Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg"

Transkript

1 Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken i kvalitetsarbejdet, så de enkelte elementer ses i en større helhed. 1. Principper for skolens kvalitetsarbejde 1.1 Formål Skolens arbejde med kvalitetsudvikling skal overordnet set medvirke til, at skolens vision indfries og at målene for skolens udvikling opnås. Skolen er en værdibaseret organisation, hvor værdierne er gennemgående i alt arbejde på skolen, og dermed også i skolens kvalitetsarbejde. Arbejdet med kvalitetsudviklingen skal skabe de processer i organisationen, hvor både elever, medarbejdere og ledelse tilegner sig ny indsigt og viden, hvilket danner grundlaget for handlemulighedere i forhold til udvikling af en bedre praksis. Kvalitetsarbejdet har endvidere til formål at sikre, at skolen lever op til de lovgivningsmæssige krav og de politiske udmeldinger om erhvervsuddannelsernes udvikling. 1.2 De lovgivningsmæssige rammer I Hovedbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 2, kap. 2 er det beskrevet, at Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Dette kvalitetssystem skal bl.a. omfatte procedurer for selvevaluering og for mål og handleplaner for øget gennemførelse (se bilag 1). Desuden skal skolens kvalitetsarbejde til hver en tid leve op til de øvrige lovgivningsmæssige og politiske rammer, der udmeldes, som fx: Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 3 hvori der er fastlagt rammer for, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige på nettet, så borgerne kan vurdere kvaliteten af undervisningen på skolen. Erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (fra februar 2014), hvori der er fastlagt 4 overordnede mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. 1 Beskrivelsens opbygning er inspireret af det notat, Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet i december 2009 Erhvervsskolernes beskrivelse af deres systematiske kvalitetsarbejde jf. mail fra UVM d. 22.december Bekendtgørelse nr af 22/09/ Lovbekendtgørelse nr. 880 af 19/09/2005 Side 1 af 7 sider

2 1.3 Hvordan forstår vi kvalitet og kvalitetsudvikling? Kvalitet og kvalitetsudvikling anvendes i stigende grad som mål for og krav til udvikling af skolens uddannelser og organisation. Kvalitet bruges både om de resultater, skolen opnår, og de procedurer og planer, som skolen arbejder med - fx Selvevaluering og HandlingsPlan for Øget Gennemførelse HPØG (se afsnit 3). På skolen definerer vi kvalitetsudvikling som de processer, vi arbejder i, for til stadighed at evaluere og udvikle praksis i undervisningen, læringsmiljøet, arbejdsmiljøet, mv. Det er således processerne i kvalitetsarbejdet, vi lægger vægt på, hvori selve kvalitetsmålingerne indgår som en naturlig del. 2. Processer i skolens kvalitetsarbejde 2.1 Kvalitetscirklen I skolens kontinuerlige arbejde med kvalitetsudvikling indgår der forskellige processer: 1. Dels foregår der løbende målinger og informationsindsamling inden for definerede områder (fx elevtilfredshed og frafaldstal), som bruges til at identificere de områder, som skolen vil kvalitetsudvikle på. 2. Dels foregår der løbende evalueringer (fx af undervisningen), hvor det undersøges, om og hvordan skolen kan justere og tilpasse kvalitetsudvikle den omhandlede aktivitet. Overordnet kan processerne beskrives ud fra kvalitetscirklen: Kvalitetscirklen er en overordnet model. Nogle processer vil foregå over lang tid, hvor dataindsamling og analyse er væsentlige elementer. Andre processer vil rumme mindre evalueringer, som gennemføres over kort tid. Side 2 af 7 sider

3 2.2 Planlægning af kvalitetsprocesser Mange af skolens dataindsamlinger, evalueringer og tilfredshedsmålinger gennemføres årligt. Der er faste procedurer for, hvordan arbejdet tilrettelægges, så indsamlede informationer analyseres, udvikling planlægges og implementering af forandringerne fastholdes. I disse procedurer har både bestyrelse, ledelse, medarbejdere, m.fl. en rolle. I afsnit 3 er proceduren i forhold til arbejdet med HandlingsPlan for Øget Gennemførelse samt for den årlige Selvevaluering beskrevet. Derudover er der fastlagt procedurer for, hvordan skolen arbejder med de evalueringer og tilfredshedsmålinger, der gennemføres via kvalitetsnetværket (se afsnit 2.5). Endvidere er der fastlagt procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen (se også bilag 2). Når der igangsættes anden kvalitetsudvikling forventes det, at det som en del af processen fastlægges, hvordan og hvornår der arbejdes med de forskellige trin i kvalitetscirklen og, hvem der er ansvarlige i de enkelte faser. 2.3 Årshjul Der kan være forskellige perspektiver på kvalitet og kvalitetsudvikling se afsnit 2.4. Der vil derfor være forskellige deltagere i både dataindsamling, analyse og resultatvurdering - afhængig af hvilket område eller perspektiv der er i fokus. I løbet af et år vil alle elever, kursister, medarbejdere, ledelse, udvalgsmedlemmer, praktikrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer på en eller anden måde have været deltager i skolens kvalitetsarbejde. I bilag 3 er et Årshjul for arbejdet med dataindsamling, analyse og opstilling af planer for udviklingen. I bilag 4 er en skematisk oversigt over Årsrytme i kvalitetsarbejdet, hvor aktivitet og involverede er opgjort. 2.4 Dialog og helhed i kvalitetsarbejdet Kvalitet og kvalitetsudvikling er ikke er entydige begreber, men kan ses ud fra forskellige perspektiver. For at sikre dialogen og helheden i kvalitetsudviklingen, arbejder skolen med kvalitet set ud fra forskellige synsvinkler: Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Den brugeroplevede kvalitet handler om elevers og kursisters oplevelser og vurderinger. Endvidere kan indgå medarbejder- og praktikvirksomheders oplevelser og vurderinger. Den faglige kvalitet handler om de standarder, der er beskrevet i skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD). Heri er defineret 11 punkter, som skolen skal leve op til (se bilag 5). Der er desuden med udgangspunkt i FPD udarbejdet Masterplaner for undervisningen, som operationaliserer dette. Side 3 af 7 sider

4 2.5 Kvalitetsnetværk Skolen er medlem af ESB-Netværket (Evaluering, Samarbejde og Benchmarking). ESB-Netværket består af ca. 75 uddannelsesinstitutioner spredt udover store dele af uddannelsesområdet. Næsten alle socialog sundhedsskoler indgår i netværket. Gennem ESB-Netværket har skolen mulighed for at deltage i kurser og seminarer og benytte sig af værktøjer til kvalitetsarbejde, f.eks. om selvevaluering. Derudover tilbyder ESB-Netværket gennem et konsulentfirma benchmarking af elevtilfredshed og medarbejdertilfredshed internt på skolerne, på tværs af skoletypen og på tværs af skoletyperne. Endvidere kan indgå virksomhedstilfredshedsundersøgelser. 3. Tilrettelæggelse af skolens kvalitetsarbejde 3.1 Evalueringsmetoder I kvalitetsarbejdet anvendes forskellige evalueringsmetoder: Summativ evaluering Her fokuseres på resultater og effekter af en indsats/det afsluttede arbejde. Indikatorer vil typisk være opgørelser i tal (som fx elevernes opnåede karakterer) Formativ evaluering Er en fremadrettet evaluering, hvor der sættes fokus på fx at styrke elevernes udvikling. Indikatorerne vil være evaluering i løbet af processen, udviklingssamtaler, feedback. Det er væsentligt, at evalueringsmetoden fastlægges samtidigt med beslutningen om kvalitetsudviklingsområdet. Indsatsområde, evalueringsmetode og indikatorer skal afstemmes, så der i løbet af processen og ved resultatvurderingen gives svar på, om målet med indsatsen er nået. 3.2 Den løbende dataindsamling Tilfredshedsmålinger I kraft af skolens medlemskab af ESB-netværket (se afsnit 2.5) gennemføres forskellige tilbagevendende undersøgelser, hvor resultatet kan sammenlignes år for år. Neden for nævnes disse (årligt) tilbagevendende undersøgelser. I bilag 6 er de enkelte undersøgelser nærmere beskrevet: Elevtrivselsundersøgelse (ETU), og herunder Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Kursist tilfredshedsundersøgelse (Vis-kvalitet) 4 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og herunder Arbejdspladsvurdering (APV) Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) 4 Kursist tilfredshedsmålinger indgår ikke i ESB-netværkets tilfredshedsmålinger. AMU-kurser evalueres i Viskvalitet, hvor tilfredsheden måles, og hvor der kan foretages sammenligninger af AMU-kursers evalueringer. Side 4 af 7 sider

5 3.2.2 Evaluering af undervisningen Undervisningen evalueres løbende. Skolens arbejde med det Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD) har som før nævnt bl.a. resulteret i Masterplaner for undervisningen. Masterplanerne er et styringsredskab for planlægningen af den konkrete undervisning og derfor også et redskab, som dokumenterer kvaliteten. Ud fra masterplanerne er der defineret forløbsrettede undervisningsplaner/læseplaner til eleverne, som evalueres kontinuerligt. Gennem disse evalueringer undersøges, hvad eleverne mener om undervisningen, hvilket danner baggrund for lærerens refleksioner over resultaterne og analyse/drøftelser med kolleger (i faggrupper, teams eller andet). Bilag 2 beskriver de nærmere procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen Statistik på frafald, karakterer mv. Ud over ovenstående foregår der løbende dataindsamling i forhold til fx elevernes frafald og gennemførelse, årsager til frafald, aldersfordeling, køn, frafaldstidspunkt samt overgang mellem grundforløb og hovedforløb. Disse tal indgår i skolens HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (se afsnit 3.4). Derudover indhentes løbende tal for fx karaktergennemsnit, som indgår i helhedsvurderingen forud for fastlæggelsen af kvalitetsudviklingsområder. 3.3 Kvalitetsdokumentation Den kontinuerlige dataindsamling dokumenteres i planer og talmaterialet sammenlignes år for år. På skolens hjemmeside offentliggøres en del af dokumentationen. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. (se afsnit 1.2) er det beskrevet, hvilke oplysninger, der skal være offentligt tilgængelige. Desuden er der udsendt en vejledning, der ved hjælp af en tjekliste gennemgår de oplysninger, institutionerne har pligt til at have på deres hjemmesider Procedure for HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG) 6 HPØG har fokus på fastholdelse af elever og på de elementer, der indgår i fastholdelsesperspektivet. I løbet af de første uger af året bringes HPØG på et møde med deltagelse af teamkoordinatorerne for de ordinære uddannelser, uddannelsesvejlederne og specialvejlederne, uddannelsescheferne samt udviklingschefen og en udviklingskonsulent. I denne gruppe Foretages evalueringen af de fastholdelsestiltag, der er blevet arbejdet med i det forløbne år. Drøftes den dataindsamling, der har været i forhold til fastholdelsesindikatorerne. Aftales hvilke(t) fastholdelsesinitiativ(er), der skal arbejdes med det kommende år. På baggrund af ovenstående drøftelse aftales det, hvilke personer, der skal indgå i det kommende års HPØG-arbejde. Udviklingschefen og udviklingskonsulenten er tovholdere i processen. 5 Hjemmesidevejledning af , udsendt af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6 HPØG gennemføres som beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kap. 2 Side 5 af 7 sider

6 Tiltagene evalueres og det kommende års tiltag beskrives og indgår i HPØG, som godkendes af bestyrelsen og indsendes til UVM senest 15. april. 3.5 Procedure for årlig selvevaluering 7 I løbet af foråret udvælger ledelsen i samarbejde med teamkoordinator-gruppen det område, der skal indgå i årets selvevalueringsprojekt. Udviklingschefen er tovholder i selvevalueringsprocessen, og der deltager typisk 2-3 medarbejder, som arbejder med det område, der indgår i selvevalueringen. Senest i juni nedsættes ad hoc en selvevalueringsgruppe, der har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen, analysen og vurderingen, og give forslag til hvem der skal deltage i dialogen om opfølgningsplanen og dermed planlægningen af forbedringer. Undersøgelsen skal gennemføres i perioden august - oktober. Selvevalueringsrapporten og forslag til opfølgningsplan drøftes senest i november. Elevråd og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i drøftelsen. Rapporten og opfølgningsplanen foreligges skolens bestyrelse i december og indgår senere som en del af HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG). 3.6 Anden selvevaluering Selvevaluering kan bruges om mange andre processer end den, der er beskrevet ovenfor i relation den skolens årlige selvevalueringsprojekt. Selvevaluering er en intern evaluering, der omfatter en gensidig åben evaluering og dialog. Det er - bredt forstået - en systematisk proces, som sætter organisationen som helhed og de deltagende personer hver for sig i stand til at vurdere kvaliteten af egen indsats. Selvevaluering kan bruges til at skaffe viden og egne styrker og svagheder og til at sikre vedholdenhed i kvalitetsarbejdet. I denne forstand foretages der på skolen mange selvevalueringsprocesser i forhold til praksis eksempelvis følgende: Selvevaluering - elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres årlige tilfredshedsmålinger. Rapporterne udkommer i december måned, hvorefter resultaterne præsenteres for bestyrelsen, det lokale uddannelsesudvalg og medarbejderne. Herefter bliver rapporternes anbefalinger drøftet på de enkelte niveauer (grundforløbet, SSH, SSA og PA). Dette sker i perioden februar marts. Eventuelle ændringer i processer og produkter sker herefter. Undervisningsmiljøvurderingen drøftes endvidere i elevrådet, og der udarbejdes en opfølgningsplan. 7 Selvevaluering skal her forstås i den betydning, der er lagt op til i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kap. 2. Herudover arbejder skolen i mange andre sammenhænge med selvevaluering; både relateret til elever, den enkelte medarbejder, teams, ledelse, udvalg og bestyrelse. Side 6 af 7 sider

7 3.6.2 Selvevaluering elevevalueringer Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres systematisk evaluering af undervisningen. Alle lærerteams gennemfører mundtlige og/eller skriftlige evalueringer efter skoleperioderne. Desuden gennemgøres fag/tema evalueringer. Evalueringerne er genstand for dialog med eleverne om undervisningens kvalitet og genstand for intern dialog i teamet om forbedringer af den pædagogiske praksis. Med baggrund i elevernes evalueringer gør såvel den enkelte lærer som hele teamet sig overvejelser om både undervisningsplaner og masterplan dvs. undervisningsmål, indhold, metoder mv Selvevaluering kursistevalueringer Alle AMU kurser afsluttes med at kursisterne evaluerer via VIS-Kvalitet. De lærere som har undervist på kurset drøfter resultatet med henblik på forbedringer. Herudover gennemføres der mundtlige evalueringer, hvor lærer og kursister har mulighed for dialog om eventuelle forbedringer i forhold til enten indhold, struktur, niveau, metoder m.m. Kursistevalueringer og Virksomhedsevalueringer (resultaterne fra VIS-Kvalitet) præsenteres og drøftes endvidere i det lokale efteruddannelsesudvalg, bestyrelsen, kursusteamet (med kursussekretær) og relevante undervisere Selvevaluering i øvrigt Der foregår desuden en række selvevalueringer, som relaterer til det faglige, organisatoriske og politiske niveau. Her kan f.eks. nævnes lokale undervisningsplaner, personalepolitikker, virksomhedsplan, kompetenceudviklingsstrategi (medarbejderudviklingssamtaler / teamudviklingssamtaler)m.m. Denne kvalitetsbeskrivelse vil løbende blive evalueret og justeret, dog mindst hvert andet år. Bilagsoversigt: Bilag 1 Kap. 2 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bilag 2 Procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen 2.1 Indhold i survey-undersøgelsen 2.2 Metoder til undervisningsevaluering Bilag 3 Årshjul Bilag 4 Årsrytme i kvalitetsarbejdet Bilag 5 Skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag Bilag 6 Løbende informationsindsamling (kort beskrivelse af ETU, UMV, osv) Bilag 7 Skoleperiodeevalueringer Side 7 af 7 sider

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 18. marts 2015 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Maiken Haugaard Villadsen Anne-Mette Holm Sørensen Christian Jørgensen Anette

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013

Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Handlingsplaner 2013 Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Erhvervsskolerne har siden 2008 været forpligtet til at udarbejde årlige handlingsplaner for øget

Læs mere

Kvalitet på TEC. Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC. Kvalitet på TEC - Procedure for kvalitetsarbejde på TEC

Kvalitet på TEC. Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC. Kvalitet på TEC - Procedure for kvalitetsarbejde på TEC Kvalitet på TEC Procedure for kvalitetsarbejdet på TEC Godkendt af direktion og chefgruppe 26. februar 2008 Side 1 Kvalitet på TEC - beskrivelse af kvalitetsarbejde på TEC Indhold: 1. INDLEDNING... 4 FORMELT

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14

Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser 03.12.14 03.12.14 Hjemmesidevejledning for udbud af erhvervsuddannelser (eud, gvu) Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Hjemmesidevejledning 1 Udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne.

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne. Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole (YA) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Per Andersen, HF & VUC Fyn, Middelfart

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 19. marts 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Preben Astrup, formand Kirsten Dyrholm Hansen Anette Byriel Andersen Angela Kühl Jensen Inge Hynkemejer Peter Petersen Niels Lind Brunsborg Afbud: Birthe Hesdorf, næstformand Alis

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i undervisning Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse El afdelingen (EU) ved Randers

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed. Randers Social- og Sundhedsskole

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed. Randers Social- og Sundhedsskole Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Randers Social- og Sundhedsskole 1 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for kursusvirksomhed Indholdsfortegnelse Overordnede mål

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH Indhold: 1.0 Kvalitetssystem AARHUS TECH AMU 2.0 Udbudspolitik og udliciteringspolitik for AARHUS TECH 3.0 Kvalitetskrav - ansatte 3.1.0 Kvalitetskrav - chefer 3.2.0

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup.

RESUL TATLfZJNSK. mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Social- og Sundhedsskolen RESUL TATLfZJNSK TRAKT mellem bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted Viborg og direkt0r Jens Kolstrup. Baggrund Denne kontrakt er udfcerdiget med baggrund i Undervisningsministeriets

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

SOSU Nords organisationsstruktur

SOSU Nords organisationsstruktur SOSU Nords organisationsstruktur Lederteam Serviceteam Sekretariat Uddannelses aktiviteter Konsulenter Teamkoordinatorer Ungestrategi Voksenstrategi Efter- og videreuddann elsesstrategi SOSU Nord arbejder

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Opfølgningsplan skoleår 2012-2013

Opfølgningsplan skoleår 2012-2013 Opfølgningsplan Skoleår 2012-2013 Målsætninger elevtal og økonomi Forøge elevgrundlaget så der i skoleår 2013/14 minimum er Glmeldt 70 elever ( 53 Glmeldte 41 betalt gebyr, mod 18 sidste år Gl i år) 2014/15

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Referat fra ESB-styregruppemøde 3. juni 2015 kl. 10.00 15.00 på SOSU Sjælland, Selandia Park 8, 4100 Ringsted

Referat fra ESB-styregruppemøde 3. juni 2015 kl. 10.00 15.00 på SOSU Sjælland, Selandia Park 8, 4100 Ringsted Deltagere ESB-netværkets styregruppe o Heidi B. Nielsen, CELF (HBN) o Kristina Birch, TEC (KBI) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Sanne Sandal, SOSU Sjælland (SSA) o Ole Rømer, SOSU C (OR)

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere