Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud."

Transkript

1 Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund for projektet Fordelene ved rygestop Tobaksrygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark, og et stort antal danskere dør eller invalideres hvert år af sygdomme, der skyldes rygning. Sundhedsstyrelsen estimerer, at der årligt er godt tobaksrelaterede dødsfald. Rygning er en samfundsøkonomisk belastning på grund af øgede sundhedsudgifter, sygefravær og tab af arbejdsevne. Gevinsten ved rygestop er meget stor både for samfundet og for den enkelte ryger. De rygere, som holder op med at ryge som 30-årige, vinder i gennemsnit ti leveår; men selv som 60-årig vinder man i gennemsnit 3 leveår med et rygestop. Et struktureret rygestopsforløb med støtte og rådgivning har en dokumenteret øget succes for et vedvarende rygestop Situationen i Skive Storkommune I Skive Storkommune er der godt indbyggere. Tages udgangspunkt i landsgennemsnittet for 2004, er 25 % af indbyggerne rygere, dvs % af rygerne på landsbasis havde i 2004 planer om rygestop, halvdelen heraf ville gerne have hjælp til det. Det vil sige, at 7200 rygere i Skive Storkommune ønsker at stoppe med at ryge. Heraf er der 3600, som gerne vil have hjælpe til det. Hvis man forudsætter, at den ovenstående fordeling på indbyggerniveau også er dækkende for de ca kommunalt ansatte, svarer det til min. 750 rygere, hvoraf 450 ønsker at holde op. Heraf vil ca. 225 gerne have hjælp til det. God anledning til rygestopkurser I forbindelse med flytningen til det nye Rådhus er rygning ikke længere tilladt på rådhusets arealer. For rygerne blandt de kommunale ansatte kan dette være en anledning til et rygestop. De nye forhold kan dermed være udgangspunktet for et projekt med tilbud om rygestopkurser. Skives apoteker har tilbudt at afholde rygeafvænningskurser med følgende begrundelser: Apotekets rygestoprådgivere er uddannet i Kræftens Bekæmpelse og følger de nationale standarder

2 Apotekerne har meget viden og erfaring på området. Op mod 30 procent af deltagerne på apotekernes rygestopgrupper er røgfri efter et år. Kvaliteten overvåges løbende i den nationale rygestopdatabase. Apoteket er beliggende i lokalområdet og derfor let tilgængeligt for borgeren. Formål At tilbyde de kommunalt ansatte i Skive Storkommune - primært de ansatte på rådhuse med rygeforbud - et kursusforløb med professionel rygeafvænning, således at andelen af rygere nedbringes, og folkesundheden forbedres. Metode Rygestopkursus: Gruppebaseret rygeafvænning, i form af 5 møder à 2 timer. Møderne holdes i løbet af halvanden måned, og en gruppe består som regel af deltagere. Konceptet for rygeafvænning er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Deltageren kommer gennem følgende emner: Deltagerens rygehistorie, rygeprofil, samt ambivalens i forholdet til at stoppe. Nikotinafhængighed, abstinenser (hvordan tackles de), hjælpemidler - herunder nikotinsubstitution. Højrisikosituationer, afspænding og åndedrætsteknik. Helbredsfordele ved rygestop, fysiske aktiviteter, vægtproblemer og stress i forbindelse med rygeophør. Vedligeholdelse: Hvordan forbliver deltageren røgfri. Nedtrapning af nikotinerstatning. Gennemførelse Apotekerne tilbyder i dag rygeafvænning, og projektet kan derfor startes op hurtigt. Der skal påregnes en udgift på ca kr. per deltager per gruppeforløb, og forventes en egenbetaling på 300 kr. per deltager. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der kan formidle tilbuddet og distribuere informationsmateriale i løbet af projektet. Projektet finansieres af Forebyggelses- og Rådgivningscentrets midler. Økonomien beregnes ud fra en pris på 650 kr. per deltager, og en egenbetaling på 300 kr. per kursus. Antal deltagere (4. kvartal af 2006) Antal deltagere pr. kvartal Pris: Deltagernes egenfinansiering: 4 hold á 12 personer kr kr.

3 Projektets deltagerudgifter: Informationsmateriale og annoncering Samlede projektudgifter: kr kr kr. Projektet er tidsbegrænset og vil blive gennemført i efteråret Såfremt der er ledige pladser, vil ansatte på de kommunale institutioner, hvor der ikke er indført rygeforbud, også kunne tilbydes rygestopkurser. Der er i samarbejde med Lemvig, Struer og Holstebro Kommune udarbejdet en projektansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter. I projektansøgningen forudsættes Skive kommune at medfinansiere ca kr. årligt i 2007 og Såfremt midlerne tilfalder projektet, vil det her beskrevne projekt indgå som en del af det tværkommunale projektsamarbejde om rygestop og tobaksforebyggelse. Effektmåling Der vil kunne foretages forskellige målinger af effekten: - Antal personer, som deltager i dokumenteret rygeafvænning i Skive Storkommune. - Før- og efter opgørelser over andelen af rygeafvænnede blandt kursister efter ½, 1 og 2 år. - Evalueringer af tilbuddene, tilfredshedsundersøgelser. Perspektivering og synergieffekt Det her beskrevne projekt, hvor kommunen og apotekerne indgår et samarbejde om rygestopkurser til de kommunalt ansatte på de røgfri rådhuse, udgør begyndelsen på et længerevarende forløb med tiltag inden for tobaksforebyggelse og rygestop. Der forventes samarbejdsrelationer bl.a. mellem de kommunale forvaltninger og institutioner, det private erhvervsliv, foreningslivet, apotekerne, almene praksisser, andre kommuner samt det regionale sundhedsvæsen. Tobaksforebyggelses- og rygestopindsatsen har snitflader med en række andre projekter tilknyttet Forebyggelses- og Rådgivningscentret, eksempelvis familieforberedelsesprojektet, hvor gravide rygere tilbydes rygestopkurser.

4 Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter Ansøgningsskema Frist for indsendelse af ansøgningsskema: 2. oktober 2006 kl Ansøgningsskemaet sendes i udfyldt og underskrevet stand til: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks København S 1. Projektets titel: Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Ansøgende kommune / sammenlægningsudvalg: Struer kommune sammen med Holstebro, Lemvig og Skive kommuner Adresse: Navn på projektleder/koordinator: Struer kommune, Østergade 11-15, 7600 Struer Lene Stokholm Jensen Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Åse Nielsen Afdelingsleder for Struer Kommunes Sundhedsafdeling Sted: Underskrift: Dato: / 2006.

5 3. Evt. medansøgende kommune: Ansøger flere kommuner sammen skal samarbejdet fremgå af en gensidigt bekræftet aftale, som bilægges ansøgningen. Adresse: Navn på projektleder/koordinator: Stillingsbetegnelse: Holstebro, Lemvig og Skive kommuner Kontaktpersoner: Holstebro: Sektionsleder Christian Bjerre, Sundhedscenteret, Holstebro kommuner - Tel. nr Lemvig: Sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, Lemvig kommune Tel nr Skive: Sundhedschef Eva Henriksen, Skive Kommune. Tel. nr: Tlf. nr.: 4. Evt. øvrige parter som indgår i projektet: Der etableres et samarbejde med de lokale sygehuse (Holstebro og Skive), de lokale lægepraksiser og Region Midtjyllands Kompetencecenter for Folkesundhed. 5. Økonomisk støtte: Der ansøges om i alt: Bemærk at det er et krav at projektet egenfinansieres med minimum 25 % kr., jf. projektbudgettet pkt. 13. Der forventes herudover en egenfinansiering på kr. svarende til 31 % af de samlede udgifter.

6 6. Projektbeskrivelse: I dette afsnit gøres der rede for projektets formål, metoder og planlagte aktiviteter. Der redegøres endvidere for hvorledes de enkelte aktiviteter kan bidrage til generering af ny viden om organisatoriske modeller. Bemærk at det er et krav, at ansøger gennemfører indsatser indenfor hvert af de tre områder; rygestop, røgfri miljøer og rygestart, hvor rygestop skal vægtes højt. Projektbeskrivelsen kan evt. suppleres ved bilag til ansøgningsskemaet. Den detaljerede projektbeskrivelse fremgår af Bilag 1. Projektet har til hensigt at etablere og videreudvikle en kommunal tobaksskadeforebyggende indsats. Forudsætningerne er forskellige, idet der har været en amtslig indsats i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner indtil udgangen af 2006, mens der ikke har været en bredspektret indsats i Skive kommune. Med det overordnede formål at forebygge tobaksrelateret sygdom, død og tab af livskvalitet er projektets mål: 1. At nedbringe aktiv og passiv rygning samt at imødekomme borgernes ønske om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. 2. At afprøve en model for organisering af samarbejdet mellem Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner samt Region Midtjylland (herunder sygehus og almen praksis), således at der opnås et slagkraftigt, sammenhængende og helhedsorienteret program til forebyggelse af tobaksskader. 3. At fungere som spydspids, fyrtårn og model - samt at tilbyde rådgivning vedrørende implementering af en tobaksforebyggende indsats til kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland. Der planlægges udviklet en bredspektret indsats i overensstemmelse med den gode kommunale model i de 4 kommuner. De forventede hovedindsatser omfatter: - etablering og udvikling af rygeafvænningstilbud (i grupper samt individuelt) i et åbent borgertilbud - sikring af særlige rygeafvænningstilbud til specifikke målgrupper (unge, gravide, småbørnsfamilier og patienter) - oplysningsindsats omkring passiv rygnings skadelige virkninger og for flere røgfrie miljøer - vejledning og konsulentbistand vedrørende rygepolitik på arbejdspladser og på offentlige lokaliteter - forebyggelse af rygestart ved indsats på skoler og uddannelsesinstitutioner - opkvalificering af medarbejdere til at motivere for og forestå rygeafvænning - konsulentbistand om tobaksskadeforebyggende indsatser til andre kommuner i regionen.

7 7. Samarbejde med andre aktører: I dette afsnit skal kommunen redegøre for, hvordan andre aktører, (fx praktiserende læger, sygehusvæsenet, sygdomsbekæmpende foreninger og apoteket) tænkes inddraget i aktiviteterne. Det skal endvidere sandsynliggøres, at samarbejdsparterne er villige til at deltage i projektet. 8. Organisering: I afsnittet beskrives, hvordan kommunen ønsker at organisere projektet i relation til bemanding m.v. 9. Tidsplan: Projektets samlede tidsplan skitseres, herunder også afgørende milepæle. Bemærk at det er et krav, at projektperioden har en varighed på mindst 1½ og højst 2 år. Projektet kan tidligst påbegyndes 1. januar 2007 og skal være afsluttet senest 31. december Der søges etableret et tæt samarbejde med andre lokale sundhedsaktører, herunder sygehuse, praktiserende læger, apoteker og lokalafdelinger af Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Der er kontakt med ovennævnte parter, der er positive for at medvirke i et sådant projekt. Der planlægges møder med hver samarbejdspart i september-oktober. De mest centrale samarbejdsparter vil få en plads i projektets styregruppe. Indsatsen styres af en styregruppe med repræsentanter fra de 4 deltagende kommuner samt nøglesamarbejdsparter. På specifikke indsatsområder, f.eks. forebyggelse af rygestart, kan der nedsættes særlige projektgrupper. Projektet skal i det daglige ledes af en projektkoordinator, hvortil kommer køb af konsulentbistand/instruktørtimer. I hver enkelt af de 4 kommuner udnævnes en tovholder, som har ansvaret for implementering af den tobaksforebyggende indsats i den kommunale organisation, fx som et led i den enkelte kommunes politik og handleplan, som en del af den daglige drift i skolerne, på daginstitutionerne, i Sundhedsplejen, i tandplejen osv. Ultimo november 2006: Opstart af styregruppe 1. januar 2006: Projektkoordinator tiltræder Januar 2007: Åbning af åbne rygestoptilbud til borgerne Februar 2007: Opstart af rygestoptilbud og konsulentbistand angående rygepolitik til arbejdspladser. Forår 2007: Udvikling af specialindsatser til patienter, unge, gravide m.fl. December 07-Januar 08 Midtvejsevaluering Januar-Februar 08: Videreudvikling af indsatser (på baggrund af midtvejsevalueringen) August-september 08: Evaluering samt planlægning af fremtidig driftsorganisation for indsatsen. December 08: Projektafslutning

8 10. Succeskriterier: I dette afsnit angives en række konkret succeskriterier for projektet. Der er fastsat følgende succeskriterier for projektet: At andelen af rygere i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner falder med 1%-point årligt. At andelen af rygere blandt unge under 20 år falder med 1%-point i projektperioden. At 60 % af borgerne og 80 % af rygerne har kendskab til offentlige rygeafvænningstilbud. At andelen af borgere der er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution reduceres markant og med minimum 10 % i projektperioden. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af rygere blandt højtuddannede. Samt at andelen af faglærte og ufaglærte der udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads/uddannelsesinstitution falder med samme hastighed som andelen der udsættes for passiv rygning blandt højtuddannede. At der kan registreres sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats på tværs af sektorer i forhold til projektets målgrupper. At kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland er informerede om muligheden for at få rådgivning og sparring fra projektet. 11. Evaluering: I dette afsnit skal ansøger forholde sig til hvilke lokale evaluerings-parametre, der skal følges op på for at teste modelprojektets succes. Opmærksomheden henledes på at projektet skal bidrage til en systematisk evaluering af puljen iht. centralt udmeldte standarder, som udsendes i efteråret Det samlede projekt evalueres eksternt, fx ved Kompetencecentret for Folkesundhed, Region Midtjylland. Effekten af de kommunale kliniske rygeafvænningstilbud evalueres via Rygestopbasen. Borgernes rygevaner monitoreres via Region Midtjyllands sundhedsprofil (spørgeskemaundersøgelse) samt evt. fortsat via PLS Rambølls / Sundhedsstyrelsens monitorering af rygevaner i Danmark.

9 12. Forankrings- og driftsperspektiv: I dette afsnit gøres der rede for projektets forankrings- og driftsperspektiv i kommunen efter projektperiodens ophør, jf. pkt. 7 i listen af ansøgningskriterier. I løbet af projektperioden udarbejder de enkelte kommuner på baggrund af bl.a. projekterfaringer en rygepolitik og en rygehandleplan, evt. som en del af den enkelte kommunes samlede sundhedspolitik og handleplan. Handleplanen vil fortsat bygge på en bred vifte af interventioner, som inddrager elementerne: fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Hovedprincipperne i den driftsorganisation, der afprøves er, at indsatsen i de 4 kommuner varetages af en projektkoordinator og 4 tovholdere (en fra hver kommune) under ledelse af en styregruppe med repræsentation fra bl.a. de fire kommuner og Region Midtjylland. Organiseringen af samarbejdet med Region Midtjylland er under udvikling. Den fremtidige driftsorganisation vil blive baseret på erfaringerne i projektet (evalueringerne), herunder vil der blive taget stilling til fortsat fælles driftsorganisation for de 4 kommuner. Tovholderen er nøgleperson i forankringsopgaven i den enkelte kommune.

10 13. Samlet projektbudget: Der opstilles et specificeret budget for projektets aktiviteter. Af budgettet skal det fremgå at projektet egenfinansieres med min. 25 %. De enkelte budgetposter specificeres så vidt muligt i relation til omfang, antal og prisenhed/satser. Eksempler på budgetposter: Løn til projektledelse / koordination Kurser / uddannelse mhp. faglig opkvalificering Kommunikation, markedsføring og materialer Transport / opholdsudgifter Kvalitetssikring / evaluering (til dette formål afsættes ca. 5 % af det samlede projektbudget) Serviceydelser, fx ekstern konsulentbistand Administration/revision Bemærk at der ikke kan opnås støttemidler til aktiviteter, der svarer til kommunens nuværende samt til forskning.

11 Bilag 1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Projektperiode 1. januar december Projektets parter Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune. 4. Samarbejdsparter Primære samarbejdspartnere er Region Midtjylland, herunder sygehus og almen praksis, Rygestopbasen, STOP-Linien, idrætshaller og klubber, private arbejdspladser m.fl. Sekundære samarbejdspartnere i forhold til koordinering af indsatsen med nationale interventioner er Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, m.fl. 5. Baggrund Med kommunalreformen og den ny sundhedslov får de nye kommuner hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggelse af tobaksskader. Tobaksforebyggelse har effekt både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk

12 WHO har erklæret, at tobaksrygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der betyder mest for dødeligheden og folkesundheden i Danmark. Hvert år dør danskere på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Hertil kommer, at der hvert år dør næsten danskere som følge af passiv rygning (svarende til godt 3 % af alle dødsfald). Rygning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 3½ år for mænd og 3 år for kvinder. Storrygere (dvs. rygere der ryger 15 cigaretter eller mere dagligt) dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Det er veldokumenteret, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, som lungekræft, hjerte-karsygdom og KOL. Derudover har rygere større risiko for at få en lang række andre sygdomme, herunder en række kræftformer. Der er stort set ikke noget organ, der går fri af de skadelige effekter. For nogle sygdomme er rygning ikke årsagen, men forværrer prognosen. Udover de menneskelige omkostninger ved sygdom og for tidlig død som følge af tobaksrygning, er tobaksrelaterede sygdomme en stor økonomisk post i det danske sundhedsvæsen: Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til rygning Rygning medfører hvert år 2,5 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge Rygning medfører hvert år mere end 2,5 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet. Hvert år er næsten tilfælde af førtidspension relateret til rygning. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er mio. kr. 1 Tobaksrygning udgør således også en betydelig økonomisk post i en kommunal sammenhæng i form af medfinansiering af sygehusvæsenet, udgifter til sygedagpenge og førtidspension samt tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig er der videnskabelig dokumentation for, at tobaksrygning kan forebygges. Der er videnskabeligt dokumenteret effektive metoder til rygeafvænning 2, og det er dokumenteret, at et røgfrit miljø og en ikke-ryger kultur beskytter mod passiv rygning, forebygger rygestart og fremmer rygestop. Med andre ord: vi ved, hvad der skal til for at nedbringe aktiv og passiv rygning, og de folkesundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster er betydelige, jf. bilag 1. Der er således et betydeligt incitament for de nye kommuner til at forebygge tobaksskader. Kommunal tobaksskadeforebyggelse 1 K. Juel, J. Sørensen og H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, juni H. Hilding-Nørkjær, B.G. Kofoed, J. Falk, P. Tværmose (red.): Metoder til rygeafvænning dokumentation og anbefalinger, Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, december 2003.

13 Med en placering af hovedansvaret for forebyggelse i de nye kommuner er der skabt mulighed for at styrke den tobaksforebyggende indsats i Danmark: Kommunerne driver og har direkte adgang til store dele af borgernes hverdagssammenhænge, fx skoler, daginstitutioner, småbørnsfamiliernes hjem via Sundhedsplejen, ældreinstitutioner, ledige voksne, osv. Der er med kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet søgt skabt et økonomisk incitament for at forebygge tobaksskader. Tobaksskader kan holdes ansvarlig for betydelige omkostninger i sundhedsvæsenet, ligesom der er potentiale for at nedbringe udgifter til sygedagpenge, førtidspension o.a. afledte udgifter af tobaksrelaterede sygdomme. Der er med kravet om forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner på bl.a. sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet fx via sundhedsaftaler, skabt grundlag for at skabe sammenhæng i indsatsen Udfordringen for de nye kommuner og særligt for mange af de mindre kommuner bliver at udvikle og implementere en god indsats med de vilkår kommunerne har, nemlig: Relativt få resurser og - i udgangspunktet - få faglige kompetencer. Et - for de fleste kommuners vedkommende - relativt lille befolkningsgrundlag. At spille hensigtsmæssigt sammen med regionen (herunder sygehuse og almen praksis), hvor behandling er den primære opgave. Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner har forudsætningerne for - og visionen om i fællesskab at være fyrtårn og spydspids for udviklingen af en model for organisering af en bredspektret, effektiv, sammenhængende og vidensbaseret tobaksforebyggelsesindsats i de mindre kommuner: Den kritiske masse for at drive et fagligt bæredygtigt klinisk rygeafvænningstilbud vurderes at være borgere. I langt de fleste nye danske kommuner er befolkningsgrundlaget mindre end borgere. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der udvikles en model for samarbejde mellem mindre kommuner. Med en tobaksforebyggelsesindsats drevet i et samarbejde mellem Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner er der et samlet befolkningsgrundlag for indsatsen på borgere. I hhv. Struer og Lemvig Kommuner er der knap borgere, i Holstebro Kommune godt borgere og i Skive Kommune godt borgere. I en tid med store omlægninger er det særligt vigtigt at have fokus på nøglemedarbejdere og kompetencer og have øje for at kunne sikre kontinuiteten og udviklingen i det igangværende arbejde. Da nøglekompetencerne på tobaksforebyggelsesområdet i Ringkjøbing Amt bliver overført til Struer kommune pr. 1. januar 2007, vil det med et tobaksforebyggelsesprojekt i disse kommuner være muligt at fastholde kompetencerne. Udover opbygningen af tobaksindsatsen i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner kan projektet tilbyde øvrige kommuner i den vestlige del af regionen

14 rådgivning og sparring i forbindelse med iværksættelse af tobaksforebyggende indsatser. Det bliver en udfordring at skabe sammenhæng og synergi i indsatsen på tværs af kommuner, region og nationale aktører, sådan at forebyggelse af tobaksskader bliver en integreret del af det samlede sundhedsvæsen. De nye kommuner har hovedansvaret for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, herunder forebyggelse af tobaksskader. Regionen har fortsat ansvaret for den patientrettede forebyggelse under behandling på sygehus og i praksissektoren samt en række positivt afgrænsede patientrettede forebyggelsesindsatser som kræver særlig ekspertise. Ligesom en række nationale aktører spiller en væsentlig rolle, fx Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Med dette projekt, vil der være særlig fokus på udviklingen af en god samarbejdsmodel som går på tværs af sektorer og kan bidrage til at skabe sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats. Der er forskellige traditioner i det tobaksforebyggende arbejde i de 4 kommuner. Særligt adskiller indsatsen i Skive Kommune (som en del af Viborg Amt) sig fra indsatserne i Lemvig, Holstebro og Struer (som del af Ringkjøbing Amt). Der er på den måde skabt grundlag for erfaringsudveksling og læring i arbejdet med at opbygge best practice. En sidegevinst er, at en model for kommunesamarbejde på tobaksforebyggelsesområdet kan danne model for samarbejdet på andre sundhedsfremme- og forebyggelsesfelter. 6. Mål Med det overordnede formål at forebygge tobaksrelateret sygdom og død er projektets mål: 4. At nedbringe aktiv og passiv rygning samt at imødekomme borgernes ønske om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. 5. At afprøve en model for organisering af samarbejdet mellem Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner samt Region Midtjylland (herunder sygehus og almen praksis), således at der opnås et slagkraftigt, sammenhængende og helhedsorienteret program til forebyggelse af tobaksskader.

15 6. At fungere som spydspids, fyrtårn og model - samt at tilbyde rådgivning vedrørende implementering af en tobaksforebyggende indsats til kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland. 7. Succeskriterier Følgende indikatorer på målopfyldelse er defineret: At andelen af rygere i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner falder med 1 % - point årligt. At andelen af rygere blandt unge under 20 år falder med 1 % -point i projektperioden. At andelen af borgere der er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution reduceres markant og med minimum 10 % -point i projektperioden 3. At 60 % af borgerne og 80 % af rygerne har kendskab til kommunernes rygeafvænningstilbud 4. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af rygere blandt højtuddannede. Samt at andelen af faglærte og ufaglærte der udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads/uddannelsesinstitution falder med samme hastighed som andelen der udsættes for passiv rygning blandt højtuddannede. At der kan registreres sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats på tværs af sektorer i forhold til projektets målgrupper. At kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland er informerede om muligheden for at få rådgivning og sparring fra projektet. 8. Tobaksforebyggelsesstrategi 3 I Ringkjøbing Amts seneste rygevaneundersøgelse fra december 2005 gennemført af PLS Rambøll angiver 32 % at være udsat for passiv rygning en del af eller hele dagen. Når der foreligger data fra Region Midtjyllands sundhedsprofilundersøgelse skal andel der angiver at være udsat for passiv rygning i Skive, Struer, Holstebro og Lemvig kommuner anvendes som baseline. 4 Iflg. Ringkjøbing Amts seneste rygevaneundersøgelse fra december 2005 gennemført af PLS Rambøll angiver 42 % af borgerne og 59 % af hverdagsrygerne at have kendskab til et offentligt rygeafvænningstilbud.

16 I overensstemmelse med regeringens sundhedsprogram Sund hele livet 5, anbefalingerne i Nationalt Center for Rygestops Den gode regionale model for rygeafvænning 6, anbefalingerne i Sund By Netværkets 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model 7 samt hidtidig praksis i de fleste amter i Danmark er der 3 elementer i projektets forebyggelsesstrategi: Fremme af rygestop Fremme af røgfri miljøer Forebyggelse af rygestart En optimal indsats til forebyggelse af tobaksskader bygger på et samspil og en synergi mellem disse tre indsatsområder 8, som det fremgår af nedenstående model. Figur 1. Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A report of the Surgeon General, 2000) Dette samspil og synergieffekten mellem tobaksforebyggelsens 3 elementer er det vigtigt i det følgende at have in mente, når indsatsen beskrives nedenfor opdelt på målgrupper Målgrupper 5 Sund hele Livet de nationale mål og strategier for folkesundheden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj Sund By Netværket. 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Materialet udkommer i august/september og sendes til kommuner og sammenlægningsudvalg. Modellen tager udgangspunkt i nationale politikker og strategier, internationale evidensbaserede retningslinjer og anbefalinger samt praktiske erfaringer. 8 U.S. Department of Health and Human Services. Reducing Tobacco Use. A Report of the Surgeon General, Atlanta 2000.

17 Valget af målgrupper er i overensstemmelse med anbefalingerne i Nationalt Center for Rygestop (2005) baseret på en pragmatisk afvejning af forskellige parametre: nationale og internationale retningslinjer, målgruppens størrelse, potentielle sundhedsmæssige gevinster, eksistensen af relevante aktører og arenaer og erfaringer fra allerede etablerede indsatser i amter og i sundhedsvæsenet. Der er på nuværende tidspunkt ikke datamateriale, der kan danne grundlag for et sundhedsøkonomisk beslutningsgrundlag 9. Ud fra denne afvejning er målgrupperne 1. Den almene befolkning (som i princippet omfatter alle øvrige målgrupper), 2. Ansatte og voksne udenfor arbejdsmarkedet, 3. Patienter, 4. Gravide og småbørnsfamilier, 5. Børn og unge, Der er markant social ulighed i aktiv og passiv tobaksrygning - og dermed også i sygelighed og død som følge af tobaksrygning - i Danmark 10. Den sociale ulighed i tobaksrygning og tobaksrelaterede sygdomme skal der tages højde for i tilrettelæggelsen af indsatsen for samtlige målgrupper. Det vil ikke mindst være relevant i forhold til fx gruppen af faglærte og ufaglærte, voksne på overførselsindkomst, socialt udsatte og visse etniske minoriteter. Der vil ved tilrettelæggelsen af indsatsen være særlig fokus herpå. I det følgende beskrives den tobaksforebyggende indsats i forhold til de enkelte målgrupper. Indsatserne er overordnet beskrevet detaljerede handleplaner skal udarbejdes i samarbejde med kommunernes serviceområder (fx skole- og daginstitutionsområdet, arbejdsmarkedsområdet, tandplejen, osv.) og samarbejdspartnere (Region Midtjylland, herunder sygehuse og almen praksis mv.) Den almene befolkning (i princippet den del af befolkningen, der ikke er dækket ind under de øvrige målgrupper) Der er international faglig konsensus om, at rygning kan defineres som et alvorligt afhængighedsforhold Dette understreger behovet for behandlingstilbud om 9 Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj Der er dobbelt så mange, der ryger blandt de lavest uddannede som blandt de højst uddannede. Dagligrygerne på det højeste uddannelsesniveau har et markant lavere tobaksforbrug og en lavere andel af storrygere Blandt personer i erhverv er der markant flere dagligrygere blandt ufaglærte (48 %) end blandt funktionærer og tjenestemænd (25 %) Blandt kontanthjælpsmodtagere rygere 75 % dagligt. De er en klar sammenhæng mellem belastende livsomstændigheder og daglig rygning, sådan at antallet af rygere stiger med graden af belastende livsomstændigheder. Der er klare forskelle i ophørsraten blandt grupper med forskelligt uddannelsesniveau, sådan at ophørsraten er væsentlig højere blandt personer med højeste uddannelsesniveau. Ønsket om at holde op er lige stort for alle uddannelsesniveauer. Kilde: Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj WHO International Classification of Diseases and related Health Problems (ICD 10). WHO Geneve 1992.

18 rygeafvænning til rygere, der ønsker at holde op, men som har vanskeligt ved at stoppe på egen hånd. I Ringkøbing Amt ryger 27 % af befolkningen over 13 år dagligt, heraf er 57 % storrygere. Knap halvdelen (46 %) af rygerne giver udtryk for, at de gerne vil holde op med at ryge, og 18 % har planer om at holde op inden for de kommende 18 måneder 13. Under forudsætning af, at borgerne i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner følger gennemsnittet for Ringkøbing Amt betyder det, at der i de 4 kommuner er godt hverdagsrygere over 13 år, heraf er ca storrygere. Ca af rygerne i de 4 kommuner vil gerne holde op. I løbet af november kan Region Midtjylland stille kommunale data om bl.a. rygevaner til rådighed, som vil kunne udgøre et mere præcist vidensgrundlag for indsatsen. I Danmark opereres der med 2 typer kliniske rygeafvænningstilbud: rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning. Der er udviklet danske standarder for rygeafvænning i grupper og individuelt, som er evidensbaserede, velafprøvede og anvendes landet over 14. De kliniske rygeafvænningstilbud i projektet følger de danske standarder. DSI har i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse analyseret omkostningseffektiviteten af rygestopkurser i Danmark på baggrund af data fra Rygestopbasen. Konklusionen er, at rygestopkurser er særdeles omkostningseffektive. 15 De kliniske rygeafvænningstilbud - i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning - i Ringkjøbing Amt har ligesom generelt i Danmark en høj effekt på % røgfri efter 1 år. 16 Det har været en central del af langt de fleste amters tobaksstrategi, at rygerne skal have let adgang til et åbent borgertilbud om hjælp til rygestop - dvs. et tilbud som er tilgængeligt for alle borgere og som findes i lokalområderne. Dermed er en motiveret ryger ikke afhængig af at befinde sig i en bestemt organisatorisk sammenhæng, og der er sikret lige adgang til rygeafvænning for alle borgere. Udover at borgerne kan henvende sig direkte til et åbent rygeafvænningstilbud, fungerer de åbne tilbud også som henvisningssted for sundhedspersonale og andre aktører som arbejder med målgrupper, hvor der (endnu) ikke er etableret særlige tilbud. I Ringkjøbing Amt - og i det hele taget i de fleste amter i Danmark - er det åbne borgertilbud organiseret via driftsaftaler med apoteker. I Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner har der hidtil været indgået aftale med samtlige 4 apoteker beliggende i kommunerne. I Skive Kommune har der fra apoteksside været ytret interesse for samarbejde med kommunen. Det skal undersøges, om der er gensidig interesse i at fortsætte / etablere et samarbejde, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at kommunerne selv udbyder ydelsen fx i sundhedscentre eller samarbejder med en anden entreprenør fx almen praksis. Der er en række fordele og 12 Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM IV). American Psychiatric Association, Washington Rambøll Management: Monitorering af rygevaner i Ringkøbing Amt, december Jf. De nationale koncepter for hhv. individuel rygeafvænning og rygestopkurser tiltrådt af Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Netværket af Forebyggende Sygehuse i Danmark, Kliniks Enhed for Sygdomsforebyggelse, Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter og Nationalt Center for Rygestop. 15 Olsen KR, Bilde L, Juhl HH, Kjaer NT, Mosbech H, Evald T, Rasmussen M et al. Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions: Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. The European Journal of Health Economics 2006 [In press]. 16 Metoder til rygeafvænning dokumentation og anbefalinger. Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, december 2003.

19 ulemper ved valg af de forskellige entreprenører, som skal nærmere analyseres. Under alle omstændigheder skal en driftsaftale indeholde aftaler om 1) økonomisk tilskud og deltagerbetaling, 2) kvalitet, kompetencer og anvendelse af nationale standarder for rygeafvænning, 3) monitorering og effektmåling samt 4) markedsføring. Projektet varetager den overordnede koordinering af indsatsen. En klar tendens er, at de rygere der bliver tilbage i højere grad er storrygere og sårbare grupper. Det stiller krav til rådgivernes faglige kompetencer og tilrettelæggelsen af tilbuddene. Der ligger i almen praksis og på sygehuse et stort og ikke fuldt udnyttet forebyggelsespotentiale i systematisk registrering af rygevaner, gennemførsel af rygevanesamtaler og henvisning til kliniske rygeafvænningstilbud. Det er afgørende at supplere de kliniske rygeafvænningstilbud med lavintensive tilbud, idet de kliniske rygeafvænningstilbud til trods for, at de har en høj effekt, har de en relativt lav impact (effekt x deltagere) på populationsniveau, idet deltagerraten typisk ikke overstiger 1 % af rygerpopulationen. I Ringkjøbing Amt var deltagerraten i 2002 på 0,5 % af rygerpopulationen. Selvhjælpsmaterialer kan have en effekt på % stoprate efter et år, men kan nå 4-5 % af rygerne. En indsats med kort rådgivning i almen praksis har en effektrate på 5-12 % efter et år, men kan nå op til 70 % deltagerrate på et år 17. I Danmark er der en række lavintensive rygeafvænningstilbud, som tilbydes af nationale aktører: STOP-Linjen (en reaktiv telefonrådgivning), som indtil videre drives af Københavns Kommune med tilskud fra Sundhedsstyrelsen Skriftlige selvhjælpsmaterialer (fx Rygestopguiden ) produceret af Sundhedsstyrelsen m.fl. Online rygestopprogrammer og andet selvhjælpsmateriale, fx på Ligeledes er kortfattet rådgivning om rygestop en opgave der bliver varetaget i varierende omfang i almen praksis. Salg af nikotinpræparater i håndkøb kan også betragtes som et lavintensivt tilbud. Der er videnskabelig dokumentation for, at proaktiv telefonrådgivning er effektiv. Det skal overvejes, om der i samarbejde med STOP-Linjen skal udvikles et proaktivt telefonrådgivningstilbud målrettet særlige målgrupper med høj rygefrekvens. Med afsæt i ovenstående sættes følgende interventioner i værk: A. Der etableres åbne kliniske rygeafvænningstilbud i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning. Rygeafvænningstilbuddene følger de evidensbaserede danske standarder. 17 Prochaska, Velicher, Fava et al.: Evaluating a populations-based recruitment approach and stage-based expert system intervention for smoking cessation. Addictive Behaviors 26 (4), 2001.

20 B. I samarbejde med Region Midtjylland, herunder sygehuse og almen praksis, sikres sammenhæng mellem de kommunale åbne kliniske rygeafvænningstilbud og den tobaksforebyggende indsats i almen praksis og på sygehuse. C. Eksisterende reaktive lavintensive rygeafvænningstilbud udbredes. Der udvikles og afprøves et proaktivt lavintensivt rygeafvænningstilbud. D. Der skabes fokus på aktiv og passiv rygning, rygestop og røgfri miljøer i den lokale offentlige presse mv. E. I forbindelse med ny lovgivning om røgfri offentlige rum gives der tilbud om hjælp til implementering af et røgfrit miljø i form af konsulentbistand samt lavintensive og kliniske rygeafvænningstilbud mv. F. Ved tilrettelæggelsen af samtlige indsatser målrettet den generelle befolkning, skal der være særlig fokus på at nå sociale grupper med en høj andel af rygere Ansatte og voksne udenfor arbejdsmarkedet Iflg. regeringens lovudkast om fremtidens rygeregler, skal alle private arbejdspladser pr. 1. april have en rygepolitik, som sikrer at ingen mod deres vilje udsættes for passiv rygning. Alle offentlige arbejdspladser skal være røgfri og alle offentlige rum, fx restauranter, kulturhuse, idrætscentre osv. skal i princippet være røgfri. I en undersøgelse af rygevanerne i Ringkøbing Amt i december 2005 angiver 32 % af respondenterne, at de en del af eller hele dagen er udsat for passiv rygning. Der er en tendens til at lavtuddannede i højere grad end højtuddannede er udsat for passiv rygning, at mænd er mere udsatte end kvinder og at ansatte i private og i mindre virksomheder er mere udsatte end ansatte i offentlige og i større virksomheder. Ringkjøbing Amt har gode erfaringer med tilbud om hjælp til at reducere aktiv og passiv rygning på arbejdspladser. Der har fra både private og offentlige virksomheders side været stor interesse for at samarbejde med amtet, og resultaterne har været gode både i form af høj aktivitet, en markant stigning i antallet af arbejdspladser der beskytter ansatte mod passiv rygning samt højere effekt af rygeafvænningsforløb på arbejdspladser end af forløb på apoteker og sygehuse. A. Med henblik på at fremme rygestop samt støtte den kommende rygelovgivnings intention om at beskytte ansatte mod passiv rygning tilbydes kommunale og private arbejdspladser i de 4 kommuner: - Rådgivning i forbindelse med planlægning og implementering af en rygepolitik

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune.

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune. Bilag 1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Projektperiode 1. januar 2007 31. december 2008

Læs mere

Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter

Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter Ansøgningsskema Frist for indsendelse af ansøgningsskema: 2. oktober 2006 kl. 12.00 Ansøgningsskemaet sendes i udfyldt og

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema og budgetskemaer

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere. Sønderjylland knækker tobakken sammen

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere. Sønderjylland knækker tobakken sammen 1. Indsatsens titel: Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere Sønderjylland knækker tobakken sammen 2. 3. Baggrund og vision for indsatsen: Overordnet mål herunder

Læs mere

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed

En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Vedlagte ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema og budgetskemaer udfyldes elektronisk ved indskrivning

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2010-2013 har fået til opgave at forestå satspuljeprojektet

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere

Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere Skema 2: beskrivelsesskema for indsatsen Forstærket indsats over for storrygere 1. Indsatsens titel: Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen 2. Baggrund og vision for indsatsen: 3. Overordnet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere