Maksimal N-udnyttelse under afgræsning

Transkript

1 Side 1 af 11 KvægInfo nr.: 1644 Dato: Peter Lund 1, Karen Søegaard 2 og Martin Riis Weisbjerg 1 Danmarks JordbrugsForskning, 1 Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, 2 Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø. Maksimal N-udnyttelse under afgræsning Denne artikel er en lettere revideret udgave af artiklen i Intern Rapport Husdyrbrug nr. 46. Temamøde om kvægernæring - Kvalitet af majsensilage - Aktuel forskning fra Danmarks JordbrugsForskning. Baggrund Fremtid for afgræsning? Det Dyreetiske Råd udtaler i en rapport fra foråret 2006: at man ved at undlade at give kvæg muligheden for afgræsning går på kompromis med dyrenes velfærd. Rådet vil opfordre til at der tænkes på alternative løsninger, så kvæg kan komme på græs. For det omkringliggende samfund er afgræsning således stadig vigtigt, og afgræsning er som følge af dyrevelfærdsmæssige og økonomiske grunde stadig aktuelt. Faktum er dog, at efterhånden som antallet af stalde med løsdrift stiger, kommer stadig færre køer på græs. I fremtiden vil automatiske malkningssystemer i stadig højere grad vinde indpas. Sammen med øget besætningsstørrelse vil det betyde mere fokus på f.eks. afstand fra mark til stald, og dermed faldende potentielt afgræsningsareal pr. dyr og reduceret tid til afgræsning for det enkelte dyr. Samtidig er det vigtigt at have styr på køernes udskillelse af næringsstoffer i gødning og urin via minimering af køernes spildtid på græs og optimering af næringsstofsammensætningen i hele rationen. Det er derfor essentielt at udvikle systemer, som sikrer en høj græsoptagelse på forholdsvis kort tid til afgræsning, samtidig med at en høj mælkeproduktion bibeholdes. Udnyttelse af kvælstof under afgræsning Afgræsning i dansk kvægbrug er baseret på høj mælkeydelse kombineret med afgræsning af kløvergræsmarker med en stor græsproduktion og et højt proteinindhold, hvilket tidligere har resulteret i betydelige overskud af kvælstof både i marken og i koen (Søegaard et al., 2001). Malkekøernes udnyttelse af proteinet i foderet i forbindelse med afgræsning er således ofte kun på ca. 20%. Opnåelse af en højere proteinudnyttelse og dermed en lavere udskillelse af kvælstof er svært i en afgræsningssituation, da det kan være vanskeligt at styre rationens PBV-niveau og koncentrationen af ammoniak i vommen hen over døgnet. Under afgræsning forsynes koen med en stor mængde let nedbrydeligt protein, som potentielt kan tabes i form af urea i urinen, hvis det ikke opfanges af mikroberne i vommen og indbygges i mikrobielt protein. For at mikroberne kan udnytte kvælstoffet fra græsset skal de have energi til rådighed, primært i form af kulhydrat fra enten græsset eller suppleringsfoderet. Det er desuden vigtigt, at mikroberne har protein (kvælstof) og energi (kulhydrater) til rådighed på samme tid. Dette er selvsagt vanskelig at opnå under afgræsning, og for at udnytte kulhydraterne i staldfoderet har man derfor ofte haft forholdsvis høje niveauer af protein både i græsset og i suppleringsfoderet, resulterende i en lav udnyttelse af kvælstof på både mark- og dyreniveau. En øget mikrobiel proteinsyntese i vommen som følge af en bedre synkronisering af nedbrydningen af kulhydrat og protein medfører dog kun en forbedret udnyttelse af kvælstof, hvis der er efterspørgsel på det mikrobielle protein dvs. hvis koen mangler AAT. Ellers vil det overskydende protein stadig blive udskilt i gødning og urin. En synkronisering af nedbrydningen af kulhydrat og protein kan overordnet ske på to måder: Enten kan nedbrydningen af kulhydrat flyttes fra staldperioden til afgræsningsperioden f.eks. ved at øge indholdet af nedbrydeligt kulhydrat (sukker eller NDF) i græsset eller ved at fodre med staldfoder, hvor nedbrydningen af kulhydrat er forskudt til afgræsningsperioden. Den anden vej er at flytte overskuddet af nedbrydeligt kvælstof fra afgræsningsperioden til staldperioden. Det er således velkendt at drøvtyggeren kan recirkulere overskud af kvælstof fra afgræsningsperioden tilbage til vommen via spyttet og direkte over vomvæggen i form af urea fra den intermediære omsætning. Dette kvælstof kan være til rådighed for vommens mikroorganismer under omsætning af proteinfattigt tilskudsfoderet i staldperioden. Dette vil blive yderligere behandlet i det efterfølgende indlæg. Afgræsningsforsøg

2 Side 2 af 11 Forsøgsdesign og behandlinger I forsommeren (19/5-17/6) og sensommeren (4/8-2/9) 2004 blev der ved Danmarks JordbrugsForskning udført et afgræsningsforsøg med 64 malkekøer i hver periode. Forsøget havde til formål ved dagafgræsning at undersøge effekten af henholdsvis PBV (urea) i suppleringsfoderet (Lavt vs. Højt), synkronisering af nedbrydningen af protein og kulhydrat i vommen (formodet Asynkron vs. Synkron kraftfoder strategi), græs tilbud (Lavt vs. Højt) og græs ploiditet (Diploid vs. Tetraploid alm. rajgræs) på køernes foderoptagelse, mælkeydelse og N-udnyttelse. Der var således 16 køer på hver af de fire staldbehandlinger (PBV x Strategi) og 16 køer på hver af de fire markbehandlinger (Ploiditet x Tilbud), og forsøgsdesignet var således et (2x2) x (2x2) faktorielt design med i alt 16 forskellige kombinationer. Køerne var dage efter kælvning (gns. 91 d, s.d. 32 d), og havde en ydelse på kg mælk (gns. 33 kg, s.d. 5 kg) ved start i forsommeren. Ved start i sensommeren var køerne dage efter kælvning (gns. 142 d, s.d. 53 d), og havde en ydelse på kg mælk (gns. 28 kg, s.d. 4 kg). I begge forsøg var halvdelen af køerne 1. kalvs køer. Mælkeydelse og sammensætningen blev bestemt ugentligt i hver af de fire ugers forsøgsperioder. For at sikre en høj græsoptagelse og høj ædelyst til suppleringsfoderet var køerne kun på græs 7,5 t dagligt, og græsset var en blanding af alm. rajgræs og hvidkløver (50-70% af de afgræssede tørstof). Samtidig var det et ønske at minimere køernes tilførsel af kvælstof til marken med gødning og urin, dvs. en høj udnyttelse af tiden på græs til reel foderoptagelse og mindre tid til drøvtygning og hvile. I forsommeren var det forventet at tetraploid græs ville være kendetegnet ved et højere indhold af sukker, og dermed et lavere PBV indhold og en bedre synkronisering af kulhydrat og proteinnedbrydningen end diploid græs. Tidligere engelske undersøgelser (Miller et al., 2001) har således vist, at øget sukkerindhold medfører en øget foderoptagelse og en reduceret udskillelse af kvælstof, men et højt indhold af sukker i foråret kan dog give problemer med diarre og vomacidose, især hvis græsset er højt fordøjeligt og har en lav tyggetid. De to forskellige tilbud fremkom ved løbende igennem sæsonen at regulere græsningsintensiteten ved udvidelse af arealet efter en forventning om opretholdelse af en græshøjde på henholdsvis 6 og 10 cm. I marken var der i alt 12 folde, dvs. 3 folde for hver behandling, hvor den enkelte fold blev afgræsset hver tredje dag. Køerne blev på stald restriktivt tildelt 3,2 FE majsensilage, 3,6 kg byg og 3,6 kg sojaskaller pr. dag. I en række tidligere danske og udenlandske forsøg med synkronisering og PBV er forskelle i PBV og synkronisering opnået ved at udskifte fodermidler, således at rationens sammensætning er konfunderet med behandling. Det giver problemer med at finde de reelle forskelle. I dette forsøg fik alle køer derimod tildelt den samme mængde af de forskellige næringsstoffer, AAT og FE restriktivt på stald for at undgå at eventuelle effekter af behandlingerne blev overskygget af forskelle i foderoptagelse og kemisk sammensætning af suppleringsfoderet. Det var således forventet at når køerne kun var på græs i 7,5 timer ville alt suppleringsfoderet blive ædt om natten. Køer på højt PBV niveau blev yderligere tildelt 145 g urea iblandet majsensilagen. Mineraler og vitaminer var iblandet majsensilagen. Køerne på den forventede synkrone ration blev tildelt sojaskaller om morgenen 30 min. før udbinding og byg om aftenen i forbindelse med indbinding. Det var hypotesen, at sojaskaller med et højt indhold af langsomt nedbrydeligt kulhydrat (NDF) skulle nedbrydes i vommen samtidig med proteinet fra den efterfølgende afgræsning, mens byg med et højt indhold af hurtigt nedbrydeligt kulhydrat (stivelse) skulle fange overskud af ammoniak i vommen umiddelbart efter afgræsningen, således at nedbrydning i vommen af kulhydrat fra suppleringsfoderet og protein fra græsset var forsøgt synkroniseret. Køerne på den forventede asynkrone ration fik tildelt kraftfoderet i den omvendte rækkefølge, dvs. byg om morgenen og sojaskaller om aftenen (Tabel 1). Tabel 1. Strategi for opnåelse af forskelligt PBV niveau og synkronisering af kulhydrat- og proteinnedbrydning. Lavt PBV /Asynkron Lavt PBV / Synkron Højt PBV / Asynkron Højt PBV /Synkron Morgen (4.30) Malkning Morgen ( ) Byg Sojaskaller Byg Sojaskaller Dag ( ) Afgræsning Aften (14.45) Sojaskaller Byg Sojaskaller Byg Aften (16.15) Malkning Aften (16.15) Majsensilage Majsensilage Majsensilage+urea Majsensilage+urea Fodermidlerne kemiske sammensætning Køerne blev på stald tildelt en meget proteinfattig ration baseret på byg, sojaskaller og majsensilage, som alle

3 Side 3 af 11 er kendetegnet ved et lavt indhold af råprotein, og et højt indhold af henholdsvis stivelse og NDF, og dermed negativ PBV (Tabel 2). Tabel 2. Indhold af råprotein, NDF, stivelse, PBV og AAT (g/kg TS), energiindhold (FE/kg TS) og proteinets nedbrydningsgrad i vommen (EPD) for fodermidler tildelt på stald. Forsommer (19. maj 17. juni) Sensommer (4. august 2. september) Byg Sojaskaller Majsensilage Byg Sojaskaller Majsensilage Råprotein NDF Stivelse PBV AAT FE 1,14 0,97 0,87 1,10 0,96 0,85 EPD 0,77 0,51 0,60 0,75 0,51 0,51 Variationen i indhold af sukker i græsset hen over sæsonen er illustreret i Figur 1. Indhold af sukker i græsset varierede i forsommeren fra 81 til 175 g pr. kg tørstof, men kun mellem 74 og 86 g per kg tørstof i sensommeren. Forskellene i forsommeren synes ikke som forventet primært at kunne henføres til græs ploiditet, men derimod til græs tilbud. Dette skyldes at væksten på lavt tilbud var meget svagt i forsommeren og at andelen af stængler derfor var meget lavere end for græs på det høje tilbud. Da sukker primært lagres i stænglerne var indholdet af sukker lavest på lavt tilbud. Variationen i sukkerindhold i forsommeren var minimal for sukrose (glukose + fruktose), glukose og fruktose. Derimod var der stor forskel på indholdet af fruktaner (polymer af fruktose), især i starten af den første periode, og fruktaner er netop kendetegnet som et lagerstof for sukker i planten. Figur 1. Variation i indhold af sukker (g/kg TS) i kløvergræsset hen over sæsonen (Di. = Diploid; Tetra. = Tetraploid; Lavt = Lavt tilbud; Højt = Højt tilbud). Der var ikke en entydig effekt af ploiditet på kløvergræssets kemiske sammensætning og energikoncentration

4 Side 4 af 11 af kløvergræsset hen over sæsonen (Tabel 3). I forsommeren synes indholdet af NDF dog at være lidt lavere for tetraploid græs. Derimod var indholdet af råprotein højere og indholdet af kulhydrat (sukker+ndf) betydeligt lavere på lavt tilbud end på højt tilbud. I forsommeren var indholdet i gennemsnit henholdsvis 280 og 192 g råprotein pr. kg TS og 340 og 486 g sukker+ndf pr. kg TS på lavt og højt tilbud. Dette har medvirket til et højere indhold af PBV på lavt tilbud, i gennemsnit henholdsvis 134 og 42 g PBV pr kg TS på lavt og højt tilbud. I sensommeren var der mindre forskelle, i gennemsnit henholdsvis 242 og 213 g råprotein pr. kg TS og 378 og 427 g sukker+ndf pr. kg TS på lavt og højt tilbud. Dette har medvirket til et højere indhold af PBV på lavt tilbud, i gennemsnit henholdsvis 84 og 64 g PBV pr kg TS på lavt og højt tilbud. Tabel 3. Indhold af råprotein, NDF, sukker, PBV og AAT (g/kg TS), energiindhold (FE/kg TS) og proteinets nedbrydningsgrad i vommen (EPD) for kløvergræs. Forsommer (19. maj 17. juni) 27. maj 6. juni Græs Diploid Tetraploid Diploid Tetraploid Tilbud Lavt Højt Lavt Højt Lavt Højt Lavt Højt Råprotein NDF Sukker PBV AAT FE 0,98 0,93 0,99 0,94 1,04 0,93 1,05 0,89 EPD 0,81 0,80 0,81 0,78 0,79 0,74 0,79 0, august 23. august Græs Diploid Tetraploid Diploid Tetraploid Tilbud Lavt Højt Lavt Højt Lavt Højt Lavt Højt Råprotein NDF Sukker PBV AAT FE 0,90 0,86 0,93 0,85 0,90 0,83 0,89 0,87 EPD 1 0,72 0,75 0,71 0,69 0,67 0,73 0,74 0,74 Foderoptagelse Den daglige foderoptagelse på stald og græs er vist i Tabel 4. Desværre åd ikke alle køer den fulde ration på stald, selvom køerne kun var på græs i 7,5 time. Dette understreger at vi har opnået en meget intensiv afgræsning i løbet af dagen. I forsommeren har græstilbuddet på højt tilbud tilsyneladende været så højt, at køerne har reduceret optagelsen af primært majsensilage på stald, og selvom kvaliteten på lavt tilbud har været højere end på højt tilbud som følge af lavere indhold af NDF og dermed højere fordøjelighed og energikoncentration, så har dette ikke kunnet kompensere for det begrænsede tilbud på lavt tilbud. I sensommeren var optagelsen af majsensilage højere for køer på højt tilbud end for køer på lavt tilbud, hvilket indikerer at kvaliteten af græsset på højt tilbud har været dårligere end på lavt tilbud og har været begrænsende for energiindtaget i marken. Dette er i overensstemmelse med det højere indhold af NDF og den lavere energikoncentration på højt tilbud i sensommeren. Selvom den samlede ration på døgnbasis havde en positiv PBV-værdi, så var staldfoderets indhold af PBV generelt betydeligt under de danske anbefalinger på -200 g PBV. Lavt PBV (-529 g og -532 g) synes dog ikke at have haft en negativ effekt på foderoptagelsen i stalden sammenlignet med højt PBV (-194 g og -176 g).

5 Side 5 af 11 Græsoptagelsen blev beregnet indirekte på baggrund af en forventet foderudnyttelse på 0,87, energibehov til mælk og vedligehold, energi optag på stald, samt energikoncentration i græsset. Som følge af en numerisk højere ydelse for køer på den forventede synkrone ration (sojaskaller om morgenen/byg om aftenen) var den beregnede græsoptagelse i begge perioder signifikant højere for køerne på den synkrone ration. Tilsvarende var den beregnede græsoptagelse i kg tørstof signifikant højere for køer på højt tilbud end for køer på lavt tilbud, idet energikoncentrationen i græsset var lavere og ydelsen var lidt højere for køer på højt tilbud. Hvis det lave PBV niveau i suppleringsfoderet har haft en generel negativ effekt på foderudnyttelsen så vil græsoptagelsen beregnet med en fodereffektivitet på 0,87 være underestimeret, og dermed vil rationens samlede PBV indhold være underestimeret. Dette vil dog kun medføre en endnu mere asynkron forsyning med PBV henover døgnet. Hvis man antager at majsensilagen og kraftfoderet om aftenen blev optaget umiddelbart efter udfodring, hvor koncentrationen i vommen af nedbrydeligt protein fra græsset er høj, så vil effekten af øget PBV i suppleringsfoderet blive overskygget af nedbrydeligt protein fra græsset. En umiddelbar underforsyning med PBV i suppleringsfoderet vil i så fald have mindre negativ effekt end hvis staldfoderet optages løbende henover natten, hvor ammoniakkoncentrationen i vommen må forventes at være lavere. Foderresterne af staldfoderet antyder imidlertid at staldfoderet er blevet optaget løbende henover natten. Endvidere var den gennemsnitlige græsoptagelse henholdsvis 1,3 og 1,1 FE pr. time i de to perioder, hvilket indikerer at græsoptagelsen ikke var underestimeret. Tabel 4. Foderoptagelse på stald og i marken (kg TS/dag) samt PBV niveau (g/dag) i staldfoderet, kløvergræsset og den totale ration. Forsommer (19. maj 17. juni) Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron 1 Asynkron 2 SEM TS (kg/dag): 2,74 2,57 2,85 2,46 ** 2,73 2,58 2,60 2,71 0,08 2,75 2,64 2,73 2,66 2,62 2,77 2,68 2,70 0,09 2,97 3,01 3,08 2,91 * 3,01 2,98 2,93 3,06 0,06 0,063 0,053 * 0,062 0,054 * 0,000 0,116 *** 0,058 0,058 0,003 9,94 10,4 8,97 11,4 *** 10,2 10,1 10,6 9,69 * 0,3 18,8 19,0 18,0 19,7 *** 18,9 18,9 19,2 18,5 T 0,3 PBV stald (g/dag) *** PBV græs (g/dag) *** T 28 PBV ration (g/dag) *** *** * 30 Sensommer (4. august 2. september) Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron 1 Asynkron 2 SEM TS (kg/dag): 2,75 2,93 * 2,73 2,95 * 2,94 2,74 * 2,80 2,88 0,06 3,02 3,08 2,96 3,13 T 2,95 3,14 T 3,03 3,06 0,07 3,12 3,11 3,13 3,09 3,13 3,10 3,12 3,11 0,02 0,059 0,064 0,059 0,064 0,000 0,123 *** 0,060 0,063 0,003 8,78 9,04 8,60 9,22 T 8,75 9,07 9,24 8,58 * 0,2 18,0 18,6 17,8 18,8 ** 18,1 18,5 18,6 18,0 T 0,2

6 Side 6 af 11 PBV stald (g/dag) *** PBV græs (g/dag) *** * 17 PBV ration (g/dag) *** *** T 20 T : P 0,10, * : P 0,05, ** : P 0,01, *** : P 0,001 1 Sojaskaller om morgenen/byg om aftenen. 2 Byg om morgenen/sojaskaller om aftenen. 3 Græsoptagelsen er beregnet indirekte på baggrund af en forventet foderudnyttelse på 0,87, energibehov til mælk og vedligehold, energi optag på stald, samt energikoncentration i græsset. Mælkeydelse Resultaterne for mælkeydelse og mælkens sammensætning er vist i Tabel 5. Den gennemsnitlige mælkeydelse var henholdsvis 31 og 25 kg i de to forsøg, og i ingen af de to forsøg havde græs ploiditet, græs tilbud, PBV niveau eller synkronisering en signifikant effekt på mælkeydelsen. Der var spredte effekter på mælkens indhold af fedt, protein og laktose, men ingen effekter som gik igen i begge forsøg. Afgræsningssystemet virker således til at være utrolig robust overfor ændringer både i marken og i suppleringsfoderets sammensætning. Det var overraskende, at sænkning af PBV i suppleringsfoderet ikke påvirkede ydelsen negativt. Udover en effektiv recirkulering kan den manglende effekt også skyldes, at PBV niveauet blev justeret via tildeling af urea sammen med majsensilagen efter afgræsning. Umiddelbart efter indbinding forventes ammoniakniveauet i vommen at være højt, og gevinsten ved en ekstra tildeling via urea kan derfor tænkes at være udeblevet. Der blev dog observeret betydelige foderrester, hvilket indikerer at majsensilage og urea ikke blev ædt umiddelbart efter afgræsning, men derimod løbende i staldperioden. Mælkens indhold af urea kan ses som et udtryk for synkroniseringen af tilførselen af nedbrydeligt kulhydrat og protein til mikroberne i vommen, og det optimale niveau for mælkens indhold af urea er 3 5 mmol/l. Øget tildeling af urea i suppleringsfoderet medførte som forventet en signifikant øget koncentration af urea i mælken, mens den øgede koncentration af urea på lavt tilbud kan tilskrives det højere PBV niveau i græsset. Det højere urea indhold i mælken for køer på den synkrone ration i begge perioder antyder ikke en bedre balance mellem nedbrydning af kulhydrat og protein i vommen, og dermed en bedre foderudnyttelse, men derimod en højere græsoptagelse og dermed et højere bidrag af PBV fra græsset. En anden mulighed er at forudsætningerne omkring synkronisering ikke holder. I et sideløbende forsøg fandt Røjen et al. (2006), at tildeling af sojaskaller om morgenen sammenlignet med byg faktisk øgede koncentrationen af ammoniak i vommen i afgræsningsperioden. Dette indikerer, at teorien med sojaskallerne som kulhydratbuffer under afgræsningen ikke nødvendigvis er rigtig. En anden mulighed er at tildeling af byg om morgenen har en negativ effekt på vommiljøet (ph). Dette vil kunne hæmme foderoptagelsen under afgræsningen, og dermed sænke koncentrationen af ammoniak i vommen. Det skal dog bemærkes at dette forsøg er med græsensilage med et meget lavt indhold af protein, og med køer på et lavere foderniveau (13 FE/d). Baggrunden for det højere urea indhold for køer på diploid græs i forsommeren er ikke klart, idet den beregnede optagelse af PBV fra suppleringsfoder og fra græs ikke afveg betydeligt fra optaget for køer på tetraploid græs. Kløverandelen var dog højere i diploid græs, hvilket burde have resulteret i højere indhold af råprotein og lavere indhold af NDF, og dermed højere PBV. Dette kan forklare det højere indhold af urea i mælken på diploid græs sammenlignet med tetraploid græs. Tabel 5. Mælkeydelse (kg/dag) og sammensætning (fedt, protein, laktose, g/kg; urea, mmol/l). Ydelse: Forsommer (19. maj 17. juni) Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron Asynkron SEM 30,8 30,9 30,8 30,9 30,9 30,8 31,1 30,6 0,34 0,990 0,996 0,989 0,996 1,008 0,977 1,002 0,983 0,017 0,988 0,997 0,989 0,996 0,989 0,996 1,007 0,978 T 0,010

7 Side 7 af 11 Sammensætning: 1,496 1,500 1,490 1,506 1,504 1,492 1,506 1,490 0,017 27,4 27,5 27,3 27,6 27,6 27,3 27,7 27,2 0,31 32,5 32,3 32,4 32,4 32,8 31,9 32,3 32,5 0,49 32,2 32,4 32,3 32,3 32,1 32,5 T 32,5 32,1 0,17 48,6 48,5 48,4 48,7 * 48,6 48,5 48,4 48,7 * 0,092 4,27 3,95 ** 4,55 3,67 *** 3,81 4,40 *** 4,32 3,89 *** 0,068 Ydelse: Sammensætning: Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron Asynkron SEM 25,4 25,4 25,7 25,1 25,3 25,5 25,8 25,1 0,32 0,891 0,921 0,895 0,917 0,895 0,917 0,919 0,893 0,015 0,827 0,840 0,837 0,830 0,831 0,835 0,842 0,825 0,011 1,223 1,223 1,235 1,210 1,217 1,229 1,241 1,205 0,017 23,5 24,0 23,7 23,8 23,6 23,9 24,1 23,4 0,32 35,4 36,2 35,1 36,5 * 35,4 36,2 35,7 35,9 0,47 32,7 33,1 T 32,7 33,1 32,9 32,8 32,7 33,1 0,16 48,1 48,1 48,1 48,1 48,1 48,1 48,1 48,1 0,16 4,43 4,30 4,49 4,23 ** 4,07 4,65 *** 4,52 4,20 ** 0,069 T : P 0,10, * : P 0,05, ** : P 0,01, *** : P 0,001 Variation henover sæsonen Figur 2 illustrerer variationen i mælkeydelse henover sæsonen. I ingen af de 8 forsøgsuger havde græs ploiditet (Figur 2A), græs tilbud (Figur 2B)eller PBV (Figur 2C) en signifikant effekt på mælkeydelsen. De små numeriske forskelle i mælkeydelse på henholdsvis lavt og højt tilbud (Figur 2B) kan skyldes forskelle henover sæsonen i græssets kvalitet (FE/kg TS). I forsommeren var ydelsen numerisk højere for køer på højt tilbud i starten af perioden, mens det modsatte synes at være tilfældet i slutningen af perioden, især hvis perioden havde været længere. Dette skyldes sandsynligvis at græsoptagelsen på lavt tilbud har været begrænset af mængden til rådighed i starten af forsommeren, mens kvaliteten af græsset har været begrænsende i slutningen af forsommeren på højt tilbud.i starten af sensommeren var ydelsen for køer på lavt tilbud på samme niveau som for køer på højt tilbud, og der er altså kompenseret for det reducerede tilbud via en bedre kvalitet på lavt tilbud. I slutningen af sensommeren var ydelsen numerisk lavere for køer på lavt tilbud end for køer på højt tilbud, selvom kvaliteten af græsset var højere end for køer på højt tilbud. Udbuddet af græs på lavt tilbud kan derfor have været begrænsende i sensommeren. Det var overraskende at der kun var små forskelle i ydelsesforløbet mellem lavt og højt tilbud, men en mindre kontrolleret afgræsning eller længere perioder ville sandsynligvis have medført større forskelle. Der var ingen effekt af synkronisering i de fire forsøgsuger i forsommeren, selvom ydelsen var numerisk højere for den synkrone ration i de tre sidste uger. Derimod var der en signifikant (p<0.05) positiv effekt på mælkeydelse af synkronisering i de to midterste uger i sensommeren. Dette skyldes en stabil ydelse i sensommeren på den synkrone ration, mens der var et

8 Side 8 af 11 Figur 2. Variation indenfor periode i EKM ydelse (kg). A (græs ploiditet), B (Tilbud), C (PBV), D (Strategi, S-B= soja skaller morgen/byg aften, B-S= byg morgen/soja skaller aften). Kvælstof-kredsløb og balance på dyreniveau Kvælstofudnyttelsen i køerne blev beregnet som kvælstof udskilt i mælk i forhold til optag af kvælstof (Tabel 6). Køernes tilførsel til marken af kvælstof fra urin og gødning (N gød.+urin, g N/ko/dag) blev beregnet på baggrund af den samlede udskillelse af kvælstof i gødning og urin og andelen af døgnet på marken (7,5/24). Køerne optag af kvælstof på marken (N optag, g N/ko/dag) blev beregnet på baggrund af optagelse af tørstof og indhold af kvælstof i græsset, og netto fraførslen fra marken (N fraført, g N/ko/dag) blev beregnet som N optag - N gød.+urin i afgræsningsperioden (Tabel 6). Generelt blev der opnået meget høje udnyttelser af kvælstof i køerne, hvilket skyldes det lave indhold af protein i suppleringsfoderet og det lave indhold af protein i græs på højt tilbud. Græs ploiditet havde ingen signifikant effekt på køernes tilførsel og fjernelse af kvælstof til marken og køernes N-udnyttelse. Som følge af det lavere indhold af protein i græsset og en uændret ydelse forbedrede et højt tilbud køernes N-udnyttelse markant. Et højt tilbud medførte derfor at der både blev fjernet mindre kvælstof fra marken ved afgræsning, og at der blev tilført mindre kvælstof via gødning og urin. Men da faldet i optagelse af kvælstof ved at øge tilbuddet var numerisk højere (20-54 g N/ko/d) end faldet i tilførsel med gødningen og urin (5-24 g N/ko/d) medførte et højere tilbud en lavere netto fjernelse af kvælstof fra marken, især i forsommeren. Det samme var tilfældet for PBV, hvor den forbedrede N-udnyttelse kunne henføres til det reducerede optag

9 Side 9 af 11 af kvælstof på stald og ikke som for højt tilbud til et lavere optag af kvælstof på marken. Den uændrede fjernelse af kvælstof fra marken på højt PBV niveau kombineret med en højere udskillelse på marken fra gødning og urin medførte en numerisk lavere fjernelse af kvælstof fra marken sammenlignet med lavt PBV niveau. Strategien for tildeling af kraftfoder på stald havde ingen signifikant effekt på køernes udnyttelse af kvælstof. Dette skyldes, at den numerisk højere ydelse for køer på den synkrone ration som følge af en uændret optagelse på stald var ledsaget af en tilsvarende højere optagelse på græs. Som følge af den forholdsvis korte afgræsningstid var fjernelsen af kvælstof via afgræsning numerisk højere end tilførselen via gødning og urin, og netto medførte den synkrone ration derfor at mere kvælstof netto blev fraført marken. Tabel 6. Kvælstofudnyttelse, tilførsel til marken af kvælstof fra urin og gødning (N gød.+urin, g N/ko/dag), optag af kvælstof på marken (N optag, g N/ko/dag), og netto fraførslen fra marken (N fraført, g N/ko/dag) beregnet som N optag -N gød.+urin i afgræsningsperioden. Forsommer (19. maj 17. juni) Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron Asynkron SEM *** *** , *** *** T 2, *** * 9, ** * 7,7 Di. Tetra. Lavt Højt Lavt Højt Synkron Asynkron SEM * *** , T *** T 1, T * 8, * 6,5 T : P 0,10, * : P 0,05, ** : P 0,01, *** : P 0,001 Kvælstof-kredsløb og balance på markniveau Græs ploiditet havde ingen effekt på græsningsintensitet, mælkeydelse, N-udskillelse og N-balance på markniveau. Der var derimod en betydelig forskel i græsningsintensiteten i de to forsøg mellem køer på lavt og højt tilbud og en betydelig vekselvirkning med sæson (Tabel 7). I forsommeren var der en meget svag vækst på arealet med lavt tilbud, og arealet måtte derfor udvides betydeligt for at opretholde den ønskede græshøjde, hvilket sænkede græsningsintensiteten. I sensommeren var græsvæksten mere ens på lavt og højt tilbud, og for at opretholde et højt tilbud, blev græsningsintensiteten dermed lavere for køer på højt tilbud. Da mælkeydelsen ikke var påvirket nævneværdigt af behandlingerne i marken afspejledes græsningsintensiteten direkte i mælkeydelsen i kg EKM/ha/d. Derimod var indholdet af kvælstof i græsset og dermed køernes optag af kvælstof betydeligt højere på lavt tilbud end på højt tilbud i forsommeren. Da indhold af kvælstof i mælken var konstant må dette overskud af kvælstof på lavt tilbud nødvendigvis være udskilt i gødning og urin. I forsommeren opvejes den lavere græsningsintensitet ved lavt tilbud derfor af en højere udskillelse af kvælstof sammenlignet med højt tilbud, således at den samlede udskillelse er den samme for lavt og højt tilbud (0,86 kg N/ha/d). I sensommeren er forskellene i indhold af protein mellem lavt og højt tilbud lavere end i forsommeren, men da græsningsintensiteten nu er højest for køerne på lavt tilbud medfører dette en betydeligt højere udskillelse af kvælstof på lavt tilbud (0,95 kg N/ha/d) sammenlignet med højt tilbud (0,81 kg N/ha/d). N-balancen for marken i Tabel 7 indeholder ikke N-fiksering og bliver dermed negativ, og som følge af den forholdsvis korte intensive tid på græs er der fjernet mere N fra marken ved afgræsning end der er tilført via gødning og urin (1,32-1,93 kg N/ha/d). Hvis man udregner den samlede N-balance for de to perioder (2 x 28 dage) så er den lidt lavere for højt tilbud/diploid end for de øvrige behandlinger: -97 kg N/ha (lavt tilbud/diploid), -97 kg N/ha (lavt tilbud/tetraploid), -90 kg N/ha (højt tilbud/diploid), -95 kg N/ha (højt tilbud/tetraploid). Hvis man endvidere indregner bidrag fra N-fiksering og fjernelse af kvælstof via de tre slæt i

10 Peter Lund1, Karen Søegaard2 og Martin Riis Weisbjerg1 Danmarks JordbrugsFors... Side 10 af 11 løbet af sæsonen, så er den samlede N-balance positiv (15-50 kg N/ha/sæson), men meget mindre end de overskud på op til 429 kg N/ha/år, som er fundet i tidligere afgræsningsforsøg med kløvergræs og storfolde (Søegaard et al., 2001). Tabel 7. Afgræsningsintensitet, mælkeydelse, N udskillelse og N-balance på markniveau i henholdsvis forsommer og sensommer. Lavt tilbud Højt tilbud Intensitet (køer/ha) Mælkeydelse (kg EKM/ha/d) N gød.+urin (kg N/ha/d) N-balance (kg N/ha/d) Forso. Senso. Forso. Senso. Forso. Senso. Forso. Senso. Diploid 6,8 7, ,86 0,95-1,73-1,73 Tetraploid 6,4 7, ,87 0,94-1,83-1,63 Diploid 7,7 7, ,86 0,80-1,88-1,32 Tetraploid 8,1 6, ,86 0,82-1,93-1,45 Lavt PBV kombineret med højt tilbud Generelt var der få signifikante vekselvirkninger i forsøget, og derfor er kun hovedvirkningerne rapporteret. En interessant vekselvirkning er dog kombinationen af lavt PBV i suppleringsfoderet og højt tilbud i marken, hvor køerne er presset i PBV både i marken og i stalden. I nedenstående tabel er resultaterne for lavt PBV i suppleringsfoderet og højt tilbud i marken sammenlignet med de øvrige observationer, og der synes ikke at være belæg for at tilskrive kombinationen af lavt PBV i suppleringsfoderet og højt tilbud i marken en negativ effekt på mælkeydelse eller proteinydelse, men derimod en betydelig forbedring af udnyttelsen af kvælstof. Tabel 8. PBV i suppleringsfoder (g/d), PBV i rationen (g/d), EKM-ydelse (kg) og mælkeprotein (g) for køer på kombinationer af PBV og græs tilbud i henholdsvis forsommer og sensommer. PBV stald (g) PBV ration (g) EKM (kg) Mælkeprotein (g) N-udnyttelse (%) Tilbud PBV Forso. Senso. Forso. Senso. Forso. Senso. Forso. Senso. Forso. Senso. Højt Højt ,0 23, Højt Lavt ,2 23, Lavt Højt ,6 23, Lavt Lavt ,1 23, Konklusion I modsætning til tidligere forsøg havde en sænkning af suppleringsfoderets indhold af PBV udover de nuværende anbefalinger ikke en negativ effekt på mælkeydelsen på dette ydelsesniveau. Lavere PBV sænkede i dette forsøg derfor køernes udskillelse af kvælstof betydeligt og forbedrede koens N-udnyttelsen i begge afgræsningsperioder. Pga. højere græsoptagelse (eller bedre foderudnyttelse) var mælkeydelsen 0,5 kg og 0,7 kg højere på den synkrone ration i de to perioder. Under forudsætning af højere græsoptagelse havde synkronisering af nedbrydningen af kulhydrat og protein ingen effekt på koens N-udnyttelse. Græsploiditet havde ingen effekt på køerne ydelse eller kvælstofudnyttelse i koen og i marken. Tilbud i marken havde ingen effekt på køernes ydelse, sandsynligvis fordi et højere tilbud i en stor del af sæsonen blev opvejet af en tilsvarende dårligere kvalitet. Generelt blev der ved dagafgræsning fjernet betydeligt mere N ved afgræsning end der blev tilført via køernes urin og gødning, hvilket indikerer en høj udnyttelse af tiden på græs til foderoptagelse. Dette forsøg viser at afgræsningssystemer mht. mælkeydelse er særdeles robuste overfor store ændringer både i marken og i stalden. Der er dog stadig betydelige muligheder for at forbedre udnyttelsen af kvælstof både i stalden og i marken. Samtidig er vækstforløbet gennem sæsonen meget påvirkelig af det valgte system. Referencer Det Dyreetiske Råd (2006). Udtalelse om malkekvæg, Justitsministeriet, 40 s.

11 Peter Lund1, Karen Søegaard2 og Martin Riis Weisbjerg1 Danmarks JordbrugsFors... Side 11 af 11 Miller, L.A.,Moorby, J.M., Davies, D.R., Humphreys, M.O., Scollan, N.D., MacRae, J.C., Theodorou, M.K. (2001). Increased concentration of water-soluble carbohydrate in perennial ryegrass (Lolium perenne L.): milk production from late-lactation dairy cows. Grass Forage Sci., Søegaard, K., Lund, P., Vinther, F., Petersen, S.O., Aaes, O. (2001). Afgræsning med malkekøer. Betydning af kløveriblanding, PBV- og AAT-niveau i kraftfoder, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N 2 -fiksering for udbytter og N-balancer. DJF Rapport, Markbrug, nr. 51, 103 pp. Røjen, B.A., Raun, B.M.L., Lund, P., Kristensen, N.B. (2006). Udnyttelse af koens N-recirkulering til optimering af N-udnyttelse. Intern rapport nr. 46 (Husdyrbrug), Danmarks JordbrugsForskning, KvægInfo nr.: 1644 Dansk Kvæg