STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal bedrifter med svin falder til i 2022 og antal søer stiger svagt til mio. stk. Stigende produktivitet medfører at smågriseproduktionen stiger til 36,4 mio. stk. og slagtesvineproduktionen stiger til 23,8 mio. i INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN FINN UDESEN UDGIVET: 24. OKTOBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Det er formålet med denne analyse af struktur- og produktionsudviklingen at forme et billede af hvordan den danske svinesektor ser ud i Udviklingen beskrives via antallet af bedrifter og de forhold, der påvirker strukturudviklingen, samt produktionens størrelse. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling og under den forudsætning at rammevilkårene for miljø og dyrevelfærd ikke ændres. Endvidere er det en forudsætning at rentabiliteten i svineproduktionen og finansieringen normaliseres. I perioden var indtjeningen under det normale niveau og finansieringen har siden 2008 været væsentlig vanskeligere end tidligere. 1

2 Historisk set har udviklingen på flere områder været næsten lineær de sidste fire til fem årtier, og kan derfor være et godt udgangspunkt for en fremskrivning af strukturudviklingen specielt på bedriftsniveau. I løbet af 10 år, fra 2012 til 2022, forventes det at antallet af svinebedrifter falder fra ca til ca Fordelt på driftsgrenene forventes der det største fald blandt de integrerede bedrifter, som falder fra til 445. Der er således en tydelig tendens i den hidtidige strukturudvikling i retning af at specialisere sig i smågrise- eller slagtesvineproduktion. Der er i denne prognose ikke taget hensyn til, at der sandsynligvis er større økonomisk gevinst for de store sobesætninger i at udvide værdikæden med slagtesvin end fortsat at udvide med søer. Det der er afgørende for at denne udvikling kommer til at ske er eksportpriserne på smågrise. I øjeblikket er eksportprisen så høj, at der er større fortjeneste ved at udvide smågriseproduktionen end ved at øge værdikæden med slagtesvin. Hvis smågrisebedrifterne ikke begynder at udvide værdikæden, vil det medføre at antallet af rene smågriseproducerende bedrifter kun falder fra 668 til 473. For de rene slagtesvinebedrifter forventes der et fald fra til i Tabel 1. Struktur 2012 og prognosen for 2022 Bedrifter/ år Prognose for bedriftsstrukturen Svinebedrifter i alt Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Prognose for produktionen Søer, mio. stk Fravænnede grise pr. årsso 29,5 34,5 Fravænnede grise, mio. stk. 30,1 37,5 Producerede smågrise, mio. stk. 29,3 36,4 Smågriseproduktionen fordeles nedenfor Smågrise til slagtesvineproduktion, avl m.v. mio. stk. 20,10 25,09 Smågrise, slagtesvin, polte til eksport, mio. stk. 9,71 11,31 Der forventes en svag stigning i antal søer frem mod Smågriseproduktionen øges fra 29,3 mio. stk. i 2012 til 36,4 mio. stk. i Det øgede antal producerede smågrise skyldes ikke strukturelle forhold, men alene at der forventes en årlig produktivitetsstigning på gennemsnitlig 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso. Stigningen vil være aftagende over tid. Der forventes en stigning i antal leverede slagtesvin fra 19,6 mio. i 2012 til 23,8 mio. i Denne stigning forudsætter en øget produktionseffektivitet, samt en øget effektivisering af produktionskapaciteten således, at slagtesvineproducenternes konkurrenceevne øges markant. Der er iværksat tiltag indenfor avl, fodring, sundhed, finasiering og rådgivning, som skal bane vejen for at få 2

3 øgede investeringer i rationelle stalde og en mere strømlinet produktion, inspireret fra kyllingeproducenterne. Der er indenfor slagtesvineproduktionen meget store uudnyttede potentialer i at få denne produktion samlet på færre lokaliteter. Potentialet ligger især i mindre arbejde og logistikomkostninger, samt bedre mulighed for at udnytte hjemmeblandet foder. I 2012 blev der leveret slagtesvin fra i alt lokaliteter tilhørende slagtesvinebedrifter eller integrerede bedrifter. De rene slagtesvinebedrifter leverede 16,7 mio. slagtesvin fra ca lokaliteter, heraf var der 181 lokaliteter hvor der blev produceret mere end slagtesvin årligt. Prognosen for slagtesvineproduktionen må dog anses for at være mere usikker end for smågriseproduktionen, idet den er påvirket af konkurrence om smågrisene fra andre lande. Under forudsætning af at rammevilkårene for dyrevelfærd ikke ændres i EU, må det formodes at soantallet stabiliserer sig i de enkelte lande. Da der er produktivitetsstigning i soholdet i alle lande, vil det på sigt medføre mindre behov for import af smågrise. Hvis efterspørgslen efter svinekød ikke øges tilsvarende, vil det medføre mindre efterspørgsel efter smågrise, og dermed bliver det lettere for de danske slagtesvineproducenter at indkøbe smågrise til rimelige priser. Samtidig vil det påvirke de store smågriseproducenter til at udvide værdikæden med slagtesvineproduktion. Konkurrencevilkårene i slagterisektoren kan dog også påvirke landenes udvikling i slagtesvineproduktionen. Den udvikling er set i f.eks. Tyskland og Polen, hvor udenlandske firmaer, herunder også danske, har etableret sig, fordi lønomkostningerne er væsentlig lavere i disse lande. Det er på den baggrund, at Tyskland har øget deres slagtesvineproduktion med godt 10 mio. over de sidste 10 år. Hvis slagtesvineproduktionen i Danmark skal stige markant de kommende år kræver det, at eksportmarkedet for smågrise bliver dårligere, udbygning af større slagtesvinestalde på stipladser, mere cost effektiv miljøteknologi og fuldstændig stop for yderligere økonomiske særbyrder, som kan fordyre produktionsomkostningerne og dermed forringe slagtesvineproducenternes konkurrenceevne om de danske smågrise. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: 76. Journalnr.: D Baggrund Siden 1973 har faldet blandt bedrifter med svin været markant, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen mindskes, standser eller vender. Strukturudviklingen betyder primært færre, men større og 3

4 mere specialiserede svinebedrifter, hvorved produktionen på langt sigt koncentreres hos få, store landbrug. Strukturudviklingen er nødvendig for at svineproducenterne kan bevare deres konkurrenceevne og have en tilfredsstillende indtjening. Den medfører øget produktivitet, større omkostningseffektivitet, bedre finansieringsmuligheder, bedre udnyttelse af teknologi og større innovationskraft. Materiale og metode Det er formålet at fremskrive svinebedrifternes udvikling frem til Fremskrivningen belyser dels antal bedrifter indenfor driftsgrenene: smågriseproducenter, slagtesvineproducenter og integrerede svineproducenter. Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling og under den forudsætning, at rammevilkårene for miljø og dyrevelfærd ikke ændres. Endvidere er det en forudsætning, at driftsindtjeningen og finansieringen normaliseres. I perioden var indtjeningen under det normale niveau og finansieringen har siden 2008 været væsentlig vanskeligere end tidligere. Analyserne er opdelt på følgende områder: 1. Udviklingen i bedrifter med svin siden Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad 3. Prognose for udviklingen i bedriftsstruktur. Udvikling antal søer samt leverede slagtesvin frem mod Produktionsstørrelser på site niveau fra , opgjort via CHR registret 5. Leverede pr. lokalitet fra via flyttedatabase 6. Prognose på forventet site størrelse frem mod Materiale og metode Udviklingen i svinebedrifter er baseret på data fra Danmarks statistik og deres definitioner af en svinebedrift. Udvikling i specialiseringsgrad er baseret på data fra CHR databasen ( ). Der er anvendt følgende krav til data. 1. Kun CHR numre som er aktive ultimo medtages i det pågældende år 2. Et CVR nummer kategoriseres kun som en svinebedrift, hvis mindst 1 svinelokalitet tilknyttet CVR nummeret har over 5 DE 3. Et CVR nummer kategoriseres efterfølgende som: En slagtesvinebedrift = ingen søer Integreret bedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer > 1 Sobedrift = en ratio mellem slagtesvin på stald og søer <=1 4

5 Sobedrifterne må således godt have egen produktion af polte og en eventuel meget lille restgriseproduktion. På basis af den historiske relative udvikling i antal bedrifter og lokaliteter er der lavet en fremskrivning, hvor faldet i bedrifter relativt er tilpasset det fald, der er set de sidste 10 år. Fremskrivningen kan beregnes med denne formel: f(x) = bedrifter år 2012 * potens(1-fald i procent; x-2012) Afgrænsninger Når forskellige kilder bruges, kan det problem opstå at de ikke giver samme resultat. Danmarks Statistik s data er i dette notat anvendt som den gyldne standard. Afvigelser i CHR og flyttedatabase er tilpasset tallene fra Danmarks Statistik. Resultater og diskussion Udvikling i antal bedrifter med svin viser et fald fra svinebedrifter i 1982 til i Det årlige procentuelle fald er ca. 8,2 procent. Det årlige fald har været mindre i 1990 erne, men er accelereret i det nye århundrede. Figur 1: Udviklingen i bedrifter med svin. Kilde Danmarks statistisk HDYR1. Y aksen er logaritmisk, så en ret linje fremkommer, når udviklingen beskrives med en årlig procentuel ændring af foregående års tal. 5

6 Den strukturelle udvikling i antal bedrifter har historisk passet meget godt med en årlig ændring i procent, i forhold til sidste års antal. Udviklingen i bedrifternes specialiseringsgrad Baseret på CHR databasen er specialiseringsgraden indenfor de tre driftsgrene analyseret. Alle tre typer svinebedrifter falder i antal årligt, men det er de integrerede svinebedrifter, som falder mest med 10,4 procent om året, efterfulgt af gruppen af slagtesvinebedrifter, som falder 5,6 procent om året. De specialiserede sobedrifter er dem, som falder mindst med 3,4 procent fald om året. Tabel 2. Udvikling i antal bedrifter År Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Kilde: CHR database og egne beregninger Halveringstiden for antallet af bedrifter ligger hhv. på mellem 6,3, 17,3 og 20,1 år. Den gennemsnitlige halveringstid for antal svinebedrifter i Danmark er 12,1 år, for perioden Udviklingen i de forskellige bedriftstyper viser at produktionen bliver mere og mere specialiseret på hhv. so- og slagtesvinebedrifter. Tabel 3. Antal bedrifter Bedrifter/ år Årligt fald i % t ½ i år Svinebedrifter i alt ,57 12,1 Slagtesvinebedrifter ,92 17,3 Integrerede bedrifter ,37 6,3 Sobedrifter ,39 20,1 Kilde: CHR database og egne beregninger De integrerede bedrifter havde 436 søer i gns. i år 2012, og det forventes at stige til 653 i 2017 og 977 søer i Sobedrifter havde 661 søer i gns. i Det gennemsnitlige antal årssøer forventes at stige til 954 og i hhv og Kun bedrifter hvor mindst én lokalitet har mere end 5 DE er medtaget. 6

7 Slagtesvinebedrifter Antal bedrifter med slagtesvin er generelt faldende. Ifølge Danmarks Statistik havde bedrifter slagtesvin i 2012, når de rene sobesætninger med lidt slagtesvin udelades. Det ses af tabel 4 at udviklingen i retning af færre bedrifter med slagtesvin er accelereret de sidste fem år. Tabel 4. Bedrifter med slagtesvin og gennemsnitlig antal svin pr. bedrift Bedrifter med mellem slagtesvin Bedrifter med over slagtesvin I alt bedrifter Gns. slagtesvin på stald Grise > 50 kg Gns. slagtesvin på stald >1.000 Grise > 50 kg Sidste 5 år -14,4 % -2,8 % -8,0 % 5,4 % 7,4 % Sidste 10 år -13,2 % 4,4 % -10,2 % 3,5 % 2,8 % Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. I figur 2 ses udviklingen i antal bedrifter indenfor hver driftsgren. Prognosen er baseret på udviklingen over de seneste 10 år. Figur 2. Udviklingen i antal bedrifter indenfor hver driftsgren: Kilde CHR database og egne beregninger Bortset fra en tendens til krumning indtil år 2004 har faldet i bedrifter været relativt lineært fra 2005 og frem til At udviklingen også inden for bedriftstyper kan beskrives som en potens funktion ville tydeligere fremgå, hvis figur 2 også havde haft logaritme skala på Y aksen, som figur 1. Analyser over udviklingen i struktur og produktion på lokalitetsniveau Søer pr. lokalitet Lokaliteter med under 500 søer falder med 13 procent om året og viser en tilbagegang i antal fra ca i 2002 til ca i Lokaliteter med mellem årssøer viser en årlig fremgang på 7

8 ca. 9 procent i perioden , men antallet topper allerede i 2010, og falder herfra fra 696 til 634 lokaliteter. Det må derfor formodes, at denne gruppe også falder i fremtiden. Det er kun lokaliteter med mere end søer, som viser en stabil fremgang, idet bedrifterne meget sjældent reducerer antallet af søer. Tabel 5. Antal lokaliteter med søer Rækkenavne >=1000 I alt Årlig ændring -12,8 % 9,0 % 12,5 % -10,5 % Kilde: CHR databasen og egne beregninger Det antages at der er millioner årssøer i Danmark i På basis af en nedskrivning årligt på 10,9 procent for lokaliteter med søer under 1.000, og en årlig stigning i gruppen med over søer på 12,5 er der hhv. 926 og 498 lokaliteter med søer i I tabel 6. ses prognosen over lokaliteter med søer i Det forventes at ca. 57 procent af søerne er på lokaliteter med over søer i Antallet af lokaliteter med søer forventes at være på med gennemsnitlig 762 søer, hvorimod antallet af bedrifter forventes at være på 918 med gennemsnitlig søer. Cirka halvdelen af bedrifterne forventes at have søer på mere end en lokalitet. Tabel 6. Prognose for lokaliteter med søer i 2022 Antal søer pr. lokalitet <1.000 >=1.000 Årlig ændring i procent -10,9 % 12,5 % Lokaliteter Søer Gns. antal søer pr. lokaltet Procentandel af sobestand 43 % 57 % 8

9 Udvikling i antal lokaliteter Antallet af lokaliteter med søer er faldet med 10,5 procent fra og antallet af lokaliteter med slagtesvin er kun faldet med 1,9 procent i samme periode. De helt små slagtesvinelokaliteter under 5 DE er faldet 16,7 procent i samme periode. Lokaliteter for slagtesvinebedrifter, integrerede bedrifter og for bedrifter med sohold er faldet 4,4, 14,9 og 3,8 procent pr. år i perioden Flyttedatabasen er brugt til at opgøre hvor mange grise, der sendes til slagteriet i Danmark pr. lokalitet. Lokaliteter med over slagtesvin leveret er øget fra 126 til 188 fra 2009 til Lokaliteter som kan levere mellem svin stiger fra ca til ca i perioden Lokaliteter med under leverede viser et fald fra små i 2009 til lidt under lokaliteter i I tabel 7. ses den forventede udvikling i slagtesvinebedrifternes størrelse. I 2012 produceredes der kun ca. 6 procent af slagtesvinene på lokaliteter, der leverede over svin årligt. Det forventes at stige til 27 procent i 2022 baseret på en lineær udvikling. Stordriftsfordelene i slagtesvineproduktionen vil med den udvikling ikke blive udnyttet i tilstrækkelig grad og det er nødvendigt med tiltag, der kan accelerere denne udvikling. Der skal arbejdes på at udvikle mere cost effektive miljøteknologier og bedre finansieringsmuligheder for at få tilstrækkelig konkurrencekraft ind i slagtesvineproduktionen, idet de mindre lokaliteter, der leverer under slagtesvin, ikke er konkurrencedygtige. Tabel 7. Prognose for udviklingen i slagtesvineproduktion fordelt på besætningsstørrelser Leverede svin/site >= Leverede totalt 2009 mio. stk. 12,45 5,83 1,17 19, mio. stk. 12,52 6,37 1,35 20, mio. stk. 12,38 6,85 1,73 20, mio. stk. 11,09 6,63 1,74 19,45 Prognose 2017 mio. stk. 9,14 8,20 3,36 20,70 Prognose 2022 mio. stk. 7,54 10,15 6,51 23,8 Prognose over svineproduktionen i Danmark På baggrund af bedriftsanalyserne samt analyserne over udviklingen på lokaliteterne er der udarbejdet en prognose over svineproduktionens størrelse frem til 2022 prognosen, som fremgår af tabel 8. 9

10 Tabel 8. Prognose for produktionen Bedrifter/ år Prognose for bedriftsstrukturen Svinebedrifter i alt Slagtesvinebedrifter Integrerede bedrifter Sobedrifter Prognose for produktionen Søer, mio. stk. 1,022 1,086 Fravænnede grise pr. årsso 29,5 34,5 Fravænnede grise, mio. stk. 30,1 37,5 Producerede smågrise, mio. stk. 29,3 36,4 Smågriseproduktionen fordeles nedenfor Smågrise til slagtesvineproduktion, avl mv. mio. stk. 20,1 25,09 Smågrise, slagtesvin, polte til eksport, mio. stk. 9,71 11,31 Konklusion I 10 året 2012 til 2022 forventes det at antal svinebedrifter falder fra ca til ca Fordelt på driftsgrenene forventes det største fald blandt de integrerede bedrifter, som falder fra til 445. Der er således en tydelig tendens i den hidtidige strukturudvikling i retning af at specialisere sig i smågriseeller slagtesvineproduktion. Tendensen er endnu tydeligere, når der ses på udviklingen på lokalitetsniveau, fordi de integrerede bedrifter udvikler sig i retning af at opdele søer og slagtesvin på forskellige lokaliteter. Antallet af rene smågriseproducerende bedrifter falder kun fra 668 til 473. Der forventes en svag stigning i antal søer frem mod Smågriseproduktionen øges fra 29,3 mio. stk. i 2012 til 36,4 mio. stk. i Det øgede antal producerede smågrise skyldes ikke strukturelle forhold, men alene det faktum at produktionen af smågrise øges med det samme antal søer. Der forventes en stigning i slagtesvineproduktionen fra 19,6 mio. i 2012 til 23,8 mio. i Denne stigning skal komme på baggrund af den stigende effektiviseringsproces, der er igangsat i slagtesvineproduktionen. Den vil gøre slagtesvineproducenterne mere konkurrencedygtige. Prognosen for slagtesvineproduktionen må dog anses for at være mere usikker end for smågriseproduktionen, idet den er påvirket af konkurrence om smågrisene fra andre lande. Øget slagtesvineproduktion i Danmark er dog afhængig af både en effektivisering indenfor slagtesvinesektoren og en konkurrencedygtig slagterisektor, idet slagtesvineproducenternes økonomi er helt afhængig af at de får samme afregningspris pr. kg svinekød, som dem de skal konkurrere med om de danske smågrise. 10

11 Endvidere forventes det at efterspørgslen efter smågrise på eksportmarkederne vil aftage hvilket vil medføre, at de store smågriseproducenter begynder at udvide produktionen med slagtesvineproduktion. Hvis slagtesvineproduktionen i Danmark skal stige de kommende år kræves det: 1. At danske slagtesvineproducenter får en konkurrencedygtig afregningspris 2. At der er en positiv rentabilitet for den bedste halvdel af svineproducenterne 3. At svineproducenterne og deres finansielle partnere tror på en positiv udvikling i økonomien i fremtiden 4. At slagtesvinesektoren effektiviseres gennem udbygning af større slagtesvinestalde på stipladser, hvilket er realistisk ved hjælp af mere cost effektiv miljøteknologi og tilskud til miljøvenlige stalde 5. At de økonomiske synergieffekter ved egenproduktion af foder udnyttes, og de danske særregler ved gødskning fjernes 6. At der ikke kommer yderligere økonomiske særbyrder, som kan fordyre produktionsomkostningerne og dermed forringe slagtesvineproducenternes konkurrenceevne om de danske smågrise. //fu// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2016 NOTAT NR. 1630 Primo 2016 var der cirka 3.380 svinebedrifter i Danmark, det er et fald på 6,7 % i forhold til året før. Prognosen for 2025 lyder på cirka

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Fremtidens svineproducent

Fremtidens svineproducent Fremtidens svineproducent Den høje produktivitet, der er nødvendig i fremtiden, vil stille særdeles store krav til management, ledelse og faglige kompetencer hos dem, der passer dyrene. Tema >> Finn Udesen,

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere