som begreb for det løbende evalueringsarbejde,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som begreb for det løbende evalueringsarbejde,"

Transkript

1 Vurdering for læring en måde, hvorpå vi kan undgå aktivitetsskolen og fastholde fokus på elevens læring? Af forlagschef Peter Andersen PISA-undersøgelsen fra år 2000 viste fagligt middelmådige resultater i den danske folkeskole, hvilket bl.a. fik den konsekvens, at regeringen bestilte en OECD-rapport om det danske skolevæsens tilstand. En overordnet konklusion i rapporten fra 2004 blev, at vi i Danmark manglede en egentlig evalueringskultur. Dette blev startskuddet til et sandt inferno af centrale evalueringsinitiativer: kvalitetsrapporter, elevplaner, nationale test, bindende nationale trinmål m.m. En del af disse initiativer er meget omdiskuterede, og alene qua hastigheden, hvormed de blev indført, er de en udfordring for ledere og lærere at leve op til. Samtidig kan det til tider være svært at se forbindelsen mellem de centrale tiltag, som ifølge Carsten Bendixen i nærværende tidsskrift repræsenterer et aktør-eksternt perspektiv med fokus på at kunne dokumentere målbare resultater i undervisningen, til forskel fra et aktør-internt perspektiv, hvor fokus er på dialog og medbestemmelse (for eksempel via portfoliopædagogikken). Man kan nærmest tale om to parallelle evalueringsspor uden sammenhæng, og hvis valget står mellem at gøre det, som man skal, og det, som man kan, ja så ved vi jo godt alle, hvilket spor vi vælger at følge, når chefen (i dette tilfælde skolelederen eller -chefen) spørger ind til, hvordan det går med? Så vælger de fleste nok at gøre det, man skal. Evalueringskulturen blev i første omgang primært til en bagudskuende vurdering af læring for nu som i Norge og Sverige at bruge vurdering som begreb for det løbende evalueringsarbejde, der foregår i klasseværelset, og reservere evaluering som begreb til det organisatoriske niveau. Evaluering blev ikke en naturlig integreret del af undervisningen, hvilket Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) rapport om Undervisningsdifferentiering i folkeskolen fra 2011 viste. Heri konkluderer EVA, at lærerne er blevet bedre til at sætte mål for eleverne og evaluere disse. Evalueringsindsatsen ses dog som adskilt fra undervisningen. Evaluering bruges nemlig primært bagudrettet som summativ vurdering måske for at kunne vise omverdenen, at der faktisk evalueres. Men evalueringen får ikke konsekvenser for den fremtidige tilrettelæggelse af undervisningen. Dette er en skam, da forskningen, ikke mindst den new zealandske professor John Hatties forskning Visible Learning, entydigt viser, at formativ evaluering, ikke mindst elevens selvevaluering, har en afgørende effekt på elevens læringsudbytte. Dette temanummer omhandler derfor vurdering for læring, som adskiller sig fra vurdering af læring ved konstant at have for øje: 1) hvor eleven skal hen (målet), 2) hvor eleven pt. befinder sig i forhold til målet, og 3) hvordan kursen evt. skal justeres, for at eleven når målet. Hvordan vurdering for læring kan se ud i praksis, er der gode eksempler på i artiklerne af Lene Skovbo Heckmann og Trude Slemmen. Dette foregår ved, at mål, kriterier og forventninger tydeligt kommunikeres til eleverne, og at feedback gives konkret og fremadrettet, således lærerens Nr. 1 oktober 2012, 12. årgang Tema: Vurdering for læring Vurdering og feedback i den danske skole fra kvalitetsstjerne til autentisk evaluering? Artiklen giver et overblik over udviklingen af evalueringskulturen i Danmark, hvilket kan siges at være en udvikling, der har haft to retninger: en ekstern og en intern. Samtidig kommer artiklens forfatter, Carsten Bendixen, med et bud på en ny evalueringsform, som med stor sandsynlighed vil gøre sig gældende i det fremtidige evalueringslandskab, nemlig autentisk evaluering. Vurdering som redskap for læring Norske Trude Slemmen deler i denne artikel både norske og internationale erfaringer med den form for vurdering, der har den fremadrettede læring for øje. Hun beskriver, hvilke faktorer der gerne skal være til stede i en læringsfremmende vurderingskultur og giver et konkret eksempel på, hvordan vurderingen helt enkelt kan integreres i undervisningen. Vurdering for læring hvordan? I denne artiklen kommer vi helt tæt på praksis, når Lene Skovbo Heckmann giver konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med vurdering for læring både i forhold til lærerens vurdering af elever og i forhold til elevernes egenvurdering og såkaldt kammeratvurdering

2 tilbagemelding faktisk kan bruges til andet end at afstive elevens selvtillid igennem den rituelle ros med fint og godt, hvilket er en fælde, vi nok er mange, der ofte falder i. Nøgleordet er mål, som feedbacken hele tiden skal relateres til. Det er ikke nok, at eleverne bare er i gang og aktiveret. Det skal være læringsaktiviteter ellers risikerer vi en aktivitetsskole, hvor aktiviteterne lever deres egne liv uden mål og ikke mindst uden de opsamlinger, hvor vi minder hinanden om målene, korrigerer for mulige fejlforståelser og kortlægger den videre færd frem mod målet. Norsk forskning af bl.a. Peder Haug og Kersti Klette 1 viser, at aktivitets- 1 Se Haug, Peder (2012) (red.): Kvalitet i opplæringa. Arbeid i grunnskolen obsert og vurdert. Oslo: Det Norske Samlaget, og Klette, K. & Lie, S. (2006): Sentrale Funn. Foreløpige resultater fra PISA+ prosjektet. Oslo: Det utdanningsvitenskapelige faktultet, Universitetet i Oslo. skolen ikke bare er et imaginært skrækscenarie, men et reelt praktisk problem. Vurdering for læring kan være et element i at fastholde læringsskolen frem for aktivitetsskolen. Vurdering for læring Af Carsten Bendixen, lektor, ph.d., Afdelingen for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, UCC Vurdering og feedback i den danske skole fra kvalitetsstjerne til autentisk evaluering? Denne artikel giver et overblik over, hvordan evaluering som pædagogisk indsats og redskab igennem de seneste 20 år har påvirket og forandret skolens og lærernes pædagogiske arbejde. Artiklen giver også et bud på, hvordan der i de kommende år vil blive fokuseret på lærerens evne til at skabe læring i hverdagssituationer: Det tyder på, at autentisk evaluering bliver én af de foretrukne evalueringsformer i skolen. I den sidste del af 1990 erne indfandt der sig en ny form for evaluering i den danske folkeskole. Undervisningsministeriet udarbejdede i ud fra en folketingsbeslutning et kvalitetssystem for undervisningen i folkeskolen. Intentionen var først og fremmest at udvikle et system, som fra et nationalt perspektiv kunne vurdere, synliggøre og sammenligne resultater af undervisningen i klasserummene rundt om på landets skoler. Politikere og undervisningsministeriets embedsfolk udtalte ved flere lejligheder, at man ikke havde nok viden om, hvad der foregik inde bag de lukkede klasserumsdøre: Hvorfor klarede danske elever sig så relativt og overraskende dårligt i de internationale læse-, matematik- og naturfagsundersøgelser? Hvor store var forskellene på landsplan? Hvor systematisk evaluerede lærerne selv deres undervisning, og var der ikke mere fokus på elevernes trivsel end på fagfaglighed, når (og hvis) lærerne evaluerede? To evalueringsspor opstår Med et nationalt kvalitetssystem ønskede man et redskab, der både kunne være et værktøj i den pædagogiske proces og samtidig en dokumentation over for omverdenen af, hvad eleverne lærte. I 1997 præsenterede ministeriet med den daværende nyudnævnte radikale undervisningsminister Margrethe Vestager i spidsen et it-baseret kvalitetssystem populært kaldet kvalitetsstjernen. Det karakteristiske ved dette redskab var, at der blev anvendt begreber som mål og kriterier, og at kvalitetssystemet dermed markerede en forandring i måden at tænke evaluering og vurdering af elevers læring på: Undervisning og læring blev målfastsat, man kunne nu tale om kriterier for evaluering af læring (hvad vil det sige, at et læringsmål er opfyldt?). Man lagde også op at anvende indikatorer (i hvor høj udstrækning er målene opfyldt?). Begreber som i øvrigt fik en mere tilgængelig udformning i den populære SMTTE-model, hvor man for eksempel i stedet for indikatorer talte hverdagsnært om tegn på læring. Det, der var karakteristisk for perioden frem mod år 2000, var, at man inden for en kort tidshorisont omformulerede kravene til målopfyldelse og evaluering fra et aktør-internt -perspektiv, med stor frihedsgrad til opstilling af under- 2 NR. 1 OKTOBER 2012

3 visningsmål og mulighed for at evaluere som et fælles pædagogisk anliggende, til et aktør-eksternt forlangende om dokumentation af målbare resultater af undervisningen og af de enkelte elevers læreprocesser. Begreberne kvalitet, mål og evaluering kom ind i folkeskolen som indskrevet i en ny form for styring præget af New Public Management som var fremmed for skolens aktører. Det mødte modstand, men gav på den anden side også nogle nye muligheder for at skabe tydelighed i den pædagogiske målsætning, både over for elever og over for forældre og omverden. Et eksempel blev de obligatoriske elevplaner. I perioden blev skolens lærere på én og samme tid udsat for en afprofessionalisering på grund af de eksterne krav om test og evaluering, som man jo af gode grunde ikke havde pædagogisk ejerskab til, og på den anden side fik man en mulighed for øget professionalisering gennem nye målfastsættelses- og evalueringsredskaber. Disse redskaber kunne dokumentere elevers læring over for forældre og omverden og herigennem leve op til krav og forventninger om øget offentlig indsigt i skolens arbejde og dens resultater. Debatten om, i hvilken udstrækning det var muligt for lærerne at få pædagogisk ejerskab til den nye evalueringstænkning, delte mange lærerværelser. Der har således siden slutningen af 1990 erne udviklet sig en dobbeltsidighed i skolens evalueringsarbejde, hvor det har været op til den enkelte skole og også den enkelte lærer og det enkelte lærerteam at få de to evalueringsspor til at leve et fælles liv: dels at imødekomme de eksterne krav om øget målfastsættelsesevaluering, der kulminerede med introduktionen af nationale test i slutningen af 00 erne, og dels at udvikle en mere pædagogisk og feedbackorienteret evaluering, hvor den enkelte elevs udvikling er i fokus ud fra elevens egne forudsætninger. Folkeskolens lærere og pædagoger har evalueringsmæssigt været i et krydspres op igennem nullerne: Målevalueringsbølgen med krav og test, dokumentation og sammenligning har gjort markant krav på opmærksomhed. På den anden side har lærerne på landets skoler taget en bred vifte af evalueringstiltag til sig som en del af den pædagogiske hverdag, ligesom man har fulgt op på erfaringer med at anvende læsetest og andre testmaterialer, der ud fra lærerens hverdagspraksis er pædagogisk meningsgivende. Der har ikke været hverken evaluerings- eller testmodstand i folkeskolen. En undersøgelse fra EVA (2004) om løbende evaluering i folkeskolen, viste, at 84 % af lærerne anvender prøver og test i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der har derimod været modsatrettede forestillinger og intentioner om evalueringspraksis i skolen, og skolens aktører har i perioden så at sige ofte været på dobbeltarbejde evalueringsmæssigt. Den eksternt formidlede målbaserede evaluering blev eksplicit med Undervisningsministeriet faghæfter i serien Klare Mål for skolens fagrække i 2001/2002. Man skrev i indledning til hæfterne, at kun når der opstilles mål, kan det lade sig gøre at evaluere, om målene er nået. Med denne cirkulære formulering fik man udtrykt det, man i grunden mente: at mål og evaluering hænger uløseligt sammen i denne evalueringsforståelse. Endnu mere betydningsfuldt var det, at man i dansk uddannelsesforståelse nu lagde sig op ad en angelsaksisk tradition især præget af 1960 ernes amerikanske uddannelsestænkning, hvor taksonomierne og curriculumtænkningen dominerede. I Danmark var der ingen tradition for at beskrive elevernes læring målformuleret op igennem klasserækkerne. Det skete, da man i 2003 afløste Klare Mål med Fælles Mål for fagene. Fælles Mål rummede bindende nationale trinmål for skolens fag og blev med folkeskoleloven 2006 formelt indskrevet i skolens lovgrundlag. Målbarhedsbølgen inden for evaluering var dermed lovbefæstet. Evalueringsteoretisk og -metodisk er der mange alternativer til evaluering baseret på målfastsættelse. Skolens lærere har da også i højere grad arbejdet med evaluering baseret på dialog, narrativitet og kollegial erfaringsudveksling. Lærerne har på de indre linjer i et parallelt spor udviklet en evalueringspraksis, der er mere dialogog feedback-orienteret. Som for eksempel portfoliometoden i dens mange varianter og forskellige selvevalueringsmetoder som det Vygotsky-inspirerede materiale kan / kan næsten, forskellige former for refleksionskort, m.m. Samtidig havde man fortrolighed med egne testredskaber, som for eksempel de meget anvendte OSlæseprøver og IL-basisprøver, som fortsat bliver anvendt som en kombination af summativ og formativ evaluering i det pædagogiske samarbejde typisk mellem læsevejledere og faglærere. Evaluering og ejerskab På nogle områder ser det ud til, at de to evalueringsspor fortsat lever hvert deres liv. Med hensyn til for eksempel testning og testanvendelse i folkeskolen anvender lærerne som nævnt test, de er fortrolige med i stort omfang, mens de nationale test lever deres eget liv. Det er en vanskelig proces at etablere et pædagogisk ejerskab til national testning. Det kræver, at lærerne bliver fortrolige med det, de nationale test måler, og hvad de ikke måler, hvordan man skal forstå og anvende de testresultater, systemet bag de nationale test genererer og ikke mindst, hvordan man i fagteamene kan anvende testresultaterne i den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Endelig ved man fra international forskning, at en eventuel offentliggørelse af de enkelte skolers resultater vil være en barriere for en pædagogisk anvendelse. De na- NR. 1 OKTOBER

4 tionale test skal aktuelt evalueres med forventet evalueringsresultat i 2013, hvorefter der bliver taget politisk stilling til, hvordan og i hvilket omfang der skal arbejdes videre med dem. Derimod har læreren og ikke mindst klasseteamene i arbejdet med årsplaner taget aspekter af målfastsættelsestænkningen til sig, først og fremmest på baggrund af fagenes obligatoriske Fælles Mål. Denne tænkning indgår også i arbejde med de individuelle elevplaner, hvor man opstiller mål for og evaluerer den enkelte elev udvikling. I den udstrækning, man anvender selvevalueringsmaterialer som for eksempel kan / kan-næsten i dette arbejde, sker der en pædagogisk kobling mellem de to evalueringsspor. Individuel evaluering i en social læringspraksis Overordnet set har de sidste års evalueringspraksis været præget af en fokusering på den enkelte elevs udvikling og læring. Målfastsættelsesevalueringen har med individuelle læringsmål, individuelle test og elevplaner ikke levnet megen plads til klassebaseret evaluering. Afskaffelsen af gruppebaserede prøveformer i 2006 var en tydelig markering af individualiseringen af skolens evalueringspraksis. Men også på det omtalte indre parallelle pædagogiske evalueringsspor, har man fokuseret på den enkelte elev. For eksempel er portfoliotænkningen nærmest pr. definition udtryk for individuelle arbejds- og præsentationsportfolioer, ligesom de fleste selvevalueringsredskaber adresserer, hvad du har lært, frem for hvad I har lært. Elevfokuseringen står i modsætning til den læringsforståelse, der præger den moderne og postindustrielle skole. Interessen for modeller og indsatser som Cooperative Learning, makkerlæsning, kammeratvurdering, projektorganiseret læring, netværksbaseret læring osv. har aldrig været større i skolen end i dag. Der er derfor et behov for at etablere alternativer til en individbaserede evalueringspraksis, som kan understøtte og opfange interessen for den sociale læringspraksis, der udfolder sig i skolen i disse år. Mens man i 1990 ernes danske skolepolitik lod sig inspirere af den new zealandske og australske skoleudvikling og faktisk herfra systemimporterede portfoliotænkningen, er man aktuelt optaget af især canadisk skoleudvikling. Man er optaget af, hvordan canadierne systematisk opbygger professionelle læringsfællesskaber på skolerne. Udviklingen af disse læringsfællesskaber sker på baggrund af fælles uddannelse og på baggrund af praksisbaseret evaluering eller det, man kan kalde autentisk evaluering: evaluering af, hvordan god undervisning praktiseres i det virkelige klasserum. En særlig pointe ved denne tænkning er, at den er baseret på, at lærere og skoleledelse kan opnå resultater uden politisk styring af pædagogikken. Autentisk evaluering Den autentiske evaluering foregår fælleskabsbaseret og udviklingsbaseret. Et evalueringsredskab kan være lesson studies, hvor for eksempel faglærere sammen udvikler et detaljeret undervisningsforløb, som én af lærerne efterfølgende anvender i sin undervisning, mens de andre kolleger observerer forløbet. Efter undervisningen diskuterer gruppen observationerne, og undervisningsforløbet kan revideres, og en anden lærer afprøver det i sin undervisning. Lærerteamet kan suppleres med forskere og konsulenter, der bringer nyeste viden med til inspiration. Evaluering af elevresultater og klasseresultater, herunder test, kan indgå som pædagogiske redskaber. Ikke som eksterne krav om dokumentation af resultater til national sammenligning, men som pædagogiske redskaber, der støtter lærernes egne målsætninger. Den autentiske evaluering tager udgangspunkt i et fælles kollegialt ønske om at styrke egen professionalitet, og feedback, lærer til lærer, lærer til elev og elev til elev, er nøglebegrebet. Den autentiske evaluering bliver dermed også bedre i stand til at opfange resultater af den sociale læring, der foregår i skolens læringsrum, som udtryk for samspillet mellem lærernes didaktiske kompetencer, de sociale læreprocesser og klassens og de enkelte elevers læringsresultater. Modsætningen i skolens evalueringspraksis mellem interne og eksterne krav afvikles ikke med anvendelsen af autentisk evaluering. Autentisk evaluering kan dog være et bidrag til at tydeliggøre, at der her er et pædagogisk redskab, som frembringer resultater, der adresseres til brug for lærernes eget pædagogiske og didaktiske arbejde frem for til eksterne opdragsgivere, der primært ønsker dokumentation og sammenlignelighed. Litteratur Andersen, P.Ø. (2011). Pædagogikken i evalueringssamfundet. Hans Reitzels Forlag. Bendixen, C. (2009). Evaluering og læring. Dafolo. Bendixen, C og Kreiner, S. (red.) (2009). Test i folkeskolen. Hans Reitzels Forlag. Slemmen, T. (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. 4 NR. 1 OKTOBER 2012

5 Vurdering for læring Af Trude Slemmen, forfatter og seniorrådgiver i Utdanningsdirektoratet, Norge Vurdering som redskap for læring Vurderingens formål og funktion har længe været et aktuelt tema i skoledebatten i Norge og resten af verden. Diskussionen har ofte drejet sig om vurderingens effekt: Fremmer eller hæmmer vurdering læring i skolen? Er vurdering læring eller kontrol? Forskning viser, at vurdering både kan hæmme og fremme læring. Men når vurdering anvendes med det formål at fremme læring kaldes det vurdering for læring. I denne artikkelen vil jeg redegjøre kort for bakgrunnen for at vurdering for læring har kommet på dagsorden internasjonalt og i Norge. Videre vil jeg beskrive noen viktige forutsetninger for at vurdering kan brukes som et redskap for læring. Innholdet i artikkelen bygger på innholdet i min bok Vurdering for læring i klasserummet som er kommet ut på dansk i Hva er vurdering for læring? De siste 10 årene har det vært vanlig å beskrive vurderingens to formål ved å skille mellom vurdering for læring og vurdering av læring. Vurdering for læring blir av flere vurderingsforskere forklart som en planlagt prosess der både lærer og elev bruker vurderingsinformasjon med det formål å fremme læring. Informasjon om elevens kompetanse og ferdigheter analyseres og brukes av både læreren og eleven slik at 1) læreren kan justere egen undervisning, og 2) eleven kan justere egne læringsstrategier. Slike prosesser kan også kalles formativ vurdering (Black og Wiliam 2009, Black og Wiliam 1998, Popham 2008). Vurdering av læring, gir en beskrivelse av elevenes læringsutbytte på et gitt tidspunkt. Informasjonen kan summeres opp ved hjelp av karakterer, tall og nivåer. Eksamen er et eksempel på vurdering av læring som også kan kalles summativ vurdering. Det er viktig å være klar over at en prøve ikke nødvendigvis kun er summativ. Hvilken konsekvens en prøve kan få kommer an på hvordan resultatene brukes av lærer og elev i etterkant. Dersom prøveresultatene ses i sammenheng med annen vurderingsinformasjon og kommuniseres til eleven med det formål å styrke elevens forståelse og fagkompetanse vil det kunne ha en læringsfremmende funksjon. Dersom resultatene kun brukes til å rangere hvilke elever eller skoler som har best resultater er det vurdering av læring og vil ikke ha noen betydning for elevenes læring. De siste årene har vurdering for læring blitt et populært satsingsområde i Norge og land over hele verden. Både norske og internasjonale undersøkelser har vist at det er behov for å sette fokus på vurdering som redskap for læring. Erfaringer fra Norge De siste ti årene har norske elevers resultater i internasjonale undersøkelser som PISA, TIMSS og PIRLS vist at Norge ikke ligger på nivå med de beste land, men rundt eller under gjennomsnittet. Dette har skapt en stor politisk interesse for å fremskaffe mer informasjon om norsk skole og til å forbedre opplæringen. Nasjonale undersøkelser og evalueringer som har vært gjennomført de siste ti årene har blant annet vist at det er behov for en mer systematisk tilbakemeldingskultur med læring som mål (Klette 2003, Haug 2004, Haugstveit m.fl 2006, Throndsen m.fl. 2009). Dette er i tråd med funn fra analyser fra Elevundersøkelsen de siste årene. Resultater fra 2007 frem til i dag viser at elever på ungdomstrinnet og i videregående opplæring får sjeldnere tilbakemeldinger fra læreren om hva de bør gjøre for å bli bedre i fagene enn elever på barnetrinnet. Også internasjonale undersøkelser har pekt på samme tendenser ved vurderingskulturen i den norske skole. OECDs lærerundersøkelse fra 2008 som kalles TALIS viser til en svak tilbakemeldingskultur blant norske ungdomsskolelærere. Dette gjelder både de tilbakemeldingene som lærerne får fra skoleledelsen og de tilbakemeldinger som de selv gir sine elever. Undersøkelsen viser også at elevinnflytelsen ikke er særlig sterk i Norge (NIFU STEP 2009). I OECDs rapport fra 2011 om evaluering og vurdering gis det blant annet anbefalinger om Norges videre arbeid med individuell vurdering. OECD anbefaler at Norge fortsetter arbeidet med å gjøre vurdering for læring til en mer integrert del av den daglige opplæringen og at oppmerksomheten spesielt bør rettes mot bruk av faglig relevante tilbakemeldinger og elevinvolvering (Nusche m.fl. 2011). Internasjonale erfaringer De siste ti årene har flere internasjonale skoleforskere satt fokus på vurderingens effekt. Særlig i England og USA som lenge har hatt en vurderingstradisjon preget av resultatvurdering og ansvarliggjøring, har det vært et stort behov NR. 1 OKTOBER

6 for dette. Formålet med å ansvarliggjøre både lærere og skoleledere i England og USA ved hjelp av resultater og prøver har vært å forbedre kvaliteten i skolen. I England ble det i løpet av 90-tallet iverksatt politiske initiativer som nasjonale prøver, rapportering og inspeksjoner med det formål å forbedre elevers læringsutbytte, uten positive resultater. I USA ble den omtalte reformen No Child Left Behind Act introdusert i Denne reformen har som mål at alle skoler i USA skal ha sine elever over kritisk grense innen Med dette som mål ble alle barn testet i engelsk, matematikk og naturfag fra 3. til 8. klasse (Stobart 2008). Både i både USA og England har man erfart at effekten har vært det motsatte av å forbedre elevers læring. Fokuset på resultater har ført til hard konkurranse mellom lærere, skoler og skoledistrikter. Et stort press på resultater har flere steder ført til, at elever har sluttet på skolen. Lærere har undervist kun til det som elevene blir testet i på prøver, slik at de skal få best mulige resultater. Dette kalles teach to the test på engelsk (Scriven 1991 og Stobart 2008). Ifølge den engelske forskergruppen Assessment Reform Group (ARG) hadde det utdanningspolitiske systemet i England behandlet klasserommet som en «svart boks». Politikerne hadde vært opp - tatt av resultater uten å få dokumentert hva slags konsekvenser et slikt resultatfokus kunne ha for elevers læring. Dette var bakgrunnen for at ARG gjennomførte en studie for å få kunnskap om hva som faktisk hemmer og fremmer læring på slutten av 90-tallet (Black og Wiliam 1998). Assessment Reform Group ønsket svar på tre spørsmål: 1. Finnes det bevis på at formativ vurdering kan fremme elevers læring? 2. Finnes det bevis på at det er behov for å forbedre praksisen for formativ vurdering? 3. Finnes det bevis på hvordan praksisen for formativ vurdering kan forbedres? Ved å gå igjennom 160 tidsskrifter ni år tilbake i tid fant de 580 artikler om vurdering. De tok i bruk 250 av disse kildene og publiserte en artikkel i tidsskriftet Assessment in Education. Kildene viste tydelig at de kunne svare positivt på sine tre spørsmål. Forskning og litteratur fra Assessment Reform Group (jf. Assessment Reform Group 2002, 2006, 2008) har inspirert flere land som blant annet Skottland og Norge til å iverksette nasjonale satsinger som handler om vurdering for læring. I Norge har Utdanningsdirektoratet siden 2010 hatt en nasjonal satsing som handler om vurdering for læring. Satsingen varer frem til 2014 og vil omfatte 140 kommuner. I Norge har fokuset på prøver og resultater vært mindre enn i land som England og USA. Særlig på barneskolen der ikke har hatt verken karakterer eller formelle prøver utover dagens nasjonale prøver som ble innført i Som beskrevet tidligere har norsk forskning de siste årene vist at det har vært behov for å sette fokus på mer systematiske vurderingsprosesser med læring som mål i norske klasserom (Jf. Klette 2003, Haug 2004, Haugstveit m.fl 2007, Throndsen m.fl. 2009). Det er viktig å legge til at det de siste år har skjedd en endring i norske klasserom. Mange lærere har fått en større bevissthet rundt egen vurderingspraksis. Lærere er for eksempel mer bevisste hvilke læringsmål de bruker i undervisningen enn tidligere. De er mer opptatt av at elevene skal lære fremfor hva elevene skal gjøre. Med andre ord har det skjedd en holdningsendring hos mange pedagoger siden den nye skolereformen Kunnskapsløftet ble innført i 2006 (Hodgson m.fl 2012). Viktige forutsetninger for å arbeide med vurdering for læring Det finnes flere elementer som er viktige dersom som man skal bruke vurdering som redskap for læring. Jeg vil her peke på noen helt sentrale forutsetninger for å arbeide konstruktivt med vurdering for læring. Et godt læringsmiljø I all vurdering som gjøres underveis i opplæringen er det viktig at elevene kan føle seg trygge på at hensikten med vurdering er videre læring og at det er mulig å forbedre seg. Det må være rom for å prøve og feile. Forsker John Hattie fra New Zealand mener elevers frykt for å spørre om hjelp er et hinder for læring. Han oppfordrer lærere til å spørre seg selv om hvor mange av deres elever som er klare for å be om hjelp, si at de ikke forstår eller be om at noe blir repetert. Dersom ingen elever spør om hjelp når de ikke forstår, vil det ikke være mulig for lærere å justere opplæringen (Hattie 2009). De engelske forskerne Black og Wiliam (1998) beskriver to ulike læringskulturer: kultur for belønning og kultur for måloppnåelse som illustrerer to ulike ytterpunkter. Kulturene kan være utgangspunkt for refleksjon og diskusjon for lærere, pedagoger og skoleledere. Kultur for belønning kjennetegnes ved en klasseromkultur som er preget av belønning som stjerner, smilefjes, karakterer og rangering. I slike klasser bruker gjerne elevene mye tid og energi på å lete etter riktige svar. De kan være engstelige for å stille spørsmål fordi de er redde for å mislykkes. Elever med dårlige resultater kan tro at de ikke er flinke nok, og at de ikke kan gjøre så mye med det. De kan trekke seg tilbake og unngå å lære og prøve fordi de erfarer at det leder til skuffelse. Det som ofte skjer er at elevene velger å bygge opp selvtilliten på andre måter. I en slik kultur vil de flinke 6 NR. 1 OKTOBER 2012

7 elevene gjøre det bra, mens antallet elever med dårlige resultater kan øke. Kultur for måloppnåelse kjennetegnes ved at lærer og elever har tro på at elevene kan oppnå målene (jf. Dweck 2007). Vurderingsinformasjonen brukes da til å hjelpe alle elever til å lære bedre. Ved hjelp av blant annet tydelige mål og egenvurdering vil både elever og lærer få bedre forståelse av hvilke utfordringer eleven har og hvilke nye mål som må settes for at elevene skal forbedre seg. Dette vil særlig hjelpe elever med spesielle utfordringer. Faglige relevante tilbakemeldinger som gis til elevene underveis vil gi elevene informasjon som de kan bruke til å justere egen læring. En slik kultur i klasserommet vil skape best grunnlag for en trygg vurderingskultur med læring som mål (Black og Wiliam 1998). Læreren som coach Innledningsvis skrev jeg at vurdering for læring handler om at lærer bruker vurderingsinformasjon med det formål å justere egen undervisning og involvere elevene i eget læringsarbeid. Formålet med dette er å hjelpe elevene til å lære. Å jobbe slik krever at læreren ser på seg selv som en coach. Coaching kan defineres på flere ulike måter men handler først og fremst om kommunikasjon og hjelpe de som blir coachet til å utvikle seg (jf. Sprick m.fl. 2006). Tilbakemeldinger og spørsmål som fremmer refleksjon er viktige for den som skal coache (jf. Landsberg 2007) og er samtidig sentrale elementer i vurdering for læring. Tilbakemeldinger elevene får må være faglig relevante og bidra til at elevene får en forståelse av hvordan de kan forbedre seg. Karakterer alene kan ikke gi eleven slik informasjon (Black og Wiliam 2006). Ifølge Hattie og Timperley (2007) kan tilbakemeldinger brukes til at eleven kan få svar på følgende: Hvor skal jeg? Dette kan læreren gi tilbakemelding på gjennom å vise til tydelige mål og kriterier. Hvor er jeg i min læringsprosess? Dette er tilbakemeldinger som viser hvor eleven står i forhold til punkt nr. 1. Hva er neste skritt i min læringsprosess? Dette er tilbakemeldinger som peker fremover, og som på engelsk kan kalles feedforward, og som på norsk kan kalles fremovermeldinger. Elevene kan få svar på dette av læreren eller ved hjelp av en medelev, seg selv ved hjelp av egenvurdering eller ved å løse en oppgave. Det er her lærerens rolle som coach kommer inn. Ved eksamen, vil ikke læreren lenger være elevenes coach, men opptre som en slags dommer. Læreren gir en vurdering på grunnlag av de prestasjonene som kommer til syne på et gitt tidspunkt. Resultatene kan ikke endres og fremstår som endelige. Det er i tiden frem mot eksamen at lærer har mulighet til å være en slags coach som hjelper eleven frem mot målet. Eleven som aktiv medspiller Vurdering for læring krever at elevene er aktive medspillere. Da jeg selv gikk på skolen var det veldig ofte at jeg ikke visste hvorfor jeg fikk den karakteren jeg fikk. Jeg kjente ikke til vurderingskriteriene på forhånd. Ved å få elevene med på å utvikle kriterier sammen i klassen og snakke sammen om hva som kjennetegner måloppnåelse, vil de få en større innsikt i hvordan de kan nå et mål. Det vil også være lettere for dem å se hvor de er i egen læringsprosess. Ved hjelp av egenvurdering eller samtaler med medelever om egen læring kan elevene bli mer bevisste hvordan de lærer. Dersom de blir mer bevisste vil de også lettere kommunisere når de står fast og trenger hjelp (jf. OECD 2005, Black og Wiliam 1998). Elevene kan kommunisere sin forståelse på flere måter. Et eksempel på hvordan dette kan gjøres, er at elevene har en rød, en gul og en grønn kopp foran seg på pulten. Den grønne koppen står øverst på elevenes pult med den gule og røde koppen under. Når læreren gjennomgår en oppgave, bruker elevene koppene slik at læreren kan se om de trenger hjelp eller ikke. Dersom elevene forstår det læreren gjennomgår i timen, har de den grønne koppen øverst. Er de usikre på om de forstår det som blir gjennomgått, setter de opp den gule koppen. Den røde koppen bruker de for å vise at de ikke forstår og trenger hjelp. Ved hjelp av denne metoden kan læreren få oversikt over hvor elevene er i sin læring. Dersom det er mange røde kopper, får læreren anledning til å forklare mer, slik at læreren kan få med flest mulig. De som fortsatt har rød kopp øverst, fortsetter å jobbe videre med en annen oppgave til læreren kommer bort for å hjelpe. En annen konsekvens ved å bruke slike kopper er at elevene med grønne kopper får mulighet til å hjelpe elevene med rød kopp. Dette kan bidra til å styrke elevenes samarbeid. Koppene er et eksempel på hvordan elevene kan vise hva de kan og ikke kan og hvordan læreren kan tilpasse undervisningen underveis. Noen lærere bruker også legoklosser eller fargede kort fremfor kopper. Elevene holder kortet opp når læreren for eksempel stiller et spørsmål til klassen. Bruken av slike metoder gir elevene en mulighet til å vise og reflektere over hvor de er i sin læringsprosess. Det er ikke metodene i seg selv som er viktige her, men å gi lærer og elev mulighet til å justere undervisningen underveis slik at elevene kan komme videre i sin læring når de trenger hjelp (jf. Wiliam 2007). Læreren kan justere ved å forklare litt til, eller læreren kan gå bort til den NR. 1 OKTOBER

8 det gjelder og gi direkte veiledning. Oppsummering I denne artikkelen har jeg gitt et innblikk i hva som kjennetegner vurdering for læring ved å ta utgangspunkt i internasjonal forskning. Det er viktig å være klar over at Utdanningssystemet i landene som forskningen er hentet fra er ulikt Utdanningssystemet i Norge og Danmark. Man skal derfor være forsiktig med å overføre erfaringene til den skandinaviske konteksten. Likevel er det flere funn som er relevante å ta lærdom av uavhengig av kontekst. I en tid der det utvikles stadig flere prøver for norske lærere og vurdering har fått et stort fokus, er det viktig å ta lærdom av hvilke konsekvenser prøver og vurdering har fått i land som for eksempel England og USA. Vi vet noe om hva som kan hemme læring og hva som kan fremme læring noe som er viktig å formidle til dagens lærere. Ved å arbeide med å oppnå en vurderingskultur med fokus på trygghet i klasserommet, har man kommet et langt skritt i riktig retning i arbeidet med vurdering for læring. Samtidig er det viktig å oppmuntre lærere til å opptre som en coach fremfor en dommer i daglige vurderingssituasjoner. Videre skal elevene gis mulighet til å være aktive deltagere i vurderingsarbeidet. Helt til slutt vil jeg understreke at vurdering for læring ikke handler om metodene eller teknikkene i seg selv. Vurdering for læring handler om en holdningsendring. Vurdering må ses som et hjelpemiddel for både for lærer og elev og ikke kun som et redskap for kontroll. Referanser Assessment Reform Group (ARG) (2002). Assessment FOR learning: 10 principles. Hentet fra: assessment-reform-group.org/ publications.html. Assessment Reform Group (ARG) (2006). The role of teachers in the assessment for learning. Hentet fra: org/publications.html. Assessment Reform Group (ARG) (2008). Changing Assessment practice. Process, Principles and standards. Hentet fra: assessment-reform-group.org/ publications.html. Black, P. og Wiliam, D. (1998). Inside the Black Box Raising standards through classroom assessment. School of Education, King s College. Black, P., Harrison, C. Lee, C., Marshall, B. og Wiliam, D. (2006). Assessment FOR learning. Putting it into practice. Open University Press. Black, P. og Wiliam, D. (2009). Developing the theory of formative assessment. Hentet fra fra: content/ u011w380/. Dweck, C.S. (2007). Mental vekst. Et positivt tankemønster den nye psykologien for å lykkes. Damm. Hattie, J. (2009). Visible Learning. A synthesis of over 800 meta analyses relating to achievement. Routledge. Hattie, J. og Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. i Review of Educational research nr. 1 mars 2007 s Haug, P. (2004). Resultat frå evalueringa av Reform 94. Norges forskningsråd. Haugstveit, T.B., Sjølie, G. og Øygarden, B. (2006). Vurdering som profesjonsfaglig kompetanse. Høgskolen i Hedmark. Hodgson, J., Rønning W, og Tomlinson, P (2012). Sammenhengen Mellom Undervisning og Læring. En studie av læreres praksis og deres tenkning under Kunnskapsløftet. Sluttrapport. Klette, K. (2003). Lærernes klasseromsarbeid; Interaksjonsog arbeidsformer i norske klasserom etter Reform 97. i Klette, K. (red.): Klasserommets praksisformer etter Reform 97. Pedagogisk forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. Landsberg, M. (2007). Coachingens Tao. Borgen. Manning, S. (2007). Coaching. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål. Aschehoug Dansk forlag. NIFU STEP (2009). TALIS 2008 Norske resultater Hentet fra: udir.no/rapporter/talis norske-resultater-2009/. Nusche, D., Earl, L., Maxwell, W og Shewbridge, C. (2011). OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education. Hentet fra: udir.no/upload/5/oecd_evaluering.pdf?epslanguage=no OECD (2005). Formative Assessment. Improving learning in secondary classrooms. OECD Publishing. Popham, W.J. (2008). Transformative assessment. Association for Supervision and Curriculum Development. Scriven, M. (1991). Evaluation Thesaurus. 4. utg. Sage Publications. Slemmen, T. (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. Stobart, G. (2008). Testing Times. The uses and abuses of assessment. Routledge. Stokke, K.H., Throndsen, I., Lie, S. og Dale, E.L. (2008). Evaluering av vurdering for læring. Underveisrapport fra følgeforskningen Evaluering av modeller for kjennetegn på måloppnåelse. Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling (ILS). Throndsen, H.I., Hopfenbeck, T.N., Lie, S. og Dale, E.L. 8 NR. 1 OKTOBER 2012

9 (2009). Skolerapport 2. Noen resultater fra intervju og spørreundersøkelse i evalueringen av prosjektet Bedre vurderingspraksis. Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling (ILS). Wiliam, D. (2007). Content then process. Teacher learning communities in the service of formative assessment. i Reeves, D. (red.) Ahead of the curve. The power of assessment to transform teaching and learning. Solution Tree. Vurdering for læring Af Lene Skovbo Heckmann, konsulent og forfatter Vurdering for læring hvordan? Forskning viser, at formativ vurdering, der har den fremadrettede læring i fokus, har større effekt på elevers læringsudbytte end den summative, bagudrettede vurdering. I denne artikel får du konkret inspiration til at arbejde med vurdering for læring både i forhold til lærerens vurdering af elever og i forhold til elevernes egenvurdering og kammeratvurdering. Med folkeskoleloven i 1993 blev det et eksplicit lovkrav, at der skal foregå en løbende evaluering af undervisningen som et fælles anliggende mellem lærer og elever. Evalueringen skal ifølge 13 i folkeskoleloven omhandle to forhold, nemlig undervisningen og elevens udbytte altså hvad læreren gør som det ene, og som det andet elevens indsats og udbytte. Men hvordan det gøres i praksis kan være en udfordring for mange lærere. Både OECD og Danmarks Evalueringsinstitut har flere gange påpeget, at der er behov for at styrke lærernes evalueringskultur. Flere lærere giver også udtryk for, at de sjældent når at evaluere, og at de ofte vælger at bruge tiden på undervisning i stedet for at stoppe op og evaluere. Hovedpointen er dog netop, at evaluering bør være en integreret del af undervisningen og ikke noget, der kun kommer til slut. Forskningen har vist, at når evaluering er noget, der sker undervejs, så kan det fremme elevers læringsudbytte. Så måske er tiden inde til endnu en gang at sætte evalueringsbegrebet på dagsordnen og koble det til praksis. I Danmark anvender vi begrebet evaluering, og det bruges i talrige sammenhænge både om det, der foregår eksternt, og om det, der foregår internt i skolen. Trude Slemmen skelner mellem evaluering, som er forbeholdt det organisatorisk-institutionelle felt, og vurdering, som hun reserverer til elevernes læring og til det, der foregår i klasserummet. Denne artikel har til formål at se på vigtigheden af at arbejde med vurdering som en integreret del af undervisningen og på, hvordan læreren helt konkret kan gøre i praksis. For at fremhæve, at det er det, der sker på klasseniveau, der er denne artikels omdrejningspunkt, er ordet vurdering valgt i denne sammenhæng. Summativ og formativ vurdering Arbejdet med vurdering er en vigtig faktor i forhold til elevers læringsudbytte. Forskningen har flere gange vist, at den formative vurdering kan øge elevers læring. Traditionelt set har man talt om, at vurdering enten kan være summativ eller formativ. Den summative vurdering foregår til slut, og den er bagudrettet her er formålet kontrol. Den formative vurdering foregår undervejs, og den er fremadrettet her er formålet udvikling. De to vurderingsformer kan dog ikke altid adskilles i praksis, og der er ikke umiddelbart noget vurderingsværktøj, som i sig selv er formativt eller summativt, det er selve brugen af informationen fra vurderingen, der afgør, hvilken hensigt den får. Når læreren anvender vurderingen fremadrettet sammen med eleverne til at afhjælpe fejl, forbedre undervisningen, skabe ideer til bedre måder at gøre tingene på for både læreren og for eleverne, så kan den siges at være formativ. Hvorfor arbejde med vurdering? Assessment Reform Group i England gennemførte i 1998 forskningsprojektet Inside the Black Box Raising Standards through Classroom Assessment, som har NR. 1 OKTOBER

10 haft stor international betydning. Black og Wiliam, som var ledere af projektet, fremhævede, at det er i klasserummet, at læring sker, og at det derfor er der, ændringerne må foretages, og de ønskede at undersøge, hvad der faktisk fremmer læringen. De konkluderede, at elevernes læringsudbytte kan forbedres ved at fokusere på den formative vurdering (Black og Wiliam 1998). Der er nu igen kommet fokus på vurdering som værktøj til at fremme elevernes læringsudbytte, hvilket blandt andet skyldes den new zealandske professor John Hattie, som har publiceret sin forskning i bøgerne Visible Learning og Visible Learning for Teachers, som til dato er den mest omfangsrige uddannelsesforskning med over 800 metaanalyser. For at øge læringsudbyttet for den enkelte elev, fremhæver Hattie, at det er afgørende, at der arbejdes med den formative vurdering, de gode tilbagemeldinger, tydelige mål og kriterier for målopnåelse og det at træne eleverne i at kunne vurdere sig selv og hinanden (Hattie 2009) Vurdering for læring Assessment for learning eller vurdering for læring (VFL), som det kaldes i Norge, er blevet en global bevægelse, som knytter sig til den formative vurdering, og som lover bedre læringsresultater. For eksempel arbejder flere skoler i Canada systematisk med VFL som et værktøj til at øge læringsudbyttet for den enkelte elev. Formålet med VFL er overordnet set at lære eleverne at reflektere over egen læreproces, at kunne vurdere og korrigere eget arbejde, indsats og læringsstrategi. Trude Slemmen fremhæver vigtigheden af, at VFL bliver en del af pædagogikken, ikke som envejskommunikation fra lærer til elev om et slutresultat, men som et aktivt procesredskab, hvor eleverne på baggrund af tydelige vurderingskriterier gennem egen- og kammeratvurdering formulerer deres zone for nærmeste udvikling og dermed deres egne læringsmål (Slemmen 2012). Overordnet set handler VFL om at give eleverne information om følgende: Hvor er jeg på vej hen? Hvordan kommer jeg derhen? Hvad er næste skridt? Tydelige og konkrete læringsmål Forskningen viser, at når læreren tydeliggør målene og viser dem, hvad de må gøre for at nå målene, så vil de lære mere (Hattie 2009). Målene for undervisningen er forankret i Fælles Mål herunder i trinmål for de enkelte fag. Trinmålene er komplekse og ikke altid formuleret sådan, at eleverne forstår, hvad det vil sige at nå målene. Trinmålene bør derfor konkretiseres, så de bliver tilpasset målgruppen, og dette kræver, at læreren omskriver målene til konkrete undervisningsmål. Undervisningsmål kan være mål for en periode, en uge eller for den enkelte time, og de kan skrives efter formlen: Jeg kan For eksempel: Jeg kan skrive trykbogstaver, jeg kan regne med brøker, jeg kan lave en god fremlæggelse. Målene kan kommunikeres ud til eleverne på forskellige måder. De kan skrives på tavlen, og de kan stå på ugeplanen. Læreren starter timen med at tydeliggøre, hvilke mål der er, og hvad eleverne skal lave. Det er vigtigt, at eleverne hele tiden bliver mindet om, hvad det er, de skal lære, og at læreren løbende taler med eleverne om målene og deres læring, så de lærer selv at se efter spor af læring (Hattie 2012). Vurderings-/succeskriterier Kriterier fortæller eleverne, hvad der lægges vægt på i vurderingen. WALT og WILF er engelske forkortelser af We are learning today (WALT) og What I am looking for (WILF), som er blevet introduceret i flere skoler i England og Skotland. Her sætter læreren Dagens mål eller mål for en periode op. Samtidig har eleverne i samarbejde med læreren sat individuelle mål op, som de skal arbejde med. Til udviklingen af individuelle mål kan der anvendes vurderings-/succeskriterier, som enten er lavet af læreren eller i samarbejde med eleverne. Klassen kan for eksempel sammen i klassen opstille succeskriterier for, hvad en god kammerat er, hvad en god fremlæggelse er, en god fysikrapport osv. Fælles mål i klassen Jeg kan lave en god fremlæggelse. Succeskriterier 1. Jeg har et nuanceret sprog og kan anvende de rigtige begreber. 2. Jeg kan fremlægge og anvende den rigtige form og de rigtige hjælpemidler. 3. Jeg har en tydelig plan. 4. Jeg taler højt og tydeligt. 5. Jeg har øjenkontakt og bruger bevidst mit kropssprog. 6. Jeg kan lytte aktivt til andres fremlæggelser. 7. Jeg kan give en saglig vurdering af andres fremlæggelser. Individuelle mål for : xxx Jeg har en tydelig plan. Jeg taler højt og tydeligt. Jeg har øjenkontakt og bruger bevidst mit kropssprog. Succeskriterier fortæller specifikt, hvad eleverne skal gøre, og hvad der vurderes, og de skal hjælpe både læreren og eleverne. For eleverne er de en rettesnor i arbejdet, så de selv kan se om et mål er nået, og om de er på rette vej. Udviklingen af kriterier bidrager til stilladsering af elevernes fremtidige læring og er en virkningsfuld måde at hjælpe eleverne til at forstå kvalitet på. For læreren er det en hjælp til at give de gode tilbagemeldinger, som både fortæller, hvad den enkelte elev kan, og hvad den enkelte elev skal arbejde videre med (Slemmen 2012). 10 NR. 1 OKTOBER 2012

11 Arbejdet med tydelige kriterier og individuelle mål vil også understøtte lærerens arbejde med undervisningsdifferentiering. Danmarks Evalueringsinstitut har på baggrund af deres rapporter om undervisningsdifferentiering i både 2003/2004 og igen i 2010/2011 opstillet fem kriterier for den differentierede undervisning, hvor det første handler om, at læreren skal forholde sig proaktivt til elevgruppens heterogenitet ved aktivt at tilpasse undervisningen til læringsrelevante forskelle mellem eleverne og proaktivt sikre, at den enkelte elev yderligere støttes ved hjælp af målstyring (EVA 2011). Egenvurdering Forskningen fremhæver vigtigheden af, at elever kan vurdere sig selv (Hattie 2009, Black og Wiliam 1998). Egenvurdering handler kort sagt om at kunne give sig selv konstruktive tilbagemeldinger både i forhold til egen adfærd og det faglige arbejde herunder indsats, læringsstrategier, arbejdsmetoder m.m. Når vi taler med eleverne om deres læring, har de mulighed for at engagere sig og forstå, hvordan de skal knytte an til det, de skal lære. Dette kan bidrage til, at de føler et ejerskab i forhold til deres egen læring, og de vil lære at træffe beslutninger, som støtter deres egen læring. Værktøjer, som kan fremme elevernes egenvurdering, og som mange lærere formentligt allerede kender til, er brugen af målskiver, målcirkler, portfolio og logbog. Egenvurdering er noget, der for mange elever kræver træning. Til det kan læreren for eksempel udarbejde vurderingsskemaer. Her listes succeskriterierne op, og eleverne kan undervejs i deres arbejde bruge dem som en slags tjekliste. Eleverne vurderer sig selv ved for eksempel at markere med smileyer, om det er noget, de kan, næsten kan eller ikke kan endnu. Herefter vurderer læreren eleven i forhold til de samme succeskriterier, og de kan så i fællesskab finde frem til, hvad der specifikt er næste skridt. Derudover findes der også en række små og hurtige vurderingsværktøjer, som kan træne eleverne i egenvurdering. Håndbarometeret er et værktøj, som kan bruges på forskellig vis i løbet af timen. Her bruger eleverne deres tommelfinger, som et barometer. For eksempel kan det anvendes i forhold til at vurdere egen arbejdsindsats. Op: Jeg har arbejdet meget godt i denne time. Vandret: Jeg har arbejdet OK i denne time. Ned: Jeg har ikke arbejdet så godt i denne time. Læreren kan også bruge det til at tjekke elevernes forståelse. Læreren kan efter at have givet en instruktion eller besked bruge håndbarometeret til at få en tilbagemelding fra eleverne. Der kan for eksempel spørges: Hvor godt har jeg forklaret beskeden? Op: Jeg har forstået beskeden. Vandret: Jeg tror, at jeg har forstået det og prøver selv. Ned: Jeg har ikke forstået det og har brug for hjælp. På denne måde trænes eleverne både i at tænke over egen læring, samtidigt med at læreren kan få et overblik over, hvor eleverne er, hvem der har behov for yderligere forklaring, hjælp m.m. Kammeratvurdering Udover at vurdere sig selv kan eleverne også trænes i at vurdere deres kammerater. Dette er ikke for at dømme nogen, men for at eleverne kan lære, hvordan de kan bidrage til at hjælpe hinanden, udveksle ideer, læringsstrategier, arbejdsmetoder m.m. Ved at tage udgangspunkt i kriterier, som er opsat på forhånd, kan eleverne diskutere, om målene er nået, hvordan de kan se, om de er på rette vej, og hvad der evt. kan gøres fremadrettet. Det er vigtig, at tilbagemeldingerne er støttende og konstruktive, og at elevernes arbejde ikke måles op mod hinanden. Her kan der også anvendes forskellige vurderingsskemaer, hvor eleverne først vurderer sig selv, og derefter får de en kammeratvurdering for eksempel igen med smileyer. Derudover kan man bruge To stjerner og et ønske, hvilket er en enkel metode, som kan bruges både mundtligt og skriftligt og til både egenvurdering og til kammeratvurdering. Eleverne vurderer kammeraten i forhold til på forhånd opsatte kriterier og skriver to ting ned, som er rigtig godt (stjerner), og en ting, som han/ hun mener, at kammeraten kunne have gjort bedre eller må øve mere på (ønske). Gode tilbagemeldinger Det viser sig, at tilbagemeldinger, som er støttende, specifikke, fremadrettede, og som præsenteres for eleven, mens eleven arbejder aktivt, har stor virkning på elevens læring. (Hattie 2012). De gode tilbagemeldinger peger på, hvad eleven har gjort rigtigt, fremhæver gode arbejdsmåder/-metoder, samt hvordan disse kan gentages eller anvendes andre steder. Det er vigtigt, at tilbagemeldingerne er fremadrettede, og at eleverne øves i at bruge tilbagemeldingerne samt udvikler deres evne til at vurdere sig selv. Gode tilbagemeldinger retter fokus på det, eleverne faktisk kan. Den faglige indsats og den sociale adfærd, som lærerne vælger at give opmærksomhed, har en tendens til at gentage sig, hvorfor det netop er afgørende, at man retter fokus på den positive adfærd i stedet for den negative adfærd. Der er for eksempel stor forskel på, hvordan man kan angive resultatet af en prøve på 50 opgaver: Flot du har kun 15 fejl ud af 50 opgaver. Her rettes fokus på det, eleven ikke kan, hvor tilbagemeldingen Flot du har 35 rigtige NR. 1 OKTOBER

12 ud af 50 opgaver netop fokuserer på det, eleven faktisk kan. Derudover må tilbagemeldingen være fagligt relevant og knyttet til målene og kriterierne. Hvis vi ser på ovenstående eksempel, hvor der var fokus på at lave en god fremlæggelse, så kan læreren her i sin tilbagemelding starte med at fokusere på det, eleven mestrer. Jeg kunne se og høre, at du er god til at tale højt og tydeligt, og at du er god til at kigge op og have øjenkontakt. Herefter må lærerens tilbagemelding pege fremad og præciserer, hvad der er næste skridt, for eksempel: Næste gang skal du arbejde med at få lavet en god plan for din fremlæggelse og holde dig til den, du kan for eksempel lave nogle små huskekort. Tilbagemeldinger, som peger fremad, vil have størst effekt for elevers læring, hvis de gives hyppigt i den daglige undervisning. Udsagn som flot eller fint kan være motiverende og opmuntrende for eleven, men de vil i sig selv ikke give eleverne information om, hvad det er, der er flot og fint, og heller ikke om, hvad der fremadrettet kan støtte op om elevens læring. En karakter alene vil heller ikke give eleverne tilbagemelding på, hvad de bør arbejde videre med. Litteratur Black, P. og Wiliam, D. (1998). Inside the Black Box Raising standards through classroom assessment. School of Education, King s college. Dysthe, Olga (2009). Evaluering i klassen til støtte for læring, i KvaN, nr. 85. Gustafson, Trine (2011). Undervejsvurdering og kjennetegn på måloppnåelse. Pedlex. Hattie, John (2009). Visible Learning. Taylor og Francis Ltd. Hattie John (2012). Visible Learning for Teachers. Taylor og Francis Ltd. (Udkommer på dansk på Dafolo primo 2013) Heckmann, L. og Villumsen, K. (2008). Klasse- og læringsledelse En kopi- og arbejdsmappe. Dafolo. Høihelder, Eli (2011). Elevvurdering. Pedlex. Jönsson, Anders (2011). Vurdering og læring. Akademisk forlag. Meyer, Hilbert (2008). Hvad er god undervisning. Gyldendal. Slemmen, Trude (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. Udgiver: Dafolo Forlag Redaktion: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf.: Fax: Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Fleksibel læring en del af Citater og uddrag fra nyhedsbrevet er tilladt, når artiklens forfatter og Fleksibel læring angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktionen og artiklens forfatter. Artikler i Fleksibel læring udtrykker forfatternes holdning og er således ikke nødvendigvis redaktionens synspunkt. 12 NR. 1 OKTOBER 2012

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Kompetanseutvikling av voksenlæreren * Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning Lene Heckmann Goddag og velkommen Lene Heckmann Lærer, forfatter og selvstændig udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver kompetencehuset

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Indhold Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indhold Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indhold Ideer til arbejdet med Vurdering for læring... 2 Præsentation... 2 Læringsmål og kriterier... 2 Links til området: læringsmål og kriterier for målopfyldelse + tomme dokumenter... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere