Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport"

Transkript

1 Blandetfamilie.dk Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport Specialeafhandling, Roskilde Universitet Februar 2013 Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier CBIT Af Marie Bille Vejledning af Marie Lau Blandetfamilie.dk - online magasin og mødested for forældre til små verdensborgere

2 Indhold Kapitel 1 Indledning Motivation og problemfelt Verden bevæger sig Personlig motivation Andre indvandrere Journalistik i den digitale tidsalder Problemformulering Specialets afgrænsning Kapitel 2 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Overordnet metode og teori om konceptudvikling Omverdensanalyse researchmetoder Metoder til analyse af målgruppen Facebook som arbejdsredskab Kvalitative livsverdensinterviews Udvælgelse af interviewpersonerne Overblik over interviewpersonerne og deres familiesituation Udførelsen af interviewene Interviewundersøgelsens begrænsninger Metode til validering af koncept Videnskabsteoretiske overvejelser Specialets videnskabelige udgangspunkt Specialets journalistiske udgangspunkt Kapitel 3 Omverdensanalyse Målgruppen Blandede familier: Antal, sammensætning og fremtidsudsigter Tidligere undersøgelser af blandede familier Markedet Mediet Nettet som medie Fra personligt til professionelt Frivilligt eller kommercielt udgangspunkt Opsamling

3 Kapitel 4 Livsverdensundersøgelse Analysestrategi Karakteristik af potentielle brugere: Fællestræk, udfordringer og behov 32 Mobile familier Pas og papirer juridiske udfordringer Tosproget familieliv Sproglige udfordringer Kultur og værdier i familien Kulturel åbenhed Kulturelle forskelle udfordringer og konflikter Fællesskaber med andre blandede familier Fællesskaber mellem udlændinge Danske ægtefæller Kategorier og ord Opsamling Kapitel 5 Validering af konceptet Forsiden Undersiden Rubrikken Teksten Kapitel 6 Konklusion Litteraturliste Abstract Formidlende artikel Bilag 4 konceptudkast til validering

4 Kapitel 1 Indledning Forord Dette speciale udvikler et koncept for en ny webside om familieliv og forældreskab i dansk-udenlandske familier. Et nichemedie på nettet særligt målrettet den voksende gruppe af blandede familier, hvor forældrene kommer fra to forskellige lande. I 2011 giftede hver syvende dansker sig med en udlænding (Andreasen, 2012). Specialet undersøger, hvad der kendetegner målgruppen forældre i blandede familier og dermed de potentielle brugere af en ny webside. Hvad har disse familier og forældre til fælles? Hvad er deres ønsker og drømme for deres familieliv? Hvilke særlige udfordringer oplever de? Og har de nogen udækkede behov, der kunne opfyldes med konceptet? Specialet fokuserer dermed på, hvilke behov og interesser hos forældrene en ny webside kan imødekomme. Derudover undersøger specialet, hvordan websiden konkret kan udformes, sådan at den imødekommer disse behov og interesser hos målgruppen. Der er anvendt teoretisk og metodisk litteratur om konceptudvikling, digital/online journalistik og konstruktiv journalistik. Empirisk er hovedvægten lagt på en kvalitativ livsverdensundersøgelse med 10 interviews med potentielle brugere af konceptet. Specialet består af nærværende rapport samt et vedlagt produktkoncept for websiden, der er et onlinemagasin og skal hedde Blandetfamilie.dk. Beskrivelsen af konceptet afspejler de konklusioner, som specialet er kommet frem til, og skal give en konkret idé om konceptets indholdsmæssige og grafiske udtryk. Formålet med specialet er ikke at færdigudvikle et produkt klar til publicering, men at idéudvikle og få en forståelse af den mulige målgruppes behov og interesser. Et udgangspunkt, der efterfølgende kan bygges videre på i det konkrete arbejde med at realisere websiden. 5

5 Kapitel 1 Motivation og problemfelt It sometimes seems as if all the world is on the move (Urry, 2007, s. 3) Verden bevæger sig Klodens befolkning er i bevægelse som aldrig før. Turister på charterferie, businessmænd og -kvinder på forretningsrejse, backpackere, u-landsfrivillige og udvekslingsstuderende på dannelsesrejse. Mennesker rejser i dag langt mere og langt længere i deres liv end for blot få årtier siden. Globalt set er turisme- og rejseindustrien den største industri i verden. Den frivillige rejseaktivitet udgør den største fredelige bevægelse af mennesker nogensinde (Urry, 2007, s. 4). Samtidig sender krig, sult og nød hver dag mennesker på flugt, og ønsket om bedre levestandarder får fattige mennesker til at udvandre og søge en billet til lande i bedre stillede dele af verden. I Danmark bor der i dag mennesker fra over 200 af verdens lande (www.dst.dk). Udviklingen er en del af det, som populært kaldes globaliseringen, og den betyder naturligt nok, at der opstår flere kærlighedsforhold mellem mennesker fra forskellige lande. I demografien taler man om, at globaliseringen har medført et voksende marriage market det vil sige, at mængden af mennesker, vi møder, ser og dermed potentielt kan gifte os med, bliver større (Andreasen, 2012). Samtidig har udviklingen af kommunikationsteknologierne gjort, at forelskede par kan holde kontakten over store afstande og udvikle et forhold, selvom de lever i to forskellige lande i en periode. Kærestebreve på papir er erstattet af langt hyppigere samtaler over telefon eller Skype, sms er og mails. Ægteskabsimmigranter er det nye ord for den type af indvandrere, der kommer til Danmark fra andre lande, fordi de har giftet sig med en dansker. Og pendlerægteskaber er betegnelsen for de situationer, hvor ægtefællerne bor i hver deres land (Poulsen, 2012, s. 19). Personlig motivation Jeg er selv en af dem, der bidrager til den udvikling. For ti år siden mødte jeg min mand i Italien, og i dag bor vi sammen i København med vores to børn. Motivationen for projektet er dermed ikke udelukkende en akademisk og faglig interesse, men er i lige så høj grad en forlængelse af uformelle iagttagelser, overvejelser og erfaringer, jeg har gjort mig i min egen hverdag som forælder i en blandet familie. Mediebranchen, fra professionelle magasinudgivere til amatørbloggere, har for længst fået øjnene op for forældre som en målgruppe, der efterspørger journalistisk indhold om børn og forældreskab (Peters, 2001). Det betyder, at diverse babymagasiner og Google giver et væld af forskellige svar på de spørgsmål, som nye forældre tumler med. Hvilken barnevogn er den bedste? Hvilke sutter er de sundeste? Hvordan får man børnene til at sove og spise i de rette mængder på de rette tidspunkter? Men ud over de typiske spørgsmål, der melder sig, så havde vi som blandet par nogle andre udfordringer, da vi blev en familie. Hvilket land skal vores børn vokse op i? Hvordan lærer de begge vores sprog? Hvordan holder vi kontakten med 6

6 Indledning familien i udlandet? Hvordan balancerer vi traditioner fra begge vores kulturer i familien? Hvordan får vores børn juridiske rettigheder i begge lande? De spørgsmål var der ikke nogen, der beskæftigede sig med i det eksisterende medieudbud. Derfor fik jeg idéen til et sted på nettet, hvor forældre i blandede familier kan finde information, viden og erfaringer fra andre, der har prøvet det samme. En ganske uvidenskabelig rundspørge i mit eget netværk af andre blandede par med børn bekræftede mig i, at der her var et hul i medielandskabet, og at en sådan webside derfor ville være en god ide. Andre indvandrere Udgangspunktet for projektet er på den baggrund at undersøge bredere, hvilke behov og interesser hos forældre i blandede familier et sådant online nichemedie kan bidrage til at opfylde. Hypotesen er, at en webside kan være relevant for den enkelte forælder på et personligt plan, men samtidig er det en motivation, at journalistik om og til denne målgruppe også er væsentlig i et bredere samfundsperspektiv. Historier og vinkler på en sådan webside kan måske belyse en anden side af globaliseringen og indvandringens betydning for den enkelte og for samfundet end de historier, der generelt er mediernes fokus. Indvandrere og efterkommere udgør i dag ca. 10 procent af befolkningen i Danmark (www.dst.dk). På trods af det viser flere undersøgelser, at billedet af indvandrere og udlændinge i befolkningen og i medierne er influeret af stereotyper og en fortælling om os og dem (Andreassen, 2007, Jenkins, 2011). Selvom to ud af tre indvandrere i Danmark i dag kommer fra vestlige lande (www.dst.dk), så er det især indvandrere fra mellemøstlige lande, der har været i mediernes søgelys. Ægteskaber og familiedannelse på tværs af grænser har i stort omfang været beskrevet i medierne gennem historier om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, hvor herboende danskere med indvandrerbaggrund henter en ægtefælle i hjemlandet (Poulsen, 2012, s. 10). Historier, der har haft stor politisk indflydelse, og som har dannet baggrund for stramninger af lovgivningen om familiesammenføring over flere omgange under den tidligere regering. I det lys er det også en motivation for projektet at bidrage til et mere nuanceret billede af familiedannelse på tværs af grænser gennem flere historier om mennesker, der ikke optræder på samme måde som indvandrere i den kollektive bevidsthed. Journalistik i den digitale tidsalder En mere journalistfaglig motivation for projektet handler om at udforske mulighederne for den professionelle journalistik på nettet. Den digitale udvikling har rystet medieverdenen, som står over for det faktum, at mediernes traditionelle produkter stort set er gjort værdiløse. Men samtidig muliggør udviklingen, at små organisationer og enkeltpersoner, professionelle som ikke professionelle, uden de store omkostninger kan gå online med lige præcis det budskab og indhold, de ønsker. Journalistik på nettet har nogle andre præmisser end journalistik i de traditionelle trykte medier. Den teknologiske udvikling med internettet og udbredelsen af blogs 7

7 Kapitel 1 og sociale medier har ændret forholdet mellem afsender og modtager af medieindhold radikalt. Læsernes passive modtagerrolle er erstattet af en aktiv deltagerrolle på nettet, hvor læsere og brugere bidrager aktivt til medieindholdet (Thornburg, 2011, s. 72). Det betyder, at journalister skal forholde sig til nye spilleregler, roller og kompetencer i den nye medievirkelighed. The audience isn t just the audience anymore. If you, the journalist, give them news that is engaging and relevant, they will share it with their friends. Your work has the opportunity not only to connect your sources with your readers, but also your readers with each other. That s how journalism builds community. (Thornburg, 2011, s. 72) Et medie på nettet er ikke envejskommunikation, men har muligheden for at fungere som community, hvor aktive brugere spiller ind med spørgsmål, erfaringer og idéer. Jeg har valgt at definere en målgruppe for et nyt nichemedie, som udgøres af mennesker, der har det til fælles, at de har dannet familie med en partner fra et andet land. Har de nogen udfordringer til fælles i forhold til deres familieliv? Hvordan kan journalistikken bidrage med forskellige perspektiver og mulige løsninger? Hvad vil være relevant indhold for dem på en webside? Jeg finder det interessant at undersøge, om der findes nogle udækkede behov og på samme tid udforske de nye digitale muligheder for at bruge min journalistiske faglighed til at skabe noget, som andre vil finde brugbart. Problemformulering Som rettesnor for arbejdet med specialeafhandlingen og konceptet har jeg udarbejdet denne problemformulering: Hvordan kan en ny webside til forældre i blandede dansk-udenlandske familier udformes, sådan at den imødekommer målgruppens behov og interesser med fokus på det journalistiske indhold? Specialets afgrænsning Jeg har med min problemformulering valgt at fokusere på brugerne af konceptet i dette speciale. Fordi et nyt koncept eller medie kun har sin berettigelse, så længe der er nogen, som har lyst til at læse og bruge det. 8

8 Indledning Udvikling af nye koncepter handler om at udvikle noget til andre og ikke til sig selv. Derfor bliver man nødt til at opsøge disse andre, indleve sig i deres situation og danne sig en mening om deres fremtidige behov. Først herefter kan man begynde at udvikle løsninger. (Merit & Nielsen, 2006, s. 152). Det klare fokus på målgruppen betyder, at andre aspekter af konceptudviklingen ikke vil blive behandlet lige så grundigt i specialet. Specialet vil f.eks. kun beskæftige sig overfladisk med markedet, og det afgrænser sig fra at lave en dybdegående økonomisk undersøgelse af konceptet i forhold til finansiering og konceptets generelle økonomiske muligheder. Specialet afgrænser sig også fra en dybdegående undersøgelser af den journalistiske og tekniske produktionsproces og -vilkår for konceptet, men vil behandle disse emner mere overfladisk. Specialet vil heller ikke dykke eksplicit ned i andre fagligheders specialer som den tekniske opbygning af websiden og det æstetiske aspekt i forhold den visuelle identitet og det grafiske udtryk. Konceptbeskrivelsen vil derfor kun beskæftige sig med de overordnede overvejelser om konceptets struktur og æstetik, som danner baggrund for den konkrete visuelle fremstilling. I udarbejdelsen af den visuelle fremstilling af konceptet har jeg samarbejdet med grafisk designer Silke Brandes, der har bidraget med kvalificering af mine idéer og teknisk kunnen. 9

9 10

10 Kapitel 2 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser I dette kapitel redegør jeg for den overordnede teoretiske og metodologiske tilgang til problemstillingen og de konkrete metodiske valg, jeg har truffet. Som det første bliver den overordnede tilgang til konceptudvikling beskrevet. Derefter følger særskilte afsnit om de forskellige metoder, der i et samspil har bidraget til at besvare problemformuleringen. Til sidst i kapitlet kommer jeg ind på de videnskabsteoretiske overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med projektet. 11

11 Kapitel 2 Overordnet metode og teori om konceptudvikling I udviklingen af konceptet har jeg været inspireret af de trin, som Søren Merit og Trine Nielsen beskriver i bogen Vinderkoncepter brugerdrevet innovation og forretningsudvikling fra Bogen argumenterer for en tværfaglig tilgang og kombinerer managementlitteratur med sociologisk og antropologisk teori og metode (Merit & Nielsen, 2006, s. 14). Den tværfaglige tilgang har betydet en fordel for mig, idet jeg har kunnet bruge både mine kompetencer som journalist og samtidig drage nytte af videnskabelige metoder, som jeg har lært på mit andet fag Geografi. Merit og Nielsen beskriver en metoderamme til konceptudvikling, som forfatterne kalder Konceptuel Opdagelse. Hovedpointen er at holde brugerne i centrum helt fra starten af processen: Vejen til succes ligger i at forstå mennesker. For at kunne skabe træfsikre koncepter må man forstå, hvad der driver mennesker, hvad der gør dem lykkelige, og hvordan de lever deres liv. (Merit & Nielsen, 2006, s. 40) For at få indsigt i potentielle brugeres forhold og forstå deres ønsker og behov argumenterer forfatterne for at anvende metoder hentet fra antropologien, der arbejder med at afdække andre kulturer. (Merit & Nielsen, 2006, s. 19). Da den målgruppe, jeg har udvalgt, ikke på forhånd er defineret ved at være brugere af et bestemt medie, så undersøger jeg i mindre omfang deres ønsker og interesser i forhold til den konkrete webside. Det ud fra en antagelse om, at det er svært at forholde sig konkret til et medie, der ikke eksisterer endnu. I stedet går min undersøgelse på at afdække målgruppens behov, snarere end ønsker. If you only give them what they (readers) ask for, you are failing them: you are not anticipating their needs. And needs, rather than wishes, are the real drive in human life. You must look at the way your readers live to discover the things that will give them that advantage. You must find their self-interest, and that of their families, even when they are unable, or unwilling, to recognize it for themselves. (Morris, 2003, s ) Som citatet påpeger, er det især potentielle brugeres udækkede og somme tider uudtalte behov, der er de mest relevante at afdække, hvis man vil ramme plet i forhold til målgruppen for et nyt koncept. Omverdensanalyse researchmetoder Forud for undersøgelsen af de potentielle brugeres behov og interesser har ligget en researchfase, den fase, som Merit og Nielsen kalder omverdensanalyse (Merit & Nielsen, 2006, s. 126). Fokus er på at afdække og analysere de forhold i omverdenen, der har betydning for et nyt koncept. Det handler om at indsamle viden på makroniveau om markeder, efterspørgsel, konkurrence og teknologi (Merit & 12

12 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Nielsen, 2006, s. 126). Det har været en bred research, der har bevæget sig i flere retninger, bl.a.: Indsamling af statistisk materiale om blandede familier Indsamling og orientering i litteratur og andre undersøgelser om blandede familier Søgninger på nettet over eksisterende tilbud til blandede familier, foreninger, netværk, websider, m.m. Deltagelse i forskningsseminar om cross border intimacies på Roskilde Universitet, samt uformelle baggrundssamtaler med deltagende forskere Orientering i teoretisk og praksisorienteret litteratur om online journalistik, webdesign og brugervenlighed på nettet Researchinterviews med to redaktører bag eksisterende websider, der henvender sig til forældre: Abelone Glahn (www.tvillinger.com) og Anette Tvedergaard Madsen (www.babybusiness.com og Den indsigt, jeg har opnået på baggrund af researchen, har dannet grundlag for det videre arbejde med specialet og den konkrete udformning af konceptet (se vedlagte koncept). De vigtigste resultater af omverdensanalysen bliver gennemgået i kapitel 3. Metoder til analyse af målgruppen I dette afsnit beskriver jeg de tre centrale metoder, jeg har anvendt for at undersøge behov og interesser hos forældre i blandede familier, som er websidens primære målgruppe. De tre metoder er: Involvering på sociale medier via Facebookgruppe Kvalitative livsverdensinterviews Kvalitative interviews til validering af koncept De tre metoder bidrager på hver deres måde og i hvert deres stadie af undersøgelsen med værdifuld information, der har hjulpet mig til at forstå de potentielle brugere af konceptet. Facebook som arbejdsredskab I den første fase af projektarbejdet dannede jeg en åben gruppe på Facebook, som jeg kaldte Konceptspeciale i Journalistik: blandetfamilie.dk (http://www.facebook.com/groups/ /). Min hensigt med gruppen på Facebook var at dele mine idéer og gøre dem til genstand for samtale mellem mig og potentielle brugere af mit koncept (Svarre, 2011, s ). Derudover ville jeg bruge gruppen til at rekruttere deltagere til kvalitative interviews. I starten af projektarbejdet inviterede jeg 10 forældre og børn i blandede familier fra mit eget netværk til Facebookgruppen og opfordrede dem til at invitere videre i deres egne netværk. Gruppen har i løbet af projektarbejdet talt ca. 105 medlemmer plus/minus. 13

13 Kapitel 2 Facebook har været et effektivt værktøj for mig til at komme i kontakt med min målgruppe og dermed potentielle brugere af en ny webside. Ud over rekrutteringen til interviewundersøgelsen har jeg i starten af processen stillet spørgsmål ud i gruppen om nogle af de samme temaer, som jeg interviewede om. Det har givet mig et fingerpeg om, hvorvidt de svar, jeg fik i interviewene, kunne generaliseres bare lidt bredere ved at give mig lidt flere svar at sammenligne med. Derudover har gruppemedlemmernes kommentarer givet mig idéer til artikler til websiden, samt kilder og cases, jeg vil kunne bruge senere hen, hvis websiden skal realiseres i virkeligheden. På kritiksiden kan det nævnes, at brug af netværk som måde at rekruttere interviewpersoner på altid indeholder en fare for, at interviewpersonerne ligner hinanden mere, end de ville have gjort, hvis der var blevet rekrutteret igennem flere forskellige kanaler. For at komme den problematik i møde valgte jeg at interviewe personer, der ikke kendte hinanden, og som jeg ikke selv kendte på forhånd. To af interviewpersonerne viste sig dog at kende hinanden. I det lys er det vigtigt at holde sig for øje, at gruppen af forældre i blandede familier også må formodes at tælle andre typer af mennesker og historier end dem, der er med i denne undersøgelse. Kvalitative livsverdensinterviews Det kvalitative forskningsinterview er en ud af flere kvalitative metoder, der alle har det til fælles, at de primært har et forstående frem for et forklarende sigte (Andersen, 2002, s. 41). I udarbejdelsen af selve interviewundersøgelsen har jeg lænet mig op af Steinar Kvales (1994) metodologiske retningslinjer. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at forstå temaer i interviewpersonens livsverden ud fra personens eget perspektiv (Kvale, 1994, s. 41). Det stemmer godt overens med den antropologiske metodiske tilgang, som Merit og Nielsen foreslår: I indsamlingen skal man bestræbe sig på at få brugerne til at fortælle om deres livsverden (den verden, som folk erfarer, giver udtryk og omformer i samme proces) og udtrykke sig med egne ord. (Merit & Nielsen 2006, s. 157) I undersøgelsen udforsker og analyserer jeg interviewpersonernes fortællinger og forståelser eksplorativt (Kvale, 1994, s.104) i den forstand, at jeg har taget højde for nye synsvinkler i processen og været åben for den nye indsigt, arbejdet med interviewene har bidraget med. Det betyder, at jeg har spurgt særligt ind til nogle af de perspektiver, der var fremkommet i de første interviews, i de efterfølgende interviewes med flere forældre Udvælgelse af interviewpersonerne Jeg lagde mig fast på et minimum på syv interviewpersoner, som jeg gerne ville have fordelte sig ligeligt på tre brugertyper, som jeg forestillede mig kunne være interesserede i en webside: To/tre danske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i Danmark 14

14 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser To/tre danske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i udlandet To/tre udenlandske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i Danmark Jeg fandt det ikke relevant at tale med udenlandske personer, der lever med en dansk partner i udlandet, da jeg vurderede tilknytningen til Danmark i det tilfælde med stor sandsynlighed ville være for lille til, at en dansk webside ville være relevant. Samtidig ville jeg gerne have, at interviewpersonerne fordelte sig ligeligt med hensyn til køn, og at så mange forskellige lande som muligt var repræsenteret i familierne, for at få så mange forskelligartede perspektiver som muligt med i undersøgelsen. De første syv personer, jeg talte med, fordelte sig ligeligt på ovenstående måde og bestod af en kvinde og en mand i hver kategori, undtaget de danske interviewpersoner i udlandet, hvor jeg talte med tre kvinder. De nationaliteter, der var repræsenteret i familierne, var dansk, argentinsk, italiensk, cubansk, amerikansk, sydafrikansk og skotsk. Da de første interviews var i hus, valgte jeg at brede undersøgelsen lidt ud og inddrage flere interviewpersoner, der ud over at være forældre i en blandet familie samtidig kunne bidrage til projektet på andre måder. Enten i kraft af deres position som nøglepersoner i netværk eller med teknisk og praktisk viden i forhold til at udvikle en webside. I denne anden interviewrunde talte jeg med forkvinde i foreningen Verdens Kvinder (kvinde fra Kasakhstan) og chefredaktør på The Copenhagen Post (mand fra USA) samt en it-uddannet i digitalt design og kommunikation (dansk kvinde gift med amerikaner). Interviewpersonerne blev alle på nær to rekrutteret via Facebookgruppen. Jeg sendte invitation til at deltage i interviewundersøgelsen ud til ca. 80 deltagere i gruppen via private beskeder på Facebook. Et interview foregik som et dobbeltinterview, hvor jeg interviewede begge forældre samtidig, resten var blot med en forælder. Interviewene med de interviewpersoner, der er bosat i udlandet, foregik over Skype i tre af tilfældene med video. Overblik over interviewpersonerne og deres familiesituation Navn Køn Lande Børn Ayelén Kvinde Argentinsk (dansk gift, bor i Danmark) Søn på 2 år, en på vej Jimmi Mand Dansk (argentinsk gift, bor i Danmark) Søn på 2 år, en på vej Trine Kvinde Dansk (italiensk gift, bor i Italien) Søn på to år Alma Kvinde Kasak (dansk gift, bor i Danmark) Søn på 22 år fra tidligere ægteskab Jeanne Kvinde Dansk (skotsk gift, bor i England) To sønner på syv og tre år Justin Mand Amerikansk (dansk gift bor pt i USA, men ellers i Danmark) Søn på fem år, datter på et år Katrine Kvinde Dansk (cubansk gift, bor i Danmark) Datter på 6 måneder Kevin Mand Amerikansk (dansk gift, bor i Danmark) Søn på tre år, datter på tre år (tvillinger) + datter der døde 6 uger gammel. Louise Kvinde Dansk (amerikansk gift, bor i Danmark) To sønner seks og tre år. Rikke Kvinde Dansk (sydafrikansk gift, bor i England, På vej til at flytte til Danmark) En søn på et år. 15

15 Kapitel 2 Udførelsen af interviewene Jeg udarbejdede en interviewguide (se bilag 1c), der blev udformet i tre niveauer; forskningstema, forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Forskningstemaer er de overordnede temaer, der ønskes belyst gennem interviewet, disse er: Sprog Parforhold Netværk og fællesskaber Børn og identitet Mobilitet og rejser Medie- og informationsforbrug Vurdering af konceptidé Temaerne valgte jeg på baggrund af min problemformulering for at komme så bredt omkring de forskellige faktorer, jeg mente kunne have betydning for besvarelsen. Forskningsspørgsmålene er de spørgsmål, der overordnet set ønskes besvaret inden for temaerne. De forholder sig både til forskningstemaet og til de teoretiske perspektiver på målgruppen for undersøgelsen og den efterfølgende analyse. Interviewspørgsmålene er de spørgsmål, der stilles direkte til interviewpersonen under selve interviewet. De blev udformet i hverdagssprog og søger at indkredse konkrete svar på de mere abstrakte forskningsspørgsmål. Interviewene havde ca. 1 times varighed hver. Jeg optog dem alle og transskriberede dem derefter. Interviewundersøgelsens begrænsninger Der er altid en risiko for, at folk siger ét og gør noget andet. Derfor kan det kvalitative forskningsinterview ikke fuldkommen afdække de rutiner og hverdagspraksisser, der er genstand for beskrivelse. Folk har en tilbøjelighed til at svare, sådan som de tror det forholder sig, men i praksis gør de måske noget helt andet (Rasmussen & Fischer, 2008, s. 65). En klassisk udfordring ved at inddrage brugerne i udviklingsprocessen er, at det sjældent er tilstrækkeligt at stille spørgsmål. Svarene stemmer nemlig ikke nødvendigvis overens med, hvad brugerne i virkeligheden gør. Det betyder ikke, at brugerne lyver, men tit kan det være svært at sætte ord på egne handlinger (Merit & Nielsen, 2006, s. 153). En form for observation ville derfor være en oplagt mulighed som supplerende metode. Det gælder både i forhold til interviewpersonernes hverdagsliv, men gør sig især gældende, når det handler om den konkrete brug af indhold på nettet. Her ville det være relevant at undersøge målgruppens adfærd på nettet i forskellige situationer, f.eks. når de søger efter emner, som websiden kunne beskæftige sig med. Det ville give et konkret og brugbart indblik i, hvilke søgeord målgruppen vil bruge for at finde den type af information, websiden kunne indeholde. Derudover er undersøgelsen meget specifik på én lille gruppe. Resultaterne er der- 16

16 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser for afhængige af netop deres opfattelser og oplevelser og kan ikke generaliseres derudover. I videre undersøgelser af målgruppen kunne det derfor være interessant med en større kvantitativ undersøgelse af blandede familier. En sådan undersøgelse vil kunne give et indtryk af det generelle billede, og derved vil jeg kunne vurdere, om interviewpersonernes udsagn er udtryk for en typisk holdning eller en ekstrem. Altså om personen så at sige bryder reglen eller snarere udtrykker reglen. Det ville være brugbart i forhold til en bredere generalisering af analysens resultater. Metoden kunne være en større spørgeskemaundersøgelse. Metode til validering af koncept På baggrund af resultaterne af omverdensanalysen og livsverdensanalysen og i kombination med litteraturen om digital/online journalistik udviklede jeg et udkast til konceptet med en visualisering af websidens forside og én underside med et eksempel på én artikel. Udkastet blev udviklet med udgangspunkt i Merit & Nielsens anvisninger (2006, s. 202) og Peter Harms Larsens PowerPoint Slides Hit med konceptet (Larsen, u.å.) Udkastet blev præsenteret for tre interviewpersoner for at foretage en validering af konceptet med det formål at indsamle struktureret feedback fra potentielle brugere (se interviewguide i bilag 1d), der kan bruges som input til det videre arbejde med at realisere konceptet (Merit & Nielsen, 2006, s ). Fordelen ved at teste løsningsforslag så tidligt som muligt i processen med at udvikle nye koncepter er, at man ikke bruger ressourcer på at udvikle en fiks og færdig løsning, som derefter forkastes af dem, den var tiltænkt (Snitker, 2000, s ). I udvælgelsen af testpersoner har jeg fokuseret på at få en repræsentant fra hver af de brugertyper, jeg arbejdede med i livsverdensanalysen. En dansker bosat i Danmark, en dansker bosat i udlandet, og en udlænding bosat i Danmark. De to første gik igen fra den første interviewundersøgelse, den sidste havde aldrig hørt om konceptet før. Hun kan betegnes som nøgleperson, da hun arbejder med tosprogethed (dansk-russisk) og er aktiv i flere foreninger og kunne dermed fungere som meningsdanner og frontløber (Snitker, 2000, s. 230) i netværk, der har indflydelse på målgruppen. Resultaterne af konceptvalideringen kan ses i kapitel 5. Videnskabsteoretiske overvejelser Arbejdet med dette speciale har været en konstant vekslen mellem en rolle som journalist og en rolle som forsker. Journalisten har skullet idéudvikle i forhold til et koncept og en konkret produktion, mens forskeren har bidraget med metoder til livsverdensanalysen af målgruppen og refleksioner over processen af mere videnskabelig karakter. Det har betydet, at jeg har vekslet mellem arbejdet med at forstå målgruppen og arbejdet med at skabe på baggrund af denne forståelse. 17

17 Kapitel 2 Det har ført til overvejelser omkring, hvilke standarder dette speciale skal læne sig op af, og hvilke krav, jeg har skullet stille til mig selv som forsker og journalist på én og samme gang. Overvejelser om, hvordan de to udgangspunkter bedst kan forenes for at berige hinanden. I de følgende to afsnit redegør jeg for det videnskabsteoretiske udgangspunkt for livsverdensundersøgelsen af målgruppen, og hvordan det kan kombineres med et journalistisk udgangspunkt for projektet. Specialets videnskabelige udgangspunkt Det videnskabsteoretiske grundlag for at analysere og forstå livsverdenen, som jeg gør i dette speciale, kan spores tilbage til den videnskabsteoretiske retning, der kaldes fænomenologi. Livsverden er et begreb for verdenen set fra deltagerperspektivet. Den omfatter kulturen, den sociale verden og personligheden (Merit & Nielsen, 2006, s. 155). Livsverdenen er en slags meningshorisont, inden for hvilken tingene antager mening for os. Fænomenologer lægger vægt på at forstå fænomener, sådan som mennesker erfarer dem. Husserl, der ofte betegnes som fænomenologiens fader, baserede udviklingen af denne på en kritik af det, han kaldte den videnskabelige/positivistiske naturlige attitude. Den hviler på antagelse om, at den ydre verden eller reale objekter helt uproblematisk kan opfanges og beskrives af uafhængige erkendende subjekter. (Hansen & Simonsen, 2005, s ). Inden for den fænomenologiske tradition mener man ikke, at virkeligheden bare kan beskrives en til en af en uafhængig eller objektiv videnskabsmand. Virkeligheden får derimod tillagt forskellige betydninger igennem vores praktiske og hverdagsmæssige involvering, et forhold, som heller ikke forskeren kan slippe udenom (Hansen & Simonsen, 2005, s ). Virkeligheden og opfattelsen af virkeligheden ser forskellig ud, alt efter, hvem man er, og hvilke relationer, man indgår i. Forskeren må derfor være opmærksom på, at han/hun også påvirker situationen blot ved sin tilstedeværelse (Merit & Nielsen, 2006, s. 158). Den britiske antropolog Anthony Cohen formulerer det sådan: As an anthropologist, I cannot escape myself; nor should I try. In studying others I do not regard myself as merely studying my self; but rather, as using myself to study others. (Cohen i Voloder, 2008, s. 38) De roller, man indtager som forsker, og de relationer, man opbygger, har derved stor betydning for, hvilke informationer, man får (Gulløv og Højlund, 2003, s. 353). Min interviewundersøgelse af forældre i blandede familier er, i modsætning til traditionel antropologisk forskning, kendetegnet ved, at der er store overlap mellem interviewpersonernes og min egen situation. Jeg deler sprog, kultur og fysiske rammer (vi bor i København) med en stor del af interviewpersonerne. Undersøgelsen er derved en slags antropology at home (Voloder, 2008, s. 30). Samtidig kan min position karakteriseres som insider (Voloder, 2008, s. 33) i kraft af det forhold, at jeg selv lever i en blandet familie. Det betød, at interviewpersonerne ofte involverede mig i deres fortællinger med kommentarer og spørgs- 18

18 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser mål som det må du også kende, eller hvordan har det været for dig? Jeg har forsøgt at bruge mine egne erfaringer aktivt som en kilde til spørgsmål og vinkler på materialet og derved se min insider-position som en metodologisk ressource frem for en hindring (Voloder, 2008, s. 33). Jeg tog nogle metodiske forholdsregelser i interviewsituationerne, idet der var risiko for at interviewet blev for indforstået. Min position som insider kunne betyde, at nogle ting ville forblive usagte, idet interviewpersonen gik ud fra, at jeg allerede vidste det. For at undgå det anvendte jeg skuffespørgsmål (Bjerg, 2002), som f.eks. hvad mener du med det?, hvordan kommer det til udtryk?, kan du give et eksempel? Det for at få interviewpersonerne til at uddybe med konkrete beskrivelser og eksempler i løbet af interviewet. Specialets journalistiske udgangspunkt Journalistikken har traditionelt ikke samme stærke tradition som socialvidenskaben for at diskutere sit eget udgangspunkt på et metateoretisk plan. Men det betyder ikke, at der ikke også eksisterer klare forestillinger inden for den journalistiske faglighed om, hvad virkeligheden er, og hvordan den kan og skal beskrives. Den journalistiske faglighed bygger i høj grad på et krav om, at journalisten skal beskrive virkeligheden objektivt og sandt. Det lærer journaliststuderende på uddannelsen, og det kommer til udtryk i grundbøger i journalistik (bl.a. Bjerg, 2005, s. 44). Troels Mylenberg, journalist og tidligere leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, formulerer det sådan at i sin inderste essens er journalistisk faglighed at kunne se sig selv helt fri af egne interesser, ønsker og sympatier. (Mylenberg i Haslebo og Haslebo, 2010, s. 41). Journalisten skal dermed ideelt set rapportere fra en neutral position, blottet for fordomme, meninger og følelser for at sikre sin uafhængighed. Det betyder, at det anses som et problem, hvis journalisten selv har holdninger eller følelser i forhold til det, han eller hun skriver om. I det perspektiv er det en faglig udfordring for journalistikken i mit projekt, når jeg vælger at skrive på baggrund af en personlig motivation om emner, der i høj grad berører mit eget liv. Når jeg skal sætte nogle standarder op for mit koncept og den journalistik, det skal indeholde, giver det derfor god mening at vende sig mod de tendenser i det journalistiske landskab, der arbejder ud fra en erkendelse af, at journalister, ligesom forskere, hverken i teorien eller i praksis kan placere sig selv uden for begivenhederne. Der har nemlig i de senere år været forsøg på at kombinere de videnskabsteoretiske diskussioner fra forskningens verden med den journalistiske faglighed. Debatten bliver blandt andet taget op i bogen Nye veje for journalistik når sprog skaber virkeligheder fra 2010 redigeret af Gitte og Magnus Haslebo. I bogen argumenterer forfatterne for, at den journalistfaglige essens udvikler sig, blandt andet som følge af ændringer i de teknologiske vilkår (Haslebo & Haslebo 2010, s. 283). Forfatterne foreslår et nyt udgangspunkt for journalistikken, der skal forkaste det ideelle krav om sandhed til fordel for en anerkendelse af, at der findes flere forskellige forståelser af virkeligheden, og at journalistikken kan bidrage til at belyse alle de forskellige perspektiver, der er på et givent problem (Haslebo & Haslebo 2010, s. 82). 19

19 Kapitel 2 Samtidig lægger forfatterne vægt på, hvordan mening om begivenheder og virkeligheden skabes gennem den måde, vi kommunikerer på. Det betyder, at journalisten (ligesom antropologen) må tage højde for, at hun selv er en del af den virkelighed, hun beskriver. Derfor skal journalister være bevidste om, hvordan de selv påvirker verden gennem deres beskrivelser af den (Haslebo & Haslebo 2010, s. 97). Ideen om, at journalisten skal give sig selv tydeligere til kende i de historier, hun fortæller, har vundet indpas i det journalistfaglige landskab. På websiden Ahaheder.dk, der huser en journalistisk tænketank, opfordrer journalist, forfatter og redaktør på Zetland Lea Korsgaard journalister til at være ærlige og åbent fortælle læserne om, hvorfor historien er interessant i journalistens egne øjne. Fortæl, hvorfor du synes, din historie er interessant. Fortæl, hvad du kan lide og ikke lide ved dem, du skriver om. Fortæl, hvordan din historie blev en historie. Fortæl om dine fejl. Vi tror alligevel ikke længere på det journalistiske neutrum, der køligt dechifrerer virkeligheden uden nogen form for sym- og antipatier. Den ærlige journalistik er den, der fortæller om, hvordan og hvorfor den er blevet til. (Korsgaard, 2012) På nettet er den mere personlige journalistik især blevet udbredt gennem blogs, der ofte fokuserer på ét særskilt emne eller stofområde og fordrer et slags online interessefællesskab mellem læsere og blogger. I bogen Excellence in online Journalism argumenterer forfatteren David A. Craig for, at en personlig stemme netop er en vigtig præmis for en succesfuld blog. People reading blogs expect a personal element they might not look for in a conventional news story ( ) Part of excellence in blogging is developing the person behind the curtain, someone who becomes your guide to what s important in the world. (Craig, 2011, s. 122) Den mere personlige tilgang til journalistikken på f.eks. blogs kan ses som en del af et skifte i den journalistiske faglighed over de senere år (Craig, 2011, s. 124). En anden journalistfaglig tendens, jeg vil forholde mig til i projektet, er begrebet konstruktiv journalistik, der har vundet frem i flere udgivelser (bl.a. Haslebo & Haslebo, 2010 og Haagerup, 2012) og arrangementer (bl.a. Fagfestival 2012, Udviklingsseminar om konstruktiv journalistik i Skanderborg, januar 2013). Fortalerne argumenterer for, at journalister skal bringe sig selv mere i spil ved ikke blot at beskrive problemer, men også bidrage med at sætte fokus på mulige løsninger. Den konstruktive journalistik er orienteret omkring, at formidlingen fører noget positivt med sig i forhold til større eller mindre samfundsproblemer og -grupperinger (Bro, 2012, s. 93), og Haslebo & Haslebo foreslår nytteværdi som et nyt nyhedskriterie (Haslebo & Haslebo, 2010, s. 284). Der eksisterer ikke én fast definition på konstruktiv journalistik i dansk sammenhæng (Jacobsen, 2010, s. 2), men en af de modeller, der er i spil, er journalist Lotte Rosdahls beskrivelse af formålet med konstruktiv journalistik: 20

20 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Ordet konstruktiv betyder at bygge op. Konstruktiv journalistik kan derfor ses som journalistik, der bygger samfund og mennesker op ved hhv. at pege på løsninger og ved at give håb, understøtte tillid og forståelse. De to indfaldsvinkler har indflydelse på hinanden, idet det kan påvirke mennesker positivt, når de oplever en positiv samfundsudvikling. Og det kan påvirke samfundet positivt, når menneskers personlige overskud vokser. (Rosdahl, 2012) Den konstruktive tilgang kan fungere som en produktionsmekanisme, hvor journalisten går ud i verden for at lede efter problemer, som hun efterfølgende kan finde løsninger på eller bidrage til opfindelsen af løsninger på (Bro, 2012, s. 95). Den konstruktive journalistik byder dermed på en ramme, der falder godt i spænd med en antropologisk undersøgelse af de potentielle brugere af en ny webside. På den baggrund mener jeg, at et antropologisk og fænomenologisk udgangspunkt for en undersøgelse af målgruppen forældre i blandede familier med fordel kan kobles med et konstruktivt journalistisk udgangspunkt for idéudvikling af journalistiske produktioner til samme målgruppe. 21

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

Udviklingen af Personas og en bedre digital service Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Sidste frist for eksempler, der kommer i betragtning som nominerede til Awardshowet. Kategorisering og udvælgelse af nominerede

Sidste frist for eksempler, der kommer i betragtning som nominerede til Awardshowet. Kategorisering og udvælgelse af nominerede SoMe-Biblioteket 13. maj 21. september 1. november 15. november 24. november somebi.dk går live Sidste frist for eksempler, der kommer i betragtning som nominerede til Awardshowet Kategorisering og udvælgelse

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Ældre som brugere af sociale og digitale medier Forfatter: Julie

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere