:: Teknologidebat nr. 1/ 03 Y Teknologirådets årsberetning Fokus Y Elefanter, rynker og grønne asparges

Transkript

1 :: Teknologidebat nr. 1/ 03 Y Teknologirådets årsberetning 2002 Fokus Y Elefanter, rynker og grønne asparges Vi skal smerte før vi vågner op Y Manu Sareen s4 Al fremgang begynder med en let solbrændthed Y J. Nørgaard s8 Travlhed skaber teknologi i mad Y Mette Sia Martinussen s12 Beretning Y Teknologirådets årsberetning 2002 Forord af formand for Teknologirådet, Torben Klein s16 Om Teknologirådet s18 Teknologirådets projekter og metoder s20 Nye projekter år 2003 s28 PR, oplysning og formidling s30 Rådgivning af Folketing og regeringen s34 Netværk og internationale... aktiviteter s38 Regnskab s41 Udgivelser 2002 s42 Kolofon s43

2 Fokus Y Elefanter, rynker og grønne asparges På baggrund af tre citater fra 2002s diskussioner om miljø, alder og fødevarer, har Teknologidebat spurgt politikeren Manu Sareen, tøjmanden Jørgen Nørgaard og kok Mette Sia Martinussen om deres reaktion og mening fokus er skrevet af mette bom foto: henrik sørensen Miljøets tilstand Allerede i begyndelsen af år 2002 kom der blæst om miljøet. Forude lå verdenstopmødet om bæredygtighed i Johannesburg, hvor alverdens forskere og miljøeksperter skulle samles og diskutere, hvad der kunne gøres for vandet, landet, og luften på både det personlige og politiske plan. Forfatter og statistiker Bjørn Lomborg blandede sig i denne debat og argumenterede med baggrund i bogen Verdens sande tilstand at miljøet ikke havde det helt så slemt, som eksperterne sagde. Senere blev Institut for Miljøvurdering oprettet af den nye regering, der via costbenefit analyser skal finde en måde hvorpå vi kan få mere miljø for pengene. Man kan ikke veje naturen og spørge, hvad man kan bruge den til, for vi er en del af den, vi er en del af elefanterne og så kunne vi ligeså godt sige, at vi ikke kan bruge mennesker til noget siger den radikale politiker Manu Sareen i dette Fokus og argumenterer imod ideen om at prissætte miljøet. Det handler om at forstå naturen som en del af os selv, mener han. I interviewet side 4 kan du læse hans mening om miljøet og verdens sande tilstand. Alder og teknologi Vores levevilkår og sundhedstilstand er øget i det tyvende århundrede. Det betyder, at der bliver flere ældre i samfundet og færre yngre til at tage sig af dem. Folketinget har indgået et længere samarbejdsprojekt med Teknologirådet om at undersøge de politiske og samfundsmæssige udfordringer som det aldrende samfund stiller os overfor. Det blev til fire offentlige høringer, to i år 2001 og to i 2002, der alle kommer med løsningsforslag til situationen for ældre medarbejdere på arbejdspladserne, til nye boligforhold og typer, til forebyggelsesstrategier og ændringer i sundhedssektoren, og endelig til hvordan man laver om på myten om de svage ældre, som præger meget af den kollektive bevidsthed om alder og om det at blive ældre. Jeg tror, det er vigtigt, at man bevarer en tvivl op igennem sit arbejdsliv og at man forholder sig åben overfor tiden, at man lytter, orienterer sig, følger med og ikke bliver stivsindet. For den erhvervsaktive tøjhandler, Jørgen Nørgaard, er alder noget man kan lave om på. Og ikke bare med skønhedsoperationer. Alder udtrykkes både på kroppen og i sindet. Og hvis man sørger for at holde sig orienteret og samtidig sund og adræt, så er man nået langt, mener han. Det kan du også læse om i dette Fokus. Fødevarernes teknologi Det er ofte svært at forholde sig til alle de ting, man gør galt i forhold til miljøet og alle de komplekse etiske spørgsmål, som teknologien stiller os overfor i forhold til menneskekroppens udvikling og aldring. Mad er mere konkret. Det er rent faktisk noget, vi putter i munden. Og fødevarediskussionen blev en varm kartoffel, i Det har drejet sig mest om de genmodificerede fødevarer, de funktionelle fødevarer, som tilsættes vitaminer og mineraler, og de medicinske fødevarer, der gensplejses med medicinske egenskaber som fx majs mod cystisk fibrose, olie mod kræft og ris som vaccine mod mæslinger. Men også begreber som slow-food og kvalitetsmad, har der været talt meget om. Kok Mette Sia Martinussen forstår ikke, at vi nødvendigvis behøver at fabrikere al den kunstige mad, når vi nu kan få alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for i årstidens fødevarer. Det handler om at kunne aflæse maden, ligesom vi gør med mennesker. Det fortæller hun om i interviewet i dette Fokus, hvor hun også forklarer, hvad det vil sige at få et nært forhold til mad :: 3

3 Vi skal 4 smerte før vi vågner op Manu Sareen er født i Han bor på Nørrebro med kæreste og to børn. Manu er uddannet socialpædagog og arbejder som konsulent i Etnisk Konsulentteam og i Døgnkontakten i Københavns Kommune. Han er radikal politiker i Borgerrepræsentationen i København. Manu har integration, familie- og arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitik som fokusområder. Manu er desuden ved at lægge sidste hånd på en bog om tvangsægteskaber og socialt arbejde med etniske minoriteter. Læs mere på:

4

5 :: Sagt i 2002 om miljø og teknologi Fremtidsforsker Martin Ågerup i Berlingske Tidende 30 juli 2002: I miljødebatten synes én faktor at forblive konstant, nemlig den tid det vil tage menneskene at løbe tør for ressourcer. Det totale sammenbrud lurer altid omtrent et kvart århundrede ude i fremtiden Formålet er at skræmme dig og mig og millioner af andre vælgere i de vestlige lande til at lægge pres på deres politikere op til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Den apolitiske sandhed er imidlertid en ganske anden. Der er faktisk ikke mange områder, hvor vi kan forvente, at vore efterkommere om vil være ringere stillet end os. De vil have renere luft og mere natur. De vil kunne brødføde en voksende befolkning ved at opdyrke mindre jord, levealderen vil fortsætte med at vokse, færre vil dø af sult og børnedødeligheden vil falde. Og de vil være mange gange rigere end os. Når miljøfolk taler bekymret om forholdene for vore børnebørn og oldebørn, dannes der billeder på vore nethinder af hjælpeløse babyer. Men om 100 år når mine oldebørn er voksne vil danskerne være 4-7 gange rigere, end vi er i dag! De vil have teknologier, som vi knap kan drømme om. De vil se tilbage på os som en flok lavteknologiske fattigrøve. Dér, hvor WWF og andre af miljøets dommedagsprofeter igen og igen går fejl af udviklingen, er, at de undervurderer eller helt ser bort fra den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. For dem er bæredygtighed et statisk begreb en paradisisk tilstand, som skal kunne fortsætte i al evighed Daværende sekretariatschef i Naturrådet John Holten-Andersen i Information d. 29 april 2002: Der var et kæmpe engagement omkring Brundtlandrapporten, hvor folk virkelig mente, at der skulle nogle andre værdier på dagsordenen i stedet for ensidig materiel vækst. Men den debat blev meget hurtigt lukket igen, og nu er det sådan, at hvis man skal slå igennem, skal det være med tal og rationelle argumenter. Det hele er blevet et spørgsmål om 'indikatorer', som udregnes af statistikere i Danmarks Statistik med tre decimalers præcision. Det er ikke længere gyldigt at sige: 'Jeg kan med mine egne øjne se, at den er gal, jeg kan lugte det og sanse det og forstå det med min sunde fornuft' Problemet er jo ikke, at vi mangler viden. Vi ved, at landbruget forurener vores grundvand, vandløb, naturområder osv. Vi ved, at klimaproblemerne hænger uløseligt sammen med en fossil økonomi, og ødelæggelsen af vores natur hænger sammen med den moderne livsstil, hvor vi mener, at vi har en menneskeret til både hus og sommerhus, to eller tre biler og ikke bare en ferie til Bornholm, men flere rejser om året til den anden side af kloden, nej det er et kulturelt problem At være på fjeldet er fantastisk. Deroppe er man i naturens favn, og så kan man ikke undgå at indse, at cost-benefit-logik intet har med virkeligheden at gøre. Men får man ikke den slags oplevelser, er man nok mere modtagelig for Lomborgs kolde logik. For så er naturen ikke andet end et fjernsynsprogram, som man kan vælge at se, hvis der ikke lige er en interessant fodboldkamp på en anden kanal. Så er naturen ikke længere noget, der både er derude og samtidig dybt inde i sjælen på én 6 Når vi har et problem i Danmark, så udgiver vi en pjece og ansætter nogle konsulenter udfra den meget smukke forestilling om, at alting kan løses

6 Manu Sareen? Det første jeg tænkte på, da jeg læste citaterne, var faktisk døden. Den tilgang vi i dag har til naturen, er den samme, som vi har til døden. Vi lever i dag, som om vi er udødelige; fuld skrue, sviner os til, ryger og drikker og får stress. Og først, når vi får stillet en diagnose, stopper vi op og tænker: Gud nej, jeg skal dø. Selvom vi har vidst det hele livet. Det er en kollektiv fortrængning. Og sådan har vi det også med naturen. Vi sviner den helt vildt til, misbruger ressourcerne og når så først vandstanden i verdenshavene er steget 30 meter, når ozonlaget er smadret fuldstændigt, og når frøerne udvikler tvekønnethed, så tænker vi over det. Naturens forgængelighed er tabu på samme måde som menneskets forgængelighed. Problemet med denne tilgang er, at vi ikke kan spole filmen tilbage. Vi lever meget fra hånden til munden, som Göthe sagde, vi glemmer det langsigtede perspektiv. Vi ser kun 10 meter frem, ligesom politikere efterhånden gør det, deres perspektiv går kun til det, der kan give overskrifter. Naturen vedrører os ikke længere, for vi er ikke en del af den længere. Jeg er enig med Martin Ågerup i den forstand, at vi ikke kan se bort fra den teknologiske udvikling og det skal vi heller ikke, for den handler om vores overlevelse. Men samtidig må vi hele tiden tænke over, hvad denne udvikling foregår på bekostning af. Forbrug skaber velstand, det er klart, men hvordan formidles denne velstand og hvilke forbrugsgoder, kommer der ud af det? Hvis en vare fx er blevet produceret på bekostning af 80 pct. af jordens fattige befolkning, af børnearbejde og af at udpine naturen, ja så har vi taget en deroute som mennesker. Problemet er, at de danske forbrugere gerne vil være super bevidste, men de vil ikke betale for det. Og det er et dilemma. Kvalitet, etik og moral koster altså og det er noget vi skal lære at prioritere. Fx kunne denne forbrugsbevidsthed og de konsekvenser forbruget har for vores miljø integreres i folkeskolen, som jo fungerer som en dannelsesinstitution for vores børn. Og så er det også forældrenes ansvar. Før jeg blev politiker, tænkte jeg, om højrefløjen ikke elsker deres børn, sådan som de kører miljøpolitik. Jo, men højrefløjen forsøger jo netop at gøre miljødiskussionen praktisk ved at tænke i hvor meget miljø den enkelte borger i Danmark kan få for skattekronerne? - Jeg mener ikke man kan simplificere miljø- og naturdiskussionen på den måde. Forleden talte jeg med en veninde om bevarelsen af elefanter i Indien i forhold til alle de indere, der dør af sult hver dag. Hvad kan vi bruge elefanterne til?, spurgte hun mig og da var det da soleklart, at svare, at vi kan ikke bruge dem til noget. De er fuldstændig ubrugelige i en praktisk forstand. De kan bare trampe rundt. Problemet er hele denne tilgang til naturen og til livet i det hele taget. Man kan ikke veje naturen og spørge, hvad man kan bruge den til, for vi er en del af den, vi er en del af elefanterne og så kunne vi ligeså godt sige, at vi ikke kan bruge mennesker til noget. Vi har fået et så kunstigt forhold til naturen, at det er skræmmende. Engang var jeg via mit arbejde ude på en bondegårdsferie med nogle unge virkelig hardcore kriminelle 2.generationsindvandrerdrenge. De skulle ind til pattegrisene og de var rædselsslagene. De kunne godt rive skelettet ud af enden på gamle mennesker inde på Strøget, men de turde sgu ikke gå ind til grisene. Jeg forstår slet ikke Martin Ågerups rationale om, at vi har overdrevet farerne og klodens miljømæssige tilstand, tag fx Asien, når jeg er dernede og besøge min familie, så kan jeg sgu da mærke, at der er noget helt galt. De lever jo i en stor forurening, en stor grå sky, de går rundt med iltmasker, og hver eftermiddag får jeg kæmpe store bussemænd så sorte som Og det er jo blandt andet fordi, de producerer alt det lort til os heroppe i de rene rige lande. Det handler om at prioritere rigtigt. Og det er vi ikke særlig gode til, blandt andet fordi, vi ikke tænker langsigtet. Fx nu råber fiskerne op om, at de ikke må fiske torsk, og forbrugerne himler, fordi de skal betale flere penge, end de er vant til for torsken, men det er konsekvensen af overfiskeriet og det må vi bare betale up front, hvis vi virkelig vil have den torsk. Når vi har et problem i Danmark, så udgiver vi en pjece og ansætter nogle konsulenter udfra den meget smukke forestilling om, at alting kan løses. Men måske kan vores miljøsituation ikke løses ad de vante veje. Alle vores kampagner, selv de, der kører på dødsangst som fx AIDS-kampagner, virker ikke. Folk bruger ikke kondom. Det der virker er, når folk smerter selv. Jeg er personligt meget inspireret af De Grønne i Tyskland, altså partier med en meget markant grøn profil, der siger, at de gerne vil både integrationspolitik og international politik, men de vil ligeså gerne miljøpolitikken. Det tror jeg er vejen frem. Kunsten bliver at kunne prioritere. Vi skal kunne balancere mellem den teknologiske udvikling og ydmygheden overfor naturen. Og så skal vi kende vores historie og vores omgivelsers historie :: 7

7

8 Enhver fremgang begynder med en let solbrændthed 9 Jørgen Nørgaard, tøjhandler og direktør, er født i I 1958 grundlagde han tøjbutikken Nørgaard på Strøget, der har en filial længere nede på Strøget og børnetøjsbutikken Englebørn. Jørgen har været formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, formand for Kunstforeningen og medlem af kulturbestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp. Da Jørgenfyldte 50 gik han ned i tid, men han ejer og er stadig chef for de to Nørgaard på Strøget - forretninger. Han har to kvindelige medarbejdere, der har været hos ham i over 30 år. Hver onsdag holder han møde med dem om nutiden og fremtiden og om indkøb til butikkerne. Jørgens søn Mads ejer og driver tøjbutikken Mads Nørgaard og sønnen Jens Cafe Europa 1989 ved siden af. Jørgen bor i indre by med sin kone Ellen. Jørgen holder af at cykle rundt i København.

9 :: Sagt i 2002 om alder og teknologi Skuespiller og entertainer Anne Marie Helger til Teknologidebat nr. 3 Skønhedsidealet er blevet mærkeligt, usundt og højst unaturligt. Måske vil man snart kunne se den stigende ulighed i samfundet afspejle sig i den måde vi ser ud på: De velbjergede har råd til at blive skønhedsopereret og har glat hud, modsat de fattige, der ser gamle og rynkede ud Der er altid en enorm risiko ved kirurgi, både for den der bliver opereret og for den der opererer. Jeg synes det er direkte amoralsk at udsætte en læge for det ansvar at skulle forandre et udseende. Vi ved heller ikke ret meget om hvilke konsekvenser den kirurgiske kosmetik har på længere sigt. Det er mig en gåde at folk vil spilde deres tid på en skønhedsoperation... Jeg forstår heller ikke at læger, der har afgivet et lægeløfte om at gøre syge mennesker raske, vælger at bruge deres metier på at operere fuldstændig raske mennesker Lektor på Stockholms Tekniska Högskola, Anders Sandberg til Weekendavisen d. 29.nov.2002 Som transhumanist er man ikke til sinds at acceptere uforanderligheden i vilkår som alderssvækkelse og død. Den slags udskydes eller i bedste fald ryddes af vejen. Den normale mentale kapacitet anses ligeledes som et skrabet basaludstyr, der skal opgraderes med alle til rådighed stående midler. Det være sig piller, indopererede mikrochips eller genterapi...man hører ofte det naturalistiske synspunkt, som holder på at ændringer i det normale raske menneske bryder med, hvad det grundlæggende vil sige at være menneske. Det er unaturligt og derfor automatisk slemt. Den anden fremtrædende røst er det egalitaristiske synspunkt som peger på, at forbedring vil skabe større skel i samfundet, fordi ikke alle har råd til den men det er jo tankespind Der er meget lidt udfordring i den bioetiske konsensus. Hvis du ser på proklamationerne fra Europarådet og FN, ser det ud, som om alle er enige om visse ting- for eksempel, at menneskekloning i sig selv er forfærdeligt. Men det passer jo ikke. En del mennesker i blandt andet USA ser kloning som en fin løsning for barnløse par 10 Anne Marie Helger har måske mange rynker, men hun har jo en fantastisk udstråling. Og jeg tror, at netop denne udstråling er kodeordet i forhold til alder. Et interessant udseende går jo ikke kun på det fysiske, men i høj grad også på det åndelige.

10 Jørgen Nørgaard?? Den intense nyhedsmængde, der er i samfundet, og især i modebranchen som jo afspejler samfundet, kan være svær at absorbere især for ældre mennesker. Tidligere havde man ikke så meget tv, ikke så mange tidsskrifter og nyheder og det kom ikke med den samme hastighed. Det tog tid for en trend eller en nyhed at komme fra Amerika til København. Og der er jo mange områder, som man skal holde sig ajour med i modebranchen; teater, kultur, trends, biografer. Det kan være svært at have plads i hjernen til al den information. Der kan erfaringerne godt desværre fungere som en bremse. Tænk på alle de ting, jeg har i hovedet, som jeg har samlet ind igennem årene og lagret derinde. Jeg var en meget dygtig spejder, da jeg var yngre. Og jeg mestrer morsesystemet den dag i dag. Der kunne jeg da godt tænke mig at kunne skifte ud med noget ny teknologi, for det er jo begrænset, hvem jeg kan morse til i dag. Er du stødt på fordomme i forhold til din alder i dit arbejde? Min alder præsenterer jo nogle hindringer. Fx er min søn bedre til at gå på diskoteker for at opsnuse nye tendenser og se hvordan der danses for tiden. Men jeg var på VEGA forleden aften og da var jeg da meget vel modtaget. Men det er jo selvfølgelig fordi, jeg er i en privilegeret position i kraft af at være selvstændig og min egen chef. Der sidder ikke pludselig en med ved bordet, som vipper mig af pinden. Hvad tror du er vejen frem for de ældre medarbejdere, der føler sig alderspresset på arbejdsmarkedet og hvad kan man gøre politisk? Jeg tror meget af det tungsind, der hviler over mange ældre i dag, er et resultat af at deres selvsikkerhed er gået fløjten. Og det er så fordelen for sådan som en mig, at jeg har kunnet blive i arbejde og bestemme selv, for sådan har jeg måske bevaret min selvtillid. Men den kan godt forsvinde, hvis jeg ikke følger med, og er behændig nok til at andre kan bruge mine erfaringer til noget. En bred erfaring er en kolossal god tømmerflåde at have på arbejdsmarkedet, men den tømmerflåde af erfaring kan også være en belastning på den måde, at den kan blive så stor, at den går hen og bliver rigid og stiv. Ældre medarbejdere har en tendens til at gå i stå, blive forurettede eller skråsikre. Og så kan de altså ikke bruges til noget på en arbejdsplads! Jeg tror, det er vigtigt, at man bevarer en tvivl op igennem sit arbejdsliv og at man forholder sig åben overfor tiden, at man lytter, orienterer sig, følger med og ikke bliver stivsindet. Og så kan en vej være, at man simpelthen indfører nogle andre og mere fleksible ordninger for de aldrende medarbejdere, sådan at man ikke skubber dem ud af arbejdsmarkedet. En arbejdstid, der selvfølgelig også afspejles i mindre lønninger, for det er jo en ulogisk tanke, at bare fordi man har været et sted i mange år, at man så nødvendigvis hele tiden skal stige i løn. Da Den Danske Bank kom til at afskedige alle deres medarbejdere, der var over 50 år, gjorde de en stor fejl. For ældre medarbejdere udgør en fantastisk ressource. Dels har de mere erfaring, men de har også en eftertænksomhed eller langsomhed, der virker positivt. Hvis vi sidder fire hurtige unge mennesker herinde til et møde og tager en masse beslutninger, så er det vigtigt at der en, der stopper op og siger hør hov lad os lige tænke os om - og det er ofte en af de ældre medarbejdere. De ældre ekspedienter i mine butikker er også utroligt vellidt af kunderne. Kunderne kan godt lide at blive ekspederet af folk i alle aldre. Ældre mennesker kan også udgøre en stor ressource i forhold til frivilligt arbejde. De har en kompetence som yngre mennesker ikke har. Derudover giver det også ældre mennesker glæden ved at udføre et stykke arbejde sammen med andre tilbage. En glæde de måske har mistet. Og faktum er jo også, at det er svært at få unge mennesker til at lave det frivillige arbejde. Anne Marie Helger har måske mange rynker, men hun har jo en fantastisk udstråling. Og jeg tror, at netop denne udstråling er kodeordet i forhold til alder. Et interessant udseende går jo ikke kun på det fysiske, men i høj grad også på det åndelige. Den afstand hun taler om, som der kan opstå mellem dem, der har råd til at betale for plastikoperationer og blive smukke modsat dem, der ikke har råd, tror jeg også er helt rigtigt set. Det kunne man måske forhindre ved at lave en rynkehøjskole hvor de mindre velhavende kunne gå hen ligesom med Tandlægehøjskolen og få ordnet deres rynker! Jeg mener, at man kan gøre meget, før at man lader sig operere. Et godt udseende kommer ved både psykisk og fysisk velvære, at man er i fysisk form, dyrker sport, svømmer, etc. Jeg ville aldrig stille mig til dommer overfor om en person vil tage Viagra for at få et bedre sexliv, eller en anden vil gennemgå en rynkeoperation. Det må være op til den enkelte, hvor langt han eller hun vil gå. Og jeg mener ikke specielt ikke som modemand at der er noget forkert ved at gøre noget for at se frisk og smuk ud. Jeg mener ligesom Oscar Wilde at enhver fremgang begynder med en let solbrændthed. Der er mange galsindede gamle, der mener, at det eneste det handler om i dag er at være ung. At der kun er unge mennesker i medierne. At vi ligger under for en ungdomsdyrkelse, osv. Jeg tror rettere, det er et hysterisk skønhedsideal, der hersker, mere end det er en ungdomsdyrkelse. Og jeg mener også at kunne fornemme at mange unge i dag gerne lytter til den ældre generation, hvis de vel at mærke er orienterede og følger med. Det er den orientering, der er alfa omega for at få en sund og god alderdom :: 11

11 Travlhed skaber teknologi 12 i mad Mette Sia Martinussen,kok, er født i Hun blev udlært kok hos Claus Meyer i I 1998 åbnede Mette restauranten Ester & Soya i den gamle sojakagefabrik på Islands Brygge. Her servede hun efter et menu-princip med mange retter, som hun videreførte i sin egen restaurant 1th, der ligger i en gammel herskabslejlighed i Herluf Trolles Gade. Når man bestiller en aften her, er det ligesom en tur i teatret; middagen betales på forhånd og man får en invitation, hvor der står, hvornår man skal komme. Mette bestemmer menuen. Herefter serveres 10 retter og 6 vine. Ved midnat drikkes der kaffe. Hele molevitten koster 990 kr. I 2001 begav Mette sig ud på en 9 ugers gastronomisk rundrejse i Danmark sammen med et hold på elleve køkkenskrivere for at møde hendes lokale producenter og leverandører af kød, fisk, fjerkræ, frugt og grøntsager. Det hele foregik i en ombygget HT-bus med et mobilt restaurantkøkken og et tilhørende spisetelt med plads til 35 gæster. I teltet bød hun gæster på en retters menu med vin. Denne tur blev til kogebogen Mettes Gæstebud. Læs mere om mad, Sommerbussen og restauranten på:

12

13 :: Sagt i 2002 om mad og teknologi Per Pinstrup-Andersen, Generaldirektør for Det Internationale Forskningsinstitut for Fødevarepolitik (IFPRI) i Berlingske Tidende 10. september 2002: Sammen med 280 millioner amerikanere har jeg nu spist gensplejsede fødevarer i seks år, uden at en eneste af os er blevet syg af den grund. Det var derfor en overraskelse, at visse regeringer i det sydlige Afrika synes, at amerikansk fødevarebistand, som består af samme slags fødevarer, som vi spiser i USA, er for farlig for deres befolkninger. Seks lande i området står over for en katastrofal hungersnød forårsaget af tørke og forkert regeringspolitik, som kun kan undgås ved hjælp af store mængder fødevarebistand Det haster med et fælles udspil fra den amerikanske og den danske regering, sidstnævnte som talsmand for EU, så vi kan overbevise regeringerne i det sydlige Afrika om, at hungersnød og død må undgås for enhver pris, også hvis løsningen kræver brug af gensplejsede fødevarer Folketingskandidat for SF, Morten Albek Jensen, i Information 23. juli 2002: Vi har valgt en madkultur, der bunder i produktionens vilkår, i stedet for forbrugernes. Vi spiser det, der kan tjenes flest mulige kroner på. Ikke det, som vil være det bedste for krop og sjæl salatdressinger, der kan holde sig i flere måneder, marmelade, som ikke er tynd og løber af brødet. Eller 'friske' æbler, der nærmest virker evighedsholdbare. Pulversovse, der blot skal tilsættes mælk og varmes. Færdig-panerede fiskestænger, og medisterpølser, der kun vejer det halve efter stegning. Alt sammen symptomer på en madkultur i forfald Skal vi vende udviklingen i den rigtige retning, skal momsen på økologiske fødevarer fjernes helt eller delvist. Derved vil man kunne slå flere (fede) fluer med et smæk. For det første vil det med sikkerhed give et sundere produkt. For det andet, vil det medføre renere produktionsled, når dyr ikke fodres med penicillin, eller grundvandet forurenes med pesticider fra sprøjtemidler. Desuden får alle råd til sund mad. Både daginstitutioner, skoler og den lavest lønnede del af befolkningen. Samtidigt fremmes økologiske erhverv, og en god spiral sættes i gang. Til fordel for folkesundheden, i modsætning til sundhedssektorens lapning af skaderne efter allergi, fedme m.v. Til fordel for miljøet og madkulturen 14 Når man tager ragsokker på og tænder stearinlys, så er det da indlysende, at man ikke skal spise asparges og grønne salater

14 Mette Sia Martinussen? Da jeg havde arbejdet som kok i fem år, kunne jeg ikke holde ud længere at stå i stressede overfyldte badeværelseslignende køkkener, hvor jeg aldrig mødte mine gæster. Gæsterne var også stressede, de skulle i biografen og i teatret, osv. Og næste dag var det bare det samme igen. Derfor startede jeg Ester&Soya sammen med Claus Meyer, hvor vi planlagde middagen for gæsterne på forhånd og der var mange retter. Det samme princip videreførte jeg så i 1th, hvor både mine gæster og jeg har tid og ro til maden. Fornemmer du at mad er blevet mere vigtigt for danskerne de seneste år? Folk bruger flere penge på deres køkkener end nogen sinde, hvor de før i tiden var en slags udstillingslokale se hvad vi kan og hvad vi har fungerer køkkenet i dag mere som et arbejdslokale eller et mødested. Og folk bruger mere tid på at lave mad, som jo er det, man drømmer om som kok. I min restaurant fornemmer jeg også, at folk prioriterer et godt måltid mere. Det koster tæt på 1000 kr. for en aften og der er mange, der går og sparer op, men også folk, der prioriterer tiden og tør at give de penge for den oplevelse. Så det er ikke kun Københavns rige mad-elite, der sidder heroppe med bøllehat og gule solbriller, eller folk, som synes, det er trendy. En god bekendt betroede mig faktisk, at selvom han elskede sin kone højt, så turde han altså ikke invitere hende herop, fordi han så skulle sidde 4 1/2 time og tale med hende bare tanken gav ham nærmest angstanfald! Vi lægger jo op til at man ikke bare spiser 10 retter og sætter sig tilbage og slår mave, men at man rent faktisk møder hinanden, taler og spiser sammen over længere tid. Det skal man turde. Det nærvær. Der findes rigtig rigtig mange dygtige kokke rundt om i landet, også mange, der er meget dygtigere end jeg, men man savner nærvær. At føle at man som gæst er oprigtig velkommen og ikke, at der står en eller anden tjener og spiller smart oppe i baren, eller skal fyre den af med nogle specielle perler i glasset, du ved, og fjerner al fokus fra maden over på dem selv.?? Har staten en rolle at spille i forhold til at vejlede os og løse ernæringsmæssige problemer, som fx fedme? Helt sikkert. Vi har store problemer med fejlernæring, fedme, anorektiske børn, osv. Her kan kokke og eksperter fungere som vejledere. Det er sindssygt vigtigt, at vi fremover stiller spørgsmålstegn, er nyskabende og ikke tænker i firkantede chokoladekager og høje kokkehuer, men virkelig kommer bredere ud og tænker: Hvad sker der i egentlig ude i plejehjemskøkkenerne, eller ovre i børnehaven? Tror du at man via teknologi kan løse ernæringsmæssige problemer både her og i den 3. verden? Ja, det kan man helt sikkert, men jeg har aldrig været til højteknologisk mad. Jeg afskyr det faktisk. At man ikke kan drikke et glas sødmælk, uden at den skal være fedtbehandlet. Det er ikke naturligt. Og problemet er tit mere et adfærdsproblem, som man ikke nødvendigvis løser med teknologi. Jeg mener dog heller ikke, at økologi altid hænger sammen med kvalitet. Kvalitet for mig hænger sammen med dyrevelfærd, men også om de historier, der knytter sig til fødevaren. En historie om i hvilke omgivelser varen er produceret, hvordan den er lavet og behandlet, hvem der har rørt ved den. Sådanne historier hørte jeg da jeg tog af sted med Sommerbussen, hvor vi besøgte alle de lokale producenter ude i Danmark. Jeg tror travlhed skaber teknologi i mad. Fordi man ikke har tid, ikke koncentrerer sig, fordi det ikke er vigtigt og fordi man har fokus andre steder, så bliver det tit til teknologiske løsninger. Man burde i stedet tage sig lidt mere tid ved køledisken, og til det man tilbereder derhjemme, finde ud af hvilke vitaminer og mineraler, der er i varen. For de fleste mennesker er en salat stadigvæk Iceberg, agurk og tomat, hvor en salat jo kan laves på en trillion andre spændende måder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke bare begynder med de varer vi har, som er super fine, i stedet for at lave alle disse nye kunstige fødevarer. Mad handler også om at følge sine lyster og om at følge naturens gang. Når man tager ragsokker på og tænder stearinlys, så er det da indlysende, at man ikke skal spise asparges og grønne salater. For det er jo koldt udenfor. Farverne på maden afslører også en masse. Når det bliver forår og vi bliver i bedre humør og let om hjertet, ja så bliver grøntsagerne også fuld af farver og ligger let i maven. Sådan hænger alting sammen :: 15