iii liii 1111 IIfl- SMUti INDHOLD ITS Trafikafvikling Diverse KOLOFON Temaredaktør: Svend Tø/ting, Nordjyllands Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "iii liii 1111 IIfl- SMUti INDHOLD 1 2005 ITS Trafikafvikling Diverse KOLOFON Temaredaktør: Svend Tø/ting, Nordjyllands Amt"

Transkript

1 I t

2 - gæsteprincippets looking et Metode evaluering årgang INDHOLD I- Månedens synspunkt 3 Alla regionale vejforbindelser til staten ITS Temaredaktør: Svend Tø/ting, Nordjyllands Amt 6 ITS verdenskongres i Japan 17 TS og kollektiv trafik 24 Trafiksikre Unge foraog med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt 33 Veje og kaleskabe har noget til fælles 44 Digitale kort for transportområdet KOLOFON ISSN Nummer 01/ Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad fsr Dansk Amtovejingeniurforening. Meddeleluesblad fsr Amtskommunernes vejvmoener, Vejdirektsratet, Trafikministeriet, Dansk Vejhioaorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design )ISD 14001) Nurregade 8,9640 Farao. Telf Fax Regnekab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen iii liii IIfl- 1 ni 56 ITS in Smeden Trafikafvikling back and ahead Temaredaktør: Erling Hvid, Cowi 4 Behov for trafikpolitisk nyorientering 10 Projekter, hvori indgår Variable tevler, skal godkendes af Vejdirektoratet 18 Trængsel i 1-sporede rundkorsler - hvordan kan den afhjælpes 38 Trafikantinformation via Nettet at TRIM Rejsetid 48 Er der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap 50 Projekt Trængsel 53 Skjult regional kapacitetsreserve snart brugt Diverse 13 Amternes sortpletudpegning 21 DEBAT: Vejloven og Kommunalreformen 28 Nytom navne 29 Register 2004 og erfaring 34 Hovedistandsættelse af Sct. Mogens Gade i Viborg 40 Parkeringspolitik i et bypolitisk perspektiv 46 MINISTRIELLE AFGØRELSER: lie/direktoratets brev at 30. januar 2004 om atvandingsproblemer på pr/vat tællesvej / by med henblik på losning at atvandingsproblemer, j.nr. A01-D Vejdirektoratets brev at 15. december 2004 om reparation og vedligeholdelse at rørledning i offentlig vej anvendelse, j.nr A01-D Vejdirektoratets brev at 16. november 2004 om vedligeholdelse at pr/vat tællesvej på landet og det lokale vejlaugs bamyndige/ser, j.nr A01-l KÆRE LÆSER, derfor er bladet forsinket. Kalenderen 59 Leverendorregister Abonnementspris: Kr. 440,- + mama Pr. år far 11 numra. Kr. 550,- udland, + mama og porto Løssalg: Kr. 65,- + moms eg porte Uddannelueuinutitutianer kr. 37,50 + mama og porto Medlem at: tfå$resse SMUti Dplag: eksemplarer if. Fagpreaaena Medie Kontrol for perioden 1juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nodveadigvia redaktionenu opfaøelae. Redaktion: Giv. ing. Svend Tofting lanav. redakterl Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf og Iaften) Fax og Iaften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen Iredaktar) Parkvej 5, 2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniar, Carl Johan Hanuen, Veidirektoratea. Direktar Henning Elkjær Kaas, Colaa Danmark AIS Kommunikationukonaulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faarup, Arhua amt. Professor Bent Thageuen. Civilingeniar Svend Tafting, Nordjyllando Amt Civilingenier, Dr. Tech. Jena Rarbech Direktor Lene Herrutedt, Trafitec ApS i Lokalredaktarer i amterne: Bornholm Jette Bark Dlesen Frederiksborg Jacob Wriaberg Fyn Jan Hald Kjelduen Kebenhavn John Halkmr Kriotianoen Nordiylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkobing heke Kanotrup Roskilde Birgit Knudoholt Storutram Hano Chr. Pleidrup Sunderiyllend Bent Johnsen Veile Jan Ole Z. Rasmussen Veotojmlland Fraek Hagerup Viborg Ann Robertaen Arhao Gert Olsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskritts tilladelse. Forsidetoto: Fra artiklen, Hovedistandsættelse at Sct. Mogens Gade i Viborg. Foto: Per Thoft Kærsgaard

3 som 8 MÅNEDENS SYNSPUNKT :4 Af Adm. direktør Per Hedelund Dansk Trafik TeknikA/S, medlem af lrs Danmarks bestyrelse samt NVF53 Alle regionale vejtorbindelser til staten Stor udfordring i vente for de nye danske vejmyndigheder Der har været sagt og skrevet meget om de forventede konsekvenser på vejområdet i forbindelse med den forestående struktur reform. Indlæggene er hidtil naturligt nok kommet fra de direkte implicerede parter, men jeg vil gerne give et par kommentarer til debatten, hvor synsvinklen er set fra den private sektor. Vi har i dag et vejsystem i Danmark, som kan siges at fungere ganske godt. Samarbejdet mellem Vejdirektoratet. amterne, kommunerne og de private er velfungerende, og brugerne af vej systemet oplever generelt en god og ensartet stan dard, når de bevæger sig rundt på de dan ske veje. Der ligger derfor en stor og spændende opgave for vejbestyrelserne i den freniti dige vejstruktur. i dels at bevare den høje standard p vejene, og dels i at sørge for en fortsat god udvikling af infrastruktu ren. Amterne har gjort det godt En af de største udfordringer bliver at fast holde den betydelige kompetence, der igennem årene er opbygget i de anitslige vejforvaltninger, således at den ikke bliver spredt for alle vinde. Mange amtslige vejforvaltninger er i dag typisk besat med specialister inden for vejprojektering, anlæg af veje. vejdri ft, trafiksignaler. vejbelysning, tra fiksikkerhed m.m., og det er derfor gan ske indlysende, at det bliver endog meget svært at fastholde et tilsvarende fagligt niveau i de fremtidige organisationer. Amterne har i dag bekendt ansvaret for de regionale veje og har via de amtslige budgetter i det store og hele fået stillet de økonomiske midler til rådighed, der har været nødvendige for at gennem føre gode trafikale løsninger, både hvad angår trafiksikkerhed og optimal trafikaf vikling. Jeg ser en stor risiko i oplægget til den nye struktur for, at kedelige investerin ger i kommunerne i separatregulerede venstresving i signalanlæg, krydsforbed ringer, cykelstier mm. bliver nedpriorite ret i forhold til plejehjem, skoler, kultur, miljø, idet disse områder traditionelt lægger et større pres på de kommunale politikere. Det er ligeledes vigtigt, at de regionale veje fastholder den ensartethed, vi oplever i dag, og at lokalpolitiske hensyn ikke til lader/dispenserer til uhensigtsmæssig ud/indkørsel på højt trafikerede veje, samt at vi fortsat får en hensigtsmæssig skilt ning på vejene og ikke en overflødig skilt ning for diverse lokale kroer osv. Vejdirektoratet bør forvalte hele det overordnede vejnet Ved at overdrage langt flere veje til Vejdirektoratet vil der i væsentligt højere grad kunne sikres en ensartethedi vejnet tet til gavn for trafiksikkerheden. Som eksempel virker det paradoksalt, at de store ringveje i Københavnsområdet (eks. Ring 3) ikke har fået status af regional for bindelse, når man ser på de store trafikmængder, der dagligt passerer disse veje. Det er vigtigt, at den fremtidige forank ring af det overordnede vejnet sker via en vejforvaltning fordelt i regionale vejkonto rer. Derved gives mulighed for at fastholde en stor grad af kompetence på de forskelli ge fagområder, idet disse ansattes kvalifi kationer helt naturligt kunne være de nuværende specialister fra amterne. Disse regionale kontorer vil samtidig kunne tjene som konsulenter for fagligt svage kommuner, hvilket er en funktion, som amterne varetager i dag. Til gavn for trafiksikkerheden, den fremtidige videreudvikling af det regiona le vejnet og fastholdelse af faglige kompe tencer inden for det offentlige system, fin der jeg det som en optimal løsning, at Vejdirektoratet overtager op til ca. 40% af amternes veje (altså alle regionale veje inkl. bynære områder) og samtidig etable rer 5 - regionale vejkontorer. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 udfordring at udbygge den landsdækkende Trafikpolitisk er det ikke længere den største. 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT JANUAR 2005 vurdering af det nuværende trængselsniveau række strækninger. Det er især på de centrale til indfaldsveje hovedstaden, men også i min- kende vejnet Flemming Hansen vi I mange år har det været en trafikpolitisk I I dag forekommer der trængsel på en på det overordnede vejnet. Trafikministeriet udgav for nylig Trafikredegørelse 2004, hvori der er foretaget en I den største udfordring at udbygge den lands ikke er nået helt i mål endnu. om end der stadig er udvalgte steder, hvor vi ad vejen lykkedes at opfylde målsætningen, højklasset vejnet. Denne målsætning er gået onssystemer, hvilket ikke mindst skyldes den meget veludbyggede infrastruktur. målsætning at binde Danmark sammen af et under navnet Store-H, og det er langt hen Trafikpolitisk er det således ikke længere Danmark har et af verdens bedste distributi rede eksisterende vejnet. Vel at mærke en Der er således behov for en nyorientering trængselsgeneme er i fokus. af trafikpolitikken, hvor begrænsning af turlig del. og trafiksikkerheden indtænkes som en na fremkommelighed. hvor både miljøhensynet sikre en god fremkommelighed p det alle er næsten i mål Visionen om et højklasset landsdæk dækkende infrastruktur, men derimod at Af trafikminister sat vokse i de kommende år. ret med en sort boks, mens de stiplede bokse de borg. og 2,5 pct. om året. Presset på de danske veje og især de centrale motorveje vil således fort sorte strækninger i figur 1. de allerede besluttede vejprojekter er illustre selsniveauet frem til 2015 på det nuværende En lang række af disse strækninger vil dog blive om- og udbygget i årene frem til 2015, således at trængselsgenerne imødekommes. Dette fremgår også af figur 1, hvor to timer dagligt i 2015, hvis vi ikke gør noget snit. ger, hvor der kan opleves trængsel i mere end I forbindelse med Trafikredegørelse at stige med cirka 1,2 pct. om året i gennem pct. frem til 2015 sådeni20l5 erknap 15 pct. højere end dag. i Lastbiltrafikken ventes Forskning har udarbejdet, forventes person biltrafikken at stige med gennemsnitlig 1,6 strækninger forventes at stige med mellem 2 statsvejnet. Fremskrivningen fremgår af fi gur 1 og viser, at der vil være en del stræknin Ifølge en prognose, Danmarks Transport- Trafikvæksten ventes at være størst på motorvejene, hvor den på nogle centrale Trafikken vil fortsat stige dre omfang i Trekantområdet og ved Aal 2004 har Vejdirektoratet fremskrevet træng ikke er vedtaget endnu, realiseres. Det er ek den største vækst i bilbestanden gennem de og trængsel er derfor blevet en af regionens ring mest værdi for borgerne og erhvervsli og nye elementer. Det kunne eksempelvis være nogle af de interessante betragtninger. gelighed til hverdagsfunlctioner. stadig være strækninger, hvor der vil være Som det kan ses af figur 1, vil der i 2015 trængsel, også selvom alle de projekter, der Arhus. men især i hovedstadsområdet. Trængsel i hovedstadsområdet skal end seneste 10 år. Pendlingen til og fra, men også Projekt trængsel, som omtales i en af de fundet omkring 5,7 mia. b. årligt. Et vist niveau af trængsel må forventes og eliminere al trængsel på vejene. Det er derfor vigtigt for mig at sende det signal, at et vist niveau af trængsel må accepteres. trængsel sker dér, hvor flest personer dagligt der er at finde i Trafikredegørelse 2004 om danskernes mobilitetsmuligheder og tilgæn Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen mod vil samfundsøkonomisk være meget dyrt at Trængsel vil aldrig helt kunne undgås store udfordringer. i hovedstadsområdet er ligeledes stigende, området er den del af landet, der har oplevet andre artikler i dette nummer af Dansk Vejtidsskrift, viser, at trængsel på vejene i ho især i og omkring de storre danske byer. Det videre sammenholdes med, at hovedstads vedstadsområdet allerede i dag koster sam sempelvis strækningen mellem Vejle og illustrerer de projekter. som det er vedtaget at udarbejde et beslutningsgrundlag til. oplever trængsel. Det giver efter min vurde slutningsgrundlag bla, ved at inddrage flere Vi skal fortsat forbedre det politiske be vet. både miljøhensynet og trafiksikkerheden fremkommelighed på det allerede eksisterende indtænkes som en naturlig del. infrastruktur, men derimod at sikre en god vejnet. Vel at mærke en fremkommelighed, hvor Behov for r trafikpolitisk nyorientering

5 især Det er eksempelvis interessant, men måske ikke så overrasksende, at borgerne i København dagligt transporterer sig kortest, men alligevel bruger mest tid på transport. Omvendt transporterer borgere bosat i de mindre byer og på landet sig mest, målt i ki lometer, men anvender mindre tid på transport end københavnerne. Der er forskellige grunde til, at det for holder sig således, bla. transportmiddelval get, fordeling af kørsel i by og land, der nød vendigvis har indflydelse på den kørte gen nemsnitshastighed. men presset på infra strukturen er bestemt også en af grundene. Og alle, som færdes på gader og stræder i hovedstadsområdet, oplever, at der er pres på infrastrukturen. For at kunne imødekomme brugernes trængselsoplevelser kan det derfor være for delagtigt med et informationssystem, der sy stematisk giver viden om brugernes mobili tetsmuligheder. I mange år har fokus været rettet mod vej systemet og dets kapacitet, hvilket har givet meget nyttig viden, men der er også behov for at få viden om brugemes oplevelser og adfærd for bedre at kunne sætte ind, hvor brugerne oplever, at systemet ikke er optimalt. Et indikatorsæt, hvor det er muligt at følge og sammenholde, hvor gode og hurtige transportmuligheder folk har i forhold til, hvor i landet de bor og arbejder, kunne være et bud på et sådant informationssystem. Vi kan ikke kun bygge os ud af trængslen Trængselsproblemerne kan reduceres ved at udbygge eksisterende og/eller anlægge nye vej strækninger. Investering i vejudvidelser er dog ofte bekostelig, og i fx byområder kan det fysisk være svært at indpasse udvidel serne. bedre at kunne tilpasse infrastrukturen. Stort set alle godstransporter starter og slutter med lastbil. Lastbilen er en vigtig del af gods transportkæderne, men øget lastbikransport slider på infrastrukturen og medvirker til trængsel på vejene. Muligheden for at styrke intermodale transporter, dvs, transport med mere end et transportmiddel, bør derfor un dersøges.,jr. Indsatsen mod trængsel skal således ske over en bred front. Trafikaftalen fra novem ber 2003 udgør for både vej- og banetrafik ken et vigtigt skridt i retning af at reducere trængselsproblemerne, men ikke alle kom mende trængselsproblemer er løst hermed. I I Figur 1. Fremskrevet trængselsniveau frem til 2015 på det nuværende statsvejnet. trafikaftalen er der afsat en reserve på 7 mia. kr. til projekter, der på sigt kan forbedre tra fiksystememe. Endvidere har regeringen foreslået, at der anlægges en Metro Cityring i København. Dette er et godt initiativ, der vil gøre det mu ligt at komme hurtigere rundt i den indre del af hovedstadsområdet, og som løfter kvalite ten af den kollektive trafik mærkbart. Men på længere sigt er der behov for yderligere initi ativer for at fastholde en smidig trafikafvik ling i hovedstaden. Trafikministeriet er således gået i gang med at opbygge et videngrundlag, der kan ligge til grund for en løbende debat om, hvor ledes der fastholdes en god og smidig trafik afvilding i hovedstaden, hvor netop samspil let mellem de forskellige virkemidler vil komme til at indgå som et centralt element. ah I I visse tilfælde kan bedre trafikstyring el ler tiltag, der påvirker efterspørgslen, være et godt supplement til vejudvidelse og nyanlæg i de trafikkorridorer, hvor trafikken vokser mest, og hvor der i forvejen er et stoil trafikpres. Endvidere bør det overvejes at påvirke transportvanerne, så passagerer overføres fra et transportmiddel til et andet, eller således, at myldretidstrafikken fordeles over en læn gere tidsperiode. Det er dog ikke kun den personrelaterede trafik, der skal fokuseres på. også godstrafik ken skal være et indsatsområde. Her er det især interessant at få et over blik over godsstrømmene i Danmark for Vignetterne er lavet af Lars Petersen, I/ostrat/onsbureauet. Beregnet antal ymer i 2015 med belastningsgrad >70% på fri strækning uden for byzone samt igangværende og besluttede vejprojekter på statsvejnettet lnfurnratiov foreligger ikke Under 30 t,rrrer Orner 499 Orner t,n,er 000 timer og derover O Strækninger der forbedres af igangværende eller besluttede prolekter Beslvtrrrngsgrvndlag udarbejdes i, JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFF 5

6 ITSierdenskonres i Japan ITS kongressen i Nagoya i oktober 2004 bød på en formidabel udstilling, hvor industri, rådgivningsvirksomheder og nationalstater viste alt, hvad de formåede. km2) Af Jens Hørbech, Næstfor mand ITSDanmark Japan var en ejendommelig, men fanta stisk oplevelse. Først og fremmest et su permoderne samfund med mere glas, stål og beton, end jeg nogensinde har oplevet. Og biler, trafik og mennesker alle vegne. Men samtidig ligger den japanske kultur lige under hele overfladen og gør en for andring, som ikke er så nem at forklare. Det er USA og vesten, der er forbilledet men måske er det alligevel Japan, der er foran? Japan dækker et areal på km2 (det er 8,8 gange Danmark). Her bor 127 mio, mennesker (det er 23,8 gange Dan mark) med en befolkningstæthed på 336 personer pr. km2 (124 i Danmark). Da en stor del af landet er bjergrigt, presses be folkningen tæt sammen bl.a. langs østky sten, hvor de store byer Tokyo (12 mio. indbyggere og en befolkningstæthed på pr. og også landets 4. største by Nagoya (2,15 mio. indbyggere) ligger. Der er mennesker overalt og på alle tidspunkter af døgnet, men tingene funge rer knyttet sammen af velfungerende veje og jembane,r. Kongressen fandt sted i Nagoya, som man når med små 2 timers kørsel fra To kyo med Shinkansen Japans højhastig hedstog. ITS kongressen blev holdt i et impone rende udstillingscenter i havneområdet. Og der var nok at opleve. Ud over alle de faglige foredrag var der i 2-3 kæmpehaller mellem 200 og 300 udstillere med plan cher, informationsmateriale og shows for de mange interesserede. Udstillingen var ikke alene for kongressens tilmeldte, men også åben for Nagoyas indbyggere, der blev inviteret med plakater rundt omkring ibyen. ITS World. ITS WORLD Centralt i udstillingsområdet præsente rede kongreskomiteen og den Japanske ITS organisation ITS WORLD. Her var guidede ture i en særudstilling, som førte den besøgende rundt i alle ITS perspekti verne. Starten var en slags miniteater op bygget til lejligheden med en stor model af en by, hvor trafikken og alle de tilknyt tede funktioner styres af computere, og hvor man ser om bag kulisserne på en me get pædagogisk måde. Siden føres man gennem et i udstil lingshallen opbygget vejnet, malet på gulvet, hvor der demonstreres alle mulige ITS funktioner. Under overskriften Sa fety: Automatisk nødopkald, automatisk ruteoptimering med styring af signalan læg for udrykningskøretøjer. radar, kame raer og sensorer i biler, som advarer om andre trafikanter i faretruende nærhed osv. Bæreclvgrighed handlede om automa tisk opkrævning af bompenge eller kør selsafgifter, om parkeringssystemer og in formation til bilisterne. Komfort og flådestyring demonstrerede taxioperativsyste mer, Buslokalisering, Busprioritering, Car sharing mv. ITS betyder Intelligent Transport Systems. ITS har som mål at etablere et fælles trafiksy stern, hvor mennesket, vejen og køretøjet spiller sammen via de mest avancerede elektro niske systemet Herigennem realiseres en sikker vejtra fik, en effektiv transport, øget kom fort og endelig beskyttelse af miljøet. Citatet stammer fra det officielle Japanske samarbejdsorgan for lis, som sammen med or ganisationskomitéen havde ansvaret for den 11. lis verdenskongres i Nagoya. Alle sejl var sat til, og ganske særligt var der en imponerende udstillingsvirksomhed, hvor især de ja panske virksomheder demonstrerede deres TS-produktudvikling i praksis. 6 DANSK VEJTIDSSKRIFI JANUAR 2005

7 kun Man kom hele kompasset rundt! Til slut vistes en film om ITS i fremtiden, hvor en datter kører en tur med sin gamle far i en bil, der automatisk styres rundt i trafikken og vejnettet efter, at lokaliteter bare plottes ind. Der erindres ligefremt om, at bryllupsdagens blomsterbuket skal afhentes på vejen hjem. Hvor langt kan man ikke nå? Den japanske bilindustri Ikke overraskende var den japanske bilin dustri stærkt repræsenteret: Honda. Nis san. Subaru, Suzuki. Hino, Toyota og Da ihatsu havde alle flotte udstillinger. Nøg leordene var: Safety. Environment and Comfortability. Honda og Nissan de mest imponerende. Her var hver halve time mindre shows, hvor professionelle (skue spillere?) demonstrerede firmaets indsats inden for ITS. Det handlede om sensorer, der detekterer genstande på vejen, infra røde stråler, der oplyser og advarer om le vende mennesker i bilens nærhed, syste mer til farttilpasning og til placering på vejbanen, lygtestyring i kurver mv. Her var særlige betalingsspor. hvor de beta lingsvillige kører uden om trafikkøerne og meget andet. I Hondas show optrådte firmaets ro bot, Asimo (der senere på måneden over rakte blomster til Dronning Margrethe!). der ping-pongede med den levende skue spiller. Honda præsenterede en fantastisk bilsirnulator, der helt livagtigt vippede og drejede under kørslen. Her kunne de live demonstrere deres sikkerhedsud styr, der omfattede automatisk advarsel om vejskilte, biler i nærheden, fodgæn gere. automatisk selestrammer mv. Toyota. hvis fabrikker ligger i byen Toyota. der er naboby til Nagoya, invite rede på rundvisning. Først en time i deres imponerende udstillingshal, der præsente rede hele deres store bilprogram. Der var også gjort meget ud af præsentationen af den specielle hybridbil, der dels kører på benzin dels på el, og hvor bremseenergien opsamles i et batteri, der ligger under bi lens bagsæde. Selve bilproduktionen er høj-automatiseret. Det var fantastisk at se. hvad robotter kan præstere! Japan producerer over 10 millioner bi ler om året USA med over 12 milli oner producerer flere. Delegationen fra lrs Danmark i ar fra höjre Harry Lahrmann, Svend Tofting, Per Sko vsund, Marlene Kræmmer Sparre saint Jens Rørbech. Toyotas hybridbil. Batterierne ligger under bagsædet. Rutevejledning og trafikantinformation, VICS En lang række firmaer arbejder med del opgaver og brikker til ITS: Digitale kort, smart card, flåde styring, parkeringssyste mer. car sharing, elektroniske told-op krævning, overvågning af trafik, kommu nikationssystemer. optiske læsere. senso rer og meget andet. Det er både rådgiv ningsfirmaer, producenter osv. Der var adskillelige rutevejlednings systemer og udstyr hertil. Vi kender det ef terhånden også herhjemme. Men det Der er kan indbygges meget elektronik i en bil. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFI 7

8 udgifter Image of Advanced Safety Veliicle (ASV) Sensor...devlpd i Recognizes a risk, judges it from sensor information and transmits it to a control device. Recognizes driving environment and vehicie conditions. Provide information and warning based on computer information and assist driver s operation. Hey Distance and Obstacle Sensors I ) Brake Control Device Illustration fra brochuren ASVAdvanced Safet Vehicle, Phase 3 ( ) \ \\ _tmm () ( (Z0 ri Major Systems Developed IntheASV-2 ciworward Obstacle Collision Prevention Support System ()Curve Overshooting Prevention Support System Full Speed Range Adaptive Cruise Control System with Brake Control Lane Departure Prevention Support System Lane Keepin Assistance System Blind-spot Obsiacie Collision Prevention Support System (!)Advanced Front-tihtin System Neck lnjury Mitigatlon System for Rear-end Collislon Vehicle Body for Mitigating Pedestrian lnjury and Alrbag System for Pedestrian Proteetion (lt)drowsiness Warning System Seatbelt Waming System for Ali Passengers (itiside Obstacle Advisory System Emergency Braking Advisory System for the Foitowing Vehicles Pedestrian Monitoring System næste skridt er taget i Japan, hvor rutevej ledningen er koblet til information om den øjeblikkelige situation på vejene. Vi be søgte i Tokyo kontrolcenteret for VICS (Vehicle Information and Communication Center), der tilbyder alle trafikanter oplys ninger om trafikkøer, rejsetider, trafiku held, vejarbejder, parkeringspladser og deres udnyttelsesgrad. Alternative ruter vises ikke endnu, men der arbejdes på denne forbedring. Oplysninger om trafik ken fås via radiobølge-, infrarød- eller FM hølge-detektorer, og systemet har sit eget sendenet, der drives og betales af politi og vejmyndighederne. Alle oplysninger op dateres hvert 5. minut. VICS blev etable ret i midten af 1990 erne som en non-pro fit organisation i et samarbejde mellem 3 ministerier og den private elektronikindu stri. Afhængigt af bilens udstyr modtager man oplysningerne som tekst på et dis play, som en simpel graf eller på et kort display. Det koster ikke noget at modtage oplysningerne, bortset fra prisen for ud styret i bilen. Over 10 millioner biler er til knyttet systemet. Særlige sikkerhedsforanstaltninger Den japanske stat har involveret 4 mini sterier i ITS: Ministry of Public Manage ment, Horne Affairs, Posts and Telecom munications (vel et slags Indenrigsmini sterium), Ministry of Economy, Trade and Industry, Ministrv of Land, Infrastructure and Transport og endelig National Police Agency (som åbenbart er et særskilt mini sterium). Et fælles sekretariat sørger for fremdrift i arbejdet. Den fællesministeri elle indsats for ITS har ikke overraskende færdselssikkerheden som første prioritet mennesker dræbes årligt i trafik ken i Japan (det er ca. 20 gange Danmark), og det er mange men relativt set lidt bedre end os, og på organisationens stand på den store udstilling var det sikkerhedsprogrammet ASV (Advanced Safety Vehi de), det drejede sig om. Men også andre interessante systemer blev vist. F.eks.: Fodgængerudstyr, der kan hjælpe døve, svagsynede og ældre til at færdes i lys signalregulerede kryds, hvis lyssignals tanderne udstyres med et særligt sendeudstyr. Det såkaldte HELPNET, der automatisk registrerer geografiske data ved nødop kald og styrer ambulancen frem til ulyk kes stedet. Trafikanten trykker blot på en HELP hutton i bilen. Sensorer, der kan kommunikere biler imellem og advare, hvis afstand/hastig hed ikke er tilpasset. Advarer også om genstande på vejen, glat føre mv. øjedetektorer, der kan give advarsler, hvis blikket ikke er rettet mod vejen, ler hvis føreren falder i søvn. el Vejteknik Der var nogle få udstillinger, der præsen terede egentlig vejtekniske emner: Perma snow-proof pavement blev præsenteret som et epokegørende system, som sikrer mod frost ved hjælp af elektromagnetiske bølger kombineret med vejmaterialets evne til at absorbere fugten. Det kan be nyttes på strækninger, hvor det er væsent ligt med en glatførebekæmpelse uden ke mikalier, f.eks. broer, på særligt belastede fodgængerområder mv. Det er sikkert dyrt i drift hørte man ikke om. Også Road Management Systems blev præsen teret i forskellige udgaver. Nationalstater En lang række lande og byer præsenterede deres indsats inden for ITS: Sverige har etableret et særligt ITS-kon tor under Vägverket, og er i fuld gang med at etablere netværk, forsøg osv. På udstillingen, hvor også flere svenske fir maer var med, kunne man bl.a. prøve en bilsimulator, der demonstrerede, hvor dan det er at køre bil med alkoholpro miller i blodet! Den var meget besøgt og endte for de flestes vedkommende med at man kørte sin bedste ven ihjel! 8 DANSK VEJTIDSSKRIFI JANUAR 2005

9 de USA, hvor U.S. Departement of Transportation præsenterede en imponerende indsats. Federal Highway Administration er sat på opgaven at igangsætte ITS og formidle herom. De sam ler bla. alle erfaringer, der videregives i kataloger, Cd-rom, på hjemmesider osv. England. hvor der er tradition for at anvende ITS på en række områder. Danske ingeniører er fortrolige med TRANSYT og SCOOT, der anvendes til netværksanalyser og dimensionering af signalanlæg, men også mange andre aktiviteter er i gang: Trafikinformation, variable skilte med rutevejledning osv. Og så er bompengesystemet rundt om London også en god histo rie, men mange andre byer er også i gang! Fra 2008 skal i øvrigt alle lastbiler over 3,5 tons betale en afgift afhængig af kørselsomfang mv. Singapore» en af de første byer i verden, der begrænsede tra fikken til byen med en betalingsring. Systemet er nu helt elek tronisk. Det er i øvrigt sådan, at man, for at købe en bil i Sin gapore, skal have en licens handles til markedspris. Sådan kan der også styres! Berlin, der fortalte om byens nye Traffic Management Center, hvor alle trafikoplysninger samles» og hvorfra trafikanterne, både bilister og kollektiv trafikbrugere. kan hente oplysninger døgnet rundt om trafiksituationen. Kommunikationen sker via Internettet og skilte med variabel tekst på vejene. Systemet er udviklet af Daimler Chrysler og Siemens og installeret som et public-private partnership; Berlin by betaler investeringen og alle trafikoperatørerne sørger for driften. Det var måske noget for København at studere? Holland, Italien. Frankrig, Taiwan og flere andre østasiatiske lande var også med med fine udstillinger om de lokale initiativer. Også De europæiske landes paraplyforening ERTICO havde en fin stand. ITSDanmark havde et lille hjørne på S» eriges udstilling. Vi inviterede først og fremmest til kongres i Aalborg i 2007 med et billedshow fra Nordjylland.!TSDanmark havde en mindre stand på udstillingen i forbindelse med ITS Swedens stand. På billedet ses VejdirektØr Henning Christiansen (ty), Vejdirektoratet og Jens RØrbech, Sekretær i ITSDanmark. Afsluttende konklusioner Først og fremmest viste udstillingerne, at teknikken er der, og at den private sektor er parat til at samarbejde og producere i lange baner. Det store fremmøde til kongressen og deltagelse af nøglepersoner fra hele verden viser også, at interessen er der. Overalt er der dannet ITS-foreninger, der er paraplyorganisationer, og der holdes hele tiden nye kongresser med masser af deltagere. Man kan mere overordnet sige, udstillenie endelig viste, at den gamle opgavedeling, hvor vejforvaltningeme groft sagt sør ger for infrastruktur, og befolkningen for køretøjer (hjulpet på vej af bilindustrien) ikke mere rækker. Der skal nye samarbejds former til. Hovedspørgsmålet lige nu er derfor, om, og på hvilke områder, vi ønsker ITS, og hvordan det hele skal gribes an. Dvs. det er organiseringen af hele denne nye verden» der måske er nøgleproblemet. Her viste udstillingerne, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte lande har grebet det an. Nogle lande har grebet udfordringen med oprettelsen af nationale ITS-forenin ger, der som interesseorganisation forsøger at bane vejen. I de lande, der er kommet længst, har nationalstaten eller storbyen ta get over og oprettet organisationer og bevilget penge til at få det hele op at stå. Fodgængere i Tokyo krydser i en særlig lyssignalfase, der betje ner alle retninger på én gang. I Der er mange cyklister i Japan. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFI 9

10 Projekter, hvori indgår Variable tavler, skal godkendes at Vejdirektoratet Inden for de sidste 2 år er antal/et af projekter, hvor der benyttes variable tav/er, vokset kraftigt. Mange er blevet inspireret af succesen fra Brovst, og inden for det sidste år også af forsøget på Esrum vej i Frederiksborg amt og Vejdirektoratets idékatalog om hastighedstilpasning. I Af civilingeniør Kenneth Kjemtrup. Vejdirektoratet, Vejrege/sekretariatet kkvddk Vejdirektoratet skal godkende projekter med variable tavler I 10, stk. Ii Trafikministeriets cirkulære nr. 3 af 7. januar 1998 står følgende: Anvendelse aftavler gned ændret ud seende, jif Bekendtgørelse nin Vejat inærkning 2, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektora tet. Dette betyder, at alle projekter, hvori ind går vejtavler der i udseende afviger fra de i bekendtgørelsen viste, skal godkendes af Vejdirektoratet. Før 1998 var det Trafikministeriet/Justitsministeriet, der havde denne godkendelsesmyndighed. Der er i det seneste år spredt det rygte, at det ikke er nødvendigt at søge godken delse til projekter med variable tavler, der har opnået en godkendelse på et tidligere tidspunkt et andet sted. Dette rygte taler usandt og har desværre resulteret i en del ulovlige anvendelser af variable tavler. Mange vil sikkert tænke, hvad gør det, når blot det er de samme tavletyper med Figur 2. Eksempel pd MI.] tavle med lysende rød kant (diodelys). den samme funktion opsat på samme måde under samme forhold. Dette kan man naturligvis tænke, men erfaringen viser, at der, indtil der forelig ger vejregler inden for området, er der brug for ekspertbistand inden anlæg med variable tavler etableres. Det kan oplyses, at Vejregelrådet på dets møde i september 2004 besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, TT- på vej, med den opgave inden for ca. I år at udar bejde vejregler for blandt andet variable tavler. Det er et håb, at reglerne kan er statte 10 godkendelserne. Farve hvid, gul rød, grøn, blå Belysning i det fri * Værdi i cd/rn Værdi i cd/m 2 2 < 500 lx (skümring/nat) > 500 lx (dag) * Omtrentlig belysningsstyrke i det fri. Figur 1. Luniinans i cd/m aftavlefladensforskellige felter i mørke og i dagslys. 2 Hvilke problemer har Vejdirektoratet konstateret med variable tavler? Følgende hovedproblemer er konstateret: I. Tavlernes budskab kan ikke læses un der alle lysforhold. 2. Tavlernes budskab er ikke troværdigt. 3. Tavlernes budskab er vildledende. 4. Tavlernes budskab er i modstrid med afmærkningsregleme. 5. Tavlernes placering er uhensigtsrnæs i 0 DANSK VEJTIDSSKRIFT JANUAR 2OO

11 sig i forhold til påvirkningen af trafi kanternes adfærd. 6. Evalueringer af forsøg er ofte ufulds tændige. Ad 1) Tavlernes budskab kai, ikke læses Der er sjældent visuelle problemer med tavler, hvor budskabet er baseret på re fleksmaterialer, så længe de opfylder vej reglernes krav til valg afreflekstype. Bud skaberne er i almindelighed opbygget med et udseende, der svarer til færdsels- og vejvisningstavlernes normale udseende. De lysende tavler (lysledertavler og lysdiodetavler) viser sig derimod at give store læsbarhedsproblemer under visse lysforhold. Tavlernes synlighed er ofte utilstræk kelig i solskin og giver for meget lys om natten, så budskabet blænder, eller der op står overblænding af dele af tavlen. Kravene til lysniveauerne under for skellige lysforhold (dag/nat) er beskrevet i Vejdirektoratets vejregelforberedende rapport nr. 3, 2000 om Variable færdsels og vejvisningstavler, side 16, tabel i (her gengivet i figur 1). Rapporten kan down bades fra Tavlerne skal opfylde disse krav og være forsynet med en reguleringsmeka nisme, som sikrer, at tavleluminansen re guleres med omgivelsernes luminans. Vejdirektoratet har erfaret, at der er fa brikanter, der deklarerer, at deres produk ter opfylder Vejdirektoratets krav uden at de har måleinstrumenter, der kan verifi cere dette, og uden at produkterne er ud styret med den nødvendige regulerings mekanisme. Vejbestyrelserne bør derfor stille krav om, at fabrikanten eller forhandleren do kurnenterer, at VMS tavleme opfylder Vejdirektoratets krav, og at der udleveres et produktcertifikat udstedt af en uvildig in stitution med ekspertise inden for området. Tavler, der består af en normal retrore flekterende forside med lysdioder indsat i den røde reflekterende trekant eller cirkel, har indtil nu ikke fungeret lysteknisk til fredsstillende. Når de røde dioder tændes, overblænder dioderne det sorte symbol på den hvide baggrund. Derved bliver tav lens budskab ulæseligt (se figur 2). Ad 2) Tavlernes budskaber skal være tro værdige Mange af godkendelsesansøgningerne bygger på ønsket om at advare trafikan terne og fortælle, hvad de skal være op mærksomme på. Det drejer sig f.eks. om, før vigepligtskryds, at gøre primærvejstra fikanten opmærksom på, at der er en svin gende krydsende trafikant. Det er her vigtigt, at detekteringen af den svingende trafikant er indrettet såle des. at prirnærvejstrafikanten oplever, at der er en trafikant, der enten venter, er un der indsvingning eller netop har afsluttet svingningen. Ved disse typer af variable budskaber er det vigtigt at sikre, at de altid er trovær dige for at bevare respekten af dette nye signal. Derfor skal detekteringen ikke kun tænkes grundigt igennem inden etable ring, men også, viser erfaringen, kontrol leres umiddelbart efter etableringen. Ad 3 Tavlernes budskab er vildledende Især, når der anvendes undertavler, er det vigtigt, at man kontrollerer, om informati onen er skrevet, som den var tænkt. Figur 3. Eksempel på vildledende bud skab på undertavle. Meningen med informationën i eksem plet, vist i figur 3, har været, at der ligger en skole, og derfor skal trafikanten de næste 300 m nedsætte hastigheden til 40 km/t. Det, der faktisk står, er, at hastig hedsbegrænsningen gælder indtil den er stattes af en anden hastighedsbegrænsning eller ophæves med en ophørstavle, og at der er skolebørn inden for de næste 300 m. Den korrekte afmærkning her ville være at opsætte en permanent selvstændig stander med A22, Børn med undertavle Skole og en selvstændig stander med variabel C55, 40 km/t tavle med variabel undertavle m. Ad 3 Tavlernes budskab er i modstrid med afmærkningsreglerne Der er konstateret flere uoverensstemmel ser med afmærkningsreglerne som kunne tyde på, at fabrikanteme ikke er tilstrække ligt bekendte med afmærkningsreglerne. Afmærkningscirkulærets krav i 9 om, at alle færdselstavler skal være lige synlige, og at undertavlen skal være lige så synlig som hovedtavlen, bliver ikke kontrolleret i tilstrækkeligt omfang. Der ses variable tavler, som er meget tydeligere end andre nærtstående tavler af lige så stor betydelig. og der opsættes på samme stander variable tavler med permanente retroreflekterende undertav ler (I strid med afmærkningscirku lærets 9, stk. 4 og 112, stk. 5). Der reklameres i brochuremateriale for, at den røde cirkel eller trekant kan blinke. Der har endog på bagsiden af Dansk Vejtidsskrift været reklameret for, at rødt blink er en mulighed. Rødt blink betyder stop både efter nationale regler og interna tionalt og kan derfor ikke anvendes til ad varsels- og forbudstavler. Bortset fra, at det ikke kan tillades at anvende rødt blink på færdselstavler, sy nes formålet med at anvende blinkende rammer ofte at være noget fortænkt. Hvor dan skal en trafikant, der ser en ramme på en advarselstavle blinke, få den tanke, at han kører for hurtigt? Der er i brochuremateriale vist ulovlige kombinationer af E55 Tættere bebygget område og variabel hastighedsbegræns ning eller E55 sammen med oplysninger om din fart (figur 4). For det første er der tale om uautorise ret afrnærkning som jf. Færdselslovens 99, stk. 2 ikke må anbringes sammen med autoriseret afmærkning. For det andet er afmærkningenjf. færd selsbovens 99 stk. 3 vildledende, idet der efter nationale regler og internationale regler gælder. at en hastighedsbegræns ning opsat tættere på E55 tavlen end 30 m gælder for hele byzonen. For det tredje er der en væsentlig risiko for, at trafikanterne vil påstå, at de med din fart visende f.eks. 70 km/t har fået lov til at køre med 70 km/ti hele byzonen. Ad 5. Tavlernes placering er uhensigts mnæssig i forhold til påvirkningen af trafikanternes adfærd Der udføres for tiden en del forsøg med variable tavler, hvor tavlerne skal aktive res i bestemte perioder f.eks. ved skoletids start om morgenen eller før vejsving, hvor tavlen aktiveres, hvis trafikanten kører hurtigere end kurvens udformningshastig hed. En gylden regel, som ikke altid bliver fulgt i projektforslagene, er at opsætte tavler/informationer i følgende rækkefølge: Hvad sker der? Hvor sker det? Hvad skal jeg gøre? JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 - Hastighedsmålinger - Hastighedsmålinger - Adfærdsmålinger - Evalueringer - Planen - Et - En - Dokumentation Når hvad ska] jeg gøre er en hastig hedsbegrænsning, fås den bedste effekt ved, at begrundelsen for hastigheden, f.eks. A22 Børn, gives lige inden hastig hedsbegrænsningen. Gives begrundelsen efter hastighedsbegrænsningen er det ikke sikkert, at trafikanten kan huske, hvad der stod på hastighedsbegrænsningstavlen. Der er desværre ikke altid overens stemmelse mellem vej udformningen og informationen på færdselstavlerne. Tavler, der f.eks. angiver højresving. skal natur ligvis placeres ved en højresvingende kurve (se figur 2). Ved anvendelse af variable C55 tavler før kryds, f.eks. med angivelse af afstand på undertavle, skal afmærkningscirku lærets krav om gentagelse af C 55 tavlen respekteres. Det betyder i praksis, at den afstand, der anføres på undertavlen, ikke må løbe forbi de afstande efter krydset, der er anført i afmærkningscirkulærets 72, stk. 1. Ad 6. Evalueringer af forsqg er ofte itfuidstændige Formålet med forsøgsvirksomhed på ve jen er at opnå ny viden. I vejregelsam menhæng er det meget vigtigt, at denne ny viden er baseret på grundige effektniålin ger, så arbejdsgrupperne har et solidt grundlag for de vejledninger, der skal gi ves videre til hele vejsektoren. Desværre er kvaliteten og omfanget af effektmålingerne ikke altid gode nok til at drage en bare nogenlunde sikker konklu sion af forsøgene. Her kan gives nogle få generelle råd: udføres på samme sted før og efter etableringen af an lægget. ø 4tUd Figur 4. UIoi lig kombination afe55 sammen med oplysning om din fart anføres som mid delhastigheder, og 85% fraktiler og køretøjerne registreres enkeltvis og ikke i intervaller. registreres på video med en præcis timer og med VMS tav len i billedet, så man i den efterføl gende analyse kan se, hvad tavlen viste. bør udføres af eksperter. der har evalueringsekspertise, og som ikke har været involveret i projektet. Hvad skal en ansøgning til Vejdirektoratet indeholde Indtil der foreligger vejregler på området. skal, som tidligere nævnt, alle projekter med variable tavler godkendes af Vejdi rektoratet. For at opnå en hurtigere sags behandling er det en god ide at sende alle relevante oplysninger første gang for at undgå eftersendelser og dermed for bundne forsinkelser. Følgende oplysninger skal som minimum medsendes: 1. En grundig beskrivelse af projektet, herunder: - Al afmærkning både den permanente (kørebaneafmærkning og tavleaf mærkning). og den variable afmærk ning skal være indtegnet på en plan i fast målestok. i fast målestok skal indeholde vejnavne og alle vejadgange. kortudsnit der viser det område den aktuelle vej strækning indgår i. beskrivelse af VMS-tavlernes funktion, herunder bl.a. hvor og hvordan detekteringen sker. fra fabrikanten på at materiellet opfylder kravene anført i Vej direktoratets rapport nr. 3, 2000 om variable færdselstavler og vejvis ningstavler. 2. Politiets godkendelse af projektet. Vejregelsekretariatet er meget interesseret i at modtage informationer fra kommu nerne og amterne om erfaringer med de forskellige VMS anlæg. Rapporter eller notater bedes sendt til Vejregelsekretaria tet, Kenneth Kjemtrup på Sønderjyllands Amt tilbyder 2 stk. Falköbing C-6 saltspredere, årgang 2002, komplet 6 m3 ladspreder, fuldsynkron med vejhjulsarrangement, afsætningssystem inkl. galger, 2-delt opklapbar presenning, rotorblink, hydraulisk aftømning styrepult, GPS- og GSM-modul, vinterklargjort Vi forventer en pris på Ca. kr ,- excl. moms. pr. stk. ved afhentning på vores plads i Sønderjylland. Yderligere oplysninger! aftale om besigtigelse kan ske ved henvendelse til: SØNDERJYLLANDS AMT Driftsmyndigheden Børge Lund, tlf eller Peter Lund, tlf Amtsgården Aabenraa Sønderjyllands Amt 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT JANUAR 2005

13 Amternes sortpletudpegning Metode og erfaring At ph.d.-studerende Michael Sørensen, Aa/borg Universitet, Trafikforskningsgruppen michae/plan.aau.dk Udpegning og forbedring af sorte pletter har i mange år udgjort og udgør stadig en væsentlig del af amternes trafiksikkerhedsarbejde. Men hvordan foretages sortpletudpegningen egentlig i de enkelte amter, hvad er erfaringen med dette arbejde, og anses metoden trods mange års brug fortsat som en god og effektiv metode, eller er der behov for justering af denne? Baggrund Sortpletarbejdet har i mange år i både Dan mark og i mange af de andre mest trafiksikre lande i Europa udgjort en central del af det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Dette arbejde var meget effektivt i starten, da der på de sorte pletter skete mange uheld med ofte lignende karakter, som i de fleste tilfælde kunne undgås med billige foranstaltninger. Amter Nordjylland borg I Århus Vejle Interviewpersoncr I takt med, at de mest uheidsbelastede steder er blevet forbedret, har de sorte pletter dog fået karakter af at være mere og mere grå. Dette har medført, at det i de sidste 5-10 år er blevet drøftet, hvorvidt sortpletarbejdet også fremover skal indgå i det trafiksikkerhedsfremmende arbejde, eller om metoden skal justeres eller sup pleres med andre metoder. Mens sortpletarbejdet stadig indgår Gruppeleder, civilingeniør Vagn Bech Teknikumingenior Ann Robertsen Teknisk assistent Benny Christensen Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Akademiingeniør Jytte Ørurn Nørup Akademiingeniør Claus Gade.. Civilingeniør Anton henriksen Ringkøbing Civilingeniør Vibeke Kanstrup Ribe Sønderjylland Fyn Vestsjælland Storstrøm Roskilde Kobenhavn Frederiksborg Koordinator, civilingeniør Palle Jørgensen Ingeniør Margrethe Dahl Teknikumingeniør Mogens Sørensen Teknisk assistent Arne Ulvskov Jørgensen Gruppeleder teknikumingenior Ulrik M. Larsen Tcknikummgemor Anne Dorthe Nielsen Afdelingsleder, civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt Civilingeniør Biljana Rajovic Teknikumingeniør Jakob Wrisherg Tabel 1. Oversigt over interviewpersoner Amterne er oplistet efter geografisk række følge, så de jyske amter oplistesfirst, herefter følger Fyns Amt og sidst de Sjælland ske amtet: som en vigtig del af det nuværende og planlagte trafiksikkerhedsarbejde i Dan mark, er den generelle tendens i andre lande, som er ligeså eller mere trafiksikre end Danmark, at de er ved at gå væk fra sortpletarbejdet til fordel for mere strækningsbaserede metoder. Det drejer sig om lande som England, Sverige og Finland (European Commission 2003). Formål Formålet med undersøgelsen er at få sta tus over det nuværende amtslige sortplet arbejde, herunder få klarlagt og dokumen teret hvordan sorte pletter udpeges i de en kelte amter, hvilken erfaring der er med dette arbejde, og om det på denne bag grund vurderes, at sortpletarbejdet stadig har potentiale i Danmark, eller om der er behov for justering af metoden eller ud vikling af nye metoder og principper, som det ses i andre lande. Yderligere er formå let at få klarlagt, hvilke ønsker og krav amterne har til en ny mere strækningsba seret tilgang. Interviewundersøgelse Undersøgelsen er lavet som en inter viewundersøgelse, hvor der er foretaget interview med trafiksikkerhedsmedarbej dere fra landets 13 amter. Interviewpersonerne, som er angivet i ta bel 1, er udvalgt, idet de dagligt arbejder med stedbunden trafiksikkerhed i åbnet land. For fire amter er det fundet hensigtsmæssigt at gennemføre interviewet med to personei Interviewene er gennemført som per sonlige interviews, og hvert interview havde en varighed på ca. I /2 time. Inter viewene blev optaget på lydbånd, og der blev lavet referat af disse, som er blevet godkendt af interviewpersonerne. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13

14 3. Udpegning af kryds Udpegning af strækninger Amter Udpegningsmetode U (lpegnlngsnlveau Antal uheld Udpegningsniveau Antal uheld Nordjylland Modelbaseret (VISpiet) 90 % % 5 Viborg Modelbascret (VISpiet) 90 % 4 99,9 % 5 Århus Modelhaseret (VISpiet) 90 % 4 99,9 0,4 5 Vejle Modelbaseret (VISpiet) 80 % 4 95,0 % 5 Ringkøbing Modelbaseret (VISpiet) 95 0, ,4 5 Ribe Modelbaseret (VISpiet) 90 % 4 90,0 % 5 Sondeilylland Modelhaseret (VISpIet) 95 % ,4 3 Fyn Modelbaseret (ViSpIet) 90 % 4 99,9 0,4 5 Vestsjælland Modelbaseret (VISplel) 95 0, , Storstrom Modelhaseret (VlSplet) 90 % 4 99,9 /b 5 Rosldlde Modclbaseret (VISpiel) - pers. uheld 99,9 0,/b 5 Kflbenhavn Tæthed og frekvens - 4 alv. personskader - - Frederiksborg Tæthed og frekvens Tabel 2. Metode til udpegning af sorte pletter ramt zidpegningsniveau /r kryds og strækningei: - I interviewene blev der spurgt om det nuværende stedbundne trafiksikkerheds arbejde samt onsker og krav til fremtidige metoder. I denne artikel fokuseres der imidlertid kun på besvarelserne omhand lende det nuværende sortpletarbejde. Angående en vurdering af det nu værende sortpletarbejde er dette i denne undersøgelse således baseret på inter viewpersonernes erfaring fra det daglige arbejde, og der er således ikke tale om et effektstudium af konkret gennemfort sort pletarbejde. For eksempler på foretagne effektstudier af amtsligt sortpletarbejde henvises der til [21 og [3j. Målsætninger En afgørende forudsætning for, hvordan trafiksikkerhedsarbejdet bør og bliver praktiseret i de enkelte amter, er de for mulerede målsætninger. Disse beskrives derfor indledningsvis. Amterne har i fællesskab vedtaget en målsætning, der svarer til den nationale målsætning, hvilket vil sige, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal være reduceret med 40% i 2012 i forhold til antallet i 1998 (Amterne 2003). Denne målsætning er også vedtaget selvstændigt i ti amter, mens Ringkøbing Amt har en målsætning om 50% reduktion. Ribe og Storstrøms amter skiller sig ud. da de ikke har en målsætning, der kun omhandler de alvorligste tilskadekomne. men derimod har formuleret målsætninger, der omhandler alle tilskadekomne. Amternes argument for dette valg er, at de anser det for tilfældigheder. der er af gørende for. hvor alvorlige personskader et givent uheld resulterer i. og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem forskellige skadesgrader i målformulerin gen. Yderligere kan der stilles spørgsmål ved politiets fastsættelse af alvorlighed, som ofte virker tilfældigt grundet f.eks. manglende opfolgning. Modelbaseret udpegning I tabel 2 er det opsamlet, hvilke metoder amterne bruger til udpegning af sorte plet ter. Her kan det ses, at II amter foretager sortpletudpegningen i VISpIet. Det vil sige, at der foretages en modelbaseret ud pegning på baggrund af de uheldsmodel ler, som Vejdirektoratet har udviklet for det forventede antal uheld. Selvom disse amter bruger den samme metode til udpegning af sorte pletter, bruges der dog forskellige udpegningsniveauer. For kryds gælder det med undtagelse af Roskilde Amt, at alle amterne udpeger på baggrund af minimum fire uheld. Som signifikansniveau bruges 90% af seks am ter, 95% af tre amter og 80% af Vejle Amt. Roskilde Amt foretager kun udpegning af strækninger i VISpIet, og bruger derfor ikke noget signifikansniveau for kryds. For strækninger gælder det, at ti amter udpeger strækninger med minimum fem uheld, mens Sønderjyllands Amt bruger tre uheld. Syv amter bruger et signifikans niveau på 99,9%, to amter bruger 97,5%, et amt bruger 95% og et amt bruger 90%. De forskellige udpegningsniveauer i de enkelte amter er almindeligvis valgt således, at der på baggrund af de økonomiske ram mer udpeges et passende antal lokaliteter, som det givne amt kan arbejde videre med. Hvilke udpegningsniveauer, der er mest rigtige i forhold til at udpege ægte sorte pletter, kan der ikke gives et entydigt svar på, idet der både kan opstå fejlagtige udpegninger ved at bruge et hojt og et lavt udpegningsniveau. En ægte sort plet defi neres her som en lokalitet. der rummer lo kale risikomomenter, som kan henføres til detailudformningen af lokaliteten. og som derfor også fremover kan forventes at være særligt uheldsbelastet, hvis detailud formningen ikke ændres. Ved at bruge et højt udpegningsniveau risikeres det, at ægte sorte pletter ikke ud peges, hvis de i den givne udpegningspe riode har en tilfældig lav uheldsfore komst, og ved at bruge et lavt udpegnings niveau risikeres det, at lokaliteter, som ikke er ægte sorte pletter, udpeges, hvis de har en tilfældig høj uheldsforekornst. Den sidste fejltype kan i princippet op fanges i analysefasen, og dette kan således være argumentet for, at f.eks. Vejle Amt bruger et meget lavt udpegningsniveau på 80% i kryds. Generelt kan der dog stilles spørgsmål ved, hvorvidt lokaliteter, som fejlagtigt er blevet udpeget som sorte plet ter, i praksis bliver identificeret i analyse fasen. Dette er dog ikke undersøgt nær mere i denne undersøgelse. Ikke modelbaseret udpegning Mens II amter foretager en modelbaseret sortpletudpegning. foretager de resterende to amter, Københavns og Frederiksborg amter, en udpegning på baggrund af tætheds-/frekvensmetoden, hvor de to am ter tager udgangspunkt i dræbte og alvor ligt tilskadekomne henholdsvis uheld. Set fra et teoretisk perspektiv må det anses som lidt overraskende, at der er am ter, der udpeger sorte pletter udelukkende på baggrund af registrerede uheld og per sonskader, når der er mulighed for at fore tage en modelbaseret udpegning. Der ta ges således ikke hensyn til det forventede antal uheld, hvilket Øger risikoen for fej I agtige udpegninger i forhold til at udpege ægte sorte pletter. Dette hænger sammen med, at der i den ikke modelbaserede udpegning udo ver trafikmængden ikke tages højde for den gennemsnitlige uheldsforekomst for lokalitetstypen, hvilket kan medføre, at det er nogle bestemte typer lokaliteter, der udpeges og ikke lokaliteter med lokale ri sikomomenter. Yderligere kontrolleres der ikke for uheldsforekomstens stokasti ske natur, og det risikeres derfor, at lokali teter udpeges blot fordi, de har en tilfældig høj uheldsforekomst. i 4 DANSK VEJIIDSSKRIFT JANUAR 2005

15 Udover den deciderede årlige sortpletud Udpegning af gris pletter Metode og strategi løsningsforslag på disse. Ofte er det også nødvendigt med dyre løsninger for at løse i tabel 4. I alt er der otte amter, der umiddelbart påpeges af tre amter. toder. Arhus København Nordjylland Sonderjvlland 7 Ribe 7 rende udpegning. udpegning ved at sænke udpegningsni holdsvis tre uheld på fem år. Viborg. Arhus Amt foretager en supplerende Nordjyllands og Storstrøms amter fo pegninger foretages normalt ikke hvert år. ter, som ofte benævnes grå pletter. Disse ud Nordjylland i 7 7 Tabel 3. Amternes dårliçe erfaring med det eksisterende sortpletarhejde. Frederiksborg Fyn 7 [Roskilde Sønderjylland 7 / Storstrom / Viborg Ringkøbing 7 I Vestsjælland - Ribe 7 Vejle Sorte pletter er Effektivitet Ikke velegnet Passer ikke Andet Àrhus 7 I 7 blevet mindre sorte reduceret til strækninger med strategi Aintir sorte pletter er blevet udbedret. De udpe gede lokaliteter har derfor ikke længere så kelte tilfældige uheld, som ikke har noget med vejen at gøre. kan rnedfcre, at en b på baggrund af personskadeuheld. Her er tager ligeledes en tæthedsudpegning, men Arhus, Fyns og Vestsjællands amter fore med undtagelse af Vestsjællands Amt, der kriteriet tre personskadeuheld på fem år pegning supplerer otte af amterne med ud pegninger af andre uheidsbelastede lokalite held på fem år. og Ribe amter foretager den supplerende veauet for strækninger, mens Ringkøbing udpegning ved at sænke udpegningsni udpeger på baggrund af to personskadeu enkelte lokalitet samtidig med, at foran staitningerne er blevet dyrere. Det sidste pletmetoder er gode metoder, som fortsat af Vejle Amt har, som angivet i tabel 3, Erfaring med sortpletarbejdet således tale om en modelbaseret supple veauet for kryds. For disse tre amter er der dog også angivet, at de har erfaret en Amterne er enige om, at de benyttede sort skal bruges. Alle amterne med undtagelse uheld. Her er kriteriet fem uheld hen en tæthedsudpegning på baggrund af retager den supplerende udpegning som Dette skyldes, at uheldsbilledet ofte er va rieret og tilfældigt på strækninger, og der række problemer med de nuværende me af sorte pletter har medført, at de værste gennemført årlig udpegning og forbedring anden måde, de er mindre sorte. mange uheld som tidligere, eller sagt på en diffust uheldsbillede samtidig med, at en kalitet bliver udpeget som sort. De få uheld på lokaliteterne betyder yderligere, at metodens potentiale med hensyn til at nettet i det givne amt er reduceret. Ligele reducere det samlede antal uheld på vej des er dens effektivitet reduceret, idet der spares færre uheld og personskader på den og strækninger, men her fremhæver seks kryds og mindre velegnet til strækninger. for er det ofte vanskeligt at opstille amter, at metoden er mest velegnet ti] problemerne på stiækningerne. Som tidligere beskrevet har 11 amter ved- Syv amter har angivet, at mangeårig De få uheld betyder ofte, at der er et Sortpletrnetode bruges både til kryds benliavn 7 Viborg 7 7 ver også eksplicit, at der er behov for at få problematisk og ulogisk. De seks amter at de alle angiver, at de er klar over den be delbaserede udpegningsmetode. og det er Københavns og Frederiksborg sætning omhandlende alle personskader. af sorte pletter. Tre amter uddyber ekspli Ribe og Storstrdms amter, der har en mål lands, Fyns og Vestsjællands amter angi der ikke er relevante. Det drejer sig om amter, der ikke bruger den normale mo I denne gennemgang er der fire amter, i tabel 3 finder syv af amterne dette direkte beskrevne uoverensstemmelse. For de resterende ni amter gælder det, skrevne uoverensstemmelse. Som angivet Viborg, Vejle, Ringkøbing, Sønderjyl det åbne land. Resultatet er sammenfattet tode, hvis de opstillede målsætninger skal denne baggrund mener, at der er behov for mener, at der er behov for en ny udpeg følgende gennemgås det derfor, om de på ningsmetode. Heraf mener seks amter, at med det eksisterende sortpletarbejde. I det nye mere strækningsbaserede metoder i uheld i det stedbundne trafiksikkerhedsar bejde ved alene udpegning og forbedring Størstedelen af interviewpersonerne har erfaret, at der er forskellige problemer opfyldes, idet der ikke kan spares nok et problem, og hvordan de håndterer den Behov for nye metoder der er behov for en ny supplerende me systematisk inddrager uheldenes alvorlig ning og sortpletmetode, idet metoden ikke vis uoverensstemmelse mellem målsæt hed i udpegningen. Amterne er derfor ble duceret. Dette betyder. at der er opstået en vet spurgt, om de er opmærksomme på denne problematik, om de finder det som nes alvorlighed mere eller mindre manuelt rer problematikken ved, at personskader ver, at de på nuværende tidspunkt håndte købing, Fyns og Vestsjællands amter angi Nordjyllands, Viborg. Arhus. Ring på at få antallet af de alvorligste uheld re i udpegningen. taget en målsætning, hvor der fokuseres sortpbetrnetoden justeret, så uheldenes alvorlighed i større grad indgår systematisk indgår i de efterfølgende faser. Roskilde 7-7 JANUAR 2D05 DANSK VEJTIDSSKRIFF i 5 Tabel 4. Angin else ti/om amterne nienei; der er behov fir en fly netode og ln oifoi: Frederiksborg 7 Storstrsini 7 Fyn 7 7 Ringkøbing Veslsjælland Vejle metode dering at losningsforslag skal opfyldes ger %ystematisk Amter udpegnings lyse og opstilling og vur nnilsætning inddrage stræknin Behov for nv Behov for metode til ana Nodvendig hvis Nødvendig for al Andet

16 Eksempler Road en cit, at der her er et stort uheldsreducerende potentiale på strækningerne i det åbne land. Af andre årsager nævnes vigtigheden af at få inddraget uheldenes alvorlighed på systematisk vis, og at der er behov for mere fremadskuende metoder i forhold til sortpletmetoden, der er tilbageskuende i form af at udpege på baggrund af registre rede uheld. Et væsentligt problem med sortpletar bejdet er, som beskrevet, at det er svært at håndtere udpegede sorte strækninger i dette arbejde, herunder få identificeret problemer og opstillet løsningsforslag. Syv amter mener derfor, at der er behov for at få udviklet en metode til analyse af strækninger samt opstilling og vurdering af løsningsforslag. Blandt de amter, der ikke umiddelbart angiver, at der er behov for nye metoder, påpeger Vestsjællands Amt, at det nær mere bør undersøges. om der er et behov, mens Vejle Amt mener, det kunne være gavnligt med en ny metode, men ikke nødvendigt. Københavns Amt skiller sig i denne sammenhæng lidt ud, da de angiver, at de har behov for at få inddraget det forven tede antal uheld, som det gøres i størstede len af de andre amter. En supplerende fælles metode Amterne ønsker trods de beskrevne pro blemer fortsat at bruge sortplettilgangen i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde i hvert fald en periode endnu. En ny mere strækningsbaseret tilgang skal således være et supplement til og ikke en erstat ning af den nuværende eller en justeret sortpletmetode. Alle amterne med undtagelse af Ribe Amt foretrækker, at en eventuelt ny me tode skal være en fælles og formaliseret metode frem for en praksis i det enkelte amt. Dog skal metoden være fleksibel li gesom sortpletmetoden. så den kan tilpas ses lokale forhold og forskelle i amternes størrelse. infrastruktur, trafikmængde og trafiksikkerhedsproblemer. Der er flere argumenter for, at der skal udvikles en fælles metode. Ressource mæssigt er det vigtigt at have en fælles metode, idet det gør det muligt at få udviklet en metode til maskinel udpegning. Herved vil amternes samlede arbejdsind sats blive optimeret i forhold til, hvis alle skulle lave manuelle udpegninger. En fælles metode vil yderligere be tyde, at der bliver en fælles forståelse blandt fagfolk. og at arbejdet vil blive kendt i bredere kredse, hvilket har af gørende betydning for trafiksikkerhedsar bejdet. Af hensyn til nye medarbejdere uden erfaring og lokalkendskab vil det også være en fordel med en fælles og formali seret metode. Konklusion I flere af de mest trafiksikre lande i Europa er tendensen, som beskrevet, at fokus i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde er be gyndt at blive rettet mod forbedringer af sikkerheden på længere strækninger frem for på enkelte lokaliteter, som eksempel vis er blevet udpeget som sorte pletter. Dette skyldes, at sortpletmetodens effekti vitet er blevet mindre i takt med, at de værste sorte pletter er blevet udpeget og forbedret som følge af mangeårigt brug af metoden. For beskrivelse af nogle af de nyudviklede mere strækningsbaserede metoder henvises der til [5]. Tendensen med øget fokus på længere strækninger i trafiksikkerhedsarbejdet ses i større eller mindre grad også i Danmark, men i modsætning til de andre lande øn skes det her at blive ved med at bruge sort pletmetoden i hvert fald en periode endnu. Der er dog blandt amterne generel enig hed om. at fortsat brug af sortpletmetode kræver, at denne bliver justeret, så den i større grad inddrager uheldenes alvorlig hed på systematisk vis. Selvom amterne mener, at sortpletme toden stadig har potentiale, gælder det dog, at sortpletarbejdet i sig selv ikke er nok i det stedbundne trafiksikkerhedsar bejde, hvis den formulerede målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet skal opfyldes. Her er amterne enige om, at der bør ud vikles en fælles og formaliseret metode til udpegning. analyse og forbedring af læn gere, uheldsbelastede strækninger. som kan virke som et supplement til det nu værende sortpletarbejde. Kilder [1] Amterne 2003: Trafiksikkerhed Amterne tager ansvar Strategi , Amterne, marts 2003, ISBN: [2] European Commission 2003: Road lnfrastructure Safety Management Report of the Working Group on In frastructure Safety, High Level Group Safety, december [3] Larsen 2002: Udbedring af sorte pletter i Storstrøms Amt god for retning, Larsen, Ulrik, Dansk Vejtidsskrift nr. 12, s , december [4] Sørensen og Jensen 2004: Evalue ring af sortpletbekæmpelse i Arhus Amt, Sørensen, Michael; Jensen, Henning, Dansk Vejtidsskrift nr. 1, s , januar [5] Sørensen 2004: Nye metoder i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde fra vore nabolande, Sørensen, Michael, Dansk Vejtids skrift nr. 6/7, s , juni 2004, www. vejtid.dk - din direkte vej, til information i vejsektoren! i 6 DANSK VEJTIDSSKRIF JANUAR 2005

17 ikke ikke ITS og kollektiv trafik Deltagelse i ltsdanmarks delegation til ITS verdenskonferencen i oktober 2004 for at studere ITS i den kollektive trafik gav anledning til eftertanke. L Af Per Sko vsund, Telenor ConnectA/S pskteienorconnectcom TEMA I Frembringelse af bedre trafikinformation til kunderne, udarbejdelse af målrettede transporttilbud, sikring af koordination mellem de enkelte transportformer samt planlægning og gennemførelse af en mere effektiv drift er blot nogle af de målsætnin ger, som adskillige danske trafikselskaber ihærdigt arbejder med for at opnå en bedre udnyttelse af ressourcer og for at sikre, at den kollektive trafik kan yde sit bidrag til at løse de trafikale og miljømæssige opgaver, som præger mange områder mindst de større byer som vækstområder. Besøget på ITS verdenskongressen i Nagoya Japan viste med al tydelighed, at forholdene i Danmark ikke er væsentligt forskellige fra andre industrialiserede lan des. Fælles er også udbredelsen af ITS in denfor alle områder af den kollektive tra fik som et mål i sig selv, men som et middel til at løse de mange opgaver i forbindelse med planlægning og gennem førelse af driften. Åbne standarder Af de forskellige præsentationer og udstil linger fremgik det tydeligt, at ITS i dag dækker over en lang række af velaf prøvede applikationer baseret på modne teknologier inden for bla. positionsbe stemmelse, kommunikation og informati onsbehandling. Endvidere efterlod konfe rencen et klart indtryk af, at det man geårige og målrettede samarbejde i Dan mark mellem industrien og Danmarks største trafikselskaber og visionære kom muner har bragt Danmark frem blandt de førende ITS-nationer, når det drejer sig om den kollektiv trafik. Hvor man de fleste steder fortsat an vender IT i den kollektive trafik til at løse isolerede opgaver, har man i Danmark ta get næste skridt og planlægger i dag målrettet med anvendelse af IT i den stra tegiske udvikling af den kollektive trafik. Aben standardisering og platforme er Besøg i ITS World på ITS i erde,iskonfrrencen i Nogova. på dagsordenen i flere lande. Også her er Danmark med helt fremme. Netop gen nem den strategiske tilgang hos brugerne til anvendelsen af IT og en kraftig mar kedsorientering i industrien eksisterer der allerede i dag hos danske trafikselskaber state of the art løsninger baseret på åbne standarder og platforme. Disse løsninger tilgodeser behovene hos nutidens udby dere af kollektiv transport for at kunne vi dereudvikle og tilpasse IT-systemerne i takt med, at behovene og dermed kravene til løsningerne ændrer sig. I modsætning til tidligere er dette i dag uden at være hen vist til en enkelt leverandør. 1,iftir,nationsstander ed biisstoppested i/ts World. Brugen af åbne standarder giver be grundet håb om, at der med tiden vil ske en samordning af datagenerering, infor mationsskabel se og anvendelse mellem den kollektive og den individuelle trafik. Alt med henblik på at gøre det let for den enkelte rejsende at blive transporteret fra A til B på en effektiv måde. Eksem pler herpå kan meget vel være på agen daen for en kommende ITS-verdenskon gres og med indlæg fra dansk side. Det er teknologisk muligt og styrken til at ud nytte det er til stede. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFI i 7

18 _JrLbra Trængsel i 1-sporede rundkørsler - hvordan kan den afhjælpes I Afprojekt/eder Søren Olesen, Carl Bro as I Chefrådgiver Stig V Jeppesen, Carl Bro as svjcarlbro.dk) Også 1-sporede rundkørsler mærker den stigende trafik, og nogen steder opstår der trængsel med store kødannelser. Hvordan kan den afhjælpes, og hvad er konsekvenserne? I denne artikel gennemgås 3 eksempler på forbedring af fremkommeligheden i 1-sporede rundkørsler. Desuden præsenteres andre ti/tag samt mere generelt prægede konsekvenser og analyser ved forbedring af fremkommeligheden. Baggrund Især igennem 90 erne er mange kryds flyanlagt som 1-sporede rundkørsler eller ombygget hertil. Formålet har som oftest været at forbedre trafiksikkerheden. I landområder er det i udpræget grad lykke des; men også i byområder har rundkør sler har haft succes i så henseende, især for biltrafikken. Kun i begrænset omfang har der ved nyanlæg af eller ombygning til 1-sporede rundkørsler været fokus på fremkomme ligheden på længere sigt. Inden for de se nere år med den stadigt voksende trafik har flere rundkørsler, især i byområder. nået kapacitetsgrænsen i mindst én myl dretid med store kødannelser til følge. Denne trængsel skaber problemer, ikke kun i form af forsinkelser for bilisterne, men også fordi kødannelser i byområder er miljømæssigt uheldige. I Frederiksborg Amt er 2 1-sporede rundkørsler, begge anlagt i 90 erne og begge 4-grenede, ombygget til 2-sporede rundkørsler. Endnu en I-sporet rundkør sel, som er af noget ældre dato og 5-grenet, står foran udvidelse til at blive 2-spo ret. Alle 3 rundkørsler ligger på amtsve jen, HillerØdvej, i Frederiksværk-områ det. I det følgende gennemgås udbygnin gen af hver af de 3 rundkørsler. Hertil er indhentet oplysninger fra Frederiksborg Amts Vej og Trafikafdeling (ingeniør Jør gen Herforth Hansen). Afslutningsvis præsenteres andre tiltag end anvendt i ek semplerne samt mere generelt prægede konsekvenser og analyser i tilfælde af, at der Ønskes en forbedring af biltrafikkens fremkommelighed i nuværende 1-sporede run dkørs ler. Når der i det følgende skrives højre svingende, ligeudkørende og venstre vingende trafik, menes der de endelige retningsændringer i en 4-grenet rundkør sel, set i forhold til den indkørende biltra fik fra tilfarten i en vejgren. De faktiske manøvrer i en rundkørsel består naturlig vis alene af højresving ind i cirkulationsa realet og højresving ud ad den Ønskede frafart med en eventuel cirkulation herimellem. Eksempel i Kregme Rundkørslen blev anlagt i forbindelse med en trafiksariering af den daværende statsvej gennem Kregme, HillerØdvej, som C K. Scnkrt, Ant Figur 1. Den udbyggede rundkørsel i Kregme. F -- <MS, Srikrt û Frrikbra,.,..J Figur 2. Den 2-sporede rundkørsel i det Østlige Frederiksværk. i 8 DANSK VEJTIDSSKRIFI JANUAR 20D5

19 forløber mellem Hillerød og Frederiks værk. Her blev et prioriteret 3-grenet kryds med tilslutning af Frederikssunds vej, som har forbindelse til områderne omkring Frederikssund og Roskilde, ombygget til en 4-grenet rundkørsel ved forlægning og tilslutning af en lokalvej. RundkØrslen er en flaskehals for tra fikken mellem områderne omkring Hun dested og Frederiksværk og så hoved stadsområdet og områderne omkring Fre derikssund og Roskilde. Nogle år efter ombygningen opstod der voksende kdannelser i morgenmyl dretiden i den nordvestlige tilfart på Hille rødvej. Kødannelserne antog et sådant omfang, at nogle bilister begav sig ud på en længere omvej for at komme ind i rundkørslen i vejgrenen før tilfarten med kødannelser. Desuden opstod der mindre kødannelser i eftermiddagsmyldretiden i den sydøstlige tilfart på Hillerødvej. For at afhjælpe førstnævnte kødannel ser blev der udarbejdet projektforslag til at gøre den nordlige tilfart 2-sporet, idet højre tilfartsspor blev reserveret biltrafik mod Frederikssundsvej. Derfor blev der også foretaget en udvidelse af cirkulationsarea let med et tvungent højresvingsspor mel lem de 2 vejgrene. Samtidig skulle der ta ges hensyn til arealbegrænsninger i den ene side af det centrale krydsområde. For at sikre fremkommeligheden blev der udført kapacitetsberegninger i begge myldretider med DanKap. Ikke kun for de nutidige trafikmængder, men også 15 år frem ud fra en skønnet trafikvækst. Resul taterne viste, at der efter yderligere nogle år kunne forventes store kdannelser i ef termiddagsmyldretiden i sydøstlige tilfart på Hillerødvej. Derfor blev det besluttet at udvide pro jektet. så trafikafviklingen fra Hillerød mod Frederiksværk kunne foregå 2-sporet gennem rundkørslen. På grund af arealbe grænsningerne var det umuligt at øge mid terøens størrelse (radius 8 ni). I det cen trale krydsområde blev overkørselsarealet i nordsiden derfor inddraget i et 2-sporet cirkulationsareal. I figur i er vist et luftfoto af den udbyggede rundkørsel. Herefter var det også nødvendigt del vist at ændre reguleringen af den lette tra fik gennem rundkørslen, fordi der opstod 2-sporede til- og frafarter på Hillerødvej. I sidstnævnte blev stiskæringerne trukket ni tilbage og de lette trafikanter på lagt vigepligt ved krydsning. I de 2 andre vejgrene blev fodgængerfelt og cykelfelt bevaret, så bilisterne fortsat havde vige pligt for de lette trafikanter. Projektet blev gennemført i Her var en del lokal modstand mod Lidforni ningen med hensyn til stiskæringerne på tværs af Hillerødvej og udvidelsen med højres ingsspor. Siden da har rundkørslen fungeret tilfredsstillende med hensyn til såvel fremkommelighed for biltrafik som trafiksikkerhed for lette trafikanter. Figur 3. Den nuværende geunle 5-grenede rundkørsel i det nordlige Frederiks va rk. Eksempel i det østlige Frederiksværk Et uheidsbelastet 4-grenet signalkryds med mange rødkørsler på Hillerødvej ved dens tilslutning til Sandskårsvej og Karls gavevej blev ombygget til en I-sporet rundkørsel. Sandskårsvej er en vigtig ind faldsvej til bykernen i Frederiksværk. Også denne rundkørsel er en flaskehals for trafikken mellem områderne om kring Hundested og Frederiksværk og ho vedstadsområdet. Efter nogle år opstod der begyndende kødannelser på Hillerødvej fr rundkør slen. I morgenmyldretiden i tilfarten nord for rundkørslen og i eftermiddagsmyldre tiden i tilfarten syd herfor. Derfor blev det besluttet at udbygge rundkørslen til 2-spo ret trafikafvikling i begge Hillerødvejens retninger. For at sikre fremkommeligheden blev der også her udført kapacitetsberegninger i begge myldretider med DanKap. Ikke kun for de nutidige trafikmængder. men også 15 år frem ud fra en skønnet trafikvækst. Resultaterne viste, at der efter yderligere nogle år kunne forventes kødannelser på de 2 sideveje, først på Sandskårsvej. Derfor blev der indarbejdet 2-sporede tilfarter i projektet på sidevejene, idet højre tilfartsspor blev reserveret højresvingende biltrafik mod første frafart. Et luftfoto af den 2-sporede rundkørsel er vist i figur 2. Muligheder for udvidelser i det cen trale krydsområde var meget begrænsede. Det skyldtes, at der på det ene krydshjørne var en tætliggende ejendom med til hørende p-plads og på det andet skov. Midterens størrelse med en radius på 15 m blev derfor bevaret og cirkulationsarea let gjort 2-sporet ved af inddrage overkør selsarealet heri. Da der opstod 2-sporede til- eller frafarter i alle 4 vejgrene, blev der etableret dobbeltrettede stiskæringer. trukket m tilbage i forhold til cirkulationsarea let. Her blev de lette trafikanter pålagt vi gepligt ved krydsning. Omkring stiskæringerne i alle til- og frafarter blev der udlagt gennemfarvet rød asfalt for at skærpe bilisternes opmærksomhed. Mellem stiskæringerne blev cykelsti erne, som er kantstensbegrænsede og ad skilt fra cirkulationsarealet af en skillera hat, gjort dobbeltrettede. Så bliver der ikke omvej skørsel for venstresvingende cyklister. Efter en trafiksikkerhedsrevision blev der indarbejdet overkørbare skilleheller i de 2-sporede frafarter på Hillerødvej. Som følge af ovennævnte arealbegrænsninger kunne hellerne ikke gøres kantstensbe grænsede. for så kunne meget arealkrævende køretøjer ikke komme ud ad frafarterne. Ved hjælp af skillehellerne kan lette trafikanter på tværs af frafarten nøjes med at krydse ét kørespor ad gan gen. Dette øger deres muligheder for at orientere sig i retning mod trafikken i cir kulationsarealet. Så kan de bedre for ét kørespor ad gangen afgøre, om cirkule rende biltrafik skal ud ad frafarten eller fortsætte cirkulationen. Her er en betydelig fodgænger- og cy keltrafik i rundkørslen. Før projektets gennemførelse i 2001 blev der fra lokalt hold udtrykt store betænkeligheder ved de lette trafikanters trafiksikkerhed og frem kommelighed; men siden projektets gen nemførelse har der ikke været problemer, og mange bilister har i de lokale medier udtrykt tilfredshed med den forbedrede fremkommelighed. Eksempel i det nordlige Frederiksværk Rundkørslen er en gammel 5-grenet rundkørsel, som forbinder Hundested- og Liseleje-områderne og sommerhus-omräderne herimellem med Frederiksværk og resten af Sjælland. Den grænser op til tættere be byggelse, så der forekommer nogen let trafik i rundkørslen. Der er således facili teter for de lette trafikanter i form af cy kelsti langs cirkulationsarealet samt fod gængerfelter på tværs af 3 af vejgrenene. Et luftfoto af den nuværende rundkørslen er vist i figur 3. JANUAR 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

20 Trafikafviklingen i rundkørslen er ef terhånden karakteriseret ved, at der opstår store kødannelser på Hundestedvej i mor genmyldretiden og på Hillerødvej i efter middagsmyldretiden. Til at vurdere fremkommeligheden er benyttet trafiksimuleringsprogrammet VISSIM. I VISSIM er det muligt at simu lere trafikafviklingen i rundkørslen med et meget højt detaljeringsniveau og opsamle data omkring trafikafviklingen som f.eks. kølængder og forsinkelser. Herudover gi ver simuleringsprogrammet en god visuel fornemmelse af de trafikale konsekvenser, da det er muligt at følge simuleringerne på en skærm og optage en video heraf. I figur 4 er vist et eksempel på en VISSIM simu lering af den nuværende trafikafvikling i eftermiddagsspidstimen. Der er gennemført simuleringer for den nuværende udform ning og for en udbygget rundkørsel med dagens trafik (sommer og vin ter) samt for fremskrevet trafik til år Resul taterne af simulerin gerne for den udbyggede rundkørsel viser, at tra fikken vil kunne afvikles med et tilfredsstillende serviceniveau i både morgen- og eftermid dagsspidstimen og have en vis robusthed til også at kunne afvikle trafik ken nogle år frem i tiden. Med baggrund i re sultaterne fra VISSIM simuleringerne og efter følgende DanKap-be regninger er det fore slået at udbygge rundkørslen med 2-sporede tilfarter på Hillerødvej, Hundestedvej og Nørre gade (i sidstnævnte er højre tilfartsspor re serveret højresvingende ) samt 2-spo rede frafarter på Hillerødvej og Hunde stedvej. Herudover gøres cirkulationsare alet 2-sporet mellem Hundestedvej og Hillerødvej. men kun I-sporet forbi disse 2 vejgrene. Så kan trafikken mellem Hil lerødvej og Hundestedvej afvikles 2-spo ret i hver retning Som konsekvens af. at flere til- og frafarter gøres 2-sporede indgår, det også i projektet. at de lette trafikanter føres lidt ned ad hver vejgren i rundkørslen til en til bagetrukket stiskæring. Her pålægges de vigepligt, når de skal krydse hver af de 5 vej grene. Andre tiltag i en kapacitetsmæssig udbygning De 3 gennemgåede eksempler illustrerer nogle af de tiltag, som kan tages i anven delse for at forbedre fremkommeligheden i I-sporede rundkørsler med trængsel. Af andre tiltag skal nævnes et separat højresvingsspor uden om det centrale krydsområde, også kaldet et shuntspor. Det starter med en udfietning før tilfarten i én vejgren og slutter med en indfietning efter tilfarten i den efterfølgende vejgren. Dette tiltag har selvsagt sin største effekt. hvor andelen af højresvingende trafik i en tilfart er stor; men det er plads krævende. da det normalt etableres med en fysisk adskillelse fra cirkulationsarea let. ofte i form af en skillerabat. Konsekvenser og analyser I 1-sporede rundkørsler er det normalt bi lister, som har vigepligt for de lette trafi kanter på tværs af hver vejgren. Når der udbygges til en 2-sporet rundkørsel, anses denne regulering mellem bilister og lette trafikanter ikke for tilstrækkelig trafiksik Figur 4. Skærinhillede af en VISSIM siinulering med rundkørslens nu værende udftirinning ajtra,fikafviklingen i eftermiddagsspidstimen med store kødannel ser pzi HillerØdvej. ker. Det skyldes risikoen for, at paralleltkørende biler i 2 kørespor kan tage over sigten fra hinanden. Derfor vendes vi gepligten ofte i 2-sporede rundkørsler. Set fra de lette trafikanters side mmdsker denne vigepligt for bilister deres fremkommelighed og tryghed i rundkør slen og betragtes derfor som en forrin gelse; men noget tyder på, at det er en tra fiksikker løsning. I et specialkursuspro jekt, udført på DTU i 2004 af studerende Rikke Hougaard Sørensen, er blandt andet undersøgt 14 rundkørsler i 6 amter, hvor de lette trafikanter er pålagt vigepligt. Til sammen repræsenterer de 65 rundkørsel sår, og her er ikke sket politiregistrerede uheld med cyklister i disse rundkørsler. Når en I-sporet rundkørsel udbygges til at være helt eller delvis 2-sporet, så skal ændringer i vigepligtsforholdene for lette trafikanter anvendes med stor varsomhed, især hvor der er mange lette trafikanter el ler skolebørn. Alternativt kan der etable res stitunneler eller -broer på tværs af vejgrene; men de er kostbare og kan være svære at få plads til i byområder. Set med det lette trafikanters øjne kan benyttelsen af ramperne desuden påføre dem omveje. Kødannelser i en tilfart behøver ikke nødvendigvis at skyldes stor indkørende trafik heri, men kan også skyldes stor cir kulerende trafik forbi vejgrenen eller en kombination af moderate trafikmængder begge steder. For at kunne analysere trængslen og opstille forslag til at afhjælpe den er det vigtigt detaljeret at få kortiagt, hvilke tra fikstrmme som skaber kødannelser og deres størrelse. Dette gøres bedst ved hjælp af en manuel trafiktælling i mindst de perioder, hvor der er kødannelser. I en manuel trafiktælling skal ikke blot tælles den samlede indkørende biltrafik i hver vej gren. Det er også vigtigt at fordele trafik ken på de enkelte tra fikstrømme ( højre, ligeud og venstre i en 4-grenet rundkørsel). Rent praktisk er det imidlertid svært for en trafiktæller at følge en ligeudkørende bil og især en venstresvin gende bil efter indkør sel fra en tilfart gennem cirkulationsarealet uden at gå glip af de følgende biler. Men ud for hver vejgren kan en trafiktæl ler derimod godt tælle den cirkulerende trafik forbi vejgrenen og den samlede indkrende tra fik og samtidig opgøre de højresvingende bi ler. Ved at tælle disse 3 trafikstrømme i hver vejgren kan man regne sig baglæns til ovennævnte trafik strømme. Samtidig er det også vigtigt at tælle fodgængere og cyklister på tværs af hver vejgren. Resultaterne fra den manuelle trafiktælling kan inddateres i DanKap, VISSIM eller et beregningsprogram. Herefter kan beregnes den forventede effekt af forskel lige forbedringsforslag med hensyn til be lastningsgrader. forsinkelser og kølæng der for hver biltrafikstrøm. Desuden kan tilsvarende beregnes effekten af en for ventet fremtidig trafikvækst. 20 DANSK VEJTIDSSKRFF JANUAR 2005

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011

Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011 Vejafmærkning Nye bekendtgørelser Vejforum december 2011 Status Intern arbejdsgruppe Henrik Ludvigsen, Erik Randrup, Pia Brix, Ulrik Winther Blindum, Vibeke Schiøler Sørensen, Morten Lorentzen og Bent

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005 Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 422 Offentligt Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005 Begrebet innovation står altid i høj kurs, uanset om der er

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet Trafikanten skal komme nemt og sikkert fra A til B Trafikinformation skal være fælles og sammenhængende Vejnettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave. Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA. Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere