Processerne vedrørende specialundervisning og støtteressourcer fra Fag undervisning og fag Dagtilbud fortsætter til sommer 2011.

Transkript

1 Handleguide for perioden Handleguiden blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d. 11. juni [ ] Handleguiden har således været gældende i en årrække, og der er nu i HRI-regi, i forbindelse med det øgede samspil på børne- og ungeområdet, udarbejdet en procesplan for såvel evaluering som udarbejdelse af en ny handleguide. Det er imidlertid vigtigt, at den nuværende handleguide fortsat er gældende som samarbejdsgrundlag i mellem relevante fagsekretariater og aftaleholdere frem til vedtagelsen af den nye handleguide. Der arbejdes med sårbare børn og unge med baggrund i principperne i handleguiden som skal ses som udtryk for det politisk vedtagne serviceniveau på området. Handleguiden sikrer, at sårbare børn og unge får en relevant og hurtig hjælp uafhængig af fra hvilket fagsekretariat hjælpen skal ydes. Børne- og Ungerådgivningen planlægger fortsat med hensyn til lokalmøder. Lokalmøderne gennemføres decentralt jævnfør intentionerne i handleguiden. Der gennemføres fra BUR s side fortsat åben anonym rådgivning. Processerne vedrørende specialundervisning og støtteressourcer fra Fag undervisning og fag Dagtilbud fortsætter til sommer De decentrale aftaleholdere er fortsat initiativtagere og mødeledere ved lokalmøderne. Der skal fortsat underrettes under henvisning til børnelinjen. Borgerne modtager ydelserne fra fagsekretariater og aftaleholdere jævnfør opgavefordelingen i børnelinjen. HRI har igangsat en proces, der evaluerer, hvorfor der henvises til denne. Den sammenhængende børne- og ungepolitik for perioden 2010-sommer 2011 [ ] Kommunalbestyrelsen ( 13 udvalget) vedtog d. 9. oktober 2006 den sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken har således været gældende siden kommunes start. Politikken er således gældende, og der er i HRI-regi iværksat en procesplan som munder ud i, at kommunalbestyrelsen i sommeren 2011 vedtager en ny. Der arbejdes med baggrund i børnelinjen i handleguiden og snittet mellem primær forebyggelse og sekundær forebyggelse fastholdes. Snittet mellem primær og sekundær forebyggelse tydeliggøres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 1, 2 og 3 dokumenteres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 4 og 5 dokumenteres. Der arbejdes i foråret 2011 med at sikre målbare indikatorer som på sigt kan danne baggrund for brugbar opfølgning, dokumentation og evaluering. Der afrapporteres i maj 2011 til fagudvalget de faktatal, der skal danne udgangspunkt for indsatserne, når den nye handleguide træder i kraft og efterfølgende skal evalueres. Familierådslagning I respekt for intentionerne i barnets reform vedrørende tidlig indsats og involvering af børnene selv ses Familierådslagnig som en metode, der skal fastholdes og fortsat implementeres. Metoden sikrer blandt andet, at barnets retskrav om involvering imødekommes. Mål: Der gennemføres familierådslagninger i 10% af de sociale sager.. Det er målet, at minimum 70% af de børn/unge, der har modtaget et familierådslagningsforløb udtrykker, at de er særdeles tilfredse eller tilfredse med børne- og ungerådgivningens indsats og tilbud om familierådslagning. FMK Aftaleportal Side 1 af 14 sider 24. november 2010

2 I de almindelige sociale sager forventes det, at der er rådslagninger i mere end 10% af sagerne. På handicap- og psykiatriområdet er målet, at alle nyoprettede sager fra 2011 starter med en familierådslagning. Fagsekretariatet sikrer løbende uddannelse af nyansatte i metoden, ligesom der med mellemrum laves opfølgningsforløb. Der laves et specielt uddannelsesforløb for socialrådgiverne i handicapteamet. Der udleveres som afslutning på hver rådslagning et spørgeskema til det barn som rådslagningen har omhandlet. Alle socialrådgivere benytter sig af metoden. Der laves årligt i januar en brugerundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen fremlægges for Børne- og Ungeudvalget i februar. Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK. Intentionerne i nuværende og kommende handleguide. Intentionerne i barnets reform. Anbringelsesområdet og inklusion. Mål: Antal anbragte børn i og udenfor kommunen er i januar 2010 fordelt således: 61% anbragt i kommunen og 39% anbragt udenfor kommunen. Det er målet at minimum 70% af de anbragte børn ved udgangen af nuværende valgperiode skal være anbragt / inkluderet i kommunen. Mål: 10% af de børn der er anbragt i plejefamilier skal i januar 2012 være anbragt i netværksplejefamilier. Mål: Ved valgperiodens slutning er der etableret egne kommunale pladser til anbringelse af minimum 40 børn i kommunens egne børnehuse og kommunalt ansatte plejefamilier. Der henvises til Fag-U s indsatser i forhold til at etablere og udvikle undervisningstilbud, der vil medføre at flere får en ungdomsuddannelse og som sikrer, at det øgede antal sårbare børn og unge der inkluderes i Faaborg-Midtfyn Kommune får tilbudt et relevant undervisningstilbud. I den lovpligtige børnesamtale giver børnene udtryk for, at de ikke føler sig ekskluderet og de er glade for den undervisning de deltager i. Der fremlægges statistik på det samlede område 2 gange om året. Af statistikken fremgår det, hvilke anbringelsesformer der p.t. anvendes. Det fremgår ligeledes af afrapporteringen, hvilke børn, der ikke har kunnet findes anbringelsesmuligheder til i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Mål: Fagsekretariatet vil i slutningen af 2011 ved systematisk gennemgang af de iværksatte undersøgelsesforløb for 2011 opgøre tidsforbruget pr. undersøgelse. Målet er, at undersøgelsestiden er på maksimalt 4 måneder. Ved de månedlige kontorstatusopfølgninger følges sagsflowet. Det kan dokumenteres, at familie og børn har været aktivt medinddraget i undersøgelsesfasen. Fagsekretariatet vil via ledelsestilsynet interviewe 20 vilkårligt valgte familier for at dokumentere den oplevede kvalitet. Gruppelederne afrapporterer til fagsekretariatet ved årets udgang. Kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet Pædagogisk FMK Aftaleportal Side 2 af 14 sider 24. november 2010

3 Psykologisk Rådgivning Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er der i 2010 udviklet koncept til kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet i relation til koncernmålet værdi for borgerne. At den oplevede brugerkvalitet løbende bringes i spil som inputs til læring og derved bliver en integreret del af PPR s fortsatte kvalitetsudvikling. Koncept færdigudvikles i samarbejde med HR&I. Dynamisk og dialogisk kvalitetsopfølgning målrettet borgerne jf. koncept. Minimum 80% af de adspurgte borgere oplever nogenlunde eller høj tilfredshed i samarbejdet med PPR. Kvalitetsopfølgningen foregår som en dynamisk proces, der igangsættes primo 2011 og implementeres herefter i den daglige PPR drift. Psykologiens rolle og betydning i PPR s arbejde Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er formålet med PPR: Pædagogisk psykologisk rådgivning jf. Folkeskoleloven Understøttelse af inklusion i normalsystemet via konsultativ bistand og rådgivning. Pædagogisk psykologisk vurdering og udredning, jf. Folkeskoleloven. At PPR kommer til at spille en central rolle i forhold til at understøtte det inkluderende arbejde på børne- og ungeområdet i FMK Blandt andet: Ved inddragelse af pædagogisk og psykologisk (bio-social) viden og metoder som baggrund for understøttelse af de pædagogiske tiltag på børne- og ungeområdet i FMK. Forebyggende niveau: Gennem vidensdeling og konsultative processer. Foregribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Indgribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Og gennem understøttelse af de tværfaglige processer i børne- og ungeområdet i FMK (basisteam i BUR, handicapområdet, lokalmøder m.m.) PPR s udredninger indgår i stigende grad som forståelsesbrikker i institutionernes og skolernes pædagogiske indsatsplaner omkring sårbare børn og unge. Derfor inkluderes flere børn i normalsystemet. Løbende tæt dialog og status med fagsekretariaterne Dagtilbud Børn og Undervisning. Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Det er målsætningen med reformen at understøtte børn og unges mulighed for trivsel og for at få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt, selvstændigt voksenliv. Det er målet, at flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere FMK Aftaleportal Side 3 af 14 sider 24. november 2010

4 oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lignende. Endelig har reformen et mål om at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren i deres problemer mindskes ved, at man sætter tidligere ind i forløbet. ne drejer sig således om 4 hovedområder: - tryghed i opvæksten - børn- og unges klagerettigheder - tidlig indsats - kvalitet i indsatsen Med baggrund i ovenstående skal den reviderede udgave af handleguiden således indeholde en beskrivelse af, hvordan vi kommer i mål i forhold til ovenstående 4 hovedpunkter. Der skal udarbejdes skalleringer (kategorisering af børnenes behov) sådan, at det tydeliggøres, hvornår der arbejdes primært forebyggende og hvornår fagsekretariat BUR via en socialfaglig 50-undersøgelse også arbejder med barn og familie. Disse skalleringer vil såvel kunne bruges til at tydeliggøre, hvornår indsatserne træder i kraft, men ikke mindst vil de kunne dokumentere effekten af indsatserne på det sekundært forebyggende område. Der henvises til skemaet vedrørende intentionerne i handleguiden/underretningerne. Med baggrund i skalleringerne vil der kunne måles på såvel antal sager som effekten af aktiviterne af det forebyggende arbejde såvel i den primære som i den sekundære sektor. Vedr. underretningerne afrapporteres der pr , pr. 30.6, pr og til udvalget. Hyppigheden af afrapporteringsformen i forhold til handleguidens intentioner skal drøftes med politikerne. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Mål: Der måles på antal underretninger. Kvartalsvist opgøres hvor underretningerne kommer fra. Målet er, at afgørelsen træffes indenfor maks. 28 dage fra underretningen er modtaget. Jf. Servicelovens krav. En gang årligt afholder BUR dialogmøde med relevante decentrale aftaleholdere om emnet underretning. Underretteren oplever, at modtage information om det videre forløb jf. intentionerne i Barnets reform. Opgørelsen fremlægges for Fagudvalget. Det dokumenteres, hvor mange underretninger der lukkes med baggrund i, at opgaveløsningen tilbagevises til den primære forebyggelse i normalsystemet (barnet er i kategori 2 eller 3 på trivselslinjen) eller med baggrund i et råd- og vejledningsforløb i BUR. Der måles løbende på tiden fra underretningen er modtaget til der træffes en forvaltningsretslig afgørelse om enten at lukke sagen eller starte en socialfaglig undersøgelse. Forældretilfredshed Fagsekretariat Børn - Dagtilbud Der blev i 2010 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet med henblik på at måle forældrenes tilfredshed indenfor tre kategorier, hhv. kommunens serviceniveau, den pædagogiske praksis i institutionen og graden af inklusion i hverdagen. Undersøgelsens resultat viste, at tilfredsheden med kommunens serviceniveau er lidt lavere end tilfredsheden med den pædagogiske praksis i institutionen og graden af inklusion i hverdagen. Undersøgelsen viser, at det særligt er sommerferielukningen, som forældrene er utilfredse med. Således er tilfredshedsscoren for sommerferielukningen på 3,2 i undersøgelsen for Målet for 2011 er, at tilfredsheden med sommerferielukningen er min. 3,2 FMK Aftaleportal Side 4 af 14 sider 24. november 2010

5 Tilfredsheden vurderes på en skala fra 1-5 hvor 1 er den laveste tilfredshed og 5 er den højeste tilfredshed. Gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse i alle dagtilbud. Gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse i Inklusion - kvalitetskontrakt Fagsekretariat Børn - Dagtilbud En del af kommunens ressourcer til støtte efter Dagtilbudsloven bliver i 2011 fordelt mellem almeninstitutionerne for at understøtte en tidlig og inkluderende indsats. Institutionen skal udarbejde en indsatsplan for de børn, der efter en konkret faglig vurdering har behov for støtte. Indsatsplanen skal beskrive den tidlige og forebyggende indsats, som institutionen og familien har aftalt og det er en forudsætning for ansøgning om plads i kommunens øvrige støttetilbud, at der foreligger en indsatsplan for barnet. Målet for 2011 er, at der foreligger en indsatsplan for alle børn, hvortil der ansøges om plads i kommunens støttetilbud. I takt med, at almentilbuddene i kommunen bliver mere inkluderende er det endvidere tanken, at færre børn skal ekskluderes til specialtilbud efter Servicelovens 32. Målet for 2011 er, at antallet af børn, der tilbydes et specialtilbud efter Servicelovens 32 fastholdes på samme niveau som i en sker som en del af den generelle afrapportering af aftalen for Flere unge i ungdomsuddannelse Fagsekretariat Børn - Undervisning [ ] Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne bakker op om den enkelte elev og arbejder med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning og bliver udfordret ud fra de forudsætninger og kompetencer, den enkelte elev rummer. Det er vigtigt, at der arbejdes mod, at alle elever bevarer motivationen for og lysten til at lære under hele skolegangen, således at de er uddannelsesparate i forhold til ungdomsuddannelserne. Fagsekretariat for Undervisning understøtter skolerne i dette arbejde. Derfor vil der blive arbejdet målrettet med at øge andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse. Endelig vil Faaborg-Midtfyn Kommune deltage i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge. At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. At give eleverne de nødvendige forudsætninger, så mindst 95 pct. af alle unge er i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 måneder fra folkeskolens ophør. Skolerne og Fagsekretariat for Undervisning arbejder med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning, som er en vigtig indsats for at forfølge målsætningen om at øge andelen af unge i ungdomsuddannelser. en handler om, at den enkelte skole og Fagsekretariat for Undervisning bakker op om den enkelte elev og arbejder med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning og bliver udfordret således, at de når de optimale faglige og sociale kompetencer. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge. i forhold til målsætningerne: FMK Aftaleportal Side 5 af 14 sider 24. november 2010

6 Uddannelsesfrekvens opgjort af UU sydfyn - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét. Arbejdes der med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning? Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Center-rådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelses-vejledning som i børne- og undervisningsudvalget Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Centerrådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelsesvejledning som i børne- og undervisningsudvalget. Uddannelsesfrekvensen vil blive offentliggjort i kvalitetsrapporten Uddannelsesfrekvensen vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Udvikling af almen og specialundervisning vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Nedbringelse af elevfravær Fagsekretariat Børn - Undervisning [ ] Det samlede elevfravær har været stigende over en årrække. Det er vigtigt, at kommunens børn får en uddannelse og derfor af afgørende betydning, at de følger det undervisningsforløb folkeskolen tilbyder. Det er her grundstenene for den videre lærdom lægges. Desværre bliver for mange børn og unge væk fra skole og derved mistes muligheden for at lære og udvikle sig. Der skal derfor arbejdes målrettet at nedsætte fraværet. Målet er at nedbringe elevernes samlede fravær på den enkelte skole og for skolerne under ét til 5 pct. ved udgangen af skoleåret 2012/2013. Fagsekretariat for Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær over for skolens ledelse. Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber til at nedbringe elevfraværet. Skolebestyrelserne drøfter elevernes fravær og opstiller konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. i forhold til målsætningerne: Den samlede elevfraværsprocent i elevadministrationssystemet (TEA) - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét i forhold til indsatser: Skolens ledelse har fået præsenteret lovgivningen vedr. elevfravær og løser opgaven vedr. ulovligt elevfravær i overensstemmelse med retningslinierne på området. Skolerne har understøttet af Fagsekretariat for Undervisning opsamlet og udvekslet gode erfaringer og redskaber omkring nedbringelse af fravær. Skolebestyrelserne har drøftet elevfravær og udarbejdet principper for nedbringelse af fraværet. Skolerne oplyser i kvalitetsrapport , hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. Elevfraværet vil blive offentliggjort i den årlige kvalitetsrapport Elevfraværet vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Forbedring og forenkling af kommunens og foreningernes administration i forbindelse med tilskud og afregning. Fagsekretariat Plan og Kultur FMK Aftaleportal Side 6 af 14 sider 24. november 2010

7 [ ] Der bruges mange ressourcer på servicering af foreninger og aktivitetsudbydere. Samtidig synes foreningerne også, at de skal bruge en del tid på administration i forhold til at få tilskud og aflægge regnskaber m.v. Det vurderes, at der ved en digitalisering og ved implementering af en ny tilskudsordning kan ske en forenkling af både kommunens og foreningernes administration. Der skal udvikles og implementeres et modul til Fritidsportalen, hvori foreningerne on-line kan fremsende nødvendige oplysninger til brug for beregning af deres forskellige tilskud samt afregninger i forbindelse med deres aflægning af regnskaber. Der skal udvikles en ny tilskudsordning, der kan forenkle foreningernes og kommunens administration, og som samtidig kan motivere til yderligere aktivitet. Der udvikles og implementeres et modul i fritidsportalen, der giver foreningerne mulighed for at indtaste nødvendige oplysninger on-line på nettet. Der udvikles en ny Faaborg-Midtfyn ordning - medlems og aktivitetstilskudordningen, der skal forenkle administration og motivere til flere aktiviteter. Modellen udvikles i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget. 90 % af alle ansøgninger om tilskud vil fra medio 2011 ske via Fritidsportalen. Folkeoplysningsudvalget har behandlet og anbefalet en ny tilskudsordning for medlems og aktivitetstilskud til vedtagelse i Kommunalbestyrelsen i Kommunalbestyrelsen har behandlet og vedtaget en ny medlems- og aktivitetstilskudsordning. Der afrapporteres i forbindelse med evaluering af aftalen. Bruger og borgerresultater Fagsekretariat Pleje og Omsorg Styrke indsatsen og kvaliteten på Ældreområdet. 90% af brugerne på hjemmeplejeområdet er tilfredse med den praktiske hjælp og personlige pleje. Der skal udvikles en metamodel for tilfredshedsundersøgelser og kvalitetsvurderinger på følgende områder: Tilsynsrapporter på plejecentre Kostområdet Kvalitetsstandarder Tilsynsrapporter på plejecentre. Der gennemføres årligt embedslægetilsyn, uanmeldte kommunale tilsyn. Fagsekretariatet igangsætter og understøtter en proces, der i samarbejde med plejecentrene udvikler en kvalitetsmodel for plejecentrene. Kostområdet. Der foretages løbende kvalitetskontrol på området, dels ved interne procedure men også via ældrerådets nedsatte madpatrulje. Ligeledes indgår resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen. Fagsekretariatet igangsætter og understøtter en proces, der i samarbejde med kostområdet udvikler en kvalitetsmodel for kostområdet. FMK Aftaleportal Side 7 af 14 sider 24. november 2010

8 Kvalitetsstandarder. Der foretages jvf ovenstående en årlig opfølgning på kvalitetsmål i kvalitetsstandarderne. På baggrund heraf finder den årlige politiske revision af kvalitetsstandarderne sted i november måned. Tilsynsrapporter på plejecentre. Der skal være udviklet en metamodel for tilfredshedsundersøgelser og kvalitetsvurdering senest ved udgangen af Kostområdet. Der skal være udviklet en metamodel for tilfredshedsundersøgelser og kvalitetsvurdering senest ved udgangen af Kvalitetsstandarder. Der er foretaget en årlig opfølgning på kvalitetsmål i kvalitetsstandarderne. Resultaterne af indsatsområderne forelægges socialudvalget. Ministermål 1 beskæftigelsesområdet Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Mål: jobcentret skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Udfordringer: et stigende antal ledige i kommunen en risiko for stigende langtidsledighed at sikre arbejdsstyrken på længere sigt flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet en risiko for stor tilbagetrækning af ældre fra arbejdsmarkedet opretholde rettidighed for både samtaler og tilbud støtte de ledige i at finde mulige jobåbninger målrettet aktivering opkvalificering ved brug af virksomheds-praktikker og løntilskud øge uddannelsesniveauet i arbejdskraft-reserven øget fokus på voksenlærlingeordningen tidligt og kvalitativt visitationsprojekt af 4 ugers varighed for kontanthjælpsmodtagere brug af partnerskabsaftaler, m.v. ved 2 årigt forløb med intensive virksomhedsbesøg (LBR) Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1050 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 4 pct. fra december 2009 til december Der foretages løbende opfølgning i samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark i form af resultatrevisionen, der fremlægges i LBR og B-og A udvalget Ministermål 2 beskæftigelsesområdet Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked FMK Aftaleportal Side 8 af 14 sider 24. november 2010

9 Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentret skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Udfordringer: minimere tilgangen af borgere til ledighedsydelse og fleksjob minimere tilkendelse af førtidspension indenfor lovens rammer Tidlig indsats i sygedagpengeforløb Opprioritering af arbejdsfastholdelse Tidlig og målrettet brug af aktive tilbud øget virksomhedsrettet indsats øget fokus på uddannelse og revaliderings-muligheder øget fokus på optimal parallelindsats fastholde eksisterende fleksjobbere i arbejde social mentorordning (LBR) Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3510 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. til 0 % pct. fra december 2009 til december Der foretages løbende opfølgning i samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark i form af resultatrevisionen, der fremlægges i LBR og B-og A udvalget Ministermål 3 beskæftigelsesområdet Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Udfordringer: Markant stigende ungdomsarbejds-løshed lavt uddannelsesniveau i kommunen manglende uddannelse er tit lig kontanthjælp andre problemer end ledighed opdyrkning af lære-/praktik- og løntilskudspladser intensivering af mentor-ordninger, herunder sociale mentorordninger øget samarbejde med UU parallelindsats i forhold til sundhed og handicap tidligt og kvalitativt visita-tionsprojekt af 4 ugers varighed for kontant-hjælpsmodtagere Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 898 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 4,7 pct. fra december 2009 til december FMK Aftaleportal Side 9 af 14 sider 24. november 2010

10 Der foretages løbende opfølgning i samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark i form af resultatrevisionen, der fremlægges i LBR og B-og A udvalget. Ministermål 4 beskæftigelsesområdet Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Udfordringer: Dette ministermål er ikke af den store betydning for kommunen, da der er tale om en meget lille del af den samlede målgruppe i jobcenteret. Oprettelse af en særlig flygtninge- indvandrergruppe i jobcenteret, der fokuserer på en indsats baseret på virksomhedsrettet aktivering kombineret med sprogundervisning. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 260 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 5,7 pct. fra december 2009 til december Der foretages løbende opfølgning i samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark i form af resultatrevisionen, der fremlægges i LBR og B-og A udvalget. Forløbskoordination Fagsekretariat Sundhed og Handicap Sundhedslovens 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Målgruppen er den særligt sårbare patient / borger, hvor situationen kompliceres af en eller flere kroniske lidelser eksempelvis hjertesygdomme, KOL, diabetes, væsentlige gener i bevægeapparatet, autoimmune sygdomme og forskellige kræftformer og hvor patientens evne til at håndtere sin kroniske sygdom er ringe/nedsat. At indsatserne integreres og koordineres på tværs. At der sættes fokus på de sundhedsmæssige problemstillinger, der særlig har betydning for den pågældende patient. At patientens og dennes netværkets egen evne støttes til at mestre situationen. At patientens selvstændige livsførelse og deltagelse i samfundet understøttes. Henvisning til forløbskoordinatoren foregår gennem praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling eller kommunale sagsbehandlere samt sundhedspersonale, men kan også komme gennem henvendelse fra patienten eller dennes pårørende (opsøgende funktion). Efter telefonisk eller elektronisk henvisning kontakter forløbskoordinatoren patienten/borgeren med henblik en afklaring og en eventuel aftale om et videre forløb. Ved første besøg lægges en individuel plan i samarbejde med patienten/borgeren. Aftalen dokumenteres i kommunens omsorgssystem og formidles elektronisk efter aftale til henvisende instans med forventelig mål og varighed på indsats fra forløbskoordinator (under hensyntagen til: Lov om patienters retstilling ). Ved afslutning udarbejdes i samarbejde med patienten/borgeren en kort evaluering/status med aftalte videre anbefalinger og. Disse formidles efter aftale ligeledes elektronisk til henvisende instans (jf. Lov om patienters retstilling ). Forløbskoordinatoren udarbejder i samarbejde med borgeren en plan med udgangspunkt i dennes situation, behov, ønsker og mål. Vejledning vil tilrettelægges individuelt efter denne plan. Med fokus på den særligt sårbare patient vil forløbskoordinatoren støtte borgeren i: Kontakten til den kommunale forvaltning, det involverede sundhedspersonale og praktiserende/behandlende læge. FMK Aftaleportal Side 10 af 14 sider 24. november 2010

11 Handleplan udarbejdet af den behandlende læge. Vejen gennem systemet/sundhedsvæsenet. Koordinering af forløb internt og eksternt. Patientens evne til at klare sig selv understøttes - selvmonitorering og selvbehandling. Konkrete og uoverskuelige problemstillinger herunder angst og depression At patienten senest 1 uge efter henvisning bliver kontaktet af forløbskoordinatoren med henblik på aftale om plan og vejledning. At patienten modtager vejledning hurtigst muligt og senest fra 2 uger efter henvisning. At min. 85 % af patienterne er tilfredse med vejledningsforløbet. At patienten bliver mere bevidst om sin egen evne til at mestre en situation (egenomsorgskapacitet). At patienten bliver mere opmærksom på de faktorer/symptomer, der har en betydning for at kunne leve godt med sin kroniske lidelse. (selvmonitorering og behandling) I forbindelse med evaluering af projekt patientrettet forebyggelse til borgere vil indgå en vurdering af antallet af borgere der kan modtage forløbskoordination. Kvalitetsmålene følges op via statistikker og brugertilfredshedsundersøgelse. Der arbejdes løbende med kvalitetssikring i form af indhentning af status fra praktiserende læge. Forløbskoordination indgår i den samlede evaluering af projekt patientrettet forebyggelse til borgere. Hjemtagelse af VSU Fagsekretariat Sundhed og Handicap Det er besluttet at hjemtage voksen special undervisning i forbindelse med budget At borgeren oplever sammenhæng i forløbet og mellem de forskellige ydelser. At borgerne udtrykker tilfredshed med forløbet. At 60 % af borgerne, der er påbegyndt et 1. forløb endeligt kan afsluttes ved evalueringen og ikke har behov for yderligere forløb. Henvendelse og ansøgning sker ved udfyldelse af særskilt ansøgningsskema Udfyldes evt. i samarbejde med sagsbehand-ler, terapeut, pædagog el. lignende og afleveres til sagsbehandler, som skal visitere. Sagsbehandler afsender afgørelse til borger og til Job & Aktiv. Job & Aktiv indskriver og tildeler det nøjagtige antal timer indenfor rammen og giver tilbagemelding til borger og sagsbehandler m opstartsdato og time-antal. Der visiteres for et halvt år ad gangen. Visitationen foregår løbende i forår og efterår ansøgningsfrist er hhv. 1. maj og 1. nov. for opstart hhv. pr. august og pr. januar. VSU-undervisningen bevilliges i korte afgrænsede forløb med et klart udviklingssigte. Ligeledes vil Faaborg-Midtfyn Kommune være opmærksomme på afgrænsningen til ydelser efter Servicelovens , som et eventuelt alternativt, varigt tilbud. I særlige tilfælde kan der (i samarbejde med BUR) også gives voksenspeci-alundervisning til unge under 18 år, som opfylder undervisningspligten og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lov-givning. Voksenspecialundervisningen får base i Hillerslev Landsbycenter, Kirkegyden 1, 5750 Ringe. Undervisningen af senhjerneskadede vil fortrinsvis foregå i Hillerslev. For de øvrige målgrupper vil undervisningen foregå på de relevante institutioner. Der vil i særlige tilfælde være mulighed for undervisning i eget hjem. 75 brugere på årsbasis undervisningstimer på årsbasis. Individuel kostvejledning Fagsekretariat Sundhed og Handicap FMK Aftaleportal Side 11 af 14 sider 24. november 2010

12 Sundhedslovens 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Målgruppe: Borgere for hvem fejlernæring udgør en væsentlig sundhedsrisiko på grund af én eller flere kroniske lidelser eksempelvis diabetes, hjertesygdomme, KOL, væsentlige gener i bevægeapparatet, autoimmune sygdomme og forskellige kræftformer. Borgeren/familien skal være motiveret for at gennemføre en kostændring Kostvejledningens formål er, at borgeren opnår bedst muligt udgangspunkt for en livsstilsændring som er en forudsætning for at bevare eller forbedre borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Formålet er desuden at støtte borgerens selvstændige livsførelse og deltagelse i samfundet samt at fremme borgerens livskvalitet. Henvisning til individuel kostvejledning kan ske via praktiserende læge. Vurdering af henvisning og visitation til individuel kostvejledning foretages af det mobile sundhedscenters koordinator og kostvejleder i fællesskab. På baggrund af henvisningen udarbejder (og gennemfører) klinisk diætist i samarbejde med borgeren en plan for vejledningen med udgangspunkt i dennes situation, behov, ønsker og mål. Der gives et antal vejledninger efter individuel vurdering á 45 min. max. 5 gange. Hertil lægges udarbejdelse af kostplan svarende til en vejledning. Ydelsens omfang fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Procedure for vejledningsforløb:- - For hver henvisning vurderes om vedkommende er indenfor målgruppen som kan få individuel vejledning - Ved afslag gives skriftligt afslag med begrundelse. - Ved bevilling lægges en individuel plan i samarbejde med patienten. - Alle vejledningsforløb afsluttes med en evaluering/status sammen med patienten med samtidig plan/perspektiv for fremtiden. - Ved samtykke sendes status til praktiserende læge. - At borgeren senest 1 uge efter henvisningen bliver kontaktet af en klinisk diætist med henblik på aftale om plan og vejledning - At borgeren modtager vejledning hurtigst muligt og senest én måned efter henvisningen er modtaget. - At min. 85 % af borgerne er tilfredse med vejledningsforløbet. - At borgeren fastholder en nødvendig kostændring. - Der ydes årligt 200 vejledninger til i alt 50 borgere. Kvalitetsmålene følges op via statistikker og brugertilfredshedsundersøgelse. Der arbejdes løbende med kvalitetssikring i form af indhentning af status fra praktiserende læger. Individuel motionsvejledning Fagsekretariat Sundhed og Handicap Sundhedslovens 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Målgruppe: Borgere for hvem manglende motion udgør en væsentlig sundhedsrisiko på grund af én eller flere kroniske lidelser eksempelvis diabetes, hjertesygdomme, KOL, væsentlige gener i bevægeapparatet og autoimmune sygdomme. Borgeren/familien skal være motiveret for at ville motionere mere. Motionsvejledningens formål er, at patienten opnår bedst muligt udgangspunkt for en livsstilsændring som er en forudsætning for at bevare eller forbedre borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Formålet er desuden at støtte borgerens selvstændige livsførelse og deltagelse i samfundet samt at fremme borgerens livskvalitet. Henvisning til individuel motionsvejledning skal ske via praktiserende læge. Vurdering af henvisning og visitation til individuel motionsvejledning foretages af det mobile sundhedscenters koordinator og motionsvejleder i fællesskab. På baggrund af henvisningen udarbejder (og gennemfører) fysioterapeut i samarbejde med borgeren en plan for FMK Aftaleportal Side 12 af 14 sider 24. november 2010

13 vejledningen med udgangspunkt i borgerens situation, behov, ønsker og mål. Motionsvejledningen vil typisk foregå i en afgrænset periode, der vurderes individuelt. Motionsvejledningen ydes af uddannet fysioterapeut. Der gives et antal vejledninger efter individuel vurdering á 45 min. max. 5 gange. Procedure for henvisning: - For hver henvisning vurderes om vedkommende er indenfor målgruppen som kan få individuel vejledning - Ved afslag gives skriftligt afslag med begrundelse. - Ved bevilling lægges en individuel plan i samarbejde med patienten. - Alle vejledningsforløb afsluttes med en evaluering/status sammen med borgeren med samtidig plan/perspektiv for fremtiden. - Ved samtykke sendes status til praktiserende læge. - At borgeren senest 1 uge efter henvisningen bliver kontaktet af en fysioterapeut med henblik på aftale om plan og vejledning - At borgeren modtager vejledning hurtigst muligt og senest 4 uger efter henvisningen er modtaget - At min. 85 % af borgerne er tilfredse med vejledningsforløbet. - At borgeren fastholder en nødvendig motionsvane. - Der ydes årligt 200 vejledninger til i alt omkring 50 borgere. Kvalitetsmålene følges op via statistikker og brugertilfredshedsundersøgelse. Der arbejdes løbende med kvalitetssikring i form af indhentning af status fra praktiserende læger. Styrke alkoholbehandlingen Fagsekretariat Sundhed og Handicap Der er behov for at reducere skadevirkningerne af alkohol med en styrkelse af indsatsen på alkoholområdet. Alkoholbehandlingen hjemtages fra januar 2011 og implementeres organiseret under socialpsykiatrien. En samlet og koordineret alkoholstrategi foi FMK godkendes i Kommunalbestyrelsen i januar Alkoholbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår samarbejdsaftaler med interne og eksterne samarbejdspartnere. Dette for at styrke fokus på problemstillinger omkring alkohol lokalt og synliggør, hvilke ressourcer Alkoholbehandlingen stiller til rådighed for samarbejdspartnere: Aftale om særligt samarbejde med Det Mobile Sundhedscenter om tidlig intervention og særlig sundhedsfremmende indsats. Aftale om særligt samarbejde med socialpsykiatrien om behandling af dobbeltdiagnose problematikker samt efterværn. Samarbejde med praktiserende læger om særligt fokus på alkohol og sygdom. Samarbejde med den øvrige alkoholbehandling på Fyn om fælles kompetenceudvikling m.v. Samarbejde med Jobcentre om intervention i forhold til alkohol, ak-tiveringsprojekter og særligt udsatte grupper. Samarbejde med Produktionsskoler og SSP-samarbejdet om særlig indsats overfor unge. Samarbejde med BUR og Den Kommunale Sundhedstjeneste i for-hold til børn i alkoholfamilier. Alkoholbehandlingen yder i et vist omfang og efter aftale konsulent-bistand til sine samarbejdspartnere. Faaborg-Midtfyn Kommune tilstræber alkoholbehandling i gennemsnit foregår over et forløb på omkring 4 måneder (ca. 120 dage). Der gennemføres løbende tilfredshedsundersøgelser vedrørende behandlin-gen: 80 % af patienterne fastholder kontakten til Alkoholbehandlingen fra den første henvendelse til kortlægning og behandling iværksættes. 60 % af alle patienterne fastholdes i behandling indtil planlagt afslut-ning. 90 % af alle patienter skal inden for en måned efter 1. henvendelse være drøftet på teammøde i behandlergruppen. Der er fokus på eventuelle børn i 100 % af behandlingsforløbene. 100 % af alle patienter der er i behandling, drøftes på teamkonferen-ce hver 3. måned. 25 % af patienterne, der har gennemført et behandlingsforløb, skal ét år efter endt behandling være i afholdenhed eller overholde Sund-hedsstyrelsens anbefalinger for ugentligt forbrug af antal genstande. Implementeringen af alkoholbehandlingen evalueres på dialogmøde med institutionslederne i november Byggesager Kort sagsbehandlingstid ved behandling af byggesager. Fagsekretariat Teknik FMK Aftaleportal Side 13 af 14 sider 24. november 2010

14 en for sagsbehandlingstider er: Anmeldelsessager uden dispensation 2 uger Enkeltboliger og tilbygninger uden dispensation 4 uger Erhverv, institutioner, større bebyggelser 6 uger (Forudsætning: at der foreligger fyldestgørende ansøgningsmateriale og nødvendige tilladelser fra øvrige myndigheder) Fokus på det tværgående samarbejde mellem de tekniske områder, så sagerne så vidt muligt helhedsbehandles. LEAN Borgerinformation Jævnlig opfølgning på sagsbehandlingstid Klima Klima Fagsekretariat Teknik Kommunen reducerer klimabelastningen ved at ændre adfærd, og kommunen forsøger at påvirke andre til at ændre adfærd Teknik- og Miljøudvalget beslutter kommunens engagement. Kurveknækkeraftale KL s klimanetværk Grøn diplomordning Earth Hour Miljøgodkendelser Sagsbehandling i miljøafdelingen Kort sagsbehandling, miljøgodkendelser Mere vægt på fyldestgørende ansøgninger Fagsekretariat Teknik Sagsbehandlingstid for landbrugsgodkendelser skal overholde de nye krav i Husdyrgodkendelsesloven. Sagsbehandlingstiden for industrigodkendelser skal være under 6 måneder fra fyldestgørende ansøgning. FMK Aftaleportal Side 14 af 14 sider 24. november 2010