Blomsterhaven. Læreplaner. Anemonen, Bellis og Crocus. Susanne Duus. S o l s i k k e v e j 4 A, B o g C, H a d e r s l e v

Transkript

1 Blomsterhaven Læreplaner Anemonen, Bellis og Crocus Susanne Duus 2012 S o l s i k k e v e j 4 A, B o g C, H a d e r s l e v

2 Læreplaner For Blomsterhaven, integreret institution 0 6 år. I et godt læringsmiljø får det enkelte barn selv mulighed for at erkende noget nyt at integrere erkendelsen at handle ud fra den Vi ønsker bevidst at arbejde med vores børnegruppe på to niveauer, og har derfor inddelt vores læreplaner i aldersgruppen 0-3 år og 3 6 år. Det er vidt forskellige behov for læring hver aldersgruppe har, og selvfølgelig også for det enkelte barn. Vi ønsker at prioritere legen meget højt, fordi barnet herigennem for mulighed for at bearbejde oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt, at barnet lærer og erfarer i eget tempo, og derved begynder at få en vis social forståelse. 1

3 Hvad har børn brug for? Tid Nærvær Sammenhold Hver dag mærke, at man har betydning Så i den gode institution synes børnene ikke, at dagene er lange. Der er plads til, at man kan være sig selv. Der er plads til at være anderledes Plads til at gå sine egne veje Plads til at blive begunstiget Plads til at være ude af sig selv Plads til at være sammen. Plads til både hoveder og kroppe. 2

4 Teori skabe mening - ud fra et fælles fokus Vores pædagogiske tilhørsforhold er en bred vifte af kombinerede teoretisk viden. Efter mange års erfaring mener vi, at vi har behov for at kombinere forskellige teorier alt afhængigt af situationen og barnets personlighed. Vi er meget inspireret af Jesper Juul`s pædagogiske / psykologiske tankegang og praktiserer det i hverdagen. Citat et barn, der vokser op i sammenhænge, hvor de voksne har sans for at tage vare på dets integritet og respekt for barnets egne forsøg på at afgrænse og definere sig, har dermed fået det optimale udgangspunkt for at udvikle en sund selvfølelse. Vi mener, at det er vigtigt med synlige og kompetente voksne i hverdagen i daginstitutionen, og at vores bidrag til børns selvfølge er meget betydningsfuldt. Ligeledes synes vi, det er vigtigt at have kendskab til børns overlevelsesstrategier og at vi konstruktiv kan handle omkring det enkelte barns adfærdsmønster. Vi vil også gerne henvise til Margareta Øhman, som foreslår, vi planlægger, hvordan vi kan stimulere det enkelte barn til at udvikle den empatiske proces. Vi synes, det er særligt betydningsfuldt at synliggøre de forskellige trin i processen; at se tolke handle og vurdere. Vi mener, det enkelte barn har brug for hjælp til at kunne genkende og skelne forskellige følelser og deres udtryk, både hos sig selv og andre. Desuden har barnet brug for støtte til at prøve sig frem for at finde måder at handle prosocialt på og vise sin medfølelse. Og så til sidst få mulighed for, via dialog, at hente hjælp hos den voksne. Vi arbejder med helt almindelige udviklingspsykologiske teorier som bl.a. Jean Piaget - Daniel Stern - og glæder os over, meget nyt viden er kommet til på dette område. 3

5 Ny forskning viser, at barnet fra allerførste færd aktivt søger kontakt. Spædbarnet er en personlighed og temperamentsmæssigt er der store variationer mellem forskellige børn. Børn hører, ser, mærker duft og smag, husker og relaterer til andre mennesker fra den allerførste tid. At skabe mening og sammenhænge opfattes i dag som en drivkraft, som findes i barnet helt fra begyndelsen, ligesom tendensen til aktivt at søge mod kontakt og samspil. I dag taler vi om børns læring allerede fra fødslen, og der har vi som institution en stor opgave med at udvikle og stimulere barnets kompetencer. Vi mener det er altid børnene, som i deres reaktioner og i deres udvikling viser, om det, man tænkte og afprøvede, var godt. På den måde kan man som ansat i en institution bedst finde frem til sin egen unikke og professionelle måde at forholde sig til børnene på. 4

6 Læringssyn Vi tager udgangspunkt i, at det enkelte barn har unikke muligheder, og at læring er en kompleks proces, under påvirkning af mange forskellige faktorer. F.eks. lærer børn bedst, når flere sanser involveres og børn lærer det som giver mening for dem. Hvert menneske har sin personlige læringsstil sin egen måde at tilegne sig ny viden på. Det er derfor en forudsætning, at vi tilrettelægger vores pædagogiske overvejelser og skaber gode muligheder for, at det enkelte barn har lyst til læring. I vores institution er legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration og fantasi vigtige elementer i en god læreproces. Overordnede pædagogiske principper: Vi anser forældrene, som de vigtigste voksne for barnet og de er derfor hovedansvarlige for barnets velfærd, udvikling og opvækst. Vi respekterer og støtter forældrene i denne rolle og er tydelige i vore forventninger til samarbejdet. Vi er professionelle og kompetente. Efteruddannelse ses som en forudsætning for udvikling. Vi har respekt for hinandens forskellighed, hvor vi oplever forskellighed som en ressource. Vi er den del af et fællesskab, vi er ansvarlig for at skabe en god stemning. I mødet med barnet vil vi tage udgangspunkt i dets styrkesider. De voksne omkring barnet skal være synlige og tage ansvar. Vi vil, gennem pædagogrollen og den pædagogiske praksis, formidle disse værdier. Vi vil i mødet med barnet udvise tillid og anerkendelse, ved at respektere dem, som de er. Gennem omsorg og respekt skal barnet have mulighed 5

7 for, at udvikle nære relationer til andre. I samspillet med barnet, er vi bevidste om relationernes betydning og opbygning. Vi vil støtte barnet i at knytte venskaber og fællesskaber, hvor det kan give og opnå anerkendelse og opleve betydningen og styrken i fællesskabet. Vi ser barnet som medskaber af deres hverdag, da det fremmer og udvikler følelsen af respekt for den enkelte samt initiativ. Barnet skal have mulighed for at afprøve dets potentialer så muligheden for at forfølge egne ideer og projekter virkeliggøres. Gennem inddragelse i fællesskaber udvikler barnet evnen til at forpligte sig, tage ansvar ud fra egne forudsætninger samt udvikle demokrati. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov. Vi vil præsentere barnet for forskellige udtryksformer, således at evnen til kreativitet opstår og styrkes. Vi vægter legens betydning meget højt, da den fremmer initiativ, fantasi, kreativitet, nysgerrighed, samhørighed samt styrker det personlige selvværd, og barnet oplever en følelse af kompetence. 6

8 Vores overordnede mål De voksne skal samarbejde om: at skabe et miljø præget af omsorg og tryghed, og hvor børnenes forskelligheder respekteres at fokuserer på børnenes ressourcer at stimulere børnenes nysgerrighed kreativitet, så de får lyst til at lære noget at støtte forældrene i at fastholde ansvaret for deres børn at involverer forældre aktivt i deres børns udviklings- og læreprocesser Forventning til vores familier. 7

9 Børn og børn med særlige behov. (0-3 år) For den 2-årige er den voksne stadig den vigtigste person i barnets liv. Den voksnes handlinger, interesse for barnet, forslag til aktiviteter m.m., er grundlæggende betingelser for barnets liv i institutionen, og inden for disse betingelser udfolder barnets liv sig blandt andet med andre børn. Barnet har kontakt til og handler i forhold til andre børn, frem for alt jævnaldrende. Hvad det jævnaldrende barn gør, gør det også selv. Forståelsesmæssigt består verden af enkle og konkrete ting, som det støder på i sin dagligdag. Det er enkle ting, man kan handle med. En trehjulet vogn, man kan køre på. En bold, man kan trille med. Billeder i en bog, som kan identificeres, og så småt begynder at få navne. Vedrørende sociale kompetence er begyndende udvikling af selvkontrol. Barnet har begyndende fornemmelser for regler for samvær, vurderer egen adfærd og bruger sproget aktivt til at kommunikere med andre. Udviser selv mange forskellige følelser og kan kende primære følelser hos andre og reagere derpå i begrænset omfang. Det 2 3 årige barn bruger sproget i forhold til selvkontrol, dels ved selv at sætte ord på, og ved at kunne samtale med den voksne. Børnene har stadigvæk behov for tæt kontakt til en voksen, som hjælper med at regulere via samtale, trøst, anerkendelse osv. Social viden omfatter bl.a. kendskab til de regler for samvær, som findes i enhver kultur. Det er en tilegnelse af normer, værdier, moralkoder og rolleforventninger. Det 2 3 årige har begyndende fornemmelse af regler for samvær, er fokuseret på godt og skidt (sort / hvidt). Det begynder også at vurdere sig selv ud fra forventninger. Barnet begynder også at bruge sproget aktivt som meddelelseskanal. Hvor godt barnet udvikling lykkedes hænger i høj grad sammen med de udviklingsmuligheder / betingelser de voksne skaber for barnet. Vi har stor fokus på gruppen af udsatte børn, som ikke behersker de samme kompetencer omkring deres personlig, social og kulturel viden, som de velfungerende børnegrupper magter. 8

10 Vi mener det er meget vigtigt, at udsatte børn er i små grupper og har tæt voksenkontakt i alle aktiviteter. Den voksne skal udvise tydelig kropssprog over for børnene og denne gruppe børn har stor brug for forudsigelighed og genkendelig i deres hverdag. Det er meget vigtigt at hver barn bliver individuel vurderet, så vi kan skabe udviklingsrammer, som støtter op om præcis den udvikling barnet er i gang med. Børn med særlige behov (3-6 år). Vi har valgt at definere børn med særlige behov, som børn der i en kortere eller længere periode har brug for særlig opmærksomhed eller støtte på følgende områder. - Det følelsesmæssige område - Det motoriske område - Det sproglige område - Det sociale område For at sikre, at vi kommer omkring alle børn så nuanceret som muligt, har vi en bestemt arbejdsgang i huset. Der holdes 2 personalemøder hver måned hvor børn er et fast punkt på dagsordenen. Iagttagelser omkring børnene tager sit afsæt i de 6 kompetancer. Børn der kræver særlig opmærksomhed bringes videre til afdelingsmøder. Vi har for huset udarbejdet en fast procedure for arbejdsgangen i forhold til børn med særlige behov. For at sikre udsatte børns læring vil vi arbejde målrettet på, at alle børn er inkluderet i fællesskabet. Vi har tænkt det inkluderende og differentierede perspektiv ind i forhold til værdier, pædagogiske principper, læremål og i forhold til udvikling af kompetence. Vi er bevidste om vores rolle og ansvar i forhold til inklusion: - Vores rolle og ansvar i forhold til at skabe rammer for det fysiske og psykiske læringsmiljø. 9

11 - Vores rolle og ansvar i forhold til at alle børn hører til og er en del af fællesskabet. - Vores rolle og ansvar i forhold til relation barn/voksen imellem. - Vores rolle og ansvar i forhold til kommunikation barn/voksen imellem. (For at sikre, at vi lever op til ovenstående bruges forskellige evalueringsmetoder, som er beskrevet under dokumentation og evaluering.) Værdier i forhold til børnenes læring. De voksne skal samarbejde om følgende: - At skabe tillidsforhold barn/voksen imellem. Et nødvendigt udgangspunkt som basis for relationerne. - At børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi udfordres, så de får appetit på livet og lyst til at lære. - At børnene får mulighed for at udvikle ansvarsfølelse i forhold til sig selv og andre. - At støtte børnene i dannelsen af det personlige selvværd. - At børnene lærer respekt og rummelighed i forhold til hinanden. 10

12 Sprog Mål At kunne udtrykke sig verbalt og kommunikere med og forstå andre At lege med ord og kunne kombinere dem At kunne bruge sproget til løsninger af små konflikter Hvordan gør vi? - Ved at de voksne aktivt kommunikerer på barnets niveau - Ved at lytte interesseret og aflæse barnets kropssprog og handle derefter - Ved at udvikle deres ordforråd og støtte børnene i, at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i hverdagen - Ved at lege med sproget bl.a. sanglege og rim / remser - Tager børnene fra i små grupper - Ved at fokuserer på relationerne barn/pædagog - Ved at benævne hverdagsoplevelser / hverdagsting - Bruge enkelte sanglege og skabe genkendelighed 11

13 Eks. På sproget i hverdagen:. Turen til Fjelstrup brandstation er præget af nysgerrighed omkring brandmanden på billedet, hvad de forskellige ting skal bruges til hvordan og hvorfor, børnene får her udviklet deres ordforråd. I samspil med brandmanden bliver der lyttet og stillet spørgsmål til arbejdet som brandmand. Børnene har en fælles oplevelse samhørighed, at de har oplevet en masse sammen med kammeraterne fra børnehaven 12

14 Kulturelle udtryksformer Mål At fastholde kulturelle / sociale traditioner At præsenterer børnene for kunstneriske tilbud At præsenterer forskellige former for teater Hvordan gør vi? - Ved at have faste ritualer omkring traditioner, og videregive traditionerne til vores børnegruppe. - Ved at give inspiration og mulighed for, at børnene kan bruge deres egen fantasi til at eksperimentere med forskellige materialer, som de voksne præsenterer dem for. - Ved at præsenterer børnene for forskellige former for teater. - Ved at skabe et miljø, der bærer præg af omsorg og tryghed. - Der skal fokuseres på børnenes ressourcer. - Børnene deltager kun i små grupper. 13

15 Eks. På kulturel udtryksform i hverdagen: Ballondans er sjovt, vi griner og snakker sammen. Ballonerne er lette de flyver- vi løber efter dem for at fange dem Spontant laver vi en myretue, hvor det enkelte barn erfare tillid til at ture være tæt på de andre børn, mærker og passer på hinanden, hvem ligger nederst hvem bliver mast. Børnene har en fælles oplevelse af at være sammen om noget den enkeltes nysgerrighed bliver tydelig, da de kigger på hvad de andre gør det ser sjovt ud, jeg vil også være med. 14

16 Motorik Mål At styrke børnenes fysiske sundhed med fokus på sund ernæring bevægelse og kropsforståelse. At børnene opnår alderssvarende selvhjulpenhed. At give det enkelte barn fysiske udfordringer, så barnet oplever at overskride egen formåen og få succes i forhold til sin krop. Hvordan gør vi? Vi - Tilbyder et rigt udeliv og motoriske træning (som både kan foregå i naturen eller på vores gode legeplads). - Prioriterer at barnet selv tager tøjet af og på, og opfordre barnet til selv at kravle op på puslebordet stole osv. - Inspirerende ude / inde rum, der udfordrer børnene til at afprøve kroppens muligheder og begrænsninger. - Vi tilbyder ekstra motorisk træning. - Viser børnene respekt ved at give dem den tid som de har brug for ved på og afklædning. 15

17 Eks. På motorisk udfoldelse i hverdagen: -I det fri på legepladsen, bruger børnene deres fantasi, de ruller og løber ned af bakken og giver gerne hinanden en hånd, hvis det bliver svært at komme op igen. De udfordre hinanden motorisk og har det sjovt sammen. I legen bliver der udvist omsorg og plads til hinanden for hvordan skal legen foregå og hvad skal vi lave efterfølgende. 16

18 Personlig udvikling Mål At børnene udvikler selvstændighed At børnene får mulighed at udvikle empati / vise hensyn til andre At børnene får muligheden for at udvikle fantasi og kreativitet At skabe et fællesskab og legesituationer, hvor børnene oplever sig som værdsatte individer Hvordan gør vi? - Understøtter børnene i konkrete situationer - Så vidt muligt lade børn løse små konflikter selv - Udfordrer barnet til at afprøve deres potentialer - Få oplevelsen af både egne og andres væremåde forklaret via dialog - Ved at præsenterer børnene for forskellige tilbud som gymnastik musik teater sanglege m.m. - Ved at sikre masser af plads til fri leg i hverdagen - Viser dem tillid og engagerer sig i, hvad der optager barnet lige nu - Støtter børnene i legesituationen og være deltagende i processen 17

19 Eks. På personlig udvikling hos børn i børnehaven i hverdagen: Pigerne er i færd med at udvikle deres selvstændighed. De er afhængige af hinanden, i fællesskabet, for at løse opgaven jeg er noget og jeg gør noget sammen med en anden. Kroppen arbejder med det finmotoriske og alle sanserne bliver benyttet i denne aktivitet. De snakker om daglige opgaver de deltager i hjemme, og om at legesagerne skal være rene. De eksperimenterer med vand og sæbe for selv at lave sæbebobler. 18

20 Sociale kompetencer At børn inddrages og opfordres til at være aktive deltagere i fællesskab med andre børn og voksne Børnene lærer at samarbejde, at løse konflikter og danne venskaber på tværs af de forskellige grupper At understøtte børnene i dagligdagen så de får omsorg for andre Hvordan gør vi? - Ved at være sammen om aktiviteter ( kreativt gymnastik leg musik osv. ) - Anvende aktiviteter som indebærer, at børnene må kontakte andre for at få svar / samspil i gang (det kunne være organiseret leg sat i gang af voksne) - I situationer (hvor andre børn græder konflikter) lære børnene at tolke, hvorfor andre græder griner er vrede osv. - Øve sociale kompetencer i mindre grupper - Lave ekstra motorik og bevægelses lege i hverdagen 19

21 Eks. På de sociale kompetencer i hverdagen: Så er det fastelavn, i fællesskab løser de opgaven med at få tønden slået i stykker. Synger sange kan du gætte hvem jeg er, det enkelte barn øver sig på at holde på en kølle, hvor meget kræft der skal på, hvor tæt man skal på for at ramme m.m. Traditionerne op til dagen præger hverdagen, hvor vi laver fastelavnsris, bager fastelavnsboller og pynter tønder vi er alle afhængige af at vi arbejder sammen for at få dagen til at blive en festdag. 20

22 Naturen Mål At give barnet forståelse for naturen At børnene får mulighed for at studere, hvad der kribler og kravler i naturen At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen Hvordan gør vi? - Ved at opholde os i naturen og fortælle om naturen - Ved at lade børnene eksperimentere / undersøge de ting, som de finder i naturen - Ved at præsenterer børnene for forskellige naturgivne oplevelser i hverdagen (varme kulde regn blæsevejr osv. ) - Tæt voksenkontakt og intens forklaring til børnene når vi opholder os i naturen - Lave små børnegrupper - Skabe forudsigelighed og genkendelighed når vi færdes i naturen 21

23 Eks. En strandtur for at opleve naturen. Ud i det blå en planlagt tur til stranden, hvor vi sammen laver en figur i sandet med sten. Til at begynde med snakkes der om hvad det skal blive og finder hurtigt ud af i fællesskab at det skal være en pige med kjole på. Under aktiviteten bliver der fundet forskellige materialer til at skabe denne pige. Børnene som er med oplever samhørighed, løser opgaven i fællesskab hvor det enkelte barn oplever at være en del af noget jeg er noget, - jeg gør noget. 22