5. Danskernes forbrug og sundhed
|
|
- Daniel Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 5. Danskernes forbrug og sundhed
3 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN LANDBRUG & FØDEVARER 10 pct. af danskernes indkomst bruges på fødevarer. Forbrug i Danmark Danskerne anvender en relativ lille andel af deres indkomst på fødevarer og lægger en stadig større del af deres indkøb i lavprissupermarkeder (discount). En gennemsnitlig dansk husstand brugte i 2014 ca kr. på fødevarer. Af disse bruges ca. 24 pct. på kød. Fødevarernes andel af det samlede private forbrug er faldet over tid. Tidligere tegnede fødevarerne sig for en større andel af det private forbrug, hvor det i 2015 tegnede sig for 10 pct. Denne udvikling skal sammenholdes med, at nogle fødevarer såsom kød er blevet relativt billig ere sammenlignet med andre fødevarer i løbet af de senere årtier. Her er der bl.a. tale om, at de mange produktivitetsgevinster, der er opnået i fødevarevirksomhederne, er kommet forbrugerne til gode gennem lavere fødevarepriser. Ligeledes kan den faldende andel ses som konsekvens af en stigende disponibel indkomst. Den stigende indkomst benyttes således på andre varer end fødevarer. At danskerne i gennemsnit bruger 10 pct. af deres indkomst på fødevarer svarer til, at en gennemsnitlig dansk husstand i 2014 brugte kr. på fødevarer. Kødet udgør den største post på husstandens madbudget, hvilket stemmer fint overens med kødets betydning for aftensmåltidet. Forbrugerne planlægger ofte hele aftensmåltidet ud fra kødet. Ud af forbruget af fersk kød i hjemmene udgør svinekødet den største del, mens okse- og fjerkrækød spises næst hyppigst. Størstedelen af oksekødet spises hakket, mens svinekødet i højere grad spises som forskellige udskæringer. Over halvdelen af danskerne tilbereder et varmt aftensmåltid på en typisk dag. Det er heller ikke sjældent, at der er overskydende aftensmad, som bliver spist som rester den næste dag eller gemt til senere. Samlet set er det 66 pct. af danskerne, der spiser et varmt, tilberedt aftensmåltid eller rester på en typisk dag. Det er meget få, der spiser måltidskasse-aftensmad eller færdigretter. En del (9 pct.) spiser et koldt måltid f.eks. rugbrødsmadder eller spiser ude. 4 pct. spiser take-away på en typisk dag. Figur 5.1 Udviklingen i fødevarers andel af samlet privatforbrug. Figur 5.2 Varegruppernes andel af husstandens fødevareforbrug. Figur 5.3 Kødtypernes markedsandele. Figur 5.4 Udviklingen i forbrugerpriserne for udvalgte fødevaregrupper. 56 Sammenlagt bruges 16 pct. af husstandenes fødevareforbrug på mel, gryn, brød og kager. Den næstestørste post på fødevare-budgettet er grønt sager, kartofler, frugt og nødder med 21 pct. 24 pct. af fødevareforbruget anvendes på kød Mælk, fløde, yoghurt samt ost udgør 14 pct. af de penge, der bruges på fødevarer. Sukker og slik udgør 11 pct. af fødevare-budgettet. 6 pct. af budgettet bruges på fisk.
4 FAKTA OM ERHVERVET 2016 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg udgør 8,4 pct. af markedet svarende til 9,6 mia. kr. i I løbet af ugen spiser omtrent 40 pct. uden for hjemmet på en eller flere dage. Fredag og lørdag er de største dage for udespisning. Når danskerne spiser uden for hjemmet er det typisk på restaurant eller café eller også hos venner og familie. Det er især de helt unge og de årige, der går på restaurant og café for at spise aftensmad. Danskernes hyppigst spiste middagsretter hen over året er velkendt hverdagsmad som kyllingefilet, frikadeller og hakkebøf. Dertil kommer, at relativt mange spiser et koldt måltid f.eks. rugbrødsmadder på en typisk dag. Når forbrugerne spiser rugbrød med pålæg, er det ofte med ost, æg eller leverpostej. Det er fødevarer, som forbrugerne ofte har i køleskabet i forvejen og det er derfor et hurtigt og nemt måltid, som de ikke behøver at handle ind til. Hvis vi ser på de meget udbredte retter såsom frikadeller, kyllingefilet og hakkebøf, så er der ikke en udpræget sæson i de retter. De er populære hele året rundt. Men retter såsom suppe og gryderetter er særligt populære i vinterhalvåret. Salat til aftensmad er på den anden side mere udbredt om sommeren. Dagligvarehandel Indkøbet af dagligvarer herunder fødevarer har i en årrække været for nedadgående. Det er blandt andet sket som følge af finanskrisen, der kulminerede i 2008, og som i høj grad smittede af på forbrugernes lyst til at købe dagligvarer. Det virker dog til, at indkøbet af dagligvarer har stabiliseret sig om end på et lavere niveau end før finanskrisen. Lavprissupermarkederne har været i konstant fremgang de seneste 10 år. Det skyldes både, at de har evnet at imødekomme forbrugernes prisforventninger og samtidig har udviklet sortimentet i en mere forbrugervenlig retning. Lavprissupermarkederne har blandt andet indført bagerbrød og et større udvalg af fødevarer. Forbrugerne oplever, at de dermed kan få dækket en større del af deres indkøbsbehov hos lavprissupermarkederne, som ellers før i tiden var meget smallere i sortimentet. Det er især indkøbsture, hvor forbrugerne køber stort ind og til mange dage, der har været medvirkende til, at lavprissupermarkederne nu dækker 41 pct. af omsætningen i dagligvarehandlen. Lavprissupermarkederne dækker 41 pct. af omsætningen i dagligvarehandlen. Figur 5.5 Fødevarepriser i Europa. Figur 5.6 Detailomsætningsindeks for fødevarer og andre dagligvarer. Figur 5.7 Detailhandelsstruktur. 57
5 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN LANDBRUG & FØDEVARER Hvert år smider husholdningerne mad ud til en værdi af 11,6 mia. kr. I 2015 blev der i detailhandlen solgt økologiske fødevarer for 7 mia. kr. hertil kommer 2,6 mia. kr. via alternative salgskanaler. Madspildet i Danmark anslås til ca ton årligt. Økologisk forbrug Danskerne har fået smag for økologiske produkter, og i løbet af de seneste fem år er detailomsætningen af økologiske fødevarer næsten fordoblet. Salget af økologiske fødevarer i de danske butikker steg med 12 pct. i 2015 fra året før, således at der blev solgt for i alt 7,0 mia. kr. i supermarkeder og varehuse m.v. Det er den største stigning siden 2008, og den kan ses som et resultat af, at supermarkederne har satset stort på de økologiske varer både med kampagner og med større og bredere udbud af varer. Salgsværdien er estimeret til at udgøre 8,4 pct. af det samlede salg af fødevarer i detailhandlen i 2015, hvor det året før var 7,6 pct. Dermed er Danmark fortsat det land i verden, hvor den økologiske markedsandel er størst. Foruden detailsalget er der også blevet solgt økologiske fødevarer i foodservicesektoren samt via alternative salgskanaler, som eksempelvis markeder, abonnementsordninger og internettet. Det samlede økologisalg er således estimeret til 9,6 mia. kr., svarende til et gennemsnitligt økologisk forbrug på kr. pr. dansker pr. år. Drikkemælk har i længere tid ligget i front som et af de bedst sælgende økologiske produkter med en markedsandel på ca. 30 pct. af mælkeforbruget i Danmark. Havregryn er det bedst sælgende økologiske produkt, da ca. 40 pct. af den solgte mængde er økologisk. Økologisk kød har ikke slået fuldt igennem på samme vis som f.eks. mælk, men der ses en stigende efterspørgsel fra forbrugerne af både økologisk okse- og svinekød. Madspild Madspild har i de seneste år været et stort fokusområde både i Danmark og udlandet. Madspild er fødevarer, som kunne være spist af mennesker, men som går til spilde. En tredjedel af al mad, der bliver produceret på verdensplan, ender hvert år som madspild. Det samlede madspild i Danmark anslås i 2012 at udgøre ton. Heraf kommer størstedelen ton fra de danske husholdninger. Detailhandlen har det næststørste madspild i værdikæden med ton årligt efterfulgt af fødevareindustrien, der skønnes at generere et årligt madspild på ton og primærproduktionen, der skønnes at generere et madspild på ton. Institutioner og storkøkkener anslås at have et madspild på ton årligt, mens hoteller og restauranter tilsammen står for et madspild på ton årligt. Madspild udgør en stor økonomisk såvel som miljømæssig omkostning og alene i Danmark lyder den årlige udgift på 11,6 mia. kr. Folkekirkens Nødhjælp er en af de organisationer, der har taget initiativ til at bekæmpe madspild. I februar 2016 åbnede Weefood, der er Danmarks første butik med salg af overskudsmad drevet af frivillige. Dette har vist sig at være en succes og Weefood har i de første tre måneder solgt mere end 25 ton overskudsmad med en indtjening på mere end kr. Figur 5.8 Detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark. Tabel 5.1 Økologisk markedsandel for udvalgte fødevarer. Figur 5.9 Det årlige madspild i Danmark. 58
6 FAKTA OM ERHVERVET 2016 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN 48 pct. af de voksne danskere er overvægtige eller svært overvægtige. Danskernes sundhed Danskernes sundhed spiller en vigtig rolle for de danske fødevarevirksomheder. Mange af fødevareklyngens virksomheder arbejder målrettet på at forbedre sundheden blandt danskerne. Usundt kostmønster. I 2013 havde 18,6 pct. af alle mænd et usundt kostmønster, mens det tilsvarende tal for kvinder var 9,5 pct. Danskere har en gennemsnitlig levealder, der er lavere end andre europæere. Den lave middellevetid i Danmark kan skyldes fortidens synder så som rygning, alkohol og fysisk inaktivitet og usund kost. Danskerne har røget betydeligt mere og over en længere årrække i forhold til andre europæiske lande. Selvom rygning og alkohol er de helt store syndere i forhold til danskernes sundhed, så spiller den enkeltes kostvaner selvfølgelig ind på danskernes levetid. En undersøgelse fra DTU viser, at i 2013 havde 18,6 pct. af alle mænd et usundt kostmønster, mens det tilsvarende tal for kvinder var 9,5 pct. Siden 2010 er der sket et fald i andelen af, hvor mange af de årige mænd, der har et usundt kostmønster, mens andelen med usundt kostmønster er steget blandt de øvrige aldersgrupper og for alle kvinder. Den yngste aldersgruppe mellem år udgør fortsat en af de største andele af personer med et usundt kostmønster. Fødevareklyngen hjælper til De danske virksomheder i fødevareklyngen tager et ansvar for at hjælpe danskerne hen mod en sundere livsstil med afsæt i sunde fødevarer og det åbne landskab. Fødevareklyngen henvender sig således både til danskernes maver og ben. Nøgleordet er tilgængelighed både til sund kost og bevægelse. Fødevarevirksomhederne er ansvarlige for, at danskerne har mulighed for at vælge mellem et mangfoldigt udbud af fødevarer, som kan sammensættes til et sundt og smagfuldt måltid. 9,5 kvinder Andel med usundt kostmønster 18,6 mænd De danske virksomheder arbejder målrettet med at reducere danskernes indtag af fedt, salt og sukker gennem produktudvikling og innovation. Et eksempel herpå er Arla. De har i de seneste par år fjernet 500 ton sukker fra deres yoghurter og sænket saltindholdet i Danbo-ostene med 11 procent som led i at skærpe ernæringsprofilen på deres produkter. Virksomheden har derudover ændret fedtprocenten fra 0,5 pct. til 0,4 pct. i minimælken, hvilket årligt fjerner 200 ton fedt i den samlede solgte mængde minimælk. Nøglehulsmærket guider forbrugerne De danske fødevaremyndigheder har siden 2009 arbejdet med det frivillige, fælles nordiske Nøglehulsmærke et ernæringsmærke, der på en nem måde skal hjælpe forbrugerne i indkøbssituationen med at træffe sundere valg i overensstemmelse med de officielle ernæringsanbefalinger. For at et produkt kan bære Nøglehulsmærket, er der krav til indholdet af fedt, mættet fedt, sukker, kostfibre, fuldkorn og salt i produktet. Den gennemsnitlige forventede levealder for danske kvinder og mænd er hhv. 82,5 og 78,6 år Det er lavere end i mange andre europæiske lande. Figur 5.10 a+b Forventet levetid for kvinder og mænd. Figur 5.11 a+b Danskere med usundt kostmønster. 59
7 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN LANDBRUG & FØDEVARER 96 pct. af danskerne har kendskab til nøglehulsmærket. 40 pct. af de indlagte på et dansk sygehus er undervægtige. De danske virksomheder arbejder målrettet med at reducere danskernes indtag af fedt, salt og sukker. 60 Danskernes kendskab til Nøglehulsmærket er højt. 96 pct. kender mærket, mens andelen, der anvender Nøglehulsmærket aktivt i deres indkøbsvalg, er 51 pct. 76 pct. af danskerne har tillid til Nøglehulsmærket (YouGov, 2014). Mærkningsordningen er frivillig for virksomhederne at bruge, så et produkt kan godt leve op til kriterierne for Nøglehullet uden at bære mærket, ligesom virksomhederne selv bestemmer, om de vil lave produkter, der lever op til mærkets krav. Antallet af fødevarer med mærket er stigende. Dermed er virksomhederne i fødevareklyngen med til at formidle viden om sundhed og ernæring gennem deres produkter, hvilket også efterspørges af forbrugerne (YouGov, 2014, Kantinegæstens stemme, 2015). Underernæring et skjult samfundsproblem Den foreliggende viden om omfanget af underernæring i Danmark beror på enkeltstående forsknings- og udviklingsprojekter og myndighedernes skøn. Heraf fremgår det, at underernæring er særligt udbredt blandt ældre og blandt patienter. Derfor er en indsats over for disse grupper særlig vigtig. Uplanlagt vægttab og underernæring er særligt udbredt blandt ældre indlagt på sygehus, men også blandt ældre, der modtager hjemmepleje og bor på plejehjem. Tal fra Socialstyrelsen viser, at knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, oplever uplanlagt vægttab. Ved indlæggelse på et dansk sygehus er ca. 40 pct. af patienterne underernærede eller i risiko for at blive det. Ældre, som indlægges på sygehus, er ofte i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelse på sygehus og vil ofte tabe sig yderligere under indlæggelsen. Tal fra den landsdækkende database for Geriatri (2012) viser, at knap 43 pct. af ældre undergår et vægttab under indlæggelsen på sygehus, og studier fra 2014 viser, at vægttabet typisk fortsætter i mindst tre måneder efter udskrivelsen. Stort set alle ældre patienter vil dermed fortsat have behov for en ernæringsindsats efter udskrivelsen. 16 organisationer og virksomheder der arbejder med de ældre og de ældres mad er gået sammen i Forum for Underernæring med henblik på at få sat underernæring højt på den politiske dagsorden, så forekomsten af underernæring blandt skrøbelige ældre reduceres og bekæmpes. Kød bidrager positivt i en sund kost Rødt kød og forarbejdet kød (bl.a. kødpålæg) er nogle meget kritiserede fødevaregrupper i medierne, men det er også fødevaregrupper, som mange danskere nyder at spise og nødigt vil undvære. Kød bidrager generelt med vitaminer, mineraler og proteiner i en sund kost, og forskning har ikke vist, at rødt og forarbejdet kød er årsag til udvikling af kræft, hvis det indgår i en sund og balanceret kost, der følger de officielle kostråd. De officielle kostråd anbefaler, at vi maksi-
8 FAKTA OM ERHVERVET 2016 FORARBEJDNINGS- OG AGROINDUSTRIEN Kød bidrager med vitaminer, mineraler og proteiner i en sund kost. malt spiser 500 gram tilberedt rødt kød om ugen og lidt pålæg. For fjerkræ er der i kostrådene ikke angivet en anbefalet maksimal grænse. Herudover anbefales danskerne at spise fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg, så vi samlet set spiser 350 gram forskellige fisk og fiskeprodukter om ugen. Ifølge Danskernes kostvaner spiser danskerne i gennemsnit 382 gram tilberedt rødt kød om ugen. Her indgår kød fra kvæg, svin og lam. Kostundersøgelsen viser, at danskerne holder meget af det forarbejdede kød, da vi gennemsnitligt spiser 294 gram om ugen. Her indgår foruden det røde kød også fjerkræ. Når det kommer til fisk, spiser voksne danskere gennemsnitligt 259 gram fisk og fiskeprodukter om ugen. Af de officielle anbefalinger til en sund kost fremgår, at man skal skære ned på mættet fedt, hvilket kød bidrager med i kosten. Ifølge kostvaneundersøgelsen spiser danskerne gennemsnitligt 15 energiprocent mættet fedt, hvilket også kommer fra andre fødevarer, men anbefalingen lyder, at maksimalt 10 energiprocent bør komme fra mættet fedt. Så er det godt, at forbrugerne har mulighed for at købe mange udskæringer med Nøglehulsmærket, der betyder, at kødet indeholder mindre end 10 pct. fedt. For udskæringer med svinekød er der 17 mulige med Nøglehulsmærket, mens oksekød præsenterer 36 mulige udskæringer i kølediskene og kylling fås i 2 nøglehulsmærkede versioner. Børn, mad og læring Smagspræferencer og vaner grundlægges tidligt i livet, og det gælder i høj grad den mad vi spiser. Derfor er vi optaget af, at børn i skolerne bliver præsenteret for erhvervets produkter, lærer råvarerne at kende, oplever hvor de kommer fra og gør erfaringer med hvordan og til hvad, de kan bruges. I faget madkundskab i 5. og 6. klasse i grundskolen er målet, at eleverne skal lære om mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider samt madkultur. Ambitionerne for faget er store, men ressourcerne både i form af timer på skoleskemaet og penge til råvarer er små. Så små, at det er et problem at komme omkring alle fødevarekategorier og tilberedningsmetoder og også at opfylde kravene til, at eleverne skal kunne vurdere, fortolke, forstå, skabe og træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Undersøgelser viser, at børn, der har lært noget om mad og madlavning tidligt i livet, er bedre til at tage vare på egen sundhed. Gode madlavningskompetencer øger interessen for at bruge tid og penge på ordentlig mad senere i livet. På madkundskabsforum.dk kan lærerne finde inspiration til deres undervisning, lettilgængelige læremidler, forslag til aktiviteter og baggrundsviden om fødevarer, madlavning og ernæring. Ca modtager nyhedsbrev fra sitet. Det er langt flere, end der er medlemmer af Foreningen for Madkundskab, men ude på skolerne bliver faget i mange tilfælde undervist af lærere uden madkundskab som linjefag. Derfor er det vigtigt at bidrage til styrkelsen af deres viden og interesse for faget. I skolernes sommerferie har flere tusinde børn mulighed for at træde ind i et madunivers, hvor smag, sundhed, nysgerrighed, kendskab og motion stimuleres. Et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000 sikrede, at der i 2016 var børn, der deltog på en Madskole. Madskolerne har eksisteret siden Igennem de 13 år Madskolerne har eksisteret, har mere end børn været på Madskole. I 2016 deltog lidt over børn på en Madskole. Undersøgelser viser, at børn der har lært noget om mad og madlavning tidligt i livet, er bedre til at tage vare på egen sundhed. Tabel 5.2 Antallet af madskoler i Danmark. 61
1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereVELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.
VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted
Læs mereDanskernes forbrug og sundhed
5. Danskernes forbrug og sundhed Danskernes forbrug og sundhed Danskernes forbrug og sundhed I 2016 brugte en gennemsnitlig dansk husstand 13.070 kr. på at spise ude på restaurant, cafe, kantine og take-away.
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereFoodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereMarkedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017
Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereFoodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse April 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereSamfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016
Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring
Læs mereMarkedsanalyse. 25. september 2017
Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereØkologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMed Nøglehullet på Madskole
Med Nøglehullet på Madskole Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. madskoleambassadører
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereNøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund
Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereØkonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet
Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereDer smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereTværkulturel Innovation
Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mere