studenter i 4.G Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden

Transkript

1 Karriere Charlotte Gylling Krusaa og Chr. Hansen sikrer sig med DTU s CEL-program. SIDE co 2 -reduktion Samfundet overser nemme CO 2 -besparelser i landbruget, mener kritikere. side 4-5 biotek Ny dansk bioreaktor kan gøre medicinproduktion 100 gange mere effektiv. Side 8 18 Siden maj 2011 ing.dk DTU: Varmere vejr giver risiko for dansk malariaudbrud Én hjemvendt turist med malaria vil i 2038 kunne smitte op til 20 flere og derved starte et udbrud. side Så mange nye smittede vil være resultatet, hvis én turist 7. juli 2038 vender hjem til et givet område, smittet med malaria, viser modelberegninger fra DTU Veterinærinstituttet. < Grafik: Nordrisk.dk 153 NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden Gymnasiereform sender studenter i 4.G Gymnasiereformen er slået fejl: Naturvidenskab bliver ikke styrket, og hver fjerde student tvinges et ekstra år i skole. Ellers kan de ikke komme ind på deres studie. Naturvidenskab Af Lene Wessel lw@ing.dk Antallet af unge, der må supplere deres studentereksamen for at komme videre i uddannelsessystemet, er nærmest eksploderet siden Ifølge en optælling fra Københavns Voksenuddannelsescenter er antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser (GSK) vokset fra kursister i 2007 til kursister i Det svarer til, at 26 pct. af årgang 2009 har suppleret eksamen. I 2007 var tallet 14 pct. Den eksplosive stigning koster de unge tid og samfundet penge og kan betyde, at studentereksamen vokser til en fireårig uddannelse. Tilbage i 2006 anbefalede regeringens Globaliseringsråd at tilskynde unge til en tidligere studiestart. Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, sad med i rådet. Hun mener, at suppleringskurserne ikke blot forlænger studierne og er en ekstra byrde for samfundet, men tillige giver et dårligere fagligt fundament:»gsk er godt som nødløsning, men bør være undtagelsen, ikke reglen. GSK var aldrig tænkt som en erstatning for ungdomsuddannelserne, og derfor skal vi rådgive de unge, så de ikke vælger forkert i gymnasiet. Kvaliteten af GSK bliver normalt dårligere, fordi indlæringen går hurtigt. Det, man lærer over flere år, sætter sig bedre,«siger hun. Direktør for DTU s Adgangskursus Christian Thune Jacobsen er enig og peger på, at de unge især mangler fysik på B-niveau. Før gymnasiereformen var det en obligatorisk del af en matematisk studentereksamen:»vi laver reparationer på en studentereksamen, og det var da helt klart bedre, hvis folk fik en fornuftig grundpakke,«siger han. Flemming Krogh, formand for IDAs Uddannelsesudvalg og tidligere rektor for Ingeniørhøjskolen i København, har i mange år holdt øje med ingeniøruddannelsernes fødekæde. Hans tal viser, at gymnasieelever i 2004 havde fagkombinationen matematik på A- samt fysik og kemi på B-niveau, mens kun g ere valgte den kombination, da reformen trådte i kraft i Han er derfor skeptisk over for, om gymnasiereformen lever op til målet om at styrke naturvidenskaben:»der er klart udtryk for, at reformen ikke har givet det, den skulle. Der er sket et reelt fald, når det gælder den tunge ende, som alle ingeniør uddannelser kræver. Og det øger suppleringsmaskinen.«det går stik imod målet om at få de unge hurtigere igennem studierne:»det ender med, at det treårige gymnasium bliver fireårigt,«siger Flemming Krogh. Forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof ser også med skepsis på udviklingen:»det er en bekymrende udvikling, at så mange supplerer, og fordyrende for samfundet, fordi det er studieforlængende,«siger hun. Den nu seks år gamle gymnasiereform skulle styrke de naturvidenskabelige fag. Alle fik matematik og fysik på C-niveau og et andet naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Alligevel var 78 pct. af GSK erne i 2009/2010 matematik, fysik og/eller kemi. Det finder formanden for gymnasiets fysiklærerforening Frank Borum bekymrende :»Det kunne tyde på, at der ikke er så mange naturvidenskabstimer på skemaet, som der burde være i ungdomsuddannelserne, og som der var under den tidligere ordning.«j Læs side 13

2 2 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 Ingeniøren Kamp mod fælles luftrum i EU kan forsinke sommerferien Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk måske skal de flyve på sommerferie i år? Så kan De roligt forberede Dem på forsinkelser og bøvl, hvis destinationen er sydeuropæisk. For 2011 er året, hvor EU og de nationale regeringer på den hårde måde lægger arm med flyvelederne om forenklingen af det europæiske luftrum den anden del af planen om det såkaldte Single European Sky (SES), der skal gøre det hurtigere, billigere, sikrere og mindre miljøbelastende at flyve i EU og som begynder fra årsskiftet. planen handler om at erstatte den nationale og dermed opdelte styring, der gør flyvning mellem flere lande til en kompleks opgave, til et fælles anliggende i et integreret europæisk luftrum inddelt i blot ni sammenhængende zoner. Lige nu er europæisk luftfart fragmenteret mellem de 39 lande og koordineret via 64 kontrolcentre. Derudover arbejder EU på at ændre afregningsregler mellem flyselskaber og serviceselskaber, der får omkostningerne til at løbe løbsk. Således koster det cirka 8 milliarder euro (60 milliarder kroner) om året at håndtere den europæiske luftfart amerikanerne ligger omkostningsmæssigt på niveau med Europa, men styrer i omegnen af dobbelt så mange flyvninger, hvorfor det i USA kun koster omkring det halve at sende fly i luften. Omkostninger til styring af luftfarten i Europa er gift for en branche, der i forvejen er stærkt økonomisk trængt hvis ikke af finanskrise og stigende brændstofpriser, så af naturens luner. Sidste års islandske vulkanudbrud kostede luftfarten over 1 mia. kr. om dagen og udstillede det europæiske virvar, hvor lande tog vidt forskellige beslutninger baseret på samme data. Det er tydeligt, at gruppen er særdeles magtfuld. desværre betyder den dyrere løsning ikke bedre kvalitet for passagererne. Europæiske fly er langt oftere forsinkede end de amerikanske. Og som konsekvens af snirklede omveje gennem Europa sendes langt mere CO 2 ud i atmosfæren end nødvendigt. At forene de europæiske landes luftrum, rydde op i organiseringen og se det i sammenhæng med virkelighedens trafikmønstre og mængder i stedet for at ligge under for landegrænserne, ligner en simpel beslutning. Men det er det slet ikke. Fundamentalt er der nationer, der oplever en fælleseuropæisk koordinering af luftrummet som en krænkelse af nationalstaten, hvor luftforsvarets indhegning af himlen er en komplicerende faktor. Og så er der flyvelederne, der i en række lande kæmper for arbejdspladser og privilegier ved at blokere ændringer. I Spanien er flyvelederne så vellønnede i følge Wall Street Journal med gennemsnitlige årslønninger på over 2,5 millioner kroner og en pensionsalder på 52 år at det er tydeligt, at gruppen er særdeles magtfuld, men også tydeligt, hvorfor området skal reformeres. da de spanske flyveledere kollektivt sygemeldte sig op til jul for at forbedre arbejdsvilkår, valgte den spanske regeringsleder, socialisten José Luis Zapatero at indføre undtagelsestilstand og indsætte militæret for at forhindre det totale sammenbrud. Senest i april har den fælleseuropæiske flyvelederforening, ATCEUC, valgt at bakke de spanske kolleger op - med henvisning til, at EU med indførelsen af SES er i færd med at kompromittere flyvesikkerheden. Danmark og Sverige har allerede etableret en fællesnordisk flyvezone gennem selskabet Nuac, hvor trafikken vil blive fuldt integreret fra årsskiftet. Det er afgørende at læse op på erfaringerne herfra, inden klokkerne ringer ind til 2012 og Danmark overtager EU-formandsskabet. For harmoniseringen af flyenes flugt over himlen risikerer at løbe med en større del af dagsordenen end planlagt. j ugens satire: Endestation SPØRG SCIENTARIET? Kan man regne baglæns på bolde? Banemand Transportministerens håndfaste problemløsnings-metoder betyder, at der nu kun er en tilbage med hovedet i behold men skandalen fortsætter. >> se flere på ing.dk/satire Henning Djursing spørger:»kan computere lave retrograd simulering? Hvis du slipper en håndfuld bordtennisbolde i et rum og på et givet tidspunkt, hvor boldene stadig er i bevægelse, tager minimum 3 billeder, hvorved alle faktorer registreres kan du da få en computer til at beregne forløbet tilbage til udgangspunktet?«poul-henning Kamp, FreeBSD committer og blogger på ing.dk, svarer:»svaret er et klart nej med en temmelig omfattende fodnote, der siger det stik modsatte. Det klare nej kommer fra Heisenbergs ubestemthedsrelation, der sætter en kvantemekanisk nedre grænse for, hvor præcist man kan vide noget om tingenes tilstand, som dermed begrænser, hvor præcist man kan regne på fysiske simulationer, uanset om man regner fremad eller bagud. Den omfattende fodnote er, at statistikken er nådesløs, men den er ikke ondsindet: Selv om der i princippet er et uendeligt antal mulige fortider for dine tre bordtennisbolde, er langt de fleste af disse vildt usandsynlige, f.eks. alle dem, hvor det er en meteor, der slår bordtennisboldene ud af hånden på dig til at begynde med. Hvis man kører en masse simulationer, enten forlæns eller bagud, hvor man varierer de faktorer, man ikke kan kende præcist, omkring deres middelværdi, vil man efterhånden opbygge en sandsynlighedsfunktion for hvilke resultater (eller udgangspunkter), der er mest sandsynlige og hvis man er heldig, stikker et meget lille antal af dem langt ud fra resten. John Von Neuman og Stanislaw Ulam, der først kom på denne idé, døbte den Monte Carlo-metoden fordi man, hvis man holder øje med rouletten længe nok, vil kunne se, om der bliver snydt med den, uden nogensinde at have adgang til at undersøge den fysisk. Problemet med Monte Carlo-metoden er, at man skal køre tusinder eller millioner af simulationer. Hvis modelsystemet er simpelt, som f.eks. det oprindelige spørgsmål, der inspirerede dem: neutronspredning i fissile materialer, er det nemmere og hurtigere at køre tusinder af simple modeller end at beregne den komplekse analytiske sandsynlighedsfordeling, der den dag i dag bedømmes som umulig at regne ud. Men hvis modellen er kompleks, som f.eks. en vejr- eller klimamodel, er det pludselig rigtig mange computere (=penge), der skal til.«j >> Forkortet læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Iben Rue Civilingeniør Alle taler om at skabe bæredygtige løsninger i fremtidens megabyer. Vi gør det allerede. Se, det er Grontmijhed. Rent drikkevand i megabyen Dhaka Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres. Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renoveringen af km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner m 3 flodvand til drikkevand dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug. Læs mere på grontmij.dk

4 4 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 FOKUS CO2-reduktion Der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut Kritikere: Landbrug kører frihjul i Politikerne ignorerer de bil lige CO 2 -reduktioner, som man kan opnå i landbrug og transport, mens de kræver stadigt strammere og meget dyrere CO 2 -reduktoner inden for byggeri. Klima Af Ulrik Andersen ula@ing.dk At undgå udledning af ét ton CO 2 fra landbruget koster omtrent en tiendedel af, hvad det koster at opnå det samme ved at stramme energikravene til nye huse. Men selv om regeringen hævder, at de går efter at få mest miljø for pengene, så kører landbruget på frihjul i klimakampen. Det er helt absurd, mener kritikere.»det er fornuftigt, at man gør noget ved bygningerne, fordi de skal stå der i så mange år, men det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget,«siger videnchef i den grønne tænketank Concito, Torben Chrintz. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i analysen Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger dokumenteret, at de drivhusgasreduktioner, der opnås ved den seneste stramning af energikravene i bygningsreglementet i januar 2010, koster mellem og kroner pr. ton sparet CO 2 -udledning, afhængigt af hvilken diskonteringsrente man regner med. Til sammenligning nævner rapporten, at reduktioner af landbrugets udledninger af drivhusgasser koster mellem 150 og 365 kroner pr. ton. Det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget. Torben Chrintz, den grønne tænketank Concito»Inden for landbruget er der tiltag, som faktisk har en negativ samfundsmæssig omkostning men man bruger dem ikke alligevel,«siger en undrende Torben Chrintz. Kom nu i gang med de billige tiltag Centralt i debatten står den såkaldte skyggepris. Skyggeprisen for et givet tiltag er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved tiltaget sat i forhold til, hvor meget det vil reducere udledningen af drivhusgasser. Faren ved at sammenligne skyggepriser er, at selv små ændringer i beregningsforudsætninger som diskonteringsrente og energipriser kan flytte en del på resultaterne. Derfor kan det være svært at sammenligne skyggepriser, og man kan ikke bare sige, at ting, der har en høj skyggepris, ikke kan betale sig, men en lav skyggepris taler for, at man gennemfører tiltaget, fortæller forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har lavet skyggeprisberegninger på lavenergibyggerier.»de billige priser i landbruget viser, at vi skal gøre alt, hvad vi kan der. Men vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem senere.«gylle bliver næststørste problem Samtidig viser nye tal, at landbruget går mod at blive den næststørste drivhusgasudleder i den ikke kvotebelagte sektor alene i kraft af udledningen af drivhusgasser som methan og lattergas og uden at tage hensyn til erhvervets energiforbrug. Tallene stammer fra en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Størstedelen af udledningen består af methan og lattergas, som tilsammen vil udgøre omtrent 25 procent af de samlede udledninger i den ikke-kvotebelagte sektor og de udledninger er slet ikke reguleret i dag. Og det vil faktisk være relativt let for politikerne at gøre noget ved problemet, fortæller lektor Alex Dubgaard fra Fødevareøkonomisk Institut, der har været med til at beregne, hvad det vil koste at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.»der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Og for de fleste tiltag kender vi allerede teknologien, så det er kun politiske barrierer, der står i vejen.«drop dyrkning af dårlig jord Det absolut bedste ville være at tage de dårligste jorder ud af produktion.»hvis jeg skal fremhæve et enkelt tiltag, så vil det være at tage de lavbundede jorder ud af driften. Når man dyrker tørvejorder, bliver kulstoffet i jorden frigivet og der kommer kvælstofforurening,«siger Alex Dubgaard. Det store problem for landmændene er, at de mangler marker, hvor de kan komme af med deres gylle. Derfor vil en reduktion af det dyrkede areal også medføre en reduktion af antallet af svin og kvæg. Et andet af fødevareøkonomernes forslag vil også belaste de evigt trængte landmænd, nemlig en afgift på al husdyrgødning, der ikke behandles miljømæssigt optimalt eksempelvis via gylleseparation, forgasning, etc. Men selv om forslagene betyder, at omsætningen i landbruget falder, er det ifølge Alex Dubgaard ikke noget, man skal begræde.»nogle produktioner vil ikke kunne betale sig, men det skal man ikke være ked af. For hvis en bedrift ikke har penge til at betale for den forurening, den forårsager, så er det en samfundsøkonomisk dårlig forretning.«i Venstre er man nu villig til at slagte nogle af de hellige køer, siger energi- og klimapolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt.»Vi kommer til at gøre noget på alle områder for at nå de mål for CO 2 -reduktioner, vi har sat os for Det kommer både til at ramme boliger, transport og landbrug. Men lige nu er landbruget efter min opfattelse hårdt ramt, og det er man selvfølgelig nødt til at tage hensyn til.«j CO 2 -SKYGGEPRIS FOR ENERGITILTAG I BYGNINGER Samlet beregning for fem tiltag, der vil medføre, at en nyopført bygning opfylder energikravene i stedet for 2008-kravene. Erhvervs- og Byggestyrelsen tager udgangspunkt i en diskonteringsrente på 2 pct. i modsætning til statens normale krav om 6 pct. med henvisning til, at det er velkendte tiltag, hvor der ikke er behov for den risikopræmie, som de kalder det meste af en diskonteringsrente på 6 pct. Kortsigtede regneregler trækker Strammere energikrav til nybyggeri kan slet ikke betale sig, hvis man bruger Finansministeriets krav til økonomiberegninger. Men de krav giver heller ingen mening, når der er tale om så langsigtede investeringer, siger fagfolk og politikere. Klima Af Sanne Wittrup sw@ing.dk kr./ton CO₂ Kilde: Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Strammere og strammere energikrav til nye huse frem til Det mente alle energipolitikerne var en rigtig god idé tilbage i 2008 og det blev aftalt og nedskrevet i årets energiforlig. Nogen konkrete hvad-kosterdet-så-beregninger var ikke på bordet ved denne lejlighed. Nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen så i 2010 begået nogle regnerier, Diskonteringsrente 2 pct. Diskonteringsrente 6 pct. hvor de for så vidt vides første gang regner samfundsøkonomi (og privatøkonomi) på en række af de konkrete strammer-tiltag i byggeriet. Og styrelsen kommer frem til, at samfundsøkonomien halter gevaldigt bedømt på den såkaldte CO 2 - skyggepris. Prisen for en udledningsreduktion svarende til et ton CO 2 ligger nemlig på omkring kr., hvis man bruger Finansministeriets daværende rentekrav på 6 pct., mens tallet ryger ned på omkring kr. pr ton, hvis man bruger den reelle nuværende rente på 2 pct. Det er rasende dyrt, sammenlignet med for eksempel de mest fordelagtige reduktioner i landbruget. I 2008 beregnede Fødevareministeriet dem til at koste mellem 50 og 350 kroner pr. ton CO 2. Hvad betyder så denne overraskende konklusion? Er det fallit for energispareindsatsen i nybyggeriet, som alle politikere ellers er rørende enige om eller er det nærmere fallit for de Opgradering af nybyggeri fra 2008 til 2010-krav kr. /ton CO 2 Fakta: Co 2 -skyggepriser Kaldes også CO 2 -reduktionspris og CO 2 -fortrængningspris. Er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved at reducere udledningen af CO 2 -ækvivalenter ved hjælp af et givent tiltag. Et tiltag kunne f.eks. være krav om tykkere isolering i huses ydermure, krav om brug af biodiesel eller skovrejsning på landbrugsjord. Hvis skyggeprisen er negativ, er det en samfundsøkonomisk god forretning. Og hvis skyggeprisen er lavere end markedsprisen for CO 2 -kreditter er det også en god forretning. beregningsmetoder, som Finansministeriet dikterer? Energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ikke helt så overrasket over, at stramningerne i bygningsreglementet viser sig at være en dårlig forretning for samfundet:»når staten arbejder med krav om 6 pct. i forrentning af offentlige investeringer, så bliver alle langsigtede investeringer automatisk svære at få til at hænge sammen, fordi renteudgifterne jo accelererer med tiden. Og da netop bygninger forventes at stå i mere end de år, som regnestykkerne ellers tager udgangspunkt i, så kommer det til at se ud som en dårlig forretning,«siger han. Han mener dog ikke, at det skal medføre, at man dropper at stille krav til fremtidens huse, men i stedet at man ændrer kravet til forrentningen i regnestykkerne til 2-3 procent, sådan som kravet er i de allerfleste andre europæiske lande.

5 Ingeniøren 1. sektion 6. maj Vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem. Søren Aggerholm, SBi klimakampen landbrugets lavthængende frugter Eksperter påpeger, at der inden for landbruget findes en lang række mulige tiltag, der for en relativt lav pris kan reducere samfundets CO 2 -udledning. Søjlerne her viser omkostningerne ved at nedbringe udledningen af CO 2 med ét ton ved de forskellige tiltag. Søjlernes bredde viser det samlede reduktionspotentiale for det enkelte tiltag Fedt i foder til malkekøer 165 kr. /ton CO 2 Efterafgrøder på sandjord 500 kr. /ton CO 2 Mellemafgrøder på lerjord 910 kr. /ton CO 2 Afbrænding af afgasset gylle kr. /ton CO 2 Gylleforsuring, svinegylle Gylleforsuring, kvæggylle KR./TON CO₂-ÆKVIVALENT Skov på højbundsjord Efterafgrøde, lerjord Nitrifikationshæmmere i handelsgødning Mellemafgrøder, sandjord Afbrænding af ubehandlet svinegylle Kilde: Økonomi og Miljø 2011, De Økonomiske Råd TON CO₂-ÆKVIVALENTER modsat OMKOSTNINGSTRAPPE de langsigtede FOR LANDBRUGETS DRIVHUSGAS klimatiltag REDUKTION- 1. Fedt i foder til malkekøer dyrt ud med Finansministeriets briller,«siger hun. SF har sammen med Socialdemokraterne, de Radikale og Enhedslisten her i foråret foreslået, at kalkula-»nye huse skal selvfølgelig indrettes så energieffektivt 2. som Skov muligt på højbundsjord. fra nedstemt af regeringen og Dansk tionsrenten sættes ned, men blev starten, fordi de skal 3. holde Efterafgrøder, i mange år sandjord. Folkeparti. og ikke bare kan rives ned og bygges Derfor finder Holmsgaard det meget interessant, at Erhvervs- og Byg- bedre om 30 år. Så bliver det i hvert fald først rigtig dyrt!«siger han. gestyrelsen som myndighed nu i sine beregninger går ind og bruger 2 pct. Sund fornuft at spare 4. Efterafgrøder, på energien som lerjord. en alternativ rentesats. De henviser til, at nye vinduer og mere isole- SF s garvede energipolitiker Anne Grete Holmsgaard, som var med til at ring i bygninger er velkendte tiltag, vedtage 2008-aftalen, 5. siger Nitrifikationshæmmere til de nye som derfor ikke i handelsgødning behøver den risikopræmie, som de kalder størstedelen tal, at man skal passe på ikke at få sandet et fornuftigt politisk initiativ af den høje rente på 6 pct. til med mærkelige regnediskussioner: 6. Mellemafgrøder, sænke sandjord rentekravet kan man jo sag-»samme argumentation for at»det er sund fornuft at spare på tens bruge over for mange andre energien både i forhold til klima- og energiprojekter for at sænke rentekravet,«lerjord. siger hun. VE-mål. Og især at spare 7. Mellemafgrøder på energien i bygninger og komme i gang nu, fordi husene skal stå der i 100 år eller Høj rentesats er umoralsk mere, også selv om det 8. Afbrænding ser relativt af I ubehandlet den grønne tænketank, svinegylle. Concito, har videnchef Torben Chrintz med flere for nylig udarbejdet et notat omkring den såkaldte kalkulationsrente som man også kalder statens krav til forrentning af offentlige projekter. Han er enig i, at kalkulationsrentens størrelse har enorm betydning for, hvilke offentlige klimaprojekter, som realiseres. Og at en høj rente har aflivet mange gode, langsigtede klimaprojekter:»alle offentlige investeringer skal kunne forrentes med de 5-6 procent. Kun en meget konkret politisk beslutning som for eksempel stramning af energikravene til nye bygninger kan overtrumfe regneriet,«siger han. Her bruger man så i stedet de samfundsøkonomiske beregninger til at sørge for, at man når det politiske mål billigst muligt. Concito mener, at debatten om den usexede kalkulationsrentes størrelse i virkeligheden er en etisk debat og ikke blot et spørgsmål om en teknisk detalje, sådan som finansministeren gerne vil gøre det til:»når vi som samfund undlader langsigtede klimainvesteringer, der vil gavne vores efterkommere og i stedet bruger pengene på eget forbrug her og nu så kalder jeg det umoralsk og uetisk,«siger Torben Chrintz. Han tilføjer, at man i lande som England og Tyskland og i EU også betragter spørgsmålet om kalkulationsrentens størrelse som en etisk debat og ikke blot teknisk. Pas på tempoet i energikravene En arbejdsgruppe har netop afsluttet arbejdet med en stramning af energikravene til bygninger, som skal gælde fra Den indebærer, at energiforbruget reduceres med 75 procent i forhold til Bygningsreglementet for Her sidder også Dansk Energi med ved bordet og ifølge chefkonsulent Jens Gorm Hansen bakker Dansk Energi op om meget skrappe energikrav til nye bygninger. Også selv om det er relativt dyrt rent samfundsøkonomisk:»kravene til 2020-klassen er ikke samfundsøkonomisk rentable med de byggeomkostninger, der gælder i 9. Afbrænding af afgasset gylle. Priser er i 2010-niveau. dag, men vi mener, at det er vigtigt at have fokus på at gøre noget i bygninger, som netop skal stå i rigtig mange år. Samtidig ser vi kravene som en langsigtet udmelding, som branchen kan udvikle løsninger efter,«siger han. Og Jens Gorm Hansen forventer derfor, at den tekniske udvikling efterhånden fører til, at samfundsøkonomien forbedres betragteligt. Han vil dog gerne advare imod, at kommunerne begynder at anvende energiklasse 2020 som standardkrav allerede nu. Nogle kommuner har nemlig vedtaget, at huse i nye udstykninger altid skal bygges efter de skrappeste energikrav:»det vil give store udgifter for bygherrerne og negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis alle nyudstykninger skal følge 2020-kravene allerede nu, inden teknologi-udviklingen er fulgt med klassen er for dem, der gerne vil gøre noget ekstra,«siger han. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 6. maj 2011 Interview Tæt på Yury Tarasov administrerende direktør for DanSteel, stålvalseværket i Frederiksværk Den russiske direktør for DanSteel:»Vi skal nok få rigeligt at lave«yury Tarasov er administrerende direktør for DanSteel A/S stålvalseværket i Frederiksværk, der står foran en investering på over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Foto: Das Büro Russiske ejere investerer 600 mio. kr. og giver Frederiksværk Europas mest moderne stålvalseværk. Stålproduktion Af Bjørn Godske bg@ing.dk Den ni ton tunge babyslab er blevet opvarmet i 5-6 timer. Den er en tredjedel af en stålblok, også kaldet en slab, importeret direkte fra Rusland. Nu lyser den klart gult og er parat til at blive valset ud til en centimetertyk stålplade. Vi står oppe på galleriet og oplever brølet, da babyslabben første gang passerer igennem valsen i en eksplosion af damp. Selv efter at babyslabben nu er blevet forvandlet til en ti meter lang stålplade, bliver man slået omkuld af varmen, når den drøner forbi. Er det her virkelig Danmark? Normalt tænker vi på den tunge stålindustri som noget, de store industrilande som Sverige, Tyskland og Polen tager sig af. Er der virkelig stadig plads til den slags industri i Danmark? Det er der tilsyneladende, for ejerne af DanSteel, som hører under det russiske Novolipetsk Steel (NLMK), har for nylig besluttet at investere over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Det er netop valsestolen, vi har stået og kigget på, og selv om den ser ud til at fungere perfekt, så er den mere end 50 år gammel. Den nye bliver Europas mest moderne. Bare valsebredden på fire meter og muligheden for at valse slabs på helt op til 40 ton gør den superinteressant for især vindmølleindustrien. Ingeniøren har spurgt DanSteels adm.dir. Yury Tarasov, hvorfor lige netop Danmark er valgt frem for nogle af de andre værker, som den gigantiske stålproducent ejer i Europa.»Først og fremmest ser vi et godt marked for stålplader til vindmølleindustrien her i Nordeuropa, og vi tror, at det vil vokse de næste otte til ti år. Den gamle valsestol havde nået sin maksimale produktionskapacitet, og derfor skulle der tages nogle vigtige beslutninger,«forklarer han. Det handler om kvalitet Hvorfor placerer I så stor en investering i Danmark?»For vores kunder handler det også om kvalitet, og DanSteel har et godt navn. Samtidig ligger vi godt rent logistisk. Vi har en god havn og en sikker leverandør af råstål. Der er fortsat et højt forbrug af stål i Nordeuropa, og selv om konkurrencen er hård, så er priserne relativt gode. Vindmøllemarkedet, især offshore, udvikler sig kraftigt i disse år, og vi kan levere i høj kvalitet på kort tid. Det er meget vigtigt i dag. Med DanSteel har vi placeret os i det europæiske marked med nogle produkter, som vi ikke producerer på vores stålværker i Belgien og Italien.«DanSteel har 400 ansatte, så ville det ikke have været langt billigere at lægge et stålværk i Polen, hvor lønningerne er lavere?»det er klart at lønningerne i Danmark er højere end i mange andre lande. Men jeg oplever også meget stor disciplin og loyalitet blandt medarbejderne. Man behøver ikke sige noget to gange, før det bliver gjort. Danske arbejdere er meget pligtopfyldende og selvstændige. Det gør, at vi kan holde en høj produktivitet.«men vi er vel også meget glade for at diskutere?»ja, danskere taler meget, men diskussionerne giver også plads til at medarbejderne tager ansvar. I det hele taget er det vigtigt at delegere ansvar, for ellers forlader de kloge medarbejdere os. Men når vi så har diskuteret tingene igennem, så skal der også konkluderes og besluttes,«forklarer Yury Tarasov. Hvad kunne I som russiske ejere så lære danskerne?»da vi startede her, manglede der en gennemarbejdet forretningsplan. Man var simpelthen ikke gode nok til at regne på tilbagebetalingstider. Det er noget af det, vi har fået styr på.«da Det Danske Stålvalseværk A/S i 2002 gik konkurs, blev virksomheden købt af Jysk Stålindustri, som i løbet af kort tid har frasolgt stangværket og smelteværket, som i dag udgør selvstændige virksomheder, og kun beholdt valseværket. Grøn stålproduktion Det gamle stålvalseværk, og især smelteværket, var tidligere meget udskældt for at overtræde miljølovgivningen. Hvad betyder den danske miljølovgivning for DanSteel?»Vi har en af de mest grønne stålproduktioner i verden i dag, og det er noget, vi bruger i markedsføringen over for kunderne. Især inden for vindmølleindustrien er det en vigtig salgsparameter. Vi bruger naturgas til opvarmning af stål og el til at drive vores valse. I dag forventer købere som Vestas og Siemens, at vi kan levere data for stålproduktionens miljøpåvirkning og for arbejdsmiljøet på selve virksomheden.«i dag går cirka 45 pct. af produktionen til vindmølleindustrien, mens skibsindustrien, som tidligere var hovedaftager af stålpladerne, i dag kun aftager pct. af produktionen. Netop den dag, hvor Ingeniøren var på besøg, var et mindre fragtskib parat til at sætte kurs mod Canada med stålplader til en vindmøllepark. Det er den tyske vindmølleproducent Enercon, der står som køber. En rundtur i produktionen bekræfter, at Danmark er et stålland, og Yury Tarasov kan heller ikke forestille sig, at det skulle være anderledes:»stål er et basismateriale for industri. Det har været med til at give menneskeheden de fremskridt, vi i dag nyder godt af. Alle nationer med en industri også Danmark har brug for stål. Se bare på Tyskland og Sverige, deres stærke stålindustri gjorde, at de kom hurtigere ud af krisen end de fleste andre,«siger han. Og det er også derfor, Danmark ligger godt placeret i forhold til fremtidens stålmarked:»bare vent til offshoremøllerne bliver flydende, så er der måske brug for ton stål pr. styk. Vi skal nok få rigeligt at lave,«siger Yury Tarasov. j Så stor er Dansteels nye valsestol Valsebredde: 4,20 m Pladebredde: Max 4,00 m Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset af kølebeddingen til 30 m Pladetykkelser: mm Valsetryk: t Slabtykkelse: Max 400 mm Leverandør: SMS Siemag AG Installation: August/september 2012 Installationstid: 40 dage inklusiv nedtagning af gammel valsestol