Statusrapporten er henvendt til denne følgegruppe samt ledere og andre interesserede fra Ringkøbing og Viborg amter.

Transkript

1 Aalborg den 3. januar 2005 Statusrapport nr. 2 Denne rapport er den anden statusrapport for ph.d.-projektet; Metode til udpegning og analyse af grå strækninger Ringkøbing og Viborg amter som case, ph.d.-stipendiet nr. 562/ under det generelle studieprogram Planning and Development ved Aalborg Universitet. Projektet laves af civilingeniør, ph.d.-studerende Michael Sørensen ved Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, ved Aalborg Universitet med sektionsleder, lektor Harry Lahrmann som hovedvejleder. Projektet er medfinansieret med 1/6 af Ringkøbing Amt og 1/6 af Viborg Amt, mens Aalborg Universitet finansierer 2/3. Projektet laves derfor i løbende dialog med Ringkøbing og Viborg amter, og til dette formål er der nedsat en følgegruppe bestående af følgende personer: - Anton Henriksen, Ringkøbing Amt (i perioden 15/ /1 2005) - Helene Helstrup Jensen (i perioden 1/ /8 2006) - Vibeke Kanstrup, Ringkøbing Amt - Ann Robertsen, Viborg Amt (Camilla S. Andersen, vikar i perioden 1/ /3 2005) - Benny Christensen, Viborg Amt - Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Statusrapporten er henvendt til denne følgegruppe samt ledere og andre interesserede fra Ringkøbing og Viborg amter. Statusrapporten består af følgende otte kapitel: 1. Formål med statusrapporten 2. Samlede krav til ph.d. 3. Undervisning og vejledning 4. Ph.d.-kurser 5. Ph.d.-projekt 6. Planlagt arbejde (tidsplan) 7. Bilag 8. Afslutning 1. Formål med statusrapporten Ifølge Samarbejdsaftale vedrørende ph.d.-stipendium i trafiksikkerhed med særlig henblik på udvikling af nye metoder til arbejdet med farlige vejstrækninger og med udgangspunkt i stats- og amtsvejnettet mellem Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Institut for Samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet, skal der årligt udfærdiges en statusrapport af den ph.d.-studerende om ph.d.-projektet, som skal godkendes af følgegruppen fra Ringkøbing Amt og Viborg Amt, før amternes andel af finansieringen skal betales til Aalborg Universitet. Statusrapport Periode Deadline Bemærkninger Nr august december 2003 Januar 2004 Er blevet godkendt Nr januar december 2004 Januar 2005 Denne rapport Nr januar december 2005 Januar Nr januar august 2006 August Tabel 1. Oversigt over hvilke perioder de fire statusrapporter omfatter.

2 Ph.d.-projektet er planlagt til at skulle forløbe i den treårige periode 15. august august I løbet af disse tre år skal der, som det ses af tabel 1 i alt udfærdiges fire statusrapporter, som skal godkendes af Ringkøbing og Viborg amter. Dette er således den anden statusrapport i rækken. Statusrapporter til Forskerskolen Udover de fire statusrapporter til Ringkøbing og Viborg amter, er der i august 2004 afleveret en såkaldt endelig studieplan til godkendelse hos Forskerskolen ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, som har godkendt denne. Derudover skal den ph.d.-studerende og dennes hovedvejleder hvert halve år underskrive en erklæring til Forskerskolen om, at ph.d.-projektet skrider planmæssigt frem. 2. Samlede krav til ph.d. Udover at der i løbet af den treårige ansættelsesperiode skal udfærdiges et ph.d.-projekt, der kan blive godkendt af et bedømmelsesudvalg, er der en række andre krav, der skal opfyldes. Disse er oplistet i tabel 2. Ph.d.-projekt Undervisning og vejledning Ph.d.-kurser Krav Omfang Videnskabeligt projekt ved selvstændigt anvendelse af fagets videnskabelige metoder Ingen formelle krav med forskningsmæssig karakter svarende til internationale standarder for ph.d.-grader Pligt til at udføre arbejdsopgaver efter Aalborg 840 timer = ½ år Universitets anvisning, herunder formidling, forskning, undervisning mm, som kan aflaste det øvrige videnskabelige personale Deltagelse i ph.d.-kurser fordelt på generelle 30 ECTS* = ½ år, fordelt kurser og projektrelaterede kurser ligeligt ml. generelle og projektrelaterede kurser 3-6 måneder Udenlandsophold Ophold ved et universitet eller forskningsinstitut, hvilket sikrer aktiv deltagelse i forskellige forskningsmiljøer samt at ph.d.-projektet får et tilstrækkelig højt internationalt niveau Publikation National og international publicering af artikler og oplæg på konferencer for at dokumentere delresultater fra det givne forskningsprojekt Ingen formelle krav Administration, planlægning mm Nødvendig del af arbejdet Ingen formelle krav Tabel 2. Samlede krav til den ph.d.-studerende (*European Credit Transfer System). Som det ses af tabel 2, er der således krav til den ph.d.-studerende om, at der udover selve ph.d.- projektet skal ydes en arbejdsindsats svarende til nomineret 1 år fordelt på normalt undervisning og vejledning af ingeniørstuderende samt deltagelse, herunder forberedelse, i ph.d.-kurser. Derudover er det sædvane, at den ph.d.-studerende skal have et minimum 3-6 måneder langt udenlandsophold ved et universitet eller en forskningsinstitution. Publicering er ikke et direkte krav i ph.d.-perioden, men er dog særdeles vigtig i forhold til at få løbende feedback på projektet. 3. Undervisning og vejledning I tabel 3 er det angivet, hvilken vejledning, undervisning og censorjobs jeg har leveret til Aalborg Universitet i perioden 1. februar februar 2005, samt hvilket tidsforbrug det er nomineret til. Bemærk, at semestre ligger en måned forskudt i forhold til kalenderåret, hvorfor status for undervisning og vejledning i kalenderåret 2004 er 1. februar februar

3 Min arbejdsindsats har været koncentreret på ingeniøruddannelsens basisår for retning Byggeri og Anlæg, hvor jeg i alt har været vejleder for fire grupper, afholdt tre kursusgange og skal være censor ved to gruppers projekteksamen. Derudover har jeg været vejleder på to afgangsprojekter i civilingeniøruddannelsen i By- og Trafikplanlægning samt været vejleder på tre 9. semesters projekter på civilingeniøruddannelserne i Vej og Trafik henholdsvis i Plan og Miljø, hvor de studerende har været i praktikophold. Sluttelig har jeg været censor på et kursus i planlægningsteori på 8. semester på civilingeniørretningen i Vej og Trafik. Tid Hvad Timer Vejledning Forår 04 P2-bivejledning 3 grupper 105 Forår 04 P2-hovedvejledning 1 grupper 85 Forår semester-hovedvejledning 1 person 56 Forår semester-bivejledning 1 gruppe 35 Efterår semester-hovedvejledning 3 personer 95 I alt 376 Undervisning 12. februar 04 Fagets formidling på basisuddannelse maj 04 Belastning og sikkerhed på basisuddannelse november 04 Trafiksikkerhed og hastighed på basisuddannelse 7 I alt 31 Censor 20. april semester - Planlægningsteori januar semester 2 grupper 21 I alt 23 I alt (vejledning, undervisning og censor) 430 Tabel 3. Normeret tid til undervisning, vejledning og censorjobs i perioden 1. februar februar Den beskrevne arbejdsindsats har været normeret til 376 timer for vejledning, 31 timer for undervisning og 23 timer for censorjobs, hvilket i alt giver 430 timer. Dette svarer til 51 % af det forpligtede tidsforbrug på 840 timer. Samlet tidsforbrug I tabel 4 ses det samlede tidsforbrug til vejledning, undervisning og censorjobs for de to perioder; 15. august januar 2004 og 1. februar februar I den første periode havde jeg i alt = 268 timer, mens jeg som før beskrevet havde 430 timer i den anden periode. Dette giver i alt 698 timer svarende til 83 % af det forpligtede tidsforbrug på 840 timer. Periode Timer Vejledning 1. periode: 15. august januar periode: 1. februar februar I alt 601 Undervisning 1. periode: 15. august januar periode: 1. februar februar I alt 70 Censor 1. periode: 15. august januar periode: 1. februar februar I alt 27 I alt (vejledning, undervisning og censor) 698 Tabel 4. Samlet normeret tid til undervisning, vejledning og censorjobs i de to første perioder. 3

4 4. Ph.d.-kurser I tabel 5 er det for perioden; 1. januar december 2004, angivet, hvilke ph.d.-kurser jeg har deltaget i samt hvor mange ECTS-point jeg fået godkendt fra ph.d.-kurser, jeg har gennemført i den først periode. I perioden; 1. januar december 2004 har jeg deltaget i det projektrelaterede ph.d.-kursus Spatial Road Data: Production, Management, and Use, som var et tredags kursus afholdt af Forskerskolen ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Kurset var normeret til 2 ECTS-point. I den først periode (15. august december 2003) havde jeg projektrelaterede ph.d.-kurser svarende til 11 ECTS-point og generelle ph.d.-kurser svarende til 8,75 ECTS-point. Indtil nu har jeg således haft kurser svarende til 21,75 ECTS-point, og jeg mangler således at deltage i ph.d.-kurser svarende til 8,25 ECTS-point. Under kapitlet Planlagt arbejde er det angivet, hvilke kurser jeg vil deltage i for at opfylde dette. Tid Kursus ECTS Projektrelaterede 1. periode december 04 Spatial Road Data: Production, Management, and Use 2 I alt 13 Generelle 1. periode - 8,75 2. periode - 0 I alt 8,75 Samlede antal ECTS-point (Projektrelaterede og generelle ph.d.-kurser) 21,75 Tabel 5. ECTS-point for ph.d.-kurser i de to perioder: 15. august december 2003 og 1. januar december For specificering af hvilke kurser der er gennemført i den først periode, henvises der til Statusrapport nr Ph.d.-projekt I det følgende gøres en status for selve ph.d.-projektet, herunder: - Publikationer og præsentationer - Studieophold ved TØI - Samarbejde med følgegruppe og Vejdirektoratet - Arbejdsblade Publikationer og præsentationer Som tidligere beskrevet er der i ph.d.-perioden ikke direkte krav til publicering og præsentationer på konferencer og andet, men af hensyn til at få løbende feedback på projektet og forskellige delresultater er det dog noget, der prioriteres højt i dette projekt. Af hensyn til Ringkøbing og Viborg amter er det også vigtigt at publicere og foretage præsentation således, at fagfolk indenfor trafiksektoren og andre relevante parter bliver opmærksomme på, at Ringkøbing og Viborg amter medfinansierer og deltager i et forskningsprojekt sammen med Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet. I tabel 6 ses det, hvilke publikationer og oplæg ved konferencer og seminarer jeg har lavet i perioden: 1. januar december For at se hvilke publikationer og oplæg jeg i alt har lavet i løbet af den samlede ph.d.-periode, henvises der til Videnbase Nordjylland ( under Michael Sørensen), hvortil alle publikationer og oplæg er indrapporteret. I 2004 har jeg som angivet i tabel 6 i alt fået publiceret fire artikler i Dansk Vejtidsskrift, fået publiceret en rapport i Institut for Samfundsudvikling og Planlægnings skriftserie samt holdt oplæg ved Tra- 4

5 fikdage 2004 og tre andre møder/seminarer. Hovedparten af publikationerne tager udgangspunkt i ph.d.-projektet i form af at omhandle forskellige aspekter ved det nationale og internationale stedbundne trafiksikkerhedsarbejde eller trafiksikkerhed på de overordnede veje i det åbne land. Resultatet af de mange publikationer og oplæg er dels mange brugbare tilbagemeldinger, dels at fagfolk er blevet mere opmærksomme på de præsenterede problemstillinger, deres aktualitet og nødvendigheden af at få problemstillingerne behandlet og løst. Artikler i tidsskrifter Andersen, Camilla S.; Sørensen, Michael (oktober 2004): "De forkerte sorte pletter - Sammenligning af normal sortpletudpegning og udpegning på baggrund af uheldsregistreringer fra skadestuen", Dansk Vejtidsskrift, nr. 10, s Sørensen, Michael (august 2004): "At være ph.d.-studerende inden for vejsektoren", Dansk Vejtidsskrift, nr. 8, s Sørensen, Michael (juni 2004): "Nye metoder i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde - Eksempler fra vore nabolande", Dansk Vejtidsskrift, nr. 6/7, s Sørensen, Michael; Jensen, Henning (januar 2004): "Evaluering af sortpletbekæmpelse i Århus Amt", Dansk Vejtidsskrift, nr. 1, s Rapport eller bog Sørensen, Michael (august 2004a): "Trafikuheld i det åbne land - Makroanalyse af uheld fra ", Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Skriftserie nr. 297, ISSN: , ISBN: Publiceret konferencebidrag Sørensen, Michael (august 2004b): "Trafikuheld i det åbne land", Trafikdage på AAU, URL: Workshop- eller seminaroplæg Sørensen, Michael (november 2004): "Udpegning og forbedring af uheldsbelastede strækninger", oplæg ved arrangementet: "Forskning i by- og trafikplanlægningen - Hvad kan det bruges til?" afholdt af Nordjyske Planlæggere på AAU Sørensen, Michael (september 2004): Ph.d.-projekt og uddannelse ved Trafikforskningsgruppen", oplæg for Transportøkonomisk Institut, Afdeling for Sikkerhed og Miljø, Oslo, 14. september 2004 Sørensen, Michael (januar 2004): "Udpegning af grå stækninger i Norge", oplæg ved trafiksikkerhedsseminar i Vejdirektoratet, København, 7. januar 2004 Tabel 6. Publikationer og oplæg lavet af Michael Sørensen i perioden 1. januar december Udover de beskrevne publikationer og oplæg har jeg fået oprettet en hjemmeside, som på nuværende tidspunkt løbende ajourføres i forhold til det igangværende ph.d.-projekt, publikationer og oplæg samt mit personlige cv. Hjemmesiden ses på Studieophold ved TØI I løbet af et ph.d.-projekt er det sædvane, at den ph.d.-studerende tager på et 3-6 måneders langt udenlandsophold ved et universitet eller forskningsinstitut. Dette skal sikre aktiv deltagelse i forskellige forskningsmiljøer og medvirke til, at projektet får et tilstrækkeligt højt internationalt niveau. I efteråret 2004 har jeg derfor været på et tre måneders studieophold hos Transportøkonomisk Institut (TØI) i Oslo, der er et offentligt støttede forskningsinstitut, hvor der forskes i forskellige områder indenfor trafik, herunder trafiksikkerhed. 5

6 På TØI findes de førende eksperter på trafiksikkerhedsområdet samtidig med, at de har udviklet en norsk metode til udpegning og analyse af uheldsbelastede strækninger samt opstilling af løsningsforslag på disse, som jeg er meget inspireret af. Det var derfor oplagt at henlægge mit udenlandsophold til TØI. Det blev aftalt med TØI, at jeg under studieopholdet kun skulle arbejde med mit eget forskningsprojekt og mod betaling blev der indgået en forpligtende aftale om, at jeg ville modtage løbende vejledning fra TØI. Dette blev finansieret gennem økonomisk støtte fra Forskerskolen ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet samt fondene; Otto Mønsteds Fond, Knud Højgaards Fond og Christian og Ottilia Brorsons Rejselegat for yngre videnskabsmænd og kvinder. Som min formelle vejleder fik jeg tilknyttet assisterende afdelingsleder, civilingeniør Arild Ragnøy, idet han har været projektleder i forbindelse med udviklingen af den norske metode til udpegning af uheldsbelastede strækninger. Vi har haft mange møder, og dette har virkeligt været lærerigt og givet mig en masse nye inputs til mit projekt. Det er enestående, sådan at få lejlighed til at drøfte mit projekt med en, som har været de selv samme overvejelser igennem. Ligeledes har det givet mulighed for at drøfte nogle af mine primære kilder (TØI rapport 618/2002 og 649/2003) med forfatteren af disse. Dette er en mulighed, man sjældent får i et forskningsprojekt, og har givet et godt indblik i bagvedliggende forudsætninger og overvejelser ved den norske metode. Konkret har vi foretaget grundige drøftelser af den norske metode til udpegning og analyse af uheldsbelastede strækninger. Derudover har vi gennemgået en tysk, en europæisk (EuroRAP) og en amerikansk metode samt til dels det svenske og finske trafiksikkerhedsarbejde. Balancegangen mellem teori og praksis, som udgør en vigtig overvejelse i mit projekt, er også blevet nøje drøftet på baggrund af TØIs erfaringer med implementering af den norske metode som en del af trafiksikkerhedsarbejdet i Statens Vejvæsen i Norge. Sidst fik jeg og blev præsenteret for programmet TSeffekt, hvori udpegning og analyse af uheldsbelastede strækninger samt opstilling og vurdering af løsningsforslag foretages. Dette program kan bruges som inspiration ved udvikling af et lignende dansk program. Udover Arild Ragnøy har forskningsleder dr. Polit., dr. Philos. Rune Elvik også været en central person for mit ophold. Rune Elvik er en af de personer, der ved mest om trafiksikkerhed i hele verden, og han har f.eks. to doktorgrader i trafiksikkerhed og er chefredaktør på det førende internationale tidsskrift på området Accident Analysis and Prevention. Det har været meget udbytterigt at få mulighed for at drøfte mit projekt med ham, og få svar på en masse spørgsmål ikke kun om selve ph.d.- projektet, men også generelt om at lave forskningsprojekter, deltagelse på internationale konferencer og relevant litteratur. Generelt har Afdelingen for Sikkerhed og Miljø, som jeg var på, også et meget stærkt fagligt miljø, som kun sjældent findes andre steder. Således er der ca. 15 forskere, der arbejder med trafiksikkerhed, hvilket i sig selv er enestående. Derudover har forskerne meget forskellige faglige- og uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket yderligere bidrager til øget faglighed, idet et givent problem kan anskues fra flere forskellige synsvinkler. På afdelingen er der således forskere med baggrund indenfor både ingeniørvidenskab, sociologi, økonomi, statskundskab, psykologi, statistik, filosofi og geografi. Dette betød, at det var meget spændende og lærerigt at følge og deltage i de daglige drøftelser om trafiksikkerhed. På TØI har de også et stort trafikbibliotek med en imponerende og enestående samling af trafikrelaterede bøger, rapporter og tidsskrifter. I forhold til mit projekt har jeg således fundet en masse spændende og relevant international litteratur, som har været vanskeligt at finde andet steds. 6

7 TØI udgiver tidsskriftet Samferdsel, og her er det aftalt med redaktøren, at de ved lejlighed vil bringe en artikel om mit ph.d.-projekt, herunder hvordan den opstillede metode svarer til eller adskiller sig fra den norske metode. Det er ikke kun rent projektfagligt, jeg har fået meget ud af opholdet, men også i forhold til at få udbygget mit internationale netværk, hvilket er af stor vigtighed både i forhold til mit konkrete projekt og på længere sigt i forhold til en fremtidig forskerkarriere indenfor trafiksikkerhedsområdet. Således har blandt andet Arild Ragnøy tilbudt at holde møder fremover, hvor ph.d.-projektet løbende kan blive drøftet. Samarbejde med følgegruppe og Vejdirektoratet I det følgende beskrives samarbejde omkring ph.d.-projektet med projektets følgegruppe samt Vejdirektoratet. Følgegruppe Som beskrevet indledningsvis er der i forbindelse med projektet etableret en følgegruppe med to repræsentanter fra Ringkøbing Amt og to repræsentanter fra Viborg Amt. Årligt bliver der afholdt fire følgegruppemøder, hvor delresultater fra ph.d.-projektet løbende præsenteres og drøftes. I tabel 7 ses det, hvornår der er blevet afholdt møder i 2004, samt hvad de har omhandlet. Udover de i tabel 7 beskrevne punkter er der altid følgende fire faste punkter på dagsordenen: Samarbejde, Indlæg på konferencer/publicering af artikler, Gensidig orientering om relevante emner samt Eventuelt. For uddybning af hvad følgegruppemøderne har omhandlet henvises der til referaterne fra disse. I bilag 12 ses mødekalenderen for alle afholdte og fremtidige møder. Mødenr. Dato Sted Behandlede emner januar Aalborg Præsentation og godkendelse af statusrapport for 1. periode april Ringkøbing Præsentation og drøftelse af arbejdsbladene Indledning, Formål, metode, forskningsstrategi og afgrænsning samt Danske trafiksikkerhedsplaner juni Viborg Præsentation og drøftelse af udenlandske metoder til udpegning af uheldsbelastede strækninger nov. Aalborg Præsentation om studieophold ved TØI Præsentation og drøftelse af resultater fra interview med amtslige trafiksikkerhedsmedarbejdere Tabel 7. Følgegruppemøder i 2004 samt hvad de har omhandlet. Udover de faste følgegruppemøder har samarbejdet i 2004 også omfattet en fælles besigtigelse i maj af en delstrækning af rute 13 (landevej 348 mellem Viborg og Vejle) som både ligger i Ringkøbing og Viborg amter. Resultaterne af besigtigelsen er efterfølgende blevet bearbejdet af Ringkøbing og Viborg amter. Vejdirektoratet I 2004 er der gennem møder, løbende dialog og formulering af et kommissorium arbejdet på at etablere et samarbejde med Vejdirektoratet omhandlende justering af de nuværende uheldsmodeller således, at uheldenes alvorlighed i større grad inddrages. Vejdirektoratet er positive overfor dette samarbejde og det endelige kommissorium forventes at ligge fast i begyndelsen af Arbejdsblade I dette afsnit beskrives de arbejdsblade, der er udarbejdet i løbet af de første to perioder (de første 1½ år). Under dette punkt er det ikke muligt at skelne mellem, hvad jeg har lavet i den først henholdsvis den anden periode, da der løbende foretages tilføjelser til og justeringer af eksisterende arbejdsblade. 7

8 Bemærk, at arbejdsbladene ikke har status af at være endelig rapportstof, selvom de er skrevet som sådan. Arbejdsbladene er således udarbejdet for at kunne fastholde metodeovervejelser og beskrivelser; analyse, drøftelse og sammenfatning af delresultater, delkonklusioner med mere. På baggrund af alle disse arbejdsblade vil den endelige afhandling blive skrevet i løbet af den sidste projektperiode. Bemærk yderligere, at der kun er tale om en meget kort gennemgang af de enkelte arbejdsblade og for yderligere gennemgang, henvises der derfor til selve arbejdsbladene, som er vedlagt som bilag På nuværende tidspunkt er der i alt lavet eller ved at blive lavet fem dokumenter bestående af i alt 175 sider, som er skrevet som om, det er hovedrapportstof. Derudover er der en kildeliste på 11 sider og fire dokumenter bestående af 84 sider, som er skrevet som om, det er bilag til hovedrapporten. Indledning (Bilag 1 52 sider) I indledningen argumenteres der for, at der er behov for at udvikle en metode til udpegning, analyse og forbedring af grå strækninger i det åbne land. Dette gøres ved at drøfte, hvorfor det er vigtig at forbedre trafiksikkerheden, beskrive og drøfte udviklingen i antallet af uheld og målsætninger i trafiksikkerhedsarbejdet samt beskrive og drøfte nuværende metoder i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, herunder hvilke problemer der er forbundet med disse metoder. Sidst opstilles problemformulering, afgrænsning og metodevalg. Grå strækninger i danske trafiksikkerhedsplaner (Bilag 2 22 sider) Dette dokument indeholder en gennemgang af alle nationale og amtslige trafiksikkerhedsplaner, lignende planer eller konkrete projekter for at få en status over, om udpegning og forbedring af grå strækninger benyttes, og i givet fald hvordan de defineres, udpeges, analyseres og forbedres. Yderligere gennemgås det, om det ifølge de forskellige plandokumenter er planlagt at inddrage eller fortsætte med brugen af udpegning og forbedring af grå strækninger i det fremtidige stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Interviews om grå strækninger (Bilag 3 34 sider) Gennemgangen af trafiksikkerhedsplanerne supplerendes i dette dokument med interview med danske trafiksikkerhedsmedarbejdere fra landets 13 amter og Vejdirektoratet (bemærk at der mangler at blive foretaget interview med Vejdirektoratet). Interviewene er foretaget for at få uddybet og diskuteret den måde, hvorpå vejbestyrelserne eventuelt benytter eller overvejer at benytte udpegning, analyse og forbedring af grå strækninger i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Derudover undersøges om vejbestyrelserne mener, der er behov for en sådan metode, og hvilke ønsker og krav de i givet fald har til de metoder, der skal udvikles. Grå strækninger i udlandet (Bilag 4 40 sider) Undersøgelserne af de danske forhold suppleres med en undersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i andre lande. Her undersøges det, om der er nogle lande, der benytter grå strækninger eller lignende begreber i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde og i givet fald, hvordan disse strækninger defineres, udpeges, analyseres og forbedres. I dokumentet fokuseres der på en norsk metode, en tysk metode, en europæisk metode (EuroRAP) og en amerikansk metode. Udenlandske artikler og lærebøger (under udarbejdelse) (Bilag 5 27 sider) Udover at foretage en gennemgang af danske og udenlandske eksisterende metoder til udpegning, analyse og forbedring af grå strækninger foretages der i dette dokument en supplerende gennemgang af engelsksprogede artikler, rapporter og lærebøger, hvor emnet beskrives og drøftes på forskellig vis. Her er det ikke eksisterende metoder der beskrives, men derimod tidligere benyttede metoder, og hvilke erfaringer der er med disse samt forslag til nye fremtidige metoder. Kildeliste (Bilag 6 11 sider) Nationale og internationale litteraturstudier indgår som en væsentlig del i ph.d.-projektet, og i kildelisten angives det, hvilke kilder der på nuværende tidspunkt er blevet læst, brugt og henvist til i projektet. Kildelisten omfatter i øjeblikket 190 kilder, og derudover er der ca kilder, der ikke fremgår 8

9 af listen endnu, som er fundet i forbindelse med gennemgangen af udenlandske artikler, rapporter og lærebøger, men som ikke er nået at blive læst og behandlet. Bilag A. Dataindsamlingsmetoder (Bilag 7 6 sider) I dette bilag beskrives (herunder fordele og ulemper) de tre hovedtyper af dataindsamlingsmetoder: De dokumentariske, de observerende og de spørgende. Dette gøres for at kunne fastlægge hvilken type dataindsamlingsmetode, der skal benyttes for at kunne besvare problemstillingen om, hvordan grå strækninger skal udpeges, analyseres og forbedres i fremtiden. Bilag B. Udførelse af interview (Bilag 8 5 sider) I dette bilag beskrives og drøftes det på baggrund af en række kilder og egne erfaringer, hvordan interview skal gennemføres for at få den givne problemstilling belyst så godt som muligt. Bilag C. Interviewguide (Bilag 9 3 sider) I dette bilag ses den interviewguide, der er benyttet ved interviewene med de udvalgte trafiksikkerhedsmedarbejdere fra landets 13 amter. Interviewene omfatter følgende seks emner: Hidtidige og nuværende stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, behovet for nye metoder, benævnelse, udpegning af grå strækninger, analyse af grå strækninger samt forbedring af grå strækninger. Bilag D. Interview med amterne (Bilag sider) Dette bilag omfatter referater af de gennemførte interview med 17 repræsentanter fra de 13 danske amter. Fra hvert amt er der foretaget interview med den eller de trafiksikkerhedsmedarbejdere, der dagligt arbejder med det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. 6. Planlagt arbejde (tidsplan) I bilag 11 ses en revideret tidsplan i forhold til, hvad jeg har nået i løbet af de første to projektperioder svarende til 1½ år. Følgende uddybes tidsplanen i forhold til punkterne Undervisning og vejledning, Ph.d.-kurser, Publikationer og Ph.d.-projekt. Undervisning og vejledning Min strategi med hensyn til undervisning og vejledning er at få opfyldt mine resterende forpligtigelser på 142 timer i løbet af perioden 1. februar juli Herved får jeg efterfølgende ca. et år, hvor jeg ikke skal undervise og vejlede og således udelukkende kan koncentrere mig om selve ph.d.- projektet. Jeg forventer, at få opfyldt mine forpligtigelser som vejleder på basisuddannelsens 2. semester (P2), og som vejleder på afgangsprojekter ved civilingeniøruddannelserne i Vej og Trafik og Plan og Miljø. En endelig plan kan ikke laves på nuværende tidspunkt, idet beslutningerne bliver taget på overordnet niveau, som jeg ikke har indflydelse på. Desuden afhænger valg af vejleder af de studerendes ønsker til projektemner. Det forventes ikke at få større undervisningsopgaver. Ph.d.-kurser Min strategi med hensyn til ph.d.-kurser er ligesom ved undervisning og vejledning at få opfyldt mine resterende forpligtigelser på 8,25 ECTS-point i løbet af perioden 1. februar juli Herved får jeg efterfølgende ca. et år, hvor jeg ikke skal deltage i ph.d.-kurser og således udelukkende kan koncentrere mig om selve ph.d.-projektet. I tabel 8 ses det, hvilke ph.d.-kurser jeg har planlagt at deltage i for at opfylde min forpligtigelse. Som projektrelateret kursus har jeg som anbefalet fra følgegruppen tilmeldt mig Vej-EU-kurset i trafiksikkerhedsrevision. Bemærk, at det endnu ikke er endelig afgjort, om dette giver ECTS-point og i givet fald hvor meget. 9

10 Som generelle kurser har jeg tilmeldt mig kurserne; Professional Communication og Philosophy of Science - Intro to the Scientific Work Process, som udbydes af Forskerskolen ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Tid Kursus ECTS Projektrelaterede 1-2. periode marts 05 Trafiksikkerhedsrevision ved Vej-EU 2 I alt 15 Generelle 1-2. periode - 8,75 Marts 05 Professional Communication 2,5 Januar - juni 05 Philosophy of Science - Intro to the Scientific Work Process 4 I alt 15,25 Samlede antal ECTS-point (Projektrelaterede og generelle ph.d.-kurser) 30,25 Tabel 8. Ph.d.-kurser det er planlagt at deltage i, og hvor mange ECTS-point de giver. Publikationer I tabel 9 ses publikationer og konferenceoplæg, der er planlagt for den første del af Her er der planlagt publicering af artikler i Dansk Vejtidsskrift og Uglen samt at holde oplæg på Transportforum 2005 i Linköping i Sverige. På længere sigt planlægges det at deltage i Trafikdage 2005 med et oplæg om den nye, justerede uheldsmodel, der skal udvikles i forbindelse med ph.d.-projektet. Yderligere er det planlagt en artikel i Samferdsel om den danske metode i sammenligning med den norske. Artikler i tidsskrifter Sørensen, Michael (januar 2005): "Amternes sortpletudpegning Metode og erfaring", Dansk Vejtidsskrift, nr. 1 Publiceret konferencebidrag Sørensen, Michael (februar 2005): Studieophold hos TØI, Uglen (universitetsblad til studerende og ansatte ved Aalborg Universitet), nr. 1 Sørensen, Michael (januar 2005a): "Uheldsbelastede strækninger hvordan skal de identificeres?", Transportforum på VTI, Linköping, session 38 Tabel 9. Planlagte publikationer og oplæg i den første del af Ph.d.-projekt I det følgende uddybes det i forhold til tidsplanen, hvilke overordnede punkter det er planlagt, der skal gennemføres i forbindelse med selve ph.d.-projektet i løbet af den sidste 1½ årige periode. Punkterne er opstillet i kronologisk rækkefølge, dog foretages de tre første punkter sideløbende. Punkterne er følgende: 1. Interview med trafiksikkerhedsmedarbejdere fra Vejdirektoratet samt færdiggørelse af læsning og behandling af relevante internationale primært historiske artikler, rapporter og lærebøger. 2. På baggrund af de beskrevne studier af danske og internationale eksisterende metoder, interview med danske trafiksikkerhedsmedarbejdere, gennemgang af internationale artikler, rapporter og lærebøger samt drøftelse med følgegruppe, vejleder og TØI opstilles der et forslag til en dansk metode til udpegning, analyse og forbedring af grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land. På følgegruppemøde nr. 7, 10. januar 2005, præsenteres og drøftes der et foreløbigt forslag til en sådan metode. 3. Justering af de eksisterende uheldsmodeller, så de i højere grad tager højde for uheldenes alvorlighed. Dette arbejde forventes at blive gjort i samarbejde med Vejdirektoratet (Trafikal drift og Informatikområdet). Afhængig af hvordan dette kan lade sig gøre, kan det blive nødvendigt at justere det første opstillede forslag til den danske metode til udpegning af grå strækninger på de overordnede veje i det åbne land. 4. På baggrund af den formulerede metode til udpegning, analyse og forbedring af grå strækninger samt de udviklede uheldsmodeller foretages der en konkret udpegning, analyse og forbed- 10

11 ring af grå strækninger på amtsvejnettet i Ringkøbing og Viborg amter. I denne sammenhæng udvikles der et udpegningsværktøj a la det norske TSeffekt, så udpegningen kan gøres så automatisk som muligt. 5. I henhold til resultaterne fra det konkrete arbejde i Ringkøbing og Viborg amter foretages der en evaluering af den formulerede metode og om nødvendigt en justering af denne på baggrund af de indhøstede erfaringer med brugen af denne. 6. Endelig rapportskrivning af ph.d.-afhandlingen på baggrund af alle de arbejdsblade, der løbende er blevet udarbejdet. 7. Bilag I tilknytning til denne statusrapport er der følgende 12 bilag bestående af i alt 272 sider: - Bilag 1: Indledning 52 sider - Bilag 2: Grå strækninger i danske trafiksikkerhedsplaner 22 sider - Bilag 3: Interviews om grå strækninger 34 sider - Bilag 4: Grå strækninger i udlandet 40 sider - Bilag 5: Udenlandske artikler og lærebøger (ikke færdig) 27 sider - Bilag 6: Kildeliste 11 sider - Bilag 7: Bilag A. Dataindsamlingsmetoder 6 sider - Bilag 8: Bilag B. Udførelse af interview 5 sider - Bilag 9: Bilag C. Interviewguide 3 sider - Bilag 10: Bilag D. Interview med amterne 70 sider - Bilag 11: Revideret tidsplan 1 side - Bilag 12: Mødekalender 1 side 8. Afslutning Statusrapporten vil blive præsenteret af Michael Sørensen og drøftet på følgegruppemøde nr. 7, den 10. januar 2005 kl på amtsgården i Ringkøbing med henblik på godkendelse af denne. Aalborg Universitet den 3. januar 2005 Michael Sørensen 11