DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 1

Transkript

1 DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 1

2 De danske feriehuse skaber vækst i hele landet AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT. OG CHEF FOR TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI SUSANNE NORDENBÆK, CAND. SCIENT. POL. Turismen skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark Vi rejser mere og mere, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Derfor er turismen blevet et globalt væksterhverv med udsigter til en vækst på omkring 3,3 pct. årligt frem imod De stigende vækstrater betyder utrolig meget også for et land som Danmark, der med sine smukke kyster og natur, fred og ro, interessante og dynamiske storbyer, gode infrastruktur og meget andet er en stærk destination. Turismen i Danmark er et erhverv, der rummer et betydeligt vækstpotentiale for hele Danmark, og som er med til at skabe arbejdspladser i alle egne af landet og til mennesker med forskellige uddannelsesbaggrunde. Samtidig er turismen et udstillingsvindue for Danmark ud til resten af verden, hvor vi kan præsentere vores styrkepositioner inden for mad, design, teknologi og meget andet og dermed skabe fremtidens eksportsucceser. Turisme i Danmark kan være med til at fremme eksport. Turisterne brugte i 2014 for mere end 94,7 mia. kr., heraf forbruger turister i feriehuse 19,7 mia. kr. 2. Kyst- og naturturismes andel var på 45,2 mia. kr., hvoraf størstedelen bruges på turistdestinationer vest for Storebælt. 3 Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune var turismeomsætningen på 2,5 mia. kr., og dermed bidrager erhvervet markant til udvikling, beskæftigelse og vækst i lokalområdet. Samlet set er turismen med til at skabe mere end arbejdspladser i hele landet, heraf mere end Jylland og på Fyn. 4 Turismen spiller en vigtig rolle i hele landet, men fylder især meget i nogle dele af landet, der på andre områder har udfordringer med tiltrækning af nye arbejdspladser og vækstmotorer. I Bornholm og Varde kommuner er turismeomsætningen også ganske betydelig med et forbrug på mere end 1,7 mia. kr. på Bornholm og lige over 2 mia. kr. i Varde Kommune. Det gør Varde til den kommune med det samlet set 5. højeste turismeforbrug i landet, lige efter Ringkøbing-Skjern på en 4. plads. 5 Turismen er en vigtig indtægtskilde for en lang række kommuner. 1 UNWTO: Tourism Highlights (2016), s. 3 2 VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning I Danmark 2014 (2016) 3 VisitDenmark: Turismen i Danmark skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark (2016), forbrugstallene er udregnet ud fra et totalt turismeforbrug på 91,9 mia. kr. der stammer fra Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 (2015) 4 VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning I Danmark 2014 (2016) 5 VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning I Danmark 2014 (2016) DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 2

3 Det Nationale Turismeforum nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer i sin statusanalyse, at der forventes en gennemsnitlig vækst i antallet af overnatninger på 2,6 pct. årligt i perioden Det svarer til en samlet vækst på 15,3 mio. overnatninger. 6 Endvidere har regeringen med sin nye nationale strategi for dansk turisme fastlagt et vækstmål på 17 mio. ekstra overnatninger i Begge scenarier udfordres imidlertid af, at væksten i overnatningskapaciteten samlet set fra 2008 til 2014 har været på gennemsnitligt 1,3 pct. om året. 8 Hvis man vil udnytte den potentielle vækst i antallet af overnatninger i de kommende år, kræver det altså, at kapaciteten bliver udvidet i et hurtigere tempo end hidtil, og at man skaber nye overnatningsmuligheder. Hvis dansk turisme får de rette rammer til at udnytte sit potentiale, vil det komme væksten og beskæftigelsen til gavn i alle egne af landet. Når danskerne lejer deres feriehuse ud til turister i kortere eller længere perioder, har det en enorm betydning for dansk turisme. 53 pct. af udenlandske turisters overnatninger i Danmark sker nemlig i feriehuse, jf. figur 1, og feriehuse er den mest valgte overnatningsform, foran både hoteller og campingpladser, når vi se på både danske og udenlandske turister. Det illustrerer med al tydelighed feriehusenes betydning for turismen i Danmark. Men egentligt er potentialet langt større. Ud af en bestand på godt privatejede feriehuse i Danmark var der omtrent , der var blevet lejet ud i en kortere eller længere periode i Det svarer til kun 18,6 pct. af husene. Det er velkendt, at der er mangel på feriehuse til udlejning i højsæsonen. Hvis det gøres mere attraktivt for ejerne at leje deres huse ud, kan det give et betydeligt løft til turismeindtægterne i feriehusområderne. Feriehuset er den mest benyttede overnatningsform 6 Det nationale turismeforum: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne (2016) 7 Danmark i Vækst: Den Nationale Strategi for Dansk Turisme (2016) 8 Det nationale turismeforum: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne (2016) 9 Danmarks statistik. Ifølge opgørelser indberettet til SKAT er der der udlejes, hvor feriehuse i regi af feriecentre indgår. Svar til spg. 4 til B 176 Skatteudvalget DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 3

4 Figur 1 Udenlandske overnatninger efter overnatningsform, pct. af samlede antal udenlandske overnatninger i % Hoteller 53% 5% Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse 11% 3% 2% Kilde: Danmarks statistik: TURIST og Dansk Erhverv beregninger. Markedet for udlejning af feriehuse I dette afsnit beskriver vi feriehusejernes udnyttelse af deres huse. Vi tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Sommerhusundersøgelse 2014, der beskriver brugen af privatejede feriehuse i Antallet af feriehuse er derfor lidt mindre end opgørelsen over det samlede antal feriehuse i Danmark. Der er et uudnyttet potentiale for udlejning af feriehuse. Et feriehus bliver ofte lejet ud på ugebasis, så når vi ser på markedet for feriehusudlejning, er det relevant at se på markedet i form af hus-uger, hvor en hus-uge svarer til ét feriehus i én uge På den måde kan vi også bedre skabe os et billede over kapaciteten i markedet. Ganger vi den samlede bestand på feriehuse med 52 uger har vi derfor samlet set godt 9,3 mio. hus-uger i Danmark. Og når vi ser på, hvordan de 9,3 mio. husuger bliver benyttet, er det endnu mere tydeligt, at der er potentiale for at øge kapaciteten på feriehusmarkedet. Størstedelen af tiden står feriehusene nemlig tomme. 72 pct. af ugerne står husene tomme, mens 20 pct. benyttes af ejeren selv, jf. figur 2. Kun i 5 pct. af ugerne er husene lejet ud. Selvom der er restriktioner for, hvor meget man må benytte og udleje sit feriehus, ligger der derfor et enormt potentiale i at aktivere feriehusene, så den stigende efterspørgsel kan efterkommes. DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 4

5 Figur 2 Feriehusenes anvendelse i hus-uger pct. 5% 20% Udlejningsuger 72% 2% Uger med eget brug (ingen betaling) Uger til famile og venner (ingen betaling) Ikke-anvendte uger Kilde: Danmarks statistik: Sommerhusundersøgelse 2014 og egne beregninger. Der er stor forskel på tværs af landet på, hvor meget feriehusene bruges af ejeren selv eller lejes ud. I Nordsjælland bliver over 90 pct. af de udnyttede uger brugt af ejeren selv, jf. figur 3. Omvendt går mere end halvdelen af de udnyttede uger på Bornholm til udlejning. Husene i Sydjylland og Vestjylland, samt i lidt mindre grad Nordjylland, bliver også forholdsvist ofte lejet ud. Hvor meget et feriehus lejes ud, afhænger både af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter feriehuse på den jyske vestkyst og på Bornholm er stor især i sommermånederne og det smitter også af på, hvor stor en andel af de udnyttede uger der går til udlejning. Men det afhænger også af, i hvor høj grad ejerne ønsker at leje huset ud. Den lille andel af udnyttede uger, der går til udlejning i Nordsjælland, indikerer, at der givetvis er flere ejere i Nordsjælland, der under den nuværende lovgivning ikke ønsker at udleje deres sommerhus. Der er således tydeligt plads til at øge kapaciteten på feriehusmarkedet, hvis det gøres mere økonomisk interessant for ejerne at leje deres huse ud. Stor geografisk forskel på anvendelsen af feriehusene DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 5

6 Figur 3 Brugen af feriehuse opdelt på geografi Udlejningsuger % 80% 60% 40% 20% 0% Udlejningsuger Uger med eget brug Uger til famile og venner (ingen betaling) Kilde: Danmarks statistik: Sommerhusundersøgelse 2014 og egne beregninger. Når feriehusene lejes ud, sker det i langt overvejende grad gennem et dansk udlejningsbureau. 84 pct. af udlejningen sker gennem et bureau, mens 12,5 pct. sker ved, at lejeren selv står for udlejningen, jf. figur 4. De danske udlejningsbureauer er derfor en helt central medspiller for feriehusejerne, der udlejer deres hus. Figur 4 Udlejningsmetode pct. 0,5% 12,5% 3,2% Selvudlejning Turistforening Dansk Bureau Udenlandsk bureau 83,8% Kilde: Danmarks statistik: Sommerhusundersøgelse 2014 og egne beregninger. DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 6

7 Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 Uge 53 DE DANSKE FERIEHUSE SKABER VÆKST I HELE LANDET OKTOBER 2016 Hvem er lejerne, og hvad er vigtigt for dem Når det kommer til lejerne af de danske feriehuse, er tyskerne den altdominerende nationalitet med 68 pct. af udlejningsugerne, jf. figur 5. Danskerne kommer ind på en andenplads med 22 pct., og tilsammen udgjorde udlejning til danskere og tyskere 90 pct. af det samlede antal udlejede hus-uger i Udlejning til tyskere udgør en betydelig del af den samlede feriehus udlejning Figur 5 Feriehus lejernes nationalitet pct. 3% 22% 2% 1% 4% Danmark Nederlandene Sverige Norge Tyskland Uoplyst land 68% Kilde: Danmarks statistik: FERIEH1 og Dansk Erhverv beregninger. Ikke overraskende er kapacitetspresset størst i sommermånederne juli og august. Mens højsæsonen for danske lejere i 2015 lå meget koncentreret i juli måned, lå den tyske højsæson hovedsageligt i august. Her stod tyskerne for knap udlejede hus-uger, hvilket svarer til 81 pct. af de samlede udlejede hus-uger i august. Når den danske og tyske højsæson er fordelt over to måneder, betyder det, at der er to måneder med mere eller mindre fuld kapacitetsudnyttelse med omkring huse udlejet hver uge i de to måneder. Sommeren byder på 2 måneder med fuld kapacitetsudnyttelse Figur 6 Feriehuslejernes nationalitet, Danske udlejede uger Svenske udlejede uger Norske udlejede uger Nederlandske udlejede uger Uoplyst land udlejede uger Tyske udlejede uger Kilde: Danmarks statistik: FERIEH4. DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 7

8 Vi zoomer nu lidt ind på de danske lejere, og hvilke forhold der er vigtige for dem. I en rundspørge fortaget af Norstat for Dansk Erhverv er danskere blevet bedt om at tage stilling til, hvilke forhold der er vigtige for dem, i tilfælde af at de skulle leje et feriehus. Rundspørgen viser, at prisen har stor betydning for lejeren. Hele 82 pct. af respondenterne svarede, at prisen var vigtig eller meget vigtig, jf. figur 7. Internetforbindelse og attraktioner spiller ligeledes en betydende rolle for lejerne, ligesom faciliteter i feriehuset også er relevant. Prisen på feriehuset er essentielt for de danske lejere Det er altså vigtigt for langt hovedparten af de potentielle feriehuslejere, at prisen ikke er for høj. Heri ligger der en skjult fare for den fremtidige turisme i feriehusområderne. Den høje efterspørgsel ift. kapaciteten i højsæsonen kan medføre, at husejerne ønsker at sætte priserne op. Og når prisen er så vigtig for potentielle lejere, kan det i sidste ende få dem til at søge andre feriedestinationer, hvis priserne stiger for meget, og dermed få antallet af turister til at falde frem for at stige. Ved at gøre det mere attraktivt at leje sit feriehus ud, kan kapaciteten øges og dermed dæmpe et evt. prispres. Kapacitetsudvidelse kan dæmpe prispres Figur 7 Du bedes overveje, hvor vigtige følgende forhold ville være for dig, hvis du skulle leje et feriehus Prisen 37% 45% Attraktioner 15% 43% Internetforbindelse 20% 33% Meget vigtigt faciliteter 10% 32% Vigtigt By liv/indkøbsmuligheder Aktiviteter for børn 7% 9% 27% 18% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv marts 2016, n=3025. De adspurgte er alle bosiddende i Danmark. Kapacitet, kapacitetsudnyttelse og efterspørgselsprognose Antallet af udlejede feriehus-uger (både privat og kommercielt ejede) er vokset fra 2012 til 2015 med 12,9 pct. til , jf. figur 8. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 4,1 pct. I samme periode er kapaciteten målt på huse ifølge Danmarks Statistik vokset med 4,2 pct. hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,4 pct. I 2015 var udlejningskapaciteten på feriehuse. Det svarer til et udlejningspotentiale på i omegnen af hus-uger. Udlejningspotentialet bygger på antagelsen om, at de feriehuse, som udlejes i løbet af et år, maksimalt kan udlejes i 30 uger. Antallet af udlejede feriehus-uger stiger Figur 8 DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 8

9 Antal udlejede hus-uger i Danmark, Kilde: Danmarks statistik: FERIEH3. I løbet af et år bliver de privatejede feriehuse, som udlejes, kun udlejet omkring 15,5 uger i gennemsnit. Det kan skyldes forskellige faktorer som, hvor meget ejeren selv ønsker at bruge huset, efterspørgslen uden for højsæsonen, husets geografisk placering og om huset er i god nok stand til at tiltrække lejere. I det omfang det er et udtryk for, at ejerne selv ønsker råderet over huset, viser det, at der er et uudnyttet potentiale for at udvide udlejningskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. I rapporten Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne fra Det Nationale Turismeforum vurderes det, at efterspørgslen efter overnatning i områder uden for de store byer i Danmark vil stige med 2,2 pct. årligt frem til Det dækker overnatninger i feriehuse, hoteller, campingpladser mv. Hvis vi antager, at samme procentvise efterspørgselsstigning gælder feriehusovernatninger, betyder det, at feriehuskapaciteten skal kunne rumme godt overnatninger i 2025 målt i hus-uger. Vi har i figur 9 illustreret den øgede efterspørgsel hen over årets uger. Kapacitetspresset er naturligvis størst i sommermånederne juli og august. I 2015 blev der udlejet godt hus-uger i de to måneder tilsammen. Stiger efterspørgslen som forudsagt af Det Nationale Turismeforum, betyder det en stigning i de to sommermåneder på godt hus-uger eller huse i gennemsnit pr. uge. Når der med den nuværende kapacitet meldes om kapacitetsmangel i højsæsonen, viser figuren altså tydeligt, at der er behov for at udvide kapaciteten, hvis den øgede efterspørgsel skal imødekommes. Antal overnatninger forventes at vokse over de næste 10 år Der er behov for kapacitetsudvidelse på feriehusmarkedet for at imødekomme voksende efterspørgsel DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 9

10 Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 Uge 53 DE DANSKE FERIEHUSE SKABER VÆKST I HELE LANDET OKTOBER 2016 Figur 9 Antal udlejede hus-uger i Danmark, * Kilde: Danmarks statistik: FERIEH4, Det Nationale Turismeråd og Dansk Erhverv beregninger. Hvordan imødekommes den voksende efterspørgsel? Hvis vi ikke skal gå glip af de stigende turismeindtægter, som kommer med den stigende overnatningsefterspørgsel, er det nødvendigt at øge kapaciteten, så efterspørgslen kan imødekommes. En øget kapacitet kan enten komme ved, at ejere, der i forvejen udlejer deres huse, lejer ud i flere uger, eller ved at ejere, der ikke på nuværende tidspunkt udlejer deres huse, begynder at udleje i større eller mindre omfang. Og her spiller det en vigtig rolle, hvor stor økonomisk gevinst feriehusejeren får ud af at udleje sit feriehus. Det økonomiske incitament er en vigtig faktor i beslutningen om at udleje Derfor bør der fra politisk hold blive set på, hvordan udlejningsindtægterne beskattes. Udlejer man sit feriehus gennem et bureau (som 84 pct. af dem, der udlejer, gør), er de første kr. lejeindtægt skattefrit. Derefter beskattes 60 pct. af lejeindtægten over de kr. For at øge incitamentet for feriehusejere til at udleje deres feriehus, og dermed imødekomme den stigende efterspørgsel, foreslår Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening, at bundraget hæves fra de kr. til kr. En ændring af bundfradraget øger den økonomiske gevinst ved udlejning I rundspørgen fra Norstat foretaget for Dansk Erhverv, har 263 feriehusejere svaret på spørgsmålet, om et højere bundfradrag ved udlejning ville få dem til at udleje mere eller at begynde at udleje, jf. tabel pct. af de ejere, der allerede udlejer, svarede, at et højere bundfradrag ville øge deres udlejning. Og 7 pct. af de ejere, der pt. ikke udlejer deres feriehus, svarede, at de ville begynde at leje ud, hvis bundfradraget blev hævet. DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 10

11 Tabel 1 Forestil dig, at fradraget for at udleje feriehus blev sat op. Ville det få dig/jer til at udleje mere/begynde at udleje, eller ville det ikke have betydning? Andel som svarer bekræftende, at de ville begynde at udleje mere. Andel Personer som udlejer deres feriehus 31 % Personer som ikke udlejer deres feriehus 7 % Alle som ejer feriehus 15 % Kilde: Norstat for Dansk Erhverv marts 2016, n=263. Kun husstande som ejer feriehus i Danmark Der er en betydelig statistisk usikkerhed ved sådan en spørgeundersøgelse, når antallet af respondenter, der ejer et feriehus, kun er 263 personer. Ikke desto mindre er det interessant at se på, hvor meget kapaciteten øges, hvis besvarelserne bare er nogenlunde repræsentative. Ser vi først på de eksisterende udlejere, ved vi, at der i 2014 var godt privatejede feriehuse, der blev lejet ud i større eller mindre omfang, jf. afsnittet ovenfor. Samlet set blev disse huse udlejet i godt uger i Hvis 31 pct. af disse huse blev lejet ud bare en enkelt uge mere som følge af et højere bundfradrag, ville det betyde en stigning i antallet af udlejede hus-uger på godt hus-uger. Det er dog ikke givet, at de eksisterende husejere vil være i stand til at dække den øgede efterspørgsel i højsæsonen, da en stor del af disse husejere sandsynligvis i forvejen har udlejet deres feriehus i netop disse uger, ligesom nogle af ejerne vælger at holde sommerferie i eget feriehus. Derfor er det også nødvendigt at trække yderligere kapacitet ind på markedet fra husejere, der ikke pt. udlejer deres feriehus. Men også her er der et stort potentiale ved at hæve bundfradraget. Der var omtrent privatejede sommerhuse, der ikke blev lejet ud. Hvis 7 pct. af de husejere ville leje deres hus ud i bare en enkelt uge, ville det betyde ekstra hus-uger på markedet. Så også her vil det give et væsentligt bidrag til kapaciteten og være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Og potentialet er sandsynligvis endnu større, da beslutningen om at udleje sit feriehus nok ikke ligger mellem nul og én uge, men nok nærmere nul og 3-4 uger eller mere. Det vil i så fald give en øget kapacitet på hus-uger. Ændringen af bundfradraget kan få flere ikke-udlejere til at udleje Potentialet for at få flere ikke-udlejere til at begynde at leje ud, hvis den økonomiske gevinst var større, understøttes også af et andet spørgsmål i samme rundspørge. 19 pct. af ejerne, der ikke udlejer deres feriehus, svarer, at den økonomiske gevinst er for lille, jf. tabel 2. Et andet svar tyder også på et uudnyttet potentiale. Nemlig svaret, at deres hus ikke egner sig til udlejning. En af årsagerne her kunne være, at huset var i for dårlig stand til at blive lejet ud. Hvis den økonomiske gevinst ved udlejning blev større ved at hæve bundfradraget, ville det også i højere grad kunne betale sig at renovere huset, så det blev udlejningsegnet. Så også her viser der sig et kapacitetspotentiale ved større bundfradrag. DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 11

12 Figur 10 Hvad er årsagerne til, at du/i ikke udlejer jeres feriehus i dag? Den økonomiske gevinst er for lille/uinteressant for mig 19% Jeg bruger huset for meget selv 51% Huset er uegnet til udlejning 15% Jeg vil ikke have fremmede ind i mit hus 41% Jeg vil ikke have at huset bliver slidt 11% Det er for besværligt 22% Jeg vil kunne komme i huset, når jeg vil 64% Jeg kender ikke til mulighederne 2% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv marts 2016, n=175. Kun husstande som ikke udlejede deres feriehus i 2015 Anm.: Hver person kan angive flere grunde Dansk Erhvervs og Feriehusudlejernes Brancheforenings forslag om at hæve bundfradraget fra kr. til kr. har altså et betydeligt potentiale. Det vil for mange feriehusejeres vedkommende betyde, at de fx vil kunne udleje deres feriehus 1-2 uger mere i højsæsonen, hvor manglen på kapacitet er størst, og få en direkte skattefri gevinst heraf. Regeringens nyligt offentliggjorte 2025-plan - "Helhedsplan for et stærkere Danmark" indeholder et forslag om at hæve bundfradraget med kr. til kr. Såfremt dette forslag vedtages, vil det medvirke til at øge incitamentet for feriehusejerne til at udleje deres feriehus. Dermed imødekommes behovet for større kapacitet, og samtidig vil det skabe større omsætning. Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening imødeser dette forslags vedtagelse, men mener stadig, at der er behov for at øge bundraget til kr. Økonomiske effekter Der vil være betydelige økonomiske gevinster af at øge kapaciteten ved et hævet bundfradrag. Feriehusudlejernes Brancheforening estimerer, at en udvidelse af kapaciteten med flere huse til udlejning vil skabe over flere overnatninger i Danmark ud fra en forudsætning om, at de kan udlejes i samme grad som de eksisterende feriehuse og en forøgelse af omsætningen på 1/4 mia. kr. baseret på et samlet bidrag fra den eksisterende udlejning på 12 mia. kr. årligt. En omsætning som særligt kommer landdistrikterne til gode. Feriehusudlejning skaber i alt en omsætning på over 12 mia. kr. (i 2014) om året ifølge VisitDenmark 10, hvilket svarer til ca kr. pr. hus i gennemsnit ved udlejning af feriehuse i Danmark. 10 Det nationale turismeforum: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne (2016) DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 12

13 Omvendt koster en forhøjelse af bundfradraget sandsynligvis ikke staten meget i tabt skatteprovenu. Bundfradraget blev sidst hævet væsentligt i 2011 fra kr. til kr. Ved den forhøjelse var vurderingen, at det ville koste 50 mio. kr. i tabte skatteindtægter. Ifølge Skatteministeriet 11 blev disse tabte indtægter opvejet af de positive afledte effekter i form af øgede moms- og skatteindtægter. En forhøjelse af bundfradraget fra kr. til kr. forventes ifølge Skatteministeriets beregninger at koste 35 mio. kr. efter tilbageløb. Skatteministeriet medgiver selv, at der ikke findes et datagrundlag til beregning af de adfærdsmæssige effekter af et forhøjet bundfradrag, dvs. der er mulighed for, at udgifterne mindskes, hvis det fører til mere aktivitet i feriehusområderne samt flere indberetninger og mindre sort udlejning i lighed med, hvad der skete ved sidste bundfradragsforhøjelse. Alt i alt er der altså betydelige økonomiske argumenter for at øge bundfradraget fra de nuværende kr. til kr DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 13

14 OM DENNE PUBLIKATION Publikationen er udarbejdet af Dansk Erhverv i samarbejde med Feriehusudlejernes Brancheforening. Redaktionen er afsluttet den Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs publikationer med tydelig henvisning til Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chef for turisme og oplevelsesøkonomi Susanne Nordenbæk på sno@danskerhverv.dk eller tlf eller Direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening Carlos Villaro Lassen på info@fbnet.dk eller tlf NOTER DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 14

15 DANSK ERHVERV OG FERIEHUS UDLEJERNES BRANCHEFORENING 15