Financial Controller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Financial Controller"

Transkript

1 Financial Controller University College Nordjylland 4. semester 2014 Hovedopgave Virksomhed: Danish Crown Titel: Danish Crowns manglende råvare tilførsel Rapporten er udarbejdet af Simon Kjelgaard Erlandsen Underskrift Vejleder: Anette Chemnitz Horne Afleveringsdato: 27. maj 2014 Antal tegn (incl. mellemrum) i rapporten: antal normalsider 33,07

2 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning Problemformulering Under problemstillinger Metode Afgrænsning Opgavestruktur Kildekritik Vision og Mission Foregående løsningsforslag Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Aktivernes omsætningshastighed Egenkapitalens forrentning Fremmedkapitalens forrentning Bruttomargin Indekstal på omsætning og produktionsomkostninger Indekstal på distributionsomkostninger og administrationsomkostninger Kapacitetsgrad Nulpunktsomsætning Sikkerhedsmargin Anlægsaktivernes og materielle anlægsaktivers omsætningshastighed Varelagernes omsætningshastighed og lagerdage Varedebitorernes omsætningshastighed og kreditdage Soliditetsgrad Gældsætningsgrad Likviditetsgrad (acid test) Likviditetsgrad (current ratio) Opsummering på regnskabsanalysen PEST analyse Politiske og lovgivningsmæssige forhold Økonomiske og demografiske forhold Sociale og kulturelle forhold Side 2 af 51

3 3.1.4 Teknologiske og miljømæssige forhold Overblik af PEST-analyse Brancheanalyse Konkurrence fra substituerende produkter Købernes forhandlingsstyrke Leverandørens forhandlingsstyrke Truslen fra nye udbydere Konkurrencesituationen i branchen Opsummering af Porters Five Forces SWOT-Analyse Stærke sider Svage sider Muligheder Trusler Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningsforslag Valg af løsningsforslag Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internetadresser fra Danish Crown Eksterne hjemmesider Rapporter Interview Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 51

4 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 51

5 1.1 Indledning Danish Crown blev grundlagt i Horsens i 1887, som det første andelsslagteri. Bag slagteriet stod 500 bønder, der tog initiativet til det vi i dag kender, som en af verdens største eksportører af svinekød. I årene efter grundlæggelsen blev der oprettet en lang række andelsslagterier, hvor Danish Crown fik hård konkurrence på det danske marked. Op gennem 1960'erne begyndte andelsslagterier at fusionere, da der var klare stordriftsfordele. I form af markedsføring og produktudvikling. Samtidig med fusionerne blev mange af slagterierne udkonkurreret. Eftersom infrastrukturen blev bedre og nye teknologier blev udviklet, blev de indført hos Danish Crown. De tilbageværende andelsslagterier stod stærkt på markedet. I forskellige landsdele, valgte de største af andelsslagterierne at fusionere. 1 I 1906 begyndte eksporteventyret, da Danish Crown begyndte at eksportere bacon til England. 2 Siden da er det kun gået fremad og nu er de blandt verdens største svineeksportører. 3 Udviklingen var ikke kun gældende for Danish Crown, slagtesvinsproducenterne leverede svin som aldrig før. 4 Det øgede leverede antal slagtesvin medførte i 2005 indvielse af det mest avancerede og største slagteri nogensinde. Slagteriet blev placeret i Horsens og kostede over 2 milliarder. Det dengang nye super slagteri rummede en langt større produktionskapacitet end andre slagterier, og var langt mere konkurrencedygtig på grund af den store automatiseringen og effektiviteten. Byggeriet var det største danske private industriprojekt der er gennemført i Danmark på en gang. 5 Men få år efter åbningen af det nye super slagteri begyndte udbuddet af slagtesvin at falde. Dette medførte interne oprør og uroligheder i virksomheden, da ledelsen begyndte at fyre medarbejdere samt lukke en række slagterier. 6 Man kunne ikke længere beskæftige samtlige ansatte, eftersom tilførselen af slagtesvin faldt, dermed var der ikke længere brug for den store produktionskapacitet som Danish Crown rådede over. Sidenhen har Danish Crowns ledelse forsøgt at rette op på udbuddet, af slagtesvin via lønændringer hos Danish Crown produktionsansatte. Man har endnu ikke metoden til at knække kurven, trods flere forsøg Side 5 af 51

6 1.2 Problemformulering Udgangspunktet for min problemformulering er baseret på Danish Crowns udvidede produktionskapacitet i Danmark. Men i takt med at Danish Crown har udvidet produktionskapaciteten, har de danske landmænd skåret ned på produktionen af slagtesvin samt begyndt at eksportere deres svin til udlandet. 7 Dette har medført at Danish Crown ikke kan opnå fuld udnyttelse af deres produktionskapacitet, hvilket har medført store økonomiske konsekvenser. Desuden er Danish Crowns ledelse i gang med at arbejde på, hvordan man kan få udbuddet af slagtesvin til at vokse igen. De er dog ikke kommet frem til den rette løsning endnu. Dette fører frem til den endelige problemstilling: Hvilke økonomiske udfordringer skaber det for Danish Crown, at de ikke kan få fuld udnyttelse af deres produktionsanlæg og hvordan kan de arbejde for at genoprette det tidligere udbud af slagtesvin i Danmark? Til hjælp med besvarelse af problemstillingen har jeg udledt nogle underproblemstillinger Under problemstillinger 1. Hvad er de økonomiske konsekvenser ved den manglende produktion for slagterierne? 2. Hvilke årsager er der til at det danske udbud af slagtesvin mindskes? 3. Hvilke løsningsforslag kan være attraktive for at stimulere og genoprette produktionen? 7 Graf over eksport af svin Side 6 af 51

7 1.3 Metode Rapporten indledes med en intern analyse af selve koncernen Danish Crown. Slagteriets mission og vision vil kort blive ridset op, for at give læseren en forståelse at, hvad Danish Crown er for en virksomhed, og hvilke værdier virksomheden helt grundlæggende gerne vil stå for. Det er vigtigt, at de nye løsningsforslag som senere i rapporten bliver udarbejdet ikke strider imod disse. Desuden vil de foregående løsningsforslag, som ledelsen hos Danish Crown har udarbejdet blive beskrevet, for ikke at begå samme fejl som tidligere. Den interne analyse af virksomheden tager udgangspunkt i koncernens nuværende økonomiske situation, som fastslås ved hjælp af en fuld regnskabsanalyse fra de seneste 5 årsregnskaber. Dette har relevans for, hvor mange midler løsningsforslagene må koste, samt hvilke økonomiske konsekvenser det faldende udbud af slagtesvin har haft. Dette er vigtigt at fastslå, da disse informationer skal bruges efterfølgende. Her vil kilderne være Danish Crowns egen hjemmeside. På denne hjemmeside fremgår deres mission og vision. Desuden fremgår deres regnskaber fra de sidste 5 år. Efter den interne analyse af virksomheden foretages en ekstern analyse. Den eksterne analyse af vil være virksomhedens omverden. Virksomhedens omverden vil dels blive analyseret ved brug af PEST-modellen. Denne model analyserer den nuværende situationen i det samfund Danish Crown befinder sig i, også kaldet makro-niveauet. Makro-niveauet afspejler, hvordan forskellige samfundsmæssige forhold ser ud netop nu, og kan have betydning for virksomhedens manglende tilføring af slagtesvin, altså hvilke faktorer som Danish Crown ikke selv kan påvirke direkte. Herunder vil det være områderne Politik og lovgivning, Økonomi og demografi, Sociokulturelle miljø samt Teknik og miljø. Specielt Økonomi og demografi samt Politik og lovgivning er relevante for Danish Crown at forøge sin viden omkring. Efter analysen af makroniveauet i PEST-modellen, vil mikro-niveauet analyseres ved hjælp af Porter's Five Forces. Modellen analyserer konkurrencesituationen og omhandler mikro-niveauet. Mikro-niveauet afspejler, hvordan forskellige forhold ser ud netop nu, i forhold til hvilke faktorer som Danish Crown selv kan påvirke direkte. Herunder vil det være områderne Leverandørernes forhandlingsstyrke, Købernes forhandlingsstyrke, Konkurrence fra substituerende produkter, Truslen fra nye udbydere samt "Rivalisering blandt de eksisterende firmaer", hvilket ender ud med "Konkurrencesituationen i branchen". Specielt området "Leverandørernes Side 7 af 51

8 forhandlingsstyrke" er relevant at gå ekstra i dybden med, da det er dette der har skabt udfordringen. Kilderne der anvendes til virksomhedens omverdensanalyse vil dels være diagrammer fra statistikbanken, men også artikler både fra Danish Crown selv, men også fra eksterne kilder. Desuden vil jeg anvende interviews med en andelshaver af Danish Crown. Efter at have udarbejdet en intern- og ekstern analyse af Danish Crown, er det interessant at samle de analyserede informationer i en SWOT-analyse, for at danne et overblik af, hvilke interne og eksterne faktorer der er fundet, samt hvilke forhold der er relevante for hvilke løsningsforslag der skal og kan anvendes. Ud fra analyserne vil jeg udarbejde en række løsningsforslag med kalkulationer som afspejler, hvilke forventninger der vil være til de pågældende løsningsforslag. Til sidst vil jeg vælge et løsningsforslag, ud fra hvilke fordele og ulemper forslaget medfører. 1.4 Afgrænsning Jeg vil fokusere på Danish Crowns svine slagterier i Danmark, med hovedfokus på det nye superslagteri i Horsens, da dette slagteri er det danske slagteri med den største produktionskapacitet og er hovedårsag til de mindre slagterier er nødsaget til at lukke i Danish Crown. Desuden vil der blive fokuseret mod de danske slagtesvinsproducenter, da det er dem der er medvirkende til udfordringen. Regnskabsmæssigt fokuserer jeg på hele koncernen, da problemet påvirker hele Danish Crowns økonomi. Ydermere tages der ikke forbehold for økologi eller lignende, da det vil give anledning til at de mange andre underkategorier fra Danish Crown, desuden påvirker økologi produkter ikke denne problemstilling. Side 8 af 51

9 1.5 Opgavestruktur Som nævnt i afsnit 1.3 metode, vil der blive arbejdet hen imod et løsningsforslag, som Danish Crowns ledelse har mulighed for at udnytte. Måden at nå frem til dette ses nedunder i opgavestrukturmodellen. Vision og mission, tidligere løsningsforslag Ekstern: Omverdensanalyse Intern: Regnskabsanalyse SWOT Tiltag for stimulering af produktionen 1.6 Kildekritik Ved anvendelse af Danish Crowns egen hjemmeside, skal man være opmærksom på de sjældent vil skabe negativ omtale om dem selv, da man ikke vil eksponere sine svage sider. Under Interview samt anvendelse af artikler, bliver man nød til at opleve samme sag fra to forskellige vinkler. Side 9 af 51

10 2.1 Vision og Mission Danish Crown har ikke længere offentliggjort deres vision eller mission, men hvis man gennemlæser deres årsrapport kan man gennemskue både vision og deres mission forholdsvist tydeligt. Vision Danish Crown skal være det førende europæiske selskab inden for kødområdet og skal ved en konkurrencedygtig international afsætning sikre danske svine- og oksekøds- producenter en afgørende og lønsom position på verdensmarkedet. Danish Crown vil over lang sigt skabe størst muligt gevinst for deres ejere, gennem en højere noteringspris. Desuden vil de være det førende europæiske selskab inden for kødområdet på indtjeningen. Mission At levere produkter, der opfylder forbrugernes krav til differentieret kvalitet, og dermed sikre vores ejere den højeste mulige pris for deres råvarer. For at Danish Crown kan opnå deres vision ved at være det største europæiske selskab inden for kødområdet målt på indtjening, skal det ske ved at tilbyde differentieret kvalitet til forbrugerne. Det vil sige at Danish Crown ikke blot henvender sig til et segment, men forsøger at ramme hele markedet bredt både med høj og lav kvalitets produkter. 8 Hele Danish Crowns grundlag er at tilbyde landmændene den største mulige noteringspris pr. kg.. Det er helt klart, at Danish Crowns største værdi er at skabe den højeste mulige noteringspris pr. kg. til deres ejere. Dette nævnes både i visionen samt missionen. Derved kommer til at virke som virksomheden, kun vil pleje deres ejere ved at skabe størst mulig profit til dem. Dette har også medført mange slagterier er blevet lukket, da de ikke længere var profitable på kort sigt. 9 8 Danish Crowns årsrapport 2012/13 9 Side 10 af 51

11 2.2 Foregående løsningsforslag Første løsningsforslag Det første løsningsforslag Danish Crown forsøgte sig med, var skabt i samarbejde med tillidsmændene og bestyrelsen i Danish Crown. Løsningsforslaget bestod i at samtlige slagteriarbejder skulle investere i deres egen arbejdsplads. Investeringen skulle strække sig ud over 4 år, i 2014 skulle de ansatte afgive 6,4% af deres bruttoløn, i 2015 var det 4,7%, i ,2% og i ,8%. Hele investeringen ville over de 4 år indbringe 600 millioner. Denne sum skulle formerer sig til 3 milliarder ved hjælpe fra landmændene og realkreditinstitutterne. Disse midler skulle hjælpe med at finansierer nye stalde til svin for andelshaverne, så udbuddet og leveringen af slagtesvin til Danish Crown kunne stige med tre millioner. Dette ville medfører, at der ikke var behov for at afskedige omkring ansatte, dog ville der ingen jobgaranti være. Det endte med at løsningsforslaget blev nedstemt med 60% nej og 40% ja. For at løsningsforslaget ville blive vedtaget, skulle der have været et flertal. 10 Andet løsningsforslag Det andet løsningsforslag Danish Crown forsøgte sig med blev præsenteret januar Løsningsforslaget lød på, at de slagteriansatte skulle tage stilling til, om de ville undvære 5% af deres løn de næste 10 år. Dette ville betyde for en gennemsnitlig slagteriarbejder at han/hun ville gå glip af kr. over de 10 år, hvilket også svarer til kr. om året. Den løn slagterimedarbejderne ville gå glip af, skulle placeres i et investeringsselskab. Investeringsselskabet skulle låne pengene ud til opførsel af nye stalde hos trængte svinebønder. Dette ville øge udbuddet af slagtesvin, dermed ville Danish Crown kunne fastholde sin aktivitet og beskæftigelse til de ansatte. Selvom arbejderne i produktionen ville stemme ja til forslaget, ville ledelsen ikke garanterer nogen jobgaranti. Det eneste de kunne love var at ingen slagterier lukkede. Fagforeningen lå samtidig i strid mod forslaget, de mente ikke at problemet var slagteriarbejdernes løn, men derimod mangel på slagtesvin. Derfor mente fagforeningen ikke, at problemet var at tage en del af slagteriarbejdernes løn, for at løfte bundlinjen. De mente tværtimod problemet skulle løses mellem slagteriet og landmændene, dette løsningsforslag nåede aldrig at komme til afstemning, da stemning for dette forslag var mere negativt end det første forslag Side 11 af 51

12 2.3 Regnskabsanalyse For at kunne se, hvilke økonomiske konsekvenser Danish Crown har lidt, ved den forringede tilførsel af slagtesvin. Vil der foretages en regnskabsanalyse for at gennemskue resultatopgørelsen og balancen for de seneste 5 år, bliver der udregnet nøgletal. Rentabilitetsanalyse 2008/ / / / /13 Afkastningsgrad 7,83% 8,21% 8,48% 7,86% 8,16% Overskudsgrad 3,66% 4,11% 3,92% 3,55% 3,47% Aktivernes omsætningshastighed 2,14 2,00 2,16 2,21 2,35 Egenkapitalens forrentning 27,21% 32,31% 32,68% 29,88% 26,55% Fremmedkapitalens forrentning 3,59% 2,43% 3,65% 2,67% 2,94% Afkastningsgrad Virksomhedens rentabilitet er målt i form af afkastningsgraden i perioden 2008/09 til 2012/13. Afkastningsgraden er stigende i perioden fra 2008/09 med 7,83% til 8,48% i 2010/11, dvs. en mindre stigning på 0,65 procentpoint. Grunden til afkastningsgraden falder skyldes overskudsgraden, der falder fra 3,92% g til 3,55% g. dvs. et fald på 0,37 procentpoint. Dog stiger aktivernes omsætningshastighed fra 2,16g til 2,21g, dvs. en stigning på 0,05g, det er dog ikke nok til at opveje tabet af overskudsgraden Overskudsgrad Overskudsgraden er steget i perioden fra 2008/09 til 2009/10, fra 3,66% til 4,11%, dvs. en stigning på 0,45 procentpoint. Dog falder overskudsgraden konstant fra 4,11% i 2009/10 til 3,47% i 2012/13, dvs. et fald på 0,64 procentpoint over de 3 år. Det må vurderes at overskudsgraden er tilfredsstillende, da tilpasningen mellem virksomhedens indtægter og omkostninger er positiv Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed er faldet fra 2008/09 til 2009/10, fra 2,14g til 2,00g, hvilket vil sige et fald på 0,14g. Dvs. forholdet mellem virksomhedens aktivitet og de ressourcer, man har måtte indsætte for at skabe aktivitet er forringet fra 2008/09. Trods alt stiger aktivernes omsætningshastighed konstant fra 2,00g i 2009/10 til 2,35g i 2012/13, derved er stigningen på 0,35g. Side 12 af 51

13 2.3.4 Egenkapitalens forrentning Egenkapitalens forrentning har udviklet sig positivt, fra 2008/09 til 20010/11 med en stigning fra 27,21% til 32,68%. Dvs. en stigning på 5,47 procentpoint. Men fra 2010/11 til 2012/13 falder egenkapitalens forrentning fra 32,68% til 26,55%, dette giver et fald på 6,13 procentpoint. Dermed er egenkapitalens forrentning faldet over den 5års analyseperiode med 0,66 procentpoint Fremmedkapitalens forrentning Fremmedkapitalens forrentning er faldet over den analyseperioden fra 2008/09 til 2012/13, fra 3,59% til 2,94%, dvs. et fald på 0,65 procentpoint, hvilket er en positiv udvikling for virksomheden, dermed betaler Danish Crown 0,65% mindre i rente i 2012/13 end de gjorde i 2008/09. Sammenlignet med afkastningsgraden er fremmedkapitalen mindre, hvilket gør man tjener på at arbejde med gæld, da renten på den lånte kapital er lavere end gevinsten på den investerede kapital. Indtjeningsevne 2008/ / / / /13 Bruttomargin 14,69% 14,59% 13,88% 12,99% 12,57% Indekstal på omsætning Indeks på produktionsomkostninger Indeks på distributionsomkostninger Indeks på administrationsomkostninger Kapacitetsgrad 1,33 1,40 1,40 1,38 1,38 Nulpunktsomsætning Sikkerhedsmargin 25,05% 28,36% 28,70% 27,50% 27,57% Bruttomargin Regnskabet er funktionsopdelt, derfor beregnes bruttomarginen frem for bruttoavancen. I 2008/09 blev 14,69% af omsætningen til bruttoresultat, mens i 2012/13 blev kun 12,57% til bruttoresultat. Dette medfører en negativ påvirkning af overskudsgraden. Bruttomargins fald kan skylds varerne sælges for billigt, altså der er udbrudt en priskrig. Eller der kunne være kommet stigende priser på varer til videresalg og provisionslønninger. Side 13 af 51

14 2.3.7 Indekstal på omsætning og produktionsomkostninger Indekstalende for omsætningen er steget konstant gennem hele analyseperioden fra 2008/09 til 2012/13, med 30%. Det samme gælder for omkostningerne, de er ligeledes steget konstant gennem hele analyse perioden med 33%, altså med 3% mere end omsætningen, hvilket er årsagen til virksomheden opnår en mindre bruttofortjeneste. Grunden til vareforbruget er steget kan skyldes stigende priser på materialerne eller større spild Indekstal på distributionsomkostninger og administrationsomkostninger Indekstalende for distributionsomkostninger falder fra 100 i 2008/09 til indeks 96 i 2009/10. Men distributionsomkostningerne stiger resten af analyseperioden til indeks 111. Dog er distributionsomkostningerne lavere end stigningen i omsætningen. Administrationsomkostningerne falder overordnet set i hele analyseperioden, fra indeks 100 i 2008/09 til 99 i 2012/13. Dette er en positiv udvikling, da omkostningen falder, til trods for omsætningen stiger med 33%. Hvilket beviser at administrationen er blevet mere effektive Kapacitetsgrad Kapacitetsgraden stiger fra 1,33 i 2008/09 til 1,38 i 2012/13, dvs. en stigning på 0,5. Dvs. bruttofortjenesten kun kan dække kapacitetsomkostningerne 1,38 gange. Årsagen hertil er den faldende bruttomargin Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen er steget henover analyseperioden 2008/09 til 2012/13, fra mio. kr. til mio. kr. Dvs. en stigning på mio. kr.. Virksomheden kan dermed tåle, at omsætningen reelt kan falde til mio. kr. i 2012/13, uden at driftsresultatet bliver negativitet. Nulpunktsomsætningen stiger hovedsaligt, da bruttomarginen falder fra 2008/09 til 2012/13, da vareforbruget stiger mere end omsætningen Sikkerhedsmargin Sikkerhedsmarginen stiger ligeledes som nulpunktsomsætningen, fra 25,05% i 2008/09 til 27,57% i 2012/13, dvs. en stigning på 2,52%. Virksomheden kan dermed dække sine kapacitetsomkostninger i 2012/13, selvom den skulle have mistet 27,57% af omsætningen. Side 14 af 51

15 Kapitaltilpasning 2008/ / / / /13 Omsætningshastighed for anlægsaktiver 3,99 3,67 4,14 4,31 4,53 Omsætningshastighed for materielle anlægsaktiver 4,49 4,67 5,26 5,51 5,76 Varelagernes omsætningshastighed 10,61 11,73 12,02 13,27 12,37 Lagerdage Varedebitorernes omsætningshastighed 9,43 8,64 8,51 8,71 9,45 Kreditdage til debitor Anlægsaktivernes og materielle anlægsaktivers omsætningshastighed Anlægsaktivernes omsætningshastighed stiger i perioden 2008/09 til 2012/13, fra 3,99 til 4,53, dvs. en stigning på 0,54. De materielle anlægsaktivers omsætningshastighed stiger fra 4,49 i 2008/09 til 5,76 i 2012/13, dvs. en stigning på 1,27. stigningen mellem de to omsætningshastigheder ligner hinanden. Det gør de på baggrund af den finansielle post i anlægsaktiver er utrolig lille i forhold til det materielle. Grunden til de forholdsvise små omsætningshastigheder kommer først og fremmest på baggrund af det er en produktionsvirksomhed. Desuden fremgår det specielt i regnskabet i 2010/11, hvor de materielle aktiver stiger kraftigt, hvilket kan være køb af nye maskiner til produktionen Varelagernes omsætningshastighed og lagerdage Varelagernes omsætningshastighed stiger generelt i analyseperioden perioden fra 10,61g i 2008/09 til 12,37g i 2012/13, dvs. en stigning på 1,76g. Dette er med til at virksomheden har fået mere likviditet, da de ikke binder lige så mange penge i lagret som tidligere. Dette betyder samtidig at lagerdagene er faldet fra 34 dage i 2008/09 til 30 dage i 2012/13, dvs. et fald på 4 dage Varedebitorernes omsætningshastighed og kreditdage Varedebitorernes omsætningshastighed er faldet fra 9,43 i 2008/09 til 8,51 i 2010/11, dog stiger varedebitorernes omsætningshastighed igen til 9,45 i 2012/13. Dvs. en stigning på 0,02 i hele analyseperioden. Hvilket også vil sige at kreditdagene uændret i 2008/09 i forhold til 2012/13, kreditdagene er 39 dage, både ved analyseperioden start og slut. Et eventuelt fald ville have gavnet likviditeten, da varedebitorernes omsætningshastighed mindskes derved. Side 15 af 51

16 Soliditet og likviditet 2008/ / / / /13 Soliditetsgrad 18,57% 22,56% 22,52% 22,71% 24,11% Gældsætningsgrad 81,43% 77,44% 77,48% 77,29% 75,89% Likviditetsgrad 1 91,44% 101,40% 123,99% 102,44% 114,12% Likviditetsgrad 2 145,42% 149,05% 183,50% 145,88% 174,55% Soliditetsgrad Soliditetsgraden i virksomheden stiger fra 18,57% i 2008/09 til 24,11%% i 2012/13, dvs. en stigning på 5,54 procentpoint. Dvs. 24,11%% af virksomhedens samlede kapital er egenkapital, stillet til rådighed af ejerne. Virksomheden er dermed solvent Gældsætningsgrad Gældsætningsgraden er det modsatte af soliditetsgraden, derved jo højere en gældsætningsgrader der er, jo mere virksomheden gældsat. Gældsætningsgraden falder i analyseperioden fra 81,43% i 2008/09 til 75,89% i 2012/13, dvs. et fald på 5,54 procentpoint. Det vil at sige i 20012/13 er 75,89% af virksomheden er finansieret via gæld Likviditetsgrad (acid test) Likviditetsgraden stiger i perioden fra 91,44% i 2008/09 til 123,99% i 2010/11, dvs. en stigning på 32,55 procentpoint. Denne stigning skyldes omsætningsaktiverne minus lagrene stiger mere end den kortfristede gæld. Dette er med til at forbedre likviditetsgraden. Dog falder likviditetsgraden til 114,12% i 2012/13, hvilket vil sige et fald på 9,87 procentpoint. Likviditetsgraden er også over 100%, hvilket er udtryk for at de kan indfri den kortegæld ved at omsætte de ultralikvide omsætningsaktiver. I en god og sund virksomhed ligger denne typisk over 125% Likviditetsgrad (current ratio) Denne likviditetsgrad er steget fra 145,42% i 2008/09 til 183,5% i 2010/11, dvs. en stigning på 38,08 procentpoint. Dette skyldes omsætningsaktiverne er steget mere end den kortfristede gæld. Dog falder likviditetsgraden til 174,55% i 2012/13. Virksomheden kan med både de likvide varer samt de ultralikvidie betale den kortfristet gæld, hvis de omsætter det. Likviditetsgraden skal i en sund virksomhed ligger over 150%. Side 16 af 51

17 Opsummering på regnskabsanalysen Regnskabsanalysen dækker årene efter finanskrisen. Hvilket også var de år antallet af antal slagtesvin begyndte at falde. i 2008/09 til 2010/11 var der, trods faldene leveringer af svin til Danish Crown stigende omsætning samt en stigning på afkastningsgraden. Stigningen i de to år, skyldtes noget forskelligt begge år. i 2009/10 steg afkastningsgraden på grund af overskudsgraden steg, da resultat af primær drift steg mere end omsætningen. I 2010/11 steg afkastningsgraden yderligere, selvom overskudgraden faldt, til trods for det steg aktivernes omsætningshastighed og forøgede afkastningsgraden. Aktivernes omsætningshastighed har været det eneste "stærke" nøgletal der steg fra 2010/11 til 2012/13. Resultatet har alle årene været positivt med 1 milliard eller derover. Dette er et udtryk for at virksomheden er yderst omkostningsfokuseret, og deres opgave går ud på at maksimerer profitten, hvilket svarer til deres vision og mission. Dog med den høje fokus på maksimering af profitten, stiger produktionsomkostningerne 3% mere end omsætning henover analyseperioden. I 2012/13 falder næsten samtlige nøgletal. Dette sker på grund af et faldende bruttoresultat, årets resultat samt balancen. Dette har meget stor negativ påvirkning for Danish Crown, da de dermed udvikler sig negativt. Dette sker, da Danish Crown bruger ekstra ressourcer på at fremme omsætning, hvilket er konsekvensen af det forringede antal leveret slagtesvin til Danish Crown. Danish Crown har svært ved at stille kapital til rådighed for løsningsforslagene, da deres soliditetsgrad er gennem hele analyseperioden omkring 25%, hvilket er minimum for en fornuftig virksomhed. Dermed har Danish Crown gennem tiden udbetalt størstedelen af deres overskud til andelshaverne, og kun beholdt de nødvendige midler for at forsætte driften. Dette gør Danish Crown ikke blot kan optage et lån for at skaffe kapital, da dette vil forværre soliditetsgraden, så den kommer under 25%. Måden på Danish Crown skal skaffe kapital, er ved at lave en kapitaludvidelse ved enten Danish Crowns aktieselskab, eller fra andelshaverne. Den sidste mulighed er ikke at foretage løsningsforslag der er kapitalkrævende. Side 17 af 51

18 3.1 PEST analyse PEST analysen har til formål at analyserer makromiljøet i omverdenen. Makromiljøet er de faktorer virksomhederne ofte selv har svært ved at påvirke, da de bliver styret af omverdenen omkring dem. Analysen giver et billede af samfundsforholdet i dette øjeblik og i fremtiden. PEST analysen bliver i denne sammenhæng brugt til at analyserer, hvilke udefrakommende faktorer der har påvirket antallet af slagtesvin, der vil blive opsamlet i en SWOT-analyse. Derved kan denne analyse bruges senere, når løsningsforslagene skal udarbejdes Politiske og lovgivningsmæssige forhold Danish Crown har de seneste år fået leveret et mindre antal svin til slagtning. Dette skyldes at rammevilkårene for landmændene er blevet væsentlig strammet. Politikerne har strammet ovenpå en lang række lovgivninger, love og regler man ikke vil støde på i andre EU lande. De regler der bliver nedsat af EU, bliver ofte tolket langt hårdere i Danmark. De regler landmændene især er blevet straffet med de seneste år er randzoneloven og 12 graders hældnings loven. 12 Randzoneloven trådte i kraft i 2012, den medvirkede til at landbruget mistede ha. hvilket svarer til Bornholms størrelse. Dog får landmændene en kompensation på 2.100kr. pr. ha. dette er dog et meget lille beløb, i forhold til jordpriserne der ligger mellem kr. pr. ha.. Hvis man tager i betragtning at alle ha. er dyrkbare, så er landbrugenes værdi blev forringet med i alt 6,25 milliarder, hvilket påvirker landmændenes økonomiske situation samt deres antal af dyreenheder. Dertil kommer en obligatorisk kontrol af svinene for både slagtesvinsproducenterne og Danish Crown. 13 Det er ikke blot dyrt for landmændene at have produktion i Danmark, det er mindst lige så dyrt for Danish Crown, der også har store omkostninger. I følge beregninger fra skatteministeriet lå de danske energiafgifter 70% over gennemsnittet i EU, til trods for PSO-afgiften er fjernet. Spildevandsomkostninger er også ekstremt højere i Danmark, Tican målte sidste år deres spildevandsomkostning til 11 mio. kr.. Taget i betrækning er Danish Crown 10 gange større og har dermed et forbrug på over 100 mio. kr. årligt i spildevandsomkostninger. 14 Dertil kommer den produktionshæmmende regulering, der forsøger at begrænse produktionen, da politikerne er bange for at beskadige miljøet. Dette har medført en ineffektiv Side 18 af 51

19 og omkostningsfuld produktion, da det er landmændenes antal af hektar der bestemmer den maksimale produktionsmængde. 15 Flere og flere store slagtesvinsproducenter forsøger i disse år at investerer i svineproduktion i Østeuropa. Landmændene bruger overskuddet fra deres gårde i Danmark til at investerer i Østeuropæiske landbrug. Dette gør de eftersom det er blevet for omkostningstungt at drive effektivt landbrug i Danmark, derfor vælger de at flytte til lande med lavere omkostninger, samt lavere og næsten slet ingen begrænsninger eller regler for området. 16 Samtidig er der en række gode rammevilkår i udlandet så som, investeringsstøtte, etableringsstøtte, særlige momsregler, fordelagtige regler til støtte af produktion. Dertil kommer miljøreglerne, hvor de udenlandske landmænd bliver favoriseret af lovgivningen i form af ingen betydelige regler for udledning af næringsstoffer og gødning af afgrøder. En yderligere grund for at flytte produktionen til udlandet, er at de positive udenlandske vilkår svækker den danske konkurrenceevne. Det vil sige at udlandet har bedre erhvervsvilkår i form af mindre gæld, lavere timeløn og større erhvervsstøtte. At flytte sin produktion til udlandet, gælder ikke kun om at spare på omkostningerne og lønnen, men mindst lige så meget at slippe for de strenge danske regler. 17 Det er desuden meget dyrt at have produktion i Danmark, hvilket den danske regering har forsøgt at ændre ved at lempe den særlige PSO-afgift. Denne afgift er en tung post for virksomheder med store produktioner. Danish Crowns nye slagteri i Horsens bruger særdeles meget strøm, da alt næsten kører på automatik via robotter. Med lempelsen vil alle Danish Crowns slagterier i Danmark blive mere konkurrencedygtige, i det de ikke skal betale den samme store PSO-afgift. Dette giver en årlig besparelse på 65 millioner. 18 Udover lempelsen af PSO-afgiften har der også været en lettelse af kødkontrollen, denne lettelse er på 25 millioner kroner, hvilket letter en lille smule de stramme rammevilkår. 19 I takt med den danske økonomi bliver stærkere og stærkere i form af et øget BNP pr. indbygger, har det også en række konsekvenser. BNP'en er steget med kr. pr indbygger siden finanskrisen i %20Nyheder/Publikation_Flere_slagtesvin_vaekst_i_Danmark.ashx %20Nyheder/Publikation_Flere_slagtesvin_vaekst_i_Danmark.ashx Side 19 af 51

20 21 Dette skaber bedre levevilkår for det danske samfund. Dog er der også nogle ulemper ved stigningen. I takt med en stigende BNP, forventer ansatte også at få en lønstigning. I slagteribranchen er der i forvejen høje lønninger der svarer gennemsnitlig til 250kr. i timen, sammenlignet med en tysk slagteri arbejder hvor lønnen er 60-90kr. i timen. Dette er med til at forvride konkurrenceevnen for Danish Crown, der kun kan undgå disse lønninger ved at flytte produktionen ud af landet, hvilket også har været en overvejelse af ledelsen. Til trods for truslen fra Danish Crown om lukning af slagterier, vil fødevareforbundet NNF ikke være med til at sænke lønnen. Dermed skal Danish Crown fremover stadig kæmpe med de høje lønninger Økonomiske og demografiske forhold Ved at Danish Crown har deres slagterier i Danmark, har de en fordel med transporten fra landmændene. Hvis transporttiden er under otte timer, skal man blot opfylde minimumskravene til svinetransport. Derimod, hvis transporten tager længere tid skal hver enkelt svin have mere plads. Dette skaber en ny og ekstra omkostning for slagtesvinsproducenten, hvilket gør omkostningerne pr svin større. 22 Men otte timer er ofte nok, hvis svinene skal transporteres til Tyskland. Fra Horsens til det nærmeste slagteri i Tyskland, vil en lastbil kunne gøre det på omkring 6-7 timer. 23 Dette er ulempen ved at have en solid infrastruktur, desuden vil det blive forværret, hvis Femer forbindelsen bliver oprettet. Dermed kan slagtesvin fra Fyn og 21 Bilag 1 22 file:///c:/users/iben%20geldersholt/downloads/02%20transport%20af%20levende%20dyr.pdf 23 https://www.google.com/maps/dir/horsens,+danmark/in+der+mark+2, rheda- f53d639a8ddcf9c6!2m2!1d !2d !1m5!1m1!1s0x47ba28d060644cab:0xa1d e1214!2m2!1d !2d !5i1 Side 20 af 51

21 Sjælland lettere og hurtigere eksporteres til Polen eller Tyskland. Dermed vil den enkelte landmand kunne føle sig mere fristet, til at eksportere slagtesvin. Dermed bliver Danish Crowns situation forværret, da leverancen af slagtesvin vil falde yderligere. En af de mest betydningsfulde omkostninger ved slagtesvinsproduktionen er foderet til svinene. Grundlaget for en slagtesvinsproducents indtjening er forholdet mellem noteringsprisen og foderprisen. Foderpriserne har været under en kraftig stigning de seneste år, uden noteringsprisen har haft samme niveaumæssige udvikling. Dette har været med til at mindske produktionen af slagtesvin, da kun de bedste svineproducenter får deres forretning til at være rentabel. 24 Dette har desuden medvirket til at svinebranchen er blevet en mindre attraktiv branche, da indtjeningen er meget dårlig i forhold til hvilke ressourcer og finansiering et landbrug kræver. Den forringede indtjeningsevne har endvidere gjort det vanskeligt for landmændene at låne midler til opstart eller udvidelse af landbrug, hvilket hæmmer branchen. 25 Årene inden den økonomiske krise indtraf, var gode år for slagtesvinsproducenterne, alt gik den rigtige vej. Landbrugene blev handlet for mere end nogensinde, fra 2003 til 2008 steg landbrugene til et dobbelte i pris. Dette skabte en øget produktion, da der blev skabt øget fokus på landbruget. Dette medvirkede til at der blev oprettet flere stalde til svineproduktion. Dermed blev der produceret en lang række flere slagtesvin, der blev sendt til Danish Crown. Danish Crown udvidede deres produktion og ansatte samtidig flere i produktionen, til at kunne varetage det stigende antal slagtesvin. Men efter den økonomiske krise indtraf, gik nærmest alt i stå for slagtesvinsproducenterne. Værdien af et gennemsnitlig landbrug faldt fra 6,7 millioner kr. til 4,5 millioner kr., dette store fald satte også stop i produktionen for mange landbrug, da de ikke længere var rentable. 26 Det store stop betød massefyringer ved Danish Crown, på grund af det faldende antal slagtesvin. Fra januar 2008 til januar 2014 er produktionen af svin faldet fra 165 millioner produceret slagtesvin til 110 millioner produceret slagtesvin. Dette skaber stor frygt for svineproducenternes fremtid, hvis udviklingen fortsættes %20Publikationer/Notater%202013/Notat_1325_Produktionsoekonomi_SVIN_2013/1302_Svin_Slagtesvineproducent erne.ashx Side 21 af 51

22 28 Dermed opstod det store problem denne rapport omhandler, samt det største udfordring Danish Crown står overfor på nuværende tidspunkt Sociale og kulturelle forhold Gennem de seneste år er der opstået øget fokus på, hvad det egentlig er vi fylder vores munde med. Dette har skabt stor fokus på svineproduktionen, og hvordan dyrene bliver behandlet. Der bliver ikke længere brugt vækstfremmende stoffer, dette har en EU-regel forbudt. Dermed bliver antibiotika kun brugt til behandling af infektionssygdomme i dag i svinestaldene, og de danske svin er blandt dem med mindst antibiotika i kroppen. 29 Indenfor etik og moral for dansk svineproduktion, er de danske landmænd underlagt langt strammere lovgivninger, end i de andre EU lande dermed også EU direktiverne. Dette differentiere Danish Crown sig på, da dansk svin er mere etisk og moralsk opdrattet Bilag file:///c:/users/iben%20geldersholt/downloads/dyrevelf%c3%a6rd%20og%20etik.pdf Side 22 af 51

23 3.1.4 Teknologiske og miljømæssige forhold Den seneste års brug af thrombin, har skabt et gennembrud for mad teknologi. Dette er sket ved at, thrombin, der også er kendt som kødklister, erstatter salt i en lang række produkter fra Danish Crown. Dette imødekommer sundhedsproblemer, der ofte skyldes for stort saltforbrug Overblik af PEST-analyse Politik o Strammer regler og love i Danmark end i resten af EU o PSO afgiften o Fødevarekontrol o Randzoner o Støtte i udlandet Økonomi og demografi o Femer forbindelsen o afstand til slagterier o finanskrisen o Indtjening Sociale og kulturelle forhold o mindre antibiotika o strammere lovgivning Teknologiske og miljømæssige forhold o Thrombin 31 Side 23 af 51

24 3.2 Brancheanalyse For at analyserer mikromiljøet, der er den anden part i omverdensmodellen, vil der her foretages en brancheanalyse. Denne brancheanalyse analyseres ved hjælp af analysemodellen Porters Five Forces. Teori belyser branchen, samt dens attraktivitet og potentiale. Nederst i brancheanalysen, vil Porters Five Forces blive opsummeret, samt illustrer trusler fra de forskellige forhold. Dernæst vil brancheanalysen sammen med de resterende analyser blive opsamlet i en SWOT-analyse Konkurrence fra substituerende produkter Danish Crown udbyder de to mest solgte former for kød, nemlig svine- og oksekød. Men der findes også en lang række af substituerende produkter herunder dem der kommer tættest på, som er lammekød, fisk og fjerkræ. Derudover findes der en lang række specialiteter så som hjorte kød osv.. Dog er svinekød ofte billigere end de andre former for kød. Dette gør svinekød til en inferiørevare, hvilket gør den mere attraktiv i form af prisen. Dermed opnås der ikke en betydelig konkurrence fra substituerende produkter, da det er svært at erstatte svinekød med andre former for kød, da kødet har forskellige egenskaber Købernes forhandlingsstyrke Danish Crown sælger ikke direkte til forbrugeren, men sælger i stedet til tre forskellige slags købere. Den første af de tre slags købere er detailhandlen. Kunderne i detailhandlen er i Danmark primært Dansk Supermarked og Coop. Disse to selskaber har hovedparten af danske indkøbssupermarkeder. DAnish Crown er desuden begyndt at levere produkter til de tysk orienteret kæder som Lidl og Aldi. Den anden er Food Service. Her foregår der salg til restaurationer, institutionskøkkener, hospitaler, kantiner og lignende. Den tredje er Business To Business, hvor Danish Crown sælger deres produkter videre. På dette stadige er produktet sjældent det samme der bliver solgt til forbrugeren. Køberne fra Danish Crown er her typisk slagtere, der bearbejder kødet og forædler det. Forædlingen kunne typisk være kød der bliver lavet til forskellige former for pålæg. Evnen til at forhandle med de forskellige købere er gennem de seneste år blevet markant forringet end de før har været. Danish Crown har ikke længere det brand de før havde, dette har medført at kunderne ikke sætter samme pris på et Danish Crown produkt som de gjorde tidligere. Dette kommer til udtryk ved at Danish Crown ikke kan holde prisen på deres produkter. Derfor konkurrer Danish Crown med mange Side 24 af 51

25 Millioner udenlandske konkurrenter om de få købere der er i Danmark. Danish Crown har svært ved at konkurrer på de samme priser, som de udenlandske slagterier da de har en væsentlig laverer timeløn end de danske. Dette kan desuden ses ved at Danish Crown har overvejet at flytte meget af deres produktion fra Danmark til Tyskland, for stadig at være en konkurrencedygtig virksomhed. 32 Danish Crown eksportere til mere end 60 lande, dog med Storbritannien som den største aftager af Danish Crowns produkter, derefter Tyskland og Japan. I de andre lande er det det samme billede der afspejler sig, derved har Danish Crown mistet salgsgrundlag og har samtidig måtte fyre en lang række medarbejdere i Danmark Leverandørens forhandlingsstyrke Leverandørerne i Danish Crown er andelshavere. Dermed er det en atypisk virksomhed da leverandørerne ejer færdigvareproducenten, hvis man sammenligner med mange andre virksomheder. Dette forhold gør leverandørernes forhandlingsstyrke helt speciel. Danish Crowns slagter årligt omkring 20 millioner slagtesvin. Hele 75% af alle slagtninger i Danish Crown sker i Danmark og dermed danske svin. Dermed leverer danske landmænd 15 millioner slagtesvin årligt, dog er dette aftagende. 34 Den anden mulighed for danske svineproducenter, er at eksportere til udlandet, da markedet i Danmark er meget begrænset. Eksporten af slagtesvin er steget voldsomt de sidste 3 år, fra 8,6 millioner i 2011 til 10 millioner i Eksport af slagtesvin Slagtninger af svin i Danish Crown i Danmark side 11 årsrapport for 2012/13 36 Bilag 6 Side 25 af 51

26 Ved at ejerforholdet er så specielt er der også en række gensidige krav. Danish Crown er forpligtet til at modtage samtlige svin svineproducenterne producerer. Dog behøver svineproducenterne ikke at leverer 100% af deres producerede svin til Danish Crown, men kun 84% af de producerede svin. De sidste 16% har andelshaverne selv rådighed over. Dermed kan landmændene eksporterer 16% af deres svin til Tyskland, hvilket flere og flere er begyndt at gøre. Den Tyske noteringspris er højere end Danish Crowns, da en tysk slagteriarbejder blot skal have 60-90kr. i timen, hvor en dansk ca. skal have 250kr. i timen. 37 Noteringsprisen per kilo bliver ugentligt opdateret direkte ud til landmændene fra Danish Crown over SMS eller man kan se den via deres hjemmeside. Dette gør at konkurrencen er meget åben, da priserne man konkurrer på er åbne for alle. Danish Crown er ejet af landmændene, derved skal de have en del af overskuddet ligesom andre aktionærer modtager udbytte af deres aktier, modtager andelshaverne en efterbetaling af det eventuelle overskud der er fordelt fra en udregnet fordelingsnøgle. De andelshavere der vælger at leverer 16% af det samlede antal produceret slagtesvin til Tyskland, får ikke en lige så stor efterbetaling, da efterbetalingen beregnes efter antal. kilo afleveret til Danish Crown. 38 Igennem de seneste fem år, er antallet af andelshavere faldet fra andelshavere i 2008, til i 2013 tilbage i 2002 var der over andelshavere årene. Dette understøtter at udviklingen blandt svineproducenterne er gået fra mange små til få store producenter. Denne udvikling har Danish Crown også været med til at præge, da der blandt andet er indført i forhold til aflevering af svin. Samtidig med at de små landbrug er forsvundet har de større landbrug fokuseret på indtjeningen. Dermed har mange fravalgt at have svineproduktion. Den store ændring kom da landmændene begyndte at opkøbe hinanden. Tilbage i var efterspørgslen på jord og landbrug ekstremt højt. En hektar kostede tilbage i op mod kr., i dag værdisættes en hektar til omkring kr. Dette har medført at mange landmænd i dag er insolvente og har mange store lån der skal indfries. Derfor kan landmændene blive fristet til at ekspoter slagtesvin til Tyskland. Dermed kan de forgældede landmænd måske nøjagtigt rede sig selv, ved at eksporterer til Tyskland, frem for at aflevere de 16% frit disponerede slagtesvin til Danish Crown og få en lavere noteringspris. 39 Forhandlingskraften mellem Danish Crown og leverandørerne er særdeles speciel. Leverandørerne kan forholde sig til den ugentlige noteringspris. Hvis leverandørerne ikke synes noteringsprisen er høj nok, har de en række muligheder de kan benytte sig af. Leverandørerne kan ophæve kontrakten med Danish Crown, 37 file:///c:/users/iben%20geldersholt/downloads/formular-split-uge.pdf 38 Interview med andelshaver 39 Interview med andelshaver Side 26 af 51

27 ved at betale et beregnet gebyr til Danish Crown. Dette kan betale sig, hvis gebyret ikke vil overstige den ekstra indtjening ved at skifte til et udenlandsk slagteri. Den anden mulighed leverandørerne har er at vente til kontrakten udløber med Danish Crown, derefter kan de begynde at leverer til de udenlandske slagterier, uden de først skal betale et gebyr ved Danish Crown. Den tredje mulighed leverandørerne har er at leverer 16% af deres samlet antal produceret slagtesvin til udlandet, dermed kan de begynde leveringen med det samme og skabe en større indtjening Truslen fra nye udbydere Svineslagterimarkedet er et marked med lavt dækningsbidrag, hvilket gør det besværligt at have en fornuftig profit. Aktørerne på markedet i dag er Tican der dækker Thy området, mens Danish Crown dækker resten af Danmark. Disse to virksomheder er stærke etablerede selskaber og benytter sig af deres stordriftsfordele. Desuden er der ekstremt store kapitalkrav, da Danish Crown seneste produktionsanlæg kostede mere end 2 milliarder. Ydermere skal de nye udbydere kunne friste de danske landmænd fra Danish Crown og Tican, dermed skal de højst sandsynligt også tilbyde en højere noteringspris og være mere effektive end de nuværende aktører på markedet. Dermed er truslen fra nyetableret virksomheder ikke eksisterende, da indtrængningsbarriererne er for besværlige at opfylde Konkurrencesituationen i branchen Danish Crown og de udenlandske slagterier ligger i ekstrem konkurrence mellem hinanden. Dette kan ses ved at slagtesvinsproducenterne i stigende grad eksportere deres svin til udlandet, til en højere noteringspris. Notering Pris pr. kg. Dansk noteringspris 10,9 Efterbetaling 0,9 Samlet dansk noteringspris 11,8 Tysk noteringspris 12,08 40 Noteringerne viser at Danish Crown tilbød i 2013 slagtesvinsproducenterne en noteringspris på 10,9 kr. pr. kg., hvis man regner efterbetalingen med får de 11,8 kr. pr. kg.. Efterbetalingen er ikke en fast udbetalingen, da dette er kun gældende, hvis Danish Crown laver overskud. Dermed kan man både måle med den danske svinenotering med og uden efterbetalingen. Hvis man sammenligner den danske 40 Bilag 9 Side 27 af 51

28 noteringspris med den tyske noteringspris, er den tyske notering langt højere med hele 1,18kr. ekstra pr. kg.. Hvis man derimod sammenligner den samlede danske noteringspris med tyske noteringspris er der blot en forskel på 28 øre pr. kg. 41 Hvis man er slagtesvinsleverandør til Danish Crown er man forpligtet til at aflevere 84% af de producerede slagtesvin til Danish Crown, og har dermed kun rådighed over 16% af de producerede slagtesvin. Til trods for det indgår man som andelshaver af slagteriet. Hvis man vælger Danish Crown fra, kan man blive medlem af en forening. Her betaler man 25 om året. Derved får man en fast aftager af slagtesvin, samt en højere noteringspris uden der er nogen binding. 42 For at få et overblik over, hvor stor prisforskellen er mellem de forskellige slagterier, er der udarbejdet en kalkulation over en slagtesvinsproducent der leverer slagtesvin årligt. Kalkulationen viser alle tænkelige muligheder en slagtesvinsproducent har. Dansk svineleverandør Antal svin produceret årligt Antal kg i alt Ved 86% leveret til DC og resten til Tyskland Ved 100% levering til DC Med efterbetaling 86% til DC og 16% til Tyskland Med efterbetaling 100% til DC Ved 100% levering til Tyskland Kalkulationen viser at en slagtesvinsproducent der producerer slagtesvin årligt har mange muligheder med sine svin. Den umiddelbare beregning vil være mest korrekt, hvis man undlader at beregne efterbetalingen med, da efterbetalingen kommer på baggrund af deres andel i Danish Crown og bør i stedet sammenlignes med et aktieudbytte, der lægges kursen og aktieudbyttet heller ikke sammen. men i dette tilfælde er der gjort begge dele, da slagtesvinsproducenterne har forskellige praksis i, hvorledes efterbetalingen bliver indregnet. 44 Ved en levering af 84% af det samlede antal produceret slagtesvin til Danish Crown og eksporterer de sidste 16% til Tyskland, vil man opnå en omsætning på kr, hvis blot man udelukkende vil leverer til Bilag 8 44 Interview med andelshaver Side 28 af 51

29 Danish Crown formår man at skabe en omsætning på kr. Det er en forskel på kr., dette kan være med til at rede de trængte landmænd, der kæmper for at betale deres terminer. Derved opnår man stadig ejerskab ved Danish Crown og kan udnytte deres fordele, samtidig med man også levere slagtesvin til udlandet. Hvis efterbetalingen medregnes vil slagtesvinsproducenten skabe en omsætning på kr. ved at leverer 84% til Danish Crown og 16% til Tyskland. Ved 100% levering til Danish Crown, som de fleste slagtesvinsproducenter gør, vil slagtesvinsproducenten opnå en omsætning på kr., hvilket giver en forskel på kr. Derimod, hvis man sammenligner en 100% levering til Danish Crown uden indregning af efterbetaling, og 100% eksport til Tyskland, er forskellen på kr.. Dette er en betydelige forskel, hvilket giver god grund for at slagtesvinsproducenterne flygter fra Danish Crown. Deres noteringspris er ikke høj nok i forhold til deres udenlandske konkurrenter. I følge interview med andelshaver Henrik Erlandsen, er det klart at foretrække en høj og stabil noteringspris frem for tilskud af forskellige arter, da disse tilskud kun er midlertidige. Danish Crown benytter sig af et konkurrenceparameter, som langt fra alle i branchen benytter sig af. Danish Crown profilerer sig som et mærkevareprodukt, da de reklamerer for at deres produkter er af høj kvalitet. Dette medvirker desuden til at Danish Crowns produkter ofte er dyrere, end de fleste konkurrenter. Dette er dog problematisk, da Danish Crowns brand har mistet en del af dens brand-værdi. Tidligere benyttede Danish Crown sig af horisontal integration, da man har overtaget over 100 virksomheder siden Dette er ikke muligt længere, da aktørerne på markedet nu, er store og veletablerede virksomheder, som vil være særdeles dyre at opkøbe. Konkurrenterne har ikke samme image som Danish Crown. Dette medfører de fleste andre slagterier bruger priskonkurrence, som deres konkurrenceparameter. Side 29 af 51

30 3.2.7 Opsummering af Porters Five Forces Opsummering Trussel Faktorer Truslen fra nye udbydere Lav Høje kapitalkrav Truslen fra substituerende produkter Lav Få substituerende produkter Købers forhandlingskraft Høj Mange konkurrenter Leverandørens forhandlingskraft Høj Leverandørerne kan vælge Danish Crown fra, men Danish Crown kan ikke vælge leverandørerne til eller fra. Konkurrencesituation Høj Større indtjening ved at eksportere til Tyskland 4.1 SWOT-Analyse Interne Forhold Stærke sider Svage sider Unikke danske svin Lav soliditetsgrad Tæt samarbejde med leverandører Høje lønomkostninger Solide overskud Stigende produktionsomkostninger Fald i rentabiliteten Eksterne forhold Muligheder Trusler Flytte produktionen til Tyskland Noteringspriser Forsøge at fortsætte det førsteløsningsforslag Færre leveret slagtesvin Lukke afdelinger i Danmark Attraktive forhold i udlandet Hård konkurrence fra udlandet Side 30 af 51

31 4.1.1Stærke sider Unikke danske svin De danske slagtesvinsproducenter leverer de førende slagtesvin i verden. Dette betyder at Danish Crown der oftest er modtager af slagtesvinene, kan tilbyde produkter af bedre kvalitet, end deres konkurrenter. Tæt samarbejde med leverandører Leverandørerne af slagtesvin til Danish er også andelshavere. Dermed opnås et tæt samarbejde samt et loyalitetsbånd for mange, da de både er leverandører og ejere af Danish Crown. Solide overskud Over hele analyseperioden af den fulde regnskabsanalyse, har Danish Crown leveret solide overskud på en milliard eller mere Svage sider Soliditetsgraden Gennem hele rentabilitetsanalysen har Danish Crowns soliditetsgrad lagt omkring 25%. Det er vigtigt at soliditetsgraden er så høj som muligt, hvis Danish Crown skal ud at skaffe ekstra midler til løsningsforslagene. Høje lønomkostninger De ekstremt høje lønomkostninger på Danish Crowns slagterier, svækker konkurrenceevnen voldsomt, ved at en dansk slagteriarbejder skal have 250kr. i timen, mens en tyskslagteriarbejder skal have 60-90kr. i timen. Stigende produktionsomkostninger I følge indekstallene for produktionsomkostningerne og omsætningen, stiger produktionsomkostningerne 3% mere end omsætningen over analyseperioden. Fald i rentabiliteten Der er fald i rentabiliteten fra 2010/11 til 2012/13. Næsten samtlige væsentlige nøgletal mindskes, hvilket skyldes faldene resultat, samt en faldende balance Muligheder Flytte produktionen til Tyskland For at opnå største mulig vækst, og leverer så stort et overskud som muligt. Kan Danish Crown flytte deres Side 31 af 51

32 produktion til Tyskland. Dermed skal de betale under det halve i løn til produktionsmedarbejderne, samtidig vil de slippe for en lang række omkostninger og afgifter der kun er gældende i Danmark. Fortsætte det første foreslået løsningsforslag Danish Crown kan fortsætte det første foreslåede løsningsforslag, ved selv at give startkapitalen til investeringsfonden i stedet for det skal påvirke slagteriarbejdernes løn. Lukke afdelinger i Danmark Danish Crown kan muligvis nøjes med at lukke samtlige produktionsafdelinger i Danmark, undtagen slagterier. Derved vil forædlingen ske i udlandet, frem for i Danmark Trusler Noteringspriser Danish Crowns noteringspriser er lavere end deres konkurrenter fra udlandet. Dette kan medfører en flugt af leverandører. Færre leveret slagtesvin Der er gennem de seneste mange år leveret færre antal slagtesvin til Danish Crown. Dette skaber store produktionsudnyttelses problemer. Attraktive forhold i udlandet Der er mange attraktive forhold i udlandet, for at starte en produktion op. Der er både økonomiske og lovgivningsmæssige fordele, ved at drive produktion i udlandet. Hård konkurrence fra udlandet Den hårde konkurrence opleves på flere parametre heriblandt tilbyder udlandet en højere noteringspris, økonomisk støtte, lovgivningsforhold samt støtte fra både de udenlandske regeringer. Side 32 af 51

33 5.1 Løsningsforslag Eftersom der er blevet udarbejdet interne og eksterne analyser udarbejdes SWOT-analysen. SWOTanalysen er med til at danne rammerne for Danish Crowns fremtidige løsningsforslag, hvilket vil blive specificeret i dette afsnit. Denne del af opgaven skal ses som en anbefaling af løsningsforslag til Danish Crowns ledelse på baggrund af de informationer vi har haft tilgængelig. Efter denne regnskabsanalyse, kan vi nu begynde at analyserer hvor meget løsningsforslagene kan koste. Der er flere måder at beregne beløbet på, samt hvor meget Danish Crown vil ofre på løsningsforslagene. Derfor vil jeg analyserer mig frem til tre forslag. Forslagene ender med at blive en del af det endelige løsningsforslag Løsningsforslag 1 Ved dette løsningsforslag vil det tage udgangspunkt i det første løsningsforslag der blev fremlagt. Der vil dog være en række ændringer der vil gøre løsningsforslaget mere realistisk at gennemføre. Samt imødegå kravene fra fagforeningen og produktionsarbejderne. Da det er med grundlag fra det første løsningsforslag, vil det tage udgangspunkt i en fond der skal oprettes, for at udstede finansiering til svinestalde. I det oprindelige løsningsforslag, stoppede det ved at slagterimedarbejderne ikke ville gå ned i løn, derved fulgte slagterimedarbejderne fagforeningens råd. Deres lønnedgang skulle have givet en besparelse på 600 millioner, som skulle være startkapital til en fond. Startkapitalen vil nu findes ved at lave en aktieemission, af selskabet under andelshaverne. Her vil køberne af aktierne være investeringsfonde samt pensionskasser, da de har tidligere har givet udtryk for at have stor investerings interesse i Danish Crown. Dermed skal de sidste 2,4 milliarder findes blandt andelshaverne og realkreditinstitutterne. 45 Derved vil denne model nu kunne gennemføres og målene nås. Dette skal efter planen give 3 millioner flere slagtesvin leveret til Danish Crown. Fordelene ved dette løsningsforslag er at der bliver sørget for finansiering af nye stalde, hvilket giver en direkte indsprøjtning til Danishs Crowns store udfordring. Dermed vil de samtidig kunne opretholde produktionen og antallet af medarbejderne i Danmark. Ved denne model bliver soliditetsgraden ikke påvirket, hvilket er meget vigtigt, da den allerede er lav. Ulemperne ved dette løsningsforslag er at noteringsprisen ikke vil stige, da der kommer flere og mere professionelle erhvervsfolk ind i virksomheden, som højst sandsynligt vil medvirke til at efterbetalingen til 45 Side 33 af 51

34 andelshaverne forringes. Desuden skal en del af fondens kapital findes ved andelshaverne, hvilket er dobbelt moralsk da det er andelshaverne man skal hjælpe. Ydermere sidder mange andelshaver med økonomiske problemer, hvilket gør det svært for dem at skaffe den fornødne kapital til fonden. Desuden vil tilførslen ikke ske inden for det første år, staldene først skal bygges og derefter opfodres svin. Noteringsprisen vil ikke stige, dermed vil de eksporterede svin ikke vende tilbage til Danish Crown Løsningsforslag 2 Ved dette løsningsforslag vil der blive lagt fokus på Danish Crowns vision og mission, om at tjene mest muligt til andelshaverne. I dette løsningsforslag vil mange miljømæssige omkostninger for Danish Crown mindskes, ved at kun have forarbejdningen Danmark, og forædlingen i Tyskland. Derved vil mange afdelinger i Danmark lukke, og produktionen flyttes til Tyskland. Dette skaber massefyringer af danske medarbejdere, og ansættelser i Tyskland. Der vil i alt blive fyret medarbejdere i Danmark, og det samme antal vil blive ansat i Tyskland. Selve produktionsanlæggene skal flyttes fra Danmark til Tyskland, da disse er topmoderne og godt vedligeholdte, derfor vil det ikke skabe store omkostninger at flytte produktionen. Ved flytningen fra Danmark regnes der med at spare 600 millioner kroner om året på omkostninger og afgifter til staten. Dernæst vil der ske en årlig besparelse på næsten 1.17 milliard på lønninger. Denne kalkulation vil skabe en stigende noteringspris med 1,35kr.. Notering Uden løsningsforslag Med løsningsforslag 2 Danske noteringspris 10,9 12,25 Efterbetaling 0,9 0,9 Samlet dansk noteringspris 11,8 13,15 Tyske noteringspris 12,08 12,08 46 Med dette løsningsforslag vil Danish Crown overgå deres tyske konkurrenter på noteringsprisen. Derved vil Danish Crown vinde omkring 7-9 millioner slagtesvin tilbage meget hurtigt. Slagtesvin der på nuværende tidspunkt bliver eksporteret til udlandet på grund af en højere notering. Den høje notering vil endvidere skabe bedre grundlag for svineproducenter at etablerer nye og mere miljørigtige stalde. Derved vil Danish Crown få endnu en øget tilførsel af slagtesvin. 46 Bilag 10 Side 34 af 51

35 Fordele: Danish Crown flytter mange tunge omkostninger ud af landet, hvor de er betydelig mindre. Det vil ikke koste andelshaverne noget, og det kræver ikke store investeringer af produktionsanlæg. Noteringsprisen vil overstige den tyske, derved skaber det grundlag for en stor vækst fremadrettet. En del af produktionen vil Stadig være i Danmark, derved mister Danish Crown ikke sit brand eller rygte. Desuden vil det for slagtesvinsproducenterne blive lettere at skaffe finansiering af stalde, da indtjeningen i branchen vil stige. Ulemper: Der vil ske en række fyringer og staten vil gå glip af 600 millioner kroner fra Danish Crown i afgifter og omkostninger Løsningsforslag 3 Danish Crown har gennem 125år bygget deres virksomhed op, med speciel rettet fokus af produktionen i Danmark. Dette har de seneste mange år medvirkede til en række store omkostninger og afgifter der er bestemt af folketinget og fagforeningen. Disse har store belastninger for Danish Crowns konkurrenceevne, hvilket har medført de ikke kan tilbyde same noteringspris, som udlandet kan. Derfor vil dette løsningsforslag bygge på at fjerne alt produktionen i Danmark til Tyskland. Dermed vil samtlige produktionsmedarbejdere i Danish Crown blive afskediget. Alle produktionsanlæg vil blive flyttet til Tyskland. Dermed skal der buges nye slagterilokaler, da dette er en meget kompleks bygning. Dog skal der ikke byges nye lokaler til forædlingsarbejdet, da kravet til disse bygninger ikke er ligeså krævende. I kalkulationen tages der udgangspunkt i de besparende omkostninger vil gavne andelshaverne i form af en stigning af noteringsprisen Notering Uden løsningsforslag Med løsningsforslag 3 Danske noteringspris 10,9 13,63 Efterbetaling 0,9 0,9 Samlet dansk noteringspris 11,8 14,53 Tyske noteringspris 12,08 12,08 47 Med dette løsningsforslag overgår Danish Crown deres konkurrenter, ved at tilbyde en højere noteringspris. Derved vil de mellem 7-9 millioner slagtesvin der bliver eksporteret om året, blive leveret til Danish Crown. Yderligere vil der ske en stigning for antal produceret slagtesvin i Danmark, da det vil blive 47 Bilag 10 Side 35 af 51

36 særdeles attraktivt at producerer slagtesvin i Danmark, da man kan få dem afsat til en meget høj noteringspris. Fordele: Danish Crown flytter mange tunge omkostninger ud af landet, hvor de er betydelig mindre. Desuden vil det for slagtesvinsproducenterne blive lettere at skaffe finansiering af stalde, da indtjeningen i branchen vil stige. Ulemper: Der vil ske en række fyringer og den danske stat vil gå glip af 900 millioner kroner fra Danish Crown i afgifter og omkostninger, dertil kommer yderligere ca ekstra arbejdsløse, da alle i produktionen i Danmark vil blive afskediget. Desuden vil der blive ansat flere i Tyskland end i Danmark, da hele logistikken kræver flere medarbejdere. Desuden vil Danish Crowns soliditetsgrad blive påvirket negativt, da der vil blive optaget et lån, for at bygge nye slagterier i Tyskland. De mange afskedigelser og selve flytningen af produktionen, vil skade hele Danish Crowns brand især i Danmark, men også i udlandet. 6.1 Valg af løsningsforslag Af de ovennævnte løsningsforslag, vil der nu vælges et af løsningsforslagene på baggrund af en diskussion om fordelene og ulemperne for hvert enkelt løsningsforslag. Ved første løsningsforslag, der bygger på det allerførste løsningsforslag der blev fremlagt og kom til afstemning. Ændringen var her at de 600 millioner, som skulle komme fra Danish Crown ville komme fra en aktieemission. De 600 millioner skulle bruges på opbygning af en fond, fondens rådighedsbeløb ville beløbe sig op mod 3 milliarder, hvor de sidste 2,4 milliarder skulle komme fra realkredit institutter og andelshaverne. Dermed blev den trængte soliditetsgrad ikke påvirket. Dog vil noteringsprisen ikke stige, og de mange professionelle erhvervsfolk vil forvente udbytte udbetalinger, samt stramninger i forhold til efterbetalinger til andelshaverne. Yder mere skal der findes en stor sum penge ude ved andelshaverne. Dette er ikke optimalt, da man skal prøve at hjælpe svineproducenterne, og ikke tage penge fra de trængte landmænd. Det andet løsningsforslag bygger på forædlingsarbejdet i Danmark flyttes til Tyskland, på den måde bliver svinene stadig slagtet i Danmark. Dette medfører mange tunge omkostninger bliver flyttet ud af Danmark, det vil ikke koste andelshaverne noget, tværtimod vil noteringspriserne stige, og overgå den udenlandske noteringsprise. Dog vil det forringe forholdene for Danmark, da det en masse arbejdspladser flyttes til udlandet og der går en masse miljøafgifter tabt for den danske stat. Leveringen af svin vil stige med det samme, ved en noteringsforøgelse da de eksporterede svin vil meget hurtigt blive leveret til Danish Crown. Dertil kommer en stille udvikling af udvidelse af stalde, dermed bliver udbuddet af slagtesvin også forøget. Side 36 af 51

37 Det tredje løsningsforslag flytter hele den danske produktion til Tyskland. i forhold til løsningsforslag to vil dette give andelshaverne en større stigning på noteringsprisen, dog vil Danish Crown miste en del af deres omsætning og brand, da man trækker hele produktionen ud af Danmark. Dette give Danish Crown store konsekvenser og udbuddet vil samtidig stige ekstremt. Først kan vi begynde med at udelukke det første løsningsforslag, da dette er ekstremt dobbelt moralsk, da man først kræver en kapitalforhøjelse fra andelshaverne, for derefter at give de andelshaver der har kapital til at udvide et tilskud. Dette vil reelt ikke give ikke give en stigning i udbuddet af slagtesvin, da kapitalkravet fra andelshaverne, kan få dem til at lukke produktionen af svin og i stedet satse på planteavl, kvægbrug eller minkproduktion. Derved er der nu løsningsforslag to og tre tilbage. Løsningsforslag tre er en meget aggressiv løsning, da det kræver et stort mod fra Danish Crowns ledelse at lukke hele produktionen i Danmark. Desuden har de mange store slagterier der er forholdsvis nye, og det vil skabe stor forundring, hvis det store superslagteri Horsens lukkede og samtlige medarbejder blev afskediget i hele Danmark. Desuden vil det skabe et stort dramaskrig, hvis Danish Crown ville trække sig helt ud af Danmark, i forhold til de mange afskedigelser der vil ske, men også de mange indtægter den danske stat vil gå glip af. Den store stigning af noteringsprisen vil skabe en øget interesse i at producere danske slagtesvin, hvilket vil skabe omkring 25 millioner ekstra slagtesvin i Danmark om året. Dette er et udbud der ikke vil være den rette efterspørgsel efter. Dermed vil dette forslag heller ikke være optimalt for Danish Crown, samtidig med Danish Crown vil beskadige deres brand ved at flytte alt ud af Danmark. Det andet løsningsforslag virker som den rigtige løsning for Danish Crown, da den både fjerner en masse tunge omkostninger ved at fjerne forædlingsprocessen i Danmark og flytte den til Tyskland. Dette løsningsforslag vil ikke forringe den lave soliditetsgrad, da hele produktionsanlægget vil flyttes. Der vil være små omkostninger til at finde nye bygninger til forædlingsproduktionen, men sker der også en indtægt da bygningerne i Danmark skal sælges eller udlejes derved antages det at gå lige op. Konkurrenceevnen vil blive kraftigt forbedret da omkostningerne bliver lavere. Dette giver en højere noteringspris til andelshaverne. noteringsprisen vil stige tilpas med at de mange svin der eksporteres til udlandet, vil komme tilbage til Danish Crown. Desuden vil de nuværende slagtesvinsproducenter give en mere rentabel virksomhed og det vil automatisk blive nemmere at finansiere til nybygninger, dette dækker derved løsningsforslaget samtidig. De mange fordele ved dette forslag, overgår ulemperne. Derved vil dette løsningsforslag være det mest attraktive for Danish Crowns ledelse og deres andelshavere. Desuden vil dette valgte løsningsforslag også følge Danish Crowns vision og mission ved at konkurrenceevnen stiger, samt sikre ejerne den højst mulige pris for deres råvarer. Side 37 af 51

38 7.1 Konklusion Udviklingen i antal leveret slagtesvin til Danish Crown er de seneste mange år faldet markant. Danish Crown fokuserede de første mange år for meget på de udenlandske markeder, og for lidt på det indenlandske marked. Da først Danish Crowns ledelse fik øjnene op for den manglende produktion og levering af slagtesvin, var det nærmest for sent. Danish Crowns nøgletal har været nedadgående, hvilket har betydet en forringet rentabilitet for Danish Crown. Dette har medført at Danish Crown ikke selv har, kunne finde midler til at oprette en fond til gavn for slagtesvinsproducenterne, men skulle ud og finde en finansiering enten gennem besparelser eller udefrakommende midler. Først i november 2013 kom første løsningsforslag til afstemning hos produktionsmedarbejderne i Danish Crown, om at gå ned i løn. Dette blev nedstemt, derved ville det være interessant at opbygge nogle nye løsningsforslag der måske kan rede Danish Crown og deres andelshaveres slagtesvinsproduktion. For at kunne udarbejde løsningsforslagene har der været fokus på, hvad der har skabt dette problem. Rapporten indikerer at de væsentligste problemer har været skabt af eksterne forhold, der har gjort det dyrt at drive produktion i Danmark på grund af høje lønninger og miljømæssige stramninger. Dette har Danish Crown haft svært ved at have indflydelse på, da det er tiltag der bestemmes af fagforeningen og folketinget, altså udefrakommende faktorer. Derfor har det endelige løsningsforslag været at flytte forædlingsaktiviteten til Tyskland, for at spare massive omkostninger samt at kunne tilbyde andelshaverne en højere noteringspris end konkurrenterne. Dette medvirker til eksporten af slagtesvin næsten helt vil falde og der vil ske en mindre stigning af udvidelse af svineproduktion i Danmark. Dermed vil produktionskapaciteten igen blive udnyttet fuldt ud, hvilket også vil påvirke Danish Crowns bruttoresultat yderligere. Side 38 af 51

39 8.1 Perspektivering Danish Crowns ledelse skal fremover have et øget opsyn på andelshaverne og deres indtjening, derved skal der ses på noteringsprisen og foderpriserne. Samtidig skal de være opmærksomme på andelshavernes behov, hvilket ikke var skete ved det første nedstemte løsningsforslag ledelsen kom med. Desuden skal de også være mere opmærksomme på de forskellige politiske tiltag der konstant er under udvikling. Disse tiltag og specielt miljømæssige tiltag skal Danish Crown, forsøge at påvirke politikerne ved at ansætte lobbyister. På den måde kan de i fremtiden påvirke de eksterne forhold omkring Danishs Crowns produktion og dens andelshavere. Dette medvirker til en forstærket rentabilitet, dermed vil det være muligt for Danish Crown at opkøbe konkurrenter. Dermed vil de komme tættere på at nå deres vision om at blive den førende virksomhed indenfor kødområdet. Side 39 af 51

40 Litteraturliste Internetadresser fra Danish Crown (Dato ) Eksterne hjemmesider (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato Side 40 af 51

41 (Dato ) (Dato ) (Dato ) m (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato ) (Dato ) _s1i (Dato ) Side 41 af 51

42 Rapporter Danish Crown årsrapport 2012/13 Danish Crown årsrapport 2011/12 Danish Crown årsrapport 2010/11 Danish Crown årsrapport 2009/10 Danish Crown årsrapport 2008/09 Tican årsrapport Slagtesvineproducenterne fra Landbrug og Fødevarer Dyrevelfærd og etik inden for industrislagtning fra Arbejdsmarked Transport af levende dyr fra TUR Flere slagtesvin - vækst i Danmark fra Landbrug og Fødevarer Ophør med anvendelse af antibiotika vækstfremmere fra Dansk Veterinær Interview Der er i forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave foretaget interview med andelshaver Henrik Erlandsen. Side 42 af 51

43 Bilag Bilag 1 BNP (mio. kr.) samt NP pr indbygger (1000 kr) efter tid. Løbende priser, mio. kr., bruttonationalprodukt pr. indbygger, hele landet. Kilde: Danmarks Statistik Side 43 af 51

44 Bilag 2 Ejendomssalg efter tid. Almindelig frihandel, gennemsnitlig pris pr. ejendom i 1000 kr., landbrug i alt, hele landet. Kilde: Danmarks Statistik Bilag 3 Slagtninger og produktion af svin efter tid. Produktion (mio. kg.), slagtesvin. Side 44 af 51

45 Kilde: Danmarks Statistik Bilag 4 Slagtninger og produktion af svin efter tid. Produktion (mio. kg.), slagtesvin. Kilde: Danmarks Statistik Bilag 5 Afstand fra Horsens til nærmeste tyske slagteri Side 45 af 51

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Erhvervscase JBS. Problemstilling

Erhvervscase JBS. Problemstilling Erhvervscase JBS JBS A/S er en dansk tekstilvirksomhed, der hovedsageligt producerer undertøj. JBS blev grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen, der så en oplagt mulighed for at tjene penge ved at sælge

Læs mere

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk. KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Virksomhedsanalyse. Fjällräven ApS

Virksomhedsanalyse. Fjällräven ApS Virksomhedsanalyse Fjällräven ApS Udarbejdet af Majli Sofie Knappe, 3eø Silkeborg Gymnasium, maj 2012 Virksomhedsbeskrivelse Fjällräven ApS er det danske datterselskab af den svenske koncern Fenix Outdoor.

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2014 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 30. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud og analysen

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Erhvervscase: Fur Bryghus

Erhvervscase: Fur Bryghus Erhvervscase: Fur Bryghus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstillinger... 3 Problemstilling 1: For upræcis målgruppe... 3 Løsning... 4 Konsekvensen.... 4 Problemstilling

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber

Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber Denne ultrakorte gennemgang af de erhvervsøkonomiske grundregler er disponeret således: Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber...

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

Definitioner på regnskabs- og nøgletal

Definitioner på regnskabs- og nøgletal Definitioner på regnskabs- og nøgletal Februar 2012 Experian and the marks used herein are service marks or registered trademarks of Experian Limited. Other product and company names mentioned herein may

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Summer School III: Regnskabsnøgletal

Summer School III: Regnskabsnøgletal Summer School III: Regnskabsnøgletal Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Regnskabsnøgletal Formål: Analyse af regnskabet og selskabets tilstand Fremme helhedsindtrykket

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S Case nr. 12: Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S CASE: ROKI A/S: Økonomistyring finansiering. ROKI (ROld og KIng) fremstiller styresystemer til industrielt brug. Produkterne har en kort levetid, men

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Regnskabsanalyse og markedsanalyse af JYSK A/S

Regnskabsanalyse og markedsanalyse af JYSK A/S Afsluttende projekt HD 1.del 2013 Regnskabsanalyse og markedsanalyse af JYSK A/S Af Terese Berg Rasmussen - 410900 Vejleder: Lars Hedager Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 2 PROBLEMSTILLING... 5 2.1

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har

Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har Fur-bryghus er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2004, det vil sige at de har eksisteret i 4 år (case fra 2008), og betegnes som en nyopstartet virksomhed. De producerer, distribuerer og

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 2 og 3)

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 2 og 3) Vedlagt findes følgende materiale for Expedit-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk

AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk Standard - -,, CVR-NR. D& D-U-N-S NR. - - TLF. NR. - - EGNSKAB AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk Status Igangværende virksomhed DELBEDØMMELSER Grunddata Veletableret Ejerforhold Stærk Økonomi

Læs mere

Erhvervscase om Jbs Afleveringsdato.. 2009. Have a nice day. Erhvervscase om Jbs. Side 1 af 13

Erhvervscase om Jbs Afleveringsdato.. 2009. Have a nice day. Erhvervscase om Jbs. Side 1 af 13 Have a nice day Erhvervscase om Jbs Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indledning......s. 3 Problemstillinger....s. 3-5 Bilag 1 SWOT-analyse.......... s. 6 Bilag 2 TOWS-analyse......s. 7 Bilag 3 De 4 p er........s.

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier regnskabsanalyse 2009 / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 25. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier viser en klar tendens til en vending

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

Leverandørselskabet DANISH CROWN AmbA

Leverandørselskabet DANISH CROWN AmbA Leverandørselskabet DANISH CROWN AmbA CVR-nr. 21 64 39 39 HALVÅRSRAPPORT 2014/15 LEDELSESBERETNING Markedsudvikling Danish Crown koncernen er en global aktør indenfor kødprodukter såvel ferske produkter

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen. Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014

Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen. Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014 Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2015 Dirigent CVR-nr. 30 21

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

AAA Højeste kreditværdighed

AAA Højeste kreditværdighed Page 1 of 5 FirmaFakta 2009-05-14 Pernille Zdrinka IN-ITALIA A/S BLEGDAMSVEJ 104B, 2100 KØBENHAVN Ø CVR-NR. 26089158 D&B D-U-N-S NR. 30-729-5175 TLF. NR. 33-15-13-13 REGNSKAB 200712 AAA Højeste kreditværdighed

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

Kreditvurdering af Bang & Olufsen

Kreditvurdering af Bang & Olufsen _ University Collage Nordjylland Finansøkonom 2014 4. semester 2014 Hovedopgave Kreditvurdering af Bang & Olufsen Rapporten er udarbejdet af: Steffen Vammen Christensen Underskrift Vejleder: Anette Chemnitz

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge

Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge CVR-nummer: 51284615 ÅRSRAPPORT 1. januar 2013 til 31. december 2013 Godkendt på vandværkets ordinær generalforsamling afholdt den: Som dirigent: INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 3. maj 007 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Afleveringsopgave 1 Logistik

Afleveringsopgave 1 Logistik Afleveringsopgave 1 Logistik Besvaret af Trine Kornum Christiansen Spørgsmål 1 Analyser og vurder virksomhedens logistiske situation. Hansens Bryggeri A/S (herefter HB) har flere konkrete logistiske problemer:

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni).

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Markedsvilkår fortsat presset første halvår af 2015 MultiQ s erhvervelse af majoritet i Mermaid A/S Pr. 12. maj 2015 overtog MultiQ

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Få gode råd til: - Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag - Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen 2 Klar

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere