCT, har været mødeleder på de fleste netværksmøder. Forskningschef og psykolog på RCT, Edith Montgomery, har været faglig ansvarlig for projektet og har varetaget mødelederfunktionen på enkelte netværksmøder. Vi vil gerne takke alle familierne og de professionelle faggrupper i Karlebo Kommune for at sætte tid af til forskningsinterviews og møder i forbindelse med dette projekt og for deres engagement i projektet. Ligeledes en tak til projektets styregruppe i Karlebo Kommune for råd og vejledning i processen og til Ungecenteret for lån af lokaler. Projektet er gennemført med støtte fra Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Egmont Fonden. Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, 10. oktober 2006

5

6 Indhold MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET... 9 Læsevejledning...10 Baggrunden for projektet...11 Hvad er et netværksmøde? Projektets teoretiske forankring Sammenfattende pointer MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER...21 Planlægning og opstartsperiode...21 Definition af målgruppe Rekruttering af mødeleder(e) og tovholder(e) Visitationsprocedure Definition af netværket Tolk Informeret samtykke Kontakt og information til netværket Forældreinddragelse...31 Indkaldelse til netværksmøder Setting for møderne Proces Motivation af deltagerne Afbud Referater Tovholderens neutralitet Andre aspekter af tovholderfunktionen Midtvejsevalueringer Netværksmøder i flere udgaver Afrunding af netværksmøderne ERFARINGSOPSAMLING FRA PROJEKTET I KARLEBO KOMMUNE Kortlægning af familiernes problemområder og netværk Familie Familie Familie Familie Familie Sammenfatning af problemområder fra forældrenes perspektiv...71

7 Sammenfatning af problemområder fra de professionelles perspektiv Processen med netværksmøderne Familie Familie Familie Familie Familie Tematisk diskussion Vidensdeling og samarbejde hvem ejer sagen? Netværksmøder forpligter, når der kommer ansigter på Samarbejde og familiernes fjendebilleder Forældrenes deltagelse på møderne Inklusion og eksklusion og rummelighed VÆRKTØJSKASSE TIL SYSTEMISK MØDELEDELSE Den teoretiske baggrund for netværksmøderne Æstetikkens domæne Produktionens domæne Reflektionens/forklaringens domæne Det første netværksmøde Dagsorden Efterfølgende netværksmøder Dagsorden Nøgleelementer i mødeledelsen Kontekst Metakommunikation Nonverbalt sprog Neutralitet Lineære og cirkulære spørgsmål Eksempel på en opsummering Mødeleder under reflektionens og forklaringens runde Følelser på et netværksmøde Notater under et netværksmøde Børn til netværksmøder Netværksmøder i hjemmet Hvem skal lægge ud til et netværksmøde? Tiden Pauser Afbud Tolkning...164

8 APPENDIKS: Forsknings- og evalueringsmetode Undersøgelsespopulation Dataindsamling Semistrukturerede interviews Uformelle etnografiske samtaler Deltagende observation Logbog og noteringer Validitet Analyse Den afrundende evaluering Semi-strukturerede evalueringsinterviews Fokusgruppeinterviews Semi-strukturerede telefoninterviews LITTERATUR BILAG (1-3) Bilag Bilag Bilag

9

10 MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET Denne rapport indeholder en metodemodel til forebyggelse af ungdomskriminalitet i danske kommuner. Metodemodellen består af anvisninger til gennemførelsen af processuelle netværksmøder mellem traumatiserede flygtningeforældre og de professionelle fagpersoner, som arbejder med deres børn på tværs af kommunen. Rapporten giver anbefalinger til organisering og implementering af veldefinerede netværksmødeforløb samt metoder til gennemførelsen af systemisk mødeledelse. Den netværksorienterede tilgang lægger vægt på inddragelse af forældrene, vidensdeling mellem professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Metodemodellen skal skabe større forståelse og handlingskompetence mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner, og den er således et væsentligt skridt i retningen mod en aktiv borgerinddragelse på børn- og ungeområdet. Formålet med metodemodellen er: At styrke og understøtte samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og professionelle faggrupper omkring familiernes børn med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet At styrke og koordinere samarbejdet imellem kommunale faggrupper og institutioner med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet Metodemodellen henvender sig til kommunale ledere, politikere, kriminalpræventive projekter, danske politikredse, socialfaglige udviklingscentre samt professionelle faggrupper såsom socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, social- 9

11 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet pædagoger, familiebehandlere, SSP, PPR og alle andre, som ønsker en ensartet, overskuelig og gennemskuelig tværfaglig indsats. Målgruppen for forebyggelsesindsatsen er udsatte børn i flygtningefamilier i alderen 7-13 år. Børnene vil ofte have ældre søskende, som er ude i en kriminel løbebane. Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at en forebyggende indsats må sættes ind, før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet. Metodemodellen er blevet udviklet og afprøvet i samarbejde med Karlebo Kommune i et pilotprojekt fra august 2005 til juni Projektet kombinerede 1) kvalitativ undersøgelse af mødet mellem traumatiserede flygtningeforældre og det kommunale system, 2) intervention med fem netværksforløb over 7 måneder og 3) kvalitativ evaluering af interventionen. I projektet deltog fem flygtningefamilier, hvor fædrene var torturoverlevere og hvor der var en eller flere kriminelle børn over 15 år samt drengebørn i alderen 7-13 år. I en af familierne var der ingen kriminelle børn over 15, men mange bekymringer for den ældste dreng på 12 år. Udover de fem familier deltog alle de faggrupper, der havde en relation til familiernes børn samt forældrenes pensionsrådgivere, rådgivere i arbejdsmarkedsafdelingen, familiebehandlere og praktiserende læger. Metodeudviklingsprojektet blev udført med støtte fra Socialministeriet, Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond. Læsevejledning Rapporten er inddelt i tre dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Del I er en manual til organiseringen og implementeringen af netværksmøder, og den henvender sig til tovholderen/projektkoordinatoren i forløbet. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Del II er en erfaringsopsamling fra projektet i Karlebo Kommune, hvor metodemodellen er udviklet og afprøvet. Første kapitel er en beskrivelse af de fem familier i projektet, deres problemområder og deres relation til de professionelle faggrupper i kommunen. Kapitlet afrundes med en sammenfatning af problemområderne set fra henholdsvis forældrenes og de professionelles perspektiv (side 49), som vi anbefaler fagpersoner på familie/børn- og ungeområdet at læse. Andet kapitel er en beskrivelse af familiernes proces og udvikling fra første til sidste netværksmøde. Kapitel 1 og 2 kan læses igennem 10 Mod en fælles indsats

12 Baggrunden for projektet i deres sammenhæng, men man kan også springe mellem dem for at følge en bestemt familie kronologisk. Tredje kapitel er en analyse af mekanismerne i de problemer, som optog både forældrene og de professionelle i projektperioden. Vi sætter her fokus på, hvordan netværksprocessen spiller ind i konteksten. Fjerde kapitel er en kort opsummering af netværksforløbenes resultater. Del III består af en værktøjskasse med metoder til mødeledelse af netværksmøder. Værktøjskassen uddyber den systemiske teori, metode og praksis med konkrete cases fra projektet i Karlebo Kommune. Den henvender sig til den fagperson/gruppe, som skal varetage mødelederfunktionen i netværksprocessen. Endelig indeholder rapporten et appendiks med de forsknings- og evalueringsmetoder samt dokumentskabeloner og redskaber, der er blevet anvendt i projektet. Manualen til tovholderen og værktøjskassen til mødelederen kan læses adskilt, men det kan være nyttigt at læse begge dele uanset, hvilken funktion man har i processen. Af hensyn til deltagernes anonymitet nævnes kun fiktive navne i rapporten og der er foretaget andre ændringer, der var nødvendige for at sløre familiernes identitet. Alle originaldata opbevares på RCT. Baggrunden for projektet Ungdomskriminalitet har i de seneste årtier vundet voldsomt indpas på den offentlige dagsorden i Danmark. Grupper som 2. g ere (2. generations indvandrerne), gadebander og udadreagerende unge er omdiskuterede på alle niveauer i befolkningen, og de er blevet målgrupper for store forebyggelsesressourcer og sikkerhedsforanstaltninger. Relationen mellem det etablerede samfund og de unge mennesker er dobbeltsidig: ungdommen anskues som bærer af samfundets produktive fremtid, men samtidig har den også potentiale for at afvige fra den gældende samfundsorden og dermed nedbryde udviklingen. Dette vægter tungt i udgangspunktet for den præventive indsats over for 2. g erne, hvor der er sat fokus på uddannelse, beskæftigelse og disciplinering via blandt andet mentor-opdækning og forældre-udvikling. Kriminalpræventive programmer henvender sig på den måde til de unge i deres miljø i forsøget på at sikre deres og samfundets fremtidsmuligheder. Dette projekt er udviklet til at facilitere og koordinere paraplyen af de fremtidsrettede præventive tiltag samtidig med at der gribes ind i nogle af de bagvedliggende årsager til kriminalitet og vold. En årsag er her sammenhængen mellem forældrenes fjendebil- 11

13 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet leder og vrede over for systemet og børnenes konfliktfyldte interaktion med professionelle voksne i skolen, klubben eller på gaden. I mange undersøgelser af ungdomskriminalitet fremgår det, at mobiliseringen af kriminalitet og vold hænger sammen med strukturelle problemer med uddannelse, økonomi, beskæftigelse og marginalisering. Marginalisering forbinder sig blandt andet til de unges følelse af at blive stemplede som kriminelle og ekskluderede på grund af etnicitet (Bek-Pedersen og Montgomery 2004, 2006; Asmussen 2004; Søndergaard 1998; Turner 2004; Goldson and Muncie 2006). Undersøgelser viser i den sammenhæng også, at stereotypificeringer mellem professionelle fagpersoner og de unge er med til at fremprovokere eller forstærke anspændte og vrede møder imellem dem (Ansel-Henry og Jespersen 2003). Som vi vil vise i denne rapport, gør dette sig også gældende for mødet mellem forældrene og de forskellige faggrupper, der arbejder med deres børn og familie. Børnene oplever derved at blive bekræftet derhjemme i deres følelse af stigmatisering og marginalisering, og de bærer dette med sig tilbage til mødet med de professionelle i skolen, på gaden eller i klubben. Hvis fjendebilleder og marginalisering er væsentlige årsager til, at unge griber til kriminalitet og vold, foreslår vi altså, at en af måderne at nå de unge på er gennem forældrenes trivsel og samarbejde med myndighederne. I den forbindelse har vi indblik i en række faktorer, der gør sig gældende i familiernes og de professionelle faggruppers muligheder og barrierer for at påvirke børnenes udvikling: Det er RCT s oplevelse, at der rundt omkring i socialforvaltninger, skoler og daginstitutioner er stor efterspørgsel på viden om flygtningefamilier. Sagsbehandlere, pædagoger og lærere fortæller også, at de er usikre på, hvad de skal stille op med familierne og de udsatte børn. Samtidig fokuserer langt størstedelen af de forebyggende tiltag på unge i alderen 15 år og opefter. I et præventivt perspektiv efterlader det både et vidensmæssigt og et handlemæssigt tomrum i forhold til de yngre børn i den præ-kriminelle aldersgruppe. Ligeledes er det RCT s oplevelse, at flygtningefamilierne mangler information fra og kommunikation med det offentlige netværk i forhold til, hvad der sker med deres børn. Forældrene kan være isolerede fra viden om deres børns liv i skoler og institutioner samt børnenes kriminelle eller voldelige udvikling i omgangskredsen. I mange tilfælde har vi fået indblik i, at de også mangler viden om SSP s og politiets kontakt med børnene. Forældrenes begrænsede indblik og deltagelse i børnenes liv uden for hjemmet kan skyldes en kombination af utilstrækkelig information fra institutionerne og psykiske og fysiske lidelser efter krig, vold eller tortur med øget social isolation, sprog- og integrationsvanskeligheder til følge (Elsass 1995, Montgomery 2005). Forældrene kræver 12 Mod en fælles indsats

14 Hvad er et netværksmøde? således en ekstra indsats fra institutionernes side i forhold til den information, der gives. Der kræves også en ekstra indsats i forhold til børnene, fordi de belastes af forældrenes traumatisering og selv kan lide af traumer efter krig, overgreb og flugt (Montgomery 2000, 2004). Disse børn og unge har typisk en tilværelse, hvor vold har været normaltilstanden før flugten og fortsætter med at være det, ofte både uden for og inden for hjemmet i Danmark (Bek-Pedersen & Montgomery 2004, 2006; Gordon 2001). Børn og unge af flygtningefamilier er således særligt udsatte og påvirkelige i voldsprægede nærmiljøer. Samtidig er omfanget af kriminalitetsforebyggende tiltag, sociale foranstaltninger og socialfaglige professionelle omkring udsatte unge og deres familier vokset stødt, hvilket har medført et stigende behov for tværfaglig koordinering i de danske kommuner. Vi har hørt medarbejdere i forvaltningerne, skolerne, daginstitutionerne, hos SSP og politiet give udtryk for et stort ønske om mere vidensdeling og større sammenhæng i indsatsen over for målgruppen. På denne baggrund mener vi, at der er behov for udviklingen af metoder til det sociale arbejde med traumatiserede flygtningefamilier, som både kan komme familierne og det sociale og pædagogiske institutionspersonale til gode. Parterne kan gennem større indblik og inddragelse i hinandens praksis opnå en mere effektfuld måde at påvirke forekomsten af vold og kriminalitet blandt børnene på. Metodemodellen til afholdelse af netværksmøder retter sig mod at samle forældrene og de professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe dialog og fælles strategier. Hvad er et netværksmøde? På et netværksmøde er forældrene og deres professionelle netværk samlede i to-tre timer sammen med en mødeleder. Der arbejdes helhedsorienteret, hvorfor fagpersoner til hvert enkelt familiemedlem er repræsenteret. Deltagerne (både forældre og professionelle) beskriver det barn/den voksne de kender, hvorefter der udveksles erfaringer og synspunkter i en fælles diskussion. Til sidst laves der en fælles handlingsplan for, hvad hver enkelt skal foretage sig indtil næste netværksmøde. Der skal være tid til en arbejdsproces imellem netværksmøderne, hvorfor de afholdes med ca ugers mellemrum. Det er op til den enkelte mødeleder og netværket at afgøre, hvor lang tid der er behov for. Udover at der arbejdes med at opnå de konkrete aftaler og handlingsplaner, arbejdes der også med en terapeutisk forandringsproces på netværksmøderne. Her er holdningsændringer og afmystificering af fjendebilleder et udgangs- 13

15 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet punkt. Af denne grund kan et enkelt ad hoc netværksmøde ikke dække mødernes målsætning, men der skal iværksættes en række møder i et samlet forløb. Projektets teoretiske forankring Metodeudviklingsprojektet har taget sit teoretiske udgangspunkt i community psykologien. I community psykologien har man fokus på personen i en konkret livssammenhæng (Berliner og Refby 2004). Psykologiske problemer forstås i den kontekst, hvori de er opstået og eksisterer. Man ser således på helheden i menneskers livssituation og tager udgangspunkt i menneskers egne opfattelser af deres situation. Psykiske symptomer forstås ikke alene som et fænomen, som kun er knyttet til individet isoleret set, men som noget der er opstået, udviklet og opretholdes i interaktionen mellem personen og dennes nærmiljø. Løsningen på problemerne må derfor også i vid udstrækning findes i denne interaktion. Community psykologien har mange lighedspunkter med andre teoretiske retninger, for eksempel kulturpsykologien, men er mere interventionsorienteret med fokus på beslutningsprocesser, social støtte og nærmiljøets egne ressourcer (Elsass 2003). Et centralt begreb inden for community psykologien er empowerment (på dansk myndiggørelse). At tænke i empowerment betyder, at man i en intervention forsøger at understøtte menneskers egne bestræbelser på at håndtere deres problemer og livssituation og fremme deres tro på egne handleevner. Fokus vil typisk være både på den enkeltes opfattelse af sin situation, omgivelsernes opfattelse og reaktion og den formelle og uformelle støtte, der kan opnås fra omgivelserne. Målet i en given intervention er at facilitere egne løsningsmuligheder, øge handlekompetencen hos såvel enkeltpersoner som i nærmiljøet og frigøre ressourcer, således at nye og ukendte muligheder opstår. Ud fra denne tankegang er det naturligt, at forældrene i dette projekt deltager i netværksmøderne sammen med de professionelle, og at der tages udgangspunkt i forældrenes forståelse af hvem, der udgør familiens netværk. I interventionen fokuseres på at udfordre deltagernes opfattelser af problemerne og den måde, de italesættes, både af familierne og det professionelle netværk. Målet er på længere sigt at forebygge kriminel udvikling blandt børnene, og midlet er at arbejde med deltagernes opfattelser, interaktioner, ressourcer og egne løsningsmodeller. Community psykologien har imidlertid også sine begrænsninger. Ideen om, at ressourcer og støtte kan findes i nærmiljøet, kan være problematisk, idet lokale fællesskaber også kan være undertrykkende og begrænsende for den 14 Mod en fælles indsats

16 Projektets teoretiske forankring enkelte (Rønsbo 2004). I dette projekt tog vi udgangspunkt i familiernes egne ønsker om hvem, der skulle inddrages, og kun i få tilfælde valgte de direkte at inddrage personer fra det sociale nærmiljø udover de professionelle. Frygten for eksklusion og stigmatisering syntes med rette eller urette større end troen på støtte. Nærmiljøets potentielle ressourcer og mulighed for at yde social støtte blev således kun indirekte medtænkt i den konkrete intervention. Samtidig må man også være opmærksom på, at selvom empowerment handler om frigørelse af individet gennem magt over egne handlemuligheder, så er empowerment også en måde at styre individet på, blandt andet ved at få det til at tage ansvar (Cruikshank 1999). Empowermentarbejdet kan risikere at fungere undertrykkende frem for frigørende, blandt andet hvis det ikke lykkes de professionelle at frigøre sig fra egne ideer og opfattelser. Et konkret eksempel er, når man i kvindefrigørelsens navn forsøger at få muslimske piger til at smide sløret og være frie, selvom de helst vil beholde det på og ikke mener, at sløret har noget med frihed at gøre. Den systemiske interventionsmetode, som anvendtes i projektet, sigtede imod at undgå sådanne konkrete faldgrupper. Forskningsmetodisk fokuseres der inden for community psykologien på aktionsforskning. Aktionsforskning er kendetegnet ved, at dataindsamling, analyse, fortolkning og intervention foregår i samspil med lokale aktører. Undersøgelsespersonerne fungerer som medforskere i relation til deres egne forhold. Målet er således ikke kun at nå frem til et slutprodukt, men tillige at stimulere en erkendelsesproces hos deltagerne i løbet af forskningsprocessen. Da vi har haft en begrænset tidsramme til forskningsudførelsen i Karlebo, har vi dog valgt at centrere inddragelsen af undersøgelsespersonerne til interventionen samt til reflekterende møder med en kommunal socialfaglig konsulent, der fungerede som kommunal koordinator på projektet. Derudover har vi inddraget den kommunale ledelse i redigeringen af denne rapport og i refleksioner undervejs via en nedsat styregruppe. Resten af forskningsdelen har været afgrænset til en kvalitativ, antropologisk undersøgelse af mødet mellem traumatiserede forældre og professionelle i det kommunale system. Det vil sige, at vi har lagt et tværfagligt snit mellem community psykologien, den systemiske teori og antropologisk teori og metode. Det antropologiske undersøgelsesperspektiv har haft udgangspunkt i praksisteorien (f.eks. Barth 1966, 1969). Praksisperspektivet ser blandt andet på, hvordan aktører handler og forhandler strategisk i forhold til deres interesser og den situation og kontekst, de befinder sig i. Der sættes fokus på, hvordan aktørerne navigerer i den sociale interaktion ved at positionere sig i forhold til hinanden, blandt andet gennem roller og baggrund (stilling, ud- 15

17 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet dannelse, socialklasse osv.). Det betyder, at aktørerne både indtager roller og samtidig giver hinanden roller (Goffman 1997 [1967]), mens de klassificerer hinanden med bestemte kategorier eller labels. Disse labels kan aktørerne vælge at identificere sig med eller stille sig imod, hvilket ikke nødvendigvis foregår som en bevidst proces (Jenkins 1997, Hacking 1999). Både det antropologiske, systemiske og psykologiske udgangspunkt er således, at identitet er en dialektisk størrelse, som produceres eller reproduceres i sociale forhandlinger identitet forstås som en relationel størrelse. I undersøgelsen har vi set på, hvordan de professionelle faggrupper og flygtningeforældrene fortolker indbyrdes interaktionssituationer forskelligt og hvordan det udmønter sig i deres videre relation og færden. Vi har i den sammenhæng set på de fællestræk, der viser sig i personernes fortællinger og interaktion. Det betyder, at en given social situation ikke skal ses som en isoleret hændelse, men som en del af et større mønster. Dette større mønster befinder sig samtidig inden for en større kontekst, som for eksempel kan være den kommunale organisation. I undersøgelsen har vi set på samspillet mellem de kommunale strukturer (for eksempel administrative procedurer og kompetencefordelinger) og samarbejdet og fjendebillederne imellem de forskellige aktører. Her viser netværksprocessen, at aktørernes interaktion og forhandlinger kan forandre samarbejdsstrukturerne inden for systemet. Den antropologiske metode, som ligger til grund for undersøgelsen, er eksplorativ og kontekstuel og lægger vægt på at forstå en given problemstilling i dybden. Metoden indebærer, at antropologen balancerer imellem at leve sig ind i undersøgelsesfeltet og samtidig distancerer sig fra det, så det er muligt at beskrive fænomener, som personerne inde i feltet ikke ser eksempelvis fordi de antages som selvfølgeligheder. Den antropologiske metode retter sig således imod at synliggøre overordnede mønstre i sociale begivenheder og forskellige forståelsesuniverser og dermed skabe en form for klarhed over menneskers kulturelle vilkår (Hastrup 1992: 12). Den eksplorative tilgang har ikke kun været grundlaget for undersøgelsen og analysen af mødet mellem forældrene og de professionelle i Karlebo Kommune. Den har også været udgangspunktet for flere af tovholderens aktiviteter i organiseringen af netværksprocessen. Blandt andet har den været en nøgle til at veksle imellem indsigt i enkeltepisoder og udsigt over en række sammenhængende episoder, som tovholderen har skulle handle i forhold til (for eksempel samarbejdsvanskeligheder). Ligeledes har den også været et redskab til at definere de professionelle netværk sammen med forældrene (se Del I). 16 Mod en fælles indsats

18 Sammenfattende pointer Sammenfattende pointer Konklusioner og resultater fra metodeudviklingsprojektet, som uddybes i rapporten: Problemer og behov: De professionelle har behov for større tværfaglig vidensdeling og koordinering i indsatsen over for udsatte børn og unge De professionelle ønsker større ansvarstagen hos de øvrige institutioner De professionelle ønsker styrket forældresamarbejde og at forældrene tager mere aktivt ansvar Forældrene mener, at deres familie bliver overvåget i lokalområdet og i institutionerne Forældrenes følelse af stigmatisering medfører en negativ forforståelse af situationer, hvor de kontaktes af professionelle omkring børnenes konflikter i institutionerne eller på gaden de tolker det som racisme Forældrenes følelse af stigmatisering medfører, at de isolerer sig fra arrangementer og møder i de kommunale institutioner Når forældrene taler om racisme, fremstår deres forklaringer på konfliktsituationer som utroværdige i fagpersonernes øjne Både forældre og fagpersoner oplever, at ansvarsforskydelse og uigennemskuelighed i sagsbehandlingsprocedurer forstærker indbyrdes fjendebilleder Forældrenes fjendebilleder videregives til børnene i hjemmet Pres udefra på familien medfører pres indefra i familien, bl.a. bliver fædrene hurtigere hidsige og aggressive Resultater efter tre-fire netværksmøder: Der er sket en markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år Der er ikke sket forandringer i adfærden hos de unge i alderen 15 år og opefter Netværksmøderne har medført tydeligere og konkret ansvarsfordeling imellem de professionelle og imellem forældrene og de professionelle Flere professionelle mener, at det forpligtende forum har hjulpet dem til at udføre deres opgaver inden for en strammere deadline Faggrupperne fortæller, at de har opnået et helhedsbillede af familierne Flere faggrupper finder det nemmere at kontakte hinanden på tværs efter netværksmøderne 17

19 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet Der er opnået et styrket samarbejde mellem forskellige faggrupper, men flere udtrykker stadig behov for mere koordinering og vidensdeling Faggrupperne mener, at den større indsigt i familierne letter kommunikationen med forældrene og børnene i det daglige arbejde Socialrådgivernes 38 undersøgelser er blevet dækket af netværksmøderne Forældrenes engagement og deltagelse i arrangementer og møder i skolernes og fritidsinstitutionernes regi er højnet Forældrenes og de professionelles gensidige fjendebilleder er blevet nuancerede eller overvundet Netværksmøderne har styrket tilliden mellem forældrene og de professionelle Netværksmøderne har medvirket til, at forældrene oplever mindre stress For at sikre en god udvikling hos børnene og i forældresamarbejdet skal netværksmøderne følges op og fortsætte til mødelederen og deltagerne vurderer, at de skal afrundes 18 Mod en fælles indsats

20 Del I MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Vejledning til tovholderen og projektkoordinatoren

21

22 MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Denne manual indeholder en beskrivelse af metoder til organisering og implementering af netværksmøder, som guider tovholderne af processen til en ensartet indsats over for enkeltsager. Manualen henvender sig til den eller de personer, som har en koordinerende rolle i forhold til afholdelsen af netværksmøder, og vi henviser til værktøjskassen i Del III for metoder til selve mødeledelsen (mødelederrollen). Manualen er tiltænkt kommuner, der ikke arbejder med processuelle netværksmøder eller som har behov for metoder til at styrke allerede eksisterende netværksprocesser. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Manualen har et tilhørende appendiks med dokumentskabeloner, der er brugt i projektet. Planlægning og opstartsperiode At sætte professionelle og flygtningeforældre/målgruppen sammen omkring et bord og lade dem indgå i en dialog, synes som en simpel løsning i en kompleks organisation som en kommune men den kan være ganske kompliceret at få stablet på benene. For det første skal målgruppen defineres og der skal rekrutteres en tovholder og mødeleder(e) til processen. Derefter dukker der en masse spørgsmål op, når tovholderen skal til at undersøge en given families/ målgruppes relationer ind i det offentlige system: Hvordan defineres netværket hvem er inde og hvem er ude? Hvem skal definere netværket tovholderen, socialrådgiveren, forældrene eller en helt tredje? Hvad skal deltagerne oply- 21

MOD EN FÆLLES INDSATS

MOD EN FÆLLES INDSATS REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE MOD EN FÆLLES INDSATS NETVÆRKSARBEJDE TIL FOREBYGGELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET I TRAUMATISEREDE FLYGTNINGEFAMILIER Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse RCT Værktøjskasse til systemisk mødeledelse Fra rapporten Mod en fælles indsats Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rapporten

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag 2010/1 BSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. marts 2011 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

PPR i de nye modtageklasser

PPR i de nye modtageklasser PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016 Program for workshop Tredelt oplæg Kort om

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere