Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen
|
|
- Ernst Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med evaluering- og kvalitetssikring. Dette arbejde sker med henblik på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle skolens uddannelser og undervisning samt at dokumentere skolens kvalitet og resultater på forskellige områder. Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser skal Social- og Sundhedsskolen som erhvervsskole følge nogle overordnede retningslinjer i forhold til kvalitetssikring og evaluering. I bekendtgørelsen pointeres bl.a. at: 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 834, , se bilag 1 for en uddybning af lovmæssige krav i forhold til evaluering og kvalitetssikring) Formålet med Social- og Sundhedsskolens evaluerings- og kvalitetssikringssystem er at sikre fortsat kvalitetsudvikling og af organisationen, uddannelserne og undervisningen samt dokumentere skolens løbende resultater med henblik på at skabe øget værdi for elever, undervisere, skolen generelt og skolens samarbejdspartnere og sikre en løbende forbedring af skolens uddannelser og undervisning. Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet står dermed centralt i alt udviklingsarbejde og alle udviklingsprocesser i organisationen med henblik på at bidrage til Social- og Sundhedsskolen vision og sikre kvaliteten af skolens uddannelser. Skolens evaluering og kvalitetssikring tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn med afsæt i Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer (se bilag 2 for beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag og skolens elev- og læringssyn). Dermed er det især den organisatoriske evaluering på de tre kompetenceniveauer, som vi har fokus på. I evalueringsarbejdet tager skolen udgangspunkt i den hyppigt anvendte definition inden for dansk evalueringskultur, formuleret af den svenske evalueringsforsker Evert Vedung Evaluering er en systematisk tilbageskuende vurdering af gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Denne definition lægger op til, at man ser tilbage og vurderer udbyttet af et givent område med henblik på at optimere den videre udvikling af området. 2. Skolens kvalitetssystem - model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen skal favne mange processer mange processer, der har indvirkning på hinanden. Social- og Sundhedsskolen arbejder derfor med en samlet model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet med henblik på at favne de mange processer på tværs af organisationen. 1
2 Nedenfor ses den model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet, som skolen arbejder med. Modellen synliggør hvilke områder i organisationen, der er en del af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde. Modellen er udarbejdet på baggrund af en analyse af skolens evalueringsbehov, og modellen indeholder både selvevaluering og løbende informationsindsamling, som skolen er forpligtet til at gennemføre. Model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen Skolens pædagogiske grundlag Evalueringsområder Evalueringstemaer 1.1 Grunduddannelser (herunder undervisningsevaluering) 1. Uddannelser og kurser (GF, SSH, SSA, PAU, AMU og andre kurser) 1.2 AMU og EVI-aktiviteter (herunder undervisningsevaluering) 2.1 Generelle elevservices (udd.vejledning, studieadministration, bibliotek etc.) 2.2 Elevservices med særlig fokus på fastholdelse (specialfunktioner) Skolens Kvalitetssikringssystem 2. Services og suppert (Uddannelsesunderstøttende aktiviteter) 3.1 Medarbejdere 3.2 Ledelse 3.3 Eksterne samarbejdspartnere 3. Organisation og samarbejde 3.4 Udvalg og kommisorier 4.1 Strategiske indsatsområder 4. Udvikling 4.2 Interne og eksterne projekter Der er 4 overordnede evalueringsområder med dertilhørende underområder. For hvert evalueringsområder skal der udarbejdes en evalueringsplan, som indeholder formål med evaluering, evalueringsmetode, hvilken løbende informationsindsamling der foretages samt tidspunkt for evaluering og informationsindsamling, se bilag 4-5. Al evaluering på skolen tager udgangspunkt i skolens værdier og pædagogiske grundlag, se mere herom i bilag 2. Modellen skal tænkes dynamisk på den måde, at indholdet i modellen løbende kan ændres, så det matcher organisationens behov. Samtidig kan man vælge, hvilke evalueringsområder, der skal prioriteres på hvilke tidspunkter. Modellen lægger endvidere op til at forskellige aktører inddrages i evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet (ledelse, undervisere, elever, 2
3 samarbejdspartere etc.) og at der er et dialogisk samarbejde om evalueringerne og opfølgningerne heraf mellem ledelse, undervisere og elever. 3. Referenceramme for evaluering og kvalitetssikring Referencerammen for evaluering og kvalitetssikring på social- og sundhedsskolen tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn. Skolens pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i Erling Lars Dales begreber om didaktisk rationalitet på forskellige kompetenceniveauer, K1-, K2- og K3. Ved at anvende Dales kompetenceniveauer i en evalueringssammenhæng sikrer skolen, at der evalueres på flere forskellige niveauer (den konkrete gennemførelse af en aktivitet, planlægning af og samarbejde om en aktivitet, refleksion over og udvikling af aktiviteten), og at evalueringer foretaget på de enkelte niveauer anvendes til udvikling og kvalitetssikring af aktiviteter på tværs af kompetenceniveauerne. Med afsæt i Dales kompetenceniveauer sikrer skolen, at resultater fra evalueringer på de forskellige niveauer ikke vil forblive på de enkelte niveauer, men vil blive anvendt på tværs af niveauerne til at udvikle skolens uddannelser og undervisning. Introduktion af Dale i et evalueringsperspektiv giver også de enkelte aktører i organisationen (elever, undervisere, ledelse etc.)et billede af, hvad formålet med evaluering af undervisningen er, og hvordan resultaterne vil blive brugt. 4. Organisering af arbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet er organisatorisk forankret som en fælles, tværgående, kritisk ledelses- og styringsproces for at sikre, at SOSU Fredericia- Vejle-Horsens samlede medarbejderstab og ledelse kan leve op til og på kvalitativ god vis kan løse de opgaver, der er afledt af skolens mission, vision, værdier og samlede strategier. Udvalget er sammensat så skolens uddannelser og forskellige opgaveområder er repræsenteret i det, og gruppens arbejde er forankret i skolens ledergruppe, idet ledelsesrepræsentanten er formand for evaluerings- og kvalitetsgruppen. I udvalget indgår udover ledelsesrepræsentanter 1 underviser, 1 TAP/PAP, uddannelseslederne og de pædagogiske koordinatorer. I skemaet nedenfor ses en beskrivelse af de forskellige organisatoriske enheders ansvar og opgaver i forbindelse med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. 3
4 Organisatorisk enhed Bestyrelsen LUU Den strategiske ledelse Uddannelseslederne Pædagogiske koordinatorer Skemalæggere Undervisere Ansvar i forhold til evaluering og kvalitetssikring Er ansvarlig for at fastsætte målsætning og strategi for skolens uddannelser og tilknyttede aktiviteter. Medvirker ved kvalitetssikring af uddannelserne. Den strategiske ledelse er ansvarlig for at sikre, at skolen har et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel (Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser). Den strategiske ledelse er ansvarlig for, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser) Den strategiske ledelse er endvidere ansvarlig for, at sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse.(bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne) Er ansvarlige for at sikre kvaliteten af uddannelserne og undervisningen Er ansvarlige for at sikre implementering og udvikling af evaluerings- og kvalitetssikringsområdet Er ansvarlige for at følge op på resultater af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet i forhold til uddannelserne og undervisningen Er medansvarlige for, sammen med uddannelseslederne, at teams- og lærergrupper laver en selvevaluering, m. h. p. justering af undervisningstilrettelæggelsen, forløbsplanerne og masterplanerne Er ansvarlig for at skemaer tilrettelægges, så evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet kan gennemføres på underviser- og elevniveau At foretage løbende evalueringer af undervisningen generelt samt af fag og temaer 4 Opgaver i forhold til evaluering og kvalitetssikring Har til opgave at godkende institutionens evaluerings- og kvalitetssikringskoncept. LUU orienteres om og forholder sig til skolens evaluerings- og kvalitetssikringsinitiativer. Sikre at der gennemføres årlige selvevalueringer, f.eks. via ETU og undervisningsevalueringen, og at der årligt laves en opfølgningsplan på evalueringer jævnfør kravet om selvevaluering og opfølgningsplan i bekendtgørelsen. At udarbejde den årlige Handlingsplan for øget gennemførelse At holde bestyrelse orienteret om resultater af evaluerings- og kvalitetsarbejdet og effektuere bestyrelsen beslutninger i forhold til evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Følger op på undervisningsevalueringen med lærergrupperne og teams Gennemfører MUS/TUS Sørger for at indtænke ETU resultater i uddannelserne og undervisningen Sørger for at strategier og indsatser fra handlingsplanen implementeres i uddannelserne og undervisningen. Følger op på undervisningsevaluering med lærergrupperne og teams At skemalægge evaluerings- og kvalitetssikringsaktiviteter Som tovholder at gennemføre evalueringer med eleverne ved hvert endt skoleforløb, og som lærergruppe og team at gennemføre evalueringer af undervisning, fag og temaer i lærergrupper og teams. Endvidere bidrage til evaluerings- og
5 Elever Funktionsansvarlige, projektmedarbejdere, udviklingssekretærer etc. At bidrage med erfaringer gjort i undervisningen og på uddannelserne generelt At bidrage til tilfredsstillende informationsog dokumentationssystemer kvalitetssikringsarbejdet med en underviserrepræsentant i evaluerings- og kvalitetssikringsgruppen. At evaluere ved hvert endt skoleforløb samt deltage i ad hoc kvalitative undersøgelse vedr. uddannelserne og undervisningen Indhente data og dokumentation til evaluering og kvalitetssikring inden for det specifikke ansvarsområde 5. Indhold og metode Der anvendes forskellige metoder til evaluering- og kvalitetssikring inden for de forskellige evalueringsområder og -temaer. Indhold i evalueringerne og metoderne anvendt, beskrives inden for hvert evalueringsområde og -tema. Inden for hvert evalueringsomtema beskrives hvad der evalueres, hvilken metode der anvendes, hvornår evalueringen foretages og hvem der er ansvarlig for evalueringen (se bilag 3 for drejebog for beskrivelse af evalueringsområder). Af større evalueringer foretages bl.a.: Elevevaluering hvert år med fokus på trivsel, miljø og tilfredshed generelt Medarbejderevaluering, inklusiv arbejdspladsvurdering, hvert tredje år Virksomhedsevaluering hvert tredje år Evaluering af særlige indsatsområder (SPS, mentor, tosprogskoordination, læsevejledning etc. )hvert andet år Derudover foretages der systematisk evaluering af: Undervisning, fag og temaer ved afslutning af hver skoleperiode AMU-kurser og andre kurser i eftervidereuddannelsesregi Andre relevante skoleforløb (f.eks. brobygning) Udvalgte områder f.eks. valgfag og specialevalgfag Af løbende informationsindsamling foretages Månedlige fraværs- og frafaldsstatistikker Årlige analyser af fravær og frafald Se bilag 4 og bilag 5 for uddybende årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Behandlet og godkendt på ledermøde 28/
6 Bilag 1 Krav til evaluering og kvalitetssikringsarbejdet jævnfør bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser Uddrag fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Stk. 5. Skolens procedure, jf. 6, skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. 9. Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside. 6
7 Bilag 2 Beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag som udgangspunkt for evaluering og kvalitetssikring K3-niveauet: Pædagogisk afsæt, som beskrives og udmøntes på baggrund af drøftelser i forhold til pædagogik og didaktik. Disse drøftelser udmøntes i beskrivelser af uddannelses- og læringssyn. Her forholder organisationen sig til sin opgave som pædagogisk institution i forhold til samfundet, i forhold til krav og forventninger fra praksis og i forhold til de respektive målgruppers forventninger samt den overordnede uddannelsesstruktur. Her skal lærergruppernes møder være med til at arbejde med udmøntning på K1 og K2 niveauer, men også påvirke, udvikle og kvalificere K3-niveauets arbejde og beskrivelser. K2-niveauet: Lærerkollegiets samarbejde om uddannelse og under visning, som tager udgangspunkt i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Valg begrundes på baggrund af didaktisk analyse, med udgangspunktet i K3. Dette arbejde foregår både i teams og i lærergrupper. K1-niveauet: Den enkelte undervisers planlægning af undervisningen og undervisningsgennemførelse. Begrundes i elevens forudsætninger, egne forudsætninger, kompetencer og interesser og med baggrund i K2 og K3. Illustration af Dales kompetenceniveauer K3 Udvikling af pædagogisk teori Konstruktion af didaktisk teori K2 Samarbejde om pædagogisk design og metoder, LUP og forløbsplaner K1 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 7
8 Oversigt over sammenhæng mellem Dales kompetenceniveauer og det konkrete evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde: K3 K2 K1 Beskrivelse af opgaver på niveauet Udvikling af pædagogisk teori. Konstruktion af didaktisk teori Samarbejde om pædagogiske design og metoder, LUP og forløbsplaner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering på det konkrete niveau Ledelsens kvalitetsudvikling på baggrund af evaluering på K1 og K2 samt andre relevante data Lærerkollegiets og de pædagogiske koordinatorers evaluering af pædagogiske metoder, LUP og forløbsplaner. Evalueringen skal danne grundforløb for udvikling af disse samt sikre kvaliteten af disse Elevevaluering af undervisningen samt egen læring og udbytte. Underviserens evaluering af undervisningen og elevernes læring og udbytte. Disse evalueringer skal danne grundlag for underviserens udvikling af metoder og undervisning med henblik på at sikre kvaliteten af undervisningen. 8
9 Bilag 3 Drejebog for beskrivelser af evalueringer Drejebog for evaluering 1. Formål med evalueringstemaet (aktivitet/tiltag/undervisningsforløb) 2. Formål med evaluering 3. Evalueringsgenstand 4. Evalueringsmetode 5. Tidsplan 6. Ansvarlige og aktører i evalueringen 9
10 Bilag 4 Uddybende evaluerings- og kvalitetssikringsoversigt Hvad evalueres Hvem evaluerer Hvem er ansvarlig for evalueringen Hvornår Hvorfor Hvordan Opfølgning 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne foretaget af eleverne Elever Tovholdere for holdene er ansvarlige for gennemførelse og opfølgning med eleverne. Fastholdelseskoordinator en er ansvarlig for bearbejdning af data Foretages ved afslutning af hvert skoleforløb For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Tovholderne følger op på de resultaterne med de specifikke hold efter endt praktikforløb. Generelle resultater for uddannelsesniveauer følges op af pædagogiske koordinatorer på lærergruppemøder 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne Undervisere De pædagogiske koordinatorer Foretages??? For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Gruppesamtaler i lærergruppen og i teams Uddannelseslederne følger op på resultater i lærergrupper og teams 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Elever? Foretages ved afslutning af hvert uddannelsesfo rløb For at have et grundlag til udvikling af skoleog undervisningsmilj øet Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne som præsenteres på pædagogiske møder. Herefter opfølgning i lærergrupper ved uddannelseslederne 1.4 Evaluering af Amu-kurser og andre kurser i EVI-regi 2. Services Kursister Underviserne Efter afslutning på hvert kursusforløb For at have grundlag for udvikling af kursusindhold- og forløb og ministerielt krav. Elektronisk via Viskvalitet Underviserne med henblik for kvalitetssikring til næste forløb, uddannelsesleder følger resultaterne løbende. Evt. styrergrupper. Kursussekretær udfærdiger rapport ved behov 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige Elever Funktionsan svarlige Fastholdelseskoordinator en Fastholdelseskoordinator en Foretages hvert andet år (lige år) Foretages hvert andet år (lige år) Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Gruppesamtaler plus dokumentation af indsatserne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunder søgelse, inklusiv APV Medarbejde re Ledelsen 3.2 Ledelsesevaluering Ledelsen Ledelsen Foretages hvert andet år (ulige år) For at kvalificere rammer og vilkår for skolens ansatte med henblik på at sikre god trivsel Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne og følger op på disse i teams 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling Samarbejds partnere Repræsenta nter fra de specifikke udvalg og kommisorier plus ledelsen? For at kvalificere samarbejdet på tværs af skole og praktik? For at kvalificere udviklingsarbejde t i organisationen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse vi Ennova Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 10
11 4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter Repræsenta nter fra de specifikke indsatsområ der plus ledelsen Defineres ad hoc? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen Metode endnu ikke defineret Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 11
12 Bilag 5 Årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af SSA-T2 grunduddannelserne foretaget af PAU-T1 eleverne 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec SSH-T2 SSA-T1 SSA-T3 SSH-T1 SSH-T3 SSA-T4 PAU-T4 GF SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T1 SSA-T3 SSA-T4 SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T3 SSA-T1 SSA-T4 PAU-T3???????????? SSH SSA 1.4 Evaluering af Amu-kurser og???????????? andre kurser i EVI-regi 2. Services 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunders øgelse, inklusiv APV 3.2 Ledelsesevaluering 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling 4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter 5. Statistik og dokumentation Månedlige fraværs- og frafaldsoversigter Årsoversigt over fravær og frafald til handlingsplanen GF SSH SSA???????????????? x x x x x x x x x x x x x x x SSH SSA GF GF GF x 12
Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereAarhus tekniske Skole. Dagsorden:
Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereMonitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik
Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereÅrsrapport 2016 KUU SVJ. Sekretariatet Esbjerg. Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen August Kombineret Ungdoms Uddannelse
Årsrapport 2016 KUU SVJ Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen August 2017 Kombineret Ungdoms Uddannelse Sekretariatet Esbjerg Indholdsfortegnelse Årsrapport for KUU Sydvestjylland for skoleåret 2016/17.... 3 Kvalitetssikring....
Læs mereD A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00
D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet
Læs mereSamarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015
Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereEvalueringsstrategi for EUD
EUC Sjælland 2018 Senest revideret 26. januar 2018 EUC Sjælland 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus... 2 1. Evaluering af elever... 3 2. Evaluering
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereMARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK
MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal 2016
Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.09.16...
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia- Horsens Institutionsnummer: 607410 Journalnr.: 093.74K.391 Dato Underskrift:
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mere1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer
2018.01.30 Bestyrelsens strategiske fokusområder frem til 2020. Overordnet har bestyrelsen besluttet i særlig grad at gøre Social- og Sundhedsskolen Fyn til attraktiv skole for ambitiøse elever og kursister.
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereEvalueringsstrategi for AMU
Revideret senest den 5. februar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 3 1. Evaluering af kursister... 5 2. Evaluering af undervisning... 6 3. Evaluering af kursusforløb... 7 4. Evaluering af
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereHandleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011
Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereKonkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):
Rektors resultatkontrakt 1. august 2017 31. juli 2018 Kontraktgrundlag Kontraktgrundlaget er bemyndigelsesbrev af 27. juni 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning til bestyrelser for almene gymnasier.
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereWorkshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis
Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Handler om hvordan du skaber de ledelsesmæssige og strukturelle rammer for et velfungerende kvalitetsarbejde. Niveauer i kvalitetsarbejdet
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereVIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen
Læs mereKvartalsrapport 4. kvartal 2015
Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 6 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 31.12.15...
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal 2016
Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...
Læs mereHotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017
På de kommende ETU-møder udpeges i fællesskab en indsats inden for prioriteringsområderne til forbedring, og I udvælger herefter selv 2-3 indsatser. Dette jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereVirksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.
Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,
Læs mereVidendeling. Pit-vejleder uddannelsen
Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mere