Mod en fælles indsats
|
|
- Børge Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre
2 Mette-Louise Johansen Tina Mouritsen Edith Montgomery Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre
3 MOD EN FÆLLES INDSATS Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery 2. udgave 2006 RCT Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13, 1300 København K Telefon: rct@rct.dk Layout: Eckardt ApS Tryk: Sangill Grafisk Denne publikation kan frit kopieres og citeres med tydelig angivelse af kilden. Publikationen er støttet af Egmont Fonden og FLS Industries A/S ISBN
4 Metodeudviklingsprojektet er gennemført af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i samarbejde med Karlebo Kommune. Antropolog Mette-Louise Johansen har været daglig ansvarlig for projektet og har fungeret som tovholder og gennemført de kvalitative interviews før og efter interventionen. Familieterapeut Tina Mouritsen, teamkoordinator i familieteamet på RCT, har været mødeleder på de fleste netværksmøder. Forskningschef og psykolog på RCT, Edith Montgomery, har været faglig ansvarlig for projektet og har varetaget mødelederfunktionen på enkelte netværksmøder. Vi vil gerne takke alle familierne og de professionelle faggrupper i Karlebo Kommune for at sætte tid af til forskningsinterviews og møder i forbindelse med dette projekt og for deres engagement i projektet. Ligeledes en tak til projektets styregruppe i Karlebo Kommune for råd og vejledning i processen og til Ungecenteret for lån af lokaler. Projektet er gennemført med støtte fra Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Egmont Fonden. Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, 10. oktober 2006
5
6 Indhold MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET... 9 Læsevejledning...10 Baggrunden for projektet...11 Hvad er et netværksmøde? Projektets teoretiske forankring Sammenfattende pointer MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER...21 Planlægning og opstartsperiode...21 Definition af målgruppe Rekruttering af mødeleder(e) og tovholder(e) Visitationsprocedure Definition af netværket Tolk Informeret samtykke Kontakt og information til netværket Forældreinddragelse...31 Indkaldelse til netværksmøder Setting for møderne Proces Motivation af deltagerne Afbud Referater Tovholderens neutralitet Andre aspekter af tovholderfunktionen Midtvejsevalueringer Netværksmøder i flere udgaver Afrunding af netværksmøderne ERFARINGSOPSAMLING FRA PROJEKTET I KARLEBO KOMMUNE Kortlægning af familiernes problemområder og netværk Familie Familie Familie Familie Familie Sammenfatning af problemområder fra forældrenes perspektiv...71
7 Sammenfatning af problemområder fra de professionelles perspektiv Processen med netværksmøderne Familie Familie Familie Familie Familie Tematisk diskussion Vidensdeling og samarbejde hvem ejer sagen? Netværksmøder forpligter, når der kommer ansigter på Samarbejde og familiernes fjendebilleder Forældrenes deltagelse på møderne Inklusion og eksklusion og rummelighed VÆRKTØJSKASSE TIL SYSTEMISK MØDELEDELSE Den teoretiske baggrund for netværksmøderne Æstetikkens domæne Produktionens domæne Reflektionens/forklaringens domæne Det første netværksmøde Dagsorden Efterfølgende netværksmøder Dagsorden Nøgleelementer i mødeledelsen Kontekst Metakommunikation Nonverbalt sprog Neutralitet Lineære og cirkulære spørgsmål Eksempel på en opsummering Mødeleder under reflektionens og forklaringens runde Følelser på et netværksmøde Notater under et netværksmøde Børn til netværksmøder Netværksmøder i hjemmet Hvem skal lægge ud til et netværksmøde? Tiden Pauser Afbud Tolkning...164
8 APPENDIKS: Forsknings- og evalueringsmetode Undersøgelsespopulation Dataindsamling Semistrukturerede interviews Uformelle etnografiske samtaler Deltagende observation Logbog og noteringer Validitet Analyse Den afrundende evaluering Semi-strukturerede evalueringsinterviews Fokusgruppeinterviews Semi-strukturerede telefoninterviews LITTERATUR BILAG (1-3) Bilag Bilag Bilag
9
10 MOD EN FÆLLES INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET Denne rapport indeholder en metodemodel til forebyggelse af ungdomskriminalitet i danske kommuner. Metodemodellen består af anvisninger til gennemførelsen af processuelle netværksmøder mellem traumatiserede flygtningeforældre og de professionelle fagpersoner, som arbejder med deres børn på tværs af kommunen. Rapporten giver anbefalinger til organisering og implementering af veldefinerede netværksmødeforløb samt metoder til gennemførelsen af systemisk mødeledelse. Den netværksorienterede tilgang lægger vægt på inddragelse af forældrene, vidensdeling mellem professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Metodemodellen skal skabe større forståelse og handlingskompetence mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner, og den er således et væsentligt skridt i retningen mod en aktiv borgerinddragelse på børn- og ungeområdet. Formålet med metodemodellen er: At styrke og understøtte samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og professionelle faggrupper omkring familiernes børn med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet At styrke og koordinere samarbejdet imellem kommunale faggrupper og institutioner med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet Metodemodellen henvender sig til kommunale ledere, politikere, kriminalpræventive projekter, danske politikredse, socialfaglige udviklingscentre samt professionelle faggrupper såsom socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, social- 9
11 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet pædagoger, familiebehandlere, SSP, PPR og alle andre, som ønsker en ensartet, overskuelig og gennemskuelig tværfaglig indsats. Målgruppen for forebyggelsesindsatsen er udsatte børn i flygtningefamilier i alderen 7-13 år. Børnene vil ofte have ældre søskende, som er ude i en kriminel løbebane. Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at en forebyggende indsats må sættes ind, før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet. Metodemodellen er blevet udviklet og afprøvet i samarbejde med Karlebo Kommune i et pilotprojekt fra august 2005 til juni Projektet kombinerede 1) kvalitativ undersøgelse af mødet mellem traumatiserede flygtningeforældre og det kommunale system, 2) intervention med fem netværksforløb over 7 måneder og 3) kvalitativ evaluering af interventionen. I projektet deltog fem flygtningefamilier, hvor fædrene var torturoverlevere og hvor der var en eller flere kriminelle børn over 15 år samt drengebørn i alderen 7-13 år. I en af familierne var der ingen kriminelle børn over 15, men mange bekymringer for den ældste dreng på 12 år. Udover de fem familier deltog alle de faggrupper, der havde en relation til familiernes børn samt forældrenes pensionsrådgivere, rådgivere i arbejdsmarkedsafdelingen, familiebehandlere og praktiserende læger. Metodeudviklingsprojektet blev udført med støtte fra Socialministeriet, Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond. Læsevejledning Rapporten er inddelt i tre dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Del I er en manual til organiseringen og implementeringen af netværksmøder, og den henvender sig til tovholderen/projektkoordinatoren i forløbet. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Del II er en erfaringsopsamling fra projektet i Karlebo Kommune, hvor metodemodellen er udviklet og afprøvet. Første kapitel er en beskrivelse af de fem familier i projektet, deres problemområder og deres relation til de professionelle faggrupper i kommunen. Kapitlet afrundes med en sammenfatning af problemområderne set fra henholdsvis forældrenes og de professionelles perspektiv (side 49), som vi anbefaler fagpersoner på familie/børn- og ungeområdet at læse. Andet kapitel er en beskrivelse af familiernes proces og udvikling fra første til sidste netværksmøde. Kapitel 1 og 2 kan læses igennem 10 Mod en fælles indsats
12 Baggrunden for projektet i deres sammenhæng, men man kan også springe mellem dem for at følge en bestemt familie kronologisk. Tredje kapitel er en analyse af mekanismerne i de problemer, som optog både forældrene og de professionelle i projektperioden. Vi sætter her fokus på, hvordan netværksprocessen spiller ind i konteksten. Fjerde kapitel er en kort opsummering af netværksforløbenes resultater. Del III består af en værktøjskasse med metoder til mødeledelse af netværksmøder. Værktøjskassen uddyber den systemiske teori, metode og praksis med konkrete cases fra projektet i Karlebo Kommune. Den henvender sig til den fagperson/gruppe, som skal varetage mødelederfunktionen i netværksprocessen. Endelig indeholder rapporten et appendiks med de forsknings- og evalueringsmetoder samt dokumentskabeloner og redskaber, der er blevet anvendt i projektet. Manualen til tovholderen og værktøjskassen til mødelederen kan læses adskilt, men det kan være nyttigt at læse begge dele uanset, hvilken funktion man har i processen. Af hensyn til deltagernes anonymitet nævnes kun fiktive navne i rapporten og der er foretaget andre ændringer, der var nødvendige for at sløre familiernes identitet. Alle originaldata opbevares på RCT. Baggrunden for projektet Ungdomskriminalitet har i de seneste årtier vundet voldsomt indpas på den offentlige dagsorden i Danmark. Grupper som 2. g ere (2. generations indvandrerne), gadebander og udadreagerende unge er omdiskuterede på alle niveauer i befolkningen, og de er blevet målgrupper for store forebyggelsesressourcer og sikkerhedsforanstaltninger. Relationen mellem det etablerede samfund og de unge mennesker er dobbeltsidig: ungdommen anskues som bærer af samfundets produktive fremtid, men samtidig har den også potentiale for at afvige fra den gældende samfundsorden og dermed nedbryde udviklingen. Dette vægter tungt i udgangspunktet for den præventive indsats over for 2. g erne, hvor der er sat fokus på uddannelse, beskæftigelse og disciplinering via blandt andet mentor-opdækning og forældre-udvikling. Kriminalpræventive programmer henvender sig på den måde til de unge i deres miljø i forsøget på at sikre deres og samfundets fremtidsmuligheder. Dette projekt er udviklet til at facilitere og koordinere paraplyen af de fremtidsrettede præventive tiltag samtidig med at der gribes ind i nogle af de bagvedliggende årsager til kriminalitet og vold. En årsag er her sammenhængen mellem forældrenes fjendebil- 11
13 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet leder og vrede over for systemet og børnenes konfliktfyldte interaktion med professionelle voksne i skolen, klubben eller på gaden. I mange undersøgelser af ungdomskriminalitet fremgår det, at mobiliseringen af kriminalitet og vold hænger sammen med strukturelle problemer med uddannelse, økonomi, beskæftigelse og marginalisering. Marginalisering forbinder sig blandt andet til de unges følelse af at blive stemplede som kriminelle og ekskluderede på grund af etnicitet (Bek-Pedersen og Montgomery 2004, 2006; Asmussen 2004; Søndergaard 1998; Turner 2004; Goldson and Muncie 2006). Undersøgelser viser i den sammenhæng også, at stereotypificeringer mellem professionelle fagpersoner og de unge er med til at fremprovokere eller forstærke anspændte og vrede møder imellem dem (Ansel-Henry og Jespersen 2003). Som vi vil vise i denne rapport, gør dette sig også gældende for mødet mellem forældrene og de forskellige faggrupper, der arbejder med deres børn og familie. Børnene oplever derved at blive bekræftet derhjemme i deres følelse af stigmatisering og marginalisering, og de bærer dette med sig tilbage til mødet med de professionelle i skolen, på gaden eller i klubben. Hvis fjendebilleder og marginalisering er væsentlige årsager til, at unge griber til kriminalitet og vold, foreslår vi altså, at en af måderne at nå de unge på er gennem forældrenes trivsel og samarbejde med myndighederne. I den forbindelse har vi indblik i en række faktorer, der gør sig gældende i familiernes og de professionelle faggruppers muligheder og barrierer for at påvirke børnenes udvikling: Det er RCT s oplevelse, at der rundt omkring i socialforvaltninger, skoler og daginstitutioner er stor efterspørgsel på viden om flygtningefamilier. Sagsbehandlere, pædagoger og lærere fortæller også, at de er usikre på, hvad de skal stille op med familierne og de udsatte børn. Samtidig fokuserer langt størstedelen af de forebyggende tiltag på unge i alderen 15 år og opefter. I et præventivt perspektiv efterlader det både et vidensmæssigt og et handlemæssigt tomrum i forhold til de yngre børn i den præ-kriminelle aldersgruppe. Ligeledes er det RCT s oplevelse, at flygtningefamilierne mangler information fra og kommunikation med det offentlige netværk i forhold til, hvad der sker med deres børn. Forældrene kan være isolerede fra viden om deres børns liv i skoler og institutioner samt børnenes kriminelle eller voldelige udvikling i omgangskredsen. I mange tilfælde har vi fået indblik i, at de også mangler viden om SSP s og politiets kontakt med børnene. Forældrenes begrænsede indblik og deltagelse i børnenes liv uden for hjemmet kan skyldes en kombination af utilstrækkelig information fra institutionerne og psykiske og fysiske lidelser efter krig, vold eller tortur med øget social isolation, sprog- og integrationsvanskeligheder til følge (Elsass 1995, Montgomery 2005). Forældrene kræver 12 Mod en fælles indsats
14 Hvad er et netværksmøde? således en ekstra indsats fra institutionernes side i forhold til den information, der gives. Der kræves også en ekstra indsats i forhold til børnene, fordi de belastes af forældrenes traumatisering og selv kan lide af traumer efter krig, overgreb og flugt (Montgomery 2000, 2004). Disse børn og unge har typisk en tilværelse, hvor vold har været normaltilstanden før flugten og fortsætter med at være det, ofte både uden for og inden for hjemmet i Danmark (Bek-Pedersen & Montgomery 2004, 2006; Gordon 2001). Børn og unge af flygtningefamilier er således særligt udsatte og påvirkelige i voldsprægede nærmiljøer. Samtidig er omfanget af kriminalitetsforebyggende tiltag, sociale foranstaltninger og socialfaglige professionelle omkring udsatte unge og deres familier vokset stødt, hvilket har medført et stigende behov for tværfaglig koordinering i de danske kommuner. Vi har hørt medarbejdere i forvaltningerne, skolerne, daginstitutionerne, hos SSP og politiet give udtryk for et stort ønske om mere vidensdeling og større sammenhæng i indsatsen over for målgruppen. På denne baggrund mener vi, at der er behov for udviklingen af metoder til det sociale arbejde med traumatiserede flygtningefamilier, som både kan komme familierne og det sociale og pædagogiske institutionspersonale til gode. Parterne kan gennem større indblik og inddragelse i hinandens praksis opnå en mere effektfuld måde at påvirke forekomsten af vold og kriminalitet blandt børnene på. Metodemodellen til afholdelse af netværksmøder retter sig mod at samle forældrene og de professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe dialog og fælles strategier. Hvad er et netværksmøde? På et netværksmøde er forældrene og deres professionelle netværk samlede i to-tre timer sammen med en mødeleder. Der arbejdes helhedsorienteret, hvorfor fagpersoner til hvert enkelt familiemedlem er repræsenteret. Deltagerne (både forældre og professionelle) beskriver det barn/den voksne de kender, hvorefter der udveksles erfaringer og synspunkter i en fælles diskussion. Til sidst laves der en fælles handlingsplan for, hvad hver enkelt skal foretage sig indtil næste netværksmøde. Der skal være tid til en arbejdsproces imellem netværksmøderne, hvorfor de afholdes med ca ugers mellemrum. Det er op til den enkelte mødeleder og netværket at afgøre, hvor lang tid der er behov for. Udover at der arbejdes med at opnå de konkrete aftaler og handlingsplaner, arbejdes der også med en terapeutisk forandringsproces på netværksmøderne. Her er holdningsændringer og afmystificering af fjendebilleder et udgangs- 13
15 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet punkt. Af denne grund kan et enkelt ad hoc netværksmøde ikke dække mødernes målsætning, men der skal iværksættes en række møder i et samlet forløb. Projektets teoretiske forankring Metodeudviklingsprojektet har taget sit teoretiske udgangspunkt i community psykologien. I community psykologien har man fokus på personen i en konkret livssammenhæng (Berliner og Refby 2004). Psykologiske problemer forstås i den kontekst, hvori de er opstået og eksisterer. Man ser således på helheden i menneskers livssituation og tager udgangspunkt i menneskers egne opfattelser af deres situation. Psykiske symptomer forstås ikke alene som et fænomen, som kun er knyttet til individet isoleret set, men som noget der er opstået, udviklet og opretholdes i interaktionen mellem personen og dennes nærmiljø. Løsningen på problemerne må derfor også i vid udstrækning findes i denne interaktion. Community psykologien har mange lighedspunkter med andre teoretiske retninger, for eksempel kulturpsykologien, men er mere interventionsorienteret med fokus på beslutningsprocesser, social støtte og nærmiljøets egne ressourcer (Elsass 2003). Et centralt begreb inden for community psykologien er empowerment (på dansk myndiggørelse). At tænke i empowerment betyder, at man i en intervention forsøger at understøtte menneskers egne bestræbelser på at håndtere deres problemer og livssituation og fremme deres tro på egne handleevner. Fokus vil typisk være både på den enkeltes opfattelse af sin situation, omgivelsernes opfattelse og reaktion og den formelle og uformelle støtte, der kan opnås fra omgivelserne. Målet i en given intervention er at facilitere egne løsningsmuligheder, øge handlekompetencen hos såvel enkeltpersoner som i nærmiljøet og frigøre ressourcer, således at nye og ukendte muligheder opstår. Ud fra denne tankegang er det naturligt, at forældrene i dette projekt deltager i netværksmøderne sammen med de professionelle, og at der tages udgangspunkt i forældrenes forståelse af hvem, der udgør familiens netværk. I interventionen fokuseres på at udfordre deltagernes opfattelser af problemerne og den måde, de italesættes, både af familierne og det professionelle netværk. Målet er på længere sigt at forebygge kriminel udvikling blandt børnene, og midlet er at arbejde med deltagernes opfattelser, interaktioner, ressourcer og egne løsningsmodeller. Community psykologien har imidlertid også sine begrænsninger. Ideen om, at ressourcer og støtte kan findes i nærmiljøet, kan være problematisk, idet lokale fællesskaber også kan være undertrykkende og begrænsende for den 14 Mod en fælles indsats
16 Projektets teoretiske forankring enkelte (Rønsbo 2004). I dette projekt tog vi udgangspunkt i familiernes egne ønsker om hvem, der skulle inddrages, og kun i få tilfælde valgte de direkte at inddrage personer fra det sociale nærmiljø udover de professionelle. Frygten for eksklusion og stigmatisering syntes med rette eller urette større end troen på støtte. Nærmiljøets potentielle ressourcer og mulighed for at yde social støtte blev således kun indirekte medtænkt i den konkrete intervention. Samtidig må man også være opmærksom på, at selvom empowerment handler om frigørelse af individet gennem magt over egne handlemuligheder, så er empowerment også en måde at styre individet på, blandt andet ved at få det til at tage ansvar (Cruikshank 1999). Empowermentarbejdet kan risikere at fungere undertrykkende frem for frigørende, blandt andet hvis det ikke lykkes de professionelle at frigøre sig fra egne ideer og opfattelser. Et konkret eksempel er, når man i kvindefrigørelsens navn forsøger at få muslimske piger til at smide sløret og være frie, selvom de helst vil beholde det på og ikke mener, at sløret har noget med frihed at gøre. Den systemiske interventionsmetode, som anvendtes i projektet, sigtede imod at undgå sådanne konkrete faldgrupper. Forskningsmetodisk fokuseres der inden for community psykologien på aktionsforskning. Aktionsforskning er kendetegnet ved, at dataindsamling, analyse, fortolkning og intervention foregår i samspil med lokale aktører. Undersøgelsespersonerne fungerer som medforskere i relation til deres egne forhold. Målet er således ikke kun at nå frem til et slutprodukt, men tillige at stimulere en erkendelsesproces hos deltagerne i løbet af forskningsprocessen. Da vi har haft en begrænset tidsramme til forskningsudførelsen i Karlebo, har vi dog valgt at centrere inddragelsen af undersøgelsespersonerne til interventionen samt til reflekterende møder med en kommunal socialfaglig konsulent, der fungerede som kommunal koordinator på projektet. Derudover har vi inddraget den kommunale ledelse i redigeringen af denne rapport og i refleksioner undervejs via en nedsat styregruppe. Resten af forskningsdelen har været afgrænset til en kvalitativ, antropologisk undersøgelse af mødet mellem traumatiserede forældre og professionelle i det kommunale system. Det vil sige, at vi har lagt et tværfagligt snit mellem community psykologien, den systemiske teori og antropologisk teori og metode. Det antropologiske undersøgelsesperspektiv har haft udgangspunkt i praksisteorien (f.eks. Barth 1966, 1969). Praksisperspektivet ser blandt andet på, hvordan aktører handler og forhandler strategisk i forhold til deres interesser og den situation og kontekst, de befinder sig i. Der sættes fokus på, hvordan aktørerne navigerer i den sociale interaktion ved at positionere sig i forhold til hinanden, blandt andet gennem roller og baggrund (stilling, ud- 15
17 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet dannelse, socialklasse osv.). Det betyder, at aktørerne både indtager roller og samtidig giver hinanden roller (Goffman 1997 [1967]), mens de klassificerer hinanden med bestemte kategorier eller labels. Disse labels kan aktørerne vælge at identificere sig med eller stille sig imod, hvilket ikke nødvendigvis foregår som en bevidst proces (Jenkins 1997, Hacking 1999). Både det antropologiske, systemiske og psykologiske udgangspunkt er således, at identitet er en dialektisk størrelse, som produceres eller reproduceres i sociale forhandlinger identitet forstås som en relationel størrelse. I undersøgelsen har vi set på, hvordan de professionelle faggrupper og flygtningeforældrene fortolker indbyrdes interaktionssituationer forskelligt og hvordan det udmønter sig i deres videre relation og færden. Vi har i den sammenhæng set på de fællestræk, der viser sig i personernes fortællinger og interaktion. Det betyder, at en given social situation ikke skal ses som en isoleret hændelse, men som en del af et større mønster. Dette større mønster befinder sig samtidig inden for en større kontekst, som for eksempel kan være den kommunale organisation. I undersøgelsen har vi set på samspillet mellem de kommunale strukturer (for eksempel administrative procedurer og kompetencefordelinger) og samarbejdet og fjendebillederne imellem de forskellige aktører. Her viser netværksprocessen, at aktørernes interaktion og forhandlinger kan forandre samarbejdsstrukturerne inden for systemet. Den antropologiske metode, som ligger til grund for undersøgelsen, er eksplorativ og kontekstuel og lægger vægt på at forstå en given problemstilling i dybden. Metoden indebærer, at antropologen balancerer imellem at leve sig ind i undersøgelsesfeltet og samtidig distancerer sig fra det, så det er muligt at beskrive fænomener, som personerne inde i feltet ikke ser eksempelvis fordi de antages som selvfølgeligheder. Den antropologiske metode retter sig således imod at synliggøre overordnede mønstre i sociale begivenheder og forskellige forståelsesuniverser og dermed skabe en form for klarhed over menneskers kulturelle vilkår (Hastrup 1992: 12). Den eksplorative tilgang har ikke kun været grundlaget for undersøgelsen og analysen af mødet mellem forældrene og de professionelle i Karlebo Kommune. Den har også været udgangspunktet for flere af tovholderens aktiviteter i organiseringen af netværksprocessen. Blandt andet har den været en nøgle til at veksle imellem indsigt i enkeltepisoder og udsigt over en række sammenhængende episoder, som tovholderen har skulle handle i forhold til (for eksempel samarbejdsvanskeligheder). Ligeledes har den også været et redskab til at definere de professionelle netværk sammen med forældrene (se Del I). 16 Mod en fælles indsats
18 Sammenfattende pointer Sammenfattende pointer Konklusioner og resultater fra metodeudviklingsprojektet, som uddybes i rapporten: Problemer og behov: De professionelle har behov for større tværfaglig vidensdeling og koordinering i indsatsen over for udsatte børn og unge De professionelle ønsker større ansvarstagen hos de øvrige institutioner De professionelle ønsker styrket forældresamarbejde og at forældrene tager mere aktivt ansvar Forældrene mener, at deres familie bliver overvåget i lokalområdet og i institutionerne Forældrenes følelse af stigmatisering medfører en negativ forforståelse af situationer, hvor de kontaktes af professionelle omkring børnenes konflikter i institutionerne eller på gaden de tolker det som racisme Forældrenes følelse af stigmatisering medfører, at de isolerer sig fra arrangementer og møder i de kommunale institutioner Når forældrene taler om racisme, fremstår deres forklaringer på konfliktsituationer som utroværdige i fagpersonernes øjne Både forældre og fagpersoner oplever, at ansvarsforskydelse og uigennemskuelighed i sagsbehandlingsprocedurer forstærker indbyrdes fjendebilleder Forældrenes fjendebilleder videregives til børnene i hjemmet Pres udefra på familien medfører pres indefra i familien, bl.a. bliver fædrene hurtigere hidsige og aggressive Resultater efter tre-fire netværksmøder: Der er sket en markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år Der er ikke sket forandringer i adfærden hos de unge i alderen 15 år og opefter Netværksmøderne har medført tydeligere og konkret ansvarsfordeling imellem de professionelle og imellem forældrene og de professionelle Flere professionelle mener, at det forpligtende forum har hjulpet dem til at udføre deres opgaver inden for en strammere deadline Faggrupperne fortæller, at de har opnået et helhedsbillede af familierne Flere faggrupper finder det nemmere at kontakte hinanden på tværs efter netværksmøderne 17
19 Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitet Der er opnået et styrket samarbejde mellem forskellige faggrupper, men flere udtrykker stadig behov for mere koordinering og vidensdeling Faggrupperne mener, at den større indsigt i familierne letter kommunikationen med forældrene og børnene i det daglige arbejde Socialrådgivernes 38 undersøgelser er blevet dækket af netværksmøderne Forældrenes engagement og deltagelse i arrangementer og møder i skolernes og fritidsinstitutionernes regi er højnet Forældrenes og de professionelles gensidige fjendebilleder er blevet nuancerede eller overvundet Netværksmøderne har styrket tilliden mellem forældrene og de professionelle Netværksmøderne har medvirket til, at forældrene oplever mindre stress For at sikre en god udvikling hos børnene og i forældresamarbejdet skal netværksmøderne følges op og fortsætte til mødelederen og deltagerne vurderer, at de skal afrundes 18 Mod en fælles indsats
20 Del I MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Vejledning til tovholderen og projektkoordinatoren
21
22 MANUAL TIL ORGANISERING OG IMPLEMENTERING AF NETVÆRKSMØDER Denne manual indeholder en beskrivelse af metoder til organisering og implementering af netværksmøder, som guider tovholderne af processen til en ensartet indsats over for enkeltsager. Manualen henvender sig til den eller de personer, som har en koordinerende rolle i forhold til afholdelsen af netværksmøder, og vi henviser til værktøjskassen i Del III for metoder til selve mødeledelsen (mødelederrollen). Manualen er tiltænkt kommuner, der ikke arbejder med processuelle netværksmøder eller som har behov for metoder til at styrke allerede eksisterende netværksprocesser. Manualen indeholder anbefalinger til planlægning og opstart af netværksarbejdet, styring og koordinering af netværksprocessen samt til afrunding af netværksmøder i enkeltforløb. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra projektet. Manualen har et tilhørende appendiks med dokumentskabeloner, der er brugt i projektet. Planlægning og opstartsperiode At sætte professionelle og flygtningeforældre/målgruppen sammen omkring et bord og lade dem indgå i en dialog, synes som en simpel løsning i en kompleks organisation som en kommune men den kan være ganske kompliceret at få stablet på benene. For det første skal målgruppen defineres og der skal rekrutteres en tovholder og mødeleder(e) til processen. Derefter dukker der en masse spørgsmål op, når tovholderen skal til at undersøge en given families/ målgruppes relationer ind i det offentlige system: Hvordan defineres netværket hvem er inde og hvem er ude? Hvem skal definere netværket tovholderen, socialrådgiveren, forældrene eller en helt tredje? Hvad skal deltagerne oply- 21
MOD EN FÆLLES INDSATS
REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE MOD EN FÆLLES INDSATS NETVÆRKSARBEJDE TIL FOREBYGGELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET I TRAUMATISEREDE FLYGTNINGEFAMILIER Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereGadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereVærktøjskasse til systemisk mødeledelse
RCT Værktøjskasse til systemisk mødeledelse Fra rapporten Mod en fælles indsats Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Rapporten
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag
2010/1 BSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. marts 2011 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereNotat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til
Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereHvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.
Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereFlygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred
Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereMindSpring for og med flygtninge
MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mere1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mere