Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem"

Transkript

1 Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem - hvorfor og hvordan MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

2 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Indholdsfortegnelse Forord...3 Hvorfor en mad- og måltidspolitik...4 Kom i gang...6 Politikken bliver til...10 Spred den gode nye nyhed...14 Eksempler på politikker...15 Redskaber...20 Interessentanalyse...21 Spørgeskema til forældre...22 Spørgeskema til elever fra 5. til 9. klasse...23 Negativ brainstorm...25 Infokasse...26 Mad- & måltidspolitik i skoler og fritidshjem - hvorfor og hvordan Sund mad - med smag, smil og samvær TIL DIG DER ARBEJDER MED SKOLEMADEN Sunde måltider - et ledelsesansvar MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Udgiver: PAARISA, Inuuneritta Layout og grafisk produktion: Info Design ApS Fotos: Info Design ApS, Leiff Josefsen, Brugsen, og Fødevarestyrelsen Udarbejdet på basis af Skolemadsmappen Sund skolemad - med smag, smil og samvær 2009, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmark. Er med tilladelse fra Fødevarestyrelsen bearbejdet til grønlandske forhold af PAARISA, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Grønlands Selvstyre. 2

3 Forord Med udgangspunkt i Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta ønsker PAARISA i samarbejde med Ernæringsrådet at sætte fokus på børns sundhed og give inspiration med idékataloget Mad- og måltidspolitik i skoler og fritidshjem hvorfor og hvordan. Skolen byder på mange spændende og udfordrende aktiviteter i løbet af skoledagen, og det kræver, at børnene får tilstrækkelig med sund mad og drikke fordelt over dagen for at have energi til at klare det hele. Det er først og fremmest forældrenes ansvar at sørge for, at børnene får sund mad i løbet af dagen, men også skolen spiller en fremtrædende rolle. En mad- og måltidspolitik er et godt redskab til, at skolen i samarbejde med forældrene kan drøfte sammenhængen mellem sunde måltider og læring og udarbejde en fælles holdning til maden og måltiderne på den enkelte skole. Det er godt at afklare i fællesskab, hvad skolens og forældrenes rolle er i forhold til at sikre børnene sunde mad- og måltidsvaner. Børn kan ikke tvinges til at spise sundt, men man kan give dem gode betingelser for det sunde måltid og igangsætte aktiviteter, der gør det sunde valg til det lette valg. Idékataloget Mad- og måltidspolitik i skoler og fritidshjem hvorfor og hvordan, er tænkt som en løftestang i arbejdet med at udforme en aktiv mad- og måltidspolitik. Nogle skoler har allerede udarbejdet en politik for, hvordan skolen forholder sig til maden i skoletiden. Det er vores håb, at idékataloget for alvor kan sætte skub i arbejdet med mad- og måltidspolitikker ikke alene i skolerne, men også i fritidshjem og fritidsordninger. Kataloget kan i det hele taget anbefales som inspiration til alle, der vil gøre en indsats for at sikre børn sunde måltider og vaner. Vi vil gerne takke Fødevarestyrelsen for deres velvilje til at lade os redigere og tilpasse dette materiale til grønlandske forhold. Det er enkelte udvalgte citater fra danske skoler, som er taget med i denne tilpasning, men efterhånden som det bliver muligt ud fra de erfaringer, som skolerne her i Grønland får, vil der blive tilskrevet citater fra vores egne interviews under projektet. PAARISA & Ernæringsrådet, juni

4 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Mange børn og unge spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt, viser HBSC undersøgelsen blandt skolebørn i Grønland Både forældre, lærere og ledelse oplever problemer med, at nogle elever drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad eller køber deres frokost i kiosken. Lærerne er også bekymrede for, at dårlige madvaner påvirker elevernes koncentration. PAARISA og Ernæringsrådet anbefaler i første omgang, at skolen appellerer til de aktører, som har ansvaret for maden og måltiderne. Ansvaret kan nemlig ikke entydigt placeres hos enten forældre, skole, kommune eller andre. Løsningen må derfor være, at der sættes gang i debatten, og alle i fællesskab beslutter, hvordan man kommer videre. Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan give gode løsninger på de problemer, der er på skolen, f.eks. ved at sætte aktiviteter i gang som: Sunde alternativer til de madpakker, som forældre gerne vil slippe for i en travl hverdag, f.eks. en madordning. Attraktive alternativer til de madpakker, der ikke bliver spist, fordi de er for kedelige. En skolefrugtordning. Undervisning om mad og måltider. Bedre rammer for måltiderne, f.eks. hvad angår tid og indretning af lokaler. Udformningen af en mad- og måltidspolitik kan derfor give fordele for alle skolens aktører, herunder elever, forældre og lærere. Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning om børnenes mad og måltider, mens de er i skole eller i fritidshjem. Politikken skal redegøre for, hvordan skolen eller fritidshjemmet forholder sig til den mad, der tilbydes og spises. Den skal sætte rammerne for måltiderne. Mad- og måltidspolitikken kan også sætte fokus på, hvordan mad og måltider kan komme til udtryk i undervisningen. Vi har fået køleskabe til elevernes madpakker, efter at vi fik vedtaget vores mad- og måltidspolitik. Hjemkundskabslærer En kostpolitik er god at have, hvis man skal tage stilling til madordninger eller lignende. For hvis man så ikke er enig, er det en god anledning til at få det diskuteret, så det ikke bare er én person, der bestemmer. Skoleleder Vi arbejder også med børnenes bordskik, for alle elever har det ikke nødven- digvis med hjemmefra. Det er en del af dannelsen, som vi også arbejder med. Skoleleder Jamen, med en madordning så slipper jeg jo for at stå hver morgen og snitte, skrælle og lave fire madpakker!. Forælder 4

5 Fordelene kan være, at politikken: Synliggør, hvilke mål og ideer skolen eller fritidshjemmet har for mad og måltider. Sikrer, at det hele ikke falder fra hinanden, hvis en igangsætter forlader projektet. Giver skolen eller fritidshjemmet et klarere image og viser omgivelserne, at den er aktiv på det område i børnenes hverdag. Gør det lettere at foreslå forbedringer og iværksætte dem. Sikrer, at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer skolens elever skal have for maden og måltiderne. En mad- og måltidspolitik gør det nemmere at arbejde mere systematisk og grundigt i forhold til de problemer og ønsker, der er på skolen eller i fritidshjemmet. Baggrund for idékataloget Når PAARISA i samarbejde med Ernæringsrådet vælger at sætte fokus på mad- og måltidspolitik, er det for at få skabt opmærksomhed om de vilkår, børnene bydes i løbet af de mange timer på skolen og i fritidshjemmet. Idékataloget er udarbejdet for at give konkret inspiration og redskaber til at gå i gang. Der er ideer til, hvordan processen kan overskues, og hvordan de relevante aktører kan inddrages i arbejdet. Der er fokus på, hvordan det sikres, at politikken kommer til at gøre en forskel, hvordan den forbliver aktiv, og hvordan de gode historier udbredes til aktører både i og uden for skolen og fritidshjemmet. Gennem hele idékataloget indgår erfaringer fra overvejende danske skoler, der har arbejdet med mad- og måltidspolitikker, og en række cases og citater giver et indblik i de oplevelser og erfaringer, disse skoler har haft. Materialet byder også på forskellige eksempler på mad- og måltidspolitikker. Afsnittet Redskaber, som findes til sidst i idékataloget, indeholder forskellige arbejdsredskaber, der kan lette processen. Derudover indeholder det henvisninger til, hvor der kan hentes flere oplysninger om emnet. Mad og måltider favner bredere end kost Gennem hele idékataloget bruges meget bevidst betegnelsen mad- og måltidspolitik og ikke kostpolitik, som ellers er en udbredt betegnelse i skoler, kommuner og institutioner. Mad og måltider handler ikke kun om selve maden, men også om de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, børnene har til at spise maden i. Ved at arbejde bredt med mad og måltider oplever eleverne også maden og måltiderne som en helhed, og det kan medvirke til at styrke deres maddannelse og deres kompetencer til at vælge sundt. 5

6 Kom i gang Arbejdet med en mad- og måltidspolitik kan starte på mange forskellige måder, men det vigtige er at gøre arbejdet overskueligt. Der er mange hensyn at tage ligesom vilkårene varierer fra skole til skole, f.eks. geografisk og økonomisk. Ofte er det en eller ganske få personer, som finder sammen om at gøre noget ved de utilfredsstillende forhold omkring mad og måltider. For dem er det første skridt at få sammensat en arbejdsgruppe. Måske er der allerede et par stykker, som det vil være oplagt at spørge, men det er ikke sikkert, at kredsen bliver stor og sammensat nok. Det er nemmere at løfte i flok, og en bred faglig sammensætning giver flere berøringsflader i skole- og lokalmiljøet. En eller to ildsjæle kan som regel ikke løfte opgaverne alene, viser erfaringerne. Interessentanalysen, se skema s. 21, er et redskab, som kan bruges til at få styr på persongalleriet omkring skolen eller fritidshjemmet. Den hjælper med at få overblik over alle aktørerne, der har interesse i, at børnene får noget ordentligt at spise, mens de er i skole og i fritidshjem. Hvilken viden bidrager de forskellige aktører med, og hvornår i processen kan de inddrages? Det er spørgsmål, som interessentanalysen skal give svar på. Samtidig kan den bruges til at finde ud af, hvornår aktørerne skal inddrages i arbejdet: Om det er i arbejdsgruppen eller i det efterfølgende arbejde, deres indsats vil gavne mest. Endelig kan interessentanalysen bruges til at få øje på eventuel modstand, så det er muligt at arbejde konstruktivt med denne. Det styrker sagen at kende holdningerne i begge lejre. Læs mere om interessentanalysen under Redskaber. Aktører omkring skolen Følgende afsnit giver en kort præsentation af de vigtigste fag- og persongrupper omkring skolen. Det kan tjene som inspiration til, hvem der skal være med i arbejdsgruppen. Skolebestyrelse Skolebestyrelsen træffer afgørelser om alle mål, ram mer og principper på skolen. Derfor er det er en forud sætning at have skolebestyrelsens opbakning og god kendelse, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer på skolen. Initiativet til arbejdet med politikken kan opstå i selve skolebestyrelsen, som kan indgå aktivt i arbejdsgruppen. Det sunde valg skal være det lette valg, står der i vores kostpolitik. Derfor skal det sunde valg fås i kantinen, frem for at gå de 100 meter hen til købmanden og købe de dårlige ting. Nogle af børnene er kræsne, og jeg strækker mig langt, så alle børnene kan få noget, der lever op til vores kostpolitik. Køkkenleder Skoleledelse Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Derfor er det særdeles vigtigt at få skolelederens opbakning. Det pædagogiske personale Gennem den daglige kontakt med eleverne har lærere og pædagoger bedst føling med elevernes sundhed og trivsel. De er derfor oplagte sparringspartnere, når der skal ideer på bordet til, hvordan politikken kan omsættes til konkrete aktiviteter. Samtidig kan lærerne sikre, at undervisningen og andre pædagogiske tiltag kan kobles til politikken. Indgangen til det pædagogiske personale kan f.eks. være det Pædagogiske Råd. 6

7 Elever Eleverne står selvfølgelig i centrum. De er de nærmeste til at sætte ord på deres behov og ønsker omkring maden og måltiderne på skolen. Eleverne er repræsenterede i skolebestyrelsen, men inddrages ofte via elevrådet. Forældre Alle forældre interesserer sig for deres børns kost og trivsel. Det gælder om, at flest mulige forældre får lejlighed til aktivt at deltage i arbejdet med at få udformet politikken. Ved større ændringer er det desuden en fordel at vide, om en større gruppe forældre f.eks. bakker op om en ny madordning. Køkkenfagligt personale Skoler med en madordning har ofte ansat en køkkenfaglig medarbejder, eller de har indgået en aftale med et eksternt køkken med eget køkkenpersonale. Disse ansatte har derfor god kontakt med eleverne. De ved også, hvad der kan tilberedes i køkkenet, og har en viden om mad, som kan være nyttig til udformning af politikken. Servicepersonale Pedellen og rengøringspersonalet kan spille en vigtig praktisk rolle, når en politik skal blive til konkrete aktiviteter. Der er flere eksempler på, at køkkenpersonale arbejder fifty/fifty med mad og rengøring, eller at pedellen er involveret i en frugtordning. Fritidshjemmet/Skolefritidsordningen (SFO) Det er en god idé at koordinere mad- og måltidsaktiviteterne på skolen med SFO. Så kan madtilbuddet over hele dagen varieres og kombineres på den bedste måde. Sundhedsplejersken Skolens sundhedsplejerske arbejder med den basale sundhed og trivsel blandt skolens elever. Min erfaring siger mig, at lærergruppen skal med, hvis det skal blive til en del af skolen. Ellers arbejder du bare ude i din lille niche. Sundhedsplejerske For eleverne handler det ikke om et stykke papir, men om, hvad de kan gå over og spise. Eleverne har været med hele vejen, f.eks. i sammensætningen af maden, indholdet i sandwichene osv., og vi har fået masser af positive tilbagemeldinger. Sundhedsplejerske Det handlede om, at spisepausen skulle være en rolig stund. Den diskussion ville forældrene gerne have i skolebestyrelsen, og en af dem gik ind i arbejdsgruppen for at få netop det aspekt med ind i politikken. Konstitueret leder 7

8 Her i SFO en har vi også omlagt vores mad, så den er så sund som muligt og passer til den nye politik. Børnene får ingen saft eller kage. De får tilbudt mælk og vand. SFO-leder Det var skolebestyrelsen, der kom med forslaget om en arbejdsgruppe. Vi arbejdede i forvejen med fokus på overvægt og motion. Vi hoppede med og var glade for henvendelsen. Det er oplagt for os at gå ud og snakke om kost og få ændret noget, der ikke fungerer. Sundhedsplejerske Som tandlæge ser jeg resultatet af sukkermisbrug og for meget syre i de populære drikke som juice og sodavand. Især hvis de har en flaske på sig, som de kan drikke af over længere tid. Også gennem vingummi, som mange børn spiser i store mængder. Derfor skal vi voksne have holdninger til mad ved at give børnene nogle ordentlige sunde tilbud i løbet af de mange timer i skolen og SFO. Skoletandlæge medlem af kantineudvalget Skoletandplejen Skoletandplejen er opmærksom på mad og drikke, da begge dele påvirker børnenes tænder. Ofte er skoletandplejen initiativtagere på området og ser en direkte sammenhæng mellem mad- og måltidspolitikken og det tandsundhedsfremmende arbejde. Andre aktører i kommunen Andre kommunale profiler er f.eks. Sundhedsfremme- /Forebyggelseskonsulent, kostkonsulent eller pædagogiske konsulenter. De er ofte placeret i kommunens sundheds- eller børneungeforvaltning og ved derfor, om kommunen har en kostpolitik, og om der er mulighed for at få økonomisk støtte til projektet. Ved at tage afsæt i en kommunal politik kan skolen arbejde med de samme målsætninger og måske genbruge noget af det indledende arbejde. Der kan også være inspiration at hente hos f.eks. naboskoler, som allerede har en mad- og måltidspolitik. Arbejdsmetoder Med interessentanalysen har initiativtagerne skaffet sig et overblik over alle aktørerne omkring skolen. Nu drejer det sig om at få bragt nogle mennesker sammen, som har lyst til at arbejde for sagen. Næste punkt på dagsordenen kan være en invitation til en temaaften om mad- og måltidspolitikken på skolen eller i fritidshjemmet. Temaaften Formålet med en temaaften er, at alle får lejlighed til at debattere ideer og synspunkter i en interesseret kreds. Her vil det også være oplagt at rekruttere medlemmer til arbejdsgruppen. 8

9 Der kan afholdes store temaaftener med flere aktører ad gangen eller flere aftener, hvor mindre grupper deltager. En velforberedt temaaften er en langsigtet investering, da det er en fordel at få så mange som muligt engageret så tidligt som muligt. Det gør det også lettere at få opbakning til aktiviteterne senere i forløbet. For ikke at lave dobbeltarbejde, så husk at bruge de input, der kommer frem på en temaaften. Det er rart for deltagerne efterfølgende at få et sammendrag af aftenens resultater, og hvilke aktiviteter der er sat i gang, f.eks. på en hjemmeside eller opslået på en central opslagstavle. Forslag til en temaaften: Prøv på forhånd at få mange forskellige til at give et lille oplæg på mødet. Brug aktørlisten fra interessentanalysen som huskeseddel, så alle kommer med. Inviter nogle udefra til at fortælle om deres erfaringer. Pas på, at der ikke skabes større forventninger, end hvad der er realistisk. Overvej at bruge Negativ brainstorm på mødet. Se under Redskaber. Fremlæg evt. resultaterne fra en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelse Brugerundersøgelser er gode til at give svar på konkrete problemstillinger. De kan bruges som oplæg til en temaaften eller til arbejdsgruppen. De kan give input til diskussionen om, hvilke behov mad- og måltidspolitikken skal imødekomme, og hvilke aktiviteter man skal sætte i gang. En brugerundersøgelse kan være en simpel håndsoprækning i udvalgte klasser eller et spørgeskema, som eksempelvis besvares af elever og/eller forældre. Se eksempler på spørgeskemaer under Redskaber. Hvad gør andre? se Redskaber Se eksempler på spørgeskemaer under Redskaber Et stormøde er en god måde til at få udbredt ejerskabet af en kommende politik til mange personer, så det ikke bare bliver til papirudgaven, som ingen bruger. Souschef Via skolebestyrelsen havde vi en aften om kost og sundhed. Her fik vi forældrenes holdninger, og de afspejler vel meget godt de forskellige holdninger, som vi også har blandt lærerne og børnene.. Souschef Vi lavede en undersøgelse blandt eleverne, hvor de kunne krydse af, om de havde fået morgenmad osv. Den viste, at de små spiste morgenmad, og at de havde madpakke og frugt med. Det begyndte at gå galt i 6. klasse. Mange havde ikke spist morgenmad. Og mange af dem fik først noget at spise, når de gik ned i kiosken. Forælder i skolebestyrelse 9

10 Politikken bliver til Det kan måske virke lidt vidtløftigt at skulle formulere en politik om noget så dagligdags som mad og måltider. Gevinsten er klare målsætninger, og at andre bedre kan forstå, hvad det er, man vil. Det bliver også nemmere at holde fast i både mål og principper, når de er udviklet i fællesskab. Hvad skal med? Skoler er forskellige med hensyn til elevsammensætning, størrelse og ressourcer, og det vil naturligvis afspejle sig i mad- og måltidspolitikken. Den vil derfor altid variere, og der kan ikke gives en endelig opskrift på, hvad en politik skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål, som er gode at forholde sig til, når der arbejdes med indholdet i en mad- og måltidspolitik. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration: Baggrund Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke mål vil man nå ved at arbejde med mad og måltider? Er det udelukkende bespisning, eller er der også pædagogiske mål med arbejdet? Hvor mange økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der mulighed for at bruge på arbejdet med mad- og måltidspolitikken? Er der behov for vidensudveksling fx via lærersite, E-forum eller PAARISA s site? Ansvar Hvem har ansvaret for mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret for de forskellige mad- og måltidsaktiviteter, som politikken resulterer i? Måltidet Hvilke krav og ønsker er der til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltiderne? Hvor skal maden spises? Hvordan skal spiseområdet indrettes? Hvem spiser sammen, og skal der være voksne til stede? Hvor lang tid skal børnene have til at spise i? Hvordan får børnene viden om vigtigheden af socialt samvær under måltidet? Mad og drikke Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? Skal der oprettes en kantine, en bod, eller skal maden leveres udefra? Skal der opstilles køleskabe? Hvilke ernærings- og smagsmæssige krav er der til mad og drikke? Skal der tilbydes morgenmad, frokost og/eller mellemmåltider Skal der tilbydes både kolde og varme retter? Skal der sælges fastfood, kage og saftevand? 10

11 Skal der være adgang til koldt drikkevand? Skal der arbejdes for en frugtordning? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Hvordan skal børnene inddrages i en eventuel madordning? Er der retningslinier for børnenes medbragte mad? Hvordan får børnene viden om og handlekompetence mht. sund mad og drikke? Hvordan skal der sættes fokus på sund mad og drikke i undervisningen/dagligdagen? Anbefalinger til en mad- og måltidspolitik Se anbefalinger til indholdet og sammensætningen af måltider i de indledende afsnit i Sund mad mappen. Hvad gør andre? se Redskaber Der kan hentes mere hjælp til politikkens indhold under Redskaber. 11

12 Hvordan opbygges indholdet? Som hjælp til at komme rundt om alle centrale forhold i mad- og måltidspolitikken er nedenstående punkter opstillet. Punkterne giver inspiration til en systematisk opbygning af politikken. Derved bliver det nemmere at rette indsatsen mod de faktiske problemer. Status og baggrund Mål Aktiviteter Succeskriterier Evaluering og justering Status og baggrund Status- og baggrundsafsnittet i politikken er en indledning og en oversigt over de nuværende aktiviteter. Det kan f.eks. være en mangelfuld madordning eller et ønske om bedre undervisning om mad og sundhed. Status og baggrund skal besvare spørgsmålene: Hvorfor udarbejde en mad- og måltidspolitik? Hvem skal udarbejde politikken? Bygger politikken på et eget initiativ eller på et krav fra kommunen? Hvilken litteratur, resultater fra en brugerundersøgelse og inspiration fra en temaaften m.m. ligger til grund for politikken? Mål Man kan ikke score uden at have et mål. Derfor er det vigtigt at beslutte, hvad skolen vil opnå, hvis arbejdet med børnenes mad og måltider skal blive en succes. Hvad er problemet, hvad skal forandres, hvordan når vi dertil, og hvordan skal vi følge op? Jo mere konkret målene formuleres, jo nemmere er de at bruge i det videre arbejde. Overvej også, om antal og omfang af målene er realistiske i forhold til tid, ressourcer og muligheder på skolen. Eksempler på målformulering: At skolen skaber rammerne for en kantine, hvor eleverne sikres sunde spise- og drikkevarer. At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt. At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere. At skolen medvirker til i et samarbejde med hjemmene, at eleverne får en viden om sund kost. Aktiviteter Næste skridt er at beskrive de aktiviteter, der skal sættes i gang for at opfylde målene. Beskriv status og baggrund Opstil mål Evaluer og juster mål og aktiviteter Beskriv tilhørende aktiviteter Beskriv succeskriterierne for at nå målet 12

13 Eksempler på formulering af aktiviteter: På motionsdagen skal de første to lektioner handle om sund kost, evt. spises en energirigtig morgenmad i klasserne. På forældremødet hvert år snakkes der om madpakker, skolemad og spisepauser. Kontaktforældrene står for oplæg. Det skal i lærergruppen diskuteres, hvordan man på de forskellige klassetrin får spisepausen til at forløbe så roligt og hyggeligt som muligt. 10-frikvarteret skal omdøbes til frugtkvarteret på alle trin. At børnene har mulighed for at opbevare deres mad på køl. At børnene har adgang til frisk vand. At en lærer spiser sammen med børnene og samtidig fungerer som rollemodel. Efter at mål og aktiviteter er skrevet ned, er det en god idé at opstille en tidsramme for projekternes gennemførelse samt at fordele arbejdsopgaverne, så der bliver sat navne og ansigter på ansvaret. Tag også stilling til, hvor lang levetid arbejdsgruppen skal have, hvornår projekt mad- og måltidspolitik kan køre over i driftsfasen, og hvem der så skal varetage de forskellige opgaver. Succeskriterier Næste punkt er opstilling af succeskriterier. De skal definere, hvad der skal til, før et mål er nået. Derfor skal de altid være konkrete og målbare. Succeskriterier er også en hjælp til at foretage en efterfølgende evaluering og justering af mad- og måltidspolitikken. Succeskriterierne kan være både kvantitative og kvalitative, og de kan måles gennem spørgeskemaer og observationer i hverdagen. Ofte er det en fordel at kombinere metoderne. F.eks. kan det være et mål at imødekomme sultne og uoplagte børn om formiddagen. Derfor etableres en frugtordning. Som succeskriterium er det dog ikke tilstrækkeligt, at et bestemt antal børn benytter ordningen. Lærerne er også nødt til at observere, om børnene rent faktisk er mindre sultne og mere oplagte til at deltage i undervisningen. Eksempler på succeskriterier: Flere elever benytter madordningen. Færre elever køber frokost uden for skolen. Valget af frugt og grønt som supplement til skolemaden stiger. Flere undervisningstimer omkring mad og sundhed. Børnene deltager mere aktivt i undervisningen. Evaluering og justering Det er en god idé, at politikken også beskriver, hvordan og hvornår den bliver holdt ved lige og opdateret, og hvem der har ansvaret for det. Det er en naturlig ting at stoppe op og give politikken et serviceeftersyn for at tjekke, om der er behov for at justere og stramme op. De opstillede succeskriterier er et godt udgangspunkt for evalueringen. Vælg de metoder, der egner sig bedst til at måle succeskriterierne. F.eks. kan tilfredshed med opstarten af en madordning eller ændringer i en madordning evalueres med et spørgeskema til forældre og elever. En mundtlig evaluering på møder med elever, forældre, lærere og skolebestyrelse er også en mulighed. Vær opmærksom på, at hvis det drejer sig om en ønsket ændring f.eks. ændringer i valget af bestemte produkter kræver det, at man har et mål, inden ændringerne foretages. Nye lærere, elever, forældre, anbefalinger, kommunale krav og retningslinjer kan også spille en rolle og skabe behov for justeringer af politikken. Det begyndte med en frugtordning et eksempel fra en skole To gange om ugen kommer der store kasser med frisk frugt til eleverne. Æbler, pærer og bananer det hele bliver spist af de elever, der er tilmeldt frugtordningen. Sådan har det ikke altid været. Sidste år opfordrede skolebestyrelsen til, at der blev lavet retningslinjer for børnenes mad og måltider, når de er i skole. Der måtte findes sunde alternativer til slik og chips i frikvartererne. De store elever på klassetrin har udgangstilladelse, og mange af dem snupper tit en burger og skyller efter med en sodavand fra supermarkedet eller kiosken tæt ved skolen. Arbejdsgruppen og skolebestyrelsen har erkendt, at hvis mad- og måltidspolitikken skal rykke noget, må skolen give eleverne attraktive tilbud, f.eks. muligheden for at vælge sund og lækker mad. Det er ikke gjort med retningslinjer alene, der skal være handling bag ordene og gode tilbud om sund mad og frugt. 13

14 Spred den gode nye nyhed Formålet med en mad- og måltidspolitik er sundere børn. Et sådant mål opnås ikke alene med en mad- og måltidspolitik. Det er vigtigt, at opmærksomheden omkring politikken og de tilhørende aktiviteter ikke slækkes. Den gode nyhed skal holdes varm. Formidl de positive forandringer ud til lokalmiljøet. Fortæl, hvordan aktiviteterne har givet børnene bedre mad- og måltidsmuligheder, og hvordan det har ændret hverdagen på skolen. Mange kan lide at høre om et godt stykke arbejde, der har båret frugt. Beretningerne skaber forståelse og viser, at det nytter at gøre en indsats. En anden god grund til at fortælle om skolens nye tiltag er, at det giver skolen, arbejdsgruppen og evt. køkkenpersonalet en øget selvforståelse og stolthed i forhold til det, de har været med til at udvikle. Det bidrager til at give aktørerne bag politikken den energi, der skal til for at videreudvikle projektet. At vise, at en mad- og måltidspolitik gør en forskel, mindsker også risikoen for, at aktiviteterne dør ud, hvis nøglepersoner flytter eller træder ud af arbejdsgruppen. Det er nemmere at få engageret nye interesserede, når der er blevet gjort en indsats for at skabe kendskab til projektet. På skolen Fortæl lærere, elever, forældre m.fl. om mad- og måltidspolitikken og dens resultater: Hæng politikken op et synligt sted. Skriv om de gode historier i skolebladet fortæl om mad- og måltidsaktiviteterne, hvordan de indgår i hverdagen, og hvilken forskel de gør. Fortæl nye lærere, elever og forældre om politikken og de tilhørende aktiviteter, i skolens informationsfolder. Beret om politikken og de gode historier på årsmødet i skolebestyrelsen og ved pædagogiske rådsmøder. Informer om politikken og diskuter på forældremøder, hvordan den efterleves. Lav events, temauger eller små indslag i undervisningen. Uden for skolen Formidling af de gode resultater til lokalmiljøet er en god profilering af skolen. Det tiltrækker nye elever, lærere og ressourcer til skolen. Læg politikken og dens resultater på skolens hjemmeside. Send en idé eller en færdig historie til den lokale avis. Orienter kommunen om den nye politik. Følgende forslag kan understøtte arbejdet med at fortælle de gode historier vidt og bredt både på og uden for skolen. 14

15 Eksempler på politikker Disse eksempler er fra danske skoler til inspiration. De grønlandske skoler og fritidshjem, som på sigt udarbejder egne politikker, vil blive brugt som eksempler ved redigering af hæftet fremover. Kostpolitik for foreningen Skoleboden på Grønbroskolen, Sandved ved Næstved Politikken er bl.a. karakteriseret ved: En grundig baggrund, der kobler skolens kostpolitik til de nationale anbefalinger og problematikker. At de ernæringsmæssige aspekter er tydeligt beskrevet og inkorporeret i selve politikken. Hvorfor en kostpolitik?: Mad er i alle munde, og alle har en mening om mad. Fødevareministeren har sat fokus på danskernes kost og madtilbuddet på skoler og institutioner. Baggrunden herfor er, at der er et stærkt stigende antal børn med overvægt. Fra er antallet af fede drenge steget med 100 % og piger med 20 %. Børn har ofte forkerte madvaner med stort forbrug af sodavand, saft og slik. Samtidig springes hovedmåltider over, og den fysiske aktivitet falder. Fødevaredirektoratet anbefaler, at børn på skoler og institutioner skal have: adgang til sund mad og frisk drikkevand øget fysisk aktivitet at leg og bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen at sodavands- og slikautomater fjernes Foreningen Skoleboden vil gerne være med til at opfylde anbefalingen ved at udbyde et sundt og varieret alternativ eller supplement til madpakken. Madpakker er stadig en hilsen hjemmefra! Vi har her i foreningen udarbejdet følgende kostpolitik, dels så vi kan få skabt en fælles holdning til maden og arbejde mod samme mål, og dels så forældre kan få kendskab til grundprincipperne bag den mad, børnene kan købe, når de er i skole. Overordnet kostpolitik og målsætninger: Det er målet, at kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning af kost til børn i alderen 6-12 år udarbejdet af Forbrugerstyrelsen og Nordiske Næringsstof-anbefalinger. Groft sagt er de 7 kostråd: spis meget brød og gryn spis frugt og mange grøntsager hver dag spis kartofler, ris eller pasta hver dag spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt 15

16 det bør sikres, at den køkkenfaglige er bekendt med kostpolitikken kostpolitikken revurderes og ajourføres løbende i henhold til de gældende anbefalinger elevrådet tages med på råd vedr. forslag til udbud i skoleboden den køkkenfaglige skal sørge for at overholde gældende regler og love fra levnedsmiddel-kontrollen vedr. produktion og hygiejne det tilstræbes, at priserne holdes på et overkommeligt niveau, og at der prissættes, så mindre sunde varer sælges med større fortjeneste. Der sættes også en prisforskel for medlemmer kontra ikkemedlemmer på den lune ret kvalitet og pris skal hænge sammen, og den billigste råvare er ikke altid den foretrukne Kostpolitik i praksis: der anvendes fortrinsvis fedtfattige kød- og mælkeprodukter slik og sodavand udbydes ikke der udbydes frisk frugt og grønt fortrinsvis efter årstiden der udbydes mindst én gang ugentlig en lun ret. Denne forudbestilles vha. køb af madkuponer en gang om måneden udbydes månedens kage. Denne skal altid indeholde frugt eller grønt, f.eks. banan, squash, rødbede, gulerod, rabarber, æbler, pære eller andet boden er åben dagligt i tidsrummet og De mindste elever skal have mulighed for at komme i boden 5 minutter før åbningstid der anvendes en god olie, som tåler opvarmning uden at danne frie radikaler, f.eks. en rapsolie, gerne koldpresset fiberrigt brød meget sukkerholdige mejeriprodukter udbydes ikke Ønsker til skolen vedr. kostpolitik og målsætninger for måltidsrammer: at en voksen er til stede og evt. spiser sammen med børnene at der er afsat nok tid til spisning, så maden kan indtages i en rolig atmosfære at maden er en integreret og prioriteret del af skolen, og der evt. samarbejdes med boden omkring temauger om kost/fødevarer/madlavning, f.eks. synliggørelse af vejen fra jord til bord, smagens dag eller andet tværfagligt samarbejde omkring at skabe de bedst mulige rammer for vores børns måltider på skolen at prioritere hjemkundskab højt Udarbejdet af Foreningen Skoleboden v/ Grønbroskolen Grønbrovej 1A 4262 Sandved 16

17 Kostpolitik i forbindelse med kantinedrift på Hellested Skole ved Hårlev Politikken er bl.a. karakteriseret ved: En meget grundig baggrund. At være inspireret af overordnede nationale politikker og anbefalinger på ernærings- og sundhedsområdet. At forholde sig til måltidet som en væsentlig del af børns almene dannelse. At have en positiv tone. Indhold 1. Udgangspunkt for denne politik (lokalt + nationalt) 2. Forplejning 3. Ernæring 4. Dannelse 5. Kostpolitik 1. Udgangspunkt for denne politik (lokalt + nationalt) En gave med visioner, et fuldt moderne udstyret professionelt køkken, en dejlig/imødekommende kantine. Programmets mål 8 Børns sundhed og trivsel skal have førsteprioritet og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes. Børns sundhed og udvikling skal generelt styrkes gennem eksisterende sundhedsordninger for børn og ved at begrænse risikofaktorer i børns dagligdag. Programmets mål 11 Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed. Skolernes sundhedsundervisning skal styrkes. Skolen skal sikres som sundhedsfremmende miljø ved lovgivning og/eller udvikling af lokale sundhedspolitikker. Eleverne skal aktivt inddrages i denne proces, der medtænker både elevernes samlede dag i skole og fritidstilbud, alle skolens ansatte samt skolens brug uden for skoletid. 2. Forplejning Kantinen skal tilbyde et hovedmåltid + et bimåltid til skolens elever alle 5 hverdage. Hvis dagtilbuddet ønsker at bruge kantinens madservice, kan dette også lade sig gøre. Drift; børnene skal betale for maden. En landspolitisk fokusering på børns sundhed og trivsel, og betydningen heraf i forhold til læring og uddannelse. En interesse og vilje i fællesbestyrelsen og kommunalbestyrelsen til at arbejde aktivt med de muligheder og det ansvar, en sådan gave giver, og som folkesundhedsprogrammet lægger op til. Folkesundhedsprogrammet, der blev vedtaget af Folketinget 1998, tager sigte på en højere levetid, flere år med godt helbred, social lighed i sundhed og fokusering på 5 risikofaktorer (tobak, alkohol, kost + motion, overvægt og trafikulykker). Der er i alt 17 mål i programmet. Følgende 4 kan direkte relateres til de områder, hvorom Hellestedet skal formulere en kostpolitik. Programmets mål 5 Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Bedre kost- og motionsvaner skal styrkes gennem en sammenkædning af information og intervention på kost- og motionsområdet. Ernæringsoplysningen i bredeste forstand skal styrkes, og befolkningen skal sikres lettere adgang til sunde færdigretter, samt en letforståelig mærkning af fødevarer. Programmets mål 6 Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. Der skal udvikles metoder til at forebygge svær overvægt hos børn. 17

18 3. Ernæring Udgangspunkt for madens ernæringsmæssige sammensætning og værdi er de nordiske næringsstofanbefalinger og de seneste undersøgelser af skolebørns ernæringsstatus. Disse to kan sammenfattes ved at forholde sig til De syv kostråd, set ud fra et børneernærings-perspektiv. Spis meget brød og gryn Lødige kulhydrater, B-vitaminer, kostfibre. Spis frugt og mange grøntsager hver dag Lavt energiindhold, mineraler og vandopløselige vitaminer, vandopløselige kostfibre, kræfthæmmere. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Stivelsesholdige og dermed energirige, C-vitaminer i kartofler (friske), kostfibre. Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Umættet fedt, N3 fedtstoffer (hensigtsmæssige fedtstoffer), fedtopløselige vitaminer, proteiner. Vælg mælkeprodukter og ost med et lavt fedtindhold Energi, mineraler, B2-vitaminer, proteiner med høj værdi. Mættet fedt, hvorfor lave fedtprocenter skal foretrækkes. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Proteiner med høj biologisk værdi, B-vitaminer, jern i indmad, A+D-vitaminer. Undgå mayonnaise og mayosalater pga. højt fedtindhold. Brug kun lidt smør, margarine og olie Rene fedtstoffer indeholder næsten kun energi og ikke så mange andre næringsstoffer, ligesom mæthedsfornemmelsen ikke er ret stor, hvilket fremmer overvægt. og spar i øvrigt på sukker og salt Sukker er i mange produkter i store mængder. Slik, kager og sodavand fylder meget i børns ernæring og er medvirkende årsag til øget overvægt og fejlernæring. 4. Dannelse I Danmark har vi haft tradition for at bruge måltidet som en formidler af kulturværdier, hvor vi dyrker samtalen, deler glæder, oplevelser og bekymringer og lærer at fungere i et socialt fællesskab. Der er i det moderne videnssamfund en tilbøjelighed til at zappe i mange af livets forhold, således også omkring måltidet. Vi praktiserer i stigende grad græsning som køerne, hvor vi spiser lidt, men hele tiden og ofte alene, på bekostning af det traditionelle mønster med 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Hellestedet skal være med til at prioritere det betingede møde og det dermed forpligtigende samvær, som et fælles skolemåltid kan være. Måltidet skal være et vigtigt samlingspunkt, hvor der er ro og god tid til at spise. Børn er på vej til at blive kulinariske analfabeter, hvor mad er noget abstrakt, som de kan føle sig fremmedgjort over for. I 1995 viste en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, at kun fem procent af de danske familier inddrager børnene i madlavningen. Færdiglavede retter erstatter i stigende grad de hjemmelavede på middagsbordene i hjemmene. Således kan viden og færdigheder omkring ernæring og madlavning gå tabt fra den ene generation til den næste. Dette skal Hellestedet forholde sig til, hvis vi ønsker, at børnene også kommer i besiddelse af kulturværktøjer og reelle valgmuligheder i forhold til maden som livsfunktion. 18

19 5. Udmøntning i en kostpolitik Alt for meget kostpolitik har handlet om løftede pegefingre og hvad vi ikke må eller skal. Vi ønsker en positiv politik, der fokuserer på det vi gerne vil, det vi kan, og det vi kunne ønske os. Inden for disse rammer har kantinedrift, skole, institution og hjemmene en mulighed for at finde et rimeligt handlerum i forhold til rammer, økonomi og muligheder. Så derfor ja tak til: Mad, der dufter godt og ser indbydende ud. Mad, der smager godt. Mad, der er sund. Mad til en overkommelig pris. Mad, der er fremstillet hygiejnisk forsvarligt. Så derfor ja tak til: Dagligt nybagt brød med forskelligt indhold, smag og facon. Frisk frugt hver dag med hovedvægt på årstidens frugter. Mange dejlige rå grøntsager i mundrette bidder og med hovedvægt på årstidens grøntsager. Kartofler i mange variationer, men altid tilberedt fra gode råvarer. Inspiration fra andre lande, såsom pasta, ris og bulgur på bordet i rigelige mængder. Fisk en gang om ugen. Velsmagende mælkeprodukter med lavt fedtindhold. Hellere lidt, men godt, specielt når det gælder kød, fisk, smør, fløde o.lign. Så derfor ja tak til: En skolekantine uden slik, sodavand, friture og chips. (Dis se forbrugsgoder skal børnene nok blive præsenteret for andre steder. Hellestedet skal tilbyde et alternativ til disse). Så derfor ja tak til: Inddragelse af børn og forældre i driften, både ved menuvalg og fremstilling. Gerne publicering af eksempelvis opskrifter, hvis børnene har lyst til at præsentere maden hjemme. Et spændende og varieret udbud af såvel traditionelle retter som mere moderne menuer. Et kostudbud, der er inspireret af og samstemt med de øvrige aktiviteter på Hellestedet, f.eks. ved opfølgning på projekter/temauger med emner som det fjerne Østen, Sønderjylland, efterår, sport, farver, teater el.lign. Små smagsprøver, så de tilbageholdende/kræsne børn gives mulighed for at ændre holdning. Så derfor ja tak til: Hensyn til børn med særlige behov i forhold til kost til eksempelvis allergi og diæter, i samarbejde med forældre og skolesundhedsplejerske. Diæt/allergi-kosten skal i videst muligt omfang indeholde det samme som og ligne det øvrige kostudbud. Munkekærskolens kostpolitik, Solrød Strand Politikken er bl.a. karakteriseret ved: At være kort og konkret. At have mange konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med politikken. At både elever og forældre inddrages. Et længere liv med bedre livskvalitet og social lighed i sundhed. Det er to af de overordnede mål for regeringens folkesundhedsprogram. Det er store ord, men de er på linje med de tanker, vi har gjort os under arbejdet med en kostpolitik for Munkekærskolen. Formål: at lære børnene gode kostvaner og træffe sunde valg at samarbejde med forældrene, så sundhed og gode kostvaner er en fælles sag at skabe ro og trygge rammer, så børnene forbinder det at spise med noget rart at sikre ernæringsrigtig mad i skoleboden som supplement/erstatning for madpakken Vi vil nå disse mål ved: at prioritere hjemkundskab højt og have det som obligatorisk fag i 2 år samt tilbyde det som valgfag på 8. og 9. klassetrin med 3 ugentlige lektioner at satse på, at klasserne arbejder med emner, der er relevante for sundhed og ernæring, hvor det naturligt indgår at satse på friske økologiske råvarer, samt sæsonens frugter og grønt i skoleboden, såvel som i den daglige undervisning at lære eleverne at skelne imellem hverdagsmad og mad ved festlige lejligheder at børnene har mulighed for at opbevare deres mad på køl at børnene har adgang til frisk vand at inspirere og inddrage forældrene at fastholde den høje status, som madpakken har hos langt de fleste børn og forældre at sikre, at børnene har den nødvendige ro til at spise, ved at en lærer, der samtidig fungerer som rollemodel, er sammen med klassen at sikre, at børnene har den nødvendige tid til at spise i. (Nuværende ordning fungerer godt. Her har eleverne 15 min. samt mulighed for ekstra tid i klassen med tilsyn af indevagt). at morgenmadstilbuddene i SFO erne er ernæringsrigtigt sammensat at give børnene mulighed for til en rimelig pris at købe mættende, spændende mad, som samtidig følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger at differentiere på priserne, så mindre sunde varer sælges med større avance at samarbejde med ekstern leverandør om levering af mad til skoleboden 19

20 Redskaber Interessentanalyse For at få ideer til, hvem der kan være med i arbejdsgruppen, og hvem der skal inviteres til en temaaften, kan en såkaldt interessentanalyse benyttes. Analysen kan skabe et overblik over, hvem interessenterne er, og hvordan deres indbyrdes forhold er. Metoden kan hjælpe til at finde støtter, men kan også bruges til at få øje på eventuel modstand. Start med at tegne en stor cirkel, hvor politikken er i midten. Herefter tegnes streger ud fra cirklen, og ved hver streg skrives de interessenter, man kommer i tanke om. Sæt så vidt muligt navne på. Skriv også de positive og negative forventninger, interessenterne har til mad- og måltidspolitik. Det er centralt at drøfte de enkeltes forventninger og forholde sig til deres synspunkter, og hvordan de kan påvirke projektet. Brugerundersøgelse På de næste sider findes to skemaer med eksempler på spørgsmål til henholdsvis forældre og elever. De kan bruges som inspiration til, hvordan et spørgeskema kan opbygges. Hvad enten man laver sine egne spørgeskemaer eller låner fra andres, er det vigtigt nøje at vurdere, om spørgsmålene er tilpasset skolens forhold og dens aktuelle udfordringer med hensyn til mad og måltider. Det er altid en god idé at afprøve det færdige spørgeskema på en lille gruppe for at være sikker på, at spørgsmålene og svarene er dækkende, og om målgruppen forstår spørgsmålene. Benyt f.eks. en elev fra hvert af de klassetrin, der skal indgå i undersøgelsen. Antallet af spørgsmål skal så vidt muligt begrænses af hensyn til dem, der skal svare, og når svarene skal opgøres. Åbne spørgsmål, hvor der er mulighed for at skrive kommentarer, kan give interessante informationer, men de tager lang tid at behandle bagefter. Overvej derfor nøje, hvilke kommentarer det er vigtigt at få og begræns antallet af lange svarmuligheder. Håndsoprækning, elevinterviews og praktisk afprøvning af forskellige madvarer kan også være gode former for brugerundersøgelser. Deltagerne er sikkert nysgerrige efter at høre resultaterne. En artikel i skolebladet og en historie på hjemmesiden kan være gode formidlingskanaler. 20

Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?

Forord. 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder. 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet? Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvorfor en mad- og måltidspolitik? Baggrund for idékataloget 2. Kom i gang Aktører omkring skolen Arbejdsmetoder 3. Politikken bliver til Hvad skal med? Hvordan opbygges indholdet?

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole

Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Evaluering af forsøg med gratis skolemad på Randlev Skole Odder Kommune Januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF RESULTATER... 2 2. BAGGRUND FOR FORSØG MED SKOLEMAD... 3 3. BESKRIVELSE AF PROJEKTET...

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse

Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, 2 1399 København K Tlf.: 3920 7777 - Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordeling

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere