Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2016

Transkript

1 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2016 I. BØRSMARKEDET PÅTALER... 2 INVESTERINGSFORENINGER Manglende offentliggørelse af halv- og helårsrapport smat manglende indkaldelse til og forløb af ordinær generalforsamling Manglende offentliggørelse af årsrapport Manglende offentliggørelse af korrektion af historiske indre værdier... 3 MEDLEMMER Fejlagtige handler i lukkeaktionen UDTALELSER OG ANDRE SAGER... 6 AKTIER Anmodning om sletning fra handel Hjemmesideprojekt Udstederes offentliggjorte informationer på hjemmeside Ny procedure i forbindelse med børnoteringer af aktieselskaber II. FIRST NORTH PÅTALER OBLIGATIONER UDTALELSER OG ANDRE SAGER III. GENERELLE MARKED... 20

2 I. BØRSMARKEDET 1. PÅTALER INVESTERINGSFORENINGER 1.1 Manglende offentliggørelse af halv- og helårsrapport smat manglende indkaldelse til og forløb af ordinær generalforsamling (Skagen Fondene A/S) I forbindelse med en generel kontrol af investeringsforeningernes offentliggørelse af halv- og helårsregnskaber blev det konstateret, at en investeringsforening ikke havde offentliggjort årsrapport 2014 samt halvårsrapport (H1) Det blev endvidere konstateret, at investeringsforeningen ikke havde offentliggjort indkaldelse til og forløb af den årlige ordinære generalforsamling. Dokumenterne var tilgængelige på foreningens hjemmeside. Det fremgår af punkt i Regler for udstedere af investeringsbeviser på NASDAQ OMX København, at investeringsinstitutter skal offentliggøre indkaldelse til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Endvidere fremgår det at der umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse skal offentliggøres forløb af generalforsamlingen med oplysning om trufne beslutninger. Det fremgår af punkt , at investeringsinstitutter umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor den reviderede årsrapport godkendes, skal offentliggøre en årsregnskabsmeddelelse, der skal fremtræde som en kort udgave af årsrapporten. Af punkt fremgår endvidere at investeringsinstituttet kan undlade at offentliggøre en årsregnskabsmeddelelse, såfremt instituttet umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor den reviderede årsrapport godkendes, offentliggør denne og af punkt fremgår, at institutterne hurtigst muligt og senest 8 dage før generalforsamlingen skal offentliggøre årsrapporten via børsen. I henhold til punkt skal investeringsinstitutter offentliggøre en delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår. Delårsrapporten skal offentliggøres umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor den godkendes, dog senest to måneder efter delårsperiodens udløb. Det fremgår endelig af punkt 3.2 at alle forhold omfattet af investeringsinstituttets oplysningspligt skal offentliggøres hurtigst muligt samt at oplysningsforpligtelsen anses for opfyldt, når meddelelsen er offentliggjort via GlobeNewswire. Børsen anmodede investeringsforeningen om at redegøre for den manglende offentliggørelse og investeringsforeningen oplyste, at det skyldtes en fejl fra investeringsforeningens side. 2(20)

3 Børsen konkluderede med baggrund i det anførte, at indkaldelse til og forløb af generalforsamling ikke var offentliggjort via børsen, ligesom de finansielle rapporter ikke var offentliggjort korrekt inden for tidsrammerne og gennem børsen via GlobeNewswire i overensstemmelse med børsen regelsæt. Børsen påtalte forholdene over for investeringsforeningen. 1.2 Manglende offentliggørelse af årsrapport (Sparinvest SICAV) I forbindelse med en generel kontrol af investeringsforeningernes offentliggørelse af halv- og helårsregnskaber blev det konstateret, at en investeringsforening ikke havde offentliggjort årsrapport Det fremgår af punkt , at investeringsinstitutter umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor den reviderede årsrapport godkendes, skal offentliggøre en årsregnskabsmeddelelse, der skal fremtræde som en kort udgave af årsrapporten. Af punkt fremgår endvidere at investeringsinstituttet kan undlade at offentliggøre en årsregnskabsmeddelelse, såfremt instituttet umiddelbart efter afholdelsen af det bestyrelsesmøde, hvor den reviderede årsrapport godkendes, offentliggør denne og af punkt fremgår, at institutterne hurtigst muligt og senest 8 dage før generalforsamlingen skal offentliggøre årsrapporten via børsen. Det fremgår endelig af punkt 3.2 at alle forhold omfattet af investeringsinstituttets oplysningspligt skal offentliggøres hurtigst muligt samt at oplysningsforpligtelsen anses for opfyldt, når meddelelsen er offentliggjort via GlobeNewswire (OMX Company News Service). Børsen anmodede investeringsforeningen om at redegøre for den manglende offentliggørelse og investeringsforeningen oplyste, at det skyldtes en fejl fra investeringsforeningens side. Børsen konkluderede med baggrund i det anførte, at årsrapporten ikke var offentliggjort korrekt inden for tidsrammerne og gennem børsen via GlobeNewswire i overensstemmelse med børsen regelsæt. Børsen påtalte forholdet over for investeringsforeningen. 1.3 Manglende offentliggørelse af korrektion af historiske indre værdier (MS Invest) I oktober 2015 blev Nasdaq Copenhagen (børsen) opmærksom på, at en investeringsforening havde indberettet til Finanstilsynet, at foreningen havde opdaget en fejl i beregningen af indre værdi. Det fremgår af indberetningen til Finanstilsynet, at fejlen blev opdaget den 14. juli 2015 samt at fejlen havde stået på i en periode på næsten 3 måneder. Indberetningen til Finanstilsynet var tilgængelig på foreningens hjemmeside. 3(20)

4 Efter anmodning fra børsen offentliggjorde foreningen en meddelelse om fejlen og den efterfølgende korrektion til markedet. Det fremgår af Regler for udstedere af investeringsbeviser på NASDAQ OMX Copenhagen A/S punkt 3.8.1, at investeringsinstitutter skal offentliggøre intern viden hurtigst muligt, såfremt denne viden direkte vedrører instituttets virksomhed. Det fremgår endvidere af punkt 3.8.1, at hvis et investeringsinstitut har offentliggjort sådanne oplysninger, og der efterfølgende sker betydelige ændringer i forhold til det offentliggjorte, skal dette offentliggøres. Det fremgår endelig af punkt 3.2, at alle forhold omfattet af investeringsinstituttets oplysningspligt skal offentliggøres hurtigst muligt samt at oplysningspligten anses for opfyldt, når meddelelsen er offentliggjort via OMX Company News Service [GlobeNewswire]. Børsen anmodede investeringsforeningen om at redegøre for den manglende offentliggørelse og investeringsforeningens forvalter oplyste, at forvalteren af foreningen ikke var bekendt med reglen om at offentliggøre denne information til markedet via en selskabsmeddelelse. Børsen påtalte forholdet over for investeringsforeningen. MEDLEMMER 1.1 Fejlagtige handler i lukkeaktionen I oktober 2015 registrerede et medlem to store købsordrer (Market-On-Close), der begge efterfølgende blev eksekveret i lukkeaktionen. Til sammen udgjorde volumen af de to ordrer næsten den daglige gennemsnitlige omsætning i aktien. Ordrerne havde ikke en limitkurs, men indgik i beregningen af ligevægtsprisen, som følge af de to ordrer i løbet af lukkeaktionen blev løftet ca. 44 pct. i forhold til seneste handlede kurs forud for auktionen. Nasdaq Copenhagen (børsen) valgte efterfølgende at tvangsannullere samtlige handler, som var eksekveret i lukkeaktionen. Børsen anmodede på denne baggrund medlemmet om at redegøre for forløbet. Medlemmet forklarede, at ordrerne var blevet registreret via deres DMA-adgang (Direct Market Access), og at kunden havde haft til hensigt at få eksekveret ordrene, men ikke at ordrene skulle have den kurspåvirkning, som ordrerne havde haft på lukkekursen. Medlemmet oplyste endvidere, at dette har automatiserede førhandelskontroller, men at disse primært er aktive for limit-ordrer. Overvågning af markedsordrer foregik 4(20)

5 via medlemmets Trading Desk, der først blev opmærksomme på ordrernes market impact, da børsens overvågning kontaktede dem. Dette skete ca. to minutter før aktionen lukkede. Efter henvendelsen fra børsen forsøgte medlemmet at finde de relevante ordrer og kontakte deres kunde med henblik på at ændre ordrerne ved at sætte en limit-kurs før auktionen lukkede. Det lykkedes ikke medlemmet at få kontakt til kunden og ændre eller slette ordrerne inden auktionen lukkede. Det fremgår af Nasdaq Nordic Member Rules at; NMR 4.2.3: A Member shall possess a suitable organisation for the business, requisite risk management routines, secure technical systems, and otherwise be deemed suitable to participate in trading. NMR 4.8.3: The Member has the same liability for Orders which are routed via Direct Market Access as for Orders which the Member places in any other manner. NMR 4.8.4: The Member shall establish appropriate technical and administrative arrangements in order to ensure that Orders routed via Direct Market Access do not violate the Nasdaq Nordic Member Rules. NMR 4.8.9: The Member shall enter into a separate written agreement regarding the terms and conditions for Direct Market Access with each client which desires to utilize Direct Market Access. Such an agreement shall contain at least the following: Provisions regulating the Member s responsibility towards the client for monitoring and cancellation of Orders from the Trading System when specific situations outlined in the agreement occur; Provisions regulating the Member s right to cancel Trades which fail to meet the requirements concerning the quality of pricing for Orders and Trades in sections 4.6 and Nasdaq Nordic s right to cancel Trades pursuant to sections 5.7 and 6.7; Børsen lægger til grund, at medlemmet ikke selv var opmærksom på ændringen af ligevægtskursen i lukkeauktionen som følge af registreringen af de to market orders (MOC). Endvidere formåede medlemmet ikke at slette de to ordrer, alternativt at sætte en limit kurs for ordrerne, på trods af at børsen kontaktede medlemmets Trading Desk godt to minutter før lukkeauktionen sluttede. Nasdaq Copenhagen vurderer, at medlemmets passivitet i forhold til at slette eller ændre ordrene er en skærpende omstændighed. På baggrund af ovenstående er det børsens vurdering, at medlemmet ikke har haft tilstrækkelige procedure for monitorering af ordrer registreret via Direct Market Access samt at medlemmet har udvist passivitet i forhold til børsens henvendelse og burde kunne have forhindret fejlhandlerne. Nasdaq Copenhagen påtalte, at medlemmet ikke har levet op til reglerne i overensstemmelse med Nasdaq Nordic Member Rules 4.2.3, 4.8.3, og For at harmonisere sanktionering efter de samme regler (Nasdaq Nordic Member Rules) på tværs af de nordiske børser har Nasdaq Copenhagen i denne sag valgt ikke at offentliggøre medlemmets identitet. 5(20)

6 2. UDTALELSER OG ANDRE SAGER AKTIER 2.1 Anmodning om sletning fra handel En tilbudsgiver fremsatte et frivilligt købstilbud til aktionærerne i et selskab. Ca. en måned senere blev tilbudsprisen forhøjet og 14 dage efter meddelte tilbudsgiver, at man som følge af at man havde opnået kontrol med selskabet, ville fremsætte et pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i selskabet. Ved afslutningen af det pligtmæssige tilbud ejede tilbudsgiver 78,90 % af kapitalen og stemmerettighederne i selskabet. Tilbudsgiver stillede herefter forslag om sletning fra handel af selskabet på selskabets ekstraordinære generalforsamling, og dette forslag blev vedtaget med 86,84 % af de afgivne stemmer. 13,15 % af de afgivne stemmer (228 aktionærer) stemte imod forslaget mens 0,01 % stemte blankt. 92,28 % af selskabets aktiekapital og stemmer var repræsenteret på generalforsamlingen. I alt deltog 238 aktionærer svarende til 17,6 % af samtlige navnenoterede aktionærer i generalforsamlingen. I forbindelse med behandlingen af forslaget var der indlæg fra flere aktionærer. 9 minoritetsaktionærer talte imod en sletning af selskabet på generalforsamlingen. Nasdaq København (børsen) modtog herefter en anmodning om sletning af selskabets aktier fra handel og officiel notering på Nasdaq København. Det fremgår af punkt 2.9 i Regler for udstedere af aktier på Nasdaq København, at børsen i overensstemmelse med 25 i Lov om værdipapirhandel kan træffe afgørelse om sletning fra handel. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 25, stk. 3, at fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, anmodning om sletning fra handelen, skal operatøren af det regulerede marked tage anmodningen til følge. Sletning kan dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion. Såfremt børsen finder, at en sletning vil være til skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion, vil børsen skulle tage stilling til, om skadesvirkningerne kan imødegås ved opstilling af konkrete betingelser, der skal opfyldes af selskabet, for at en sletning kan gennemføres. Såfremt børsen finder, at en sletning vil være til væsentlig skade, vil børsen ikke kunne imødekomme anmodningen om sletning. 6(20)

7 Såfremt børsen finder, at en sletning ikke vil være til skade for hensynet til investorernes interesse eller markedets ordentlige funktion, vil en sletning kunne ske uden opstilling af yderligere betingelser fra børsens side. Det var børsens vurdering, at der ikke var fremkommet indsigelser eller er andre forhold der talte væsentligt imod en sletning af selskabet. Herunder var det børsens vurdering, at den usikkerhed, der havde været rejst omkring selskabets værdi allerede i forbindelse med fremsættelsen af købstilbuddet, hvilket blev understreget af den efterfølgende kursudvikling, ikke var tilstrækkeligt underbygget til at kunne konkludere, at tilbudsgiver havde opnået urimelige fordele på bekostning af de øvrige aktionærer eller selskabet. Endvidere var det vurderingen, at der trods den store modstand fra en række minoritetsaktionærer, ikke var fremkommet forhold, som talte væsentligt imod, at børsen skulle imødekomme anmodning om sletning af selskabet. Hovedparten af indsigelserne mod en sletning drejede sig om, at selskabet efter en sletning ikke længere ville være underlagt en oplysningspligt, ligesom der ikke længere ville være en handelsplads, hvor aktien kunne omsættes. Ingen af disse indvendinger kan imidlertid statuere en væsentlig skade for investorerne, alene af den årsag, at det således aldrig ville være muligt for et selskab at blive slettet fra handel. Børsen noterede sig dog, at minoritetsaktionærerne havde været meget aktive og var fremkommet med forskellige indsigelser mod at selskabet slettes fra handel, ligesom børsen generelt udtrykte forståelse for minoritetsaktionærernes synspunkter i denne henseende, herunder den frustration og usikkerhed som hele forløbet medførte for markedet. Børsen lagde ved afgørelsen til grund at tilbudsgiver havde fremsat såvel et frivilligt som et pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i selskabet, at bestyrelsen i selskabet til brug for sin vurdering af det oprindelige købstilbud indhentede en fairness opinion fra en bank, at bestyrelsen anbefalede aktionærerne, at tage imod det pligtmæssige tilbud, at bestyrelsen støttede tilbudsgivers ønske om sletning af selskabets aktier, at aktionærerne i selskabet havde haft et tilstrækkeligt grundlag til på generalforsamlingen at kunne træffe beslutning om forslaget om sletning af selskabet fra handel på Nasdaq København, at aktionærerne i selskabet i en lang periode havde haft mulighed for at sælge deres aktier velvidende, at selskabet ville blive søgt slettet fra handel på Nasdaq København endda til en kurs der var højere end tilbudskursen, at minoritetsaktionærerne havde været særdeles aktive i forhold til spørgsmålet om sletning fra handel ved deltagelse på generalforsamling og ved frembringelse af indsigelser, men at det var børsens vurdering, at der ikke var fremkommet indsigelser eller er andre forhold, der talte for at en sletning af selskabet ville resultere i væsentlig skade, at der var en tilstrækkelig likviditet i aktien til at kunne opretholde optagelse til handel, hvorfor denne del af selskabets argumentation ikke indgik i vurderingen, at aktionærerne igennem både et frivilligt og pligtmæssigt tilbud var blevet tilbudt en pris i overensstemmelse med lovgivningens krav til overtagelsestilbud, og at aktionærerne var blevet tilbudt en tilbudskurspræmie på 23,1 %, at der ved børsens afgørelse om sletning ikke burde tages et særligt hensyn til aktionærer, der havde erhvervet aktien i perioden efter fremsættelsen af det pligtmæssige tilbud, 7(20)

8 at de aktionærer, der havde erhvervet aktien i perioden mellem fremsættelsen af det frivillige tilbud og indtil det pligtmæssige tilbud, havde været vidende om, at der var en betydelig risiko for, at tilbudsgiver ville opnå en tilstrækkelig høj andel af aktierne til at kunne træffe en selskabsretlig beslutning om at anmode om sletning, at den kursudvikling, der har været i aktien efter udløbet af købstilbuddet ikke umiddelbart kan forklares med baggrund i de oplysninger, der er offentliggjort fra selskabet, at der efter selskabets opfattelse ikke var manglende kursrelevante oplysninger i markedet, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at tilbudsgiver ville opnå en urimelig fordel ved sletningen af selskabet. I situationer, hvor der imidlertid er sandsynlighed for, at en sletning vil være til skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion, selvom der ikke er tale om væsentlig skade, kan børsen fastsætte betingelser for at afhjælpe denne skade. I sådanne tilfælde kan børsen eksempelvis kræve, at selskabet sikrer, at aktionærerne kan afhænde deres aktier, indtil selskabet bliver slettet fra handlen på børsen ved at tilbyde at købe de udestående aktier. De resterende aktionærer vil således have mulighed for at afhænde deres aktier velvidende, at selskabet vil blive slettet fra handel på Nasdaq København på baggrund af børsens imødekommelse af selskabets anmodning om sletning fra handel. Børsen fandt ikke anledning til at fravige denne praksis i den konkrete sag, hvorfor børsen imødekom selskabets anmodning om sletning fra handel under forudsætning af, at selskabet sikrede, at der ville blev fremsat et købstilbud på vilkår svarende til det af tilbudsgiver tidligere fremsatte pligtmæssige købstilbud, medmindre lovgivningen foreskrev en højere kurs. Børsen fandt det endvidere væsentligt, at selskabet i forbindelse med selskabets offentliggørelse af en meddelelse om børsens afgørelse særligt fremhævede følgende forhold: at selskabets anmodning om sletning var blevet imødekommet af børsen under forudsætning af fremsættelse af et fornyet købstilbud eller en stående købsordre, at selskabet efter udløb af tilbudsperioden således ville blive slettet fra handel, at en aktionær kan vælge at fortsætte som aktionær i det unoterede selskab, at det af et nyt tilbudsdokument klart skulle fremgå, hvilke konsekvenser den efterfølgende sletning fra handel ville have for selskabets oplysningsforpligtelser og omsætteligheden af selskabets aktie. 8(20)

9 2.2 Hjemmesideprojekt Udstederes offentliggjorte informationer på hjemmeside Ultimo 2015 foretoges en systematisk gennemgang af hjemmesider for danske selskaber optaget til handel på Nasdaq Copenhagen (børsen). Det blev kontrolleret om: 1) Selskabernes hjemmeside lever op til kravene i Regler for udstedere af aktier på Nasdaq Copenhagen A/S af 26. november 2015 punkt ) Hvor mange selskaber, der udarbejder redegørelse for selskabsledelse på dansk og har redegørelserne tilgængelig på hjemmesiden i mindst fem år 3) Hvor mange selskaber, der som anbefalet af Komitéen for god Selskabsledelse offentliggør mangfoldighedspolitik, kommissorier for ledelsesudvalg mv. på hjemmesiden I alt 140 selskabers hjemmesider blev gennemgået. 1. Offentliggørelse på hjemmeside i medfør af børsens oplysningsforpligtelser Det fremgår af punkt i Regler for udstedere af aktier på Nasdaq Copenhagen, at oplysninger offentliggjort i medfør af oplysningsforpligtelserne skal være tilgængelige på selskabets hjemmeside i mindst tre år 2. Hvilke oplysninger, der er omfattet af oplysningsforpligtelsen fremgår af afsnit 3.2 og 3.3 i samme regelsæt. Regnskabsmeddelelser skal dog være tilgængelige på hjemmesiden i ti år. Med regelsættet af 26. november 2015 skærpedes kravet til regnskabsmeddelelser, der tidligere blot skulle være tilgængelige i fem år. Kravet gælder fremadrettet og dermed kun fremtidige og allerede offentliggjorte regnskabsmeddelelser. I forbindelse med nærværende gennemgang af hjemmesider blev det kontrolleret at følgende var tilgængeligt på hjemmesiderne: 1) Årsrapporter (5 år) 2) Halvårsrapporter (5 år) 3) Kvartalsrapporter eller periodemeddelelser (5 år) 3 4) Finanskalendere (3 år) 5) Indkaldelse til generalforsamling (3 år) 6) Referat af generalforsamling (3 år) 1 Regler for udstedere af aktier på Nasdaq Copenhagen A/S er den 3. juli 2016 blevet opdateret. Kravene til selskabernes hjemmeside findes i det nye regelsæts punkt Det fremgår af de gældende reglers punkt 3.2, at oplysninger offentliggjort i medfør af oplysningsforpligtelserne skal være tilgængelige i mindst fem år. Regnskabsmeddelelser skal fortsat være tilgængelige i mindst 10 år. 3 Fra og med den 26. november 2015 gælder ikke længere krav om at offentliggøre kvartals- eller periodemeddelelser. Vælger et selskabs alligevel at offentliggøre sådanne, skal de være tilgængelige på hjemmesiden i mindst 10 år. 9(20)

10 Samtlige selskaber havde årsrapporter for mindst fem år tilbage tilgængelig på hjemmesiden. Herudover så fordelingen ud som følger: De konstaterede mangler fordelte sig på i alt ni selskaber, til hvem der blev rettet henvendelse med henblik på at få hjemmesiderne bragt i orden. Af de modtagne svar fra selskaberne fremgik, at fejlene skyldtes forglemmelser og i få tilfælde, at selskabet ikke var klar over, at eksempelvis indkaldelse til generalforsamlinger skal være tilgængelig på hjemmesiden i mindst tre år fra offentliggørelsen. Alle hjemmesider er efterfølgende blevet bragt i orden. 2. God selskabsledelse Herudover blev det kontrolleret, om selskabernes redegørelse for god selskabsledelse var tilgængelig på hjemmesiden i mindst fem år fra offentliggørelsen af den årsrapport, de vedrører samt om redegørelserne var tilgængelige på dansk. På 75 ud af 140 hjemmesider fandtes redegørelser for de seneste fem regnskabsår 4. Omvendt ses det altså, at hele 65 selskaber ikke har redegørelserne tilgængelig i de påkrævede fem år fra offentliggørelse. Kravet om femårshistorik gælder selvsagt kun den periode, selskabet har været børsnoteret. Af de 65 selskaber, der ikke har den fulde historik tilgængelig på hjemmesiden er seks blevet børsnoteret inden for de sidste fem år. 114 selskaber havde redegørelserne tilgængelige på dansk. De 26 selskaber, der ikke har redegørelser på dansk, har i stedet redegjort på engelsk. Heraf kan de 22 tilfælde tilskrives, at selskaberne offentliggør årsrapport på engelsk. Der stilles dog ikke i børsens regler krav om, at redegørelse for selskabsledelse skal ske på samme sprog, som anvendes i årsrapporten. 4 På tidspunktet for undersøgelsen fremgik kravet om fem års redegørelser af Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside (BEK nr. 10(20)

11 3. Efterlevelse af anbefalinger om offentliggørelse på hjemmeside Med udgangspunkt i Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger nr og blev det kontrolleret, hvor mange selskaber, der reelt offentliggør det omhandlede materiale på hjemmesiden i overensstemmelse med anbefalingerne. Det blev alene kontrolleret om de relevante oplysninger er blevet offentliggjort på hjemmesiden, mens der ikke er foretaget en decideret kontrol af indholdet af det offentliggjorte. Det står et selskab frit for, om en given anbefaling følges eller ej så længe det forklares hvorfor, man har valgt ikke at følge anbefalingen og hvorledes man i stedet har indrettet sig. Ideelt set bør der derfor være fuldstændigt sammenfald mellem antallet af selskaber, der har angivet ikke at følge anbefalingerne og antallet af selskaber, der ikke har offentliggjort på hjemmesiden som anbefalet. I figurerne nedenfor repræsenterer den røde søjle antallet af selskaber, der har angivet at følge anbefalingerne, men ikke har offentliggjort som foreskrevet. Anbefaling I relation til anbefaling blev det kontrolleret, hvilke ledelsesudvalg, der forelå kommissorier for og om udvalgenes aktivitet og navnene på medlemmer var offentliggjort på hjemmesiden. For kommissorierne så fordelingen ud som følger: 761 af 20/07/2009), der den 1. juli 2016 erstattedes af førnævnte Bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven (BEK nr. 558 af 01/06/2016). 11(20)

12 Som det ses har altså hhv. 30, 50 og 47 selskaber ikke offentliggjort kommissorier for henholdsvis revision-, nominering- og vederlagsudvalg på trods af at have angivet at følge anbefaling Det må her fremhæves, at anbefalingen om selve nedsættelsen af ledelsesudvalgene findes i tre separate anbefalinger (3.4.3, og 3.4.7). Anbefaling samler ledelsesudvalgene i ét og foreskriver at selskabet på selskabets hjemmeside offentliggør ledelsesudvalgenes kommissorier. En del af forklaringen kan derfor være, at en række selskaber ikke har nedsat alle tre udvalg. Også vedrørende væsentlig aktivitet i udvalgene samt navne på medlemmer, havde en høj andel af selskaber, angivet at følge anbefalingen, men ikke offentliggjort navnene og/eller udvalgenes væsentligste aktivitet. 12(20)

13 Som det fremgår af figuren ovenfor, havde 67 af de selskaber, der havde angivet at følge anbefaling i sin helhed, ikke offentliggjort udvalgenes væsentligste aktivitet. For så vidt angår navnene på medlemmerne havde 36 selskaber dårligere efterlevelse end angivet. Anbefaling indeholder mange delelementer, som alle skal følges, hvis man angiver at følge anbefalingen. Hvis det angives, at selskabet følger anbefalingen er det eksempelvis ikke tilstrækkeligt blot at offentliggøre kommissorier og navnene på udvalgenes medlemmer. Offentliggøres kun visse af informationerne må det i stedet angives, at selskaber delvist følger anbefalingen. Kun to ud af de 140 selskaber, havde angivet delvist at følge anbefaling Samlet set for anbefalingen kan det konkluderes, at anbefalingen ikke til fulde efterleves i samme grad som angivet i selskabernes redegørelser for god selskabsledelse i Anbefaling (20)

14 Som det fremgår af figuren nedenfor, havde 20 selskaber angivet at følge anbefalingen men på trods heraf ikke offentliggjort en vederlagspolitik. 4. Konklusioner og budskaber Offentliggørelse i medfør af børsens oplysningsforpligtelser Langt størstedelen af selskabernes hjemmesider levede op til kravene i Regler for udstedere af aktier på Nasdaq Copenhagen A/S punkt (nu 3.2). På enkelte selskabers hjemmeside fandtes ikke finanskalendere og/eller referater fra generalforsamling, hvilket i flere tilfælde skyldtes misforståelse af reglerne. Det understreges derfor, at samtlige oplysninger offentliggjort i medfør af oplysningsforpligtelserne er omfattet af pligten til tilsvarende at offentliggøre på selskabets hjemmeside. Fra den 26. november 2015, skal regnskabsmeddelelser fremover være tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunkt for offentliggørelse og andre oplysninger fem år. En tilsvarende regel for årsrapporter fremgår af lov om værdipapirhandel 27, stk. 1. God selskabsledelse På en høj andel af selskabernes hjemmesider (65 ud af 140) kunne en femårshistorik over redegørelser for god selskabsledelse ikke findes. Kravet om femårshistorikken fremgik på tidspunktet for 14(20)

15 gennemførelsen af denne undersøgelse af Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for god virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. (BEK nr. 761 af 20/07/2009). Bekendtgørelsen er efterfølgende blevet erstattet af Bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven (BEK nr. 558 af 01/06/2016), der trådte i kraft den 1. juli Efter den nye bekendtgørelse gælder fortsat krav om, at redegørelser for god selskabsledelse skal være tilgængelig på selskabets hjemmeside i mindst fem år fra offentliggørelsestidspunktet. Ligeledes skal redegørelsen fortsat være tilgængelig på selskabets hjemmeside fra det tidspunkt årsrapporten er offentliggjort. Ændres den URL-adresse, der er anført i årsrapporten, skal der ske direkte viderestilling fra den gamle til den nye URL-adresse. Med den nye bekendtgørelse indskærpes det, at redegørelserne skal ligge på samme side og selskaberne er nu forpligtet til, så vidt muligt, at fastholde rådigheden over det domæne redegørelserne er offentliggjort på frem til udgangen af femårsperioden. På denne baggrund indskærpes det, at det er et lovkrav, at have en femårshistorik over redegørelser for god selskabsledelse tilgængelig på selskabets hjemmeside. På baggrund af denne undersøgelse konstateres det, at selskaberne ikke efterlever anbefalingerne og i samme omfang som angivet i selskabernes redegørelser for god selskabsledelse i Det af Komitéen for god Selskabsledelse udarbejdede rapporteringsskema, som anvendes af hovedparten af selskaberne, kan bruges som et hjælpeværktøj til at sikre, at selskabet forholder sig til samtlige 47 anbefalinger. Redegørelse i skemaform kan ligeledes gøre redegørelsen mere overskuelig for læseren. Ved brug af skemaet er det dog vigtigt kun at bruge svarmuligheden følger, såfremt selskabet faktisk følger samtlige elementer i anbefalingen. Følges en anbefaling ikke, bør dette derfor angives i redegørelsen for at give et retvisende billede af selskabsledelsen. Selskabet skal i så fald forklare hvorfor anbefalingen ikke følges og hvad man i stedet har valgt at gøre. Følges kun dele af anbefalingen anvendes svarmuligheden følger delvist. Det understreges, at et sådan svar alene er fyldestgørende, hvis det ledsages af en forklaring på hvilke dele, der ikke følges samt grunden hertil. Formålet med anbefalingerne for god selskabsledelse og den årlige redegørelse for efterlevelse heraf er at sikre investorernes tillid til selskabet gennem informationsformidling og gennemsigtighed. Ved gennemgangen af selskabernes hjemmeside, kunne det konstateres, at de relevante oplysninger ligger vidt forskellige steder på hjemmesiden fra selskab til selskab. De oplysninger, der anbefales offentliggjort på hjemmesiden bør derfor være let tilgængelige. Selskaberne kan med fordel oprette en corporate governance-side, hvor alle redegørelser og informationer offentliggjort i medfør heraf findes. En sådan side vil lette overblikket for investorer og gøre informationerne lettere tilgængelige. 15(20)

16 2.3 Ny procedure i forbindelse med børnoteringer af aktieselskaber Med baggrund i de seneste børsnoteringer på Nasdaq Copenhagen (børsen) har der vist sig nogle uhensigtsmæssigheder i den eksisterende struktur og praksis for optagelse til handel. Indførelse af aktiebeviser I Danmark er det praksis at aktierne ved en børsnotering optages til handel så tidligt som muligt efter resultatet af et udbud er blevet offentliggjort. I de tilfælde hvor udbuddet af nye aktier overstiger antallet af eksisterende aktier eller det ikke er muligt at låne eksisterende aktier, er der i henhold til VP Securities (VP) regler behov for optagelse af hhv. eksisterende og nye aktier i 2 separate ISINs 5, der handles på samme tid. Denne praksis har imidlertid vist sig uhensigtsmæssig for markedets ordentlige funktion, idet der er risiko for efterfølgende afviklingsproblemer samt risiko for forskelle i kursen på samme aktie, når der optages 2 ISINs til handel i samme aktie på samme tid. For at imødegå den risiko har Nasdaq sammen med relevante interessenter drøftet en ny model for strukturen for udbud og optagelse til handel. Arbejdsgruppen er blevet enige om en model, hvor børsen kan optage aktiebeviser til handel i en midlertidig ISIN. Hvert aktiebevis repræsenterer et bevis for levering af en aktie på et senere tidspunkt, og antallet af aktiebeviser svarer til det samlede antal af dels alle nye aktier i udbuddet dels overallokeringsaktier samt eventuelt et antal eksisterende aktier, der sælges i udbuddet 6. Aktiebeviserne vil blive optaget til handel i en midlertidig ISIN fra og med dag 1, jf. tabel nedenfor, hvor det praktiske forløb skitseres. Kortnavnet på instrumentet vil være XXX TEMP 7 for at tydeliggøre over for markedsdeltagerne, at der er tale om en midlertidig ISIN. Aktiebeviser vil som minimum skulle anvendes i følgende tilfælde: Udbuddet af aktier består af nye aktier og evt. et salg af eksisterende aktier, og hvor det ikke er muligt at bruge en aktielånsordning, idet det ikke er muligt at låne eksisterende aktier fx pga. pantsætning. Udbuddet af aktier består af nye aktier og evt. et salg af eksisterende aktier, og hvor udbuddet af nye aktier overstiger antallet af eksisterende aktier. 5 International Security Identification Number. International standardbetegnelse for værdipapirer. ISIN-koden udgøres af en alfanumerisk følge af tolv tegn. 6 Skatterådet har den 30. august 2016 afgivet bindende svar og bekræftet, at de såkaldte aktiebeviser, som vil blive anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuel køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterer et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke er finansielle kontrakter, men derimod skal behandles som aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Link til Skatterådets afgørelse: 7 Selskabets kortnavn efterfulgt af TEMP 16(20)

17 Det praktiske forløb Dag 1 Meddelelse om forløb offentliggøres inden kl Handlen med aktiebeviser i midlertidig ISIN starter kl Investorer får mulighed for at handle aktiebeviser via Nasdaq Copenhagen fra handelstidspunktet (men før fysisk levering og betaling) med sædvanlig afvikling (dvp = delivery versus payment) to handelsdage derefter (T+2) Der afgives bindende ordrer i forhold til investorer (retserhvervelse og betalingsforpligtelse) via accept af tegnings- og købsordrer i udbuddet I Nasdaqs systemer handles der i den midlertidige ISIN, som har kortnavnet XXX TEMP. Antallet af aktiebeviser svarer til antallet af nyudstedte aktier, overallokeringsaktier samt evt. salg af eksisterende aktier. Dag 2 Dag 3 Investorer har mulighed for at handle med aktiebeviser som for dag 1 via Nasdaq Copenhagen med sædvanlig afvikling (dvp) to handelsdage derefter (T+2) Morgen: Afvikling i VP af bindende ordrer over for oprindelige investorer, der har deltaget i udbuddet. Betaling for aktierne solgt i udbuddet, herunder de nye aktier, sker mod samtidig levering af aktiebeviser (aktiebeviset er dokumentation for den indgåede aktiehandel) [Dette sker formelt når afviklingsdøgn 3 starter kl. 18 afviklingsdagen før.] Efterfølgende handler i sekundært marked, der er sket dag 1, afvikles i VP valør dag 3. Registrering af kapitalforhøjelsen vedr. de nyudstedte aktier i Erhvervsstyrelsen Dokumentation for registrering i form af et sammenskrevet resumé og opdaterede vedtægter skal være børsen i hænde inden kl dag 3 Sidste handelsdag for handel med aktiebeviser i midlertidige ISIN Der sker automatisk sletning af aktiebeviser i midlertidig ISIN, idet der teknisk sker ombytning i forholdet 1:1 mellem aktiebeviser i midlertidige ISIN til aktier udstedt i permanent ISIN Dag 4 Efterfølgende handler i sekundært marked, der er sket dag 2, afvikles i VP valør dag 4. Første handelsdag med det totale antal aktier i den permanente ISIN. De nyudstedte aktier er på det tidspunkt lagt sammen med de eksisterende aktier i den permanente ISIN i børsens handelssystem I Nasdaqs system handles der i den permanente ISIN, som har kortnavn XXX. Antallet af aktier svarer til det totale antal aktier, dvs. såvel eksisterende aktier som nye aktier solgt i udbuddet. Dag 5 Handel i børsens systemer med det totale antal aktier i den permanente ISIN med den 17(20)

18 samlede aktiekapital End of day sammenlægning af nyudstedte aktier (midlertidig ISIN) med eksisterende aktier (permanent ISIN) foretages i VP Dag 6 Aktier i den permanente ISIN er i VP-depot. Betinget optagelse til handel tilbagekaldelse af udbud Prospekter i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked i Danmark indeholder som hovedregel en ret for eksempelvis selskabet, de sælgende aktionærer eller emissionsbankerne til, i visse ekstraordinære tilfælde uden for deres kontrol, at tilbagekalde udbuddet af aktier. Denne tilbagekaldelsesret strækker sig indtil der er sket betaling og levering af aktierne, hvilket indebærer at tilbagekaldelsen af udbuddet i praksis kan ske efter 1. handelsdag og dermed efter at der kan være gennemført handler på børsen. I det omfang prospekterne indeholder en sådan mulighed for at tilbagekalde udbuddet efter 1. handelsdag, vil børsen fremover anvende en ændret procedure for optagelse til handel: Selskabet skal detaljeret og tydeligt beskrive retten til at tilbagekalde udbuddet i relevante dele af prospektet, ligesom konsekvenserne heraf for de involverede parter skal fremgå. Nasdaq vil betinge selskabets optagelse til handel og officiel notering frem til udbuddet er endeligt gennemført. Dette vil fremgå af de børsmeddelelser som Nasdaq sender ud i forbindelse med optagelse til handel af selskabet. Selskabet vil dog som hidtil være underlagt oplysningsforpligtelserne fra tidspunktet for ansøgning om optagelse til handel. Selskabet tildeles en note code WI som viser, at selskabet er betinget optaget til handel samt at handel med selskabets aktier skal betragtes som betinget handel. Selskabet skal hurtigst muligt offentliggøre en meddelelse til markedet, når udbuddet er endeligt gennemført og dermed ikke længere kan tilbagekaldes. Herefter sender Nasdaq en børsmeddelelse ud om, at optagelsen til handel ikke længere er betinget. I tilfælde af at udbuddet tilbagekaldes efter første handelsdag Tilbagekaldes udbuddet efter 1. handelsdag (og inden betaling og levering af aktierne) skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre en meddelelse til markedet. Nasdaq vil straks suspendere handlen i den pågældende ordrebog, og allerede gennemførte handler på børsen vil blive annulleret, idet grundlaget for udbuddet og optagelsen til handel er bortfaldet. Selskabets emissionsbank skal straks give besked til VP om ikke at afvikle transaktioner i den pågældende ISIN. Ovenstående procedure for betinget optagelse til handel vil også finde anvendelse for optagelse til handel med aktiebeviser. 18(20)

19 II. FIRST NORTH 1. PÅTALER OBLIGATIONER 2. UDTALELSER OG ANDRE SAGER 19(20)

20 III. GENERELLE MARKED 20(20)