Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen"

Transkript

1 Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med evaluering- og kvalitetssikring. Dette arbejde sker med henblik på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle skolens uddannelser og undervisning samt at dokumentere skolens kvalitet og resultater på forskellige områder. Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser skal Social- og Sundhedsskolen som erhvervsskole følge nogle overordnede retningslinjer i forhold til kvalitetssikring og evaluering. I bekendtgørelsen pointeres bl.a. at: 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 834, , se bilag 1 for en uddybning af lovmæssige krav i forhold til evaluering og kvalitetssikring) Formålet med Social- og Sundhedsskolens evaluerings- og kvalitetssikringssystem er at sikre fortsat kvalitetsudvikling og af organisationen, uddannelserne og undervisningen samt dokumentere skolens løbende resultater med henblik på at skabe øget værdi for elever, undervisere, skolen generelt og skolens samarbejdspartnere og sikre en løbende forbedring af skolens uddannelser og undervisning. Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet står dermed centralt i alt udviklingsarbejde og alle udviklingsprocesser i organisationen med henblik på at bidrage til Social- og Sundhedsskolen vision og sikre kvaliteten af skolens uddannelser. Skolens evaluering og kvalitetssikring tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn med afsæt i Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer (se bilag 2 for beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag og skolens elev- og læringssyn). Dermed er det især den organisatoriske evaluering på de tre kompetenceniveauer, som vi har fokus på. I evalueringsarbejdet tager skolen udgangspunkt i den hyppigt anvendte definition inden for dansk evalueringskultur, formuleret af den svenske evalueringsforsker Evert Vedung Evaluering er en systematisk tilbageskuende vurdering af gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Denne definition lægger op til, at man ser tilbage og vurderer udbyttet af et givent område med henblik på at optimere den videre udvikling af området. 2. Skolens kvalitetssystem - model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen skal favne mange processer mange processer, der har indvirkning på hinanden. Social- og Sundhedsskolen arbejder derfor med en samlet model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet med henblik på at favne de mange processer på tværs af organisationen. 1

2 Nedenfor ses den model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet, som skolen arbejder med. Modellen synliggør hvilke områder i organisationen, der er en del af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde. Modellen er udarbejdet på baggrund af en analyse af skolens evalueringsbehov, og modellen indeholder både selvevaluering og løbende informationsindsamling, som skolen er forpligtet til at gennemføre. Model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen Skolens pædagogiske grundlag Evalueringsområder Evalueringstemaer 1.1 Grunduddannelser (herunder undervisningsevaluering) 1. Uddannelser og kurser (GF, SSH, SSA, PAU, AMU og andre kurser) 1.2 AMU og EVI-aktiviteter (herunder undervisningsevaluering) 2.1 Generelle elevservices (udd.vejledning, studieadministration, bibliotek etc.) 2.2 Elevservices med særlig fokus på fastholdelse (specialfunktioner) Skolens Kvalitetssikringssystem 2. Services og suppert (Uddannelsesunderstøttende aktiviteter) 3.1 Medarbejdere 3.2 Ledelse 3.3 Eksterne samarbejdspartnere 3. Organisation og samarbejde 3.4 Udvalg og kommisorier 4.1 Strategiske indsatsområder 4. Udvikling 4.2 Interne og eksterne projekter Der er 4 overordnede evalueringsområder med dertilhørende underområder. For hvert evalueringsområder skal der udarbejdes en evalueringsplan, som indeholder formål med evaluering, evalueringsmetode, hvilken løbende informationsindsamling der foretages samt tidspunkt for evaluering og informationsindsamling, se bilag 4-5. Al evaluering på skolen tager udgangspunkt i skolens værdier og pædagogiske grundlag, se mere herom i bilag 2. Modellen skal tænkes dynamisk på den måde, at indholdet i modellen løbende kan ændres, så det matcher organisationens behov. Samtidig kan man vælge, hvilke evalueringsområder, der skal prioriteres på hvilke tidspunkter. Modellen lægger endvidere op til at forskellige aktører inddrages i evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet (ledelse, undervisere, elever, 2

3 samarbejdspartere etc.) og at der er et dialogisk samarbejde om evalueringerne og opfølgningerne heraf mellem ledelse, undervisere og elever. 3. Referenceramme for evaluering og kvalitetssikring Referencerammen for evaluering og kvalitetssikring på social- og sundhedsskolen tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn. Skolens pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i Erling Lars Dales begreber om didaktisk rationalitet på forskellige kompetenceniveauer, K1-, K2- og K3. Ved at anvende Dales kompetenceniveauer i en evalueringssammenhæng sikrer skolen, at der evalueres på flere forskellige niveauer (den konkrete gennemførelse af en aktivitet, planlægning af og samarbejde om en aktivitet, refleksion over og udvikling af aktiviteten), og at evalueringer foretaget på de enkelte niveauer anvendes til udvikling og kvalitetssikring af aktiviteter på tværs af kompetenceniveauerne. Med afsæt i Dales kompetenceniveauer sikrer skolen, at resultater fra evalueringer på de forskellige niveauer ikke vil forblive på de enkelte niveauer, men vil blive anvendt på tværs af niveauerne til at udvikle skolens uddannelser og undervisning. Introduktion af Dale i et evalueringsperspektiv giver også de enkelte aktører i organisationen (elever, undervisere, ledelse etc.)et billede af, hvad formålet med evaluering af undervisningen er, og hvordan resultaterne vil blive brugt. 4. Organisering af arbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet er organisatorisk forankret som en fælles, tværgående, kritisk ledelses- og styringsproces for at sikre, at SOSU Fredericia- Vejle-Horsens samlede medarbejderstab og ledelse kan leve op til og på kvalitativ god vis kan løse de opgaver, der er afledt af skolens mission, vision, værdier og samlede strategier. Udvalget er sammensat så skolens uddannelser og forskellige opgaveområder er repræsenteret i det, og gruppens arbejde er forankret i skolens ledergruppe, idet ledelsesrepræsentanten er formand for evaluerings- og kvalitetsgruppen. I udvalget indgår udover ledelsesrepræsentanter 1 underviser, 1 TAP/PAP, uddannelseslederne og de pædagogiske koordinatorer. I skemaet nedenfor ses en beskrivelse af de forskellige organisatoriske enheders ansvar og opgaver i forbindelse med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. 3

4 Organisatorisk enhed Bestyrelsen LUU Den strategiske ledelse Uddannelseslederne Pædagogiske koordinatorer Skemalæggere Undervisere Ansvar i forhold til evaluering og kvalitetssikring Er ansvarlig for at fastsætte målsætning og strategi for skolens uddannelser og tilknyttede aktiviteter. Medvirker ved kvalitetssikring af uddannelserne. Den strategiske ledelse er ansvarlig for at sikre, at skolen har et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel (Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser). Den strategiske ledelse er ansvarlig for, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser) Den strategiske ledelse er endvidere ansvarlig for, at sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse.(bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne) Er ansvarlige for at sikre kvaliteten af uddannelserne og undervisningen Er ansvarlige for at sikre implementering og udvikling af evaluerings- og kvalitetssikringsområdet Er ansvarlige for at følge op på resultater af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet i forhold til uddannelserne og undervisningen Er medansvarlige for, sammen med uddannelseslederne, at teams- og lærergrupper laver en selvevaluering, m. h. p. justering af undervisningstilrettelæggelsen, forløbsplanerne og masterplanerne Er ansvarlig for at skemaer tilrettelægges, så evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet kan gennemføres på underviser- og elevniveau At foretage løbende evalueringer af undervisningen generelt samt af fag og temaer 4 Opgaver i forhold til evaluering og kvalitetssikring Har til opgave at godkende institutionens evaluerings- og kvalitetssikringskoncept. LUU orienteres om og forholder sig til skolens evaluerings- og kvalitetssikringsinitiativer. Sikre at der gennemføres årlige selvevalueringer, f.eks. via ETU og undervisningsevalueringen, og at der årligt laves en opfølgningsplan på evalueringer jævnfør kravet om selvevaluering og opfølgningsplan i bekendtgørelsen. At udarbejde den årlige Handlingsplan for øget gennemførelse At holde bestyrelse orienteret om resultater af evaluerings- og kvalitetsarbejdet og effektuere bestyrelsen beslutninger i forhold til evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Følger op på undervisningsevalueringen med lærergrupperne og teams Gennemfører MUS/TUS Sørger for at indtænke ETU resultater i uddannelserne og undervisningen Sørger for at strategier og indsatser fra handlingsplanen implementeres i uddannelserne og undervisningen. Følger op på undervisningsevaluering med lærergrupperne og teams At skemalægge evaluerings- og kvalitetssikringsaktiviteter Som tovholder at gennemføre evalueringer med eleverne ved hvert endt skoleforløb, og som lærergruppe og team at gennemføre evalueringer af undervisning, fag og temaer i lærergrupper og teams. Endvidere bidrage til evaluerings- og

5 Elever Funktionsansvarlige, projektmedarbejdere, udviklingssekretærer etc. At bidrage med erfaringer gjort i undervisningen og på uddannelserne generelt At bidrage til tilfredsstillende informationsog dokumentationssystemer kvalitetssikringsarbejdet med en underviserrepræsentant i evaluerings- og kvalitetssikringsgruppen. At evaluere ved hvert endt skoleforløb samt deltage i ad hoc kvalitative undersøgelse vedr. uddannelserne og undervisningen Indhente data og dokumentation til evaluering og kvalitetssikring inden for det specifikke ansvarsområde 5. Indhold og metode Der anvendes forskellige metoder til evaluering- og kvalitetssikring inden for de forskellige evalueringsområder og -temaer. Indhold i evalueringerne og metoderne anvendt, beskrives inden for hvert evalueringsområde og -tema. Inden for hvert evalueringsomtema beskrives hvad der evalueres, hvilken metode der anvendes, hvornår evalueringen foretages og hvem der er ansvarlig for evalueringen (se bilag 3 for drejebog for beskrivelse af evalueringsområder). Af større evalueringer foretages bl.a.: Elevevaluering hvert år med fokus på trivsel, miljø og tilfredshed generelt Medarbejderevaluering, inklusiv arbejdspladsvurdering, hvert tredje år Virksomhedsevaluering hvert tredje år Evaluering af særlige indsatsområder (SPS, mentor, tosprogskoordination, læsevejledning etc. )hvert andet år Derudover foretages der systematisk evaluering af: Undervisning, fag og temaer ved afslutning af hver skoleperiode AMU-kurser og andre kurser i eftervidereuddannelsesregi Andre relevante skoleforløb (f.eks. brobygning) Udvalgte områder f.eks. valgfag og specialevalgfag Af løbende informationsindsamling foretages Månedlige fraværs- og frafaldsstatistikker Årlige analyser af fravær og frafald Se bilag 4 og bilag 5 for uddybende årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Behandlet og godkendt på ledermøde 28/

6 Bilag 1 Krav til evaluering og kvalitetssikringsarbejdet jævnfør bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser Uddrag fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Stk. 5. Skolens procedure, jf. 6, skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. 9. Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside. 6

7 Bilag 2 Beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag som udgangspunkt for evaluering og kvalitetssikring K3-niveauet: Pædagogisk afsæt, som beskrives og udmøntes på baggrund af drøftelser i forhold til pædagogik og didaktik. Disse drøftelser udmøntes i beskrivelser af uddannelses- og læringssyn. Her forholder organisationen sig til sin opgave som pædagogisk institution i forhold til samfundet, i forhold til krav og forventninger fra praksis og i forhold til de respektive målgruppers forventninger samt den overordnede uddannelsesstruktur. Her skal lærergruppernes møder være med til at arbejde med udmøntning på K1 og K2 niveauer, men også påvirke, udvikle og kvalificere K3-niveauets arbejde og beskrivelser. K2-niveauet: Lærerkollegiets samarbejde om uddannelse og under visning, som tager udgangspunkt i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Valg begrundes på baggrund af didaktisk analyse, med udgangspunktet i K3. Dette arbejde foregår både i teams og i lærergrupper. K1-niveauet: Den enkelte undervisers planlægning af undervisningen og undervisningsgennemførelse. Begrundes i elevens forudsætninger, egne forudsætninger, kompetencer og interesser og med baggrund i K2 og K3. Illustration af Dales kompetenceniveauer K3 Udvikling af pædagogisk teori Konstruktion af didaktisk teori K2 Samarbejde om pædagogisk design og metoder, LUP og forløbsplaner K1 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 7

8 Oversigt over sammenhæng mellem Dales kompetenceniveauer og det konkrete evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde: K3 K2 K1 Beskrivelse af opgaver på niveauet Udvikling af pædagogisk teori. Konstruktion af didaktisk teori Samarbejde om pædagogiske design og metoder, LUP og forløbsplaner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering på det konkrete niveau Ledelsens kvalitetsudvikling på baggrund af evaluering på K1 og K2 samt andre relevante data Lærerkollegiets og de pædagogiske koordinatorers evaluering af pædagogiske metoder, LUP og forløbsplaner. Evalueringen skal danne grundforløb for udvikling af disse samt sikre kvaliteten af disse Elevevaluering af undervisningen samt egen læring og udbytte. Underviserens evaluering af undervisningen og elevernes læring og udbytte. Disse evalueringer skal danne grundlag for underviserens udvikling af metoder og undervisning med henblik på at sikre kvaliteten af undervisningen. 8

9 Bilag 3 Drejebog for beskrivelser af evalueringer Drejebog for evaluering 1. Formål med evalueringstemaet (aktivitet/tiltag/undervisningsforløb) 2. Formål med evaluering 3. Evalueringsgenstand 4. Evalueringsmetode 5. Tidsplan 6. Ansvarlige og aktører i evalueringen 9

10 Bilag 4 Uddybende evaluerings- og kvalitetssikringsoversigt Hvad evalueres Hvem evaluerer Hvem er ansvarlig for evalueringen Hvornår Hvorfor Hvordan Opfølgning 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne foretaget af eleverne Elever Tovholdere for holdene er ansvarlige for gennemførelse og opfølgning med eleverne. Fastholdelseskoordinator en er ansvarlig for bearbejdning af data Foretages ved afslutning af hvert skoleforløb For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Tovholderne følger op på de resultaterne med de specifikke hold efter endt praktikforløb. Generelle resultater for uddannelsesniveauer følges op af pædagogiske koordinatorer på lærergruppemøder 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne Undervisere De pædagogiske koordinatorer Foretages??? For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Gruppesamtaler i lærergruppen og i teams Uddannelseslederne følger op på resultater i lærergrupper og teams 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Elever? Foretages ved afslutning af hvert uddannelsesfo rløb For at have et grundlag til udvikling af skoleog undervisningsmilj øet Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne som præsenteres på pædagogiske møder. Herefter opfølgning i lærergrupper ved uddannelseslederne 1.4 Evaluering af Amu-kurser og andre kurser i EVI-regi 2. Services Kursister Underviserne Efter afslutning på hvert kursusforløb For at have grundlag for udvikling af kursusindhold- og forløb og ministerielt krav. Elektronisk via Viskvalitet Underviserne med henblik for kvalitetssikring til næste forløb, uddannelsesleder følger resultaterne løbende. Evt. styrergrupper. Kursussekretær udfærdiger rapport ved behov 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige Elever Funktionsan svarlige Fastholdelseskoordinator en Fastholdelseskoordinator en Foretages hvert andet år (lige år) Foretages hvert andet år (lige år) Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Gruppesamtaler plus dokumentation af indsatserne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunder søgelse, inklusiv APV Medarbejde re Ledelsen 3.2 Ledelsesevaluering Ledelsen Ledelsen Foretages hvert andet år (ulige år) For at kvalificere rammer og vilkår for skolens ansatte med henblik på at sikre god trivsel Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne og følger op på disse i teams 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling Samarbejds partnere Repræsenta nter fra de specifikke udvalg og kommisorier plus ledelsen? For at kvalificere samarbejdet på tværs af skole og praktik? For at kvalificere udviklingsarbejde t i organisationen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse vi Ennova Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 10

11 4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter Repræsenta nter fra de specifikke indsatsområ der plus ledelsen Defineres ad hoc? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen Metode endnu ikke defineret Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 11

12 Bilag 5 Årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af SSA-T2 grunduddannelserne foretaget af PAU-T1 eleverne 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec SSH-T2 SSA-T1 SSA-T3 SSH-T1 SSH-T3 SSA-T4 PAU-T4 GF SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T1 SSA-T3 SSA-T4 SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T3 SSA-T1 SSA-T4 PAU-T3???????????? SSH SSA 1.4 Evaluering af Amu-kurser og???????????? andre kurser i EVI-regi 2. Services 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunders øgelse, inklusiv APV 3.2 Ledelsesevaluering 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling 4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter 5. Statistik og dokumentation Månedlige fraværs- og frafaldsoversigter Årsoversigt over fravær og frafald til handlingsplanen GF SSH SSA???????????????? x x x x x x x x x x x x x x x SSH SSA GF GF GF x 12

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed. Randers Social- og Sundhedsskole

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed. Randers Social- og Sundhedsskole Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Randers Social- og Sundhedsskole 1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Indholdsfortegnelse Overordnede mål

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14 03.12.14 Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser (eud, gvu) Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Hjemmesidevejledning 1 Udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Kontaktlærer Du får som elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens en kontaktlærer, som vil

Læs mere

SOSU Nords organisationsstruktur

SOSU Nords organisationsstruktur SOSU Nords organisationsstruktur Lederteam Serviceteam Sekretariat Uddannelses aktiviteter Konsulenter Teamkoordinatorer Ungestrategi Voksenstrategi Efter- og videreuddann elsesstrategi SOSU Nord arbejder

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens

Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Samlet beskrivelse af fastholdelsestiltag for Social- og Sundhedsskolen Fredercia-Vejle-Horsens Uddannelsesvejledere Social- og Sundhedsskolen har 4 uddannelsesvejledere 2 i Fredericia og 2 i Horsens.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007)

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Introduktion: Som et led i PDA-projektets 1. fase skal der udarbejdes en handleplan for projektets videre gennemførelse. Nedenstående

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Maiken Haugaard Villadsen Anne-Mette Holm Sørensen Christian Jørgensen Anette

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014 Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen Opdateret 30. oktober 2014 Side 1 Foreløbig tidsplan EUD-reform (1/5) 1. Klare mål 2. Ungdomsuddannelsesmiljø, herunder regler om motion

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere