Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De"

Transkript

1 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig 1,1 mio. daskere lider af forhøjet blodtryk. For de mage, der hidtil har skullet tage flere præparater for deres lidelse, er der u e y mulighed. Tre velkedte præparater er blevet samlet i é tablet. Et paradigmeskift, siger overlæge Jesper Mehlse, Kliisk Fysiologisk Nuklearmedicisk Afdelig på Frederiksberg Hospital. Side 4 Dumpekarakter til Regio Hovedstade: Geidlæggelser for KOL Regio Hovedstade 30,9% Geidlæggelser for lugebetædelse Regio Hovedstade 25,3% Pris 49,95 kr, r Geidlæggelser for hjereblødig Regio Hovedstade 15,1% Dokumetatio: KOL skal og ka behadles Side 12 Flere tuside lider uødigt med smerter Side 16 Politikere ser stort på patietsikkerhed Side 20 Her svigtes de ældre mest Stigig i atal segedage for færdigbehadlede patieter fra 2007 til pct. Ældre patieter behadles meget forskelligt alt efter, hvor i ladet de bor. De er i rystede grad ofre for maglede kommuikatio mellem sygehusee og kommuere, og beredskabet er for rige. Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patietere. Kvalitete må ikke være afhægig af, hvor ma bor, siger sudhedspolitisk kosulet i Ældre Sage, Mirjaa Saabye. Hu støttes af orgaisatioe Daske Patieter, der kræver atioale kvalitetsstadarder for ældre patieter. Side 23-27

2 Fisk er ikke bare fisk... Tørre slimhider, Tørre kløe og slimhider, svie i kløe itimområdet og svie i? itimområdet Der er aturlig? Der er aturlig hjælp at hete Der hjælp er aturlig hete hjælp at hete Leder De står bag Sally Dorset og Nia Vedel-Peterse står med det fælles firma Sudhedsmediere ApS bag magasiet. De er begge uddaede jouralister og har i mage år arbejdet med sudhedsiformatio. Sally Dorset har bl.a. været yhedsredaktør og presse- og kommuikatioschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommuikatio. Nia Vedel- Peterse har siddet i chefredaktioe på B.T. og ejer sudhedsmagasiet Dages Puls. Kommede udgivelser: Jui: Diabetes og overvægt September: Gigt, ryg- og koglesygdomme December: Psykiske sygdomme Idhold eye q e aderledes fiskeolie til hele familie Der er stor forskel på idholdet af fedtsyrer i forskellige fisk, samt om fedtsyrere er mættede, ekeltumættede eller flerumættede. eye q har et aturligt højere idhold af de flerumættede omega-3 fedtsyre EPA i forhold til DHA, e ade flerumættet omega-3 fedtsyre. Tilsat omega-6 fedtsyre GLA fra kæmpeatlysolie. Flerumættede fedtsyrer har stor erærigsmæssig værdi og fides i alle celler. eye q er udvudet af sardier og asjoser. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for e varieret kost og e sud livsstil. Fides i variatere: eye q chews, tyggekapsler med jordbærsmag eye q kapsler, små og sykevelige eye q flydede mikstur med frisk citrussmag Yderligere iformatio: Novasel EU: , Læs mere om hele produktserie i brochure Læs mere om hele produktserie i brochure SaluFem vagial fugtighedsgel med 3% Tea Tree Oil virker let Læs mere om hele produktserie i brochure SaluFem kølede og vagial kløestillede. fugtighedsgel Gele med afhjælper 3% Tea effektivt Tree Oil irritatio virker let og kølede geopbygger og kløestillede. fugtighede, Gele e sud afhjælper ph balace effektivt og irritatio mikroflora. og SaluFem geopbygger Fordele vagial ved SaluFem fugtighede, fugtighedsgel er, at de sud med hæfter ph 3% sig balace Tea til Tree slimhidere Oil og virker mikroflora. let og ikke kølede Fordele flyder så og let ved ud. kløestillede. SaluFem Det sætter er, at Gele mage de afhjælper hæfter kvider sig stor effektivt til slimhidere pris på. irritatio Opbevares og ikke geopbygger flyder på køl så ide let ud. avedelse. fugtighede, Det sætter mage e sud kvider ph balace stor pris og på. mikroflora. Opbevares Fordele på køl ide ved avedelse. SaluFem er, at de hæfter sig til slimhidere og ikke flyder SaluFem så let itimcreme ud. Det sætter ka med mage fordel kvider avedes stor pris som på. barrierecreme Opbevares SaluFem på køl de ydre ide itimcreme slimhider avedelse. ka for med at gøre fordel dem avedes mere modstadsdygtige. som barrierecreme på Til itimvask de ydre slimhider abefales for Nova at gøre TTO Sæbefri dem mere vask, modstadsdygtige. der virker bakteriedræbede itimvask itimcreme ude abefales at udtørre. ka Nova med TTO fordel Sæbefri avedes vask, der som virker barrierecreme bakterie- SaluFem Til på dræbede de ydre ude slimhider at udtørre. for at gøre dem mere modstadsdygtige. Til Mere itimvask ifo fås abefales på tlf: Nova TTO eller: Sæbefri vask, der virker bakteriedræbede Mere ifo fås ude på tlf: at 63 udtørre eller: Mere ifo fås på tlf: eller: Ebberød Bak, og for fuld skrue 383 mio. Så mage pege kostede det i 2008, at patieter lå færdigbehadlede i deres hospitalssege og vetede på at komme hjem til sig selv. Og desværre er beløbet ku e lille del af de udgifter, samfudet må bløde, fordi sudhedsvæseet er skudt helt ud af kurs på grud af kassetækig og maglede sammehæg mellem kommueres og regioeres opgaver. Midst hver femte mediciske patiet er idlagt overflødigt bare her kue samfudet spare 1,5 mia. Det ka typisk være e patiet, der magler væske, me som ikke burde optage e hospitalsseg til ca kr. i døget. Geemsitligt geidlægges hver femte ældre mediciske patiet ide for e måed, me lagt de fleste idlægges ige blot få dage efter udskrivig. Umiddelbart er det ikke svært at se, at systemet svigter. Og at det er dyrt. E udersøgelse fra fire store medici- og rehabiliterigsafsit, beskrevet i Ugeskrift for Læger i 2006, viste, at ca. e tredjedel af idlæggelsesdagee var ieffektive. Årsagere til, at så mage patieter lå på sygehusee ude reelt at blive behadlet, var, at ma maglede brugbare alterativer, som f.eks. kommual hjemmesygepleje. Kommuere har simpelthe ikke taget deres asvar på sig, som f.eks. at hådtere færdigbehadlede patieter. Ligesom forebyggelsesopgave også ligger her. Resultatet er Ebberød Bak på skatteyderes regig. Resultatet er desværre også e lag række ulykkelige skæber, som må leve med et dårligere helbred og e rigere livskvalitet, ed det ville være muligt, hvis bare vi dog for pokker kue lære at se på det ekelte meeskes muligheder og behov og så derefter løse problemet ude skele til, hvilke kasse der skal betale. Et meeskeliv er uvurderligt. Me pegee er begræsede. Derfor er det u mere ed ogeside ødvedigt at se på, hvor meget velfærd og sudhed vi ka få for pegee. Hvis e idlæggelse ka udgås ved, at hjemmesygeplejerske kommer forbi e ekstra gag i døget og har tide til at sørge for, at de ældre udgår dehydrerig, ja, så har samfudet tjet et stort beløb. Seest har regerige meddelt kommuere, at der let vil kue spares 2,5 milliarder på ældreområdet! Umiddelbart lyder det fuldstædigt udelukket, hvis kvalitete skal holdes - selv med udvisig af de allerstørste kreativitet. Me det er til gegæld helt oplagt, at vi alle ka få mere velfærd for pegee, hvis der for alvor blev ivesteret i forebyggelse og oget så ekelt som at forhidre idlæggelser. Og så ka vi jo som skatteborgere og patieter i pricippet være fuldstædigt ligeglade med, hvilke kasse pegee tages fra. Politikere har haft travlt med at kaste abe rudt he over hovedet på patietere. Prøv u i stedet at tage jeres asvar på jer og beyt krise til at lære de svære kust at samarbejde og tæke kostruktivt og kreativt. Vil Claus Hjort Frederikse spare sie 2,5 mia. på de ældre, må ha vist hellere arbejde for e helt ade måde at tæke udgiftsfordelig på. magasiet Chefredaktører: Nia Vedel-Peterse, Sally Dorset I redaktioe: Loe Dybdal, Mette Fesbo, Jette Lüthcke, Perille Marott, Loe Nyhuus Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor itet adet er ævt Kreativ chef: Morte Ree Aocesalg: Dask Mediaforsyig Sekretariatschef Bolette Marie Madse, tlf Tryk: Stibo Oplag: magasiet distribueres til samtlige praktiserede læger, relevate hospitalsafdeliger og ambulatorier, kommuale sudhedscetre, iformatiosasvarlige på apotekere, Folketigets Sudhedsudvalg, Regioeres Sudhedsudvalg, presse Produceret af Sudhedsmediere ApS Adresse: magasiet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 Købehav K, Tlf.: / , Telefax: ISSN ummer: , CVR ummer: Redaktioe påtager sig itet asvar for mauskripter m.v., der idsedes uopfordret. Citater ku tilladt med tydelig kildeagivelse. Dette ummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orde) Astellas Pharma Beauté Pacifique Cicero/Chr. Erichse Forlaget Frydelud Kotiesforeige Ladsforeige Liv og Død ME/CFS Foreig Novasel Novartis Healthcare Nycomed PharmoVital Tele Call Damark Nyt mod blodtrykket 4 Compliace er vigtig 6 De skjulte sygdom 8 Det sociale tabu 10 KOL skal behadles 12 Optimistisk meldig 14 Mage lider uødigt 16 Vide om smerter 18 Øjepatieter svigtes 20 AMD ivaliderer 22 Gamle følges hjem 23 Skævt damarkskort 24 Alt for store forskelle 26 Ældre motioerer 28 Svage vider mest 31 Kroppe ædres 32 Parkisobehadlig 34 Alderes tabuer 36 Uge hører dårligt 38 Kloge ord om alder 41 Når døde kommer 44 Glæde ved lyset 46 Såda ældes kroppe 48 Testosteromagel sygdomme fokus r

3 Ny medici Ekelt tablet kombiatioer øger compliace uaset ade medicierig Et studie med patieter har vist, at jo flere tabletter e patiet får, desto dårligere er compliace ,9 87,3 86,5 88,8 87,7 89,6 90, ,7* 73,6* 72,1* 70,1* 69,7* 67,2* 65,6* Ekelt tablet kombiatio 20 Fri kombiatio *< tablet >6 Magelfuld behadlig Det er ku to tredjedele af dem, der har forhøjet blodtryk, der får behadlig. Af dem får pct. ikke blodtrykket ed uder de abefalede græseværdier. De er 140/90 for raske persoer og højst 130/80 for diabetikere og adre i risikogruppere. E egelsk metaaalyse har vist, at tre stoffer i selv lave styrker midsker risikoe for kardiovaskulære tilfælde med 46 pct. Jesper Mehlse, overlæge Jesper Mehlse er læge fra 1979 og speciallæge fra 1990 Ha har udarbejdet kap 100 publicerede videskabelige artikler, overvejede ide for blodtryksområdet, og holdt talrige foredrag ved videskabelige møder i id- og udlad Aktuelt er ha overlæge ved Kliisk Fysiologisk Nuklearmedicisk Afdelig, Frederiksberg Hospital Ny patietvelig behadlig af forhøjet blodtryk Overlæge Jesper Mehlse fra Kliisk Fysiologisk Nuklearmedicisk Afdelig på Frederiksberg Hospital erkeder, at for geemsitsbefolkiges vedkommede gælder det, at ma ikke ved, hvorfor ogle får for højt blodtryk. til 2,8 tabletter i geemsit for at å målet med behadlige, så rigtig mage skal faktisk have tre midler. Nogle edda flere, siger Jesper Mehlse. Årsage er, at blodtrykket kotrolleres af e række systemer i kroppe, og at ma sædvaligvis er ødt til at hæmme flere af dem for at få blodtrykket uder kotrol. Med såkaldte calcium-blokkere får ma karree til at slappe af, og det samme sker ved at påvirke det såkaldte rei-agiotesialdostero-system. Ved at give de to lægemidler samtidigt opår ma ofte e effekt, der er bedre ed summe af de to stoffer hver for sig. Når ma tviger karree til at slappe af på de måde, sæker ma samtidigt yreres uriproduktio, og derfor kombieres de to karudvidede stoffer gere med vaddrivede medici. Det har i flere år været muligt at få e dobbeltkombiatio af lægemidler mod forhøjet blodtryk, me u har de første tripelkombiatio set dages lys. Her er de tre mest gægse stoffer mod forhøjet blodtryk blevet samlet i é tablet. Adskillige studier har vist, at ma skal op på tre stoffer samtidig for at få de bedste effekt. I mage år var der imidlertid modstad mod at kombiere dem, fordi ma så ikke ville vide eksakt, hvilket stof evetuelle bivirkiger kom fra. Studiere har imidlertid vist, at det er de vej, ma skal gå, og det har ma altså u taget kosekvese af ved at godkede Exforge HCT, siger Jesper Mehlse, der er overbevist om, at der vil komme flere af de slags tabletter. Ud over selve virkigsmekaisme, så har de ye tabletter de fordel, at det er lettere at få patietere til at overholde forskriftere. Det er u egag lettere at huske at tage é tablet om dage frem for flere tabletter flere gage om dage, siger ha. Læs mere æste side Tre velkedte præparater mod forhøjet blodtryk er u for første gag blevet samlet i é tablet. Der er klart tale om et paradigmeskift, der vil give patietere større effekt, bladt adet fordi det vil bedre deres compliace, da de u ku skal tage e tablet e gag om dage, siger overlæge Jesper Mehlse fra Kliisk Fysiologisk Nuklearmedicisk Afdelig på Frederiksberg Hospital. Af Sally Dorset Omkrig pct. af de daske geemsitsbefolkig har forhøjet blodtryk, og for daskere omkrig de 60 år er det ca. halvdele af dem, der har det, og adele stiger med aldere. Alt i alt skøes omkrig 1,1 mio. daskere at have risiko for e alvorlig hjertehædelse. Naturligvis spiller livsstil og motio også e rolle her, me geerelt må vi sige, at vi i hvert fald for geemsitsbefolkiges vedkommede ikke ved, hvorfor de får forhøjet blodtryk, siger overlæge Jesper Mehlse fra Kliisk Fysiologisk Nuklearmedicisk Afdelig på Frederiksberg Hospital. Det er oget adet med de ældre. Geerelt mister ma 4 r sygdomme jo elasticitet med aldere, og det gælder også for karvæggee. De bliver stive og giver ikke så meget efter som hos de ygre, og så stiger trykket aturligvis, år hjertet skal pumpe samme mægde blod ud i kroppe, siger ha. Resultatet af et højt blodtryk er - populært sagt - at kolesterolet i blodbae lettere ryger id i karvæggee og dermed lettere giver åreforkalkig. Det høje blodtryk belaster også hjertet, så hjertemuskle bliver tykkere og dermed bliver sværere at forsye med ilt. Så der er tale om e od cirkel, der ku ka brydes, hvis ma får blodtrykket ed. Flere lægemidler på e gag Mage af de store forskigsudersøgelser, der har været geemf ørt i de seere år, viser, at patietere skal have 2,5 Læge Peter Norsk hjælper dig til et lavere blodtryk Behadligsmuligheder og livet med prostatacacer 145 sider 249 kr. 198 sider 269 kr. 45 sider 99 kr. Hos Frydelud udgiver vi bøger om bl.a. sudhed og psykologi. Bøgere er af høj faglig kvalitet og er skrevet af eksperter ide for hver deres felt. Det gode alterativ til potes piller Læs mere på

4 Prise, der skal betales Kirste Lidholm, farmaceut Rigets tilstad E stor dask udersøgelse på 28 apoteker viste ved e medicigeemgag hos 523 ældre patieter, der brugte mere ed fem forskellige slags medici, at der kue opås e ettobesparelse på godt kr. pr. perso. På ladspla svarer det til e besparelse på 328 mio. kr pr. år. Dårlig mediciavedelse er skyld i 10 pct. af alle idlæggelser. Det svarer til op mod idlæggelser pr. år. Samlet set koster mediciproblemer samfudet mellem fire og seks mia. kr. om året. Kilde: Damarks Apotekerforeig Kirste Lidholm, 50 år. Har e baggrud som sygehusfarmaceut geem mage år. I de sidste fem år har hu arbejdet på Odese Albai Apotek som souschef. Hu er desude fagligt asvarlig for apotekets farmakoomelever og farmaceutstuderede. Det er de færreste, der følger læges mediciforskrifter til pukt og prikke, og det ka have fatale følger, ikke midst hvis ma er i e forebyggede behadlig. Problemet er ikke ku patietes, me også læges. Vi skal være bedre til at sælge budskabet om, hvorfor e patiet skal have og huske at tage e give medici, siger praktiserede læge, Klaus Roslid. Af Sally Dorset Hvis vi overhovedet får taget os samme til at gå på apoteket og hete de medici, læge har ordieret, så er vi ofte ogle drys til at tage de som foreskrevet. Mage har de idstillig, at jo midre medici de tager, desto bedre har de det, i stedet for at tage de medici, de har fået ordieret, rigtigt. Både uge og gamle siger ofte, at medicie ikke virker, me spørger ma id, så 6 Klaus Roslid, prak. læge Forbrugere stiller krav til ordetlig iformatio, og det må vi vede mod os selv og spørge, om vi er gode ok til at iformere ordetligt Forkert og for lidt medici koster liv og pege r sygdomme Ordet compliace betyder, at patiete tager de foreskreve medici på de tidspukter, læge har aført. skyldes det ofte, at de ikke tager de som foreskrevet, siger farmaceut Kirste Lidholm fra Odese Albai Apotek. Det gælder ikke midst meesker, der er i forebyggede behadlig, eller som skal f ølge e kur. De ka ete have de idstillig, at da de jo ikke ka mærke medicie, så er der ige grud til at tage de, eller også vil de ikke acceptere, at de skal tage medicie livslagt. Det er jo ikke rart hele tide at blive kofroteret med, at ma er behadligskrævede, siger hu. Det er svært at lave overordede udersøgelser om patieteres compliace, fordi det er svært at måle, me geemgåede reger ekspertere med, at compliace for lægerevarede kroikere højst er 50 pct. Desude ved ma, at jo flere piller patietere skal have, desto dårligere er de til at huske at tage dem alle. I de forbidelse meer Kirste Lidholm, at der er for lidt fokus på compliace fra behadlerside. Lægere skal gå mere på patietere Kirste Lidholm, farmaceut og høre, om Både uge og gamle siger ofte, at medicie ikke virker, me spørger ma id, så skyldes det, at de ikke tager de som foreskrevet de vitterlig tager deres medici, som de skal, og så skal de i højere grad kotrollere det på patieteres elektroiske mediciprofil, siger hu. Hu bakkes op af praktiserede læge Klaus Roslid fra Aarup-lægere på Fy. Vores iformatiosidsats er utrolig vigtig. Patietere skal vide og forstå, hvorfor de skal tage deres medici. Og så skal vi køre ogle kotrolforløb, hvor vi påviser, at medicie ret faktisk virker. Hvis ma eksempelvis tager e kolesterolforebyggede behadlig fra patietere et stykke tid, så vil de kue se, at kolesteroltallet stiger, og det øger jo patieteres motivatio for at tage medicie, siger ha. Forbrugere stiller krav til ordetlig iformatio, og det må vi vede mod os selv og spørge, om vi er gode ok til at iformere ordetligt, siger Klaus Roslid. Samfudsproblem If ølge Damarks Apotekerforeig tager to ud af tre ældre deres medici forkert. Det giver ikke ku dårligere livskvalitet for de ekelte, me også e kæmperegig til samfudet på grud af medicirelaterede sygedage, lægebesøg og idlæggelser. De ældre bliver forvirrede, år pillere de ee gag er røde, og de æste gag er blå, fordi vi altid skal udlevere det billigste præparat, og det skifter hele tide, siger Kirste Lidholm. Hu tror, at de politik koster i form af forkert medicierig både hos de gamle og hos folk, der ikke tæker sig om. Det koster millioer i idlæggelser og sikkert også mage liv, fordi patietere ikke ka fide ud af det, år medicie ser forskellig ud, smager forskelligt og har forskellige ave fra gag til gag, siger hu kr. Emporia LIFE plus m/ TDC Simply Mi. omk. for 6 mdr kr. Pris for Emporia LIFE plus u/ aboemet kr. Stort og tydeligt display på 2,7 Mobiltelefo med store taster på 14 x 14 mm Kotaktpersoer i telefoboge ka oprettes ved at sede e SMS til telefoe Når telefoe er åbe, er der mulighed for selv at idtaste telefoummer og rige op Ekstra høj lydstyrke og hådfri fuktio Nødkalds fuktio. TDC Simply 0,69 kr./påbegydt mi. PS: 99 kr. i oprettelse. 0,25 kr./sms Nødkald for di sikkerhed Med emporialifeplus ka du hurtigt tilkalde hjælp, år behovet opstår. Du trykker blot i tre sekuder på de store, rude ødkald-kap med hjertet på telefoes bagside - telefoe begyder så automatisk at rige til de fem persoer, som du selv har valgt. Når modtagere af opkaldet har trykket 000, ka du tale hådfrit. Modtager telefoe ikke 000 ide for 1 miut, vil telefoe afslutte opkaldet og rige til de æste. Ide telefoe riger, seder de istruktios-sms til modtagere af opkaldet. 2,50 kr./mms 0,35 kr./opkaldsafgift 99 kr./mi. udgift i 6 mdr. Tilgægelig Telefoi Kotakt os for rådgivig om valg af telefo På tlf Se mere på telecall.dk

5 Susae Axelse Susae Axelse Uriikoties 48 år, uddaet læge fra Aarhus Uiversitet i Speciallæge i gyækologi og obstetrik i Har side beskæftiget sig med urogyækologi (omfatter edsykig i skede, fødselsskader og uri- og afførigsikoties). Ph.d. grad ved Aarhus Uiversitet i 2007 på e afhadlig om urogyækologiske problemer, heruder uriikoties, hos kvider opereret på grud af livmoderhalskræft. Formad for Dask Urogyækologisk Selskab. Ledede overlæge på Gyækologisk/Obstetrisk Afdelig, Århus Uiversitetshospital, Skejby. Patieter med stressikoties ka holde sig fra det, der udløser ikotiese. Det ka de tragikotiete ikke skøes at lide af uriikoties Af dem har stressikoties og de ade halvdel tragikoties eller e bladig af de to ikotiesformer. Ku omkrig patieter er i medicisk behadlig (2008-tal) Rigets tilstad læs mere på Ikke u, me NU! Det er ikke midst mage kvider efter overgagsaldere, der kommer til at lide af overaktiv blære. Me sygdomme er lagt mere udbredt, ed de fleste tror. Også mage mæd har de, de bliver bare ikke behadlet. Af Sally Dorset Selv om det måske ka have lage udsigter, så er der måske godt yt på vej til de op mod daskere, der skøes at lide af uriikoties ete i form af stressikoties eller tragikoties, hvor blære er overaktiv. Nogle eksperter meer, at overaktiv blære ka skyldes e betædelse i blære, der hverke ka måles eller vejes. Hvis det er rigtigt, så vil ma ud i fremtide måske kue behadle patietere med e eller ade form for atibiotika, så de bliver deres kroiske problemer kvit. Såda siger overlæge, ph.d. Susae Axelse, der er formad for Dask Urogyækologisk Selskab og til daglig er ledede overlæge på Gyækologisk/Obstetrisk Afd. på Århus Uiversitetshospital, Skejby. Det skøes, at der er ogelude lige mage mæd og kvider, der har overaktiv blære, me det er ku e tredjedel af mædee, der behadles, mes to tredjedele af kvidere gør det. Mage mæd får overaktiv blære, år deres prostatamuskel begyder at vokse, år de er omkrig 40 år, mes kvidere efter deres overgagsalder kommer til at lide af udtalt vadladigstrag. Med aldere bliver slimhidere hypersesible og sarte. Det betyder, at de modtagestatioer, der sidder i ervebaere, bliver overaktive og reagerer, selv om de ikke har fået oget sigal fra hjere om, at ma skal tisse, fordi blære er fuld. Modtagestatioere seder med adre ord besked i utide, selv om der ikke er oget i blære, og dét reagerer blæremuskle på, så ma f øler e ubædig trag til at tisse, forklarer Susae Axelse. De udtalte trag til at tisse ka optræde lagt hyppigere ed de ormalt otte gage i døget, som almidelige meesker har det. Det ka være på alle tider af døget, og det ka være så udtalt, at ma ret faktisk også tisser ofte ufrivilligt, og det er aldrig særlig sjovt. Tragikoties Tragikoties kaldes også urgeikoties, fra ordet urgecy (akut behov, red.) Der er tale om et symptomkompleks med kraftig og ubehagelig vadladigstrag, ikoties, hyppige og atlige vadladiger. Ku hver tredje mad bliver behadlet for si lidelse. Rigtig mage mæd har overaktiv blære og døjer med tissetrag lagt oftere ed de otte gage i døget, som ellers er ormalt. Trag eller urgecy ka deles op i e våd og e tør trag, hvor ma ved de våde form oplever, at ma bliver utæt, mes de tørre form ku giver de ubædige trag, ude at ma ved, om ma ret faktisk skal tømme blære. Begge former giver e utrolig dårlig livskvalitet, fordi ma aldrig ved, hvorår trage melder sig. Der er derfor mage, som æste ikke tør gå ude for deres dør. Skal de ud, bliver de i deres ege by, hvor de ved, hvor toilettere er. Susae Axelse meer, at tragikotiese er værre ed de såkaldte stressikoties, hvor ma bliver utæt i forbidelse med fysisk aktivitet, host, ys eller pludselige bevægelser. Patieter med stressikoties ka holde sig fra det, der udløser ikotiese. Det ka de tragikotiete ikke. Medicisk behadlig Stressikoties ka helbredes med operatio, me det ka tragikotiese ikke. Ma ka blokere impulsere, der får blære til at være overaktiv, med medici, så trage ikke opstår så hyppigt, og ma ka sætte atallet af vadladiger lidt ed, me det er ikke e mirakelkur. De skal kombieres med træig af bækkebude, gere hos e fysioterapeut. Derudover ka ma til kvider efter overgagsaldere give lokal hormobehadlig, der påvirker slimhidere, så de bliver mere modstadsdygtige. Hvis resultatere ikke er tilstrækkelige, har hospitalere ogle flere muligheder for at behadle patietere, f.eks. ved at give medici direkte i blære, som lammer ervere. If ølge flere studier ka medicisk behadlig midske både ikotiesepisoder og tragepisoder med mere ed 50 pct. i forhold til udgagspuktet. Desude er det muligt at øge advarselstide i forhold til, hvorår ma mærker vadladigstrage til, at blære skal tømmes. Nogle patieter reagerer rigtig godt på de mediciske behadlig, mes adre ikke gør det. Er det sidste tilfældet, må ma ete prøve at øge dosis eller skifte præparat. Færre tabuer Susae Axelse meer ikke, at problemet med uriikoties og heruder overaktiv blære er helt så tabuiseret som tidligere. Det skyldes dels, at mediere har været gode til at sætte emet på dagsordee, og dels, at de praktiserede læger er blevet mere opmærksomme på uriikoties. Der er mage praksissygeplejersker, der er uddaet kotiessygeplejersker, og de praktiserede læger får e ydelse for at oplære patietere i at udfærdige væske- og vadladigsskemaer, der er et vigtigt redskab i udredige af ikoties, så patietere ka begyde e behadlig. Det er ku ødvedigt at sede de patieter, der ikke har tilstrækkelig effekt af behadlige, videre til et hospital. Dertil kommer, at patietere takket være mediere har fået øjee op for, at de ikke er alee om sygdomme, siger hu. Ivaliderede og socialt uacceptabelt Fysioterapeut Birthe Bode, der også arbejder som uroterapeut og sexolog, udrer sig over, at ogle kommuer edlægger de offetlige toiletter, år ma ved, at omkrig daskere har svært ved at holde på vadet eller har overaktiv blære, og at det faktisk er strafbart at uriere på gade. Af Sally Dorset hver fire persoer, der lider af stessikoties, er der é, der lider af tragikoties, og med e halv millio patieter er der rigtig mage, der lider af e af de vel ok socialt For mest uacceptable lidelser. For det er u egag ikke særlig fedt, at ma ikke ka styre, hvor og hvorår ma slipper si uri. Det er faktisk oget af det mest ivaliderede overhovedet. Såda siger fysioterapeut, uroterapeut og sexolog Birthe Bode, der i mage år har arbejdet med patieter med overaktiv blære på si kliik på Østerbro i Købehav. Det er lidt midre ivaliderede, at ma tisser lidt, hvis ma hoster, yser eller arbejder hårdt, me det, at folk ikke ka styre urie, det er ok oget af det værste, siger hu. Og det hæmmer i de grad folks sociale liv. Hvis ma f øler stærk tisse-trag, ka ma ikke kocetrere sig om e samtale. Ma skal vide, hvor alle toiletter er placeret, og ma tør kap ok gå lagt væk fra hjemmet. Se bare på de lage køer til toilettere på Det Kgl. Teater i pause. Mage af dem, der står i kø, er simpelthe bage for at komme til at tisse ufrivilligt. Og selv om de kommer på toilettet i pause, så vil mage af dem måske rejse sig to-tre gage midt i forestillige for at gå derud ige. Og det irriterer jo både dem selv og de øvrige teatergægere, siger Birthe Bode. Fortsættes æste side 8 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

6 Rigets tilstad Birthe Bode Åbede i 1993 de første specialkliik for fysioterapi i Damark. Ide da havde hu været asat 14 år på Hvidovre Hospital i e særstillig på Gyækologisk/Obstetrisk/Urologisk afdelig. Hu uderviser alle faggrupper ide for sudhedsvæseet i emer ide for gyækologi, obstetrik, urologi, gastroeterologi og sexologi. Både herhjemme og i udladet. Birthe Bode har haft flere tillidshverv og er bl.a. protektor for Kotiesforeige. To fa Ta s T i s k e l æ s e o p l e v e l s e r Usetimetalt og livsbekræftede Hver tredje kvide i overgagsaldere lider af stressikoties, og det hæmmer dem i deres hverdag, at det midste host eller gri får dem til at lække. Fortsat fra forrige side Hu fortæller, at hver tredje kvide i overgagsaldere lider af stressikoties, mes hver ottede kvide lider af tragikoties. Me der er også mage mæd, der lider af det. Det skyldes forstørret prostata, der begyder omkrig de 40 år. Jeg har faktisk haft e madlig patiet, der havde e hel maual over de offetlige toiletter, hoteller og forretiger, der tillod folk at låe toilettet i Købehav. Så derfor ka det jo udre, at kommue overvejer at edlægge ogle af de offetlige toiletter, især år det er strafbart at tisse på gade, siger hu. Økoomisk vavid Når ma bliver seksuelt opstemt, plejer det at hæmme blære. Me det ka jo være et problem i de idledede faser. Især hvis ma skal begyde forspillet forfra fem gage, eller hvis ma må gå midt i akte, fordi ma skal tisse. Så ryger giste som regel, så det ka være et stort problem, siger Birthe Bode. Hu fortæller, at de største frygt bladt patietere i de forbidelse er, at de er bage for at lugte af tis. Det ka afholde mage fra at have et seksualliv, og det er jo syd, siger hu. Blære er et vaeorga, der er styret af hjere, så derfor skal ma have oget mellem ørere for at kue styre e overaktiv blære. Det mærkelige er, at det er edetarme, der styrer eksempelvis Birthe Bode Blære er et vaeorga, der er styret af hjere, så derfor skal ma have oget mellem ørere for at kue styre e overaktiv blære blære, så hvis ma har styr på de, har ma også lettere styr på blære. I det hele taget skal ma if ølge Birthe Bode lære at tømme si blære ordetligt, og så skal ma også styre sit væskeidtag. Det hedder sig, at ma skal drikke, drikke, drikke, og folk ka jo ikke gå to skridt ude e vadflaske. Me det er oget sludder. Ma skal have 1,5 til 2 liter væske i døget og hverke mere eller midre. Og her tæller alt flydede med, siger Birthe Bode. Hu meer, at det samfudsmæssigt er vavid, at ma herhjemme modsat mage adre europæiske lade har sparet specialtræig f ør og efter f ødsler væk. De maglede vejledig betyder, at mage seere i livet har svært ved at holde blære på plads. Hvert år bliver ca kvider opereret, og 20 pct. af alle 80-årige er således opereret e eller flere gage. Hver operatio koster kr., så tæk, hvor mage fysioterapeuttimer ma kue have fået for de pege. Og hvor meget mere livskvalitet kvidere kue få, siger Birthe Bode. Stadig Alice fortæller e sjældet fortalt historie og er e uhyre smuk og livsbekræftede roma om et alvorligt eme. Det er fortællige om, hvad Alzheimers gør ved et meeske fortalt fra de sygdomsramtes vikel. w w w. c i c e r o. d k New York Times bestseller De er uge og hippe. De elsker hiade. Livet er dejligt... idtil de dag Carme får kostateret kræft, og Stij går i paik. E slags kærlighed er e hudløs og usetimetal beskrivelse af kampe imod e dødelig sygdom. E historie om dregerøve der bliver vokse. Om øl, fisse og rockmusik, me også om desperatio, magtesløshed og sorg og kærlighed, aturligvis! Bevægede og såre meeskelig roma. U G E B L A D E T S Ø N D A G... E hjertegribede, skræmmede og velskrevet roma. F E M I N A E slags kærlighed er e af de slags bøger, ma med det samme ved er god. Rigtig god. J Y L L A N D S - P O S T E N / V I VA... E helt usædvalig rå og rørede roma. W E E K E N D AV I S E N OVER SOLGTE EKSEMPLARER PÅ VERDENSPLAN Cetralt i historie er hvorda familie reagerer det er svært for dem at acceptere sygdomme. Me efterhåde fider de uf af at selv om Alice er syg og forsvider mere og mere fra dem, er hu stadig Alice. Det er ok i virkelighede romaes morale, og det er svært ikke at blive berørt af fortællige om Alice. L I T T E r AT U r S I D E N. D K 10 r sygdomme

7 Behadlig Jes Georg Hase Praktiserede læge i Aalborg side I mage år deltids praktiserede læge sideløbede med et kliisk lektorat på Kliisk Epidemiologisk Afdelig Aalborg Sygehus og Århus Uiversitetshospital. Ekster lektor på Aalborg Uiversitet. Særlig iteresse for diagostik og behadlig af luftvejslidelser som de præseterer sig for de praktiserede læge. Projektleder for e befolkigsudersøgelse i Regio Nord og Midtjyllad side 2004 med det formål at fastlægge prævales og icides af Kroisk Obstruktiv Lugesygdom (KOL) og relatioe til e række baggrudsvariabler heruder særlig fokus på rygig, arbejde/erhverv og co-morbiditet. Om udersøgelse Udersøgelse blev foretaget hos de praktiserede læger i Nordjyllads og Viborg Amter i periode fra 2004 til læger udersøgte persoer. Atallet af rygere svarede til atallet i befolkige. Syv pct. af kvidere og 11 pct. af mædee havde KOL. Et par hurtige pust i et spirometer afslører hurtigt, hvor stor es lugekapacitet er. læs mere på KOL det må ma leve og dø med. Daske KOL-patieter går først til læge, år lugekapacitete er forriget med 50 pct. De affider sig med de gradvis rigere livskvalitet og tror, at der ikke er oget at gøre. Hverke læger eller patieter er tilstrækkelig opmærksomme på gevistere ved behadlig. Af Nia Vedel-Peterse rygerluger Det er e sygdom, der rammer alle de adre. Ikke mig, selv om jeg har røget i mage år. KOL Desude keder jeg e 90- årig, der har røget hele sit liv, og som er i superform. Udskyldigere er mage, år det skal forklares, at ma ikke lader sig udersøge for KOL. Selv om ma er ryger og har problemer med vejrtrækige, går ma ikke til læge, kostaterer speciallæge i almemedici, praktiserede læge, Jes Georg Hase. Ha står bag e udersøgelse, der med al tækelig tydelighed påviser, at alt for få KOL-patieter kommer rettidigt i behadlig. Typisk opsøger KOL-patiete f ørst læge, år ha eller hu har ådeød. På det tidspukt er lugekapacitete forriget med 50 pct. Og her er det jo vel at mærke ikke muligt at gevide lugeres fulde fuktio, siger ha. If ølge Jes Georg Hases udersøgelse har ca daskere KOL. Det svarer til 9 pct. af befolkige. KOL er de fjerde hyppigste dødsårsag herhjemme, og dødelighede for kvider er steget med 50 pct. Side Og atallet af KOL-patieter vil vokse støt, idtil de ældre del af befolkige, som har røget rigtig meget, er uddød. Atallet af rygere falder, og det vil kue ses på KOL-patieteres atal om år, siger ha. Jes Georg Hase Det eeste, der rigtig batter, er at bombardere folk med oplysiger om tobakkes skadelige virkig Forkert behadlig Udersøgelse peger også på, at selv patieter med svær KOL i alt for rige grad er i medicisk behadlig. E del er desude forkert behadlet, fordi sygdomme forveksles med astma. Adele af patieter med KOL, der blev behadlet, var overraskede lav. Bladt patieter med svær og meget svær KOL fik ku heholdsvis 63 pct. og 58 pct. behadlig med brokodilatatorer, hvilket tyder på ete uderdiagosticerig eller uderbehadlig, siger ha. For Jes Georg Hase er der flere årsager til patieteres maglede opmærksomhed på KOL. Ma affider sig stille og roligt med e edsat fuktioseve. Jeg er jo heller ikke helt ug mere, siger ma, år ma ikke mere ka gå op ad trappe ude at blive forpustet, siger ha. KOL er e tobaksrelateret sygdom, og mage øsker ikke at se det i øjee. Hvis e ryger får udersøgt sie luger og får at vide, at der ikke er KOL, fortsætter ha glad. Og hvis e ryger får at vide, at lugere er agrebe, tæker ha, at så ka det alligevel ikke betale sig at holde op med at ryge. Me det er forkert, det ka altid betale sig at holde op, siger ha og tilf øjer: Det er overraskede, me år ma taler med folk om rygestop i forbidelse med behadlig for KOL, er det ku 10 pct., der faktisk holder op. Korrekt medicierig og rygestop gør alverde til forskel i umiddelbar livskvalitet og fremtid, siger Jes Georg Hase. Tidlig opsporig Sammeliget med adre folkesygdomme står KOL lidt i baggrude i de offetlige bevidsthed. Det er ok, fordi ma skal ryge i mage år, f ør ma får KOL. Desude er det jo også såda, at det er afhægigt af es geer, om ma rammes af KOL, så budskabere er lidt komplicerede, siger ha og uderstreger, at tidlig opsporig er af stor betydig for progose. Det eeste, der rigtig batter, er at bombardere folk med oplysiger om tobakkes skadelige virkig. De skal vide, hvor tæt forbudet tobak og KOL Jes Georg Hase Typisk opsøger KOL-patiete først læge, år ha eller hu har ådeød. På det tidspukt er lugekapacitete forriget med 50 pct. er, og de skal vide, at der er oget at gøre, år f ørst der er registreret KOL. Og jo f ør ma kommer i behadlig, desto mere er der at gøre, siger ha. For Jes Georg Hase er der ige tvivl om, at de store opgave ligger hos de praktiserede læger. Der skal mere fokus på KOL. Og lægere bør opfordre alle patieter, der er rygere eller eksrygere over 40 år, til at få målt deres lugefuktio regelmæssigt. Måske skyldes de mage ubehadlede KOL-patieter, at lægere er uopmærksomme på de gevister, der er ved ordetlig behadlig. Det er emlig dokumeteret, at der både herhjemme og i udladet stadig fides e vis grad af behadligsihilisme hos ogle læger. De tror måske, at de ikke ka hjælpe patietere. Det er meget forkert, også i svære tilfælde er der gode muligheder for bedret livskvalitet og udsættelse af sygdomsudviklig, siger ha. Læs mere side Mulige udersøgelser Hvis patiete ryger og har varig hoste og opspyt og evetuelt også ådeød, ka læge let få mistake om KOL. Læge ka beytte ogle simple udersøgelser til at vurdere sygdomme: E lugefuktiosudersøgelse (pusteprøve) viser, om lugekapacitete er edsat E røtgeudersøgelse af lugere for at se, om der er lugebetædelse eller e ade lugesygdom Udersøgelse af opspyt for at påvise evetuelle bakterier. 12 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

8 Ny medici Roald Dahl Når KOL patieter kommer hos læge, er lugekapacitete reduceret med 50 pct. Me der fides stadig bedre præparater. Det ytter at behadle for KOL Professor, dr.med. på lugemedicisk afdelig, Århus Sygehus. Desude er Roald Dahl formad for Dask Lugemedicisk. Selskab, ligesom ha er Sudhedsstyrelses rådgiver i spørgsmål om lugemedici og allergi. Dahl sidder i iteratioale råd og udvalg bl.a. i WHO og EU. Om KOL KOL medfører årligt ca sygehusidlæggelser og koster skøsmæssigt samfudet midst tre milliarder årligt. Ca daskere dør pr. år, atallet af dødsfald som følge af KOL er steget med 50 pct. side Roald Dahl Ma skulle ogle gage tro, at Sudhedsmiisteriet var e del af Fiasmiisteriet Forebyggelse og behadlig Rygestop er de mest effektive forebyggelse af udviklig af KOL. De mediciske behadlig har til formål at lidre ådeød og at forebygge og behadle de akutte forværriger, som ofte skyldes lugeifektioer. Ved behadlig af ådeød avedes lægemidler, som udvider luftvejee. Disse midler tages bedst som ihalatioer, me fides også i tabletform. Der fides flere typer, og de virker fra ca. tre til 24 timer. For at lægemidlere ka virke efter hesigte, er det vigtigt, at ma udf ører ihalatioe korrekt. Bladt de yeste præparater er Obrez Breezhaler. Præparatet ideholder idacaterol, som er de f ørste hurtigt idsættede, lagtidsvirkede beta 2-agoist (LABA). Beta 2-agoister virker ved at udvide luftvejee. Det letter vejrtrækige. Midlet gives som ihalatiospulver i e kapsel i e såkaldt Breezhaler é gag dagligt, ete morge eller afte. Lugefuktioe forbedres allerede Roald Dahl Nu har vi helt adre muligheder. Og det bør også give e helt ade holdig til at behadle kort layout07 kort layout07 23/04/07 23/04/07 12:17 Side 12:17 1 Side 1 ide for fem miutter, og virkige holder over 24 timer. Obrez er påvist at være mere effektiv ed atikoliergika, f.eks. tiotropium hvad agår ådeød, hvilket bl.a. betyder, at patietere har lettere ved at dyrke motio, som er vigtigt for KOL-patieter. Medicitilskudsævet, Lægemiddelstyrelse, ovember 2009: Nævet begruder si idstillig med, at lægemidlets behadligspris efter ævets vurderig står i rimeligt forhold til dets behadligsmæssige værdi. Obrez Breezhaler har e relevat kliisk effekt på patieter med KOL, som er vist at være midst på højde med effekte af atikoliergika, f.eks. tiotropium eller adre lagtidsvirkede beta2-agoister, og behadligsprise er på samme iveau som behadligsprise med f.eks. Spiriva, der har geerelt tilskud. De yeste præparater til behadlig af KOL betyder, at de praktiserede læger bør behadle i lagt højere grad, ed det er tilfældet. De gode yhed er emlig, at KOL-patieter ka få et lagt bedre liv med de rette behadlig. Af Nia Vedel-Peterse Meldige er positiv, år ma spørger e af Damarks højest asete kapaciteter ide for lugesygdomme, professor Roald Dahl, Århus Uiversitetshospital, om mulighedere for medicisk behadlig af KOL. Det går godt, der sker meget positivt på området i disse år. Vi får ye behadliger, og de virker faktisk. Vi behøver ikke mere fokusere på bare at dæmpe symptomere. Nu ka vi give patietere et bedre liv, e bedre progose, de overlever lægere, siger ha. For Roald Dahl er det e afgørede og til dels overset poite, at der er så mage ye behadligsmuligheder. Det er has idtryk, at der visse steder hersker e meget skeptisk holdig til y behadlig. Skøre forklariger Det er, som om mydighedere gør alt for at edtoe de ye behadligers positive effekt. Lægemiddelstyrelses medarbejdere er jo ærmest opdraget til at være egative. De tæker, at der ok må være oget forkert, hvis de faglige bedømmelser af et yt produkt er for positive. De fider på de mest skøre forklariger ogle gage for ikke at godkede udersøgelser, som påviser e positiv effekt. Ma skulle ogle gage tro, at Sudhedsmiisteriet var e del af Fiasmiisteriet, siger ha med et glimt i øjet og med hevisig til, at rammere for bevilliger af y medici er meget stramme. Flere ye produkter Et af flere ye mediciske produkter, som Roald Dahl æver i positive toer, er Obrez-ihalatore. De virker edu lægere ed tidligere produkter. Og udersøgelser har vist, at der er god effekt og ige bivirkiger af betydig. Det er e stor gevist, og der er grud til at tro, at produktet vil kue bruges, så der i fremtide vil vise sig edu flere gevister, siger ha. På Roald Dahls positivliste er desude, at behadlig med e kombiatio af flere forskellige lægemiddelgrupper giver bedre effekter ed ekeltstofbehadlig. Ligesom ha også gør opmærksom på, at der er e y tabletbehadlig på vej. Bivirkigere bliver færre, det bliver lettere at behadle, og behadlige virker bedre. Roald Dahl peger på, at de store gevister ved de ye typer KOL-præparater er, at ma ved tidlig behadlig ka stoppe sygdommes udviklig. Tidligere kue vi bare tilbyde patietere lidrig, og at vi dæmpede symptomere. Nu har vi helt adre muligheder. Og det bør også give e helt ade holdig til at behadle, siger ha. Det er mit idtryk, at ogle læger stadig overvejer, om det u ka betale sig at behadle e KOL-patiet. Er det u økoomisk forsvarligt at kaste behadlig efter e patiet, år der alligevel ikke er så meget at gøre, tæker de. De overvejelser bør ma ikke have mere, siger ha. Har du problemer med at holde på uri eller afførig? Rig til Kotiesforeiges ladsdækkede teleforådgivig Ikotiesliie madag torsdag kl. 17:00 19:00 14 r sygdomme

9 Niels-Herik Jese Om geembrudssmerter: Om udersøgelse Rigets tilstad Overlæge og chef for Tværfagligt Smerteceter ved Herlev Hospital side Speciallæge i aæstesiologi Diploma i Advaced Pai Medicie Associate editor ved Scadiavia Joural of Pai fra maj Medstifter af og formad for Dask Smerteforum (DSF) Bestyrelsesmedlem og formad fra Medlem af The Educatioal Board i The Scadiavia Society of Aaesthesiology ad Itesive Care vedrørede The Nordic Educatio i Advaced Pai Medicie fra Chairma for hele uddaelsesprogrammet fra Geembrudssmerter kommer pludseligt ete uvetet eller ved belastig, som f.eks. år patiete skal op af sege. Kvalitetsehede i Kræftes Bekæmpelse har udersøgt 21 kræftbehadlede afdeliger i hele ladet. Bag udersøgelse står sygeplejerske Mette Bisgaard, der kokluderer, at vi i Damark er for dårlige til at smertelidre kræftpatieter. E europæisk udersøgelse, Europea Pai i Cacer fra 2007, hvor også daske cacerpatieter var med, viste, at 53 pct. af alle cacerpatieter med moderat til svær smerte ikke fik behadlig for deres smerter. Mage tuside kræftpatieter lider uødigt af stærke smerter Alt for mage cacerpatieter får ikke de rigtige smertebehadlig. Maglede vide, forklarer formad i Kræftes Bekæmpelse, Frede Olese, situatioe. Af Nia Vedel-Peterse er dræbede for alle aktiviteter og for livskvalitete geerelt. At have smerter ifluerer voldsomt på et meeskeliv, både fysisk og dermed også socialt samt metalt. Smerter Overlæge og chef for Tværfagligt Smerteceter, Herlev Hospital, Niels-Herik Jese, lover ikke sie patieter smertefrihed. Me has ceter lover at hjælpe patiete til de bedst mulige balace mellem smertelidrig og bivirkiger af medicie, hvilket desværre ikke alle daske cacerpatieter opår. Ordetlig smertebehadlig er alfa og omega for e cacerpatiet. Me rigtig mage får tilsyeladede ikke de hjælp, de har brug for, siger ha. I Damark lever med e cacer. Årligt dør cacerpatieter, og af dem har op imod 90 pct. haft smerter i de sidste del af livet. Udersøgelser viser, at ca. 20 pct. af de vokse daske befolkig geerelt er plaget af smerter. Smertepakke øskes Niels-Herik Jese meer, at smerter er et så stort samfudsproblem, at der æste burde være e smertepakke i lighed med kræft- og hjertepakkere. Ha øsker også mere forskig og uddaelse, der ka komme smertepatietere til gode. 30 til 40 pct. af alle cacerpatieter har smerter på diagosetidspuktet, pct., år det kostateres, at helbredelse ikke er mulig, og af dem, der ikke bliver helbredt, har 90 pct. smerter til sidst. Hvis ma tager alle typer smerter med, er det et kæmpe samfudsproblem. Vi ved, at både cacerpatieter og dem med f.eks. kroiske smerter som rygsmerter, hovedpie og gigtsmerter geerelt bliver for dårligt behadlet, siger ha, me uderstreger, at smerter er et komplekst område. Formad for Kræftes Bekæmpelse, Frede Olese, meer, at smertebehadlige bør være e itegreret del af Kræftpla 3. Vi meer, at der bør fokuseres på smertebehadlig som e væsetlig del af rehabiliterig af behadlede cacerpatieter. Og Niels-Herik Jese To ud af tre cacerpatieter oplever at få geembrudssmerter svære smerter, der ka komme spotat og går væk ige også ide for de palliative behadlig er der stort behov for e ekstra idsats på smerteområdet. Vi halter bagefter med hesy til vide på området, siger Frede Olese. Ha meer, at problemet også buder i for dårligt samarbejde mellem specialister og de basale fuktioer. I e udersøgelse foretaget af Kvalitetsehede hos Kræftes Bekæmpelse oplyser sudhedspersoalet på de kræftbehadlede afdeliger, at de ku i begræset omfag har vejlediger for smertebehadlig, og at de sjældet aveder dem. Således bliver patietere ikke udspurgt om karaktere af deres smerter. Frede Olese uderstreger dog, at vi er blevet meget bedre til at behadle klassiske beskadigelsessmerter, heruder at behadle og forebygge geembrudssmerter. Ige smerter er es Me vi skal sikre, at de ye vide år ud i alle hjører af sudhedsvæseet, siger ha. Også Niels-Herik Jese meer, at der sker fremskridt ide for smertebehadlig, selv om det hadler om meget komplekse symptomer. Ige smerter er es. Me der fides bl.a. et stort problemfelt, emlig geembrudssmerter. To ud af tre cacerpatieter oplever at få geembrudssmerter svære smerter, der ka komme spotat og går væk ige, typisk efter miutter. De kræver særligt hurtigtvirkede medici, som matcher det behov, siger Niels-Herik Jese. Ha peger bl.a. på ye muligheder i form af e æsespray, der virker hurtigt, og som patiete selv ka hådtere. Me ha erkeder også, at ogle af de effektive og ye muligheder ikke bruges i tilstrækkelig grad. Økoomie tæller Der hersker e stor grad af ierti. Og så er der jo også økoomiske overvejelser bag begrudelsere for ikke at idf øre de yeste midler. Me det er altså vigtigt for patieteres livskvalitet, at de får de rette medici, og at de f øler sig trygge. Smertere hæger samme med depressio, agst og katastrofetaker, og de ka begræses, hvis patiete bedre ka kotrollere afaldee, siger ha. Det er dog Niels-Herik Jeses oplevelse, at der i høj grad igeem åree er sket e positiv udviklig bladt de praktiserede læger. De tager opgave på sig med bravur, og de er optagede af behadlig af patietere, år lægere må give op med hesy til helbredelse. Også mage af de ygre læger øsker mere uddaelse på området. Det er bestemt e positiv udviklig, siger ha. Istayl og Actiq AIP salgsfordelig Pct. per regio Regio Hovedstade Regio Sjællad Regio Syddamark Regio Midtjyllad Regio Nordjyllad 16 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r Istayl fordelig i pct. Actiq fordelig i pct. Befolkigsfordelig i pct Istayl absorberes på få miutter geem æseslimhide og har samme smertestillede effekt som fetayl givet itraveøst. Præparatet hører bladt de yeste typer smertelidrig til cacerpatieter med geembrudssmerter. Me det bruges edu ikke over hele ladet. Udersøgelse om geembrudssmerter E udersøgelse foretaget bladt 200 cacerpatieter smerte, som kræver kostat smertedækig, så er geembrudssmerte e ites smerte, som kommer pludseligt og (heraf 40 daske) viser, at geembrudssmerter ødelægger cacerpatieteres livskvalitet. i e kort periode. Det gør, at de er yderst svær at behadle To ud af tre cacerpatieter med fremskrede cacersygdom lider af geembrudssmerter, som opstår pludseligt, liativ Ehed på Roskilde Sygehus. tilfredsstillede, forklarer Stee Aderse, overlæge ved Pal- hyppigt og har e høj og kort smerteitesitet. Det er e Udersøgelse viser også, at 98 pct. af patietere får smerte, der kommer ud over patietes baggrudssmerte, smertebehadlig med tabletter. som typisk vil være velbehadlet. Desværre viser udersøgelse også, at dee behadlig Udersøgelse viser, at cacerpatieter i geemsit har er utilstrækkelig, da de smertestillede effekt f ørst idtræder efter 20 til 30 miutter. På dette tidspukt er geem- tre afald af geembrudssmerter af ca. e times varighed om dage, hvoraf stort set alle (96 pct.) episodere har karakter af moderat til svær smerteitesitet. Næste alle patie- I dag bliver morfitabletter stadig ofte brugt til at bebrudssmerte allerede ved at aftage ige. tere (87 pct.) oplever, at afaldee har egativ betydig hadle geembrudssmerter, selv om virkige ikke matcher geembrudssmertes profil og varighed. for deres daglige liv med hesy til simple aktiviteter såsom søv, mobilitet og sociale relatioer. Udersøgelse viser da også, at e aderledes doserigsform af opioider, f.eks. asal, ka have e væsetlig fordel Udersøgelse dokumeterer, at geembrudssmerter har e sigifikat idflydelse på cacerpatieters hverdag. frem for tabletter for patieter med geembrudssmerter, Geembrudssmerter er helt aderledes ed baggrudssmerter. Mes baggrudssmerter er e kotiuerlig, kroisk Udersøgelse er geemf ørt med støtte fra Nycomed. kokluderer overlæge Stee Aderse.

10 Rigets tilstad Hurtigtvirkede medici gør det lettere for patietere selv at styre deres smerter. Ae Marie Kjærsgaard-Aderse Afdeligssygeplejerske ved Det Palliative Team, Regioshospitalet Raders. Uddaet sygeplejerske i Efteruddaelse Diplom i ledelse, fra Damarks Sygeplejerskehøjskole Master i Humaistisk Sudhedsvideskab og praksisudviklig Begydte i 1998 som smertesygeplejerske på Raders Sygehus og været med til at udvikle fuktioe til et palliativt team. Afdeligssygeplejerske side etablerige i Ae Marie Kjærsgaard-Aderse Jeg er bekymret for, at de vilkår betyder, at patietere ikke får de optimale smertebehadlig i de sidste tid De gode smertebehadlig har fået dårligere vilkår Stramme vagtplaer og uerfare sygeplejersker ka afgøre, om døede cacerpatieter får de rette smertebehadlig. De seere års edskæriger er gået ud over de mage patieter, som kæmper med smerter i de sidste tid. smerter, og de bruger de yeste præparater, f.eks. de ye hurtigtvirkede præparater som de ye æsespray. Og fordi vi keder så meget til smertebehadlig, lærer vi jo også patietere selv at tage vare på medicierige, hvilket ige skaber stor tryghed. siger hu. Me sygeplejerskere på segeafdeligere - Ja, de har e vide. Me deres hverdag, tide, deres vilkår og deres fokus på selve behadlige, fokus på at gøre folk raske, gør, at smertebehadlige ikke altid er optimal, siger Ae Marie Kjærsgaard-Aderse. I hjemmepleje er problemet ogle gage edu større. Jeg har ofte fået det beskrevet, som at sygeplejerskere i hjemmepleje står helt alee med de smerteplagede patieter. Og alt, hvad de ka gøre, er at stille op i telefokøe hos de praktiserede læge. De har i stedet brug for at være på forkat og f.eks. helt kokret vide, hvilke type smerter patiete har, og hvad der vil være de bedste behadlig ide for de præparater, der er ordieret. Det er e opgraderig af faglighede, jeg taler om. Er hjemmesygeplejerske afklaret med, hvilke type smerter patiete har, ka hu også i højere grad tage e fagligt baseret diskussio med læge om, hvilke behadlig der er brug for her og u, siger Ae Marie Kjærsgaard-Aderse. Hvis medicie er ordieret, giver det sygeplejerskere både i hjemmet og på hospitalet råderum til at vælge det bedste præparat til de ekelte patiets smerter. Hurtigtvirkede midler Her tæker hu på de hurtigtvirkede smertelidrede præparater, som patiete selv ka styre og bruge i hjemmet. Ofte duer det slet ikke at rige efter e læge, som ikke keder patiete og dees smertetilstad. Me hvis ma ved, at de hurtigtvirkede medici fides, ka ma også lære patiete selv at tage medicie, ide ha f.eks. skal rejse sig og ud på toilettet. siger hu. Det palliative teams opgave er ud over at yde lidrede behadlig til patieter også at være rådgivede i de kokrete patietforløb til praktiserede læger/hjemmesygeplejersker og læger/sygeplejersker på hospitalet, samt tilbyde udervisig. Vide om smertebehadlig og palliativ idsats spreder sig jo som rige i vadet til gav for patieter og pårørede. Af Nia Vedel-Peterse Fyriger og edskæriger i sudhedsvæseet går ud over de mage tuside smerteplagede hospitalspatieter. De bløde værdier træder i baggrude, og de ekelte sygeplejerske får sværere ved at hjælpe patiete med idividuelle behov for smertelidrig. Såda oplever afdeligssygeplejerske på palliativt team, Regioshospitalet Raders, Ae Marie Kjærsgaard-Aderse situatioe i det daske sudhedsvæse. Vi skal spare rigtig mage pege i disse år, og jeg er bekymret for, at de vilkår betyder, at patietere ikke får de optimale smertebehadlig i de sidste tid. siger hu. I de seere år er der kommet stadig flere krav om systematiserig og effektiviserig. Me du ka ikke effektivisere palliativ behadlig. Eller systematisere smertebehadlig. Det er så idividuelt, siger hu. Ige prestige i døde Set ud fra e sygeplejerskes vikel er problemet også, at det ka gå ud over patietere, hvis sygeplejerske ikke har tilstrækkelig vide og erfarig med hesy til smertebehadlig. Der er brug for vide og erfarig, for at ma ka hadle tilstrækkeligt selvstædigt ide for de smertebehadlig, der er ordieret. Om patiete har smerter eller ej, skulle jo ødigt være afhægigt af, hvem der er på vagt. Me såda er det desværre ogle gage i dag, siger hu. For Ae Marie Kjærsgaard-Aderse er det glædeligt med kræftplaer og effektiviserig. 18 r sygdomme Me hu meer, at systemet har e tedes til at overse, at der altså er e stor gruppe patieter, som ikke overlever deres sygdom. Der er ikke så meget prestige i de døede, siger hu... På Ae Marie Kjærsgaard-Aderses afsit er de specialister i at smertelidre patieter, som ikke bliver raske af deres sygdom. De har stor erfarig i at fide de rette balace mellem at smertelidre og samtidig udgå for voldsomme bivirkiger ved smertemedicie. Det er e balace, der kostat kræver opmærksomhed og justeriger. E cacersygdom er jo ikke statisk. De udvikler sig, og smertere ædrer sig. Patietere ka have smerter af forskellige årsager, både sygdomme i sig selv og behadlige ka give smerter. Og vi skal være dyamiske med vores tilbud om smertelidrig, som ud over medici også er psykosocial støtte i e svær situatio, siger Ae Marie Kjærsgaard-Aderse, der også påpeger, at patiet og pårøredes forvetiger til smertelidrig er et vigtigt elemet. Vi er jo et speicalistteam med erfarig i de afklarig af forvetiger, som giver patiete og de pårørede tryghed. Og vi bruger alle de tageter, som fides ide for smertebehadlig. Me det er mi erfarig, at ude på segeafdeligere og ikke midst ude i hjemmepleje ka det være svært at give tilstrækkelig god smertebehadlig, siger hu. Alee med smertere I det palliative team på Regioshospitalet i Raders er de toptræede i at fide de mest hesigtsmæssige behadlig og justere efter de ekelte patiets reaktio på medicie. De keder til de bedst mulige behadlig af forskellige typer Kør-SeLv-Ferie med Sommer på Luds fieste hotel Grad Hotel Lud HHHH Lige på de ade side af Øresud, midre ed e times kørsel fra Købehav, ligger de gamle domkirkeby Lud. Her bor I på byes fieste hotel, hvor ma forude de eksklusive arkitektur og historiske sjæl fra opførelse i 1899 også har bevaret et serviceiveau fra før verde gik af lave. Akomst: Jui: Juli: Aug.: Ku slutregørig. magasiet giver dig gode priser på udvalgte rejseoplevelser. Oplys rejsekode ved bestillig så får du automatisk rabatprise. Ekeltværelse og afbestilligsforsikrig ka tilkøbes. Ekspeditiosgebyr kr. 49,-. Bestil u på eller rig Husk rejsekode: FOKUS Hotel Weihaus Nalbach HHH Vibye Reil har i mere ed 1000 år ligget som e lille perle midt på verdes måske mest maleriske flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begyder at slyge sig forbi borgruier, middelalderidyller og stejle viterrasser, har ma ramme om e ferieoplevelse, der ikluderer højdepuktere på e klassisk Moselferie: Bådture og vismagige. Akomst: Sødage frem til Dog akomst lørdag 8.5. samt madag Åbet hverdage + skærtorsdag, lagfredag og 2. påskedag kl Se flere rejsetilbud på På vihus ved Moselflode 4 dages ferie på 4-stjeret hotel i cetrum af Lud, Skåe 6 dages ferie på 3-stjeret hotel/vihus i Reil Grad Hotel Lud 3 dages sommerferie Ku kr. 999,- Pr. pers. i dobbeltværelse Pris ude rejsekode kr ,- 3 overatiger 3 x morgebuffet 2 x 2-retters middag/buffet Pr. pers. i dobbeltværelse 1.299, ,- Pris ude rejsekode kr ,- 5 overatiger 5 x morgebuffet 5 x frokostpakke ikl. læskedrik 5 x 4-retters middag 1 x vismagig 1 x 3-timers sapsetur 1 x bådtur på Mosel (april-oktober) 1 flaske vi og chokolade på værelset Tekisk arragør:

11 RADS til dyr medici Carste Edmud Michael Larse Pejlig For at edbrige udgiftere og sikre esartet brug af dyr sygehusmedici etablerede Daske Regioer i efteråret 2009 Rådet for Avedelse af Dyr Sygehusmedici, RADS. I dette regi er edsat de første tre faggrupper til udersøgelse af medici til heholdsvis sclerose, hepatitis og hiv/aids. Fagudvalget for øjesygdomme AMD er edu med i RADS, me kører et selvstædigt forløb, imes ma afveter resultatere af udeladske udersøgelser. Dr.med., formad for øjeforeige Vær Om Syet og overlæge på Flyvemedicisk Kliik uder Øjesektioe på Rigshospitalet, hvor ha kosulteres af piloter og flyveledere, der er specielt afhægige af et godt sy. Ha er født id i faget og er fjerde geeratio af øjelæger. Yder e stor idsats for at iformere om øjesygdomme og har bl.a. skrevet e serie iformatiosbrochurer om øjesygdomme og sysfuktio. Professor, overlæge, dr.med., Glostrup Hospitals øjeafdelig og kosulet ved Keedy Cetrets Øjekliik, Købehavs Uiversitet. Ha har side 1983 forsket i øjesygdomme og har især beskæftiget sig med udersøgelse af ethides fuktio og de store ladvidiger, der er sket ide for Aldersrelateret Maculadegeeratio, AMD. Politikere spiller hasard med patietsikkerhede For at spare pege udersøger Daske Regioer mulighede for at bruge e medici mod tarmkræft til behadlig af e alvorlig øjesygdom. Øjelæger advarer mod at lade økoomi gå forud for patietsikkerhede. Regiosformad bekræfter, at der er tale om brud med gældede praksis. Af Loe Dybdal I bestræbelsere på at spare pege på e dyr øjemedici, der ka modvirke alvorligt systab og blidhed, har Daske Regioer idledt et brud med al hidtil gældede praksis og asvar omkrig lægemidler i Damark. Det ka få de kosekves, at daske sygehuse skal stoppe med at behadle øjepatieter med e specialudviklet og godkedt øjemedici og i stedet får påbud om at behadle med e lagt billigere medici, der er udviklet til kræftbehadlig. I dag foregår behadlige af sygdomme våd AMD med øjepræparatet Lucetis, me Daske Regioer har edsat et fagudvalg, der skal se ærmere på, hvorda det går udeladske øjepatieter, der behadles med Avasti, som er udviklet til behadlig af tarmkræft. Avasti har i forbidelse med det ye avedelsesformål ikke været igeem de sædvalige procedurer for lægemiddelgodkedelse i Damark. Medicie opfylder således ikke kravee om dokumetatio for virkig og bivirkiger i forbidelse med øjesygdomme. Etisk problem Førede øjelæger peger på e række problemer ved at lade kortsigtede hesy til økoomi gå forud for produktsikkerhede for patietere. Når ma har et godkedt stof med e kedt virkig og kedt bivirkigsprofil, så ka ma ikke etisk tillade sig at sprøjte et adet ikke godkedt stof id i øjee, fordi det er billigere, siger formad Michael Larse, professor, Glostrup Hospital Hvis politikere og adre går id og blader sig, risikerer patietere både e billigere og dårligere behadlig for Øjeforeige Vær om Syet, dr.med. Carste Edmud, der er overlæge på Rigshospitalet. Daske Regioer har udpeget et fagligt udvalg, som på baggrud af igagværede udeladske studier skal give e vurderig af, om kræftmedicie Avasti er et godt alterativ til de lagt dyrere øjemedici Lucetis. Formad for Daske Regioer, Bet Hase (S), forklarer: Vi har flere hesy at tage ed de ekelte læges suveræe frihed. Vi har ogle faglige iteresser, og vi har ogle økoomiske iteresser. I øjeblikket er Daske Regioer meget optaget af at spare pege på de dyre mediciske behadlig af de alvorlige øjesygdom Aldersrelateret Maculadegeeratio, også kaldet våd AMD, der i løbet af kort tid ka ødelægge syet. Behadlige foregår på otte øjeafdeliger i Damark, og efter avisig fra Sudhedsstyrelse bruges lægemidlet Lucetis, der blev frigivet af Lægemiddelstyrelse i Det er et specialpræparat til øjebrug og baseret på e videreudviklig af kræftmedicie Avasti - og ca. 40 gage så dyrt. E ijektio med Lucetis koster pr. øje omkrig kroer, og patietere skal have midst 7-8 behadliger de f ørste to år. Med over sygdomstilfælde om året sluger Lucetis således e væsetlig bid af de 300 mio. kroer, som regioere har til rådighed til y medici. Fra 2007 til 2008 blev udgiftere til Lucetis fordoblet og udgjorde i 2008 i alt 94,5 mio. kroer. Spørgsmål om produktasvar Det er baggrude for, at Daske Regioer øsker at fide e billigere behadlig og derfor har bedt et fagligt udvalg vurdere de udeladske studier. Det usædvalige er, at ma her tager iitiativ til at idhete oplysiger om et lægemiddel ude om de ormale procedurer, hvor det er Lægemiddelstyrelse, der står bag og er garat for, at kravee til dokumetatio omkrig produktet og dets bivirkiger er opfyldt. Avastisage er også på et adet pukt uik, idet producete selv slet ikke har søgt om at få medicie godkedt til formålet. Fremgagsmåde rejser bl.a. spørgsmål om produktasvar. Det, ma er i gag med u, er på e højst utraditioel måde at geemtrumfe bruge af et lægemiddel, der slet ikke er udviklet til øjesygdomme, siger overlæge, dr.med. Michael Larse, professor i øjesygdomme ved Glostrup Hospital. Ha meer, at sage rejser både juridiske, politiske og moralske problemstilliger: Hvis politikere og adre går id og blader sig, risike- rer patietere både e billigere og dårligere behadlig. Det, der her lægges op til, er, at ma går id og tager et lægemiddel, der ka bruges, me det er ikke bevist, at det er optimalt, og hvis der sker skader som f ølge af bruge, er der ikke oge lægemiddelproducet, som efter de gældede regler ka drages til asvar, siger Michael Larse. Bet Hase er opmærksom på, at der foreligger e y situatio, me ha uderstreger, at politikere ikke vil blade sig eller påtage sig et asvar for at fremskyde bruge af Avasti, f ør de har fået faglig rygdækig. Jeg veter på e idstillig fra det faglige udvalg. Jeg ka ikke politisk gå id og diktere oget, ude at det har faglig bud, siger Bet Hase. Ha bekræfter, at sage er et brud med hidtidig praksis, og at såfremt fagudvalget fider de billige medici i orde, så ka der komme et dekret om, at ku de billigste må bruges. Der er e måde at få edbragt udgiftere på, me også e måde at sikre, at de bedste faglige vide hele tide ligger bag. Kosekvese bliver forhåbetlig, at sygehusee får mulighed for at hjælpe edu flere patieter på de rigtige faglige måde, me også til de rigtige pris, siger Bet Hase. I sage omkrig Avasti til øjebrug foreligger der edu ikke dokumetatio for lagtidsvirkigere af præparatet. Avasti som ødbehadlig I e række lade, bl.a. Pole, Tysklad, Egypte og Norge, behadles våd AMD med Avasti, og i USA og Eglad foregår for tide e række studier af effekte af Avasti til øjebrug. Det er disse studier, ma i Damark afveter resultatere af. Før Lucetis var færdigudviklet og godkedt af Lægemiddelstyrelse, blev Avasti e kort periode i 2006 også brugt fire steder herhjemme, hvor ca. 100 patieter med akut behov for hjælp blev behadlet med Avasti på de behadlede læges persolige asvar. Da Lucetis var blevet testet og godkedt af Lægemiddelstyrelse i 2007 efter de gældede sikkerhedsprocedurer, lød Sudhedsstyrelses abefalig til øjelægere, at de skulle bruge Lucetis til behadlig af øjesygdomme Aldersrelateret Maculadegeeratio, som er de eeste sygdom, Lucetis er godkedt til. Medicie bruges på øjeafdeliger, som deltager i et tidsbegræset udvikligsprojekt, der skal melde tilbage til Sudhedsstyrelse, hvorefter der skal tages stillig til, hvorda Lucetis-behadlig fremover skal tilbydes daske patieter. Lægere påpeger, at det er højst usædvaligt, hvis ma fra regioeres side vil gribe id i dette forløb. Øjeforeiges formad, Carste Edmud, advarer mod at bruge e medici til øjee, som er udviklet til behadlig af e helt ade sygdom. Avasti fremstilles og sælges jo ikke til idsprøjtiger i øjet, det sælges til colocacer. Selv om der fides mage beretiger fra hele verde om, at Avasti virker meget godt, så foreligger der ikke tilstrækkelig dokumetatio om bivirkigere. Ma skal ikke eksperimetere med patietere, år ma har et alterativ, fastslår Carste Edmud. Michael Larse tilf øjer, at ma ku opår e besparelse ved at vælge Avasti, hvis ma accepterer, at op til 100 patieter skal behadles med Avasti fra samme ampul. Dette er if ølge vores sygehusapoteker i uoveresstemmelse med gældede retigslijer, siger Michael Larse. Carste Edmud, f.m.,øjeforeige Vær Om Syet Selv om der fides mage beretiger fra hele verde om, at Avasti virker meget godt, så foreligger der ikke tilstrækkelig dokumetatio om bivirkigere. Ma skal ikke eksperimetere med patietere, år ma har et alterativ Avasti versus Lucetis Læs mere side 22 Avasti er udviklet og produceret til tarmkræft. I 2004 kom der fra udladet meldiger om, at Avasti havde e gavlig effekt på sygdomme Aldersrelateret Maculadegeeratio, våd AMD. I 2006 blev der i Damark foretaget uopsættelige ødbehadliger, idet ca. 100 patieter fik Avasti på skærpet lægeligt asvar ude for Lægemiddelstyrelses godkedte idikatio. Ma brugte kræftmedici, som blev ijiceret i øjee. I 2007 blev Lucetis godkedt af Lægemiddelstyrelse efter de gældede regler om dokumetatio af behadligseffekt og bivirkiger. Lucetis og Avasti liger hiade, me er ikke es. Med Lucetis er der sket e videreudviklig af et molekyle for at optimere behadlige til øjebrug. Bl.a. er stoffet ude af kroppe efter få timer, mes kræftmidlet Avasti forbliver kroppe i tre uger. 20 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

12 Risiko for at få AMD i alder/pct. Risikoe for AMD stiger med aldere og rammer omkrig hver 8. dasker over 60 år. 13% 40% Bladt ældre over 75 år er ca. 40 pct. ramt af lidelse i forskellig grad. Risiko for at få AMD i alder/pct. Ca. 15 pct. med AMD har de våde form, og der kostateres ca ye tilfælde om året. 15% 85% Omkrig 85 pct. af de ramte har tør AMD, der udvikles lagsomt over e årrække, og hvor sysedsættelse er let til moderat. Ib Haurum Vi forveter helt klart at få e betydelig bedre udyttelse af de hospitalskapacitet, vi har til rådighed Pejlig Tryghed Folkesygdom ødelægger syet AMD - alderspletter på ethide er årsag til de fleste sysproblemer i de vestlige verde. I Damark kostateres ye tilfælde om året. Af Loe Dybdal Er det blevet sværere at se forskel på farvere, skele mellem lys og skygge, forsvider ogle af bogstavere fra aviseres spalter, eller er dørkarme og flagstage begydt at se buede ud? Hvis ja, så haster det med at booke e tid hos øjelæge. Bladt persoer over 50 år er der emlig overhægede risiko for, at de alvorlige øjesygdom AMD er uder udviklig. Hvis der er tale om de akutte form, de såkaldte våd AMD, er der ekstra grud til at være på vagt, for de ka ødelægge hele det cetrale sysfelt i løbet af kort tid. Hvis der ikke sættes id med hurtig behadlig, ka det sart være slut med at læse, køre bil og gekede asigter. Øjesygdomme AMD, der også beæves alderspletter, fides i to former, e tør og e våd, og er de hyppigste årsag til blidhed og svagsyethed hos ældre. Hvert år kostateres ca ye tilfælde i Damark. Risikoe for AMD stiger med aldere og rammer omkrig hver 8. dasker over 60 år. Bladt ældre over 75 år er ca. 40 pct. ramt af lidelse i forskellig grad. AMD er e sygdom i øjets macula, de gule plet, hvor det cetrale sy sidder. Det er de gule plet, der gør, at vi ka opfatte detaljer, f.eks. at læse e tekst og skele asigter. Flest har tør AMD Omkrig 85 pct. af de ramte har tør AMD, der udvikles lagsomt over e årrække, og hvor sysedsættelse er let til moderat. Ved tør AMD sker der et svid af sasecellere i de gule plet. Persoer med tør AMD har ofte blake pletter i det cetrale sy, f.eks. oplever de, at ekelte bogstaver falder ud, år de læser. Tør AMD ka ikke behadles, me mage har gav af at spise A-vitami i form af betacarote, C og E-vitamier samt zik og kobber i bestemte doser. Våd AMD udvikles hurtigt Nogle persoer med tør AMD udvikler våd AMD, me de ka også komme helt uvarslet. Ca. 15 pct. med AMD har de våde form, og der kostateres ca ye tilfælde om året. Våd AMD kommer oftest pludseligt og ka i løbet af få uger eller få måeder give alvorlig sysedsættelse. Ved våd AMD daes ye tyde blodkar uder eller i ethide. Fra disse lidt utætte blodkar siver væske og blod ud i øjets væv. E akut blødig edsætter syet og forårsager et skævt sysbillede. Ma oplever at se lige lijer som bølger, at bogstavere kækker, og at asigter forvræges til ukedelighed. Det skyldes, at det cetrale sy, som bl.a. bruges til at læse med, er blevet skadet. Ude behadlig udvikler sygdomme sig værre og værre. Oftest er det perifere sy dog itakt, derfor ka de fleste med våd AMD stadig orietere sig. To behadligsformer Der er to behadligsmuligheder for våd AMD, laserbehadlig og øjeijektioer. Ved laserbehadlig sprøjtes et lysf ølsomt lægemiddel id i arme og aktiveres i kroppe ved hjælp af laser. Dee behadlig ka ikke geoprette syet, me bremse udviklige af sygdomme. Ved ijektiosbehadlig sprøjtes medici direkte id i øjet, hvor det begræser daelse af ye, syge blodkar. De fleste af patietere har gav af behadlige, og hver tredje får forbedret sit sy. Dette er ikke e gegivelse af et surrealistisk maleri. Billedet illustrerer, hvorda e begydede våd AMD-patiet ser på et dækket bord. Symptomer ved AMD Nedsat sy på kortere afstad Problemer med læsig, hådarbejde, køkkearbejde og at se tv. Briller hjælper ikke. Formforvrægiger Lige lijer bugter, f.eks. sprossere i viduere, flagstage, flisere i badeværelset, og størrelse på gestade forstørres eller formidskes. E grålig eller tåget plet midt i sysfeltet. Ædret farveopfattelse ofte ses farvere svagere eller mere grålige. Hvis ma pludselig mister oget af syet, skal ma udersøges af e øjelæge ide for få dage. Årsage til tør og våd AMD kedes ikke præcist. Meget tyder på, at arvelige alæg og rygig forude aldere har betydig. AMD kaldes i folkemude ofte forkalkig i øjet, me det er forkert, da lidelse itet har med forkalkig at gøre. Kilde: Øjeforeige Vær Om Syet 17 mio. kr. til tryghed Følge hjem Patiete følges hjem af persoalet fra de afdelig, der udskrives fra. Det er evt. på forhåd aftalt, at e kommual medarbejder også er til stede. Budget: 10 mio. kr. Følge op Opfølgede hjemmebesøg efter udskrivige. Hjemmesygepleje og patietes praktiserede læge møder op i hjemmet og ser, hvorda det går, og laver aftaler om, hvorda ma samarbejder. Budget: 5 mio. kr * 0 9 # Jese Rige hjem Persoale fra hospitalet riger hjem og spørger, hvorda det går, og om der er oget, som ikke fugerer. Desude spørges der id til, om oget i forbidelse med hospitalsopholdet og udskrivige kue gøres bedre. Budget: 2 mio. kr. Sygehuspersoale følger ældre hjem Regio Hovedstade har ogle ufrivillige topplaceriger i statistikkere, år det drejer sig om ældre patieter og geidlæggelser. Me u skal det være slut. E y pla skal høje tryghede for patietere og edbrige atallet af geidlæggelser. Af Loe Dybdal Ældre patieter i Regio Hovedstade ka se frem til mere opf ølgig i forbidelse med udskrivig fra sygehus. Regioe har i sit budget 2010 afsat 17 mio. kroer til tre ye iitiativer, der bl.a. skal være med til at edbrige atallet af geidlæggelser: E f ølge hjem-ordig, e f ølge op-ordig og e rige hjem-ordig. Målet er et mere sammehægede patietforløb og at forebygge de mage geidlæggelser, forklarer Ib Haurum, chefkosulet i plalægigs- og udvikligsafdelige i Regio Hovedstade. If ølge plae vil de svageste patieter blive fulgt helt til dørs af e medarbejder fra hospitalet, som låser op og sikrer sig, at patiete ka klare sig. I e række tilfælde vil e medarbejder fra kommue også være til stede for at vurdere behovet for hjælp. Kommuer skal sige ja Det aslås, at omkrig patieter vil få dette tilbud. I f ølge op-ordige vil patieter kort efter udskrivig få besøg i hjemmet af deres praktiserede læge og hjemmesygepleje, som skal se, hvorda det går, og aftale et samarbejde om det videre forløb. Regioe er i øjeblikket ved at aftale rammere for dee del med de praktiserede læger. Det er edu uvist, hvor mage af de 29 kommuer der vil deltage. Det aslås, at Ib Haurum Målet er et mere sammehægede patietforløb og at forebygge de mage geidlæggelser patieter vil blive tilbudt de opf ølgede hjemmebesøg. Rige hjem-ordige er foreløbig plalagt som et pilotprojekt med to formål: Dels at skabe tryghed for patietere, dels at samle iput til kvalitetsudviklig. Patietere får mulighed for at tale med e medarbejder om, hvorda det går, og i samme forbidelse vil ma fra hospitalet spørge id til, hvorda opholdet har været, og om oget ka gøres bedre. Regio Hovedstade er idtil u de eeste af de fem regioer, der har e politisk vedtaget pla for de ældre patieter. Vi forveter helt klart at få e betydelig bedre udyttelse af de hospitalskapacitet, vi har til rådighed, siger Ib Haurum. 22 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

13 Gs. atal idlæggelsesdage Segedage Geoptræig Patieter på Færdigbehadlede patieter, atal Avedelighed af geoptræigsplaer geriatriske eheder i Damark : i 2008, og pct. ædrig i.f.t. 2007: kommuere får fra sygehuse 7712 patieter, gs.alder mæd 81 år, gs.alder kvider: 84 år Vurderet på e skala, hvor 1 er ikke avedelig Regio Hovedstade 16,7 Regio Hovedstade Regio Hovedstade 6,08 Regio Midtjyllad 10,0 Regio Midtjyllad Regio Midtjyllad 6,89 Regio Nordjyllad 15,0 Regio Nordjyllad Regio Nordjyllad 5,20 Regio Sjællad 17,0 Regio Sjællad Regio Sjællad 6,06 Regio Syddamark 12,9 Regio Syddamark Regio Syddamark 6,32 Ladsgeemsit 14,32 Ladsgeemsit Ladsgeemsit 6,20 Vetetid på geoptræig Vetetid efter udskrivig fra sygehus over e uge, i pct.: Regio Hovedstade 66 Regio Midtjyllad 42 Regio Nordjyllad 55 Regio Sjællad 36 Regio Syddamark 59 Ladsgeemsit 54 Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for hjereblødig Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 15,1 Regio Midtjyllad 11,8 Regio Nordjyllad 9,5 Regio Sjællad 13,6 Regio Syddamark 12,8 Ladsgeemsit 13,2 Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for dehydrerig Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 26,2 Regio Midtjyllad 23,9 Regio Nordjyllad 19,5 Regio Sjællad 22,5 Regio Syddamark 24,2 Ladsgeemsit 24,2 Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for KOL Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 30,9 Regio Midtjyllad 25,1 Regio Nordjyllad 23,7 Regio Sjællad 31,1 Regio Syddamark 28,8 Ladsgeemsit 28,5 Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for lugebetædelse Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 25,3 Regio Midtjyllad 21,4 Regio Nordjyllad 20,7 Regio Sjællad 24,0 Regio Syddamark 21,7 Ladsgeemsit 23,1 Kilde: De ladsdækkede kvalitetsdatabase for geriatri 2008, okt Kilde: Dask Sygeplejeråds aalyse på baggrud af tal fra Sudhedsst., 09 Kilde: Kommual træig af ældre, sept. 2009, TNS Gallup Udersøgelse Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for hjereblødig Geidlæggelsesfrekevs i pct. Krav om atioal pla for ældre patieter Regio Hovedstade 15,1 Regio Midtjyllad 11,8 Regio Nordjyllad 9,5 Regio Sjællad 13,6 Regio Syddamark 12,8 Ladsgeemsit 13,2 Skarp kritik af de store forskelle rudt om i ladet. Daske Patieter efterlyser kvalitetssikrig, kommuer og regioer vil have flere pege. Af Loe Dybdal Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for dehydrerig Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 26,2 Regio Midtjyllad 23,9 Regio Nordjyllad 19,5 Regio Sjællad 22,5 Regio Syddamark 24,2 Ladsgeemsit 24,2 Uacceptabelt. Såda lyder de klare meldig fra både Daske Patieter og Ældre Sage, som skarpt kritiserer de store forskelle i forløbee for ældre patieter rudt om i ladet. Orgaisatioere kræver e atioal hadligspla, der skal sikre esartet og høj kvalitet overalt. Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patietere. Kvalitete må ikke være afhægig af, hvor ma bor, me af borgeres behov for behadlig, pleje og geoptræig. De store forskelle, vi ser på bl.a.geidlæggelsesfrekvesere i kommuere og på atallet af færdigbehadlede, som bliver liggede på sygehusee, viser, at der er brug for e samlet hadligspla på atioalt iveau, siger Mirjaa Saabye, sudhedspolitisk kosulet og projektleder i Ældre Sage. Lighed for patietere Direktør for orgaisatioe Daske Patieter, Morte Freil, fastslår: Der skal være lighed for patietere, uaset hvor ma bor. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får e atioal pla med stadarder for kvalitet, så ma sikrer patietere høj kvalitet og esartede behadligsforløb på tværs af regioere. Og så skal det selvf ølgelig have kosekveser, hvis ma ikke lever op til disse kvalitetsmål ete i form af form af gulerod eller pisk. Morte Freil påpeger, at de forskelle, der f.eks. er i atallet af idlæggelsesdage, ikke fortæller oget om, hvorvidt det er gode eller dårlige patietforløb. Det store problem er jo, at det ved ma ikke. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får fastlagt resultatmål f.eks. med hesy til geidlæggelser, erærigsstatus og fysisk fuktiosiveau, siger ha. Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for KOL Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 30,9 Regio Midtjyllad 25,1 Regio Nordjyllad 23,7 Regio Sjællad 31,1 Regio Syddamark 28,8 Ladsgeemsit 28,5 (mi. 1 uger, max. 20 uger) 11,0 Regio Midtjyllad (mi. 2 uger, max. 8 uger) 4,2 Kilde: Hjerteforeige Geidlæggelser af ældre (66+) Geidlæggelser for lugebetædelse Geidlæggelsesfrekevs i pct. Regio Hovedstade 25,3 Regio Midtjyllad 21,4 Regio Nordjyllad 20,7 Regio Sjællad 24,0 Regio Syddamark 21,7 Ladsgeemsit 23,1 (mi. 4 uger, max. 4 uger, ku ét sted, Ålborg) 4,0 Regio Nordjyllad Såda ligger ladet: Geemsitlig vetetid på udredig, geriatri, i atal uger Regio Sjællad Regio Hovedstade Ældre Sage får løbede hevedelser fra ældre og pårørede, der er utilfredse med forholdee for de ældre patieter. Beklagelsere går især på, at der er pres på de mediciske afdeliger, og at der magler hjælp i forbidelse med udskrivelse. E af de store udfordriger er at få skabt bedre sammehæg for patietere. De skal ikke opleve, at sygehusets asvar slutter, år de udskrives, og at der herefter opstår et slip, idtil de kommuale hjemmepleje tager over, siger Mirjaa Saabye. If ølge formad for Daske Regioers Sudhedsudvalg, Ulla Astma (Soc.dem.), skyldes det, at kommuikatioe mellem sygehuse og kommuer ikke alle steder fugerer optimalt, og at der i ogle kommuer er utilstrækkelige kommuale beredskaber. Mage kommuer har ikke det set-up, der skal til i forhold til at tage sig af de udskreve patieter. Der magler plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, og ma har ikke fulgt op på de faglige udviklig. Mage kommuer har stadig e orgaiserig, der svarer til opgavere for 5-10 år side, siger Ulla Astma. Mistake om kassetækig Hu meer desude, at det i dag er alt for billigt for kommuere at lade færdigbehadlede ligge på sygehusee. Takste for e patiet i et døg er fastsat til kroer. Det er ødvedigt, at Folketiget idf ører e takst, så ma udgår, at ogle kommuer overvejer at spekulere i, at det er billigere at lade e patiet ligge he over weekede, ed det er at tage vedkommede hjem, siger hu. Formade for Kommueres Ladsforeigs Social- og Sudhedsudvalg, Tove Larse (Soc.dem.), afviser, at der foregår e kommual kassetækig i at lade patietere ligge. Hu meer derimod, at kommuere er blevet ladt i stikke i bestræbelsere på at få flest mulige igeem hospitalssystemet på kortest mulige tid. Jeg tror ikke, at oge kommuer lader deres borgere ligge lægere tid på sygehusee ed højst ødvedigt. Problemet er, at kommuere ikke har fået pege til at etablere de kæmpe beredskaber, der kræves for at f ølge med de stadigt hurtigere behadlig og udskrivig. Ma har esidigt fokuseret på, hvor mage der ka gå igeem sygehusee, hvor mage operatioer ma ka lave, og hvor kort liggetid ma ka have, me ma har ikke kigget på de øvrige del. Alle midler gives til behadlige på sygehusee, ude at regerige har tækt på, at der f ølger oget bagefter. If ølge Tove Larse er de eeste løsig e omprioriterig af sudhedsmidlere, så kommuere får råd til at etablere de ødvedige beredskaber. Hu meer, det vil være svært at stadardisere patietforløbee på ladsbasis, så de kommuale og regioale forskelle forsvider. Fortsættes æste side 24 r sygdomme Regio Syddamark 50+ sygdomme fokus r (mi. 1 uger, max. 8 uger) 3,2 5,3 Geemsit hele ladet (mi. 3 uger, max. 6 uger) 4,1

14 Best practice Ladet rudt Gode eksempler i regioere Daske Regioer fremhæver e række eksempler fra forskellige sygehuse, som bør videreudvikles i hele ladet. Hurtighed Hurtig udredig og behadlig: Dagafsit med samme-dags-udredig, Århus Sygehus. Sammehæg Tværgåede sammehægede forløb: KOL-forløbskoordiator på Regioshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Udgåede Udgåede specialeheder, hvor sygehusets persoale tilbyder behadlig i patietes hjem: Geriatriske teams på Glostrup og Bispebjerg Hospital. Følge-hjem-ordig i bl.a. Glostrup og Getofte. Teams til opfølgig af svage ældre på Århus Sygehus. Koordierig Bedre koordiatio ved udskrivelse ka sikre, at patieter ikke fortsat er idlagt, år de er færdigbehadlede: Optimerig af udskrivigsforløb over sektorgræser på Frederiksberg Hospital. Kommual udskrivelseskoordiator på sygehuset fra Regioshospitalet i Holstebro og Regioshospitalet i Raders og Greaa. Fleksibilitet Ædret arbejdstilrettelæggelse, hvor persoalet er uddaet til at klare flere opgaver, så arbejdet ka fordeles mere fleksibelt: Iltsygeplejersker på Glostrup Hospital. Sygeplejefaglig visitatio ved akutmodtagelse på regioshospitalet i Horses. Fortsat fra forrige side Ulla Astma, Daske Regioers Sudhedsudvalg Mage kommuer har ikke har det set-up, der skal til i forhold til at tage sig af de udskreve patieter. Der magler plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, og ma har ikke fulgt op på de faglige udviklig. Mage kommuer har stadig e orgaiserig, der svarer til opgavere for 5-10 år side Ma vil aldrig kue få helt esartede forløb, da både økoomi og geografiske forhold bl.a. i forbidelse med kommuesammelægigere er forskellige, siger hu. Regerige har med si ulvækstpolitik meldt ud, at kommuere ikke får flere pege til rådighed. Til det siger Tove Larse: Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre. Det er ødvedigt, at ma i de økoomiske forhadliger for æste år fastlægger e ade fordelig af midlere til sygehusområdet og hjemmeplejeområdet. Regerige må hjælpe. Miisygehus på vej I løbet af få år er der i kommuere skåret over sygeplejerskestilliger væk, dels på grud af besparelser, dels fordi det har været svært at rekruttere persoale. Det er sket sideløbede med de itesiverede behadligsforløb på sygehusee. For 10 år side lå f.eks. ældre hoftepatieter typisk to uger på sygehuset, mes de i dag sedes hjem få dage efter operatio ude dog at være i stad til at klare sig selv. I Aaberaa Kommue, hvor Tove Larse er borgmester, har ma et projekt på tegebrættet, som skal afhjælpe begge problemstilliger: Vi vil idrette e udvidet plejeafdelig, hvor vi samler hjemsedte patieter, der har brug for hjælp. Det ka f.eks. være ældre, der bor i e lejlighed på 2. sal og er udskrevet med e y hofte og ikke ka klare sig selv lige med det samme. På plejeafdelige ka é sygeplejerske behadle seks persoer på ét sted frem for at køre rudt til alle patietere, forklarer Tove Larse. Ulla Astma hilser de lokale iitiativer velkomme og fastslår, at de ældre patieter er højt prioriterede på regioeres dagsorde. Tæketak Vi har geemf ørt et stort arbejde med e tæketak samme med Dask Selskab For Iter Medici for at forbedre forholdee, og vi har samlet et katalog med gode eksempler, som ete ka iværksættes eller allerede er sat i gag rudt om i ladet, og som vi øsker bliver kopieret. Ulla Astma fremhæver bl.a. procedure med såkaldt fremskudt visitatio, som Mariager Fjord i Regio Nordjyllad, hvor hu selv er regiosrådsformad, har idf ørt. Thomas Gjørup, overlæge: Midst hver femte mediciske patiet er idlagt overflødigt. Mirjaa Saabye, kosulet i Ældre Sage E af de store udfordriger er at få skabt bedre sammehæg for patietere. De skal ikke opleve, at sygehusets asvar slutter, år de udskrives, og at der herefter opstår et slip, idtil de kommuale hjemmepleje tager over 20% Hvis det blev udgået, ville sygehusvæseet kue spare 1,5 mia. kr Her har to af kommues visitatorer deres arbejdsplads på sygehuset i Hobro for at sikre kotiuitet i patietforløbee. Det har virkelig rykket. Her ka ma gå i gag med plalægig af udskrivige, i det øjeblik patiete bliver idlagt, siger Ulla Astma. Det er de ekelte regioer, der i deres sudhedsaftaler med kommuere skal aftale patietforløbee, og flere steder er der oprettet diagostiske cetre, der skal rådgive kommuere, bl.a. for at dæmme op for atallet af uødvedige idlæggelser. Problemet er, at de midler, der er prioriteret ekstra til idsatsere i 2010 for at skabe udviklig, har vi taget fra adre områder, hvor der er lavet besparelser. For at kue lave yderligere udviklig er det tvigede ødvedigt, at regerig og folketig vil prioritere området og reelt sætte midler af og ikke bare edsætte e arbejdsgruppe, siger Ulla Astma. Hu fastslår, at regioere ikke har midlere til at opgradere de kommuale service. Geidlæggelser i afmagt Utilstrækkelige kommuale beredskaber betyder bl.a., at mage ældre idlægges i re afmagt. Det ka f.eks. være ældre, der magler væske. If ølge beregiger fra overlæge Thomas Gjørup, der har stået i spidse for tæketake, er midst hver femte mediciske patiet idlagt overflødigt. Hvis det blev udgået, ville sygehusvæseet kue spare 1,5 mia. kr. Politikere: Kommuere skal oppe sig Kommuere får ikke flere pege til at passe hjemsedte patieter, fastslår politikere, der opfordrer kommuere til at lære af hiade og orgaisere sig bedre. Af Loe Dybdal klykeriet og lad være med at tage de ældre patieter som gidsler. Der kommer ikke Stop flere pege, i stedet må kommuere blive bedre til at forvalte de midler, de allerede har. Såda lyder meldige fra formade for Folketigets Sudhedsudvalg, Prebe Rudiegaard (V). Ha er træt af at høre kommuer klage over, at de ikke har tilstrækkeligt med pege til at varetage opgavere med de ældre patieter. De flaskehalse, der opstår med færdigbehadlede og svigdørspatieter, skyldes for dårlig orgaiserig ude i kommuere, meer Prebe Rudiegaard. Det ka da ikke være så svært. Nu må vi holde op med de abekastig mellem regioere, stat og kommuer. Det drejer sig om de ældre, og de skal ikke bruges som gidsler i det her spil. Så sart patieter er færdigbehadlede, skal de hjem og sikres e pleje, så de ikke geidlægges uødvedigt kort efter. Det er kommuere, der er sat til at forvalte de opgave, og ogle gør det fortriligt. Så må de dårlige lære af de gode, siger Prebe Rudiegaard. Ha peger på, at der bl.a. er mage pege at spare på geidlæggelser. Hver gag e svigdørspatiet kommer id ige, koster det kommue kr. I stedet for at bruge pegee til meigsløse geidlæggelser bør ma bruge dem på at få de kommuale hjemmepleje til at fugere. Vi har også drøftet, om vi skal hæve beløbet for de færdigbehadlede, så kommuere får e straf for ikke at tage dem hjem, me jeg håber ikke, det bliver ødvedigt. Kommuere har HOSPITAL Prebe Rudiegaard Hver gag e svigdørspatiet kommer id ige, koster det kommue kr. I stedet for at bruge pegee til meigsløse geidlæggelser bør ma bruge dem på at få de kommuale hjemmepleje til at fugere ressourcere, me de må lære at orgaisere arbejdet på e foruftig måde af hesy til patieteres tarv, fastslår Prebe Rudiegaard. Rituel stammedas Også folketigsmedlem Erlig Boese afviser at tilf øre kommuere flere pege til beredskabet til de ældre patieter. Erlig Boese er Vestres kommualordf ører i Folketiget og har dermed e cetral rolle i forårets forhadliger om sudhedsbudgettere og som sparrigparter for de ye sudhedsmiister Bertel Haarder. Vi har etop u damarkshistories suveræt største kommuebudgetter. Side 2001 er de steget med over 60 mia. kr. ud over de automatiske prisog løfremskriviger, siger Erlig Boese. Ha kalder kommueres beklagelser for rituel stammedas. Hvis kommuere skærer ed på atallet af presserådgivere og admiistrative medarbejdere og seder flere opgaver i udbud, ka der sagtes frigøres pege i de kommuale budgetter til f.eks. at ivestere i sudhedshuse og forebyggede geoptræig, og her skal KL være mere aktiv for at udbrede og syliggøre de gode eksempler. Kommuere har masser af pege, me de skal lære at forvalte dem ordetligt, fastslår Erlig Boese. Ha er derimod er åbe over for at tilf øre sudhedsområdet uder regioere flere pege. I takt med at lægere ka helbrede mere og mere, udgiftere til medici stiger, og vi skal f ølge op på de ye sygehusstruktur, er der af helt aturlige årsager grud til at lade pegekasse stå på klem, siger Erlig Boese. 26 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

15 0,8 Idex-værdi, EQ-5D 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Kotrolgruppe Grafisk set Pre Post Helbredsrelateret livskvalitet Træigsgruppe Øget livskvalitet Helbredsrelateret livskvalitet før og efter træig for e kotrol- og e træigsgruppe. De højre søjle viser e markat forøgelse af livskvalitete efter et træigsforløb. I samme periode faldt de hos kotrolgruppe, som ikke træede. De helbredsrelaterede livskvalitet er målt i EQ-5D. De består af fem helbredsdimesioer: bevægelighed, persolig pleje, sædvalige aktiviteter, smerter/ubehag og agst/depressio, og hvorda deltagere selv vurderer sit helbred. Idekset har e værdi mellem 0 og 1, hvor 0 agiver tilstade død og 1 er de bedst tækelige helbredstilstad. Kilde: Ældretræig i et MTV perspektiv, Lis Puggaard, Servicestyrelse 2010 Fysisk iveau før og efter træigsforløb: Svage - træigsgruppe PPT: Før 14,5 efter 16,7 Kodital: Før 15,9 - efter 19,1 30 m gag tid/sek.: Før 25,5 efter 21,4 Eksplosiv muskelstyrke: Før 0,9 efter 1,0 Svage - kotrolgruppe PPT: Før 14,2 - efter 14,7 Kodital: Før 17,2 - efter 15,0 30 m gag tid/sek.: Før 24,7 efter 23,5 Eksplosiv muskelstyrke: Før 0,8 efter 1,0 Stærke - træigsgruppe PPT: Før 23,5 efter 23,6 Kodital: 21,0 l - efter 21,8 30 m gag tid/sek.: Før 17,6 efter 16,5 Eksplosiv muskelstyrke: 2,0 efter 2,1 Stærke - kotrolgruppe PPT: Før 23,7 efter 22,7 Kodital: 18,5 - efter 18,2 30 m gag tid/sek.: Før 19,3 efter 19,2 Eksplosiv muskelstyrke: 1,8 efter 1,8 (PPT er syv øvelser, der simulerer hverdagsaktivitet) Kilde: Ældretræig i et MTV perspektiv, Lis Puggaard, Servicestyrelse 2010 Ældre træer sig ygre Styrke og koditiostræig forhaler aldrigsprocesse. Beløige for jævlig sved på pade er e op til 20 år ygre krop. Også selv om ma er fyldt de 80. Af Loe Dybdal Aldere ka vi ikke løbe fra, me vi ka stille det fysiske forfald i bero og edda træe os i form, som var vi år ygre. E gruppe 80-årige kvider blev på fem måeder lige så stærke som 60-årige, fordi de tre gage om uge deltog i et styrketræigsprogram. Det er et af de mage forskigsresultater, som ældreforsker Lis Puggaard fremhæver som argumet for, at det er e rigtig god ide at træe si fysik, og at det aldrig er for set at komme i gag. Især for persoer over 80 år er det vigtigt at styrketræe for at vedligeholde fuktioseve, så ma selv ka klare dagligdages gøremål. Lis Puggaard er e af pioerere i Damark ide for forskig i fysisk træig af ældre, og side hu i slutige af 1980 ere skrev speciale om ældretræig, har hu stået i spidse for e lag række store forskigsprojekter, som utvetydigt beviser, at fysisk træig er særdeles effektivt, år det gælder om at bevare e høj fuktioseve. I foråret udkommer e y rapport, hvori Lis Puggaard sammefatter resultatere af 11 store udersøgelser af effekte af ældretræig, som hu har været asvarlig for på Syddask Uiversitet. Forskigsprojektere havde deltagelse af over persoer i aldere år. Det er jo ikke i sig selv e sygdom at blive gammel, me hvis ma sætter sig ed og igetig laver, så svækkes både muskler og kredsløb, og der kommer e hurtigere aldrig, ed hvis ma træer regelmæssigt, fastslår Lis Puggaard og Det er ikke ok at gå e tur, hvis ma vil holde sig i form. Ma skal også træe sie muskler, balace og koditio, hvis ma vil bevare eller forbedre si fumktioseve. tilf øjer, at det e god ide at begyde træige læge ide, ma år op i seioraldere. Vi har altid sagt: Det er aldrig for set at starte, me u siger vi: Det er aldrig for tidligt at starte! Aldrige går i gag allerede, mes vi er uge. Lagt de fleste på 25 år ka ikke løbe lige så hurtigt eller sprige lige så højt, som de kue, da de var år, etop fordi mage ikke træer disse færdigheder, forklarer Lis Puggaard. Koditioe falder ca. 30 pct. og muskelstyrke med 20 pct. fra 20- til 60-års aldere. Fra 64 til 84 år falder muskelstyrke med ca. 1,5 pct. årligt, og de eksplosive muskelkraft falder med ca. 3,5 pct. Me det er geemsitstal, og ma ka selv gøre meget for at bryde kurve. Folk, der ikke har været aktive, ka gevide e stor del af de koditio og styrke, de havde for år side, hvis de begyder at træe. Dette har især betydig, år kurve er faldet dered, hvor ma ka mærke svækkelse i si hverdag. Hvis ma som 80-årig ikke har gjort oget, er det på høje tid, hvis ma vil bevare si fuktioseve og være uafhægig. Vores forskig viser heldigvis, at det stadig ka ås, siger Lis Puggaard. Koditio som teeagere På Syddask Uiversitet testede forskere e gruppe utræede kvider på 85 år, som efter få måeder med kredsløbstræig opåede e koditio på iveau med de, de havde, da de var 75 år. Studiere viste, at det ligefrem er muligt at bevare e koditio som e teeager, selv om ma ærmer sig de 80 år. Vi testede e gruppe meget veltræede ældre, bl.a. e 78- årig mad, der havde et kodital på 53, hvilket svarer til de geemsitlige koditio hos drege i gymasiet, fortæller Lis Puggaard. Hu uderstreger, at det er vigtigt at skele mellem forskellige træigstyper, og at ma ved træig, der skal forebygge aldersskavaker, skal gøre sig klart, hvad ma gere vil forebygge eller opå. Hvis ma vil edsætte risikoe for livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, skal ma dyrke e halv times motio daglig ved moderat tempo. Det ka være e rask gåtur, e lille løbetur eller e cykeltur. Vil ma træe for at bevare eller forbedre si fuktioseve, så ma f.eks. ubesværet ka gå på trapper, bære sie idkøb hjem, passe have og gøre ret, så skal ma arbejde med muskelstyrke, koditio og balace. Især persoer over år har stort udbytte af styrketræig i forhold til at bevare eller forbedre deres fuktioseve. For at forbedre muskelstyrke skal ma arbejde med høj belastig, omkrig 80 pct. af, hvad ma ka. Her er det bedst at træe ved hjælp af e maskie, f.eks. i et træigsceter, fordi ma bedre ka styre bevægelse, forklarer Lis Puggaard. Allerede efter tre måeder med høj belastig vil ma kue mærke e tydelig forbedrig, og hvis ma er ået op på et iveau, hvor ma gere vil være, ka ma i pricippet godt sætte belastige lidt ed og fortsætte med vedligeholdelsestræig. Samme pricip gælder for koditiostræig. If ølge Lis Puggaard ka ma med e kombiatio af styrke- og koditiostræig forhale de aldrigsproces, som f ørst stopper, år vi holder op med at trække vejret. Lis Puggaard Vi har altid sagt: Det er aldrig for set at starte, me u siger vi: Det er aldrig for tidligt at starte Lyst og vejledig Igeem de seeste 10 år er der sket e kraftig stigig i atallet af motiosaktive seiorer. Næste 60 pct. af daskere over 60 år dyrker idræt eller motio 1-5 gage om uge. Med omkrig 25 års arbejde med aldrig og fysisk aktivitet står de u 52-årige Lis Puggaard godt rustet til sit eget seiorliv, og hu bør vel om oge kede opskrifte på at blive 120 år? Så gammel skal ma ku blive, hvis ma har det godt, lyder det prompte. Hedes vigtigste poite er, at træig skal drives af lyst. Hvis det ikke er sjovt, gider ma ikke blive ved. Træ også gere samme med adre. Når ma har e aftale, er det sværere at slippe udeom. Træige må også gere gå lidt hårdt for sig, me det skal gøres med vejledig af uddaede istruktører. Dette gælder også, selv om ma har været idrætsaktiv hele livet og f.eks. spillet badmito eller gået til gymastik. Disse erfare idrætsfolk har også brug for vejledig, hvis de beslutter sig for at styrketræe, uderstreger Lis Puggaard. Selv holder hu forme ved lige i et fitessceter og med de daglige cykelture til og fra arbejde. Forskigsmiljøet på Syddask Uiversitet er afløst af et job som chefkosulet i COWI, hvor hu bl.a. rådgiver kommuer og sudhedspersoale om, hvorda de skal tackle udfordrige med det stigede atal meget gamle 80+ og I øjeblikket arbejder hu desude på e EU-opgave om det aldrede samfud. Lis Puggaard Cad.sciet., ph.d. Chefkosulet i Cowi i Afdelige for Sudhed og Forebyggelse. Har i 16 år stået i spidse for e lag række forskigsprojekter ide for ældreområdet på Syddask Uiversitet. Har deltaget i tilrettelæggelse af uddaelser på ældreområdet og udervist både på uiversiteter og i det frivillige arbejde på uddaelsesistitutioer for sudhedspersoale og i kommuer. Forfatter til talrige artikler og bøger om ældre og træig. 28 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

16 Flere kvider ed mæd er idræts- og motiosaktive. Seiorer over 65 år bruger i geemsit ca. fire timer om uge på idræt og motio årige, pct årige, pct. Mæd: 50 pct. Mæd: 57 pct. Kvider: 59 pct. Kvider: 68 pct. 70 +, pct. Mæd: 58 pct. Kvider: 58 pct. De mest populære aktiviteter bladt daskere over 50 år er vadreture, styrketræig, joggig, gymastik og cyklig årige, pct årige, pct. 70 +, pct. Vadreture 40 pct. Vadreture 42 pct. Gymastik 31 pct. Joggig 22 pct. Gymastik 27 pct. Vadreture 26 pct. Gymastik 17 pct. Svømig 16 pct. Svømig 13 pct. Svømig 14 pct. Cyklig 14 pct. Stavgag 11 pct. Styrketræig 14 pct. Koditiostræig 12 pct Cyklig 9 pct. Cykelsport 14 pct. Stavgag 11 pct. Styrketræig 7 pct. Badmito 12 pct. Joggig 11 pct. Spiig/kodicykel 7 pct. Kilde Maja Pilgaard Idrættes Aalyseistitut: Sport og motio i daskeres hverdag, okt Kilde Maja Pilgaard Idrættes Aalyseistitut: Sport og motio i daskeres hverdag, okt Grafisk set Svage har størst ytte af træig De gode yhed er, at ældre, som ikke af sig selv er motiverede til at bevæge sig, får mest glæde af træigstilbud. Ny rapport abefaler øget fokus på at motivere og oplyse. Af Loe Dybdal J o dårligere fysisk form ma er i, jo større effekt har ma af træig. Det gælder for ygre, me i edu højere grad for midaldrede og ældre, og de iaktive superseiorer i aldere 80+ opår e decideret forygelseskur, hvis de ædrer livsstil og blot tre gage om uge geemf ører et træigsprogram. Det viser et omfattede studie med deltagelse af over ældre i aldere år, og koklusioe er klar: Det er aldrig for set ma skal ikke give op. VIND rer: else klude obbeltvær i t e d d l i o r Oph fte ige dag a rat 2 ove gebuffet /buffet lør læg ikl. r a ag 2x mo tters midd 00 m2 spae.0 r 1 t. 1x 2 det tbuffe tré til Fri e be og frug å badek 8 kr. i: 2.59 te besked) d r æ v k t Samle re får dire e d i (V Udersøgelse og resultatere er beskrevet i e y rapport: Ældretræig i et MTV perspektiv skrevet af ældreekspert Lis Puggaard, som har stået i spidse for et mageårigt ældrestudie med deltagelse af 21 forskere på Syddask Uiversitet. Rapporte sammefatter resultatere af 11 studier om effekte af forskellige træigstyper. Udersøgelsere kokluderer, at det er ret forskelligt, hvad heholdsvis svage og stærke ældre får ud af træige, og hvilke motivatio de har for at bevæge sig. Det er således dem, som er allersvagest og i dårligst form, og som ikke af sig selv opsøger træigstilbud, der har størst udbytte af træige. Me hvis de f ørst kommer i gag, vil de få lagt større overskud til at klare hverdages gøremål. Test i dagligdags gøremål Ide forsøgee blev idledt, geemgik alle deltagere e såkaldt PPT-test, beståede af syv små øvelser, der simule- et ophold for to på Sveriges flotteste spahotel Tilmeld dig vores yhedsbrev på og vær med i de store kokurrece om et spa-ophold for to midt i det idylliske vestsveske fjordladskab. På det 4-stjerede Va Spa Hotell ved Gullmarfjord ku godt e times kørsel fra Göteborg er der rig mulighed for at slappe af. Hotellet ligger et stekast fra vadet og huser samtidig Sveriges største spa-alæg. Her er ikke midre ed seks forskellige pools med alt fra 10 til 38 grader varmt vad og rigelig mulighed for at stresse af. Hotellet ligger ku 30 km fra Lysekill, hvis gamle bydel fra 1800-tallet er fyldt med pittoreske huse. Her ka I også gå på besøg i Havets Hus, der giver et idblik i livet uder vadoverflade. rer hverdagsaktiviteter, og som skal vise vokser stærkt de kommede 20 år. SamUdersøgelse: persoes fuktioseve i dagligdage. fudsøkoomisk er det vigtigt, at flest Deltagere geemf ørte også e tidstest mulige lægst muligt ka klare sig selv Resultatere efter træigs- eller med begræset hjælp. E aalyse af på distace 30 m gag og fik målt kodital og eksplosiv muskelstyrke. Herefforløbee viste, at de svage omkostigseffekte viser, af fysisk træter blev de kategoriseret som svage og ig med 80 pct. sadsylighed vil edsom træede, opåede e stærke og iddelt i træigs- og kosætte omkostigere til social- og sudmarkat fremgag i PPT trolgrupper. hedsydelser til de svage grupper. Resultatere efter træigsforløbee Hertil kommer, at e forbedret fysik vil viste, at de svage som træede, opåede e markat fremøge de ekeltes livskvalitet. gag i PPT og forbedrede tidere i 30 m gag sammeliget Udersøgelsere viste også, at træigsgruppere opåemed de stærke træede. Begge grupper opåede også tydede e markat fremgag i de såkaldt kvalitetsjusterede leveår lige forbedriger i koditioe. Mes de stærke oftest træer sammeliget med kotrolgruppere, som ikke træede. af motivatio og lyst og er glade for de sociale aspekter ved Rapporte abefaler derfor: på oplysig om trætræig, tager de svage sjældet selv iitiativ til fysisk træig. igseffekter til alle ældre, målrettet idsats og evaluerig De påvirkes heller ikke af f.eks. avisomtaler af træigstilbud. i alle kommuer samt i alle idræts- og ældreorgaisatioer, Rapporte peger på, at f.eks. hjemmehjælpere og adre, der øget vide til alle sudhedsprofessioelle. er i jævlig kotakt med disse ældre, derfor har e vigtig rolle. Edelig forslås e udersøgelse, der skal klarlægge, hvilke vide de ældre befolkig, deres pårørede og sudøget livskvalitet hedsprofessioelle har om værdie af træig. Formålet er Baggrude for udersøgelsere er bl.a., at adele af ældre bedre at kue udforme relevat oplysigsmateriale. Mi sidste vilje! e hjælp til dig og die efterladte De sidste afsked er vigtig for at sikre starte på et godt mide. Det er det sidste, die kære ka gøre for dig et mide, som de skal leve med reste af livet. Det er e stor hjælp, og har oftest stor betydig for die efterladte, hvis du fortæller om die øsker og taker i forhold til di begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte etop dit persolige præg på deres sidste afsked med dig. Du ka otere die øsker og taker i Mi Sidste Vilje. Koferece for Sudhedspersoale Diagosticerig og behadlig af G93: ME (Myalgisk Ecephalomyelitis) CFS (Chroic Fatigue Sydrome) PVTS (Postviralt Træthedssydrom) Med iteratioale eksperter ikl. de orske læge, Dr. Johsgaard fra det Skadiaviske Istitut for ME. Bliv klogere på forebyggelse og behadlig Lær om: De biologiske årsager Diagosticerigskriterier Behadligsmuligheder Rekvirer eller udfyld Mi Sidste Vilje på Ladsforeige Liv&Død s hjemmeside På hjemmeside ka du ligeledes fide vejledig og iformatio omkrig død og begravelse. Dato: 28. maj 2010 Tid: ikl. aftesmad Sted: Bispebjerg Hospital Ladsforeige Liv&Død arbejder for, at alle skal have e værdig afsked med livet. Program og tilmeldig på l VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN a d s f o r e i g e Læs mere på VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

17 Ages N. Pederse De otte kostråd I tide Seiorforsker på DTU Fødevareistituttet. Forsker især i forebyggelse af kostrelaterede sygdomme hos raske ældre, heruder effekte af aldersrelaterede ædriger i kropssammesætig, kostvaer, fysisk aktivitet og fuktioseve. Deltager i det ordiske samarbejde omkrig ærigsstofabefaliger med særligt fokus på de ældre og beskæftiger sig med abefaliger til de daske istitutioskost. Spis frugt og grøt seks om dage. Spis fisk og/eller fiskepålæg flere gage om uge. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkorsbrød hver dag. Spar på sukker især fra slik, sodavad eller kager. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret og bevar ormalvægte. Sluk tørste i vad. Vær fysisk aktiv midst 30 miutter om dage. Kilde: Fødevarestyrelse læs mere på de har e god kvalitet. Det vil sige, jo midre mad - desto bedre kvalitet, abefaler Ages N. Pederse. Ages N. Pederse, seiorforsker på DTU Når vi bliver ældre, er der e tedes til, at forskelle udliges, så vi alle ud over at ophobe fedt får æblefaco Samme kostråd gælder hele livet Negative fæomeer ka modvirkes E ade kosekves af aldrige er, at koglere afkalkes hos både mæd og kvider. Me alle disse egative fæomeer ka modvirkes. Det glædelige er, at ma til dels selv ka modvirke disse aldrigssymptomer. Derfor skal ma være bevidst om at holde sig fysisk i gag hele livet eller også starte, ide ma bliver gammel. For eksempel allerede som midaldrede altså i 50 ere. Brug de ekstra tid, der kommer, år børee flytter hjemmefra, til at træe. Her gælder det om både at dyrke styrketræig, der styrker musklere, og kredsløbstræig, hvor det gælder koditioe, abefaler Ages N. Pederse og tilf øjer: Jeg har egag hørt sætige, at De tid, du ikke bruger på motio, ka du rege med at skulle bruge på sygdom seere. Og her er det vigtigt at uderstrege, at det aldrig er for set at gå i gag, smiler Ages N. Pederse. Med aldere får vi mere fedt om livet, og muskelmasse midskes. Me det ka modvirkes ved at følge de otte kostråd og holde kroppe i gag ved styrketræig. Af Jette Lüthcke De fleste meesker over 40 år har mærket, hvorda det bliver sværere at holde vægte, ligesom kroppe tilsyeladede ædrer faco. Og det er helt korrekt, siger seiorforsker Ages N. Pederse, DTU Fødevareistituttet, afdelige for erærig. Kropssammesætige ædrer sig det meste af vores vokseliv fra et maksimalt muskelidhold i de ygre år he imod typisk relativt mere fedt og relativt midre muskelmasse. Når vi kommer op i åree, begyder vi også at miste ogle cetimeter i højde, og selv om mage af os opfatter det, som om vores vægt stiger mere eller midre geem hele livet, taber vi lidt i vægt, år vi bliver rigtig gamle. Med adre ord bliver der midre af os, formulerer Ages N. Pederse tørt. Me ide ma år til tide, hvor de virkelige aldrig sætter id, oplever de fleste meesker e ædrig i deres kropsfaco. Nu sætter fedtet sig på mave. Som e grov geeraliserig har kvider pæreform, hvor fedtet sidder på hofter, umse og 32 r sygdomme lår, mes mæd er æbleformede, hvor evetuelt fedt sætter sig fora på mave. Når vi bliver ældre, er der e tedes til, at forskelle udliges, så vi alle ud over at ophobe fedt får æblefaco, fortæller Ages N. Pederse. Årsage skal fides i de hormoelle foradriger, der sker i kroppe. Me hvad der præcis sker, ved ma edu ikke. Det er også hormoelle ædriger, der medf ører, at musklere forsvider til fordel for fedt. Når kropssammesætige ædrer sig til mere fedt og relativt midre muskelmasse, er det efter al sadsylighed også hormoelt betiget. Det kue skyldes e ædrig i produktioe af for eksempel køshormoer og væksthormoer. Og passer ma ikke på, starter der e od cirkel, hvor du rører dig midre og dermed mister muskelvæv, siger Ages N. Pederse. Musklere er kroppes motor Og da musklere groft sagt er kroppes motor, betyder flere muskler større eergiomsætig. Vores eergibehov styres hovedsageligt af, hvorda vores krop er sammesat. Har du lav muskelmasse, falder dit eergibehov. Når ma bliver ældre, falder muskelmasse og dermed eergibehovet, og så bliver appetitte også midre. Da behovet for vitamier og mieraler ikke ædres væsetligt Ages N. Pederse, seiorforsker på DTU Brug de ekstra tid, der kommer, år børee flytter hjemmefra, til at træe med aldere, skal de midre portio mad, ma spiser, ideholde lige så mage ærigsstoffer som de større portio, ma spiste som ygre. Derfor er det vigtigt, at ma- Idret dit sy på et lagt liv prøv Visiomega! Beskytter mod aldersforadriger i øjet Omega-3 fedtsyrer giver y ærig til die sysceller Ideholder atioxidatere lutei, zik og vitami C & E Visiomega er et kosttilskud til dig, der øsker at beskytte og forberede die øje på et lagt liv. Visiomega ideholder Omega-3 fedtsyrer, lutei og atioxidater, der samme forbereder øjet på de aturlige sysforrigelser, der ofte kommer med aldere. Idholdsstoffere er bladt adet udvudet af tu, asjoser og sardier fisket i Sydhavet, samt ekstrakt fra fløjlsblomste. Visiomega fås i Matas, samt på visse apoteker og Helsekostforretiger De tilsatte ærigsstoffer, vitamier og atioxidater forhidrer skadeligt lys i at edbryde die ethider og sikrer vigtige ærigstoffer til die sysceller år du sover. Du ka selv gøre meget for at forebygge aldersforadriger i øjet ved at spise e varieret kost, der er rig på grøtsager, frugter, og fisk. Visiomega er et tilskud til koste. fi lteplus.com

18 Forskig Af Loe Nyhuus, foto: Medtroic/Berit Silsad Hjere ka producere alle slags stoffer. Også ogle, som ka kurere sygdomme. Bladt adre Parkisos. Det eeste problem er at komme id i hjere og fortælle de, at u er det det, der skal ske. De udfordrig har ogle daske forskere taget op. På Aalborg Uiversitets Istitut for Sudhedsvideskab og Tekologi er forskere ved at fide e måde, hvorpå ma ka idf øre stoffer i hjere. Når stoffere er ide i hjere, ka de påvirke hjere til at producere medicie mod sygdomme; i dette tilfælde dopami. Vi desiger de stoffer, vi sprøjter id i hjere, så de ku påvirker øjagtigt de dele af hjere, som de skal, siger Torbe Moos, der leder projektet. Normalt er blodbaebarriere meget dygtig til at holde alle fremmede stoffer ude fra hjere. Me ved hjælp af trasportstoffet Pullula-Spermie ka forskere flytte DNA id i de cellekerer, der daer barriere. Deride koder DNA e det øskede medicialstof, og dermed bliver cellere maipuleret til at producere de væksthormoer, der skal til for at kurere Parkisos sygdom. Og da vi keder til bestemte molekyler, der ka skrue sygdomme tilbage, reger vi med, at behadlige ka være effektiv allerede fra de tidlige stadier af sygdomme. Behadlige ka forhidre de celledød, der allerede er godt i gag, siger Torbe Moos, der er ået frem til at geemf øre behadlige på smågaveriveau. Fra musee og rottere er der dog stadig lag vej, f ør Torbe Moos Lægeuddaet ved Købehavs Uiversitet i 1991, og efterfølgede valgte ha at lave e ph.d.-afhadlig om metallers påvirkig på hjere. I forlægelse af det projekt har ha specialiseret sig og har skrevet doktorafhadlig om jers metabolisme i hjere, bladt adet i samarbejde med e professor fra Australie, hvor ha også har opholdt sig e del. På Paum Istituttet har ha udervist og været vejleder for både specialestuderede og ph.d.-studerede. I 2007 blev ha asat som professor ved Aalborg Uiversitets Istitut for Sudhedsvideskab og Tekologi. Igeem mage år har behadlig med stoffet levo-dopa været de mest effektive behadlig af Parkisos sygdom. De sidste år har dog budt på to markate ye behadliger. E er allerede i brug de ade er stadig på det eksperimetelle pla. Fælles for dem er, at de aktiverer patietes ege hjere som e del af behadlige. behadlige ka udf øres på meesker. Det kræver bladt adet, at et medicialfirma bliver gjort iteresseret og øsker at bidrage med de store økoomiske ressourcer, der skal til, f ør e behadlig ka etableres. Kare Østergaard Det opleves som e mirakelkur. Mage af vores patieter får det meget bedre Dyb hjerestimulerig Det er også hjere, der er i fokus, år det gælder de operatioer, der geem de sidste 15 år er blevet geemf ørt både på Århus Uiversitetshospital og som et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Her idopererer ma elektroder i patieteres hjerer. Elektroder, som geem et kabel forbides med e lille pulsgeerator. Når der sættes strøm til elektrodere, mees det at blokere de lokale overaktivitet i ervecellere; e slags eural blokade er i gag. Det opleves som e mirakelkur. Mage af vores patieter får det meget bedre, siger overlæge Kare Østergaard, der samme med eurokirurge Niels Sude geemf ører de ca årlige operatioer og opf ølgede behadliger på Århus Uiversitetshospital. Det er også de samme to læger, der geemf ører visitatioere til behadlige. For de patieter, der oplever massive offperioder og/eller bivirkiger til levo-dopabehadlige i form af kraftige ufrivillige overbevægelser, ka operatioe være e mulighed. E ade idikatio for operatio ka være svære rystelser, som ofte er utilstrækkeligt behadlet af medicierige. Vi tilbyder dog ikke operatioe til svært demete, siger Kare Østergaard og fortsætter: De har svært ved at forstå det samarbejde, der skal til, for at behadlige ka lykkes. Samarbejdet går bladt Kare Østergaard Uddaet læge fra Aarhus Uiversitet i 1980 og fik sit speciale i eurologi i Hu har skrevet doktorafhadlig om hjeres dopamierge system og om de vækstfaktorer, som er af betydig for de dopamierge ervecellers overlevelse. Side 1998 har hu været overlæge ved Neurologisk Afdelig, Århus Uiversitetshospital. Kare Østergaard har i åree 2001 og 2004 modtaget forskigsmidler fra Novo Nordisk Fode og har publiceret mere ed 70 videskabelige artikler. Hu modtager aktuelt e treårig forskigsbevillig fra Forskigsrådet for Sudhed og Sygdom, Ludbeckfode og Dask Parkisoforeig. Di hjere ka kurere Parkisos sygdom Geem borehullere i kraiet idføres elektrodere. De strømførede elektroder mees at blokere e lokal overaktivitet i ervecellere. adet ud på, at patiete skal være våge og aktivt medvirkede uder operatioe. Når elektrode er blevet placeret i hjere, tilføres de strøm. Når patietes stivhed og ryste forsvider, opfattes placerige af elektrode som optimal. Derefter ka der gå op til seks måeder med at fiidstille behadlige, så de virker optimalt. Bladt adet skal ma i samarbejde med patiete fide frem til de rette doserig af Parkiso-medici. Væsetlig bedrig Me år det er på plads, oplever to tredjedele af alle de opererede e væsetlig forbedrig af deres tilstad, mes e tredjedel oplever e moderat bedrig. Med midskig af symptomere og stabiliserig af tilstade oplever patietere geerel øgig af deres livskvalitet. Patieteres off-perioder forsvider, og medicibivirkigere forsvider. Seks til otte år efter operatioe er der stadig god effekt, siger Kare Østergaard, der fortæller, at der ka være ogle bivirkiger ved at have elektroder med strøm på ide i sit hoved. Ekelte af vores patieter får e utydelig stemme. Me så har de mulighede for at slukke for batteriet, og så ka de tale ude geer. Hvis det for eksempel bare er e halv times tid, så gør det ikke oget. De korte tid ka de godt leve med de lidt dårligere gag og lidt dårligere balace, som f ølger, år ma slukker for strømme til elektrodere. På trods af de bedrig, som dee behadlig medf ører, udvikler sygdomme sig stadig. Også derfor er der store forhåbiger til de behadligsmetoder, som forskere i Aalborg er ved at udvikle. Når elektrode er placeret udføres testsimulatio; dvs. at elektrode tilføres strøm. Elektrodeplacerige opfattes som optimal, år patietes stivhed forsvider. Patiete er altså våge og medvirkede uder operatioe. Parkisos sygdom Det skøes, at mellem og daskere lider af Parkisos sygdom. Geemsitsaldere ved diagose er 61 år. Ved de almidelige Parkisos sygdom er de typiske symptomer hvileryste, stivhed, lagsomme bevægelser og seere i forløbet balace- og gagforstyrrelser. De sygdomsramte ka deles op i to grupper. De største gruppe udgør to tredjedele af patietere, der har lagsomme bevægelser og hvileryste og ryste på fremstrakte arme.typisk for disse patieter er, at deres ryste aftager ved bevægelse. De ade gruppe udgør de resterede tredjedel; de har lagsomme bevægelser og stivhed af muskulature - me ige ryste. Hvad sker der? Parkisos sygdom er e kroisk og fremadskridede sygdom, der ødelægger bestemte dele af hjere. Tabet af de erveceller, som er placeret øverst i hjerestamme, i substatia igra (de sorte substas), f ører til maglede produktio af sigalstoffet dopami. Det mees, at sygdomme bl.a. skyldes e edsat eve til iaktiverig af frie radikaler og magel på vækstfaktorer i hjere. Tabet af dopamiproducerede hjereceller f ører til elektrofysiologiske og eurokemiske forstyrrelser dybt ide i hjere, i basalgagliere. Progose? I lægde er de hidtil fremherskede mediciske behadlig med levo-dopa ikke optimal. Efter fem til syv år får ca. halvdele af alle patieter svigiger i deres tilstad, de såkaldte off-perioder, hvor Parkiso-symptomere er meget fremherskede. Desude kommer der bivirkiger i form af ufrivillige overbevægelser. Da sygdomme har sit udsprig i hjere, ka de også f øre til forstyrrelser i de itellektuelle fuktioer. Det bliver bladt adet sværere at huske og plalægge. Der kommer edsat overblik og forstyrrelser i de rumlige forståelse, og hos ogle ka ma tale om egetlig demes. Sygdomme er ikke betydede livsafkortede; me mage patieter oplever, at deres livskvalitet forriges på grud af sygdommes kraftige symptomer. 34 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

19 Ifølge Mikkel Vass ka du hjælpe dig selv på følgede måde: Margrethe Kähler Mikkel Vass Opråb Ufrivillig vadladig, svigtede hørelse, dårlig hukommelse eller maglede rejsig. Det er ikke problemstilliger, vi frivilligt tager hul på. Me vi burde gøre det. E sak med de praktiserede læge giver ikke bare løsiger, der miimerer problemet. Er vi åbe om aldriges tabuer, bliver helbredet også bedre. Af Perille Marott Tal tabuere ihjel E das på æggeskaller. Såda beskriver Margrethe Kähler, jurist og ældrepolitisk kosulet i Ældre Sage, de udfordrig, der ligger i at tale med de mode del af befolkige om de aturlige spor, aldere sætter på kroppe. Samfudet har hjerevasket os alle samme til at tro, at vi er uge og lækre hele veje igeem livet. Det skaber mage tabuer omkrig det at blive ældre og opleve kroppe fugere på e y måde. Heldigvis foremmer jeg, at krigsgeeratioe ikke vil fide sig i at blive e del af det stereotype billede, der teger sig af at blive ældre. De vil forsøge at slå tabuere ihjel, me det vil tage tid, aslår Margrethe Kähler. Hu udråber seksualitet og demes som de to altoverskyggede tabuer for de ældre del af befolkige. Alderes skavaker ka hurtigt gøre livskvalitete usylig. Me går du aktivt til værks og ser aldrige i øjee, ka du gøre meget for at miimere de uudgåelige skavaker og sygdomme. Det hadler først og fremmest om at kalde tigee det, de er, og så sætte ord på die øsker til ade halvdel af livet. ( Smid forfægelighede og gå til di læge med småskavakere i tide. Der fides behadliger til mage af typiske problemstilliger. Tal med die ærmeste om, hvad du forveter af sidste halvdel af livet. Udersøg, hvorda du ka udytte ærområdet bedst muligt. Plalæg di hverdag. Hukommelse går i glemmeboge Mes det ye sexliv tager si form i ere, begyder spekulatioer omkrig demes at rumle, år vi år 70-års aldere. I dag fides der daskere over 80 år med moderat til svær demes. Om ti år forveter vi, at tallet hedder Vi bliver flere ældre, me vi vil meget ødig være dem, der rammes af demes. Det er flovt, for sygdomme f ører til rum- og retigsforstyrrelser og altså tab af kotrol. Og etop de egeskab skal det modere meeske besidde. Mage, der lider af demes, gør alt for at skjule det. De raske ægtefælle har måske også svært ved at erkede, at ægtefælle ikke lægere er sig selv. Derfor opdages det ogle gage f ørst, år de raske ægtefælle bliver syg, forklarer Margrethe Kähler. Fuktiosedsættelse edsætter livsglæde Praktiserede læge Mikkel Vass oplever ikke demes som værede det store tabu bladt sie patieter. Ha oplever derimod reduktio af kroppes fuktioer som et meget ømt pukt hos mage ældre patieter. Vi lever i e tid, hvor forestillige er, at vi alle selv kører til kirkegårde. Me såda er det jo ikke. Gradvis mister vi syet, mobilitete i beee, hørelse og eve til at kue holde på vadet og evetuelt aff ørige. Alle disse saseforrigelser har jeg oplevet som større eller midre tabuer, fortæller Mikkel Vass. Ha har dog ige problemer med at tale med patietere om sasetabee. Me forudsætige er, at ha keder til dem. Se på helhede Der, hvor ha meer, de praktiserede læger for alvor ka gøre e forskel i arbejdet med de ældre patieter, er at flytte fokusset fra ku at tage sig af medicierig til også at se på de psykosociale aspekter. De fleste 80+-årige lider af e farvelade af forskellige sygdomme, der alle kræver særlig medicierig. Tide hos de praktiserede læge bliver derfor overvejede brugt på at sikre, at de ordierede medici ka tages samtidig. Det betyder, at tide til at foretage helhedsbetragtiger omkrig det liv, de ældre lever, er mere begræset. Jurist, gerotolog og ældrepolitisk kosulet i Ældre Sage med hovedasvar for boligområdet, dele af demesområdet samt familiepolitik. Hu har skrevet e lag række fagartikler om boligforhold, demes, samlivsforhold og står bag bøgere Alle tiders boliger og de ye hådbog, Alle tiders boliger idret di bolig til et lagt liv om idretig af fremtidssikrede og fleksible boliger. Jeg spørger primært ku id til det, jeg bliver præseteret for af problemstilliger. Og her oplever jeg at have e god og fortrolig sak. Jeg har jo som de fleste adre praktiserede læger kedt mie patieter geem et lagt liv og har derfor e masse forhådsvide, forklarer Mikkel Vass. Sex giver forholdet guldkat De ygre ældre kvider oplever det f ørste tabu, år mestruatioe udebliver og overgagsaldere er e realitet. Her vil de praktiserede læge stille dem over for et valg. Ete ka de vælge at tage et østrogetilskud. Det hidrer udtørrede slimhider i skede og letter at fortsætte seksuallivet ude de store fysiske ædriger. Til gegæld øger hormotilskuddet risikoe for brystkræft. De sak er det mit idtryk, at de praktiserede læge får taget med kvidere, me det er lagt værre med mædee. Over halvdele af alle mæd over 60 år lider periodisk af rejsigsbesvær og er helt klart det udsatte kø i dee sammehæg. For dem er tabet af rejsige oget af det mest itime, ma ka forestille sig, og derfor ka ma ku opfordre til, at de praktiserede læge spørger id til det. Made vil sjældet selv brige det på bae, me etop det aktive seksualliv sætter guldkat på forholdet, og derfor er det sidssygt vigtigt, at læge på e saglig og værdig måde får formidlet, hvorda potespiller og ekstra kæle for både mad og kvide ka holde gag i seksuallivet, forklarer Margrethe Kähler. Hu heviser desude til et svesk studie, der viser, hvorda et velfugerede sexliv har e afsmittede effekt på de geerelle helbredstilstad. Ældre meesker, der har et aktivt sexliv, fugerer bedre. Me de har det ku, hvis de forstår at have sex på ye mere tidskrævede betigelser, siger Margrethe Kähler. Hvis vi som læger skal forsøge at påvirke de ældres hverdag positivt, skal vi blive bedre til at se på de psykosociale side af aldrige, og ikke bare på e ekelt sygdom. Vi skal sikre, at de ældre er ordetligt itegreret i lokalsamfudet, at de bor rigtigt og har god kotakt til familie. Har vi det på plads, år de ældre er i de tredje alder, ka vi bedre hådtere de 80+-årige og deres stigede atal sygdomme og fuktiosbegræsiger. Og jo bedre vi har fået belyst de psykosociale side af de ældres liv, jo bedre vil deres hverdag forme sig med de gode kompeserede muligheder, vi har i dages velfærdsamfud, forklarer Mikkel Vass. Praktiserede læge i Præstø og asat på Ceter for Sud Aldrig ved Købehavs Uiversitet. Ha har i mage år haft fokus på forebyggelse af aldrigsprocesse og bl.a. påvist, at udervisig af persoale, som varetager de forebyggede hjemmebesøg i samarbejde med praktiserede læge, medfører flere aktive leveår for borgere over 80 år. Ha er desude talsmad for, at ældre ka klare sig selv lægst muligt i eget hjem, ligesom kørekortet først opgives, år det ikke ka udgås. læs mere på Hver si alder sit tabu Ikke to liv leves es. Derfor kommer alderdomme også forskelligt til os. Det er svært at geeralisere, me et geemsitsliv kue byde på følgede spekulatioer: 50 ere På vej id i de tredje alder Kvide tager hul på livet i overgagsaldere, hvor slimhidere ka blive tørre. 60 ere Mædee oplever rejsigssvigt. Pesioisttilværelse begyder Hvem er jeg u? Hvorda ka jeg hvile i mig selv? 70 ere Frygt for, at ma selv eller es ægtefælle udvikler demes og ma mister kotroltab. Kørekortet bliver foryet efter test hos læge. Hvorda bliver mit liv, hvis kørekortet ryger og mobilitete bliver sat ed? 80 ere På vej id i de fjerde alder Flovhed over fuktiostab som sy, hørelse, maglede kotrol af blære som følge af e eller flere af sygdomme. Det ka typisk være hjerte-kar-sygdomme, cacer, overvægt og fedme, type 2-diabetes, kogleskørhed, slidgigt i ryg og hofter og depressio. Esomhed begyder at spille e større rolle. 90 ere Fuktiostabee bliver stadig større. Det samme gør afhægighede af adre. 36 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

20 Hør efter 25% af ye medlemmer i Høreforeige er uder 50 år. Det ydre øre sidder ude på hovedet og er syligt. Mellemøret starter fra øregage ved hovedet og slutter ved de hvide plamage. (trommehide) Det idre øre starter på de ade side af trommehide og tæller de tre kogleled hammere (over trommehide) ambolte (går skråt ed) og stigbøjle, der går vadret ed. Hullet i stigbøjle kaldes det ovale vidue. Her slutter mellemøret. Det idre øre tæller reste. Her er bladt adet de buede gage med væske og segle, hvor de små fimrehår sidder, som forsvider med aldere og ikke ka geopstå. Det er tab af disse der er årsag til aldersbetiget høretab. Ture Aderse, audiolog Der er edu ikke lavet oge udersøgelser over, hvor læge og hvor højt ma skal udsættes for e ipod eller e mp3-afspiller, før det får kosekveser Af Perille Marott Ture Aderse Audiolog på Odese Uiversitetshospital og lektor på Syddask Uiversitet. Ha er tillige uddaet elektroigeiør med speciale i akustik og har med de baggrud arbejdet på e virksomhed, der lavede høreapparater. Ture Aderse er selv bruger af høreapparat. Hele 45 pct. af alle ye medlemmer i Høreforeige er uder 50 år. Lagt størstedele af ladets aslåede hørehadicappede stifter dog f ørst bekedtskab med et høretab, år de har rudet de 50. Dette modsætigsfyldte forhold får audiolog Ture Aderse til at formode, at daskere ikke lægere betragter høretab som et tabu. Samtidig meer ha, at de ygre medlemsiteresse er teg på e øget bevidsthed om det at kue høre, hvad der bliver sagt. Ige forskig ka forklare tilgage af ygre medlemmer i Høre- Søre Dalmark Har været formad for Høreforeige de seeste 5 år og er desude formad for Videceter for Hørehadicap. Ha arbejder på at yde de optimale hjælp til folk med høretab, som ha selv fik for et par år side i e alder af 56 år. ipodgeeratioe bliver uge medlemmer af Høreforeige Aldersbetiget høretab er de mest almidelige form for hørehadicap. Alligevel er aldere bladt ye medlemmer i Høreforeige faldede. Paradokset ka forklares med øget bevidsthed om høretab og ikke midst mere støj i hverdage. foreige. Me høreedsættelse er uudgåeligt med aldere. Det er et resultat af daglig slitage og ses tydeligt bladt 70-årige, hvor halvdele skøsmæssigt kue have fordel af at bruge høreapparat. Så år folk melder sig id i Høreforeige, er det dels, fordi de har høretab af ade årsag, og givet, fordi de er mere opmærksomme ed tidligere på de sigaler, som e edsat hørelse gradvis giver. Vi lever i dag et arbejdsliv, hvor vi kommuikerer i mage flere svære situatioer ed tidligere. Det kræver e optimal hørelse at kue skille irrelevate støjkilder ud fra e samtale for eksempel i et åbet kotorladskab. Det kræver ekstra ressourcer i form af kocetratio, og Hallo, hvad sker der? Aldersbetiget høretab er de mest almidelige form for høretab og skyldes slitage af det idre øre. Vi fødes med flere millioer erveceller og ervetråde, der begyder i hårceller i det idre øre. Som åree går, forgår ervecellere og bliver aldrig erstattet. Reduktioe af erveceller giver forriget hørelse primært i form af lyse toer. Derfor bliver det svært at skille forskellige stemmer ud fra hiade, år mage meesker er samlet. Aldersbetiget høretab viser sig typisk fra 65-års aldere og ka delvis afhjælpes ved brug af høreapparat. derfor bliver ma måske hurtigere opmærksom på, at der er oget, ma ikke ka lægere, forklarer Ture Aderse. Ha har tidligere advaret mod ye tekologiske støjkilder som ipod og mp3-afspillere. De er ok modere og impoerede i deres styrke. Me de ka utilsigtet reducere hørelse hos brugere. Der er edu ikke lavet oge udersøgelser over, hvor læge og hvor højt ma skal udsættes for e ipod eller e mp3-afspiller, f ør det får kosekveser. Me jeg er huderæd for, hvad det ka betyde, år ipod-geeratioe bliver ældre. Ove i e evetuel høreskade vil de opleve kosekvesere af ørets geerelle aldrig, forudset Ture Aderse. Hverke ha eller formade for Høreforeige, Søre Dalmark, tør spå om, hvor meget de ye musiktekologi vil påvirke tallet af hørehadicappede på sigt. Vi har meget få fakta om, hvor mage der har hørehadicap, og hvor mage der samlet har høreapparat. Vi ved, hvor mage der hvert år får høreapparat, og vi har e formodig om, at tallet af hørehadicappede er lidt mere ed , hvis det skal matche vores ordiske abolade. Me reelt keder vi ikke det aktuelle tal i dag, og derfor veter vi med spædig på de opgørelse, vi får seere i år fra SFI og Videceter for Hørehadicap, der vil sætte ye tal på omfaget, siger Søre Dalmark. De lydhøre computer Det er med hørelse som med Askepots glassko. De er æste umulig at geskabe, hvis f ørst de forsvider. Me ma ka altid lave e kopi, de vil bare aldrig få alle detaljere med. Der er sket rigtig meget de seeste 20 år på markedet for høreapparater. Udviklige er kommet lidt i ryk, og det er mi oplevelse, at etop på grud af udviklige i de tekologiske forastaltiger er det u lagt mere acceptabelt at skulle have høreapparat, fortæller audiolog, overlæge og lektor på Syddask Uiversitet Ture Aderse. Det uhady høreapparat er blevet erstattet af e lille computer i øret. Det idre øre er oget af det fieste, vi har, så apparatet ka edu ikke geskabe de fulde hørelse. Me det ka kompesere for dele af høretabet og udgøre e stor hjælp i hverdage. Der, hvor det altid har været sværest at f ølge e samtale, er til større selskaber. Her vil de hørehadicappede fortsat have problemer, forklarer Ture Aderse. Hører du dårligt? Syes du, de uge geeratio taler utydeligt? Og brokker du dig over, at die kolleger er begydt at holde dig ude for sakke? Så bør du måske få tjekket di hørelse, f ør du taler for højt om di kritik. Aldersbetiget høretab kommer emlig sigede, og mage ved slet ikke, at det er deres hørelse og ikke deres familie eller kolleger, der er oget galt med. Ma aslår, at et par hudrede tuside ikke er bevidst om deres høretab. De f øler sig bare gradvis mere ude for det sociale fællesskab ude at vide hvorfor. Derfor ka familie, veer og kolleger gøre meget ved at fortælle vedkommede, at hørelse ikke virker optimalt, opfordrer audiolog Ture Aderse. 38 r sygdomme 50+ sygdomme fokus r

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt Smerter, gigt og kogler Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Damarks mest effektive sygehuse bruger de dyreste smertemedici I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17.

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17. Aalborg Uiversitet Leg dig fra smerte Brooks, Toy Published i: magasiet Publicatio date: 2010 Documet Versio Forlagets edelige versio (ofte forlagets pdf) Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer Program 08:30 Idtjekig med kaffe, te og morgebrød 09:00 Idledig ved dirigete Peter Høygaard, parter Devoteam Cosultig A/S 09.10 It-orgaisatioes udfordriger 2009 få mere for midre og spar de rigtige steder

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1 Duo HOME Duo OFFICE Programmerigsmaual DK 65.044.50-1 INDHOLD Tekiske data Side 2 Systemiformatio, brugere Side 3-4 Ligge til og slette brugere Side 5-7 Ædrig af sikkerhedsiveau Side 8 Programmere: Nødkode

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svestrup Tilstede: Hae Veggerby, formad( Hveg), Ae sofie Gothe, æstformad (Asgr), Mette Nødskov sekretær ( Met),

Læs mere

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce Projektstyrigsmetode PRINCE2 som grudlag for opfyldelse af modehedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Govermet Commerce som beskrevet i Modehed i it-baserede forretigsprojekter, Modeller til

Læs mere

Softwaretest når det er bedst 2009

Softwaretest når det er bedst 2009 Tekologisk Istitut i samarbejde med softwaretest.dk Softwaretest år det er bedst 2009 8. o g 9. J U N I 2 0 0 9 T e k o l o g i s k I s t i t u t T a a s t r u p Succes med itegrerig af test i SCRUM og

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme

Læs mere

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010 Helede miljø e udfordrig for patietsikkkerhed? Workshop Patietsikkerhed og syge bør fredag de 15. oktober 2010 Elisabeth Brøgger Jese mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jese@regioh.dk. Pricipper

Læs mere

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste Plejebrochure Gør dit bassi til det bedste Er du god til at vedligeholde dit svømmebassi? Hvis ikke, så lad os hjælpe dig. Med dee brochure vil du hurtigt blive e ekspert. Ethvert svømmebassi ka opå krystalklart

Læs mere

MAG SYSTEM. Gulvrengøring

MAG SYSTEM. Gulvrengøring DK MAG SYSTEM Gulvregørig Mag system Kocept E fremfører for alt. Det er helt yt: Ved Mag-systemet passer e fremfører til alle moptyper. Således ka de optimale arbejdsbredde, tekstilkvalitet og regørigsmetode

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

GENEREL INTRODUKTION.

GENEREL INTRODUKTION. Study Guide til Matematik C. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit - Geerel itroduktio. - Emeliste. - Eksame. - Bilag. Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik C. GENEREL INTRODUKTION.

Læs mere

Brændstof. til krop og hjerne

Brændstof. til krop og hjerne Brædstof til krop og hjere Idhold 3 6 8 10 11 12 14 15 17 22 24 26 27 28 29 30 Kaloriebomber og eergibudter Døget rudt skal di krop og hjere bruge eergi Morgemad Med morgemad er du sikker på, det går godt

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

STATISTISKE GRUNDBEGREBER

STATISTISKE GRUNDBEGREBER MOGENS ODDERSHEDE LARSEN STATISTISKE GRUNDBEGREBER med avedelse af TI 89 og Excel 8 5 9 6 3 0 Histogram for ph 6,9 7, 7,3 7,5 7,7 7,9 ph. udgave 0 FORORD Der er i dee bog søgt at give letlæst og askuelig

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

af det hele Randi Laubek Frederikshavn

af det hele Randi Laubek Frederikshavn Frederikshav af det hele Radi Laubek Natures skøhed har haft stor betydig for mi musik, fortæller sagere, sagskrivere og musikere Radi Laubek, der er vokset op i det ordjyske. Side 14 15 Morgefruer med

Læs mere

Matematisk trafikmodellering

Matematisk trafikmodellering - Mathematical traffic modelig Grupper.: 8 Gruppemedlemmer: Jacob Hallberg Hasema Kim Alla Hase Ria Roja Kari Vejleder: Morte Blomhøj Semester: 4. Semester, forår 2007, hus 13.1 Studieretig: Det aturvideskabelige

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Bjørn Grøn. Analysens grundlag Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig

Læs mere

Sprednings problemer. David Pisinger

Sprednings problemer. David Pisinger Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen

Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen Jui 2013 Resumé Cityrige Udredig af metro til via Sydhave Metroselskabet Trasportmiisteriet Købehavs Kommue Frederiksberg Kommue Tekst Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 Købehav S Telefo +45 3311 1700

Læs mere

Nuance ecopy ShareScan. Dokumentbehandling i den digitale verden. Document capture & distribution Nuance ecopy

Nuance ecopy ShareScan. Dokumentbehandling i den digitale verden. Document capture & distribution Nuance ecopy Nuace ecopy ShareSca Dokumetbehadlig i de digitale verde Documet capture & distributio Nuace ecopy Nuace ecopy, documet capture & distributio Itegratio af papirdokumeter i digitale arbejdsgage Med Nuace

Læs mere

VERDEN. handler ETISK OG FAIR? Skolekontakten

VERDEN. handler ETISK OG FAIR? Skolekontakten P e t e r B e j d e r & K a a r e Ø s t e r VERDEN hadler ETISK OG FAIR? Skolekotakte Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare Øster VERDEN hadler Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare

Læs mere

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Kirsten Hammerum. Postnr. By 7000 Fredericia

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Kirsten Hammerum. Postnr. By 7000 Fredericia ^ ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Huseftersy Tilstadsrapport for ejedomme Sælger: Kirste Hammerum dresse 6.Jullvej93 Postr. By 7000 Fredericia ato Udløbsdato 3-07-200 3-0-20 HE r. Lb. r. Kommuer/Ejedomsr.

Læs mere

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken,

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken, SOMMER-, WEEKEND- & EFTERÅRSKURSER 2007 SOMMERKURSER AUGUST v. Margit Igtoft, María Muiz Auke, JUNI og / eller Sommer 2007 Jui (A) + August (B) Dato: 5/6 28/6 og eller 7/8 30/8: MUY BARATO: Pris pr. hold

Læs mere

Pcounter effektiv styring af omkostningerne. Pcounter-programmer

Pcounter effektiv styring af omkostningerne. Pcounter-programmer Pcouter effektiv styrig af omkostigere Pcouter-programmer Pcouter, Itro De cetrale udskrivigsstrategi Pcouter er software til registrerig og kotostyrig af prit, og som sætter virksomheder i stad til at

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelser

Vejledende opgavebesvarelser Vejledede opgavebesvarelser 1. Atal hæder er lig med K(52,5), altså 2598960. Ved brug af multiplikatiospricippet ka atal hæder med 3 ruder og 2 spar udreges som K(13, 3) K(13, 2), hvilket giver 22308.

Læs mere

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 2013 Fra vide til hadlig Få flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, til at begyde på og geemføre e erhvervsfaglig uddaelse Tekst/forfatter LG Isight Udgivet af Fastholdelseskaravae/- Miisteriet

Læs mere

Viden Om Vind oftere, stop i tide

Viden Om Vind oftere, stop i tide Vide Om Vid oftere, stop i tide Spørgsmål og svar Idhold Risici og relevas 2 Steffe Aderse Sadsyligheder 5 Per Hedegård Spørgsmål til eksperte 7 Thomas Aderse Til 8 Rasmus Østergaard Pederse E sikker strategi

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Naturen. i kommunerne

Naturen. i kommunerne Nature i kommuere Side 2007 har Damarks kommuer sørget for at pleje og beskytte ature. Med dee udgivelse vil KTC vise eksempler på, hvorda kommuere værer om ature, og får borgere med ud i det grøe Nature

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Affaldshåndbog. Batteriindsamling. Genbrugsstationer. Storskrald. Konkurrence

Affaldshåndbog. Batteriindsamling. Genbrugsstationer. Storskrald. Konkurrence Affaldshådbog 2008 Batteriidsamlig Gebrugsstatioer Storskrald Kokurrece Idhold Hilse fra direktøre 3 Nyheder i 2008 4 Geerelt 5 Hjælp di skraldemad 5 ORDNINGER Restaffald 6 Papiridsamlig 8 Batterier på

Læs mere

Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger

Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger Kvadratisk - programmerig David Pisiger 27-8 MAX-CUT problemet Givet e ikke-orieteret graf G = (V, E) er MAX-CUT problemet defieret som MAX-CUT = {< G > : fid et sit S, T i grafe G som maksimerer atal

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013....det brugervenlige gulv

LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013....det brugervenlige gulv LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013...det brugervelige gulv Smart på mage......forskellige måder Lami art Black & Hype Der fides æppe oget gulv, der sætter brugere mere i fokus ed lamiatgulve fra Tarkett.

Læs mere

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen Professioel IT-forudersøgelse og MUST-metode Jesper Simose simose@ruc.dk www.ruc.dk/~simose Datalogi, hus 42.1 Roskilde Uiversitetsceter Uiversitetsvej 1 4000 Roskilde Telefo: 4674 2000 www.dat.ruc.dk

Læs mere

YSoft SafeQ. Accounting software og terminaler. Applikationer YSoft SafeQ

YSoft SafeQ. Accounting software og terminaler. Applikationer YSoft SafeQ YSoft SafeQ Accoutig software og termialer Applikatioer YSoft SafeQ YSoft SafeQ, itroduktio YSoft SafeQ Komplet Accoutig og sikkerhed YSoft SafeQ er e serverløsig, som kotrollerer og fordeler udskrivige

Læs mere

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog Projekt 0.3 Galois-legemere GF é ëp û - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og... De kommutative, associative og distributive

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Uderøgele af forældre brugerilfredhed med dagilbud i kommue Sep. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommue, om de pørgmål,

Læs mere

Kompendie Komplekse tal

Kompendie Komplekse tal Kompedie Komplekse tal Prebe Holm 08-06-003 "!#!%$'&($)+*-,. cos(s + t) )0/ si(s + t) Trigoometri er måske ikke så relevat, år ma såda umiddelbart sakker om komplekse tal. Me faktisk avedes de trigoometriske

Læs mere

2. Hverdagen på danske arbejdspladser

2. Hverdagen på danske arbejdspladser 2. Hverage på aske arbejsplaser 2.1 Sammefatig 69 2.2 Daske mearbejere veres mest tilfrese 71 2.3 Daske virksomheer ivesterer i mearbejere 77 2.4 De ekeltes valg og rammere for arbejet 8 2.1 Sammefatig

Læs mere

Introduktion til uligheder

Introduktion til uligheder Itroduktio til uligheder, marts 0, Kirste Rosekilde Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sammenligning af to grupper

Sammenligning af to grupper Sammeligig af to gruer Reetitio, heruder om kritiske værdier Sammeligig af to gruer Sammeligig af to middelværdier Sammeligig af to adele Sammeligig af to variaser yoteser og hyotesetest. E hyotese er

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q 3, 45926535 8979323846 2643383279 50288497 693993750 5820974944 592307864 0628620899 8628034825 34270679 82480865 3282306647 0938446095 505822372 535940828 4874502 84027093 85205559 6446229489 549303896

Læs mere

Administartive oplysninger.

Administartive oplysninger. DGU r. Stamoplysiger LOOP Nr. Lokal betegelse Matrikkel Nr.: X koordiat Y Koordiat Z kote. 98.853 3.21.03.01 G1-1 6a/7c, Tåig by 552020,95 6207170,19 66,58 T Admiistartive oplysiger. koordiat oplysiger

Læs mere

Klar til Stafet For Livet

Klar til Stafet For Livet Få dages deal på di mobil hver morge. Uge 33 Lørdag 15. august 2015 Tilmeld dig gratis på deal.dk WEEKEND 18. årgag Klar til Stafet For Livet Foto: Ja Jese VASK BIL I NÆSTVED SYD! Køb e værdiøgle og få

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

14. Fagligt samarbejde matematik og samfundsfag

14. Fagligt samarbejde matematik og samfundsfag ISBN 978-87-766-494-3 4. Fagligt samarbejde matematik og samfudsfag Idholdsfortegelse Idledig Samfudsfag sat på formler II... 2 Tema : Multiplikatorvirkige... 3. Hvad er e multiplikatoreffekt?... 3 2.

Læs mere

Vejledning til brug ved ansøgning om patent

Vejledning til brug ved ansøgning om patent Vejledig til brug ved asøgig om patet Idhold: Hvad ka pateteres hvorår og hvorda? 1 Såda søger De patet i Damark 3 Et praktisk eksempel 5 Hvorda behadles asøgige? 12 Patetbeskyttelse i flere lade 14 Biblioteks-liste

Læs mere

Er det en naturlov at aminosyrer er venstredrejede?

Er det en naturlov at aminosyrer er venstredrejede? Er det e aturlov at amiosyrer er vestredrejede? Aja C. Aderse, Axel Bradeburg og Tuomas Multamäki (NORDITA) Stort set samtlige amiosyrer fides i to udgaver (eatiomere) e vestre og e højredrejet (se figur

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kabe - bladet. 29. årgang nr. 1 forår 2014

Kabe - bladet. 29. årgang nr. 1 forår 2014 Kabe - bladet 29. årgag r. 1 forår 2014 INTERCAMP og KABE fortæller i e pressemeddelelse, at de fra 1. jauar 2014 idleder et flerårigt samarbejde med de professioelle campist Peer Neslei fra CAMPINGFERIE.Dk

Læs mere

Konica Minolta 190f. Til almindelige kontorbehov. Kontorsystem Konica Minolta 190f

Konica Minolta 190f. Til almindelige kontorbehov. Kontorsystem Konica Minolta 190f Koica Miolta 190f Til almidelige kotorbehov Kotorsystem Koica Miolta 190f Koica Miolta 190f, kotorsystem Fra grudlæggede smart til ekstra itelliget Koica Miolta 190f har stort set alt, som det lille kotor

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Dækspecialist. - på AUTO TEKNIK 2010. Brancheblad udgivet af Dækbranchens. Fællesr. Program: TEMA-dag 2010. Dæk til de tunge drenge

Dækspecialist. - på AUTO TEKNIK 2010. Brancheblad udgivet af Dækbranchens. Fællesr. Program: TEMA-dag 2010. Dæk til de tunge drenge Bracheblad udgivet af Dækbraches Fællesråd ISSN 1901-9069 83. Årgag tørre Dæk R åd e t f o r S September 2010 - NR. 7 sikkerhed ag 1. r hos, idg cesale ptembe d. 15. se trup, Kofere ag sd 2010 o ej, 2630

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

RV Unique mop-guide. til alle overflader

RV Unique mop-guide. til alle overflader til alle overflader RV Uique mopguide - ét sortimet til alle gulvoverflader I dee brochure fider du et bredt sortimet af mopper til regørig af alle former for gulvoverfalder. Vi har sammesat et sortimet

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 6. Matematik og økonomi

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 6. Matematik og økonomi Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 6. Matematik og økoomi 20% 40% 60% 40% Hvor udbredt er vaskepulveret af type A? 6. Matematik og økoomi Idhold 6.1 Procettal 2 6.2 Vejet geemsit

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere