Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
|
|
- Søren Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken i kvalitetsarbejdet, så de enkelte elementer ses i en større helhed. 1. Principper for skolens kvalitetsarbejde 1.1 Formål Skolens arbejde med kvalitetsudvikling skal overordnet set medvirke til, at skolens vision indfries og at målene for skolens udvikling opnås. Skolen er en værdibaseret organisation, hvor værdierne er gennemgående i alt arbejde på skolen, og dermed også i skolens kvalitetsarbejde. Arbejdet med kvalitetsudviklingen skal skabe de processer i organisationen, hvor både elever, medarbejdere og ledelse tilegner sig ny indsigt og viden, hvilket danner grundlaget for handlemulighedere i forhold til udvikling af en bedre praksis. Kvalitetsarbejdet har endvidere til formål at sikre, at skolen lever op til de lovgivningsmæssige krav og de politiske udmeldinger om erhvervsuddannelsernes udvikling. 1.2 De lovgivningsmæssige rammer I Hovedbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 2, kap. 2 er det beskrevet, at Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Dette kvalitetssystem skal bl.a. omfatte procedurer for selvevaluering og for mål og handleplaner for øget gennemførelse (se bilag 1). Desuden skal skolens kvalitetsarbejde til hver en tid leve op til de øvrige lovgivningsmæssige og politiske rammer, der udmeldes, som fx: Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 3 hvori der er fastlagt rammer for, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige på nettet, så borgerne kan vurdere kvaliteten af undervisningen på skolen. Erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (fra februar 2014), hvori der er fastlagt 4 overordnede mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. 1 Beskrivelsens opbygning er inspireret af det notat, Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet i december 2009 Erhvervsskolernes beskrivelse af deres systematiske kvalitetsarbejde jf. mail fra UVM d. 22.december Bekendtgørelse nr af 22/09/ Lovbekendtgørelse nr. 880 af 19/09/2005 Side 1 af 7 sider
2 1.3 Hvordan forstår vi kvalitet og kvalitetsudvikling? Kvalitet og kvalitetsudvikling anvendes i stigende grad som mål for og krav til udvikling af skolens uddannelser og organisation. Kvalitet bruges både om de resultater, skolen opnår, og de procedurer og planer, som skolen arbejder med - fx Selvevaluering og HandlingsPlan for Øget Gennemførelse HPØG (se afsnit 3). På skolen definerer vi kvalitetsudvikling som de processer, vi arbejder i, for til stadighed at evaluere og udvikle praksis i undervisningen, læringsmiljøet, arbejdsmiljøet, mv. Det er således processerne i kvalitetsarbejdet, vi lægger vægt på, hvori selve kvalitetsmålingerne indgår som en naturlig del. 2. Processer i skolens kvalitetsarbejde 2.1 Kvalitetscirklen I skolens kontinuerlige arbejde med kvalitetsudvikling indgår der forskellige processer: 1. Dels foregår der løbende målinger og informationsindsamling inden for definerede områder (fx elevtilfredshed og frafaldstal), som bruges til at identificere de områder, som skolen vil kvalitetsudvikle på. 2. Dels foregår der løbende evalueringer (fx af undervisningen), hvor det undersøges, om og hvordan skolen kan justere og tilpasse kvalitetsudvikle den omhandlede aktivitet. Overordnet kan processerne beskrives ud fra kvalitetscirklen: Kvalitetscirklen er en overordnet model. Nogle processer vil foregå over lang tid, hvor dataindsamling og analyse er væsentlige elementer. Andre processer vil rumme mindre evalueringer, som gennemføres over kort tid. Side 2 af 7 sider
3 2.2 Planlægning af kvalitetsprocesser Mange af skolens dataindsamlinger, evalueringer og tilfredshedsmålinger gennemføres årligt. Der er faste procedurer for, hvordan arbejdet tilrettelægges, så indsamlede informationer analyseres, udvikling planlægges og implementering af forandringerne fastholdes. I disse procedurer har både bestyrelse, ledelse, medarbejdere, m.fl. en rolle. I afsnit 3 er proceduren i forhold til arbejdet med HandlingsPlan for Øget Gennemførelse samt for den årlige Selvevaluering beskrevet. Derudover er der fastlagt procedurer for, hvordan skolen arbejder med de evalueringer og tilfredshedsmålinger, der gennemføres via kvalitetsnetværket (se afsnit 2.5). Endvidere er der fastlagt procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen (se også bilag 2). Når der igangsættes anden kvalitetsudvikling forventes det, at det som en del af processen fastlægges, hvordan og hvornår der arbejdes med de forskellige trin i kvalitetscirklen og, hvem der er ansvarlige i de enkelte faser. 2.3 Årshjul Der kan være forskellige perspektiver på kvalitet og kvalitetsudvikling se afsnit 2.4. Der vil derfor være forskellige deltagere i både dataindsamling, analyse og resultatvurdering - afhængig af hvilket område eller perspektiv der er i fokus. I løbet af et år vil alle elever, kursister, medarbejdere, ledelse, udvalgsmedlemmer, praktikrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer på en eller anden måde have været deltager i skolens kvalitetsarbejde. I bilag 3 er et Årshjul for arbejdet med dataindsamling, analyse og opstilling af planer for udviklingen. I bilag 4 er en skematisk oversigt over Årsrytme i kvalitetsarbejdet, hvor aktivitet og involverede er opgjort. 2.4 Dialog og helhed i kvalitetsarbejdet Kvalitet og kvalitetsudvikling er ikke er entydige begreber, men kan ses ud fra forskellige perspektiver. For at sikre dialogen og helheden i kvalitetsudviklingen, arbejder skolen med kvalitet set ud fra forskellige synsvinkler: Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Den brugeroplevede kvalitet handler om elevers og kursisters oplevelser og vurderinger. Endvidere kan indgå medarbejder- og praktikvirksomheders oplevelser og vurderinger. Den faglige kvalitet handler om de standarder, der er beskrevet i skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD). Heri er defineret 11 punkter, som skolen skal leve op til (se bilag 5). Der er desuden med udgangspunkt i FPD udarbejdet Masterplaner for undervisningen, som operationaliserer dette. Side 3 af 7 sider
4 2.5 Kvalitetsnetværk Skolen er medlem af ESB-Netværket (Evaluering, Samarbejde og Benchmarking). ESB-Netværket består af ca. 75 uddannelsesinstitutioner spredt udover store dele af uddannelsesområdet. Næsten alle socialog sundhedsskoler indgår i netværket. Gennem ESB-Netværket har skolen mulighed for at deltage i kurser og seminarer og benytte sig af værktøjer til kvalitetsarbejde, f.eks. om selvevaluering. Derudover tilbyder ESB-Netværket gennem et konsulentfirma benchmarking af elevtilfredshed og medarbejdertilfredshed internt på skolerne, på tværs af skoletypen og på tværs af skoletyperne. Endvidere kan indgå virksomhedstilfredshedsundersøgelser. 3. Tilrettelæggelse af skolens kvalitetsarbejde 3.1 Evalueringsmetoder I kvalitetsarbejdet anvendes forskellige evalueringsmetoder: Summativ evaluering Her fokuseres på resultater og effekter af en indsats/det afsluttede arbejde. Indikatorer vil typisk være opgørelser i tal (som fx elevernes opnåede karakterer) Formativ evaluering Er en fremadrettet evaluering, hvor der sættes fokus på fx at styrke elevernes udvikling. Indikatorerne vil være evaluering i løbet af processen, udviklingssamtaler, feedback. Det er væsentligt, at evalueringsmetoden fastlægges samtidigt med beslutningen om kvalitetsudviklingsområdet. Indsatsområde, evalueringsmetode og indikatorer skal afstemmes, så der i løbet af processen og ved resultatvurderingen gives svar på, om målet med indsatsen er nået. 3.2 Den løbende dataindsamling Tilfredshedsmålinger I kraft af skolens medlemskab af ESB-netværket (se afsnit 2.5) gennemføres forskellige tilbagevendende undersøgelser, hvor resultatet kan sammenlignes år for år. Neden for nævnes disse (årligt) tilbagevendende undersøgelser. I bilag 6 er de enkelte undersøgelser nærmere beskrevet: Elevtrivselsundersøgelse (ETU), og herunder Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Kursist tilfredshedsundersøgelse (Vis-kvalitet) 4 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og herunder Arbejdspladsvurdering (APV) Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) 4 Kursist tilfredshedsmålinger indgår ikke i ESB-netværkets tilfredshedsmålinger. AMU-kurser evalueres i Viskvalitet, hvor tilfredsheden måles, og hvor der kan foretages sammenligninger af AMU-kursers evalueringer. Side 4 af 7 sider
5 3.2.2 Evaluering af undervisningen Undervisningen evalueres løbende. Skolens arbejde med det Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD) har som før nævnt bl.a. resulteret i Masterplaner for undervisningen. Masterplanerne er et styringsredskab for planlægningen af den konkrete undervisning og derfor også et redskab, som dokumenterer kvaliteten. Ud fra masterplanerne er der defineret forløbsrettede undervisningsplaner/læseplaner til eleverne, som evalueres kontinuerligt. Gennem disse evalueringer undersøges, hvad eleverne mener om undervisningen, hvilket danner baggrund for lærerens refleksioner over resultaterne og analyse/drøftelser med kolleger (i faggrupper, teams eller andet). Bilag 2 beskriver de nærmere procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen Statistik på frafald, karakterer mv. Ud over ovenstående foregår der løbende dataindsamling i forhold til fx elevernes frafald og gennemførelse, årsager til frafald, aldersfordeling, køn, frafaldstidspunkt samt overgang mellem grundforløb og hovedforløb. Disse tal indgår i skolens HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (se afsnit 3.4). Derudover indhentes løbende tal for fx karaktergennemsnit, som indgår i helhedsvurderingen forud for fastlæggelsen af kvalitetsudviklingsområder. 3.3 Kvalitetsdokumentation Den kontinuerlige dataindsamling dokumenteres i planer og talmaterialet sammenlignes år for år. På skolens hjemmeside offentliggøres en del af dokumentationen. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. (se afsnit 1.2) er det beskrevet, hvilke oplysninger, der skal være offentligt tilgængelige. Desuden er der udsendt en vejledning, der ved hjælp af en tjekliste gennemgår de oplysninger, institutionerne har pligt til at have på deres hjemmesider Procedure for HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG) 6 HPØG har fokus på fastholdelse af elever og på de elementer, der indgår i fastholdelsesperspektivet. I løbet af de første uger af året bringes HPØG på et møde med deltagelse af teamkoordinatorerne for de ordinære uddannelser, uddannelsesvejlederne og specialvejlederne, uddannelsescheferne samt udviklingschefen og en udviklingskonsulent. I denne gruppe Foretages evalueringen af de fastholdelsestiltag, der er blevet arbejdet med i det forløbne år. Drøftes den dataindsamling, der har været i forhold til fastholdelsesindikatorerne. Aftales hvilke(t) fastholdelsesinitiativ(er), der skal arbejdes med det kommende år. På baggrund af ovenstående drøftelse aftales det, hvilke personer, der skal indgå i det kommende års HPØG-arbejde. Udviklingschefen og udviklingskonsulenten er tovholdere i processen. 5 Hjemmesidevejledning af , udsendt af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6 HPØG gennemføres som beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kap. 2 Side 5 af 7 sider
6 Tiltagene evalueres og det kommende års tiltag beskrives og indgår i HPØG, som godkendes af bestyrelsen og indsendes til UVM senest 15. april. 3.5 Procedure for årlig selvevaluering 7 I løbet af foråret udvælger ledelsen i samarbejde med teamkoordinator-gruppen det område, der skal indgå i årets selvevalueringsprojekt. Udviklingschefen er tovholder i selvevalueringsprocessen, og der deltager typisk 2-3 medarbejder, som arbejder med det område, der indgår i selvevalueringen. Senest i juni nedsættes ad hoc en selvevalueringsgruppe, der har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen, analysen og vurderingen, og give forslag til hvem der skal deltage i dialogen om opfølgningsplanen og dermed planlægningen af forbedringer. Undersøgelsen skal gennemføres i perioden august - oktober. Selvevalueringsrapporten og forslag til opfølgningsplan drøftes senest i november. Elevråd og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i drøftelsen. Rapporten og opfølgningsplanen foreligges skolens bestyrelse i december og indgår senere som en del af HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG). 3.6 Anden selvevaluering Selvevaluering kan bruges om mange andre processer end den, der er beskrevet ovenfor i relation den skolens årlige selvevalueringsprojekt. Selvevaluering er en intern evaluering, der omfatter en gensidig åben evaluering og dialog. Det er - bredt forstået - en systematisk proces, som sætter organisationen som helhed og de deltagende personer hver for sig i stand til at vurdere kvaliteten af egen indsats. Selvevaluering kan bruges til at skaffe viden og egne styrker og svagheder og til at sikre vedholdenhed i kvalitetsarbejdet. I denne forstand foretages der på skolen mange selvevalueringsprocesser i forhold til praksis eksempelvis følgende: Selvevaluering - elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres årlige tilfredshedsmålinger. Rapporterne udkommer i december måned, hvorefter resultaterne præsenteres for bestyrelsen, det lokale uddannelsesudvalg og medarbejderne. Herefter bliver rapporternes anbefalinger drøftet på de enkelte niveauer (grundforløbet, SSH, SSA og PA). Dette sker i perioden februar marts. Eventuelle ændringer i processer og produkter sker herefter. Undervisningsmiljøvurderingen drøftes endvidere i elevrådet, og der udarbejdes en opfølgningsplan. 7 Selvevaluering skal her forstås i den betydning, der er lagt op til i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kap. 2. Herudover arbejder skolen i mange andre sammenhænge med selvevaluering; både relateret til elever, den enkelte medarbejder, teams, ledelse, udvalg og bestyrelse. Side 6 af 7 sider
7 3.6.2 Selvevaluering elevevalueringer Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres systematisk evaluering af undervisningen. Alle lærerteams gennemfører mundtlige og/eller skriftlige evalueringer efter skoleperioderne. Desuden gennemgøres fag/tema evalueringer. Evalueringerne er genstand for dialog med eleverne om undervisningens kvalitet og genstand for intern dialog i teamet om forbedringer af den pædagogiske praksis. Med baggrund i elevernes evalueringer gør såvel den enkelte lærer som hele teamet sig overvejelser om både undervisningsplaner og masterplan dvs. undervisningsmål, indhold, metoder mv Selvevaluering kursistevalueringer Alle AMU kurser afsluttes med at kursisterne evaluerer via VIS-Kvalitet. De lærere som har undervist på kurset drøfter resultatet med henblik på forbedringer. Herudover gennemføres der mundtlige evalueringer, hvor lærer og kursister har mulighed for dialog om eventuelle forbedringer i forhold til enten indhold, struktur, niveau, metoder m.m. Kursistevalueringer og Virksomhedsevalueringer (resultaterne fra VIS-Kvalitet) præsenteres og drøftes endvidere i det lokale efteruddannelsesudvalg, bestyrelsen, kursusteamet (med kursussekretær) og relevante undervisere Selvevaluering i øvrigt Der foregår desuden en række selvevalueringer, som relaterer til det faglige, organisatoriske og politiske niveau. Her kan f.eks. nævnes lokale undervisningsplaner, personalepolitikker, virksomhedsplan, kompetenceudviklingsstrategi (medarbejderudviklingssamtaler / teamudviklingssamtaler)m.m. Denne kvalitetsbeskrivelse vil løbende blive evalueret og justeret, dog mindst hvert andet år. Bilagsoversigt: Bilag 1 Kap. 2 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bilag 2 Procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen 2.1 Indhold i survey-undersøgelsen 2.2 Metoder til undervisningsevaluering Bilag 3 Årshjul Bilag 4 Årsrytme i kvalitetsarbejdet Bilag 5 Skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag Bilag 6 Løbende informationsindsamling (kort beskrivelse af ETU, UMV, osv) Bilag 7 Skoleperiodeevalueringer Side 7 af 7 sider
Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen
Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2016* Staben, Kvalitet * foreløbig udgave for 2016. Ny udgave ultimo maj efter vedtagelse af strategi for 2016-2020. Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereMARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK
MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering EUD - leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereKVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX
KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX 2015 Indholdsfortegnelse 1 Formål med kvalitetssystemet... 3 1.1 Fakta om TEC... 3 1.2. Hvad omfatter kvalitetssystemet på TEC? strategisk forankring...
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereEvalueringsstrategi for EUD
EUC Sjælland 2018 Senest revideret 26. januar 2018 EUC Sjælland 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus... 2 1. Evaluering af elever... 3 2. Evaluering
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereElevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)
Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums ungdomsuddannelser.
Læs mereVirksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.
Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereHandleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011
Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige
Læs mere1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer
2018.01.30 Bestyrelsens strategiske fokusområder frem til 2020. Overordnet har bestyrelsen besluttet i særlig grad at gøre Social- og Sundhedsskolen Fyn til attraktiv skole for ambitiøse elever og kursister.
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereKvalitetsudviklingsarbejdet på SBC
Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC På SBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at fremme et godt undervisningsmiljø, hvor både elever og medarbejdere trives og udfordres fagligt, personligt og socialt.
Læs mereSamarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015
Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer
Læs mere2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014
20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:
Læs mereSkolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag
Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus
Læs mereEvalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole
Evalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole Med henblik på at sikre gennemførelse af trivsels-, tilfredshedsmålinger og evalueringer blandt elever/studerende, kursister og virksomheder på Syddansk Erhvervsskole,
Læs mereKvalitetskoncept. Skive College
Kvalitetskoncept Skive College Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 1. Principper for kvalitetsarbejdet... 3 1.1. Formål og mål... 3 1.2. Kvalitetscirklen... 4 1.3. Ressourceopfølgning... 4 1.4. Deltagelse
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereEvalueringsstrategi for AMU
Revideret senest den 5. februar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 3 1. Evaluering af kursister... 5 2. Evaluering af undervisning... 6 3. Evaluering af kursusforløb... 7 4. Evaluering af
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereCyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering
Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,
Læs mereKvalitetsarbejdet på JU. Juni 2015
Juni 2015 Indhold: 1. Indledning 2. Formål 3. Kvalitetskalender 4. Kvalitetssystemet 5. Selvevaluering, undervisningen 6. Selvevaluering, skolen generelt 7. Krav til hjemmesiden 8. Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet
Læs mereKvalitetsregnskab 2016
Kvalitetsregnskab 2016 1 Årligt kvalitetsregnskab for Hotel- og Restaurantskolen, 2016 På vej mod nye mål Hermed præsenteres Hotel- og Restaurantskolens samlede kvalitetsregnskab for 2016 og de strategiske
Læs mereVirksomhedsplan 2011
Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige
Læs mereSelvevaluering Praksisnær undervisning. Ajourført juni Indholdsfortegnelse
Ajourført juni 2017 Selvevaluering 2016 Praksisnær undervisning Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Evalueringens hovedområder og målgrupper 2 4. Metode og dataindsamling 3 5. Sammenfatning
Læs mereD A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00
D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereKvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC
Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de
Læs mereDiskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget
Handleplaner for øget gennemførelse Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Hvad er - Effekt og evalueringsudvalget? Drøfter og vurderer
Læs mereMonitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik
Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mere