Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006

2 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner i området. Analyserne skal ses i lyset af den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne - som grundlag for planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen - får et særligt stort behov for viden om det arbejdsmarked de er en del af, og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene skal imødegå. Der er udarbejdet 46 kommuneanalyser. Formålet med kommuneanalyserne er at give et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se kommunens arbejdsmarkedspolitiske udfordringer både i et lokalt og regionalt perspektiv. For yderligere oplysninger kontakt: Helle Rye hos AF-Storkøbenhavn på tlf eller r01hry@af-dk.dk

3 Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til ind- og udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Københavns Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner (se forsiden). 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. Akf working paper. København. 2

4 Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Københavns Kommune. Heraf indgår knap 55 pct. i arbejdsstyrken, svarende til personer jf. tabel 1 Tabel 1: Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Vækst i procent Befolkning ,7 3,2 2,3 Ude af erhverv ,1 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,1 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 75,9-1,3-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,6-35,9-23,8 Beskæftigelse ,8 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 71,5 4,0 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,3 15,5 - Udpendlere ,5 8,4 - Netto udpendling ,7 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 60,6-0,4-0,1 - I forhold til hovedstadsområdet er der i Københavns Kommune en relativt stor andel af befolkningen i arbejdsstyrken. Det hænger sammen med, at en relativt lille andel af Københavns Kommunes befolkning enten er børn mellem 0 og 14 år eller ældre og pensionister mellem 60 og 74 år. Det vil sige, at en forholdsmæssig stor del af befolkningen i Københavns kommune ligger i den erhvervsaktive alder sammenlignet med hovedstadsområdet. en af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-59 år) der indgår i arbejdsstyrken, er imidlertid lav, relativt set. I Københavns Kommune er erhvervsfrekvensen kun på 75,9 pct. mod 80,8 pct. i hovedstadsområdet og 81,2 pct. i hele landet. En væsentlig årsag til den lave erhvervsfrekvens blandt årige i Københavns Kommune er, at nydanskere her udgør en markant større andel af befolkningen. Nydanskerne har nemlig en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere. Der ud over har Københavns Kommune mange i de yngre aldersgrupper, der er uddannelsessøgende, og derfor ikke står til står til rådighed for arbejdsmarkedet. Trods et relativt stort fald i erhvervsfrekvensen er arbejdsstyrken i Københavns Kommune steget i løbet af de senere år og mere end i oplandet og hele landet. Baggrunden er en relativt stor stigning i befolkningen, en ændret alderssammensætning og at arbejdsstyrken for nydanskere med anden etniske baggrund er steget. Den betydelige stigning i befolkningen hænger formentlig sammen med den kraftige stigning i antallet af arbejdspladser i kommunen, idet vækst i beskæftigelsen tiltrækker arbejdskraft. 3

5 Der er stadig en betydelig arbejdskraftreserve i Københavns Kommune idet ca i den erhvervsaktive alder (15-59 år) stadig er udenfor arbejdsstyrken og ikke i uddannelse. I såvel arbejdskraftoplandet som landet som helhed er andelen af personer udenfor arbejdsstyrken betydeligt mindre. Nydanskere udgør en stor andel af denne gruppe. Arbejdsstyrkens struktur og udvikling Sammenlignet med hovedstadsområdet er der i den københavnske arbejdsstyrke forholdsvist mange unge årige og få i den anden ende af skalaen (45-74 årige) Der er nydanskere i Storkøbenhavns arbejdsstyrke, heraf fra vestlige lande og fra ikke-vestlige lande. Det er en markant større andel af nydanskere end i oplandet eller hele landet. Uddannelsessamensætningen i arbejdsstyrken er anderledes i Københavns Kommune end i oplandet og markant anderledes end i landet som helhed. Københavns Kommune har mange ufaglærte med en gymnasial uddannelse, mange med en mellemlang videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Til gengæld er der få faglærte i kommunen. Den aktuelle ledighed Københavns Kommune havde lige under ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på over 17 procent på et år. Næsten alle a-kasse grupper har fået del i faldet, der dog har været mest markant blandt a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere. Det er værd at bemærke, at ledigheden i 3F (tidligere SID og KAD), der overvejende organiserer ufaglærte, også er faldet markant. Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved, at bygningshåndværkere samt funktionærer og tjenestemænd (lærere, sygeplejersker og pædagoger) har en markant lavere ledighed end ikke-faglærte (eksempelvis 3F og øvrige a-kasser, hvor Kristelig a-kasse vejer tungt). Det er dog værd at bemærke FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere, har en meget lav ledighed. Generelt er ledigheden 1,8 gang større i Københavns Kommune end i oplandet og 1,5 gang større end på landsplan. Det gælder som hovedregel også for a-kassegrupperne. 4

6 Tabel 2: i Københavns kommune, Hovedstadsområdet og hele landet, fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 514 4,2-16,6 5,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere ,3-15,3 7,2 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd ,2-13,5 5,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,7-17,8 7,5 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 845 6,9-17,4 6,8 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 179 1,5-57,7 4,0 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 267 2,2-25,4 7,4 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-24,1 9,7 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 85 0,7 1,2 12,5 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 727 6,0-13,5 4,6 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige ,1-11,8 8,6 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-17,5 6,8 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,9 I alt ,4 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige Ledighedssammensætningen er meget anderledes i Københavns Kommune end i oplandet og resten af landet. Akademikere fylder markant mere i ledighedsbillede og ufaglærte mindre. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Københavns Kommune på personer er i beskæftigelse. Det svarere til ca. 57 procent af de årige og er en lidt lavere beskæftigelsesgrad end den, der er i arbejdskraftoplandet og hele landet. Fra 1997 til er der sket en stigning i antal beskæftigede med bopæl i kommunen med 10,8 pct. jf. tabel 3. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på godt personer. I hovedstadsområdet og hele landet er beskæftigelsen i samme periode steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Københavns Kommune har derfor i de seneste år oplevet en betydelig bedre beskæftigelsesudvikling. I forhold til resten af landet og hovedstadsområdet udgør de ikke-faglærte og personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse en relativt stor andel og de faglærte en relativt lille andel af de beskæftigede i Københavns Kommune. Beskæftigelsesstigningen er kommet personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse til gode, hvorimod de ikke-faglærte og faglærte har haft faldende beskæftigelse i samme periode. 5

7 Tabel 3: Beskæftigede inden for kommune fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Ufaglærte ,0-1,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-7,9 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,6 6,4 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,9-1,8 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,2-7,6 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,1 0,9 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,0-8,8 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,6 20,7 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,0 4,9 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser ,0 31,0 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,5 40,1 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske ,6 38,9 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere ,4 40,2 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig ,9 41,8 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,3 10,6 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed ,6 18,2 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) ,7 83,6 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser ,7 54,5 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske ,6 60,6 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig ,9 36,3 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig ,9 78,8 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed ,1 27,0 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 997 0,4 30,2 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse ,7 89,1 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 10,8 100,0 3,1 100,0 1,4 Faldet i beskæftigelsen for de ikke-faglærte har dog været langt mindre i Københavns Kommune sammenlignet med både hovedstadsområdet og på landsplan. Årsagen er formentligt, at København har mange arbejdspladser til ikke-faglærte indenfor privat service. Det er f.eks. indenfor turisme, handel, transport og rengøring, som er fagområder med mange jobåbninger. Omvendt har stigningerne inden for specielt personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse været væsentlig højere end inden for oplandet og på landsplan. Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er generelt uddannelser indenfor sundhedsområdet lige fra lægeuddannelsen over sygeplejerske til social og sundhedshjælpere. Beskæftigelsesandelen er nu også høj for personer med en bygge- og anlægsuddannelse. En prognose for det arbejdskraftopland som København Kommune indgår i peger på, at der på 10 års sigt generelt vil blive udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 - Især social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i

8 - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal Det motiveres i en beskæftigelse der vokser hurtigere end arbejdsstyrken og i at markant færre i kommunen tager en faglig uddannelse. Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Københavns Kommune i 3. Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 693 0,2-33,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,0-33,2 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri ,9 8,7 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,2-27,3 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning ,4-21,8 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,4 33,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,8 4,4 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,9-2,6 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,3 41,8 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,0 7,9 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,5 5,7 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,6-3,9 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,0 10,9 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,9 7,2 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse ,0-3,9 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 9,5 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. Ligesom i hovedstadsområdet og hele landet er hovedparten af arbejdspladserne i Københavns Kommune inden for privat eller offentlig service. Københavns Kommune har dog en større andel af de private eller offentlige service-arbejdspladser end hovedstadsområdet og markant flere end hele landet. Således ligger knap 91 pct. af kommunens arbejdspladser inden for offentlig eller privat service, ca. 85 pct. af arbejdspladserne i arbejdskraftoplandet er inden for denne kategori og godt 75 pct. i hele landet. Denne forskel hænger sammen med, at der i Københavns Kommune er relativt mange arbejdspladser inden for finans- og forretningsservice inden for offentlig administration. 3 Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten. 7

9 Til gengæld er forholdsvis få arbejdspladser inden for bygge- og anlægsområdet sammenlignet med hovedstadsområdet som helhed. Som det fremgår af tabel 4 er der fra 1997 til 2005 sket en stigning i antallet af arbejdspladser på 9,5 pct. svarende til arbejdspladser. Til sammenligning er der i hovedstadsområdet sket en stigning på 7,5 pct. og i hele landet en stigning på 3,5 pct. Den meget gunstige udvikling i Københavns Kommune er en konsekvens af en meget stor stigning i antallet af arbejdspladser inden for finans- og forretningsservice, som er næsten fordoblet i perioden. Men også antallet af offentlige arbejdspladser har været i vækst. Den kraftige vækst i beskæftigelsen er et udtryk for, at væksten i disse år foregår i de store byer. Meget service, rådgivningsvirksomhed og interessevaretagelse lokaliserer sig tæt på, hvor de politiske beslutninger træffes. Mange udviklings- og forskningsaktiviteter lokaliserer sig, hvor der i forvejen er udviklingsmiljøer og rigeligt med højt kvalificeret arbejdskraft. Det er nogle af baggrundene for den voldsomme vækst i arbejdspladser i København, særligt på serviceområdet. Indpendling og udpendling Københavns kommune har beskæftigede med bopæl i Københavns Kommune og arbejdspladser, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er der er flere arbejdspladser end beskæftigede i Københavns Kommune. I alt pendler personer ind i kommunen for at arbejde. Det svarer til, at 51,4 pct. af arbejdspladserne er besat med personer bosat uden for Københavns Kommune personer, der bor i Københavns kommune, er beskæftiget uden for kommunen, hvilket svarende til 39,4 pct. af de beskæftigede, hvilket er relativt få sammenlignet med hovedparten af de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. De faglærte udgør en forholdsvis lille andel af både arbejdsstyrken og de beskæftigede i Københavns kommune, men en relativt stor del af indpendlerne, idet 60,1 pct. af de faglærte arbejdspladser besættes af indpendlere. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskrivelsen af arbejdsmarkedet i Københavns Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der vanskeligt kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: 8

10 Arbejdsstyrken i Københavns Kommune er steget i løbet af de senere år og mere end i hovedstadsområdet og hele landet. Baggrunden er en relativt stor stigning i befolkningen, en ændret alderssammensætning og at arbejdsstyrken for nydanskere med anden etniske baggrund er steget. Københavns Kommune har en ung arbejdsstyrke med mange ikke-faglærte og mange højtuddannede men få faglærte. Kommune har en væsentlig større andel af nydanskere fra ikke-vestlige lande end hovedstadsområdet. Denne gruppe klarer sig relativt dårligt på arbejdsmarkedet målt på beskæftigelsesgraden. Københavns Kommune har haft en forholdsvis god beskæftigelsesudvikling, som de ikkefaglærte og faglærte imidlertid ikke har fået del i, da disse to grupper har oplevet vigende beskæftigelse. Til gengæld er beskæftigelsen vokset mere end opland- og landsgennemsnittet for de højtuddannede. Ledigheden er væsentlig højere i Københavns Kommune end i såvel oplandet som på landsplan, og ledighedsbilledet er - trods en gunstig beskæftigelsesudvikling for akademikere - præget af mange højtuddannede og markant flere end i hovedstadsområdet,. har desuden mange ledige ikke-faglærte og faglærte. Erhvervsstrukturen er i høj grad præget af mange og et stigende antal arbejdspladser inden for serviceerhverv. Til gengæld har kommunen forholdsvis få arbejdspladser i brancher inden for fremstillingsvirksomhed, der både på landsplan, i oplandet og i Københavns Kommune har været ramt af beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Tilbagegangen har dog været mest udtalt i Københavns Kommune. Københavns Kommune har et voksende arbejdsmarked for ikke-faglærte inden for handel, hotel og restauration og inden for foreninger og forlystelser, samt et stort arbejdsmarked for højtuddannede inden for statslig administration, uddannelsessektoren og, et omfattende antal arbejdspladser inden for forretningsservice. Væksten i antallet af arbejdspladser inden for handel, hotel- og restauration m.v. har dog ikke kunnet opveje nedgangen i jobs for ikke-faglærte og faglærte inden for fremstillingsvirksomhed. Arbejdsstyrken i Københavns Kommune bliver mere berørt af forandringer i erhvervsstrukturen end de øvrige kommuner i hovedstadsområdet, idet kommunen har mindre bevægelse af arbejdskraft ind og ud af kommunen end de øvrige kommuner i området. Kun 39 procent af kommunens borgere er beskæftiget uden for kommunen. Udpendlingen i de øvrige kommuner i oplandet ligger til sammenligning på mellem 60 og 70 procent. 9

11 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Københavns kommune er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1-8, og Er udarbejdet på baggrund af tal fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, ultimo november måned. Da RAS indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, anvendes den her til belysning af strukturerne på arbejdsmarkedet inden for kommunen. Tabel 9 beskriver imidlertid ledigheden på baggrund af det Centrale Register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). CRAM statistikken udarbejdes månedligt, kvartalsvis og årligt, med udgangspunkt i den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Da de månedlige variationer i ledigheden er indberegnet i CRAM statistikken, regnes den for mere pålidelig end RAS og ligger derfor sædvanligvis til grund for den statslige overvågning af ledigheden. Endelig er opgørelsen af arbejdspladser - tabel 13 - fordelt på brancher indenfor kommunen foretaget på baggrund af tal fra det Kommunale Nationalregnskab (KRNR). Ligesom CRAM er KRNR-tallene et udtryk for den gennemsnitlige aktivitet gennem hele året, og statistikken giver således et mere præcist billede af brancher præget af sæsonvariationer Tabel 1: Arbejdskraftbalance og udvikling 1997 til Vækst i procent Befolkning ,7 3,2 2,3 Ude af erhverv ,1 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,1 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 75,9-1,3-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,6-35,9-23,8 Beskæftigelse ,8 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 71,5 4,0 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,3 15,5 - Udpendlere ,5 8,4 - Netto udpendling ,7 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 60,6-0,4-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen 10

12 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) - (%) - (%) år ,2-34,5 0,3-23,8 0,6-21, år ,0-6,3 24,2-14,3 23,5-16, år ,9 13,8 38,3 6,0 36,7 1, år ,4 10,9 30,8 3,7 33,0 10, år ,3 22,2 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,2-29,8 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0 5,1 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,3 4,8 93,3-0,8 93,2-1,2 Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) indenfor kommunen (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,2 39,9 35,7 Faglærte ,4 24,0 32,7 Kort videregående uddannelse ,7 5,1 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,1 18,1 15,9 Lang videregående uddannelse ,3 12,9 10,4 I alt ,1 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet Heraf Mænd Kvinder (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,1 80,5 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,0 62,1 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,9 52,9 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 75,9 100,0 80,8 100,0 81,2 11

13 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, og udvikling 1997 til Heraf Alle Mænd Kvinder Alle Alle 0-14 år 0,6 0,7 0,5-44,7 1,0-32,9 1,6-28, år 72,6 73,7 71,6-3,4 70,7-5,8 70,4-6, år 80,5 81,8 78,9-2,2 86,5-1,1 87,2-1, år 74,0 73,6 74,5 2,7 83,2 2,3 83,8 3, år 20,3 24,8 16,5 33,7 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 1,0 3,5 0,9-9,0 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 54,8 57,7 52,0 1,3 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 75,9 76,9 74,9-1,3 80,8-0,9 81,2-2,0 Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%)* (%)* år ,1 26,0-53,2 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år ,9 47,2-37,1 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år ,6 24,9-39,0 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,0 1,9-68,7 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 I alt ,7 100,0-43,6 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%) (%)* (%) (%)* (%) Ufaglærte ,4 38,2-60,7 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte ,2 26,2-45,4 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse ,8 7,0-8,4 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse ,0 12,6-4,1 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse ,1 16,0 39,5 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt ,7 100,0-43,6 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken 12

14 Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet (%) (%)* (%) (%)* (%) (%)* Etniske danskere ,0 4,9 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande ,0 8,5 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,9 12,2 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 5,7 100,0 4,6 100,0 5,2 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 514 4,2-16,6 5,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere ,3-15,3 7,2 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd ,2-13,5 5,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,7-17,8 7,5 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 845 6,9-17,4 6,8 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 179 1,5-57,7 4,0 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 267 2,2-25,4 7,4 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-24,1 9,7 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 85 0,7 1,2 12,5 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 727 6,0-13,5 4,6 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige ,1-11,8 8,6 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-17,5 6,8 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,9 I alt ,4 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige 13

15 Tabel 10: i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 43,2 39,9 29,7 38,1 Ufaglært/Uoplyst 39,2 39,6 29,0 36,3 Studenter, hf, hhx, htx 54,0 40,4 33,2 43,4 Faglærte 56,6 47,5 30,8 44,2 Handels- og kontor 57,4 46,8 27,1 42,0 Bygge & anlæg 63,6 58,4 40,5 55,3 Jern & metal 54,1 37,7 33,1 40,4 Social & sundhedsassistenter 40,7 51,3 34,8 42,9 Andre 53,9 46,3 28,3 42,0 Korte videregående uddannelser 56,5 45,6 35,1 46,7 Mellemlange videregående uddannelser 61,0 55,9 34,5 51,5 Pædagogiske 74,2 59,4 41,7 53,8 Folkeskolelærere 61,5 56,4 39,5 50,9 Samfundsfaglig 57,0 52,7 33,3 49,4 Teknisk mv. 64,6 55,8 24,7 49,7 Sundhed 81,0 61,3 36,0 58,4 Bachelor (alle) 55,0 57,5 28,6 54,7 Lange videregående uddannelser 70,5 51,7 35,9 55,1 Humanistiske 72,8 54,6 31,5 58,7 Naturvidenskabelig 64,6 42,7 29,2 46,9 Samfundsvidenskabelig 69,3 53,9 43,6 56,3 Sundhed 96,4 66,7 22,2 73,8 Andre 70,0 62,1 66,7 65,4 Forskere og Ph.d.-uddannelse 0,0 59,6 50,0 56,9 I alt 54,0 46,4 31,5 44,7 14

16 Tabel 11: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på højest gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte ,0-1,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-7,9 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,6 6,4 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,9-1,8 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,2-7,6 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,1 0,9 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,0-8,8 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,6 20,7 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,0 4,9 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser ,0 31,0 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,5 40,1 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske ,6 38,9 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere ,4 40,2 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig ,9 41,8 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,3 10,6 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed ,6 18,2 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) ,7 83,6 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser ,7 54,5 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske ,6 60,6 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig ,9 36,3 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig ,9 78,8 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed ,1 27,0 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 997 0,4 30,2 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse ,7 89,1 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 10,8 100,0 3,1 100,0 1,4 15

17 Tabel 12: Beskæftigelsesandel fordelt på uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udviklingen 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte 94,6 8,2 94,7 4,3 93,7 2,3 Ufaglært/Uoplyst 92,7 11,0 93,7 4,8 92,9 2,2 Studenter, hf, hhx, htx 96,8 3,8 96,8 2,7 96,3 2,2 Faglærte 93,8 5,0 95,3 2,4 95,0 1,4 Handels- og kontor 94,7 3,7 95,7 2,4 94,9 1,9 Bygge & anlæg 92,9 4,9 95,4 1,7 95,6 0,2 Jern & metal 92,5 5,8 95,2 2,0 95,2 0,6 Social & sundhedsassistenter 96,7 3,0 97,1 2,1 96,3 1,1 Andre 91,9 8,0 93,5 3,5 93,7 2,2 Korte videregående uddannelser 92,2 3,4 94,9 1,6 94,8 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 96,0 1,8 97,1 0,6 97,0 0,2 Pædagogiske 96,6 1,9 97,4 0,9 96,9-0,2 Folkeskolelærere 97,9 2,0 98,7 0,7 98,7 0,1 Samfundsfaglig 92,4 1,8 95,0 0,3 94,8-0,1 Teknisk mv. 94,0 3,9 95,5 0,9 95,5 0,8 Sundhed 98,5 0,1 99,0 0,2 98,8-0,2 Bachelor (alle) 96,7 1,1 96,5 0,8 95,7 1,9 Lange videregående uddannelser 92,9 0,8 95,6 0,1 95,6-0,1 Humanistiske 94,4 0,5 96,1 0,0 95,9 0,2 Naturvidenskabelig 90,8 2,1 94,6 0,8 94,2 0,3 Samfundsvidenskabelig 90,5 0,7 93,0-0,1 93,3-0,9 Sundhed 97,6 0,0 98,8 0,3 99,1 0,3 Andre 92,6-0,2 96,1 0,2 97,2 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 96,2-1,6 97,7-0,6 97,9-0,2 I alt 94,3 5,5 95,4 2,8 94,8 1,7 16

18 Tabel 13: Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 693 0,2-33,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,0-33,2 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri ,9 8,7 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,2-27,3 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning ,4-21,8 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,4 33,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,8 4,4 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,9-2,6 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,3 41,8 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,0 7,9 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,5 5,7 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,6-3,9 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,0 10,9 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,9 7,2 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse ,0-3,9 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 9,5 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) 17

19 Tabel 14: Ind- og udpendling fra kommunen i procent fordelt på køn og højst gennemført uddannelse Indpendlere Udpendlere af kommunens arbejdspladser (%) af beskæftigede bosat i kommunen (%) * Mænd Kvinder Alle * Mænd Kvinder Alle Ufaglærte ,5 41,7 42, ,1 32,8 36,6 Ufaglært/Uoplyst ,0 45,4 45, ,9 28,9 35,0 Studenter, hf, hhx, htx ,0 36,8 38, ,4 36,8 38,5 Faglærte ,6 59,6 60, ,6 32,8 41,6 Handels- og kontor ,6 66,2 65, ,8 33,9 38,8 Bygge & anlæg ,0 42,8 55, ,8 49,5 53,6 Jern & metal ,1 49,4 65, ,6 49,4 54,5 Social & sundhedsassistenter ,0 41,7 40, ,9 27,2 28,0 Andre ,4 51,5 52, ,6 34,5 39,2 Korte videregående uddannelser ,7 59,1 59, ,0 39,2 42,8 Mellemlange videregående uddannelser ,5 42,3 47, ,9 39,1 41,0 Pædagogiske ,8 31,2 31, ,7 37,3 39,2 Folkeskolelærere ,2 42,2 44, ,1 53,2 52,4 Samfundsfaglig ,6 49,0 56, ,4 39,2 37,5 Teknisk mv ,3 56,0 67, ,1 47,8 56,0 Sundhed ,8 53,3 52, ,4 38,5 38,9 Bachelor (alle) ,4 31,2 32, ,5 31,4 32,4 Lange videregående uddannelser ,2 54,9 58, ,3 39,6 40,6 Humanistiske ,0 58,4 60, ,8 31,1 32,1 Naturvidenskabelig ,4 51,4 57, ,0 43,5 46,0 Samfundsvidenskabelig ,7 42,9 43, ,0 38,4 37,8 Sundhed ,3 67,1 68, ,6 56,9 55,8 Andre ,8 65,6 71, ,3 64,8 60,2 Forskere og Ph.d.-uddannelse ,3 63,7 64, ,1 47,3 49,9 I alt ,4 49,4 51, ,3 35,3 39,4 *Hvis antallet er lig med eller under 5, må det af hensyn til persondiskretion ikke fremgå, og indgår ligeledes ikke i totalerne Tabel 15: Ind- og udpendling fra kommunen fordelt på køn og alder Indpendlere* Udpendlere** Netto udpendling** Bor og arbejder i kom.** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 0-14 år 37,5 35,0 36,5 13,6 18,4 15,7-38,3-25,5-32,8 86,4 81,6 84, år 34,7 33,1 33,8 43,8 37,1 40,3 13,9 5,9 9,8 56,2 62,9 59, år 53,4 52,4 52,9 45,1 35,3 40,6-17,7-36,1-26,1 54,9 64,7 59, år 65,4 59,8 62,7 41,0 33,2 37,1-70,7-66,4-68,5 59,0 66,8 62, år 70,0 62,2 66,9 35,5 30,6 33,3-115,0-83,6-101,3 64,5 69,4 66,7 75 år + 57,3 59,4 58,1 24,3 31,3 27,0-78,5-69,2-74,1 75,7 68,7 73,0 I alt 53,4 49,4 51,4 43,3 35,3 39,4-21,7-27,7-24,6 56,7 64,7 60,6 * I procent af arbejdspladser indenfor kommunen ** I procent af beskæftigede med bopæl indenfor kommunen 18