Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020"

Transkript

1 Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 Tag ansvar

2 Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 21. marts 2015 Ny Udenrigspolitik i en konfliktfyldt verden: Proaktiv, forebyggende, fremadrettet og samarbejdsorienteret Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 En verden i forandring De seneste årtier har medført forandringer i verden i et omfang og en hast, som aldrig før. Efter en periode, hvor verden var domineret af én supermagt, USA, ser vi nu fremkomsten af nye magter, som ønsker at blive hørt og øve indflydelse: Verden bliver multipolar. En del af de nye magter er autokratiske regimer, der ikke ønsker at respektere menneskerettigheder og markedsøkonomi, der udgør fundamentet for det åbne og demokratiske samfund, som vi gennem Europarådet og EU kender i det vestlige Europa. Dette øger behovet for globalt accepterede spilleregler og samarbejde og reform af de eksisterende institutioner, der afspejler tidligere tiders magtstrukturer. Samtidig har især den teknologiske udvikling medført, at erhvervsliv, civilsamfund, borgeres, sågar enkeltpersoners muligheder for at påvirke verdensudviklingen er stærkt øget på tværs af statsgrænser, hvorved de unddrager sig statslig kontrol og national jurisdiktion. Det gælder globalt agerende virksomheder og internet-baserede pressionsgrupper, men også terror- og kriminelle netværk. Internationale relationer, som før var et domæne for stater, er nu langt mere komplekse. Globaliseringen har styrket det internationale samarbejde, den generelle velstandsstigning og skabt nye gensidige afhængigheder. Men den åbenbarer også vor kollektive, systembetingede sårbarhed overfor vitale udfordringer (pandemier, energiknaphed, cyberangreb, tvungen migration, terrorisme osv.), samtidig med at vigtige internationale styringsmekanismer mangler. På samme tid medfører en betydelig vækst i verdensøkonomien og en ny stor middelklasse udfordringer indenfor bl.a. miljø og klima. Globale problemstillinger, hvoraf mange dybest set er spørgsmål om menneskehedens overlevelse, kræver globale løsninger og Radikale Venstre bekender sig derfor til multilateralisme som et grundlæggende princip for dansk udenrigspolitik. De aktuelle kriser udfordrer den traditionelle udenrigspolitik, hvor de etablerede udenrigspolitiske interventionslogikker hyppigt kommer til kort. Især i dette århundredes første årti så vi en politik præget af impulsive og kortsigtede ad-hoc løsninger, ofte med uforudsete konsekvenser. På denne baggrund er det nødvendigt at nytænke dansk udenrigspolitik, som et instrument til at styre vore relationer med andre lande, men også som ramme for landets optræden i internationale sammenhænge generelt, dvs. m.h.t. handel, klimapolitik, forsyningspolitik etc. alle områder som har en betydning for landets og borgernes ve og vel. Pejlemærkerne for en ny udenrigspolitik er en langsigtet, strategisk, evidensbaseret, resultatorienteret og sammenhængende politik med fokus på konfliktforebyggelse, på anvendelse af diplomati og blød magt, og hvor militære midler kun finder anvendelse under exceptionelle omstændigheder og med et robust FN mandat i ryggen. Den er pro-aktiv, konstruktiv, rationel og fremadrettet. 2

3 Fælles værdier, forskellige interesser En aktiv værdi- og idébåren dansk politik kan yde et positivt bidrag til udviklingen af en fredeligere, friere og mere retfærdig, bæredygtig verden. Grundlaget er demokrati, retsstatslighed, markedsøkonomi, miljøbeskyttelse, bæredygtighed, velstandsudligning og respekt for mindretalsgrupper kombineret med et reelt, substantielt og finansielt internationalt engagement. Styrkelse af disse elementer er også i dansk egeninteresse. I den forbindelse erkender vi, at alle aktører i den praktiske internationale politik har legitime egeninteresser at varetage, f.eks. hvad angår sikkerhed, energi- og råstofforsyninger og økonomi. Interesseudligning bør principielt foregå gennem forhandlinger indenfor de anerkendte folkeretlige systemer. Under hensyn til dette finder en pro-aktiv dansk udenrigspolitik derfor sted indenfor disse klare folkeretlige rammer. Da konflikter er uundgåelige, bør deres destruktive potentiale minimeres. Danmark bør derfor arbejde for en verden fri for atomvåben, biologiske våben og de mest brutale konventionelle våbentyper. Danmark i Verden Operativt udfoldes dansk udenrigspolitik gennem samarbejdet indenfor de multinationale organer (FN, OSCE, WTO, NATO etc.), indenfor EUs Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og direkte gennem bilaterale relationer og aktiviteter. Særlige fokusområder er det Arktiske Område, Norden, foruden det østlige Europa og Mellemøsten og Nordafrika, som er direkte sikkerhedsrelevante for os. Dette betyder ikke en mindre indsats i Asien, Afrika og Latinamerika, der byder store muligheder både for at fremme danske interesser og påvirkning af f.eks. klima- og bæredygtighedsdagsordenen og andre områder, hvor Danmark og danske løsninger kan finde anvendelse. Et dansk aftryk i verden kan styrkes yderligere gennem kulturarbejde ikke mindst i EU-nærområderne (Østeuropa, Nordafrika/Mellemøsten) og ved at arbejde målrettet for placering af danskere på internationale poster. Endelig er det vigtigt, at den udenrigspolitiske videnopsamling styrkes i uafhængige institutioner, som DIIS, FN-Forbundet og universitetsverdenen men også i Udenrigsministeriet. Der er behov for mere investering i udenrigstjenesten og i de hjemlige støttefunktioner og videnmiljøer samt at Udenrigsministeriet åbnes yderligere for fleksible karriereskift og ansættelse af eksterne eksperter. Danmark, EU og USA: Partnerskab og uafhængighed. Radikale Venstre ønsker at styrke EU s fælles udenrigspolitik og ser Danmarks naboer som nære og naturlige samarbejdspartnere i udenrigspolitisk sammenhæng. Radikale Venstre ønsker at udvikle Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) i en form, hvor det nordatlantiske samarbejde samtidig kan udgøre et centralt element. Radikale Venstre ønsker, at samarbejdet skal styres ud fra en konkret vurdering af værdifællesskab og interessesammenfald. De venskabelige relationer med vore store transatlantiske naboer betyder derfor ikke, at Danmark og EU i enhver henseende automatisk skal følge USAs udenrigspolitiske tiltag eller strategi. Danmark og EU skal eksempelvis forholde sig kritisk til politikker og handlinger, som bryder med den internationale retsorden. Arktis: Bæredygtig råstofudvinding, styrket sikkerhedsberedskab, Arktisk Råd som centralt forum, dansk territorialkrav baseret på FN Konvention. 3

4 Indenfor Rigsfællesskabet bør der herske åbenhed, et højt informationsniveau og balance mellem autonomi og samarbejde. Udvinding og anvendelse af råstoffer skal foregå på en ansvarlig og bæredygtig måde, der sikrer balance mellem selvbestemmelse og langsigtede hensyn til miljø og mennesker. Vedrørende storskalaprojekter i Grønland og Arktis, mener Radikale Venstre at Danmark, på vegne af Rigsfællesskabet, bør tilslutte sig EITI (Extractive Industries Transparency Initiative) som implementerende medlem. Det er nødvendigt at opgradere og udvikle beredskabet i Arktis, baseret på internationalt samarbejde. I sin nuværende form vil det danske beredskab ikke kunne håndtere fremtidige ændringer i risikobilledet som følge af den videre erhvervsudvikling i området. Observatørstatus i Arktisk Råd for lande med legitime interesser i området fremmer samarbejde og dialog, samt sikrer Arktisk Råd som det primære samarbejdsorgan. Fuldbyrdet medlemsskab skal dog forbeholdes stater med territorial tilknytning til Arktis. Arktisk Råd bør sørge for, at den militære tilstedeværelse i Arktis ikke optrappes i takt med øget global interesse i området. Dette gælder først og fremmest oprustning af offensiv karakter og ikke multilaterale beredskabsaktiviteter. I forhold til atomvåbennedrustning vil Radikale Venstre arbejde for, at der findes frem til et fælles nordisk standpunkt vedrørende Arktis som atomvåbenfri zone. Med hensyn til territoriale spørgsmål har Danmark rejst krav på de områder, der ligger udenfor den 200-sømilegrænse, der markerer vort farvandsterritorium, baseret på FNs Havretskonvention og den antagelse, at den kontinentalsokkel som Grønland og dermed Rigsfællesskabet hviler på, hænger fysisk sammen med havbunden under Nordpolen. Radikale Venstre anser det for vigtigt, at Danmark står fast på dette krav, men anerkender at der i Det Arktiske Ocean eksisterer overlapning med både Rusland og Canada. Det Nordiske Samarbejde: Omfatter alle nordiske lande; samarbejde omkring internationale spørgsmål; styrket kultur- og uddannelsessamarbejde. Danmark bør fortsat deltage aktivt i det officielle nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. De nordiske lande var foregangslande m.h.t. grænseoverskridende samarbejde indenfor flere områder, før disse blev bredt ud til EU. Man bør derfor i fremtiden fortsat øge samarbejdet og finde fælles fodslag i internationale spørgsmål. Et samlet Norden medfører øget indflydelse og større konkurrenceevne globalt, både for regionen som helhed og for de enkelte medlemslande. Især i Arktisk Råd er det vigtigt, at Norden står sammen om fælles interesser, da det til forskel fra NATO og andre internationale forsvarssamarbejder omfatter samtlige nordiske stater. Øget samarbejde på kultur- og uddannelsesområderne og en forstærket indsats for at mindske grænsehindringer vil desuden kunne skabe et godt fundament for et samlet nordisk udenrigspolitisk standpunkt generelt. Det østlige Europa: Styrkelse af sikkerhed, stabilitet, demokrati og bæredygtig vækst i hele regionen; EU aftaler med østlige ikke-eu medlemmer; NATO udvidelser kun, hvor det øger den fælles sikkerhed; ny regional sikkerhedsstruktur. Radikale Venstre arbejder for at fastholde et konstruktivt øst/vest samarbejde i Europa baseret på gensidig respekt og forståelse for regionens kom- 4

5 plicerede historie. Kun gennem afspænding og samarbejde mellem alle parter er det muligt at skabe forudsætninger for gensidig sikkerhed, politisk stabilitet, demokrati og bæredygtig økonomisk vækst i hele regionen. I den forbindelse er det vigtigt, at EU fortsat er åbent for aftaler med de østeuropæiske lande, der ønsker det. Yderligere udvidelse af NATO medlemskredsen bør derimod kun finde sted, hvis det bidrager til at øge den fælles sikkerhed i stedet for at føre til nye eller øgede spændinger. Derfor kan det blive nødvendigt at udvikle en ny regional sikkerhedsarkitektur i forståelse med regionens lande. Danmark bør arbejde for at alle til rådighedsstående fora for dialog inddrages i denne proces, herunder støtte til dialog mellem civilsamfundene på tværs af landegrænserne. Mellemøsten og Nordafrika: Styrke fred, demokrati, retsstatslighed og vækst i hele regionen; Dansk anerkendelse af Palæstina indenfor 1967-grænserne. Danmark skal have en klar, prioriteret indsats i Mellemøsten og Nordafrika, der fremmer fredelig sameksistens, demokrati, retsstatslighed og økonomisk vækst. Der bør tages højde for den seneste tids dramatiske politiske forskydninger i Mellemøsten og de større religiøse spændinger, som har bidraget til en øget radikalisering af befolkningsgrupper i et af Europas nærområder med udløbere til vort eget samfund. Alternative og bløde tilgange til anti-radikalisering bør videreudvikles og prioriteres højt. En af de centrale konflikter i området er striden mellem Israel og Palæstina, som fortsat bærer næring til den komplekse situation i Mellemøsten. Af denne grund bør Danmark arbejde aktivt for at skabe en politisk løsning, hvor befolkningerne i både Israel og Palæstina kan leve i fred, frihed og sikkerhed. Dette indebærer også en dansk anerkendelse af Staten Palæstina med udgangspunkt i våbenstilstandslinjen fra 1948 ( 1967-grænserne ). Generelt skal Danmarks udviklingsarbejde fokusere på styrkelse af offentlige institutioner og demokratiske organisationer, samt understøttelse af politiske forandringer, der bringer vækst og hjælper fattigdomsbekæmpelse. I polariserede samfund bør Danmark støtte dialogfremmende initiativer på tværs af religiøse, kulturmæssige, nationale og politiske skel. Danmark i FN og EU: Styrkelse af det internationale retssystem og fremme af menneskerettigheder og velfærd Deltagelse i FN samarbejdet er en grundsten i dansk udenrigspolitik. Det skal det fortsat være. Dog bør Danmark indgå i en bredere, mere strategisk og behovsrelateret relation med FN-systemet. Et mere handlekraftigt FN: Sikkerhedsrådsreform; EU sæde i Sikkerhedsrådet; støtte til Den Internationale Straffedomstol; aktiv rolle i FNs post-2015 dagsorden. Trods en storartet indsats indenfor bl.a. sundhed, uddannelse, kapacitetsopbygning og flygtningehjælp bliver FN hyppigt udsat for kritik for, hvad der opfattes som manglende beslutningsdygtighed, især i voldelige konflikter. Det er nødvendigt at ændre procedurerne i Sikkerhedsrådet og, på sigt, på dets sammensætning, så det bliver mere repræsentativt for verdenssamfundet. Det betyder permanent deltagelse af BRICS landene og at Europa repræsenteres af EU. De permanente medlemmers muligheder for at forhindre at emner kommer til afstemning bør også reduceres kraftigt. 5

6 FN er det primære folkeretlige organ, og netop opretholdelse af Folkeretten er af vital betydning for sikring af landenes suverænitet, ikke mindst de små landes, og for fredelig bilæggelse af internationale stridigheder. Danmark bør derfor arbejde for styrkelse af Folkeretten som et reelt regulerende regelsæt. I forbindelse med voldskonflikter anerkender Radikale Venstre principperne bag Forpligtelsen til Beskyttelse og deres bidrag til at øge fokus på beskyttelse af civilbefolkninger i konfliktzoner. Radikale Venstre ønsker ikke desto mindre en folkeretlig forankring eller, som minimum, en ændret Sikkerhedsrådsprocedure, som forhindrer potentielt misbrug af dette nye princip. Danmark skal fortsat støtte op om den Internationale Straffedomstol (ICC), som udgør et centralt element i verdenssamfundets indsats imod forbrydelser mod menneskeheden. Til styrkelse af nødhjælpsindsats skal Danmark arbejde for at FN sammen med nødhjælpsorganisationerne gennemfører et folkeretligt regelsæt, som sikrer nødhjælpens frie adgang til katastrofeområder. Den humanitære indsats bør ligeledes satse på at udvikle lokale ressourcer, der kan forhindre fremtidige kriser og deres negative effekter. Bistand via FN systemet bør primært kanaliseres som kernebidrag, begrænset til udvalgte institutioner og områder, hvor vi har en komparativ fordel og realistiske muligheder for at opnå indflydelse. Indenfor disse bør Danmark anlægge en mangestrenget tilgang til arbejdet i FN med viden-generering, innovative partnerskaber og finansiering af strategiske initiativer. Samtidigt skal man fra dansk side tilstræbe en effektiv koordination af multilaterale og nationale initiativer. Danmark bør fortsat spille en aktiv rolle i formuleringen og udmøntningen af FNs post-2015-dagsorden om afskaffelse af ekstrem fattigdom, bæredygtig udvikling og beskyttelse af verdens ressourcer. Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU (FUSP): styrkelse af EUs udenrigspolitik; afskaffelse af forsvars forbeholdet; hurtigere EU respons. Både befolkningsmæssigt, økonomisk og sikkerhedspolitisk er Europas vægt i verden dalende. Kun gennem samarbejde kan EUs medlemslande gøre sig gældende. Dansk udenrigspolitik må derfor i høj grad udfolde sig indenfor rammerne af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU. Derfor skal Danmark hurtigst muligt afskaffe forsvarsforbeholdet. Samtidigt bør Danmark arbejde for fremme af politiske FUSP-tiltag, som afspejler danske kerneholdninger og prioriteter. Europa skal tage sit medansvar for verdensudviklingen alvorligt gennem en effektiv, langsigtet udenrigspolitik med en klar værdibaseret profil. EUs evne til at reagere tidsnært på pludseligt opståede udfordringer må imidlertid styrkes, hvis Unionen skal sætte sit præg på den fremtidige udvikling. Danmarks deltagelse i humanitære og militære aktiviteter i regi af FN, OSCE, NATO og EU: Støtte til fredsoperationer; militær intervention kun i overensstemmelse med Folkeretten, med klare mål og en ligeså klar exit-strategi; beskyttelse af kulturarv. 6

7 Det danske forsvar kan bidrage med kapacitet i multilaterale fredsoperationer. Med udgangspunkt i FNs behov bør Danmark derfor øge støtten til fredsoperationer gennem finansielle og materielle samt civile og militære personelbidrag. Herudover bør det danske forsvar støtte kapacitetsudvikling i regionale og subregionale sikkerhedsorganisationer med fokus på eksempelvis beskyttelse af civilbefolkninger samt overholdelse af menneskerettigheder. Skulle FN etablere en stående militær styrke til brug for fredsoperationer, bør Danmark yde et substantielt biddrag til denne. Gennem NATO- og EU-medlemskabet bør Danmark sikre, at disse organisationer formelt og reelt lader deres fredsindsatser styre af principperne i FNs pagt, og at dette sker i et tæt samarbejde med FN. Af samme grund skal dansk deltagelse i militære operationer kun ske på basis af et folkeretligt entydigt mandat, efter nøje afvejning af mål og midler og ikke mindst med en exit-strategi. Samtidig bør vi styrke EUs militære kapaciteter i forhold til en fleksibel og rationel opgaveløsning samt at udvikle modaliteterne for, hvordan disse kapaciteter kan stilles til rådighed for f.eks. FN. Vi skal også have et øget fokus på nye typer af konflikter såsom human security spørgsmål, der i dag koster flere menneskeliv end traditionelle væbnede konflikter. I forbindelse med sådanne ofte ikke-militære indsatser bør Danmark fokusere på områder som politivirksomhed, teknologi i fredsbevaring, strategisk planlægning og andre områder, hvor Danmark kan bidrage med civil kapacitet. Danmark bør også yde et bidrag til beskyttelse af kulturarv under væbnede konflikter fortrinsvist via de internationale institutioner. Illegal handel med kulturgenstande er ikke bare et kulturarvsproblem, men indgår i stigende grad i finansiering af international terror. Forankring af internationale konventioner i dansk lovgivning og accept i samfundet: Fuld integration i lovgivningen; grundlovssikring; bedre folkeoplysning. For Radikale Venstre er overholdelse af de internationale konventioner, som Danmark deltager i, et afgørende princip, både i forhold til opretholdelse af Folkeretten og i forhold til dansk ret. Danmark bør være blandt verdens bedste til at sikre, at internationale aftaler og resolutioner integreres i lovgivningen og efterleves. Der er derfor behov for en klar grundlovssikring, som bør indgå som et væsentligt element i en kommende grundlovsreform. For at give borgerne mulighed for viden om internationale konventioner kan man oprette Folketingets Internationale Oplysning (parallel til Folketingets EU-oplysning) Udenrigspolitik: Ikke bare diplomatiske relationer Samtænkning af udenrigs, klima-, udviklings- og erhvervspolitik. Mange af tidens globale udfordringer kan kun tackles gennem et internationalt, ofte globalt, samarbejde. Derfor kan dagens udenrigspolitik ikke længere ses som et isoleret politikområde, men skal ses i sammenhæng med miljø, klima- og ressourcespørgsmål. Politikområder som handel, udvikling og klima er ikke bare sideordnede politikområder, men også fredsskabende instrumenter. Danmark skal fortsat arbejde på samtænkning af disse politik- 7

8 ker. I takt med at middelklassen vokser i f.eks. Asien og Sydamerika øges også mulighederne for dansk eksport. Udover eksportfremme bør Danmark, hvor det er nødvendigt, indarbejde udviklings- og klimadagsordenen, når der forhandles handelsaftaler. Dansk nøglerolle i forhold til løsninger på globale klima-, miljøog forsyningsproblemer. Løsningen på de globale klima, miljø- og forsyningsproblemer fortsat bør være et fokusområde for Danmark. Forventningen blandt befolkningerne i verdens vækstøkonomier til at kunne nyde frugterne af den økonomiske vækst er ligeså forståelig, som den problematisk, hvis ikke det sker med et mindre ressourceforbrug, end det er set i vor del af verden. Derfor bør Danmark tilbyde sin viden og bistå med at identificere og gennemføre bæredygtige løsninger på disse udfordringer. Danmark bør forsat støtte op om ambitiøse klimamål for verdens lande og selv lægge sig forrest i forhold til deres implementering. Samtidig bør Danmark, med partnere i vækst- og udviklingsøkonomier, investere i at udvikle løsninger, der giver befolkningerne adgang til transport, energi og komfort uden at være ødelæggende for miljøet samt tilsikre, at der er finansieringskilder til at understøtte klimatiltag i udviklingslande. Udviklingspolitik: Et lille land i en stor verden, et stort bidrag til en lille verden 1 % udviklingsbistand; budgetstøtte; styrkelse af civilsamfund og indsats for sociale rettigheder, ligestilling, klima og grøn omstilling; international regulering af råstofudvinding, arbejdsmiljø, beskatning, osv. Radikale Venstre ser fortsat udviklingsbistanden som er et centralt redskab til fremme af en mere retfærdig verden samt til forebyggelse af ekstremisme og terrorisme. Danmark nyder bred anerkendelse som en ledende aktør indenfor internationalt udviklingsarbejde. Dette bringer international anseelse og er et vigtigt aktiv i dansk udenrigspolitik, som vi skal benytte os af. Derfor fastholder Radikale Venstre målsætningen om en udviklingsbistand på 1 % af BNP. Danmarks multilaterale bistand bør forøges væsentligt og bør udgøre minimum 50% af den samlede bistand. Et vigtigt element i den bilaterale udviklingspolitik er dansk ekspertise indenfor områder som humanitær hjælp og styrkelse af civilsamfund, sociale rettigheder og ligestillingsproblematik, klimainitiativer og grøn omstilling. En dansk indsats på disse områder kan give store resultater både i tærskellande, i udviklingslande og de såkaldte skrøbelige stater. Disse områder bør derfor fortsat prioriteres højt i det bilaterale samarbejde. Danmark bør samtidigt have fokus på skrøbelige og konfliktplagede stater, hvor det har vist sig særligt udfordrende at opnå basale udviklingsmål og sikre borgerne en menneskeværdig tilværelse. Bæredygtig vækst i den private sektor er den bedste måde at sikre, at borgere i udviklingslande kommer ud af ekstrem fattigdom. Derfor skal den private sektor inddrages strategisk i forhold til at skabe økonomisk vækst i udviklingslandene. Vi kan fremme rettighedsbaseret, inkluderende og lokalt forankret privatsektorvækst ved at 1) øge støtten til bistandsprojekter der har dette formål for øje og skabe bedre rammebetingelser for det lokale er- 8

9 hvervsliv, 2) styrke mekanismer der kan hjælpe danske virksomheder med at etablere sig i udviklingslande, 3) styrke danske virksomheders mulighed for at udvikle produkter, der opfylder særlige behov i udviklingslande indenfor IT, bioteknologi, sanitet og energi, m.v. og 4) arbejde på at afvikle toldmure og importrestriktioner, der forhindrer udviklingslande i at afsætte deres varer på vestlige og særligt europæiske markeder. Danmark bør støtte international regulering samt nationale tiltag, der sikrer, at udviklingslande ikke unddrages skatteindtægter fra multinationale virksomheder, ikke bliver ofre for miljøbelastninger og misbrug af arbejdstagere samt forhindrer en udnyttelse af deres naturressourcer på en måde, der ikke kommer deres befolkninger til gode. Danmark bør arbejde på etableringen af internationale mekanismer til at forhindre virksomheders og individers skatteunddragelse i udviklingslande. Målet med udviklingsbistanden er at styrke samarbejdslandendes evne til at stå på egne ben. Derfor bør bistanden så vidt muligt foregå gennem budgetstøtte og sektorbudgetstøtte. Dette forudsætter en højere grad af effektmåling af udviklingsprogrammer blandt modtagerlandende, så man bliver bedre i stand til at vurdere den konkrete forskel, støtten gør for befolkningerne i de respektive lande. Herudover bør bistanden fokusere på at etablere strukturer, institutioner og politikker, der er befordrende for at landene selv kan accelerere deres udvikling gennem moderne og katalytisk hjælp til selvhjælp. Der bør føres en seriøs dialog med samtlige samarbejdslande om de gensidige forventninger og forpligtelser m.h.t. diskrimination, marginalisering, ligestilling og beskyttelse af basale rettigheder. Lande, der udviser vilje og evne til at tackle disse problematikker, bør belønnes. Hvor modtagerlande ikke lever op til kravene eller forbryder sig mod basale rettigheder, kan støtte til civilsamfundsorganisationer udgøre et virksomt middel og bør derfor være et fokusområde. Den bilaterale udenrigspolitik kan stille os over for udfordringer, m.h.t. at balancere en dagsorden, der nemt kan opfattes som vestlig, byggende på demokratiske frihedstanker om pluralisme, rettigheder og ligestilling, i en verden, hvor dette værdisæt ikke nødvendigvis finder genklang. Dette forlanger stærke partnerskaber samt en god forståelse af den konkrete kontekst, i hvilken Danmark er engageret. Det stiller krav til vore egne principper og vor fleksibilitet, men også til at udvikle og fastholde en langsigtet, strategisk tilgang. 9

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 En verden i forandring

Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 En verden i forandring 1 Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 En verden i forandring De seneste årtier har

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den.

Tak til de rigtig mange, der har deltaget aktivt i debatten! Vi glæder os til at fortsætte den. Over de kommende 20 år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Millioner vil arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, og den globale middelklasse vil vokse med 3 milliarder mennesker. Væksten vil fortsætte forskydningen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

En bæredygtig verden. Den samarbejdende verden

En bæredygtig verden. Den samarbejdende verden En bæredygtig verden Demokrati. Bæredygtighed. Menneskerettigheder. Solidaritet. Ret over magt. Dialog. Pragmatisme. Handling. Socialliberalisme. Humanisme. Tolerance. Frisind. Ansvar. Respekt. Minoritetsbeskyttelse.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 27.8.2015 JOIN(2015) 32 final FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2015/2104(INI) 2.9.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 David McAllister (PE560.882v01-00) om EU's rolle i FN - hvordan EU's udenrigspolitiske

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. maj 2014 Kommissionens meddelelse om revision af eksportkontrolpolitikken,

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere