DANSK ØKONOMI NOVEMBER Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation."

Transkript

1 DANSK ØKONOMI - Economic Prospects in Denmark NOVEMBER 1986 Den internationale konjunktursituation. Konjunktursituationen i Danmark. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder. English Summary. DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1986

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16.september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September k.\ (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt). 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids-og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DET ØKONOMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986 Kapitel III i nærværende redegørelse er udarbejdet efter opfordring fra et flertal i folketingets erhvervsudvalg. Formandskabet besluttede at imødekomme opfordringen, idet det samtidig blev præciseret, at redegørelsen, inden afgivelsen til regeringen, på normal måde skulle forelægges Det økonomiske Råd. København november 1986

4

5 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen Henstillingen fra Folketingets erhvervsudvalg V XII Resumé 1 Kapitel I: Den internationale konjunktursituation 9 Indledning og sammenfatning 9 Ubalancer i verdensøkonomien 15 Den internationale økonomiske politik 21 Uddybning af centrale konjunkturelementer i udvalgte lande 24 Kapitel II: Den indenlandske konjunktur 29 Hovedtræk af konjunkturforløbet i Forudsætninger bag udgangsskønnet 34 Udsigterne for Problemstillinger i den økonomiske politik 47 Sammenfatning om den økonomiske politik 57 Kapitel III: Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder 65 Indledning 65 Den aktuelle danske diskussion om pengepolitikken Spillerummet for en selvstændig dansk pengepolitik 76 Om årsagerne til finansiel innovation 82 Samfundsøkonomiske virkninger af den finansielle innovationsproces 86 Implikationerne for den økonomiske politik 89 Appendiks 1: Grunde til at den finansielle sektor er under særligt tilsyn 99 Appendiks 2: Euromarkedernes etablering og udvikling Sammenhængen med de nationale reguleringer 103 Appendiks 3: Internationalt samarbejde om tilsynet med de finansielle institutioner 109 Anvendt litteratur 113 English Summary 117 III

6

7 TIL REGERINGEN I rådsmødet den 12. november 1986, hvor nærværende redegørelse blev drøftet, deltog foruden rådets medlemmer også repræsentanter for Akademikernes Centralorganisation, Rederiforeningen, Realkreditrådet, Sparekasseforeningen, Assurandør-Societetet, Forsikringstilsynet, Tilsynet med Banker og Sparekasser m.v., Industriministeriet og Boligministeriet. Mødet behandlede dels konjunktursituationen, dels brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder. Sidstnævnte emne havdeformandskabettaget op til behandling på baggrund af henstillingen fra Folketingets erhvervsudvalg (udvalgsflertallet). Konjunktursituationen Vedrørende den internationale økonomiske udvikling tilkendegav ingen af de tilstedeværende uenighed med den vurdering, der er omtalt i redegørelsens kapitel I. Formanden for Landsorganisationen bemærkede, at denne vurdering understregede behovet for en internationalt koordineret ekspansionspolitik. Med hensyn til den hjemlige økonomiske udvikling, der er behandlet iredegørelsenskapitel II, var der enighed om, at et økonomisk omsving varforestående.dansk Arbejdsgiverforenings formand gav dog udtryk for, at investeringerne vil blive højere end ventet i redegørelsen. Industrirådets formand var enig i, at en afmatning i den indenlandske efterspørgsel vil indtræde, men ventede, at efterspørgslen i højere grad endforudsati redegørelsen vilrettesig mod danske varer. Industrirådet ventede et fald i beskæftigelsen, men ventede ikke så kraftig en stigning i arbejdsløsheden som skønnet i redegørelsen, bl.a. fordi man ventede en reaktion i tilgangen til arbejdsstyrken. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at uden udefra kommende forbedringer ville der fortsat have været et betalingsbalanceproblem i Specialarbejderforbundet, hvis formand var forhindret i at være tilstede, gav i en til mødet fremsendt skriftlig kommentar udtryk for, at dansk økonomi er blevet mere importafhængig end vurderet i redegørelsen, hvorfor den forbedring af betalingsbalancen i 1987 og 1988, der fremgår af redegørelsen, må vurderes at være for optimistisk. Håndværksrådets formand ventede en stærkere vækst i eksporten end skønnet iredegørelsen,idet Håndværksrådet havde konstateret, at der atter forventes en stigende eksport blandt mindre fremstillingsvirksomheder, ligesom byggesektoren bestræber sig på at øge eksporten V

8 bl.a. som følge af den ventede afdæmpning i det private boligbyggeri. Frafleresider blev usikkerheden vedrørende vurderingen berørt. Således anførte nationalbankdirektøren, at 1988-tallene på grund af usikkerheden ikke burde anføres så præcist. Til kommentarerne om sammenhænge mellem konjunkturudviklingen og importen svarede formandskabet, at den foreliggende vurdering afspejler, at den indenlandske efterspørgsel forskyder sig i retning af mindre importkrævende efterspørgselskomponenter med et hertil hørende konjunkturbestemt fald i importkvoten. Til kommentarerne om usikkerheden i vurderingen replicerede formandskabet, at trods den i rapporten omtalte usikkerhed følte det sig forholdsvis sikker på udviklingstendensen. Frafleresider, Dansk Arbejdsgiverforening, Bankforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet og Specialarbejderforbundet, blev der med baggrund i redegørelsens vurdering af den indenlandske økonomiske udvikling de næste to år efterlyst forslag fra formandskabet til, hvorledes en sådan udvikling kunne imødegås. Formanden for Bankforeningen ønskede herunder en diskussion af, hvorledes det kan undgås, at stigende betalingsbalanceunderskud og stigende arbejdsløshed afløser hinanden. Formandskabet bemærkede til dette punkt, at forslag til løsning af dansk økonomis balanceproblemer var blevet analyseret i redegørelsen fra maj 1986, hvori afmatningen i dansk økonomi var forudset, omend omslaget kommer senere end dér antaget. På denne baggrund var der allerede i maj-redegørelsen regnet på en samlet løsningsstrategi. Formandskabet gav i forlængelse heraf udtryk for, at det er vigtigt at komme igang med en sådan langsigtet strategi til løsning af problemerne, idet der efter formandskabets opfattelse ikke findes såvel hurtigvirkende som sikre løsninger på dansk økonomis balanceproblemer, der nu snart har været åbenbare i en meget lang årrække. Endvidere blev der gjort opmærksom på, at det ikke på kort sigt er realistisk at forvente væsentlige løsningsbidrag fra initiativer på det erhvervspolitiske område. Vigtigheden af omkostningsudviklingen blev betonet af flere af mødedeltagerne. Dansk Arbejdsgiverforenings formand fandt det centralt, at udviklingen i det samlede omkostningsniveau holdes i underkanten af den forventede tilsvarende udvikling hos vore konkurrenter. I denne sammenhæng er både de direkte og de indirekte lønomkostninger af betydning. Med hensyn til sidstnævnte blev der udtrykt frygt for, at arbejdsgivertilskuddet til betaling af visse sociale bidrag ikke vil blive videreført. Håndværksrådets formand fandt overvejelserne om i en situation med udsigt til en betydelig stigning i arbejdsløsheden at afskaffe arbejdsgivertilskuddet paradoksale og udtrykte, at det tværtimod var værd at overveje en yderligere nedsættelse af de

9 indirekte lønomkostninger. I forbindelse med omkostningsudviklingen gjorde Dansk Arbejdsgiverforenings formand også opmærksom på den sammenhæng, der er mellem på den ene side virksomhedernes indtjeningsevne og på den anden side såvel udbygningen af produktionskapaciteten og dermed beskæftigelsen som fornyelsen i virksomhederne via forskning og udvikling. Formanden for Industrirådet gav udtryk for, at dansk industri med en udvikling i valutakurser og relative lønninger som den, der er forudsat i redegørelsen, vil tabe markedsandele og fandt det derfor afgørende, at lønstigningstakten bringes yderligere ned. Landsorganisationens formand fandt, at udover at sikre at den prismæssige konkurrenceevne ikke sættes over styr, er det i en langsigtet økonomisk politik også nødvendigt med en forbedring af den ikkeprismæssige konkurrenceevne, hvilket kan opnås gennem en langsigtet strategi med en dynamisk erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Både Metals formand og Specialarbejderforbundets formand, sidstnævnte i et skriftligt indlæg, gjorde opmærksom på de ændringer i indkomstfordelingen, der er sket gennem de seneste år, og fandt, at løn-konkurrenceevnen ikke alene kanforbedresituationen for den danske økonomi. Herudover gav Metals formand udtryk for, at virksomhederne de sidste år har haft en god indtjening, som de ansatte bør have andel i. Endvidere fremhævede han, at lønomkostninger i f.eks. jernindustrien kun udgør en tredjedel af de samlede omkostninger. I sit skriftlige indlæg gav Specialarbejderforbundets formand endvidere udtryk for, at der i den økonomiske politik er en selvmodsigelse mellem på den ene side vægtningen af omkostningsudviklingen og på den anden side den valgte definition af fastkurs-politikken. Samtidig udtalte både formanden for Håndværksrådet og formanden for Metal, at det er vigtigt at fastholde kronekursen. Formanden for Bankforeningen efterlyste i denne forbindelse en belysning af de krav, som den faste kronekurspolitik stiller til de forestående overenskomstforhandlinger. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder Der blev generelt givet udtryk for tilfredshed med redegørelsens fremstilling af dette emne. Beskrivelsen og analysen af innovationsprocessen såvel på nationalt som på internationalt plan fandt i hovedtræk tilslutning og blev vurderet som et godt udgangspunkt for det igangværende udvalgsarbejde om problematikken. VII

10 Repræsentanten for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bemærkede, at man i oplægget savnede en mere omfattende diskussion af behovet og mulighederne for at kontrollere kapitalbevægelser over landegrænsen. I denne forbindelse fremhævedes dog redegørelsens påpegning af sammenhængen mellem på den ene side restriktioner på kapitalbevægelser og på den anden side valget mellem faste ogflydendevalutakurser. Spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen mellem den danske og den udenlandske rente kan anskues som et udslag af bevidst politik eller af spekulation imod kronen, ønskedes også belyst. Bankforeningens repræsentant anførte, at det måske kunne have været nyttigt, om de forskelle, der er på vilkårene for f.eks. de danske pengeinstitutter sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, i endnu højere grad havde været søgt understreget. Derudover fremhævede Bankforeningens repræsentant det problematiske i redegørelsens opgørelse af de forskellige kreditkilders, herunder pengeinstitutternes, markedsandele. Denne opgørelse er påvirket af de i 1970'erne benyttede kvantitative begrænsninger på de finansielle institutioners virksomhed, af pengeinstitutternes deltagelse i den udenlandske finansiering af danske virksomheder og, som nævnt iredegørelsen,af budgetomslaget for de offentlige finanser med heraf følgende kraftigt stigende offentligt finansieringsbehov. Det blev fremført, at sammenligningen af udviklingen med den konkurrence på bekvemmelighedsflag, der finder sted inden for skibsfarten ikke har gyldighed hvad angår danske bankers etablering i udlandet. Sådanne aktiviteter er underkastet dansk banktilsyn og dansk beskatning. Formandskabet understregede, at den anførte sammenligning alene sigtede mod konkurrencen imellem lande og ikke imod den enkelte banks aktiviter i udlandet. Nationalbankdirektøren udtrykte tilfredshed med afsnittet om brancheglidning. Dog advaredes der imod at lægge for megen vægt på erfaringerne fra de angelsaksiske lande, hvor der tidligere var omfattende begrænsninger på pengeinstitutternes fastsættelse af indlånsrenter. Derfor er innovationsprocessen og brancheglidningen forløbet hurtigere i disse lande end i Danmark. Formandskabet tilsluttede sig denne betragtning med henvisning til, at der også i redegørelsen er nævnt, at opbruddet på finansmarkederne i Danmark endnu kun har antaget beskedne former. I indlægget fra Danmarks Sparekasseforening blev der givet udtryk for tilslutning til det synspunkt, at det er vigtigt, at der hersker en høj grad af konkurrence på definansiellemarkeder. Bank- og Sparekasseforeningernes repræsentanter understregede vigtigheden af, at

11 konkurrencen imellem institutionerne, nationalt og på tværs af landegrænser, sker på lige vilkår. Fra Bankforeningens side blev det i denne forbindelse fremhævet, at likviditets- og solvenskravene til danske pengeinstitutter kan medvirke til at skabe ulige konkurrencevilkår i forhold til udenlandske pengeinstitutter. Set fra de danske bankers side er dette en urimelig omvendt diskrimination, som kan skabe risiko for, at danske pengeinstitutter taber markedsandele internationalt. Sparekasseforeningen fremførte, at de høje omkostninger ved etablering i den finansielle sektor begrænser den frie adgang og dermed den frie konkurrence, hvilket giver en åbenbar risikoforuønskede koncentrationstendenser. På lidt længere sigt er der en risiko for, at den intensivering af konkurrencen, som opnås igennem brancheglidning og internationalisering, neutraliseres af sådanne tendenser. Assurandør-Societetet bemærkede, at selv om børsreformen kunne anskues som et skridt i retning af friere konkurrence, så er de store institutionelle investorer somforsikringsselskaberog realkreditinstitutioner afskåret fra selv at etablere børsmæglerselskaber. Sparekasseforeningens repræsentant delte formandskabets opfattelse af, at den øgede konkurrence på de finansielle markeder skaber et behov for at indrette skattesystemet, så forvridninger af beslutningsgrundlaget for finansielle dispositioner og mulighederne for skattetænkning mindskes så meget som muligt. Sparekasseforeningen beklagede, at man ved den netop gennemførte afgift påforbrugslånbryder med dette princip, som har været et hovedsigte bag gennemførelsen af skattereformen, endnu før denne er trådt i kraft. Sparekasseforeningen fremhævede nogle af de principiellefordeleved den direkte forbrugsskat. Både Sparekasseforeningen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd efterlyste et udredningsarbejde til belysning af fordelene og ulemperne ved et sådan skattesystem. Formanden for Realkreditrådet bemærkede, at det var vigtigt at skelne imellem de finansielle innovationer, som opstår som følge af ændrede forbrugerbehov, og innovationer, som er en afledt virkning af reguleringen af de finansielle markeder. I sidstnævnte tilfælde er det tvivlsomt, om innovationerne kan betragtes somfordelagtigeudfra et samfundsmæssigt synspunkt. På linie med de øvrige brancherepræsentanter fremhævede han dualismen imellem konkurrencehensynet, og hensynet til de finansielle institutioners stabilitet og til markedets gennemsigtighed. Assurandør-Societetets repræsentant fremførte, at der er store forskelle imellem pengeinstitutternes og forsikringsselskabernes aktiviteter; og at det derfor ikke er rigtigt at parallelisere imellem disse institutio- IX

12 ner. Det anførtes, atforsikringsselskabernetypisk ikke har store fordringer på hinanden, og konsekvenserne af et eventuelt sammenbrud i étforsikringsselskabnormalt vil kunne begrænses til dette selskabs kunder. Man fremhævede, at selv om dette kan være nok så alvorligt for de pågældende forsikringskunder, så vil der hverken være tale om nogen dominoeffekt som inden for pengeinstitutområdet eller om, at sammenbruddet kan få konsekvenser for betalingssystemet. På denne baggrund forekom det Assurandør-Societetet overraskende og ulogisk, at tilsynslovgivningen på en række områder er strammere for livsforsikringsselskaber end for pengeinstitutter. Assurandør- Societetet understregede, at effektiv konkurrence er en fordel, og at en sådan konkurrence allerede eksisterer fuldt og helt på det danske forsikringsmarked. Man var af den opfattelse, at den danske tilsynslovgivning er langt strammere end i en række andre lande, og at dette i forbindelse med den forventede realisering af et fælles indre marked i EF risikerer at kvæste danske erhvervsvirksomheders konkurrenceevne. Direktøren for Forsikringstilsynet påpegede, at lovgivningen og indretningen af tilsynet ikke kun kunne betragtes som udformet ud fra ønsket om at undgå de negative samfundsmæssige konsekvenser ved risikokæder. Tilsynet må også betragtes ud fra ønsket om at beskytte de enkelteforsikringstagere.det blev fremført, at de nationale danske regler kan anskues som relativt stramme i sammenligning med udlandets, men at dette også har forskånet Danmark for sammenbrud, som ellers er set for eksempelvis bilforsikringer i Irland. Forsikringstilsynet gjorde desuden opmærksom på, at de tre omtalte erhverv i den finansielle sektor i kernen udbyder forskellige ydelser, og at det derfor ikke ville være hensigtsmæssigt at slå de respektive tilsyn sammen; men den bedst mulige koordination af tilsynsvirksomheden burde tilstræbes. Forsikringstilsynet anførte endeligt, at samarbejdet med Nationalbanken naturligt må variere fra branche til branche. Også direktøren for Tilsynet med Banker og Sparekasser berørte forskellene imellem de forskellige institutioner og afviste, at der kunne være behov for forsikringsfaglig kompetence i banktilsynet. Redegørelsens bemærkninger om Nationalbankens eventuelle inddragelse i tilsynsfunktionen blev betegnet som interessant. Desuden blev det påpeget, at sikringsordningerforindskydere findes i de fleste EF-lande. Det blev fra flere sider fremhævet, at reguleringen og tilsynet ikke udelukkende kunne indrettes efter enten egenkapital- eller regelvejen, men at det var vigtigt at gøre sig klart, hvad der var hovedudgangspunktet. Reguleringen måtte indrettes som et blandingsforhold af de to metoder. Repræsentanten for Realkreditrådet tilføjede, at tilsyns-

13 funktionen må tage udgangspunkt i egenkapitalregulering eventuelt suppleret med yderligere regler. Det blev af Bankforeningen fremført, at de i international sammenligning relativt strenge bestemmelser i den danske banklovgivning ud fra mange hensyn kan være klart ønskelige. Derudover tilsluttede Bankforeningen sig redegørelsens betragtninger om betydningen af at fastholde ledelsesansvaret i finansinstitutionerne, således at det bliver ledelse og ejere, der kommer til at bære eventuelle negative konsekvenser af de trufne beslutninger. Sparekasseforeningens repræsentant fremhævede betydningen af, at systemets stabilitet sikres, og dermed at sikkerheden for indskydernes, forsikringstagernes og obligationsejernes midler ikke bringes i fare. Repræsentanterne fra Bankforeningen og fra Sparekasseforeningen tilsluttede sig redegørelsens vurdering af de pengepolitiske konsekvenser af brancheglidningen og innovationerne på de finansielle markeder. Især blev redegørelsens sammenfattende vurdering fremhævet, hvor det påpeges, at kreditrationering er et ufleksibelt og usikkert instrument, der vil øge omkostningerne og mindske effektiviteten i den finansielle sektor. Der blev udtrykt enighed i redegørelsens vurdering af, at de erfaringer, der er gjort med kreditrationering, ikke opfordrer til gentagelse. Endelig bemærkede Bankforeningen, at redegørelsens gennemgang af de pengepolitiske muligheder i et åbent samfund med en markedskonform pengepolitik, forekom at være både nuanceret og realistisk. Formandsskabet bemærkede afslutningsvis, at redegørelsens beskrivelse af brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder for så vidt angår især tilsynsreglernes udformning og tilsynets organisation alene måtte betragtes som et første trin i de udredninger og overvejelser, der nu forestår, og hvor nærmere branchekendskab er påkrævet. Inddragelse af Danmarks Nationalbank i tilsynsfunktionerne og de organisationsmæssige konsekvenser heraf var således f.eks. ikke underkastet en egentlig analyse i redegørelsen. København, den 18. november Peder J. Pedersen Christen Sørensen Claus Vastrup XI

14 Til beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget Blad nr Beretning afgivet af erhvervsudvalget den 30. maj 1986 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen om penge- og kapitalformidlende institutioner og virksomheder [af Tove Lindbo Larsen (S) m.fl.] Regeringen har efter 1. behandling af beslutningsforslaget nedsat et udvalg vedrørende brancheglidning på det finansielle marked. Kommissoriet dækker overvejende de punkter, beslutningsforslaget opregnede som områder, der ønskedes ændret. Udvalgets formandskab og sekretariat varetages af industriministeriet og udvalgsmedlemmerne repræsenterer relevante myndigheder. Udvalget tager ministerens beslutning om nedsættelse af udvalget og igangsætning af arbejdet til efterretning. Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder det imidlertid formålstjenligt gennem regeringen at bede det af regeringen uafhængige organ det økonomiske råd om en belysning af de pengepolitiske aspekter i forbindelse med brancheglidningen. Flertallet mener, at denne redegørelse samt resultatet af udvalgsarbejdet skal danne baggrund for industriministerens redegørelse om forholdene på det finansielle marked til folketinget i det kommende folketingsår. Flertallet er bekendt med, at venstresocialisterne, der ikke har medlemmer i udvalget, kan tilslutte sig flertallets synspunkter. P. u. v. Erling Jensen formand XII behetn50434f01x

15 RESUMÉ Den internationale konjunktursituation: Kapitel I Udsigterne for den internationale konjunkturudvikling giver ifølge redegørelsen stadig ikke grundlag for nogen større optimisme. Ganske vist kendetegnes den vesttyske økonomi for tiden af et mere ekspansivt forløb end i de senere år, og der er desuden dét nye i udviklingen i Tyskland, at det nu er den indenlandske efterspørgsel, der er drivkraften i opgangen. Men opgangen er dog i høj grad betinget af ydre forhold, nemlig af den af olie- og råvareprisudviklingen skabte kraftige bytteforholds- og realindkomstforbedring, som med nogen forsinkelse nu slår igennem i det private forbrug. Disse udefra kommende konjunkturstigningsårsager er imidlertid af éngangskarakter, og der erforeløbigikke mange tegn på en selvbærende opgangsproces i den interne økonomi i Tyskland. I stærk modsætning til tidligere er den tyske eksport nu omtrent stagnerende. Uden en stimulans til den indenlandske efterspørgsel i Vesttyskland via den økonomiske politik forekommer det derfor i øjeblikket sandsynligt, at også den vesttyske konjunkturopgang vil tage af i styrke i løbet af Både i U.S.A. og Japan er vinden nu meget klart gået ud af sejlene på den tidligere opgang. For U.S.A.'s vedkommende er dette både en følge af det dræn, som de meget store betalingsbalanceunderskud skaber i den indre økonomi i U.S.A., og af omlægningen af finanspolitikken fra en tidligere stærkt efterspørgsels- og konjunkturstimulerende til en nu konjunkturdæmpende politik. For Japan (ligesom for de nyindustrialiserede lande og i nogen grad for Vesteuropa) er nedgangen i væksten for en stor del en følge af opbremsningen af konjunkturerne i U.S.A., kombineret med mindsket konkurrencedygtighed for Japan og Vesteuropa over for U.S.A. som følge af valutakursudviklingen. Især for Vesteuropa og Japan gælder, at udviklingen var specielt skuffende i første halvår 1986 som udslag af, at olieprisfaldet umiddelbart fik de olieeksporterende lande til at nedsætte deres efterspørgsel mere, end det stimulerede forbruget og den øvrige efterspørgselsudvikling i industrilandene. Set over ét å to års sigt regner redegørelsen dog med, at olieprisfaldet konjunkturmæssigt vil få en positiv nettovirkning på industrilandenes økonomi, idet disse under ét er olieimporterende. Disse virkninger er imidlertid næppe i sig selv af en tilstrækkelig styrke til, at de kan erstatte de konjunkturimpulser, der tidligere 1

16 udgik til andre lande fra konjunkturopgangen i U.S. A. og fra den høje dollarkurs. Desuden vil virkningerne af olieprisfaldet som nævnt ebbe ud i løbet af Som udsigterne i øjeblikket tegner sig for den internationale økonomiske politik, er der derfor en betydelig risiko for, at væksten i verdensøkonomien, herunder også Vesteuropas økonomiske vækst, mod slutningen af 1987 kommer til at gå tilbage på grund af en utilstrækkelig international efterspørgsel. Hvor den løbende økonomiske vækst i gennemsnit for OECD i øjeblikket ligger på godt 3 pet. på årsbasis og formentlig vil holde sig dér i første halvår 1987, er der en ret stor sandsynlighed for, at væksten senere i 1987 vil aftage til IV2-2 pet. Ved en så svag vækst er det sandsynligt, at arbejdsløsheden internationalt set vil forblive på sit nuværende høje niveau. En isoleret vurdering af grundtendensen i finanspolitikken i de forskellige lande kunne føre til den konklusion, at der er risiko for en egentlig international konjunkturnedgang i løbet af 1987 respektive Men formentlig vil dette blive forhindret gennem bl.a. det rentefald, der er sket både som reaktion på konjunkturudviklingen og som en følge af de pengepolitiske lempelser, der er gennemført i adskillige lande. Det er formentlig sandsynligt, at der internationalt vil ske yderligere rentefald i 1987; men det er ikke sandsynligt, at dette i sig selv vil kunne vende konjunkturerne. Endelig peges der i kapitel I på, at der i de kommende år ikke er udsigt til nogen væsentlig nedbringelse af de meget store finansielle ubalancer industrilandene imellem. Heraf følger igen, at der antagelig må regnes med et fortsat fald i dollarkursen (med deraf følgende spændinger også inden for EMS). De ligeledes fortsat store problemer omkring u-landenes gældskrise truer med at "køre i ring". En effektiv løsning må indebære, at de gældstruede lande bliver i stand til at klare deres rente- og afdragsforpligtelser gennem øgede eksportindtægter. Dette hæmmes af den svage vækst i industrilandene samtidig med, at den lawækstpolitik, som u-landene for tiden presses ind i på grund af gælden, hæmmer industrilandenes eksport og dermed deres vækst. Konjunkturudviklingen i Danmark: Kapitel II De beskrevne vilkår for den ydre økonomi, kombineret med virkningerne af de successive stramninger af finanspolitikken, konkurrenceevneudviklingen samt autonome tendenser til ophørende forbrugsog investeringsstigning, må ifølge den foretagne analyse ventes at føre til en betragtelig vending i den danske konjunkturudvikling i 1987.

17 Hvor den økonomiske vækst i Danmark ellers gennemflereår har ligget væsentligt over det europæiske gennemsnit, må der i 1987 ventes at ske en stærkere konjunkturafdæmpning i Danmark end i de fleste andre lande, hvorved den økonomiske vækst vil gå mere eller mindre i stå. Den svagere aktivitetsudvikling vil på den ene side bidrage til at reducere betalingsbalanceunderskuddet, der er beregnet til omkring 15 mia. kr. i 1987 mod mia. kr. i indeværende år, men den vil på den anden side øge ledigheden til et niveau på omkring fuldtidsledige i 1987 ( i indeværende år). Under redegørelsens forudsætninger, som naturligvis er særligt usikrefor1988, vil denne tendens fortsætte ind i 1988, hvor ledigheden kan nå op omkring samtidig med et betalingsbalanceunderskud i nærheden af 5 mia. kr. Den forudsete konjunkturnedgang i 1987/1988 er kun i mindre omfang en konsekvens af oktoberindgrebene. De relativt afdæmpede internationale konjunkturer (og udsigten til yderligere afdæmpning af disse) og de økonomisk-politiske indgreb i december 1985 og marts 1986 er aflangt større betydning. Af væsentlig betydning er det også, at de foregående års stærke stigning såvel i forbrugskvoten som i erhvervenes investeringskvote næppe kan forventes at fortsætte. Det vurderes derfor i redegørelsen, at beregningerne og de forudsætninger, de bygger på, næppe har slagside i pessimistisk retning, således som det har vist sig, at tidligere redegørelser har haft det, hvad angår aktivitetsniveauet og beskæftigelsen. Den uundgåelige usikkerhed omkring prognoserne for 1987/1988 går til begge sider, og der er lige så stor sandsynlighed for, at udgangsskønnet overvurderer det fremtidige aktivitetsniveau m.v., som for, at det er undervurderet. Redegørelsens analyse omkring lønudviklingen og valutakursudviklingen m.v. viser, at til trods for at afdæmpningen af lønstigningstakten har været noget stærkere i Danmark end i udlandet, er der ikke sket nogen forbedring af lønkonkurrenceevnen i de senere år. Forbedringerne erforde senere år under ét blevet neutraliseret af valutakursforskydningerne, der har medført en stigning i kronekursen. For 1987 regner redegørelsen med, at der vil ske enforværringaf konkurrenceevnen både af indefra kommende årsager (stærkere relativ stigning i lønomkostningerne i Danmark) og som følge af EMSvalutaernes udvikling i forhold til verdensvalutaerne. For så vidt angår lønstigningstakten i Danmark, bygger de nævnte konkurrenceevneberegninger på en rent teknisk forudsætning om uændret lønstigningstakt i 1987 og 1988, bortset fra de korrektioner, 3

18 der følger af arbejdstidsforkortelsen. Arbejdsgivertilskuddene til nedbringelse af lønomkostningerne er forudsat videreført. I beregningerne ligger ingen foruddiskontering af udfaldet af de kommende overenskomstforhandlinger. Afslutningsvist peges der i kapitel II på, hvorledes dansk økonomi og økonomisk politik i de kommende år sandsynligvis vil blive præget af store problemer, således at det vil blive vanskeligt at videreføre den hidtidige udvikling med stærk vækst i den private sektor derunder en stærk udbygning af erhvervenes produktionsapparat. I denne forbindelse fremhæves det, at de nye erhvervspolitiske initiativer først og fremmest må vurderes i et langtidsperspektiv. De kan ikke på kort sigt træde i stedet for forbedringer af lønkonkurrenceevnen, og initiativerne kan i dette tidsperspektiv ikke ventes af fa nogen større betydning for løsningen af dansk økonomis balanceproblemer. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder: Kapitel III Med redegørelsens kapitel III har man søgt at imødekomme en henstilling fra Folketingets erhvervsudvalg (udvalgets flertal) om udarbejdelse af en analyse af de pengepolitiske aspekter af brancheglidningen på de finansielle markeder. I kapitlet behandles dog også en række andre aspekter af den finansielle udvikling, idet der i høj grad er tale om et samspil mellem en række forskellige udviklingstræk. Redegørelsen tager udgangspunkt i bl.a. følgende karakteristiske træk i udviklingen på de finansielle markeder: - øget internationalisering - nedbrydning af traditionelle brancheskel - udvikling af mange nye finansielle produkter - øget konkurrence, såvel internationalt som nationalt, imellem finansielle institutioner. Blandt årsagerne til denne udvikling peges der bl.a, på de senere års stærke udsving i renter og valutakurser og det høje renteniveau, der har øget interessen for at kunne sammensætte risici og kredit på en mere fleksibel måde end tidligere. Endvidere peges der på, at reguleringsbestemmelserne i mange lande giver tilskyndelse til udvikling af nye produkter og markeder (for herved at omgå reguleringerne). Endelig spiller den moderne teknologi også en rolle. Selv om brancheglidningen og også de fleste af de øvrige nydannelser indtil nu kun har faet en ret beskeden udbredelse i Danmark, anser

19 redegørelsen det for sandsynligt, at ikke mindst internationaliseringen og udbredelsen af nye finansielle produkter vil tiltage i de kommende år, bl.a. understøttet af bestræbelserne for fuldførelsen af det indre marked i EF. Det er et hovedsynspunkt i redegørelsen, at selv om brancheglidningen og de øvrige fornyelser ikke under alle forhold trækker i retning af større konkurrence i den finansielle sektor, vil dette kunne sikres gennem det offentliges tilsyn med sektoren. En skærpet konkurrence ansesforen samfundsmæssigfordel,fordidet øger udbuddet af ydelser og giver lavere priser, - f.eks. målt ved en mindre rentemarginal i pengeinstitutterne. En væsentligforudsætningforde gunstige virkninger er dog, at konkurrencen ikke sætter betalingssystemets stabilitet på spil. Betydningen for pengepolitikken anses for at være forholdsvis begrænset. Øget international kapitalmobilitet mindsker naturligvis den pengepolitiske selvstændighed, men ikke i en sådan grad, at Danmark afskæres fra at vælge et renteniveau, der i visse situationer vil kunne afvige væsentligt fra udlandets. Samtidig mindsker brancheglidningen muligheden for at anvende kreditrationering og tilsvarende former for selektiv kreditstyring. Herom siges imidlertid i redegørelsen, at erfaringerne fra 1970'erne indebærer, at de dengang anvendte udlånsbegrænsninger, rentebegrænsninger m.v. kun havde begrænsede og usikre virkninger og primært i form af en højere rente. Samtidig indebar den mindskede konkurrence, at effektiviteten i den finansielle sektor blev reduceret og avancerne forøget. Et andet hovedsynspunkt i redegørelsen er således, at pengepolitik i form af rentestyring er at foretrække. Den aktuelle udvikling i retning af skærpet konkurrence øger samtidig rentestyringens effektivitet. Derimod vil en sådan konkurrencepræget udvikling gøre kassebindingsregler og tilsvarende instrumenter mindre hensigtsmæssige. Det er et vigtigt led i det markedsøkonomiske system, at der eksisterer en reel risikofor,at de enkelte markedsdeltagere kan gå konkurs. Den finansielle sektor er ikke generelt undtaget herfra; men betydningen af at bevare tilliden til det finansielle system er en væsentlig begrundelse for, at der netop på dette marked findes særlige soliditetskrav og hertil hørende tilsyn. Internationaliseringen indebærerformentligstørre sandsynlighed for risikokoncentrationer og sammenbrud i den finansielle sektor. Sådanne sammenbrud vil samtidig let kunne forplante sig over landegræn- 5

20 serne og i værste fald kunne indebære en negativ effekt på den internationale konjunktur. Såvel soliditetskrav og skatteregler som tilsynsvirksomheden varierer stærkt fra land til land, og udviklingen kan allerede nu på visse punkter minde om skibsfartens konkurrence på bekvemmelighedsflag. I redegørelsen understreges derfor behovet for øget internationalt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og behovet for internationale mindstenormer for soliditetskrav og tilsynene hermed. Den danske lovgivning anses for at høre til blandt de strengeste i verden. Risikoen for finansielle sammenbrud i Danmark er bl.a. derfor formentlig meget lille sammenlignet med andre lande. Set med danske øjne er de væsentligste problemer i forbindelse med internationaliseringen og de øvrige nyudviklinger derfor dels risikoen for, at finansielle kriser i andre lande forplanter sig hertil, dels risikoen for, at den danske finanssektor vil tabe markedsandele til udenlandske institutioner. Nedbrydningen af de traditionelle brancheskel og fremkomsten af nye produkter, der ikke alle er "branchespecifikke", samt internationaliseringen har ført til overvejelser om grundlaget for tilsynet med den finansielle sektor og om den nærmere organisering af tilsynet. I redegørelsen sondres mellem to grundprincipper for den offentlige regulering på dette område, betegnet som henholdsvis "regelvejen" og "egenkapitalvejen". Efter det første princip reguleres de finansielle institutioners virksomhed gennem detaljerede likviditets- og placeringsregler. Egenkapitalvejen tilstræber derimod at sikre de finansielle institutioners soliditet primært gennem en betydelig egenkapital. Vægtfordelingen mellem de to principper, der naturligvis kan kombineres, har betydning for organiseringen af tilsynet. Det anføres i redegørelsen, at regelvejen gør et institutionsopdelt tilsyn mere nærliggende end et funktionsopdelt tilsyn, der på sin side er mere nærliggende, såfremt egenkapitalvejen vælges. Det nævnes, at udviklingen i andre lande synes at gå i retning af et funktionsbestemt tilsyn, og at det i udlandet er almindeligt, at centralbankerne deltager i tilsynsvirksomheden. Endelig peger redegørelsen på de øgede muligheder for international skattetænkning, der følger af internationaliseringen. Ganske vist er der i Danmark fornylig gennemført en udligningsskat, der skal begrænse mulighederne for skattetænkning via akkumulerende investeringsforeninger o.lign. i udlandet. Men det vurderes i redegørelsen, at det i stigende grad vil vise sig vanskeligt og ressourcekrævende at hindre international skattetænkning ad denne vej. Der kan derfor blive behov for, at skattesystemet i højere grad end nu tilpasses en si-

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983 Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 Konjunktursituationen Den økonomiske politik i Danmark og nogle andre små, åbne økonomier Fremskrivninger English Summary DET ØKONOMISKE

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1985. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark.

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1985. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark. DANSK ØKONOMI - Economic Prospects in Denmark DECEMBER 1985 Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark. Risikofaktorer i den internationale økonomi. Konkurrenceevnen under pres. Privatforbruget

Læs mere