DANSK ØKONOMI NOVEMBER Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation."

Transkript

1 DANSK ØKONOMI - Economic Prospects in Denmark NOVEMBER 1986 Den internationale konjunktursituation. Konjunktursituationen i Danmark. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder. English Summary. DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1986

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16.september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September k.\ (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt). 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids-og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DET ØKONOMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986 Kapitel III i nærværende redegørelse er udarbejdet efter opfordring fra et flertal i folketingets erhvervsudvalg. Formandskabet besluttede at imødekomme opfordringen, idet det samtidig blev præciseret, at redegørelsen, inden afgivelsen til regeringen, på normal måde skulle forelægges Det økonomiske Råd. København november 1986

4

5 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen Henstillingen fra Folketingets erhvervsudvalg V XII Resumé 1 Kapitel I: Den internationale konjunktursituation 9 Indledning og sammenfatning 9 Ubalancer i verdensøkonomien 15 Den internationale økonomiske politik 21 Uddybning af centrale konjunkturelementer i udvalgte lande 24 Kapitel II: Den indenlandske konjunktur 29 Hovedtræk af konjunkturforløbet i Forudsætninger bag udgangsskønnet 34 Udsigterne for Problemstillinger i den økonomiske politik 47 Sammenfatning om den økonomiske politik 57 Kapitel III: Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder 65 Indledning 65 Den aktuelle danske diskussion om pengepolitikken Spillerummet for en selvstændig dansk pengepolitik 76 Om årsagerne til finansiel innovation 82 Samfundsøkonomiske virkninger af den finansielle innovationsproces 86 Implikationerne for den økonomiske politik 89 Appendiks 1: Grunde til at den finansielle sektor er under særligt tilsyn 99 Appendiks 2: Euromarkedernes etablering og udvikling Sammenhængen med de nationale reguleringer 103 Appendiks 3: Internationalt samarbejde om tilsynet med de finansielle institutioner 109 Anvendt litteratur 113 English Summary 117 III

6

7 TIL REGERINGEN I rådsmødet den 12. november 1986, hvor nærværende redegørelse blev drøftet, deltog foruden rådets medlemmer også repræsentanter for Akademikernes Centralorganisation, Rederiforeningen, Realkreditrådet, Sparekasseforeningen, Assurandør-Societetet, Forsikringstilsynet, Tilsynet med Banker og Sparekasser m.v., Industriministeriet og Boligministeriet. Mødet behandlede dels konjunktursituationen, dels brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder. Sidstnævnte emne havdeformandskabettaget op til behandling på baggrund af henstillingen fra Folketingets erhvervsudvalg (udvalgsflertallet). Konjunktursituationen Vedrørende den internationale økonomiske udvikling tilkendegav ingen af de tilstedeværende uenighed med den vurdering, der er omtalt i redegørelsens kapitel I. Formanden for Landsorganisationen bemærkede, at denne vurdering understregede behovet for en internationalt koordineret ekspansionspolitik. Med hensyn til den hjemlige økonomiske udvikling, der er behandlet iredegørelsenskapitel II, var der enighed om, at et økonomisk omsving varforestående.dansk Arbejdsgiverforenings formand gav dog udtryk for, at investeringerne vil blive højere end ventet i redegørelsen. Industrirådets formand var enig i, at en afmatning i den indenlandske efterspørgsel vil indtræde, men ventede, at efterspørgslen i højere grad endforudsati redegørelsen vilrettesig mod danske varer. Industrirådet ventede et fald i beskæftigelsen, men ventede ikke så kraftig en stigning i arbejdsløsheden som skønnet i redegørelsen, bl.a. fordi man ventede en reaktion i tilgangen til arbejdsstyrken. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at uden udefra kommende forbedringer ville der fortsat have været et betalingsbalanceproblem i Specialarbejderforbundet, hvis formand var forhindret i at være tilstede, gav i en til mødet fremsendt skriftlig kommentar udtryk for, at dansk økonomi er blevet mere importafhængig end vurderet i redegørelsen, hvorfor den forbedring af betalingsbalancen i 1987 og 1988, der fremgår af redegørelsen, må vurderes at være for optimistisk. Håndværksrådets formand ventede en stærkere vækst i eksporten end skønnet iredegørelsen,idet Håndværksrådet havde konstateret, at der atter forventes en stigende eksport blandt mindre fremstillingsvirksomheder, ligesom byggesektoren bestræber sig på at øge eksporten V

8 bl.a. som følge af den ventede afdæmpning i det private boligbyggeri. Frafleresider blev usikkerheden vedrørende vurderingen berørt. Således anførte nationalbankdirektøren, at 1988-tallene på grund af usikkerheden ikke burde anføres så præcist. Til kommentarerne om sammenhænge mellem konjunkturudviklingen og importen svarede formandskabet, at den foreliggende vurdering afspejler, at den indenlandske efterspørgsel forskyder sig i retning af mindre importkrævende efterspørgselskomponenter med et hertil hørende konjunkturbestemt fald i importkvoten. Til kommentarerne om usikkerheden i vurderingen replicerede formandskabet, at trods den i rapporten omtalte usikkerhed følte det sig forholdsvis sikker på udviklingstendensen. Frafleresider, Dansk Arbejdsgiverforening, Bankforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet og Specialarbejderforbundet, blev der med baggrund i redegørelsens vurdering af den indenlandske økonomiske udvikling de næste to år efterlyst forslag fra formandskabet til, hvorledes en sådan udvikling kunne imødegås. Formanden for Bankforeningen ønskede herunder en diskussion af, hvorledes det kan undgås, at stigende betalingsbalanceunderskud og stigende arbejdsløshed afløser hinanden. Formandskabet bemærkede til dette punkt, at forslag til løsning af dansk økonomis balanceproblemer var blevet analyseret i redegørelsen fra maj 1986, hvori afmatningen i dansk økonomi var forudset, omend omslaget kommer senere end dér antaget. På denne baggrund var der allerede i maj-redegørelsen regnet på en samlet løsningsstrategi. Formandskabet gav i forlængelse heraf udtryk for, at det er vigtigt at komme igang med en sådan langsigtet strategi til løsning af problemerne, idet der efter formandskabets opfattelse ikke findes såvel hurtigvirkende som sikre løsninger på dansk økonomis balanceproblemer, der nu snart har været åbenbare i en meget lang årrække. Endvidere blev der gjort opmærksom på, at det ikke på kort sigt er realistisk at forvente væsentlige løsningsbidrag fra initiativer på det erhvervspolitiske område. Vigtigheden af omkostningsudviklingen blev betonet af flere af mødedeltagerne. Dansk Arbejdsgiverforenings formand fandt det centralt, at udviklingen i det samlede omkostningsniveau holdes i underkanten af den forventede tilsvarende udvikling hos vore konkurrenter. I denne sammenhæng er både de direkte og de indirekte lønomkostninger af betydning. Med hensyn til sidstnævnte blev der udtrykt frygt for, at arbejdsgivertilskuddet til betaling af visse sociale bidrag ikke vil blive videreført. Håndværksrådets formand fandt overvejelserne om i en situation med udsigt til en betydelig stigning i arbejdsløsheden at afskaffe arbejdsgivertilskuddet paradoksale og udtrykte, at det tværtimod var værd at overveje en yderligere nedsættelse af de

9 indirekte lønomkostninger. I forbindelse med omkostningsudviklingen gjorde Dansk Arbejdsgiverforenings formand også opmærksom på den sammenhæng, der er mellem på den ene side virksomhedernes indtjeningsevne og på den anden side såvel udbygningen af produktionskapaciteten og dermed beskæftigelsen som fornyelsen i virksomhederne via forskning og udvikling. Formanden for Industrirådet gav udtryk for, at dansk industri med en udvikling i valutakurser og relative lønninger som den, der er forudsat i redegørelsen, vil tabe markedsandele og fandt det derfor afgørende, at lønstigningstakten bringes yderligere ned. Landsorganisationens formand fandt, at udover at sikre at den prismæssige konkurrenceevne ikke sættes over styr, er det i en langsigtet økonomisk politik også nødvendigt med en forbedring af den ikkeprismæssige konkurrenceevne, hvilket kan opnås gennem en langsigtet strategi med en dynamisk erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Både Metals formand og Specialarbejderforbundets formand, sidstnævnte i et skriftligt indlæg, gjorde opmærksom på de ændringer i indkomstfordelingen, der er sket gennem de seneste år, og fandt, at løn-konkurrenceevnen ikke alene kanforbedresituationen for den danske økonomi. Herudover gav Metals formand udtryk for, at virksomhederne de sidste år har haft en god indtjening, som de ansatte bør have andel i. Endvidere fremhævede han, at lønomkostninger i f.eks. jernindustrien kun udgør en tredjedel af de samlede omkostninger. I sit skriftlige indlæg gav Specialarbejderforbundets formand endvidere udtryk for, at der i den økonomiske politik er en selvmodsigelse mellem på den ene side vægtningen af omkostningsudviklingen og på den anden side den valgte definition af fastkurs-politikken. Samtidig udtalte både formanden for Håndværksrådet og formanden for Metal, at det er vigtigt at fastholde kronekursen. Formanden for Bankforeningen efterlyste i denne forbindelse en belysning af de krav, som den faste kronekurspolitik stiller til de forestående overenskomstforhandlinger. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder Der blev generelt givet udtryk for tilfredshed med redegørelsens fremstilling af dette emne. Beskrivelsen og analysen af innovationsprocessen såvel på nationalt som på internationalt plan fandt i hovedtræk tilslutning og blev vurderet som et godt udgangspunkt for det igangværende udvalgsarbejde om problematikken. VII

10 Repræsentanten for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bemærkede, at man i oplægget savnede en mere omfattende diskussion af behovet og mulighederne for at kontrollere kapitalbevægelser over landegrænsen. I denne forbindelse fremhævedes dog redegørelsens påpegning af sammenhængen mellem på den ene side restriktioner på kapitalbevægelser og på den anden side valget mellem faste ogflydendevalutakurser. Spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen mellem den danske og den udenlandske rente kan anskues som et udslag af bevidst politik eller af spekulation imod kronen, ønskedes også belyst. Bankforeningens repræsentant anførte, at det måske kunne have været nyttigt, om de forskelle, der er på vilkårene for f.eks. de danske pengeinstitutter sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, i endnu højere grad havde været søgt understreget. Derudover fremhævede Bankforeningens repræsentant det problematiske i redegørelsens opgørelse af de forskellige kreditkilders, herunder pengeinstitutternes, markedsandele. Denne opgørelse er påvirket af de i 1970'erne benyttede kvantitative begrænsninger på de finansielle institutioners virksomhed, af pengeinstitutternes deltagelse i den udenlandske finansiering af danske virksomheder og, som nævnt iredegørelsen,af budgetomslaget for de offentlige finanser med heraf følgende kraftigt stigende offentligt finansieringsbehov. Det blev fremført, at sammenligningen af udviklingen med den konkurrence på bekvemmelighedsflag, der finder sted inden for skibsfarten ikke har gyldighed hvad angår danske bankers etablering i udlandet. Sådanne aktiviteter er underkastet dansk banktilsyn og dansk beskatning. Formandskabet understregede, at den anførte sammenligning alene sigtede mod konkurrencen imellem lande og ikke imod den enkelte banks aktiviter i udlandet. Nationalbankdirektøren udtrykte tilfredshed med afsnittet om brancheglidning. Dog advaredes der imod at lægge for megen vægt på erfaringerne fra de angelsaksiske lande, hvor der tidligere var omfattende begrænsninger på pengeinstitutternes fastsættelse af indlånsrenter. Derfor er innovationsprocessen og brancheglidningen forløbet hurtigere i disse lande end i Danmark. Formandskabet tilsluttede sig denne betragtning med henvisning til, at der også i redegørelsen er nævnt, at opbruddet på finansmarkederne i Danmark endnu kun har antaget beskedne former. I indlægget fra Danmarks Sparekasseforening blev der givet udtryk for tilslutning til det synspunkt, at det er vigtigt, at der hersker en høj grad af konkurrence på definansiellemarkeder. Bank- og Sparekasseforeningernes repræsentanter understregede vigtigheden af, at

11 konkurrencen imellem institutionerne, nationalt og på tværs af landegrænser, sker på lige vilkår. Fra Bankforeningens side blev det i denne forbindelse fremhævet, at likviditets- og solvenskravene til danske pengeinstitutter kan medvirke til at skabe ulige konkurrencevilkår i forhold til udenlandske pengeinstitutter. Set fra de danske bankers side er dette en urimelig omvendt diskrimination, som kan skabe risiko for, at danske pengeinstitutter taber markedsandele internationalt. Sparekasseforeningen fremførte, at de høje omkostninger ved etablering i den finansielle sektor begrænser den frie adgang og dermed den frie konkurrence, hvilket giver en åbenbar risikoforuønskede koncentrationstendenser. På lidt længere sigt er der en risiko for, at den intensivering af konkurrencen, som opnås igennem brancheglidning og internationalisering, neutraliseres af sådanne tendenser. Assurandør-Societetet bemærkede, at selv om børsreformen kunne anskues som et skridt i retning af friere konkurrence, så er de store institutionelle investorer somforsikringsselskaberog realkreditinstitutioner afskåret fra selv at etablere børsmæglerselskaber. Sparekasseforeningens repræsentant delte formandskabets opfattelse af, at den øgede konkurrence på de finansielle markeder skaber et behov for at indrette skattesystemet, så forvridninger af beslutningsgrundlaget for finansielle dispositioner og mulighederne for skattetænkning mindskes så meget som muligt. Sparekasseforeningen beklagede, at man ved den netop gennemførte afgift påforbrugslånbryder med dette princip, som har været et hovedsigte bag gennemførelsen af skattereformen, endnu før denne er trådt i kraft. Sparekasseforeningen fremhævede nogle af de principiellefordeleved den direkte forbrugsskat. Både Sparekasseforeningen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd efterlyste et udredningsarbejde til belysning af fordelene og ulemperne ved et sådan skattesystem. Formanden for Realkreditrådet bemærkede, at det var vigtigt at skelne imellem de finansielle innovationer, som opstår som følge af ændrede forbrugerbehov, og innovationer, som er en afledt virkning af reguleringen af de finansielle markeder. I sidstnævnte tilfælde er det tvivlsomt, om innovationerne kan betragtes somfordelagtigeudfra et samfundsmæssigt synspunkt. På linie med de øvrige brancherepræsentanter fremhævede han dualismen imellem konkurrencehensynet, og hensynet til de finansielle institutioners stabilitet og til markedets gennemsigtighed. Assurandør-Societetets repræsentant fremførte, at der er store forskelle imellem pengeinstitutternes og forsikringsselskabernes aktiviteter; og at det derfor ikke er rigtigt at parallelisere imellem disse institutio- IX

12 ner. Det anførtes, atforsikringsselskabernetypisk ikke har store fordringer på hinanden, og konsekvenserne af et eventuelt sammenbrud i étforsikringsselskabnormalt vil kunne begrænses til dette selskabs kunder. Man fremhævede, at selv om dette kan være nok så alvorligt for de pågældende forsikringskunder, så vil der hverken være tale om nogen dominoeffekt som inden for pengeinstitutområdet eller om, at sammenbruddet kan få konsekvenser for betalingssystemet. På denne baggrund forekom det Assurandør-Societetet overraskende og ulogisk, at tilsynslovgivningen på en række områder er strammere for livsforsikringsselskaber end for pengeinstitutter. Assurandør- Societetet understregede, at effektiv konkurrence er en fordel, og at en sådan konkurrence allerede eksisterer fuldt og helt på det danske forsikringsmarked. Man var af den opfattelse, at den danske tilsynslovgivning er langt strammere end i en række andre lande, og at dette i forbindelse med den forventede realisering af et fælles indre marked i EF risikerer at kvæste danske erhvervsvirksomheders konkurrenceevne. Direktøren for Forsikringstilsynet påpegede, at lovgivningen og indretningen af tilsynet ikke kun kunne betragtes som udformet ud fra ønsket om at undgå de negative samfundsmæssige konsekvenser ved risikokæder. Tilsynet må også betragtes ud fra ønsket om at beskytte de enkelteforsikringstagere.det blev fremført, at de nationale danske regler kan anskues som relativt stramme i sammenligning med udlandets, men at dette også har forskånet Danmark for sammenbrud, som ellers er set for eksempelvis bilforsikringer i Irland. Forsikringstilsynet gjorde desuden opmærksom på, at de tre omtalte erhverv i den finansielle sektor i kernen udbyder forskellige ydelser, og at det derfor ikke ville være hensigtsmæssigt at slå de respektive tilsyn sammen; men den bedst mulige koordination af tilsynsvirksomheden burde tilstræbes. Forsikringstilsynet anførte endeligt, at samarbejdet med Nationalbanken naturligt må variere fra branche til branche. Også direktøren for Tilsynet med Banker og Sparekasser berørte forskellene imellem de forskellige institutioner og afviste, at der kunne være behov for forsikringsfaglig kompetence i banktilsynet. Redegørelsens bemærkninger om Nationalbankens eventuelle inddragelse i tilsynsfunktionen blev betegnet som interessant. Desuden blev det påpeget, at sikringsordningerforindskydere findes i de fleste EF-lande. Det blev fra flere sider fremhævet, at reguleringen og tilsynet ikke udelukkende kunne indrettes efter enten egenkapital- eller regelvejen, men at det var vigtigt at gøre sig klart, hvad der var hovedudgangspunktet. Reguleringen måtte indrettes som et blandingsforhold af de to metoder. Repræsentanten for Realkreditrådet tilføjede, at tilsyns-

13 funktionen må tage udgangspunkt i egenkapitalregulering eventuelt suppleret med yderligere regler. Det blev af Bankforeningen fremført, at de i international sammenligning relativt strenge bestemmelser i den danske banklovgivning ud fra mange hensyn kan være klart ønskelige. Derudover tilsluttede Bankforeningen sig redegørelsens betragtninger om betydningen af at fastholde ledelsesansvaret i finansinstitutionerne, således at det bliver ledelse og ejere, der kommer til at bære eventuelle negative konsekvenser af de trufne beslutninger. Sparekasseforeningens repræsentant fremhævede betydningen af, at systemets stabilitet sikres, og dermed at sikkerheden for indskydernes, forsikringstagernes og obligationsejernes midler ikke bringes i fare. Repræsentanterne fra Bankforeningen og fra Sparekasseforeningen tilsluttede sig redegørelsens vurdering af de pengepolitiske konsekvenser af brancheglidningen og innovationerne på de finansielle markeder. Især blev redegørelsens sammenfattende vurdering fremhævet, hvor det påpeges, at kreditrationering er et ufleksibelt og usikkert instrument, der vil øge omkostningerne og mindske effektiviteten i den finansielle sektor. Der blev udtrykt enighed i redegørelsens vurdering af, at de erfaringer, der er gjort med kreditrationering, ikke opfordrer til gentagelse. Endelig bemærkede Bankforeningen, at redegørelsens gennemgang af de pengepolitiske muligheder i et åbent samfund med en markedskonform pengepolitik, forekom at være både nuanceret og realistisk. Formandsskabet bemærkede afslutningsvis, at redegørelsens beskrivelse af brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder for så vidt angår især tilsynsreglernes udformning og tilsynets organisation alene måtte betragtes som et første trin i de udredninger og overvejelser, der nu forestår, og hvor nærmere branchekendskab er påkrævet. Inddragelse af Danmarks Nationalbank i tilsynsfunktionerne og de organisationsmæssige konsekvenser heraf var således f.eks. ikke underkastet en egentlig analyse i redegørelsen. København, den 18. november Peder J. Pedersen Christen Sørensen Claus Vastrup XI

14 Til beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget Blad nr Beretning afgivet af erhvervsudvalget den 30. maj 1986 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen om penge- og kapitalformidlende institutioner og virksomheder [af Tove Lindbo Larsen (S) m.fl.] Regeringen har efter 1. behandling af beslutningsforslaget nedsat et udvalg vedrørende brancheglidning på det finansielle marked. Kommissoriet dækker overvejende de punkter, beslutningsforslaget opregnede som områder, der ønskedes ændret. Udvalgets formandskab og sekretariat varetages af industriministeriet og udvalgsmedlemmerne repræsenterer relevante myndigheder. Udvalget tager ministerens beslutning om nedsættelse af udvalget og igangsætning af arbejdet til efterretning. Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder det imidlertid formålstjenligt gennem regeringen at bede det af regeringen uafhængige organ det økonomiske råd om en belysning af de pengepolitiske aspekter i forbindelse med brancheglidningen. Flertallet mener, at denne redegørelse samt resultatet af udvalgsarbejdet skal danne baggrund for industriministerens redegørelse om forholdene på det finansielle marked til folketinget i det kommende folketingsår. Flertallet er bekendt med, at venstresocialisterne, der ikke har medlemmer i udvalget, kan tilslutte sig flertallets synspunkter. P. u. v. Erling Jensen formand XII behetn50434f01x

15 RESUMÉ Den internationale konjunktursituation: Kapitel I Udsigterne for den internationale konjunkturudvikling giver ifølge redegørelsen stadig ikke grundlag for nogen større optimisme. Ganske vist kendetegnes den vesttyske økonomi for tiden af et mere ekspansivt forløb end i de senere år, og der er desuden dét nye i udviklingen i Tyskland, at det nu er den indenlandske efterspørgsel, der er drivkraften i opgangen. Men opgangen er dog i høj grad betinget af ydre forhold, nemlig af den af olie- og råvareprisudviklingen skabte kraftige bytteforholds- og realindkomstforbedring, som med nogen forsinkelse nu slår igennem i det private forbrug. Disse udefra kommende konjunkturstigningsårsager er imidlertid af éngangskarakter, og der erforeløbigikke mange tegn på en selvbærende opgangsproces i den interne økonomi i Tyskland. I stærk modsætning til tidligere er den tyske eksport nu omtrent stagnerende. Uden en stimulans til den indenlandske efterspørgsel i Vesttyskland via den økonomiske politik forekommer det derfor i øjeblikket sandsynligt, at også den vesttyske konjunkturopgang vil tage af i styrke i løbet af Både i U.S.A. og Japan er vinden nu meget klart gået ud af sejlene på den tidligere opgang. For U.S.A.'s vedkommende er dette både en følge af det dræn, som de meget store betalingsbalanceunderskud skaber i den indre økonomi i U.S.A., og af omlægningen af finanspolitikken fra en tidligere stærkt efterspørgsels- og konjunkturstimulerende til en nu konjunkturdæmpende politik. For Japan (ligesom for de nyindustrialiserede lande og i nogen grad for Vesteuropa) er nedgangen i væksten for en stor del en følge af opbremsningen af konjunkturerne i U.S.A., kombineret med mindsket konkurrencedygtighed for Japan og Vesteuropa over for U.S.A. som følge af valutakursudviklingen. Især for Vesteuropa og Japan gælder, at udviklingen var specielt skuffende i første halvår 1986 som udslag af, at olieprisfaldet umiddelbart fik de olieeksporterende lande til at nedsætte deres efterspørgsel mere, end det stimulerede forbruget og den øvrige efterspørgselsudvikling i industrilandene. Set over ét å to års sigt regner redegørelsen dog med, at olieprisfaldet konjunkturmæssigt vil få en positiv nettovirkning på industrilandenes økonomi, idet disse under ét er olieimporterende. Disse virkninger er imidlertid næppe i sig selv af en tilstrækkelig styrke til, at de kan erstatte de konjunkturimpulser, der tidligere 1

16 udgik til andre lande fra konjunkturopgangen i U.S. A. og fra den høje dollarkurs. Desuden vil virkningerne af olieprisfaldet som nævnt ebbe ud i løbet af Som udsigterne i øjeblikket tegner sig for den internationale økonomiske politik, er der derfor en betydelig risiko for, at væksten i verdensøkonomien, herunder også Vesteuropas økonomiske vækst, mod slutningen af 1987 kommer til at gå tilbage på grund af en utilstrækkelig international efterspørgsel. Hvor den løbende økonomiske vækst i gennemsnit for OECD i øjeblikket ligger på godt 3 pet. på årsbasis og formentlig vil holde sig dér i første halvår 1987, er der en ret stor sandsynlighed for, at væksten senere i 1987 vil aftage til IV2-2 pet. Ved en så svag vækst er det sandsynligt, at arbejdsløsheden internationalt set vil forblive på sit nuværende høje niveau. En isoleret vurdering af grundtendensen i finanspolitikken i de forskellige lande kunne føre til den konklusion, at der er risiko for en egentlig international konjunkturnedgang i løbet af 1987 respektive Men formentlig vil dette blive forhindret gennem bl.a. det rentefald, der er sket både som reaktion på konjunkturudviklingen og som en følge af de pengepolitiske lempelser, der er gennemført i adskillige lande. Det er formentlig sandsynligt, at der internationalt vil ske yderligere rentefald i 1987; men det er ikke sandsynligt, at dette i sig selv vil kunne vende konjunkturerne. Endelig peges der i kapitel I på, at der i de kommende år ikke er udsigt til nogen væsentlig nedbringelse af de meget store finansielle ubalancer industrilandene imellem. Heraf følger igen, at der antagelig må regnes med et fortsat fald i dollarkursen (med deraf følgende spændinger også inden for EMS). De ligeledes fortsat store problemer omkring u-landenes gældskrise truer med at "køre i ring". En effektiv løsning må indebære, at de gældstruede lande bliver i stand til at klare deres rente- og afdragsforpligtelser gennem øgede eksportindtægter. Dette hæmmes af den svage vækst i industrilandene samtidig med, at den lawækstpolitik, som u-landene for tiden presses ind i på grund af gælden, hæmmer industrilandenes eksport og dermed deres vækst. Konjunkturudviklingen i Danmark: Kapitel II De beskrevne vilkår for den ydre økonomi, kombineret med virkningerne af de successive stramninger af finanspolitikken, konkurrenceevneudviklingen samt autonome tendenser til ophørende forbrugsog investeringsstigning, må ifølge den foretagne analyse ventes at føre til en betragtelig vending i den danske konjunkturudvikling i 1987.

17 Hvor den økonomiske vækst i Danmark ellers gennemflereår har ligget væsentligt over det europæiske gennemsnit, må der i 1987 ventes at ske en stærkere konjunkturafdæmpning i Danmark end i de fleste andre lande, hvorved den økonomiske vækst vil gå mere eller mindre i stå. Den svagere aktivitetsudvikling vil på den ene side bidrage til at reducere betalingsbalanceunderskuddet, der er beregnet til omkring 15 mia. kr. i 1987 mod mia. kr. i indeværende år, men den vil på den anden side øge ledigheden til et niveau på omkring fuldtidsledige i 1987 ( i indeværende år). Under redegørelsens forudsætninger, som naturligvis er særligt usikrefor1988, vil denne tendens fortsætte ind i 1988, hvor ledigheden kan nå op omkring samtidig med et betalingsbalanceunderskud i nærheden af 5 mia. kr. Den forudsete konjunkturnedgang i 1987/1988 er kun i mindre omfang en konsekvens af oktoberindgrebene. De relativt afdæmpede internationale konjunkturer (og udsigten til yderligere afdæmpning af disse) og de økonomisk-politiske indgreb i december 1985 og marts 1986 er aflangt større betydning. Af væsentlig betydning er det også, at de foregående års stærke stigning såvel i forbrugskvoten som i erhvervenes investeringskvote næppe kan forventes at fortsætte. Det vurderes derfor i redegørelsen, at beregningerne og de forudsætninger, de bygger på, næppe har slagside i pessimistisk retning, således som det har vist sig, at tidligere redegørelser har haft det, hvad angår aktivitetsniveauet og beskæftigelsen. Den uundgåelige usikkerhed omkring prognoserne for 1987/1988 går til begge sider, og der er lige så stor sandsynlighed for, at udgangsskønnet overvurderer det fremtidige aktivitetsniveau m.v., som for, at det er undervurderet. Redegørelsens analyse omkring lønudviklingen og valutakursudviklingen m.v. viser, at til trods for at afdæmpningen af lønstigningstakten har været noget stærkere i Danmark end i udlandet, er der ikke sket nogen forbedring af lønkonkurrenceevnen i de senere år. Forbedringerne erforde senere år under ét blevet neutraliseret af valutakursforskydningerne, der har medført en stigning i kronekursen. For 1987 regner redegørelsen med, at der vil ske enforværringaf konkurrenceevnen både af indefra kommende årsager (stærkere relativ stigning i lønomkostningerne i Danmark) og som følge af EMSvalutaernes udvikling i forhold til verdensvalutaerne. For så vidt angår lønstigningstakten i Danmark, bygger de nævnte konkurrenceevneberegninger på en rent teknisk forudsætning om uændret lønstigningstakt i 1987 og 1988, bortset fra de korrektioner, 3

18 der følger af arbejdstidsforkortelsen. Arbejdsgivertilskuddene til nedbringelse af lønomkostningerne er forudsat videreført. I beregningerne ligger ingen foruddiskontering af udfaldet af de kommende overenskomstforhandlinger. Afslutningsvist peges der i kapitel II på, hvorledes dansk økonomi og økonomisk politik i de kommende år sandsynligvis vil blive præget af store problemer, således at det vil blive vanskeligt at videreføre den hidtidige udvikling med stærk vækst i den private sektor derunder en stærk udbygning af erhvervenes produktionsapparat. I denne forbindelse fremhæves det, at de nye erhvervspolitiske initiativer først og fremmest må vurderes i et langtidsperspektiv. De kan ikke på kort sigt træde i stedet for forbedringer af lønkonkurrenceevnen, og initiativerne kan i dette tidsperspektiv ikke ventes af fa nogen større betydning for løsningen af dansk økonomis balanceproblemer. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder: Kapitel III Med redegørelsens kapitel III har man søgt at imødekomme en henstilling fra Folketingets erhvervsudvalg (udvalgets flertal) om udarbejdelse af en analyse af de pengepolitiske aspekter af brancheglidningen på de finansielle markeder. I kapitlet behandles dog også en række andre aspekter af den finansielle udvikling, idet der i høj grad er tale om et samspil mellem en række forskellige udviklingstræk. Redegørelsen tager udgangspunkt i bl.a. følgende karakteristiske træk i udviklingen på de finansielle markeder: - øget internationalisering - nedbrydning af traditionelle brancheskel - udvikling af mange nye finansielle produkter - øget konkurrence, såvel internationalt som nationalt, imellem finansielle institutioner. Blandt årsagerne til denne udvikling peges der bl.a, på de senere års stærke udsving i renter og valutakurser og det høje renteniveau, der har øget interessen for at kunne sammensætte risici og kredit på en mere fleksibel måde end tidligere. Endvidere peges der på, at reguleringsbestemmelserne i mange lande giver tilskyndelse til udvikling af nye produkter og markeder (for herved at omgå reguleringerne). Endelig spiller den moderne teknologi også en rolle. Selv om brancheglidningen og også de fleste af de øvrige nydannelser indtil nu kun har faet en ret beskeden udbredelse i Danmark, anser

19 redegørelsen det for sandsynligt, at ikke mindst internationaliseringen og udbredelsen af nye finansielle produkter vil tiltage i de kommende år, bl.a. understøttet af bestræbelserne for fuldførelsen af det indre marked i EF. Det er et hovedsynspunkt i redegørelsen, at selv om brancheglidningen og de øvrige fornyelser ikke under alle forhold trækker i retning af større konkurrence i den finansielle sektor, vil dette kunne sikres gennem det offentliges tilsyn med sektoren. En skærpet konkurrence ansesforen samfundsmæssigfordel,fordidet øger udbuddet af ydelser og giver lavere priser, - f.eks. målt ved en mindre rentemarginal i pengeinstitutterne. En væsentligforudsætningforde gunstige virkninger er dog, at konkurrencen ikke sætter betalingssystemets stabilitet på spil. Betydningen for pengepolitikken anses for at være forholdsvis begrænset. Øget international kapitalmobilitet mindsker naturligvis den pengepolitiske selvstændighed, men ikke i en sådan grad, at Danmark afskæres fra at vælge et renteniveau, der i visse situationer vil kunne afvige væsentligt fra udlandets. Samtidig mindsker brancheglidningen muligheden for at anvende kreditrationering og tilsvarende former for selektiv kreditstyring. Herom siges imidlertid i redegørelsen, at erfaringerne fra 1970'erne indebærer, at de dengang anvendte udlånsbegrænsninger, rentebegrænsninger m.v. kun havde begrænsede og usikre virkninger og primært i form af en højere rente. Samtidig indebar den mindskede konkurrence, at effektiviteten i den finansielle sektor blev reduceret og avancerne forøget. Et andet hovedsynspunkt i redegørelsen er således, at pengepolitik i form af rentestyring er at foretrække. Den aktuelle udvikling i retning af skærpet konkurrence øger samtidig rentestyringens effektivitet. Derimod vil en sådan konkurrencepræget udvikling gøre kassebindingsregler og tilsvarende instrumenter mindre hensigtsmæssige. Det er et vigtigt led i det markedsøkonomiske system, at der eksisterer en reel risikofor,at de enkelte markedsdeltagere kan gå konkurs. Den finansielle sektor er ikke generelt undtaget herfra; men betydningen af at bevare tilliden til det finansielle system er en væsentlig begrundelse for, at der netop på dette marked findes særlige soliditetskrav og hertil hørende tilsyn. Internationaliseringen indebærerformentligstørre sandsynlighed for risikokoncentrationer og sammenbrud i den finansielle sektor. Sådanne sammenbrud vil samtidig let kunne forplante sig over landegræn- 5

20 serne og i værste fald kunne indebære en negativ effekt på den internationale konjunktur. Såvel soliditetskrav og skatteregler som tilsynsvirksomheden varierer stærkt fra land til land, og udviklingen kan allerede nu på visse punkter minde om skibsfartens konkurrence på bekvemmelighedsflag. I redegørelsen understreges derfor behovet for øget internationalt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og behovet for internationale mindstenormer for soliditetskrav og tilsynene hermed. Den danske lovgivning anses for at høre til blandt de strengeste i verden. Risikoen for finansielle sammenbrud i Danmark er bl.a. derfor formentlig meget lille sammenlignet med andre lande. Set med danske øjne er de væsentligste problemer i forbindelse med internationaliseringen og de øvrige nyudviklinger derfor dels risikoen for, at finansielle kriser i andre lande forplanter sig hertil, dels risikoen for, at den danske finanssektor vil tabe markedsandele til udenlandske institutioner. Nedbrydningen af de traditionelle brancheskel og fremkomsten af nye produkter, der ikke alle er "branchespecifikke", samt internationaliseringen har ført til overvejelser om grundlaget for tilsynet med den finansielle sektor og om den nærmere organisering af tilsynet. I redegørelsen sondres mellem to grundprincipper for den offentlige regulering på dette område, betegnet som henholdsvis "regelvejen" og "egenkapitalvejen". Efter det første princip reguleres de finansielle institutioners virksomhed gennem detaljerede likviditets- og placeringsregler. Egenkapitalvejen tilstræber derimod at sikre de finansielle institutioners soliditet primært gennem en betydelig egenkapital. Vægtfordelingen mellem de to principper, der naturligvis kan kombineres, har betydning for organiseringen af tilsynet. Det anføres i redegørelsen, at regelvejen gør et institutionsopdelt tilsyn mere nærliggende end et funktionsopdelt tilsyn, der på sin side er mere nærliggende, såfremt egenkapitalvejen vælges. Det nævnes, at udviklingen i andre lande synes at gå i retning af et funktionsbestemt tilsyn, og at det i udlandet er almindeligt, at centralbankerne deltager i tilsynsvirksomheden. Endelig peger redegørelsen på de øgede muligheder for international skattetænkning, der følger af internationaliseringen. Ganske vist er der i Danmark fornylig gennemført en udligningsskat, der skal begrænse mulighederne for skattetænkning via akkumulerende investeringsforeninger o.lign. i udlandet. Men det vurderes i redegørelsen, at det i stigende grad vil vise sig vanskeligt og ressourcekrævende at hindre international skattetænkning ad denne vej. Der kan derfor blive behov for, at skattesystemet i højere grad end nu tilpasses en si-

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 Konjunktursituationen Underskuddet på statsfinanserne Investeringer, inflation, skat og rente DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1981 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere