Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund"

Transkript

1 Klima Concito går igen i regeringens klimaudspil, siger tidligere Concito-formand nu klimaminister. SIDE 6 Karriere Jobsøgende ingeniør? Mød 60 virksomheder og 4 organisationer på Jobtræf Aalborg. DSE messetillæg IT Agile udviklingsmetoder bliver stadigt mere populære i private og offentlige virksomheder. Tema side nu læsere! Grafik: Lasse G. Jensen 40 Siden oktober 2011 ing.dk kyssebroen tager form Udfordrende kabeltræk sørger for, at de to kurvede ramper på Københavns nye havnebro kan kysse præcist. side 9 Grafik: Studio Bednarski/Københavns Kommune Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund Hovedstadens kommuner sender miljø- og sundhedsskadelige stoffer ud i Øresund i mængder, der overskrider grænseværdierne markant. Kemikalieforurening Af Birgitte Marfelt og Sanne Wittrup Kviksølv, kobber og antibiotika slipper med spildevandet ud i Øresund i koncentrationer, der langt overskrider grænseværdierne for vandkvalitet. Det viser en ny rapport: Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen fra DHI. Men ikke nok med det. Over 30 miljø- og sundhedsskadelige stoffer ryger igennem renseanlæggene, heraf 20 i mængder over grænseværdien, fordi renseanlæggene ikke råder over teknologier til at fjerne stofferne. Kilderne til udledningerne er diffuse og i mange tilfælde ukendte, men det er nødvendigt at gribe ind:»der bliver sendt miljøskadelige stoffer ud i Øresund. Det kan vi gøre bedre,«erkender Lynettefællesskabets direktør, Torben Knudsen, der har bestilt rapporten. De giftige og svært nedbrydelige fluorholdige forbindelser PFOS overskrider grænseværdien med en faktor 192. Kobber, som er giftigt for planter og dyr, er fundet i koncentrationer på 90 gange grænseværdien og mængderne af det svært nedbrydelige antibiotikum ciprofloxacin overskrider grænseværdien 17 gange. Rapporten er den hidtil mest omfangsrige dokumentation af forureningerne, da den bygger på data fra de omkring 40 målinger, der er foretaget de seneste fem år fra Damhusåens og Lynettens udløb og sammenholder dem med Naturstyrelsens liste over uønskede stoffer i Øresund. Torben Knudsen er overbevist om, at forurening af havet med miljø- og sundhedsskadelige stoffer ikke alene sker omkring København, men at det foregår i hele landet.»andre renseanlæg er formentlig ikke engang opmærksomme på problemets omfang. Vi har netop lavet analysen, fordi der manglede viden,«siger han. Med hensyn til det meget skadelige kviksølv, som ophobes i fødekæden, peger rapporten på overskridelser på faktor 19 i forhold til grænseværdien. Seniorforsker Jakob Strand fra Nationalt Center for Miljø og Energi (tidl. DMU) dokumenterede i 2010, at kviksølvindholdet i havdyr omkring Danmark er for højt. Han finder det naivt at tro, at et stof umiddelbart forsvinder, fordi man har begrænset dets brug og udledninger, f.eks. fra tandlægeklinikker:»man bliver nødt til at følge op med målinger i en årrække, for der kan stadig være lokale forureninger. Det har vi set med PCB i vandmiljøet, og vi ser det nu med kviksølv, hvor man især omkring København har nogle dels historiske, dels eksisterende kilder til kviksølvforurening, som ikke bare forsvinder,«siger han. Én af de kendte og betydelige kilder til spildevandsforurening er sygehuse. Men selv om der i over et år har eksisteret en effektiv og gennemprøvet teknologi til at rense det, kræver kommunerne ikke, at den anvendes. Derfor ender medicinrester, kontrastvæske og bakterier i vandmiljøet. Kommunerne har heller intet gjort for at opspore, hvor de skadelige stoffer ellers kommer fra. Nu vil de imidlertid, på grundlag af DHI s rapport, forsøge at branchebestemme og kortlægge de hidtil diffuse kilder, så de fra næste sommer kan gribe ind over for virksomhederne, siger Gladsaxe Kommunes miljøchef, Carsten Sølyst:»Det er os, der har problemet, for det er ude i kommunerne, tingene bliver produceret. Vores skidt er vores ansvar. Og nu har vi konstateret, at der udledes en række uønskede stoffer, som udgør et problem for havmiljøet.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 28 GEO søger geoteknikere, se side 31 W W W. G E O. D K

2 2 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 Ingeniøren Mobilitet: Vores unge længes ud europæere strømmer ind Leder af Arne r. Steinmark ansv. chefredaktør Forandringen udfolder sig. De veluddannede unge har fået et stærkere internationalt perspektiv på deres tilværelse. Det dokumenterer den såkaldte Mobilitetsstatistik netop udsendt af Styrelsen for International Uddannelse. Aldrig har der været flere unge, der er rejst ud for at få et andet aftryk end dansk på deres videregående uddannelse. Næsten dobbelt så mange som for 15 år siden. Over en fjerdedel af de universitetsstuderende er nu på studiophold i udlandet i løbet af deres studietid. længe har man talt om det, og nu sker det endelig. Godt hjulpet på vej af mobilteknologi, sociale medier og Skype, der binder verden kommunikativt sammen på en måde, de unges forældregeneration kan have svært ved at fatte. Verden er for de dygtige blevet et slaraffenland af muligheder og nye spændende forbindelser. Som om indadvendtheden efter nederlaget i 1864 endelig er forsvundet, og den akademiske dannelsesrejse, som vi kender den fra H.C. Andersens og ligesindedes europæiske fodture, har fundet sig et tidssvarende, grænseløst udtryk. Det åbne spørgsmål er naturligvis, om de kommer hjem igen eller slår rødder ned i fremmed muld, eksempelvis i Silicon Valley, hvorfra ing.dk for nyligt kunne rapportere, at danske ingeniører gerne med ekstra ballast fra humaniorafag (som antropologi) eller samfundsfag har gode jobudsigter. Eller det kunne måske være i Shanghai, hvor de vil kunne frekventere de fineste restauranter og flytte ind i lækre boligkvarterer i en levende mangfoldighed, der stadig gør det muligt at besøge den danske bar downtown, når der er lidt hjemve. hvor tager de hen? Styrelsens rapport siger: især USA og Europa men nu også Kina. Hvem er de? Statistikken siger: samfunds- og humaniorastuderende. Hver gang syv samfundsstuderende tager af sted, er der kun én, der studerer teknisk videnskab, som følger efter. Det relative niveau mellem uddannelserne er dog bevaret. trafikken kører dog mest den anden vej. Antallet af udenlandske studerende, der er på en hel uddannelse i Danmark, er fem gange højere end antallet af danske, der er på en hel uddannelse i udlandet. Det er tre gange DANSKE STUDERENDE I UDLANDET Antal personer Udvekslingsstuderende Studerende på hel uddannelse Kilde: Kultur-, Undervisnings- og Videnskabsministeriet så mange som for ti år siden, og langt de fleste af de udenlandske studerende er europæere. udvekslingen vil være med til at skabe en anden forståelse mellem nationer og langsomt forandre dem. Flere internationale studerende vil / / / / / / / / / /10 nok blive boende her, end der vil være danskere, der forlader hjemstavnen. Den stadigt øgede vandring vil gøre verden og landet her klogere og bedre: De bedste løsninger kræver de bedste hjerner. Dem finder vi kun ved at nedbryde barriererne. j Læs mere på: ugens satire: Landbrug Vokser isen på Antarktis? Anders Würtz spørger:»jeg har både hørt, at isen på Antarktis smelter og giver vandstandstigning, og at ændret nedbørsmønster på Antarktis pga. global opvarmning skulle give større volumen af is på kontinentet. Hvad skal jeg tro på?«signe Bech Andersen, seniorforsker hos Geus, svarer:»du skal tro på begge dele. Det er rigtigt, at isen på Antarktis smelter. Især smelter de flydende ishylder omkring Antarktis på grund af højere havtemperaturer. For eksempel så man i 2002 den gigantiske Larsen B-ishylde bryde op. Når is-hylderne udtyndes, medfører det øget kælvning af isbjerge, acceleration af gletsjerne på land og dermed udtynding af landisen. Udtyndingen af landisen ses især i Vestantarktis og på den Antarktiske Halvø. Østantarktis ligger højere og er koldere og er derfor mindre sårbar over for varmere havstrømme og temperaturstigninger. SPØRG SCIENTARIET? Det er også rigtigt, at klimamodellerne forudsiger, at et varmere klima medfører øget transport af vanddamp til Antarktis og dermed øget nedbør. Endnu har man dog ikke målt en entydig tendens, selvom flere undersøgelser peger på, at højden af det indre Antarktis vokser svagt. Så på den ene side taber Antarktis mere is ved smeltning og især ved kælvning af isbjerge, og på den anden side tilføres Antarktis mere nedbør, som bliver til is. Det interessante tal at se på nu er massebalancen, som er forskellen mellem den årlige tilvækst og det årlige tab af is. Det er tabet, som er størst. Så samlet set bliver Antarktis mindre. Målinger af massebalancen på Antarktis med to forskellige metoder viser, at isen svinder ind med omkring 200 gigaton om året svarende til en vandstandsstigning på 0,5 millimeter om året (Rignot et al. 2011).«j >> Læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg ipatter Den nye miljøminister, Ida Auken fra SF, kræver, at landbruget opruster sin teknologiske udvikling. Landbruget skal være klar til fremtiden og behandles som en højteknologisk branche. Målet er at leve op til miljøkravene, mener hun. >> se flere på ing.dk/satire Ingeniøren retter Af en artikel i tillægget Individuel energi i sidste uge fremgik det, at Lolland Kommune var længe om at give en borger tilladelse til opstilling af et solcelleanlæg. Vi skal præcisere, at der slet ikke er givet tilladelse til opstilling af anlægget, da kommunen ikke har modtaget alle oplysninger. På bagsiden af samme tillæg manglede beklageligvis en del af artiklen. Den fulde tekst kan læses på ing.dk/k#9prr. j Red. Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen , Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Værsgo. IDA har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Regn den ud og vind en ipad2 Deltag i konkurrencen på Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få mere at vide om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi. Ring: Ring til os på Online: Gå på og vælg kontakt os. Så kontakter vi dig hurtigst muligt. SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE Du skal være medlem af IDA, og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og angivet p.a. Rentesatserne gælder pr. 15. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på lønkontoen. Konkurrencen løber t.o.m Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. Kan du finde det næste tal i rækken? Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto Regn den ud på og deltag i lodtrækningen om en ipad2 Ny konkurrence hver måned resten af året Ny runde starter NU! Fra 1. oktober. Ny ipad på spil

4 4 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 FOKUS spildevand Kommuner får svært ved at spore Øresund belastes af giftstoffer fra tusinde afkroge Der er sandsynligvis mange og ukendte kilder til forurening af Øresund med kloakspildevand, der indeholder bl.a. kviksølv og antibiotika. Kortet viser hovedkloaknettet i København og de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen samt deres udløb. FRA LYNETTEN: KVIKSØLV: Udledning i mængder op til 16 gange over EU's vandkvalitetskrav. Giftigt tungmetal. Kviksølv kan optages fra mad, især kviksølvforurenede fisk. I særlige tilfælde kan nervesystemet og hjernen tage skade. KOBBER: Udledning i mængder op til 19 gange over EU's vandkvalitetskrav. I større mængder bliver kobber særdeles giftigt for både vandlevende planter og dyr. CIPROFLOXACIN: (antibiotikum): Udledning i mængder op til 12 gange over EU's vandkvalitetskrav/pnec-niveau. Sparsom viden om toksiske effekter. Svært nedbrydeligt. CARBAMAZEPIN: (antiepileptika): Udledning i mængder over EU's vandkvalitetskrav/pnec-niveau. Persistent og potentielt miljøskadeligt. LYNETTEN Renseanlæggene Lynetten og Damhusåen slipper en lang række farlige stoffer urenset ud i Øresund men afviser problemet. Stofferne skal standses i de tilsluttede kommuner, som dog har svært ved at spore forureningskilderne. Renseanlæg Af Birgitte Marfelt Hvert sekund modtager hovedstadens to renseanlæg Lynetten og Damhusåen liter spildevand. Spildevandet, der strømmer fra bl.a. Rødovre, Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk kommuner, indeholder en lang række giftige og miljøskadelige stoffer lige fra antibiotika og antidepressiva, kviksølv, kobber, nikkel og zink til bisphenol A og nonylphenoler, viser en ny rapport fra DHI. Rapporten dokumenterer samtidig, at de to anlæg stort set sender stofferne urenset videre ud i Øresund. Men det er ikke renseanlæggene, der har problemet, mener Lynettefællesskabets direktør, Torben Knudsen:»Vores udledningskrav går på noget andet. Vi bliver målt på kvælstof, phosphor og den slags,«forklarer han. DHI har lavet rapporten for at give Lynettefællesskabets kommuner et redskab til at stille krav til at stoppe udledningen, først og fremmest ved at spore kilderne. FRA DAMHUSÅEN: DAMHUSÅEN Andre stoffer, der udledes i mængder over EU's vandkvalitetskrav fra Renseanlæg Lynetten og/eller Damhusåen: Barium, bly, bor, kobolt, nikkel, zink, bisphenol A, nonylphenoler, sum pentabde, diclofenac (gigtmiddel), propranolol (hjertemiddel), azithromycin (antibiotikum), sulfamethoxazol (antibiotikum), metoprolol (hjertemiddel), citalopram (antidepressiva). PERFLUOROCTANSULFONAT: (PFOS): Udledning 192 gange over EU's vandkvalitetskrav. Anvendes til imprægnering i industrien. Giftigt for dyr. Persistent, dvs. ophobes i naturen. KVIKSØLV: Udledning i mængder op til 19 gange over EU's vandkvalitetskrav. Giftigt tungmetal. Kviksølv kan optages fra mad, især kviksølvforurenede fisk. I særlige tilfælde kan nervesystemet og hjernen tage skade. KOBBER: Udledning i mængder op til 90 gange over EU's vandkvalitetskrav. I større mængder bliver kobber særdeles giftigt over for både vandlevende planter og dyr. CIPROFLOXACIN: (antibiotikum): Udledning i mængder op til 17 gange over EU's vandkvalitetskrav/pnec-niveau. Sparsom viden om toksiske effekter. Svært nedbrydeligt. CARBAMAZEPIN: (antiepileptika): Udledning i mængder over EU's vandkvalitetskrav/pnec-niveau. Persistent og potentielt miljøskadeligt. Rapport om københavns renseanlæg Rapporten Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen er baseret på 65 målinger af metaller, 10 af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og 1-3 målinger af lægemiddelstoffer fra udløbene ved hovedstadsområdets to renseanlæg. I alt er der analyseret for op mod 200 forskellige stoffer. Fokuslisten stemmer med de stoffer, som i Vandplanen for Øresund er udpeget til at være problematiske i forbindelse med udledninger: Bly, barium, kobber, krom, kviksølv, nikkel, vanadium, zink, nonylphenol, DEHP, DBP, bisphenol A, LAS, PFAS og triphenylphosphat. Hvis stofferne blev udledt ufortyndet, ville de ligge over grænseværdien i den størrelsesorden, der er angivet i artiklerne. Men spildevandet bliver fortyndet, og denne fortyndingsfaktor er der endnu ikke regnet på.»dhi har taget en worst case-betragtning og sammenlignet direkte for at finde de stoffer, som kommunerne i oplandet skal fokusere på,«forklarer rapportens forfatter, Kristina Buus Madsen, der er DHI s rådgiver på industrispildevand. Desuden skal en udledning af perfluoroctansulfonat (PFOS), som er 192 gange EU s udkast til vandkvalitetskrav, ses i forhold til det lave vandkvalitetskrav på 0,13 nanogram pr. liter.»kobber er fundet i mængder op til 90 gange over EU s vandkvalitetskrav, men det var i De seneste par år har udledningen været mikrogram pr. liter,«siger Kristina Buus Madsen. Antibiotikummet ciprofloxacin er målt i mængder op til 17 gange over i dette tilfælde ikke vandkvalitetskrav, men en vejledende værdi, fordi der ifølge Kristina Buus Madsen findes meget få vandkvalitetskriterier for lægemiddelstoffer. Membran bioreaktor Sygehusene sender spildevand, som er forurenet med medicinrester og bakterier, urenset ud i havene. Men renseteknologien eksisterer og er en oplagt eksportvare. renseteknologi Af Birgitte Marfelt Medicinrester i spildevandet fra hospitalerne er et stort problem for vandmiljøet. Men faktisk findes teknologien til at rense spildevandet allerede i dag. Sammen med Grundfos, Lynettefællesskabet, Rigshospitalet og Naturstyrelsen gennemførte DHI for et år siden en afprøvning af en membran bioreaktor-teknologi (MBR) med ozon. Metoden, der af Rådet for Teknologi og Information karakteriseres som et teknologispring i forhold til traditionelle biologiske vandrenseteknologier, viste sig at forbedre af-

5 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober forureningskilder Det har kommunerne aldrig før gjort men det kan også vise sig vanskeligt at gøre, for meget af spildevandet kommer fra anonyme kilder, og det betyder, at de otte kommuner ikke umiddelbart kan stoppe deres udslip. Kommunal myndighed Med rapportens dokumentation har miljøchef Carsten Sølyst fra en af Lynettefællesskabets oplandskommuner, Gladsaxe, umiddelbart fået det reguleringsredskab, han skal bruge over for kommunens virksomheder. Det er dog lidt mere speget, for selv om kommunerne har direkte myndighed over for virksomhederne, er det Miljøstyrelsens regionale miljøcentre, der godkender de største og mest forurenende virksomheder, såkaldte kapitel 5-virksomheder. Dertil kommer, at når det handler om at regulere på borgernes udledning, der jo ofte stammer fra produkter, vi alle sammen bruger til daglig, kan kommunerne slet ikke regulere det. Så hvis nogle af stofferne skal substitueres, fordi der kan renses for dem, skal Miljøstyrelsen på banen. Rapporten er imidlertid ikke beregnet på, at myndighederne skal regulere renseanlæggene, påpeger Lynettens afdelingsleder for miljø og udvikling, Kim Rindel:»Det kunne ligge lige til højrebenet at udstikke krav til renseanlægget i forhold til de stoffer, som har vist sig at overskride miljøkravene, og så kunne vi gå videre til kommunerne. Og hvis kommunerne ikke kunne regulere sig ud af problemet, skulle vi til at investere. Men det vil ikke være den rigtige vej at gå,«mener han. Diffuse kilder spøger Men hvad kommunerne så kan gøre, hvis kilderne er så diffuse, som DHI s rapport peger på, ved han faktisk ikke:»da man i starten af 1990 erne tog fat på at kildespore tungmetallerne, lykkedes det faktisk at spore nogle af de metalforarbejdende virksomheder, der slap kviksølv ud. Men selv om vi nu har fået styr på alle de kilder, har vi jo stadig tungmetaller i vores spildevand. Det kommer fra diffuse kilder, f.eks. tagvand og bremsestøv. Den slags kilder er svære at få fat på, og man kan ikke pege på en enkelt kilde,«påpeger han. Hvis kilden ikke kan spores og stofferne ikke substitueres, er der én mulighed tilbage: indgreb ved renseanlægget. Der er flere alternativer, men de fremstår ikke som lysende gode:»lavteknologisk kan man bruge sandfiltre, der absorberer en del stoffer. Men metoden er ikke effektiv for alle stoffer. Det er tilfældighedernes spil,«vurderer Kim Rindel. Alternativet med en kemisk omsætning af stofferne ved eksempelvis brug af ozon, er mere effektivt.»men energimæssigt er vi ude i noget snavs. For der bliver brugt ret meget energi ved de kemiske metoder. Så der må man veje fordelene op mod ulemperne,«siger Kim Rindel.»Hvis det var sådan, at det lå lige til højrebenet at indføre noget på renseanlægget, som ved et trylleslag kan fjerne det, ville det da være himmelsk,«mener Carsten Sølyst.»Men selvfølgelig skal der være proportionalitet,«tilføjer han. Vi skal ikke ud i at mene, at det er vejen frem at fortynde os ud af problemerne. Det har vi forsøgt med de høje skorstene og lange udløb. Og det er tiden løbet fra. Carsten Sølyst, miljøchef, Gladsaxe Kommune For hvis der skal gøres noget ved renseanlægget, er man ude i nogle relativt tunge investeringer. Det skal Lynettens tilsynsmyndighed, Miljøstyrelsen i Roskilde, være opmærksom på. DHI-rapporten er sendt til Københavns Kommune, hvis teknik- og miljøforvaltning forvalter Lynettens udledningstilladelser. Så hvis noget skal ændres i Lynettens udledningstilladelse, er det op til Københavns Kommune. Og så kan Roskilde Kommune som tilsynsmyndighed vælge at skubbe til dem. Kommunernes og renseanlæggenes miljøfolk havde en formodning om, at de miljøskadelige stoffer, som virksomheder, sygehuse, husstande og trafik sender ned i kloakken og videre gennem spildevandssystemet, fortsatte videre ud i Øresund. DHI s rapport bekræfter den formodning. Rapporten baserer sig på målinger ved udløbet fra de to renseanlæg, og de viser, at en stor del af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer ikke bliver fjernet i renseprocessen, men fortsætter ud på den anden side. Her er de målt i koncentrationer, der for en stor del af stofferne langt overskrider EU s grænseværdier. Baseret på måleprogrammer Undersøgelsens fundament er data fra alle de måleprogrammer, der er lavet tidens løb, forklarer Kim Rindel:»Så rapporten hviler både på det arbejde, Miljøstyrelsen satte i gang med at overvåge det danske vandmiljø og på et projekt, hvor Østersølandene forsøgte at fastslå omfanget af punktudledninger af forskellige farlige stoffer. Derfra ved vi, hvad vi skal være opmærksomme på.på en lang række af de fundne lægemiddelstoffer har man i forskellige databaser fundet en effektværdi på eksempelvis havlevende snegle for kønsforstyrrelser, der er forårsaget af miljøskadelige stoffer. Og så har man vurderet, om man kommer tæt på de effektgrænser, når spildevandet bliver ledt ud fra renseanlæg. Og der har kravene vist sig at blive overskredet med faktor 10 og derover.det er stofferne på rapportens liste over udledte skadelige stoffer, kommunerne skal have i baghovedet, når de er på tilsyn hos virksomhederne, og når de skal lave nye tilslutningstilladelser,«siger Kim Rindel. Carsten Sølyst er ikke i tvivl om, at de udledte stoffer er problematiske, også selv om de bliver fortyndet:»vi skal ikke ud i at mene, at det er vejen frem at fortynde os ud af problemerne. Det har vi forsøgt med de høje skorstene og lange udløb. Og det er tiden løbet fra,«fastslår han.»der skal gøres en indsats for at stoppe udledningen af fokusstofferne, fordi de har en dokumenterbar miljømæssig effekt. Alene det, at de kan registreres ude i recipienten, viser, at vi skal gribe ind, før det er for sent,«tilføjer Carsten Sølyst. j Det Meste kviksølv findes i fiskespisende dyr som f.eks. skarver. Foto: Wikipedia Kviksølvudledning overrasker eksperter Der er alt for meget kviksølv i udløbet fra de to rensningsanlæg Lynetten og Damhus åen. Eksperterne undrer sig det burde slet ikke være der. miljøgift Af Sanne Wittrup Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, fordi den opkoncentreres i fødekæden og giver skader på menneskets nervesystem allerede i fosterstadiet. Og Danmark har forbudt kviksølv til næsten alle anvendelser hos private og begrænset brugen af amalgam-tandfyldninger, som er hovedkilden til udslip i vand. Derfor kan specialkonsulent Frank Jensen fra Miljøstyrelsen heller ikke umiddelbart forstå, hvor kviksølvet i spildevandet kommer fra:»vi ved, at samtlige kommuner har bedt tandlægerne om at installere amalgam-separatorer, og at tandlægerne har skåret voldsomt ned i brugen af sølvplomber. Kviksølvholdige måleinstrumenter på hospitalerne bliver stort set heller ikke anvendt mere, så vi mener, at der er renset ud i punktkilderne,«siger han. Han tilføjer, at det er kommunerne, der har kendskab til mulige kilder i de respektive oplande, og at de derfor er bedst egnede til at foretage en undersøgelse af, hvorfra kviksølvet stammer. Kviksølv udledes også til luften og herfra til hav, søer og vandløb fra kulkraftværker, krematorier og affaldsforbrændingsanlæg. I Danmark er disse underlagt emissionskrav, og udslippet er faldet fra til 500 kilo siden Kviksølv-udledningerne transporteres dog over grænserne og hvor meget, udslippet til luften belaster spildevandet, afhænger af oplandets størrelse, overfladeafstrømning med videre. Hverken i Det Økologiske Råd eller i Danva som organiserer vandværker og rensningsanlæg var man klar over, at indholdet af kviksølv i spildevandet var for højt:»det tyder da på, at der er noget, der skal kigges nærmere på,«siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Fra Danva siger projektchef Helle Katrine Andersen:»Det er ikke noget, vi har på vores agenda. Vi havde det indtryk, at tandlægeklinikkerne havde styr på opsamling af kviksølv fra amalgamfyldningerne.«miljøchef Carsten Sølyst fra Gladsaxe Kommune, som leverer spildevand til Lynetten, er også overrasket over, at man netop finder kviksølv:»netop med kviksølv er der jo til forskel fra andre af stofferne lavet begrænsninger i forbruget så vi er meget på bar bund her, når vi nu skal ud at opspore kilderne til kviksølvforureningen,«siger han. En undersøgelse fra 2010 fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at der allerede nu er så meget kviksølv i hav og søer, at det udgør et problem for fiskespisende dyr som skarv, odder og spættet sæl. Det største indhold i af kviksølv er i disse dyr, mens deres føde som er aborre, ål og skrubbe indeholder mindre kviksølv. Kviksølvindholdet i dyrene overskrider EU s miljøkvalitetskrav, men ikke EU s grænseværdier for fisk og muslinger, som kan anvendes til menneskeføde. j kan rense spildevand fra hospitaler løbskvaliteten markant i så høj grad, at rådet vurderer, at spildevand fra sygehuse, som er renset med den metode, udgør en potentiel ressource til vandgenbrug til en lang række formål. I forhold til andre typer af renseteknologier, f.eks. urinseparation eller separation af toiletvand, hvor man ville få fat i en stor del af lægemiddelstofferne, der for 50 og 90 procents vedkommende udskilles med urinen, viste den sig at have en lang række fordele. Pilotprojektet blev gennemført på Rigshospitalet, fordi spildevandet derfra indeholder et stort udsnit af alle de lægemidler, der bliver brugt på danske hospitaler mere end 930 forskellige lægemiddelstoffer. Aktiv slamrensning Hospitalets spildevand havde spor af både antibiotika-resistente E. coli, enterokokker, kontrastmidler og kritiske antibiotika, og 11 stoffer overskred miljøeffektgrænsen og miljøkvalitetskrav. MBR-teknologien blev valgt, fordi den fjerner mikroforureninger bedre end traditionelle renseanlæg og kræver mindre plads. I princippet er MBR et aktivt slamrenseanlæg, hvor separationen af det rensede spildevand fra det aktive slam foretages med membranfiltrering i stedet for sedimentation som i et konventionelt anlæg. Ved siden af metodens mange fordele har den dog også et par ulemper, nemlig et højere energiforbrug og en tendens til, at membranerne stopper til. Det vil sige, at de af og til skal renses, hvilket reducerer driftstiden. Spildevandet blev transporteret i en tankvogn til Bjerringbro Renseanlæg, hvor MBR-anlægget var placeret. Efter MBR-forrensning blev spildevandet efterrenset med fire forskellige poleringsteknologier, bl.a. ozon og aktivt kul, som netop er designet til at fjerne mikroforureninger som lægemiddelstoffer. MBR-rensningen viste sig at reducere koncentrationen af mikroorganismer, så indhold af såvel E. coli som resistente bakterier og antibiotisk effekt svandt til under detektionsgrænsen. Og de 11 stoffer fra bl.a. kontrastmidler, som efter MBR-behandlingen stadig overskred miljøeffektgrænserne, kunne på 20 minutter fjernes blev ved hjælp af ozon. Miljøministeriet kræver, at de nye superhospitaler skal indrettes, så de udleder så få farlige medicinrester i spildevandet som muligt. Men hospitalerne skal først stå klar i j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 Interview Martin Lidegaard, nyudnævnt klima-, energi- og bygningsminister, om, hvad han tager med fra Concito-tiden Blå bog Født 12. december 1966 Cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter 1993 Informationschef i Kommunernes Forsikring Informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Desuden formand for Danmark 92-gruppen Fra 2008 kommunikationsrådgiver hos Relation People. Medstifter af og arbejdende formand for den grønne tænketank Concito. Medlem af Folketinget for De Radikale. Klima-, energi- og trafikordfører Udnævnt til klima-, energi- og bygningsminister 3. oktober 2011 Gift og har en datter, der er født i Den nye klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (t.v.) har tre store ønsker til forhandlingerne af energiforliget for 2021: En styrket indsats for energibeparelser, biogas og en mere socialt retfærdig finansiering af den grønne vækst, som samtidig ikke skader dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Foto: Polfoto»Concito går igen i regeringens udspil«da Martin Lidegaard var formand for tænketanken Concito, udtalte han, at kommunerne var vigtigere end FN i forhold til at skabe forandring på klimafronten. I dag er den nye klimaminister internationalt venligere stemt. klima Af Klaus Ulrik Mortensen Martin Lidegaard er efterhånden vant til øvelsen med at skifte kasket. Da han i 2001 blev valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre, var det som vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Da han i 2007 blev stemt ud af Folketinget, genskabte han sig hurtigt en position blandt NGO erne nu som formand for den grønne tænketank Concito. Altså kan man argumentere for, at han vidste, hvad han gik ind til, da han mandag formiddag serverede smil for fotograferne på Amalienborg Slotsplads. Alligevel virker det som om, at den nyslåede klima-, energi- og bygningsminister er overrasket over, hvor meget der er at se til under den nye ministerkasket, da Ingeniøren onsdag eftermiddag får lov at skrive et kort interview ind i kalenderen. Blandt andet for at finde ud af, hvor meget af Concitos politiske dagsorden, som Martin Lidegaard har sneget ind i regeringsprogrammet. Er Concitos forslag fra september i år om at skabe arbejdspladser med investeringer for 96 milliarder kr. frem mod 2020 regeringens kommende politik?»nu er det jo en meget velunderbygget organisation, du citerer her, men det er alt for tidligt at sige. Forslaget er et scenarie lavet af Concito for at vise, at det er til at overskue finansielt, og at det giver en masse beskæftigelse. Jeg tør godt love, at det er de samme elementer, der går igen i regeringens kommende udspil, men ikke hvordan snittet bliver lagt.«i hvor høj grad kommer regeringen til at overtage Concitos tankegods på klima- og miljøområdet?»concito foreslog jo målsætningen om 40 procent reduktion i 2020, som regeringen har taget til sig, og som blev nævnt allerede i tredje afsnit af statsministerens åbningstale. Da vi i sin tid startede Concito, var vi i tvivl om, hvorvidt vi kunne få alle de forskellige interessenter til at spille sammen fra Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. Det er gået op for mig gennem de sidste tre års arbejde, at det kun kan lade sig gøre at lave den forandring, hvis vi får dem alle med på holdet. Du kommer selv fra en organisation, som jeg ved, har gjort et lige så stort arbejde som Concito i tidens løb, og det vil vi lytte nøje til.«men i hvor høj grad kan du gå på kompromis med din egen integritet som tidligere formand for en grøn tænketank?»concitos udgangspunkt er fagligt. Mit nye udgangspunkt er politsk. Det, der ikke bliver slækket på, er målsætningen, og så længe den bliver gennemført, er min troværdighed 100 procent i behold.«du har ved flere lejligheder givet udtryk for, at fremtidens klima skal skabes fra bunden med afsæt i lokale og ikke overnationale målsætninger. Er kommunerne stadig vigtigere end FN?»Jeg vil nok ikke formulere det på den måde, at kommunerne er vigtigere end FN. Jeg vil sige det sådan, at hvis det skal lykkes at få noget dynamik ind i de internationale forhandlinger, så skal der ske noget nu på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Noget der beviser, at det her ikke er i modstrid med, men tværtimod en forudsætning for, en sund økonomisk udvikling. Desværre er det ikke nogen hemmelighed, at de internatioanle forhandlinger om en bindende aftale står i stampe, så hvis du spørger mig, hvor jeg her i de første måneder vil kigge hen, er det et nationalt energiforlig, der står allerøverst på dagsordenen.«er det i virkeligheden en FN-skeptiker, vi til november sender af sted til COP17 i Durban?»Der er ikke nogen radikal politiker, der ikke har drømmen om en international retsorden. Min pointe, som jeg gerne gentager, er, at vi arbejder op mod en tidsmur her. Vi skulle ifølge FN s egne udregninger gerne peake de globale udledninger i Man skal være politisk tonedøv for ikke at se, at det bliver meget svært at nå alene gennem FN-forhandlinger. Derfor kan vi ikke forlade os på, at FN løser problemerne for os tværtimod.«hvordan vil du sikre, at de enorme investeringer, der skal ske på eksempelvis vindområdet, ikke risikerer at skabe grønne arbejdspladser alle andre steder end i Danmark, fordi virksomheder som Vestas og Siemens allerede er i gang med at flytte ud?»det kan man ikke udstede nogen garanti for, da vi er en åben økonomi på det globale marked. Men hvis vi ønsker, at den grønne udbygning, der under alle omstændigheder kommer til at finde sted, skal skabe arbejdspladser i Danmark, så skal der investeres i forskning, viden og innovation. Der vil være en skov af undervirksomheder, som bliver i Danmark, men der vil også være virksomheder, der flytter ud. Det kan man ikke gardere sig imod.«risikerer hele regnestykket bag den offentligt støttede grønne vækst så ikke at falde sammen?»det er en problemstilling, man skal tage seriøst, men hvis man deraf udleder, at vi ikke skal investere i Hele energiforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i El- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra kraftværker og oliefyr senest i Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet. Betalingsring omkring København, der skal bidrage med 2 mia. kroner årligt, som skal anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring hovedstadsområdet. forskning og udvikling i Danmark inden for nogen som helst områder, så tror jeg, at man går rigtig galt i byen.«jeg ved, at du sidste uge spiste middag med den kinesiske solcellemilliardær og ejer af Suntech, Shi Zhengrong. Han forbyder sine sælgere at tale om rentabilitet og tilbagebetalingstider, når de sælger deres løsninger til private og virksomheder. Til gengæld slår de på modernitet og drømmen om grønt fremskridt. Er det muligt at overføre samme logik til arbejdet i dit ministerium for at få danskerne med på den grønne vogn?»det tror jeg. Det er vigtigt at formidle til folk, at vi står i en alvorlig situation det gælder både økonomien og i forhold til ressourcekrisen men jeg tror kun, at det kan lade sig gøre at få danskerne med, hvis de føler, at det de får i stedet for, er lige så godt.«j Regeringsgrundlaget på klimaområdet: En kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015 Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klimaog grønne energiteknologier. Der skal indføres nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter, der ligger mere på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det indebærer bl.a. forudsætninger om lavere kalkulationsrente og realistiske energiprisstigninger.

7 Radisson SAS Falkoner Frederiksberg 17. november 2011 PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN Deltag på Projektværktøjsdagen og mød andre projektledere, -chefer, direktører og leverandører til en inspirerende dag med værktøjer, videndeling og faciliteret networking. Har du værktøjet i orden? Skal du slå et søm i væggen, ville de fleste vælge en hammer men når det kommer til projektledelse, er valget af værktøj ikke helt så enkelt. Heller ikke når det handler om selve implementeringen. Kom derfor og hør om de nyeste værktøjer inden for projektstyring, effektivisering og udvikling Få præsenteret kundernes erfaring med at implementere og anvende nye projektstyringsværktøjer Få værktøjer til udvikling af projektlederen inden for bl.a. kompetenceudvikling, certificering og længerevarende projektlederuddannelser Se programmet igennem på og få en god oplevelse. Program 8.30 Konferencemessen åbner med lækkert morgenbord 9.00 Introduktion ved Project Management Director Finn Djurslev, Dansk Projektledelse 9.15 Åbning ved medieforsker/strategisk rådgiver Carsten Andreasen, DR Værktøjer som Smartphones og ipads giver konstant online-adgang overalt. Hvordan ændrer disse nye medier vores måde at arbejde på og hvad betyder det for projektledelse? Første runde med 16 seminarer à 25 min. med kundecases Frokost Speeddating ved messestande, få et hurtigt overblik over udstillerne og deres produkter Anden runde med 16 seminarer à 25 min. med kundecases Reception, network og underholdning ved Mads Christensen (Blærerøven) Tak for i dag Udstillere Arrangører Dansk Projektledelse er en forening af og for projektledere, der arbejder for at fremme kompetent projektledelse i Danmark. Dansk Projektledelse har mere end 2000 medlemmer fordelt på over 600 virksomheder og organisationer. Partner

8 8 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 teknologi Operaens entreprenør skal bygge oplukkelig havnebro Broens bevægelige stålfag kører på skinner, der er monteret på undersiden af brofaget, samt på indersiden af hvert af yderfagenes betondragere. Forrest understøttes hvert stålfag af et centralt placeret fronthjul, monteret på understøtningerne ved gennemsejlingen. 18,5 m Entreprenøren E. Pihl & Søn er nu i gang med byggeriet af den nye stibro over Københavns Inderhavn. Om senest 18 måneder er den færdig. byggeri Af Ulrik Andersen Grafik: Lasse Gorm jensen Om halvandet år bliver det muligt at gå tørskoet direkte fra Nyhavn til Grønlandske Handels Plads på den anden side af Københavns Havn. E. Pihl & Søn har nemlig vundet byggeriet af den nye bro over Københavns inderhavn en udbudssejr, der giver entreprenøren mulighed for at binde et af koncernens største byggerier sammen med resten af byen. Broen skal nemlig sammen med kommende broer over Christianshavns kanaler lette transporten til og fra Operaen, som E. Pihl & Søn var entreprenør på. Desuden giver det bedre cykelforbindelser mellem Christianshavn og resten af byen. Den 200 meter lange bro består af to skydebroer, der anlægges ved henholdsvis den sydlige side af Nyhavns udløb og på Grønlandske Handels Plads. Ifølge udbudsmaterialet har E. Pihl & Søn 18 måneder til at opføre broen. For at komme fra byen og helt over til Operaen skal der også opføres tre mindre klapbroer over henholdsvis Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven. Men det er endnu uklart, hvornår der vil blive tegnet en entreprenørkontrakt på dem. Størstedelen af pengene til broerne 216 mio. kr. inkl. gave moms kommer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Mærsk Mc-Kinney Møller var nemlig så utilfreds med kommunens og Realdanias planer om at lade en bro gå fra kajen ved Skuespilhuset og direkte over til Operaen, som fonden også har betalt, at rederen smed pengene på bordet for at sikre en anden løsning. Kommunen betaler 37,5 mio. kr. j Cykelsti Cykelsti Fortov Fortov Centralt bærehjul 4 m Skinne, rustfrit stål 4 m Skinner 3 m 4 m In-situstøbt betonunderstøtning Betondæk Stålfag HAVNEGADE, NYHAVN Teknikrum Kilder: Flint & Neill, Cowi, Københavns Kommune Faste betonkassedragere, in-situstøbt Højvandeniveau, +1,6 m Inderhavnen ved broen er ca. 6-7 meter dyb, og undergrunden kalk. Løbet under broens midtersektion er ca. 36 m bredt med en frihøjde på ca. 5,5 m. Invitation: Bliv inspireret og se, hvem der får Produktprisen 2011 Produktudvikling er drivkraften for vores samfund det skaber fremskridt, vækst og en nemmere hverdag for mange mennesker. Men hvem står bag årets bedste, nye teknologiske produkt og hvordan udvikler man produkter succesfuldt? Ingeniøren inviterer helt gratis til et halvdags-seminar om produktudvikling og afslutter med at kåre vinderen af Produktprisen Prisen uddeles af Ingeniøren i samarbejde med Dansk Design Center. Deltagelse er gratis og billetter gives efter først til mølle -princippet. Torsdag den 13. oktober 2011 kl Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V. Tilmelding via Der vil blive opkrævet et gebyr på 200 kr. ved manglende afbud. Program for prisoverrækkelsen Velkomst Succesfuld innovation ved Jens Peter Zinck, direktør, Bang & Olufsen Automotive Teknologi og design fremtidens business drivers ved Nikolaj Hviid, General Manager, Designit Munich Design som driver for innovation ved Kåre Bach Kristiansen, projektleder, Dansk Design Center Pause Mulighed for at se Dansk Design Centers udstillinger Prisoverrækkelse 2011 Prisen overrækkes af Per Falholt, Executive Vice President and CSO, Novozymes A/S Reception Der tages forbehold for ændringer i program

9 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober KABELTRÆK OG HJUL PÅ SKINNER UNDER NY BRO Den kommende bro over Københavns Inderhavn, i folkemunde døbt Statens kyssebroen pga. mødet mellem de to brofag, skal stå færdig i Kvæsthusbroen Teaterskole Illustration: Studio Bednarski/Københavns Kommune Ny bro Gang/cykelsti Nye broer De centrale brofag opereres vha. et kabeltræk fra teknikrum under begge brolandinger. Brofag lukkes Kabeltræk Brofag åbnes Spil Drivaksel De bevægelige stålfag er begge ca. 7 meter brede og 50 meter lange, udformet som kassedragere med variabelt tværsnit. Navigationsmast Broen over inderhavnen åbner en gang i timen efter behov mellem kl. 6 og 24 i højsæsonen (april-oktober). I lavsæsonen åbner broen ved bestilling. Motor Spil Da broen, set i plan, krummer i en svag S-kurve, er kablerne trukket i føre-bakker. GRØNLANDSKE HANDELS PLADS Teknikrum Kontrolhus. Operatøren kan betjene broen via en fjernbetjening. Debat Iltsvind i danske farvande kan helbredes med enkle midler Vandmiljø Af Daniel Hansson og Anders Stigebrandt Institut för Geovetenskaper, Göteborgs Universitet Siden 1960 erne er antallet af havets økosystemer med iltsvind øget dramatisk rundt om i verden. De seneste opgørelser peger på, at mere end 400 steder er påvirkede, og næsten alle disse er beliggende tæt på befolkede områder. Østersøen er et velkendt eksempel, hvor iltsvind er blevet stadig værre. Men også i de indre danske farvande, som Mariager Fjord og Limfjorden, er manglen på ilt et kronisk problem. Politik har indtil nu været det eneste middel til at begrænse problemerne med overgødskning og iltsvind i havmiljøet. Dette har ikke været nogen stor succes. Det skyldes delvist utilstrækkelige eller forkerte politiske prioriteter, men også at man i mange tilfælde ikke tager hensyn til, hvordan et system i realiteten fungerer. Politikerne har en tendens til at maksimere udgifter og minimere de reelle virkninger af samme beslutninger. Østersøen er måske et skrækeksempel på, hvordan en fejlagtig politik i årtier udelukkende fokuserede på kvælstofreduktion, til trods for, at fosfor spiller en langt større rolle. Hertil kommer, at ilt svind i Østersøen delvist er naturligt forekommende, selv om det er blevet kraftigt forværret af menneskelige aktiviteter. Resultatet ser vi tydeligt i dag: elendigt havmiljø, større algevækst og kraftigt øget iltsvind. Intentionerne har uden tvivl været gode, men resultaterne har slået fuldstændigt fejl. Det er nødvendigt at fortsætte den langsommelige proces med at fjerne fosfor og kvælstof, men med enkle og billige midler kan havmiljøet hurtigt genoprettes i en overgangsperiode, når vi går fra højt til lavt næringsstofstilskud fra samfundet. Pumper kan hurtigt og effektivt blande store mængder ilt ned i Østersøens dybe vand, hvor ilten er knap. Dette giver naturen en chance for selv at håndtere overgødskningen, mens havets økosystem kan revitalisere død havbund. Lyder dette som science fiction? Det er det langtfra. Naturen bruger selv en variant af denne metode. I modsætning til Danmark turde Sverige satse stort på havmiljø og er nået langt i de politiske diskussioner. Den svenske regering øgede i 2006 støtten til havmiljøet med ca. en milliard danske kroner og har for nyligt præsenteret et statsbudget, hvor yderligere 1,5 milliarder kroner tilføres. Den svenske miljøstyrelse har bevilget midler til flere projekter, som undersøger mulighederne for kunstig iltning af dybvandet. Et af disse projekter er BOX (Baltic Deepwater Oxygenation), hvor vi bedriver forskning. I vores projekt iltede vi hurtigt en permanent iltfri fjord på den svenske vestkyst Byfjorden uden for Uddevalla, omtrent 70 kilometer nord for Gøteborg. I fjorden blev der pumpet to kubikmeter overfladevand per sekund ned til dybvandet, hvor vi skabte en jetstråle for at maksimere indblanding. Pumperne startede driften i oktober 2010, og to måneder senere var fjorden fuld af ilt. Siden da har pumperne forsynet dybvandet med ilt, således at iltsvindet endnu ikke er vendt tilbage. Det er første gang nogensinde, fjorden har været iltet i så lang en periode. I havområder med begrænset volumen, for eksempel Mariager Fjord eller Byfjorden i Sverige, opnås hurtigt resultater med denne metode. Dels pumpes store iltrige vandmasser ned i det dybe vand, hvilket delvist dækker behovet for ilt i dybvandet. Dels blandes vand med lavere saltholdighed med dybvandet, så vandets tæthed reduceres. Med en reduceret vandtæthed øges sandsynligheden for, at vand uden for fjorden flyder ind og udskifter vandet helt eller delvist. Dette skete i vores testfjord, Byfjorden. Vandskiftet var det største i over 20 år. I større systemer, som Østersøen, kan pumperne tage vandet lige over springlaget og pumpe det ned i dybvandet. Dette kan dimensioneres sådan, at iltforbruget i dybden dækkes helt. En anden effekt er, at springlaget, som normalt befinder sig på omkring 60 meters dybde, opdeles i to lag, hvor det andet er placeret på den dybde, hvor det nedpumpede vand er blevet skubbet ud. I praksis betyder det, at bundarealet mellem de to springlag bliver iltet, hvilket i høj grad begrænser områderne med iltsvind. Når havbunden bliver iltet, øges dens evne til at begrænse næringsstoffers påvirkning. Det er allerede kendt, at fosfor Mariager fjord er ofte plaget af iltsvind. Men den og andre iltfattige farvande kan nemt iltes ved at pumpe overfladevand ned i de dybe lag. Metoden har med succes været brugt i Sverige, bl.a. i Byfjorden 70 km nord for Gøteborg. Foto: Wikipedia bindes til sedimenter, når ilt er til stede. Hver kvadratkilometer ekstra iltet havbund kan fiksere op til tre ton fosfor. Jo mindre fosfor der er i vandet, desto mindre næring er der for alger, og desto mindre bliver overgødskningen. Bundlevende organismer revitaliserer og begynder at grave i sedimentet, hvilket skaber endu større iltede volumener på bunden og binder endnu mere fosfor. En positiv cirkel er skabt. Hvis Danmark vil, kan Mariager Fjord, Limfjorden og andre lignende havområder med enkle midler hurtigt nå en god økologisk status og opvise stærke og sunde økosystemer for en brøkdel af de omkostninger og tidsrammer, det tager for de politiske instrumenter at virke. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#9psq

10 10 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 teknologi Skanderborgvirksomhed omdefinerer dybtrækspressen Kiermar Technology har ændret processen i en dybtrækspresse og bl.a. halveret maskinens størrelse. Produktion Af Mette Mandrup Martin Hansen arbejdede egentlig som rådgivende ingeniør, men han var irriteret over, at dybtrækspresser var så store, når de lavede relativt små ting som eksempelvis håndvaske eller dele til en trillebør.»de store maskiner kommer let op at koste kroner at få fragtet ud. Og når de skal sættes ind i fabrikken, skal man have en stor kran uden for bygningen, og den skal kunne række meter ind over taget. Så skal man have et hul i taget, og man skal have gravet et stort hul inden i bygningen, fordi man skal have maskinen ned i jorden,«fortæller Martin Hansen, der i dag er administrerende direktør i Kiermar Technology A/S. Derfor satte han sig for at undersøge processerne, der foregår inde i 13. oktober afsløres det, hvem af de 33 nominerede, der vinder Ingeniørens prestigefyldte produktpris. Du kan komme med til en dag med fokus på teknologi, design og forretningsskabelse helt gratis se ing.dk/ k#9khd. Ved overrækkelsen taler bl.a. dir. Jens Peter Zinck, Bang & Olufsen Automotive og General Manager Nikolaj Hviid, Designit Munich. Prisen overrækkes af Per Falholt, Executive Vice President and CSO, Novozymes A/S. pressen for at se, om man kunne lave dem om. Resultatet blev pressen Advanced Deep Drawing Press (ADP), som er nomineret til Ingeniørens produktpris Pressen er blot 4 meter høj mod konventionelle pressers højde på omkring 8 meter. I en konventionel presse hæver overværktøjet sig op, når en ny plade skal ind og presses. Det lukker derefter i og presser eksempelvis en metalhåndvask. Derefter åbner værktøjet igen, en operatør eller robot tager emnet ud og lægger en ny plade i, og processen kan derefter starte forfra. I Kiermar Technologys presse foregår processen i stedet vandret. Det vil sige, at maskinen kun åbner sig fem millimeter for at få plads til at adskille over- og underværktøj. Emnerne bliver formet i overværktøjet, som derefter kører ud på den anden side af maskinen samtidig med, at en ny plade automatisk placeres inde i maskinen. Ifølge Martin Hansen betyder det, at pressens produktionscyklus er på omtrent 13 sekunder, mens den i en konventionel presse ligger på omkring sekunder. Kiermar Technology har i øjeblikket en patentansøgning hos myndighederne for at få eneretten til det, virksomheden har døbt flyvende værktøjsskifte. Det går ud på, at pressen får monteret en ekstra slæde, så operatøren kan få det nye værktøj op på den ene slæde, mens den anden bliver brugt i produktionen. j KIERMAR ADVANCED DEEP DRAWING PRESS ,3 sekunder er alt, det tager Kiermars dybtrækspresse at fremstille f.eks. en dobbelt køkkenvask. Maskinen arbejder ved ton tryk. 1 Trykket opbygges og presset udføres. En ny plade samles op fra fremføreren. 2 Presseformen bevæger sig ud fra pressen, og det færdige emne skubbes ned på et transportbånd. Den nye plade placeres samtidig i pressen. 3 Presseformen returnerer til pressen, klar til næste cyklus. Det færdige produkt forlader pressen, og en ny plade ankommer. 7,2 sek. 3,9 sek. 2,2 sek. Jobsøgning handler ikke om at få et Job men om at finde det rigtige Muligheder er der nok af, når du er tunet ind på en ny jobfremtid. Det kan være svært at stille skarpt på de relevante stillinger. Vi har gjort det nemmere for dig. Vi har specialiseret os i at samle de job, der er relevante for dig og kun dig. Er du ingeniør, er Jobfinder.dk genvejen til din fremtid. Hvis du er målrettet.

11 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober ADP 1200 står direkte på gulvet, uden grav, modsat konventionelle hydrauliske presser. Fremfører Ejektor Matrice i udvendig position Kran til udskiftning af matricer Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk: Sprængningsfolk lod hånt om dyr fysikmaskine Trods advarsler om, at en sprængning ville ødelægge en uvurderlig fysikmaskine på Aarhus Universitet, tog ingen ansvar for at beskytte acceleratoren. ing.dk/k#4drn 3,1 m Færdigpresset emne på transportbånd FAKTA OM KIERMAR ADP 1200 Effekt: ton tryk Kapacitet: 4,5 emne/minut Vægt: 25 ton (25 pct. af en konventionel ton presse) Højde: 3,1 m (4 m med kran) Strømforbrug: 60 pct. lavere ift. konventionelle presser Kilde: Kiermar Technology A/S Grafik: Lasse Gorm Jensen Ultralyds Niveautransmitter Plast eller korrosion? Debat Kortlæg alle oversvømmelsesrisici Mere om korrosionsfrie rørsystemer på uponor.dk Miljøpolitik Af Preben Boock Chefkonsulent, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Så blev spændingen udløst, og vi kan sige tillykke til SF s Ida Auken med posten som miljøminister i Helle Thorning Schmidts nye regering. Erfaringerne fra VK-regeringens sidste tid mere end antyder, at miljøministerposten kan konkurrere med transportministerposten om betegnelsen øretævernes holdeplads, men her i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) vælger vi at se fremad. Der er masser af spændende opgaver og udfordringer at tage fat på for den nye miljøminister, og en af dem er blevet synliggjort af de sidste to somres voldsomme regnvejr: Der er hårdt brug for en helhedsorienteret kortlægning af oversvømmelsesrisici til gavn for både staten, borgere og forsikringsselskaber. I Danmark har vi en Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, der skal sætte myndigheder, virksomheder og borgere i stand til at vurdere risikoen for, at et bestemt areal bliver oversvømmet, og dermed risikoen for vand i kælderen, ødelagte produktionsanlæg og produkter samt skader på infrastrukturen. Vurderingen sætter også stat og kommuner i stand til at minimere omkostningerne ved næste hundredårsregn. Men som adskillige forskere, eksperter og brancheorganisationer gentagne gange har gjort opmærksom på, så er loven fuld af huller. Eksempelvis kortlægger loven som navnet antyder kun de oversvømmelser, der kommer fra vandløb og søer. De oversvømmelser, der kommer som følge af overbelastede eller misligholdte kloakker og regnvandsledninger samt bare er vand i lavtliggende områder, regnes ikke med. Men for den enkelte borger og virksomhed er det temmelig ligegyldigt, hvor oversvømmelsen stammer fra bare man kan få en reel risikovurdering at forholde sig til. Det burde derfor være oplagt at medtage alle oversvømmelser i kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen under Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Dette afviste den tidligere miljøminister imidlertid med henvisning til, at kloaknettet jo er kommunernes ansvar og derfor ikke skal kortlægges af staten. Et argument, der ikke giver mening, eftersom kommunerne faktisk har status af vandløbsmyndighed og har det driftsmæssige ansvar for vedligeholdelse af små km vandløb der som allerede nævnt er indbefattet i loven. Faktum må være, at hvis man skal have en samlet styring og håndtering af oversvømmelser i Danmark, skal oversvømmelsesrisiciene kortlægges samlet, uanset om oversvømmelsen er betinget af vand fra søer, vandløb og havet eller kloakker og regnvandsledninger, eller såmænd bare fordi nedbøren samler sig i lavninger. Kun en helhedsorienteret kortlægning giver os det korrekte grundlag at arbejde videre med i håndteringen af oversvømmelser og nedbør, så vi i højere grad end i dag kan sikre både borgernes og myndighedernes værdier. I FRI håber vi, at udnævnelsen af en ny miljøminister vil være startskuddet til at gøre op med fortidens synder og igangsætte et kvalificeret stykke arbejde med at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i Danmark. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#9pmw. Kom selv til orde med et aktuelt indlæg fra hele det teknologiske univers. Skriv til Spørg specialisten - det er det sikreste UPONOR_Ingeni._41x70.indd 1 23/08/11 10:37:11 S I K R I N G - et se T: ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax ,

12 12 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 perspektiv 23 ministerier er tæt på rekorden Jeg synes, at den nye ministerliste rummer nogle elementer, der rent faktisk ligger på linje med vores anbefalinger om at skabe nogle større sammenhænge. Lars Goldschmidt, direktør, DI Langt fra eksperternes drøm Tilbage i 2007 fremlagde de tidl. departementschefer Leo Larsen og Jørgen Rosted samt direktør Lars Goldschmidt, DI, i Ingeniøren et bud på en ny centraladministration med seks superministerier. I mandags gik statsminister Helle Thorning- Schmidt den modsatte vej med 23 ministerier. SOCIAL - OG BESKÆFTIGELSES- MINISTERIET Sundhedsministeriet Transportministeriet Fødevareministeriet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Integrationsministeriet nedlægges Ministeriet for eksport og udenrigshandel INFRASTRUKTUR- MINISTERIET Familie- og forbrugerministeriet nedlægges % Klimaministeriet Miljøministeriet Udviklingsministeriet Erhvervsog vækstministeriet Ministeriet for by, bolig og landdistrikt % IT- og Telestyrelsen splittes op og indlemmes i andre ministerier STATSMINISTERIET Statsministeriet Europaministeriet Kulturministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Videnskabsministeriet UNDERVISNINGS - OG VIDENSKABSMINISTERIET Kirke- og ligestillingsministeriet Børn- og + uddannelsesministeriet + Inkluderer Finansministeriet Professionshøjskolerne flyttes fra Undervisningsministeriet til Videnskabsministeriet nu børnehaver og vuggestuer FINANSMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET Erhvervsog vækstministeriet Økonomiog indenrigsministeriet Skatteministeriet Illustrationen viser, hvilke resortområder, tre eksperter i Ingeniøren tidligere har ment bør høre sammen i seks superministerier. Men det nye regeringsapparat er i stedet spredt ud på mellem ét og seks ministerier pr. superministerium. Grafik: NS Kan små ministerier løse store problemer? Med 23 ministre er den nye regering en af danmarkshistoriens største. Tilbage i 2007 anbefalede Ingeniørens ekspertpanel ellers at gå den stik modsatte vej med skabelsen af blot seks superministerier med langt større slagkraft til at løse presserende problemer. politik Af Nicolai Østergaard Seks superministerier er nok for Danmark. Sådan lød den opsigtsvækkende konklusion fra tre tidligere topembedsmænd i 2007 i Ingeniørens Visionarium. Eksperterne advarede om, at elendig koordinering og interne magtkampe mellem det store antal ministerier spænder ben for en effektiv løsning af dominerende samfundsproblemer som klima, infrastruktur og forskning/uddannelse. De få, men handlekraftige superministre, som eksperterne foreslog, ville derimod have mulighed for at samle trådene fra flere forskellige dele af de nuværende ministerområder og knytte dem sammen til en effektiv og langsigtet strategi. De tre eksperter var Leo Larsen, fhv. departementschef i Miljø- og Energiministeriet, nu direktør i Sund og Bælt; Jørgen Rosted, fhv. departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt Lars Goldschmidt, daværende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Men i dag to folketingsvalg senere kan regnestykket gøres op: Udviklingen går ikke i retning af færre ministerier. Ved det efterfølgende folketingsvalg i 2007 genvandt Anders Fogh Rasmussen (V) magten og beholdt de eksisterende 19 ministerier. Det gjorde Lars Løkke Rasmussen (V) også, da han overtog statsministerstafetten i Og ved Helle Thorning- Schmidts regeringsdannelse tidligere på ugen steg antallet af ministre til 23 blot en enkelt minister fra at tangere den hidtidige rekord med 24 ministre sat af den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussens første regering i Ingeniøruddannelserne styrkes Daværende FRI-direktør Lars Goldschmidt har i mellemtiden skiftet job og er i dag direktør i DI. Han ønsker dog ikke at kritisere den nye regering for at have oprettet flere ministerier. Heller ikke selv om det går stik imod de tre eksperters anbefaling fra 2007.»Jeg synes, at den nye ministerliste rummer nogle elementer, der rent faktisk ligger på linje med vores anbefalinger fra 2007 om at skabe nogle større sammenhænge og helheder i ministeriestrukturen, og som giver den enkelte minister mere handlekraft,«siger Lars Goldschmidt og peger på følgende områder: 1) Undervisningsområdet, hvor der skabes en børne- og undervisningsminister, der ud over det traditionelle ressortområde, folkeskolen, får ansvaret for børnehaver og vuggestuer et 0-18-års ministerium. 2) Det nye og stærkere videnskabsministerium, der blandt andet får overdraget ansvaret for uddannelsen af diplomingeniører og dermed samler samtlige ingeniøruddannelser under samme minister. 3) Ressortansvaret for it-politik, herunder sager vedrørende digital kommunikation mellem borgere og virksomheder, lægges ind under Finansministeriet i stedet for at være placeret i den nu nedlagte IT- og Telestyrelsen. Lars Goldschmidt glæder sig navnlig over, at den nye videnskabsminister, Morten Østergaard (R), får muligheden for at koordinere og udvikle samspillet mellem civilingeniør- og diplomingeniøruddannelserne.»på ingeniørområdet er der jo nogle helt oplagte muligheder for at forstærke samarbejdsfladerne mellem de forskellige ingeniøruddannelser, hvor uddannelsen af diplomingeniører hidtil er styret fra undervisningsministeriet,«siger Lars Goldschmidt. Han fortsætter:»der har hele tiden været en fare for, at diplom- og civilingeniøruddannelserne udviklede sig på en ikke-hensigtsmæssig måde i forhold til hinanden. Men det har jo aldrig været meningen, at professionsuddannelserne skulle udvikle sig til miniuniversiteter, hvilket der har været en fare for de skal tværtimod modtage højt specialiseret viden fra universiteterne, så arbejdsdelingen bliver så effektiv som muligt,«siger Lars Goldschmidt. På it-området bliver IT- og Telestyrelsen nedlagt som selvstændig organisation, og den forhenværende styrelses områder bliver lagt ind under andre ministerier.»her er det positivt, at nogle af de vigtige it-dagsordener bliver flyttet over i et tungt ministerium, hvor en stærk minister kan sikre den nødvendige fremdrift i processen,«siger Lars Goldschmidt. Langt til infrastrukturministerium En af ekspertgruppens mest markante anbefalinger fra 2007 handlede om skabelsen af et såkaldt infrastrukturministerium, der efter planen skulle samle de nuværende ministerier Klima- og Energiministeriet, Transportministeriet, Miljøministeriet samt den del af Økonomi- og Erhvervsministeriet, der varetager byggeri. Ministeriet skulle planlægge og koordinere indsatsen over for bl.a. veje, broer, jernbaner, byudvikling, kloakker, vand, affald og energiforsyning. Dertil kommer klimatilpasning og indsatsen mod global opvarmning, der ligger naturligt i et ministerium, der kan sætte rammerne for bl.a lavenergibyggeri, elbiler og energiforsyning. Det nye superministerium skulle naturligvis ledes af én enkelt minister, men denne minister skulle være sekunderet af en eller flere viceministre. De tre eksperter i Ingeniørens Visionarium mente dengang, at et stærkt ministerium ville være helt afgørende for at løse problemerne med infrastrukturen.»veje, bygninger, kloakker og bane net har fået lov til at falde hen, fordi opgaverne har været placeret i svage ministerier. Jeg mener, det vil få alvorlige konsekvenser for danskerne, hvis udviklingen af infrastrukturen ikke samles i ét stærkt ministerium,«sagde daværende FRIdirektør Lars Goldschmidt dengang. Samtidig vendte eksperterne sig dengang mod ideen om at oprette ad hoc-ministerier med henblik på at løse særligt påtrængende samfundsproblemer, som f.eks. klimaproblemer, vigende eksport eller dårlig innovationsevne.»man bør ikke oprette ad hoc-ministerier til at løse aktuelle problemer. Knopskydninger er kun med til at gøre regeringsapparatet tungere. Det handler om at skabe en langtidsholdbar ministeriestruktur, hvor det er muligt at samarbejde på tværs. Hvis man så vil sætte fokus på klima, må infrastrukturministeren udpege en viceminister for klima,«sagde direktør for Sund og Bælt, tidligere departementschef Leo Larsen tilbage i j

13 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober FLSmidth Bjarne Moltke Hansen 50 år Debat Betalingsringen hvor skal den være? TRANSPORT Af Hans Knudsen Civilingeniør, ph.d. Med det netop udmeldte regeringsgrundlag virker det sikkert, at der kommer en betalingsring omkring København. Indtil videre er det reelt kun blevet diskuteret, om ringen skal være ved Ring 2 eller evt. ved Ring 3, men andre forslag bør overvejes. Problemstillingen kan deles i to spørgsmål sjællandssiden og amagersiden som i øvrigt kan besluttes stort set uafhængigt af hinanden. Og på sjællandssiden er der nogle naturlige flaskehalse, som giver en helt oplagt placering af betalingsringen. Sjællandssiden: Et hurtigt kig på et kort over Storkøbenhavn viser, at der er en eller to meget mere oplagte mulige placeringer af en betalingsring. Prøv at følge enten kommunegrænsen for Københavns Kommune rundt vest om København, eller prøv at følge Vestvolden. Begge disse linjeføringer ligger imellem Ring 2 og Ring 3 og krydses i det store hele kun af nogle få store indfaldsveje ind mod København. Amagersiden: Uanset hvilken løsning der vælges på Sjællandssiden, skal der vælges en separat løsning på Amager. Her er det noget nær umuligt at lave en naturlig deling, hvor dele af Amager er inden for betalingsringen, og andre dele er uden for, uden at det giver ulemper i lokalområderne. Et naturligt krav må dog være, at man kan køre fra Sjælland til såvel Øresundsforbindelsen som Københavns Lufthavn uden at krydse betalingsringen. Derudover er det et naturligt ønske, at betalingsringen ikke skaber kunstige grænser internt i kommunerne på Amager. Det giver tre mulige, naturlige løsninger: 1) Lad Amager- og Øresundsmotorvejen samt Københavns Lufthavn og Kystvejen ligge uden for betalingsringen, og lad så hele resten af Amager ligge inden for. 2) Lad Amager- og Øresundsmotorvejen samt Københavns Lufthavn og Kystvejen og Dragør Kommune ligge uden for betalingsringen. 3) Lad Amager- og Øresundsmotorvejen samt Københavns Lufthavn og Kystvejen og både Tårnby og Dragør kommuner ligge uden for betalingsringen. ved disse mulige amagerløsninger kan man i øvrigt lade Tårnby og Drag ør kommuner selv afgøre, om de vil ligge inden for eller uden for betalingsringen. Så man, hvis man ønsker det, kan undgå at tvinge en løsning ned over hovedet på disse to kommuner. ovenstående er nogle relevante alternativer til de to hidtil fremførte forslag, og der er givetvis mange andre muligheder. Først og sidst er det dog vigtigt, at alle relevante alternativer kommer på bordet og indgår i overvejelserne, og at der ikke bliver truffet en uovervejet og uhensigtsmæssig beslutning, blot fordi nogen har låst sig fast på en uhensigtsmæssig løsning på et tidligt tidspunkt. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9q2d Koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen, FLSmidth & Co. A/S, fylder 50 år den 11. oktober. Dagen fejres ved en reception hos FLSmidth på hovedkontorets adresse, Vigerslev Allé 77, 2500 Valby Tirsdag den 11. oktober 2011 kl FLSmidth er den førende leverandør af komplette fabriksanlæg, udstyr og enkeltmaskiner samt reservedele og serviceydelser til den globale cement- og mineralindustri. FLSmidth havde i 2010 en samlet omsætning på ca. 20 mia. kr. og en medarbejderstab på mere end medarbejdere. FLSmidth er repræsenteret i 50 lande. Rene ord for pengene Kärcher kan optimere din rengøring så du både sparer vand, strøm og kemi. Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst til priser, der har vasket sig. Alle de annoncerede priser er ekskl. moms. Fejemaskine KM 90/60 R P Kapacitet: m 2 /t Se video Arbejdsbredde: 615 mm Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm Container: 60 l Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Fejemaskine KM 100/100 R P Kapacitet: m 2 /t Arbejdsbredde: 750 mm Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900 /1150 mm Container: 100 l Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Gulvvasker B 90 Classic BP Pack + R 65 Tank rent/snavset vand: 90/90 l Kapacitet: m 2 /t Arbejdsbredde: 650 mm Sugebredde: 850 mm Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Vidste du det? Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at spare tid og penge for dig. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive dig, så du optimerer din rengøring og samtidig sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr ,-. Restværdi 10% og variabel rente. Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre For yderligere information kontakt Kärcher på tlf eller se mere på

14 14 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 viden & erkendelse Hvad er meningen kan aber genskabe Aber, der tæsker løs på et tastatur. Du har sikkert hørt historien før. Hvis de bliver ved længe nok, har de til sidst genskabt Shakespeares samlede værker. Påstanden er ikke længere forbeholdt fiktionens verden. Historien er ved at blive til virkelighed. Skulle man tro. filosofi Af Jakob Rachmanski Den amerikanske programmør Jesse Anderson har rekonstrueret det berømte tankeeksperiment, hvor en flok aber får lov at skrive løs på hver sin skrivemaskine for at se, om de til sidst får genskabt Shakespeares samlede værker. I den amerikanske version er aberne blevet virtuelle, altså små computerprogrammer, der 21. august i år blev sat i gang med at taste tilfældigt på hver deres tastatur. I dag er de næsten færdige: 99,99 pct. af Shakespeares samlede værker er genskabt, og det berømte tankeeksperiment er således ved at være fuldført i praktis. Der er dog en række forbehold. For det første er det virtuelle aber. Rigtige aber kan jo ikke skrive på et tastatur. Desuden ses der udelukkende på den rigtige rækkefølge af sekvenser af ni bogstaver, og der ses stort på mellemrum, punktummer og lignende. Så Whatsinaname vil være lige så godt som What s in a name?. Og nok så vigtigt: Hver gang en sådan sekvens matcher en tilsvarende hos Shakespeare, udelukkes den fra mulige sekvenser, som aberne skal generere. Det sparer samlet set tid i eksperimentet, fordi der hele tiden bliver færre mulige sekvenser at generere for aberne som der ifølge Anderson er nogle få millioner af. Således kunne man slutte her og konkludere, at hvis man blot har tid nok og aber (uintelligente væsener) nok til sin rådighed og evt. som i dette forsøg laver bindinger, så forsøget praktisk kan gennemføres ja, så kan alt reproduceres med den samme mening. Giv aberne, eller hvem som helst, tid nok, og de vil have genskabt Shakespeares forfatterskab. Men det er forkert! Det, vi opfatter, skyldes vores traditionelle opfattelse af mening, som baserer sig på psykologi. Og opfattelsen er for simpel. Begrebet mening er noget mere kompliceret. I vores dagligdags opfattelse tror vi, at det, som aberne har begået, er en tekst af Shakespeare. Det siger vores common sense-forståelse af mening. Vi ser de samme tegn som hos Shakespeare, og derfor konkluderer vi, at det, aberne har lavet, har den samme mening. Men egentlig er det kruseduller uden mening. Og hvorfor så det? Jo det, der mangler, for at aber skriver rigtigt, er en viden om, hvordan tegn bliver til ord, som igen kan blive til sætninger og historier. I virkeligheden er det centrale i eksperimentet derfor et indblik i, hvad forståelse og mening er. For os mennesker giver en sætning Når vi ser resultatet af abernes åndløse tasteri, er det slet ikke Shakespeare, vi ser. Og det interessante aspekt ved Anderssons eksperiment er ironisk nok ikke det, som aberne har opnået, men tværtimod det, som de ikke har opnået. mening, for aberne er den derimod volapyk. Hvis, som antaget, aberne har slået fuldstændigt tilfældigt i tastaturerne, refererer samlingen af information, eller kombinationen af bogstaver, ikke til noget som helst. Man kan jo selv spørge aberne. Hvis aberne kunne snakke, ville de stadig ikke vide, hvad det var, de havde lavet. Sætninger har nemlig ikke en iboende mening, der er løsrevet fra det, de refererer til. Det er os, eller andre intelligente væsener, der skaber forbindelsen. Putnams tvillingeplanet For at få et bedre greb om, hvad mening er, skal vi ud på en lille rejse. Forestil dig en tvillingeplanet til Jorden, som på alle områder ligner vores planet med undtagelse af ét forhold: Hvor vi på Jorden har vand (H 2 O), har man på tvillingeplaneten den vandlignende væske XYZ. Den amerikanske filosof Hilary Putnam konstruerede dette tankeeksperiment for at illustrere betydningen af begrebet mening. Tankeeksperimentet kaldes nærliggende for Twin Earth. Lad os sige, at jeg befinder mig på tvillingeplaneten, og du er her på Jorden. Vi skal forestille os, at vi begge får til opgave at beskrive henholdsvis H 2 O og den vandlignende væske XYZ på den planet, hvor vi har hjemme. Selvom den vandlignende væske på tvillingeplaneten har mange, ja, måske alle de samme karakteristika, som man på Jorden vil beskrive vand med, og ikke nogen af de kendetegn, man ikke vil tilskrive vand, er det stadig ikke det, man på Jorden vil kalde H 2 O, som jeg beskriver. Jeg beskriver derimod den vandlignende væske XYZ og du beskriver væsken H 2 O. Det kan endda tænkes, at jeg slet ikke kender til vand fra Jorden, fordi væsken H 2 O ikke eksisterer på tvillingeplaneten. Det kan også tænkes, at vi begge opfører os identisk, når vi har at gøre med vand og den vandlignende væske. Vi drikker det, går i bad i det, bruger det til at koge kartofler i osv. Ligesom vi ikke bruger det til noget, man normalt ikke ville bruge vand til. Vores psykologiske tilstand, når vi beskæftiger os med vand og den vandlignende væske, kan ganske enkelt ikke skelnes fra hinanden. De er ens i den måde, vi bruger dem på. Fortæller det os, at de to væsker er ens? Selvfølgelig ikke. Udgangspunktet er jo netop, at det er to forskellige væsker, selvom vores beskrivelser af dem er ens. Den psykologiske tilstand, vi befinder os i, bestemmer med andre ord ikke, om det, vi taler om det, der refereres til i virkeligheden er det samme. Eller sagt anderledes er det ikke afgørende, at vi begge kalder vores væske for vand, og har præcis de samme psykologiske tilbøjeligheder, når vi omtaler og beskriver vores væske. For jeg taler om XYZ, og du taler om H 2 O. Meanings just ain t in the head!, som Putnam udtrykker det mening er ikke noget, der befinder sig inde i hovederne på os. Med andre ord bestemmer ensartede psykologiske tilstande ikke, at ekstensionen de genstande, vi taler om også er den samme. Hvad er meningen? Tilbage til Shakespeare og aberne. Det, vi kan bruge Putnams tankeeksperiment til, er at få en dybere forståelse en rigtigere forståelse af, hvad mening er. For når vi ser abernes arbejde, er vores første indskydelse formentlig, at vi har at gøre med en nøjagtig reproduktion af Shakespeare. Vi er i en psykologisk tilstand, hvor vi vil beskrive abernes og Shakespeares arbejde på samme måde. Ja, beskrivelserne kan måske slet ikke skelnes fra hinanden. Og havde vi ladet den psykologiske tilstand råde, havde vi tillagt Shakespeares værk og abernes reproduktion samme mening. Fejlagtigt. På samme måde som det også ville være forkert at slutte, at XYZ og H 2 O var den samme væske, blot fordi folk Amerikanske forskere bag trådløs fotosyntese i et glas vand En fotocelle med en belægning, der katalyserer vand til ilt og brint åbner mulighed for billigere brintproduktion. Kemi Af Robin Engelhardt Når planter kan gøre det, så kan vi også, mener professor Daniel Nocera fra MIT. Sammen med sin tidligere studerende Steven Reece og forskere fra virksomheden Sun Catalytix har han udviklet et kunstigt blad, som med solens hjælp kan spalte vand til ilt og brint. Bladet består af en solcelle med en belægning, som katalyserer spaltningsprocessen af vand, lidt som fotosyntesen gør det i planter. Når systemet en dag er mere effektivt, kan det måske bruges som en alternativ energi kilde i ph-neutrale omgivelser, uden at der er brug for nogen ledninger til at transportere elektricitet. Nu er det ikke første gang, man har splittet vand i dets atomare bestanddele. I skolen har de fleste af os forsøgt os med at få lidt syre, et batteri og et par ledninger til at lave bobler i et glas vand. Det nye ved Noceras eksperiment er, at hele systemet er trådløst, hvilket gør det muligt f.eks. at udvikle mikrosolceller uden de dyre glaspaneler, som vil kunne tilsættes vandige miljøer og producere brint langt billigere end eksisterende standardteknikker. Desuden består katalysatoren af billige materialer som silicium, kobolt og nikkel.»det kan ikke blive mere bærbart eller trådløst. Det her er en letvægter,«siger Nocera i en pressemeddelelse. En ledsagende video (se ing.dk/ k#9py2) til artiklen i tidsskriftet Science fra 30. september viser, at solcellen bare skal placeres i et glas vand, hvorefter det begynder at boble. På jagt efter planternes trick Traditionelt har forhindringerne for en bæredygtig produktion af brint været dyre katalysatorer og en lav effektivitet i den elektrolytiske spaltning af vand til O 2 og H 2. Det periodiske systems første grundstof bliver i industrien derfor primært fremstillet via steam reforming af naturgas, hvor CH 4 reagerer med H 2 O ved høj temperatur. Men det producerer store mængder af kulmonooxid og kuldioxid, til skade for miljøet. Forskere over hele verden har derfor længe forsøgt at aflure planters og algers evne til at bruge sol og vand som energi- og næringskilde. Den er bestemt bæredygtig, men ifølge professor Jesper Bendix fra Københavns Universitet slet ikke en simpel proces.»fotosyntesen er en såkaldt mange-elektron-reaktion, hvor fire elektroner og fire protoner skal fjernes fra to vandmolekyler, og samtidig skal der dannes en binding mellem de to elektronegative iltatomer,«

15 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober meta science Shakespeares værker? Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet Original ved et tilfælde Kan Shakespeares samlede værker opstå tilfældigt? Kan sammensætningen af de tegn (estimat foretaget af matematikprofessor emeritus dr. Ian Stewart, University of Warwick) opstå vilkårligt? Spørgsmålet er søgt besvaret flere gange. Nogle har forsøgt sig med chimpanser med skrivemaskiner, både som tankeeksperiment og i en virkelig zoo i Paignton, Storbritannien, i I sidstnævnte tilfælde sluttede forsøget, efter at makakkerne havde skrevet fem sider med bogstavet s og smadret tastaturet. på tvillingeplaneten og Jorden havde beskrevet hver deres udgave af vand. Det strider måske mod vores gængse opfattelse, fordi vi umiddelbart er tilbøjelige til at tage udgangspunkt i, at mening bestemmer referencen. Men når vi ser resultatet af abernes åndløse tasteri, er det slet ikke Shakespeare, vi ser. Og det interessante aspekt ved Andersons eksperiment er ironisk nok ikke det, som aberne har opnået, men tværtimod det, som de ikke har opnået. For selv efter en million år vil en million aber nemlig slet ikke have skrevet én eneste linje af Shakespeares værker. De vil bare have sat nogle tilfældige kruseduller. Teksten har ikke en iboende mening. Derfor er det ikke kun en problemstilling, der begrænser sig til tilfældigheder og sandsynligheder. Det er heller ikke et spørgsmål om teknologisk udvikling, processorhastighed osv., som man måske kunne tro. Problemstillingen er dybere og handler om begrebers mening og deres forhold til de eksisterende ting, som begreberne handler om. Vi har måske en forventning om, at det med tiden kan lade sig gøre at få alt til at blive produceret. Men det er blot den psykologiske tilstand, vi befinder os i. Det er med andre ord vores psykologi, der spiller os et puds. I virkeligheden er intet blevet produceret Shakespeare kan fortsætte med at være unik. j Anderson har forsimplet opgaven til et niveau, der gør den mulig for de virtuelle chimpanser at mestre. Uden mellemrum og tegnsætning er det imidlertid ikke Shakespeares samlede værker. Senest har den amerikanske programmør Jesse Anderson brugt virtuelle chimpanser, dvs. små computerprogrammer, til at generere tilfældige sekvenser på ni bogstaver uafbrudt (se også artiklen til venstre, red.). Sekvenserne bliver løbende sammenlignet med samtlige nibogstavsekvenser i Shakespeares produktion. Findes der en kopi, bliver den føjet til samlingen og ellers afvist. Selv om forsøget først begyndte 21. august i år, er målet allerede i sigte. 99,99 pct. af Shakespeares livsværk er nu reproduceret af de virtuelle chimpanser. Tilsyneladende kan de tegn, af Shakespeare nøje gennemtænkte bogstavsekvenser, altså tilfældigt opstå. Men der er et men. For det er kun under de rette omstændigheder. I Andersons forsøg er alle mellemrum og grammatiske tegn i Shakespeares originale tekster blevet sløjfet. Det vil sige, at det samlede værk i virkeligheden er blevet et komprimeret værk bestående af én lang bogstavstreng på ca tegn. Årsagen er, at mellemrum og tegnsætning komplicerer de virtuelle chimpansers opgave betydeligt. Dr. Ian Stewart, matematikprofessoren, har beregnet, at det med den nuværende hastighed i Andersons forsøg ville tage meget, meget længere end universets alder at skabe en fuldstændig perfekt kopi af de tegn. Hvilken betydning har det for projektets validitet? Lad os opsummere: forklarede Bendix i Ingeniøren i 2009 (se ing.dk/k#9pxz). Desuden skal to negativt ladede ender af vandmolekylet samles via en kompliceret proces, der involverer en klynge af manganioner, proteinkæder, calcium- og klor-ioner, og man ved faktisk ikke helt, hvordan det præcist fungerer. I fotosyntesen er det primære reduk tionsprodukt heller ikke H 2, men NADHP, og energien bliver opbevaret i ATP og ikke i (f.eks.) brændselsceller. Hvis forskerne derfor ville forsøge at få brinten til at reagere videre og danne noget, der ligner ATP, eller bruge CO 2 og brint til at lave sukker eller andre energirige kemiske bindinger, så ville energitabet blive alt for stort til, at systemet kan blive en effektiv energiproducent. Et grønt planteblad konverterer i Det kunstige blad ses her oven på et ægte blad. Foto: Dominick Reuter gennemsnit kun én procent af solens ener gi til kemiske bindinger. Nocera og co. s trådløse elektrolyse er oppe på 2,5 procent, og hvis man inkluderer ledninger, kan forskerne komme op på en effektivitet på 4,7 procent. Dette er stadig alt for dårligt i forhold til standardsolceller, som nu om dage er oppe på over ti procents effektivitet. Men ifølge Jesper Bendix er det ikke desto mindre vejen frem:»jeg tror meget på den overordnede idé: at omdannelse af lysenergi til kemisk bindingsenergi er fremtiden,«siger han. j Anderson har forsimplet opgaven til et niveau, der gør den mulig for de virtuelle chimpanser at mestre. Uden mellemrum og tegnsætning er det imidlertid ikke Shakespeares samlede værker. Men kan problemet så ikke bare koges ned til at handle om processorhastighed? I fremtiden kan de virtuelle aber arbejde endnu hurtigere, og så kan både mellemrum og tegnsætning også inddrages i opgaven, der skal løses. Og så vil det kunne vises, at virtuelle chimpanser tilfældigt kan skrive Shakespeares livsværk. Men hvor revolutionerende er det? Der er en grund til, at ingeniører fortsat selv skriver f.eks. deres videnskabelige artikler og ikke overlader det til virtuelle chimpanser. Intentionen bag er meningsstyrende og garant for, at det originale opstår langt oftere, end når tilfældet råder. Ligesom påvisningen af, at originale tekster kan opstå tilfældigt, ikke kan gøre rede for, hvordan vi sorterer mellem dem, der har Nature-potentiale, og dem, der næppe når længere end til lokalavisen. j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 Kultur Med sin fine sans for de historiske sammenhænge og sit utal af historiske detaljer er Replay en milepæl. En forbløffende god bog om computerspil Der står for meget om branchen og formatet er for tørt. Alligevel er Replay Computerspillenes historie den mest fortrinlige og anbefalelsesværdige bog om... computerspillenes historie. Boganmeldelse Af Jonas Heide Smith Når antihelten Nathan Drake om få uger nødlander i den arabiske ørken i det med begejstring imødesete action-adventure Uncharted 3, træder hans læderstøvler på skuldrene af 50 års digitale forgængere. Det tog nemlig tankevækkende kort tid før den moderne teknologis gravalvorlige spydspids, computeren, blev inddraget til et noget uventet formål: leg. Computerspillets fødsel henlægges gerne til 1962, hvor en gruppe MIT-ansatte med tid til overs, adgang til en af datidens mere smidige maskiner og science fiction-blod i årerne frembragte Spacewar. Simpelt, episk og velafbalanceret var nøgleord for rumkrigen, der tog datidens spilverden med storm. Ja, altså ikke at ret mange opdagede det, for datidens spilverden bestod af enkelte udvalgte i besiddelse af det helt store teknologiske kørekort. Men enkelte så dollartegn i kølvandet på rumtorpedoerne, og snart kunne en måbende verden muntre sig med arkadespil som Pong og Gunfight. Senere fik vi klassikere som Asteroids, Pac- Man og Space Invaders, og kort efter begyndte spillekonsoller og hjemmecomputere at invadere stuerne. I 2011 har vi så indie-spil som det strålende danske Limbo, kreative spil i tusindvis i Apples App Store og et internet fyldt med genreudfordrende minispil. Og så altså massive blockbustere som Uncharted 3. Men hvordan gik det egentlig til? Hvem gjorde hvad med hvem og hvorfor? Og kunne det hele været gået ganske anderledes? Det har den engelske spiljournalist Tristan Donovan sat sig for at undersøge i Replay: The History of Video Games som nu foreligger i dansk oversættelse. Ligetil og ærefrygtindgydende Donovans projekt er på en gang ligetil og ærefrygtindgydende. Ligetil fordi en kronologisk fremadskridende beretning om computerspillets udvikling er oplagt nyttig (og interessant i en tid, hvor fortidens gamere retter nostalgiske blikke bagud). Og fordi udbuddet af sådanne beretninger er bemærkelsesværdigt mangelfuldt. Nok har en del udgivelser hyldet spillenes grafiske udvikling, og nok har en del journalister leveret essayistiske tilbageblik på en svunden tid. Men når talen går på sammenhængende beskrivelser nævnes Steven L. Kents The First Quarter tit som milepæl, og så er standarden mildest talt undervældende. Donovans projekt ærefrygtindgydende, fordi kildematerialet er så tilpas fragmentarisk og researchopgaven derfor så omfattende. På den baggrund er Replay Computerspillenes historie en forbløffende god bog. Eller det vil sige: Den er på den ene side en umådelig stor bedrift og et overflødighedshorn af viden om spilbranchens veje og vildveje igennem fire-fem årtier mens den på den anden side langtfra lever op til sit erklærede formål og leveres i et nærmest selvundergravende beskedent format. Om formålet skriver Donovan selv, at computerspillenes historie som regel fortælles ud fra hardware, ikke software: en fortælling om generation efter generation af spillekonsoller og deres producenters kamp om markedsandele. Og han fortsætter: Jeg ville skrive historien om computerspil som kunstform snarere end som forretningsobjekt. Branchens skæve eksistenser Donovan er opmærksom på spildesign og på, hvordan designkonventioner fødes og inspirerer senere værker. Men skal man være en smule grov, kan man indvende, at han faktisk netop bruger påfaldende mange ord på branche og personer at vi som læsere faktisk ikke hører meget om computerspil som kunstform. Dertil er Donovans fokus i for høj grad rettet mod de ofte skæve eksistenser, som har befolket branchen. Ambitionen forløses altså faktisk ikke helt. Dernæst fortjener formatet en kommentar. For Replay er (selvom den danske udgave er umiskendeligt mere eksklusiv end den uinspirerede engelske) lidt af en usleben diamant. En 461 sider lang tekst (608 med appendiks osv.) om computerspil udelukkende illustreret med enkelte, pudsige portrætbilleder fra arkiverne og altså renset for screenshots! er og bliver en højst mærkværdig konstruktion. En bog om et visuelt medies historie uden billeder? Det var næppe sket for andre udtryksformer. Så Replay er faktisk ikke det, den gerne vil være, og den er meget asketisk (for ikke at sige kedelig) i sit format. Det er derfor så meget desto mere opsigtsvækkende, at Tristan Donovan alligevel har forfattet den absolut Space invaders en af de klassikere, der lagde grunden til den computerspilkultur, som rulles op i Replay. mest fortrinlige og anbefalelsesværdige bog om computerspillets historie som undertegnede har været i nærheden af. Med sin fine sans for de historiske sammenhænge og sit utal af historiske detaljer er Replay en milepæl. Og hvis du begynder nu, kan du lige nå at læse den, før du får travlt med Uncharted 3. j Tristan Donovan: Replay Computerspillenes historie , oversat af Jack Daniel Groth-Pinnerup fra Replay: The History of Video Games. 608 sider, Forlaget Herreværelset, ISBN Star Treks Captain Kirk blæser til ny kamp mod Star Wars Stars Wars eller Star Trek? Den årelange kamp er blusset op igen, efter at skuespilleren William Shatner alias Captain Kirk fra Star Trek har udtalt sig i striden. Film Af Ryan Smith I årtier har striden raset på nørdede science fiction-konventer og på svedige drengeværelser verden over: Star Wars eller Star Trek hvilken science fiction-setting er nummer 1 i galaksen? Striden, der har stået på siden 1970 erne, har fået nyt liv, efter at den aldrende skuespiller William Shatner, alias Star Treks Captain Kirk, for nylig leverede et indlæg i debatten på sin officielle videokanal på Youtube. Shatner sætter sig for at sammenligne de to serier, og dommen falder prompte og måske ikke så overraskende: Star Trek var bedst.»star Wars var o.k.,«siger Shatner, men det var en afledning, et derivat, en fodnote til Star Trek. Og så var der i øvrigt alt for mange special effects, siger Shatner med henvisning til Star Wars-skaberen George Lucas personlige special effects-firma, Industrial Light and Magic, der netop blev grundlagt af Lucas i forbindelse med produktionen af den første Star Wars-film, A New Hope, fra Selvom Star Wars/Star Trek-konflikten nu har stået på i årtier, har de medvirkende skuespillere i begge foretagender generelt altid forholdt sig høfligt og anerkendende over for modpartens produktioner. Den nu 80-årige Shatner er dog en af de få, som tidligere har spillet på den tilsyneladende evige kontrovers: I filmen Free Enterprise fra 1998 bliver en skoleelev mobbet og slået bevidstløs udvalgt som mål for at møde i skole iført en Star Trek-uniform. Mens vort mobbeoffer ligger bevidstløs, kommer Shatner til ham i en drøm og giver ham det velmenende råd, at han bliver nødt til at stoppe med at opføre og klæde sig som en nørd. Da drengen replicerer, at han kun kom op at slås, fordi hans modstander havde hævdet, at Star Wars-helten Han Solo var sejere end Captain Kirk, lagde Shatner dog ansigtet i andre folder, idet han formanede: Giv det lille skvat en endefuld! Lyssværd eller ordflom For den udefrakommende kan det nemt se ud, som om Star Wars og Star Trek blot er to varianter af samme science fiction: Begge universer er fyldt med laservåben, eksotiske aliens og fremmede planeter. For den indviede er der imidlertid en verden til forskel. Hvor en Star Wars-helt typisk må kæmpe sig gennem plottet med lyssværdet i den ene hånd og laserpistolen i den anden, vil en typisk Star Trek-helt derimod anvende videnskab og logik for at løse problemerne. En trekkie-helt må snakke sig ud af problemerne, og snakken går ofte forbi indviklede referencer til fiktive mekaniske konstruktioner som rumskibsmotorer og plasmaraketter. Blandt Star Trek-fans hedder det derfor, at Star Wars er Star Trek for børn og åndsfattige sjæle, mens Star Wars-fans mener, at Star Trek er Star Wars for kedelige mennesker med hang til uendelig ordflom om apparater og dimser, der slet ikke findes i virkeligheden. Ifølge Star Wars-fans er Star Trek en fad fornemmelse, der ikke formår at hamle op med Star Wars-universets storladne kamp mellem det gode og det onde. Det var bl.a. dette skisma, som Shatner kommenterede for nylig, da han sagde: I Star Trek er der karakterudvikling og komplekse menneskelige relationer; i Star Wars er der special effects. Hvor Star Wars-skaberen George Lucas var inspireret af sagnene om Beowulf, kong Arthur og den nordiske mytologi altså den klassiske mytologiske fortælling med en helt, en hjælper, en skurk, og en lykkelig slutning trækker Star Trek-skaberen Gene Roddenberry i stedet på højlitteratur som Gullivers rejser, de græske tragedier og Shakespeare. Hvor den typiske Star Wars-karakter er enten god eller ond og sjældent udviser nogen nuancer derimellem, er Star Trek-universet præget af komplekse moralske dilemmaer på kryds og tværs, hvor man som seer ofte sidder tilbage med en fornemmelse af, at de forskellige aliens interesser og perspektiv på verden er akkurat lige så legitime som menneskenes. I Star Trek er alles interesser altså lige gode men ifølge William Shatner betyder det ikke, at Star Wars er lige så god som Star Trek. Hør selv hans udlægning på ing.dk/k#9pe8. j

17 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober Disney og Fox i samarbejde om Avatar-parker Aftale mellem Disney og Fox Film baner vej for forlystelsesparker baseret på James Camerons storfilm Avatar. Første park står til at åbne i 2016, hvor serien vil bestå af hele tre film. film Af Ryan Smith Efter 2009 s millionblockbuster Avatar var mange biografgængere så fortryllede af den virkelighedstro 3Dverden, som James Cameron havde skabt, at de selv ønskede at betræde filmens verden, den frodige jungleplanet Pandora. Nu giver en ny aftale mellem Disney og Fox Movies dem mulighed for netop dét. Konstruktionen af den første Avatar-park begynder i 2013 og parken forventes at stå færdig i Og til den tid vil Avatar igen være forrest i den offentlige bevidsthed: Ifølge Cameron kommer der to Avatar-film mere, en i 2014 og en i Den nye Avatar-park vil fylde mindst en kvadratkilometer og koste ca. 400 millioner dollars at opføre. Detaljerne om den nye park er endnu sparsomme, men ifølge Avatar-instruktøren James Cameron vil en del af attraktionerne komme til at bestå i ægte jungleterræn (som det ses i filmen) piftet op med hologrammer og 3D-animationer, der vil simulere den eksotiske blåhudede alienrace na vi, som de svinger sig frem og tilbage mellem trækronerne i periferien af tilskuerens synsfelt. Cameron afslører, at det også kan komme på tale at bruge digitale duftsimulatorer til at fremmane fornemmelsen af den fremmede jungleplanet for derved at gøre oplevelsen endnu mere total. Avatar som andetvalg For ca. fem år siden lå Disney i lignende forhandlinger om rettighederne til en Harry Potter-inspireret forlystelsespark, som skulle bringe Potter-universets magi til de besøgende børnefamilier. Ifølge rygter skulle Potter-seriens forfatterinde, J.K. Rowling, dog have så astronomisk mange penge for rettighederne, at Disney bakkede ud af forhandlingerne. Og det har fået visse amerikanske kommentatorer til at spekulere på, om aftalen med Avatar-folkene mon er en slags trøstepræmie, nu hvor Disney gik glip af troldmanden med det sorte hår og de runde briller. Disney har dog tidligere opkøbt forlystelsesparkrettigheder til et franchise, der lå uden for Disneys eget univers, nemlig rettighederne til Lucas Films fortælling om Indiana Jones, der blev til en Disney World attraktion i j Figurerne fra storfilmen Avatar er på vej ind i en 400 millioner dollars dyr forlystelsespark, der skal bygges af Disney. Foto: Fox Movies Rene ord for pengene Kärcher kan optimere din rengøring så du både sparer vand, strøm og kemi. Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst til priser, der har vasket sig. Alle de annoncerede priser er ekskl. moms. Fejemaskine KM 90/60 R P Kapacitet: m 2 /t Se video Arbejdsbredde: 615 mm Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm Container: 60 l Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Fejemaskine KM 100/100 R P Kapacitet: m 2 /t Arbejdsbredde: 750 mm Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900 /1150 mm Container: 100 l Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Gulvvasker B 90 Classic BP Pack + R 65 Tank rent/snavset vand: 90/90 l Kapacitet: m 2 /t Arbejdsbredde: 650 mm Sugebredde: 850 mm Kampagnepris kr ,- Vejl. pris kr ,- Leasingafgift md. / 36 mdr. kr ,- Vidste du det? Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at spare tid og penge for dig. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive dig, så du optimerer din rengøring og samtidig sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr ,-. Restværdi 10% og variabel rente. Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre For yderligere information kontakt Kärcher på tlf eller se mere på

18 Selvfølgelig vælger du selv dit content Version2 har fået helt nye features, hvor relevans og effektivitet går op i en højere enhed Opret en Mit Version2-profil og vælg selv de emner, du vil følge Lav din egen startside og start en debat direkte fra Mit Version2 Anbefal artikler til dit netværk og søg let blandt gamle artikler Test det nye version2.dk og lad os høre din mening på version2.dk/beta it for professionelle Nyheder Debat Job

19 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober tema: it agil udvikling Gennemsigtigheden i den agile udviklingsmodel giver ro i maven, mener chefkonsulent og projektleder Bente Dalgaard, Arbejdsmarkedstyrelsen, der valgte NNIT som leverandør af det nye Jobnet. Foto: Das Büro Virksomheder har fået øjnene op for smidig systemudvikling Agile udviklingsmetoder, hvor kravspecifikationen bliver til lidt hen ad vejen, bliver stadigt mere populære i private og offentlige virksomheder. tendens Af Jakob Møllerhøj Både i private og offentlige virksomheder bliver det mere og mere almindeligt at sætte it-projekter i søen uden en fast kravspecifikation. Det vurderer adjunkt ved IT-Universitetet Lene Pries-Heje.»Jeg kan se, at der er mange virksomheder, der i øjeblikket begynder at arbejde efter agile principper,«siger hun på baggrund af flere igangværende forskningsprojekter og det stigende antal samarbejder om netop agil udvikling, som hendes studerende indgår med både private og offentlige virksomheder. Udmeldingen matcher den oplevelse, it-arkitekt Lars Kanstrup Sørensen fra leverandøren NNIT har.»vores klare opfattelse er, at der er flere og flere, der efterspørger agil udvikling. Vi bruger det også selv internt, fordi vi synes, det er godt,«siger han. NNIT har både offentlige og private kunder, og Lars Kanstrup Sørensen vurderer, at begge kundegrupper udviser en stigende interesse for agil udvikling. Fast del af værktøjskassen Også ved storleverandøren af offentlige it-systemer, KMD, oplever domænechef Birgitte Nielsen at agil udvikling udgør en stigende andel af virksomhedens forretning.»vi har faktisk anvendt agile metoder gennem flere år, men nu er det blevet mere legitimt at benytte metoderne. Nu er de blevet en fast del af vores værktøjskasse,«siger hun. Chef for proces og teknologi i KMD Morten Binderup forudsiger, at agile udviklingsmetoder i fremtiden vil komme til at udgøre en stadigt større del af virksomhedens forretning, især til de offentlige systemer, som KMD laver, da de ofte skal ændres.»vi får en hurtigere gennemløbstid på vores udvikling, og vi kan hurtigere opdatere systemerne, så de modsvarer lovændringerne,«siger han. Ingen kravspecifikation Projekter, der bygger på agile udviklingsmodeller, er blandt andet kendetegnet ved ikke at tage udgangspunkt i en fastdefineret kravspecifikation. I stedet består udviklingsforløbet af flere delleverancer, der bygger på en liste over funktionalitetsønsker, udtrykt i form af bruger-historier, som kunden løbende opdaterer og prioriterer. En delleverance kan eksempelvis finde sted hver anden uge, hvorfor listen over ønsker til funktionalitet bliver revurderet med hensyn til indhold og prioritet, hvorefter en ny udviklingsfase bliver påbegyndt. Metoden kan være med til at øge fleksibiliteten i et softwareprojekt, fordi hverken kunde eller leverandør fra begyndelsen har bundet sig op på en enkelt kravspecifikation, som ikke uden videre kan ændres, selv om de oprindelige forudsætninger for projektet ændrer sig. Og blandt andet den slags fordele medvirker til, at flere virksomheder er ved at få øjnene op for den agile udviklingsmodel, mener Lene Pries-Heje.»Min forskning viser, at der er mange organisationer, der har meget positive erfaringer med agil udvikling, og at endnu flere ønsker at prøve en agil tilgang. Det, der motiverer dem, kan være flere forskellige ting f.eks. fleksibilitet, det at få leveret noget hurtigt, eller det, at man simpelthen ændrer på kunde-leverandør-forholdet og på den ansvarsfordeling, man har i forhold til et projekt,«siger hun. Med ansvarsfordeling henviser Lene Pries-Heje til, at der i forbindelse med agile udviklingsmetoder som udgangspunkt er et ganske tæt samarbejde mellem kunde og leverandør, og derfor en løbende vurdering af, om den funktionalitet, leverandøren leverer, rent faktisk også kommer kunden til gavn.»modsat en kontrakt med en kravspecifikation, hvor leverandøren sådan set kan være ligeglad med, om kunden får glæde af det endelige produkt eller ej, så længe specifikationen i kontrakten er opfyldt,«siger Lene Pries-Heje. Giver ro i maven Fraværet af en kravspecifikation stiller dog også krav til kunden, som skal være i løbende dialog med udviklerne om, hvilken funktionalitet der skal prioriteres, da projektfunktionaliteten ikke på forhånd er beskrevet i en kravspecifikation.»det kræver at kunden er lidt modig. Kunden køber typisk et team, der producerer for kunden i stedet for at købe noget funktionalitet,«siger Lene Pries-Heje. Selvom agil udvikling måske kræver mod, så er chefkonsulent og projektleder i Arbejdsmarkedsstyrelsen Bente Dalgaard ganske rolig, efter at styrelsen i april gav sig i kast med et rendyrket agilt udviklingsprojekt efter Scrum-modellen.»Den agile udviklingsmodel er utrolig gennemsigtig, og det giver ro i maven, at man hele tiden kan se, hvad der foregår,«siger hun. j Side 20-23

20 20 Ingeniøren 1. sektion 7. oktober 2011 TEMA / it / agil udvikling Agil udviklingsmodel gør offentlige projekter gennemsigtige Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennem de seneste måneder høstet gode erfaringer med et agilt udviklingsprojekt for portalen Jobnet. offentlig it Af Jakob Møllerhøj Da Arbejdsmarkedsstyrelsen i april i år var på udkig efter en ny leverandør til jobportalen Jobnet, var et af kravene, at udviklingsmodellen skulle være agil. Siden da har chefkonsulent og projektleder i Arbejdsmarkedsstyrelsen Bente Dalgaard haft mulighed for at høste erfaringer med arbejdsformen, og hun har bestemt ikke fortrudt beslutningen om en agil udviklingsform.»det giver en enorm gennemsigtighed, og det synes jeg er vigtigt, når man er ansvarlig for at bruge statens midler,«siger Bente Dalgaard. Gennemsigtigheden opstår i kraft af den tætte kontakt, som Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende har med leverandøren af det nye Jobnet NNIT. Den tætte kontakt skyldes, at NNIT og Arbejdsmarkedsstyrelsen følger den agile udviklingsmodel Scrum, som bevirker, at styrelsen har en repræsentant siddende sammen med NNIT s udviklerhold. Dermed har Arbejdsmarkedsstyrelsen hele tiden mulighed for at følge med i udviklernes arbejde, og det gør det lettere at forstå, hvis det eksempelvis har taget uventet lang tid at kode en ny funktionalitet, fortæller Bente Dalgaard. Det er også tilfredsstillende for udviklere og projektledere, at man faktisk kan se, at der kommer kørende kode ud af det, der bliver lavet. Bente Dalgaard, projektleder, Arbejdsmarkedsstyrelsen Udviklingsperioder på 14 dage Ud over den daglige kontakt mellem en repræsentant fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og NNIT s udviklerhold bliver den ønskede funktionalitet i softwaren løbende revurderet og prioriteret. Det sker hver anden uge, når de såkaldte sprints af 14 dages varighed er overstået. Et sprint er en del af Scrum-udviklingsmetoden og omfatter i dette tilfælde en periode på to uger, hvor udviklerne fra NNIT arbejder på den funktionalitet, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har prioriteret inden periodens start. Funktionaliteten kan være store og små ting, det vil sige alt fra at rette en stavefejl i et landenavn i softwaren til at udvikle et nyt skærmbillede med bagvedliggende funktionalitet. Fælles for de funktioner, som bliver til i sprint-perioden er, at der ikke er tale om prototyper, men egentlig køreklar software. Og den kørende software betyder også, at det ikke kun er arbejdsgiveren i dette tilfælde Arbejdsmarkedsstyrelsen der kan se, at det går fremad.»det er også tilfredsstillende for udviklere og projektledere, at man faktisk kan se, at der kommer kørende kode ud af det, der bliver lavet,«siger Bente Dalgaard. Selv om koden kører, så bliver den i første omgang ikke frigivet i et egentligt produktionsmiljø, men i resultatet af flere sprint-faser udgivet i større udgivelser (releases), som Arbejdsmarkedsstyrelsen frigiver et par gange om året. Kode-udgivelserne foregår på faste tidspunkter og efter faste rammer, forklarer Bente Dalgaard, blandt andet fordi andre myndigheder og systemer, som benytter funktionalitet i udgivelserne, skal varsles i god tid, inden der sker ændringer i softwaren. Nye love skal implementeres Når Arbejdsmarkedsstyrelsen i første omgang valgte at stille som krav til en kommende leverandør, at denne skulle følge en agil udviklingsmodel, hænger det sammen med den virkelighed, styrelsen befinder sig i. På netop arbejdsmarkedsområdet kommer der løbende en del ny lovgivning, som skal implementeres i itsystemerne.»det med store kontrakter og vandfaldsmodeller, som vi tidligere havde benyttet, passede meget dårligt til vores virkelighed,«siger Bente Dalgaard. Derimod passer den agile udviklingsmodel særdeles godt til en virkelighed, hvor lovgivningen stiller konstant nye krav til funktionaliteten i itsystemerne, fordi funktionaliteten i

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Hospitalsspildevand Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Lund 4. Oktober 2011 Ulf Nielsen DHI uln@dhigroup.com Deltagere, udgivelse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER Cleaner water Greener environment GRUNDFOS Offentlig Privat samarbejde om lokal rensning af spildevand på Herlev Hospital Jakob Søholm, Director, Municipal Segment, Grundfos BioBoosterA/S Click to edit

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

RUSLAND RYKKER NÆRMERE

RUSLAND RYKKER NÆRMERE RUSLAND RYKKER NÆRMERE Konference torsdag den 30. oktober 2008 i DI Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V Rusland er et nærmarked med en kolossal efterspørgsel og en stærk vækst. Mange

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vi sætter scenen for morgendagens digitale muligheder og udfordringer

Vi sætter scenen for morgendagens digitale muligheder og udfordringer Vi sætter scenen for morgendagens digitale muligheder og udfordringer Fredag 4. december 2015 hos IDA Mødecenter, København. De nye teknologier har medført nye forretningsmodeller, der ændrer konkurrenceforholdene

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere