Mod en fælles indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod en fælles indsats"

Transkript

1 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

2 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

3 MOD EN FÆLLES INDSATS Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery 2. udgave 2006 RCT Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13, 1300 København K Telefon: Layout: Eckardt ApS Tryk: Sangill Grafisk Denne publikation kan frit kopieres og citeres med tydelig angivelse af kilden. Publikationen er støttet af Egmont Fonden og FLS Industries A/S ISBN

4 Metodeudviklingsprojektet er gennemført af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i samarbejde med Karlebo Kommune. Antropolog Mette-Louise Johansen har været daglig ansvarlig for projektet og har fungeret som tovholder og gennemført de kvalitative interviews før og efter interventionen. Familieterapeut Tina Mouritsen, teamkoordinator i familieteamet på RCT, har været mødeleder på de fleste netværksmøder. Forskningschef og psykolog på RCT, Edith Montgomery, har været faglig ansvarlig for projektet og har varetaget mødelederfunktionen på enkelte netværksmøder. Vi vil gerne takke alle familierne og de professionelle faggrupper i Karlebo Kommune for at sætte tid af til forskningsinterviews og møder i forbindelse med dette projekt og for deres engagement i projektet. Ligeledes en tak til projektets styregruppe i Karlebo Kommune for råd og vejledning i processen og til Ungecenteret for lån af lokaler. Projektet er gennemført med støtte fra Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Egmont Fonden. Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, 10. oktober 2006

5

6 Indhold MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET... 9 Læsevejledning...10 Baggrunden for projektet...11 Hvad er et netværksmøde? Projektets teoretiske forankring Sammenfattende pointer MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER...21 Planlægning og opstartsperiode...21 Definition af målgruppe Rekruttering af mødeleder(e) og tovholder(e) Visitationsprocedure Definition af netværket Tolk Informeret samtykke Kontakt og information til netværket Forældreinddragelse...31 Indkaldelse til netværksmøder Setting for møderne Proces Motivation af deltagerne Afbud Referater Tovholderens neutralitet Andre aspekter af tovholderfunktionen Midtvejsevalueringer Netværksmøder i flere udgaver Afrunding af netværksmøderne ERFARINGSOPSAMLING FRA PROJEKTET I KARLEBO KOMMUNE Kortlægning af familiernes problemområder og netværk Familie Familie Familie Familie Familie Sammenfatning af problemområder fra forældrenes perspektiv...71

7 Sammenfatning af problemområder fra de professionelles perspektiv Processen med netværksmøderne Familie Familie Familie Familie Familie Tematisk diskussion Vidensdeling og samarbejde hvem ejer sagen? Netværksmøder forpligter, når der kommer ansigter på Samarbejde og familiernes fjendebilleder Forældrenes deltagelse på møderne Inklusion og eksklusion og rummelighed VÆRKTØJSKASSE TIL SYSTEMISK MØDELEDELSE Den teoretiske baggrund for netværksmøderne Æstetikkens domæne Produktionens domæne Reflektionens/forklaringens domæne Det første netværksmøde Dagsorden Efterfølgende netværksmøder Dagsorden Nøgleelementer i mødeledelsen Kontekst Metakommunikation Nonverbalt sprog Neutralitet Lineære og cirkulære spørgsmål Eksempel på en opsummering Mødeleder under reflektionens og forklaringens runde Følelser på et netværksmøde Notater under et netværksmøde Børn til netværksmøder Netværksmøder i hjemmet Hvem skal lægge ud til et netværksmøde? Tiden Pauser Afbud Tolkning...164

8 APPENDIKS: Forsknings- og evalueringsmetode Undersøgelsespopulation Dataindsamling Semistrukturerede interviews Uformelle etnografiske samtaler Deltagende observation Logbog og noteringer Validitet Analyse Den afrundende evaluering Semi-strukturerede evalueringsinterviews Fokusgruppeinterviews Semi-strukturerede telefoninterviews LITTERATUR BILAG (1-3) Bilag Bilag Bilag

9

10 MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET Denne rapport indeholder en metodemodel til forebyggelse af ungdomskriminalitet i danske kommuner. Metodemodellen består af anvisninger til gennemførelsen af processuelle netværksmøder mellem traumatiserede flygtningeforældre og de professionelle fagpersoner, som arbejder med deres børn på tværs af kommunen. Rapporten giver anbefalinger til organisering og implementering af veldefinerede netværksmødeforløb samt metoder til gennemførelsen af systemisk mødeledelse. Den netværksorienterede tilgang lægger vægt på inddragelse af forældrene, vidensdeling mellem professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Metodemodellen skal skabe større forståelse og handlingskompetence mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner, og den er således et væsentligt skridt i retningen mod en aktiv borgerinddragelse på børn- og ungeområdet. Formålet med metodemodellen er: At styrke og understøtte samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og professionelle faggrupper omkring familiernes børn med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet At styrke og koordinere samarbejdet imellem kommunale faggrupper og institutioner med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet Metodemodellen henvender sig til kommunale ledere, politikere, kriminalpræventive projekter, danske politikredse, socialfaglige udviklingscentre samt professionelle faggrupper såsom socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, social- 9

11 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet pædagoger, familiebehandlere, SSP, PPR og alle andre, som ønsker en ensartet, overskuelig og gennemskuelig tværfaglig indsats. Målgruppen for forebyggelsesindsatsen er udsatte børn i flygtningefamilier i alderen 7-13 år. Børnene vil ofte have ældre søskende, som er ude i en kriminel løbebane. Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at en forebyggende indsats må sættes ind, før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet. Metodemodellen er blevet udviklet og afprøvet i samarbejde med Karlebo Kommune i et pilotprojekt fra august 2005 til juni Projektet kombinerede 1) kvalitativ undersøgelse af mødet mellem traumatiserede flygtningeforældre og det kommunale system, 2) intervention med fem netværksforløb over 7 måneder og 3) kvalitativ evaluering af interventionen. I projektet deltog fem flygtningefamilier, hvor fædrene var torturoverlevere og hvor der var en eller flere kriminelle børn over 15 år samt drengebørn i alderen 7-13 år. I en af familierne var der ingen kriminelle børn over 15, men mange bekymringer for den ældste dreng på 12 år. Udover de fem familier deltog alle de faggrupper, der havde en relation til familiernes børn samt forældrenes pensionsrådgivere, rådgivere i arbejdsmarkedsafdelingen, familiebehandlere og praktiserende læger. Metodeudviklingsprojektet blev udført med støtte fra Socialministeriet, Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond. Læsevejledning Rapporten er inddelt i tre dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Del I er en manual til organiseringen og implementeringen af netværksmøder, og den henvender sig til tovholderen/projektkoordinatoren i forløbet. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Del II er en erfaringsopsamling fra projektet i Karlebo Kommune, hvor metodemodellen er udviklet og afprøvet. Første kapitel er en beskrivelse af de fem familier i projektet, deres problemområder og deres relation til de professionelle faggrupper i kommunen. Kapitlet afrundes med en sammenfatning af problemområderne set fra henholdsvis forældrenes og de professionelles perspektiv (side 49), som vi anbefaler fagpersoner på familie/børn- og ungeområdet at læse. Andet kapitel er en beskrivelse af familiernes proces og udvikling fra første til sidste netværksmøde. Kapitel 1 og 2 kan læses igennem 10 Mod en fælles indsats

12 Baggrunden for projektet i deres sammenhæng, men man kan også springe mellem dem for at følge en bestemt familie kronologisk. Tredje kapitel er en analyse af mekanismerne i de problemer, som optog både forældrene og de professionelle i projektperioden. Vi sætter her fokus på, hvordan netværksprocessen spiller ind i konteksten. Fjerde kapitel er en kort opsummering af netværksforløbenes resultater. Del III består af en værktøjskasse med metoder til mødeledelse af netværksmøder. Værktøjskassen uddyber den systemiske teori, metode og praksis med konkrete cases fra projektet i Karlebo Kommune. Den henvender sig til den fagperson/gruppe, som skal varetage mødelederfunktionen i netværksprocessen. Endelig indeholder rapporten et appendiks med de forsknings- og evalueringsmetoder samt dokumentskabeloner og redskaber, der er blevet anvendt i projektet. Manualen til tovholderen og værktøjskassen til mødelederen kan læses adskilt, men det kan være nyttigt at læse begge dele uanset, hvilken funktion man har i processen. Af hensyn til deltagernes anonymitet nævnes kun fiktive navne i rapporten og der er foretaget andre ændringer, der var nødvendige for at sløre familiernes identitet. Alle originaldata opbevares på RCT. Baggrunden for projektet Ungdomskriminalitet har i de seneste årtier vundet voldsomt indpas på den offentlige dagsorden i Danmark. Grupper som 2. g ere (2. generations indvandrerne), gadebander og udadreagerende unge er omdiskuterede på alle niveauer i befolkningen, og de er blevet målgrupper for store forebyggelsesressourcer og sikkerhedsforanstaltninger. Relationen mellem det etablerede samfund og de unge mennesker er dobbeltsidig: ungdommen anskues som bærer af samfundets produktive fremtid, men samtidig har den også potentiale for at afvige fra den gældende samfundsorden og dermed nedbryde udviklingen. Dette vægter tungt i udgangspunktet for den præventive indsats over for 2. g erne, hvor der er sat fokus på uddannelse, beskæftigelse og disciplinering via blandt andet mentor-opdækning og forældre-udvikling. Kriminalpræventive programmer henvender sig på den måde til de unge i deres miljø i forsøget på at sikre deres og samfundets fremtidsmuligheder. Dette projekt er udviklet til at facilitere og koordinere paraplyen af de fremtidsrettede præventive tiltag samtidig med at der gribes ind i nogle af de bagvedliggende årsager til kriminalitet og vold. En årsag er her sammenhængen mellem forældrenes fjendebil- 11

13 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet leder og vrede over for systemet og børnenes konfliktfyldte interaktion med professionelle voksne i skolen, klubben eller på gaden. I mange undersøgelser af ungdomskriminalitet fremgår det, at mobiliseringen af kriminalitet og vold hænger sammen med strukturelle problemer med uddannelse, økonomi, beskæftigelse og marginalisering. Marginalisering forbinder sig blandt andet til de unges følelse af at blive stemplede som kriminelle og ekskluderede på grund af etnicitet (Bek-Pedersen og Montgomery 2004, 2006; Asmussen 2004; Søndergaard 1998; Turner 2004; Goldson and Muncie 2006). Undersøgelser viser i den sammenhæng også, at stereotypificeringer mellem professionelle fagpersoner og de unge er med til at fremprovokere eller forstærke anspændte og vrede møder imellem dem (Ansel-Henry og Jespersen 2003). Som vi vil vise i denne rapport, gør dette sig også gældende for mødet mellem forældrene og de forskellige faggrupper, der arbejder med deres børn og familie. Børnene oplever derved at blive bekræftet derhjemme i deres følelse af stigmatisering og marginalisering, og de bærer dette med sig tilbage til mødet med de professionelle i skolen, på gaden eller i klubben. Hvis fjendebilleder og marginalisering er væsentlige årsager til, at unge griber til kriminalitet og vold, foreslår vi altså, at en af måderne at nå de unge på er gennem forældrenes trivsel og samarbejde med myndighederne. I den forbindelse har vi indblik i en række faktorer, der gør sig gældende i familiernes og de professionelle faggruppers muligheder og barrierer for at påvirke børnenes udvikling: Det er RCT s oplevelse, at der rundt omkring i socialforvaltninger, skoler og daginstitutioner er stor efterspørgsel på viden om flygtningefamilier. Sagsbehandlere, pædagoger og lærere fortæller også, at de er usikre på, hvad de skal stille op med familierne og de udsatte børn. Samtidig fokuserer langt størstedelen af de forebyggende tiltag på unge i alderen 15 år og opefter. I et præventivt perspektiv efterlader det både et vidensmæssigt og et handlemæssigt tomrum i forhold til de yngre børn i den præ-kriminelle aldersgruppe. Ligeledes er det RCT s oplevelse, at flygtningefamilierne mangler information fra og kommunikation med det offentlige netværk i forhold til, hvad der sker med deres børn. Forældrene kan være isolerede fra viden om deres børns liv i skoler og institutioner samt børnenes kriminelle eller voldelige udvikling i omgangskredsen. I mange tilfælde har vi fået indblik i, at de også mangler viden om SSP s og politiets kontakt med børnene. Forældrenes begrænsede indblik og deltagelse i børnenes liv uden for hjemmet kan skyldes en kombination af utilstrækkelig information fra institutionerne og psykiske og fysiske lidelser efter krig, vold eller tortur med øget social isolation, sprog- og integrationsvanskeligheder til følge (Elsass 1995, Montgomery 2005). Forældrene kræver 12 Mod en fælles indsats

14 Hvad er et netværksmøde? således en ekstra indsats fra institutionernes side i forhold til den information, der gives. Der kræves også en ekstra indsats i forhold til børnene, fordi de belastes af forældrenes traumatisering og selv kan lide af traumer efter krig, overgreb og flugt (Montgomery 2000, 2004). Disse børn og unge har typisk en tilværelse, hvor vold har været normaltilstanden før flugten og fortsætter med at være det, ofte både uden for og inden for hjemmet i Danmark (Bek-Pedersen & Montgomery 2004, 2006; Gordon 2001). Børn og unge af flygtningefamilier er således særligt udsatte og påvirkelige i voldsprægede nærmiljøer. Samtidig er omfanget af kriminalitetsforebyggende tiltag, sociale foranstaltninger og socialfaglige professionelle omkring udsatte unge og deres familier vokset stødt, hvilket har medført et stigende behov for tværfaglig koordinering i de danske kommuner. Vi har hørt medarbejdere i forvaltningerne, skolerne, daginstitutionerne, hos SSP og politiet give udtryk for et stort ønske om mere vidensdeling og større sammenhæng i indsatsen over for målgruppen. På denne baggrund mener vi, at der er behov for udviklingen af metoder til det sociale arbejde med traumatiserede flygtningefamilier, som både kan komme familierne og det sociale og pædagogiske institutionspersonale til gode. Parterne kan gennem større indblik og inddragelse i hinandens praksis opnå en mere effektfuld måde at påvirke forekomsten af vold og kriminalitet blandt børnene på. Metodemodellen til afholdelse af netværksmøder retter sig mod at samle forældrene og de professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe dialog og fælles strategier. Hvad er et netværksmøde? På et netværksmøde er forældrene og deres professionelle netværk samlede i to-tre timer sammen med en mødeleder. Der arbejdes helhedsorienteret, hvorfor fagpersoner til hvert enkelt familiemedlem er repræsenteret. Deltagerne (både forældre og professionelle) beskriver det barn/den voksne de kender, hvorefter der udveksles erfaringer og synspunkter i en fælles diskussion. Til sidst laves der en fælles handlingsplan for, hvad hver enkelt skal foretage sig indtil næste netværksmøde. Der skal være tid til en arbejdsproces imellem netværksmøderne, hvorfor de afholdes med ca ugers mellemrum. Det er op til den enkelte mødeleder og netværket at afgøre, hvor lang tid der er behov for. Udover at der arbejdes med at opnå de konkrete aftaler og handlingsplaner, arbejdes der også med en terapeutisk forandringsproces på netværksmøderne. Her er holdningsændringer og afmystificering af fjendebilleder et udgangs- 13

15 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet punkt. Af denne grund kan et enkelt ad hoc netværksmøde ikke dække mødernes målsætning, men der skal iværksættes en række møder i et samlet forløb. Projektets teoretiske forankring Metodeudviklingsprojektet har taget sit teoretiske udgangspunkt i community psykologien. I community psykologien har man fokus på personen i en konkret livssammenhæng (Berliner og Refby 2004). Psykologiske problemer forstås i den kontekst, hvori de er opstået og eksisterer. Man ser således på helheden i menneskers livssituation og tager udgangspunkt i menneskers egne opfattelser af deres situation. Psykiske symptomer forstås ikke alene som et fænomen, som kun er knyttet til individet isoleret set, men som noget der er opstået, udviklet og opretholdes i interaktionen mellem personen og dennes nærmiljø. Løsningen på problemerne må derfor også i vid udstrækning findes i denne interaktion. Community psykologien har mange lighedspunkter med andre teoretiske retninger, for eksempel kulturpsykologien, men er mere interventionsorienteret med fokus på beslutningsprocesser, social støtte og nærmiljøets egne ressourcer (Elsass 2003). Et centralt begreb inden for community psykologien er empowerment (på dansk myndiggørelse). At tænke i empowerment betyder, at man i en intervention forsøger at understøtte menneskers egne bestræbelser på at håndtere deres problemer og livssituation og fremme deres tro på egne handleevner. Fokus vil typisk være både på den enkeltes opfattelse af sin situation, omgivelsernes opfattelse og reaktion og den formelle og uformelle støtte, der kan opnås fra omgivelserne. Målet i en given intervention er at facilitere egne løsningsmuligheder, øge handlekompetencen hos såvel enkeltpersoner som i nærmiljøet og frigøre ressourcer, således at nye og ukendte muligheder opstår. Ud fra denne tankegang er det naturligt, at forældrene i dette projekt deltager i netværksmøderne sammen med de professionelle, og at der tages udgangspunkt i forældrenes forståelse af hvem, der udgør familiens netværk. I interventionen fokuseres på at udfordre deltagernes opfattelser af problemerne og den måde, de italesættes, både af familierne og det professionelle netværk. Målet er på længere sigt at forebygge kriminel udvikling blandt børnene, og midlet er at arbejde med deltagernes opfattelser, interaktioner, ressourcer og egne løsningsmodeller. Community psykologien har imidlertid også sine begrænsninger. Ideen om, at ressourcer og støtte kan findes i nærmiljøet, kan være problematisk, idet lokale fællesskaber også kan være undertrykkende og begrænsende for den 14 Mod en fælles indsats

16 Projektets teoretiske forankring enkelte (Rønsbo 2004). I dette projekt tog vi udgangspunkt i familiernes egne ønsker om hvem, der skulle inddrages, og kun i få tilfælde valgte de direkte at inddrage personer fra det sociale nærmiljø udover de professionelle. Frygten for eksklusion og stigmatisering syntes med rette eller urette større end troen på støtte. Nærmiljøets potentielle ressourcer og mulighed for at yde social støtte blev således kun indirekte medtænkt i den konkrete intervention. Samtidig må man også være opmærksom på, at selvom empowerment handler om frigørelse af individet gennem magt over egne handlemuligheder, så er empowerment også en måde at styre individet på, blandt andet ved at få det til at tage ansvar (Cruikshank 1999). Empowermentarbejdet kan risikere at fungere undertrykkende frem for frigørende, blandt andet hvis det ikke lykkes de professionelle at frigøre sig fra egne ideer og opfattelser. Et konkret eksempel er, når man i kvindefrigørelsens navn forsøger at få muslimske piger til at smide sløret og være frie, selvom de helst vil beholde det på og ikke mener, at sløret har noget med frihed at gøre. Den systemiske interventionsmetode, som anvendtes i projektet, sigtede imod at undgå sådanne konkrete faldgrupper. Forskningsmetodisk fokuseres der inden for community psykologien på aktionsforskning. Aktionsforskning er kendetegnet ved, at dataindsamling, analyse, fortolkning og intervention foregår i samspil med lokale aktører. Undersøgelsespersonerne fungerer som medforskere i relation til deres egne forhold. Målet er således ikke kun at nå frem til et slutprodukt, men tillige at stimulere en erkendelsesproces hos deltagerne i løbet af forskningsprocessen. Da vi har haft en begrænset tidsramme til forskningsudførelsen i Karlebo, har vi dog valgt at centrere inddragelsen af undersøgelsespersonerne til interventionen samt til reflekterende møder med en kommunal socialfaglig konsulent, der fungerede som kommunal koordinator på projektet. Derudover har vi inddraget den kommunale ledelse i redigeringen af denne rapport og i refleksioner undervejs via en nedsat styregruppe. Resten af forskningsdelen har været afgrænset til en kvalitativ, antropologisk undersøgelse af mødet mellem traumatiserede forældre og professionelle i det kommunale system. Det vil sige, at vi har lagt et tværfagligt snit mellem community psykologien, den systemiske teori og antropologisk teori og metode. Det antropologiske undersøgelsesperspektiv har haft udgangspunkt i praksisteorien (f.eks. Barth 1966, 1969). Praksisperspektivet ser blandt andet på, hvordan aktører handler og forhandler strategisk i forhold til deres interesser og den situation og kontekst, de befinder sig i. Der sættes fokus på, hvordan aktørerne navigerer i den sociale interaktion ved at positionere sig i forhold til hinanden, blandt andet gennem roller og baggrund (stilling, ud- 15

17 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet dannelse, socialklasse osv.). Det betyder, at aktørerne både indtager roller og samtidig giver hinanden roller (Goffman 1997 [1967]), mens de klassificerer hinanden med bestemte kategorier eller labels. Disse labels kan aktørerne vælge at identificere sig med eller stille sig imod, hvilket ikke nødvendigvis foregår som en bevidst proces (Jenkins 1997, Hacking 1999). Både det antropologiske, systemiske og psykologiske udgangspunkt er således, at identitet er en dialektisk størrelse, som produceres eller reproduceres i sociale forhandlinger identitet forstås som en relationel størrelse. I undersøgelsen har vi set på, hvordan de professionelle faggrupper og flygtningeforældrene fortolker indbyrdes interaktionssituationer forskelligt og hvordan det udmønter sig i deres videre relation og færden. Vi har i den sammenhæng set på de fællestræk, der viser sig i personernes fortællinger og interaktion. Det betyder, at en given social situation ikke skal ses som en isoleret hændelse, men som en del af et større mønster. Dette større mønster befinder sig samtidig inden for en større kontekst, som for eksempel kan være den kommunale organisation. I undersøgelsen har vi set på samspillet mellem de kommunale strukturer (for eksempel administrative procedurer og kompetencefordelinger) og samarbejdet og fjendebillederne imellem de forskellige aktører. Her viser netværksprocessen, at aktørernes interaktion og forhandlinger kan forandre samarbejdsstrukturerne inden for systemet. Den antropologiske metode, som ligger til grund for undersøgelsen, er eksplorativ og kontekstuel og lægger vægt på at forstå en given problemstilling i dybden. Metoden indebærer, at antropologen balancerer imellem at leve sig ind i undersøgelsesfeltet og samtidig distancerer sig fra det, så det er muligt at beskrive fænomener, som personerne inde i feltet ikke ser eksempelvis fordi de antages som selvfølgeligheder. Den antropologiske metode retter sig således imod at synliggøre overordnede mønstre i sociale begivenheder og forskellige forståelsesuniverser og dermed skabe en form for klarhed over menneskers kulturelle vilkår (Hastrup 1992: 12). Den eksplorative tilgang har ikke kun været grundlaget for undersøgelsen og analysen af mødet mellem forældrene og de professionelle i Karlebo Kommune. Den har også været udgangspunktet for flere af tovholderens aktiviteter i organiseringen af netværksprocessen. Blandt andet har den været en nøgle til at veksle imellem indsigt i enkeltepisoder og udsigt over en række sammenhængende episoder, som tovholderen har skulle handle i forhold til (for eksempel samarbejdsvanskeligheder). Ligeledes har den også været et redskab til at definere de professionelle netværk sammen med forældrene (se Del I). 16 Mod en fælles indsats

18 Sammenfattende pointer Sammenfattende pointer Konklusioner og resultater fra metodeudviklingsprojektet, som uddybes i rapporten: Problemer og behov: De professionelle har behov for større tværfaglig vidensdeling og koordinering i indsatsen over for udsatte børn og unge De professionelle ønsker større ansvarstagen hos de øvrige institutioner De professionelle ønsker styrket forældresamarbejde og at forældrene tager mere aktivt ansvar Forældrene mener, at deres familie bliver overvåget i lokalområdet og i institutionerne Forældrenes følelse af stigmatisering medfører en negativ forforståelse af situationer, hvor de kontaktes af professionelle omkring børnenes konflikter i institutionerne eller på gaden de tolker det som racisme Forældrenes følelse af stigmatisering medfører, at de isolerer sig fra arrangementer og møder i de kommunale institutioner Når forældrene taler om racisme, fremstår deres forklaringer på konfliktsituationer som utroværdige i fagpersonernes øjne Både forældre og fagpersoner oplever, at ansvarsforskydelse og uigennemskuelighed i sagsbehandlingsprocedurer forstærker indbyrdes fjendebilleder Forældrenes fjendebilleder videregives til børnene i hjemmet Pres udefra på familien medfører pres indefra i familien, bl.a. bliver fædrene hurtigere hidsige og aggressive Resultater efter tre-fire netværksmøder: Der er sket en markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år Der er ikke sket forandringer i adfærden hos de unge i alderen 15 år og opefter Netværksmøderne har medført tydeligere og konkret ansvarsfordeling imellem de professionelle og imellem forældrene og de professionelle Flere professionelle mener, at det forpligtende forum har hjulpet dem til at udføre deres opgaver inden for en strammere deadline Faggrupperne fortæller, at de har opnået et helhedsbillede af familierne Flere faggrupper finder det nemmere at kontakte hinanden på tværs efter netværksmøderne 17

19 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet Der er opnået et styrket samarbejde mellem forskellige faggrupper, men flere udtrykker stadig behov for mere koordinering og vidensdeling Faggrupperne mener, at den større indsigt i familierne letter kommunikationen med forældrene og børnene i det daglige arbejde Socialrådgivernes 38 undersøgelser er blevet dækket af netværksmøderne Forældrenes engagement og deltagelse i arrangementer og møder i skolernes og fritidsinstitutionernes regi er højnet Forældrenes og de professionelles gensidige fjendebilleder er blevet nuancerede eller overvundet Netværksmøderne har styrket tilliden mellem forældrene og de professionelle Netværksmøderne har medvirket til, at forældrene oplever mindre stress For at sikre en god udvikling hos børnene og i forældresamarbejdet skal netværksmøderne følges op og fortsætte til mødelederen og deltagerne vurderer, at de skal afrundes 18 Mod en fælles indsats

20 Del I MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Vejledning til tovholderen og projektkoordinatoren

21

22 MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Denne manual indeholder en beskrivelse af metoder til organisering og implementering af netværksmøder, som guider tovholderne af processen til en ensartet indsats over for enkeltsager. Manualen henvender sig til den eller de personer, som har en koordinerende rolle i forhold til afholdelsen af netværksmøder, og vi henviser til værktøjskassen i Del III for metoder til selve mødeledelsen (mødelederrollen). Manualen er tiltænkt kommuner, der ikke arbejder med processuelle netværksmøder eller som har behov for metoder til at styrke allerede eksisterende netværksprocesser. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Manualen har et tilhørende appendiks med dokumentskabeloner, der er brugt i projektet. Planlægning og opstartsperiode At sætte professionelle og flygtningeforældre/målgruppen sammen omkring et bord og lade dem indgå i en dialog, synes som en simpel løsning i en kompleks organisation som en kommune men den kan være ganske kompliceret at få stablet på benene. For det første skal målgruppen defineres og der skal rekrutteres en tovholder og mødeleder(e) til processen. Derefter dukker der en masse spørgsmål op, når tovholderen skal til at undersøge en given families/ målgruppes relationer ind i det offentlige system: Hvordan defineres netværket hvem er inde og hvem er ude? Hvem skal definere netværket tovholderen, socialrådgiveren, forældrene eller en helt tredje? Hvad skal deltagerne oply- 21

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse RCT Værktøjskasse til systemisk mødeledelse Fra rapporten Mod en fælles indsats Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rapporten

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Implementering af processuelle netværksmøder

Implementering af processuelle netværksmøder Leif Olsen og Nanna Kold Implementering af processuelle netværksmøder Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012 Publikationen Implementering af processuelle

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Koordination: Specialfunktion eller integration?

Koordination: Specialfunktion eller integration? 14 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 6 DECEMBER 2011 KOORDINATION: SPECIALFUNKTION ELLER INTEGRATION? Koordination: Specialfunktion eller integration? Løsning af komplekse sociale problemer kræver koordination såvel

Læs mere