DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR"

Transkript

1 EFTERSKOLER 2013 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

2 OM ANALYSEN Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 222 efterskoler, som har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2013 mod 228 efterskoler i BDO udarbejder hvert år på grundlag af disse regnskabsdata en regnskabsanalyse, der giver skolerne mulighed for at sammenholde egne regnskabstal med gennemsnittet af skolerne i samme størrelseskategori. Analysen tager udgangspunkt i de almene efterskoler, ordblindeefterskoler og specialefterskoler. De kombinerede fri- og efterskoler samt kombinerede høj- og efterskoler er således ikke medtaget i analysen. Analysen baserer sig på de ovenfor nævnte 222 efterskoler. Analyseperioden dækker 3 år. Vi har dog primært fokuseret på udviklingen fra 2012 til Hvis I har spørgsmål til analysen, eller ønsker at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer også gerne jeres skoles specialanalyse på et uforpligtende møde. BDO Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf Tlf Redaktionen er afsluttet den 8.september BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. 1

3 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR Tilbage på sporet? I 2013 er der oprettet 2 nye skoler, mens 8 skoler er lukket siden Der er således 222 efterskoler i nærværende analyse. Efterskolerne har i 2013 realiseret et samlet overskud på 149,1 mio. kr., svarende til et gennemsnitligt overskud på 672 mod et gennemsnitligt overskud på 507 i 2012, hvilket svarer til en resultatfremgang på ca. 30 %. På den baggrund kunne man svare ja til spørgsmålet anført i overskriften, men regnskabsåret 2013 indeholder imidlertid det specielle forhold omkring effekten af lockouten, som har karakter af en engangsbesparelse. For skoleformen kan det skønsmæssigt estimeres, at udgiften til lærerløn er blevet reduceret med små mio. kr. i forbindelse med lockouten. Havde den besparelse ikke været til stede i 2013, ville det gennemsnitlige resultat ikke have oversteget 2012-niveauet. Hertil kommer, at skoleformen ligesom resten af samfundet fortsat er begunstiget af den meget lave rente. Nettorenteudgifterne er i 2013 faldet med 17,8 mio. kr., hvoraf de 3,9 mio. kr. kan henføres til de 8 lukkede skoler, mens de 0,3 mio. kr. kan henføres til de 2 nye skoler. De resterende 14,2 mio. kr. er således udtryk for en reel rentebesparelse baseret på dels en lavere rente samt en lavere gennemsnitlig restgæld hos skolerne. I forhold til elevudviklingen skal det bemærkes, at der, ifølge Regnskabsportalens tal, for de 222 efterskoler kan registreres en samlet tilbagegang på 154 årselever fra regnskabsåret 2012 til regnskabsåret De 8 efterskoler, som lukkede i 2013, havde i regnskabsåret 2012 et samlet årselevtal på 400, hvorfor det gennemsnitlige elevtal på de tilbageværende skoler er forøget i forhold til sidste år. Tendensen er endvidere, at det gennemsnitlige elevtal er stigende for skoleåret 2013/14. Det er tillige glædeligt, at regnskabsåret 2014 tegner til at blive et år uden eller med enkeltstående skolelukninger. Skoleformen skal dog i de kommende år forholde sig til de små årgange, hvilket medfører et faldende antal unge mennesker og dermed en risiko for et samlet fald i antal årselever. Det skal i forbindelse hermed særligt bemærkes, at de 74 efterskoler, som har et elevtal på under 100 årselever, sammenlagt har realiseret et beskedent overskud på ca. 600 i 2013, svarende til et gennemsnit på 8 Bag disse tal gemmer der sig en stor variation, hvilket vi vil belyse nærmere i det efterfølgende. Udviklingen viser endvidere, at den polarisering, der har været i de seneste 3-4 år, fortsætter og stadig medfører større og større skoler. De største skoler er således forøget med 2 enheder og har samlet forøget elevtallet med 432 årselever i 2013 i forhold til De store skoler tegner sig ligeledes for en stadig større andel af det samlede resultat for skoleformen. I 2013 udgør disse skolers andel 60,2 % af det samlede resultat mod 57,7 % i 2012 og 55,1 % i

4 Størrelse/type Skoler Årselever Resultat Skoler Årselever Resultat Skoler Årselever Resultat Ordblinde Særlige behov Fig. 1 - (Resultat er før ekstraordinære poster) (Tabellen indeholder ikke de kombinerede fri- og efterskoler) Det bemærkes, at skoleformens samlede resultat er forbedret med 33 mio. kr. fra 115,7 mio. kr. til 149,1 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående oversigt, skyldes den resultatmæssige fremgang, at skolernes samlede omkostninger umiddelbart er fastholdt på niveau med 2012, mens de samlede indtægter er steget med 39 mio. kr., hvilket giver en samlet forbedring på 33 mio. kr. Dette skyldes dog primært, at de 8 lukkede efterskoler bidrog negativt til det samlede billede i 2012, idet disse skoler var mere omkostningstunge end gennemsnittet, samt at der i analysen ikke er foretaget korrektion for besparelserne under lockouten. Efterskolernes resultatopgørelse for de sidste 3 år ser således ud: I kr Antal skoler Antal årselever Antal tilskudsudløsende årselever Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger, undervisning Andre undervisningsomkostninger Lønomkostninger, ejendom Andre ejendomsomkostninger Lønomkostninger, kostafdeling Andre kostafdelingsomkostninger Lønomkostninger, administration Andre administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 2 3

5 Det skal positivt bemærkes, at stigningen i indtægterne er baseret på et lavere antal årselever. Jf. nedenstående figur 3 er der 11 skoler færre, som har underskud i forhold til Heraf er 6 af de skoler, som havde underskud i 2012, lukket, hvilket betyder, at 5 skoler (netto) har fået vendt udviklingen og skabt en positiv indtjening. Det fremgår dog, at de tilbageværende underskudsskoler får det sværere, idet disse skolers underskud gennemsnitligt er blevet større. De 40 underskudsskoler realiserer i 2013 et lige så stort underskud, som de 51 underskudsskoler gjorde i Det gennemsnitlige underskud er således forøget med 184 fra regnskabsåret 2012 til regnskabsåret Antal skoler *) Resultat Gennem- Antal *) Resultat Gennem- Antal *) Resultat **) snit skoler **) snit skoler **) Gennemsnit Fig. 3 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud. **) Resultat før ekstraordinære poster. Overskudsskolernes gennemsnitlige resultat er i samme periode forøget med 160 fra 848 i 2012 til i I 2012 måtte skolerne forholde sig til en nedgang i det samlede elevtal på ca. 2,8 %, en fremskrivning af tilskudstakster på 0,3 % samt en stigning i nettoprisindekset på 1,9 %. En kombination, der påvirkede bundlinjen negativt. Skoleformen formåede i 2012 ikke at udligne dette indtægtstab. I 2013 har udfordringen ikke været helt så stor, idet nedgangen i elevtallet alene er på 0,6 %, mens fremskrivning i tilskudstakster er på 0,6 %. Fremskrivning i tilskudstakster opvejer således stort set tabet medført af elevtalsnedgangen, mens nettoprisindekset i 2013 er steget med 0,9 %. Disse konditioner har skoleformen måttet leve med de sidste mange år. Konsekvensen heraf er, at skolepengene er blevet justeret med en faktor, der er større end stigningen i nettoprisindekset for at kompensere for det vigende statstilskud. Målt på skolepenge pr. årselev er skolepengesatsen i 2012 forøget med 3,7 % og med 2,6 % i I kroner er skolepengene samlet forøget med 37,6 mio. kr. i Hertil kan tillægges ca. 8. mio. kr. svarende til den manglende skolepengeindtægt fra skoler, som var lukket under lockouten og derfor valgte at tilbagebetale skolepengene for denne periode. Skolernes udgifter er som anført indledningsvis blevet påvirket positivt, med sparede lønudgifter som en følge af lockouten i april Ligeledes er skolernes nettorenteudgift blevet reduceret væsentligt som følge af den lave rente. Vi forventer, at der i 2014 vil kunne realiseres en yderligere rentebesparelse. Dette er baseret på, at der i 2013 er udgiftsført kurstab til låneomlægninger på 8 mio. kr., hvilket stort set er på niveau med de realiserede kurstab i Fastholdes renten på det nuværende lave niveau, må de lånekonverteringer, der er gennemført i 2013, forventes at medføre en yderligere besparelse i 2014 før effekten af lånefinansierede nyinvesteringer. Skoleformen vil dog til stadighed have behov for at fokusere på omkostningsminimering samt regulering af skolepengesatsen, idet udsigterne jf. finansloven fremover tilsiger besparelser på taksterne mellem 1,5 % til 2 % om året. For 2014 er taksterne dog svagt stigende ligesom der for 2015 er udsigt til en lille stigning på ca. 0,7 % afledt af effekten af tilbageførsel af omstillingsreserven på 2 % i Men fra 2016 og frem forventes taksterne at falde med de anførte procenter. 4

6 2011 underskudsskoler 2012 underskudsskoler 2013 underskudsskoler Antal Gennemsnit Maks. Min. Antal Gennemsnit Maks. Min. Antal Gennemsnit Maks. Min. *) **) ***) Fig. 4 *) 12 ud af de 32 skoler har et underskud over gennemsnittet. **) 20 ud af de 51 skoler har et underskud over gennemsnittet. ***) 13 ud af de 40 skoler har et underskud over gennemsnittet. Ovenstående viser, at der er betydelige og stigende udsving mellem top og bund i underskudsskolernes resultater. Antallet af underskudsskoler er dog faldet, hvilket skyldes, at 6 af disse er lukket, samt at 5 skoler har formået at vende udviklingen. En nærmere analyse viser, at de 13 svageste skoler tilsammen realiserer et underskud på 24 mio.kr. i 2013, samt at der er 4 gengangere fra 2012 i denne gruppe. Ud af de 40 underskudsskoler i 2013 har 14 skoler en likviditetsgrad under 25 %. Af disse 14 skoler har 3 skoler derudover en soliditetsgrad på under 10 %. Der er således i lighed med tidligere år nogle meget sårbare skoler blandt underskudsskolerne overskudsskoler 2012 overskudsskoler 2013 overskudsskoler Antal Gennemsnit Maks. Min. Antal Gennemsnit Maks. Min. Antal Gennemsnit Maks. Min Fig. 5 Antallet af overskudsskoler er afledt af det faldende antal underskudsskoler og er forøget med 5 skoler til 182. Overskudsskolerne har igen i år formået at forbedre det gennemsnitlige overskud, der er forøget med 18,9 % i 2013 mod sidste års stigning på 7,1 %. Elevtalsudvikling Årselevtallet er i de seneste 3 år faldet med 834 årselever. Noget af tilbagegangen ser dog ud til at blive indhentet i finansåret 2014, idet årselevtallet for finansåret 2013 er større end årselevtallet for skoleåret 2012/13. Der er således startet flere elever til skoleåret 2013/14 end de årselever, som 2012/13 sluttede med. Skønnet svarer det til en forøgelse på ca. 500 elever, hvis skolerne formår at fastholde eleverne elever 2012 elever 2013 elever Antal skoler Årselever Skoleåret 2012/13 Årselever Skoler med: Årselever Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 39 Underskud , , ,9 178 Overskud , , , Fri-og efter Lukket ,6 8 Lukket , ,0 3 Nye , ,3 2 Nye ,5 Fig

7 For de 217 skoler, der har været i drift i hele analyseperioden, udgør underskudsskolerne i 2013 i alt 39 skoler. Disse skoler har gennem de sidste to år haft et elevfald på 521 årselever, svarende til en nedgang på 14,6 % eller et gennemsnitligt elevfald på ca. 13 årselever pr. skole. Dette har alt andet lige medført en indtægtsnedgang ca. 2 mio. kr. Eftersom den økonomiske tilpasning er vanskelig at gennemføre i samme takt som indtægtsnedgangen, forklarer elevfaldet en del af de stigende underskud for underskudsskolerne. Det ser dog ud til, at elevnedgangen er blevet standset, idet elevoptaget til skoleåret 2013/14 også for underskudsskolerne viser en stigende tendens. Overskudsskolerne har i samme periode oplevet en fremgang på 584 årselever, svarende til en stigning på 3 %. Denne fremgang fortsætter ligeledes med et større elevoptag på ca. 250 elever i skoleåret 2013/14. Går man bag om elevudviklingen for de 178 overskudsskoler, udgøres disse af 14 ordblindeefterskoler og 14 skoler med særlige behov samt 150 almene efterskoler. De 28 special- og ordblindeefterskoler har realiseret et fald på 21 årselever i forhold til 2011, mens de resterende 150 almene overskudsskoler i perioden har realiseret en elevfremgang på 605 årselever. Som det fremgår af tabellen (fig. 1) på side 3, øger skoler med 125 elever og derover fortsat elevtallet. I perioden 2011 til 2013 er de største skoler forøget med 2 enheder og har samlet realiseret en tilvækst på hele 668 elever. Den mest markante økonomiske udvikling fra 2011 til 2013 skal dog findes blandt skoler med et elevtal på elever. Gruppen havde i 2011 i alt 45 skoler, mens antallet i 2013 er nede på 35 skoler, svarende til en nedgang på 22,2 %. Elevtallet er i samme periode faldet med 977 årselever, hvilket afspejler sig i skolernes indtjening, som er faldet med 20,1 mio. kr., eller 87 %. Ser man på det samlede elevtal for alle former for efterskoler inklusive de kombinerede, er den samlede tilbagegang fra 2011 til 2013 på 749 årselever. Tilbagegangen fra 2012 til 2013 er på 191 årselever. Type Skoler Årselever Resultat Skoler Årselever Resultat Skoler Årselever Resultat Efterskoler Fri- og efterskoler Høj- og efterskoler Fig. 7 (Resultat er før ekstraordinære poster elevtallet for høj- og efterskoler er det samlede elevtal for højskoler og efterskoler. Vi er opmærksomme på, at tallene vedrørende disse skoler ikke entydigt kan tillægges samme informationsværdi som de øvrige efterskoler, idet tallene fra regnskabsportalen ikke giver oplysning om fordelingen mellem høj- og efterskoleelever. I relation til de kombinerede fri- og efterskoler er Oure Idrætsgymnasium udeladt). De kombinerede fri- og efterskoler har på trods af et elevtal for 2013, der er en anelse større end i 2011, måttet se deres indtjening falde drastisk med hele 12,5 mio. kr., eller ca. 79 %. Nedgangen fra 2012 til 2013 skyldes, at antallet af skoler med underskud i denne gruppe er fordoblet fra 3 til 6 skoler. Hvor det samlede underskud i 2012 udgjorde 3,9 mio. kr., udgør det samlede underskud for de 6 skoler i 2013 i alt 11,1 mio. kr. Baseret på elevtalsoplysningerne for finansåret 2013 og skoleåret 2012/13 kan elevtalsfremgangen til skoleåret 2013/14 estimeres til ca. 675 elever fordelt med ca. 500 elever på de almene efterskoler og special- og ordblindeefterskoler, 145 elever til de kombinerede fri- og efterskoler, og endelig 30 elever til de kombinerede høj- og efterskoler. 6

8 Skolerne vil dog i et vist omfang opleve elevfrafald i den resterende del af skoleåret frem til juni Tages der højde for dette, er vores umiddelbare estimat, at sektoren samlet vil realisere en fremgang på ca. 600 elever i finansåret 2014 under forudsætning af, at elevtallet for skoleåret 2014/15 holder niveau med 2013/14 og at der ikke lukker skoler. Underskudsskolernes likviditetsgrad i 2013 Der er en række faktorer, som har betydning i forbindelse med skolelukninger, men vores erfaring viser, at manglende likviditet er den væsentligste faktor. Dette underbygges blandt andet af, at de 6 underskudsskoler, som har måttet lukke i 2013, alle havde en lav likviditetsgrad, idet 3 skoler havde en likviditetsgrad i intervallet 0 25, 2 fra intervallet og 1 fra intervallet >50, hvor en likviditetsgrad over 100 bør tilstræbes. Herudover havde de 2 overskudsskoler, som lukkede, begge en likviditetsgrad på henholdsvis 13 og 17. Likviditeten er således med al tydelighed afgørende for skolens evne til at fortsætte driften. På den baggrund har vi gennem vores temperaturmålinger de sidst 3 år haft stor fokus herpå. Tages der udgangspunkt i skolernes likviditetsgrad, vil disse kunne opdeles på nedenstående 3 grupper. Udviklingen i skolernes likviditetsgrad viser umiddelbart en mindre forbedring, idet den gennemsnitlige likviditetsgrad er forøget, herunder er antallet af skoler i de to svageste grupper reduceret med 6 enheder, idet disse er lukket Interval Antal Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad til til 0-28 til til til til -5 7 til 73 0 til 74 Fig. 8 > til til 0 11 til 85 0 til Endvidere er det for 29 af sidste års underskudsskoler lykkedes at få vendt udviklingen således, at disse skoler kom ud med positive driftsresultater i Gruppen af underskudsskoler har i 2013 således fået tilgang af 24 nye skoler, der havde overskud i Interval Antal Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad til til 0 2 til til til til til til 75 Fig. 9 > til til 84 2 til 84 0 til Af de tilbageværende 45 skoler, som havde underskud i 2012, har 16 skoler stadig underskud i Af disse 16 skoler har 5 skoler haft underskud i de seneste 3 år. Disse skoler står overfor store udfordringer til 2014 og frem, idet der efter al sandsynlighed ikke vil være mulighed for at øge trækningsretten eller skifte bankforbindelse. 7

9 Udviklingen fra 2012 til 2013 kan illustreres med følgende tabel: Antal 40 Fig Underskud de sidste 3 år 11 Underskud de sidste 2 år 3 Underskud i 2011 og Nye underskudsskoler Af de 40 underskudsskoler har 10 skoler en finansieringsgrad på 40 og derunder, hvilket betyder, at mindre end 40 % af deres anlægsaktiver er finansieret med langfristet gæld. Dette indikerer, at anlægsanskaffelser i overvejende grad er sket med kortfristet finansiering, eller at skolerne har haft større fokus på afvikling af gæld end på at sikre et likvidt beredskab. Likviditetsgrad på under 25 I 2013 er der i 15 underskudsskoler med en likviditetsgrad under 25. Heri indgår en nystartet skole fra Denne skole er udeladt af nedenstående diagram, hvor vi belyser elevændringen i skoleår. Tabellen læses således, at grønne markeringer viser, at skolen har fremgang i skoleåret 2013/14, mens røde markeringer viser, at der er tale om en tilbagegang. Udviklingen i årselevtallet for disse 14 skoler viser, at 12 af skolerne realiserer elevtilbagegang på samlet 166 årselever, svarende til et gennemsnitligt fald på 17,6 %. Heraf tegner hver af disse 3 skoler sig for en tilbagegang på mere end 40 %. Det bemærkes endvidere, at der alene er 1 skole, som har haft elevtalsfremgang fra 2011/12 til 2012/13. Tabel: Oversigt over elevudvikling for skoler med en likviditetsgrad under 25 Elevændring - skoleår Ændring i elevtal 11/12 til 12/ Antal skoler Elevændring - skoleår Elevændring - skoleår Fig. 11 8

10 I analysen for 2013 indeholder kategorien 15 skoler, hvoraf 5 skoler er gengangere fra 2012, mens 10 nye skoler er havnet i denne lidet flatterende kategori. Det skal positivt bemærkes, at 11 af skolerne, som er illustreret med den grønne farve, har et større elevoptag til skoleåret 2013/14 end til skoleåret 2012/13, mens kun 4 skoler oplever et yderligere elevfald til skoleåret 2013/14. Der er således for ca. 2/3 af skolerne mulighed for at forbedre deres økonomiske situation. Ud fra de indrapporterede elevtal kan der laves et estimat, der viser, at de grønne skoler forøger elevtallet til skoleåret 2013/14 med ca. 119 årselever. Kan disse skoler fastholde elevtalsfremgangen også til skoleåret 2014/15, er der en vis sandsynlighed for, at underskud bliver vendt til overskud. For de 5 røde underskudsskoler med fortsat negativ elevtalsudvikling kan der udregnes et fald på ca. 65 elever til skoleåret 2013/14. Disse skoler skal have vendt udviklingen til skoleåret 2014/15, hvis de ikke skal havne i gruppen af lukkede efterskoler. Fælles for alle 15 skoler med negativ indtjening og likviditetsgrad på under 25 er, at de generelt kan få svært ved at få finansieret et fortsat driftsunderskud. Overskudsskolernes likviditetsgrad i 2013 Der er i alt 182 skoler, som præsterer et overskud i 2013 mod 177 skoler i Disse kan ud fra likviditetsgraden opdeles i følgende 4 grupper for de 2 år: Antal i 2012 Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 39 0 til 25 0 til til til til 50 0 til 33 3 til til til til 11 0 til 83 0 til til til til 87 0 til Fig. 12 Antal i 2013 Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad Fig til 25 0 til 14 8 til til til 50 0 til 14-4 til til til til 14 0 til 85 0 til til til 22 9 til 88 0 til Udviklingen er yderst positiv, idet antallet af efterskoler med en likviditetsgrad på 51 og derover er forøget med 16 skoler. I alt har 109 overskudsskoler i 2013 en likviditetsgrad, der ligger på 50 og derover. 73 efterskoler har en likviditetsgrad på 50 og derunder, hvilket er et fald på 11 skoler i forhold til Sammenfattende er der dog fortsat en relativ stor andel af efterskolerne, der har udfordringer i forhold til at nå den ideelle likviditetsgrad på

11 De 109 overskudsskoler i 2013, med en likviditetsgrad på over 50, tegner sig for 108,6 mio. kr. af det samlede overskud på 149,1 mio. kr. 59,9 % af skolerne står således for 72,8 % af det samlede resultat. De 182 overskudsskoler indeholder 14 ordblindeefterskoler og 14 efterskoler med specialundervisning. Disse specialskoler har en økonomisk struktur, der er anderledes end de resterende 154 almene efterskoler. Samlet konklusion på den likviditetsmæssige situation Efterskolerne har i 2013 styrket deres likviditetsmæssige beredskab, hvilket afspejler sig i, at antallet af skoler med en likviditetsgrad over 50 er forøget, mens antallet af skoler med en likviditetsgrad på under 25 er reduceret. Dette viser, at der på skolerne arbejdes fokuseret med styrkelsen af det likvide beredskab. Dette kan være en langvarig proces, og det må da også konstateres, at der fortsat er en relativ stor andel af efterskolerne, som er sårbare på dette punkt. Endvidere er der fortsat 45 efterskoler, som har en likviditetsgrad under 25. Disse skoler, svarende til hver 5. efterskole, er yderst afhængige af deres bankforbindelse, idet skolens egne midler ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige til at honorere skolens forpligtelser i takt med, at disse forfalder. Udviklingen i elever, skolepenge og undervisningsudgifter Vi har med udgangspunkt i niveauet for skolernes overskud nærmere analyseret, hvordan årselevudvikling, skolepengeniveau samt undervisningsudgifter pr. årselev mv. har udviklet sig for de 154 almene efterskoler med overskud. I perioden er der kommet 4 skoler til. Disse skoler er vist for sig selv. Der er i tallene ikke taget højde for effekten af lockouten. Antal Resultat i Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsudgifter pr. årselev Nye i Nye i Fig. 14 (Forklaring til undervisningsudgifter for Gældende for 2013 skal præsentationen af udgifter til lovpligtige udgifter til ansatte medtages under administrationsudgifter. Det medfører et fald i den gennemsnitlige undervisningsudgift pr. årselev i forhold til tidligere år. Imidlertid har kun 2 ud af 3 skoler fulgt dette krav fra UVM. I relation til den gennemsnitlige udgift har BDO foretaget en beregning, der viser, at de anførte udgifter er nedbragt med ca. 500 kr. 700 kr. pr. årselev. Ved sammenligningen til 2011 og 2012 skal der således tillægges de 500 kr. 700 kr. til 2013-tallene.) Analysen viser, at der er en entydig sammenhæng mellem udgifterne til undervisning og skolens resultat. De 62 skoler med det største driftsmæssige resultat forbruger således ca. 10 mindre på undervisning pr. årselev end de 44 skoler med det laveste resultat. I 2011 var den tilsvarende forskel 8 Gabet mellem top og bund øges således yderligere. 10

12 Forholdet mellem skolepenge og undervisningsudgifter har udviklet sig som følger: Fig. 15 Antal Resultat i Omkostninger ift. skolepenge ,2 107,5 104, ,7 101,3 98, ,6 95,0 90,2 150 Mens skoler med de laveste resultater anvender ca. 4,7 % mere til undervisningsudgifter end de får ind i skolepenge, anvender skoler med de højeste overskud ca. 10 % mindre i undervisningsudgifter end skolepengeindtægten. Tendensen for alle kategorier er, at der anvendes mindre til undervisning pr. årselev end det var tilfældet i På skolepengeområdet bemærkes det, at overskudsskolernes gennemsnitlige skolepenge har ligget meget tæt på hinanden i 2011 og I 2013 er stigningstakten i skolepengene for skoler med det laveste overskud kun steget minimalt. Sammenholdes udviklingen i skolepengeniveauet for de 3 ovenstående grupper, kan stigningen for grupperne beregnes til 0,8 % for skoler med et resultat på mellem 0-500, 2,6 % for de 44 skoler i mellemgruppen og 2,8 % for skolerne med det største resultat. Stigningen i skolepengene har ikke haft en negativ effekt på antallet af elever. Der er således ikke noget, der tyder på, at en forøgelse af skolepengeniveauet har nogen negativ effekt, idet skolerne med overskud på 1 mio. kr. og derover har den største prisstigning med en forøgelse på 2,8 %, men også realiserer den største stigning i antallet af elever. I 2013 er der 34 almene efterskoler med underskud mod sidste års 37 almene efterskoler. Antal Årselever Skolepenge Undervisningsudgifter Fig. 16 Underskudsskolernes skolepengeniveau ligger i gennemsnit ca. 1 % højere end overskudsskolerne i kategorien kr. I 2012 lå skolepengene derimod ca. 1,9 % lavere. Underskudsskolerne har således umiddelbart reguleret skolepengene med 3,7 % i Imidlertid er det ikke lykkedes at få bragt udgifterne til undervisning ned. Underskudsskolerne anvender i 2013 hele kr. mere til undervisning end overskudsskolerne i kategorien kr. En af de væsentligste årsager skal findes i, at elevtallet er konstant faldende for underskudsskolerne. Det gør processen med at tilpasse omkostningerne til det aktuelle aktivitetsniveau besværligt. Men det er en disciplin, der skal læres, hvis der skal skabes balance i skolernes økonomi. 11

13 De stærkeste skoler De 62 skoler med det største overskud i 2013 har blandt andet med baggrund i fastholdelse af et højt elevtal pr. lærerårsværk kunnet bevare de laveste undervisningsudgifter. Ejendoms-, kostafdelings- og administrationsudgifter ligger ligeledes lavest som følge af, at fællesomkostninger i højere grad er tilpasset samt at disse fordeles på flere årselever pr. skole. Sammenfattende viser analysen, at de væsentligste årsager til, at skoler med flest årselever også har det største overskud, er følgende: Markant lavere omkostninger til specielt undervisning, hvilket i høj grad kan henføres til skolernes mulighed for at optimere elev-/lærerforholdet. Som det fremgår af fig. 17 og fig. 18 er effektiviseringen i 2013 fortsat, idet årselever pr. lærerårsværk for alle tre kategorier er steget. Lavere omkostninger til øvrige områder grundet det højere elevtal. Dette bekræftes af nedenstående oversigt over udviklingen i fællesudgifter pr. årselever for de almene overskudsskoler. Stigningen i skolernes administrationsudgifter skyldes bl.a., at gruppen nu indeholder de samlede udgifter til sociale udgifter til ansatte, jf. vores bemærkning herom under fig. 14 side 11. BDO har i tilknytning hertil estimeret, at administrationsudgifterne som en konsekvens af dette er blevet forøget med ca kr. pr. årselev. I 2012 var der blandt de almene efterskoler 151 overskudsskoler. Antal Resultat i Gennemsnit Årselever pr. Pr. årselev års- lærerårsværk Ejendoms- Udgifter Administra- skoler i 2012 elever udgift kostafdeling tionsudgift , , , Fig. 17 Antal Resultat i Gennemsnit Årselever pr. Pr. årselev års- lærerårsværk Ejendoms- Udgifter Administra- skoler i 2013 elever udgift kostafdeling tionsudgift , , , Fig

14 Stigningen i administrationsudgifterne er ligeledes påvirket af, at skolerne anvender et stadigt større markedsføringsbudget pr. årselev, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Antal skoler i 2013 Resultat i PRudgifter i 2013 PRudgifter i 2012 Forskel i % ,2 % ,6 % ,6 % Fig. 19 Skolerne med et overskud på under 500 har umiddelbart realiseret den største effektivisering fra 2012 til Denne er primært opnået ved en omkostningsminimering på kostafdelingen og ejendomsområdet. Specialefterskoler Specialefterskolerne blev reduceret med 1 skole i 2011, hvilket resulterede i et fald i elevtallet. De 68 årselever, der i 2011 gik på den lukkede skole, blev ikke fuldt ud hentet igen af de resterende skoler. Elevtilbagegangen er endvidere fortsat fra 2012 til 2013 med yderligere 23 årselever. Faldet kan være en konsekvens af de nye retningslinjer vedrørende inklusion, hvor kommunerne i højere grad forsøger at integrere flere specialelever i folkeskolerne. De 16 resterende specialefterskoler har, på trods af elevtilbagegangen på 23 årselever øget indtjeningen markant. Skolerne har formået at holde omkostninger stort set på niveau med Dette er primært lykkedes ved, at skolerne har forøget antallet af elever pr. lærerårsværk med 5,5 %, hvilket dels har udlignet årets lønreguleringer og dels skabt en reduktion i lønudgiften på 3,9 mio. kr. i forhold til Herudover har skolerne fået nedbragt deres samlede renteudgifter med ca. 1 mio. kr. Særlige behov i Antal skoler Antal årselever Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 20 Ud af de 16 specialefterskoler har alene 2 skole realiseret et underskud i 2013, hvor det tilsvarende i 2012 var 3 skoler. Den ene af disse skoler har formået at fastholde sit elevgrundlag til skoleåret 2013/14, mens den sidste realiserer en kraftig elevreduktion og mister ca. 20 elever. De to underskudsskoler har realiseret en likviditetsgrad på henholdsvis 36 og 43 og står således foran en betydelig udfordring. Der er ingen specialefterskoler, der har negativ egenkapital. 13

15 Antal skoler Resultat Gennem- Antal Resultat Gennem- Antal Resultat snit skoler snit skoler Gennemsnit Fig. 21 Ordblindeefterskoler Ordblindeefterskolerne har på samme vis som specialefterskolerne oplevet elevtilbagegang i de seneste 2 år. Årselevtallet er samlet faldet med 58 årselever i forhold til 2012, hvor der dog var en ordblindeefterskole mere. Den lukkede skole havde i 2012 i alt 55 årselever, men det er ikke lykkedes at overføre disse elever til de øvrige skoler, hvilket forventeligt må tilskrives effekten af inklusionen i folkeskolen. Nedgangen i elevgrundlaget svarer til en tilbagegang på 4 %, mens det er lykkedes at reducere omkostningerne med hele 8,9 %. Netto har dette betydet en resultatforbedring på ca. 1,7 mio. kr. Ordblindeskolerne har i 2013 forøget antallet af elever pr. lærerårsværk med 2,6 %, hvilket har elimineret årets lønreguleringer. Resultatet er, at udgifterne til lærerløn er på niveau med 2012, når der tages højde for de 5 mio. kr. i lærerløn, som den lukkede skole havde. Minimeringen af omkostningerne er ligeledes gennemført på de øvrige udgiftsgrupper. Ordblindeskolerne har en samlet gæld på ca. 144 mio. kr., hvilket er ca. 5 mio. kr. mindre end specialefterskolerne. Det gennemsnitlige gældsniveau for ordblindeefterskoler er således ca. 1,3 mio. kr. lavere pr. skole. Imidlertid er den effektive rente på gælden ca. 1 % højere end hos specialefterskolerne, hvilket betyder, at skolernes samlede renteudgifter er ca. 600 højere end hos specialefterskolerne. Der er således et muligt besparelsespotentiale ved en nærmere gennemgang af skolernes gældsside. Særlige behov i Antal skoler Antal årselever Indtægter i alt... Udgifter i alt... Resultat før finansielle poster... Finansielle poster... Resultat før ekstraordinære poster... Fig I 2012 var der 5 skoler med underskud. Alle 5 skole har i 2013 overskud, mens 3 tidligere overskudsskoler realiserer underskud i Ordblindeefterskolerne har således i 2013 stort set samme procentvise fordeling mellem overskuds- og underskudsskoler som skoleformen generelt. Imidlertid er det gennemsnitlige underskud væsentligt lavere, idet dette i gennemsnit udgør 230 for ordblindeefterskolerne mod 859 i gennemsnit for skoleformen. 14

16 Antal skoler Resultat Gennem- Antal Resultat Gennem- Antal Resultat snit skoler snit skoler Gennemsnit Fig. 23 Der er ingen ordblindeefterskoler med negativ egenkapital. Der er dog 1 skole med en likviditetsgrad under 25 og 5 skoler med en likviditetsgrad mellem 25 og 50. På dette område er ordblindeefterskolerne væsentligt bedre end gennemsnittet for alle efterskoler. Negativ egenkapital Der var i 2012 i alt 5 skoler med negativ egenkapital. Af disse er 3 lukket i En skole har via driftsoverskud i 2013 fået skabt en positiv egenkapital på 1,2 mio. kr. Den sidste skole af de 5 skoler har pr. 31. december 2013 fortsat en negativ egenkapital på -580 Skolen har dog i 2013 realiseret et overskud på og er således på rette vej, idet elevtallet tillige er stabilt. Det er endvidere positivt, at der ikke er kommet nye skoler til i denne kategori. Anlægsinvesteringer De 222 efterskoler har anlægsaktiver for i alt mio. kr. efter, at der i 2013 er investeret for 350 mio. kr. Skolerne har finansieret anlægsinvesteringerne ved optagelse 148,4 mio. kr. i langfristede lån i Investeringerne er således blevet finansieret med 42,4 % medens skolerne har egenfinansieret 201,5 mio. kr., stort set svarende til skolernes samlede afskrivninger i 2013 på i alt 212 mio. kr. Antal % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvestering er i 2013 i mio. kr ,0 Underskud , , ,8 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,8 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , , ,4 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 24 Som det fremgår af fig. 24 er der en nogenlunde ensartede struktur i anlægssum og investeringer uanset hvordan indtjeningen er. % 15

17 Udfordringer i 2014 og frem Den usikkerhed der i 2012 blev skabt omkring størrelsen af elevstøtten betød, at mange forældre fik den opfattelse, at det var blevet væsentligt dyrere at sende deres børn på efterskole. Denne opfattelse sammen med danskernes generelle tilbageholdenhed afledt af den finansielle krise medførte et fald i unge, der blev sendt på efterskole. Konsekvensen af dette fald i elevtallet har været lukning af 17 skoler gennem de seneste år. Noget tyder på, at 2014 bliver et pusterum, hvad angår skolelukninger, idet elevtallet for skoleåret 2013/14 er stigende med en udsigt til en stigning i elevtallet med ca. 600 elever for skoleformen. Skal denne fremgang have fuldt økonomisk effekt i 2014 kræver det, at det højere elevtal kan fastholdes for skoleåret 2014/15 og fremadrettet. Overfor denne forudsætning står skoleformen med den udfordring, at rekrutteringsgrundlaget vil være vigende frem til 2020 som følge af de små årgange. Skal efterskolerne fastholde elevniveauet i de kommende år, skal skoleformen øge den andel af unge, som vælger et efterskoleophold. På baggrund af prognoser fra Danmarks Statistik vil antallet af årige unge falde med ca. 6 % frem til 2020, svarende til et fald på unge. Dette medfører, at efterskolerne ved en fastholdt markedsandel vil opleve et fald på ca elever frem til 2016 og yderligere ca. 700 frem til Faldet i elevgrundlaget er endvidere ikke den eneste udfordring, som efterskolerne står overfor. Som vi anførte sidste år kan implementeringen af inklusionen betyde, at kommuner i højere grad vil være tilbageholdende med at sende elever til efterskolerne. Dette underbygges delvist af udviklingen i 2013, hvor særligt specialefterskolerne har oplevet, at elevtallet er faldet et par procent. Hertil kommer, at der løbende arbejdes med at omfordele statstilskuddet til fordel for puljer rettet mod specifikke målgrupper, hvilket efter vores vurdering gør, at de mindre og lidt svagere økonomisk funderede skoler vil få det endnu sværere. Kombinationen af faldende elevgrundlag og vigende taxametertilskud betyder, at efterskolerne i højere grad end tidligere bliver nødt til at indarbejde en sikkerhedsmargin i deres økonomi, således at denne er polstret til at imødegå disse udfordringer. Skolernes omkostningsstruktur medfører, at væsentlige besparelser alene kan findes ved at reducere medarbejderstaben. Imidlertid er der en naturlig forsinket effekt af disse tilpasninger grundet almindelige opsigelsesvarsler, hvilket kan medføre en belastning af skolens likvide beredskab, såfremt besparelserne ikke gennemføres rettidigt. Skolernes modstandskraft kan måles i det likvide beredskab via likviditetsgraden. 40 % af efterskolerne har i 2013 en likviditetsgrad på under 50 mod 50 % i Efterskolerne har således forbedret udgangspunktet i forhold til sidste år. Det bemærkes dog, at den gennemsnitlige likviditetsgrad for denne gruppe i lighed med 2012 ligger på et niveau omkring Årsagen til den gennemsnitlige likviditetsgrad ikke forbedret er, at skoler med en likviditetsgrad på over 50 realiserede 64 % af det samlede overskud for skoleformen. Det er endvidere tankevækkende, at 95 af efterskolerne i gennemsnit har et likvidt beredskab, som medfører, at de alene kan honorere 50 % eller derunder af de kortfristede forpligtelser på regnskabsdagen. Det særlige fokus på likviditet begrundes i den finansielle krise i samfundet, der har medført, at långivere generelt er meget tilbageholdende. For mange skoler vil det blive særdeles svært at få udvidet deres kreditter, hvilket er besværliggjort af deres nuværende performance. Dette betyder, at disse skoler ved egen hjælp skal klare sig igennem krisen og udfordringerne ved at øge indtjeningen og tilpasse omkostningerne. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at statstilskuddet fortsat må forventes at blive fremskrevet i en lavere takt end skolens udgifter, ligesom en stor del af disse har svært ved at fastholde elevtallet. 16

18 De sidste par år har vi konkluderet, at efterskolerne var ved at blive opdelt i et A-hold, med stor indtjening og et elevtal på mere end 125 elever, og et B-hold af små skoler, der mister elever og som må klare sig med en væsentlig lavere indtjening. Denne tendens fortsætter, idet skoler med mere end 125 årslever og derover har øget elevtallet fra 2012 til 2013 med 432 årslever, mens skoleformens samlede årselevtal er faldet med 154 årselever. I sidste års analyse konkluderede vi endvidere, at de udsatte skoler var tvunget til at forbedre økonomien på flere fronter. Skolernes udgangspunkt og forventet situation i de kommende år viser, at de økonomiske udfordringer ikke bliver mindre samt at rettidig omhu med tilpasning af ressourceforbruget til elevtallet vil være af stor betydning for overlevelsesevnen og resultatudviklingen. De store udsving i elevtal medfører, at skoler fremadrettet i højere grad må arbejde med større sikkerhedsmargin i økonomien ved budgetlægningen end det har været nødvendigt hidtil. Analysen viser endvidere, at en stor andel af skolerne ikke selv har et likviditetsberedskab, der er tilstrækkeligt til at kunne håndtere de omstillinger, som bliver nødvendige. Vi kan således konkludere, at efterskoleformen er tilbage på sporet, men at turen fremover fortsat byder på farefulde kurver og risikofyldte ujævnheder på skinnerne. Vi anbefaler derfor, at skolerne fortsat fokuserer på: Følsomheden i skolepengeniveauet. At alternative indtægter forøges gennem fx ikke godkendte kurser, udlejning mv. At fastholde eller øge klassekvotienterne med den effekt, at det samlede lønudløsende timetal til skolens lærere mv. skæres ned. Fokus på omkostningsminimering. At en langsigtet vedligeholdelsesplan udarbejdes med en hård prioritering af det mest nødvendige. At likviditetsstyring og konsolidering øges, herunder principper for opkrævning af skolepenge, samt vurdering af afdragsprofil for gældssiden. Der er sandsynlighed for, at efterskoleverdenen også i de kommende år vil opleve, at enkelte efterskoler må bukke under omend antallet formodentligt være færre end i årene 2012 og Efterskoleformen skal gøre en ekstraordinær indsats for, at elevtallet ikke skal dale som følge af det generelle fald i årgangene af 15 til 17 årige. Når det er sagt, er der rigtig mange skoler, der har et endog meget sundt økonomisk grundlag og tilmed realiserer store elevtalsfremgange. Ligesom det er glædeligt at konstatere, at elevoptaget til skoleåret 2014/15 er forøget med 700 elever i forhold til året før. 17

19 Hvordan ser situationen ud for jeres skole? BESTIL ET UFORPLIGTENDE MØDE PÅ Bestil et uforpligtende møde med os, hvor vi gennemgår en specialanalyse af din skoles konkrete tal. Det giver vished for, hvordan skolen præsterer på de enkelte poster i forhold til resten af branchen. Denne viden, kombineret med detaljeret budgetlægning, er afgørende for at kende følsomheden i skolens økonomi samt at få overblik over, hvor der eventuelt bør ske tilpasning af ressourceforbruget for at sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur og få balance i indtægter og udgifter. I BDO har vi udarbejdet en budgetmodel, som gør det muligt at foretage detaljeret budgetlægning og følsomhedsanalyser på skolens økonomi. Når omkostningerne skal reduceres og tilpasses, er det vigtigt, at de præcise effekter kan beregnes. Har det skolens interesse, præsenterer vi gerne vores budgetmodel og det overblik, denne kan give. 18

20 KONTAKT AARHUS Jeanette Staal, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BRØNDERSLEV Christian Jensen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , HADERSLEV Alex Sartor Thomsen, statsautoriseret revisor, tlf , HERNING Klaus Grønbæk Jakobsen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Martin Jochens Lück, statsautoriseret revisor, tlf , Steen Pedersen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , ODENSE Kim Dalgaard, partner, statsautoriseret revisor, tlf , KØBENHAVN Jens Rye, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Michael Søby, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 144 lande.

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR EFTERSKOLER 2014 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR OM ANALYSEN Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 221 efterskoler, som har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2014

Folkehøjskolernes regnskab 2014 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2015

Folkehøjskolernes regnskab 2015 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR GRUNDSKOLER 2013 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 494 grundskoler, som har rapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2013 mod

Læs mere

Medvind på cykelstien?

Medvind på cykelstien? EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2015 Medvind på cykelstien? INDHOLD Om analysen 2 Er medvind på cykelstien til glæde for alle? 3 De mindste efterskoler 5 De lidt større efterskoler 6 De store efterskoler

Læs mere

PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2014. Rødovre Gymnasium

PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2014. Rødovre Gymnasium PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2014 Til ledelsen på de almengymnasiale institutioner i Danmark 21. september 2015 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier 2014 Vi har her fornøjelsen at sende dig

Læs mere

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR GRUNDSKOLER 2014 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 494 grundskoler, som har rapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2014. Vores

Læs mere

PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for Rødovre Gymnasium

PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for Rødovre Gymnasium PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2015 Til ledelsen på de almengymnasiale institutioner i Danmark 15. august 2016 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier 2015 Vi har her fornøjelsen at sende dig PwC

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Renesola 6 KW - 89.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Isofoton 6 KW - 14.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Sektorregnskab for voksenuddannelsescentre 2009

Sektorregnskab for voksenuddannelsescentre 2009 Sektorregnskab for voksenuddannelsescentre 2009 1. Indledning Voksenuddannelsescentrene omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage undervisningen til studentereksamen,

Læs mere

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 - Analyse af udviklingen i efterskolernes indtjening fra statstilskud og skolepenge - Analyse af indtægter og udgifter på små og store efterskoler. Indledende,

Læs mere

Analyse af tilskudsordningernes udvikling

Analyse af tilskudsordningernes udvikling Analyse af tilskudsordningernes udvikling Efterskoleforeningens årsmøde 2012 vedtog, at styrelsen til årsmødet 2013 skal fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Analyse af danske speditører 2004/05.

Analyse af danske speditører 2004/05. Februar 2006 Markedsgruppe Logistik Analyse af danske speditører 2004/05. Den økonomiske udvikling i speditionsbranchen Indledning Indhold Indledning Indledning 2 Resumé og anbefalinger 3 Rentabilitet

Læs mere

Oktober 2013. Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2012.

Oktober 2013. Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2012. Oktober 2013 Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi. Indhold 3 5 1. Forord og resume 2. Økonomisk oversigt 5 2.1. Elevtal 6 2.2. Overskud og overskudsgrader 13 2.3. Skolernes investeringer og

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier regnskabsanalyse 2009 / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 25. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier viser en klar tendens til en vending

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Brancheanalyse Vognmænd (fragt) oktober 2011

Brancheanalyse Vognmænd (fragt) oktober 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Vognmænd (fragt) oktober 2011 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske vognmænd for de seneste 5 år, for at se hvorledes de har

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen. 2015: Mindre fremgang igen. NOTAT 04. september 2015 FORFATTER Mette Hjort-Madsen I 2015 er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler: Samlet set er det en fremgang på 447 elever i forhold

Læs mere

KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG

KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG ÅRSRAPPORT

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2014 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 30. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud og analysen

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING

Læs mere

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3)

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Vedlagt findes følgende materiale for NEG Micon-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger

Læs mere

Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2015

Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2015 Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi September 2016 Analyse af efterskoler 1. Forord og resume 03 2. Økonomisk oversigt 04 2.1 Overskud og overskudsgrader 04 2.2

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015

Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015 Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015 November 2015 Indholdsfortegnelse 3 1. Forord og resume 4 2. Hovedtal de seneste 5 år 4 2.1 Elevtal 4 2.2 Overskud og overskudsgrader 5 2.2.1

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2011/12. Oktober 2012

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2011/12. Oktober 2012 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 211/12 Oktober 212 Indhold 3 5 8 1 11 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditetsgrad Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2014

Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2014 Analyse af 33 udvalgte idrætsefterskolers økonomi November 215 Indholdsfortegnelse 5 1. Forord og resume 2. Økonomisk oversigt 2.1. Overskud og overskudsgrader 11 2.2. Skolernes investeringer og finansiering

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance 340 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

August 2013. Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2012.

August 2013. Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2012. August 2013 Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi. Indhold 3 4 1. Forord og resume 2. Hovedtal de seneste 5 år 4 2.1 Elevtal 5 2.2 Overskud og overskudsgrader 13 3. Investering og finansiering

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser

Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Februar 2014 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012.

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012. Tlf: 96 34 73 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aalborg@bdo.dk Sofiendalsvej 11, Box 7030 www.bdo.dk DK-9200 Aalborg SV CVR-nr. 20 22 26 7020222670 LJ DUBAI INVEST APS ÅRSRAPPORT Årsrapport

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2016 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen i 2016 for gartnerier 32. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud, og

Læs mere

Den selvejende institution Handelsskolen Silkeborg 1

Den selvejende institution Handelsskolen Silkeborg 1 Den selvejende institution Handelsskolen Silkeborg 1 Den selvejende institution Handelsskolen Silkeborg 2 Den selvejende institution Handelsskolen Silkeborg 3 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Randers Fjord Golfklub

Randers Fjord Golfklub Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ randers@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 12 50 00 Telefax: +45 89 12 51 00 CVR: 31 77 85 30

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj januar 2002

KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj januar 2002 FONDSBØRSMEDDELELSE Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88 Kontaktperson: Adm. direktør Bernhard Griese KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj 2001 31. januar

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Den Selvejende Institution Kolding Realskole. Årsrapport 2013. CVR-nr. 82 96 81 13

Den Selvejende Institution Kolding Realskole. Årsrapport 2013. CVR-nr. 82 96 81 13 Den Selvejende Institution Årsrapport 2013 CVR-nr. 82 96 81 13 Desud onens Koldin Skolel Vi erkl om fri ringen Indhold Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Ledelsesberetning 6 Beretning

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal.

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal. Notat: Region Syddanmark FynBus - perioden 2007 til 2015 - udvikling i køreplantimer, passagerantal og økonomi - regionens ramme og konsekvens for fremtiden herunder likviditet Efter Regionens første 2

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005 Nordicom A/S Nordicom opnåede i 2005 et resultat før skat på 27,4 mio. kr. ( 2004 15,3 mio. kr.), som er en fremgang på 12,1 mio. kr. i forhold til 2004. Omsætningen i årets i første kvartal udgør 150,6

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2012.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2012. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs

Læs mere

NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K

NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet

Læs mere

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Resultat sammenligning Resultat 2011 Budget 2011 Resultat 2010 Elevtal i alt 298 298 251 Elevtal SFO 5/9 116 102 104 Statstilskud 13.023.304

Læs mere