Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg"

Transkript

1 Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken i kvalitetsarbejdet, så de enkelte elementer ses i en større helhed. 1. Principper for skolens kvalitetsarbejde 1.1 Formål Skolens arbejde med kvalitetsudvikling skal overordnet set medvirke til, at skolens vision indfries og at målene for skolens udvikling opnås. Skolen er en værdibaseret organisation, hvor værdierne er gennemgående i alt arbejde på skolen, og dermed også i skolens kvalitetsarbejde. Arbejdet med kvalitetsudviklingen skal skabe de processer i organisationen, hvor både elever, medarbejdere og ledelse tilegner sig ny indsigt og viden, hvilket danner grundlaget for handlemulighedere i forhold til udvikling af en bedre praksis. Kvalitetsarbejdet har endvidere til formål at sikre, at skolen lever op til de lovgivningsmæssige krav og de politiske udmeldinger om erhvervsuddannelsernes udvikling. 1.2 De lovgivningsmæssige rammer I Hovedbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 2, kap. 2 er det beskrevet, at Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Dette kvalitetssystem skal bl.a. omfatte procedurer for selvevaluering og for mål og handleplaner for øget gennemførelse (se bilag 1). Desuden skal skolens kvalitetsarbejde til hver en tid leve op til de øvrige lovgivningsmæssige og politiske rammer, der udmeldes, som fx: Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 3 hvori der er fastlagt rammer for, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige på nettet, så borgerne kan vurdere kvaliteten af undervisningen på skolen. Erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (fra februar 2014), hvori der er fastlagt 4 overordnede mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. 1 Beskrivelsens opbygning er inspireret af det notat, Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet i december 2009 Erhvervsskolernes beskrivelse af deres systematiske kvalitetsarbejde jf. mail fra UVM d. 22.december Bekendtgørelse nr af 22/09/ Lovbekendtgørelse nr. 880 af 19/09/2005 Side 1 af 7 sider

2 1.3 Hvordan forstår vi kvalitet og kvalitetsudvikling? Kvalitet og kvalitetsudvikling anvendes i stigende grad som mål for og krav til udvikling af skolens uddannelser og organisation. Kvalitet bruges både om de resultater, skolen opnår, og de procedurer og planer, som skolen arbejder med - fx Selvevaluering og HandlingsPlan for Øget Gennemførelse HPØG (se afsnit 3). På skolen definerer vi kvalitetsudvikling som de processer, vi arbejder i, for til stadighed at evaluere og udvikle praksis i undervisningen, læringsmiljøet, arbejdsmiljøet, mv. Det er således processerne i kvalitetsarbejdet, vi lægger vægt på, hvori selve kvalitetsmålingerne indgår som en naturlig del. 2. Processer i skolens kvalitetsarbejde 2.1 Kvalitetscirklen I skolens kontinuerlige arbejde med kvalitetsudvikling indgår der forskellige processer: 1. Dels foregår der løbende målinger og informationsindsamling inden for definerede områder (fx elevtilfredshed og frafaldstal), som bruges til at identificere de områder, som skolen vil kvalitetsudvikle på. 2. Dels foregår der løbende evalueringer (fx af undervisningen), hvor det undersøges, om og hvordan skolen kan justere og tilpasse kvalitetsudvikle den omhandlede aktivitet. Overordnet kan processerne beskrives ud fra kvalitetscirklen: Kvalitetscirklen er en overordnet model. Nogle processer vil foregå over lang tid, hvor dataindsamling og analyse er væsentlige elementer. Andre processer vil rumme mindre evalueringer, som gennemføres over kort tid. Side 2 af 7 sider

3 2.2 Planlægning af kvalitetsprocesser Mange af skolens dataindsamlinger, evalueringer og tilfredshedsmålinger gennemføres årligt. Der er faste procedurer for, hvordan arbejdet tilrettelægges, så indsamlede informationer analyseres, udvikling planlægges og implementering af forandringerne fastholdes. I disse procedurer har både bestyrelse, ledelse, medarbejdere, m.fl. en rolle. I afsnit 3 er proceduren i forhold til arbejdet med HandlingsPlan for Øget Gennemførelse samt for den årlige Selvevaluering beskrevet. Derudover er der fastlagt procedurer for, hvordan skolen arbejder med de evalueringer og tilfredshedsmålinger, der gennemføres via kvalitetsnetværket (se afsnit 2.5). Endvidere er der fastlagt procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen (se også bilag 2). Når der igangsættes anden kvalitetsudvikling forventes det, at det som en del af processen fastlægges, hvordan og hvornår der arbejdes med de forskellige trin i kvalitetscirklen og, hvem der er ansvarlige i de enkelte faser. 2.3 Årshjul Der kan være forskellige perspektiver på kvalitet og kvalitetsudvikling se afsnit 2.4. Der vil derfor være forskellige deltagere i både dataindsamling, analyse og resultatvurdering - afhængig af hvilket område eller perspektiv der er i fokus. I løbet af et år vil alle elever, kursister, medarbejdere, ledelse, udvalgsmedlemmer, praktikrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer på en eller anden måde have været deltager i skolens kvalitetsarbejde. I bilag 3 er et Årshjul for arbejdet med dataindsamling, analyse og opstilling af planer for udviklingen. I bilag 4 er en skematisk oversigt over Årsrytme i kvalitetsarbejdet, hvor aktivitet og involverede er opgjort. 2.4 Dialog og helhed i kvalitetsarbejdet Kvalitet og kvalitetsudvikling er ikke er entydige begreber, men kan ses ud fra forskellige perspektiver. For at sikre dialogen og helheden i kvalitetsudviklingen, arbejder skolen med kvalitet set ud fra forskellige synsvinkler: Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Den brugeroplevede kvalitet handler om elevers og kursisters oplevelser og vurderinger. Endvidere kan indgå medarbejder- og praktikvirksomheders oplevelser og vurderinger. Den faglige kvalitet handler om de standarder, der er beskrevet i skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD). Heri er defineret 11 punkter, som skolen skal leve op til (se bilag 5). Der er desuden med udgangspunkt i FPD udarbejdet Masterplaner for undervisningen, som operationaliserer dette. Side 3 af 7 sider

4 2.5 Kvalitetsnetværk Skolen er medlem af ESB-Netværket (Evaluering, Samarbejde og Benchmarking). ESB-Netværket består af ca. 75 uddannelsesinstitutioner spredt udover store dele af uddannelsesområdet. Næsten alle socialog sundhedsskoler indgår i netværket. Gennem ESB-Netværket har skolen mulighed for at deltage i kurser og seminarer og benytte sig af værktøjer til kvalitetsarbejde, f.eks. om selvevaluering. Derudover tilbyder ESB-Netværket gennem et konsulentfirma benchmarking af elevtilfredshed og medarbejdertilfredshed internt på skolerne, på tværs af skoletypen og på tværs af skoletyperne. Endvidere kan indgå virksomhedstilfredshedsundersøgelser. 3. Tilrettelæggelse af skolens kvalitetsarbejde 3.1 Evalueringsmetoder I kvalitetsarbejdet anvendes forskellige evalueringsmetoder: Summativ evaluering Her fokuseres på resultater og effekter af en indsats/det afsluttede arbejde. Indikatorer vil typisk være opgørelser i tal (som fx elevernes opnåede karakterer) Formativ evaluering Er en fremadrettet evaluering, hvor der sættes fokus på fx at styrke elevernes udvikling. Indikatorerne vil være evaluering i løbet af processen, udviklingssamtaler, feedback. Det er væsentligt, at evalueringsmetoden fastlægges samtidigt med beslutningen om kvalitetsudviklingsområdet. Indsatsområde, evalueringsmetode og indikatorer skal afstemmes, så der i løbet af processen og ved resultatvurderingen gives svar på, om målet med indsatsen er nået. 3.2 Den løbende dataindsamling Tilfredshedsmålinger I kraft af skolens medlemskab af ESB-netværket (se afsnit 2.5) gennemføres forskellige tilbagevendende undersøgelser, hvor resultatet kan sammenlignes år for år. Neden for nævnes disse (årligt) tilbagevendende undersøgelser. I bilag 6 er de enkelte undersøgelser nærmere beskrevet: Elevtrivselsundersøgelse (ETU), og herunder Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Kursist tilfredshedsundersøgelse (Vis-kvalitet) 4 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og herunder Arbejdspladsvurdering (APV) Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) 4 Kursist tilfredshedsmålinger indgår ikke i ESB-netværkets tilfredshedsmålinger. AMU-kurser evalueres i Viskvalitet, hvor tilfredsheden måles, og hvor der kan foretages sammenligninger af AMU-kursers evalueringer. Side 4 af 7 sider

5 3.2.2 Evaluering af undervisningen Undervisningen evalueres løbende. Skolens arbejde med det Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD) har som før nævnt bl.a. resulteret i Masterplaner for undervisningen. Masterplanerne er et styringsredskab for planlægningen af den konkrete undervisning og derfor også et redskab, som dokumenterer kvaliteten. Ud fra masterplanerne er der defineret forløbsrettede undervisningsplaner/læseplaner til eleverne, som evalueres kontinuerligt. Gennem disse evalueringer undersøges, hvad eleverne mener om undervisningen, hvilket danner baggrund for lærerens refleksioner over resultaterne og analyse/drøftelser med kolleger (i faggrupper, teams eller andet). Bilag 2 beskriver de nærmere procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen Statistik på frafald, karakterer mv. Ud over ovenstående foregår der løbende dataindsamling i forhold til fx elevernes frafald og gennemførelse, årsager til frafald, aldersfordeling, køn, frafaldstidspunkt samt overgang mellem grundforløb og hovedforløb. Disse tal indgår i skolens HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (se afsnit 3.4). Derudover indhentes løbende tal for fx karaktergennemsnit, som indgår i helhedsvurderingen forud for fastlæggelsen af kvalitetsudviklingsområder. 3.3 Kvalitetsdokumentation Den kontinuerlige dataindsamling dokumenteres i planer og talmaterialet sammenlignes år for år. På skolens hjemmeside offentliggøres en del af dokumentationen. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. (se afsnit 1.2) er det beskrevet, hvilke oplysninger, der skal være offentligt tilgængelige. Desuden er der udsendt en vejledning, der ved hjælp af en tjekliste gennemgår de oplysninger, institutionerne har pligt til at have på deres hjemmesider Procedure for HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG) 6 HPØG har fokus på fastholdelse af elever og på de elementer, der indgår i fastholdelsesperspektivet. I løbet af de første uger af året bringes HPØG på et møde med deltagelse af teamkoordinatorerne for de ordinære uddannelser, uddannelsesvejlederne og specialvejlederne, uddannelsescheferne samt udviklingschefen og en udviklingskonsulent. I denne gruppe Foretages evalueringen af de fastholdelsestiltag, der er blevet arbejdet med i det forløbne år. Drøftes den dataindsamling, der har været i forhold til fastholdelsesindikatorerne. Aftales hvilke(t) fastholdelsesinitiativ(er), der skal arbejdes med det kommende år. På baggrund af ovenstående drøftelse aftales det, hvilke personer, der skal indgå i det kommende års HPØG-arbejde. Udviklingschefen og udviklingskonsulenten er tovholdere i processen. 5 Hjemmesidevejledning af , udsendt af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6 HPØG gennemføres som beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kap. 2 Side 5 af 7 sider

6 Tiltagene evalueres og det kommende års tiltag beskrives og indgår i HPØG, som godkendes af bestyrelsen og indsendes til UVM senest 15. april. 3.5 Procedure for årlig selvevaluering 7 I løbet af foråret udvælger ledelsen i samarbejde med teamkoordinator-gruppen det område, der skal indgå i årets selvevalueringsprojekt. Udviklingschefen er tovholder i selvevalueringsprocessen, og der deltager typisk 2-3 medarbejder, som arbejder med det område, der indgår i selvevalueringen. Senest i juni nedsættes ad hoc en selvevalueringsgruppe, der har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen, analysen og vurderingen, og give forslag til hvem der skal deltage i dialogen om opfølgningsplanen og dermed planlægningen af forbedringer. Undersøgelsen skal gennemføres i perioden august - oktober. Selvevalueringsrapporten og forslag til opfølgningsplan drøftes senest i november. Elevråd og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i drøftelsen. Rapporten og opfølgningsplanen foreligges skolens bestyrelse i december og indgår senere som en del af HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG). 3.6 Anden selvevaluering Selvevaluering kan bruges om mange andre processer end den, der er beskrevet ovenfor i relation den skolens årlige selvevalueringsprojekt. Selvevaluering er en intern evaluering, der omfatter en gensidig åben evaluering og dialog. Det er - bredt forstået - en systematisk proces, som sætter organisationen som helhed og de deltagende personer hver for sig i stand til at vurdere kvaliteten af egen indsats. Selvevaluering kan bruges til at skaffe viden og egne styrker og svagheder og til at sikre vedholdenhed i kvalitetsarbejdet. I denne forstand foretages der på skolen mange selvevalueringsprocesser i forhold til praksis eksempelvis følgende: Selvevaluering - elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres årlige tilfredshedsmålinger. Rapporterne udkommer i december måned, hvorefter resultaterne præsenteres for bestyrelsen, det lokale uddannelsesudvalg og medarbejderne. Herefter bliver rapporternes anbefalinger drøftet på de enkelte niveauer (grundforløbet, SSH, SSA og PA). Dette sker i perioden februar marts. Eventuelle ændringer i processer og produkter sker herefter. Undervisningsmiljøvurderingen drøftes endvidere i elevrådet, og der udarbejdes en opfølgningsplan. 7 Selvevaluering skal her forstås i den betydning, der er lagt op til i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kap. 2. Herudover arbejder skolen i mange andre sammenhænge med selvevaluering; både relateret til elever, den enkelte medarbejder, teams, ledelse, udvalg og bestyrelse. Side 6 af 7 sider

7 3.6.2 Selvevaluering elevevalueringer Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres systematisk evaluering af undervisningen. Alle lærerteams gennemfører mundtlige og/eller skriftlige evalueringer efter skoleperioderne. Desuden gennemgøres fag/tema evalueringer. Evalueringerne er genstand for dialog med eleverne om undervisningens kvalitet og genstand for intern dialog i teamet om forbedringer af den pædagogiske praksis. Med baggrund i elevernes evalueringer gør såvel den enkelte lærer som hele teamet sig overvejelser om både undervisningsplaner og masterplan dvs. undervisningsmål, indhold, metoder mv Selvevaluering kursistevalueringer Alle AMU kurser afsluttes med at kursisterne evaluerer via VIS-Kvalitet. De lærere som har undervist på kurset drøfter resultatet med henblik på forbedringer. Herudover gennemføres der mundtlige evalueringer, hvor lærer og kursister har mulighed for dialog om eventuelle forbedringer i forhold til enten indhold, struktur, niveau, metoder m.m. Kursistevalueringer og Virksomhedsevalueringer (resultaterne fra VIS-Kvalitet) præsenteres og drøftes endvidere i det lokale efteruddannelsesudvalg, bestyrelsen, kursusteamet (med kursussekretær) og relevante undervisere Selvevaluering i øvrigt Der foregår desuden en række selvevalueringer, som relaterer til det faglige, organisatoriske og politiske niveau. Her kan f.eks. nævnes lokale undervisningsplaner, personalepolitikker, virksomhedsplan, kompetenceudviklingsstrategi (medarbejderudviklingssamtaler / teamudviklingssamtaler)m.m. Denne kvalitetsbeskrivelse vil løbende blive evalueret og justeret, dog mindst hvert andet år. Bilagsoversigt: Bilag 1 Kap. 2 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bilag 2 Procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen 2.1 Indhold i survey-undersøgelsen 2.2 Metoder til undervisningsevaluering Bilag 3 Årshjul Bilag 4 Årsrytme i kvalitetsarbejdet Bilag 5 Skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag Bilag 6 Løbende informationsindsamling (kort beskrivelse af ETU, UMV, osv) Bilag 7 Skoleperiodeevalueringer Side 7 af 7 sider

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU 2016* Staben, Kvalitet * foreløbig udgave for 2016. Ny udgave ultimo maj efter vedtagelse af strategi for 2016-2020. Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX 2015 Indholdsfortegnelse 1 Formål med kvalitetssystemet... 3 1.1 Fakta om TEC... 3 1.2. Hvad omfatter kvalitetssystemet på TEC? strategisk forankring...

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,

Læs mere

Evalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole

Evalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole Evalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole Med henblik på at sikre gennemførelse af trivsels-, tilfredshedsmålinger og evalueringer blandt elever/studerende, kursister og virksomheder på Syddansk Erhvervsskole,

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC På SBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at fremme et godt undervisningsmiljø, hvor både elever og medarbejdere trives og udfordres fagligt, personligt og socialt.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på JU. Juni 2015

Kvalitetsarbejdet på JU. Juni 2015 Juni 2015 Indhold: 1. Indledning 2. Formål 3. Kvalitetskalender 4. Kvalitetssystemet 5. Selvevaluering, undervisningen 6. Selvevaluering, skolen generelt 7. Krav til hjemmesiden 8. Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kvalitetsregnskab 2016

Kvalitetsregnskab 2016 Kvalitetsregnskab 2016 1 Årligt kvalitetsregnskab for Hotel- og Restaurantskolen, 2016 På vej mod nye mål Hermed præsenteres Hotel- og Restaurantskolens samlede kvalitetsregnskab for 2016 og de strategiske

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget

Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Diskussionsoplæg fra Danske Erhvervsskoler - Effekt og evalueringsudvalget Handleplaner for øget gennemførelse Hvad er - Effekt og evalueringsudvalget? Drøfter og vurderer

Læs mere

Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole

Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole Anne Birthe Mortensen Kvalitetskoordinator, Tradium 22. September 2010 Hvad er kvalitet? Kvalitet

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Indsatsen på AARHUS TECH i forhold til undervisningsmiljø skal ses i sammenhæng med indsatserne for forbedring af elevtilfredsheden, øget gennemførelse,

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole. Sept. 2012/LN

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole. Sept. 2012/LN Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Sept. 2012/LN 1 KVALITETSSYSTEMET på HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE 1. BAGGRUND Herningsholm Erhversskole blev skabt i sin nuværende form i 2005. Skolens første

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Maiken Haugaard Villadsen Anne-Mette Holm Sørensen Christian Jørgensen Anette

Læs mere

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse fredag den 6.december 2013 kl

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse fredag den 6.december 2013 kl Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse fredag den 6.december 2013 kl. 9.30 12.00 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles at dagsorden godkendes 2. Godkendelse af referatet fra mødet

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden: Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere