Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem"

Transkript

1 Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem - hvorfor og hvordan MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

2 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Indholdsfortegnelse Forord...3 Hvorfor en mad- og måltidspolitik...4 Kom i gang...6 Politikken bliver til...10 Spred den gode nye nyhed...14 Eksempler på politikker...15 Redskaber...20 Interessentanalyse...21 Spørgeskema til forældre...22 Spørgeskema til elever fra 5. til 9. klasse...23 Negativ brainstorm...25 Infokasse...26 Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem - hvorfor og hvordan Sund mad - med smag, smil og samvær TIL DIG DER ARBEJDER MED SKOLEMADEN Sunde måltider - et ledelsesansvar MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Udgiver: PAARISA, Inuuneritta Layout og grafisk produktion: Info Design ApS Fotos: Info Design ApS, Leiff Josefsen, Brugsen, og Fødevarestyrelsen Udarbejdet på basis af Skolemadsmappen Sund skolemad - med smag, smil og samvær 2009, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmark. Er med tilladelse fra Fødevarestyrelsen bearbejdet til grønlandske forhold af PAARISA, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønlands Selvstyre. 2

3 Forord Med udgangspunkt i Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta ønsker PAARISA i samarbejde med Ernæringsrådet at sætte fokus på børns sundhed og give inspiration med idékataloget Mad- og måltidspolitik i skoler og fritidshjem hvorfor og hvordan. Skolen byder på mange spændende og udfordrende aktiviteter i løbet af skoledagen, og det kræver, at børnene får tilstrækkelig med sund mad og drikke fordelt over dagen for at have energi til at klare det hele. Det er først og fremmest forældrenes ansvar at sørge for, at børnene får sund mad i løbet af dagen, men også skolen spiller en fremtrædende rolle. En mad- og måltidspolitik er et godt redskab til, at skolen i samarbejde med forældrene kan drøfte sammenhængen mellem sunde måltider og læring og udarbejde en fælles holdning til maden og måltiderne på den enkelte skole. Det er godt at afklare i fællesskab, hvad skolens og forældrenes rolle er i forhold til at sikre børnene sunde mad- og måltidsvaner. Børn kan ikke tvinges til at spise sundt, men man kan give dem gode betingelser for det sunde måltid og igangsætte aktiviteter, der gør det sunde valg til det lette valg. Idékataloget Mad- og måltidspolitik i skoler og fritidshjem hvorfor og hvordan, er tænkt som en løftestang i arbejdet med at udforme en aktiv mad- og måltidspolitik. Nogle skoler har allerede udarbejdet en politik for, hvordan skolen forholder sig til maden i skoletiden. Det er vores håb, at idékataloget for alvor kan sætte skub i arbejdet med mad- og måltidspolitikker ikke alene i skolerne, men også i fritidshjem og fritidsordninger. Kataloget kan i det hele taget anbefales som inspiration til alle, der vil gøre en indsats for at sikre børn sunde måltider og vaner. Vi vil gerne takke Fødevarestyrelsen for deres velvilje til at lade os redigere og tilpasse dette materiale til grønlandske forhold. Det er enkelte udvalgte citater fra danske skoler, som er taget med i denne tilpasning, men efterhånden som det bliver muligt ud fra de erfaringer, som skolerne her i Grønland får, vil der blive tilskrevet citater fra vores egne interviews under projektet. PAARISA & Ernæringsrådet, juni

4 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Mange børn og unge spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt, viser HBSC undersøgelsen blandt skolebørn i Grønland Både forældre, lærere og ledelse oplever problemer med, at nogle elever drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad eller køber deres frokost i kiosken. Lærerne er også bekymrede for, at dårlige madvaner påvirker elevernes koncentration. PAARISA og Ernæringsrådet anbefaler i første omgang, at skolen appellerer til de aktører, som har ansvaret for maden og måltiderne. Ansvaret kan nemlig ikke entydigt placeres hos enten forældre, skole, kommune eller andre. Løsningen må derfor være, at der sættes gang i debatten, og alle i fællesskab beslutter, hvordan man kommer videre. Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan give gode løsninger på de problemer, der er på skolen, f.eks. ved at sætte aktiviteter i gang som: Sunde alternativer til de madpakker, som forældre gerne vil slippe for i en travl hverdag, f.eks. en madordning. Attraktive alternativer til de madpakker, der ikke bliver spist, fordi de er for kedelige. En skolefrugtordning. Undervisning om mad og måltider. Bedre rammer for måltiderne, f.eks. hvad angår tid og indretning af lokaler. Udformningen af en mad- og måltidspolitik kan derfor give fordele for alle skolens aktører, herunder elever, forældre og lærere. Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i skole eller i fritidshjem. Politikken skal redegøre for, hvordan skolen eller fritidshjemmet forholder sig til den mad, der tilbydes og spises. Den skal sætte rammerne for måltiderne. Mad- og måltidspolitikken kan også sætte fokus på, hvordan mad og måltider kan komme til udtryk i undervisningen. Vi har fået køleskabe til elevernes madpakker, efter at vi fik vedtaget vores mad- og måltidspolitik. Hjemkundskabslærer En kostpolitik er god at have, hvis man skal tage stilling til madordninger eller lignende. For hvis man så ikke er enig, er det en god anledning til at få det diskuteret, så det ikke bare er én person, der bestemmer. Skoleleder Vi arbejder også med børnenes bordskik, for alle elever har det ikke nødven- digvis med hjemmefra. Det er en del af dannelsen, som vi også arbejder med. Skoleleder Jamen, med en madordning så slipper jeg jo for at stå hver morgen og snitte, skrælle og lave fire madpakker!. Forælder 4

5 Fordelene kan være, at politikken: Synliggør, hvilke mål og ideer skolen eller fritidshjemmet har for mad og måltider. Sikrer, at det hele ikke falder fra hinanden, hvis en igangsætter forlader projektet. Giver skolen eller fritidshjemmet et klarere image og viser omgivelserne, at den er aktiv på det område i børnenes hverdag. Gør det lettere at foreslå forbedringer og iværksætte dem. Sikrer, at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer skolens elever skal have for maden og måltiderne. En mad- og måltidspolitik gør det nemmere at arbejde mere systematisk og grundigt i forhold til de problemer og ønsker, der er på skolen eller i fritidshjemmet. Baggrund for idékataloget Når PAARISA i samarbejde med Ernæringsrådet vælger at sætte fokus på mad- og måltidspolitik, er det for at få skabt opmærksomhed om de vilkår, børnene bydes i løbet af de mange timer på skolen og i fritidshjemmet. Idékataloget er udarbejdet for at give konkret inspiration og redskaber til at gå i gang. Der er ideer til, hvordan processen kan overskues, og hvordan de relevante aktører kan inddrages i arbejdet. Der er fokus på, hvordan det sikres, at politikken kommer til at gøre en forskel, hvordan den forbliver aktiv, og hvordan de gode historier udbredes til aktører både i og uden for skolen og fritidshjemmet. Gennem hele idékataloget indgår erfaringer fra overvejende danske skoler, der har arbejdet med mad- og måltidspolitikker, og en række cases og citater giver et indblik i de oplevelser og erfaringer, disse skoler har haft. Materialet byder også på forskellige eksempler på mad- og måltidspolitikker. Afsnittet Redskaber, som findes til sidst i idékataloget, indeholder forskellige arbejdsredskaber, der kan lette processen. Derudover indeholder det henvisninger til, hvor der kan hentes flere oplysninger om emnet. Mad og måltider favner bredere end kost Gennem hele idékataloget bruges meget bevidst betegnelsen mad- og måltidspolitik og ikke kostpolitik, som ellers er en udbredt betegnelse i skoler, kommuner og institutioner. Mad og måltider handler ikke kun om selve maden, men også om de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, børnene har til at spise maden i. Ved at arbejde bredt med mad og måltider oplever eleverne også maden og måltiderne som en helhed, og det kan medvirke til at styrke deres maddannelse og deres kompetencer til at vælge sundt. 5

6 Kom i gang Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan starte på mange forskellige måder, men det vigtige er at gøre arbejdet overskueligt. Der er mange hensyn at tage ligesom vilkårene varierer fra skole til skole, f.eks. geografisk og økonomisk. Ofte er det en eller ganske få personer, som finder sammen om at gøre noget ved de utilfredsstillende forhold omkring mad og måltider. For dem er det første skridt at få sammensat en arbejdsgruppe. Måske er der allerede et par stykker, som det vil være oplagt at spørge, men det er ikke sikkert, at kredsen bliver stor og sammensat nok. Det er nemmere at løfte i flok, og en bred faglig sammensætning giver flere berøringsflader i skole- og lokalmiljøet. En eller to ildsjæle kan som regel ikke løfte opgaverne alene, viser erfaringerne. Interessentanalysen, se skema s. 21, er et redskab, som kan bruges til at få styr på persongalleriet omkring skolen eller fritidshjemmet. Den hjælper med at få overblik over alle aktørerne, der har interesse i, at børnene får noget ordentligt at spise, mens de er i skole og i fritidshjem. Hvilken viden bidrager de forskellige aktører med, og hvornår i processen kan de inddrages? Det er spørgsmål, som interessentanalysen skal give svar på. Samtidig kan den bruges til at finde ud af, hvornår aktørerne skal inddrages i arbejdet: Om det er i arbejdsgruppen eller i det efterfølgende arbejde, deres indsats vil gavne mest. Endelig kan interessentanalysen bruges til at få øje på eventuel modstand, så det er muligt at arbejde konstruktivt med denne. Det styrker sagen at kende holdningerne i begge lejre. Læs mere om interessentanalysen under Redskaber. Aktører omkring skolen Følgende afsnit giver en kort præsentation af de vigtigste fag- og persongrupper omkring skolen. Det kan tjene som inspiration til, hvem der skal være med i arbejdsgruppen. Skolebestyrelse Skolebestyrelsen træffer afgørelser om alle mål, ram mer og principper på skolen. Derfor er det er en forud sætning at have skolebestyrelsens opbakning og god kendelse, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer på skolen. Initiativet til arbejdet med politikken kan opstå i selve skolebestyrelsen, som kan indgå aktivt i arbejdsgruppen. Det sunde valg skal være det lette valg, står der i vores kostpolitik. Derfor skal det sunde valg fås i kantinen, frem for at gå de 100 meter hen til købmanden og købe de dårlige ting. Nogle af børnene er kræsne, og jeg strækker mig langt, så alle børnene kan få noget, der lever op til vores kostpolitik. Køkkenleder Skoleledelse Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Derfor er det særdeles vigtigt at få skolelederens opbakning. Det pædagogiske personale Gennem den daglige kontakt med eleverne har lærere og pædagoger bedst føling med elevernes sundhed og trivsel. De er derfor oplagte sparringspartnere, når der skal ideer på bordet til, hvordan politikken kan omsættes til konkrete aktiviteter. Samtidig kan lærerne sikre, at undervisningen og andre pædagogiske tiltag kan kobles til politikken. Indgangen til det pædagogiske personale kan f.eks. være det Pædagogiske Råd. 6

7 Elever Eleverne står selvfølgelig i centrum. De er de nærmeste til at sætte ord på deres behov og ønsker omkring maden og måltiderne på skolen. Eleverne er repræsenterede i skolebestyrelsen, men inddrages ofte via elevrådet. Forældre Alle forældre interesserer sig for deres børns kost og trivsel. Det gælder om, at flest mulige forældre får lejlighed til aktivt at deltage i arbejdet med at få udformet politikken. Ved større ændringer er det desuden en fordel at vide, om en større gruppe forældre f.eks. bakker op om en ny madordning. Køkkenfagligt personale Skoler med en madordning har ofte ansat en køkkenfaglig medarbejder, eller de har indgået en aftale med et eksternt køkken med eget køkkenpersonale. Disse ansatte har derfor god kontakt med eleverne. De ved også, hvad der kan tilberedes i køkkenet, og har en viden om mad, som kan være nyttig til udformning af politikken. Servicepersonale Pedellen og rengøringspersonalet kan spille en vigtig praktisk rolle, når en politik skal blive til konkrete aktiviteter. Der er flere eksempler på, at køkkenpersonale arbejder fifty/fifty med mad og rengøring, eller at pedellen er involveret i en frugtordning. Fritidshjemmet/Skolefritidsordningen (SFO) Det er en god idé at koordinere mad- og måltidsaktiviteterne på skolen med SFO. Så kan madtilbuddet over hele dagen varieres og kombineres på den bedste måde. Sundhedsplejersken Skolens sundhedsplejerske arbejder med den basale sundhed og trivsel blandt skolens elever. Min erfaring siger mig, at lærergruppen skal med, hvis det skal blive til en del af skolen. Ellers arbejder du bare ude i din lille niche. Sundhedsplejerske For eleverne handler det ikke om et stykke papir, men om, hvad de kan gå over og spise. Eleverne har været med hele vejen, f.eks. i sammensætningen af maden, indholdet i sandwichene osv., og vi har fået masser af positive tilbagemeldinger. Sundhedsplejerske Det handlede om, at spisepausen skulle være en rolig stund. Den diskussion ville forældrene gerne have i skolebestyrelsen, og en af dem gik ind i arbejdsgruppen for at få netop det aspekt med ind i politikken. Konstitueret leder 7

8 Her i SFO en har vi også omlagt vores mad, så den er så sund som muligt og passer til den nye politik. Børnene får ingen saft eller kage. De får tilbudt mælk og vand. SFO-leder Det var skolebestyrelsen, der kom med forslaget om en arbejdsgruppe. Vi arbejdede i forvejen med fokus på overvægt og motion. Vi hoppede med og var glade for henvendelsen. Det er oplagt for os at gå ud og snakke om kost og få ændret noget, der ikke fungerer. Sundhedsplejerske Som tandlæge ser jeg resultatet af sukkermisbrug og for meget syre i de populære drikke som juice og sodavand. Især hvis de har en flaske på sig, som de kan drikke af over længere tid. Også gennem vingummi, som mange børn spiser i store mængder. Derfor skal vi voksne have holdninger til mad ved at give børnene nogle ordentlige sunde tilbud i løbet af de mange timer i skolen og SFO. Skoletandlæge medlem af kantineudvalget Skoletandplejen Skoletandplejen er opmærksom på mad og drikke, da begge dele påvirker børnenes tænder. Ofte er skoletandplejen initiativtagere på området og ser en direkte sammenhæng mellem mad- og måltidspolitikken og det tandsundhedsfremmende arbejde. Andre aktører i kommunen Andre kommunale profiler er f.eks. Sundhedsfremme- /Forebyggelseskonsulent, kostkonsulent eller pædagogiske konsulenter. De er ofte placeret i kommunens sundheds- eller børneungeforvaltning og ved derfor, om kommunen har en kostpolitik, og om der er mulighed for at få økonomisk støtte til projektet. Ved at tage afsæt i en kommunal politik kan skolen arbejde med de samme målsætninger og måske genbruge noget af det indledende arbejde. Der kan også være inspiration at hente hos f.eks. naboskoler, som allerede har en mad- og måltidspolitik. Arbejdsmetoder Med interessentanalysen har initiativtagerne skaffet sig et overblik over alle aktørerne omkring skolen. Nu drejer det sig om at få bragt nogle mennesker sammen, som har lyst til at arbejde for sagen. Næste punkt på dagsordenen kan være en invitation til en temaaften om mad- og måltidspolitikken på skolen eller i fritidshjemmet. Temaaften Formålet med en temaaften er, at alle får lejlighed til at debattere ideer og synspunkter i en interesseret kreds. Her vil det også være oplagt at rekruttere medlemmer til arbejdsgruppen. 8

9 Der kan afholdes store temaaftener med flere aktører ad gangen eller flere aftener, hvor mindre grupper deltager. En velforberedt temaaften er en langsigtet investering, da det er en fordel at få så mange som muligt engageret så tidligt som muligt. Det gør det også lettere at få opbakning til aktiviteterne senere i forløbet. For ikke at lave dobbeltarbejde, så husk at bruge de input, der kommer frem på en temaaften. Det er rart for deltagerne efterfølgende at få et sammendrag af aftenens resultater, og hvilke aktiviteter der er sat i gang, f.eks. på en hjemmeside eller opslået på en central opslagstavle. Forslag til en temaaften: Prøv på forhånd at få mange forskellige til at give et lille oplæg på mødet. Brug aktørlisten fra interessentanalysen som huskeseddel, så alle kommer med. Inviter nogle udefra til at fortælle om deres erfaringer. Pas på, at der ikke skabes større forventninger, end hvad der er realistisk. Overvej at bruge Negativ brainstorm på mødet. Se under Redskaber. Fremlæg evt. resultaterne fra en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelse Brugerundersøgelser er gode til at give svar på konkrete problemstillinger. De kan bruges som oplæg til en temaaften eller til arbejdsgruppen. De kan give input til diskussionen om, hvilke behov mad- og måltidspolitikken skal imødekomme, og hvilke aktiviteter man skal sætte i gang. En brugerundersøgelse kan være en simpel håndsoprækning i udvalgte klasser eller et spørgeskema, som eksempelvis besvares af elever og/eller forældre. Se eksempler på spørgeskemaer under Redskaber. Hvad gør andre? se Redskaber Se eksempler på spørgeskemaer under Redskaber Et stormøde er en god måde til at få udbredt ejerskabet af en kommende politik til mange personer, så det ikke bare bliver til papirudgaven, som ingen bruger. Souschef Via skolebestyrelsen havde vi en aften om kost og sundhed. Her fik vi forældrenes holdninger, og de afspejler vel meget godt de forskellige holdninger, som vi også har blandt lærerne og børnene.. Souschef Vi lavede en undersøgelse blandt eleverne, hvor de kunne krydse af, om de havde fået morgenmad osv. Den viste, at de små spiste morgenmad, og at de havde madpakke og frugt med. Det begyndte at gå galt i 6. klasse. Mange havde ikke spist morgenmad. Og mange af dem fik først noget at spise, når de gik ned i kiosken. Forælder i skolebestyrelse 9

10 Politikken bliver til Det kan måske virke lidt vidtløftigt at skulle formulere en politik om noget så dagligdags som mad og måltider. Gevinsten er klare målsætninger, og at andre bedre kan forstå, hvad det er, man vil. Det bliver også nemmere at holde fast i både mål og principper, når de er udviklet i fællesskab. Hvad skal med? Skoler er forskellige med hensyn til elevsammensætning, størrelse og ressourcer, og det vil naturligvis afspejle sig i mad- og måltidspolitikken. Den vil derfor altid variere, og der kan ikke gives en endelig opskrift på, hvad en politik skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål, som er gode at forholde sig til, når der arbejdes med indholdet i en mad- og måltidspolitik. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration: Baggrund Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke mål vil man nå ved at arbejde med mad og måltider? Er det udelukkende bespisning, eller er der også pædagogiske mål med arbejdet? Hvor mange økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der mulighed for at bruge på arbejdet med mad- og måltidspolitikken? Er der behov for vidensudveksling fx via lærersite, E-forum eller PAARISA s site? Ansvar Hvem har ansvaret for mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret for de forskellige mad- og måltidsaktiviteter, som politikken resulterer i? Måltidet Hvilke krav og ønsker er der til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltiderne? Hvor skal maden spises? Hvordan skal spiseområdet indrettes? Hvem spiser sammen, og skal der være voksne til stede? Hvor lang tid skal børnene have til at spise i? Hvordan får børnene viden om vigtigheden af socialt samvær under måltidet? Mad og drikke Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? Skal der oprettes en kantine, en bod, eller skal maden leveres udefra? Skal der opstilles køleskabe? Hvilke ernærings- og smagsmæssige krav er der til mad og drikke? Skal der tilbydes morgenmad, frokost og/eller mellemmåltider Skal der tilbydes både kolde og varme retter? Skal der sælges fastfood, kage og saftevand? 10

11 Skal der være adgang til koldt drikkevand? Skal der arbejdes for en frugtordning? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Hvordan skal børnene inddrages i en eventuel madordning? Er der retningslinier for børnenes medbragte mad? Hvordan får børnene viden om og handlekompetence mht. sund mad og drikke? Hvordan skal der sættes fokus på sund mad og drikke i undervisningen/dagligdagen? Anbefalinger til en mad- og måltidspolitik Se anbefalinger til indholdet og sammensætningen af måltider i de indledende afsnit i Sund mad mappen. Hvad gør andre? se Redskaber Der kan hentes mere hjælp til politikkens indhold under Redskaber. 11

12 Hvordan opbygges indholdet? Som hjælp til at komme rundt om alle centrale forhold i mad- og måltidspolitikken er nedenstående punkter opstillet. Punkterne giver inspiration til en systematisk opbygning af politikken. Derved bliver det nemmere at rette indsatsen mod de faktiske problemer. Status og baggrund Mål Aktiviteter Succeskriterier Evaluering og justering Status og baggrund Status- og baggrundsafsnittet i politikken er en indledning og en oversigt over de nuværende aktiviteter. Det kan f.eks. være en mangelfuld madordning eller et ønske om bedre undervisning om mad og sundhed. Status og baggrund skal besvare spørgsmålene: Hvorfor udarbejde en mad- og måltidspolitik? Hvem skal udarbejde politikken? Bygger politikken på et eget initiativ eller på et krav fra kommunen? Hvilken litteratur, resultater fra en brugerundersøgelse og inspiration fra en temaaften m.m. ligger til grund for politikken? Mål Man kan ikke score uden at have et mål. Derfor er det vigtigt at beslutte, hvad skolen vil opnå, hvis arbejdet med børnenes mad og måltider skal blive en succes. Hvad er problemet, hvad skal forandres, hvordan når vi dertil, og hvordan skal vi følge op? Jo mere konkret målene formuleres, jo nemmere er de at bruge i det videre arbejde. Overvej også, om antal og omfang af målene er realistiske i forhold til tid, ressourcer og muligheder på skolen. Eksempler på målformulering: At skolen skaber rammerne for en kantine, hvor eleverne sikres sunde spise- og drikkevarer. At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt. At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere. At skolen medvirker til i et samarbejde med hjemmene, at eleverne får en viden om sund kost. Aktiviteter Næste skridt er at beskrive de aktiviteter, der skal sættes i gang for at opfylde målene. Beskriv status og baggrund Opstil mål Evaluer og juster mål og aktiviteter Beskriv tilhørende aktiviteter Beskriv succeskriterierne for at nå målet 12

13 Eksempler på formulering af aktiviteter: På motionsdagen skal de første to lektioner handle om sund kost, evt. spises en energirigtig morgenmad i klasserne. På forældremødet hvert år snakkes der om madpakker, skolemad og spisepauser. Kontaktforældrene står for oplæg. Det skal i lærergruppen diskuteres, hvordan man på de forskellige klassetrin får spisepausen til at forløbe så roligt og hyggeligt som muligt. 10-frikvarteret skal omdøbes til frugtkvarteret på alle trin. At børnene har mulighed for at opbevare deres mad på køl. At børnene har adgang til frisk vand. At en lærer spiser sammen med børnene og samtidig fungerer som rollemodel. Efter at mål og aktiviteter er skrevet ned, er det en god idé at opstille en tidsramme for projekternes gennemførelse samt at fordele arbejdsopgaverne, så der bliver sat navne og ansigter på ansvaret. Tag også stilling til, hvor lang levetid arbejdsgruppen skal have, hvornår projekt mad- og måltidspolitik kan køre over i driftsfasen, og hvem der så skal varetage de forskellige opgaver. Succeskriterier Næste punkt er opstilling af succeskriterier. De skal definere, hvad der skal til, før et mål er nået. Derfor skal de altid være konkrete og målbare. Succeskriterier er også en hjælp til at foretage en efterfølgende evaluering og justering af mad- og måltidspolitikken. Succeskriterierne kan være både kvantitative og kvalitative, og de kan måles gennem spørgeskemaer og observationer i hverdagen. Ofte er det en fordel at kombinere metoderne. F.eks. kan det være et mål at imødekomme sultne og uoplagte børn om formiddagen. Derfor etableres en frugtordning. Som succeskriterium er det dog ikke tilstrækkeligt, at et bestemt antal børn benytter ordningen. Lærerne er også nødt til at observere, om børnene rent faktisk er mindre sultne og mere oplagte til at deltage i undervisningen. Eksempler på succeskriterier: Flere elever benytter madordningen. Færre elever køber frokost uden for skolen. Valget af frugt og grønt som supplement til skolemaden stiger. Flere undervisningstimer omkring mad og sundhed. Børnene deltager mere aktivt i undervisningen. Evaluering og justering Det er en god idé, at politikken også beskriver, hvordan og hvornår den bliver holdt ved lige og opdateret, og hvem der har ansvaret for det. Det er en naturlig ting at stoppe op og give politikken et serviceeftersyn for at tjekke, om der er behov for at justere og stramme op. De opstillede succeskriterier er et godt udgangspunkt for evalueringen. Vælg de metoder, der egner sig bedst til at måle succeskriterierne. F.eks. kan tilfredshed med opstarten af en madordning eller ændringer i en madordning evalueres med et spørgeskema til forældre og elever. En mundtlig evaluering på møder med elever, forældre, lærere og skolebestyrelse er også en mulighed. Vær opmærksom på, at hvis det drejer sig om en ønsket ændring f.eks. ændringer i valget af bestemte produkter kræver det, at man har et mål, inden ændringerne foretages. Nye lærere, elever, forældre, anbefalinger, kommunale krav og retningslinjer kan også spille en rolle og skabe behov for justeringer af politikken. Det begyndte med en frugtordning et eksempel fra en skole To gange om ugen kommer der store kasser med frisk frugt til eleverne. Æbler, pærer og bananer det hele bliver spist af de elever, der er tilmeldt frugtordningen. Sådan har det ikke altid været. Sidste år opfordrede skolebestyrelsen til, at der blev lavet retningslinjer for børnenes mad og måltider, når de er i skole. Der måtte findes sunde alternativer til slik og chips i frikvartererne. De store elever på klassetrin har udgangstilladelse, og mange af dem snupper tit en burger og skyller efter med en sodavand fra supermarkedet eller kiosken tæt ved skolen. Arbejdsgruppen og skolebestyrelsen har erkendt, at hvis mad- og måltidspolitikken skal rykke noget, må skolen give eleverne attraktive tilbud, f.eks. muligheden for at vælge sund og lækker mad. Det er ikke gjort med retningslinjer alene, der skal være handling bag ordene og gode tilbud om sund mad og frugt. 13

14 Spred den gode nye nyhed Formålet med en mad- og måltidspolitik er sundere børn. Et sådant mål opnås ikke alene med en mad- og måltidspolitik. Det er vigtigt, at opmærksomheden omkring politikken og de tilhørende aktiviteter ikke slækkes. Den gode nyhed skal holdes varm. Formidl de positive forandringer ud til lokalmiljøet. Fortæl, hvordan aktiviteterne har givet børnene bedre mad- og måltidsmuligheder, og hvordan det har ændret hverdagen på skolen. Mange kan lide at høre om et godt stykke arbejde, der har båret frugt. Beretningerne skaber forståelse og viser, at det nytter at gøre en indsats. En anden god grund til at fortælle om skolens nye tiltag er, at det giver skolen, arbejdsgruppen og evt. køkkenpersonalet en øget selvforståelse og stolthed i forhold til det, de har været med til at udvikle. Det bidrager til at give aktørerne bag politikken den energi, der skal til for at videreudvikle projektet. At vise, at en mad- og måltidspolitik gør en forskel, mindsker også risikoen for, at aktiviteterne dør ud, hvis nøglepersoner flytter eller træder ud af arbejdsgruppen. Det er nemmere at få engageret nye interesserede, når der er blevet gjort en indsats for at skabe kendskab til projektet. På skolen Fortæl lærere, elever, forældre m.fl. om mad- og måltidspolitikken og dens resultater: Hæng politikken op et synligt sted. Skriv om de gode historier i skolebladet fortæl om mad- og måltidsaktiviteterne, hvordan de indgår i hverdagen, og hvilken forskel de gør. Fortæl nye lærere, elever og forældre om politikken og de tilhørende aktiviteter, i skolens informationsfolder. Beret om politikken og de gode historier på årsmødet i skolebestyrelsen og ved pædagogiske rådsmøder. Informer om politikken og diskuter på forældremøder, hvordan den efterleves. Lav events, temauger eller små indslag i undervisningen. Uden for skolen Formidling af de gode resultater til lokalmiljøet er en god profilering af skolen. Det tiltrækker nye elever, lærere og ressourcer til skolen. Læg politikken og dens resultater på skolens hjemmeside. Send en idé eller en færdig historie til den lokale avis. Orienter kommunen om den nye politik. Følgende forslag kan understøtte arbejdet med at fortælle de gode historier vidt og bredt både på og uden for skolen. 14

15 Eksempler på politikker Disse eksempler er fra danske skoler til inspiration. De grønlandske skoler og fritidshjem, som på sigt udarbejder egne politikker, vil blive brugt som eksempler ved redigering af hæftet fremover. Kostpolitik for foreningen Skoleboden på Grønbroskolen, Sandved ved Næstved Politikken er bl.a. karakteriseret ved: En grundig baggrund, der kobler skolens kostpolitik til de nationale anbefalinger og problematikker. At de ernæringsmæssige aspekter er tydeligt beskrevet og inkorporeret i selve politikken. Hvorfor en kostpolitik?: Mad er i alle munde, og alle har en mening om mad. Fødevareministeren har sat fokus på danskernes kost og madtilbuddet på skoler og institutioner. Baggrunden herfor er, at der er et stærkt stigende antal børn med overvægt. Fra er antallet af fede drenge steget med 100 % og piger med 20 %. Børn har ofte forkerte madvaner med stort forbrug af sodavand, saft og slik. Samtidig springes hovedmåltider over, og den fysiske aktivitet falder. Fødevaredirektoratet anbefaler, at børn på skoler og institutioner skal have: adgang til sund mad og frisk drikkevand øget fysisk aktivitet at leg og bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen at sodavands- og slikautomater fjernes Foreningen Skoleboden vil gerne være med til at opfylde anbefalingen ved at udbyde et sundt og varieret alternativ eller supplement til madpakken. Madpakker er stadig en hilsen hjemmefra! Vi har her i foreningen udarbejdet følgende kostpolitik, dels så vi kan få skabt en fælles holdning til maden og arbejde mod samme mål, og dels så forældre kan få kendskab til grundprincipperne bag den mad, børnene kan købe, når de er i skole. Overordnet kostpolitik og målsætninger: Det er målet, at kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning af kost til børn i alderen 6-12 år udarbejdet af Forbrugerstyrelsen og Nordiske Næringsstof-anbefalinger. Groft sagt er de 7 kostråd: spis meget brød og gryn spis frugt og mange grøntsager hver dag spis kartofler, ris eller pasta hver dag spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt 15

16 det bør sikres, at den køkkenfaglige er bekendt med kostpolitikken kostpolitikken revurderes og ajourføres løbende i henhold til de gældende anbefalinger elevrådet tages med på råd vedr. forslag til udbud i skoleboden den køkkenfaglige skal sørge for at overholde gældende regler og love fra levnedsmiddel-kontrollen vedr. produktion og hygiejne det tilstræbes, at priserne holdes på et overkommeligt niveau, og at der prissættes, så mindre sunde varer sælges med større fortjeneste. Der sættes også en prisforskel for medlemmer kontra ikkemedlemmer på den lune ret kvalitet og pris skal hænge sammen, og den billigste råvare er ikke altid den foretrukne Kostpolitik i praksis: der anvendes fortrinsvis fedtfattige kød- og mælkeprodukter slik og sodavand udbydes ikke der udbydes frisk frugt og grønt fortrinsvis efter årstiden der udbydes mindst én gang ugentlig en lun ret. Denne forudbestilles vha. køb af madkuponer en gang om måneden udbydes månedens kage. Denne skal altid indeholde frugt eller grønt, f.eks. banan, squash, rødbede, gulerod, rabarber, æbler, pære eller andet boden er åben dagligt i tidsrummet og De mindste elever skal have mulighed for at komme i boden 5 minutter før åbningstid der anvendes en god olie, som tåler opvarmning uden at danne frie radikaler, f.eks. en rapsolie, gerne koldpresset fiberrigt brød meget sukkerholdige mejeriprodukter udbydes ikke Ønsker til skolen vedr. kostpolitik og målsætninger for måltidsrammer: at en voksen er til stede og evt. spiser sammen med børnene at der er afsat nok tid til spisning, så maden kan indtages i en rolig atmosfære at maden er en integreret og prioriteret del af skolen, og der evt. samarbejdes med boden omkring temauger om kost/fødevarer/madlavning, f.eks. synliggørelse af vejen fra jord til bord, smagens dag eller andet tværfagligt samarbejde omkring at skabe de bedst mulige rammer for vores børns måltider på skolen at prioritere hjemkundskab højt Udarbejdet af Foreningen Skoleboden v/ Grønbroskolen Grønbrovej 1A 4262 Sandved 16

17 Kostpolitik i forbindelse med kantinedrift på Hellested Skole ved Hårlev Politikken er bl.a. karakteriseret ved: En meget grundig baggrund. At være inspireret af overordnede nationale politikker og anbefalinger på ernærings- og sundhedsområdet. At forholde sig til måltidet som en væsentlig del af børns almene dannelse. At have en positiv tone. Indhold 1. Udgangspunkt for denne politik (lokalt + nationalt) 2. Forplejning 3. Ernæring 4. Dannelse 5. Kostpolitik 1. Udgangspunkt for denne politik (lokalt + nationalt) En gave med visioner, et fuldt moderne udstyret professionelt køkken, en dejlig/imødekommende kantine. Programmets mål 8 Børns sundhed og trivsel skal have førsteprioritet og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes. Børns sundhed og udvikling skal generelt styrkes gennem eksisterende sundhedsordninger for børn og ved at begrænse risikofaktorer i børns dagligdag. Programmets mål 11 Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Skolernes sundhedsundervisning skal styrkes. Skolen skal sikres som sundhedsfremmende miljø ved lovgivning og/eller udvikling af lokale sundhedspolitikker. Eleverne skal aktivt inddrages i denne proces, der medtænker både elevernes samlede dag i skole og fritidstilbud, alle skolens ansatte samt skolens brug uden for skoletid. 2. Forplejning Kantinen skal tilbyde et hovedmåltid + et bimåltid til skolens elever alle 5 hverdage. Hvis dagtilbuddet ønsker at bruge kantinens madservice, kan dette også lade sig gøre. Drift; børnene skal betale for maden. En landspolitisk fokusering på børns sundhed og trivsel, og betydningen heraf i forhold til læring og uddannelse. En interesse og vilje i fællesbestyrelsen og kommunalbestyrelsen til at arbejde aktivt med de muligheder og det ansvar, en sådan gave giver, og som folkesundhedsprogrammet lægger op til. Folkesundhedsprogrammet, der blev vedtaget af Folketinget 1998, tager sigte på en højere levetid, flere år med godt helbred, social lighed i sundhed og fokusering på 5 risikofaktorer (tobak, alkohol, kost + motion, overvægt og trafikulykker). Der er i alt 17 mål i programmet. Følgende 4 kan direkte relateres til de områder, hvorom Hellestedet skal formulere en kostpolitik. Programmets mål 5 Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Bedre kost- og motionsvaner skal styrkes gennem en sammenkædning af information og intervention på kost- og motionsområdet. Ernæringsoplysningen i bredeste forstand skal styrkes, og befolkningen skal sikres lettere adgang til sunde færdigretter, samt en letforståelig mærkning af fødevarer. Programmets mål 6 Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. Der skal udvikles metoder til at forebygge svær overvægt hos børn. 17

18 3. Ernæring Udgangspunkt for madens ernæringsmæssige sammensætning og værdi er de nordiske næringsstofanbefalinger og de seneste undersøgelser af skolebørns ernæringsstatus. Disse to kan sammenfattes ved at forholde sig til De syv kostråd, set ud fra et børneernærings-perspektiv. Spis meget brød og gryn Lødige kulhydrater, B-vitaminer, kostfibre. Spis frugt og mange grøntsager hver dag Lavt energiindhold, mineraler og vandopløselige vitaminer, vandopløselige kostfibre, kræfthæmmere. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Stivelsesholdige og dermed energirige, C-vitaminer i kartofler (friske), kostfibre. Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Umættet fedt, N3 fedtstoffer (hensigtsmæssige fedtstoffer), fedtopløselige vitaminer, proteiner. Vælg mælkeprodukter og ost med et lavt fedtindhold Energi, mineraler, B2-vitaminer, proteiner med høj værdi. Mættet fedt, hvorfor lave fedtprocenter skal foretrækkes. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Proteiner med høj biologisk værdi, B-vitaminer, jern i indmad, A+D-vitaminer. Undgå mayonnaise og mayosalater pga. højt fedtindhold. Brug kun lidt smør, margarine og olie Rene fedtstoffer indeholder næsten kun energi og ikke så mange andre næringsstoffer, ligesom mæthedsfornemmelsen ikke er ret stor, hvilket fremmer overvægt. og spar i øvrigt på sukker og salt Sukker er i mange produkter i store mængder. Slik, kager og sodavand fylder meget i børns ernæring og er medvirkende årsag til øget overvægt og fejlernæring. 4. Dannelse I Danmark har vi haft tradition for at bruge måltidet som en formidler af kulturværdier, hvor vi dyrker samtalen, deler glæder, oplevelser og bekymringer og lærer at fungere i et socialt fællesskab. Der er i det moderne videnssamfund en tilbøjelighed til at zappe i mange af livets forhold, således også omkring måltidet. Vi praktiserer i stigende grad græsning som køerne, hvor vi spiser lidt, men hele tiden og ofte alene, på bekostning af det traditionelle mønster med 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Hellestedet skal være med til at prioritere det betingede møde og det dermed forpligtigende samvær, som et fælles skolemåltid kan være. Måltidet skal være et vigtigt samlingspunkt, hvor der er ro og god tid til at spise. Børn er på vej til at blive kulinariske analfabeter, hvor mad er noget abstrakt, som de kan føle sig fremmedgjort over for. I 1995 viste en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, at kun fem procent af de danske familier inddrager børnene i madlavningen. Færdiglavede retter erstatter i stigende grad de hjemmelavede på middagsbordene i hjemmene. Således kan viden og færdigheder omkring ernæring og madlavning gå tabt fra den ene generation til den næste. Dette skal Hellestedet forholde sig til, hvis vi ønsker, at børnene også kommer i besiddelse af kulturværktøjer og reelle valgmuligheder i forhold til maden som livsfunktion. 18

19 5. Udmøntning i en kostpolitik Alt for meget kostpolitik har handlet om løftede pegefingre og hvad vi ikke må eller skal. Vi ønsker en positiv politik, der fokuserer på det vi gerne vil, det vi kan, og det vi kunne ønske os. Inden for disse rammer har kantinedrift, skole, institution og hjemmene en mulighed for at finde et rimeligt handlerum i forhold til rammer, økonomi og muligheder. Så derfor ja tak til: Mad, der dufter godt og ser indbydende ud. Mad, der smager godt. Mad, der er sund. Mad til en overkommelig pris. Mad, der er fremstillet hygiejnisk forsvarligt. Så derfor ja tak til: Dagligt nybagt brød med forskelligt indhold, smag og facon. Frisk frugt hver dag med hovedvægt på årstidens frugter. Mange dejlige rå grøntsager i mundrette bidder og med hovedvægt på årstidens grøntsager. Kartofler i mange variationer, men altid tilberedt fra gode råvarer. Inspiration fra andre lande, såsom pasta, ris og bulgur på bordet i rigelige mængder. Fisk en gang om ugen. Velsmagende mælkeprodukter med lavt fedtindhold. Hellere lidt, men godt, specielt når det gælder kød, fisk, smør, fløde o.lign. Så derfor ja tak til: En skolekantine uden slik, sodavand, friture og chips. (Dis se forbrugsgoder skal børnene nok blive præsenteret for andre steder. Hellestedet skal tilbyde et alternativ til disse). Så derfor ja tak til: Inddragelse af børn og forældre i driften, både ved menuvalg og fremstilling. Gerne publicering af eksempelvis opskrifter, hvis børnene har lyst til at præsentere maden hjemme. Et spændende og varieret udbud af såvel traditionelle retter som mere moderne menuer. Et kostudbud, der er inspireret af og samstemt med de øvrige aktiviteter på Hellestedet, f.eks. ved opfølgning på projekter/temauger med emner som det fjerne Østen, Sønderjylland, efterår, sport, farver, teater el.lign. Små smagsprøver, så de tilbageholdende/kræsne børn gives mulighed for at ændre holdning. Så derfor ja tak til: Hensyn til børn med særlige behov i forhold til kost til eksempelvis allergi og diæter, i samarbejde med forældre og skolesundhedsplejerske. Diæt/allergi-kosten skal i videst muligt omfang indeholde det samme som og ligne det øvrige kostudbud. Munkekærskolens kostpolitik, Solrød Strand Politikken er bl.a. karakteriseret ved: At være kort og konkret. At have mange konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med politikken. At både elever og forældre inddrages. Et længere liv med bedre livskvalitet og social lighed i sundhed. Det er to af de overordnede mål for regeringens folkesundhedsprogram. Det er store ord, men de er på linje med de tanker, vi har gjort os under arbejdet med en kostpolitik for Munkekærskolen. Formål: at lære børnene gode kostvaner og træffe sunde valg at samarbejde med forældrene, så sundhed og gode kostvaner er en fælles sag at skabe ro og trygge rammer, så børnene forbinder det at spise med noget rart at sikre ernæringsrigtig mad i skoleboden som supplement/erstatning for madpakken Vi vil nå disse mål ved: at prioritere hjemkundskab højt og have det som obligatorisk fag i 2 år samt tilbyde det som valgfag på 8. og 9. klassetrin med 3 ugentlige lektioner at satse på, at klasserne arbejder med emner, der er relevante for sundhed og ernæring, hvor det naturligt indgår at satse på friske økologiske råvarer, samt sæsonens frugter og grønt i skoleboden, såvel som i den daglige undervisning at lære eleverne at skelne imellem hverdagsmad og mad ved festlige lejligheder at børnene har mulighed for at opbevare deres mad på køl at børnene har adgang til frisk vand at inspirere og inddrage forældrene at fastholde den høje status, som madpakken har hos langt de fleste børn og forældre at sikre, at børnene har den nødvendige ro til at spise, ved at en lærer, der samtidig fungerer som rollemodel, er sammen med klassen at sikre, at børnene har den nødvendige tid til at spise i. (Nuværende ordning fungerer godt. Her har eleverne 15 min. samt mulighed for ekstra tid i klassen med tilsyn af indevagt). at morgenmadstilbuddene i SFO erne er ernæringsrigtigt sammensat at give børnene mulighed for til en rimelig pris at købe mættende, spændende mad, som samtidig følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger at differentiere på priserne, så mindre sunde varer sælges med større avance at samarbejde med ekstern leverandør om levering af mad til skoleboden 19

20 Redskaber Interessentanalyse For at få ideer til, hvem der kan være med i arbejdsgruppen, og hvem der skal inviteres til en temaaften, kan en såkaldt interessentanalyse benyttes. Analysen kan skabe et overblik over, hvem interessenterne er, og hvordan deres indbyrdes forhold er. Metoden kan hjælpe til at finde støtter, men kan også bruges til at få øje på eventuel modstand. Start med at tegne en stor cirkel, hvor politikken er i midten. Herefter tegnes streger ud fra cirklen, og ved hver streg skrives de interessenter, man kommer i tanke om. Sæt så vidt muligt navne på. Skriv også de positive og negative forventninger, interessenterne har til mad- og måltidspolitik. Det er centralt at drøfte de enkeltes forventninger og forholde sig til deres synspunkter, og hvordan de kan påvirke projektet. Brugerundersøgelse På de næste sider findes to skemaer med eksempler på spørgsmål til henholdsvis forældre og elever. De kan bruges som inspiration til, hvordan et spørgeskema kan opbygges. Hvad enten man laver sine egne spørgeskemaer eller låner fra andres, er det vigtigt nøje at vurdere, om spørgsmålene er tilpasset skolens forhold og dens aktuelle udfordringer med hensyn til mad og måltider. Det er altid en god idé at afprøve det færdige spørgeskema på en lille gruppe for at være sikker på, at spørgsmålene og svarene er dækkende, og om målgruppen forstår spørgsmålene. Benyt f.eks. en elev fra hvert af de klassetrin, der skal indgå i undersøgelsen. Antallet af spørgsmål skal så vidt muligt begrænses af hensyn til dem, der skal svare, og når svarene skal opgøres. Åbne spørgsmål, hvor der er mulighed for at skrive kommentarer, kan give interessante informationer, men de tager lang tid at behandle bagefter. Overvej derfor nøje, hvilke kommentarer det er vigtigt at få og begræns antallet af lange svarmuligheder. Håndsoprækning, elevinterviews og praktisk afprøvning af forskellige madvarer kan også være gode former for brugerundersøgelser. Deltagerne er sikkert nysgerrige efter at høre resultaterne. En artikel i skolebladet og en historie på hjemmesiden kan være gode formidlingskanaler. 20

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?

Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet? Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Baggrund for idékataloget 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til beslutningstagere i skoler og kommuner Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Anbefalingerne de fire S er s anbefalinger til skolemaden bygger på de fire

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Elevbesvarelser 4.-6. klasse

Elevbesvarelser 4.-6. klasse Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen Formål: At fremme elevernes generelle sundhed, herunder at styrke deres koncentrations og indlæringsevne. At vi på skolen nyder at spise og drikke, så alle

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer. Kostpolitik for Børnehuset Dyrup Nyttige informationer. 1 Kostpolitik Formål: Formålet med at lave en decideret kostpolitik i Dyrup Børnehus er, at vi såvel personale som forældre bliver mere bevidste

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik

Kost- og ernæringspolitik Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere