studenter i 4.G Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "studenter i 4.G Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden"

Transkript

1 Karriere Charlotte Gylling Krusaa og Chr. Hansen sikrer sig med DTU s CEL-program. SIDE co 2 -reduktion Samfundet overser nemme CO 2 -besparelser i landbruget, mener kritikere. side 4-5 biotek Ny dansk bioreaktor kan gøre medicinproduktion 100 gange mere effektiv. Side 8 18 Siden maj 2011 ing.dk DTU: Varmere vejr giver risiko for dansk malariaudbrud Én hjemvendt turist med malaria vil i 2038 kunne smitte op til 20 flere og derved starte et udbrud. side Så mange nye smittede vil være resultatet, hvis én turist 7. juli 2038 vender hjem til et givet område, smittet med malaria, viser modelberegninger fra DTU Veterinærinstituttet. < Grafik: Nordrisk.dk 153 NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden Gymnasiereform sender studenter i 4.G Gymnasiereformen er slået fejl: Naturvidenskab bliver ikke styrket, og hver fjerde student tvinges et ekstra år i skole. Ellers kan de ikke komme ind på deres studie. Naturvidenskab Af Lene Wessel Antallet af unge, der må supplere deres studentereksamen for at komme videre i uddannelsessystemet, er nærmest eksploderet siden Ifølge en optælling fra Københavns Voksenuddannelsescenter er antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser (GSK) vokset fra kursister i 2007 til kursister i Det svarer til, at 26 pct. af årgang 2009 har suppleret eksamen. I 2007 var tallet 14 pct. Den eksplosive stigning koster de unge tid og samfundet penge og kan betyde, at studentereksamen vokser til en fireårig uddannelse. Tilbage i 2006 anbefalede regeringens Globaliseringsråd at tilskynde unge til en tidligere studiestart. Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, sad med i rådet. Hun mener, at suppleringskurserne ikke blot forlænger studierne og er en ekstra byrde for samfundet, men tillige giver et dårligere fagligt fundament:»gsk er godt som nødløsning, men bør være undtagelsen, ikke reglen. GSK var aldrig tænkt som en erstatning for ungdomsuddannelserne, og derfor skal vi rådgive de unge, så de ikke vælger forkert i gymnasiet. Kvaliteten af GSK bliver normalt dårligere, fordi indlæringen går hurtigt. Det, man lærer over flere år, sætter sig bedre,«siger hun. Direktør for DTU s Adgangskursus Christian Thune Jacobsen er enig og peger på, at de unge især mangler fysik på B-niveau. Før gymnasiereformen var det en obligatorisk del af en matematisk studentereksamen:»vi laver reparationer på en studentereksamen, og det var da helt klart bedre, hvis folk fik en fornuftig grundpakke,«siger han. Flemming Krogh, formand for IDAs Uddannelsesudvalg og tidligere rektor for Ingeniørhøjskolen i København, har i mange år holdt øje med ingeniøruddannelsernes fødekæde. Hans tal viser, at gymnasieelever i 2004 havde fagkombinationen matematik på A- samt fysik og kemi på B-niveau, mens kun g ere valgte den kombination, da reformen trådte i kraft i Han er derfor skeptisk over for, om gymnasiereformen lever op til målet om at styrke naturvidenskaben:»der er klart udtryk for, at reformen ikke har givet det, den skulle. Der er sket et reelt fald, når det gælder den tunge ende, som alle ingeniør uddannelser kræver. Og det øger suppleringsmaskinen.«det går stik imod målet om at få de unge hurtigere igennem studierne:»det ender med, at det treårige gymnasium bliver fireårigt,«siger Flemming Krogh. Forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof ser også med skepsis på udviklingen:»det er en bekymrende udvikling, at så mange supplerer, og fordyrende for samfundet, fordi det er studieforlængende,«siger hun. Den nu seks år gamle gymnasiereform skulle styrke de naturvidenskabelige fag. Alle fik matematik og fysik på C-niveau og et andet naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Alligevel var 78 pct. af GSK erne i 2009/2010 matematik, fysik og/eller kemi. Det finder formanden for gymnasiets fysiklærerforening Frank Borum bekymrende :»Det kunne tyde på, at der ikke er så mange naturvidenskabstimer på skemaet, som der burde være i ungdomsuddannelserne, og som der var under den tidligere ordning.«j Læs side 13

2 2 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 Ingeniøren Kamp mod fælles luftrum i EU kan forsinke sommerferien Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør måske skal de flyve på sommerferie i år? Så kan De roligt forberede Dem på forsinkelser og bøvl, hvis destinationen er sydeuropæisk. For 2011 er året, hvor EU og de nationale regeringer på den hårde måde lægger arm med flyvelederne om forenklingen af det europæiske luftrum den anden del af planen om det såkaldte Single European Sky (SES), der skal gøre det hurtigere, billigere, sikrere og mindre miljøbelastende at flyve i EU og som begynder fra årsskiftet. planen handler om at erstatte den nationale og dermed opdelte styring, der gør flyvning mellem flere lande til en kompleks opgave, til et fælles anliggende i et integreret europæisk luftrum inddelt i blot ni sammenhængende zoner. Lige nu er europæisk luftfart fragmenteret mellem de 39 lande og koordineret via 64 kontrolcentre. Derudover arbejder EU på at ændre afregningsregler mellem flyselskaber og serviceselskaber, der får omkostningerne til at løbe løbsk. Således koster det cirka 8 milliarder euro (60 milliarder kroner) om året at håndtere den europæiske luftfart amerikanerne ligger omkostningsmæssigt på niveau med Europa, men styrer i omegnen af dobbelt så mange flyvninger, hvorfor det i USA kun koster omkring det halve at sende fly i luften. Omkostninger til styring af luftfarten i Europa er gift for en branche, der i forvejen er stærkt økonomisk trængt hvis ikke af finanskrise og stigende brændstofpriser, så af naturens luner. Sidste års islandske vulkanudbrud kostede luftfarten over 1 mia. kr. om dagen og udstillede det europæiske virvar, hvor lande tog vidt forskellige beslutninger baseret på samme data. Det er tydeligt, at gruppen er særdeles magtfuld. desværre betyder den dyrere løsning ikke bedre kvalitet for passagererne. Europæiske fly er langt oftere forsinkede end de amerikanske. Og som konsekvens af snirklede omveje gennem Europa sendes langt mere CO 2 ud i atmosfæren end nødvendigt. At forene de europæiske landes luftrum, rydde op i organiseringen og se det i sammenhæng med virkelighedens trafikmønstre og mængder i stedet for at ligge under for landegrænserne, ligner en simpel beslutning. Men det er det slet ikke. Fundamentalt er der nationer, der oplever en fælleseuropæisk koordinering af luftrummet som en krænkelse af nationalstaten, hvor luftforsvarets indhegning af himlen er en komplicerende faktor. Og så er der flyvelederne, der i en række lande kæmper for arbejdspladser og privilegier ved at blokere ændringer. I Spanien er flyvelederne så vellønnede i følge Wall Street Journal med gennemsnitlige årslønninger på over 2,5 millioner kroner og en pensionsalder på 52 år at det er tydeligt, at gruppen er særdeles magtfuld, men også tydeligt, hvorfor området skal reformeres. da de spanske flyveledere kollektivt sygemeldte sig op til jul for at forbedre arbejdsvilkår, valgte den spanske regeringsleder, socialisten José Luis Zapatero at indføre undtagelsestilstand og indsætte militæret for at forhindre det totale sammenbrud. Senest i april har den fælleseuropæiske flyvelederforening, ATCEUC, valgt at bakke de spanske kolleger op - med henvisning til, at EU med indførelsen af SES er i færd med at kompromittere flyvesikkerheden. Danmark og Sverige har allerede etableret en fællesnordisk flyvezone gennem selskabet Nuac, hvor trafikken vil blive fuldt integreret fra årsskiftet. Det er afgørende at læse op på erfaringerne herfra, inden klokkerne ringer ind til 2012 og Danmark overtager EU-formandsskabet. For harmoniseringen af flyenes flugt over himlen risikerer at løbe med en større del af dagsordenen end planlagt. j ugens satire: Endestation SPØRG SCIENTARIET? Kan man regne baglæns på bolde? Banemand Transportministerens håndfaste problemløsnings-metoder betyder, at der nu kun er en tilbage med hovedet i behold men skandalen fortsætter. >> se flere på ing.dk/satire Henning Djursing spørger:»kan computere lave retrograd simulering? Hvis du slipper en håndfuld bordtennisbolde i et rum og på et givet tidspunkt, hvor boldene stadig er i bevægelse, tager minimum 3 billeder, hvorved alle faktorer registreres kan du da få en computer til at beregne forløbet tilbage til udgangspunktet?«poul-henning Kamp, FreeBSD committer og blogger på ing.dk, svarer:»svaret er et klart nej med en temmelig omfattende fodnote, der siger det stik modsatte. Det klare nej kommer fra Heisenbergs ubestemthedsrelation, der sætter en kvantemekanisk nedre grænse for, hvor præcist man kan vide noget om tingenes tilstand, som dermed begrænser, hvor præcist man kan regne på fysiske simulationer, uanset om man regner fremad eller bagud. Den omfattende fodnote er, at statistikken er nådesløs, men den er ikke ondsindet: Selv om der i princippet er et uendeligt antal mulige fortider for dine tre bordtennisbolde, er langt de fleste af disse vildt usandsynlige, f.eks. alle dem, hvor det er en meteor, der slår bordtennisboldene ud af hånden på dig til at begynde med. Hvis man kører en masse simulationer, enten forlæns eller bagud, hvor man varierer de faktorer, man ikke kan kende præcist, omkring deres middelværdi, vil man efterhånden opbygge en sandsynlighedsfunktion for hvilke resultater (eller udgangspunkter), der er mest sandsynlige og hvis man er heldig, stikker et meget lille antal af dem langt ud fra resten. John Von Neuman og Stanislaw Ulam, der først kom på denne idé, døbte den Monte Carlo-metoden fordi man, hvis man holder øje med rouletten længe nok, vil kunne se, om der bliver snydt med den, uden nogensinde at have adgang til at undersøge den fysisk. Problemet med Monte Carlo-metoden er, at man skal køre tusinder eller millioner af simulationer. Hvis modelsystemet er simpelt, som f.eks. det oprindelige spørgsmål, der inspirerede dem: neutronspredning i fissile materialer, er det nemmere og hurtigere at køre tusinder af simple modeller end at beregne den komplekse analytiske sandsynlighedsfordeling, der den dag i dag bedømmes som umulig at regne ud. Men hvis modellen er kompleks, som f.eks. en vejr- eller klimamodel, er det pludselig rigtig mange computere (=penge), der skal til.«j >> Forkortet læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Iben Rue Civilingeniør Alle taler om at skabe bæredygtige løsninger i fremtidens megabyer. Vi gør det allerede. Se, det er Grontmijhed. Rent drikkevand i megabyen Dhaka Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres. Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renoveringen af km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner m 3 flodvand til drikkevand dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug. Læs mere på grontmij.dk

4 4 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 FOKUS CO2-reduktion Der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut Kritikere: Landbrug kører frihjul i Politikerne ignorerer de bil lige CO 2 -reduktioner, som man kan opnå i landbrug og transport, mens de kræver stadigt strammere og meget dyrere CO 2 -reduktoner inden for byggeri. Klima Af Ulrik Andersen At undgå udledning af ét ton CO 2 fra landbruget koster omtrent en tiendedel af, hvad det koster at opnå det samme ved at stramme energikravene til nye huse. Men selv om regeringen hævder, at de går efter at få mest miljø for pengene, så kører landbruget på frihjul i klimakampen. Det er helt absurd, mener kritikere.»det er fornuftigt, at man gør noget ved bygningerne, fordi de skal stå der i så mange år, men det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget,«siger videnchef i den grønne tænketank Concito, Torben Chrintz. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i analysen Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger dokumenteret, at de drivhusgasreduktioner, der opnås ved den seneste stramning af energikravene i bygningsreglementet i januar 2010, koster mellem og kroner pr. ton sparet CO 2 -udledning, afhængigt af hvilken diskonteringsrente man regner med. Til sammenligning nævner rapporten, at reduktioner af landbrugets udledninger af drivhusgasser koster mellem 150 og 365 kroner pr. ton. Det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget. Torben Chrintz, den grønne tænketank Concito»Inden for landbruget er der tiltag, som faktisk har en negativ samfundsmæssig omkostning men man bruger dem ikke alligevel,«siger en undrende Torben Chrintz. Kom nu i gang med de billige tiltag Centralt i debatten står den såkaldte skyggepris. Skyggeprisen for et givet tiltag er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved tiltaget sat i forhold til, hvor meget det vil reducere udledningen af drivhusgasser. Faren ved at sammenligne skyggepriser er, at selv små ændringer i beregningsforudsætninger som diskonteringsrente og energipriser kan flytte en del på resultaterne. Derfor kan det være svært at sammenligne skyggepriser, og man kan ikke bare sige, at ting, der har en høj skyggepris, ikke kan betale sig, men en lav skyggepris taler for, at man gennemfører tiltaget, fortæller forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har lavet skyggeprisberegninger på lavenergibyggerier.»de billige priser i landbruget viser, at vi skal gøre alt, hvad vi kan der. Men vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem senere.«gylle bliver næststørste problem Samtidig viser nye tal, at landbruget går mod at blive den næststørste drivhusgasudleder i den ikke kvotebelagte sektor alene i kraft af udledningen af drivhusgasser som methan og lattergas og uden at tage hensyn til erhvervets energiforbrug. Tallene stammer fra en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Størstedelen af udledningen består af methan og lattergas, som tilsammen vil udgøre omtrent 25 procent af de samlede udledninger i den ikke-kvotebelagte sektor og de udledninger er slet ikke reguleret i dag. Og det vil faktisk være relativt let for politikerne at gøre noget ved problemet, fortæller lektor Alex Dubgaard fra Fødevareøkonomisk Institut, der har været med til at beregne, hvad det vil koste at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.»der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Og for de fleste tiltag kender vi allerede teknologien, så det er kun politiske barrierer, der står i vejen.«drop dyrkning af dårlig jord Det absolut bedste ville være at tage de dårligste jorder ud af produktion.»hvis jeg skal fremhæve et enkelt tiltag, så vil det være at tage de lavbundede jorder ud af driften. Når man dyrker tørvejorder, bliver kulstoffet i jorden frigivet og der kommer kvælstofforurening,«siger Alex Dubgaard. Det store problem for landmændene er, at de mangler marker, hvor de kan komme af med deres gylle. Derfor vil en reduktion af det dyrkede areal også medføre en reduktion af antallet af svin og kvæg. Et andet af fødevareøkonomernes forslag vil også belaste de evigt trængte landmænd, nemlig en afgift på al husdyrgødning, der ikke behandles miljømæssigt optimalt eksempelvis via gylleseparation, forgasning, etc. Men selv om forslagene betyder, at omsætningen i landbruget falder, er det ifølge Alex Dubgaard ikke noget, man skal begræde.»nogle produktioner vil ikke kunne betale sig, men det skal man ikke være ked af. For hvis en bedrift ikke har penge til at betale for den forurening, den forårsager, så er det en samfundsøkonomisk dårlig forretning.«i Venstre er man nu villig til at slagte nogle af de hellige køer, siger energi- og klimapolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt.»Vi kommer til at gøre noget på alle områder for at nå de mål for CO 2 -reduktioner, vi har sat os for Det kommer både til at ramme boliger, transport og landbrug. Men lige nu er landbruget efter min opfattelse hårdt ramt, og det er man selvfølgelig nødt til at tage hensyn til.«j CO 2 -SKYGGEPRIS FOR ENERGITILTAG I BYGNINGER Samlet beregning for fem tiltag, der vil medføre, at en nyopført bygning opfylder energikravene i stedet for 2008-kravene. Erhvervs- og Byggestyrelsen tager udgangspunkt i en diskonteringsrente på 2 pct. i modsætning til statens normale krav om 6 pct. med henvisning til, at det er velkendte tiltag, hvor der ikke er behov for den risikopræmie, som de kalder det meste af en diskonteringsrente på 6 pct. Kortsigtede regneregler trækker Strammere energikrav til nybyggeri kan slet ikke betale sig, hvis man bruger Finansministeriets krav til økonomiberegninger. Men de krav giver heller ingen mening, når der er tale om så langsigtede investeringer, siger fagfolk og politikere. Klima Af Sanne Wittrup kr./ton CO₂ Kilde: Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Strammere og strammere energikrav til nye huse frem til Det mente alle energipolitikerne var en rigtig god idé tilbage i 2008 og det blev aftalt og nedskrevet i årets energiforlig. Nogen konkrete hvad-kosterdet-så-beregninger var ikke på bordet ved denne lejlighed. Nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen så i 2010 begået nogle regnerier, Diskonteringsrente 2 pct. Diskonteringsrente 6 pct. hvor de for så vidt vides første gang regner samfundsøkonomi (og privatøkonomi) på en række af de konkrete strammer-tiltag i byggeriet. Og styrelsen kommer frem til, at samfundsøkonomien halter gevaldigt bedømt på den såkaldte CO 2 - skyggepris. Prisen for en udledningsreduktion svarende til et ton CO 2 ligger nemlig på omkring kr., hvis man bruger Finansministeriets daværende rentekrav på 6 pct., mens tallet ryger ned på omkring kr. pr ton, hvis man bruger den reelle nuværende rente på 2 pct. Det er rasende dyrt, sammenlignet med for eksempel de mest fordelagtige reduktioner i landbruget. I 2008 beregnede Fødevareministeriet dem til at koste mellem 50 og 350 kroner pr. ton CO 2. Hvad betyder så denne overraskende konklusion? Er det fallit for energispareindsatsen i nybyggeriet, som alle politikere ellers er rørende enige om eller er det nærmere fallit for de Opgradering af nybyggeri fra 2008 til 2010-krav kr. /ton CO 2 Fakta: Co 2 -skyggepriser Kaldes også CO 2 -reduktionspris og CO 2 -fortrængningspris. Er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved at reducere udledningen af CO 2 -ækvivalenter ved hjælp af et givent tiltag. Et tiltag kunne f.eks. være krav om tykkere isolering i huses ydermure, krav om brug af biodiesel eller skovrejsning på landbrugsjord. Hvis skyggeprisen er negativ, er det en samfundsøkonomisk god forretning. Og hvis skyggeprisen er lavere end markedsprisen for CO 2 -kreditter er det også en god forretning. beregningsmetoder, som Finansministeriet dikterer? Energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ikke helt så overrasket over, at stramningerne i bygningsreglementet viser sig at være en dårlig forretning for samfundet:»når staten arbejder med krav om 6 pct. i forrentning af offentlige investeringer, så bliver alle langsigtede investeringer automatisk svære at få til at hænge sammen, fordi renteudgifterne jo accelererer med tiden. Og da netop bygninger forventes at stå i mere end de år, som regnestykkerne ellers tager udgangspunkt i, så kommer det til at se ud som en dårlig forretning,«siger han. Han mener dog ikke, at det skal medføre, at man dropper at stille krav til fremtidens huse, men i stedet at man ændrer kravet til forrentningen i regnestykkerne til 2-3 procent, sådan som kravet er i de allerfleste andre europæiske lande.

5 Ingeniøren 1. sektion 6. maj Vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem. Søren Aggerholm, SBi klimakampen landbrugets lavthængende frugter Eksperter påpeger, at der inden for landbruget findes en lang række mulige tiltag, der for en relativt lav pris kan reducere samfundets CO 2 -udledning. Søjlerne her viser omkostningerne ved at nedbringe udledningen af CO 2 med ét ton ved de forskellige tiltag. Søjlernes bredde viser det samlede reduktionspotentiale for det enkelte tiltag Fedt i foder til malkekøer 165 kr. /ton CO 2 Efterafgrøder på sandjord 500 kr. /ton CO 2 Mellemafgrøder på lerjord 910 kr. /ton CO 2 Afbrænding af afgasset gylle kr. /ton CO 2 Gylleforsuring, svinegylle Gylleforsuring, kvæggylle KR./TON CO₂-ÆKVIVALENT Skov på højbundsjord Efterafgrøde, lerjord Nitrifikationshæmmere i handelsgødning Mellemafgrøder, sandjord Afbrænding af ubehandlet svinegylle Kilde: Økonomi og Miljø 2011, De Økonomiske Råd TON CO₂-ÆKVIVALENTER modsat OMKOSTNINGSTRAPPE de langsigtede FOR LANDBRUGETS DRIVHUSGAS klimatiltag REDUKTION- 1. Fedt i foder til malkekøer dyrt ud med Finansministeriets briller,«siger hun. SF har sammen med Socialdemokraterne, de Radikale og Enhedslisten her i foråret foreslået, at kalkula-»nye huse skal selvfølgelig indrettes så energieffektivt 2. som Skov muligt på højbundsjord. fra nedstemt af regeringen og Dansk tionsrenten sættes ned, men blev starten, fordi de skal 3. holde Efterafgrøder, i mange år sandjord. Folkeparti. og ikke bare kan rives ned og bygges Derfor finder Holmsgaard det meget interessant, at Erhvervs- og Byg- bedre om 30 år. Så bliver det i hvert fald først rigtig dyrt!«siger han. gestyrelsen som myndighed nu i sine beregninger går ind og bruger 2 pct. Sund fornuft at spare 4. Efterafgrøder, på energien som lerjord. en alternativ rentesats. De henviser til, at nye vinduer og mere isole- SF s garvede energipolitiker Anne Grete Holmsgaard, som var med til at ring i bygninger er velkendte tiltag, vedtage 2008-aftalen, 5. siger Nitrifikationshæmmere til de nye som derfor ikke i handelsgødning behøver den risikopræmie, som de kalder størstedelen tal, at man skal passe på ikke at få sandet et fornuftigt politisk initiativ af den høje rente på 6 pct. til med mærkelige regnediskussioner: 6. Mellemafgrøder, sænke sandjord rentekravet kan man jo sag-»samme argumentation for at»det er sund fornuft at spare på tens bruge over for mange andre energien både i forhold til klima- og energiprojekter for at sænke rentekravet,«lerjord. siger hun. VE-mål. Og især at spare 7. Mellemafgrøder på energien i bygninger og komme i gang nu, fordi husene skal stå der i 100 år eller Høj rentesats er umoralsk mere, også selv om det 8. Afbrænding ser relativt af I ubehandlet den grønne tænketank, svinegylle. Concito, har videnchef Torben Chrintz med flere for nylig udarbejdet et notat omkring den såkaldte kalkulationsrente som man også kalder statens krav til forrentning af offentlige projekter. Han er enig i, at kalkulationsrentens størrelse har enorm betydning for, hvilke offentlige klimaprojekter, som realiseres. Og at en høj rente har aflivet mange gode, langsigtede klimaprojekter:»alle offentlige investeringer skal kunne forrentes med de 5-6 procent. Kun en meget konkret politisk beslutning som for eksempel stramning af energikravene til nye bygninger kan overtrumfe regneriet,«siger han. Her bruger man så i stedet de samfundsøkonomiske beregninger til at sørge for, at man når det politiske mål billigst muligt. Concito mener, at debatten om den usexede kalkulationsrentes størrelse i virkeligheden er en etisk debat og ikke blot et spørgsmål om en teknisk detalje, sådan som finansministeren gerne vil gøre det til:»når vi som samfund undlader langsigtede klimainvesteringer, der vil gavne vores efterkommere og i stedet bruger pengene på eget forbrug her og nu så kalder jeg det umoralsk og uetisk,«siger Torben Chrintz. Han tilføjer, at man i lande som England og Tyskland og i EU også betragter spørgsmålet om kalkulationsrentens størrelse som en etisk debat og ikke blot teknisk. Pas på tempoet i energikravene En arbejdsgruppe har netop afsluttet arbejdet med en stramning af energikravene til bygninger, som skal gælde fra Den indebærer, at energiforbruget reduceres med 75 procent i forhold til Bygningsreglementet for Her sidder også Dansk Energi med ved bordet og ifølge chefkonsulent Jens Gorm Hansen bakker Dansk Energi op om meget skrappe energikrav til nye bygninger. Også selv om det er relativt dyrt rent samfundsøkonomisk:»kravene til 2020-klassen er ikke samfundsøkonomisk rentable med de byggeomkostninger, der gælder i 9. Afbrænding af afgasset gylle. Priser er i 2010-niveau. dag, men vi mener, at det er vigtigt at have fokus på at gøre noget i bygninger, som netop skal stå i rigtig mange år. Samtidig ser vi kravene som en langsigtet udmelding, som branchen kan udvikle løsninger efter,«siger han. Og Jens Gorm Hansen forventer derfor, at den tekniske udvikling efterhånden fører til, at samfundsøkonomien forbedres betragteligt. Han vil dog gerne advare imod, at kommunerne begynder at anvende energiklasse 2020 som standardkrav allerede nu. Nogle kommuner har nemlig vedtaget, at huse i nye udstykninger altid skal bygges efter de skrappeste energikrav:»det vil give store udgifter for bygherrerne og negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis alle nyudstykninger skal følge 2020-kravene allerede nu, inden teknologi-udviklingen er fulgt med klassen er for dem, der gerne vil gøre noget ekstra,«siger han. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 Interview Tæt på Yury Tarasov administrerende direktør for DanSteel, stålvalseværket i Frederiksværk Den russiske direktør for DanSteel:»Vi skal nok få rigeligt at lave«yury Tarasov er administrerende direktør for DanSteel A/S stålvalseværket i Frederiksværk, der står foran en investering på over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Foto: Das Büro Russiske ejere investerer 600 mio. kr. og giver Frederiksværk Europas mest moderne stålvalseværk. Stålproduktion Af Bjørn Godske Den ni ton tunge babyslab er blevet opvarmet i 5-6 timer. Den er en tredjedel af en stålblok, også kaldet en slab, importeret direkte fra Rusland. Nu lyser den klart gult og er parat til at blive valset ud til en centimetertyk stålplade. Vi står oppe på galleriet og oplever brølet, da babyslabben første gang passerer igennem valsen i en eksplosion af damp. Selv efter at babyslabben nu er blevet forvandlet til en ti meter lang stålplade, bliver man slået omkuld af varmen, når den drøner forbi. Er det her virkelig Danmark? Normalt tænker vi på den tunge stålindustri som noget, de store industrilande som Sverige, Tyskland og Polen tager sig af. Er der virkelig stadig plads til den slags industri i Danmark? Det er der tilsyneladende, for ejerne af DanSteel, som hører under det russiske Novolipetsk Steel (NLMK), har for nylig besluttet at investere over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Det er netop valsestolen, vi har stået og kigget på, og selv om den ser ud til at fungere perfekt, så er den mere end 50 år gammel. Den nye bliver Europas mest moderne. Bare valsebredden på fire meter og muligheden for at valse slabs på helt op til 40 ton gør den superinteressant for især vindmølleindustrien. Ingeniøren har spurgt DanSteels adm.dir. Yury Tarasov, hvorfor lige netop Danmark er valgt frem for nogle af de andre værker, som den gigantiske stålproducent ejer i Europa.»Først og fremmest ser vi et godt marked for stålplader til vindmølleindustrien her i Nordeuropa, og vi tror, at det vil vokse de næste otte til ti år. Den gamle valsestol havde nået sin maksimale produktionskapacitet, og derfor skulle der tages nogle vigtige beslutninger,«forklarer han. Det handler om kvalitet Hvorfor placerer I så stor en investering i Danmark?»For vores kunder handler det også om kvalitet, og DanSteel har et godt navn. Samtidig ligger vi godt rent logistisk. Vi har en god havn og en sikker leverandør af råstål. Der er fortsat et højt forbrug af stål i Nordeuropa, og selv om konkurrencen er hård, så er priserne relativt gode. Vindmøllemarkedet, især offshore, udvikler sig kraftigt i disse år, og vi kan levere i høj kvalitet på kort tid. Det er meget vigtigt i dag. Med DanSteel har vi placeret os i det europæiske marked med nogle produkter, som vi ikke producerer på vores stålværker i Belgien og Italien.«DanSteel har 400 ansatte, så ville det ikke have været langt billigere at lægge et stålværk i Polen, hvor lønningerne er lavere?»det er klart at lønningerne i Danmark er højere end i mange andre lande. Men jeg oplever også meget stor disciplin og loyalitet blandt medarbejderne. Man behøver ikke sige noget to gange, før det bliver gjort. Danske arbejdere er meget pligtopfyldende og selvstændige. Det gør, at vi kan holde en høj produktivitet.«men vi er vel også meget glade for at diskutere?»ja, danskere taler meget, men diskussionerne giver også plads til at medarbejderne tager ansvar. I det hele taget er det vigtigt at delegere ansvar, for ellers forlader de kloge medarbejdere os. Men når vi så har diskuteret tingene igennem, så skal der også konkluderes og besluttes,«forklarer Yury Tarasov. Hvad kunne I som russiske ejere så lære danskerne?»da vi startede her, manglede der en gennemarbejdet forretningsplan. Man var simpelthen ikke gode nok til at regne på tilbagebetalingstider. Det er noget af det, vi har fået styr på.«da Det Danske Stålvalseværk A/S i 2002 gik konkurs, blev virksomheden købt af Jysk Stålindustri, som i løbet af kort tid har frasolgt stangværket og smelteværket, som i dag udgør selvstændige virksomheder, og kun beholdt valseværket. Grøn stålproduktion Det gamle stålvalseværk, og især smelteværket, var tidligere meget udskældt for at overtræde miljølovgivningen. Hvad betyder den danske miljølovgivning for DanSteel?»Vi har en af de mest grønne stålproduktioner i verden i dag, og det er noget, vi bruger i markedsføringen over for kunderne. Især inden for vindmølleindustrien er det en vigtig salgsparameter. Vi bruger naturgas til opvarmning af stål og el til at drive vores valse. I dag forventer købere som Vestas og Siemens, at vi kan levere data for stålproduktionens miljøpåvirkning og for arbejdsmiljøet på selve virksomheden.«i dag går cirka 45 pct. af produktionen til vindmølleindustrien, mens skibsindustrien, som tidligere var hovedaftager af stålpladerne, i dag kun aftager pct. af produktionen. Netop den dag, hvor Ingeniøren var på besøg, var et mindre fragtskib parat til at sætte kurs mod Canada med stålplader til en vindmøllepark. Det er den tyske vindmølleproducent Enercon, der står som køber. En rundtur i produktionen bekræfter, at Danmark er et stålland, og Yury Tarasov kan heller ikke forestille sig, at det skulle være anderledes:»stål er et basismateriale for industri. Det har været med til at give menneskeheden de fremskridt, vi i dag nyder godt af. Alle nationer med en industri også Danmark har brug for stål. Se bare på Tyskland og Sverige, deres stærke stålindustri gjorde, at de kom hurtigere ud af krisen end de fleste andre,«siger han. Og det er også derfor, Danmark ligger godt placeret i forhold til fremtidens stålmarked:»bare vent til offshoremøllerne bliver flydende, så er der måske brug for ton stål pr. styk. Vi skal nok få rigeligt at lave,«siger Yury Tarasov. j Så stor er Dansteels nye valsestol Valsebredde: 4,20 m Pladebredde: Max 4,00 m Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset af kølebeddingen til 30 m Pladetykkelser: mm Valsetryk: t Slabtykkelse: Max 400 mm Leverandør: SMS Siemag AG Installation: August/september 2012 Installationstid: 40 dage inklusiv nedtagning af gammel valsestol

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Terminal. -- Vi vil fremtiden. - Ny lavpristerminal i Københavns Lufthavn, Kastrup

Terminal. -- Vi vil fremtiden. - Ny lavpristerminal i Københavns Lufthavn, Kastrup Vi vil fremtiden Ny lavpristerminal i Københavns Lufthavn, Kastrup Hvorfor Terminal A? Regeringen Vækstforum siger øget konkurrence for at få effektiviteten i samfundet op Terminal A handler netop om indførelsen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af byggeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af byggeloven 2009/1 BTL 78 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. januar 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

3D print i plast. fra idé til produktionsklart design. www.vink.dk

3D print i plast. fra idé til produktionsklart design. www.vink.dk 3D print i plast fra idé til produktionsklart design www.vink.dk Enhver virksomhed med CADdesignere burde have en Blueprinter Designet, udviklet og produceret i Danmark Blueprinter er en kontor-, bruger-

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kuvatek leverandøre af bæredygtige og økonomiske drikkevandskølere

Kuvatek leverandøre af bæredygtige og økonomiske drikkevandskølere Kuvatek leverandøre af bæredygtige og økonomiske drikkevandskølere Profil Kuvatek er en nordjysk virksomhed med en stor forkærlighed for koldt og friskt drikkevand. Derfor bruger vi det meste af vores

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark Gymnasie håndbogen Indholdsfortegnelse Velkommen til 1calendar 2 Hvad er 1calendar? 3 Gymnasie kalender 3 Mobile applikationer 3 Online to-do 4 Lectio i din Outlook 4 Hvordan kommer vi i gang? 4 Hvad med

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af satsen for pant på drikkevarer i dåser

Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af satsen for pant på drikkevarer i dåser 2008/1 BSF 110 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2009 af Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S), Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere