Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud."

Transkript

1 Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund for projektet Fordelene ved rygestop Tobaksrygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark, og et stort antal danskere dør eller invalideres hvert år af sygdomme, der skyldes rygning. Sundhedsstyrelsen estimerer, at der årligt er godt tobaksrelaterede dødsfald. Rygning er en samfundsøkonomisk belastning på grund af øgede sundhedsudgifter, sygefravær og tab af arbejdsevne. Gevinsten ved rygestop er meget stor både for samfundet og for den enkelte ryger. De rygere, som holder op med at ryge som 30-årige, vinder i gennemsnit ti leveår; men selv som 60-årig vinder man i gennemsnit 3 leveår med et rygestop. Et struktureret rygestopsforløb med støtte og rådgivning har en dokumenteret øget succes for et vedvarende rygestop Situationen i Skive Storkommune I Skive Storkommune er der godt indbyggere. Tages udgangspunkt i landsgennemsnittet for 2004, er 25 % af indbyggerne rygere, dvs % af rygerne på landsbasis havde i 2004 planer om rygestop, halvdelen heraf ville gerne have hjælp til det. Det vil sige, at 7200 rygere i Skive Storkommune ønsker at stoppe med at ryge. Heraf er der 3600, som gerne vil have hjælpe til det. Hvis man forudsætter, at den ovenstående fordeling på indbyggerniveau også er dækkende for de ca kommunalt ansatte, svarer det til min. 750 rygere, hvoraf 450 ønsker at holde op. Heraf vil ca. 225 gerne have hjælp til det. God anledning til rygestopkurser I forbindelse med flytningen til det nye Rådhus er rygning ikke længere tilladt på rådhusets arealer. For rygerne blandt de kommunale ansatte kan dette være en anledning til et rygestop. De nye forhold kan dermed være udgangspunktet for et projekt med tilbud om rygestopkurser. Skives apoteker har tilbudt at afholde rygeafvænningskurser med følgende begrundelser: Apotekets rygestoprådgivere er uddannet i Kræftens Bekæmpelse og følger de nationale standarder

2 Apotekerne har meget viden og erfaring på området. Op mod 30 procent af deltagerne på apotekernes rygestopgrupper er røgfri efter et år. Kvaliteten overvåges løbende i den nationale rygestopdatabase. Apoteket er beliggende i lokalområdet og derfor let tilgængeligt for borgeren. Formål At tilbyde de kommunalt ansatte i Skive Storkommune - primært de ansatte på rådhuse med rygeforbud - et kursusforløb med professionel rygeafvænning, således at andelen af rygere nedbringes, og folkesundheden forbedres. Metode Rygestopkursus: Gruppebaseret rygeafvænning, i form af 5 møder à 2 timer. Møderne holdes i løbet af halvanden måned, og en gruppe består som regel af deltagere. Konceptet for rygeafvænning er udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Deltageren kommer gennem følgende emner: Deltagerens rygehistorie, rygeprofil, samt ambivalens i forholdet til at stoppe. Nikotinafhængighed, abstinenser (hvordan tackles de), hjælpemidler - herunder nikotinsubstitution. Højrisikosituationer, afspænding og åndedrætsteknik. Helbredsfordele ved rygestop, fysiske aktiviteter, vægtproblemer og stress i forbindelse med rygeophør. Vedligeholdelse: Hvordan forbliver deltageren røgfri. Nedtrapning af nikotinerstatning. Gennemførelse Apotekerne tilbyder i dag rygeafvænning, og projektet kan derfor startes op hurtigt. Der skal påregnes en udgift på ca kr. per deltager per gruppeforløb, og forventes en egenbetaling på 300 kr. per deltager. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der kan formidle tilbuddet og distribuere informationsmateriale i løbet af projektet. Projektet finansieres af Forebyggelses- og Rådgivningscentrets midler. Økonomien beregnes ud fra en pris på 650 kr. per deltager, og en egenbetaling på 300 kr. per kursus. Antal deltagere (4. kvartal af 2006) Antal deltagere pr. kvartal Pris: Deltagernes egenfinansiering: 4 hold á 12 personer kr kr.

3 Projektets deltagerudgifter: Informationsmateriale og annoncering Samlede projektudgifter: kr kr kr. Projektet er tidsbegrænset og vil blive gennemført i efteråret Såfremt der er ledige pladser, vil ansatte på de kommunale institutioner, hvor der ikke er indført rygeforbud, også kunne tilbydes rygestopkurser. Der er i samarbejde med Lemvig, Struer og Holstebro Kommune udarbejdet en projektansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter. I projektansøgningen forudsættes Skive kommune at medfinansiere ca kr. årligt i 2007 og Såfremt midlerne tilfalder projektet, vil det her beskrevne projekt indgå som en del af det tværkommunale projektsamarbejde om rygestop og tobaksforebyggelse. Effektmåling Der vil kunne foretages forskellige målinger af effekten: - Antal personer, som deltager i dokumenteret rygeafvænning i Skive Storkommune. - Før- og efter opgørelser over andelen af rygeafvænnede blandt kursister efter ½, 1 og 2 år. - Evalueringer af tilbuddene, tilfredshedsundersøgelser. Perspektivering og synergieffekt Det her beskrevne projekt, hvor kommunen og apotekerne indgår et samarbejde om rygestopkurser til de kommunalt ansatte på de røgfri rådhuse, udgør begyndelsen på et længerevarende forløb med tiltag inden for tobaksforebyggelse og rygestop. Der forventes samarbejdsrelationer bl.a. mellem de kommunale forvaltninger og institutioner, det private erhvervsliv, foreningslivet, apotekerne, almene praksisser, andre kommuner samt det regionale sundhedsvæsen. Tobaksforebyggelses- og rygestopindsatsen har snitflader med en række andre projekter tilknyttet Forebyggelses- og Rådgivningscentret, eksempelvis familieforberedelsesprojektet, hvor gravide rygere tilbydes rygestopkurser.

4 Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter Ansøgningsskema Frist for indsendelse af ansøgningsskema: 2. oktober 2006 kl Ansøgningsskemaet sendes i udfyldt og underskrevet stand til: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks København S 1. Projektets titel: Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Ansøgende kommune / sammenlægningsudvalg: Struer kommune sammen med Holstebro, Lemvig og Skive kommuner Adresse: Navn på projektleder/koordinator: Struer kommune, Østergade 11-15, 7600 Struer Lene Stokholm Jensen Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Åse Nielsen Afdelingsleder for Struer Kommunes Sundhedsafdeling Sted: Underskrift: Dato: / 2006.

5 3. Evt. medansøgende kommune: Ansøger flere kommuner sammen skal samarbejdet fremgå af en gensidigt bekræftet aftale, som bilægges ansøgningen. Adresse: Navn på projektleder/koordinator: Stillingsbetegnelse: Holstebro, Lemvig og Skive kommuner Kontaktpersoner: Holstebro: Sektionsleder Christian Bjerre, Sundhedscenteret, Holstebro kommuner - Tel. nr Lemvig: Sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, Lemvig kommune Tel nr Skive: Sundhedschef Eva Henriksen, Skive Kommune. Tel. nr: Tlf. nr.: 4. Evt. øvrige parter som indgår i projektet: Der etableres et samarbejde med de lokale sygehuse (Holstebro og Skive), de lokale lægepraksiser og Region Midtjyllands Kompetencecenter for Folkesundhed. 5. Økonomisk støtte: Der ansøges om i alt: Bemærk at det er et krav at projektet egenfinansieres med minimum 25 % kr., jf. projektbudgettet pkt. 13. Der forventes herudover en egenfinansiering på kr. svarende til 31 % af de samlede udgifter.

6 6. Projektbeskrivelse: I dette afsnit gøres der rede for projektets formål, metoder og planlagte aktiviteter. Der redegøres endvidere for hvorledes de enkelte aktiviteter kan bidrage til generering af ny viden om organisatoriske modeller. Bemærk at det er et krav, at ansøger gennemfører indsatser indenfor hvert af de tre områder; rygestop, røgfri miljøer og rygestart, hvor rygestop skal vægtes højt. Projektbeskrivelsen kan evt. suppleres ved bilag til ansøgningsskemaet. Den detaljerede projektbeskrivelse fremgår af Bilag 1. Projektet har til hensigt at etablere og videreudvikle en kommunal tobaksskadeforebyggende indsats. Forudsætningerne er forskellige, idet der har været en amtslig indsats i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner indtil udgangen af 2006, mens der ikke har været en bredspektret indsats i Skive kommune. Med det overordnede formål at forebygge tobaksrelateret sygdom, død og tab af livskvalitet er projektets mål: 1. At nedbringe aktiv og passiv rygning samt at imødekomme borgernes ønske om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. 2. At afprøve en model for organisering af samarbejdet mellem Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner samt Region Midtjylland (herunder sygehus og almen praksis), således at der opnås et slagkraftigt, sammenhængende og helhedsorienteret program til forebyggelse af tobaksskader. 3. At fungere som spydspids, fyrtårn og model - samt at tilbyde rådgivning vedrørende implementering af en tobaksforebyggende indsats til kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland. Der planlægges udviklet en bredspektret indsats i overensstemmelse med den gode kommunale model i de 4 kommuner. De forventede hovedindsatser omfatter: - etablering og udvikling af rygeafvænningstilbud (i grupper samt individuelt) i et åbent borgertilbud - sikring af særlige rygeafvænningstilbud til specifikke målgrupper (unge, gravide, småbørnsfamilier og patienter) - oplysningsindsats omkring passiv rygnings skadelige virkninger og for flere røgfrie miljøer - vejledning og konsulentbistand vedrørende rygepolitik på arbejdspladser og på offentlige lokaliteter - forebyggelse af rygestart ved indsats på skoler og uddannelsesinstitutioner - opkvalificering af medarbejdere til at motivere for og forestå rygeafvænning - konsulentbistand om tobaksskadeforebyggende indsatser til andre kommuner i regionen.

7 7. Samarbejde med andre aktører: I dette afsnit skal kommunen redegøre for, hvordan andre aktører, (fx praktiserende læger, sygehusvæsenet, sygdomsbekæmpende foreninger og apoteket) tænkes inddraget i aktiviteterne. Det skal endvidere sandsynliggøres, at samarbejdsparterne er villige til at deltage i projektet. 8. Organisering: I afsnittet beskrives, hvordan kommunen ønsker at organisere projektet i relation til bemanding m.v. 9. Tidsplan: Projektets samlede tidsplan skitseres, herunder også afgørende milepæle. Bemærk at det er et krav, at projektperioden har en varighed på mindst 1½ og højst 2 år. Projektet kan tidligst påbegyndes 1. januar 2007 og skal være afsluttet senest 31. december Der søges etableret et tæt samarbejde med andre lokale sundhedsaktører, herunder sygehuse, praktiserende læger, apoteker og lokalafdelinger af Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Der er kontakt med ovennævnte parter, der er positive for at medvirke i et sådant projekt. Der planlægges møder med hver samarbejdspart i september-oktober. De mest centrale samarbejdsparter vil få en plads i projektets styregruppe. Indsatsen styres af en styregruppe med repræsentanter fra de 4 deltagende kommuner samt nøglesamarbejdsparter. På specifikke indsatsområder, f.eks. forebyggelse af rygestart, kan der nedsættes særlige projektgrupper. Projektet skal i det daglige ledes af en projektkoordinator, hvortil kommer køb af konsulentbistand/instruktørtimer. I hver enkelt af de 4 kommuner udnævnes en tovholder, som har ansvaret for implementering af den tobaksforebyggende indsats i den kommunale organisation, fx som et led i den enkelte kommunes politik og handleplan, som en del af den daglige drift i skolerne, på daginstitutionerne, i Sundhedsplejen, i tandplejen osv. Ultimo november 2006: Opstart af styregruppe 1. januar 2006: Projektkoordinator tiltræder Januar 2007: Åbning af åbne rygestoptilbud til borgerne Februar 2007: Opstart af rygestoptilbud og konsulentbistand angående rygepolitik til arbejdspladser. Forår 2007: Udvikling af specialindsatser til patienter, unge, gravide m.fl. December 07-Januar 08 Midtvejsevaluering Januar-Februar 08: Videreudvikling af indsatser (på baggrund af midtvejsevalueringen) August-september 08: Evaluering samt planlægning af fremtidig driftsorganisation for indsatsen. December 08: Projektafslutning

8 10. Succeskriterier: I dette afsnit angives en række konkret succeskriterier for projektet. Der er fastsat følgende succeskriterier for projektet: At andelen af rygere i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner falder med 1%-point årligt. At andelen af rygere blandt unge under 20 år falder med 1%-point i projektperioden. At 60 % af borgerne og 80 % af rygerne har kendskab til offentlige rygeafvænningstilbud. At andelen af borgere der er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution reduceres markant og med minimum 10 % i projektperioden. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af rygere blandt højtuddannede. Samt at andelen af faglærte og ufaglærte der udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads/uddannelsesinstitution falder med samme hastighed som andelen der udsættes for passiv rygning blandt højtuddannede. At der kan registreres sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats på tværs af sektorer i forhold til projektets målgrupper. At kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland er informerede om muligheden for at få rådgivning og sparring fra projektet. 11. Evaluering: I dette afsnit skal ansøger forholde sig til hvilke lokale evaluerings-parametre, der skal følges op på for at teste modelprojektets succes. Opmærksomheden henledes på at projektet skal bidrage til en systematisk evaluering af puljen iht. centralt udmeldte standarder, som udsendes i efteråret Det samlede projekt evalueres eksternt, fx ved Kompetencecentret for Folkesundhed, Region Midtjylland. Effekten af de kommunale kliniske rygeafvænningstilbud evalueres via Rygestopbasen. Borgernes rygevaner monitoreres via Region Midtjyllands sundhedsprofil (spørgeskemaundersøgelse) samt evt. fortsat via PLS Rambølls / Sundhedsstyrelsens monitorering af rygevaner i Danmark.

9 12. Forankrings- og driftsperspektiv: I dette afsnit gøres der rede for projektets forankrings- og driftsperspektiv i kommunen efter projektperiodens ophør, jf. pkt. 7 i listen af ansøgningskriterier. I løbet af projektperioden udarbejder de enkelte kommuner på baggrund af bl.a. projekterfaringer en rygepolitik og en rygehandleplan, evt. som en del af den enkelte kommunes samlede sundhedspolitik og handleplan. Handleplanen vil fortsat bygge på en bred vifte af interventioner, som inddrager elementerne: fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Hovedprincipperne i den driftsorganisation, der afprøves er, at indsatsen i de 4 kommuner varetages af en projektkoordinator og 4 tovholdere (en fra hver kommune) under ledelse af en styregruppe med repræsentation fra bl.a. de fire kommuner og Region Midtjylland. Organiseringen af samarbejdet med Region Midtjylland er under udvikling. Den fremtidige driftsorganisation vil blive baseret på erfaringerne i projektet (evalueringerne), herunder vil der blive taget stilling til fortsat fælles driftsorganisation for de 4 kommuner. Tovholderen er nøgleperson i forankringsopgaven i den enkelte kommune.

10 13. Samlet projektbudget: Der opstilles et specificeret budget for projektets aktiviteter. Af budgettet skal det fremgå at projektet egenfinansieres med min. 25 %. De enkelte budgetposter specificeres så vidt muligt i relation til omfang, antal og prisenhed/satser. Eksempler på budgetposter: Løn til projektledelse / koordination Kurser / uddannelse mhp. faglig opkvalificering Kommunikation, markedsføring og materialer Transport / opholdsudgifter Kvalitetssikring / evaluering (til dette formål afsættes ca. 5 % af det samlede projektbudget) Serviceydelser, fx ekstern konsulentbistand Administration/revision Bemærk at der ikke kan opnås støttemidler til aktiviteter, der svarer til kommunens nuværende samt til forskning.

11 Bilag 1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Projektperiode 1. januar december Projektets parter Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune. 4. Samarbejdsparter Primære samarbejdspartnere er Region Midtjylland, herunder sygehus og almen praksis, Rygestopbasen, STOP-Linien, idrætshaller og klubber, private arbejdspladser m.fl. Sekundære samarbejdspartnere i forhold til koordinering af indsatsen med nationale interventioner er Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, m.fl. 5. Baggrund Med kommunalreformen og den ny sundhedslov får de nye kommuner hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggelse af tobaksskader. Tobaksforebyggelse har effekt både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk

12 WHO har erklæret, at tobaksrygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der betyder mest for dødeligheden og folkesundheden i Danmark. Hvert år dør danskere på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Hertil kommer, at der hvert år dør næsten danskere som følge af passiv rygning (svarende til godt 3 % af alle dødsfald). Rygning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 3½ år for mænd og 3 år for kvinder. Storrygere (dvs. rygere der ryger 15 cigaretter eller mere dagligt) dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Det er veldokumenteret, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, som lungekræft, hjerte-karsygdom og KOL. Derudover har rygere større risiko for at få en lang række andre sygdomme, herunder en række kræftformer. Der er stort set ikke noget organ, der går fri af de skadelige effekter. For nogle sygdomme er rygning ikke årsagen, men forværrer prognosen. Udover de menneskelige omkostninger ved sygdom og for tidlig død som følge af tobaksrygning, er tobaksrelaterede sygdomme en stor økonomisk post i det danske sundhedsvæsen: Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til rygning Rygning medfører hvert år 2,5 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge Rygning medfører hvert år mere end 2,5 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet. Hvert år er næsten tilfælde af førtidspension relateret til rygning. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er mio. kr. 1 Tobaksrygning udgør således også en betydelig økonomisk post i en kommunal sammenhæng i form af medfinansiering af sygehusvæsenet, udgifter til sygedagpenge og førtidspension samt tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig er der videnskabelig dokumentation for, at tobaksrygning kan forebygges. Der er videnskabeligt dokumenteret effektive metoder til rygeafvænning 2, og det er dokumenteret, at et røgfrit miljø og en ikke-ryger kultur beskytter mod passiv rygning, forebygger rygestart og fremmer rygestop. Med andre ord: vi ved, hvad der skal til for at nedbringe aktiv og passiv rygning, og de folkesundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster er betydelige, jf. bilag 1. Der er således et betydeligt incitament for de nye kommuner til at forebygge tobaksskader. Kommunal tobaksskadeforebyggelse 1 K. Juel, J. Sørensen og H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, juni H. Hilding-Nørkjær, B.G. Kofoed, J. Falk, P. Tværmose (red.): Metoder til rygeafvænning dokumentation og anbefalinger, Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, december 2003.

13 Med en placering af hovedansvaret for forebyggelse i de nye kommuner er der skabt mulighed for at styrke den tobaksforebyggende indsats i Danmark: Kommunerne driver og har direkte adgang til store dele af borgernes hverdagssammenhænge, fx skoler, daginstitutioner, småbørnsfamiliernes hjem via Sundhedsplejen, ældreinstitutioner, ledige voksne, osv. Der er med kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet søgt skabt et økonomisk incitament for at forebygge tobaksskader. Tobaksskader kan holdes ansvarlig for betydelige omkostninger i sundhedsvæsenet, ligesom der er potentiale for at nedbringe udgifter til sygedagpenge, førtidspension o.a. afledte udgifter af tobaksrelaterede sygdomme. Der er med kravet om forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner på bl.a. sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet fx via sundhedsaftaler, skabt grundlag for at skabe sammenhæng i indsatsen Udfordringen for de nye kommuner og særligt for mange af de mindre kommuner bliver at udvikle og implementere en god indsats med de vilkår kommunerne har, nemlig: Relativt få resurser og - i udgangspunktet - få faglige kompetencer. Et - for de fleste kommuners vedkommende - relativt lille befolkningsgrundlag. At spille hensigtsmæssigt sammen med regionen (herunder sygehuse og almen praksis), hvor behandling er den primære opgave. Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner har forudsætningerne for - og visionen om i fællesskab at være fyrtårn og spydspids for udviklingen af en model for organisering af en bredspektret, effektiv, sammenhængende og vidensbaseret tobaksforebyggelsesindsats i de mindre kommuner: Den kritiske masse for at drive et fagligt bæredygtigt klinisk rygeafvænningstilbud vurderes at være borgere. I langt de fleste nye danske kommuner er befolkningsgrundlaget mindre end borgere. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der udvikles en model for samarbejde mellem mindre kommuner. Med en tobaksforebyggelsesindsats drevet i et samarbejde mellem Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner er der et samlet befolkningsgrundlag for indsatsen på borgere. I hhv. Struer og Lemvig Kommuner er der knap borgere, i Holstebro Kommune godt borgere og i Skive Kommune godt borgere. I en tid med store omlægninger er det særligt vigtigt at have fokus på nøglemedarbejdere og kompetencer og have øje for at kunne sikre kontinuiteten og udviklingen i det igangværende arbejde. Da nøglekompetencerne på tobaksforebyggelsesområdet i Ringkjøbing Amt bliver overført til Struer kommune pr. 1. januar 2007, vil det med et tobaksforebyggelsesprojekt i disse kommuner være muligt at fastholde kompetencerne. Udover opbygningen af tobaksindsatsen i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner kan projektet tilbyde øvrige kommuner i den vestlige del af regionen

14 rådgivning og sparring i forbindelse med iværksættelse af tobaksforebyggende indsatser. Det bliver en udfordring at skabe sammenhæng og synergi i indsatsen på tværs af kommuner, region og nationale aktører, sådan at forebyggelse af tobaksskader bliver en integreret del af det samlede sundhedsvæsen. De nye kommuner har hovedansvaret for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, herunder forebyggelse af tobaksskader. Regionen har fortsat ansvaret for den patientrettede forebyggelse under behandling på sygehus og i praksissektoren samt en række positivt afgrænsede patientrettede forebyggelsesindsatser som kræver særlig ekspertise. Ligesom en række nationale aktører spiller en væsentlig rolle, fx Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Med dette projekt, vil der være særlig fokus på udviklingen af en god samarbejdsmodel som går på tværs af sektorer og kan bidrage til at skabe sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats. Der er forskellige traditioner i det tobaksforebyggende arbejde i de 4 kommuner. Særligt adskiller indsatsen i Skive Kommune (som en del af Viborg Amt) sig fra indsatserne i Lemvig, Holstebro og Struer (som del af Ringkjøbing Amt). Der er på den måde skabt grundlag for erfaringsudveksling og læring i arbejdet med at opbygge best practice. En sidegevinst er, at en model for kommunesamarbejde på tobaksforebyggelsesområdet kan danne model for samarbejdet på andre sundhedsfremme- og forebyggelsesfelter. 6. Mål Med det overordnede formål at forebygge tobaksrelateret sygdom og død er projektets mål: 4. At nedbringe aktiv og passiv rygning samt at imødekomme borgernes ønske om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. 5. At afprøve en model for organisering af samarbejdet mellem Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner samt Region Midtjylland (herunder sygehus og almen praksis), således at der opnås et slagkraftigt, sammenhængende og helhedsorienteret program til forebyggelse af tobaksskader.

15 6. At fungere som spydspids, fyrtårn og model - samt at tilbyde rådgivning vedrørende implementering af en tobaksforebyggende indsats til kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland. 7. Succeskriterier Følgende indikatorer på målopfyldelse er defineret: At andelen af rygere i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner falder med 1 % - point årligt. At andelen af rygere blandt unge under 20 år falder med 1 % -point i projektperioden. At andelen af borgere der er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution reduceres markant og med minimum 10 % -point i projektperioden 3. At 60 % af borgerne og 80 % af rygerne har kendskab til kommunernes rygeafvænningstilbud 4. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af rygere blandt højtuddannede. Samt at andelen af faglærte og ufaglærte der udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads/uddannelsesinstitution falder med samme hastighed som andelen der udsættes for passiv rygning blandt højtuddannede. At der kan registreres sammenhæng og helhed i den tobaksforebyggende indsats på tværs af sektorer i forhold til projektets målgrupper. At kommuner i den vestlige del af Region Midtjylland er informerede om muligheden for at få rådgivning og sparring fra projektet. 8. Tobaksforebyggelsesstrategi 3 I Ringkjøbing Amts seneste rygevaneundersøgelse fra december 2005 gennemført af PLS Rambøll angiver 32 % at være udsat for passiv rygning en del af eller hele dagen. Når der foreligger data fra Region Midtjyllands sundhedsprofilundersøgelse skal andel der angiver at være udsat for passiv rygning i Skive, Struer, Holstebro og Lemvig kommuner anvendes som baseline. 4 Iflg. Ringkjøbing Amts seneste rygevaneundersøgelse fra december 2005 gennemført af PLS Rambøll angiver 42 % af borgerne og 59 % af hverdagsrygerne at have kendskab til et offentligt rygeafvænningstilbud.

16 I overensstemmelse med regeringens sundhedsprogram Sund hele livet 5, anbefalingerne i Nationalt Center for Rygestops Den gode regionale model for rygeafvænning 6, anbefalingerne i Sund By Netværkets 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model 7 samt hidtidig praksis i de fleste amter i Danmark er der 3 elementer i projektets forebyggelsesstrategi: Fremme af rygestop Fremme af røgfri miljøer Forebyggelse af rygestart En optimal indsats til forebyggelse af tobaksskader bygger på et samspil og en synergi mellem disse tre indsatsområder 8, som det fremgår af nedenstående model. Figur 1. Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A report of the Surgeon General, 2000) Dette samspil og synergieffekten mellem tobaksforebyggelsens 3 elementer er det vigtigt i det følgende at have in mente, når indsatsen beskrives nedenfor opdelt på målgrupper Målgrupper 5 Sund hele Livet de nationale mål og strategier for folkesundheden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj Sund By Netværket. 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Materialet udkommer i august/september og sendes til kommuner og sammenlægningsudvalg. Modellen tager udgangspunkt i nationale politikker og strategier, internationale evidensbaserede retningslinjer og anbefalinger samt praktiske erfaringer. 8 U.S. Department of Health and Human Services. Reducing Tobacco Use. A Report of the Surgeon General, Atlanta 2000.

17 Valget af målgrupper er i overensstemmelse med anbefalingerne i Nationalt Center for Rygestop (2005) baseret på en pragmatisk afvejning af forskellige parametre: nationale og internationale retningslinjer, målgruppens størrelse, potentielle sundhedsmæssige gevinster, eksistensen af relevante aktører og arenaer og erfaringer fra allerede etablerede indsatser i amter og i sundhedsvæsenet. Der er på nuværende tidspunkt ikke datamateriale, der kan danne grundlag for et sundhedsøkonomisk beslutningsgrundlag 9. Ud fra denne afvejning er målgrupperne 1. Den almene befolkning (som i princippet omfatter alle øvrige målgrupper), 2. Ansatte og voksne udenfor arbejdsmarkedet, 3. Patienter, 4. Gravide og småbørnsfamilier, 5. Børn og unge, Der er markant social ulighed i aktiv og passiv tobaksrygning - og dermed også i sygelighed og død som følge af tobaksrygning - i Danmark 10. Den sociale ulighed i tobaksrygning og tobaksrelaterede sygdomme skal der tages højde for i tilrettelæggelsen af indsatsen for samtlige målgrupper. Det vil ikke mindst være relevant i forhold til fx gruppen af faglærte og ufaglærte, voksne på overførselsindkomst, socialt udsatte og visse etniske minoriteter. Der vil ved tilrettelæggelsen af indsatsen være særlig fokus herpå. I det følgende beskrives den tobaksforebyggende indsats i forhold til de enkelte målgrupper. Indsatserne er overordnet beskrevet detaljerede handleplaner skal udarbejdes i samarbejde med kommunernes serviceområder (fx skole- og daginstitutionsområdet, arbejdsmarkedsområdet, tandplejen, osv.) og samarbejdspartnere (Region Midtjylland, herunder sygehuse og almen praksis mv.) Den almene befolkning (i princippet den del af befolkningen, der ikke er dækket ind under de øvrige målgrupper) Der er international faglig konsensus om, at rygning kan defineres som et alvorligt afhængighedsforhold Dette understreger behovet for behandlingstilbud om 9 Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj Der er dobbelt så mange, der ryger blandt de lavest uddannede som blandt de højst uddannede. Dagligrygerne på det højeste uddannelsesniveau har et markant lavere tobaksforbrug og en lavere andel af storrygere Blandt personer i erhverv er der markant flere dagligrygere blandt ufaglærte (48 %) end blandt funktionærer og tjenestemænd (25 %) Blandt kontanthjælpsmodtagere rygere 75 % dagligt. De er en klar sammenhæng mellem belastende livsomstændigheder og daglig rygning, sådan at antallet af rygere stiger med graden af belastende livsomstændigheder. Der er klare forskelle i ophørsraten blandt grupper med forskelligt uddannelsesniveau, sådan at ophørsraten er væsentlig højere blandt personer med højeste uddannelsesniveau. Ønsket om at holde op er lige stort for alle uddannelsesniveauer. Kilde: Nationalt Center for Rygestop: Den gode regionale model for rygeafvænning. Maj WHO International Classification of Diseases and related Health Problems (ICD 10). WHO Geneve 1992.

18 rygeafvænning til rygere, der ønsker at holde op, men som har vanskeligt ved at stoppe på egen hånd. I Ringkøbing Amt ryger 27 % af befolkningen over 13 år dagligt, heraf er 57 % storrygere. Knap halvdelen (46 %) af rygerne giver udtryk for, at de gerne vil holde op med at ryge, og 18 % har planer om at holde op inden for de kommende 18 måneder 13. Under forudsætning af, at borgerne i Lemvig, Holstebro, Skive og Struer Kommuner følger gennemsnittet for Ringkøbing Amt betyder det, at der i de 4 kommuner er godt hverdagsrygere over 13 år, heraf er ca storrygere. Ca af rygerne i de 4 kommuner vil gerne holde op. I løbet af november kan Region Midtjylland stille kommunale data om bl.a. rygevaner til rådighed, som vil kunne udgøre et mere præcist vidensgrundlag for indsatsen. I Danmark opereres der med 2 typer kliniske rygeafvænningstilbud: rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning. Der er udviklet danske standarder for rygeafvænning i grupper og individuelt, som er evidensbaserede, velafprøvede og anvendes landet over 14. De kliniske rygeafvænningstilbud i projektet følger de danske standarder. DSI har i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse analyseret omkostningseffektiviteten af rygestopkurser i Danmark på baggrund af data fra Rygestopbasen. Konklusionen er, at rygestopkurser er særdeles omkostningseffektive. 15 De kliniske rygeafvænningstilbud - i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning - i Ringkjøbing Amt har ligesom generelt i Danmark en høj effekt på % røgfri efter 1 år. 16 Det har været en central del af langt de fleste amters tobaksstrategi, at rygerne skal have let adgang til et åbent borgertilbud om hjælp til rygestop - dvs. et tilbud som er tilgængeligt for alle borgere og som findes i lokalområderne. Dermed er en motiveret ryger ikke afhængig af at befinde sig i en bestemt organisatorisk sammenhæng, og der er sikret lige adgang til rygeafvænning for alle borgere. Udover at borgerne kan henvende sig direkte til et åbent rygeafvænningstilbud, fungerer de åbne tilbud også som henvisningssted for sundhedspersonale og andre aktører som arbejder med målgrupper, hvor der (endnu) ikke er etableret særlige tilbud. I Ringkjøbing Amt - og i det hele taget i de fleste amter i Danmark - er det åbne borgertilbud organiseret via driftsaftaler med apoteker. I Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner har der hidtil været indgået aftale med samtlige 4 apoteker beliggende i kommunerne. I Skive Kommune har der fra apoteksside været ytret interesse for samarbejde med kommunen. Det skal undersøges, om der er gensidig interesse i at fortsætte / etablere et samarbejde, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at kommunerne selv udbyder ydelsen fx i sundhedscentre eller samarbejder med en anden entreprenør fx almen praksis. Der er en række fordele og 12 Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM IV). American Psychiatric Association, Washington Rambøll Management: Monitorering af rygevaner i Ringkøbing Amt, december Jf. De nationale koncepter for hhv. individuel rygeafvænning og rygestopkurser tiltrådt af Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Netværket af Forebyggende Sygehuse i Danmark, Kliniks Enhed for Sygdomsforebyggelse, Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter og Nationalt Center for Rygestop. 15 Olsen KR, Bilde L, Juhl HH, Kjaer NT, Mosbech H, Evald T, Rasmussen M et al. Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions: Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. The European Journal of Health Economics 2006 [In press]. 16 Metoder til rygeafvænning dokumentation og anbefalinger. Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop, december 2003.

19 ulemper ved valg af de forskellige entreprenører, som skal nærmere analyseres. Under alle omstændigheder skal en driftsaftale indeholde aftaler om 1) økonomisk tilskud og deltagerbetaling, 2) kvalitet, kompetencer og anvendelse af nationale standarder for rygeafvænning, 3) monitorering og effektmåling samt 4) markedsføring. Projektet varetager den overordnede koordinering af indsatsen. En klar tendens er, at de rygere der bliver tilbage i højere grad er storrygere og sårbare grupper. Det stiller krav til rådgivernes faglige kompetencer og tilrettelæggelsen af tilbuddene. Der ligger i almen praksis og på sygehuse et stort og ikke fuldt udnyttet forebyggelsespotentiale i systematisk registrering af rygevaner, gennemførsel af rygevanesamtaler og henvisning til kliniske rygeafvænningstilbud. Det er afgørende at supplere de kliniske rygeafvænningstilbud med lavintensive tilbud, idet de kliniske rygeafvænningstilbud til trods for, at de har en høj effekt, har de en relativt lav impact (effekt x deltagere) på populationsniveau, idet deltagerraten typisk ikke overstiger 1 % af rygerpopulationen. I Ringkjøbing Amt var deltagerraten i 2002 på 0,5 % af rygerpopulationen. Selvhjælpsmaterialer kan have en effekt på % stoprate efter et år, men kan nå 4-5 % af rygerne. En indsats med kort rådgivning i almen praksis har en effektrate på 5-12 % efter et år, men kan nå op til 70 % deltagerrate på et år 17. I Danmark er der en række lavintensive rygeafvænningstilbud, som tilbydes af nationale aktører: STOP-Linjen (en reaktiv telefonrådgivning), som indtil videre drives af Københavns Kommune med tilskud fra Sundhedsstyrelsen Skriftlige selvhjælpsmaterialer (fx Rygestopguiden ) produceret af Sundhedsstyrelsen m.fl. Online rygestopprogrammer og andet selvhjælpsmateriale, fx på Ligeledes er kortfattet rådgivning om rygestop en opgave der bliver varetaget i varierende omfang i almen praksis. Salg af nikotinpræparater i håndkøb kan også betragtes som et lavintensivt tilbud. Der er videnskabelig dokumentation for, at proaktiv telefonrådgivning er effektiv. Det skal overvejes, om der i samarbejde med STOP-Linjen skal udvikles et proaktivt telefonrådgivningstilbud målrettet særlige målgrupper med høj rygefrekvens. Med afsæt i ovenstående sættes følgende interventioner i værk: A. Der etableres åbne kliniske rygeafvænningstilbud i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning. Rygeafvænningstilbuddene følger de evidensbaserede danske standarder. 17 Prochaska, Velicher, Fava et al.: Evaluating a populations-based recruitment approach and stage-based expert system intervention for smoking cessation. Addictive Behaviors 26 (4), 2001.

20 B. I samarbejde med Region Midtjylland, herunder sygehuse og almen praksis, sikres sammenhæng mellem de kommunale åbne kliniske rygeafvænningstilbud og den tobaksforebyggende indsats i almen praksis og på sygehuse. C. Eksisterende reaktive lavintensive rygeafvænningstilbud udbredes. Der udvikles og afprøves et proaktivt lavintensivt rygeafvænningstilbud. D. Der skabes fokus på aktiv og passiv rygning, rygestop og røgfri miljøer i den lokale offentlige presse mv. E. I forbindelse med ny lovgivning om røgfri offentlige rum gives der tilbud om hjælp til implementering af et røgfrit miljø i form af konsulentbistand samt lavintensive og kliniske rygeafvænningstilbud mv. F. Ved tilrettelæggelsen af samtlige indsatser målrettet den generelle befolkning, skal der være særlig fokus på at nå sociale grupper med en høj andel af rygere Ansatte og voksne udenfor arbejdsmarkedet Iflg. regeringens lovudkast om fremtidens rygeregler, skal alle private arbejdspladser pr. 1. april have en rygepolitik, som sikrer at ingen mod deres vilje udsættes for passiv rygning. Alle offentlige arbejdspladser skal være røgfri og alle offentlige rum, fx restauranter, kulturhuse, idrætscentre osv. skal i princippet være røgfri. I en undersøgelse af rygevanerne i Ringkøbing Amt i december 2005 angiver 32 % af respondenterne, at de en del af eller hele dagen er udsat for passiv rygning. Der er en tendens til at lavtuddannede i højere grad end højtuddannede er udsat for passiv rygning, at mænd er mere udsatte end kvinder og at ansatte i private og i mindre virksomheder er mere udsatte end ansatte i offentlige og i større virksomheder. Ringkjøbing Amt har gode erfaringer med tilbud om hjælp til at reducere aktiv og passiv rygning på arbejdspladser. Der har fra både private og offentlige virksomheders side været stor interesse for at samarbejde med amtet, og resultaterne har været gode både i form af høj aktivitet, en markant stigning i antallet af arbejdspladser der beskytter ansatte mod passiv rygning samt højere effekt af rygeafvænningsforløb på arbejdspladser end af forløb på apoteker og sygehuse. A. Med henblik på at fremme rygestop samt støtte den kommende rygelovgivnings intention om at beskytte ansatte mod passiv rygning tilbydes kommunale og private arbejdspladser i de 4 kommuner: - Rådgivning i forbindelse med planlægning og implementering af en rygepolitik

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer

Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere. Østergade 11, 1. sal 7600 Struer Skema 1: Ansøgningsskema til indsats under Forstærket indsats over for storrygere 1. Indsatsens titel: 2. Ansøger: Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Herning Kommune, Holstebro Kommune,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 09/2008 Sted : Mødelokale 3 - Rådhuset i Grenaa Dato : 11. november 2008 Start kl. : 11.45 Slut kl. : 15.00 Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse. Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS. Udvikling og strategi

Sundhedsfremme og forebyggelse. Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS. Udvikling og strategi Sundhedsfremme og forebyggelse Århus Amt TOBAKSFOREBYGGELSE OG INDSATS Udvikling og strategi 2 en klar melding Det er flotte resultater, der er kommet ud af Århus Amts arbejde med rygestop. Der er gennemført

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere