PARADIGME FOR: 2. planperiode 8. udgave. Natura 2000-handleplan [indsæt navn på Natura 2000-område] Natura 2000-område nr. [indsæt nr.

Transkript

1 Kommentar [DMKM]: Tekst med kursiv/gul er hjælpetekst der skal slettes/tilpasses - Indsæt evt. billeder for at gøre planen mere læsevenlig 2. planperiode 8. udgave PARADIGME FOR: Natura 2000-handleplan [indsæt navn på Natura 2000-område] Natura 2000-område nr. [indsæt nr.] Habitatområde H[indsæt nr] Fuglebeskyttelsesområde F[indsæt nr]

2 [Kolofon ikke lovpligtigt] Titel: Indsæt titel Udgiver: Indsæt navn(e) på kommune(r) År: Indsæt udgivelsesår Forsidefoto: Indsæt navn på motiv og fotograf Kort: Indsæt copyrighthaver Må citeres med kildeangivelse. Indsæt evt. kommunelogo.

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund...5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan...6 Behov for indsatser...8 Indsatser fordelt på aktør...9 Prioritering af den forventede indsats...10 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse...11 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner...12 Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...13 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...14 Bilag 4: Kortbilag...15

4 Resumé Forslag til resumé for fuglebeskyttelsesområde: Handleplanen for [indsæt navn på fuglebeskyttelsesområde] beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Målet er at bevare og fremme bestandene af de fuglearter, området er udpeget for at beskytte. Det drejer sig om arterne engsnarre, klyde, blåhals og hedehøg. Der skal især arbejdes med at sikre egnede levesteder for disse arter gennem optimale vandstandsforhold og en hensigtsmæssig drift. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. Forslag til resumé for habitatområde: Handleplanen for [indsæt navn for habitatområde] beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Kommentar [DMKM]: Afsnittet skrives til politikere og borgere med det formål at formidle indholdet af handleplanerne på en letforståelig måde. Inspiration til teksten kan evt. hentes fra Natura 2000-planerne, afsnit 2 (den indledende del af afsnittet). Afsnittet er ikke lovpligtigt. Kommentar [DMKM]: Beskriv målet for de aktuelle arter samt hvad indsatsen drejer sig om. Kommentar [DMKM]: Beskriv målet for de aktuelle naturtyper og arter samt hvad indsatsen drejer sig om. Målet er at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Der vil i særlig grad skulle ske en indsats for naturtyperne rigkær, surt overdrev, visse-indlandsklit, revling-indlandsklit, våd hede og tør hede samt for arten snæbel. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sammenbinding af spredte naturtypeforekomster, pleje af hederne samt bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter. Stat og kommuner skal endvidere være særlige opmærksomme på at stoppe tilbagegangen for snæbel. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. Indsæt evt. oversigtskort.

5 Baggrund Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af [indsæt aktører] på grundlag af Natura 2000-plan for [indsæt områdets nr. og navn]. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Naturstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. [Indsæt offentlige lodsejere] ønsker selv at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer, og resuméer af disse planer kan ses i bilag 1. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens tabel 6. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. Kommentar [DMKM]: Afsnittet er ikke lovpligtigt. Kommentar [DMKM]: Bemærk, at der er krav om SMV, hvis handleplanen tilføjer noget nyt til den statslige plan, og handleplanen dermed får selvstændig betydning for tilladelser/godkendelser til projekter efter anden lovgivning. Hvis der ikke skal foretages en SMV af den kommunale handleplan, skal kommunen som handleplanmyndighed træffe afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en SMV for handleplanen. Det fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 4, stk. 4. Afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en SMV kan påklages efter de regler, der er fastsat om klageadgang i den lov, planen udarbejdes efter. Det fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 16, stk. 1. Det betyder, at en afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en SMV af den kommunale handleplan kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter miljømålslovens bestemmelser om klage over kommunale handleplaner. Efter miljømålslovens 53, nr. 4 kan handleplanerne påklages for så vidt angår indhold og tilvejebringelse. En oversigt over fordelingen af indsatsten mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering.

6 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. Tabel 1. Følgende projekter er finansieret via kommunernes egne midler eller DUT-midler: Xx Kommune Yy Kommune Indsats Kommunalt ejet Privatejet Etablering af overdrev Xx ha realiseret Xx ha planlagt Xx ha påbegyndt Etablering af vandhuller Xx stk. realiseret Xx stk. realiseret Xx stk. planlagt Indsats mod forstyrrelse Undersøgelse gennemført for xx ha, indsats ikke vurderet nødvendig Sikring af redetræer Xx stk. Xx stk. Sikring af hedehøgs ynglesteder Realiseret gennem deltagelse i Projekt Hedehøg med kr./år. Etablering af rigkær Xx ha realiseret Xx ha planlagt Xx ha påbegyndt Hedepleje Xx ha realiseret Xx ha planlagt Etablering af vandhuller Xx stk. realiseret Xx stk. realiseret Xx stk. planlagt Indsats mod forstyrrelse Realiseret gennem skilte og midlertidigt hegn opsat i yngleperioden Sikring af levesteder for x-art Xx stk. Xx stk. Tabel 2. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og er faciliteret af kommunerne: Kommentar [DMKM]: Ifølge NST skal redegørelsen som minimum indeholde en fortegnelse over henholdsvis realiserede, påbegyndte og planlagte aktiviteter, som kommunen har finansieret/ afsat midler til i planperioden samt en fortegnelse over Life-projekter, som kommunen deltager i, med angivelse af den hovednaturtype, som begrunder projektet. Kommentar [DMKM]: Ifølge NST er der tale om aktiviteter såsom inddragelse af omdriftsjord til udvidelse af tørre naturtyper, etablering af vandhuller som levesteder for arter, oprensning af småsøer, korridorer og levesteder for arternes spredning og rydning/førstegangsindsats på klitter og heder. NSTs liste er dog ikke nødvendigvis udtømmende. Kommentar [DMKM]: Tilpasses efter de konkrete, relevante indsatser i den enkelte kommune. De listede indsatser er kun eksempler. Kommentar [DMKM]: Der er ikke noget krav om en redegørelse for indsatser finansieret gennem LDP, men mange kommuner har lagt en betydelig indsats her ved facilitering, som tovholder m.m. Kommentar [DMKM]: Tilpasses efter de konkrete, relevante indsatser i den enkelte kommune. Xx Kommune Yy Kommune Indsats Kommunalt ejet Privatejet Pleje af græs- og naturarealer Xx ha realiseret Xx ha oplyst om ordningen Hegning Xx ha ansøgt Xx ha realiseret Xx ha realiseret Xx ha oplyst om ordningen Rydning Xx ha realiseret Xx ha planlagt Etablering af optimale vandstandsforhold Xx ha forundersøgelse gennemført, heraf Xx ha realiseret Xx ha forundersøgelse gennemført Pleje af græs- og naturarealer Xx ha realiseret Xx ha oplyst om ordningen Hegning Xx ha realiseret Xx ha realiseret Xx ha oplyst om ordningen Rydning Xs ha ansøgt Xx ha realiseret Xx ha planlagt Etablering af optimale vandstandsforhold Xx ha realiseret Xx ha forundersøgelse gennemført

7 Tabel 3. Der er iværksat følgende Life-projekter: Xx Kommune Yy Kommune Zz Kommune Angiv den hovednaturtype, som begrunder projektet. Hvis Life ikke er relevant slettes ovenstående tabel og i stedet kan skrives: Der er ikke iværksat Life-projekter inden for Natura 2000-området. Ud over de ovennævnte indsatser har kommunen søgt at gennemføre Natura 2000-handleplanen gennem følgende tiltag: - List eventuelle yderligere indsatser, som ikke passer ind i tabellerne ovenfor, men som I gerne vil fremhæve som indsatser. Det kan fx være oplysning om NaturErhvervs plejeordninger på kommunens hjemmeside, borgermøder, individuelt rettede eller generelle oplysningskampagner, tilpasning plejeplaner for fredede områder eller ved udstykning (landbrugslovens 24) m.m.

8 Behov for indsatser Natura 2000-planen for [indsæt områdets nr. og navn], beskriver de konkrete mål for indsatsen. Indsatsprogrammet og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan kan ses i bilag 2, mens naturtyper og arter på udpegningsgrundlag fremgår af bilag 3. På baggrund af dette har kommunen vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Hvor handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Tabel 4. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede forvaltningstiltag og metoder Lysåbne naturtyper* Skovnaturtyper uden fredskovspligt* Skovnaturtyper med fredskovspligt** Sammenbinding af naturtyper*** Ny habitatnatur*** Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Rydning af uønsket opvækst x ha Op til x ha Op til x ha Forbedring af hydrologi x-xx ha x-xx ha x-xx ha Græsning eller høslæt Afskrælning eller afbrænding Skovnaturtypebevarende drift og pleje Urørt skov Forbedring af hydrologi Skovnaturtypebevarende drift og pleje Urørt skov Forbedring af hydrologi [Naturtype 1] [Naturtype 2] [Naturtype 3] * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. ** Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden ***I bilag 4 er der et kort, som viser potentielle områder for sammenbinding og ny habitatnatur. Kommentar [DMKM]: Tilpasses efter de relevante indsatser i den enkelte plan. Kommentar [DMKM]: Husk, at ny indsats og samlet behov skal angives med en vis frihedsgrad, dvs. der skal stå op til x ha, 0-x stk., cirka x ha/stk. eller lignende formuleringer. Kommentar [DMKM]: Husk, at ny indsats og samlet behov skal angives med en vis frihedsgrad, dvs. der skal stå op til x ha, 0-x stk., cirka x ha/stk. eller lignende formuleringer. Tabel 5. Behov for forvaltningstiltag for arter udover indsatser for naturtyper* Forventede forvaltningstiltag og Skøn over behov: metoder Igangværende Samlet behov for Ny indsats indsats indsats Restaurering af vandhuller Ca. xx stk Ca. xx stk Ca. xx stk Ny gravning af vandhuller Ca. xx stk Ca. xx stk Ca. xx stk Egnede yngleområder for [art] x områder x-xx områder x-xx områder Sikring af egnede redtræer til [art] x stk. 0-xx stk. x-xx stk. * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1.

9 Indsatser fordelt på aktør I Natura 2000-planen indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne, Det drejer sig om følgende retningslinjer: - [skriv retningslinje 1] - [skriv retningslinje 2] - Det kan både være handleplanmyndighederne og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor angiver tabel 6 den aftalte opgavefordeling mellem handleplanmyndighederne og de offentlige lodsejere i Natura 2000-området. Tabel 6 omfatter både private og offentlige arealer (inklusiv de offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). Tabel 6. Fordeling af opgaver mellem handleplanmyndighed og offentlige lodsejere Offentlig Handleplanmyndighed lodsejer Indsats Total Kommune Kommune Naturstyrelsen 1 2 Ny [Naturtype 1] op til x ha op til x ha op til x ha op til x ha habitatnatur [Naturtype 2] Hvis muligt Hvis muligt Hvis muligt Hvis muligt Yngleområde for [art] x- xx stk x- xx stk x- xx stk x- xx stk Udvidelse af Egnede redtræer til [art] x- xx stk x- xx stk x- xx stk x- xx stk levesteder for Restaurering af vandhuller x- xx stk x- xx stk x- xx stk x- xx stk arter Ny gravning af vandhuller x- xx stk x- xx stk x- xx stk x- xx stk Kommentar [DMKM]: Retningslinjerne findes i Natura planerne. Kommentar [DMKM]: Fx Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen eller Forsvaret Kommentar [DMKM]: De listede indsatser tilpasses efter hvad der konkret er behov for at fordele. Kommentar [DMKM]: Intervaller skrives som op til, hvis muligt eller som rummelige intervaller med lav nedre grænse. Kommentar [DMKM]: Afsnittet slettes, hvis der er behov for fordeling. Kommentar [DMKM]: Slettes hvis der kun er én aktør (kommunen). Hvis der ikke er behov for en fordeling: Det vurderes, at der ikke er behov for en nærmere fordeling af indsatserne mellem [indsæt aktører] for de enkelte retningslinjer i Natura 2000-planens indsatsprogram.

10 Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden sammenhæng i naturen levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 4 og 5). Den nedenstående prioriteringen vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. [Der kan prioriteres på mange måder - søg fx inspiration i de forskellige kommunale handleplaner udarbejdet for Eksempler på prioriteringskriterier fra paradigmet for planperioden : Tidlig opsøgende/ faciliterende indsats over for særlige lodsejergrupper, f.eks.: o Lodsejere med særligt sårbare naturtyper og arter (f.eks. naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet), o Lodsejere med særligt store arealer omfattet af Natura 2000-planerne, o Lodsejere i de store naturområder i Natura 2000-området, o Lodsejere, som er særligt interesserede i at gennemføre en indsats. Geografisk inddeling af opsøgende/ faciliterende indsats, f.eks.: I områder x forventes opsøgende/ faciliterende indsats at foregå i perioden xx; i område y etc. Kommentar [DMKM]: Ifølge Naturstyrelsens hjemmeside: kyttelse/natura-2000/natura planer/planer/ Kommentar [DMKM]: Som det fremgår af lovbemærkningerne til 46 a, skal de kommunale handleplaner angive behovet for konkrete forvaltningstiltag, der sikrer, at Natura 2000-planen realiseres. Det kunne f.eks. være behov for en særlig indsats for rydning, særlig forvaltning af arealer, undersøge muligheder for sammenkædning af naturarealer. Endvidere skal planen angive prioriteringen (tidsfølgen) af indsatsen. Større og mere komplekse forvaltningsindsatser. Det vil typisk være nødvendigt at prioritere større og mere komplekse indsatser tidligt i planperioden for at kunne nå at gennemføre indsatsen f.eks. LIFE+ projekter eller projekter som kræver forundersøgelser Synergi mellem Natura og Vandplanindsats.]

11 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er [indsæt navn/e på relevante kommuner] hensigt at planlægge og udføre projekterne som vist i tabel 7, og i den forbindelse tager kommunerne en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 7 viser kommunernes plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Den gældende tidsplan kan altid ses på de enkelte kommuners hjemmeside. Tabel 7. Forventet plan for interessentinddragelse Projektnavn Initiativ Tidsplan Kommune Orientering af Grønne Kommunerne afholder møder 4 Hele planperioden Xx og Yy Kommune Råd om projektstatus gange årligt Området nord for Nyåen, initiativer for forøget rydningsindsats Brev direkte til berørte lodsejere om muligheden for tilskud til hegning Xx Kommune Græsningsaftaler i Nybakke Initiativ til og samling af interesserede i etablering af græsningslav 2019 efterår Yy Kommune Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysik bliver udført. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget. Kommentar [DMKM]: Naturstyrelsen har oplyst, at der med forventede initiativer ikke tænkes på, at den konkrete forvaltningsindsats skal beskrives, men hvilke initiativer kommunen vil tage over for hvilke interessenter og hvornår for at afdække, planlægge og evt. gennemføre konkrete indsatser. Der er ikke noget krav til omfang af inddragelse, kravet er at det er gennemskueligt hvordan og hvornår man vil gøre det. Tilsvarende er der ingen krav til nøjagtigheden i hvornår, eksempelvis kan det angives indenfor de første to år, sidst i perioden og snarest efter xx Kommentar [DMKM]: Det er ikke noget krav. Brug kun denne sætning hvis I ønsker at bruge ressourcer på at vedligeholde og opdatere en liste på hjemmesiden. Kommentar [DMKM]: Bemærk, at der skal være sammenhæng mellem handleplanens prioritering (tidsfølgen af indsatser) og tidsplanen for interessentinddragelse! Kommentar [DMKM]: Tabellen kan evt. deles op i 7a, 7b, etc. og den sidste søjle slettes, hvis hver kommune ønsker en separat tabel med færre søjler (eller hvis der kun er én kommune).

12 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Indsæt resumé(er) af drifts- og plejeplaner hvis det er relevant. Kommentar [DMKM]: Bilaget er lovpligtigt i den udstrækning, at de offentlige lodsejere er forpligtet til at udarbejde resumeet, hvis de vælger at gennemføre Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner.

13 Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura plan Indsæt sammendrag af den statslige Natura 2000-plan (udarbejdes af Naturstyrelsen) og indsatsprogram for det konkrete område. Kommentar [DMKM]: Bilaget er ikke lovpligtigt.

14 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område bestående af habitatområde H[skriv nr.] og fuglebeskyttelsesområde F[skriv nr.] Tabel 8. Naturtyper på udpegningsgrundlaget 1* Handleplanmyndighed I alt* Naturtype nr. Naturtype navn Kommune 1 Kommune 2 ha km xx xx Xx ha Xx ha xx Xx Kommentar [DMKM]: Bilaget er ikke lovpligtigt. Kommentar [DMKM]: Såfremt der indgår vandløb. Kommentar [DMKM]: Denne tabel var ikke med i paradigmet for første planperiode og kan evt. udelades. Kommentar [DMKM]: Såfremt der indgår vandløb. I alt* * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Arter på udpegningsgrundlaget. [Indsæt liste over arter på udpegningsgrundlaget] Fugle på udpegningsgrundlaget. Ynglefugle: [Indsæt liste over arter på udpegningsgrundlaget] Trækfugle: [Indsæt liste over arter på udpegningsgrundlaget] Der er foretaget en kortlægning og tilstandsvurdering af følgende naturtyper i Natura 2000-området: Tabel 9. Naturtilstand/skovtilstand af kortlagte naturtyper* Naturtilstand I alt* Naturtype nr. Naturtype navn I II III IV Ingen ha km tilstand xx xx Xx ha Xx ha Xx ha Xx ha Xx ha Xx Xx I alt* * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Der er desuden kortlagt XX ha umatrikuleret X-naturtype, disse arealer er heller ikke medtaget i tabellen.

15 Bilag 4: Kortbilag Indsæt relevante kortbilag med afgrænsning af Natura 2000-område, kortlagte naturtyper, potentiel ny natur eller potentielle indsatsområder. Kommentar [DMKM]: Det er ikke noget lovkrav, at der indgår kortbilag. Der er således heller ikke nogen krav til, hvad kortene skal indeholde. Eneste krav er, at kortene ikke må være så præcise, at en indsats begrænses til kun at kunne finde sted på en specifik lokalitet. Naturstyrelsen anbefaler endvidere, at der ikke indsættes et kort over ny/sammenbinding af natur, da der p.t. ikke er en EU-godkendt tilskudsordning. Dermed er kravene til et sådant kort er ikke kendte.