Indholdsfortegnelse. Nøgletal 1. Generelle bemærkninger 5. Specielle bemærkninger 31

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Nøgletal 1 Generelle bemærkninger 5 Specielle bemærkninger 31 Økonomiudvalget 33 Teknik- og Miljøudvalg 49 Beredskabskommisionen 59 Børne- og Skoleudvalg 60 Kultur- og Fritidsudvalg 89 Sundheds- og Omsorgsudvalg 104 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg 137 Konto Konto Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger 161 Anlægsopgørelse 165 Bemærkninger til anlægskonti 169 Personaleoversigt 175 Garanti- og eventuelrettighedsfortegnelse 183 Udførelse af opgaver for andre myndigheder 193 Leasingarrangementer 197 Specialregnskaber 201 Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand 207

2

3 Nøgletal Nøgletal 1

4

5 Nøgletal Nøgletal Ejendomsbeskatning: Afgiftspligtige grundværdier mill. kr , , , , ,43 Udskrivningspromiller: Kommunal grundskyld 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 Kommunal dækningsafgift: Off. ejendomme, grundværdi 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0, forskelsværdi 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Erhvervsejendomme 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Statsejendomme 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 Personbeskatning: Udskrivningsgrundlag Budget mill. kr ,20* 5.771,94* 5.950, , ,4 Udskrivningsprocenter: Kommuneskat 23,30 23,10 23,10 23,50 23,50 Kirkeskat 0,58 0,61 0,61 0,61 0,61 Folketal, ultimo året Kommunale lån pr. indbygger i kr. 68,00 62,80 74,08 58,52 45,97 * kommunen har valgt selvbudgettering 3

6

7 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 5

8

9 Generelle bemærkninger Indledning Med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse har ministeren fastsat de nærmere regler for kommunens regnskab. Reglerne fremgår af det af ministeriet udarbejdede Budget- og regnskabssystem for kommuner. I henhold til disse regler består årsregnskabet af en række oversigter og bemærkninger, som har til formål at, vurdere regnskabet set i forhold til budgettet, opgøre regnskabsårets ressourceforbrug (resultatopgørelsen), opgøre kommunens beholdninger (balancen) samt vurdere kommunens økonomiske situation. Kommunens regnskab aflægges af Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen således, at det kan afgives til revisionen inden 1. juni, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. december Formålet med de generelle bemærkninger er, at give et samlet overblik over regnskabet. De generelle bemærkninger bliver vurderet som regnskab i forhold til oprindeligt vedtaget budget i modsætning til de specielle bemærkninger, hvor regnskabstallet bliver sammenlignet med det oprindelige budget inkl. tillægsbevillinger (korrigeret budget). Inddeling af regnskabet i serviceområder Regnskabet er inddelt i 33 serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Ved et serviceområde forstås en hovedaktivitet inden for et givent udvalgsområde. Formålet er at skabe større økonomisk overblik over de forskellige udgiftsområder og dermed bl.a. at øge mulighederne for at foretage tværgående politiske prioriteringer. Ved at inddele regnskabet i en række serviceområder får man desuden bedre mulighed for dels at synliggøre de samlede udgifter til et givent område, dels at skabe en bedre kobling mellem de politiske målsætninger og de hertil afsatte midler. Regnskab 2012 Regnskab 2012 udviser en forbedring af kommunens likviditet på 54,8 mill. kr. Årsagen til forbedringen på 54,8 mill. kr. skyldes flere modsatrettede forhold: Der er en forbedring på 33,9 mill. kr. på drift Der er en forbedring på 15,6 mill. kr. på tilskud og udligning Der er en forbedring på 36,5 mill. kr. på finansforskydninger Der er en forværring på 25,2 mill. kr. på anlæg Der er en forværring på 1,1 mill. kr. på skatter Der er en forværring på 4,8 mill. kr. på renter Alt i alt en forbedring på netto 54,8 mill. kr. 7

10 Generelle bemærkninger Driftsvirksomhed Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område var i 2012 budgetteret til 2.257,3 mill. kr. De faktiske udgifter andrager 2.226,4 mill. kr. eller en forbedring på 30,9 mill. kr. i forhold til budgettet. Beløbet dækker over mindre driftsudgifter på 30,5 mill. kr. og større driftsindtægter på 0,4 mill. kr. Nettodriftsudgifterne på det takstfinansierede område er 3,0 mill. kr. større end forudsat ved budgetlægningen. Anlægsvirksomhed I budgettet for 2012 var der oprindeligt afsat 84,6 mill. kr. som rådighedsbeløb til anlægsarbejder. De faktiske nettoanlægsudgifter beløber sig til 109,8 mill. kr. eller et merforbrug på 25,2 mill. kr. i forhold til det budgetterede. Såvel budgettet som regnskabet balancerer på det takstfinansierede område. Renter Nettorenteindtægterne, der beløber sig til 13,4 mill. kr., er 4,8 mill. kr. mindre i forhold til det budgetterede. Det skyldes primært en meget lav rente generelt. Tilskud og udligning Tilskud og udligning udviser samlede nettoindtægter på 608,1 mill. kr. mod de budgetterede nettoindtægter på 592,5 mill. kr. En forbedring på 15,6 mill. kr., hvilket primært skyldes beskæftigelsestilskud og regulering af moms fra tidligere år. Skatter Kommunens faktiske nettoindtægter fra skatter udgør 1.770,4 mill. kr., hvilket er 1,1 mill. kr. mindre end budgetteret. Størstedelen af skatteprovenuet stammer fra den kommunale indkomstskat, som udgør 1.508,3 mill. kr. eller godt 85,2 % af de samlede skatteindtægter. Herudover er der indgået 28,0 mill. kr. i selskabsskat, 0,7 mill. kr. på anden skat pålignet visse indkomster, 204,6 mill. kr. i kommunal grundskyld samt 28,8 mill. kr. i anden skat på fast ejendom. Regnskabspraksis Kommunens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Principperne - der i al væsentlighed er uændrede i forhold til tidligere - er som følger: Regnskabsprincip for det omkostningsbaserede regnskab Målingen af aktiver og passiver, som er baseret på omkostningsbaserede principper, sker direkte på Hovedkonto 09. I årsregnskabet vises en balance, der omfatter alle kommunale aktiver og forpligtelser. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, aktivets værdi kan måles pålideligt og når aktivet har en værdi, der er svarende til eller er højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. 8

11 Generelle bemærkninger Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Hovedreglen er, at materielle aktiver måles til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Kostprisen er opgjort med fradrag af eventuel prisreduktion og rabat. For eventuelt egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte udgifter til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Renteomkostninger vedrørende eventuel fremmed finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes ikke i kostprisen. Låneomkostninger udgiftsføres i resultatopgørelsen i det år hvori de afholdes. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Anvendte principper for indregning og måling af materielle anlægsaktiver Udgangspunktet er, at bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over kr. indregnes og måles. Grunde indregnes og måles, såfremt kostprisen overstiger kr., svarende til den af ministeriet fastsatte minimumsgrænse for indregning af fysiske aktiver. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 og i øvrigt jf. gældende regler. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 måles til den faktiske kostpris og i øvrigt jf. gældende regler. Principper for fordeling af kostpris på flere omkostningssteder Der er i en række tilfælde behov for at foretage en fordeling af aktivets værdi i relation til kommunens grunde og bygninger. Det gælder for det første i de tilfælde, hvor der kun kendes en samlet værdi (kostpris) for erhvervelsen af en ejendom (grund og bygning). Her er det nødvendigt at foretage en fordeling af værdien på henholdsvis grund og bygning. For det andet gælder det i de tilfælde, hvor der foregår flere kommunale aktiviteter på samme grund og/eller i samme bygning. Her kan det være nødvendigt at foretage en fordeling af kostprisen på de forskellige kommunale aktiviteter for at få et retvisende billede af omkostningsstrukturen. Der anvendes følgende fordelingsprincipper ved målingen af kommunens grunde og bygninger: A) I de tilfælde, hvor der kun kendes en samlet købesum for erhvervelsen af en ejendom (grund og bygning), er der foretaget en relativ fordeling af købesummen på henholdsvis grund og bygning ud fra den seneste offentlige vurdering. B) I de tilfælde, hvor der foregår flere kommunale aktiviteter på samme grund og/eller i samme bygning, er det som udgangspunkt nødvendigt med en forholdsmæssig fordeling 9

12 Generelle bemærkninger af grund- og bygningsværdien på de forskellige aktiviteter (omkostningssteder). Fordelingen er søgt foretaget ud fra en objektiv fordelingsnøgle (andel af offentlig ejendomsvurdering, antal kvadratmeter eller lignende). Indregning af immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans, eksempelvis udviklingsprojekter, patenter og licenser. Immaterielle anlægsaktiver indregnes efter samme principper som materielle anlægsaktiver og skal måles til kostprisen. Kostprisen for immaterielle aktiver omfatter købsprisen inkl. eventuelle afgifter til told eller lignende i forbindelse med købet. Der indregnes efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et immaterielt anlægsaktiv, såfremt de medfører, at de fremtidige økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, øges ud over det oprindeligt antagne. Med andre ord indregnes de efterfølgende udgifter, hvis de bevirker, at aktivets levetid, kapacitet eller kvaliteten af output forøges udover det oprindeligt antagne. Dette betyder, at efterfølgende udgifter, der ikke resulterer i en forøgelse af de økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, derimod registreres som en udgift i den regnskabsperiode, de relaterer sig til. Afskrivningstiden for immaterielle anlægsaktiver er maksimalt 10 år. Principper for afskrivningspraksis og afskrivningstider Ministeriet har fastlagt obligatoriske afskrivningstider. Med udgangspunkt heri er der blevet udarbejdet nedenstående udtømmende kontoplan for de forskellige typer af aktiver og tilhørende afskrivningstider. Det bemærkes, at opdelingen af aktiverne sker på et mere detaljeret niveau end krævet fra statslig side. Kontoplan for de forskellige typer af fysiske aktiver og tilhørende afskrivningstider på det skattefinansieret område. Hovedtype autoriseret af ISM Frivillige undertyper (grp. 2. niveau) 001 Grunde og bygninger 01 Grunde Afskrivningstid 02 Administrative formål, Rådhuse, bygninger til administration m.v Forskellige serviceydelser, produktions- og fritidsanlæg, skoler, plejehjem, daginstitutioner, biblioteker, brandstation, svømmehaller m.v Pavilloner, midlertidige bygninger mv. 15 Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed 002 Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger anskf. før Ledninger og stikledninger anskf. efter

13 Generelle bemærkninger Hovedtype autoriseret af ISM 002 Tekniske anlæg Frivillige undertyper (grp. 2. niveau) Afskrivningstid Øvrige anlæg Biler under kg Traktorer, trucks mv Lastbiler og busser Maskiner, ikke selvkørende, til vejog parkarbejde Brand- og beredskabsvogne Fejemaskiner, slamsugere og andre specielt konstruerede maskiner Kraner Maskiner til storkøkkener, vaskerier mv Inventar 01 IT-udstyr 3 02 Kommunikationsudstyr 3 03 Av-udstyr 3 04 Kopimaskiner Kontorinventar Møbler (borde, stole mv.) Senge Indendørsbelysning Gardiner, persienner og gulvtæpper Hjælpemidler Særligt plejeudstyr Undervisnings-materialer Biblioteksbøger og andre udlånsmaterialer mv Service/køkken-udstyr mv Værktøj Sikkerhedsudstyr Legeredskaber, gynger etc Klinikinventar, Tandplejen 3 5 Aktiverne afskrives lineært over den forventede levetid. Grunde afskrives ikke og forurenede grunde optages til værdien nul. Historiske samlinger og kunstgenstande, parker, veje og øvrig infrastruktur er i henhold til ministeriets regler ikke medtaget i balancen. Det bemærkes, at de standardiserede levetider kan fraviges såfremt kontraktlige eller juridiske forhold tilsiger en anden levetidsperiode. 11

14 Generelle bemærkninger Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektivt konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. I henhold til disse regler, skal der udarbejdes et udgiftsregnskab og øvrige oversigter og redegørelser. Hver af disse skal indeholde en række nærmere definerede opgørelser og oversigter. Det er besluttet, at frivillige oversigter ikke udarbejdes. Regnskabspraksis indeholder bl.a. en beskrivelse af de trufne valg, der ligger inden for Budget- og Regnskabssystemets muligheder. Der er foretaget følgende ændringer i Regnskab 2012 i forhold til Regnskab 2011 Jf. ministeriets orienteringsskrivelse af 10. januar 2012 præciseres det, at opgørelsen af tjenestemands- og arbejdsskadeforpligtigelsen skal opgøres årligt og at forpligtigelserne skal opgøres aktuarmæssigt minimum hvert 5. år. Tjenestemandsforpligtelsen er således blevet aktuarberegnet af Sampension i Regnskab Sampension har revurderet deres beregningsgrundlag. Der er beregnet en gennemsnitlig stigning på 5 % pr. år. bl.a. som følge af, at levetiden er øget betragteligt. Derudover er der sket en lønregulering. Disse reguleringer medfører, at forpligtelsen stiger med 172,1 mil. kr. Arbejdsskadeforpligtelsen fremgår ikke af regnskabet, idet forpligtelsen er forsikringsmæssigt afdækket. Udgiftsbaserede regnskab Den anvendte regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab er følgende. Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter opdelt på udgifter og indtægter. Principper for registrering Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel i det regnskabsår, hvor de leveres (transaktionstidspunktet) uden hensyntagen til, hvornår de betales eller forbruges. Skatter og tilskud driftsføres dog først på det tidspunkt, hvor de afregnes (betalingstidspunktet). Der opereres med en regnskabsmæssig forsupplementsperiode fra 1. december til 31. december og en eftersupplementsperiode, der udløber den 31. januar. Der er åbent for interne omkonteringer indtil 15. februar. Indregning af indtægter, kontante og periodiserede omkostninger Resultatopgørelsen er funktionsopdelt og aflagt for det skattefinansierede og takstfinansierede område. Indtægter, kontante omkostninger samt periodiserede omkostninger tages med i det regnskabsår det vedrører. Indskud i landsbyggefonden Som følge af de meget gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud i landsbyggefonden mv., er det et krav, at saldoen er nulstillet i kommunens balance. 12

15 Generelle bemærkninger Omregning af fremmed valuta I tilfælde af, at kommunen skulle få tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Kommunen har ikke indgået nogen swap-aftaler. Anlægsaktiver, der måtte være købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Principper for indregning af likvide aktiver og omsætningsaktiver Værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (f.eks. kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i balancen måles til den forholdsmæssige andel, af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Varebeholdninger/-lagre Varebeholdningerne er valgt opgjort på autoriseret funktion eller sted som hidtil, og måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden. Dette gøres, hvis lagerets værdi overstiger 1,0 mill. kr. eller hvis der sker væsentlige forskydninger og lagerets værdi ligger over bagatelgrænsen på kr. Der er tale om en væsentlig forskydning, hvis forskydningen overstiger 50% af primobeholdningen og 10 % af omsætningen (bruttoudgiften) på den funktion eller sted, hvor forskydningen omkostningsføres i resultatopgørelsen. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning på varelagre. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg (typisk ved afgivelse af anlægsbevilling). Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til ejendomsvurdering pr. 1. januar Den forholdsmæssige værdi af frasolgte arealer overføres til resultatopgørelsen i takt med at salget sker. Principper for indregning af finansielle aktiver og passiver Periodeafgrænsningsposter for aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter for passiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. 13

16 Generelle bemærkninger Langfristet gæld/prioritetsgæld Langfristet gæld måles til nominel værdi. Kortfristet gæld Kortfristet gæld måles til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles til nominel værdi. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel værdi. Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. Egenkapitalen er opgjort som samlede aktiver minus samlede forpligtelser. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultatet af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Tjenestemandspension Tjenestemandspensionsforpligtelsen omfatter forventede omkostninger til pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd, hvor forpligtelsen ikke er forsikringsafdækket. Forpligtelsen er indarbejdet i balancen. Kapitalværdien af tjenestemandspensionsforpligtelsen opgøres minimum hvert 5. år aktuarmæssigt på baggrund af en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 2%. Reguleringen af tjenestemænd foretages over balancen. Forpligtelsen er således blevet aktuarberegnet af Sampension i Regnskab Forpligtelsen udgør ultimo Regnskab ,8 mill. kr. Arbejdsskadeforpligtelse Fremgår ikke af regnskabet, idet forpligtelsen er forsikringsmæssigt afdækket. Øvrige generelle bemærkninger Landsbyggefonden Kommunens andel i Landsbyggefonden er kr. Tilgodehavender og gæld De faktiske forbedringer i 2012 vedrørende kortfristede tilgodehavender (f.eks. refusionstilgodehavender hos Staten og tilgodehavender i betalingskontrol), langfristede tilgodehavender (f.eks. aktier og andelsbeviser samt lån til ejendomsskatter) og kortfristet 14

17 Generelle bemærkninger gæld (f.eks. gæld til Staten og mellemregningskonti) udgør netto 3,8 mill. kr. mod de budgetterede 40,3 mill. kr. Kursreguleringer af obligationer Den registrerede kursgevinst udgør pr. 31. december ,9 mill. kr. Afdrag på lån Der er i 2012 afdraget lån for kr. Lønudgifterne Lønudgifterne i Regnskab 2012 udviser et mindreforbrug på 53,4 mill. kr. i forhold til det budgetterede. Mill. kr. Regnskab Budget Afvigelse Tillægsbevilling 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 52,3 53,8-1,5-0,8 02 Transport og infrastruktur 12,6 12,9-0,3-0,5 03 Undervisning og kultur 356,9 358,2-1,3 2,0 04 Sundhedsområdet 32,3 32,3 0,0 1,3 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 608,7 634,2-25,6-25,7 06 Fællesudgifter og administration 137,6 162,4-24,7-22,6 I alt 1.200, ,8-53,4-46,3 Mindreforbruget på 53,4 mill. kr. skyldes bl.a. færre udgifter til ansatte i løntilskud. Mindreudgiften på 18,8 mill. kr. på dette område, har dog også medført en mindreindtægt på den øvrige drift pga. den mindre refusion. Derudover blev en central lønpulje på 14,1 mill. kr. ikke udmøntet. Egenkapitalen Af egenkapitalopgørelsen fremgår det, at kommunens egenkapital ultimo 2012 udgør 2.844,8 mill. kr., hvilket er en forværring på 169,0 mill. kr. i forhold til primo saldo Dette skyldes primært en større regulering af tjenestemandsforpligtelsen, hvilket medfører en stigning i forpligtelsen på 172,1 mill. kr. 15

18 Generelle bemærkninger Bilag 1 Regnskabsopgørelse netto Beløb i kr. Regnskab Budget Note A: Det skattefinansierede område: 1 Skatter Tilskud og udligning Driftsvirksomhed 3 00 Byudv., bolig- og miljøforanst Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed - i alt Renter og kursregulering Driftsresultat i alt Anlægsvirksomhed Byudv., bolig- og miljøforanst Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt A Resultat af det skattefinansierede område: B: Forsyningsvirksomheder: Drift Anlæg 0 0 B Resultat af forsyningsområdet: A+B Årets resultat

19 Generelle bemærkninger Bilag 2 Balance i kr. Ultimo Ultimo Aktiver Note Anlægsaktiver 17 Materielle anlægsaktiver ( ) Immaterielle anlægsaktiver (9.85) Finansielle anlægsaktiver (9.21 til og ) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver 20 Varebeholdninger (9.86) Fysiske anlæg til salg (9.87) Tilgodehavender ( ) Værdipapirer (9.20) pantebreve Likvide beholdninger ( og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Ultimo Ultimo Passiver Egenkapital ( ) Hensatte forpligtelser (9.90) Gældsforpligtelser: 27 Langfristede gældsforpligtelser ( ) Nettogæld vedrørende fonds, legater m.v. ( ) Kortfristede gældsforpligtelser ( ) Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Note: Landsbyggefonden (funktion 9.24)

20 Generelle bemærkninger Bilag 3 Finansieringsoversigt Nettotal i kr. Regnskab 2012 Likvid beholdning primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Låneoptagelse 0 Forskydninger i tilgodehavender og gæld ( ) Kursregulering Indskud i pengeinstitutter 46 Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (8.55) -54 Likvid beholdning ultimo

21 Generelle bemærkninger Bilag 4 Udviklingen i egenkapital i kr.: Egenkapital ( ) /- udvikling i modposter til fysiske aktiver takstfinansierede ( ) 0 +/- udvikling i modposter til fysiske aktiver skattefinansierede ( ) /- udvikling på den finansielle balance (9.99) Egenkapital ( ) Egenkapital ifølge balancen Specifikationer af bevægelser på den finansielle balance: Ændring egenkapital fysiske aktiver takstfinansierede ( ) 0 Ændring egenkapital fysiske aktiver skattefinansierede( ) Ændring egenkapital øvrige aktiver Direkte posteringer kto.09 (Se nedenstående specifikation) Årets bevægelser på den finansielle balance: Specifikation af direkte posteringer på konto 09: Indskud i pengeinstitutter 46 Kursreguleringer af obligationer Tilgodehavender i betalingskontrol Beregning af indre værdi på 9.21 samt aktier i TårnbyForsyning 231 Beboerindskud -38 Kortfristet gæld til Staten Kirkeskat Afskrivninger mellemregningskonti Langfristet gæld (pantebrev Oasen) 160 Hensatte forpligtelser (regulering af tjenestemandspensioner) Direkte posteringer på konto 09 i alt

22 Generelle bemærkninger Bilag 5 Statusbalance Den finansielle status viser alene kommunens likvide aktiver, tilgodehavender og gæld ved regnskabsårets begyndelse og slutning, som er identisk med Hovedkonto 9 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. I statusbalancen kan tillige aflæses årets nettobevægelser på de enkelte konti. Statusbalance i 1000 kr. Primo saldo Bevægelser Ultimo saldo Samlede aktiver Samlede passiver Balancekonto (forskel) Bevægelserne i den finansielle status kan sammenfattes således: 22 Kontante beholdninger 81 Indskud i pengeinstitutter Realkreditobligationer Kursgevinst obligationer Likvide aktiver i alt Tilgodehavender hos Staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Aktiver vedr. beløb til opkrævning Aktiver vedr. fonds, legater m.v Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver varelagre Fysiske anlæg til salg 0 Aktiver i alt Passiver tilhørende fonde og legater Passiver vedr. beløb til opkrævning Kortfristet gæld til Staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Hensættelser Passiver i alt Egenkapitalen er reduceret med

23 Generelle bemærkninger Bilag 6 Balancekonto Balancekontoen i den finansielle status svarer på det nærmeste til kontoen for egenkapital i et traditionelt regnskab. Balancekontoen viser forskellen mellem summen af aktiver og passiver. Finansforskydninger m.v. der automatisk overføres til status, modposteres på balancekontoen. I årets løb foretages en del posteringer direkte på status, f.eks. værdireguleringer, afskrevne tilgodehavender m.v. Disse beløb modposteres ligeledes på balancekontoen. Da alle bevægelser på den finansielle status således er modposteret på balancekontoen, kan den anvendes til afstemning af regnskabet. En negativ saldo er udtryk for en positiv finansiel egenkapital. Balancekonto - primo saldo Regnskab Modpost for takstfinansierede aktiver 0 Modpost for skattefinansierede aktiver Diverse finansforskydninger Afskrivninger godkendt af Økonomiudvalget Børne- og kulturforvaltningen Teknisk Forvaltning Økonomisk Forvaltning Havnen dækning af anlægsudgifter Krav afskrevet af Skat Værdireguleringer Kursregulering af obligationer Depot SAS klubben Pantebrev Oasen Aktier i TårnbyForsyning A/S Indre værdi Amagerforbrænding Indre værdi HMN naturgas Indre værdi SMOKA Indre værdi CTR Hensatte forpligtelser (regulering af tjenestemandspensioner) Balancekonto - ultimo saldo Regnskab

24 Generelle bemærkninger Bilag 7 Note 1 Regnskab Budget Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat af visse indkomster Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Note 2 Regnskab Budget Tilskud og udligning kr Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms Tilskud og udligning i alt Driftsvirksomhed Note 3 Regnskab Budget 00 Byudv., bolig- og miljøforanst. i kr Byudv., bolig- og miljøforanst. 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Byudv., bolig- og miljøforanst. i alt Note 4 Regnskab Budget 02 Transport og infrastruktur i kr Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Havne 0 0 Transport og infrastruktur i alt