Familien >>SKOVSVIN<<

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familien >>SKOVSVIN<<"

Transkript

1

2 Familien >>SKOVSVIN<< Det var i fjor sommer, man pludselig så nogle mænd gå og sætte et bur op tæt ved Klampenborg station udenfor Dyrehavens»RØde låge«. Hvilke mærkelige dyr skal leve i det bur, tænkte man. Så en dag var buret blevet befolket med familien»skovsvin«. Der var mand, kone og to børn. Det var mennesker, men med grisehoveder. De havde været på skovtur, og det flød omkring dem med tomme flasker, papir, konservesdåser, og hvad ved jeg. Det var en glimrende ide på den måde at kalde folk til eftertanke, for at lære mennesker ikke at grise naturen til. Hver eneste lille ting, der gøres Forsidebilledet er et tilfældigt udpluk af de 180 Kipanda-mapper, der gik til sidste bedømmelse før udtagelsen af de 60 patruljer, der skal deltage i Wakambaen. I første række fra oven ser du fra venstre: Hjorte, Chr. den 4.s trop. Tigerne, 6. SØnderbro. Viberne, l. Kong Volmers trop. Egern, l. Karup. Viben, Laksetroppen. I anden række fra oven: Ørne, l. Abenrå. Hajen, 10. Arhus. SjØgutterne, Peder Bredahls trop. Falken, 2. Randers. Falkene, l. Sundby. I tredie række: Ulvene, Kong Eriks trop. Ørnen, Espergærde trop. Hjortene, l. Odense. Havlitterne, 3. Nyboder. Falke, 4. Godthåb. Og i nederste række: Egern, Islands Brygge. Falke, l. Kolding. Mågerne, l. SØborg. Egern, 2. Thisted. for at nå målet: at lære mennesker at gøre rent efter sig, når de færdes ude i Guds vidunderlige natur, må enhver spejder hilse med glæde. Men samtidig må vi også føle os selv forpligtede til at efterlade vore lejrpladser, så man ikke kan se, at vi har været der. Kender I noget mere flovt, end når en dommer ved en divisionsturnering pludselig får lyst til at se lidt nærmere ind under de buske, der står i markskellet bag patruljelejren, og så finder de forskellige efterladenskaber, som man i en fart skulle have bort, - for nu kom dommerne. Det kan ikke nægtes, at det er de ubehageligste opdagelser, vi engang imellem gør, når vi ser til de lejrpladser i Københavns nærhed, der af Collerup-JØrgensens mindelegat er stillet til rådighed for de københavnske spejdere. Der har været gange, hvor det har været en fornøjelse at komme på disse grunde, Egemosen, Kattehalemosen og HØjbjerglejren. Når man tænker på, at de har været besøgt af mange hundrede spejdere sommeren igennem, og så se, hvor uberørte de kan virke. Men der har været andre gange, hvor det har været smerteligt at se, at ikke engang spejdere endnu har lært at holde orden. Værst når man opdagede, at noget af det man skulle have væk i en fart, åb~nbart var smidt ind på naboens marker. Nu går vi ind i en ny lejrperiode, og det må være enhver spejders ubetingede stræben at efterlade enhver lejrplads, så man ikke kan se, at den har været brugt. De ovennævnte lejrpladser kan i Øvrigt nu benyttes af patruljer og af enkelte spejdere, uden at man forud har anmodet om tiladelse dertil. Vil man benytte hytterne, der ligger i Egemosen og Kattehalemosen, må man dog stadig henvende sig i forvejen til lejrinspektør William Hagemeister, telf. Holte Det samme gælder, hvis troppe eller divisioner skal benytte lejrene. Men god lejr, - og lad os som spejdere altid vise, at vi forlader vore lejre op til standard. Fritz Lerche. Up to standard! Flere har spurgt, og andre har skrevet og spurgt, hvad det»up to standard«flag på april nummerets forside er for noget. Og rigtigt - der burde have været noget mere forklaring, men i al korthed: I nogle troppe anvender man sådanne - ikke særligt store - flag af vidt forskelligt udseende- nogl fine lædervimpler - andre blot e stykke stof på en stok, og det er ligegyldigt, hvordan det ser ud, for troppens patruljer ved, hvad det betyder. Flaget sættes af tropsføreren uden for patruljens telt eller et andet sted på patruljens lejrplads, når han mener, at patruljen er»up to standard«dvs., at patruljen har så god en standard, som man med rimelighed kan forlange, f. eks. med hensyn til lejrorden, lejrindretning, patruljeånd eller andet. I en trop kan flere patruljer udmærket samtidig have hver sit flag. I så fald betyder det, at disse patruljer alle er på det stade, man Ønsker sig og kan forlange under de forhold. Altså - et udtryk for en god spejdermæssig standard i patruljen - og ja, jeg mener faktisk, at alle de patruljer, der gennemførte alle opgaver i Kipandaen, er»up t standard«. Derfor hilsenen på forsiden til alle disse ca. 400 patruljer i korpset med flaget, som jeg, mellem os sagt, tog et f.oto af i Grenålejren, men desværre fik jeg ikke noteret, hvilken trop, det tilhører - men flaget er det altså - og det betyder noget! Med venlig spejderhilsen, Erik. Næste nummer af MAGASINET udkommer 20. august 102

3 Henn_lng J Sa MAOASINETS FOTOORAF fotografere~ enkelte af KIPANDAENS LØSNINGER, Til venstre ser du en teltlygte lavet af Bjørnene, Asser Riigs trop. Den er skåret ud af et stykke råt træ med Indlagt batteri i foden. Til højre en knobtavle fra Mågepatruljen, 1. Søborg, formet som en spejderlilje To samlinger amuletter. Til venstre fra Vierne i Laksetroppen og til højre fra Bjørnene, Jens Bangs trop Glenterne, l. Rønne trop, sendte deres Afrikatromme-melding ind på et stykke skåret birkebrænde Amuletter. Til venstre på de hvide kort fra Falkene, 4. Godthåb, og til højre Tigerne, 6. Sønderbro Flere amuletter. Til venstre l et bundt: Ørnene, l. Assens. I midten: Ravnene, l. Tøn-~ der, og til højre: Bæverne, l. Gfå.sten ~J Hjortene, Skansetroppen, lavede deres knobtavle på træplade med svært tov og rigtigt taklede tampe. Et udpluk af de mange teltlygter - alle disse af blik. Fra. venstre: Panterne, l. Hede trop, Burnham patruljen, 11. Arhus, Elgen, J ens Bangs trop Rævene, l. Bogense, afleverede bl. a. disse ting, dels besvarelser af forskellig art på linoleum, dels nogle fine amuletter, og til højre ses deres budstikke En amulet fra Ørnepatruljen, l. Silkeborg. Læg mærke til, at trækæden er skåret ud af et stykke træ. Det er Ikke så svært, som det ser ud til. En samling fantasifulde amuletter alle fra Hjortene, Chr. den 4's trop To budstikker. Til venstre pelsforet æske (stykke træ) til budstikken, der ligger i midten. (BJørnene, Jens Bangs trop). Til højre en fjerprydet budstikke fra Stifinderne, l. Hede trop En wood-craft tavle fra Bæverpatruljen, Pionererne. Fint klæbet pl tr.. mod tydelige navne Ii:n fin wood-craft samling a.f træsorter lavet af Mårepatru1jen, l. Søborg

4 Unge Ulv åbnede sine Øjne. Han fandt sig selv bundet til et træ i en bomuldsplantage. Ved siden af så han en mængde telte. Hovedet gjorde ondt- han havde været bevidstløs i mange timer. Lange HØg fra hans egen stamme stod bundet til et træ ved siden af. Og så huskede han: De havde udspejdet landsbyen Ponca, og han, Unge Ulv, havde været uforsigtig, havde ikke set sig for. Han var blevet slået ned fra baghold - der havde ikke været tid til at advare Lange Høg. - Hvad skal der blive af os nu, Lange Høg, sagde han. - Vi skal dø. Det er slemt for mig at dø sammen med en dum unge, der kun var uforsigtig. Unge Ulv så væk. Han havde aldrig kunnet lide Lange Høg. Der kom krigere fra landsbyen. En af dem, med høvdingefjer, standsede op foran Unge Ulv. - J eg er krogede Hånd, sagde poncaen i dårligt pawnee-sprog. - Forstår du mig? -Ja. -Er du bange for at dø, unge mand? -Jeg er Unge Ulv, pawneehøvdingens sønnesøn! Poncaen nikkede alvorligt. Vel, jeg kender ham godt. Jeg har jo kæmpet mod ham. Det er galt for dig. Du skal dø nu. Han hævede hovedet. - Hvis du ærefuldt var blevet såret i kamp, ville jeg have Lange Høg gav sig tii at synge - sin dødssang. En brand blev kastet mod hans mund og fik ham til at tie. Den fede kvinde varmede et stykke bøffelkød i bålet og vraltede om bag Unge Ulv. Han skreg uvilkårligt, da det sydende fedt rørte ved hans krop. - Du er ikke nogen pawnee, snerrede Lange Høg. Det begyndte. at lyne fra den mørke himmel, og store dråber regn faldt på den tørre jord. Kvinderne fortrak, og en ung poncakriger kom til stede for at bevogte fangerne. Unge Ulv nærmest hang i sine bånd. Huden var fuld af blærer og rifter, men den kølige regn lindre- ULVEKRIGEREN En spændende indianerfortælling af G. D. SHIRREFFS. Tegninger: GUNTHER dræbt dig, men du er slået uden kamp, og kvinderne har gjort krav på dig. Der var medlidenhed i hans Øjne. - Jeg har ingen søn, pawnee, jeg kan redde dig, hvis du vil blive min søn. - Poncaer er hunde. Hellere vil jeg dø. Krogede Hånd trak langsomt på skuldrene og gik. Straks efter sås en ejendommelig procession kvinder nærme sig stedet. De bar hatte af kornbælge og skjolde af tøndebånd dækket med strå. De blæste støv gennem solsikkestængler. En stor koparret kvinde førte dem. De lavede bål og dansede en latterlig efterligning af en krigsdans omkring det. Den store kvinde rørte ved Unge Ulv med en glødende pind. Han gav sig lidt, men ikke en lyd undslap ham. de smerterne noget. Tordenen og lynene tog til og afbrød den mørke nats stilhed, og regnen strømmede ned fra de tunge skyer. Den unge ponca-kriger blev bange og flygtede i overtroisk æresfrygt for de udløste ånder, og de to fanger var alene. Det lykkedes Lange Høg at rykke sine bånd over, han fik en hånd fri og løste det andet bånd om hånden og båndene om anklerne. - LØs også mig, Lange HØg, råbte Unge Ulv bedende. Fri også mig. Men Lange- HØg værdigede ham ikke et blik. - Du skreg for Øjnene af disse ponca-hunde. Du skal ikke tilbage til Turikaku. - og han forsvandt hurtigt i den regndryppende underskov. Den hele stormfulde nat led Unge Ulv l bevidstheden om hans skam. Han bad til tordenen og lynene - Nogle fine budstikker fra Kipandaen 104

5 .J den store ånds stemmer, men intet hjalp, og næste dags morgen hørte regnen op; men kvinderne viste sig ikke før hen på eftermiddagen. -Hvor er den anden hund? - skreg den fede heks, men fik intet svar. De tog fat på ham, lagde ham på jorden med armene udbredt, hentede tørt græs og tændte små bål tæt ved ham. Flammerne sved hans hud, da Krogede Hånd kom tilstede, skubbene bålene væk og stod stille, mens kvinderne skreg op. Han bragte dem til tavshed med en håndbevægelse. - I har haft jeres fornøjelse! Gå tilbage til jert arbejde! Han skar Unge Ulv løs. - Unge Ulv, sagde han, der har været krig mellem pawneerne og poncaerne alt for længe. Det er dumt. Du kan få plads i min husstand, måske vil du skifte mening og blive min søn? - Hvorfor det? - spurgte Unge Ulv. - Jeg ønsker ikke at se dig dø. Under stormen i nat dræbte et lyn min bedste hest. Den store ånd må være vred på mig. Jeg må have begået en uret. - Høvdingens stemme var ganske rolig. Unge Ulv så op. En strålende stjerne havde vist sig i vest. Det var et godt varsel, for stjernen symboliserede Turikaku, den landsby, hvorfra han var, og han vidste, at han stod under sin bedstefars beskyttelse. Han greb et stykke træ, slog kraftig til - Krogede Hånd faldt uden en lyd. Unge Ulv tog hans kniv og forsvandt -hurtigt underskoven. Eftermiddagssolen skinn~de på de hellige halvhvide skjolde, der hang tæt ved siden af de høje marterpæle, da Unge ulv sent på dagen kunne se de græstørvdækkede tage på hytterne i hans landsby ved floden Platte. Unge krigere legede../ ved hjulspillet. De kastede korslagte kæppe med hager ind i hjulet og prøvede at standse det. Unge Ulv smilede. Han plejede næsten altid at standse hjulet med hagen af kæppen fremfor med tværstangen. Få kunne opnå så mange points som han ved dette spil. Han vadede over floden. En ung kriger greb sin lanse. - BrØdre, det er mig, Unge Ulv. Krigeren førte spydet tilba.ge, pal'at til kast. - Unge Ulv er død. - Kan du ikke kende mig, :Lille Pibe? Lille Pibe kastede spydet væk. - Lange HØg sagde, at poncaerne havde pint dig til døde. En kraft~g, ung _kriger så koldt på Unge Ulv....:... Han sagde, at du skreg for kvindernes Øjne, og at du dumdristigt gik i en fælde. Unge Ulv svårede ikke. Lange Høg havde åbenbart gjort sit arbejde godt. Nogle af beboerne kom nu frem fra landsbyen?nført af pawnee høvdingen, mager på grund af alder, men rank som et spyd - godt svarende- til sit navn, Ranke Spyd. - Du er min sønnesøn. Min medicinmand sagae, at du ville vende hjem. - Lange HØg sprang op og pegede hånligt på Unge Ulv. - Han skreg!)om en såret hest under pinslerne. Skal han være her som kriger? Lad ham :gøre kvindearbejde. Han er ingen mand! Ranke Spyd slog. tæppet tilbage og berørte sine ar..:._ Kan du se disse her, L~ge ' J:IØg. De vidner om mange slag. Han er min sønnesøn. J eg har ret til at byde ham velkommen her. Lange Høg så bort, og de gamle krigere mumlede -for sig selv. Ranke Spyd rev sit hellige krigsskjold ned fra prelen. Han hængte det over Unge Ulvs skulder. -Det her er hans svar. Han drager mod poncaerne, så snart hans sår er helede. Vender han ikke tilbage med ære, opgiver jeg min.høvdingeværdighed her. J e&- har,talt. Krigerne J.)l:umlede. Det var en stor handling. Hvis Unge Ulv ikke fuldførte sit hverv, ville også Ranke Spyd være æresløs. Ung Ulvs bedstemor holdt ham tæt ind til sig, da han vendte tilbage til hendes hytte. - Min :>Ønnesøn er kommet tilbage fra åndens land. Aiie! - Htin hjalp ham nu til hans leje, og luften af varm kød fyldte rummet. Han havde aldrig ventet at vende tilbage til denne hytte, hvor han havde levet hele sit liv, for hans far og ældre bror døde i kamp, da han var meget ung. Ranke Spyd kom ind. - Du skal blive her til du er rask, sagde han. Du må bevise, at- du er en kriger. Vi savner heste til gen kommende bøffeljagt. Dem må du hente hos poncaerne. GØr '" du il~lte det, må du gøre kvindeatbejde. i de føigende dage blev Unge Ulv stadig stærkere og raskere under sin bedstemors kyndige pleje. Ranke Spyd samtalede med medicinmændene om den kommende fejde mod poncaerne. Lille Pibe, der skulle organisere fejden, kom en dag hen til Unge Ul 'v. - Unge Ulv, du skal være fører for angrebet. De har valgt dig. Tyve drager med dig. - Vil de ledes af en æresløs og fejg mand? Lille Pibe nikkede. - Men hvorfor? - Ulven er din beskytter, ikke? -Joh. - Medicinmændene siger, at vi skal drage ud i selskab med den hvide ulv. Det er en stor ære. Unge Ulv smilede taknemmeligt. Da Unge Ulv var helt rask, overrakte Ranke Spyd ham relikvierne. Det var en hellig pibe uden åbning mellem hovede og rør, en odderskindskrave, en lasso, et høgeskind, et aks af korn, rød maling, Ørnedun og en høvdingefjer. I tre dage forberedte byen sig til de ceremonier, der skulle finde sted ved krigsdansen. Den fjerde nat var man rede. Hver mand havde med sig 3 ekstra par mokkasiner fyldt med ristet korn, små pcser med pemmikan, og bar lasso, tomahawk, krigskøller, skalpeknive og en bue. Unge Ulv overtog føringen. Han delte krigerne i to afdelinger. Lille Pibe førte den ene, han tog selv den anden. Hver afdeling havde to spejdere iklædt ulveskind, krigere til at holde orden og ganske unge, uøvede mænd som medhjælpere. Tam-tam'erne begyndte at lyde. Ranke Spyd bar sin hvide bøffelkappe og på fødderne havde han hellige, sorte mokkasiner, der angav, at han havde besejret bøflen 4 gange. Han løftede armene mod aftenstjernen, og tog. rødder fra sin medicinpose, tyggede på dlm og. spyttede ~aften ud på Unge Ulvs bryst. - Dette vil gøre dig modig og stærk. Hvis du s\ igter, kom da ikke tilbage. Tam-tam'erne begyndte igen. Græskarskralderne raslede. Antilopekløerne klaprede, og krigerne begyndte deres danse. Ved midnatstid overrakte Ranke Spyd Unge Ulv et hellili(t spyd fra Den hvide 105

6 Ulvs stamme. Han pegede mod nordøst. Unge Ulv hylede og løb fra byen, fulgt af de unge krigere. Der var ingen vej tilbage. I fem dage drog de af sted om natten og sov om dagen, indtil de nåede poncaernes land. Spejderne for at sted i det blæsende mørke. Tæt ved daggry hørtes. en svag tuden fra en ulv. Det sagde Unge Ulv, at man nu havde nået landsbyen. Det var lys morgen, da spejderne vendte tilbage og fortalte Unge Ulv, at poncaerne forberedte jagten. I den kommende nat ville de danse bøffeldansen - og være søvnige næste morgen. Unge Ulv var tilfreds. En hurtig razzia på hesteryg, nogle skalpe, og krigerne ville være tilfredse. Pawneerne tog aldrig nogen chance. Mangen en fører for et krigstogt blev aldrig fører igen, fordi han havde mistet mænd under togtet. De måtte vente og samledes i en lille hule. Unge Ulv tændte den hellige pibe og pustede på den. - Kinnickinicen Cndansk tobak) vedblev at brænde, skønt der ingen åbning var mellem hovede og rør. Hvis den var gået ud, ville de have vendt tilbage til Turikaku uden skam. Hver kriger bandt et personligt smykke fast til en lille kæp og anbragte dem i midten. Lille Pibe slog blødt på tam-tam'en, mens krigerne dansede og sang. Da dansen var forbi, tegnede en af spejderne et kort på jorden. - Landsbyen er en halv dagsrejse herfra. Hytterne ligger ved en flod. Bagved byen er en rund jordvold. Indenfor denne er hestene opstaldet. Unge Ulv nikkede. - Det har ikke forandret sig. De aftalte nærmere om togtet mod landsbyen. Unge Ulv førte sine mænd igennem dalen lidt før daggry. Tågen lå over træerne og markerne. Det svage hyl fra en ulv lød fra jordvoldens top. Krigerne tog deres 106 kapper af. De ville kæmpe med nøgen overkrop for at undgå infektion i såret. De lerbedækkede ansigter lignede spøgelser i tågen. De vadede gennem vandet, og slog en kreds omkring hesteflokken. En vagtpost døsede på sin hest - en pil blev stukket i hans hjerte. En anden døde med en kniv i ryggen. Lille Pibe greb hans gevær, krudthorn og kuglepose. De andre vagtposter befandt sig på den anden side af floden, og de havde frit spil. Lassoerne fløj gennem luften, og hjorden satte sig i bevægelse mod floden. Lille Pibes mænd drev dem. Unge Ulv hujede og svang sin kappe. Vagtposterne råbte dem an - et gevær bragede - poncaerne løb hen mod hestene ved deres tipies - pawneerne drev på flokken og red for fuld fart ud på den våde prærie. Mange timer senere så Unge Ulv og Lille Pibe sig tilbage fra et højdedrag. Poncaerne nærmede sig. - Vi kan ride fra dem, hvis vi gør den ekstra hest løs, Unge Ulv. - Nej, vore folk har brug for dem alle. Hvis de når os, må vi kæmpe. Eftermiddagen svandt hen, da pawneerne nåede Platte. Den åbne lavvandede flod gled frem mellem sandede sider. Grunden var flad og kun brudt af en dyb træbevokset sænkning. Poncaerne red ned ad de lave skrænter mod nord. Lille Pibe red tæt ved Unge Ulv. - Det ville være godt, om vi gjorde, som jeg sagde. De vil fange os, når de krydser floden. Unge Ulv så mod poncaerne. En førers prestige afhang af, om han bragte alle sine mænd tilbage med sig - fremfor en del faldne fjender. - Jeg bliver her, Lille Pibe. - Du vil dø, Unge Ulv. Men han rystede på hovedet. - Jeg vil udfordre deres fører. Hvis han er en mand, vil han kæmpe med mig om hesteflokken. Hvis jeg dør, må du tilbagegive flokken og gå hjem. Lille Pibe gav i tavshed Unge Ulv det erobrede gevær, slog ham på skulderen og red videre mod floden, mens Unge Ulv plantede det hellige spyd i jorden, red tre gange rundt. omkring det og tog så sin kappe af. En ponca red hen til ham. Det var Krogede Hånd. - Hvem udfordrer poncaerne? - Unge Ulv fra pawneerne. - TØr du kæmpe for hestene? - Jeg har plantet mit spyd! - Jeg er høvding. Jeg anførte Wa-zha-zhe, poncaernes første klan. Jeg kan ikke kæmpe mod en af mindre rang på grundlag af denne udfordring. - Jeg er Ranke Spyds sønnesøn. Jeg har stjålet dine heste. Jeg besejrede dig, da jeg var våbenløs. Jeg har din kniv i mit bælte. Er du bange for at kæmpe med mig, når jeg har våben, ponca? Krogede Hånd red fremad i cirkler, plantede sit spyd ved siden af Unge Ulvs, og ingen af dem kunne forlade dette sted, før en af dem var død. Ingen flugt var mulig uden kamp. Krogede Hånd ladede og affyrede sit bagladegevær. Unge Ulv fyrede også. De for fra hainnden for at lade igen. Krogede Hånds næste (Læs videre side 117)

7 Jørgen lærer morse Af WM. PETERSEN. Tegning: Gotfred Mortensen Det var forår. Solen skinnede, fuglene sang, og alt var glad forventni."1g om de herlige tider, der nu stod for døren - med sommerferien som det strålende midtpunkt, eller»slutpunkt«om man vil. Kun Jørgen var ikke i strålende humør, og det kunne morbror Olaf mærke, da han kom på week-end besøg fra hovedstaden. Morbror Olaf havde selv været spejder fra ungdommen af, både ovre i staterne og herhjemme i Danmark, så han < var livligt interesseret i alle JØr- ~ gens spejderoplevelser og kunne selv forta=lle spændende ting fra sine egne spejderår - der forresten ikke lå så forfærdeligt langt tilbage i tiden.»du ser mig noget mellemfornøjet ud, unge mand!«sagde han, efter han havde sat sig mageligt til rette i gyngestolen oppe i J Ør gens lille hybel -»er der noget galt?«.»næh, ikke sådan da,«svarede Jørgen med et lille forsøg på et smil,»men jeg har mine bekymringer, som mor plejer at sige. Nu skal du høre: Du ved jo, at der er divisionsturnering om en måneds tid, og at Hjortepatruljen skal deltage. Alle mand skal i ilden, og du forstår nok, at som yngste spejder i patruljen, er jeg morderlig bange for at trække de andre gutter ned i points, hvis jeg ikke kan klare opgaverne godt nok.«./»det forstår jeg, selvfølgelig. - Men efter hvad jeg har hørt, og efter hvad jeg har set, så kan du jo dine ting tip-top. Det sagde din patruljefører jo også, sidste gang jeg var herovre for et par uger siden. At du kun har været spejder i et halvt års tid, skulle da heller ikke../ betyde så meget.jo! - Det er den morse! << næsten jamrede JØrgen, og hans ansigtsudtryk var så»tragisk«, at onklen måtte le, og hans latter smittede, så JØrgens bekymrede mine veg for et bredt grin.»jamen, sjovt er det nu ikke<<, mumlede han, da de havde grint af.»hvad siger du? Skulle morse ikke være sjovt?<< afbrød onkelen ham med et blink i Øjenkrogene.»Tjae - det kommer da an på, hvordan man går i lag med de søde små prikker og streger. Jeg kan betro dig, J ørgen, at så langt tilbage som i ja, så langt tilbage kan du naturligvis ikke huske- så havde vi et mas med at lære Chicagospejderne morse-alfabetet. Men jeg hittede på noget, der havde til følge, at det gik som en leg - og det blev skam en morsom leg: Morse uden tårer, kan man godt kalde det, ligesom filmen»fransk uden tårer«du ved nok.lad mig høre om det!«ivrede J ør gen,»det lyder fint - morsom morse! eller som en vandet vittighed.det er skam en længere historie. Hvornår var det, vi skulle spise? J eg synes, din mor sagde noget om, at du skulle klæde dig om til middag. Der gøres anstalter, fordi jeg er kommet. Det er alt for galt.<<»nå - så galt er det nu heller ikke. Det betyder skam ikke, at jeg skal trække i kjole og hvidt, heldigvis da - for jeg har ingen. Næh, jeg skal bare vaske hænder og tage en anden jakke på, så er den i orden. Maden får nok en tand opefter, men det er jo kun dejligt. Og vi skal først spise, når far kommer hjem - ved femtiden - så der er godt en time til. Fortæl så om morse - det er faktisk det eneste punkt, jeg er bange for i turneringen!jo, ser du - jeg hittede ud af, at man lærer ting meget bedre, hurtigere også, hvis man, om jeg så må sige, bliver dus med dem. Nu, morsetegnene. Nogle tilsyneladende tilfældige og forvirrede samlinger af prikker og streger, rodet sammen til at forestille alfabetets bogstaver, tal, tegn - som punktum, spørgsmålstegn og så videre. Kunne man nu gøre disse morsetegn mere»personlige«. så man kunne kende dem fra hinanden og huske dem hver for sig, så var de jo samtidig lettere at lære og nemmere at huske! Og derfor bryggede jeg en lille historie sammen, og mine flinke amerikanske spejdere hjalp til med at hitte på. Og historien begynder således: (Læs videre næote olde) MORSE l BILLEDER. - A en a. HVER B ",-- :- ::. ::> CH o BØSSE... e~. 3 f>kud FI-RE SMÅ MÆND E en F o fri-ko..-del-ier G H R s T u v w x y _ _,_ z -- Æ - - ø h a.... cl. GE-DE- h i. h KRA- 9 e-fluut lin-ol-e-um TYKKE STREGER -. NÆSE- c:lryp OR-LOGS-GAST. --. Queen en LUK-KET port. -.!.må.- pen -qe tø.klin'l REB to.kl nq... THORSHAMMER - ul-ve-hyl tre-ø-jet VARULV W' a. s p Yo..cht STORSEJL mc>,t FOK,KLVVIR C\. OG e- ET

8 Jørgen lærer morse (fortsat) Samuel Morse var jo uhyre interesseret i elektricitetens muligheder, og da man fandt på at sende elektriske impulser gennem kobbertråden, impulser der kunne sætte en brummer i gang, blev han klar over, at der måtte skabes et alfabet af korte og lange toner, hvorved man kunne sende meddelelser fra sted til sted med selve lynets hastighed. Pludselig skreg han: Jeg har det! Med prikker og streger skaber jeg mit alfabet! Og det første bogstav - A - bliver en af hver: altså en prik og en streg. - <<.»Ser du, JØrgen, sådan begyndte det. Vi hittede så på forskellige billeder for de Øvrige bogstaver, men da jeg kom hjem til Danmark igen, måtte jeg jo finde på andre symboler, som det hedder, eftersom der jo er forskel på det danske og det engelske sprog, hvad du vel har bemærket i skolen. Jeg blev jo tropsfører herhjemme næsten lige med det samme - på Vesterbro i KØbenhavn - og drengene der var lige så opfindsomme med hensin til at skabe ordbilleder til morsetegnene, som amerikanerne havde været«.»l vandt jo divisionens sølvpokal for signalering, ikke sandt?«indskød JØrgen.»Ja, blikspanden, som vi kaldte den. For den var nu temmelig velvoksen af sig. Det kunne vi jo takke morsehistorien for. Men nu videre med den. Herhjemme fortsættes den således:»da morse havde fået denne strålende ide, blev han så begejstret, at han tog sin bøsse og affyrede tre skud for at hidkalde sjne medarbejdere. B er altså bø_ssen (en streg) og tre skud (tre prikker). Dette må fejres! skreg han! Vi fester. Citronvander, to til hver! råbte hans lille søn:-.-. Ja, hellere end champagne - det får man tømmermænd af, og så bliver man drukken og ser dobbelt:-.. E er det bogstav, der bruges oftest i så godt som alle sprog, og derfor blev man enige om, at E skal være en lille enlig, ensom prik. F kan let forveksles med L (.. -. og. -..) men man skal så bare huske på, at i ordet FRIKADEL LER, kommer trykket på tredie stavelse, altså frikadeller: ' 108 Så er der G...»Gedehamsen«, råbte JØrgen triumferende,»se en 'gang«. Og han tegnede gedehamsen så tydeligt, at men let kunne se liftheden: G --.»Storartet! Du' har jo fået fat i tanken med det hele. Lad os så gå i gang med resten, Det næste bogstav er H 6 fire prikker. Hvad siger du til»en håndfuld fingre«- uden tommeltotten selv.føfgelig?«ja, den er fin således. - H Og når man siger >>Ih«, så laver man store Øjne - I.. Jægerens tre jagthunde går foran ham- J.--- K er KRAGEN,~-.. - Til forskel fra frikad~ller, har ordet linoleum (linoleum) trykket på anden stavelse. L er altså. -.. M har to streger i det trykte store bogstav -- N får mig til at tænke på en lang næse, der drypper:-. O er tre streger.» Orlogsgast~n«skreg JØrgen.»De har jo tre striber på mattoskraverne.«ja, så siger vi det. Tre striber eller tre streger, det er jo nærmest hip som hap. Vid du forresten, hvad de tre striber hentyder. til?»jo«, svarede JØrgen,»det fortalte tropsføreren os. Han er også vores lærer i skolen, ved du nok. De blev indført i den engelske flåde til minde om Nelsons tre sejre: Trafalgar, Nilen og Copenhagen. Og senere fik også vores marinere tre striber i matroskraverne : O --- P. Pas på- når port~n er lukket, er hunden løs. Vi tegner altså den lukkede port. Ja, Sådan: P_.--. Q. Nu til dags bruges»q«meget sjældent på dansk:, men i gamle dage var det almindeligt at stave ord med»q«som nu begynder med KV - for eksempe( Quinde. Ja, det er forresten det ord, der bruges på engelsk for dronning: Queen. Queen betød oprindeligt»kongens kvinde«, hvad vi nu kalder hustru.' Tegn så en Quinde, så hun kommer til at ligne morsetegnet --.- Ja, således. R. Rebet har besnøring i begge ender, således: R. -. S. Småpenge eller småkugler, for eksempel:... T. Stregen har vi jo i det store trykte T:- U:.. -»Ulven! se bare«ivrede Jørgen. Ja, den er iod nok. Så er der V:... - Det kan så være varulven, lo onkel Olaf. Det er jo et fantasidyr, så har den lov til at habe tre Øjne i hovedet! W:.-- Bruges så godt som aldrig på dansk. Da det er det stik modsatte af morsetegnet G (--.) gedehamsen, og da den hedder Wasp på engelsk, kan vi jo bare tegne en engelsk gedehams, altså en wasp, med den eneste forskel, at den vender modsat den danske. X-.. - er lige modsat P (. -.), og) det kan man huske, når man erindrer, at selve bogstavet X er tyndt på midten. Y er en flot yacht. Se bare: Og endelig kommer vi så til Z. Da Morse var nået hertil, havde han to streger og to prikker tilbage i bunken. Så brugte han dem rundhåndet til Z: --.. Og så sang han glad og lettet: Det gik skam let, med prikker og streger fra A til z.»jamen; han har jo glemt Ø, Æ og AA!«sagde JØrgen. De bruges jo ikk~ på engelsk. Men der er morsetegn for dem, som du ved. Ø staves jo tit med et O og et E i telegrammerne; derfor bruger man for Ø de samme tegn som for O og E, altså:---. Æ burde så opbygges af A og E, da Æ ofte forekommer således: AE i telegrammerne. Men det ville jo skabe forvirring, for. -. betyder jo R. Derfor satte man en streg til, så det blev. -.-! Det havde egentlig været rigtigere at bruge dem til AÅ (to A'er). Nå, så lavede man AA af to A'er med en streg imellem _(1\TA) altså: og det er jo heller ikke svært at huske. Så er der kun tegnene, som punktum: og spørgsmålstegn men dem behøver I jo ikke at lære. Tallene.»Dem kan jeg«afbrød JØrgen: 1: : : : : : : : : : (eller nul). Ja, så er vi færdige! Maden er på bordet, din far er kommet, og nu skal vi spise!<< var der en stemme, der lød nedefra. Og de to»morse-eksperter«begav sig ned til bordets glæder. Nu var der intet, der trykkede Jørgen, og han kunne lugte sig til, at den stod på flæskesteg. Livet er jo herligt! - tænkte han.

9 Vi snakker LEJRBÅLSTØJ.... for der faktisk noget at snakke om, selv om det vigtigste nu en gang er, at man har tilstrækkeligt varmt tøj på, for der er jo altid nogle, der»modigt«placerer sig ved bålet i let tøj og med tålmodighed - men uden at være i særligt godt humør - bærer de kuldegysninger, man er udsat for. Jo, varmt tøj, men hvad med en vis stil og standard? Skal man ligne kludedukker fra Pns søsters legetøjsskab? Eller skal man iklæde sig træningsdragten som ham her? Ja, varmernæssigt slet ikke dårligt, - men ser det festligt ud? Eller skal man forsøge at indhylle sig i soveposen som ham her - med fare for at soveposen er våd som en karklud, når man skal til køjs? Eller skal man spare og lade hele patruljen nyde godt af een soveposes varmende egenskaber? Jeg indrømmer, at det tyder på patruljesammenhold under trange kår, men kan man frisk og fornøjelig nyde lejrbålets glæder på denne måde - som et bundt sammenklemte radiser? Gamle Vildsvin g1ve r gode råd N æh,så er der straks mere stil over ham her - deklamerende sit indlæg i underholdningen - indsvøbt i et dejligt tæppe! Ja, hvis man har et sådant i flotte farver, så er der jo stil over det! Men ham h er klarer sig også godt, med sit poncho regnslag - det varmer trods alt på ryggen, hvor det altid trækker. Og ham her har udnyttet slidsen (til at knappe!) midt i hans personlige underlag - kronhjorten må være hans patruljedyr - der begynder at komme form over det. Ja, og så er det, at jeg gerne vil slå et slag for det, man kalder Lejrbålskapper - en festlig og praktisk påklædning til lejrbålet. Det lyder dyrt, men er billigt, for man kan lave en af»noget<<, man har derhjemme. Der kommer fest over lejrbålet - både det rigtige lejrbål (patruljens lejrbål) - det gode lejrbål (troppens) - og det store lejrbål (divisionens, korpsets og jamborettens). FØrst lidt om materialerne. Et lejrbålstæppe kan laves af almindeligt bomuldstøj, et gammelt lagen, noget sækkelærred eller sådan noget, og det kan blive pænt; men noget sværere stof er bedre, dels varmer det bedre, og dels»falder << det bedre. I mange familier findes en sådan stump stof, ca. 160 Xi160 cm - et ældre uld- eller bomuldstæppe, der ikke bruges mere, er godt. I forretninger kan man i dag købe et svært»uldtæppe«, der ganske vist ikke har set meget til ulden, men er passende svært, for en 7 til 10 kroner. Har du råd til et bedre, gør det jo ikke noget, desto varmere er det. En lejrbålskappe er en personlig ting og kan prydes med alskens minder fra egne spejderoplevelser - der findes næsten ingen grænser. Men lad os se, ens patruljedyr, ens ulvenavn, flokkes og troppes farver, symboler fra lejre, man har deltaget i og symboler på ting, man særlig synes om, f. eks. solen, måne, stjernebilleder, bål, dyr, job i patruljen (krønikeskriver, lejr kok), tam-tam'er, ildbor osv. osv. Der er nok at vælge imellem for en opfindsom sjæl. Du kan godt se og lære af andres lejrbålskapper, men dekorer din efter din egen m ening og med det du særlig holder af. \)g så kommer vi til konstruktion en: Og vi tager en enkelt form først - du ser det klarest af tegningen (l) - den ene snip bøjes om, og med et bånd til at binde omkring halsen er alt klart - når du ellers får den fint dekoreret. Den næste (2) er også en såre enkelt facon. Du bruger et alm. tæppe, idet du på midten af langsiden syr yderligere en strimmel stof på - den kan minde om en krave - og derefter - som vist - påsyr to stropper. De skal kunne bindes omkring brystet. Når du 109

10 Forola{ 2 Forolo r l Forsla( 4 står op, hænger tæppet ned ad ryggen, og når du sidder (der findes faktisk endnu spejdere, der ligger, men det er jo ikke dig) ved lejrbålet, tager du det godt omkring dig og lader kappen varme dig, benene også! Det næste forslag er også såre enkelt. Også her bruget du tæppet (eller noget stof i størrelse hermed) - laver en åbning til halsen midt i stoffet som vist på tegningen (3). Når det er klaret, vil tæppet falde løst over skuldrene og være udmærket i brug. Både dette og sidste forslag har den fordel, at du udmærket kan bruge kappen som tæppe, når du sover - en fordel, der ikke tynger rygsækkens indhold og vægt mere end nødvendigt. Forslag 4 er mere vanskeligt, da det kræver, at man anvender et stykke stof kun til lejrbålstæppe. Af tegningen kan du se, hvordan du skal klippe tæppet ud. Stykke l og 5 bukkes om ved x - stykke 2 og 4 må nok kantes og sømmes og bruges til at binde rundt omkring halsen - og resterne hænger ned foran brystet. Stykke 3 hænger ned ad nakken og giver rig mulighed for dekoration. Prøv blot! Det sidste forslag er lidt mere kompliceret - men ganske flot. Du klipper stoffet ud i facon som skitsen. I midten ses hul til halsen (hovedet skal kunne komme igennem!). Stykket A til B skal svare til længden fra hals over skulder til albue. Stk. C til D skal gå fra nakke til i hvert fald knæene. Ja, så kan du vist godt begynde, - men find nu selv p ~ de tegn, figurer osv., du vil have den dekoreret med. - Og så et festligt og varmt lejrbål! Gamle Vildsvin. l På næste side tegner Gotfred Mortensen en del - tildels nye lejrarbejder. Der er gode ideer, og du bør prøve at lave nogle af dem. 11 o

11 VASKESTATIV FASTGJORT TIL TRÆ SPADER,ØKSER OG TOVVÆRK HAR IKKE GODT AF FUC,TIGHED IDEEL ANBRINGELSE AF PROVIANT NAR SÆRLIG PROVIANTBOKS IKKE HAVES l.) EN TANDBØRSTEHUND ~T PRAKTISK KØKKENBO~D LEJRKOMFUR. VASKEFAD MED AFLØB VA~KE~TATIV MED INDLAGT VAND TØRRESTATIV LEJRKØLLE AF TRÆ S TYKKE M ED ~EN 111

12 Nogle tegninger i det franske spejderblad frister mig til at videregive disse sjove vandpjaskerier, som du nok kan få lidt sjov med i sommerlejren. Den næste kræver et større, men sj.ovt pionerarbejde, idet I først må konstruere en slags gynge efter lille åre ville nok være til nytte, så du selv kan bestemme, hvorhen du driver. Det var det - men gør nu ikke legene for voldsomme. Voldsomhed og vand hører nu engang ikke sammen, men megen sjov vil du kunne få ud af disse ting her. Den første er en slags svingende stige. Konstruktionen kan du se på tegningen. Gennem en tønde (en smørdrittel f. eks.) fastgøres en stang (uden bark) - og i bunden af tønden lægges et passende antal sten som modvægt, og på stangen fastgøres nogle trin (de kan godt snøres på). Når du kravler op ad stangen, falder du - hvis den er rigtigt konstrueret - automatisk i vandet. Ganske sjovt! Den anden kan minde om den første, men du skal bruge en træstamme, (måske lidt vanskelig at fremskaffe?). Ca. 60 cm fra hver ende fastpløkkes nogle stænger hele stammen rundt - 6 ialt f. eks. Der skal to mand til legen. Man placerer sig som vist, og det gælder nu om- ved at dreje på stammen - at få den anden gjort så våd som gørligt. tegningen. Den laves nok bedst på land og placeres i passende dybde og spændes fast med reb til siderne. Og så gynger man op og ned - og op af vandet og ned i vandet. Ikke dårligt! Nummer fire er mere behagelig - nemlig et slaps drivende padleinstrument. Her kræves en tæt metaltønde eller en stor blikdåse. På begge sider - eller vel bedst igennem tønden - fastgøres en stok, hvorpå fæstnes et par træplader som åreblade. Og så tager du fat og padler dig omhyggeligt frem gennem vandet. Og så endelig noget for den magelige - en flåde af ny konstruktion af tre stykker træstamme - med påmonteret sæde. Du sætter dig blot ned og driver stille og dovent af sted. Behageligt - men en NØdreparation af teltet. Det kan ske, at teltet får en revne under lejren. Revnen bliver let større ved teltdugens spænding, og det er nødvendigt straks at reparere det. Du skal bruge en sadelmagernål, noget svært tråd og lidt voks. Først vokses tråden, og man fastgør tråden med nogle sting i dugen, så sømmen går fra venstre til højre. På tegningen kan du se, hvordan syningen foregår. Sy altid med dobbelt tråd og slut med nogle sting i dugen. Om at tænde bål. J a, det kunne der siges meget om, men på disse tegninger her skal jeg blot vise dig en fiks måde, på hvilken man kan tænde lejrbålet, så det hurtigt blusser op. En hage derved er, at der - som du ser - anvendes papir. Det er jo ikke særligt spejdermæssigt, men til et gæstebål nok særdeles effektivt, når du stabler omhyggeligt. Prøv blot! l 'f ~ s 112

13 fllf ffalkepatruljens krønike 0/e havde fil i alfen lavet en f1i7- ft"n sl:?alfe;aqt, so!tl jeq må be~ rette om. Vt.slortede enhe?!vt s.. Førsfe_ mf>mlød;hng var ldn7frs;:,, S øg- gran 1 W~. r æ-..- ;ørne- 5 lj S HOV. l grordræet fondfes noget reb faslgjorf Ved af!tre de( dalede en sodavands '1/oshe ned NV Næste meldlt?j hert : En kortskilse- fe9ninc; (se rn,'n f!offe legnr'ng). Vi?ddet afrn ærk?de sted under en sletz vor næ5ie meld11u:;:,, Gå-Ioom N- 5S rn SØ - ~Om/{Ø.- 7o m NN'V.- søg rneldtng..,," Den fandies fosfr;;orl på en hegnspæl og var en nydeluj fe9n/n3 af en brændes/o bel m<?d el hryds. 09 t n_ederste h/ørne 5/od NV.!1/fså, norc/ve~lltj tefrunq. De( var Li brændesfoblet fæt ved htnanden, 177eld;n9en kunde f/ndes(5elvon7 Steen her t77g',::z rnohe 9ive op). Meld1n9en lød l en af p af ruljens ko der: 11 Spæ!leværl?sledel 09 'lkm sfenen.'l Det var vel 5værf, men ve~ af søc;e bec;ye steder; fond! ~ / del ene :?!ed en korlsrthe oy del andel sled el tfjndl -;,lz;kke papa, son?rne sførre'ise tned 1 bore el l?n;ds på OJ of mcetk"nt'ry 7en af nord., Vt. l oc;de dt?m OVE'n po hmanqen C:.9 L/fd5fe, hvor v/!>rulle sø~e. ~!!111;;~*~ 1' /ler vor 5kcdfen -en læderpos e( 9arn_rn o9 mør- s y~f q f Oles ;nors?orn_le leedr?r;okk<?) med odsjvll;qe sft;kker 7u!d z. Gan.5ke kvikt- O().spæn dtjnd<? vor d e f ~~ 113

14 Kim, JØrgen Warberg-Larsen, 8. Odense flok. Miko, BF Hennan Bru!jch, 2. Ordrup flok. Mus, BF Bo Vilstrup, l. Charlottenlund flok. BF Hans Carstensen, Irokeserflokken. BF Torben Zuschlag, Set. John flok. Noget sjovt til ferien Ulvesiderne har vi denne gang reserveret til nogle kvikke ideer om ting, du og dine ulvekammerater kan tage jer til de lange feriedage og måske også i ulvelejrens fritid. Nu får vi se. Du kan studere tegningerne og læse om dem, og måske får du lyst til at prøve noget af det. Boldkast. Lav et mål som på tegningen med 6 huller og tre brædder til at standse bolden med. FØr legen starter, vælger man et af hulerne som målet denne gang. Hver ulv kaster efter tur een gang, og hvis bolden kommer i det rigtige hul, får ulven l point. Forkerte huller giver ingenting. Og så næste runde. Hvem får flest rigtige i ti omgange? Og så skal vi i vandet og danner en kreds og holder armene og hænderne strakt lige frem fra kroppen. I midten står en ulv med en bold bundet til en snor. Han svinger bolden rundt, og det gælder om at få hænderne væk i rette Øjeblik. Hvis de rammes, bytter man. Og så skal vi kaste med sten. - Små sten naturligvis. Hver! 1 tal have 5 småsten, og så starte:.. vi. Først lægger du de fire sten på jorden med lidt afstand, f. eks. sådan: o o o o Den sidste sten beholder du i hånden. Den kaster du nu op i luften, og inden du griber den igen, nupper du en af de fire sten på jorden. Det klarede du, og lægger den ene sten væk og prøver nu igen med kast i luften, tage en sten, gribe osv. til alle sten er dine. Går det galt for dig, afløses du af næste spiller.. I næste runde bliver det sværere. Stenene lægges nu to og to tæt ved hinanden, sådan: DO OD Du kaster nu stenen op i luften, nupper, inden du griber den igen, 2 sten fra jorden. Ellers som ovenfor. Næste gang lægges stenene, så de tre ligger sammen, og den ene alene, sådan f. eks.: ODD o FØrste gang tager du den ene, næste gang de tre på en gang. Og til slut lægges alle fire sten tæt sammen, og nu skal de tages alle fire under et kast. DO DO Ganske sjovt. Prøv blot. Måske kan du finde på flere andre måder at lægge stenene på. En boldleg af de bedre får du her: Lav af tre pinde en!trefod. Snør dem sammen foroven. Diin kreds udenom og vælg en som vogter af tårnet (trefoden}. Han stiller sig tæt ved tårnet, og ved hjælp af en bold søger de andre i kredsen at vælte tårnet. Den, der er dygtig nok til at vælte tårnet, bliver næste vogter af det. 114

15 En top kan du selv lave dig. Jeg skal vise dig to slags. Begge laves af en garntrisse. Den første laves ved at skære den ene ende af trissen af og slå den fast på den anden side med et par meget tynde stifter. (Se tegningen). Den nederste del skæres nu til, så den bliver fin rundt tilspidset og i hulet forneden skrues en skrue af passende størrelse i, og toppen er klar. Den anden laves også ved at skære garntrissens ene ende af, men her banker du blot en bærepind fast i hulet, idet du dog forinden har skåret trissens nederste del lidt skråt af. Så er den klar. - Prøv blot. Pisken kan du nemt selv ~ BitRE PI l\~ D De't minder mig om, at du også selv kan lave en Yo-Yo af en garntrisse og en bærepind. Du saver garntrissens ender af og stikker bærepinden ind i disse, så den tynde del af bærepinden er lige 1 midten. Og så sættes snoren fast, og du er klar. Italienske ulveunger kigger på solur En kraftprøve kan du nemt arrangere. Se tegningen. To hold med lige mange på hver over for hinanden. De to første på hvert hold tager hinanderi i...-- hænderne. Resten tager fat omkring hinandens mave. Og så trækker vi. Hvem kan bedst? Hold nu godt fast og lad være med at slippe hvis du da kan holde! En tovtrækningskonkurrence kan du lave ved hjælp af noget tykt tov, som du binder sammen til en ring. Et sted fastgør du en kæp i jorden. Der skal.være 4, 6 eller 8 ulve til at tage fat i tovet. Man deler sig to hold (på tegningen 3 på hver.t hold) og trækker nu hver til sin side. Hvilket hold får nu først trukket det andet hold forbi pinden? Send MAGASINET en beretning fra jeres sommerlejr Mowgli sagde... Mowgli sagde en dag til Baloo, at han syntes rigtig godt om Bandarfolket.. De var så livlige og glade. Men Baloo sagde, at der tog han helt fejl. Dem skulle han holde sig væk fra, for de havde ingen love, som ulvene havde det. De kunne aldrig finde på noget selv. De synes selv, at de er meget kvikke og dygtige, men i virkeligheden er de meget dumme og kan ingenting. De praler med alt det, de skal lave, men det bliver aldrig til noget. I stedet for at arbejde sladrer og sludrer de, og så er de rigtig ækle og ondskabsfulde. Ingen i junglen vil have noget med dem at gøre. De er nogle fejge fyre. som flygter ved den mindste anledning,,1g så hopper de omkring i træerne. og kaster nødder og grene ned i hovedet på de andre dyr. Det sker, at mc.n møder drenge, som burde leve blandt Bandarfolket. Drenge der sladrer og pjatter og aldrig udretter noget, og som er snavsede og uordentlige. De er bange og kender hverken til love eller disciplin. Sådanne drenge kan ikke være ulve, for rigtige ulve er nemlig ikke bange, og de kender deres løfte og love. 115

16 Fortsat fortælling af Peter Tini Tegninger: Thora Lund Da rektors påskeferie gik i vasken. Helt ovre på den anden side af Bregneborg skov i en smuk dal lå rektor Fasteds feriehytte - et vidunderligt bjælkehus, der var indrettet til at bruge hele året rundt. Rektor Fasted havde hele vinteren glædet sig til at hvile ud der i påsken._ Nu havde frosten bundet vandene, og sneen dækket jorden de sidste 4 måneder, men rektor havde brændsel og konserves, så hvad gjorde det, at det endnu var polarvinter, og hvad gjorde det, at det sidste islag i forbindelse med snestorm havde afbrudt hans telefon og elektricitet. Stearinlys havde han, og en tavs telefon gav kun endnu mere påskefred. Altså tog rektor og frue på cykle afsted på påskeferie til deres feriehytte, der lå fredelig begravet i mægtige snedriver. Allerede skærtorsdag blev der omslag i vejret. Termometret steg fra -:- go til + go fra den ene dag til den anden. Samtidig begyndte det at regne - først slud og tøsne, senere et rigtig kraftigt, daglangt regnskyl. Den meste regn faldt om natten, og da rektor Fasted og hans kone sov godt, mærkede de intet, men da de vågnede fredag formiddag, hørte de sære plaskelyde i huests lille viktualiekælder. Rektor skyndte sig derud og så nu, at den lille kælder var løbet fuld af vand, der stadig steg og steg. Han så ud ad vinduerne og blev ganske forfærdet. Hans lille hytte var forvandlet til et skib, der tilsyneladende flød på et stort hav. Huset lå jo i en dal, og det pludselige tøvejr havde bevirket, at alt smeltevandet havde samlet si;g i dalen her, og den bundfrosne jord kunne slet ikke opsuge disse vandmasser. Rektor skyndte sig at vække sin kone, som blev meget bestyrtet over det syn, hun så. Situationen blev uhyggelig. Vandet be- gyndte at trænge ind i huset og fyldte stuerne og gennemblødte alt. Rektor Fasted qg hans frue var begge midt i 60'erne og ikke særlig bevægelige; de forstod, at stillingen var meget farlig for dem. Der syntes at være vand og vand i så uhyre mængder, at det var helt utroligt. Midt i alt besværet kunne fru Fasted ikke lade være at bebrejde sin mand, at deres lille hytte var bygget netop i dalens bund, men det havde rektor gjort for at undgå blæst, som han hadede. Vandet stod nu så højt i huset, at rektor og hans kone kun havde den udvej at entre op på husets flade tag, men det var ikke så nemt. Heldigvis hørte der en stige til husets inventar, som netop var beregnet til at give adga,ng til taget. Her sad altså den ærværdige rektor med sin frue oppe på taget og spejdede ud over det oprørte vand efter hjælp. Det var koldt og uhyggeligt, men vade gennem det iskoide smeltevand, der ville nå rektor til bæltestedet, tillod hans helbred ham ikke; engang måtte vandet vel også forsvinde igen og opsuges af jorden, når den blev tøet op. På denne dag ville der sikkert først sent komme mennesker, og naboer var der ingen af, der boede kun få mennesker på den egn. Samme langfredag morgen tidlig er»robin Hood og hans mænd«på tur. De har fundet et dådyrspor inde i skovens dyb. Der var den særlige grund til at forfølge sporet, de så blodpletter også, hvilket kunne tyde på, at dyret var såret. - Drengene måtte løbe stærkt, thi d ~ stadig stigende varmegrader truede med at udslette sporene i sneen. Til sidst er drengene kommet ud på den anden side af skoven og står pludselig foran en helt ny og kæmpemæssig sø, der udsletter de spor, de har fulgt. S~en ser ud til at være dannet i nattens løb af smeltevand, og for morskab vader drengene ud i det kolde vand, men det må de snart opgive, dertil går vandet for højt. Med eet får en af drengene Øje på noget mærkeligt - rektor og hans frue på taget af huset midt i søen - han meddeler sin opdagelse til de andre, og efter at den første over:taskelse har lagt sig, går det op for dem, at deres 116

17 rektor er i nød -- her må gøres noget effektivt, og det hurtigt. - 3 km fra stedet ligger en station for en lille privatbane; en af drengene løber derhen for at tilkalde Falck fra stationen, som er' det nærmest beboede sted med telefon. De andre drenge skynder sig over i skoven, hvor de fra en rydning, de kender fra tidligere besøg, samler så mange granstammer, de kan slæbe, og bringer dem hen til oversvømmelsesstedet - det gentager sig 4 gange - derefter får de med store anstrengelser frigjort noget ståltråd fra et hegn omkring skoven. Det bruger de til at sammenføje granstammerne med, som på denne måde udgør en temmelig primitiv tømmerflåde; ikke særlig solid. De får fat i en stage lavet af en grangren og ved hjælp af denne kommer de frem - af og til støder de på grund, men nærmer sig efterhånden rektor Fasteds hytte. Som rektor Fasted sad på sin tagryg og frøs med anstand sammen med sin frue - de vidste ærlig talt ikke deres levende råd - så han et forbavsende syn. Nogle drenge i et for ham fantastisk kostume, der syntes at tilhøre en længst svunden tidsalder, stagede sig frem til hans hytte på en tømmerflåde. Men det aldrende ægtepar frydede sig tillige, da de Øjnede chancen for at komme på tør grund. Drengene lagde til ved hytten og bad rektor og hans frue om at stige ombord på»skibet«, og så sejlede de tilbage mod»land«. - Et par af drengene måtte blive ude på taget af hytten, da flåden ikke kunne bære dem alle. Da rektorparret var bragt vel i land, sejlede flåden tilbage for at hente de tilbageblevne drenge, og endnu engang gjorde de turen ud til huset for at hente rektor Fasted og hans kones cykler. I mellemtiden var den dreng, der var løbet hen for at ringe til Falck, kommet tilbage med den beretning, at al telefonering var afbrudt på grund af, at ledningerne var Ødelagt af islag, men i stedet ville et par karle komme til hjælp. Rektor Fasted var naturligvis taknemmelig for drengenes bistand og spurgte dem ud om navne og andet; han kendte nemlig slet ikke disse Robin Hood folk, selv om de var fra hans egen skole; de mindre klasser blev ikke ledet af ham selv. Drengene ville imidlertid ikke røbe, hvem de var; de forsvandt ind i skoven, da de havde gjort deres pligt. De to stirrede forbavset efter dem på een gang glade og taknemmelige for deres hjælp og ærgerlige over ikke at måtte sige de mærkelige knægte tak. Imidlertid kom den voksne assistance henholdsvis løbende og cyklende, men da ægteparret jo var i sikkerhed, var der ikke andet at gøre end at håbe, tøbruddet snart ville bevirke, at alt det meget vand ville lade sig opsuge eller løbe væk gennem drænrør og grøfter. Rektorparret skyndte sig nu på cykler ind til byen igen for at få tørt tøj og fodtøj på. Men ude i skoven fortsatte Robin Hood-drengene deres spændende liv i de _dejlige påskedage. Deres hjælpehandling overfor rektorparret var de henrykte over at have udført, det havde været spændende, og de havde gjort nytte, og deres hemmelige bande var ikke blevet røbet ved denne lejlighed. Peter Tini. Ul ve krigere n (fortsat fra side 106) skud ramte pawnees'ens skjold. - Unge Ulv sendte en kugle mod poncas'ens hest. De gik rundt i cirkler gennem en sky af støv og krudtrøg. Et heldigt skud gik igennem Unge Ulvs krudthorn. Krudtet løb ud. Han holdt sit Ødelagte horn højt op i vejret. Krogede Hånd kastede sit gevær bort og angreb med krigskølle. Unge Ulv slog sig på brystet og hylede, da han mødte dette angreb. _/ Hestene stødte sammen. KrigskØllerne slog en vild trommehvirvel på skjoldene. Unge Ulv slog køllen mod ponca'ens nøgne lår. Krogede Hånd sænkede ufriviligt skjoldet. Unge Ulv sigtede mod ponca'ens hoved, men krigskøllens rem gled fra hans håndled, og den faldt ned mellem hestene. Unge Ulv slog sit skjold mod ponca'ens ansigt. Krogede Hånd slo~ Unge Ulvs fødder bort under ham. Han faldt. Han slog sine arme om ponca'ens ben og kastede ham til jorden. Deres legemer var glatte af sved og blod. De rullede over brinken ved lavningen og faldt gennem buskads og over sten. Det ene Øjeblik havde den ene overtaget, det andet den anden. Krogede Hånds fingre lukkede sig om Unge Ulvs strube, men hans hoved ramte et klipestykke. Hans fingre løsnede sig. Unge Ulv kastede poncaen tilbage og faldt udmattet. Hans legeme skælvede voldsomt, da han kom på benene. Han måtte gøre en ende på Krogede Hånd. Poncaen var hjælpeløs. Det ville øge hans prestige, om han kunne bringe Krogede Hånds skalp tilbage med sig. Han løftede sin kniv og stod lang tid og stirrede ned på Poncaen. Til slut sænkede han kniven. Han havde vundet hesteflokken. Krogede Hånd åbnede sine Øjne. Han greb sin tomahawk, men Unge Ulv trådte på den. - Hvorfor dræbte du mig ikke, pawnee? Unge Ulv kastede kniven bort. - Jeg skyldte dig mit liv. Jeg har betalt min gæld. Gå i fred. Krogede Hånd kom på benene. Han tørrede blodet af sit ansigt. - Dette er mærkelige ord at høre af en kriger, der kæmper som en gal ulv. - Måske er der en stor medicin i vort møde. Måske er den store ånd vred, fordi ponca og pawnee har kæmpet så længe uden grund. Krogede Hånd nikkede.- Du taler kloge ord for din alder. Tag mit spyd til dit folk. Fortæl Knife Chief at Krogede Hånd ønsker fred. Måske kan vi mødes og tale fred, når sommerens bøffeljagt er forbi. - Qg hestene? Krogede Hånd smilede. - Tag dem. De er prisen for mit liv. God jagt, Unge Ulv. Unge Ulv stod med spydene i sine hænder og iagttog ponca'erne, der red mod nord. Krogede Hånd var så modig som nogen pawnee. Unge Ulv kunne ikke tænke sig nogen større ære. 117

18 SPEJDERNYT FRA NÆR OG FJERN På billedet ser du 3 amerikanske drenge - en ulveunge, en spejder og en skovmand i deres nye uniformer. Præmieopgaven i april. Den var altså for svær, men har dog givet de mange indsendere og vel en del andre lidt at spekulere på. De lande, der var repræsenteret var følgende: Indonesien (Pusaran), Grækenland, Philippinerne, Lichtenstein (Die Jugend), Finland (Partiojohtaja), Island (Skatabladid), England (The Scout), og endelig det vanskeligste: nemlig to blade fra Frankrig, nemlig det, alle gættede rigtigt: Louveteau (Fransk ulveblad) og»scout«. (Det lyder ikke så franskt, men alligevel - det var svært - indrømmet). Blandt de, der havde flest rigtige (syv), har vi udtrukket Ole Hauerbach, Plantagevej 49, Gentofte. Ole får sin tier med posten. 118 Kæmpebivuak og badstue. Den 28. februar og l. marts afholdt Jens Bangs patruljeførere, skovmænd og rovere deres årlige vintertur til Rold skov. Til afveksling for sidste år, hvor vi sov i tepee, besluttede vi at bygge en kæmpe bivuak. Week-end'en før tog et hold rovere til Rold og tilhuggede de nødvendige rafter. LØrdag den 28. startede vi så allesammen og kunne straks, da vi ankom til stedet, der var udset til bivuak'en, gå i gang med arbejdet. Da bivuak'en var fuldendt, tændte vi op inde i den og vedligeholdt ilden hele natten. søndag formiddag gik med at bygge en badstue efter egen model (et skelet af rafter overtrukket med en gammel presenning). Da vi så havde fortæret de gule ærter sammen med vor divsionschef, som besøgte os, spillede vi en gang»j. B. rugby«og prøvede så badstuen. Herinde frembragte de varme sten i forbindelse med vand en tropisk varme, trods kulden udenfor. Efter dampbadet var der brusebad i form af en spand koldt vand. Foruden at have haft en fornøjelig tur, fik vi prøvet denne nye gren indenfor pionerarbejdet og kan anbefale andre troppe at lave lignende ture. Jens Bangs trop. Førere og rovere fra de midtjydske divisioner deltog den 15. marts i det traditionelle løb - denne gang på Viborg-kanten. Blandt de sværere opgaver var fremstilling af en stiv kost - slet ikke noget lille arbejde, men 9 af dem blev alligevel så fine og gode, at en børstenbinder kunne sælge dem til normal pris! En anden opgave var at placere 17 stykker naturtræ rigtigt ved siden af 17 af de samme træsorter forarbejdede ting. Viborg blev på 2. år de bedste. Der spises. Til venstre Jens Hvass Badstuen prøves Kæmpeblvuak'ens skelet Den færdige kæmpebivuak

19 Jlallo, hallo, her er l. Godthåb! Det er snart længe siden, I har hørt fra os, men her er vi altså igen. I 1952 var vi på sommerlejr i Norge. Vi lå dels i lejr ved Lillehammer dels ved Lesja i Davrefjeldene. Sidstnævnte sted foretog vi en mægtig bjergbestigningstur til det højeste og mest spændende bjerg, vi kunne se fra lejren. Det blev en mægtig tur, ca. 40 km og heraf halvdelen opad hele tiden. - Solen skinnede, og vi vadede i evig sne til knæene, medens vi havde nøgen overkrop, og alligevel havde vi det så varmt, at vi måtte trille os i sneen for at kølne os af. Vi havde på denne lejr desuden en»tævehike«, hvor patruljerne måtte»hugge«alt fra hinanden, og en almindelig hike. I Lillehammer var vi på en dejlig tur med de norske Lillehamer-spejdere. I efteråret vandt en af patruljerne de frederiksbergske gilders»økseløb», og som præmie for bedste patrulje i divisionens julelotteri står en patrulje for at skulle på flyvetur til Sverige med påfølgende week-end med de svenske spejdere, men det skal I nok høre nærmere om, når det er overstået. I. Påsketur 183 fod over havets overflade. Patruljen tog af sted med mad ~ til 2 dage (troede vi). Men eft ' 1 1.t musene havde spist vores s,tl ke!' og begyndt på vores kød, må t te vi leve som stenaldermænd af en død solsort, som vi stegte i ler, og et halvknust agerhønseæg, der blev tilberedt på spade. Sikken en tur!!! Alle overlevede. Måren, 7. Arhus. ~c,;:;-..:-:;: o.-;:-.o;-:.,-..::-a.--:: km l. Thisted trop PF Harry Lund Nielsen Ole Friis Thorup Erik Christensen l. Østerbro trop SØren Svejstrup 2. Thisted trop PF Poul Skålum Set. John trop SM Kjeld Poulsen SM Jørgen L. Olsen 75 km 1. Middelfart trop SM Ib Rasmussen SM Mogens RØmer 1. Østerbro trop SØren Svejstrup 60 km l. Skjern trop Per Ingerslev Johannes MØller Freddy Olsen 5. Østerbro trop PF Heiner Nilsson Ib HØffding Cecil Menzel PF Vagn Nielsen PA JØrgen Lund Tom Norlin Petersen P A Ole Hansen P A Torben Olsen FindRotvel Peter Wille PF Palle Jensen Bo Rotvel l. D y b vad trop PF Jørgen Aagaard 3. Brønshøj trop PF Palle JØrgensen P A Gert Mortensen Lejf Krusbolt Niels Trueisen Poul Bøge Hansen Den 21. marts indviedes korpsets nye førertræningshytte, Ryekol, der ligger ved Gl. Rye syd for Silkeborg. Samme dag holdt landets divisionschefer møde i hytte:~ J!( ~-==-~ s:- ~ -&--.,.-....",..,. Flemming Worm Bent Hansen l. Thisted trop SM Ole Skålum Kongsvang trop Flemming Fischer Thomas NØrgaard l. Østerbro trop Jørgen Gotfredsen Preben Hagild 2. Thisted trop JØm Jensen Nybyggerne Ebbe Reich Nielsen Hans Bjarne Christiansen l. Charlottenlund trop PF Sven Bertelsen PF Finn Schov P A Torben Vilstrup P A Max Knudsen JØrgen Meyer Erwin Gianelli SØren Smlth Poul Kokfeldt 5. Odense - Set. Georg SM Raimond Nielsen PF Niels MØller PF Erik Nielsen 2. Thisted trop PF Erik Haumann. PF Jan Stage PF Poul Skålum PA Mogens Kjær P A Henry Korsgaard Nybyggerne Jens Erik MØller Nielsen J ens Christophersen l. Charlottenlund trop PF Henrik Sandau Henrik Holm-Nielsen 8. Odense - Set. Knud P A Dan Jørgensen P A Steen Christens Henning B. Hansen Jes Holdgaard 5. Odense - Set. Georg PA Knud Anthon Knudsen! ~IDDE(Hf( j 5. Odense - Set. Georg SM Raimond Nielsen PF Niels MØller 1. Assens trop SM Holger Hjort Nybyggerne Jens Erik MØller Nielsen J ens Christophersen 5. Odense - Set. Georg SM Jens Krogsgaard PA Knud Anthon Knudsen 8. Odense - Set. Georg PF Per Stockholm Jensen l. Assens trop PF Ole Plum PA Erik Brandt l. Østerbro trop PF Verner Mikkelsen Stig Olsen Nybyggerne Torsten Vagelius-Nielsen Michael Begtrup Viggo Wil. Pedersen Kjeld Lundbergh Henrik Smith 8. Odense - Set. Knud PA Dan JØrgensen P A Steen Christens Henning B. Hansen Jes Holdgaard Set. Pauls trop PF Klaus Pallesen P A Mogens Nielsen 5. Odense - Set. Georg PF Erik Nielsen l. Nordborg trop har indbudt 4. Frederikstad trop (Norge) til en fælles sommerlejr ved Egernsund. 2 Alborg skovmænd var i februar måned på en rigtig skovmandsbike - her r-er du et foto fra overnatningsstec:et. 119

20 Soveposer til sommerlejren Krøluldsoveposer, prima kvalitet, grøn el. khaki. Bemærk længden cm ,50 48,50 Lama-krØluldsposer cm Lama-posetæppe m. lynlås helt rundt 62,00 66,00 78,00 Soveposehylstre: Impr. stof..... do. svær.... Plastic.... do. m. lynlås.. 7,85 10,50 10,50 10,85 8,85 12,50 12,50 14,85 Dunsoveposer - alle med garanti - og kanalsyede. Det er det mest fornuftige, - sengetøj skal rystes. - Der er hovedpude og indvendig lomme i alle poserne: Halvdunsposer ,00 88,00 Heldunsposer ,00 108,00 Og så har vi specielle modeher med hætte eller andre raffinementer ,00 128,00 138,00 Lagenposer: Hvid dowlas Ubleget stout DUH-model Pudebetræk til de små hovedpuder, hvidt medium Soveposeomrulninger, gummieret khakistof.... Bivuakovertræk, imprægneret khakistof.... 9,85 26,50 12,85 9,85 16,85 2,85 14,35 29,50 Patruljen arbejder i lejr Ny omarbejdet udgave af den meget efterspurgte instruktionsbog. Format 18 X 25 cm m. mange nye tegninger.. 3,50 Vindtøj er tidens overtøj! Depotet har et godt udvalg i fornuftige vindbluser til spejderbrug - og vi nævner et par dessiner: % -lang vindbluse af drap Ninofiex-poplin - det kan tåle vask og rensning uden at miste imprægneringen: Voksne ,50 Drenge ,50 41,50 44,50 Med ternet foer - army Ninoflex-poplin: Voksne... Drenge ,50 46,50 Spejdervindbluser m. strikkede ribber... 43,75 45,75 71,50 49,50 54,50 DET DANSKE SPEJDERKORPS DEPOT Spejderoes Mar;aslo Korpskontor RedaktØr: Erik Jessen, N ør re Farlmagsgade 39 Fiolstræde 19, København K. KØbenhavn K, telf. Palæ 4526 TroldhØJ, Ahenrå. Telefon PAlæ Kontortid kl. Odense: Klostervej 19, telf Spejdersport Alborg: l{ong Hansgade l, telf , lørdag kl Giro 2284 Redaktør: Adjunkt Svend Ranvtg, Arbus: Frederiksgade 69, telf Begge blades ekspedition: _j SØgade 3, Sorø. Depotet er korpsets egen forretning og Korpskontoret. giver bonus til korpsets afdelinger ' ~ ~ fp. ralm GRElSEN BOOTRYKKERJ. Y.BHVN.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Grupperådsmødet - Beretning 2015

Grupperådsmødet - Beretning 2015 Grupperådsmødet - Beretning 2015 Fælles aktiviteter: Gruppens sommerlejr gik til Fur fantastik tur med masser af glade spejdere der fik set øen. Se mere pr. gren. Klatretårnet er næsten fjernet kun stolper

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995.

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. Eventyret om Sofie i Spirrevippernes land Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. I en ganske almindelig lejlighed, i en ganske

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere