Kvalitetsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstrategi 2014 2017"

Transkript

1 Kvalitetsstrategi Erhvervsakademi Kolding IBA December 2014

2 1 2 3 Uddannelse i verdensklasse Kvalitetspolitikken i sammenhæng Mål, delpolitikker og kvalitetsmål 3.1 Emner og mål i kvalitetsarbejdet 3.2 Delpolitikker, kvalitetsmål og principområder Opbygning af delpolitikker Akademiets interessenters involvering og feedback på delpolitikkerne 3.3 Principområder 3.4 Kvalitetsarbejdets fire niveauer 4 5 IBA s kvalitetsprofil Organisering 5.1 Kultur og ledelse 5.2 Årshjul med beskrivelse af kvalitetssystemets elementer 5.3 Ansvar og placering for akademiberetning, uddannelsesberetninger og principberetninger 5.4 Dokumentation af kvalitetsdata og -informationer 5.5 Analyser, datagrundlag og dokumentation 5.6 Revision 5.7 Godkendelse Appendix 1 Appendix 2

3 Kvalitetsstrategi december Uddannelse i verdensklasse IBA s arbejde med kvalitet er båret af visionen om at skabe praksisnær uddannelse i verdensklasse. IBA vil være det lokale og regionale erhvervslivs foretrukne samarbejdspartner i skabelsen af handle- og tænkekraft, vil huse de dygtigste undervisere og tiltrække de mest talentfulde studerende og kursister. Det forudsætter konstant fokus på at skabe kvalitet i hele organisationen fra optag og studiestart over pædagogik og didaktik til administration og vejledning. IBA har alle dage arbejdet på at sikre høj kvalitet i undervisningen og på mange måder været pioner i uddannelsesverdenen. Sammen med stadig nye ungdomskulturer og et dynamisk arbejdsmarked skaber det konstant behov for nye kvalitetsmål og kvalitetsprocesser. Kvalitet er ikke statisk, så det er vigtigt hele tiden at arbejde med kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og kvalitetsmål. IBA vil udfordre de studerende til at bruge deres fulde tid på uddannelse, så der er plads til, at de kan lære mere. Det forudsætter en læringsbegejstring med studerende, der er tændte af at lære. For at nå det vil IBA satse endnu mere på motiverende og engagerende undervisning. Målet er at følge og konstant øge kvaliteten af undervisningen, så de studerende får en uddannelse, de kan bygge på resten af livet. Det kræver konstant udvikling af uddannelserne, deres indhold og undervisernes kompetencer. Sidstnævnte vil blive udfoldet i det pædagogiske grundlag for IBA. Kvalitetsstrategien er et ledelsesredskab, som handler om at tilføre værdi og ved klogskab og dygtighed styrke de studerendes viden, kompetencer og færdigheder. Kvalitetsstrategien handler således ikke om kontrol og styring, men om at tilføre værdi til undervisningens faglighed, til studiemiljøet og til den studerendes læring. IBA er allerede godt i gang med lærerige processer. Kvalitetsstrategien understøtter IBA s vision og strategi for udvikling af akademiets uddannelser. Kvalitetsarbejdet sikrer systematiske og begrundede metoder og procedurer, hvis formål er at understøtte udviklingen af kvaliteten i uddannelse og undervisning. Kvalitetsarbejdet er med til at udvikle undervisningen og alle de aktiviteter, der har indflydelse på denne og de studerendes læring. Kvalitetsarbejdet skal beskrive indholdet samt processer og procedurer, der sikrer, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges, og at de fastsatte mål nås. Denne strategi bygger på erfaringer og værdier, som allerede eksisterer. Det har dog været vigtigt at skabe en samlet strategi med beskrivelse af processer, begreber og mål for IBA s arbejde med kvalitet. Det er vores håb, at alle vores interessenter fortsat vil være aktive medspillere i udviklingen af praksisnær uddannelse i verdensklasse.

4 Mission Gør fremtidens medarbejder tændt af at lære IBA udbyder videregående merkantil og teknisk uddannelse for fremtidens excellente medarbejder. Uddannelserne kombinerer praktiske færdigheder med teoretisk viden på et højt fagligt niveau og udbydes i tæt samspil med private og offentlige virksomheder og universiteter fra hele verden. Undervisningen er engagerende og finder sted med afsæt i et innovativt og internationalt læringsmiljø i Kolding. Vision I 2020 udbyder IBA praksisnære videregående uddannelser i verdensklasse IBA er det lokale og regionale erhvervslivs foretrukne samarbejdspartner i skabelsen af handle- og tænkekraft. Her udbydes praksisnær uddannelse i verdensklasse funderet på et bredt videngrundlag. Her arbejder de dygtigste undervisere, og her tiltrækkes de mest talentfulde studerende og kursister.

5 Kvalitetsstrategi december Kvalitetspolitikken i sammenhæng Der har de senere år været betydeligt fokus på kvalitet i de videregående uddannelser. Regeringen har nedsat et egentligt kvalitetsudvalg, som skal bidrage til at sikre stadig højere kvalitet i en omstillingsperiode, hvor en stadig større andel af ungdomsårgangene skal have en videregående uddannelse. Det er ikke mindst en udfordring for erhvervsakademierne, som traditionelt er meget dygtige til at løfte unge fra ikke uddannelsesvante hjem. Studerende, aftageruniversiteterne og erhvervslivet har alle en fælles interesse i at sikre høj faglig kvalitet i undervisningen og i intensive uddannelsesforløb, der kan udfordre den enkelte til at indfri sit højeste potentiale. Det er et helt afgørende succesparameter, at de studerende har opnået relevante kompetencer på et højt niveau, inden de træder ind på arbejdsmarkedet. Med en række internationale standarder og den nationale lovgivning sættes de eksterne rammer for kvalitetsstrategien. Eksterne rammer De europæiske standarder og guidelines for kvalitetssikring i videregående uddannelse, national lovgivning, omverdenens forventninger K VALITE TSSTR ATEGI Interne rammer Mission, vision, strategier, udviklingskontrakt, vedtægter *Delpolitikker *Principper for de enkelte områder *Grænseværdier, aktiviteter, mål *Princip-, uddannelses- og akademiberetninger *Indsatser beskrevet i Aktivitetsplan 1 Aktivitetsplan 2/midtvejsevaluering IBA har vedtaget strategien»tændt af at lære«og»iba Innovationsstrategi«, og flere strategier og politikker er på vej. Det skaber de interne rammer. Kvalitetsstrategien skal ses som et helt afgørende redskab i virkeliggørelsen af dels strategiens vision om at udbyde praksisnære uddannelser i verdensklasse, dels missionen om at gøre fremtidens medarbejder tændt af at lære. Tilsammen udgør det udgangspunktet for kvalitetspolitikken.

6

7 Kvalitetsstrategi december Mål, delpolitikker og kvalitetsmål Formålet med kvalitetsstrategien er at etablere et fælles grundlag og begrebsapparat for kvalitetsarbejdet på IBA for at fremme udviklingen af hele akademiet. Kvalitetsstrategien indeholder mål for kvalitetsarbejdet. Målene er konkretiseret i 9 delpolitikker, som er understøttende for IBA s aktiviteter for udvikling og kvalitetssikring. Hver af de 9 delpolitikker er tilknyttet en kort beskrivelse af formål og kvalitetsmål. Strategien udgør således et samlet kvalitetssystem, som leverer dokumentation for IBA s uddannelses- og fællesaktiviteter. Dermed gives et synligt og systematisk grundlag for at træffe beslutninger med henblik på videre udvikling. Kvalitetsarbejdet rummer de samlede aktiviteter og metoder, som har til formål systematisk og målrettet at udvikle og dokumentere kvaliteten af akademiets indsats på uddannelsesområdet og udgøre et vægtigt og kvalificeret grundlag for videreudvikling af IBA s aktiviteter. 3.1 Emner og mål i kvalitetsarbejdet Kvalitetsstrategien skal bidrage til at realisere akademiets mål, som er opstillet i»tændt af at lære«,»iba Innovationsstrategi«og udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet. Målene er gennem systematisk arbejde med at udvikle, sikre og måle kvalitet at: Tænde de studerende skabe et attraktivt læringsmiljø i et nyt byggeri gøre en særlig indsats for talenter gøre det attraktivt for studerende at have globalt udsyn Samspil og handlekraft samarbejde med professioner, erhverv og universiteter om at skabe ny forskningsbaseret viden såvel i uddannelserne som i professionerne deltage i videnudviklende partnerskaber og samarbejdsrelationer med virksomheder, organisationer, videninstitutioner, nationalt og internationalt være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner integrere samspillet med virksomhederne i undervisning, forskning, profilering og kvalitetsudvikling Effektivitet i organisation og mål øge gennemførelsesprocenten omsætte samfundsmæssige udfordringer til vækst og beskæftigelse give en stærk selvstændig profil over for kommende studerende, kursister, virksomheder og andre videninstitutioner realisere visionerne om det dobbelte uddannelsesløft styrke krydsfeltet mellem fuldtidsuddannelser og efter- og videreuddannelser sikre institutionsakkreditering

8 Kvalitetsstrategi december Delpolitikker, kvalitetsmål og principområder IBA s kvalitetsarbejde er opdelt i en række delpolitikker, som skal understøtte realisering af ovenstående mål. Tilsammen dækker delpolitikkerne tiden fra den uddannelsessøgendes overvejelser om at påbegynde en uddannelse, til den studerende som færdig kandidat har været i job i en årrække. For hver delpolitik er der formuleret formål og kvalitetsmål, der præciserer retningen for kvalitetsarbejdet. En oversigt over delpolitikker, formål og kvalitetsmål fremgår af indlagt skema. Opbygning af delpolitikker Delpolitikkerne og kvalitetsmålene er omdrejningspunkterne i akademiets samlede kvalitetssystem. Kvalitetsmålene er både kvantitativt og kvalitativt målbare og er beskrevet mere udførligt i»oversigt over kvalitetspolitikker«. For alle delpolitikker gælder: De har et overordnet formål. Hvert formål har et eller flere kvalitetsmål. Hvert kvalitetsmål har en eller flere standarder, der beskriver en handling, som bidrager til at opfylde kvalitetsmålet. For hver standard er der indikatorer for opfyldelse af kvalitetsmålene. Til indikatorerne er der tilknyttet en ansvarlig, og det er beskrevet, hvordan opfølgningen på indikatoren skal dokumenteres. Til indikatoren er der udtrykt den værdi, aktivitet eller mål, den ansvarlige skal måle på. Der er angivet grænseværdier i form af nøgletal/dokumentation/ mål til hver indikator. Mht. målopfyldelse gælder at: når samtlige grænseværdier er opfyldt, er standarden opfyldt. når samtlige standarder i et kvalitetsmål er opfyldt, er kvalitetsmålet opfyldt. når alle kvalitetsmål i en delpolitik er opfyldt, betragtes formålet for delpolitikken som opfyldt. I hver delpolitik fremgår hvilke rammer (interne og eksterne), der gælder for kvalitetsmål, standarder og indikatorer i den pågældende delpolitik. Ved at henvise til disse rammer sikres, at uddannelserne forholder sig til disse i kvalitetsarbejdet Akademiets interessenters involvering og feedback på delpolitikkerne Tabellen nedenfor angiver de enkelte interessenters involvering i forhold til de enkelte delpolitikker. Som det fremgår, er stort set alle interessenter involveret i alle delpolitikkerne. Denne involvering vil give interessenterne et indgående kendskab til kvalitetsarbejdet og gode muligheder for udvikling af akademiets aktiviteter.

9 Kvalitetsstrategi december Eksterne Principområder Uddannelse Undervisere Kursister Dimittender Studerende Rekruttering og optag Studiestart Pædagogik, didaktik og kompetenceudvikling Tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning Praktik og studieophold Studiemiljø Forskning og udvikling Arbejdsmarked og livslang læring Studieadministration og studievejledning 3.3 Principområder Arbejdet med at sikre en høj kvalitet pågår selvsagt i undervisningen på de enkelte uddannelser. Derudover har IBA en række støtte- og specialistfunktioner (benævnes principområder), som også er ekstremt vigtige for de studerendes udbytte af deres uddannelse. Aktuelt er følgende principområder særdeles væsentlige for kvalitetsarbejdet: Optag Studievejledning Studiestart* Mentorordning Sociale aktiviteter Pædagogik og didaktik Internationalisering Praktik Dimittenddialog Studieadministration Bibliotek Marketing Udvikling af uddannelser Forskning og udvikling Kvalitet Studieledelse* Undervisningsevaluering* Undervisere* *Indgår i uddannelsesberetninger (ikke principberetninger).

10 Kvalitetsstrategi december Kvalitetsarbejdets fire niveauer Der arbejdes med kvalitetsarbejde på fire niveauer. Niveau Kvalitetsopgaver: Udføres af At sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af: 1. Fag/modul Undervisning Undervisere Projekter Studieaktiviteter 2. Udbud Videngrundlag Uddannelseschef Tilrettelæggelse og gennemførelse Ledere Relevans 3. Uddannelse Nye uddannelser Uddannelseschef Eksisterende uddannelser Ledere (landsdækkende eksisterende studieordninger) Kvalitetsafdeling 4. Institution Det samlede kvalitetssystem Kvalitetsafdeling Direktion Rektor Niveau 1: Fag/modul Niveau 1 omfatter kvalitetssikring og -udvikling af undervisning og studieaktiviteter i de enkelte fag/moduler, herunder sikres at alle fag/ moduler og projekter evalueres af underviserne som en integreret del af undervisningen. Unit guide projektbeskrivelser Synlig opfølgning Studyplaner projektbeskrivelser Videndeling Evaluering af unitguide/projekter i forhold til læringsmål Gennemførelse Niveau 2 omfatter den mere overordnede kvalitetssikring og -udvikling af det enkelte udbud i forhold til kvalitetssøjlerne: Videngrundlag, Tilrettelæggelse og gennemførelse samt Relevans. Kvalitetssøjlerne er i overensstemmelse med de danske institutionsakkrediteringskriterier. I tilrettelæggelse og gennemførelse indgår en kvalitetssikring af aktiviteter beskrevet i niveau 1. Kvalitetssikring og -udvikling af principområder som praktik og studieophold i udlandet mv. indgår også på dette niveau. Opgaverne på dette niveau organiseres af uddannelseschefer og ledere.

11 Kvalitetsstrategi december Niveau 2: Videndeling Fælles FoU aktiviteter fra Udviklingsafdelingen Løbende indsats Involvering af studerende i FoU på uddannelsen Videndeling FoU aktiviteter på uddannelsen Årlig vurdering Undervisernes egen ajourføring og deltagelse i FoU Niveau 2: Relevans Juneboard Løbende indsats Relevans Årlig vurdering Diverse statistikker/ beskæftigelse Uddannelsesudvalg Aftageranalyser Dimitendanalyser Niveau 2: Kvalitet Løbende indsats Øvrige faciliteter, ressourcer mv. beskrevet i div. principper Fag og moduler Kvalitet Praktik Årlig vurdering Input fra censor Studieaktivitet, gennemførelse og karakter Afgangsprojekter Studieophold og praktik i udlandet Niveau 3 omfatter udvikling af nye uddannelser og evaluering af nuværende uddannelser. I forhold til sidstnævnte vil det typisk ske i samarbejde med andre institutioner, der udbyder uddannelserne. Niveau 4 angiver, at Kvalitetsafdelingen og øvrige fælles enheder giver support til at udvikle fælles processer, der understøtter og kvalitetssikrer uddannelsernes kvalitetsarbejde. Kvalitetssikring og -udvikling af ovenstående foregår i akademiets kvalitetssystem gennem aflæggelse af uddannelses- og principberetninger, uddannelsesevalueringer samt akademiberetningen.

12

13 Kvalitetsstrategi december IBA s kvalitetsprofil Kvalitetsprofilen er kvalitetsarbejdets udmøntning af de generelle værdier, som gælder for IBA, og som er udtrykt i institutionens værdigrundlag. Kvalitetsarbejdets profil følger nedenstående principper. IBA s kvalitetsprofil er: målrettet og skræddersyet Kvalitetsarbejdet er tilpasset akademiets prioriteringer og problemstillinger, så der fastsættes konkrete og ambitiøse mål for akademiets samlede kvalitetssikring og -udvikling. Der beskrives processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås samt sikre, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres. ledelsesforankret Kvalitetssikringen er forankret i akademiets ledelsesstruktur, herunder i den øverste ledelse. Der er en klar ansvars- og arbejdsfordeling. Det forudsætter dels, at ledelsen tager ansvar for, at der er udarbejdet kvalitetssikringsstrategier og -politikker, som er koblet til organisationens struktur og dens praksis med at følge op på problemer. Dels, at den modtager relevant information og reagerer på den, når det er nødvendigt. systematisk Forudsætningen for et vellykket, systematisk kvalitetsarbejde er, at de specifikke målsætninger i delpolitikkerne fortolkes, konkretiseres og udføres af aktørerne på alle niveauer i organisationen på baggrund af en tydelig ansvarsfordeling. Kvalitetsarbejdet organiseres og udøves løbende, systematisk og målrettet på alle niveauer. Der foreligger klare standarder, og der angives procedurer for opfølgning, så akademiet hele tiden systematisk vurderer udviklingsbehov og -muligheder. baseret på solid information og faglig vurdering Kvalitetsarbejdet er baseret på solid information, der danner grundlag for, at IBA løbende stiller spørgsmål til og undersøger resultaterne af sin indsats. Ligeledes opsamles og dokumenteres der kontinuerligt viden og resultater med henblik på læring og opfyldelse af lovgivningsmæssige krav om dokumentation. formuleret med aktiv involvering af interne og eksterne interessenter Kvalitetsarbejdet tager afsæt i mødet mellem de studerende og medarbejderne, der er de primære aktører i kvalitetssikring og -udvikling. IBA er kendetegnet ved at have højt kvalificerede medarbejdere, for hvem kvalitetsarbejdet er en integreret del af deres arbejde. Derudover inddrages eksterne interessenter løbende i opfølgningen og udviklingen af kvalitetsarbejdet. Kvalitetsarbejdet skaber sammenhæng mellem det eksterne kvalitetssystem for videregående uddannelser i Danmark (akkrediteringssystemet) og akademiets interne kvalitetsarbejde.

14 Kvalitetsstrategi december understøttet af en kvalitetskultur De faglige miljøer stræber efter at forbedre uddannelserne og undervisningen i alle deres aktiviteter. En stærk kvalitetskultur kommer til udtryk i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, i løbende evaluering og opfølgning samt i undervisningsmiljøernes kontinuerlige praktiske arbejde med at forbedre uddannelserne og undervisningen. Kulturen er kendetegnet ved, at kvalitetsarbejdet er en integreret del af det daglige arbejde for studerende, undervisere og ledelse. Kvalitetsarbejdet på akademiet er således funderet i faglighed, dialog og videndeling. offentlig tilgængelig Alle evalueringer og opfølgninger dokumenteres elektronisk, således at akademiet lever op til kravene om offentlighed i kvalitetsarbejdet. Faktuelle data gemmes i statistikker. gældende for alle fuldtidsuddannelser og efter- og videreuddannelser Kvalitetsarbejdet gælder uanset placering og tilrettelæggelsesform af undervisningsforløb og dækker alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af uddannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans. redelig og transparent Kvalitetsarbejdet tager sit afsæt i ENQA-standarderne og er præget af medindflydelse, åbenhed og synlighed.

15 Værdigrundlag Udsyn med indsigt Vi finder det værdifuldt at bringe hele verden helt nær for at udvikle originale idéer, skabe ny viden og høste solid erfaring. Nysgerrig praktiker Vi finder det værdifuldt at dele undren for at finde meningsfulde løsninger, der virker i praksis. Rummelighed med kant Vi finder det værdifuldt at skabe en tillidsfuld atmosfære med plads til begejstring og personligt overskud. Brænde og tænde Vi finder det værdifuldt at møde verden medvirkende med vilje og viden og som rollemodeller for mod og engagement. Virke med stolthed Vi finder det værdifuldt at gøre os umage i mødet med nødvendighed og mulighed samt at udvise personlig integritet og faglig stolthed. Pirre foretagsomhedsfantasien Vi finder det værdifuldt at bygge på en kultur præget af skaberkraft, lyst til innovation og til udvikling og iværksætteri. Resultater med værdier Vi finder det værdifuldt at bringe forskellige værdier og personlige karakteregenskaber i samspil for at skabe resultater i verdensklasse.

16

17 Kvalitetsstrategi december Organisering Et solidt kvalitetssystem skal understøttes af en levende kvalitetskultur blandt medarbejdere og studerende og skal samtidig have en stærk forankring i ledelsen. Organiseringen af kvalitetsarbejdet struktureres i et kvalitets-årshjul, der rummer delpolitikker, principper og måltal. 5.1 Kultur og ledelse Kultur og ledelse understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans og er kendetegnet ved, at: der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler centrale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier. kvalitetskulturen understøtter, at kvalitetsarbejdet i sin udførelse er enkelt, overskueligt og effektivt med klare roller og ansvarsfordeling. kvalitetsarbejdet omfatter tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses. IBA s kvalitetskultur er kendetegnet ved, at kvalitetsarbejdet er en integreret del af det daglige arbejde for studerende, undervisere og ledelse. Organiseringen af kvalitetsarbejdet er forankret i ledelsesstrukturen gennem direktionen. Direktionen sikrer udviklingen af kvalitetssystemet, så det lever op til kravene i det danske akkrediteringssystem og sikrer integrationen af øvrige kvalitetssikringselementer i akademiets samlede kvalitetsarbejde. Direktionen følger løbende op på og gør status over kvaliteten af akademiets uddannelser, jf. kvalitetspolitikken. Lederen af kvalitetsarbejdet er udviklingsdirektøren. Til at understøtte kvalitetsarbejdet er der oprettet en kvalitetsafdeling med en leder og en medarbejder. Kvalitetsafdelingen er placeret i udviklingsafdelingen. Ledelsesstrukturen for kvalitetsarbejdet: Direktion Udviklings- og kvalitetsafdeling Fuldtidsuddannelser Efter- og videregående uddannelser Principområder (fællesområder)

18 Kvalitetsstrategi december Årshjul med beskrivelse af kvalitetssystemets elementer Kvalitetssystemet kan beskrives på baggrund af elementerne i nedenstående figur. Mål og standarder for systemet kommer fra delpolitikkerne, som er defineret ud fra interne og eksterne rammer. Der kommer også input fra principområder, som er beskrivelser af vigtige områder for arbejdet med kvalitet. Og endelig kommer der input fra monitoreringen af de måltal (grænseværdier), som er opstillet. For hvert principområde og hver uddannelse udarbejdes en årlig principeller uddannelsesberetning, som fremlægges for direktion og ledelse til diskussion. På baggrund af denne vedtages en aktivitetsplan 1 med de indsatsområder, princip- eller uddannelsesområdet skal fokusere på det kommende år. Der følges op på aktivitetsplan 1 på et halvårligt møde, hvorpå der udarbejdes en aktivitetsplan 2. Disse aktiviteter indgår i næste års princip- eller uddannelsesberetning. På baggrund af hhv. princip- og uddannelsesberetningerne udarbejdes en akademiberetning, som er en status på akademiets arbejde. Årshjulet er en kvalitetskalender, der styrer aktiviteterne. Kvalitets-årshjul Uddannelses- eller principberetning Fremlæggelse og diskussion med ledelsen Principområder Vedtaget aktivitetsplan 2 Delpolitikker Måltal (grænseværdier) Vedtaget aktivitetsplan 1 Opfølgningsmøde med ledelsen

19 Kvalitetsstrategi december Ansvar og placering for akademiberetning, uddannelsesberetninger og principberetninger Akademiets organisationsstruktur er en flad matrixorganisation med en direktion bestående af rektor, udviklingsdirektør, efter- og videreuddannelsesdirektør og ressourcedirektør. Ledelseslaget består af uddannelseschefer, chef for internationalisering og marketingdirektør. Uddannelsescheferne indgår i et chefteam med en ordførende chef i forhold til direktionen. Til nogle af uddannelserne er knyttet koordinatorer eller uddannelsesleder. Derudover er der en række specialfunktioner (FoU, Internationalisering, Praktik- og karrierecenter, Studievejledning og Bibliotek) og en række støttefunktioner (Optag, Studiesekretariat, Markedsføring, HR, Økonomi, IT). Der er en ansvarlig for hvert af disse områder. Uddannelserne er samlet i fire kompetencecentre: Marketing og kommunikation Finans og økonomi Efter-og videreuddannelse IT, multimedie og design Uddannelserne er i tæt samspil og samarbejde med såvel specialfunktioner som støttefunktioner. Der afholdes direktionsmøder, ledelsesmøder, chefmøder, uddannelsesmøder samt matrix-orienterede møder. Det fremgår af figuren nedenfor, hvor principper, principberetninger, uddannelsesberetninger og akademiberetningen er organisatorisk placeret. Direktion Akademiberetning KOMPETENCECENTRE FoU PB kvalitet, PB FoU, PB pæd. og didaktik International PB internationalisering Karriere og praktik PB praktik, PB Dimittenddialog Studievej./sociale PB Studievejled. PB Mentor, PB sociale aktiviteter Marketing og kommunikation UB Finans og økonomi UB Efter- og videreuddannelse UB IT, multimedie og design UB Studiesekretariat PB Studieadministration Markedsføring PR Marketing, PR Optag HR indgår i UB Økonomi indgår i UB IT indgår i UB Bibliotek Optag PB optag PB studieledelse, PB undervisningsevaluering, PB Undervisere. Ovennævnte PB indgår alle i enkelte uddannelsers UB

20 Kvalitetsstrategi december Dokumentation af kvalitetsdata og -informationer Kvalitetsarbejdet er præget af medindflydelse, åbenhed og synlighed. IBA deler således viden og informationer om kvalitetsarbejdet. IBA benytter forskellige fora til dokumentation og beskrivelse af kvalitetsarbejdet såsom akademiets hjemmeside og det interne Learning Module System (LMS), hvor der er flere underfora. Nedenstående oversigt angiver, hvor de enkelte elementer kan findes. Evt. andet Kvalitetsfora Principområder Uddannelsesfora Akademiets hjemmeside Akademiets udviklingskontrakt Akademiets»Tændt af at lære«udviklings- og innovationsstrategi Pædagogisk grundlag Kvalitetsstrategi Delpolitikker Principper Standarder og grænseværdier Akademiberetning Uddannelsesberetning Principberetning Aktivitetsplan 1 Aktivitetsplan 2 Årshjul Analyser (*lovkrav) Statistikker/Databank (*lovkrav) Skabeloner HR system Juneboard referater Diverse referater Uddannelsesevaluering * * 5.5 Analyser, datagrundlag og dokumentation Der indgår en række større og tilbagevendende analyser i IBA s kvalitetsarbejde, hvoraf følgende kan fremhæves: Studiestartsanalyse Studerendes/ kursisters tilfredshedsanalyse Studerendes/ kursisters undervisningsmiljøvurdering Undervisningsevalueringer Projektevalueringer Praktikanalyse Analyse af studieophold

21 Kvalitetsstrategi december Dimittend- og beskæftigelsesanalyse Projekt Erhvervsparathedsanalyse Analyse af akademiets kendskabsgrad Analyse af de studerendes internationalisering I forbindelse med udviklingen af kvalitetsarbejdet opbygges en statistikbank med relevante nøgletal angående optag, frafald, gennemførelse, karaktergennemsnit, beskæftigelse mv. Endvidere indarbejdes beslutninger fra mødereferater fra organisationens møder med de studerendes råd, de enkelte uddannelsers studierådsmøder, lærermøder, chefmøder, ledelsesmøder, møder i principområderne, juneboard møder, gennemgang af unitguides mv. Det vil fremgå af det pågældende årshjul, ligesom det af årshjulet vil fremgå, hvor referatet skal opbevares. 5.6 Revision I selve afrapporteringen af uddannelses-, princip- og akademiberetningen er der mulighed for en løbende opdatering af såvel principper som delpolitikker og måltal (grænseværdier). For at sikre, at delpolitikkernes mål og indhold er tidssvarende og fyldestgørende i forhold til aktiviteterne på akademiet, tager kvalitetsafdelingen sammen med relevante aktører (udvalgt af direktionen) delpolitikkerne op til en systematisk vurdering hvert tredje år og igangsætter en revision, hvor det er nødvendigt. Derudover gennemgås datagrundlaget i databanken og de analyser, som indsamles med henblik på en evt. opdatering. Opdateringen sigter på en fastlæggelse af, hvilke data der indsamles, med hvilket formål, hvornår, hvordan og af hvem, samt hvor data lagres. Direktionen kan iværksætte en revision af en eller flere delpolitikker i forlængelse af den samlede tilbagemelding på uddannelsesberetningerne, hvis det skønnes nødvendigt. Det gælder såvel afvikling og revision som udvikling af nye delpolitikker. IBA s principper gennemgås ligeledes hvert år. Respektive direktører er ansvarlige. 5.7 Godkendelse Ovennævnte kvalitetsstrategi er godkendt af akademiets bestyrelse.

22

23 Kvalitetsstrategi december Appendix 1 Analyser Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Studiestartsanalyse Studerendes tilfredshedsanalyse Kursisters tilfredshedsanalyse Løbende evalueringer Undervisningsmiljøanalyse (hvert andet år) International analyse (trendence) Undervisningsevaluering fuldtid Undervisningsevaluering kurser Løbende evalueringer Projektevalueringer Praktikanalyse Studieopholdsanalyse Dimittend- og beskæftigelsesanalyse Kendskabsanalyse Kvalitetarbejde Unit-guidearbejde Principberetninger Uddannelsesberetninger Akademiberetning Aktivitetsplan 1 Aktivitetsplan 2 Årshjul June board Evaluering af Unit-Guide Evaluering af uddannelse et hvert år Mødeaktivitet Uddannelsesudvalg Kvalitetsudvalg Direktion Studieråd (min.) Lærermøder (min.) Kvalitetsmøder i principområderne ca. et i kvartalet December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar Januar

24

25

26

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Tændt af at lære. Strategi 2014

Tændt af at lære. Strategi 2014 1 Tændt af at lære strategi 2014 Tændt af at lære Strategi 2014 Den der kun ser det nødvendige, han kan ikke bøje verden og den der kun ser det mulige, han kan ikke bøje sig selv. Søren Kierkegaard 1.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel www.ibc.dk Skræddersy din elevs uddannelse Et bedre sted at lære 1 "Nøgleordene for os er værdiskabelse, innovation og videndeling"

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011

Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2011 Kvalitetsudvikling i UCSJ En videninstitution som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem, der

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION ERHVERVSAKADEMI AARHUS, VIBY Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342 Forside Ansøger Institutionens navn Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2014 Kontaktperson Navn Tomas Bech Madsen Titel og funktion Direktionskonsulent Telefonnummer 7248 1049 E-mail

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere