Nr. 40. Oktober 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 40. Oktober 2011."

Transkript

1 MOSEBANEN Læs i dette nr.: # Noget om Tankvogne # Side 24 modellen. # Dampmaskinernes drift og.. # Nyt fra 3D fronten # Rygter fra et remiseområde # Sommer udflugt. # Vi besøger, OMJK. # Henks Skibsværft # Nyt fra Klubben # Køreplanen Henks lille vidunder, O 318 en ægte håndbygget dejlighed fra Felix modeller på slap line, lige uden for kosøre station. Nr. 40. Oktober 2011.

2 Medlemsblad for KARLEMOSEPARKENS MODELJERNBANEKLUB Formand.: Michel Andersen Karlemosevej 119, 1/Th Køge. Tlf.: Kasserer.: Johnny Hyllested Karlemosevej 105, 1/Th Køge. Tlf.: Bestyrelsesmedlem.: Stig Froulund Karlemosevej 25, 3/Mf Køge. Tlf.: Flemming Kjær Drøsselbjergvej 42 A Slagelse. Tlf.: Jørgen Madsen Vesterled Slagelse. Tlf.: I Kupevinduet Uha jeg er sent på den, bladet har været vældigt forsømt, jeg beklager meget det er sket. Min inspiration har svigtet mig voldsomt i dette efterår og der har været mange problemer på Camping området der har fyldt meget. Jeg vil forsøge at få indhentet efterslæbet inden alt for længe og det er en stor hjælp, at flere laver indlæg til bladet bliv endelig ved med det. De fleste har vel efterhånden opdaget at vi har søsat operation styr på alt Kort fortalt går det ud på at vi vil have styr og orden på penge, projekter og opgaver i klubregi. Der arbejdes på højtryk, for at få de grundlæggende principper på plads, så der kan komme gang i andet end el afdelingen. I forbindelse med disse tiltag, skal vi have udarbejdet det vi alle skal arbejde efter.: KMK Anlægsplan Det er meningen at denne plan, udover den samlede sporplan, skal indeholde detaljerede planer om alt hvad der skal Laves, indretning, el, lys, opbevaring og meget andet for hvert rum. Det er klart at i starten vil disse planer være i de store linier, men efterhånden er det meningen at de skal være ret detaljeret og alle samles i anlægsplanen, herunder hører også en klubhåndbog, der er faktisk lavet noget til en allerede, bl.a. et udkast til hvordan tingene i klubben skal håndteres af medlemmerne, Peter har for nyligt efterlyst retningslinier desangående, det kunne være et startskud til at der også blev kigget på udarbejdelsen af en klubhåndbog er der nogen der kunne tænke sig at være med til det så kan man bare henvende sig til undertegnede. NFK. Klublokale.: Karlemosevej 87, Kld Køge. Hjemmeside.: Bank.: Nordea Torvet Køge. Reg. Nr Ktn Alle er gode til noget det handler om at finde

3 Noget om tankvogne ZE En fin repræsentant for det denne artikel skal handle om. Foto.: P. E. Clausen. Arkiv.: DMJK. I de seneste år har vi oplevet en enorm tilgang af danske godsvognsmodeller og det er selvfølgelig dejligt, men det er stadig det man selv frembringer, der giver det store billede af mangfoldighed. En vogngruppe der lyser godt op i et godstog, er private vogne (hvilket også - helt tilfældigt er min kæphest) i særdeleshed ZE vogne (beholdervogne) Andre har da også kastet sig over emnet, bl.a. DWA i Fredericia har i mange år lavet adskillige tankvogne, de fleste baseret på Fleischmann s katalog nr med flere. Desværre er de alle lavet i forholdsvis små oplag, så fik man ikke vognen da den udkom, så er der kun brugtmarkedet tilbage og her er DWA s produkter både dyre og sjældne. producenters modeller er den samme uanset hvilket forbillede de skal forestille. Det har vi jo så mulighed for at ændre på, når vi ombygger, det er også på dette punkt at gymnastikken begynder, for det er næsten kun foto der kan vise detaljernes udseende og det er langt fra alle vogne der er fotograferet, tegninger af vognene er det meget småt med, ikke mindst fordi mange af vognene er købt brugt i Tyskland. Det gør det heller ikke nemmere at modellen skal dække flere typer og varianter heraf, bygget fra ca til først i 30érne. Tillig Katalog nr i jomfruelig stand, direkte fra æsken. Både DWA (Fleischmann) og Tillig modellerne besidder stort set alle sammen fejl på stiger, gelænder, tank og bremseplatform udformning, dem bliver der nemlig ikke rettet på, eller rettere begge En variant af mange fra Fleischmann, katalog nummer Alle de efterfølgende forbilleder tager udgangspunkt i Tillig tankvogn, katalog nummer med flere og eller Fleischmann tankvogn katalog nummer med flere. De gamle Prefo (Piko) er også anvendelig, de kunne oven i købet fås med to forskellige akselafstande og Fleischmann modellen har tanken vendt modsat, hvilket gør det fordelagtigt at anvende

4 Denne, til visse forbilleder. Det er op til en selv hvilket mærke man foretrækker, Fleischmann vognen er ret dyr men også meget flot. Tillig s vogne er noget billigere og knap så fine endelig er de gamle Piko vogne som regel meget billigere, men absolut heller ikke på højde med de to andre mærker, hvilket måske kun er en fordel, når man alligevel skal lave diverse indgreb på modellen, de kan som regel findes i enhver brugthandel, med mere eller mindre ødelagte gelændere på tanken. Det betyder dog mindre for det er mere undtagelsen end reglen at tankgelænder på forbillede og model stemmer overens. Det bør nævnes at Bjørn hos På Sporet har de gamle vogne i splinterny stand i massevis, men som tidligere nævnt tager vi udgangspunkt i Tillig og Fleischmann vognene. Modellerne har følgende, for os interessante data. Lop. 1: mm. = 1: mm. Aks. Afst. 1: mm. = 1: mm. Tankrumfang er målt udvendigt på tanken, omregnet til 1:1 giver det 25 m³. hvilket giver et rum indhold på liter. Hvis vi så trækker godstykkelsen fra vil jeg gætte på at vi lander på et rumfang omkring liter. Så store tanke var der ingen danske vogne af denne type der havde, (ej heller vogne i tysk drift) tanken er ganske enkelt lavet for stor i model, sandsynligvis for at harmonere bedre med den for brede undervogn, altså må vi finde os i at tanken under alle omstændigheder er for stor. Et acceptabelt område er vogne med et rumindhold mellem og liter, helst nærmest det høje tal. En anden vigtig detalje, er hvor højt tanken er placeret, modellen udviser en ret højt placeret tank, det vil derfor være uhensigtsmæssigt at vælge et forbillede med en lavt placeret tank, ofte var det de mindre tanke der var lavt placeret men ikke altid! Fleischmann har endelig forstået at der er et udmærket marked i Danmark, først kom der to DFO vogne, desværre med UIC påskrifter, men nu er der kommet et nyt sæt der må siges at være rimeligt korrekt og i den rigtige epoke. DS, Dansk Sojakagefabrik. Tre af DS vognene er egnede til vores modeller, de er alle bygget i 1930, af Orenstein. DSB s fortegnelser over privatejede vogne påstår godt nok hårdnakket at er bygget af Scandia. Det er en fejl og foto af viser også klart at vognen er tyskbygget. ZE på Islands Brygge d som det ses på dette og efterfølgende foto, er de tre første vogne leveret uden de karakteristiske skjolde på tankryggen. Foto.: DS. Arkiv Bjørn Schultz

5 Så er vi rykket 11 år frem i tiden, til 1954, vognen har nu fået de meget karakteristiske skjolde på tankryggen. Påskrifterne har ændret sig en del, utroligt nok har den heller ikke mistet sit bremsehus om den overhovedet gjorde det, ved jeg ikke. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop 8800 mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Til bygning af disse tre vogne, egner Fleischmanns model sig bedst, her vender tanken nemlig rigtigt, selv litra og adresseplader er ret tæt på, de to skjolde er man selv nødt til at fremstille. DWA fremstillede for nogle år siden en model af ZE der var meget fin, dog manglede den skjoldene, selv bremsehuset er rimeligt korrekt på Fleischmann modellen man skal gå efter epoke II udgaverne (DRG) for at få vognen med bremsehus. Et ungdomsbillede af viser tydeligt at skjoldene mangler og at det i hvert fald ikke er en Scandia vogn, foto er taget d på Islands Brygge. Foto.: DS. Arkiv.: Bjørn Schultz.

6 Ulf Holtrup tog dette foto af i 1960 og her har vognen fået sine skjolde, spildsporene viser at de har deres berettigelse. Også ZE er leveret uden skjoldene og på dette foto er vognen helt ny, billedet er taget d på Islands Brygge. Foto.: DS. Arkiv.: Bjørn Schultz. Man må ret hurtigt havet fundet ud af at skjoldene var nødvendige, for andre foto viser at Scandia vognene leveret fra 1934 har skjoldene, men paradoksalt nok viser et foto af (leveret i 1934) fra 1960 en tank uden disse. Hvornår de tre vogne fik skjoldene monteret, har jeg ikke kunne finde ud af, sandsynligvis hurtigt efter levering.

7 Solofabrikken A/S ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Her afviger både akselafstand og lop. dog kun 100 mm. Hvilket i 1:87 er bagateller, jeg har desværre ingen dokumentation (foto) af vognen og jeg er lidt usikker på hvor meget lighed der er med modellerne målligheden til trods, i det vognen er bygget allerede i 1914, den kan f.eks. have kurvpuffer og fladjern akselgafler, så med mindre foto kan skaffes, er det ikke det mest oplagte forbillede at eftergøre. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold Liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold Liter. Heller ikke disse vogne har jeg nogle foto af, men da de er bygget i henholdsvis 1922 og 1921 tror jeg at ligheden med modellerne er meget større. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Foto af denne vogn viser stor lighed med modellerne, forbilledet er isoleret, hvilket gør at tanken ser meget rigtig ud i størrelsen, til gengæld er der jo så nitter på modellen, som ikke skal være der, de er heldigvis nemme at slibe af. Om de andre vogne også er isolerede ved jeg af gode grunde ikke, men jeg tror at 652 og 653 må være meget lig 654, da de er noget nyere end Til -654 må en Tillig model være bedst egnet, idet domen på tanken vender mod bremseplatformen, aftapningsstudsen på undersiden af tanken, skal så lige flyttes ned i samme ende, imellem de to bærekonsoller for tanken, hvilket må være nemmere end at flytte domen på Fleischmann modellen. ZE i Sønderborg? 1956, det ses tydeligt at vognen er isoleret. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. Dansk Brændselsolie Transport A/S Et lille firma fra Fredericia, med kun en vogn, den blev købt 1953 fra Aalborg Nafta, her hed den ZE Ifølge jernbanen.dk skulle vognen fra 1953 til 1958 have heddet ZE og tilhørt Holm & Molzen A/S. I følge oversigten over private vogne fra 1955 hedder den og tilhører Dansk Brændselsolie Transport A/S. Vognen blev solgt ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. En vogn, hvor alting tilsyneladende er ok, selv tanken vender rigtig, til Tillig modellen. Jeg undrer mig lidt over vognens mangel på firma mærker, for det skulle en privatejet jernbanevogn være udstyret med men som altid, ingen regler uden undtagelser. Et oplagt ombygningsemne!

8 ZE Industriprodukter A/S Igen et en-vogns firma, med specielle olieprodukter, såsom Tallolie, Trætjære, vegetabilske og terpentinolier. Vognen er købt af SJ i 1957 og udrangeret i Foto. Jens Bruun-Petersen ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Vognen passer til Fleischmann modellen, dog har forbilledets tank 4 svøb, hvor modellen kun har 3, ligeledes er tanken lidt mindre og en smule lavere placeret. ZE i Jeg mener at tanken var malet meget mørk rød, men det er ikke lykkedes mig at få verificeret denne påstand. Foto.: Ulf Holtrup. Endnu et firma med en vogn, den er købt brugt af DR Luxol kemiske fabrikker A/S ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. i 1946 (Tysk nummer, ), udrangeret Modellen er ca. 2 mm. for lang, men ellers passer Tillig modellen fint.

9 Luxol vognen i strampudset stand (Revideret?) på Kh Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. ZE på Cvk BP Olie Kompagniet. A/S ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Ingen foto af vognen. Foto.: DSB. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter.

10 er bygget i 1919 og i 1929, så på trods af næsten ens data, skal jeg ikke have lagt hovedet på blokken og påstå at vognene er ens passer særdeles godt til Tillig modellen. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE på Amagerbro d Foto.: K.E. Jørgensen. ZE på godsbanegården i ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. Tankvognene til 350 var alle bygget af Wismar Woggon fabrik i 1929 og leveret til Det Forenede Olie Kompagni (BP), 343 forsvandt formodentlig under tysk Tjeneste i 2. verdenskrig og 344 og 345 meldes udrangeret i juli kvartal Det må enten være et uheld eller også en mangel fra krigens tid, alle øvrige vogne røg først ud i 1970.

11 Et desværre noget sløret og utydeligt foto af ZE i 1951, viser sammen med de øvrige foto, at vognene fra Wismar fabrikken var meget ens bygget. Foto.: Poul Egon Clausen. Arkiv.: DMJK. DWA model af ZE Baseret på en Fleischmann grundmodel, en meget korrekt model, men med de typiske fejl, såsom forkert gelænder, tank vender forkert, litra og adresse plader er lidt forkerte i størrelsen. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. ZE Lop mm. Aks. Afst mm. Rumindhold liter. Fortsættes i næste nummer.

12 Nyt fra 3 D fronten Peter Schack T idligere har man i Mosebanen kunne læse om Frichs Köffen der var 3D printet og Frichs MXeren der var på tegnebordet. Status er nu at MX overdelen nu er tegnet færdig og er klar til produktion, Köffen er blevet færdigmonteret og prøvekørt, med gode resultater. Det har givet blod på tanden til at tegne mere Og som alle hobby landmænd ved Når svinene lugter mad i truget, så skriger de derfor har jeg kunne høre dem skrige om AD/AY vogne, EA vogne, MK/FK og MB lyntog. Alle vogne og togsæt er eller bliver tegnet, herunder vil jeg komme med yderligere oplysninger og status for de enkelte modeller. Dobbeltvogn litra AD / AY V ognkasser, fællesbogier samt tag er tegnet færdig og klar til produktion. Modellen er tegnet til montering af Symoba kortkoblinger, Weinert fjederpuffer samt montering af diverse løsdele fra Hobby trade. PT. Mangler jeg at tegne 3 meter bogierne. Vognkassen er tegnet med kupéer, for at gøre den mere stiv. Fællesbogie til AD / AY. Bagagevogn litra EA V ognkasse samt tag er tegnet færdig og klar til produktion, modellen er tegnet til montering af Symoba kortkoblingskinematik, Weinert fjederpuffer og til montering af diverse løsdele fra hobby trade. PT mangler jeg at tegne 2,5 meter bogierne. EA sidebillede. (SLS). Dette er det stærkeste nylon materiale, som producenten har, det har en god varmebestandighed, det mest interessante er at du kan bruge det til levende hængsler og fjedre. Vær opmærksom på at dette er et porøst materiale, det vil absorbere forureningspartikler i luften, det vil sige at dine ubehandlede modeller, vil blive gullige med tiden. Råmaterialet, printet, er lettere kornet og kan sammenlignes ubehandlet med meget fint slibepapir, f.eks. korn 400. Printet kan mod tillæg fås poleret, hvilket er at foretrække. UV-hærdet akrylplast, det er perfekt til små højdetaljerede modeller, som miniaturer, modeltog, computergenerede karakterer m.m. på grund af den fine kvalitet af finish og tynde vægge, ned til 0,3 mm. Materialet er ganske stærkt, let fleksibelt og varmeresistent op til 80 grader C. Print materialer Når jeg får 3D printet modeller, bruger jeg som regel to typer materiale. PA 2200, Selective Laser Sintrede

13 Sommerudflugt Til Høng & Gørlev D en , på Hennings fødselsdag, var klubben på sommerudflugt med veterantoget DSB K 564 samt CU og CY vogne til Gørlev over Høng. Om det var på grund af det var Hennings fødselsdag at regnen dryppede ned, skal være usagt. Vi mødtes på Slagelse station kl. 11:00, til stede var; Bent, Jan, Michel, Thomas, Henning, Flemming, Jørgen og Martin. Vi måtte bevæbne os med paraplyer og regnjakker, for det små regnede det meste af dagen. K maskinen kom kl. 11:15, Thomas snakkede meget om den og glædede sig til at komme ud og kører. Da toget var ankommet i spor 4, gik vi fleste af os ned til bagerste vogn, Eh en hvor vi mødte en bekendt medarbejder fra toget, nemlig Jens leithoff (gammelt medlem af klubben), som vi fik en sludder med. T homas, Martin og Bent kiggede på lokomotivet imens det holdt og ventede på at få tilladelse til at omløbe i spor 3, det blev dog en smule forsinket pga. et Ic-tog, der først skulle ekspederes. men da der endelig blev fløjtet afgang, så havde Thomas nær skidt i bukserne selv om vi stod et stykke derfra, fløjten var vist højere end han havde forventet. Efter at have se maskinen blive koblet på igen, gik vi så op i toget og lidt efter var der afgang. Havrebjerg (som begge i dag er trinbrætter nu helt lukkede), derefter i Høng, hvor vi ankom ca. 12:30. Der var sket en hel del i Høng, Vestsjællands veterantog har fået bygget en vognhal derude, og lagt spor til, således at alt det materiel som blev flyttet fra Skælskør i forbindelse med fusionen med Vestsjællands veterantog, er kommet under tag. Da den anden klub måtte rydde deres arealer i Skælskør pga. den her nye natursti mellem Slagelse og Næstved, samt Dalmose til Skælskør som gjorde at de nu ikke længere kunne kører med veterantog. Anden halvdel af det gode selskab, Martin, Flemming, Henning og Jan N å men turen gik så videre af det gamle spor til Gørlev eller rettere resterne af den gamle bane mellem Høng og Værslev. Nogen gamle ujævne spor, men som sådan, ligger det ellers godt nok, til toget der ikke kører mere end de ca. 50 km/t. Vi kørte ind på Gørlev gamle station kl. 12:45 Maskinen blev spændt fra, og kørte et stykke frem hvor den blev holdende Det viste sig at personalet skulle holde frokostpause så det foregik på skift, 2 mand holdt maskinen i kog og 2 spiste. 35 minutter senere var pausen forbi. Bent, Michel, Thomas og Jørgen godt bænket i kaffestuen. Der blev fløjtet afgang kl. 12:15 25 minutter forsinket. På vej ud af Slagelse kom der en togfører som vi købte billetter af, voksne betalte 90 kr, og Thomas kom med for 45 kr. Vi standsede i Løve, Middagspause i det grønne, der ryges! Der var nogen som vist nok fik sagt til Thomas at det måske kunne være at han kunne få en tur på

14 maskinen når den lavede omløb i Gørlev, så det måtte Jørgen så tage sig af, så de gik op til maskinen og der var Thomas heldig, for han fik lov at komme med på den korte køretur ned til den anden ende. Drengene dyrker motion.? Et par heldige drenge, fik turen med rundt om vognene. Der var også 2 andre drenge som fik en tur. Det må have været noget af en oplevelse for sådan en 10 års gut. I mellemtiden var der nogen af os andre som faldt i snak med en fotograf der var med toget den dag, jeg kendte ham ikke selv personligt, men det gjorde Flemming og Henning vist, der var tale om ejeren af hjemmesiden Tog-billeder.dk ved navn Gunnar W. Christensen. Turen gik tilbage mod Høng og Slagelse kl. 14:40 og på vejen hjem købte nogle af medlemmerne en T shirt og mulepose. Andre nød en kop kaffe og kage. Og pengene gik jo til et godt formål. Grillen blev hentet og Martin tændte op med lidt hjælp fra Flemmings kone Lis, der også forsøgte at sætte en læsejl op som tag ved grillen som stod ved en overdækket og udestue. Lis måtte lige pludselig forlade det, da der kom fødevarer kontrol hun var vist godt tosset over det lige netop den dag, så Flemming måtte gøre det færdigt. Skyd bare, jeg skal nok fange kuglen! Vognmester Jens har serveret kaffe for drengene. D a vi ankom til Slagelse kl. 15 gik turen videre ud mod Bildsø Strand hvor Flemming lagde camping plads til en hyggelig grill aften, til det arrangement havde Martin lavet en stor skål kold kartoffelsalat og en alm. skål salat. Man medbragte så selv kødet som man skulle grille. Imens der blev tændt op i grillen, så blev der spillet en gang minigolf. Det regnede en del efterhånden, så flere af os puffede vandet ud af det tag som dannede en bule nedad. Og forsinket blev vi også inden vi kunne spise. Briketterne var længe om at brænde igennem, og Flemming syntes at han ville sætte lidt gang i det med et par brændeknuder, men det gav bare en masse røg.. Langt om længe var grillen blevet klar og vi kunne starte med at stege kød. Flemming og Lis havde købt Steff-Houlberg frankfurter pølser som der også blev grillet et par stykker af. Det blev en god og hyggelig, men noget våd dag. Henning havde jo fødselsdag den dag, men han mente så absolut ikke det var ham der havde været skyld i det dårlige vejr. Og for resten så var der jo også en vis, Dansk grevinde Alexandra, forhenværende prinsesse, der havde fødselsdag samme dag.

15 Rygter fra et Remise område! V elkommen til remiseområdet, rygternes arnested. Sidste nummers gættebillede, var åbenbart for svært for de ærede medlemmer. Cirka 0 har indsendt et rigtigt svar! Så denne gang gør videt meget nemmere og kommer med en masse oplysninger. Ham fyren her, er født og opvokset et sted på Vestsjælland, han havde en Morfar der var ved banen, så allerede som barn var han blevet interesseret i tog, og når han og lillebroderen var på sommerferie, så gik turen ned for at besøge morfar ved jobbet. Senere i barndommen gik han på fritidshjem i Korsør, hvor han da også stod op af hegnet ud til baneterrænet og kiggede på at de grønne MH ere og MT ere der rangerede med vogne. Som dreng havde han også Märklin, en bane som faderen havde hjulpet ham med at bygge i en kasse af spånplader på væggen med en plade der kunne vippes ned. Hans far var oprindelig udlært murer, havde selv bygget barndoms hjemmet i Svenstrup, og under byggeriet var der opstået et par store jordbunker, dem syntes han og lillebroderen var s. sjove at kure på røven ned af, til stor ærgrelse for hans moder som måtte vaske tøj mange gange i starten. Et par år senere fik de en god nabo, der havde en lidt stejl opadgående indkørsel, den kørte de på kælk ned af, når der var sne - med det resultat at der blev p. glat, naboen var forresten tidligere kollega til Flemming, senere fik vores hovedperson en køretur med toget over til Fredericia og hjem igen, det var en gang i Som ung knægt fik han rettet tænder inde på tandlæge skolen i København, ikke noget han brød sig særlig meget om og da han en gang i starten sagde til sine forældre: Jeg vil ikke med derind, så sagde hans far; (no name) det er ikke et spørgsmål om du vil!, du skal sådan, ingen kære mor at gå til. Opdragelsen var kærlig, men og bestemt, efter traditioner fra faderens barndom bl.a også med hensyn til at stryge tøj, hvilket faderen også fik lært ham, men åbenbart ikke godt nok, for han gider det ikke den dag i dag. Hvem er han?

16 En tur i det Fyn ske OKT OMJK + en pølsevogn. Onsdag den 22 Juni 2011 var klubben på tur til Fyn, Michel, Jørgen, Flemming og Martin, tog over til OKT for at overrække Ove og Signe et bevis på æresmedlemskab af klubben. På vejen derover var vi blevet lidt sultne og tørstige, så vi holdt ind et sted mellem Odense og Middelfart, for at få lidt at spise. Stedet så ikke ud af meget da vi parkerede udenfor, det lignede egentlig bare en helt almindelig tankstation, men da vi kom ind så viste det sig at der var både, kolde og varme drikkevarer, kage, pølser samt burgere. Efter at have siddet ude i solen og spist vores mad, gik turen så videre til Middelfart hvor vi var fremme hos Signe og Ove kl Vi blev budt til bords i havestuen, hvor der var dækket op med boller, smør, ost, marmelade og kaffe der var også friske jordbær vist nok nogen tyske fra Rema1000, men da vi ikke skulle snakke med dem, kunne det jo være lige meget godt vi ikke gik helt amok i pølsevognen. Da vi havde siddet og sludret lidt tid, blev det tid til at overrække Ove vores æresmedlemsbevis fra klubben, for deres trofaste og mangeårige, rundhåndede støtte til klubben. Flemming holdt en lille tale og det gjorde vist dybt indtryk på Ove der ikke kunne lade være med at blive lidt rørt til glædestårer, de blev begge to meget glade for vores lille bevis og vi er meget glade for at kunne give dem det, da de altid har forkælet os på alle tænkelige måder. Oven på al den højtidelighed blev der snakket lidt igen, selvfølgelig skulle vi lige runde butikken, hvor et par stykker af os købte lidt med hjem. på hans hjemme adresse, og derfra skulle vi videre ud til et fabriks kompleks hvor vi skulle hente en gammel brugt kopimaskine som Peter havde skaffet os. Jeg skal hilse og sige fra både Flemming og Jørgen at den var f tung, den blev læsset i Volvo en den vejede godt til, vi var 3 på bagsædet også - nåh men vi kørte videre. Trængsel på landgangen, det er bare med at komme ned i toget og finde en god plads. Vi skulle mødes med nogen af de andre fra klubben, Bent, Jan, Henning og Thomas som havde fået lov af Farmand Johnny at komme med selv om det ville blive sent sengetid for den lille knejt men hvad, det var jo sommerferie. De havde været på besøg hos Odense Modeljernbane Center og havde handlet ind til klubben. På vejen ud til OMJK fik vi en opringning fra Henning, det kneb for Bent at finde vej i Odense, Peter fik dem så guidet hen til en tankstation, hvor vi mødtes med dem. Og derfra kørte vi næsten lige ud til OMJK - kørte kun forkert en gang. Fruens Bøge. Der ventes på toget! Motorfærgen Dronning Ingrid i skala 1:45 i sine naturlige omgivelser på OMJKs flotte anlæg. Vi kørte tilbage mod Odense kl , hvor vi skulle på besøg hos OMJK, men vi skulle først lige hente Peter Vi var derude kl og blev budt velkommen, vi kiggede lidt på deres anlæg imens vi ventede på at OMJK s Kok skulle blive færdig med maden. Klokken kunne vi så spise og ja det var rigtig god mad. Koteletter, nye kogte kartofler med grønsager og peberrods sauce.. Vi gav 30 kr for maden, og en rund 5 er for sodavand og øl. Da maden var kommet indenbords, så gik snakken om modeltog, og vi gik ud og kiggede på deres store spor 0 anlæg, deres model af MF.

17 Dronning Ingrid var også færdigbygget, der var lavet ledeværk i lejet. Deres model at Odense gamle banegård var blevet færdig, den var godt nok flot og stor. Nogen af klubbens medlemmer satte også lidt tog til at køre, bl.a blev der kørt et MB lyntog ombord på færgen og der blev tændt lys ombord på den, det så rigtig godt ud. Både Flemming og Martin tog lidt billeder derover.. Alle klubber har noget de er skrappe til, OMJK er skrappe til mange ting, men deres sporlægning og ballast er i særklasse yderst naturtro. Der er kræset om detaljerne, øverst en signal relæhytte, de er placeret ved alle signaler, som nederst hvor Hr. Olsen nyder kaffen efter veludført arbejde i kolonihaven, endnu et bevis på at Fyn er frodig. Se bare her også Klokken ca kørte Ølby medlemmerne hjem, de havde jo et godt stykke at køre. Vi andre blev hængende et godt stykke tid endnu og ja, til glæde for de sidste få KMK medlemmer blev der hentet en othellolagkage frem, vi var nogen stykker der have set den i deres køleskab med drikkevarer, der blev lige et stykke til hver af os der var tilbage, den var med jordbær og blåbær fik jeg sagt den var god?. Da kl. blev var det også ved at være tid til at køre hjem for os, vi var først ude med Peter, derefter gik den ellers ud til motorvejen og så hjem ad, og det var blevet mørkt og det øsede ned i stænger, vist nok ikke så sjovt for Flemming at kører i, men hjem kom vi - ankomst i Slagelse ca, Slut for denne gang

18 DAMPMASKINERNES DRIFT OG VIRKE Statistik over dampmaskinernes drift og virke. Der er skrevet mange artikler de senere år om DSB s dampmaskiner, deres konstruktion og levetid. Desværre synes hverken artiklerne eller de hæfter om maskinerne, der også er kommet til, at beskæftige sig særlig meget med deres daglige drift i den periode, hvor de blev enten hensat og/eller udrangeret. Det skal selvfølgelig straks medgives, at spørgsmålene ikke er ubelyste, men de har blot ikke været målet for beskrivelserne. Det er specielt kunstigt, når samme publikationer blander forskellige epokemønstre ind i beskrivelserne. F.eks. var der en artikel i det udmærkede Lokomotivet for nogle år siden, der hævdede, at man roligt kunne køre al den dampdrift, man ville, fra slutningen af epoke IIIb og igennem hele IIIc. Var det nu et rigtigt udsagn? I den anledning kunne det være morsomt at tage DSB egne statistiske informationer, som de fremstod i etatens årsberetninger, til hjælp. I disse kan man nemlig nøje erfare, hvor mange km de enkelte lokomotivgrupper tilbagelagde hvert år. I det lys, er det dette indlægs påstand, at man ikke frit og utvunget kan indsætte sine dampheste i perioden , hvis man altså ønsker at køre i overensstemmelse med forbilledet. Det behøver man i sagens natur heller ikke, da vi jo selv er generaldirektører på egne anlæg, men vil vi gøre leg til hobby ligger skellet et eller andet sted omkring her. Legen tillader os at gøre alt, hvad fantasien kan frembringe i vort sind, men den seriøse hobbyudøvelse kræver lidt mere for at hæve sig over legen, og det er her et nøje kendskab til, hvorledes forbilledet artede sig kommer ind. C 717 og ukendt D maskine lægger kræfterne i, under stort forbrug af DAMP, foto er taget kort før Værslev på nordvestbanen af Svend Jørgensen. Betragter man engang de omtalte statistikker, erkender man relativt hurtigt, at dampmaskinernes dødskamp var temmelig langstrakt. Det havde naturligvis aldrig været DSB s hensigt, at det skulle gå således. Men kronisk mangel på politiske visioner, der fulgtes op med utilstrækkelige ressourcer til at sikre, at DSB rustedes til effektivt at kunne tage kampen op mod privatbilismen, var den udtrykkelige samfundsskabte virkelighed dengang, som den er det i dag. Som vi alle ved, tillod bevillingerne dengang kun, at DSB skilte sig af med de udtjente dampmaskiner drypvist. Ja, det kom aldrig rigtigt til at regne! Derfor måtte DSB døje med totalt udslidte maskiner, der var fremstillet enten i slutningen af det forrige århundrede eller lige efter, og de havde sandelig gjort den anden verdenskrig med, så man kunne vel næppe forlange ret meget mere af dem. Men, det var lige netop, hvad DSB gjorde. Hvor andre etater i landene omkring os, det være sig Sverige, Tyskland, Norge, Belgien/Holland for ikke at tale om

19 Frankrig, havde sat effektivt ind efter krigen med nye visioner for jernbanernes fremtid og fulgt dem op med helt nyt maskineri mest elektrisk tøffede DSB hjerteligt videre. Pengene var èn årsag, men der var andre. Betragter man engang DSB s ledelsesstruktur var der ikke megen nytænkning at spore her i årene umiddelbart efter krigen. Ganske vist lå DSB underdrejet mens Peter Knutzen slæbtes igennem tjenestemandsdomstolens ydmygelser, der uundgåeligt sluttede af med dennes endelig afskedigelse (med pension!!) i 1948, hvorefter Terkelsen endelig kunne sætte sig til rette (hvile?) i direktørstolen. Terkelsen var et produkt af Knutzens ledelsesstil, og fortsatte, hvor denne slap. Terkelsen var ikke nogen dårlig chef for DSB, men han var bare ikke svaret på efterkrigstidens udfordringer. Det er naturligvis lidt af en påstand, men betragter vi resultatet af hans virke frem til den dag, da P.E.N. Skov kunne afløse ham, skete der intet. Depechen blev løftet videre, men nytænkning var en by i Stalins Rusland. Skov var heller ikke nogen revolutionens mand, så med disse to personer i spidsen for en organisation, der behøvede en ny saltvandsindsprøjtning lig med den, som DSB havde fået, da Knutzen tiltrådte i begyndelsen af 30 erne, udeblev. Resultatet var, at de personer, der sad i generaldirektørstolen, og hvis væsentligste opgave, det var at hive ressourcer ud ad trafikministerens lommer, ikke løste deres opgave tilstrækkelig effektivt. Så, når summen af etatens bestræbelser sammen med politisk mangel på indsigt og vision gjordes op, er det ikke længere vanskeligt at forstå, hvorfor de stakkels damplokomotiver måtte døje så grueligt mange år udover den dato, hvor de for længst burde være gået på pension. Ja, måske kunne man hævde at gå på efterløn for de seneste produktioner, som Frichs leverede på et tidspunkt, hvor det var imod enhver sund fornuft fortsat at levere dampmateriel. H 785 med et lille persontog, læg mærke til at det er et plantog, da særtogs pladen mangler (de kan have glemt den) Til sådan et bette tog er det ikke meget af den dyre damp der er brug for. Kolding, Foto.: Arne Kirkeby. Arkiv.: OMJK. Tilbage til statistikken. Det kan hævdes, at dampmaskinerne reelt set var ophørt med at spille nogen som helst rolle for DSB som trækkraft bortset fra i meget få løb, i helt specielle situationer med nedbrud eller i perioder med særlig høj belastning, f.eks. ved højtiderne, fra 1958 og fremefter og i hvert fald fra 65.

20 Kig engang på tabel 1a. Tabel 1 a. Togkilometer pr. år efter trækkraft i 1000 km. 1 50/51 55/56 59/60 61/62 65/66 Damp Motorlok Motortog Togkilometer i alt det år Af den fremgår det, at strækningskørslen med dampmaskiner i Danmark i 65/66 var reduceret til 2,1 % af, hvad den havde været i 50/51, mens at kørslen med motorlokomotiv (dieselelektriske lokomotiver) i samme tidsrum var steget med kolossale 3548 %! Og kørslen med motortogene var steget med 157 %. I tabel 1 b. opstilles dampens procentuelle andele af de totale togkilometer i Danmark i perioden : Tabel 1 b. Togkilometer i % af årlig total. 50/51 55/56 59/60 61/62 65/66 Damp 54,6 35,5 12,3 5,3 1,0 Motorlok 1,5 3,1 24,6 34,0 44,8 Motortog 26,7 44,3 46,6 44,4 35,7 (Det skal bemærkes, at kørsel med elektriske motorvogne ikke er medtaget i tabellerne, hvorfor procentangivelserne i tabel 1 b. samlet set ikke giver de forventede 100%.) K 582 i Roskilde med kulvogne til maskindepotet i Foto.: Arne Kirkeby. Arkiv.: OMJK. 1 Opgørelsen indeholder kun toglokomotivkilometer præsteret ved togkørsel.

21 For yderligere at understrege den negative udvikling for damptraktionen hos DSB, kan man undersøge drivmiddelforbruget i samme tidsrum, hvilket fremgår af tabel 2. Tabel 2 a. Gnst. pr lokomotiv 50/51 57/58 59/60 61/62 65/66 km: Kul i tons: tons Diesel i liter: Motorlok ,2 liter Motortog ,4 liter (Opgørelsen inkluderer kun forbruget til strækningskørsel). Tabel 2 b. Udgifter til brændsel og olie samt vedl. til damplokomotiverne i 1000 kr. 2 marts 1953 marts 1955 marts 1958 marts 1961 marts Set med dampentusiastens øjne er der tale om dystre tal, der uomgængeligt henviser til betydelige udrangeringer og hensættelser af maskinerne. Forbruget af kul var i 65/66 simpelthen skrumpet ind til sølle 3,5 % af, hvad det havde været år tidligere, hvorimod dieselforbruget er steget meget betragteligt med næsten 700 %. Hvad angår antallet af damplokomotiver (minus damprangermaskiner), se tabel 3 a., stod det ikke bedre til i perioden, selvom det kan konstateres, at de nu ikke var helt borte. De kørte bare ikke ret meget mere. Endvidere viser en sammenstilling af tallene i tabel 1 a. og 3 a, at dieseltraktionen nu for alvor havde holdt sit indtog, idet 53 lokomotiver i 50/51 ydede sølle toglokomotivkilometer, hvorimod 84 i samme kategori, men af nyere typer, leverede hele km i 61/62. Tabel 3 a. Antal loks 50/51 55/56 59/60 61/62 65/66 Damp Motor (diesel) Motortog Tabel 3 b. viser det enkelte lokomotivs præstation pr. art i udvalgte år. T 298 i Aalborg 1954, klar til afgang. Foto.: P. E. Clausen. Arkiv.: DMJK. 2 Tallene er ikke helt sammenlignelige, da DSB ændrer opgørelsesmåde midt i 50 erne, men tendensen er absolut korrekt.

22 Tabel 3 b. Antal km pr. lokomotiv af total/art i km: 3 50/51 55/56 59/60 61/62 65/66 Damp Motorlok Motortog På damp-siden var tallet i 50/51: km årligt pr damplokomotiv faldet til magre 3575 km pr strækningslokomotiv i 65/66, hvilket udgjorde godt 2 % årligt af, hvad et diesellokomotiv præsterede i samme periode. Anskaffelsen af de nye My og Mx havde tydeligvis driftmæssigt set været en meget fornuftig investering for DSB, og en forudsætning for forøgelsen antallet af togkilometer samtidig med, at man relativt set ikke havde øget driftsudgifterne i tilsvarende omfang, eftersom dieselprisen, i årene efter krigen, var faldet til et niveau, der var lavere end prisen på den tilsvarende energimængde i kul. Det var tallene som udtaget af DSB årsberetninger for perioden 1950/ /66, og som de blev listet i forskellige tabeller heri. Ukendt S maskine får sig en tår over tørsten i Roskilde, det er den samme vandkran som K 582 holder ved på forrige foto. Foto.: Arne Kirkeby. Arkiv.: OMJK. Sammenholder man parallelt hermed DSB egne udledninger af sin situation, som sammenfattet uden for tabellerne, og anbragt i den indledende redegørelse for årsberetningsperioden, finder man flere interessante oplysninger. Det fremgår eksempelvist af årsberetningen for 1955/56, at man bla. har anskaffet 4 dieselelektriske lokomotiver og 13 motorvogne, og i samme periode har man udrangeret 40 stk. damplokomotiver og ét dieselelektrisk lokomotiv. Om driften hedder det, at antallet af lokomotivkilometer er steget med 0,1 mil. til 38,2 mil.; heraf faldt på damptog 13,5 mil. (35,5%), på dieselmotorvogne (ekskl. lyntog) 17,0 mil. (44,6%), lyntog 2,3 mil. (5,9%), på dieselelektriske lokomotiver 1,2 mil. km. (3,1%) og resten på elektriske motorvogne. Stigningerne for de nye diesellokomotiver var i den periode 0,3 mil. eller 27,2 %, så man kan da roligt konkludere, at DSB havde forstået at få dem ud at bestille noget. I 61/62 leverede dampmaskinerne blot 5,3 % af det samlede antal togkilometer for dette år, hvilket var en reduktion på næsten 50 % i forhold til det foregående år! For at få en totaloversigt for perioden over udviklingen i præsterede togkilometer (togkørsel) pr år fordelt på trækkraft, se tabel 4. 3 De listede årlige ydelser for et damplokomotiv passer meget godt med tal, som DSB selv har opgivet i sit jubilæumsskrift fra 1947, hvori der anføres, at et damplokomotiv i 1945/46 hver kørte km og, at de forbrændte 1000 tons kul dagligt året rundt. Det skal også bemærkes, at der i denne tabel beregnes ud fra det totale antal togkilometer for året og ikke kun strækningskilometer (minus rangering) som i de øvrige tabeller.

23 I 1000 km. Togkilometer Tabel /51 51/52 52/53 53/54 54/55 55/56 56/57 57/58 58/59 Periode 59/60 60/61 61/62 62/63 63/64 64/65 65/66 Damp Motorlok Motorvogne Total km. (Den viste total er kun en opsummering af det samlede antal togkilometer). Dermed synes en sammenfatning af ovennævnte analyse at pege på, at Lokomotivets epokeinddeling med den meget rummelige epoke III fra i centrum ikke helt rummer den fornødne sammenhængskraft. Epoken, som opstillet knækker i hvert fald driftsmæssigt over på midten. Sammenholder man den mængde statistiske oplysninger, der er samlet i tabellerne, efterlader de et klart billede af, at dampkørsel i den mellemste del af 60 erne og fremefter næppe er særlig realistisk. DSB anvendte i hovedsagen kun dampmaskinerne Materielmæssige konsekvenser af epokevalget. Når man har gjort sig klart, hvilken epoke, der skal danne grundlag for opbygning af ens anlæg og for materielanskaffelserne hertil, starter overvejelserne om, hvor meget driftsmateriel man bør anskaffe sig af hver kategori, hvilke bygninger man bør bygge og endelig afpasse indkøb af bilmodeller og ikke mindst signaludstyret til modelanlægget. Hvor mange personvogne og godsvogne bør anlægget rumme for at illustrere det tidsmæssigt rette forhold mellem materielkategorierne? som regulær trækkraft forspændt meget få plantog og oftest kun, når der opstod problemer med de nyanskaffede diesellokomotiver, altså som nedbrudsreserve, hvilket underbygges af tal, der ikke er med i tabel 1 a., men som viser, at dampmaskinerne i 65/66 brugte lige så mange km på at stå som netop nedbrudsreserve i remisen eller ved depotet, som på at levere reelle togkilometer. At DSB kunne udregne det, skyldes snedige beregningsmetoder, der kunne omsætte ventetiden ved depotet til km på strækningen. Som svar på det spørgsmål er det min opfattelse, at man i den forbindelse har en lidt større frihed i sine valg, når det gælder den kvantitative udstyrelse i modsætning til, hvad der kørtes med. Det bør gælde, at det ikke så meget er det rå antal, men den måde driften blev gennemført på, altså hvor ofte en vogntype eller det enkelte lokomotiv anvendtes, der er afgørende. Driftsmæssigt vil jeg blot tilføje, at antalsmæssigt lå DSB beholdninger af person- og godsvogne meget konstant op gennem 50 erne. Modelbanekolleger har i indlæg og artikler foreslået forskellige metoder hertil, der dog alle bygger på forholdstal. Man kan dividere DSB aktuelle beholdning det pågældende år med 87 (eller 100, hvis det er lettere) for derved at få et omtrentligt tal for

24 mange vogne eller stykker trækkraft af den pågældende type, der bør forefindes på anlægget. Men, metoden kan kun og det understreger de også - være en retningspil for valgene. Så jeg vil opfordre til, at man læser dem og især henvise til indlæg på MJ-blog og en artikel skrevet af Jens Bruun-Petersen. Begge indlæg søger at besvare spørgsmålet, hvad kørte DSB med og hvor mange vogne af hver slags. Afslutningsvist skal det tilføjes, at betragter man DSB egne opgørelser, viser de meget tydeligt, at det altid er persontrafikken, der har givet DSB sin hovedindtægt, hvorimod godstrafikken, og det gælder især for stykgodset, ofte har givet anledning til store problemer for indtjeningen. I perioder har netop stykgodset giver DSB anledning til dybe rynker i panden. Det kunne naturligvis lede til den fejlagtige betragtning, at så må man hellere undlade at købe godsvogne til anlægget, hvis realismen skal være i højsædet. Det ville naturligvis være en absurd påstand, der også af rent hobbymæssige årsager ville være uanvendelig. Skinnebusserne. Afslutningsvis kunne jeg ikke lade være med at tage nogle få tal med fra DSB årsberetningers allersidste sider om skinnebussens anvendelse på de danske privatbaner i lyset af, at ikke færre end tre producenter har annonceret, at de vil fremstille en udgave af den populære skinnebus i år. Tallene i tabel 5 lister de fem privatbaner, hvor skinnebusserne kørte mest, altså præsterede flest kilometer. Så vidt jeg er underrettet, er der ikke nogen af de tre firmaer, der på nuværende tidspunkt har inkluderet de to største brugere i deres første sortiment. Det synes jeg er ærgerligt også, fordi der er udsendt en del andet materiel til især TKVJ. Lidt helhedstænkning skader jo ikke, specielt ikke på et mindre marked som det danske, hvor forudsætningerne herfor for alvor synes at være til stede De 5 selskaber, der kørte flest km. med skinnebussen FFJ TKVJ LNJ AHB HBS 58/59 61/62 65/66 Afslutning Lad mig til sidst sige, at den store fordel ved vores hobby er, at man kan gøre, hvad man vil. Hensigten med dette indlæg har bestemt ikke være at gribe ind i den opfattelse. Det er jo ens egen miniverden, som man kan skabe og udvikle som lysten og pengepungen tillader. Men hensigten har været at bidrage til måske at gøre andre interesserede i DSB som en driftsvirksomhed op gennem 50 erne og 60 erne og efter lyst og behov at udnytte de informationer, der ligger heri, og integrere dem i minidriften på modelbanen. Anvendt kildemateriale: 1. DSB s Årsberetninger i perioden 1950/51 til 1965/ Lokomotivet nr. 91 udgivet af foreningsforlaget Tog På Tryk og udkommet i februar Lokomotivets særskrift af Steffen Dresler: Fra Atlantic til Pacific, udgivet i 4. DSB jubilæumsskrift: D.S.B., danske Jernbaner i Hundrede Aar, , udgivet af Banebøger i Artikel af Jens Bruun-Petersen i Sidesporet med titlen Hvor mange af hver slags 6. Artikel på MJ-blog af OCCAM om driften i 1954.

25 KØREPLANEN OKTOBER KVARTAL Onsdag 05. Oktober Byggeaften i klubben Onsdag 12. Oktober Byggeaften i klubben Onsdag 19. Oktober Byggeaften i klubben Onsdag 26. Oktober Køre/byggeaften i klubben Onsdag 02. November Byggeaften i klubben Onsdag 09. November Byggeaften i klubben Onsdag 16. November Byggeaften i klubben Onsdag 23. November Køre/byggeaften i klubben Onsdag 30. November Byggeaften i klubben Onsdag 07. December Byggeaften i klubben Lørdag 10. December Julefrokost ???? Onsdag 14. December Byggeaften i klubben Onsdag 21. December Byggeaften i klubben Onsdag 28. December Køre/byggeaften i klubben Sidste Lørdag i hver måned bygger vi, efter aftale, på anlægget. Eksterne aktiviteter November.: Modelmesse 2011 i Stoholm. Søndergade Stoholm. 04. December.: Dansk Legetøjsmarked - samlertræf i Frederiksberg Hallen. 07. December.: Vestsjællands Veterantog holder billedaften med julehygge onsdag 7. december kl John Wilke viser billeder og fortæller om sine jernbaneoplevelser. Mødet holdes i Ringsted Kulturhus Søgade 3, 4100 Ringsted. Det koster 30 kr. at deltage i mødet, som også dækker forplejning. Handelsafdelingen vil være til stede denne aften. Vi håber at se rigtig mange denne aften.

26 Side 24. Modellen I det store udland er det helt normalt med små firmaer der laver lækre håndbyggede lokomotiver i den dyre ende af prisskalaen, i Danmark findes der kun et firma der håndbygger lokomotiver i metal fra bunden. Det har faktisk eksisteret siden 1980 og lavede dengang (som i dag) O maskiner, marcipanbrød og meget andet, i ædelt metal og høj kvalitet, firmaet hedder Felix Team, ligger i Tranbjerg ved Aarhus og ejes af Finn Lekbo. Modellernes udførsel er helt fantastisk og jeg kan f.eks. ikke erindre jeg har set finere gangtøj på nogen andre HO damplokomotiver. Chefen for Felix Team og manden bag de dejlige lokomotiv modeller Finn Lekbo. To fremragende eksempler på den høje standard modellerne er bygget i, øverst K 563 som kan bestilles nu og nederst Frichs lokovogn fra MFVJ (M3) nu udsolgt, men ikke mindre dejlig af den grund, forsiden af dette nummer prydes af en anden af firmaets modeller, litra O 318.

27 Nyt fra klubben Den digitale verden Peter Har på vores hjemmeside og i forum begået nogle gode og letforståelige tekster omkring den digitale styring af såvel lokomotiver, som sikringsanlæg. Jeg synes de meget informative og at de fortjener at komme en tur i bladet. Artiklerne er krydret med lidt foto fra klubben, desværre uden direkte forbindelse til teksten. Open DCC Da vi i klub regi skal bruge en central med interface til sikringsanlægget på vores anlæg, lå valget meget hurtig imellem IB-Com fra Uhlenbrock eller en central fra Open DCC. Da jeg kendte IB-com'en i forvejen, tænkte jeg, at den måtte være at fortrække, dog skulle den anden også have en chance. Derfor satte jeg mig, med mine dårlige tyske sporkundskaber, til at læse en hel masse om Open DCC. Derefter tog jeg, som privatperson, valget og bestilte en Open DCC central hjem for at bygge den, så jeg kunne se, hvordan den virkede, og vi kunne teste den i klubben. I samme forbindelse valgte jeg at få en booster med hjem for også at prøve denne. Herunder har jeg så skrevet et par linjer om byggeriet og jeg håber ikke, at jeg får skræmt nogle væk fra at kaste sig ud i det, for det kan lade sig gøre, bare man har rigelig tålmodighed og lidt elektronik erfaring. Central Da jeg bestilte centralen havde jeg nogle valg, bl.a. om hvilken Processorkreds, der skulle leveres med, om jeg selv ville lodde SMD komponenter på osv. Jeg valgte ud fra min erfaring med mine øjne, at få Loddet SMD komponenterne på, og få centralen leveret med ATmega64 kreds, som skulle arbejde noget hurtigere og kunne noget mere end den normale 32 kreds, der ellers følger med. Nu kommer så den første lille advarsel... på Open DCC webshop står der under produktet "nicht für Lötanfänger" som jeg vil oversætte det til: "ikke for lodde nybegyndere" eller "kun for øvede". Det skal tages seriøst, for jeg måtte sande, at da jeg skulle lodde på det dobbelt siddet print, skulle jeg være meget omhyggelig med at loddetinnet kom ud og fangede print øerne på begge sider, samtidig med at der nogle steder, ikke var nogen print øer af betydning. Efter meget omhyggelig lodning og eftermåling med multimeter, der hvor jeg var i tvivl, så lykkes det. Der arbejdes koncentreret i el afdelingen! Byggevejledningen der følger med er mildt sagt, en by i Rusland, der ikke følger nogen brugbar byggevejledning med, ligesom der ville gøre til et velkendt Vellemann byggesæt. Jeg sad med diagrammet, der fulgte med på den vedlagte Cd-rom, samt håndbogen til centralen og kiggede grundigt i dem, når der kom den mindste tvivl. Efter 6 timers

28 koncentreret arbejde, lykkes det at få samlet færdig og jeg var klar til at teste. Jeg valgte til min første test at montere en sikring på 0.5A imellem centralen og strømforsyningen og tændte så for strømmen til centralen - vupti en rød diode lyste op, samt en grøn diode blinkede til mig. Alt var okay og nu kunne jeg tilslutte den til computeren. Driverne blev installeret på computeren og programmet, Rocrail, begyndte at kommunikere med centralen. Boosteren kan efter Open DCC godt tåle 18 volt. Jeg valgte at kontrollere, hvor meget boosterens udgang kunne klare. Efter producentens oplysninger, er udgangskredsen stabil helt op til 50V med en effekt på 4A. Dog skal man ikke forsyne printet med mere end 24V, da man ellers skal lave konstruktionsændringer. Skjult station B med en midlertidig betjeningstavle Den midlertidige sportavle til Korsør station Næste dag var det klub dag, så centralen kom med i tasken og ned i klubben, hvor der skulle laves nogle flere tests... men da jeg satte strøm til centralen, kunne jeg ikke få den til at kommunikere med computeren, efter hensigten. Jeg fandt ud af, at der ved den ene modstand på retursiden af S88 modulet, sad der et lille bitte stykke tin, som havde fået kontakt med stel og det var nok til, at centralen ikke ville tænde for digitalstrømmen, dette blev rettet og derefter var alt okay igen. Aftenen igennem testede vi den med forskellige ting, som den klarede til UG med pil op. Booster Tidligere nævnte jeg den indkøbte booster og konklusionerne på denne er lige de samme som med centralen: En al for dårlig byggevejledning og sværhedsgraden ang. lodningen er også den samme. Den tager dog ikke lige så lang tid at samle, men man skal stadig være omhyggelig med sit arbejde. Ifølge vejledningen skal boosteren blinke med tre af dioderne, når man sætter strøm på den. Det er en lille egen test. Tilslutningen af boosteren skiller sig lidt ud, hvis man sammenligner med tilslutninger af andre typer boosterer. Normalt har en booster en CDE indgang tilslutning, men den tilslutning har denne booster ikke, da den tilsluttes centralens DCC udgang. Dette gør at den er lidt mere bruger venlig i f.eks. et Roco digital anlæg, da man ikke skal have specielle kabler og så er den billig. Strømforsyning Når man skal tilslutte delene fra Open DCC, skal man lige være opmærksom på, at de ikke skal tilsluttes strømmen, ligesom traditionelle digitale komponenter, som normalt bliver forsynet med vekselstrøm (AC), delene fra Open DCC, skal strømforsynes med stabiliseret jævnstrøm (DC). Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt at strømforsyningen er godt stabiliseret, for at undgå forstyrrelser i centralen, booster, m.m. Specielt ang. centralen skal man være opmærksom på, at spændingen fra strømforsyningen, ikke kommer over 15 volt DC, da dette vil brænde ATmega kredsen af. Efterskrift Jeg håber, at følgende har givet nogle lidt blod på tanden til at bygge nogle dele fra Open DCC, uden at jeg har skræmt nogen helt. Hvis man gerne vil se Open DCC i drift, eller har spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte klubben. Sikringsanlæg på Stationen Vi har den ide, at vi ikke vil lade computeren køre toget for os, men af tekniske årsager, vil vi bruge computeren til at hjælpe os med det praktiske og sikringstekniske, da vi vil undgå en større relæstyring på togveje osv. Så for at man kan få en rimelig forståelse, vil jeg her komme med en lille beskrivelse

29 på, hvordan vi vil opbygge dette, inden vi begynder på beskrivelsen, må vi lige understrege, at vi bruger flere digitalsystemer, der kører uafhængigt af hinanden, forstås på den måde at vi har et digitalsystem kun til kørestrøm (Roco) og et digitalsystem, kun til sikringsanlæg (dette bliver formentlig Open DCC). Disse to anlæg må ikke kunne kommunikere direkte med hinanden, men sikringsanlæggets digitalsystem, kan manipulere med kørestrømmen på det andet anlæg, via bremsegeneratorer. Lad os forestille os at vi er stationsforstander på Korsør St. Sporet til og fra Korsør er i KMK en enkeltsporet strækning og derfor er risikoen for uheld her større, end hvis det var en dobbeltsporet strækning. Vi kan derfor ikke bare sende tog af sted, uden at vi ved om strækningen er fri. Derfor trykker vi nu en udkørselstogvej. Vores computer vil nu registrere vores ønske og undersøger sammen med "FC computeren" om strækningen ud af Korsør er fri. Hvis det er muligt at stille togvejen, gør computeren følgende: Stiller sporskifter i togvejen samt dækningssporskiftere. Når den har kontrol på disse, stiller den signaler. Nu kan vi kalde det tog op som skal køre og bede lokomotivet om at køre. Computeren oplåser løbende de berørte sporskifter og signaler, efterhånden som toget er på vej ud af stationen. Disse herlige mænd og deres forunderlige (foto) maskiner. Hver station udstyres med en eller flere pulte, som grupperes efterfølgende som masterpult og slavepulte. Masterpulten har stationens togvejsspor, samt spor der ligger i det sikrede område på stationen. Slavepultene har stationens usikrere område, dvs. spor der ikke indgår i togvejsspor. Stationen har derudover en telefon, "Railcom Display", der kan læse ankommende togs adresser, samt en computer med køreplaner, maskinplaner osv. Computeren styrer også sikringsanlægget, som får informationer fra sporskiftere, spor og fra masterpulten via tilbagemeldingsmoduler, disse informationer behandler computeren og sender dem til diverse dekodere, der stiller sporskiftere, signaler osv. det giver os bland andet, muligheden for, at vi kan lave ind og ud-kørselstogveje med dækningssporskifter, sporisolationer og rigtigt signalbillede efter "the real world". Vi har nu kikket lidt på, hvordan vi bruger computeren til at styre sporskifter, signaler osv. på stationen, men den skal også styre vores indkørsel og udkørsel på stationen. Dette skal ske i fællesskab med en "FC computer", der skal styrer alt hvad der sker ude på strækningen, men denne computer beskriver vi senere. Lokomotivføreren spejder efter udkørselsignalet på Korsør station, det varer nok lidt endnu før han kan se det! Ved indkørselstogveje sker der nogenlunde det samme, dog bare på følgende måde: Vi trykker nu en indkørselstogvej. Vores computer vil nu registrere vores ønske, og undersøge sammen med "FC computeren" om strækningen ind mod Korsør er fri. hvis det er muligt at stille togvejen, gør computeren følgende: Stiller sporskifter i togvejen samt dækningssporskiftere. Når den har kontrol på disse, stiller den signaler. Nu kan vi kalde det tog op som skal køre ind på stationen, og kører det ind. Computeren oplåser løbende de berørte sporskifter og signaler, efterhånden som toget er på vej ind på stationen. Nu vil den kvikke sidde og tænke lidt over, det tog som blev sendt af sted - tidligere, det vil jo blive ved med at køre og ramle op i noget, når det ikke kan komme længere - hvis man ikke gør noget... Det er også helt rigtigt, men bare rolig, det har "FC

30 computeren" styr på, det beskriver vi senere... Et andet spørgsmål der vil kunne stilles er, hvordan vil jeg kunne kende adressen på det lokomotiv, der er på strækningen? - jo det er meget simpelt, på strækningen til og fra en betjent station, vil der være monteret en "Railcom Display" der læser dekoderens adresse, og denne vises i stationens masterpult. Ved stationer med flere hovedspor vil der sidde et "Railcom Display" pr. hovedspor. FC Computeren Denne computers fornemste opgave er, at sikre at togene ude på strækningen ikke kører op i hinanden, selvom at den ikke har direkte kontakt med den digitale kørestrøm. Dernæst skal den styre skjulte stationer, signaler m.m. Hvordan får vi så den til dette??? dette sker via tilbagemeldinger, sporbesætter og god gammeldags blokstyring, med indbygget bremseautomatik (bremsegeneratorer). Vi kan altid bestemme over toget. F.eks. hvis vi ønsker at standse det på strækningen, eller ændre hastigheden. Blokstyring Kræver nok lidt forklaring, så det gør vi bare... i den gamle analoge tid, lavede man blokstyringen på den måde, at man monterede magneter under lokomotiverne, når så dette havde passeret et signal (blok), gav magneten en impuls til et relæ via et reedrør i sporet, så signalet gik på rødt og signalet før det gik på grønt. Dette havde nogle ulemper, for hvis toget tabte nogle vogne, ja så kom det næste skubbende med dem, og evt. fik dem skubbet af sporet. En anden mulighed, man kunne opleve, var at lokomotivet ikke fik slået relæet over, og så stod det hele stille, efter et stykke tid. Den måde vi opbygger blokstyringen i dag helt anderledes, da vi har nogle sporbesættelesmeldere der føler om der er noget på sporet. Det gøres i praksis på den måde at flere af vognene er blevet udstyret med aksler, der har en indre modstand, lys eller funktionsdekodere... Lokomotiverne giver sig selv, da de har en indre modstand i dekoderne. Dette fortæller sporbesættelsemelderen om sporet er besat, der sender informationerne videre til computeren Se nu sidder vi og kikker på billedet. Og jeg vil her lige hurtig løbe det hele igennem. Roco centralen leverer digital strøm til boostere rundt på anlægget og trækker ikke noget selv, hvorfor? Jo for hvis der sker en kortslutning på centralen, går der ged i hele anlæggets sikringsanlæg samt at det er meget billigere at udskifte en Booster end en Central, hvis den brænder af. Så har vi Tilbagemeldings modulet, det føler om der er noget på sporet, det pågældende sted på anlægget, og sender et signal til Interface / Computeren. Computeren styrer Blok dekoderen, som faktisk er en alm. sporskifte dekoder som styrer selve blokrelæet, relæet skifter signalet og veksler imellem strækningsbooster og bremseboosteren. Det der er det nye i det her, er at man ikke kan komme til at køre et tog, op bag i et andet - ude på den fri strækning, fordi tilbagemeldings modulet vil føle, om der er noget på sporet og det føler den, via den digitale kørestrøm. Nu vil der så sikkert sidde et klogt hoved, der sidder og tænker aha, hvad så hvis der sker en kortslutning? Jo der er tilbagemeldings modul udstyret på den måde at det registrerer om

31 der er strøm fra boosteren samt om der er en belastning, på den enkelte blok. Hvis boosteren der strømforsyner det enkelte spor falder ud, så husker tilbagemeldings modulet at sporet var besat og der vil ikke kunne ske noget. Tilbagemeldingsmodulet vil også fortælle computeren om denne kan sende et tog frem til den pågældende blok, ligesom det vil fortælle computeren, om den næste blok er besat eller ej. Hvis den efterfølgende blok er besat, vil vores signal stå på stop, men når den efterfølgende blok er fri vil tilbagemeldingsmodulet fortælle computeren at den må stille signalet på kør og vores tog kører ind i den næste blok og stiller signalet på stop, fordi at det besætter den efterfølgende blok. Men hvad laver bremse generatoren? bremsegeneratoren er faktisk en central, som kun kan sende en "0" værdi ud til lokomotiv dekoderen, det gør at denne vil begynde at bremse, samtidig med at den vil sørge for at vi kan måle på sporet om der er et tog der... dette ville ikke være muligt hvis vi tog strømmen, ligesom at vores lokomotiver har ikke godt af at vi bare hugger strømmen, for at lavet et stop afsnit. Hvis man laver stopafsnit med reedrør, så finder man lynhurtig ud af at det bliver meget ustabilt, fordi at man ikke kan sætte magneter og reedrør 100 % ens hver gang. og det vil i sidste ende skabe mange kedelige oplevelser, med tog der kører op i hinanden. Håber at det har givet lidt indblik og forståelse... Henks Skibsværft Så er den færdig, den lille skønhed, fra Henks hånd, desværre skal den ikke gære tjeneste hos os, men er et bestillingarbejde og allerede afleveret til den heldige. har netop leveret sin seneste nybygning til kunden, færgen er bygget så den svarer til det udseende den havde fra 1902 til ca. 1928, altså nogenlunde midt i epoke II. efter kundens ønske. Det er sjældent man ser modeller, lavet i denne epoke, måske fordi de fleste er lavet til epoke III og det kræver store ombygninger, at tilpasse udseende af f.eks. P maskinen i epoke II. Henks Værft har en pænt fyldt ordrebog lidt usædvanligt efter danske forhold, så meget mere glædeligt at der er gang i butikken. En tresporet storebæltsfærge og en Fynsk rederiejer har udvist stor interesse for en nybygning af kong Frederik 9 (færgen!) så vi glæder os til at se mere fra Henk.

32 Lad os lige kigge lidt på herligheden, sådan lidt fra oven, det afslører en mængde fine detaljer, især de fine baldakiner, lavet i ultratyndt card løfter denne model ud over det sædvanlige.

F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK.

F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK. MOSEBANEN Særtryk.: Noget om tankvogne F 659 MED ZE 502 202 I NYBORG. FOTO.: ARNE KIRKEBY. ARKIV.: OMJK. Nr. 1. Særtryk 2012. Noget om tankvogne ZE 503 378. 1954. En fin repræsentant for det denne artikel

Læs mere

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck Bryrup Vrads Thailandsk jernbane truck 1 Kære medlemmer i VMJK. Nu står sommeren for døren, dog er der problemer med sommer varmen, der er nok derfor, at vejret fra forårsmånederne genudsendes. I det sidste

Læs mere

VMJK Klubblad 2. kvartal 2013

VMJK Klubblad 2. kvartal 2013 VMJK Klubblad 2. kvartal 2013 1 NU er foråret kommet og de kolde aftner ser ud til at være slut, men derfor fortsætter klub livet i VMJK. Der er kørt køreplans kørsel nogle gange, for at se hvordan det

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.

Læs mere

Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012

Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012 Medlemsudflugt til Modeljernbaneklubben H0 Aalborg og Hobbykæden den 27. oktober 2012 Lørdag den 27. oktober var der strålende solskinsvejr, og her mødtes en stor del af medlemmerne fra vores lille klub

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned 2017 14.06. 2017. Der var fremmødt 10 medlemmer denne aften. Senere på aftenen sneg Witzel sig ind for at besøge os. Han havde et lille udvalg af egenproducerede

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned 2017 21.06. 2017. Jan og Bent var allerede mødt, da Knud og Henrik kom. Jan gik rundt og målte på sporhøjderne i rum 3 og tænkte, om der måske kunne arbejdes på

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

09. august Uha, uha. Uhyret kar klonet sig og er nu dukket op hjemme på Henriks anlæg. Hvem mon bliver det næste offer?

09. august Uha, uha. Uhyret kar klonet sig og er nu dukket op hjemme på Henriks anlæg. Hvem mon bliver det næste offer? 09. august 2017 KMK Klubnyt Nyt fra klubben i måned 2017 Endnu engang var der flot fremmøde denne dag. Henk og Jan var i fuld gang med opdatering af pc'erne og får klargjort pc til rum 4. Bent, Jørgen,

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver

H0 NYHEDER 2014. BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66. OBS: Fotos viser produktionsprøver H0 NYHEDER 2014 M O D E L L E R PÅ V E J F R A T E G N E B O R D E T BL-vogne CP med tagrytter MO DSB MX / MY Y-tog AF med tagrytter Class 66 OBS: Fotos viser produktionsprøver AF med tagrytter AF-vognene

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i oktober 2017 Sporplaner og atter sporplaner

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i oktober 2017 Sporplaner og atter sporplaner KMK Klubnyt Nyt fra klubben i 2017 04. oktober 2017 Sporplaner og atter sporplaner Henrik havde indkaldt til byggemøde, med opfølgning på sidste uges byggemøde om principperne for revision af klubbens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

KMK Klubnyt, Nye medlemmer.

KMK Klubnyt, Nye medlemmer. KMK Klubnyt Nyt fra klubben i maj måned 2017 Henk havde indkøbt lidt elektronik til udbygning af klubbens trådløse anlæg, så vi kan tilgå computerne via håndholdte enheder. Men undervejs skete der noget

Læs mere

Arkiv: www.danskmodel.dk

Arkiv: www.danskmodel.dk DWA Hobby Nyhedsbrev januar 2008 Foto: Olaf Skov TKVJ åben godsvogn K 1710 m/ bremseplatform Lakeret i original brun farve med hvidt tryk. Passer perfekt til Hobbytrade s Q-vogne. Kan kun købes hos DWA

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Testkørsel og uhyret fra dybet

Testkørsel og uhyret fra dybet KMK Klubnyt Nyt fra klubben i juni måned 2017 26.06. 2017. Testkørsel og uhyret fra dybet På nær Ole, Henk og Per var alle fremmødt til klubaftenen. Aftenens primære opgave var testkørsel mellem rum 1

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

P UFFEN. Nyt for medlemmer af Mjk. Puffen - juni 2017

P UFFEN. Nyt for medlemmer af Mjk. Puffen - juni 2017 P UFFEN Nyt for medlemmer af Mjk. Puffen - juni 2017 Tirsdag den 2.maj havde vi besøg af 14 oldboys håndboldspillere fra DHG, der som led i det sociale samvær tager rundt og ser forskellige ting/steder.

Læs mere

Udfordring at bygge, med mange spor.

Udfordring at bygge, med mange spor. Udfordring at bygge, med mange spor. Udfordring at bygge, med få spor og en vej. 1 Nu når sommeren går på hæld, eller kalenderen siger, at vi er inde i efterårsmånederne, er det igen tid at gå indendørs

Læs mere

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG 6 Kære Siggi Nu nærmer tiden sig til at vi skal skifte formand, derfor vil jeg gerne på holdets vejne sige rigtig mange tak for de 20 år der er gået med dig

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

3. kvartal 2012. NØDEBO NIMBUS NYT

3. kvartal 2012. NØDEBO NIMBUS NYT 3. kvartal 2012. NØDEBO NIMBUS NYT Bestyrelsen: Formand: Peter Ahrendt, ahrendt@c.dk Næstformand: Gunnar Svendsen, bogsvendsen@gmail.com Kasserer: Erik Kristensen, erkr@c.dk Turarrangør: Bent Jørgensen,

Læs mere

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar

AFTER DARK. Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar AFTER DARK Billeder og tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar Ledende medarbejder, på den til tider udmærkede publikation "Tog 60", Steen Christensen, har efter mange

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Tja, hvor skal vi arbejde, nu vi alle åbenbart skal være i rum 7, save, hamre og meget andet? Der flyttes rundt på kasser og borde.

Tja, hvor skal vi arbejde, nu vi alle åbenbart skal være i rum 7, save, hamre og meget andet? Der flyttes rundt på kasser og borde. KMK Klubnyt Nyt fra klubben 2018 10.01.2018 Ledninger og bestyrelsesmøde Så blev det atter tid til at mødes, og forhåbenligt blev vi ikke mødt med vand i kælderen. Nej, der var sat et antal varmeblæsere

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe Forhistorie Jeg har altid haft en kærlighed for de store tog, dem man kan tage og føle på, og som ikke bliver væk imellem fingrene på en. Jeg har haft med spor G at gøre siden 1988, og har altid gået og

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 47 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Juli 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Sølager - Kulhuse 1 Præstø Havn 2 Sofiero 2-3 Samsø 4 Fotodag 4 Højeruplund

Læs mere

N analysen. Et samarbejde mellem. og

N analysen. Et samarbejde mellem.   og Side 1 af 6 N analysen Et samarbejde mellem www.danskmodel.dk og www.skala-n.dk. Der findes ingen nyere informationer om, hvor mange skala N-kørere der findes i Danmark. Når vi i forskellige sammenhænge

Læs mere

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang. Tøserunden 2014. Mens nogle af ræserne er taget til Rügen Rund, andre til Italien ja, så er vi nogle stykker, der standhaftigt holder fast i at køre Tøserunden. Da jeg stod i startboksen spekulerede jeg

Læs mere

Klubnyt fra 21. august 2019

Klubnyt fra 21. august 2019 Klubnyt fra 21. august 2019 I løbet af aftenen kom der 9 medlemmer. Der var desværre afbud fra Michel, der var faldet i sin lejlighed og fået nogle knubs. Formanden har rykket Køge Kommune for status på

Læs mere

25. september Klubben har besøg

25. september Klubben har besøg KMK Klubnyt Nyt fra klubben 2017 25. september 2017 Klubben har besøg Der var ferie og afbud fra medlemmernes side, så der var kun fremmødt 6 medlemmer. Men i stedet fik vi besøg af Torben Ziegler og 3

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i måned august 2017

KMK Klubnyt Nyt fra klubben i måned august 2017 2. august 2017 KMK Klubnyt Nyt fra klubben i måned 2017 Der var fremmødt 12 medlemmer samt Witzel, hvilket endnu engang er flot, her hvor sommeren så småt er ved at gå hæld, og vi er kommet ind i august

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Struer jernbaneklub. Juli 2005. Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet.

Struer jernbaneklub. Juli 2005. Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet. Struer jernbaneklub Juli 2005 Så har vi fået gang i Ardelt 121 den 220505 for første gang siden 230603 Mere herom inde i bladet. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen (ewp) 97407433 mobil nr.: 29820125 Kasserer:

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør. Turen til Sverige. Efter mere en et halvt års forberedelse på en tur til Sverige var dagen kommet den 30 maj og 4 dage frem, vejr meldingen forud for turen var lidt spændende, der skulle være gode dage

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL Det er torsdag den 24 december klokken er 13.00. Da telefonen ringer, dav det er Asger, du Bent, vi har vist anskudt et stykke råvildt, vil du hjælpe os. Selvfølgelig

Læs mere

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015 HELE E Nr. 5 juni ti 2015 HELENENYT Nr. 5 (juni årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette.

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette. Formanden skriver Nu når bladene snart gulnes og falder af, blæsten kommer, altså den kolde blæst er det bedst at være inden dørs. Så er det godt vi har vores model tog og vores klub at mødes i. Der er

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben november 2017

KMK Klubnyt Nyt fra klubben november 2017 KMK Klubnyt Nyt fra klubben 2017 15. november 2017 Så blev det atter tid til at mødes i modelbane klubben i Ølby. Der var afbud fra et par stykker, herunder kokken Martin, der lå med en forkølelse. Bare

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

(Artikel fra: Hp1 Modellbahn, udgave D13740 / 2. kvartal 2009 / hæfte 2 2009.)

(Artikel fra: Hp1 Modellbahn, udgave D13740 / 2. kvartal 2009 / hæfte 2 2009.) (Artikel fra: Hp1 Modellbahn, udgave D13740 / 2. kvartal 2009 / hæfte 2 2009.) Udvalget er stort hvilken vogn stilles hvilket sted? Af André Göbel Vognen bliver her! Læssesteder for Station Hammerunterwiesenthal

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Montering af Fjernprojektører på EpokeModellers skinnebus. Montering af. Fjernprojektører. EpokeModellers skinnebus

Montering af Fjernprojektører på EpokeModellers skinnebus. Montering af. Fjernprojektører. EpokeModellers skinnebus Montering af Fjernprojektører på EpokeModellers skinnebus Side 1 af 16 EpokeModellers dejlige skinnebus er forsynet med fjernprojektører plast, men desværre uden lys. Den ombyggede udgave af skinnebussen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

KMK Klubnyt Nyt fra klubben

KMK Klubnyt Nyt fra klubben KMK Klubnyt Nyt fra klubben. 11.07.2018. I går aftes til klubmøde var de sædvanlige 9 medlemmer mødt op minus formanden, som havde valgt at tage på ferie. Aftenen forløb ret begivenhedsløst, hvor alle

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste. Formandens beretning Jeg skal nu holde en beretning som formand. Da jeg sammen med Mette (nuværende næstformand) hørte at klubben stod tæt for at stoppe var vi begge ærgerlige. På det tidspunkt gik Birte

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

PROVENCE, Fréjus - 2001.

PROVENCE, Fréjus - 2001. Rejsenotater fra PROVENCE, Fréjus - 2001. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Der lægges spor og Martin er tilbage

Der lægges spor og Martin er tilbage KMK Klubnyt Nyt fra klubben 2017 01.11. 2017. Der lægges spor og Martin er tilbage Tja... Sporene hænger lidt og der mangler at blive lagt nye spor bagved. Så er det blevet efterår og bladene falder af

Læs mere

I kælderen har vi døjet med vand fra loftet. Det ser ud til at dette nu er stoppet og bordene er tørre. Der kommer dog stadig vand ind ved væggen!

I kælderen har vi døjet med vand fra loftet. Det ser ud til at dette nu er stoppet og bordene er tørre. Der kommer dog stadig vand ind ved væggen! 1 Formanden har ordet Nu er efteråret kommet, hækken er klippet og haven gjort vinterklar, så hvad skal vinteren nu gå med. Det er selvfølgelig modeltog, at vi nu har de mange aftner til rådighed. Der

Læs mere