Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 18. marts 2011, fra kl til med efterfølgende frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Johan Stadil for Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Nich Bendtsen, Lars Møller, Kim Kofod Hansen for Bent Peter Larsen, Ole Jespersen, Per Mathiasen, Jens Kaptain, Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Afbud: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet fredag 14. januar 2011 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 14. januar 2011 Referatet blev godkendt. 3. Kollektiv trafik v. Lars Møller Rejsekortet A/S indgik i december 2010 den femte tillægsaftale med leverandøren af de tekniske løsninger til rejsekortet. Med aftalen er det forventningen, at rejsekortet kan anvendes landsdækkende inden udgangen af I områder som ikke er tilsluttet rejsekort, vil det kun kunne benyttes til togrejser. Midttrafiks Bestyrelse har tidligere besluttet, at Midttrafik ser positivt på en fremtidig indførelse af rejsekort, men vil først træffe endelig beslutning, når rejsekortsystemet har vist, at det virker i større skala, f.eks. på Sjælland, og efter ny høring blandt bestillerne. Projektleder Michael Steinberg, Midttrafik er inviteret til at præsentere Midttrafiks forslag til en proces, hvor Midttrafiks tilslutning til rejsekortet søges gennemført bedst muligt med opbakning fra kommunerne og regionen, herunder hvilke økonomiske konsekvenser det får for kommunerne. I 2003 dannedes Rejsekort A/S af DSB, Metro, HUR (nu Movia), Nordjyllands Trafikselskab og Vejle Amts Trafikselskab med henblik på at få udviklet et elektronisk rejsekort, som fælles billet og betalingsmiddel til både tog, bus og metro. I 2005 indgik Rejsekort A/S en aftale med en leverandør om udvikling, implementering og drift af et rejsekortssystem. Det var oprindelig /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region planlagt, at det skulle være leveret i Den aktuelle status er, at rejsekortet er 3-4 år forsinket. I forbindelse med strukturreformen blev Vejle Amts Trafikselskabs engagement i rejsekortprojektet delt og overført til hhv. Sydtrafik og Midttrafik. Midttrafik ejer 1% af aktierne i Rejsekortet A/S. På den baggrund deltager Midttrafik allerede i dag i rejsekortsamarbejdet, om end i begrænset omfang vedrørende lokal og regional buskørsel i Horsens og Hedensted området. Horsens Kommune og Region Midtjylland har siden 2007 finansieret Midttrafiks udgifter i forbindelse med rejsekortsamarbejdet. Sydtrafik tilsluttede sig rejsekortet i For at rejsekortet kan blive landsdækkende, skal den resterende del af Midttrafik, Fyn og Bornholm tilslutte sig samarbejdet. I december 2010 indgik Rejsekort A/S den femte tillægsaftale med leverandøren, East-West Denmark. Med aftalen er det forventningen, at rejsekortet kan anvendes landsdækkende inden udgangen af I områder som ikke er tilsluttet rejsekort vil det kun kunne benyttes til togrejser. Det eksisterende billetteringssystem i Midttrafik er gammelt og nedslidt, og der er behov for en reinvestering indenfor en årrække. Bestyrelsen i Midttrafik ser rejsekortet som eneste alternativ, hvis kunderne i den kollektive trafik i Midtjylland fortsat skal drage nytte af Bus & Tog takstsamarbejdet. Midttrafiks bestyrelse har tidligere besluttet, at Midttrafik ser positivt på en fremtidig indførelse af rejsekort, men vil først træffe endelig beslutning, når rejsekortsystemet har vist at det virker i større skala, f.eks. på Sjælland, og efter ny høring blandt bestillerne. Michael Steinberg præsenterede Midttrafiks oplæg til en proces for Midttrafiks eventuelle tilslutning til rejsekortet, herunder et overslag over de forventede økonomiske konsekvenser med en tilslutning til rejsekortet. Præsentationen blev sendt til kd-net kredsen 18. marts Der var enighed om Region Midtjylland og kommunerne har behov for mere viden, blandt andet økonomiske beregninger på alternative muligheder til rejsekortsystemet, før der kan træffes en afgørelse om hvorvidt man ønsker at tilslutte sig rejsekortet. 4. Vækstforum v. Niels Højberg Status på arbejdet i Vækstforum, herunder orientering om hvilke emner der aktuelt er på dagsordenen. Desuden orienteres om formøder til møder i den administrative styregruppe bag Vækstforum. Bilag 2. Forslag til form og indhold i formøder, Aarhus Kommune 2. februar 2011 Status på arbejdet i vækstforum er udsat til næste møde 13. maj Den administrative styregruppes aftale om form og indhold på formøderne i den administrative styregruppe (bilag 2) blev taget til efterretning /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 5. Den Regionale UdviklingsPlan v. direktør Lars Hansson, Region Midtjylland Status og perspektiver for Region Midtjyllands overvejelser og tiltag i forhold til den Regionale UdviklingsPlan (RUP). Lars Hansson orienterede kort om status på den Regionale UdviklingsPlan og tidsplanen for processen. Oplægget blev sendt til kd-net kredsen 18. marts 2011 og er vedlagt referatet. I Danske Regioner drøftes, hvorvidt der skal indgå fælles nationale prioriteringer i de Regionale UdviklingsPlaner. Niels Aalund pegede på, at et væsentligt sigte med den Regionale UdviklingsPlan bør være øget samspil mellem områderne i den midtjyske region. 6. Nyt fra Regionen v. regionsdirektør Bo Johansen 6.1. Rehabiliteringspladser til senhjerneskadede Orientering om baggrunden for henvendelse til socialministeren vedr. kommunale henvisninger til intensive rehabiliteringspladser til senhjerneskadede, jf. pressemeddelelsen i bilag 3. Bilag 3. Pressemeddelelse fra kontaktforum 23. februar Bo Johanson orienterede kort om de bekymringer, der har været årsag til henvendelsen til socialministeren og understregede, at det ikke er Region Midtjylland, der har henvendt sig til socialministeren, men derimod det regionale kontaktforum på handicapområdet. Den seneste udvikling i belægningen har betydet, at der på et af centrene kun er 44% belægning, hvilket betyder, at centret ikke er rentabelt. Bo Johansen tilkendegav, at der er en bekymring for, at kommunerne er i gang med en af-specialisering. Jan Kallestrup anførte, at der er behov for en dialog mellem Region Midtjylland og kommunerne og foreslog at problemstillingen adresseres i Den administrative styregruppe (DAS). Det blev derudover aftalt, at man i kommunerne undersøger årsagerne til den faldende efterspørgsel, og samtidig vurdere, hvordan kommunerne i højere grad kan synliggøre den indsats, som kommunerne yder på området Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen Kort orientering om resultatet af de politiske forhandlinger om planen for Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen. Bo Johansen orienterede om resultatet af de politiske forhandlinger. Sparemålet på 455 mio. kr. fastholdes, men forhandlingerne har medført enkelte ændringer i spareplanen. Bo Johansen kommenterede herefter lovforslaget til ny finansiering af sundhedsvæsenet, der 15. marts 2011 er sendt i høring hos KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Økonomiog Erhvervsministeriet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Af Region Midtjyllands spareplan på 455 mio. kr. skyldes 70 mio. kr. en reduktion i indtægter forårsaget af omlægningen af finansieringen af sundhedsvæsenet. Med lovforslaget ser det ud til, at denne forskel udlignes. Bo Johansen var bekymret for den ensidige økonomiske incitamentsstruktur lovforslaget understøtter. Han havde gerne set, at modellen animerede til at øge kvaliteten og at sætte større fokus på forebyggelse. Danske Regioner har 16. marts 2011 udarbejdet et notat Uheldige bivirkninger ved lovforslaget om ændring af den kommunale medfinansiering i sundhedsvæsenet. Notatet er fremsendt til kd-net kredsen 18. marts 2011 og ligeledes vedlagt referatet. 7. Eventuelt Koordineringsopgaven af den sociale rammeaftale: Kommunernes kompensation for overtagelsen af koordineringsopgaven af den sociale rammeaftale er nu færdigforhandlet. Der er forlydender om, at kommunerne får kompensation for hele Jan Kallestrup understregede overfor Bo Johansen, at hvis kommunerne får den fulde kompensation for 2011, så vil kd-net sørge for at Region Midtjylland bliver honoreret for perioden indtil kommunernes endelige overtagelse af koordineringsopgaven /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 8. Opfølgning på første del af mødet Ingen bemærkninger. 9. Sundhedsområdet (kl ) 9.1. Midlertidig organisering af sundhedsområdet v. Jan Kallestrup I medfør af Bent Peter Larsen har fået nyt job udenfor den midtjyske region foreslås det, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt midlertidigt overtager kommunaldirektør ansvaret for sundhedsområdet. Det blev aftalt, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt midlertidigt overtager kommunaldirektør-ansvaret for sundhedsområdet og at der i august/september 2011 tages endelig stilling til organiseringen Ny finansieringsmodel v. Jesper Kaas Schmidt/Søren Kristensen, Aarhus Kommune Orientering om Finansministeriets forslag til ny finansieringsmodel til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der pt. forhandles med KL. Søren Kristensen gennemgik lovforslaget. Oplægget blev sendt til kd-net kredsen fredag 18. marts 2011 og er vedlagt referatet. Den model lovforslaget præsenterer, vil betyde øget budgetusikkerhed for kommunerne. Samtidig ser det ud til, at modellen ikke tilgodeser incitamenter for øget samarbejde mellem kommuner og region. Endelig tyder meget på, at modellen rammer Udkantsdanmark hårdest, men da der ikke er præsenteret en business case, er det umuligt at sige noget mere konkret om de økonomiske konsekvenser. Det blev aftalt, at Jesper Kaas Schmidt sammen med KOSU udarbejder et fælles høringssvar fra kommunerne. Høringssvaret bør have fokus på, at kommunernes budgetusikkerhed bør minimeres, at der bør være en business case, og at der udarbejdes en model, der tilgodeser incitamenterne for et øget samarbejde mellem kommuner og region. 10. Det specialiserede socialområde Finansiering af det fælles sekretariat v. Jan Kallestrup Opfølgning om den videre proces vedr. finansieringen af det fælles sekretariat, der etableres i forbindelse med kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen på det specialiserede socialområde. Det er nu indgået aftale mellem regeringen og KL om, at kommunerne i den midtjyske region tilsammen får 4,3 mio. kr. årligt for koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen på det specialiserede socialområde /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det er endnu uklart fra hvilken dato kommunerne bliver kompenseret i Som aftalt på KKR møde 8. februar 2011 skal sagen sendes til politisk godkendelse i de 19 kommuner for så vidt angår de bevillingsmæssige konsekvenser. Forslag til dagsordenstekst udsendes i uge 12. Der var enighed om, at det samlede beløb indgår i det videre arbejde til etableringen og sekretærfunktion eller til løsning af andre opgaver efter aftale med KKR Etableringen af det fælles sekretariat v. Henning Hansen Orientering om KRASOS arbejde med etableringen af det fælles sekretariat, der etableres i forbindelse med kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen på det specialiserede socialområde. Der arbejdes på et budget for sekretariatet for resten af Når budgetforslaget foreligger, bliver det fremlagt på kd-net til godkendelse. Den administrative styregruppe (DAS): I det nuværende DAS er der 88 potentielle mødedeltagere. I KRASOS drøftes forskellige modeller for at reducere DAS: En model, hvor der er en repræsentant for hver af de 20 aktører og en model, hvor det er KRASOS suppleret med en repræsentant for Region Midtjylland, der varetager den fælles koordinerende styringsopgave. Udfordringen med denne model bliver at sikre at information når ud til samtlige kommuner. Det blev aftalt, at Henning Hansen fremlægger et forslag fra KRASOS til fremtidig organisering på møde i kd-net 13. maj Takstopfølgning v. Henning Hansen Status i forlængelse af møde i KKR Midtjylland 8. februar 2011 vedr. takstopfølgningen. Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes at reducere taksterne med 5%. Med hensyn til udarbejdelsen af rammeaftalen for 2012, så arbejder KRASOS på en model, der er inspireret af den to-delte model, der benyttes på sundhedsområdet. Målet er at opnå større politisk involvering Rehabiliteringspladser til senhjerneskadede v. Henning Hansen Opfølgning på punkt 6.1. Der blev opfordret til, at man i kommunerne forsøger at klarlægge årsagerne til den faldende efterspørgsel på rehabiliteringspladser til senhjerneskadede. Det forventes, at sagen vil blive drøftet på møde i det regionale kontaktudvalg 29. april /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 11. Den Regionale UdviklingsPlan v. Niels Erik Kjærgaard Det planlagte temamøde 8. februar 2011 måtte aflyses. På møde i KKR Midtjylland 8. februar 2011 blev det derfor aftalt, at kd-net til møde i KKR Midtjylland 15. april 2011 udformer et oplæg til udarbejdelse af et fælles kommunalt indspil til den regionale udviklingsplan. Der lægges op til en drøftelse af den videre proces. Det blev aftalt, at behandlingen af det administrative oplæg fra RUP gruppen sker på møde i kd-net 13. maj 2011 og i KKR 10. juni Uddannelsesområdet v. Lasse Jacobsen Kommissorium for Styregruppen for uddannelse Styregruppen for uddannelse har på møde 2. marts 2011 godkendt nyt kommissorium for arbejdet i gruppen. Udkastet præsenteres for godkendelse i kd-net. Bilag 4. Udkast til kommissorium for styregruppen for uddannelse, 2. marts 2011 Kommissoriet blev godkendt Uddannelsesudvalg under VIA Styregruppen for uddannelse har på møde 2. marts 2011 godkendt forslag til gensidigt forventningsnotat mellem VIA og kommunerne i den midtjyske region. Udkastet præsenteres til godkendelse i kd-net. Bilag 5. Udkast til gensidigt forventningsnotat mellem VIA og kommunerne i den midtjyske region, 2. marts 2011 Forventningsnotatet blev godkendt. Kd-net sekretariatet formidler notatet ud til medlemmerne af VIA s uddannelsesudvalg. 13. Dimensionering på SOSU og PAU området v. Eva Glæsner Grundlaget for antallet af studerende på SOSU skolerne er den politisk fastlagte dimensionering af praktikpladser mellem kommunerne. Flere kommuner har foreslået at basisdimensioneringen på SOSU og PAU området ændres, da hovedparten af pladserne er baseret på historiske tal fra 2006, hvorimod nye pladser er fordelt efter bloktilskudsnøglen. Der er udarbejdet et forslag til ny basisdimensionering på SOSU og PAU området. Forskellen på en sådan ny dimensionering og den nuværende dimensionering ses af vedlagte bilag. Forslaget drøftes med henblik på politisk stillingtagen på møde i KKR Midtjylland 15. april Bilag 6. Forslag ny basisdimensionering på SOSU og PAU området Kd-net indstiller til KKR Midtjylland, at den gældende dimensionering fastholdes. Det blev aftalt, at forslag til ændret dimensionering sendes tilbage til videre bearbejdning hos Silkeborg Kommune, der er ankerkommune på området /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det blev derudover aftalt, at der i den forbindelse vurderes om dimensioneringen er tidssvarende. Birgit Fogh Rasmussen gjorde opmærksom på, at man i Lemvig Kommune ikke kan anbefale at dimensioneringen på SOSU- og PAU-området fastholdes på det nuværende niveau. Birgit Fogh Rasmussen kan derfor ikke støtte indstillingen. 14. KKR Midtjylland v. Jan Kallestrup Opfølgning på mødet i KKR Midtjylland 8. februar 2011 Ingen bemærkninger Møde i KKR Midtjylland 15. april 2011 Kort orientering om de foreløbige punkter på dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 15. april Bilag 7. Foreløbige punkter på dagsordenen til møde i KKR 15. april 2011 Der blev bedt om en uddybning af punktet vedr. drøftelse af kommunernes indspil til den nationale væksthusaftale. Det blev præciseret, at det kommunale indspil er drøftet i den administrative baggrundsgruppe til væksthuset. 15. Udpegelser v. Jan Kallestrup VIA s uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen Kommunerne i den midtjyske region er tildelt to pladser i VIA s uddannelsesudvalget for ergoterapeutuddannelsen, men der er kun udpeget en kommunal repræsentant, aktivitetsleder Hanne Jensen, Silkeborg Kommune. VIA anmoder derfor om at få udpeget endnu en repræsentant for kommunerne til uddannelsesudvalget for ergoterapeutuddannelsen. Det blev aftalt, at man i Hedensted Kommune eller Struer Kommune undersøger, om man har en egnet kandidat. Navne på kandidater meddeles Inger Nehm, ineh@favrskov.dk Certificeringsudvalget i MEA MEA har 26. januar 2011 bedt kommunerne i den midtjyske region udpege to kommunale repræsentanter til certificeringsudvalget inden 1. marts På grund af den korte frist skete udpegelsen via . Der orienteres om udpegelsen. Kommunerne i den midtjyske region har udpeget følgende repræsentanter til MEA s certificeringsudvalg: Udviklingskonsulent Hanne Lykke Thonsgaard, Randers Kommune Udviklingschef Anders Holm, Lemvig Kommune De to kandidater opfylder kd-nets krav om politisk og geografisk spredning, og det er samtidig fra to kommuner af forskellig størrelse! /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 16. Innovation i kommunerne v. Jan Kallestrup Det blev møde i kd-net 14. januar 2011 aftalt at resultatet af rundspørge blandt kommunaldirektørerne drøftes på nærværende møde. Da tilbagemeldingerne har været få, foreslås det, at kd-net sekretariatet udarbejder et forslag til den videre proces til drøftelse på næste kd-net møde. Det blev aftalt, at kd-net sekretariatet udarbejder forslag til den videre proces, og at forslaget drøftes på næste møde i kd-net 13. maj Der blev opfordret til fortsat at komme med forslag til, hvordan vi i kommunerne skal arbejde videre med en fælles kommunal innovations proces. 17. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 13. maj Mødet afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest fredag 6. maj Der blev foreslået at lave et temamøde om rejsekortet og/eller den Regionale UdviklingsPlan i forlængelse af næste møde. 18. Eventuelt Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 9

10 Udkast Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede område Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Rammeaftaler fremover Politiske fora Kommunaldirektørnetværket KRASOS Det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler Takstgruppen Udviklingsnetværk Kommunikation Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde Sammenfatning Folketinget har den 3. marts 2011 vedtaget en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler, som betyder, at kommunerne overtager koordineringsansvaret fra regionen. Dette notat indeholder en beskrivelse af hvorledes denne nye fælles kommunale opgave organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Slutteligt behandles kort kommunikation og klyngestruktur. De centrale elementer er følgende: 1. KRASOS anbefaler en model, hvor KRASOS og Den Administrative Styregruppe gøres til én enhed i lighed med den eksisterende KRASOS-konstruktion - dog med den forskel, at Region Midtjylland inviteres til at være en del af KRASOS. KRASOS vurderer, at den nye konstruktion vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. 2. Novemberkonference for fagfolk, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og udviklingsområder for det efterfølgende års rammeaftaler. 3. Januarkonference for politikere, der udstikker rammerne for det efterfølgende års rammeaftaler. 4. Udviklingsnetværk (tidligere myndighedsnetværk) involveres mere i aktuelle faglige spørgsmål i relation til rammeaftalearbejdet. 5. Kommunikation på området får fremadrettet et særligt fokus.

11 2. Rammeaftaler fremover Rammeaftalerne består fra 2012 af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen vil tidsmæssigt være adskilt, men skal i høj grad spille sammen. Væsentligt i forhold til rammeaftalerne fremover bliver det politiske niveau, som i højere grad skal på banen, end det hidtil har været tilfældet. Med sundhedsaftalerne som inspiration foreslås det derfor, at rammeaftalerne fremover bliver opdelt i henholdsvis en politisk- og en administrativ del: Udviklingsstrategi Styringsaftale Administrativ Politisk Administrativ Et årshjul for rammeaftalearbejdet vil fremover i grove træk blive som skitseret herunder. Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale 1. januar Socialministeriet udmelder temaer Januarkonference - politisk, næste års rammeaftale 15. oktober Styringsaftalen sendes til Servicestyrelse September / Oktober Styringsaftale i Byråd og regionsråd August/September KKR og RKU - Styringsaftale August DASSOS-møde - Styringsaftale 1. Juni Udviklingsstrategi sendes til Servicestyreslen Marts DASSOS-møde -Udviklingsstrategi April KKR og RKU - Udviklingsstrategi April / Maj Udviklingsstrategi i Byråd og regionsråd Rød skrift politisk Sort skrift administrativ I perioden november-januar drøftes fokusområder for det kommende års udviklingsstrategi desuden i Dialogforum, 2

12 3. Politiske fora Rammeaftalerne skal fortsat godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse og i Regionsrådet forud for indsendelse til Servicestyrelsen. KKR og Det Regionale KontaktUdvalg (RKU) godkender forslag til rammeaftale forud for udsendelse til lokal godkendelse. Jf. årshjulet for rammeaftaler, planlægges en Januarkonference, hvor det lokale politiske niveau, herunder fagudvalgene på området, inddrages i drøftelse af det kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. I denne drøftelse inddrages også resultaterne af Dialogforums drøftelser. 4. Kommunaldirektørnetværket Fortsætter uændret. 5. KRASOS Der fremlægges to mulige organiseringer for kommunaldirektørnetværket: A. Den første model indebærer, at KRASOS og Den Administrative Styregruppe gøres til én enhed i lighed med den KRASOS-konstruktion, der eksisterer i dag - dog med den forskel, at Region Midtjylland inviteres til at være en del af KRASOS. B. Den anden model indebærer, at KRASOS fortsætter som hidtil og at regionen inviteres til at deltage i den del af KRASOS-mødet, der vedrører rammeaftalearbejdet. Den Administrative Styregruppe fortsætter, men kun med én direktørrepræsentant fra hver kommune (formand udpeget af kommunaldirektørnetværket). Antallet af møder i Den Administrative Styregruppe nedsættes til 2 samt Novemberkonferencen. For begge modeller gælder, at KRASOS overtager beslutningskompetencen og opgaver fra Takststyregruppen, der nedlægges. KRASOS anbefaler den første model et forum med 9 medlemmer, jf. nedenstående oversigt over deltagere. Det vurderes, at denne model fremadrettet vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. I forbindelse organisationsændringen - Region Midtjyllands indtræden i gruppen og nedlæggelse af Den Administrative Styregruppe, foreslås et nyt navn for det fælles kommunale og regionale samarbejde. Det nye navn foreslås fremover at være: DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) 3

13 Opgaver I den nye organisering er DASSOS den fælles overordnede og ansvarlige styregruppe for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler på det specialiserede socialområde. DASSOS har dermed det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og opfølgningen på sekretariatets arbejde, herunder: Udarbejdelse af forslag til udviklingsstrategien og styringsaftalen. Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på de specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. Udviklingsnetværk Takststyregruppens opgaver Godkende konkrete ændringer i rammeaftalen (i det omfang Den Administrative Styregruppe nedlægges eller ændringen haster for den pågældende driftsherre) Dagsordenspunkter til DASSOS-møder kan indmeldes af de enkelte kommuner til det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler. Den enkelte kommune får mulighed for selv at deltage i behandling af punktet på DASSOS-mødet. Dagsorden til og referater fra DASSOSmøder udsendes til alle på den oprindelige DAS-mailliste, ligesom de offentliggøres på Socialportalen, jf. kapitel om kommunikation. Deltagerkreds Styregruppen består af én kommunaldirektør, 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, direktør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører tilstræbt en geografisk spredning. DASSOS vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. På nuværende tidspunkt består DASSOS af: Henning Hansen, Ikast Brande Kommune (formand) Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Flemming Nielsen, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Jacob Stengaard Madsen, Favrskov Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Steinar E. Kristensen, Århus Kommune Anne Jastrup, Region Midtjylland Eva Glæsner, KKR Karsten Binderup, det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler Mødefrekvens DASSOS afholder 3 møder i foråret samt 3 møder i efteråret. 4

14 Den Administrative Styregruppe Alt afhængig af hvilken beslutning, der træffes vedr. DASSOS, nedlægges Den Administrative Styregruppe eller fortsætter som et forum med kun én direktør fra hver kommune, og kun med 2 årlige møder samt Novemberkonferencen: 6. Det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af tilbud på specialområdet. Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen blandt andet følgende: Sekretariatsfunktionen for DASSOS, Dialogforum og andre relevante fora på det sociale område Dialog og sparring med udviklingsnetværk. Inddragelse af og dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne på det sociale område. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for DASSOS Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politik drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Sikre kommunikation til alle interessenter og aktører på området Sekretariat for rammeaftaler forankres i Viborg Kommune, som har forpligtet sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således direktøren, er ansvarlig for koordineringsarbejdet overfor DASSOS. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere, som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i andre kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. Desuden afsættes midler til konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation mv.). 7. Takstgruppen Viborg Kommune får i forbindelse med sekretariatets placering i Viborg Kommune også formandskabet for Takstgruppen. Opgaver Takstgruppens opgaver skal ses i forhold til såvel driftsmæssige- som strategiske hensyn. Opgaverne ændrer sig derfor ikke med, at kommunerne overtager koordineringen af rammeaftalen. Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftaler, ansvaret for udarbejdelse af Styringsaftalen. Takstgruppen fungerer som sparringspartner for Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds. I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. 5

15 Mødefrekvens Takstgruppen mødes efter behov. Sekretariat for rammeaftaler er ansvarlig for indkaldelse af takstgruppen. 8. Udviklingsnetværk Udviklingsnetværk (tidligere myndighedsnetværk) er fremadrettet tiltænkt en mere aktiv rolle i relation udarbejdelsen af den årlige Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Det bliver således også Udviklingsnetværk s opgave, at holde fingeren på pulsen og informere DASSOS om aktuelle målgruppeforskydninger, målgruppepres og status i relation til aktuelle problemstillinger. Børn- og Ungeområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner Ikast-Brande Kommune har formandskab Voksenområdet: opdeles i 2 kommunegrupper - henholdsvis Øst og Vest. - Herning Kommune har formandskab for vest-gruppen - Viborg Kommune har evt. formandskab for øst-gruppen (formandskabet afklares endeligt på første møde i netværket) Opgaver Faglig vidensdeling Samarbejde om tilbud Komme med forslag til indhold i Udviklingsstrategi og Styringsaftale Udviklingsnetværk er samtidig kontaktnetværk for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler. Dagsordenspunkter fra DASSOS og informations-flow mellem DASSOS og Udviklingsnetværk varetages af det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler. Det vil naturligvis fortsat være frivilligt, om der dannes andre aktuelle netværk mellem fagpersoner i de enkelte kommuner. Ligeledes vil de eksisterende netværk på tandpleje-området og misbrugsområdet fortsat eksistere. De vil imidlertid ikke blive sekretariatsbetjent fra Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds Deltagerkredsen skal være fagpersoner ifht. drøftelse af faglige problemstillinger 9. Kommunikation Kommunikation vil fremadrettet få en særlig fokus. Det betyder også, at referater fra møder i DASSOS offentliggøres på Socialportalen af det fælleskommunale sekretariat for rammeaftaler. I forbindelse med offentliggørelse af referaterne, udsendes en mail med en kort beskrivelse af indholdet samt et link til Socialportalen. På sigt skal denne fremgangsmåde gerne styrke brugen af Socialportalen. Socialportalen flyttes fysisk fra Region Midtjylland til Viborg Kommune. 6

16 10. Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde 19 Byråd Regionsråd KKR RKU (Kontaktudvalget) Dialogforum De 20 aftaleparter Kommunaldirektørnetværket DASSOS Sekretariat for rammeaftaler Udviklingsnetværk Takstgruppen

17

18 FOKUSOMRÅDER I UDVIKLINGEN AF DEN MIDTJYSKE REGION - FÆLLES INPUT TIL REVISION AF DEN REGIONALE UDVIKLIN NGSPLANN FRA DE 19 MIDTJYSKE KOMMUNER Den midtjyske region er, i kraft af en lang række styrkepositioner, Dan- de ud- fordringer, der står foran os i form af såvel vigende demografi som national og international konkurrence om vækst og udvikling. Disse udfordringerr kan kommunerne bedst håndteree sammen. marks vækstregion nr. 2. Skal denne position fastholdess er der til stadig behov for at imødegå De 19 midtjyske kommuner ser den regionale udviklingsplan som stedet hvor de røde tråde i den langsigtede fælles indsats for fortsat udvikling af den midtjyske region samles. Den regionale udviklingsplan understøtter således initiativer der allerede sker i regi af f.eks. Vækstforum, ved at se dem dels i en større sammen- hæng dels i et længere tidsperspektiv. KKR MIDTJYLLAND DEN 5. MAJ 2011 JNR P35 SAGSID REF EGL TLF: KKR MIDTJYLLAND HORSENS KOMMUNE RÅDHUSTORVET HORSENS Den regionale udviklingsplan må således forholde sig til væksten og de kræfter, der driver den såvel som de elementer der skal bære den. I det følgende er det beskrevet hvilke forhold de 19 midtjyske kommuner sammen ser som særligt væsentlige at arbejde med i den regionale udvik- lingsplan. 1) Struktureret samarbejde mellemm vækstcentre og opland Den midtjyske region er landets vækstregion nr. 2. Både de store byer og oplandet klarer sig godt sammenlignet med andre regioner. De traditionellee og eksportorienterede sektorer har i mange år været styrkepositioner i med- vind, men trues i disse år af lav produktivitetsudvikling, og en udflytning der allerede er i gang, og det rammer især den lavt uddannede arbejdskraft. Her er Aarhus og de mellemstore byer bedre rustet til fremtiden med insti- tutioner inden for uddannelse og viden, som tiltrækker og fastholder ar- Dette ses bejdskraft, virksomheder og vækst i en selvforstærkende proces. også på befolkningsudviklingen, som er stærk i øst, men gået næsten i stå i

19 vest. Også iværksætteriet flytter sig gradvist fra landbrugs- og industritunge egne ind til de videnstunge uddannelsesbyer. Hvis styrkeposititioner i hele regionen skal fastholdes og udbygges, er der behov for sektorvis at koble udviklingsinitiativer mellem centre og opland. Samtidig kan udviklingsinitiativer og strategiske samarbejder ikke altid omfatte hele regionen, men må tilrettelægges mellem forskellige grupperinger af kommuner og byer - også ud over regionsgrænsen - ud fra de styrkepositioner, der er i spil. Gode eksempler på erhvervsområdet har været arbejdet med vindmølleindustrien og arbejdet med erhvervs- og kystturisme. Et tæt samarbejde mellem kommuner og region er her en forudsætning, og Vækstforum er den centrale arena. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Fastholde fokus på erhvervsudvikling med udgangspunkt i styrkepositioner Arbejde for at de erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt, både i byer og opland Skabe samarbejder på tværs af og udover regionen, som kobler viden sammen med relevante erhvervsstyrkepositioner Tilskynde viden- og uddannelsesinstitutioner til at samarbejde med erhvervslivet i hele regionen gennem videnoverførsel og forlagt uddannelse efter behov. 2) Turisme Turisme er en af den midtjyske regions styrkepositioner og omfatter alle typer af ferieformer samt mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Det unikke produkt er naturen, med havet som det centrale omdrejningspunkt. Kystturismen er især koncentreret langs den jyske vestkyst og østkysten på Djursland, mens byturisme er fordelt på Aarhus og de større byer i regionen, hvor bymiljø, shopping, kulturhistorie samt aktiviteter tiltrækker turister. Erhvervsturismen er især koncentreret omkring messer, konferencer og større møder i Aarhus, Herning og de øvrige mellemstore byer i regionen. Turismen beskæftiger ca personer, hvilket især har en markant betydning i regionens yderområder, hvorfor en fortsat udvikling understøtter bestræbelserne på udviklingen af disse dele af regionen. De seneste års generelle fald i turismen har sammenlignet med de øvrige regioner uden for hovedstadsregionen været mindre i den midtjyske region. 2

20 Det er imidlertid en fælles udfordringen for regionen og kommunerne at vende dette fald til vækst. Turismen i regionen står imidlertid over for mange udfordringer hvis vi skal vende de seneste års fald i turismen til fornyet vækst. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at have fokus på udvikling af centrale feriesteder hvis attraktioner og kerneoplevelser gør, at turister vælger en ferie i den midtjyske region. Det vil i den sammenhæng være af stor betydning, at det lykkes at få udviklet og konkretiseret oplevelsesøkonomien til at indgå som et centralt element i regionens turisme. Arbejdet med at udnytte potentialet inden for turisme et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionen om realisering af vækstforums handlingsplan Ny VÆKST i turismen. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet arbejde på at: skabe vækst i turismen gennem udvikling af konkurrencedygtige feriesteder i national og international målestok med udgangspunkt i de stærke kystdestinationer i øst og vest udvikling af erhvervsturismen med fokus på at sikre Midtjylland en fremtrædende national og international position inden for kongres, konference og mødeindustri udvikling af oplevelses- og temabaserede produkter med geografisk tilknytning øge fokus på mersalg til højtforbrugende målgrupper og værdikæder arbejde for at turismens erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt på tværs af regionen skabe samarbejder på tværs af regionen, som kobler viden sammen med turismen styrkepositioner 3) Infrastruktur og kollektiv trafik En velfungerende infrastruktur og fremkommelighed internt i regionen såvel som i forhold til omverdenen er helt afgørende forudsætninger for at udnytte potentialet for fremtidig vækst. I den Regionale Udviklingsplan fra 2008 var infrastruktur da også et centralt tema og dialogen mellem region og kommuner resulterede i en anbefaling af fem projekter, hvoraf flere siden er helt eller delvist realiserede. Der er fortsat opbakning blandt de 19 kommuner til disse anbefalinger 3