Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer"

Transkript

1 Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Side 1 af 57

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen Hvem er vejledningen rettet til Opbygning af vejledningen Definition af mikrobiologiske kriterier Hvad er et mikrobiologisk kriterium Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Hvad er et proceshygiejnekriterium Principper bag mikrobiologiske kriterier Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m Prøveudtagningsplan - mistankekontrol Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier Brug af fødevarer der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier Side 2 af 57

3 12. Prøveudtagningsfrekvens - hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler indpakkede fødevarer - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Håndtering og klargøring af prøver - mikrobiologiske kriterier Standarder for prøveudtagning - mikrobiologiske kriterier Mærkning af hakket kød og tilberedt kød beregnet til varmebehandling Oplysning til forbrugerne om varmebehandling af produktet Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode Hvad er en tendensanalyse Mikrobiologiske kriterier for forskellige fødevarer Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier Hvornår er et produkt spiseklart Spiseklare produkter - mikrobiologiske kriterier for Listeria monocytogenes Kriterier for Listeria monocytogenes i spiseklare produkter Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet Fersk kød - mikrobiologiske kriterier Fersk kød af fjerkræ - kriterier for salmonella Fersk kød af kvæg, svin, heste, får og geder - kriterier for salmonella Fersk kød af kvæg, svin, heste, får og geder - kriterier for aerobt kimtal og enterobakterier Fersk kød - vejledende grænseværdier for aerobt kimtal og enterobakterier Fersk kød - registrering af analyseresultater Fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser Fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser for slagtning i mindre omfang Fersk kød - ækvivalens mellem EU metoden og USA metoden Produkter af fersk kød - mikrobiologiske kriterier Produkter af fersk kød - kriterier for salmonella Produkter af fersk kød - hygiejnisk kvalitet Produkter af fersk kød - prøveudtagningsfrekvens Mælk og mælkeprodukter - mikrobiologiske kriterier Mælk og mælkeprodukter - kriterier for sygdomsfremkaldende bakterier og toksiner Mælk og mælkeprodukter - hygiejnisk kvalitet Ægprodukter - mikrobiologiske kriterier Ægprodukter - kriterier for salmonella Ægprodukter - hygiejnisk kvalitet Levende toskallede bløddyr m.m. og fiskevarer - mikrobiologiske kriterier Levende toskallede bløddyr Salmonella og E. coli Fiskevarer - kriterier for salmonella og histamin Fiskevarer - hygiejnisk kvalitet Frugt og grønt og produkter heraf - mikrobiologiske kriterier Frugt og grønt og produkter heraf - sygdomsfremkaldende mikroorganismer Side 3 af 57

4 23.2 Frugt og grønt og produkter heraf - hygiejnisk kvalitet Spirer - sygdomsfremkaldende bakterier Spirer - prøveudtagningsfrekvenser BILAG 1 LOVGIVNING/REFERENCER BILAG 2 BESLUTNINGSDIAGRAM FOR UDVALGTE KRITERIER Diagram - Listeria monocytogenes Diagram Stafylokokker BILAG 3 OFFENTLIG KONTROL AF MIKROBIOLOGISKE KRITERIER Side 4 af 57

5 1. Indledning Denne vejledning handler om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan mikrobiologiske kriterier skal anvendes i produktionen af fødevarer, fx hvor ofte man skal udtage prøver, undersøgelser af holdbarhed mm. Se mere om: 1.1 Regler for mikrobiologiske kriterier 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen 1.3 Hvem er vejledningen rettet til 1.4 Opbygning af vejledningen 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen Denne vejledning knytter sig til EU-Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer ( mikrobiologiforordningen ). Forordningen indeholder mikrobiologiske kriterier for en række vegetabilske og animalske fødevarer og beskriver, hvordan fødevarevirksomhederne kan overholde kriterierne. Mikrobiologiforordningen Mikrobiologiforordningen skal ses i sammenhæng med hygiejneforordningen. Ifølge hygiejneforordningen skal en virksomhed opfylde relevante mikrobiologiske kriterier. Virksomheden skal også udarbejde en risikoanalyse og indføre, iværksætte og følge faste procedurer baseret på HACCPprincipperne. Virksomheden skal som led i sin HACCP-baserede egenkontrol føre kontrol med, at den overholder relevante mikrobiologiske kriterier. Hygiejneforordningen artikel 4 og 5 Virksomheden kan bruge de mikrobiologiske kriterier i forordningen som et af flere redskaber til at sikre, at de producerede eller indførte fødevarer har en tilfredsstillende mikrobiologisk kvalitet og ikke er sundhedsfarlige. 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen Hensigten med mikrobiologiforordningen er at samle alle mikrobiologiske kriterier for fødevarer i en forordning. Der er dog fortsat mikrobiologiske krav til enkelte fødevarer i anden lovgivning: Side 5 af 57

6 Særlige mikrobiologiske krav til rå mælk leveret fra primærproducenterne, og hvor den rå mælk bruges som ingrediens ved produktion af mælkeprodukter. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX Mikrobiologiske krav til vandområder, hvor der høstes toskallede bløddyr. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag II, kapitel II, del F. Mikrobiologiske krav til kildevand og emballeret drikkevand. Mineralvandsbekendtgørelsen, bilag 1 Mikrobiologiske krav i den nationale lovgivning for rå mælk og colostrum solgt ved stalddør. Hygiejnebekendtgørelsen, 5, stk. 4-8, jf. bilag 1 og Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen skal være en hjælp til fødevarevirksomheder, da disse har ansvaret for den mikrobiologiske kvalitet af fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan virksomheden kan overholde reglerne. Vejledningen er også tænkt som en hjælp til Fødevarestyrelsen, som kontrollerer, at fødevarevirksomhederne overholder de mikrobiologiske kriterier. Se mere om den offentlige fødevarekontrol i kontrolvejledningen. Kontrolvejledningen Mikrobiologiforordningen gælder for virksomheder, der producerer, distribuerer eller sælger fødevarer, som der er fastsat mikrobiologiske kriterier for. Forordningen gælder også for virksomheder, der modtager disse fødevarer fra et andet EU-land eller fra tredjelande. Forordningen dækker også animalske fødevarer fra tredjelande, når varerne præsenteres for veterinærmyndighederne ved grænsekontrollen. Mikrobiologiforordningen, artikel 1 Side 6 af 57

7 1.4 Opbygning af vejledningen Vejledningen gennemgår relevante bestemmelser og bilag i mikrobiologiforordningen. Undervejs i teksten er der henvist til den konkrete bestemmelse eller bilag i forordningen eller til en reference i referencelisten. Der er også indsat links til hjemmesider og standarder som en hjælp for virksomhederne. 2. Definition af mikrobiologiske kriterier Vejledningen beskriver et mikrobiologisk kriterium, et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium. Se mere om: 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium Et mikrobiologisk kriterium angiver, hvornår et parti fødevarer eller en fremstillingsproces i fødevareproduktionen har en acceptabel mikrobiologisk kvalitet. Et mikrobiologisk kriterium består af syv betingelser eller elementer. - Fødevare - Mikroorganisme - Led i produktionen, hvor kriteriet gælder - Prøveudtagningsplan - Analysemetode - Grænseværdi - Opfølgning, hvis grænseværdien er overskredet Se mere i: 7. Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier 9. Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier 10. Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Side 7 af 57

8 11. Opfølgning ved overskridelse af et mikrobiologisk kriterium 12. Prøveudtagningsfrekvens - hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier I praksis deles mikrobiologiske kriterier op i fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra b Mikrobiologiforordningen bilag I, kapitel 1 og 2 Se mere om: 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Et fødevaresikkerhedskriterium angiver en grænse for, hvornår et produkt eller et parti fødevarer vurderes acceptabelt ud fra en fødevaresikkerhedsmæssig vurdering. Fødevaresikkerhedskriterier gælder for fødevarer, når de er markedsført og indtil holdbarhedstiden udløber. Hvis kriteriet overskrides, skal produkterne trækkes tilbage. Fødevaresikkerhedskriterier gælder også for fødevarer fra et andet EU-land eller fra et tredjeland. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra c 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium Et proceshygiejnekriterium angiver et acceptabelt mål for virksomhedens produktionshygiejne. Hvis grænseværdien overskrides, skal der iværksættes korrigerende handlinger således, at proceshygiejnen fortsat kan være i overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Et proceshygiejnekriterium gælder på specifikke produktionstrin eller ved afslutning af produktionen. Et sådant kriterium gælder ikke for markedsførte produkter og derfor heller ikke for produkter indført fra andre lande. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra d Side 8 af 57

9 3. Principper bag mikrobiologiske kriterier Der ligger en række principper bag fastsættelse af mikrobiologiske kriterier. Se mere om: 3.1 Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium 3.1 Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium Det er relevant at fastsætte mikrobiologiske kriterier i lovgivningen, hvis det vurderes, at virksomhederne ved at undersøge for kriterierne kan øge fødevaresikkerheden, og der ikke er andre, mere effektive kontrolforanstaltninger. Eksempler hvor det ikke er relevant at have et mikrobiologisk kriterium: - Hvis det vil være mere effektivt for at sikre fravær af bakterier, at virksomheden bruger andre kontrolprocedurer såsom kontrol af varmebehandling, fx for salmonella og campylobacter i varmebehandlede kødprodukter. Her vil det være mere relevant at have fokus på at sikre en effektiv varmehandling og undgå krydskontamination. - Hvis en bakterie forekommer i meget lavt niveau i en fødevare. Da vil sandsynligheden for at finde bakterien ved analytisk kontrol være minimal. For fx Clostridium botulinum eller det giftstof, den kan danne (botulinumtoksin), kan risikoen bedre styres ved fysisk-kemiske undersøgelser af konserveringsprincipper, som fx temperatur, pakkeatmosfære, saltning og syrning. 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium De mikrobiologiske kriterier i forordningen fastsættes løbende på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og når ny viden, fx data for mikrobiologiske forureninger og sygdomsudbrud, viser et behov. Se mere om mikrobiologiske kriterier i retningslinjerne fra Codex Alimentarius, som er fulgt i mikrobiologiforordningen Principles and Guidelines for the Establishment and Application of Microbiological Criteria related to Foods (CAC/GL , opdateret 2013). Side 9 af 57

10 Se også EU-Kommissionens strategi for mikrobiologiske kriterier i EU-lovgivningen Strategy for Establishing Microbiological Criteria in the EU-legislation. 4. Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen Fødevaresikkerheden kan ikke alene sikres ved mikrobiologiske undersøgelser af færdigvarer. Mikrobiologiske kriterier skal primært bruges til at validere og verificere, at virksomhedens HACCPprocedurer og andre hygiejneforanstaltninger fungerer korrekt. Mikrobiologiske kriterier vil normalt ikke være anvendelige som kritiske grænser i produktionsprocessen. Til dette formål er fysiske og kemiske parametre bedre egnet. Se mere om: 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol Fødevarevirksomheder skal som led i deres HACCP-baserede egenkontrol tage stilling til, om der er behov for mikrobiologiske undersøgelser for at validere og verificere virksomhedens styrings- og overvågningsprocedurer. Virksomheden skal som led i denne proces undersøge, om der er fastsat mikrobiologiske kriterier for virksomhedens produkter i lovgivningen og i givet fald som minimum undersøge for overholdelse af disse kriterier. Det gælder både fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. Kriterierne kan også bruges til at vurdere, om den mikrobiologiske kvalitet af et parti fødevarer er acceptabel. Fx ved kontrol af importerede fødevarer, hvor man ikke kender produktionsforholdene. Se mere om: 5. Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Se også Fødevarestyrelsens egenkontrolvejledning: Egenkontrolvejledning Side 10 af 57

11 Der er forskel på, om man tager prøver som led i egenkontrollen eller ved en konkret mistanke om, at en fødevare er blevet forurenet af bakterier. Forskellen består i, hvornår der udtages prøver (er det som led i rutine/ad hoc) og antallet af prøveenheder til analyse. Hvis en virksomhed har mistanke om, at et af virksomhedens produkter er forurenet med en sygdomsbakterie, er det ikke nok at kontrollere for, om det mikrobiologiske kriterium er overholdt. De mikrobiologiske kriterier i forordningen er alene et udtryk for et acceptabelt indhold af en række forskellige mikroorganismer og ikke en fritesting af produktet for den pågældende mikroorganisme. Antallet af prøver for de enkelte parametre i det mikrobiologiske kriterium er for lavt til at kunne friteste et produkt. Se mere om: 8.2 Prøveudtagningsplan - mistankekontrol 5. Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Det er fødevarevirksomhedernes ansvar at sikre, at deres fødevarer har en tilfredsstillende hygiejnisk og mikrobiologisk kvalitet og ved normal anvendelse ikke giver sygdom. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne skal overholde de mikrobiologiske kriterier. Fødevareforordningen, artikel 17, stk. 1 Se mere om: 5.1 Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.2 Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.3 Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.4 Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.5 Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.1 Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier Virksomheder, der producerer og håndterer fødevarer, har ansvar for, at fødevarerne overholder de mikrobiologiske kriterier. Se også afsnit 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol. Side 11 af 57

12 Mikrobiologiforordningen, artikel 4 Virksomheden skal selv indplacere sine produkter i de forskellige fødevarekategorier i forordningen, bl.a. ud fra om produkterne er spiseklare. Se også afsnit 16.1 Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier. Virksomhederne skal stille de nødvendige krav til råvarerne for at sikre, at kriterierne i det færdigproducerede produkt bliver overholdt. Virksomheden skal i relevant omfang teste, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan undlade at teste, hvis den kan dokumentere, at en anden kontrol af kriterierne er mere effektiv. Det kan fx være dokumentation for varmebehandling, som sikrer eliminering af mikroorganismerne. Se også afsnit 12.1 Engrosproducenter prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. Virksomhederne har meget vide rammer for, hvordan de kan tilrettelægge prøveudtagningen, herunder prøveudtagningsplan og analysemetoder. Det kræver dog, at virksomheden dokumenterer overfor kontrolmyndigheden, at de valgte procedurer giver samme sikkerhed som dem, der er fastsat i mikrobiologiforordningen. Se mere i afsnit 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier prøveantal, antal parametre, pooling af prøver m.m. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 Hvis der foreligger forskellige analyseresultater af samme fødevareparti ved forskellige analysemetoder, vil det altid være det resultat, hvor referencemetoden er anvendt, der gælder. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 1 Virksomheden skal gennemføre undersøgelser for at efterprøve, at kriterierne er overholdt i hele holdbarhedsperioden. Det gælder især for spiseklare fødevarer, der understøtter vækst af Listeria monocytogenes. Se også afsnit 6. Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden. Virksomheden skal også i relevant omfang tage prøver fra produktionsanlæg og miljø, hvis det vurderes nødvendigt for at overholde kriterierne. Det gælder specifikt i virksomheder, der fremstiller produkter med risiko for vækst af Listeria monocytogenes indenfor holdbarhedsperioden, og i virksomheder, der producerer pulverformige modermælkserstatninger eller tørrede produkter til medicinsk formål til spædbørn under seks måneder. Se også afsnit 8.3. Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 2 Side 12 af 57

13 Det er virksomhedens ansvar at følge op på utilfredsstillende resultater og iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe problemer. Se også afsnit 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium. Mikrobiologiforordningen, artikel 7 Virksomhederne skal udføre tendensanalyser for at følge udviklingen i analyseresultater. Se også afsnit 15. Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode. 5.2 Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder, der producerer og håndterer fødevarer, har ansvar for, at fødevarerne overholder de mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen. I hvilket omfang, virksomhederne skal udtage prøver, afhænger af virksomhedens størrelse, antal ansatte, størrelsen af produktionen af produkter, for hvilke der er fastsat mikrobiologiske kriterier, karakteren af produktion m.m. Se også afsnit 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvenser for mikrobiologiske kriterier. Detailvirksomheder, der falder ind under kategorien detailvirksomhed med engros efter kontrolfrekvensvejledningen, skal opfylde kravene til engrosvirksomheder. Det gælder fx visse institutionskøkkener og madserviceordninger, der leverer til et større område. Detailvirksomheder med en stor produktion skal også opfylde kravene til engrosvirksomheder. Det kan fx være supermarkeder eller slagterforretninger med stor egenproduktion, fx hvis der produceres mere end to tons hakket kød og tilberedt kød om ugen, eller hvis der produceres mere end to tons spiseklare kødprodukter. Det kan også være større køkkener med en stor produktion, fx madserviceordninger til pensionister. Med stor produktion menes omkring portioner om dagen. Kontrolfrekvensvejledning Hygiejneforordningen 45 For øvrige detailvirksomheder er det en individuel vurdering, om det er nødvendigt at udtage prøver. Hvis virksomhederne har en fornuftig produktionshygiejne, vil det normalt være tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af kriterierne. Afhængigt af produkttypen handler det om korrekt opbevaring af fødevarer, hygiejnisk håndtering, herunder tilstrækkelig varmebehandling, hurtig nedkøling og sikring mod krydskontamination. Virksomheden bør også stille krav til råvarerne for at overholde kriterierne. Virksomheden kan eventuelt hente hjælp i en branchekode. Mikrobiologiforordningen, artikel 1, stk. 2 Side 13 af 57

14 5.3 Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Pakkevirksomheder, der ikke fremstiller, men alene pakker eller ompakker fødevarer, skal kontrollere, om de mikrobiologiske kriterier er overholdt, hvis produkterne kan blive forurenet under pakningen. Hvis kriterierne bliver overskredet, må pakkevirksomheden vurdere, om forureningen er sket på pakkevirksomheden eller har været i produktet ved modtagelsen. 5.4 Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Distributører og virksomheder, der alene transporterer og forhandler indpakkede produkter, som der er mikrobiologiske kriterier for, skal sikre, at fødevarerne bliver opbevaret og distribueret efter producentens anvisning, så fødevaresikkerhedskriterierne kan overholdes. Se afsnit 2.2. Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium. Mikrobiologiforordningen, artikel 3, stk. 1 Normalt vil der ikke være behov for, at sådanne distributører og forhandlere udtager prøver. Det forudsætter dog, at produkterne bliver opbevaret hensigtsmæssigt, så de ikke bliver beskadiget eller udsat for skadelige ydre påvirkninger, og at temperaturkrav bliver overholdt. Se også 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler fødevarer prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. 5.5 Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Som udgangspunkt må det forventes, at fødevarer fra andre EU-lande overholder de mikrobiologiske kriterier. Virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande, må som led i egenkontrollen vurdere, i hvilket omfang der er behov for kontrol af mikrobiologiske kriterier. Vurderingen må baseres på kendskabet til leverandøren og tidligere erfaringer med produktet. Virksomheder, der indfører fødevarer fra tredjelande, skal dokumentere i egenkontrollen, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Det kan virksomheden gøre ved enten selv at undersøge, om kriterierne er overholdt, eller ved at stille krav til sine leverandører om analytisk kontrol. Virksomheden kan også stille krav til forholdene på produktionsstedet, anvendelse af råvarer m.m. for at sikre, at kriteriet bliver overholdt. Virksomhedens behov for testning vil afhænge af kvaliteten af virksomhedens dokumentation, tidligere erfaringer og kendskab til produkter fra samme virksomhed. Det er altid den indførende eller importerende virksomheds ansvar, at de udenlandske produkter overholder lovgivningen i Danmark - uanset leverandørgarantier. Side 14 af 57

15 6. Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden Virksomheden skal i nødvendigt omfang som led i egenkontrollen undersøge, om de produkter, de producerer, overholder fødevaresikkerhedskriterierne helt frem til, at holdbarheden udløber. Se mere i afsnit 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrollen og afsnit 5. Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier. Det gælder for alle produktkategorier, men er særligt relevant for produkter med risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i holdbarhedsperioden, fx produkter hvor Listeria monocytogenes kan vokse. Der kan dog også være behov for at undersøge for vækst af andre bakterier, fx salmonella i spiseklare, ikke-varmebehandlede kødprodukter som fermenterede pølser. I sidstnævnte tilfælde vil forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier, som salmonella og Listeria monocytogenes, dog ofte være højest lige efter fermenteringen. Virksomheden kan bruge forskellige metoder til at vurdere, om bakterierne kan overleve og vokse i holdbarhedsperioden. Det kan være ud fra kendskab til produktets sammensætning (fysiske eller kemiske egenskaber), videnskabelige undersøgelser, computerbaserede programmer og laboratorieundersøgelser. Mikrobiologiforordningen, artikel 3, stk. 2 og bilag II Se mere om: 6.1 Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst 6.3 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst For Listeria monocytogenes er der en særlig vejledning om holdbarhedsvurdering. Vejledning om holdbarhedsvurdering for Listeria monocytogenes 6.1 Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vurdere muligheden for vækst eller reduktion af sygdomsfremkaldende bakterier ud fra kendskabet til produktets fysiske og kemiske egenskaber fx ph, vandaktivitet, saltindhold, tilsætning af konserveringsmidler, pakningstype (vakuum, modificeret atmosfære) og opbevaringstemperatur. I nogle tilfælde vil det være nok at have kendskab til ph, vandaktivitet og saltindhold, men for de fleste produkter vil det være en samlet vurdering af produktets sammensætning, pakningstype, opbevaringstemperatur- og tid. Side 15 af 57

16 Virksomheden kan bruge undersøgelser fra videnskabelige artikler og forskellige computerbaserede programmer til denne vurdering. Se også afsnit 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst. Mikrobiologiforordningen, bilag II 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vælge at bruge computerbaserede programmer til at forudsige vækst af mikroorganismer i produktet ( modellering ). Computerbaserede programmer kan beregne, hvor hurtigt en bestemt mikroorganisme kan vokse i produktet under forskellige forhold. Mikrobiologiforordningen, bilag II Beregningerne sker ud fra data for produktionen, fx kemiske og fysiske egenskaber i produktet, holdbarhed og temperaturkrav. Mange af modellerne er frit tilgængelige på internettet. Desværre er der ikke udviklet modeller for alle typer produkter. Desuden er det en ulempe, at nogle modeller giver et højere estimat for vækst end det, man finder i praksis. Det er også vigtigt at kende modellernes nøjagtighed, da modellerne ikke alle er lige nøjagtige. Man kan fx bruge følgende modeller: - Seafood Spoilage and Safety Predictor (SSSP) software v. 3.1 (link: - Predictive models for meat (link: - Combase predictor (link: - Pathogen Modelling Programme (link: 6.3 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vælge at bruge analytiske undersøgelser som en mere traditionel måde til at undersøge mikroorganismernes muligheder for vækst i et produkt. Naturligt kontaminerede fødevarer kan man undersøge ved afslutning af produktionen og løbende indtil udløb af holdbarhed. Et eksempel kan være Listeria monocytogenes i koldrøget fisk. Hvis den naturlige forekomst i produkterne er meget lav, kan det dog være svært at finde de positive prøver. I stedet kan man vælge at pode et produkt med en kendt mængde af en bestemt mikroorganisme og så undersøge vækstmulighederne. Ulempen ved den fremgangsmåde er, at der kan ske en hurtigere vækst i produktet end ved naturligt kontamineret materiale. En naturlig bakterieflora vil normalt være mere svækket end en podet stamme. Side 16 af 57

17 Uanset fremgangsmåde skal virksomheden tage højde for de variationer i opbevaringstemperatur, som må forventes ved distribution og opbevaring af produktet. Mikrobiologiforordningen, bilag II Undersøgelserne skal udføres på et laboratorium med et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Se også afsnit 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier. 7. Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium De mikroorganismer, som forordningen omfatter, er bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, alger, parasitære protozoer og mikroskopiske parasitære helminther samt toksiner og metabolitter heraf. Der er dog indtil videre kun kriterier for bakterier, toksiner og metabolitter. Se mere om: 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne Der er mikrobiologiske kriterier for en række mikroorganismer, som kan inddeles i grupper: - Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, toksiner, eller metabolitter af disse. Fx bakterierne salmonella og Listeria monocytogenes, stafylokok enterotoksin og metabolitten histamin, som dannes ved mikrobiologisk nedbrydning af aminosyren histidin. - Bakterier, der indikerer forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier, typisk E. coli. - Bakterier, der er indikator for produktionshygiejne, typisk aerobt kimtal og enterobakterier. Indikatorbakterier, som fx E. coli, optræder i forordningen både som en indikator på fækal forurening og dermed mulig forekomst af sygdomsfremkaldende tarmbakterier, og som en indikator på produktionshygiejne. Tilsvarende kan der for stafylokokker og salmonella være både et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium afhængig af begrundelsen for at fastsætte kriteriet. Mikrobiologiforordningen, bilag I Side 17 af 57

18 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier Når virksomheden skal kontrollere, om de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt, skal virksomheden tage prøver af fødevarer og, hvor det er relevant for at overholde kriteriet, skal der også tages prøver i produktionsmiljøet. Der er forskel på, om der er tale om rutinemæssige prøver, som skal verificere virksomhedens egenkontrolprogram, eller prøver til kontrol af et parti fødevarer under mistanke. Se også: 4. Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m. 8.2 Prøveudtagningsplan - mistankekontrol 8.3 Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m. Som udgangspunkt skal man følge prøveudtagningsplanen i de enkelte kriterier. Der er imidlertid en række muligheder for fleksibilitet. Virksomheden kan sætte antallet af prøveenheder (n) ned, hvis den kan dokumentere, at der over en længere periode har været tilfredsstillende resultater ved den analytiske kontrol. Der lægges vægt på, at virksomheden kan dokumentere, at der er styr på produktionen, og at de indsamlede data understøtter dette. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 3 Hvis virksomheden skal vurdere specifikt, om et bestemt parti fødevarer eller en proces kan accepteres, skal virksomheden som minimum følge prøveudtagningsplanerne i det mikrobiologiske kriterium. Fx hvis der er tale om kontrol af importerede partier fra tredjelande. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 4 Dog kan virksomheden vælge at udtage flere stikprøver for at få en større sikkerhed for, at kriteriet er overholdt. Det er primært relevant for fødevaresikkerhedskriterier. Side 18 af 57

19 Virksomheden har mulighed for at vælge en anden prøveudtagningsplan end den, der står i et kriterium. Det kræver dog, at virksomheden overfor kontrolmyndigheden kan dokumentere, at den valgte prøveudtagningsplan giver samme sikkerhed. En virksomhed kan vælge at tage enkeltprøver over en periode, fx hver dag i en uge, og vurdere prøverne samlet i stedet for at tage fem prøver samme dag. Virksomheden kan også bruge et såkaldt rullende vindue og løbende vurdere, om kriteriet bliver overholdt på basis af de seneste fx fem resultater. Disse løsninger er primært aktuelle ved hyppig, fx daglig eller ugentlig prøveudtagning. For proceshygiejnekriterierne er der mulighed for at teste for andre mikroorganismer end dem i forordningens bilag. Virksomhederne skal dog kunne dokumentere, at de opnår den samme sikkerhed. Det kan fx være relevant for virksomheder, der ønsker at bruge E. coli som indikator på produktionshygiejne i stedet for enterobakterier, som er mere benyttet i andre dele af Europa. Der er ikke mulighed for at fravige analyseparametrene for fødevaresikkerhedskriterierne i forordningens bilag. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 I nogle tilfælde vil det være muligt at samle (poole) prøver, inden selve analysen. Fx for de kriterier, hvor der er krav om fravær af en bakterie, dens toksin eller nedbrydningsprodukt. Det er ikke muligt at poole prøver, når kriteriet kræver en kvantitativ undersøgelse. Hvis virksomheden vil poole prøver, skal den dokumentere, at metodens følsomhed ikke reduceres nævneværdigt ved pooling af prøverne. For salmonella i hakket kød er det accepteret, at poole prøverne således, at fem prøver af 10 g pooles til en prøve på 50 g. Det forudsætter, at man øger mængden af fortyndingsvæske ved analysen tilsvarende, så blandingsforholdet fortsat er 1: Prøveudtagningsplan - mistankekontrol Prøveplanerne i mikrobiologiforordningen har ikke til formål at frikende et specifikt parti fødevarer. Hvis en virksomhed har en konkret mistanke om, at et parti fødevarer er sundhedsskadeligt eller har en tvivlsom hygiejnisk kvalitet, skal prøveantallet afspejle denne risiko. Hvis virksomheden ønsker at friteste et parti fødevarer med fx 3000 enheder, skal der normalt undersøges 300 enheder af partiet. Med dette prøveantal, og forudsat at alle resultater er negative, vil der med 95 % sikkerhed være mindre end 1 % inficerede enheder i partiet, dvs. mindre end 30 enheder kan være inficeret med bakterien. Virksomheden eller laboratoriet kan også beregne med hvilken sikkerhed, en prøveudtagningsplan kan påvise fejlbehæftede partier. Dvs. hvor mange partier som accepteres, selvom de indeholder en specifik sygdomsfremkaldende bakterie, fx salmonella. Som eksempel kan nævnes sandsynligheden for at acceptere et parti hakket kød med en vis mængde salmonella, når fem prøver er undersøgt med negativt resultat i overensstemmelse med det mikrobiologiske kriterium for salmonella i hakket kød. Hvis partiet indeholder 2 % salmonellapositive enheder, vil der være 90 % sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Indeholder partiet 10 Side 19 af 57

20 % salmonellapositive enheder, vil der være 59 % sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Ved et indhold af 50 % salmonellapositive enheder, vil der være 3 % sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Det vil sige jo større forureningsgrad, jo større sandsynlighed for at finde salmonella ved undersøgelse for kriteriet. Se mere om prøveudtagningsplaner og statistik i følgende standarder: - Guide on Sampling Plans for Analysis of Foods (NMKL procedure nr. 12,2002) - Microorganisms in Foods 7, Microbiological testing in food safety management (ICMSF) - Codex Alimentarius: General guidelines on sampling, CAC/GL Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø Der er ikke fastlagt prøveantal for prøveudtagning fra produktionsudstyr og miljø. Virksomheden må selv som led i egenkontrollen vurdere behovet og nødvendigheden af prøver fra produktionsudstyr og miljø for at sikre, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan tage prøver fra produktionsudstyr og miljø enten under produktionen eller efter endt rengøring og desinfektion - afhængig af formålet med undersøgelsen. Hvis virksomheden vil undersøge, om bakterien forekommer i produktionsudstyret og dermed i produkterne, er det mest oplagt at tage prøver under produktionen. Når produktionsudstyret er i gang, er der større sandsynlighed for at finde bakterierne, som bliver frigjort fra fx valser og transportbånd. Undersøgelse efter rengøring vil være en kontrol af, at rengøringen og desinfektionen har haft en effekt. Prøveudtagning bør dog ikke foretages umiddelbart efter desinfektion, da rester af desinfektionsmiddel vil kunne bevirke, at der findes færre bakterier ved undersøgelsen, end der reelt er til stede. Antallet af prøver vil afhænge af bl.a. produkttype, virksomhedens størrelse, og erfaringer med forekomst i færdigvarerne. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 2 Prøveudtagning af produktionsudstyr og miljø er nærmere beskrevet her: - DS/ISO 18593: 2004 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til prøvetagning fra overflader ved anvendelse af kontaktplader og svabere. - Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler (NMKL) method No 5, 5. ed., 2001: Aeroba mikroorganismer och presumptiva Enterobacteriaceae. Beräkning på ytor och tillbehör. Se mere i: Side 20 af 57

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc)

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig udg. Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING af om mikrobiologiske

Læs mere

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1) 2005R2073 DA 19.05.2010 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Afsnit I Indledning Regler om egenkontrol Regler om egenkontrol findes i forordning om fødevarehygiejne 1 i daglig tale kaldet hygiejneforordningen,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Februar 2012 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Juni 2009 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner 4 Undtaget

Læs mere

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc)

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig UDKAST Vejledning i iværksættelse af procedurer baseret på HACCP-principperne

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne Vejledning af 2. april 2012 om fødevarehygiejne Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00898 02.04.2012 Hygiejnevejledningen 2. april 2012 1. Indledning... 13 1.1 Regler om fødevarehygiejne... 13 1.2 Regler

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som

Læs mere

Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen af:

Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen af: 0BUndervisningsmateriale til 1Barbejdsmarkedsuddannelsen 40506 2BHygiejneledelse inden for industrislagtning Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr. 9882 af 19. december 2008)

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr. 9882 af 19. december 2008) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Indledning...2 1. Forberedelse af audit...3 1.2 Virksomhedens historik... 4 1.3 Spørgsmål

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser 2006 nr. 61 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Prædiktiv mikrobiologi et vigtigt redskab til forudsigelse og styring af fiskeprodukters holdbarhed og sikkerhed Paw Dalgaard (pad@difres.dk)

Læs mere

Legetøj der sælges i alternative butikker

Legetøj der sælges i alternative butikker Rapport over Overvågningsindsats 2010 RK2010 5c Legetøj der sælges i alternative butikker 332-32-00030 1 Indholdsfortegnelse Formål...2 Kort opgavebeskrivelse...2 Kort konklusion...2 Udførelse...3 Resultater...4

Læs mere

Rapport om kritisk eftersyn af listeria-indsats

Rapport om kritisk eftersyn af listeria-indsats Rapport om kritisk eftersyn af listeria-indsats 20. februar 2015 Indhold 1. Konklusion og sammendrag... 5 2. Indledning... 6 3. Baggrund for kritisk eftersyn af indsats overfor listeria... 6 4. Hvor stort

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Forberedende kursus til næringsprøven

Forberedende kursus til næringsprøven Forberedende kursus til næringsprøven Modul Fødevarelovgivning Tekst til kursister Opdateret juli 2009 Udarbejdet af MOCH A/S for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvorfor

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 FødevareRapport 2006:19 1. udgave, 1. oplag september 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen Id-nummer

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Rapport er udarbejdet 2010 i VIFFOS af: Birgitte Sterup Hansen Heidi Friis Hansen Anette Kamuk i samarbejde med Tina Beck Hansen, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier

Læs mere

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING 20. december 2004 VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING KONKLUSIONERNE FRA DEN STÅENDE KOMITÉ FOR FØDEVAREKÆDEN

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn Bilag 7 Fødevarestyrelsen Træder i kraft d. 15. august 2008 KONTOR FOR KONTROLSTYRING 28.7.2008 J.nr.: 2008-20-21-01369/LMBN/ZADI Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige

Læs mere

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt

Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Bilag 1: Vejledning om audit - God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Bilag 2: Vejledning om kontrol i forbindelse med

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer:

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Vejledning i brug af materialet Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Hvor og hvornår du vil gennemgå stoffet. I hvilket tempo du vil læse stoffet - du har dog maks.

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere