Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport"

Transkript

1 Blandetfamilie.dk Udvikling af et koncept for en ny webside til forældre i dansk-udenlandske familier Rapport Specialeafhandling, Roskilde Universitet Februar 2013 Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier CBIT Af Marie Bille Vejledning af Marie Lau Blandetfamilie.dk - online magasin og mødested for forældre til små verdensborgere

2 Indhold Kapitel 1 Indledning Motivation og problemfelt Verden bevæger sig Personlig motivation Andre indvandrere Journalistik i den digitale tidsalder Problemformulering Specialets afgrænsning Kapitel 2 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Overordnet metode og teori om konceptudvikling Omverdensanalyse researchmetoder Metoder til analyse af målgruppen Facebook som arbejdsredskab Kvalitative livsverdensinterviews Udvælgelse af interviewpersonerne Overblik over interviewpersonerne og deres familiesituation Udførelsen af interviewene Interviewundersøgelsens begrænsninger Metode til validering af koncept Videnskabsteoretiske overvejelser Specialets videnskabelige udgangspunkt Specialets journalistiske udgangspunkt Kapitel 3 Omverdensanalyse Målgruppen Blandede familier: Antal, sammensætning og fremtidsudsigter Tidligere undersøgelser af blandede familier Markedet Mediet Nettet som medie Fra personligt til professionelt Frivilligt eller kommercielt udgangspunkt Opsamling

3 Kapitel 4 Livsverdensundersøgelse Analysestrategi Karakteristik af potentielle brugere: Fællestræk, udfordringer og behov 32 Mobile familier Pas og papirer juridiske udfordringer Tosproget familieliv Sproglige udfordringer Kultur og værdier i familien Kulturel åbenhed Kulturelle forskelle udfordringer og konflikter Fællesskaber med andre blandede familier Fællesskaber mellem udlændinge Danske ægtefæller Kategorier og ord Opsamling Kapitel 5 Validering af konceptet Forsiden Undersiden Rubrikken Teksten Kapitel 6 Konklusion Litteraturliste Abstract Formidlende artikel Bilag 4 konceptudkast til validering

4 Kapitel 1 Indledning Forord Dette speciale udvikler et koncept for en ny webside om familieliv og forældreskab i dansk-udenlandske familier. Et nichemedie på nettet særligt målrettet den voksende gruppe af blandede familier, hvor forældrene kommer fra to forskellige lande. I 2011 giftede hver syvende dansker sig med en udlænding (Andreasen, 2012). Specialet undersøger, hvad der kendetegner målgruppen forældre i blandede familier og dermed de potentielle brugere af en ny webside. Hvad har disse familier og forældre til fælles? Hvad er deres ønsker og drømme for deres familieliv? Hvilke særlige udfordringer oplever de? Og har de nogen udækkede behov, der kunne opfyldes med konceptet? Specialet fokuserer dermed på, hvilke behov og interesser hos forældrene en ny webside kan imødekomme. Derudover undersøger specialet, hvordan websiden konkret kan udformes, sådan at den imødekommer disse behov og interesser hos målgruppen. Der er anvendt teoretisk og metodisk litteratur om konceptudvikling, digital/online journalistik og konstruktiv journalistik. Empirisk er hovedvægten lagt på en kvalitativ livsverdensundersøgelse med 10 interviews med potentielle brugere af konceptet. Specialet består af nærværende rapport samt et vedlagt produktkoncept for websiden, der er et onlinemagasin og skal hedde Blandetfamilie.dk. Beskrivelsen af konceptet afspejler de konklusioner, som specialet er kommet frem til, og skal give en konkret idé om konceptets indholdsmæssige og grafiske udtryk. Formålet med specialet er ikke at færdigudvikle et produkt klar til publicering, men at idéudvikle og få en forståelse af den mulige målgruppes behov og interesser. Et udgangspunkt, der efterfølgende kan bygges videre på i det konkrete arbejde med at realisere websiden. 5

5 Kapitel 1 Motivation og problemfelt It sometimes seems as if all the world is on the move (Urry, 2007, s. 3) Verden bevæger sig Klodens befolkning er i bevægelse som aldrig før. Turister på charterferie, businessmænd og -kvinder på forretningsrejse, backpackere, u-landsfrivillige og udvekslingsstuderende på dannelsesrejse. Mennesker rejser i dag langt mere og langt længere i deres liv end for blot få årtier siden. Globalt set er turisme- og rejseindustrien den største industri i verden. Den frivillige rejseaktivitet udgør den største fredelige bevægelse af mennesker nogensinde (Urry, 2007, s. 4). Samtidig sender krig, sult og nød hver dag mennesker på flugt, og ønsket om bedre levestandarder får fattige mennesker til at udvandre og søge en billet til lande i bedre stillede dele af verden. I Danmark bor der i dag mennesker fra over 200 af verdens lande (www.dst.dk). Udviklingen er en del af det, som populært kaldes globaliseringen, og den betyder naturligt nok, at der opstår flere kærlighedsforhold mellem mennesker fra forskellige lande. I demografien taler man om, at globaliseringen har medført et voksende marriage market det vil sige, at mængden af mennesker, vi møder, ser og dermed potentielt kan gifte os med, bliver større (Andreasen, 2012). Samtidig har udviklingen af kommunikationsteknologierne gjort, at forelskede par kan holde kontakten over store afstande og udvikle et forhold, selvom de lever i to forskellige lande i en periode. Kærestebreve på papir er erstattet af langt hyppigere samtaler over telefon eller Skype, sms er og mails. Ægteskabsimmigranter er det nye ord for den type af indvandrere, der kommer til Danmark fra andre lande, fordi de har giftet sig med en dansker. Og pendlerægteskaber er betegnelsen for de situationer, hvor ægtefællerne bor i hver deres land (Poulsen, 2012, s. 19). Personlig motivation Jeg er selv en af dem, der bidrager til den udvikling. For ti år siden mødte jeg min mand i Italien, og i dag bor vi sammen i København med vores to børn. Motivationen for projektet er dermed ikke udelukkende en akademisk og faglig interesse, men er i lige så høj grad en forlængelse af uformelle iagttagelser, overvejelser og erfaringer, jeg har gjort mig i min egen hverdag som forælder i en blandet familie. Mediebranchen, fra professionelle magasinudgivere til amatørbloggere, har for længst fået øjnene op for forældre som en målgruppe, der efterspørger journalistisk indhold om børn og forældreskab (Peters, 2001). Det betyder, at diverse babymagasiner og Google giver et væld af forskellige svar på de spørgsmål, som nye forældre tumler med. Hvilken barnevogn er den bedste? Hvilke sutter er de sundeste? Hvordan får man børnene til at sove og spise i de rette mængder på de rette tidspunkter? Men ud over de typiske spørgsmål, der melder sig, så havde vi som blandet par nogle andre udfordringer, da vi blev en familie. Hvilket land skal vores børn vokse op i? Hvordan lærer de begge vores sprog? Hvordan holder vi kontakten med 6

6 Indledning familien i udlandet? Hvordan balancerer vi traditioner fra begge vores kulturer i familien? Hvordan får vores børn juridiske rettigheder i begge lande? De spørgsmål var der ikke nogen, der beskæftigede sig med i det eksisterende medieudbud. Derfor fik jeg idéen til et sted på nettet, hvor forældre i blandede familier kan finde information, viden og erfaringer fra andre, der har prøvet det samme. En ganske uvidenskabelig rundspørge i mit eget netværk af andre blandede par med børn bekræftede mig i, at der her var et hul i medielandskabet, og at en sådan webside derfor ville være en god ide. Andre indvandrere Udgangspunktet for projektet er på den baggrund at undersøge bredere, hvilke behov og interesser hos forældre i blandede familier et sådant online nichemedie kan bidrage til at opfylde. Hypotesen er, at en webside kan være relevant for den enkelte forælder på et personligt plan, men samtidig er det en motivation, at journalistik om og til denne målgruppe også er væsentlig i et bredere samfundsperspektiv. Historier og vinkler på en sådan webside kan måske belyse en anden side af globaliseringen og indvandringens betydning for den enkelte og for samfundet end de historier, der generelt er mediernes fokus. Indvandrere og efterkommere udgør i dag ca. 10 procent af befolkningen i Danmark (www.dst.dk). På trods af det viser flere undersøgelser, at billedet af indvandrere og udlændinge i befolkningen og i medierne er influeret af stereotyper og en fortælling om os og dem (Andreassen, 2007, Jenkins, 2011). Selvom to ud af tre indvandrere i Danmark i dag kommer fra vestlige lande (www.dst.dk), så er det især indvandrere fra mellemøstlige lande, der har været i mediernes søgelys. Ægteskaber og familiedannelse på tværs af grænser har i stort omfang været beskrevet i medierne gennem historier om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, hvor herboende danskere med indvandrerbaggrund henter en ægtefælle i hjemlandet (Poulsen, 2012, s. 10). Historier, der har haft stor politisk indflydelse, og som har dannet baggrund for stramninger af lovgivningen om familiesammenføring over flere omgange under den tidligere regering. I det lys er det også en motivation for projektet at bidrage til et mere nuanceret billede af familiedannelse på tværs af grænser gennem flere historier om mennesker, der ikke optræder på samme måde som indvandrere i den kollektive bevidsthed. Journalistik i den digitale tidsalder En mere journalistfaglig motivation for projektet handler om at udforske mulighederne for den professionelle journalistik på nettet. Den digitale udvikling har rystet medieverdenen, som står over for det faktum, at mediernes traditionelle produkter stort set er gjort værdiløse. Men samtidig muliggør udviklingen, at små organisationer og enkeltpersoner, professionelle som ikke professionelle, uden de store omkostninger kan gå online med lige præcis det budskab og indhold, de ønsker. Journalistik på nettet har nogle andre præmisser end journalistik i de traditionelle trykte medier. Den teknologiske udvikling med internettet og udbredelsen af blogs 7

7 Kapitel 1 og sociale medier har ændret forholdet mellem afsender og modtager af medieindhold radikalt. Læsernes passive modtagerrolle er erstattet af en aktiv deltagerrolle på nettet, hvor læsere og brugere bidrager aktivt til medieindholdet (Thornburg, 2011, s. 72). Det betyder, at journalister skal forholde sig til nye spilleregler, roller og kompetencer i den nye medievirkelighed. The audience isn t just the audience anymore. If you, the journalist, give them news that is engaging and relevant, they will share it with their friends. Your work has the opportunity not only to connect your sources with your readers, but also your readers with each other. That s how journalism builds community. (Thornburg, 2011, s. 72) Et medie på nettet er ikke envejskommunikation, men har muligheden for at fungere som community, hvor aktive brugere spiller ind med spørgsmål, erfaringer og idéer. Jeg har valgt at definere en målgruppe for et nyt nichemedie, som udgøres af mennesker, der har det til fælles, at de har dannet familie med en partner fra et andet land. Har de nogen udfordringer til fælles i forhold til deres familieliv? Hvordan kan journalistikken bidrage med forskellige perspektiver og mulige løsninger? Hvad vil være relevant indhold for dem på en webside? Jeg finder det interessant at undersøge, om der findes nogle udækkede behov og på samme tid udforske de nye digitale muligheder for at bruge min journalistiske faglighed til at skabe noget, som andre vil finde brugbart. Problemformulering Som rettesnor for arbejdet med specialeafhandlingen og konceptet har jeg udarbejdet denne problemformulering: Hvordan kan en ny webside til forældre i blandede dansk-udenlandske familier udformes, sådan at den imødekommer målgruppens behov og interesser med fokus på det journalistiske indhold? Specialets afgrænsning Jeg har med min problemformulering valgt at fokusere på brugerne af konceptet i dette speciale. Fordi et nyt koncept eller medie kun har sin berettigelse, så længe der er nogen, som har lyst til at læse og bruge det. 8

8 Indledning Udvikling af nye koncepter handler om at udvikle noget til andre og ikke til sig selv. Derfor bliver man nødt til at opsøge disse andre, indleve sig i deres situation og danne sig en mening om deres fremtidige behov. Først herefter kan man begynde at udvikle løsninger. (Merit & Nielsen, 2006, s. 152). Det klare fokus på målgruppen betyder, at andre aspekter af konceptudviklingen ikke vil blive behandlet lige så grundigt i specialet. Specialet vil f.eks. kun beskæftige sig overfladisk med markedet, og det afgrænser sig fra at lave en dybdegående økonomisk undersøgelse af konceptet i forhold til finansiering og konceptets generelle økonomiske muligheder. Specialet afgrænser sig også fra en dybdegående undersøgelser af den journalistiske og tekniske produktionsproces og -vilkår for konceptet, men vil behandle disse emner mere overfladisk. Specialet vil heller ikke dykke eksplicit ned i andre fagligheders specialer som den tekniske opbygning af websiden og det æstetiske aspekt i forhold den visuelle identitet og det grafiske udtryk. Konceptbeskrivelsen vil derfor kun beskæftige sig med de overordnede overvejelser om konceptets struktur og æstetik, som danner baggrund for den konkrete visuelle fremstilling. I udarbejdelsen af den visuelle fremstilling af konceptet har jeg samarbejdet med grafisk designer Silke Brandes, der har bidraget med kvalificering af mine idéer og teknisk kunnen. 9

9 10

10 Kapitel 2 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser I dette kapitel redegør jeg for den overordnede teoretiske og metodologiske tilgang til problemstillingen og de konkrete metodiske valg, jeg har truffet. Som det første bliver den overordnede tilgang til konceptudvikling beskrevet. Derefter følger særskilte afsnit om de forskellige metoder, der i et samspil har bidraget til at besvare problemformuleringen. Til sidst i kapitlet kommer jeg ind på de videnskabsteoretiske overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med projektet. 11

11 Kapitel 2 Overordnet metode og teori om konceptudvikling I udviklingen af konceptet har jeg været inspireret af de trin, som Søren Merit og Trine Nielsen beskriver i bogen Vinderkoncepter brugerdrevet innovation og forretningsudvikling fra Bogen argumenterer for en tværfaglig tilgang og kombinerer managementlitteratur med sociologisk og antropologisk teori og metode (Merit & Nielsen, 2006, s. 14). Den tværfaglige tilgang har betydet en fordel for mig, idet jeg har kunnet bruge både mine kompetencer som journalist og samtidig drage nytte af videnskabelige metoder, som jeg har lært på mit andet fag Geografi. Merit og Nielsen beskriver en metoderamme til konceptudvikling, som forfatterne kalder Konceptuel Opdagelse. Hovedpointen er at holde brugerne i centrum helt fra starten af processen: Vejen til succes ligger i at forstå mennesker. For at kunne skabe træfsikre koncepter må man forstå, hvad der driver mennesker, hvad der gør dem lykkelige, og hvordan de lever deres liv. (Merit & Nielsen, 2006, s. 40) For at få indsigt i potentielle brugeres forhold og forstå deres ønsker og behov argumenterer forfatterne for at anvende metoder hentet fra antropologien, der arbejder med at afdække andre kulturer. (Merit & Nielsen, 2006, s. 19). Da den målgruppe, jeg har udvalgt, ikke på forhånd er defineret ved at være brugere af et bestemt medie, så undersøger jeg i mindre omfang deres ønsker og interesser i forhold til den konkrete webside. Det ud fra en antagelse om, at det er svært at forholde sig konkret til et medie, der ikke eksisterer endnu. I stedet går min undersøgelse på at afdække målgruppens behov, snarere end ønsker. If you only give them what they (readers) ask for, you are failing them: you are not anticipating their needs. And needs, rather than wishes, are the real drive in human life. You must look at the way your readers live to discover the things that will give them that advantage. You must find their self-interest, and that of their families, even when they are unable, or unwilling, to recognize it for themselves. (Morris, 2003, s ) Som citatet påpeger, er det især potentielle brugeres udækkede og somme tider uudtalte behov, der er de mest relevante at afdække, hvis man vil ramme plet i forhold til målgruppen for et nyt koncept. Omverdensanalyse researchmetoder Forud for undersøgelsen af de potentielle brugeres behov og interesser har ligget en researchfase, den fase, som Merit og Nielsen kalder omverdensanalyse (Merit & Nielsen, 2006, s. 126). Fokus er på at afdække og analysere de forhold i omverdenen, der har betydning for et nyt koncept. Det handler om at indsamle viden på makroniveau om markeder, efterspørgsel, konkurrence og teknologi (Merit & 12

12 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Nielsen, 2006, s. 126). Det har været en bred research, der har bevæget sig i flere retninger, bl.a.: Indsamling af statistisk materiale om blandede familier Indsamling og orientering i litteratur og andre undersøgelser om blandede familier Søgninger på nettet over eksisterende tilbud til blandede familier, foreninger, netværk, websider, m.m. Deltagelse i forskningsseminar om cross border intimacies på Roskilde Universitet, samt uformelle baggrundssamtaler med deltagende forskere Orientering i teoretisk og praksisorienteret litteratur om online journalistik, webdesign og brugervenlighed på nettet Researchinterviews med to redaktører bag eksisterende websider, der henvender sig til forældre: Abelone Glahn (www.tvillinger.com) og Anette Tvedergaard Madsen (www.babybusiness.com og Den indsigt, jeg har opnået på baggrund af researchen, har dannet grundlag for det videre arbejde med specialet og den konkrete udformning af konceptet (se vedlagte koncept). De vigtigste resultater af omverdensanalysen bliver gennemgået i kapitel 3. Metoder til analyse af målgruppen I dette afsnit beskriver jeg de tre centrale metoder, jeg har anvendt for at undersøge behov og interesser hos forældre i blandede familier, som er websidens primære målgruppe. De tre metoder er: Involvering på sociale medier via Facebookgruppe Kvalitative livsverdensinterviews Kvalitative interviews til validering af koncept De tre metoder bidrager på hver deres måde og i hvert deres stadie af undersøgelsen med værdifuld information, der har hjulpet mig til at forstå de potentielle brugere af konceptet. Facebook som arbejdsredskab I den første fase af projektarbejdet dannede jeg en åben gruppe på Facebook, som jeg kaldte Konceptspeciale i Journalistik: blandetfamilie.dk (http://www.facebook.com/groups/ /). Min hensigt med gruppen på Facebook var at dele mine idéer og gøre dem til genstand for samtale mellem mig og potentielle brugere af mit koncept (Svarre, 2011, s ). Derudover ville jeg bruge gruppen til at rekruttere deltagere til kvalitative interviews. I starten af projektarbejdet inviterede jeg 10 forældre og børn i blandede familier fra mit eget netværk til Facebookgruppen og opfordrede dem til at invitere videre i deres egne netværk. Gruppen har i løbet af projektarbejdet talt ca. 105 medlemmer plus/minus. 13

13 Kapitel 2 Facebook har været et effektivt værktøj for mig til at komme i kontakt med min målgruppe og dermed potentielle brugere af en ny webside. Ud over rekrutteringen til interviewundersøgelsen har jeg i starten af processen stillet spørgsmål ud i gruppen om nogle af de samme temaer, som jeg interviewede om. Det har givet mig et fingerpeg om, hvorvidt de svar, jeg fik i interviewene, kunne generaliseres bare lidt bredere ved at give mig lidt flere svar at sammenligne med. Derudover har gruppemedlemmernes kommentarer givet mig idéer til artikler til websiden, samt kilder og cases, jeg vil kunne bruge senere hen, hvis websiden skal realiseres i virkeligheden. På kritiksiden kan det nævnes, at brug af netværk som måde at rekruttere interviewpersoner på altid indeholder en fare for, at interviewpersonerne ligner hinanden mere, end de ville have gjort, hvis der var blevet rekrutteret igennem flere forskellige kanaler. For at komme den problematik i møde valgte jeg at interviewe personer, der ikke kendte hinanden, og som jeg ikke selv kendte på forhånd. To af interviewpersonerne viste sig dog at kende hinanden. I det lys er det vigtigt at holde sig for øje, at gruppen af forældre i blandede familier også må formodes at tælle andre typer af mennesker og historier end dem, der er med i denne undersøgelse. Kvalitative livsverdensinterviews Det kvalitative forskningsinterview er en ud af flere kvalitative metoder, der alle har det til fælles, at de primært har et forstående frem for et forklarende sigte (Andersen, 2002, s. 41). I udarbejdelsen af selve interviewundersøgelsen har jeg lænet mig op af Steinar Kvales (1994) metodologiske retningslinjer. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at forstå temaer i interviewpersonens livsverden ud fra personens eget perspektiv (Kvale, 1994, s. 41). Det stemmer godt overens med den antropologiske metodiske tilgang, som Merit og Nielsen foreslår: I indsamlingen skal man bestræbe sig på at få brugerne til at fortælle om deres livsverden (den verden, som folk erfarer, giver udtryk og omformer i samme proces) og udtrykke sig med egne ord. (Merit & Nielsen 2006, s. 157) I undersøgelsen udforsker og analyserer jeg interviewpersonernes fortællinger og forståelser eksplorativt (Kvale, 1994, s.104) i den forstand, at jeg har taget højde for nye synsvinkler i processen og været åben for den nye indsigt, arbejdet med interviewene har bidraget med. Det betyder, at jeg har spurgt særligt ind til nogle af de perspektiver, der var fremkommet i de første interviews, i de efterfølgende interviewes med flere forældre Udvælgelse af interviewpersonerne Jeg lagde mig fast på et minimum på syv interviewpersoner, som jeg gerne ville have fordelte sig ligeligt på tre brugertyper, som jeg forestillede mig kunne være interesserede i en webside: To/tre danske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i Danmark 14

14 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser To/tre danske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i udlandet To/tre udenlandske interviewpersoner, der lever i en blandet familie i Danmark Jeg fandt det ikke relevant at tale med udenlandske personer, der lever med en dansk partner i udlandet, da jeg vurderede tilknytningen til Danmark i det tilfælde med stor sandsynlighed ville være for lille til, at en dansk webside ville være relevant. Samtidig ville jeg gerne have, at interviewpersonerne fordelte sig ligeligt med hensyn til køn, og at så mange forskellige lande som muligt var repræsenteret i familierne, for at få så mange forskelligartede perspektiver som muligt med i undersøgelsen. De første syv personer, jeg talte med, fordelte sig ligeligt på ovenstående måde og bestod af en kvinde og en mand i hver kategori, undtaget de danske interviewpersoner i udlandet, hvor jeg talte med tre kvinder. De nationaliteter, der var repræsenteret i familierne, var dansk, argentinsk, italiensk, cubansk, amerikansk, sydafrikansk og skotsk. Da de første interviews var i hus, valgte jeg at brede undersøgelsen lidt ud og inddrage flere interviewpersoner, der ud over at være forældre i en blandet familie samtidig kunne bidrage til projektet på andre måder. Enten i kraft af deres position som nøglepersoner i netværk eller med teknisk og praktisk viden i forhold til at udvikle en webside. I denne anden interviewrunde talte jeg med forkvinde i foreningen Verdens Kvinder (kvinde fra Kasakhstan) og chefredaktør på The Copenhagen Post (mand fra USA) samt en it-uddannet i digitalt design og kommunikation (dansk kvinde gift med amerikaner). Interviewpersonerne blev alle på nær to rekrutteret via Facebookgruppen. Jeg sendte invitation til at deltage i interviewundersøgelsen ud til ca. 80 deltagere i gruppen via private beskeder på Facebook. Et interview foregik som et dobbeltinterview, hvor jeg interviewede begge forældre samtidig, resten var blot med en forælder. Interviewene med de interviewpersoner, der er bosat i udlandet, foregik over Skype i tre af tilfældene med video. Overblik over interviewpersonerne og deres familiesituation Navn Køn Lande Børn Ayelén Kvinde Argentinsk (dansk gift, bor i Danmark) Søn på 2 år, en på vej Jimmi Mand Dansk (argentinsk gift, bor i Danmark) Søn på 2 år, en på vej Trine Kvinde Dansk (italiensk gift, bor i Italien) Søn på to år Alma Kvinde Kasak (dansk gift, bor i Danmark) Søn på 22 år fra tidligere ægteskab Jeanne Kvinde Dansk (skotsk gift, bor i England) To sønner på syv og tre år Justin Mand Amerikansk (dansk gift bor pt i USA, men ellers i Danmark) Søn på fem år, datter på et år Katrine Kvinde Dansk (cubansk gift, bor i Danmark) Datter på 6 måneder Kevin Mand Amerikansk (dansk gift, bor i Danmark) Søn på tre år, datter på tre år (tvillinger) + datter der døde 6 uger gammel. Louise Kvinde Dansk (amerikansk gift, bor i Danmark) To sønner seks og tre år. Rikke Kvinde Dansk (sydafrikansk gift, bor i England, På vej til at flytte til Danmark) En søn på et år. 15

15 Kapitel 2 Udførelsen af interviewene Jeg udarbejdede en interviewguide (se bilag 1c), der blev udformet i tre niveauer; forskningstema, forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Forskningstemaer er de overordnede temaer, der ønskes belyst gennem interviewet, disse er: Sprog Parforhold Netværk og fællesskaber Børn og identitet Mobilitet og rejser Medie- og informationsforbrug Vurdering af konceptidé Temaerne valgte jeg på baggrund af min problemformulering for at komme så bredt omkring de forskellige faktorer, jeg mente kunne have betydning for besvarelsen. Forskningsspørgsmålene er de spørgsmål, der overordnet set ønskes besvaret inden for temaerne. De forholder sig både til forskningstemaet og til de teoretiske perspektiver på målgruppen for undersøgelsen og den efterfølgende analyse. Interviewspørgsmålene er de spørgsmål, der stilles direkte til interviewpersonen under selve interviewet. De blev udformet i hverdagssprog og søger at indkredse konkrete svar på de mere abstrakte forskningsspørgsmål. Interviewene havde ca. 1 times varighed hver. Jeg optog dem alle og transskriberede dem derefter. Interviewundersøgelsens begrænsninger Der er altid en risiko for, at folk siger ét og gør noget andet. Derfor kan det kvalitative forskningsinterview ikke fuldkommen afdække de rutiner og hverdagspraksisser, der er genstand for beskrivelse. Folk har en tilbøjelighed til at svare, sådan som de tror det forholder sig, men i praksis gør de måske noget helt andet (Rasmussen & Fischer, 2008, s. 65). En klassisk udfordring ved at inddrage brugerne i udviklingsprocessen er, at det sjældent er tilstrækkeligt at stille spørgsmål. Svarene stemmer nemlig ikke nødvendigvis overens med, hvad brugerne i virkeligheden gør. Det betyder ikke, at brugerne lyver, men tit kan det være svært at sætte ord på egne handlinger (Merit & Nielsen, 2006, s. 153). En form for observation ville derfor være en oplagt mulighed som supplerende metode. Det gælder både i forhold til interviewpersonernes hverdagsliv, men gør sig især gældende, når det handler om den konkrete brug af indhold på nettet. Her ville det være relevant at undersøge målgruppens adfærd på nettet i forskellige situationer, f.eks. når de søger efter emner, som websiden kunne beskæftige sig med. Det ville give et konkret og brugbart indblik i, hvilke søgeord målgruppen vil bruge for at finde den type af information, websiden kunne indeholde. Derudover er undersøgelsen meget specifik på én lille gruppe. Resultaterne er der- 16

16 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser for afhængige af netop deres opfattelser og oplevelser og kan ikke generaliseres derudover. I videre undersøgelser af målgruppen kunne det derfor være interessant med en større kvantitativ undersøgelse af blandede familier. En sådan undersøgelse vil kunne give et indtryk af det generelle billede, og derved vil jeg kunne vurdere, om interviewpersonernes udsagn er udtryk for en typisk holdning eller en ekstrem. Altså om personen så at sige bryder reglen eller snarere udtrykker reglen. Det ville være brugbart i forhold til en bredere generalisering af analysens resultater. Metoden kunne være en større spørgeskemaundersøgelse. Metode til validering af koncept På baggrund af resultaterne af omverdensanalysen og livsverdensanalysen og i kombination med litteraturen om digital/online journalistik udviklede jeg et udkast til konceptet med en visualisering af websidens forside og én underside med et eksempel på én artikel. Udkastet blev udviklet med udgangspunkt i Merit & Nielsens anvisninger (2006, s. 202) og Peter Harms Larsens PowerPoint Slides Hit med konceptet (Larsen, u.å.) Udkastet blev præsenteret for tre interviewpersoner for at foretage en validering af konceptet med det formål at indsamle struktureret feedback fra potentielle brugere (se interviewguide i bilag 1d), der kan bruges som input til det videre arbejde med at realisere konceptet (Merit & Nielsen, 2006, s ). Fordelen ved at teste løsningsforslag så tidligt som muligt i processen med at udvikle nye koncepter er, at man ikke bruger ressourcer på at udvikle en fiks og færdig løsning, som derefter forkastes af dem, den var tiltænkt (Snitker, 2000, s ). I udvælgelsen af testpersoner har jeg fokuseret på at få en repræsentant fra hver af de brugertyper, jeg arbejdede med i livsverdensanalysen. En dansker bosat i Danmark, en dansker bosat i udlandet, og en udlænding bosat i Danmark. De to første gik igen fra den første interviewundersøgelse, den sidste havde aldrig hørt om konceptet før. Hun kan betegnes som nøgleperson, da hun arbejder med tosprogethed (dansk-russisk) og er aktiv i flere foreninger og kunne dermed fungere som meningsdanner og frontløber (Snitker, 2000, s. 230) i netværk, der har indflydelse på målgruppen. Resultaterne af konceptvalideringen kan ses i kapitel 5. Videnskabsteoretiske overvejelser Arbejdet med dette speciale har været en konstant vekslen mellem en rolle som journalist og en rolle som forsker. Journalisten har skullet idéudvikle i forhold til et koncept og en konkret produktion, mens forskeren har bidraget med metoder til livsverdensanalysen af målgruppen og refleksioner over processen af mere videnskabelig karakter. Det har betydet, at jeg har vekslet mellem arbejdet med at forstå målgruppen og arbejdet med at skabe på baggrund af denne forståelse. 17

17 Kapitel 2 Det har ført til overvejelser omkring, hvilke standarder dette speciale skal læne sig op af, og hvilke krav, jeg har skullet stille til mig selv som forsker og journalist på én og samme gang. Overvejelser om, hvordan de to udgangspunkter bedst kan forenes for at berige hinanden. I de følgende to afsnit redegør jeg for det videnskabsteoretiske udgangspunkt for livsverdensundersøgelsen af målgruppen, og hvordan det kan kombineres med et journalistisk udgangspunkt for projektet. Specialets videnskabelige udgangspunkt Det videnskabsteoretiske grundlag for at analysere og forstå livsverdenen, som jeg gør i dette speciale, kan spores tilbage til den videnskabsteoretiske retning, der kaldes fænomenologi. Livsverden er et begreb for verdenen set fra deltagerperspektivet. Den omfatter kulturen, den sociale verden og personligheden (Merit & Nielsen, 2006, s. 155). Livsverdenen er en slags meningshorisont, inden for hvilken tingene antager mening for os. Fænomenologer lægger vægt på at forstå fænomener, sådan som mennesker erfarer dem. Husserl, der ofte betegnes som fænomenologiens fader, baserede udviklingen af denne på en kritik af det, han kaldte den videnskabelige/positivistiske naturlige attitude. Den hviler på antagelse om, at den ydre verden eller reale objekter helt uproblematisk kan opfanges og beskrives af uafhængige erkendende subjekter. (Hansen & Simonsen, 2005, s ). Inden for den fænomenologiske tradition mener man ikke, at virkeligheden bare kan beskrives en til en af en uafhængig eller objektiv videnskabsmand. Virkeligheden får derimod tillagt forskellige betydninger igennem vores praktiske og hverdagsmæssige involvering, et forhold, som heller ikke forskeren kan slippe udenom (Hansen & Simonsen, 2005, s ). Virkeligheden og opfattelsen af virkeligheden ser forskellig ud, alt efter, hvem man er, og hvilke relationer, man indgår i. Forskeren må derfor være opmærksom på, at han/hun også påvirker situationen blot ved sin tilstedeværelse (Merit & Nielsen, 2006, s. 158). Den britiske antropolog Anthony Cohen formulerer det sådan: As an anthropologist, I cannot escape myself; nor should I try. In studying others I do not regard myself as merely studying my self; but rather, as using myself to study others. (Cohen i Voloder, 2008, s. 38) De roller, man indtager som forsker, og de relationer, man opbygger, har derved stor betydning for, hvilke informationer, man får (Gulløv og Højlund, 2003, s. 353). Min interviewundersøgelse af forældre i blandede familier er, i modsætning til traditionel antropologisk forskning, kendetegnet ved, at der er store overlap mellem interviewpersonernes og min egen situation. Jeg deler sprog, kultur og fysiske rammer (vi bor i København) med en stor del af interviewpersonerne. Undersøgelsen er derved en slags antropology at home (Voloder, 2008, s. 30). Samtidig kan min position karakteriseres som insider (Voloder, 2008, s. 33) i kraft af det forhold, at jeg selv lever i en blandet familie. Det betød, at interviewpersonerne ofte involverede mig i deres fortællinger med kommentarer og spørgs- 18

18 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser mål som det må du også kende, eller hvordan har det været for dig? Jeg har forsøgt at bruge mine egne erfaringer aktivt som en kilde til spørgsmål og vinkler på materialet og derved se min insider-position som en metodologisk ressource frem for en hindring (Voloder, 2008, s. 33). Jeg tog nogle metodiske forholdsregelser i interviewsituationerne, idet der var risiko for at interviewet blev for indforstået. Min position som insider kunne betyde, at nogle ting ville forblive usagte, idet interviewpersonen gik ud fra, at jeg allerede vidste det. For at undgå det anvendte jeg skuffespørgsmål (Bjerg, 2002), som f.eks. hvad mener du med det?, hvordan kommer det til udtryk?, kan du give et eksempel? Det for at få interviewpersonerne til at uddybe med konkrete beskrivelser og eksempler i løbet af interviewet. Specialets journalistiske udgangspunkt Journalistikken har traditionelt ikke samme stærke tradition som socialvidenskaben for at diskutere sit eget udgangspunkt på et metateoretisk plan. Men det betyder ikke, at der ikke også eksisterer klare forestillinger inden for den journalistiske faglighed om, hvad virkeligheden er, og hvordan den kan og skal beskrives. Den journalistiske faglighed bygger i høj grad på et krav om, at journalisten skal beskrive virkeligheden objektivt og sandt. Det lærer journaliststuderende på uddannelsen, og det kommer til udtryk i grundbøger i journalistik (bl.a. Bjerg, 2005, s. 44). Troels Mylenberg, journalist og tidligere leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, formulerer det sådan at i sin inderste essens er journalistisk faglighed at kunne se sig selv helt fri af egne interesser, ønsker og sympatier. (Mylenberg i Haslebo og Haslebo, 2010, s. 41). Journalisten skal dermed ideelt set rapportere fra en neutral position, blottet for fordomme, meninger og følelser for at sikre sin uafhængighed. Det betyder, at det anses som et problem, hvis journalisten selv har holdninger eller følelser i forhold til det, han eller hun skriver om. I det perspektiv er det en faglig udfordring for journalistikken i mit projekt, når jeg vælger at skrive på baggrund af en personlig motivation om emner, der i høj grad berører mit eget liv. Når jeg skal sætte nogle standarder op for mit koncept og den journalistik, det skal indeholde, giver det derfor god mening at vende sig mod de tendenser i det journalistiske landskab, der arbejder ud fra en erkendelse af, at journalister, ligesom forskere, hverken i teorien eller i praksis kan placere sig selv uden for begivenhederne. Der har nemlig i de senere år været forsøg på at kombinere de videnskabsteoretiske diskussioner fra forskningens verden med den journalistiske faglighed. Debatten bliver blandt andet taget op i bogen Nye veje for journalistik når sprog skaber virkeligheder fra 2010 redigeret af Gitte og Magnus Haslebo. I bogen argumenterer forfatterne for, at den journalistfaglige essens udvikler sig, blandt andet som følge af ændringer i de teknologiske vilkår (Haslebo & Haslebo 2010, s. 283). Forfatterne foreslår et nyt udgangspunkt for journalistikken, der skal forkaste det ideelle krav om sandhed til fordel for en anerkendelse af, at der findes flere forskellige forståelser af virkeligheden, og at journalistikken kan bidrage til at belyse alle de forskellige perspektiver, der er på et givent problem (Haslebo & Haslebo 2010, s. 82). 19

19 Kapitel 2 Samtidig lægger forfatterne vægt på, hvordan mening om begivenheder og virkeligheden skabes gennem den måde, vi kommunikerer på. Det betyder, at journalisten (ligesom antropologen) må tage højde for, at hun selv er en del af den virkelighed, hun beskriver. Derfor skal journalister være bevidste om, hvordan de selv påvirker verden gennem deres beskrivelser af den (Haslebo & Haslebo 2010, s. 97). Ideen om, at journalisten skal give sig selv tydeligere til kende i de historier, hun fortæller, har vundet indpas i det journalistfaglige landskab. På websiden Ahaheder.dk, der huser en journalistisk tænketank, opfordrer journalist, forfatter og redaktør på Zetland Lea Korsgaard journalister til at være ærlige og åbent fortælle læserne om, hvorfor historien er interessant i journalistens egne øjne. Fortæl, hvorfor du synes, din historie er interessant. Fortæl, hvad du kan lide og ikke lide ved dem, du skriver om. Fortæl, hvordan din historie blev en historie. Fortæl om dine fejl. Vi tror alligevel ikke længere på det journalistiske neutrum, der køligt dechifrerer virkeligheden uden nogen form for sym- og antipatier. Den ærlige journalistik er den, der fortæller om, hvordan og hvorfor den er blevet til. (Korsgaard, 2012) På nettet er den mere personlige journalistik især blevet udbredt gennem blogs, der ofte fokuserer på ét særskilt emne eller stofområde og fordrer et slags online interessefællesskab mellem læsere og blogger. I bogen Excellence in online Journalism argumenterer forfatteren David A. Craig for, at en personlig stemme netop er en vigtig præmis for en succesfuld blog. People reading blogs expect a personal element they might not look for in a conventional news story ( ) Part of excellence in blogging is developing the person behind the curtain, someone who becomes your guide to what s important in the world. (Craig, 2011, s. 122) Den mere personlige tilgang til journalistikken på f.eks. blogs kan ses som en del af et skifte i den journalistiske faglighed over de senere år (Craig, 2011, s. 124). En anden journalistfaglig tendens, jeg vil forholde mig til i projektet, er begrebet konstruktiv journalistik, der har vundet frem i flere udgivelser (bl.a. Haslebo & Haslebo, 2010 og Haagerup, 2012) og arrangementer (bl.a. Fagfestival 2012, Udviklingsseminar om konstruktiv journalistik i Skanderborg, januar 2013). Fortalerne argumenterer for, at journalister skal bringe sig selv mere i spil ved ikke blot at beskrive problemer, men også bidrage med at sætte fokus på mulige løsninger. Den konstruktive journalistik er orienteret omkring, at formidlingen fører noget positivt med sig i forhold til større eller mindre samfundsproblemer og -grupperinger (Bro, 2012, s. 93), og Haslebo & Haslebo foreslår nytteværdi som et nyt nyhedskriterie (Haslebo & Haslebo, 2010, s. 284). Der eksisterer ikke én fast definition på konstruktiv journalistik i dansk sammenhæng (Jacobsen, 2010, s. 2), men en af de modeller, der er i spil, er journalist Lotte Rosdahls beskrivelse af formålet med konstruktiv journalistik: 20

20 Teori, metode og videnskabsteoretiske overvejelser Ordet konstruktiv betyder at bygge op. Konstruktiv journalistik kan derfor ses som journalistik, der bygger samfund og mennesker op ved hhv. at pege på løsninger og ved at give håb, understøtte tillid og forståelse. De to indfaldsvinkler har indflydelse på hinanden, idet det kan påvirke mennesker positivt, når de oplever en positiv samfundsudvikling. Og det kan påvirke samfundet positivt, når menneskers personlige overskud vokser. (Rosdahl, 2012) Den konstruktive tilgang kan fungere som en produktionsmekanisme, hvor journalisten går ud i verden for at lede efter problemer, som hun efterfølgende kan finde løsninger på eller bidrage til opfindelsen af løsninger på (Bro, 2012, s. 95). Den konstruktive journalistik byder dermed på en ramme, der falder godt i spænd med en antropologisk undersøgelse af de potentielle brugere af en ny webside. På den baggrund mener jeg, at et antropologisk og fænomenologisk udgangspunkt for en undersøgelse af målgruppen forældre i blandede familier med fordel kan kobles med et konstruktivt journalistisk udgangspunkt for idéudvikling af journalistiske produktioner til samme målgruppe. 21

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere