Multipel sclerose og Graviditet/Fødsel Oplæg til Sandbjerg Forslag til guideline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multipel sclerose og Graviditet/Fødsel Oplæg til Sandbjerg 2007. Forslag til guideline"

Transkript

1 Multipel sclerose og Graviditet/Fødsel Oplæg til Sandbjerg 2007 Arbejdsgruppens medlemmer: Henrik Nyholm(Tovholder), Joanna Bjørklund Rasmussen (Jordemoder ved Gentofte Amtssygehus), Jette Frederiksen (Overlæge ved neurologisk afdeling, Glostrup Amtssygehus), Jonna Storm Fomsgaard (Overlæge ved anæstesiologisk afdeling, Glostrup Amtssygehus), Gitte Esberg (Overlæge ved pædiatrisk afdeling, Skejby Sygehus), Morten Blinkenberg (Overlæge ved neurologisk afdeling, Rigshospitalet), Lise Lotte Torvin Andersen. Forslag til guideline Før graviditet 1. Afvente 1 års sygdom hos nydiagnosticerede, for at se om forløbet er aggressivt, da man i enkelte tilfælde vil fraråde graviditet(a). 2. Efter samråd med neurolog bør al immunmodulerende medicin seponeres 1 måned før forsøg på at opnå graviditet(a). Ved fertilitetsproblematikker med lang ventetid til konception, bør dette drøftes med neurolog i de enkelte tilfælde. 3. Tilbyde genetisk vejledning ved neurolog og information om graviditet og barsels indflydelse på MS. 4. Kontrollere, at al anden medicinering (udover det immunmodulerende) ikke er kontraindiceret under graviditet. (Fx laksativa, smertestillende, CNS-stimulerende etc.). 5. Kontrollere, at evt. eksperimentelle diætplaner, som mange MS-patienter anvender, ikke er imod alm. retningslinier for kost til gravide. (Der kan fx være tale om store mængder rovfisk og fedtopløselige vitaminer etc.). Graviditet 1. Følge alm. kontrol hos egen læge og jordemoder(c). 2. Kontrol hos neurolog i graviditeten efter behov dog minimum 1 gang( C ). 3. Kontrol hos obstetriker 2 gange i graviditeten og derudover ved behov. 1. kontrol tidligt i graviditeten, fx i forbindelse med Nakkefoldscanning, og 2. kontrol ca. 1 måned før termin med henblik på planlægning af fødselsforløbet( C ). 4. Tilsyn ved anæstesiolog 1 gang sent i graviditeten, fx. i forbindelse med sidste kontrol hos obstetriker, med henblik på at planlægge anæstesi/analgesi ved fødslen, og i særdeleshed med henblik på at indhente informeret samtykke til evt. epidural/spinal, da anæstesi muligvis er forbundet med øgede risici hos denne patientgruppe ( C). 5. Al prænatal diagnosticering foretages på normale obstetriske indikationer, da MS ikke kan diagnosticeres prænatalt. side 1 af 15 sider

2 6. Ved neurolog tages individuelt stilling til behandling med Immunoglobulin G, hvis der har været behandlingskrævende sygdomsaktivitet inden graviditeten. Ved svære attak under graviditeten, kan behandles med Methylprednisolon, dog med tilbageholdenhed specielt i 1. trimester.(b) 7. Ved behov for indlæggelse af neurologiske årsager, bør patienter med MS med en i øvrigt ukompliceret graviditet behandles i neurologisk regi, med obstetrisk tilsyn ved behov( C). 8. Gravide der er fysisk handicappede af deres sygdom bør have en udredende samtale med socialrådgiver med henblik på evt. optimering af hjælpeforanstaltninger såvel hjælpemidler som personlig hjælp i hjemmet efter fødslen (C). Fødsel 1. Fødsel skal foregå på specialafdeling. Evt. med tilknyttet neonatal speciale, hvis der er forhold der taler for det (fx pga. medicinering). 2. Vaginal forløsning kan forventes at være ukompliceret og bør almindeligvis foretrækkes. Sectio udføres på alm. obstetriske indikationer (A). 3. Fødeepidural kan administreres, med lokalanæstetika i lav koncentration tilsat opioid.(b) 4. Ved sectio bør regional anæstesi foretrækkes(b). 5. Man bør søge at undgå lange belastende fødselsforløb, evt. ved hjælp af epidural.(b). Puerperiet 1. Neurologisk stillingtagen til immunmodulerende medicinering kontra amning (da al immunmodulerende medicin undtagen intravenøs immunoglobulin( IVIG) er kontraindiceret ved amning)(a). 2. Individuel stillingtagen til behandling med Immunoglobulin G, som er tilladt ved amning, hvis der har været behandlingskrævende sygdomsaktivitet inden eller under graviditeten. Neurologernes retningslinier, er at kvinder, der har haft behov for immunmodulerende behandling af MS, skal tilbydes IVIG 0,2 g/kg x 1/ md., startende fra 14 dage før termin og 6 måneder frem. 3. Søge at undgå udtrætning af moderen i Puerperiet, evt. hvis muligt vha. enestue og hjælp med pasning af barnet. Dog inden udskrivelse lægges vægt på at informere om vigtigheden af, at moderen fortsætter med fysisk aktivitet og/eller træning, af hensyn til sin fortsatte mobilitet. 4. Hvis der har været anvendt nogen former for analgesi/anæstesi under fødslen (det være sig lokal, regional eller generel), bør der være tilsyn ved anæstesiolog ved symptomer i Puerperiet. 5. Ved attak i Puerperiet gives Methylprednisolon efter almindelige neurologiske retningslinier (hvis kvinden ammer, kan hun malke ud og kassere mælken de 3 dage behandlingen sædvanligvis varer)( A). 6. Vedr. anbefalinger om amning kontra medicinering af moderen, bør dette være efter individuelt skøn. Ved høj sygdomsaktivitet, bør medicinering anbefales frem for amning(a). side 2 af 15 sider

3 A= sikker dokumentation ( I i guidelines fra før 2003) B= mindre sikker dokumentation, og ( II i guidelines fra før 2003) C= udelukkende klinisk erfaring ( III i guidelines fra før 2003) Indholdsfortegnelse Indledning 4 MS i graviditet.5 MS under fødslen.7 Analgesi og anæstesi under fødslen.7 Puerperiet 10 Forebyggende behandling 11 Attak behandling..12 Immunoglobulin G...12 Referencer 14 side 3 af 15 sider

4 Definition, forekomst og perspektiv Dissemineret sclerose er identisk med multipel sclerose, her forkortet til MS. I Danmark findes ca scleroseramte, svarende til en incidens på 5/ I løbet af de sidste 30 år er det samlede antal scleroseramte i Danmark steget med 30%. Hos kvinder i alderen år er det samlede antal steget med 50% i samme periode idet kvinder får sygdommen dobbelt så hyppigt som mænd 1. MS er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber myelinskederne omkring nerverne i hele CNS. Derfor kan der komme symptomer fra hele nervesystemet som følge af manglende eller forkerte nervesignaler. Sygdommen kan hverken forudses, forebygges eller helbredes 1. Symptomerne kommer oftest i "attakker", dvs. en pludselig opblussen af sygdommen, hvor symptomerne sædvanligvis forværres over timer til dage og langsomt bedres spontant over uger til måneder. Ofte persisterer nogle af symptomerne i mindre grad efter attakkets slutning, og visse symptomer bliver således permanente. Mellem attakkerne kan mange scleroseramte føre et tilnærmelsesvis normalt liv. Med tiden vil der ophobes flere symptomer, således at den ramte vil blive mere påvirket af symptomerne mellem attakkerne 1. Hos ca. 60% af mennesker med attakvis MS bliver sygdommen efter en årrække progressiv, hvilket vil sige, at symptomerne skrider frem uden attakker(såkaldt sekundær progressiv MS) og hos 15% er sygdommen progressiv fra starten (såkaldt primær progressiv MS). Afhængigt af symptombilledet hos den enkelte patient, kan MS opdeles i undertyper og kan desuden variere meget fra patient til patient. Efter 10 års sygdomsvarighed vil ca. 25% af patienterne have lette symptomer, 50% have sværere symptomer, men være selvhjulpne og 25% svært invaliderede eller døde. Forløbet kan også variere meget fra år til år hos den samme patient, fra ubetydelige symptomer gennem en lang årrække til svær invaliditet i løbet af få år. 1, Visse symptomer kan endog også variere fra time til time eller fra dag til dag. Typiske symptomer er lammelser, føleforstyrrelser, synsnervebetændelse, dobbeltsyn, styringsbesvær, svimmelhed, træthed og vandladningsgener. 1 Patienter med MS beskriver ofte den udtalte træthed som det mest belastende symptom. Man bør derfor være opmærksom på at undgå unødig udtrætning og sikre sammenhængende nattesøvn hos mennesker med MS. At dette skulle bedre forløbet af MS, er dog aldrig videnskabeligt dokumenteret. Man bør endvidere være opmærksom på, at febrilia kan forværre de fleste symptomer ved MS, og derfor foreslå temperaturnedsættende præparater. Ved alvorlig destruktion af myelin og nervevæv, går axonet irreversibelt til grunde 2, og med tiden sker der et betydeligt tab af nerveceller i CNS. Multipel sclerose er sjældent dødelig, men respirationsproblemer og infektioner kan være fatale 1 - "man dør ikke AF sclerose, men MED sclerose". Den forventede levealder for sclerosepatienter er 10 år kortere end hos normalbefolkningen. side 4 af 15 sider

5 Man kender ikke sygdommens årsag, men har indtil videre konkluderet, at den er multifaktoriel 1, 3. Genetisk er den spredt på gener 3 og man mener, at en infektion, muligvis Epstein-Barr, Zoster M eller andet Herpes virus, Morbilli eller retrovirus, kan være en medvirkende årsag 1. Personer med visse vævstyper har en større modtagelighed for MS end andre 1. Arveligheden af MS er ikke så betydelig 1. Hos enæggede tvillinger, hvor den ene har MS, er der 25% risiko for, at den anden også får det 1. Hvis den ene forælder har MS er barnets risiko for at få sygdommen 1-3% 4, og hvis begge forældre har sygdommen, stiger risikoen til 10% for at barnet får sygdommen 1. Risikoen for at få MS hos befolkningen som helhed ligger på 0,3% 1. Derfor er det også klart, at generne ikke alene bærer skylden for sygdommen, og derfor karakteriseres den ikke som arvelig. Da sygdommen som nævnt er spredt på gener, vil man nok snarere sige, at man kan være arveligt disponeret, men at der skal mange andre faktorer til, før man udvikler sygdommen. Der er ingen kur mod MS, men forskellige præparater (se sidst i dokumentet) kan nedsætte risikoen og sværhedsgraden af attaks 2 og dermed dæmpe sygdommens udvikling med ca.30% eller mere 1. Ingen af præparaterne kan dog reparere axon- og neurontabet som følge af de pågående sygdomsprocesser 1. Multipel sclerose under graviditet, fødsel og Puerperiet Graviditet MS bør ikke være en hindring for graviditet 1, 3, 5. Dog er der måske basis for at sige, at graviditet bør udsættes til et tidspunkt, hvor sygdommen er relativt i ro, da risikoen for attaks under og lige efter graviditeten i høj grad afhænger af sygdomsudviklingen året før graviditeten indtræder 6. Omvendt kan man opfordre MS-ramte til at få overstået de ønskede graviditeter så hurtigt som muligt, da sygdommens forløb er svært at forudsige og således at man efterfølgende kan komme i en stabil sygdomsdæmpende behandling 3. Evt. kan anvendelse af ovulationstest anbefales for hurtigst mulig konception, da tidspunktet mellem seponering og konception lader kvinden ubeskyttet, og da graviditet i sig selv beskytter mod attakker. Man bør være opmærksom på, at denne praksis evt. kan problematisere konceptionen og dermed udsætte konceptionstidspunktet. 1, 5. Ved fertilitetsproblemer bør kvinden med MS og partner udredes så hurtigt som muligt. Arveligheden anses for så svag, at graviditet heller ikke bør frarådes af denne grund 1. side 5 af 15 sider

6 I lighed med andre autoimmune sygdomme reduceres risiko for attakker under graviditet især i 3. Trimester, men risiko for tilbagefald øges signifikant i de første 3-6 måneder postpartum 3, 6, 7. Endvidere er diagnosticeringen af MS i graviditet usædvanlig 3 og ofte svær. Forskellige undersøgelser har vist, at efter 2 og 10 år ses der ingen forskel på MS-kvinder, der har været gravide og MSkvinder, der ikke har 1, 3, 8. Graviditet, fødsel og barsel påvirker derfor ikke sygdommen på længere sigt 1, 3. Dog bør det nævnes, at en væsentlig bias i alle undersøgelser er, at de værst ramte MS-kvinder som regel vælger ikke at få børn. MS øger ikke risikoen for graviditetskomplikationer 3, 4, 9, som fx GDM, præeklampsi, præmatur fødsel, graviditas prolongata 3, 4, 9 Ligeledes øger MS ikke risici for fosteret 3, 4, 8, som fx spontan abort, malformationer, neuralrørsdefekter, præmaturitet, SGA, fostervægt <2500 g., og foetus mortus 3,9 Man bør dog være opmærksom på at den medicinske behandling kan øge risikoen for forskellige komplikationer hos den nyfødte. MS-kvinder får børn med samme fostervægt og hovedomfang som raske kvinder 8,9. Visse normale graviditetsgeners symptomer er næsten identiske med MS-symptomer. Det gælder fx træthed, carpaltunnelsyndrom, bækkenløsning og uspecifikke smerter. Man bør derfor ikke uden videre affærdige disse symptomer som MS-symptomer, men undersøge, om der foreligger en obstetrisk forklaring på symptomerne, som muligvis kan afhjælpes. MS-relateret inkontinens og obstipation kan forværres under graviditeten pga. uterus tryk på en i forvejen neurogent påvirket tarm og blære 3. Visse alvorlige obstetriske graviditetskomplikationer kan også præsentere symptomer, der kan forveksles med MSsymptomer. Det gælder fx DVT, præeklampsi og truende spontan abort/præterm fødsel (inkl. cystit og GBS(gruppe B streptokok-infektion)). Deri ligger en risiko for at overse en underliggende behandlingskrævende obstetrisk komplikation. Gravide, der er fysisk handicappede af deres sygdom, bør tilbydes en udredende samtale med socialrådgiver med henblik på evt. optimering af hjælpeforanstaltninger såvel hjælpemidler som personlig hjælp i hjemmet efter fødslen, evt. med en koordinerende indsats mellem sygehusafdelingen, egen læge, sundhedsplejerske og socialforvaltningen afhængigt af, hvordan man rent lokalt har arrangeret sig. Dette kunne eventuelt høre under et center for sårbare gravide. side 6 af 15 sider

7 Fødsel MS påvirker ikke fødselsforløbet 3, lige såvel som fødselsforløbet ikke påvirker MS 10 ( obstetrisk stress giver ikke attaker ). MS-ramte kan derfor føde vaginalt og sectio kan bruges på almindelige obstetriske indikationer 3. MS øger ikke risikoen for fødselskomplikationer 3, som dystoci, sectio, instrumentel forløsning og grønt vand 9. Dog ses en øget risiko for mekoniumaspiration og kopforløsning, hvilket kan afspejle et reelt øget behov for sidstnævnte, men tillige personalets forsøg på at undgå udtrætning af moderen 9. Børnene fødes som ovenfor nævnt med samme fødselsvægt, hovedomfang og apgar 8, 9, som børn af raske forældre, og har ikke i højere grad brug for assisteret ventilation 9. Men der er dog beskrevet øget risiko for mekoniumaspiration, på trods af, at der ikke er øget risiko for grønt vand 9. I en undersøgelse 9 så det dog ikke ud til, at den øgede forekomst af mekoniumaspiration gav børnene følger, da de, der aspirerede, alle havde apgar > 7 efter 5 minutter og alle blev udskrevet efter 1 uge 9. Det er dog et meget lille materiale: 2/198 børn i MS-gruppen mod 3/1584 i kontrolgruppen. "Meconium aspiration" er ikke defineret, kan dække over meget, og der kan være forskel fra det ene center til det andet i definition af tilstanden. For def. af MAS (meconium aspirations syndrom) se f. eks american journal of perinatology vol 19, number 7, 2002: Delivery room risk factors for meconium aspiration syndrome. Analgesi og anæstesi under fødsel: Den foreliggende viden om obstetriske regionale blok ( epidural og spinal ) til patienter med MS er begrænset til opgørelser fra nonrandomiserede serier og kasuistiske meddelelser. Der har været tradition for tilbageholdenhed med disse blok til MS patienter pga. utilstrækkelig viden om effekten af lokal anæstestika på sygdommens forløb. MS er en demyelinerende sygdom, som kompromitterer normal nerveledning ved en påvirkning af Na+ ion kanalerne. Lokalanæstetika virker blokerende på Na+ ion kanalerne, hvorved nerveledningsimpulser blokeres, derved kan teoretisk hos MS patienter opstå mere udbredte blokader med selv små doser lokalanæstetika. Der er påvist reversible neurologiske forandringer ved i.v. injektion af lidocain hos patienter med MS, symptomer som ikke forekommer hos raske 7. Spinal anæstesi har ligeledes i en kasuistisk meddelelse medført reversible neurologiske symptomer med udbredt og langvarig blokade hos en patient med uerkendt MS. 11 Det er kendt, at almindelig lumbal-punktur ikke giver øget risiko for attakker 12. I dyreforsøg ses dosisafhængige inflammatoriske og degenerative histologiske forandringer efter injektion af lokalanæstetika i subarachnoidal rummet disse forandringer var dog forsvundet igen efter 14 dage 13. I en mindre retrospektiv undersøgelse fandtes øget risiko for relaps hos gravide MS patienter ved anvendelse af høje koncentrationer af lokal anæstestika. end ved lave koncentrationer, men data er sparsomme 14. I en nylig offentliggjort spørgeskemaundersøgelse udspurgtes erfarne anæstesiologer, hvilken anæstesiologisk praksis, der var den foretrukne til den gravide MS patient. Generelt var den enkeltes erfaring ringe, men de fleste ville vælge regionale blok til såvel smertelindring under fødsel som sectio. Mange understregede vigtigheden af prænatal undersøgelse og informeret samtykke 15. side 7 af 15 sider

8 Nyere follow up studier har imidlertid vist,at epidural- og formentlig spinalanæstesi ikke udgør en øget risiko for MSramte; epidural giver ikke øget risiko for attakker 3, 8, 10, 14, 16, 18 og der er ikke set komplikationer i forbindelse med epidural hos MS-ramte 3. Dog ses muligvis en øget risiko for attakker ved længere tids anvendelse af højere doser (0,5%) bupivacain, fx højdosis-epiduraler i lange fødselsforløb 8, 14. Følgende kan anbefales, men alle anbefalinger kræver tidlig (dvs. inden patienten er i fødsel) informeret samtykke og hensyntagen til sværhedsgraden af MS: Fødeepidural til MS: Epidural kan anlægges som på raske gravide. Dosis og koncentration af lokal anæstesimidlet skal være så lav som muligt, rutinemæssigt anvendes der hos raske lave koncentrationer af bupivacain samt opiod epiduralt, dette kan ligeledes anbefales til MS patienter. Epidural til sectio: Analgesi til sectio kræver højere doser af lokal anæstesimiddel end til vaginal fødsel, hvorfor det kan anbefales at supplere lokalanæstesimidlet med opioid, hvilket muliggør mindre dosering af lokal anæstesimidlet. der kan anvendes Lidocain 2% eller bupivacain 0,5%. Spinal til sectio: Spinal anæstesi til sectio kan anbefales formentlig uden større risiko for neurotoxicitet (data dog mangelfulde), men ved spinal anæstesi bør lokal anæstesimidlet anvendes i så lave doser som muligt ved tilsættelse af opioid Sectio i generel anæstesi: Som for alle muskelsygdomme kan der ligeledes ved MS være øget følsomhed for depolariserende muskelrelaksantia og risiko for hyperkaliæmi samt øget virkning af nondepolariserende muskelrelaksantia. Potente inhalationsmidler kan anvendes 17. Generel anæstesi til sectio hos MS patienter bør formentlig anbefales til de svært påvirkede MS-patienter ellers på de samme indikationer som hos raske gravide, men data er mangelfulde Ved obstetriske lokal blokader skal der som for al indgift af lokal anæstesimidler hos MS patienter stiles mod at give så lave koncentrationer som muligt for at reducere risikoen for eventuel neurotoxicitet. Postoperativ observation. Efter epidural og spinal blokade skal MS patienter udover normal observation have foretaget neurologisk opfølgning for at udelukke eventuelle nytilkomne neurologiske symptomer, som kan tilskrives de centrale blokader.( reversible perifere nerveskader, epidural/ subdurale hæmatomer eller infektioner). side 8 af 15 sider

9 Vaginal fødsel versus sectio. Også fra et anæstesiologisk synspunkt er vaginal fødsel at foretrække. Doserne til fødeepidural analgesi udgør formentlig ingen risiko for MS patienten. De doser, der anvendes til sectio, er langt større og derfor øges risikoen for neurotoxicitet. Generel anæstesi til sectio er forbundet med øget risiko hos såvel raske som MS gravide side 9 af 15 sider

10 Puerperiet Efter fødslen ses en øget forekomst af attaker indenfor de første 3-6 måneder postpartum 2, 3, 4, 8, 18. Dog skal det nævnes, at 72% af MS-kvinderne ikke får attakker postpartum 18. Sygdommen vender tilbage til det leje, den lå på før graviditeten i løbet af de første 6-21 måneder postpartum 3, 18, muligvis endda til et roligere niveau end før 3, 5, 8. På længere sigt er der ingen forskel i udviklingen af sygdommen hos MS-kvinder, der har født i forhold til MS-kvinder, der ikke har født 1, 5, 8,18. En gammel myte om, at reproduktion på længere sigt forværrer sygdommen kan således ikke bekræftes 1, 5, 18. Graviditet og fødsel beskytter endda muligvis mod udvikling af MS, da det er set, at nullipara har en højere risiko for at få MS, stigende med alderen 5, 8. En undersøgelse har forsøgt at finde predictors for, hvor stor risikoen for attakker er i puerperiet for den enkelte kvinde, og noget tyder på, at risikoen for dette er relateret til sygdommens udvikling/sværhedsgrad før graviditeten. Således ses,at kvinder med få/sjældne attakker før graviditeten, har mindre risiko for en voldsom opblussen af sygdommen postpartum. Kvinder med en progression i sygdomsudviklingen året før graviditet, progression i sygdomsforløbet under graviditet og en høj sygdomsbyrde( DSS-score) ved graviditetens start, er i højrisiko for postpartum attakker. 18 Det har været, og er fortsat et spørgsmål, om man som standard bør anbefale intravenøs Immunoglobulin G (IVIG) i puerperiet til MS-ramte. Flere neurologiske afdelinger herhjemme anbefaler dette ( se i øvrigt nedenfor vedrørende Immunoglobulin G). Amning: Amning i sig selv øger ikke risikoen for postpartum attaks og påvirker ikke sygdomsudviklingen 3, 8, 10, 18, Amning påvirker ikke barnets risiko for at få MS i hverken positiv eller negativ retning 1. Alle kendte immunmodulerende præparater, undtagen IVIG er kontraindiceret under amning, så den MS-ramte står i et dilemma postpartum, hvor hun skal vælge mellem amning eller medicinering. Beslutningen om, hvornår medicineringen skal genoptages, bør ligge hos den MS-ramte efter grundig information om fordele og ulemper fra neurolog. Det er et svært valg for kvinden, da fordele ved amning for det nyfødte barn stilles op imod ulemper for kvinden selv. De fleste mødre vil instinktivt sætte egne behov til side til fordel for deres barn, men det skal huskes, at en del MSpatienter uden medicinsk behandling risikerer alvorlige attaks, der i sig selv kan kompromittere amning og pleje af det nyfødte barn. Mor-barn kontakten kan generelt skades af en forøget attakhyppighed postpartum 8. Ca. 50% af MS-ramte kvinder vælger at amme deres børn, og dette gør de i gennemsnitligt 6,3 mdr. 8. side 10 af 15 sider

11 De hyppigst anvendte præparater til medicinsk behandling af MS: Forebyggende præparater: 1. valgspræparater: INDHOLDSSTOF HANDELSNAVN ANVENDELSE RISICI HOS FOSTRE OG NYFØDTE Interferon beta 1a (Avonex, Rebif) bruges kun mod MS manglende kendskab, dosisafhængig abortrisiko 1, 3 Interferon beta 1b (Betaferon) bruges kun mod MS manglende kendskab, dosisafhængig abortrisiko 1, 3 Glatiramer acetat Copaxone bruges kun mod MS manglende kendskab, misdannelser hos dyr 1 2. valgspræparater: INDHOLDSSTOF HANDELSNAVN ANVENDELSE RISICI HOS FOSTRE OG NYFØDTE Mitoxanthron Novatrone Cytostatika Stærkt teratogent 1, 3 Azathioprine Imuran, Imurel Immunsuppresiva,Cytostatika Kun metabolitterne er teratogene, og de overføres ikke over placenta, præmaturitet, RDS, SGA, IUGR 1 Cyclophosphamid Cyclophosphamid Apharma, Cytostatika Stærkt teratogent 1, 3 Sendoxan Methotrexat Methotrexat Cytostatika Stærkt teratogent 1, 3 Natalizumab Antigren bruges kun mod MS manglende kendskab Cyclosporin Sandimmun immunosuppresiva manglende kendskab, IUGR, præmaturitet, misdannelser (1) side 11 af 15 sider

12 Immunoglobulin G?? bruges mod MS og ab. habitualis med kendt autoimmun patogenese Der er flere nye præparater på vej men disse gives kun i protokollerede forsøg og skal ikke medtages da betingelsen for at deltage i disse forsøg er at man er i kontraceptiv behandling. Den hyppigst brugte behandling ved attakker: INDHOLDSSTOF HANDELSNAVN ANVENDELSE RISICI HOS FOSTRE OG NYFØDTE Methylprednisolon Medrol Glucocorticoid muligvis SGA, præmaturitet, kompromitteret udvikling af CNS, læbe-gane-spalte, foetus mortus, samt hos den nyfødte midlertidig reversible tilstande som leucocytose, hypoglykæmi, immunsuppression, hæmmet produktion af kortikosteroider 3, 7 Immunoglobulin G Intravenøst Immunoglobulin G (IVIG) menes at kunne nedsætte antallet af attakker 3, 8, 10, 19, 20 med op til 33-59% 2, og måske endda forbedre eksisterende symptomer 2. Andre studier viser dog skuffende effekt på den sekundære progressive sclerose-type 2. Det består af Immunoglobulin G udvundet fra donorblod, og er altså et blodprodukt. Præparatet mætter IgG-receptorer på makrofagerne, og hindrer dermed ødelæggelse af myelinet. Der er endog mulighed for, at IgG stimulerer remyelinisering 2. IVIG kan gives såvel under graviditet som under amning 1, 3, 10 19, og der er ikke set nogen negativ effekt på fosterets immunsystem 3. Det er også blevet anvendt som behandling for abortus habitualis med en kendt autoimmun patogenese 2. De fleste undersøgelser er foretaget på immunoglobulin-indgift postpartum, men en enkelt undersøgelse viser, at immunoglobulin under graviditeten signifikant reducerer risikoen for attakker under såvel graviditeten som postpartum side 12 af 15 sider

13 givet i dosis 0.4 g/kg/dag 5 konsekutive dage indenfor uge 6-8, samt en booster af samme dosis hver 6. Uge indtil 12 uger postpartum 10. Dette studie opfylder dog ikke de gældende krav om evidens, men undersøgelser på ikke fødende kvinder retfærdiggør alligevel anvendelsen af IVIG i puerperiet. Der er meget få bivirkninger af IVIG 3, 10 og præparatet medfører ingen væsentlige biokemiske abnormiteter i blodprøver 10. Der er dog registreret dosis-relaterede bivirkninger ved brug af præparatet i form af: Rødme og hævelse på injektionsstedet (3%), hovedpine (7,1%), urticaria (4,2% ), UVI, forkølelse og depression. side 13 af 15 sider

14 Referencer: 1: Soelberg Sørensen, Ravnborg, Jønsson (red). Dissemineret sklerose en bog for patienter, pårørende og behandlere 2. udgave, Muncksgaard Danmark, København 2004(ISBN ) 2 : Durelli L, Isoardo G. High-dose intravenous immunoglobulin treatment og multiple sclerosis. Neurol Sci Apr;23 Suppl. 1:S : Ferrero S, Pretta S, Ragni N. Multiple sclerosis: management issues during pregnancy. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol Jul 15;115(1):3-9 4: Shehata HA, Okosun H. Neurological disorders in pregnancy. Curr Opin Obstet Gynecol Apr;16(2): : Zaffaroni M, Ghezzi A. The prognostic value of age, gender, pregnancy and endocrine factors in multiple sclerosis. Neurol Sci. 2000;21(4 suppl. 2):S : Karnad DR et al. neurologic disorders in pregnancy. Crit Care med 2005 vol 33 no 10(suppl) 7: Perlas et al. Neuraxial anesthesia and multiple sclerosis. Can J Anesth 2005;52(5): : Lorenzi AR, Ford HL. Multiple sclerosis and pregnancy. Postgrad Med J 2002 Aug;78(922): : Mueller BA, Zhang J, Critchlow CW. Birth outcomes and need for hospitalization after delivery in women with multiple sclerosis. Am J Obstet Gynecol Mar;186(3): : Achiron A, Kishner I, Dolev M, Stern Y, Dulitzky M, Schiff E, Achiron R. Effect of intravenous immunoglobulin treatment on pregnancy and postpartum-related relapses in multiple sclerosis. J Neurol Sep;251(9): : Levesque et al.. Multiple sclerosis revealed by spinal anesthesia. Ann Fr Anesth Reaanim 1988;7: : Fleiss A. Multiple sclerosis after spinal anesthesia. NY State J Med 1949;49:1076) 13: Tui C et al. Local nervous tissue changes following spinal anaesthesia in experimental animals. side 14 af 15 sider

15 J Pharmacol Exp Ther 1944;81: : Bader AM, Hunt CO, Datta S, Naulty JS, Ostheimer GW. Anesthesia for the obstetric patient with multiple sclerosis. J Ciln. Anesth. 1988; 1(1): : Naguib M et al. Advances in Neuribiology of the Neuromuscular Junction. Anesthsiology 2002;96(1) : Hebl JR, Horlocker TT, Schoeder DR. Neuraxial Anesthesia and Analgesia in Patients with Preexisting Central Nervous System Disorders. Anesth Analg (1): : Drake E et al. Obstetric regional blocks for women with multiple sclerosis: a survey of UK experience. Int J Obstet Anesth 2006; 15, : Vukusic S, Hutchinson M, Hours M, Moreau T, Cortinovis-Tourniaire P, Adeleine P, Confavreux C. The pregnancy in multiple sclerosis group;pregnancy in multiple sclerosis group. Pregnancy and multiple sclerosis (the PRIMS study): Clinical predicters of postpartum relapse. Brain Aug;127(Pt 6): : Ringel I, Zett UK. Intravenous immunoglobulin therapy in neurological diseases during pregnancy. J Neurol.2006 Sep;253 Suppl 5:v70-v74 20: Dudesek A, Zettl UK. Intravenous immunoglobulins as therapeutic option in the treatment of multiple sclerosis. Neurol Sep;253 Suppl 5:v50-v58 side 15 af 15 sider

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Det kommer an på Hvad er klokken? Hvor langt er anæstesilægen i sin uddannelse? Hvad er der ellers

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Brugen af Misoprostoli Danmark

Brugen af Misoprostoli Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING DELTAGERINFORMATION -OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING Original projekttitel: Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. En fødende kvinde har

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/28913 Dato: 16. januar 2012 Notat Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Baggrund: Notatet: Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010 Behandlingsvejledning og rekommandationer for terapiområdet Sklerose Målgruppe Udarbejdet af Faglig ansvarlig Godkendt af RADS RADS Fagudvalg for terapiområdet Sklerose Professor, overlæge, dr. med. Per

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Information til gravide Vending af foster i sædestilling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <>

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>> Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste

Læs mere

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 time (65 point kan opnås) 1. En fødende kvinde er i

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. STANDARD FOR MODTAGELSE Akut modtagelse af børn i Neonatalklinikken Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. Målgruppe Alle børn der indlægges

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere