STEDET TÆLLER - Kvalitet i kysternes turistbyer EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEDET TÆLLER - Kvalitet i kysternes turistbyer EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND"

Transkript

1 STEDET TÆLLER - Kvalitet i kysternes turistbyer EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND

2

3 INDHOLD 1 ANMODNING 2 EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND 1: PROJEKTETS VISION 2: PROJEKTETS BAGGRUND 3: PROJEKTETS FORMÅL 4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG 5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER 6: PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERE OG FORANKRING 7: PROJEKTETS ØKONOMI 8: TIDSPLAN 3 BILAG 1 KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS 4 BILAG 2 OM EGIL FISCHER FOTOGRAF MED OPHAVSRET TIL BILLEDERNE: KJELD NIELSEN, FEMMØLLER STRAND

4 4

5 1.0 ANMODNING 5

6 6

7 ANMODNING Dansk Bygningsarv Borgergade København K Stedet-Tæller Kvalitet i Kysternes turistbyer Ansøgning om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischers Ferieby Grundejerforeningen for Femmøller Strand søger hermed om projektstøtte til revitalisering af Egil Fischer ferieby. Planerne for Feriebyen blev til som en del af den udvikling, der fandt sted i slutningen af 1800 tallet hos det bedre borgerskab om at have et aktivt ferieliv i de kystnære områder. Egil Fischer udarbejder en byplan for en Ferieby ved foden af Mols Bjerge i 1920 erne. Planen blev realiseret dels ved at Ellen Dal (Karen Blixens søster) og Egil Fischer opkøbte arealet, hvor feriebyen skulle etableres og dermed styrede udstykningen. Derudover udarbejdede Egil Fischer en række servitutter, som blev tinglyst for området. Servitutter som endnu i dag er gældende. Grundejerforeningens medlemmer har været særdeles aktive for at få revitaliseret området, men har ikke haft de fornødne midler hertil. For Molskroen som er en del Fischers ferieby udarbejdede i 1998 Lars Morell og Poul Petersen en bog om Egil Fischer Egil Fischer Mols, hvor hans betydning for området er beskrevet. Syddjurs kommune og Nationalparken Mols Bjerge har begge peget på Egil Fischers Ferieby, som et af kystturismens historiske steder, og de giver begge deres støtte til Grundejerforeningens ansøgning. De vil begge, hvis der bevilges støtte til projektet, deltage i projektets tilblivelse således at de historiske og naturmæssige værdier der er i området bevares og udvikles koordineret med de overordnede planer man har for området. Grundejerforeningen og dermed alle vore 400 medlemmer ser frem til at høre, hvorledes Stedet-Tællers sagkyndige panel og sagsbehandler bedømmer vores projekt. Vedlagt ansøgningen i 10 hardcopy eksemplarer samt en pdf-fil på USB-stik På Grundejerforeningens veje Susanne Bødker Formand Leif Støy Bestyrelsesmedlem cc: Nationalparken Mols Bjerge og Syddjurs Kommune. 7

8

9 2.0 EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND 1: PROJEKTETS VISION 2: PROJEKTETS BAGGRUND 3: PROJEKTETS FORMÅL 4: PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG 5: PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER 6: SAMARBEJDSPARTNERE 7: PROJEKTETS ØKONOMI 8: TIDSPLAN

10 EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND 1. PROJEKTETS VISION Visionen er at skabe en revitalisering af Egil Fischers Ferieby fra Vi ønsker at vise, hvorledes de oprindelige planer for Feriebyen i dag næsten 100 år efter, kan genfindes i området, og hvordan de særlige kulturhistoriske værdier kan reetableres i samspil med den stedfundne udvikling, således at området unikke landskabelige og arkitektoniske værdier bliver tilgængelig for Nationalparken Mols Bjerges og Kystturismens gæster. 2 PROJEKTETS BAGGRUND Kystturismen på Mols Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje samt den nære beliggenhed til Århus og Randers, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres i dag til et omdrejningspunkt for både turistudvikling og bosætning. Derfor indarbejdes kulturarven også som et strategisk element i kommuneplanen, med udgangspunkt i de betydelige muligheder der ligger i en målrettet satsning på kystens kulturarv, den historiske turisme-kultur og Nationalpark Mols Bjerge. Langs Syddjurslands kyst findes en bred vifte af kulturmiljøer inden for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Bilag 1 Livet langs kysten I begyndelsen af 1900-tallet opstod feriekolonierne og spejderlejrene på Mols, med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i Feriekoloniernes bygninger findes endnu, og står som store, specielle bygningsværker, opført med fine arkitektoniske detaljer. Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede vandreturen ad Den Italienske Sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten. Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for landets første sommerhusområde, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers Ferieby ved Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide. Egil Fischers Ferieby Egil Fischer (f *1963) var en betydningsfuld og anerkendt dansk arkitekt, byplanlægger og maler. I begyndelsen af hans karriere var han ansat hos arkitekten Martin Nyrop, og gjorde siden byplanlægning til sit speciale, samtidig med at han varetog en lang række tillidsposter. I 1924 udarbejdede han en plan for udvikling af en Ferieby ved Femmøller Strand. Denne ferieby skulle blive den første af sin art, 10

11 RANDERS GRENÅ Hornslet 4 Balle Rønde Vrinners ÅRHUS Knebel Tved Ebeltoft Havne, ladepladser, pakhuse Gl. Løgten Hestehaveskoven Nappedam med pakhus og skibet Skødshoved Knebelbro med pakhus Tved Skødshoved med pakhus og sporanlæg Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker Kongsgårde med pakhus Ebeltoft med pakhuse Rugaard Badehoteller Gl. Løgten Strandkro Kalø Vig Badehotel Skødshoved Badehotel Molskroen Feriekolonier, spejderlejre Hvidovrekolonien Kongslejren Bogensholmlejren Århuskolonien Silkeborgkolonien Sommerhusområder Følle Strand Fuglsø Strand Egil Fischers ferieby Ahl Øer maritime ferieby Helårsområder Egens Havhuse Knebel Bro Ebeltoft Ugelbølle - nye udsigtshuse Landmarks Kalø Slotsruin Sletterhage Fyr Tyskertårnet Ryes Skanser Anlæg langs kystlinjen 11

12 EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND og blev skabt på baggrund af Fischers egen fascination af Mols, som han i første omgang blot besøgte for at male, og siden valgte at bosætte sig i, langt fra det København hvorfra han stammede. Vedlagt i bilag 2 Om Egil Fischer. Fischer erhvervede selv, og i samarbejde med Karen Blixens søster Ellen Dahl, omkring 1920 de arealer som hans plan omfattede, og sikrede dermed at planerne blev gennemført ved de efterfølgende byggerier og udlægning af friarealer. Byggerier som i dag alle er unikke og fredede. Umiddelbart nord for Feriebyen erhvervede Fischer et skovområde, som i dag er udlagt til rekreative formål. Alle friarealer samt skovområdet vedligeholdes af Syddjurs kommune. NØRREHALD MOSEPARKEN KIRKEBAKKEN VESTTORVET SPORTSPLADS LYNGBÆKVEJEN HOVEDGADEN STJERNEPLADSEN GRØNNING FUGLSØVEJ ØSTTORVET MOLSKROEN TENNINSBANER MØLLEÅEN KULTURAKSE 12

13 Som i de gamle østjyske byer lagde Fischer sin ferieby i en dal ud mod en vig, som en levende ferieby, der kunne fungere hele året og ikke blot henligge som spøgelsesby uden for feriesæsonen. Her skulle være liv, lys, luft og udsigt, med inspiration i det man oplevede som almuens sunde liv på landet. Her skulle være helårshuse, sommerhuse og store fredede friarealer. Her skulle være privat og offentlig adgang til stranden, parkeringspladser, busdrift til de lokale "storbyer", badehotel med anløbsbro, kurhotel, kirke og kirkegård, idrætspladser af forskellig art, udsigtspladser, samt små virksomheder og forretninger. I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald mod vest. Grundplanen består af en akse, Kulturaksen, fra Kirkebakken over Stadion og Grønningen ned til vandet. En anden akse, Den kommercielle, følger Hovedgaden med Østtorvet over for Molskroen og et lignende torv, Vesttorvet, ved Stadion. Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den Kommercielle akse især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den nu berømte Molskroen skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det. Feriebyen fik også sin egen "stjerneplads", hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes. Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil Fischer-huse, der ligesom Nørrehald i dag er arkitektoniske klenodier. Området har siden Fischers tid udviklet sig kraftigt med mange sommerhuse, u-styret beplantning, vej- og parkeringsanlæg og nogle få butikker. Der er nu behov for at fremkalde de oprindelige værdier og landskabsarkitektoniske intentioner som tidens tand i nogen grad har fjernet eller skjult i området. Hvis man i forvejen kender Fischers plan kan den genfindes, men området ville vinde ved at blive revitaliseret efter Fischers ideer, og således bidrage til Nationalparken Mols Bjerges attraktivitet. Samtidig vil der skabes mulighed for at fastholde og udvikle de helt særlige kulturværdier som stedet repræsenterer, og som sådan være et væsentligt bidrag til Ebeltoft-områdets identitet som turistby. Endvidere har Skulpturlandskab Syddjurs, som er et initiativ iværksat af Syddjurs kommune, valgt Egil Fischers Ferieby som et af de steder, hvor der skal placeres en skulptur. Med baggrund i et stort ønske fra sommerhusejerne, de fastboende i området samt Nationalparken Mols Bjerges og Syddjurs Kommunes udpegning af området til et særligt indsatsområde har Grundejerforeningen for Femmøller Strand, Nationalparken for Mols Bjerge og Syddjurs kommune derfor taget initiativ til dette projekt. 13

14 EGIL FISCHERS FERIEBY FEMMØLLER STRAND 3. PROJEKTS FORMÅL Formålet med projektet er derfor: At restaurere og videreudvikle Arkitekt Egil Fischers plan for området gennem en udviklings- og vedligeholdelsesplan baseret på de oprindelige ideer, omfattende hele grundejerforeningens område. At synliggøre og revitalisere kystturismen og fritidskulturens historie på Mols At skabe en tydelig markering af feriebyens område og fremhæve de udsigtspunkter hvorfra man kan overskue hele planens historiske udlæg. Herudover skal der skabes klare definitioner af ankomst områderne fra de omkringliggende indfaldsveje. At skabe gode adgangsmuligheder til feriebyen for vandrere og cyklister, til Mols Bjerges stisystemer og i det hele taget Nationalparken Mols Bjerges område. At gøre friarealer herunder strandarealerne bedre tilgængelig for folkelige fællesaktiviteter. At repræsentere og informere om Egil Fischers Ferieby ved hjælpaf fotomontager og tegninger af de mange smukke huse tegnet af Fischer. Det vil ligeledes være naturligt at præsentere Feriebyen som en del af Nationalparken Mols Bjerge. Stranden er et Blåt flags område, så det vil også skulle præsenteres som en del af områdets attraktivitet. 4. PLANMÆSSIG SAMMENHÆNG Syddjurs kommune har, som en del af sit kommuneplanarbejde, udarbejdet en ramme for Livet langs Kysten revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning. I denne ramme er Egil Fischers Ferieby udpeget som et særligt fokusområde. På samme måde har Nationalparken Mols Bjerge i sin Forslag til Nationalparkplan udpeget området som et særligt nedslagspunkt. 5. PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER Projektmidler søges til de indledende initiativer som omfatter et planlægningsprojekt vedrørende en perspektivplan der har udgangspunkt i Egil Fischers planer for hele grundejerforeningens område. Denne perspektivplan udarbejdes af arkitektfirmaet Schønherr A/S. Perspektivplanen rummer ligeledes et arkitektonisk forslag for pladsdannelsen omkring bycentret som udformes med afsæt i Fischers planer for området. Efterstående arbejder vil omfatte udarbejdelsen af lokalplan herunder rammer for de private veje og bevoksninger i området, samt en vedligeholdelsesplan for de grønne områder. Herudover skal der produceres en vedligeholdelsesplan for de fredede bygninger, ligesom det kan overvejes at udarbejde en egentlig kunststrategi for området. Efterfølgende vil der blive ansøgt om midler til restaurering af landskabsplanen, herunder beplantning, park og trappeanlæg, etablering af et nyt bycenter omkring Molskroen, rundkørsel, p-anlæg og vejanlæg, samt et formidlingsområde til synliggørelse af Egil Fischers byplantanker i sammenhæng med Nationalpark Mols Bjerge. 14

15 Etablering af vandre- og cykelruteforbindelser i området vil også være højt prioriteret., ligesom projektet skal understøtte de muligheder der findes for at udnytte stranden og parken til et folkeligt mødested. 6. PROJEKTORGANISATION, SAMARBEJDSPARTNERNE OG FORANKRING Nedenstående vil alle have interesse i dette projektforslag, og forslaget er støttet af dem alle: Nationalparken Mols Bjerge Syddjurs Kommune BLIS By- og landskabskultur i Syddjurs Grundejerforeningen for Femmøller Strand Visit Djursland Projektet vil blive ledet på følgende måde: 1. Projektstyrelse bestående af repræsentanter fra ovenstående interessenter med formand udpeget af grundejerforeningen. 2. Projektsekretariat og ledelse drevet af Grundejerforeningen i samarbejde med kommunen. Rådgiver: SCHØNHERR A/S samt evt. andre 3. Borgerinddragelse vil ske løbende med afholdelse af borgermøder og nedsættelse af ad-hoc grupper som har speciel indsigt i forhold til særlige emner 4. Statsautoriseret revisor til monitorering af projektets økonomi vil være Henrik Steenfeldt Jacobsen Ansøger og kontaktperson: Ansøger er Grundejerforeningen for Femmøller Strand repræsenteret ved Formand Susanne Bødker og Bestyrelsesmedlem Leif Støy. Kontaktperson er: Leif Støy, cand.oecon. Fortebakken 22, 8240 Risskov Tlf.: eller PROJEKTETS ØKONOMI Der søges om i alt kr til planlægningsprojektet. Planlægningsprojektets økonomi er budgetteret således: Arkitekthonorar kr Andre udgifter kr I alt kr Anlægsomkostninger forventes at anddrage omkring 5 mio. kr til restaurering af beplantning, park og trappeanlæg, samt pladsdannelsen ved 'Bycenteret' ved Molskroen. Etablering af projektet søges finansieret på følgende måde: Udarbejdelse af lokalplan betales af Syddjurs Kommune og med bidrag af Grundejerforeningen Igennem driften af arealerne som varetages af Syddjurs Kommune, vil en renovering af området blive etableret 15

16 16

17 Grundejerforeningens eget bidrag vil omfatte både midler og frivilligt arbejde Lodsejerne (virksomheder, sommerhusejere og helårsbeboere) vil bidrage gennem vedligeholdelse af egne arealer samt økonomiske bidrag. Det er håbet at Skov og Naturstyrelsen, som i forvejen har driftsforpligtigelserne af dele af området, etablerer stiforbindelser til Nationalparkens områder. Til restaurering af landskabsplanen, etablering af bycentret, informationsstedet og kunststrategien søges midler i næste fase af projekt Stedet-Tæller. 8. TIDSPLAN Fase 1: Planlægningsprojektet fra til Fase 2: Udarbejdelse af- og godkendelse af lokalplan til Fase 3: Restaurering af landskabsplan og etablering af bycenter

18

19 3.0 BILAG 1 KULTURARVSKOMMUNE SYDDJURS

20 Udviklingsprojekt for Syddjurs Kommune Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning 20

21 Syddjurs Kommune og kulturarven Livet langs kysten side 2 Syddjurs Kommune er beriget med en 137 km lang kystlinje, et storslået landskab og en velbevaret kystkultur. Byrådet har i sin Planstrategi 2007 understreget, at vores historie i udpræget grad (er) kystkulturens historie. På den baggrund ønsker byrådet at opbygge den nye kommunes fælles identitet. Kulturarv og landskab er derfor naturligt blevet et centralt tema i kommuneplanen for Syddjurs Kommune Byrådet arbejder frem mod, at kystens kulturhistorie bevares, synliggøres og formidles i tilknytning til kommuneplanarbejdet med sigte på blandt andet helårsturisme og bosætningsstrategi. For slag Pla - på til nst et s und rate t og bæ gi 2 red ygti 007 gt g run dlag Udviklingspotentialet for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter - herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje - samt den nære beliggenhed til Århus, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter denne proces er i sjælden grad bevaret i området og kan med en målrettet indsats blive et stort aktiv for Syddjurs Kommunes strategiske udviklingsarbejde i kystområderne. Sagt med andre ord kan de mange spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres til et omdrejningspunkt for fremtidens turistudvikling og bosætning. Det fordrer, at kulturarven indarbejdes som et strategisk element i kommuneplanen. Det er Syddjurs Kommunes vision, at en målrettet satsning på kystens kulturarv i samspil med Nationalpark Mols Bjerge rummer betydelige muligheder. Nationalpark Mols Bjerge forventes i kraft af sin status som en af landets Syddjurs Kommunes Planstrategi 2007 første nationalparker, at blive en magnet og en dynamo for turisme og oplevelseskultur i Syddjurs Kommune. Djursland er udnævnt til helårsturistdestination. Produktudvikling og markedsføring med udgangspunkt i kystkulturen kan medvirke til udbredelse af helårsturismen. Kystkulturmiljøet som kilde til udvikling af oplevelsesproduktet kan gøres til genstand for story-telling og levendegørelse af historiske begivenheder. Det er hensigten at: a. Benytte kystkulturarven som grundlag for produktudvikling i forhold til turister og besøgende. b. Kystkulturen skal danne ramme for gæsternes, turisternes og den lokale befolknings oplevelse og læring. 21

22 Livet langs kysten side 3 Molsbåden Mols på vej ud af Århus Havn i 1904 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus) c. Kystkulturen skal styrke turismen som erhverv. Projektet Projektet vil kortlægge kystens kulturspor med henblik på at tilvejebringe grundlaget for en ambitiøs synliggørelse og formidlingsindsats af Syddjurs Kommunes mangesidede kystkultur. Fokus ligger på tiden fra slutningen af 1800-tallet og frem, men der vil også blive trukket linjer længere tilbage i historien. Kortlægningen af kulturarven vil også omfatte en registrering af det enkelte kulturelements beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen vil også belyse hvilken beskyttelse eksisterende lovgivning giver: Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier (især strandbeskyttelseslinien og fortidsmindebeskyttelsen), landskabsfredning, bygningsfredning, servitutter, lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner, landzonebestemmelser, osv. Projektet vil analysere disse beskyttelser med henblik på forslag til supplerende beskyttelse gennem kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser. Projektet vil endvidere udvikle projektideer, Knebel Bro Knebel Bro er et byområde med helårsboliger der er opstået i tilknytning til sejladsen i 1800 og tallet. På billedet til venstre ses Kong Christian X og dronning Alexandrine på besøg på dampskibsbroen i Knebelbro omkring 1920 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus). Billedet til højre viser Knebel Bro år

23 RANDERS GRENÅ Havne, ladepladser, pakhuse Gl. Løgten Hestehaveskoven Nappedam med pakhus og skibet Skødshoved Knebelbro med pakhus Tved Skødshoved med pakhus og sporanlæg Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker Kongsgårde med pakhus Ebeltoft med pakhuse Rugaard Livet langs kysten side Hornslet ÅRHUS 4 Balle Rønde Vrinners Knebel Tved Ebeltoft Badehoteller Gl. Løgten Strandkro Kalø Vig Badehotel Skødshoved Badehotel Molskroen Feriekolonier, spejderlejre Hvidovrekolonien Kongslejren Bogensholmlejren Århuskolonien Silkeborgkolonien Sommerhusområder Følle Strand Fuglsø Strand Egil Fischers ferieby Ahl Øer maritime ferieby Helårsområder Egens Havhuse Knebel Bro Ebeltoft Ugelbølle - nye udsigtshuse Landmarks Kalø Slotsruin Sletterhage Fyr Tyskertårnet Ryes Skanser Anlæg langs kystlinien Pakhuse Billedet yderst til venstre viser pakhuset ved Skødshoved Havn: Pakhuset anvendes stort set ikke i dag. De gamle banespor findes stadig. Til venstre ses en bygningsdetalje fra pakhuset ved Knebel Bro. 23

24 Kongslejren ved Begtrup Vig som sigter mod en mulig nutidig og fremadrettet brug i harmoni med bevaring af bygninger og anlæg. Syddjurs Kommune betragter i den sammenhæng kommuneplanen som et handlingsorienteret dokument, der er mere end en arealanvendelsesplan. Målene med projektet er således at kortlægge kystens kulturarv i Syddjurs Kommune med henblik på synliggørelse og formidling. at registrere og vurdere beskyttelsen af kulturarvselementerne. at beskrive projektideer, som respekterer kulturarvselementernes integritet. at udvikle kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser til at omfatte kulturarvselementer. Det er målet at skabe et bedre grundlag for myndighedsbehandlingen. at videregive erfaringer med beskyttelse og anvendelse af de enkelte kulturarvskategorier til andre kommuner. Kulturarvskategorier Søvejenes forbindelseslinjer og de tilknyttede anlæg på land samt ferie- og fritidsområdets mange kulturspor er i centrum for projektet. En indledende sondering har udpeget en bred vifte af kulturmiljøer langs Syddjurslands kyst inden for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Arbejdet med kulturarvskategorierne leder i en senere fase frem til en helhedsbetragtning af såvel formidlingen som af planlægningen af sammenhængende geografiske områder. Således kan Kalø-området være udgangspunkt for den ældre historie, Knebel Bro for paketsejladsen og Femmøller Strand for ferieanlæggene. Omstændighederne er vidt forskellige for de mange kulturspor: Nogle kulturspor er nationale klenodier, fx Kalø Slotsruin og Fregatten Jylland. Bevaring, anvendelse og organisation er på plads og har været det i mange år til gavn for turister og lokale. Nogle kulturspor er foreningsejede eller privatejede og anvendes og restaureres under respekt for den kulturarv, de repræsenterer, fx Molskroen, nogle pakhuse, sommerhusområdet Fuglsø Strand, spejderlejren Bogensholm m.fl. Andre kulturspor er oversete. Enten anvendes de ikke eller også bruges de på en måde så der Livet langs kysten side Feriekolonier Bogensholmlejren på billedet til højre er 100 år. Johannes Frederiksen, en bror til hushjælpen på gården Bogensholm, var på besøg hos sin søster en varm sommersøndag i Sammen cyklede de ned til stranden og her fik han, der var leder af Århus KFUM, ideen til at der skulle være en sommerlejr. Ejeren af Bogensholm stillede velvilligt et areal til rådighed og allerede året efter blev der opstillet 2 store telte til 14 drenge og 2 ledere. I 1908 blev de første barakker rejst og i 1920 blev den første rigtige lejrbygning indviet. I dag ejes lejren af FDF Århus. Den er nu en moderne, firlænget lejr og bruges året rundt. Billedet til venstre viser en detalje på Københavns Lærerforenings Koloni Ahlhage. 24

25 En molbohistorie bysamfundet Knebel Bro, der er et enestående eksempel på en marin stationsby. Livet langs kysten side I midten af 1800-tallet var det sydlige Djursland og ikke mindst Skødshoved, Helgenæs og Mols en afsides del af landet. Det er næppe tilfældigt, men heller ikke helt retfærdigt, at vandrehistorier om bondske og fiffigdumme folk først og fremmest blev kendt over det ganske land som molbohistorier. Andre afsides liggende egne af landet, som Agger og Mors, var også befolket af molboer, men opnåede kun at blive genstand for lokalt drilleri. De fleste steder i landet var det jernbanen, der åbnede op for handel og udvikling i fjernereliggende landområder, men på Syddjurs var det små rutebåde i fast fart på Syddjurslands kyst. eksisterer en fare for spekulativ udnyttelse fx i forbindelse med et ejerskifte. Arbejdet disponeres med relation til kulturarvskategorier, som også er repræsenteret i andre af landets kommuner, hvorfor disse kommuner kan drage umiddelbar nytte af projekterfaringerne. Havne, ladepladser, pakhuse Sejlads på Kalø Vig og øvrige åbne vande omkring Syddjurs var gennem århundreder forudsætningen for transport af varer og personer til og fra Syddjurs kystlinie. Lodsning og lastning foregik ved primitive ladepladser. En overgang varetog de såkaldte paketbåde besejlingen. En egentlig rutetrafik langs kysten blev først etableret med de pålidelige dampskibe, der modsat sejlskibene var uafhængige af vejr og især vind, samt med etableringen af anløbsbroer på passende steder langs kysten mellem Århus og Ebeltoft. Over en kort årrække blev der lavet anløbsbroer - nogle steder med pakhuse - i Nappedam, Knebel Vig, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. I Knebel Vig førte anlæggelsen af anløbsbroen til Badehoteller Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede vandreturen ad Den italienske sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten, men knap så mondæne. Feriekolonier I begyndelsen af 1900-tallet opstod også feriekolonier og spejderlejre med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i Feriekoloniernes bygninger findes endnu. De er ofte store, specielle bygningsværker, der er opført med fine arkitektoniske detaljer. Sommerhusområder Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for et af landets første sommerhusområder, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide. Disse 2 sommerhusområder husede de bedst stillede, mens et område ved Følle Strand med små sommerhuse på små grunde mere var for Egil Fischers ferieby Arkitekt Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand fra 1920erne er enestående som den første feriebebyggelse i Danmark, der fra starten var planlagt med veje, alleer, beplantninger, rekreative områder og udstykninger. For at sikre planens realisering købte han jorden op og fik tinglyst servitutter, der forudsatte hans godkendelse af de enkelte huse. Han tegnede desuden selv 8 af husene. Fischer sørgede også for at beplantningen blev som planen forudsatte ved med sin stok at lave huller og putte agern i. En stor del af den smukke plan er realiseret. Bebyggelsen og planen bør yderligere sikres gennem kommune- og lokalplanlægning, måske med fuldendelse af Fischers planideer. 25

26 Livet langs kysten side 7 Et landemærke: Sletterhage Fyr arbejderfamilier fra Århus. Helårsområder Den ældste bebyggelse i Syddjurs Kommune, som udspringer af kystnærheden er søkøbstaden Ebeltoft. Byen havde sin storhedstid i tallet, hvor korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet fra byen. Ebeltoft blev ikke mindst favoriseret af sin centrale beliggenhed tæt på de vigtigste sejlruter, men Ebeltoft Vig var også en god nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne. Den oprindelige helårsbosætning var for en stor del relateret til skibsfart (som fx i Knebel Bro), mens det i vore dage bl.a. er havudsigten, der trækker, senest ved en større boligbebyggelse i Ugelbølle. Landemærker Endelig en kulturarvskategori, som er givet fællesbetegnelsen landemærker ( landmarks ). Det er de kulturarvselementer, som ses fra land og vand som fixpunkter på kystlinien. På oversigtskortet er nævnt fire. Sommerhusområdet Fuglsø Strand Et 70 tønder land smukt beliggende område mellem landsbyen Fuglsø og kysten mod Ebeltoft Vig blev i 1918 opkøbt af arkitekt Madsen og ingeniør Nielsen med henblik på udstykning til sommerhuse. Lykkeligvis havde de to nye ejere sans for områdets naturværdier og for god arkitektur. Derved skabtes et af Danmarks mest ekstensive og eksklusive sommerhusområder med start i 1920erne og 30erne og med den kraftigste udbygning i 1960erne. Arkitekten tegnede et hus om året og kontrollerede indtil sin død i 1930 gennem servitutter, at de øvrige huse også besad arkitektonisk kvalitet. Sommerhusbebyggelsen og en ekstensiv videreudbygning med respekt for de oprindelige tanker er sikret gennem en nylig vedtaget lokalplan, men historien er ikke synliggjort på stedet. 26

27 Litteraturhenvisninger Albeck, G. og P. Rasmussen: Ebeltoft Købstadshistorie Egevang, R., 1975: Det gamle Ebeltoft Hansen, V. F. (red.): Folk og liv på Røndeegnen Hansen, V. F. (red.), 2005: Molslandet - højdepunkter og seværdigheder Jensen, K. C. & Vedsted, J., 1994: Ebeltoft - en søkøbstad Jensen, K. C. & Vedsted, J., 2001: Ebeltoft - købstadsliv i 700 år Morell, Lars, 1998: Egil Fischers Mols Månsson, P., Hansen, H. O., Pedersen, M. L. (red.), 2005: Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge - Styregruppens samlede rapport til miljøministeren Saunte, Lise, m.fl, 1998: Fuglsø Strand Skov- og Naturstyrelsen: Kommuneatlas Ebeltoft Århus Amt 2005: Kulturmiljøer i Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde Kommuner Århus Amt 1997: Kulturhistoriske bevaringsinteresser i Ebeltoft og Rønde Kommuner Århus Amt 1997: Natur- og kulturguide Udarbejdet af: Planlægningschef Mika Leth Pedersen, Syddjurs Kom- Udviklingskonsulent Tina Degn Rasmussen, Syddjurs Kommune Kulturhistoriker Poul Henning Jensen, Kulturhistorie & Landskab Byplanarkitekt Kisa Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard Byplanlægger, ingeniør Gert Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard SYDDJURS KOMMUNE Plan, Udvikling og Kultur Hovedgaden Rønde tlf

Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning

Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning Udviklingsprojekt for Syddjurs Kommune Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning Syddjurs Kommune og kulturarven Livet langs kysten side 2 Syddjurs Kommune er beriget

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Molskroen Femmøller Strand

Molskroen Femmøller Strand Molskroen Femmøller Strand Molskroen er en væsentlig del af den regulerede ferie- og haveby, som den kendte arkitekt Egil Fischer (1878-1963) skabte i 1920 erne. Kroen er også den første af de planlagte

Læs mere

Molskroen Femmøller Strand

Molskroen Femmøller Strand Molskroen Femmøller Strand Molskroen er en væsentlig del af den regulerede ferie- og haveby, som den kendte arkitekt Egil Fischer (1878-1963) skabte i 1920 erne. Kroen er også den første af de planlagte

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

E C D B Y F X. BILAG. Sag nr. 15/5752. Sammenfattende notat vedr. mulig placering af affaldscontainer/ miljøstation ved Egil Fischers Ferieby

E C D B Y F X. BILAG. Sag nr. 15/5752. Sammenfattende notat vedr. mulig placering af affaldscontainer/ miljøstation ved Egil Fischers Ferieby E C F X D B Y Oversigtskort: X. Eks. placering. Rundkørsel. A. Rasteplads. Fuglsøvej. B. Natomolen. Kystvejen. C. Grusgrav. Lyngsbækvej. D. Mols Super. E. Femmøller Efterskole. P-plads. F. Egil Fischers

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Egil Fischers Feriebys kvaliteter skal genskabes

Egil Fischers Feriebys kvaliteter skal genskabes Egil Fischers Feriebys kvaliteter skal genskabes Egil Fischers Ferieby og Femmøller Strand skal have genetableret de oprindelige værdier, som tidens tand i nogen grad har fjernet eller skjult. Stedets

Læs mere

Velkommen til Skulpturlandskab

Velkommen til Skulpturlandskab Velkommen til Skulpturlandskab fem skulpturelle nedslagspunkter og et dokumentationscenter for skulptur i Syddjurs Kommune Baggrund Den selvejende institution Skulptur- landskab Syddjurs har eksisteret

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Thorkild Hansen Aktiv senior, bor i Ebeltoft Tidligere konsulent i Mercuri Urval Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Foreningen BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs Foreningen Ålekvasen Rigmor Foreningen

Læs mere

Egil Fischers Ferieby. Anlæg Fase 2. Referat fra møde den 24. februar 2016 om Egil Fischers Ferieby - Formidlingsprojektet

Egil Fischers Ferieby. Anlæg Fase 2. Referat fra møde den 24. februar 2016 om Egil Fischers Ferieby - Formidlingsprojektet 1 of 6 Notat vedr. formidling + indvielse omsat til Handlingsplan Referat fra møde den 24. februar 2016 om Egil Fischers Ferieby - Formidlingsprojektet Mødedeltagere: Poul Møller (Kenneth Jensen) Mika

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden

Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist

Læs mere

Borgerforeningen Mols. Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller

Borgerforeningen Mols. Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller Borgerforeningen Mols Vistoft Mølle Projektidé Mulighedernes Danmark Under RealDania kampagnen Stedet tæller 2012 Mols den 2. januar 2012 Til Dansk Bygningsarv Borgergade 111 1300 København K Vistoft Mølle

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. november 2012 J.nr.: NMK-31-00716 Ref.: mtj AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af en helårsbolig i Lemvig kommune

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

En ny superkystlinje i Kalø Vig

En ny superkystlinje i Kalø Vig Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 Marts 2007 Kortbilag 3.B.1 0 10 20 30 40 50 1:500 0 10 20 30 40 50 1:750 0 20 40 60 80 100 1:1.000 3.B.22 0 20 40 60 80 100 1:1.500 0 50 100 150 200 3.O.10 1:2.000

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Informationsfolder Maj 2013

Informationsfolder Maj 2013 Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

Kulturarvskortlægning Nyråd

Kulturarvskortlægning Nyråd Kulturarvskortlægning Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden Efterår 2012 Kortlægning og redigering: Tidslinje i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen,

Læs mere

Referat af styregruppemøde den 25. marts 2015. Egil Fischers Ferieby

Referat af styregruppemøde den 25. marts 2015. Egil Fischers Ferieby 1 of 7 Styregruppen Egil Fischers Ferieby 27-03-2015 Poul Møller, Direktør Sagsnummer: 14/41833 Flemming Rasmussen, Destination Djursland Sagstype: KLE 04.01.09 Mika Leth Pedersen, Nationalparken Dok nr.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr.

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01200 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Kystoplevelsen på Djursland] [1. april marts 2016] Journalnummer: Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Kystoplevelsen på Djursland] [1. april marts 2016] Journalnummer: Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende [Kystoplevelsen på Djursland] [1. april 2015 31. marts 2016] Journalnummer: 1-33-76-23-2-15 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring i perioden fra 16.09.2015 til 11.11.2015 FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Baggrund I 2003 2004 udarbejdede gl. Fakse Kommune en samlende og perspektiverende lokalplan for

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Tegnestuen JS sparsing@post8.tele.dk Att.: John Sparsing Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt DATO 8. december 2014 Til Dansk Folkeparti Igen en urimelig sag, hvor loven om strandbeskyttelseslinjen rammer skævt Vi er pensionister og bosiddende

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Fuglsøcentret Dragsmurvej 6, Knebel Dato: Fredag den 8. maj 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Aleksander Aagaard Benny Hammer

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg G. E. L. J. HOLDING ApS Græsmarkvej 18 4591 Føllenslev DATO 19. september 2014 SAGSNR. 326-2014-115264 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til opførelse

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere