Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Transkript

1 Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken i kvalitetsarbejdet, så de enkelte elementer ses i en større helhed. 1. Principper for skolens kvalitetsarbejde 1.1 Formål Skolens arbejde med kvalitetsudvikling skal overordnet set medvirke til, at skolens vision indfries og at målene for skolens udvikling opnås. Skolen er en værdibaseret organisation, hvor værdierne er gennemgående i alt arbejde på skolen, og dermed også i skolens kvalitetsarbejde. Arbejdet med kvalitetsudviklingen skal skabe de processer i organisationen, hvor både elever, medarbejdere og ledelse tilegner sig ny indsigt og viden, hvilket danner grundlaget for handlemulighedere i forhold til udvikling af en bedre praksis. Kvalitetsarbejdet har endvidere til formål at sikre, at skolen lever op til de lovgivningsmæssige krav og de politiske udmeldinger om erhvervsuddannelsernes udvikling. 1.2 De lovgivningsmæssige rammer I Hovedbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 2, kap. 2 er det beskrevet, at Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Dette kvalitetssystem skal bl.a. omfatte procedurer for selvevaluering og for mål og handleplaner for øget gennemførelse (se bilag 1). Desuden skal skolens kvalitetsarbejde til hver en tid leve op til de øvrige lovgivningsmæssige og politiske rammer, der udmeldes, som fx: Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 3 hvori der er fastlagt rammer for, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige på nettet, så borgerne kan vurdere kvaliteten af undervisningen på skolen. Erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (fra februar 2014), hvori der er fastlagt 4 overordnede mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. 1 Beskrivelsens opbygning er inspireret af det notat, Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet i december 2009 Erhvervsskolernes beskrivelse af deres systematiske kvalitetsarbejde jf. mail fra UVM d. 22.december Bekendtgørelse nr af 22/09/ Lovbekendtgørelse nr. 880 af 19/09/2005 Side 1 af 7 sider

2 1.3 Hvordan forstår vi kvalitet og kvalitetsudvikling? Kvalitet og kvalitetsudvikling anvendes i stigende grad som mål for og krav til udvikling af skolens uddannelser og organisation. Kvalitet bruges både om de resultater, skolen opnår, og de procedurer og planer, som skolen arbejder med - fx Selvevaluering og HandlingsPlan for Øget Gennemførelse HPØG (se afsnit 3). På skolen definerer vi kvalitetsudvikling som de processer, vi arbejder i, for til stadighed at evaluere og udvikle praksis i undervisningen, læringsmiljøet, arbejdsmiljøet, mv. Det er således processerne i kvalitetsarbejdet, vi lægger vægt på, hvori selve kvalitetsmålingerne indgår som en naturlig del. 2. Processer i skolens kvalitetsarbejde 2.1 Kvalitetscirklen I skolens kontinuerlige arbejde med kvalitetsudvikling indgår der forskellige processer: 1. Dels foregår der løbende målinger og informationsindsamling inden for definerede områder (fx elevtilfredshed og frafaldstal), som bruges til at identificere de områder, som skolen vil kvalitetsudvikle på. 2. Dels foregår der løbende evalueringer (fx af undervisningen), hvor det undersøges, om og hvordan skolen kan justere og tilpasse kvalitetsudvikle den omhandlede aktivitet. Overordnet kan processerne beskrives ud fra kvalitetscirklen: Kvalitetscirklen er en overordnet model. Nogle processer vil foregå over lang tid, hvor dataindsamling og analyse er væsentlige elementer. Andre processer vil rumme mindre evalueringer, som gennemføres over kort tid. Side 2 af 7 sider

3 2.2 Planlægning af kvalitetsprocesser Mange af skolens dataindsamlinger, evalueringer og tilfredshedsmålinger gennemføres årligt. Der er faste procedurer for, hvordan arbejdet tilrettelægges, så indsamlede informationer analyseres, udvikling planlægges og implementering af forandringerne fastholdes. I disse procedurer har både bestyrelse, ledelse, medarbejdere, m.fl. en rolle. I afsnit 3 er proceduren i forhold til arbejdet med HandlingsPlan for Øget Gennemførelse samt for den årlige Selvevaluering beskrevet. Derudover er der fastlagt procedurer for, hvordan skolen arbejder med de evalueringer og tilfredshedsmålinger, der gennemføres via kvalitetsnetværket (se afsnit 2.5). Endvidere er der fastlagt procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen (se også bilag 2). Når der igangsættes anden kvalitetsudvikling forventes det, at det som en del af processen fastlægges, hvordan og hvornår der arbejdes med de forskellige trin i kvalitetscirklen og, hvem der er ansvarlige i de enkelte faser. 2.3 Årshjul Der kan være forskellige perspektiver på kvalitet og kvalitetsudvikling se afsnit 2.4. Der vil derfor være forskellige deltagere i både dataindsamling, analyse og resultatvurdering - afhængig af hvilket område eller perspektiv der er i fokus. I løbet af et år vil alle elever, kursister, medarbejdere, ledelse, udvalgsmedlemmer, praktikrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer på en eller anden måde have været deltager i skolens kvalitetsarbejde. I bilag 3 er et Årshjul for arbejdet med dataindsamling, analyse og opstilling af planer for udviklingen. I bilag 4 er en skematisk oversigt over Årsrytme i kvalitetsarbejdet, hvor aktivitet og involverede er opgjort. 2.4 Dialog og helhed i kvalitetsarbejdet Kvalitet og kvalitetsudvikling er ikke er entydige begreber, men kan ses ud fra forskellige perspektiver. For at sikre dialogen og helheden i kvalitetsudviklingen, arbejder skolen med kvalitet set ud fra forskellige synsvinkler: Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Den brugeroplevede kvalitet handler om elevers og kursisters oplevelser og vurderinger. Endvidere kan indgå medarbejder- og praktikvirksomheders oplevelser og vurderinger. Den faglige kvalitet handler om de standarder, der er beskrevet i skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD). Heri er defineret 11 punkter, som skolen skal leve op til (se bilag 5). Der er desuden med udgangspunkt i FPD udarbejdet Masterplaner for undervisningen, som operationaliserer dette. Side 3 af 7 sider

4 2.5 Kvalitetsnetværk Skolen er medlem af ESB-Netværket (Evaluering, Samarbejde og Benchmarking). ESB-Netværket består af ca. 75 uddannelsesinstitutioner spredt udover store dele af uddannelsesområdet. Næsten alle socialog sundhedsskoler indgår i netværket. Gennem ESB-Netværket har skolen mulighed for at deltage i kurser og seminarer og benytte sig af værktøjer til kvalitetsarbejde, f.eks. om selvevaluering. Derudover tilbyder ESB-Netværket gennem et konsulentfirma benchmarking af elevtilfredshed og medarbejdertilfredshed internt på skolerne, på tværs af skoletypen og på tværs af skoletyperne. Endvidere kan indgå virksomhedstilfredshedsundersøgelser. 3. Tilrettelæggelse af skolens kvalitetsarbejde 3.1 Evalueringsmetoder I kvalitetsarbejdet anvendes forskellige evalueringsmetoder: Summativ evaluering Her fokuseres på resultater og effekter af en indsats/det afsluttede arbejde. Indikatorer vil typisk være opgørelser i tal (som fx elevernes opnåede karakterer) Formativ evaluering Er en fremadrettet evaluering, hvor der sættes fokus på fx at styrke elevernes udvikling. Indikatorerne vil være evaluering i løbet af processen, udviklingssamtaler, feedback. Det er væsentligt, at evalueringsmetoden fastlægges samtidigt med beslutningen om kvalitetsudviklingsområdet. Indsatsområde, evalueringsmetode og indikatorer skal afstemmes, så der i løbet af processen og ved resultatvurderingen gives svar på, om målet med indsatsen er nået. 3.2 Den løbende dataindsamling Tilfredshedsmålinger I kraft af skolens medlemskab af ESB-netværket (se afsnit 2.5) gennemføres forskellige tilbagevendende undersøgelser, hvor resultatet kan sammenlignes år for år. Neden for nævnes disse (årligt) tilbagevendende undersøgelser. I bilag 6 er de enkelte undersøgelser nærmere beskrevet: Elevtrivselsundersøgelse (ETU), og herunder Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Kursist tilfredshedsundersøgelse (Vis-kvalitet) 4 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og herunder Arbejdspladsvurdering (APV) Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) 4 Kursist tilfredshedsmålinger indgår ikke i ESB-netværkets tilfredshedsmålinger. AMU-kurser evalueres i Viskvalitet, hvor tilfredsheden måles, og hvor der kan foretages sammenligninger af AMU-kursers evalueringer. Side 4 af 7 sider

5 3.2.2 Evaluering af undervisningen Undervisningen evalueres løbende. Skolens arbejde med det Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag (FPD) har som før nævnt bl.a. resulteret i Masterplaner for undervisningen. Masterplanerne er et styringsredskab for planlægningen af den konkrete undervisning og derfor også et redskab, som dokumenterer kvaliteten. Ud fra masterplanerne er der defineret forløbsrettede undervisningsplaner/læseplaner til eleverne, som evalueres kontinuerligt. Gennem disse evalueringer undersøges, hvad eleverne mener om undervisningen, hvilket danner baggrund for lærerens refleksioner over resultaterne og analyse/drøftelser med kolleger (i faggrupper, teams eller andet). Bilag 2 beskriver de nærmere procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen Statistik på frafald, karakterer mv. Ud over ovenstående foregår der løbende dataindsamling i forhold til fx elevernes frafald og gennemførelse, årsager til frafald, aldersfordeling, køn, frafaldstidspunkt samt overgang mellem grundforløb og hovedforløb. Disse tal indgår i skolens HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (se afsnit 3.4). Derudover indhentes løbende tal for fx karaktergennemsnit, som indgår i helhedsvurderingen forud for fastlæggelsen af kvalitetsudviklingsområder. 3.3 Kvalitetsdokumentation Den kontinuerlige dataindsamling dokumenteres i planer og talmaterialet sammenlignes år for år. På skolens hjemmeside offentliggøres en del af dokumentationen. I Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. (se afsnit 1.2) er det beskrevet, hvilke oplysninger, der skal være offentligt tilgængelige. Desuden er der udsendt en vejledning, der ved hjælp af en tjekliste gennemgår de oplysninger, institutionerne har pligt til at have på deres hjemmesider Procedure for HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG) 6 HPØG har fokus på fastholdelse af elever og på de elementer, der indgår i fastholdelsesperspektivet. I løbet af de første uger af året bringes HPØG på et møde med deltagelse af teamkoordinatorerne for de ordinære uddannelser, uddannelsesvejlederne og specialvejlederne, uddannelsescheferne samt udviklingschefen og en udviklingskonsulent. I denne gruppe Foretages evalueringen af de fastholdelsestiltag, der er blevet arbejdet med i det forløbne år. Drøftes den dataindsamling, der har været i forhold til fastholdelsesindikatorerne. Aftales hvilke(t) fastholdelsesinitiativ(er), der skal arbejdes med det kommende år. På baggrund af ovenstående drøftelse aftales det, hvilke personer, der skal indgå i det kommende års HPØG-arbejde. Udviklingschefen og udviklingskonsulenten er tovholdere i processen. 5 Hjemmesidevejledning af , udsendt af Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 6 HPØG gennemføres som beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kap. 2 Side 5 af 7 sider

6 Tiltagene evalueres og det kommende års tiltag beskrives og indgår i HPØG, som godkendes af bestyrelsen og indsendes til UVM senest 15. april. 3.5 Procedure for årlig selvevaluering 7 I løbet af foråret udvælger ledelsen i samarbejde med teamkoordinator-gruppen det område, der skal indgå i årets selvevalueringsprojekt. Udviklingschefen er tovholder i selvevalueringsprocessen, og der deltager typisk 2-3 medarbejder, som arbejder med det område, der indgår i selvevalueringen. Senest i juni nedsættes ad hoc en selvevalueringsgruppe, der har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen, analysen og vurderingen, og give forslag til hvem der skal deltage i dialogen om opfølgningsplanen og dermed planlægningen af forbedringer. Undersøgelsen skal gennemføres i perioden august - oktober. Selvevalueringsrapporten og forslag til opfølgningsplan drøftes senest i november. Elevråd og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i drøftelsen. Rapporten og opfølgningsplanen foreligges skolens bestyrelse i december og indgår senere som en del af HandlingsPlan for Øget Gennemførelse (HPØG). 3.6 Anden selvevaluering Selvevaluering kan bruges om mange andre processer end den, der er beskrevet ovenfor i relation den skolens årlige selvevalueringsprojekt. Selvevaluering er en intern evaluering, der omfatter en gensidig åben evaluering og dialog. Det er - bredt forstået - en systematisk proces, som sætter organisationen som helhed og de deltagende personer hver for sig i stand til at vurdere kvaliteten af egen indsats. Selvevaluering kan bruges til at skaffe viden og egne styrker og svagheder og til at sikre vedholdenhed i kvalitetsarbejdet. I denne forstand foretages der på skolen mange selvevalueringsprocesser i forhold til praksis eksempelvis følgende: Selvevaluering - elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres årlige tilfredshedsmålinger. Rapporterne udkommer i december måned, hvorefter resultaterne præsenteres for bestyrelsen, det lokale uddannelsesudvalg og medarbejderne. Herefter bliver rapporternes anbefalinger drøftet på de enkelte niveauer (grundforløbet, SSH, SSA og PA). Dette sker i perioden februar marts. Eventuelle ændringer i processer og produkter sker herefter. Undervisningsmiljøvurderingen drøftes endvidere i elevrådet, og der udarbejdes en opfølgningsplan. 7 Selvevaluering skal her forstås i den betydning, der er lagt op til i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kap. 2. Herudover arbejder skolen i mange andre sammenhænge med selvevaluering; både relateret til elever, den enkelte medarbejder, teams, ledelse, udvalg og bestyrelse. Side 6 af 7 sider

7 3.6.2 Selvevaluering elevevalueringer Som nævnt under punkt 3.2 gennemføres systematisk evaluering af undervisningen. Alle lærerteams gennemfører mundtlige og/eller skriftlige evalueringer efter skoleperioderne. Desuden gennemgøres fag/tema evalueringer. Evalueringerne er genstand for dialog med eleverne om undervisningens kvalitet og genstand for intern dialog i teamet om forbedringer af den pædagogiske praksis. Med baggrund i elevernes evalueringer gør såvel den enkelte lærer som hele teamet sig overvejelser om både undervisningsplaner og masterplan dvs. undervisningsmål, indhold, metoder mv Selvevaluering kursistevalueringer Alle AMU kurser afsluttes med at kursisterne evaluerer via VIS-Kvalitet. De lærere som har undervist på kurset drøfter resultatet med henblik på forbedringer. Herudover gennemføres der mundtlige evalueringer, hvor lærer og kursister har mulighed for dialog om eventuelle forbedringer i forhold til enten indhold, struktur, niveau, metoder m.m. Kursistevalueringer og Virksomhedsevalueringer (resultaterne fra VIS-Kvalitet) præsenteres og drøftes endvidere i det lokale efteruddannelsesudvalg, bestyrelsen, kursusteamet (med kursussekretær) og relevante undervisere Selvevaluering i øvrigt Der foregår desuden en række selvevalueringer, som relaterer til det faglige, organisatoriske og politiske niveau. Her kan f.eks. nævnes lokale undervisningsplaner, personalepolitikker, virksomhedsplan, kompetenceudviklingsstrategi (medarbejderudviklingssamtaler / teamudviklingssamtaler)m.m. Denne kvalitetsbeskrivelse vil løbende blive evalueret og justeret, dog mindst hvert andet år. Bilagsoversigt: Bilag 1 Kap. 2 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bilag 2 Procedurer for kvalitetsudvikling af undervisningen 2.1 Indhold i survey-undersøgelsen 2.2 Metoder til undervisningsevaluering Bilag 3 Årshjul Bilag 4 Årsrytme i kvalitetsarbejdet Bilag 5 Skolens Fælles Pædagogiske og Didaktiske grundlag Bilag 6 Løbende informationsindsamling (kort beskrivelse af ETU, UMV, osv) Bilag 7 Skoleperiodeevalueringer Side 7 af 7 sider