FØNS - BÆREDYGTIGT LOKALSAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØNS - BÆREDYGTIGT LOKALSAMFUND"

Transkript

1 FØNS - BÆREDYGTIGT LOKALSAMFUND Udviklingsplan for Føns Første gang man hører navnet Føns er i Valdemars Jordebog fra Fyn næs. Forleddet er øge- og indbyggernavnet fynbo. Efterleddet er næs som betegner stort kystfremspring.

2 U D V I K L I N G S P L A N F O R F Ø N S FORORD Finansiering og samarbejdspartnere Denne udviklingsplan er en del af LAG Middelfarts projekt Udvikling af lokalsamfundene i Middelfart Kommune. Projektet gennemføres af LAG Middelfart i samarbejde med Middelfart Kommune, DGI og Landdistriktshuset med tilskud fra Landdistrikts-pulje samt Landdistriktsprogrammet via Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, EU og LAG Middelfart. Projektet har til formål at give borgere, foreningsrepræsentanter og erhvervsdrivende i de enkelte landsbysamfund et redskab, som er med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling, som gør områderne til gode steder at bo. Dette med udgangspunkt i de lokale ressourcer, som findes i lokalområderne. Bistand ift. gennemførelse af aktiviteterne i udviklingsplanen og fundraising kan fås via LAG Middelfart og Middelfart Kommune. Se kontaktoplysninger bagest i udviklingsplanen. Side 2

3 Indhold FORORD... 2 FØNS HELT TILBAGE TIL STENALDEREN... 4 Fønsøre... 5 Sparretorn... 5 Sognet... 5 Skovløkken... 6 Jomfrumarken... 7 Fønsskov... 7 FØNS OG OMEGN I DAG... 8 Fønsvej... 8 Føns og omegn i dag... 8 VISION FOR FØNS OG OMEGN INDSATSOMRÅDER OG ARBEJDSGRUPPER Føns Nærvarme Baggrund Bredbånds- og mobildækning i Føns og Omegn Vision Baggrund Handling Landsbypedel Visionen Baggrund Mulige modeller Handleplan Tanker og problematikker Føns skole Vision Baggrund Handleplan Sø, strand og overfladevand Visionen er at skabe Baggrunden Strategien er: Påbegyndt handlingsplan KONTAKTPERSONER Side 3

4 FØNS HELT TILBAGE TIL STENALDEREN Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste Føns er en lille landsby i Middelfart Kommune. Allerede i vikingetiden er Føns beskrevet som handelsplads, og i middelalderen havde Føns købstadsrettigheder, som senere gik over til Middelfart by. Hele området har dog været beboet siden stenalderen, hvilket utallige fund af stenalderredskaber, rester af årer og andet giver bevis på. Der er fundet rester af bopladser på bunden af både Gamborg Fjord og Tybrind Vig. Første gang man hører navnet Føns er i Valdemars Jordebog fra 1231 Fyunnæs. Forleddet er øge- og indbyggernavnet fynbo. Efterleddet næs betegner et stort kystfremspring. Byen omtales som Adelby med kirke. Byen regnes for at være grundlagt i vikingetiden. I biskop Jakob Madsens visitatsbog finder man oplysninger om, at Føns skulle have været købstad. Dette bestrider Trap, som højst vil mene, at det har været en stabelplads for handelsbyen Lybæk. At Føns på sin tid var en ret betydelig by, må anses for givet. Sognets grænse mod nord til Udby sogn var førhen adskilt af vandet, som gik helt ud til det nuværende Broende ved Assenslandevejen. Denne lange vejle, som nogle steder var op til 1 m under havets overflade, blev inddæmmet i 1800-tallet, men først i 1863 rigtigt afvandet med sluse og et par snegle, som sneglede vandet ud. Disse blev drevet af en vindmølle (Fønsvang Mølle), hvor mølleren havde fri bolig og næring imod, at han sørgede for at pumpe vandet fra afvandingskanalen ud i Gamborg Fjord. Fønsvang Mølle betjente en stor kundekreds af Side 4

5 husmænd, gårdmænd og forpagtere på egnen, men i 1950 måtte man indstille mølleriet, og møllehatten med vinger og mølleri blev nedtaget og de store snegle erstattet af eldrevne pumper. Føns Vig. En 2 m høj jordvold er etableret ca. år 1800 for at værne de lave arealer mod højvande, som før voldens etablering blev oversvømmet, så snart der var højvande. Vandet kunne dengang gå helt ind til Ørslev Skovgård ca. 3 km. inde i landet. Efter angivelse på gamle kort ser det ud til, at vejen mellem Rud og Føns har været længere mod øst. Vejen eller stien har gået i en skrå linje fra Skrædderhuset, nuværende Føns Strandvej 11. til Ovnhuset i Føns. På den sydlige side af Føns by ligger endnu en vejle bestående af uafvandede strandenge med en hovedsø kaldet Gardersøen. Derfra er der en åben rende, kaldet Vejlerenden, med udløb i Disse afsides liggende gårde, som endnu nævnes i 1725 og 1755, er rester af landsbyen, som kort før år 1800 samles til gården Ellegård. Ellers var det meste af halvøen skovklædt, men i 1744 fik grev Christian Gustav Wedell tilladelse fra kongen til at omhugge skoven og udlægge jorden til bøndergårde, grundet grevskabets dårlige økonomi. Sparretorn Sparretorn nævnes allerede i 1530, men er da kun en stor bondegård. Sparretorn blev gjort til hovedgård i 1718, da enkegrevinde Hannibal Wedell tilbyttede sig gården i stedet for hendes enkesæde Rugård. Hun gav den navnet Bannerslund (hun var født Banner), men år 1800 fik den igen navnet Sparretorn. Fønsvang Mølle 1939 Kilde: Det kongelige bibliotek: Halvøen, som strækker sig ud fra den sydlige side af Føns Vig fra Rud, hedder Ålehoved, men navnet er fra nyere tid. Det oprindelige navn var Olitshoved fra byen Olit, som formodentlig har ligget i området, hvor den nuværende Skovløkke husmandskoloni nu ligger. Navnet Olemarken var navnet på den mark, som ligger på den østlige side af den offentlige vej. Fønsøre I oldtiden og middelalderen var der en livlig færgetrafik fra Fønsskov til Stenderup Hage, hvorfra der var let adgang til det sydlige udland. Den nu forsvundne by ved færgestedet hed Fønsør, og derom skriver i 1624 præsten Jørgen Kjeldsen: Ved Sparretorn ¼ mil fra Føns begynder en stor skov, som hedder Fønsskov og strækker sig derfra udi vester mellem tvende strande. 3 fjerdingvej i længden i vester ude i samme skov ud mod en ø (Fænø) ligger hart hos hinanden 3 gårde kaldet Fønsøre. Sognet Hovedbygningen Sparretorn. Kilde: Det kongelige bibliotek: Føns sogn og de folk, som har levet og boet her, har gennem tiderne skilt sig ud fra det, man kan kalde et almindeligt, dansk sogn. Det skyldes nok først og fremmest, at man her foruden den almindelige sociale lagdeling med store bønder, mindre bønder og husmænd, håndværkere og arbejdere havde en ret stor gruppe, som helt eller delvis ernærede sig ved fiskeri. Disse mennesker var på en egen måde mere frie. De havde deres egne meninger, deres egen humor. Hvis de havde levet i dag, var de uden tvivl blevet kaldt originaler. Man delte livet med hinanden, men forstod også, at man var afhængig af hinanden. Side 5

6 Dog var der for det meste små kår rundt om i de små fiskerhjem, men når makrelstimerne gjorde deres visit i Føns Vig, blev de hurtigt observeret af de spejdende fiskere, som derefter hurtigt kom i bådene og ved hjælp af et stort net bogstaveligt talt trak fiskene op på stranden. Sådan en omringningsmanøvre kunne godt give kasser makreller, og så var der mad på bordet i de små hjem. En del af disse fisk blev omgående bragt til røgning. Det var skomageren og fritidsfiskeren Valdemar Larsen, der var specialist i denne kunst, og han var ikke karrig. Mangen en halvsulten skoledreng fik her et festmåltid, når skomageren bød på nyrøget makrel på en lap avispapir med et godt drys salt på. Det var almindeligt, at man foruden fiskeriet, som både var erhverv og hobby, havde forskelligt løst og fast arbejde ved siden af, nogle som almindelige arbejdsmænd, andre som små entrepriser udi dræn og kloakarbejde. Man slog sig igennem og stillede ikke store fordringer. For de, som på den tid var børn og især drenge, var der en person, som alle kendte og holdt af. Det var føromtalte Valdemar Skomager. I ham havde børnene en sikker forbundsfælle. Kom man til hans dør med et problem, det kunne f.eks. være, at propperne nu igen var røget på de gamle fodboldstøvler, ja, så lagde skomageren gerne det til side, han var i færd med, og gik i gang med de gamle støvler. Når man kom ind i forgangen til hans værksted, hang der et ladt hanegevær, og neden under stod der med kridt skrevet: Giv agt. Bøssen er ladt! Hvis en gåseflok skulle lægge ruten hen over skomagerhuset, var der jo ikke tid til de store forberedelser. Det bør nok lige nævnes, at skomageren sad i sognerådet, valgt af det radikale Venstre, og at han også var referent til det lokale Middelfart Venstreblad, og at han i øvrigt blandede sig i alt, hvad han kunne overkomme. En anden person, som også havde meget til overs for børnene, var hjulmand Gorm Gormsen. Han og hans kone Anna var barnløse, men de var begge meget glade for børn (hvis de da opførte sig ordentligt). Manglede man lister til en drage eller materialer til en stærekasse, ja, så var det altid at finde i Gormsens værksted. Mange husker også de kælke og ski, der her blev fabrikeret. De var ikke just strømlinede, men dog ganske brugbare. Livet i Føns har været præget af fællesskab og afhængighed af hinanden, småhåndværkere, købmænd, og den øvrige befolkning. Man var fælles om kirke, skole og forsamlingshus, og dette var på mange måder tilstrækkeligt for sognets beboere. Føns skole Kilde Det kongelige bibliotek: Dette gjaldt for Føns og Rud, men i 1927 skete der med lensafløsningen det, at et helt lille nyt samfund opstod i den vestlige del af Ørslev sogn, nemlig statshusmandskolonien Skovløkken. 16 nye brug blev bygget, og man fandt det hurtigt påkrævet med en sogneskelsændring, så kolonien kom til at høre til Føns sogn og skoledistrikt. Skovløkken De mennesker, der på bare en sommer bosatte sig på Olemarken var yngre folk. Nogle af dem havde flere børn, men fælles for dem alle var, at de var økonomisk svagt funderet. De første år bragte da også en del udskiftninger. 5 ejendomme fik nye ejere, men man slog sig igennem takket være små prioriteter og små fordringer. Disse små ejendomme var alle på 10 tdl., og det var overvejende animalsk produktion med malkekøer, svin og fjerkræ. Husmanden holdt en stor eller 2 små heste. Det var almindeligt med nabosamarbejde, især omkring kornhøst og tærskning. Skovløkken ind mod Føns. Kilde: Det kongelige bibliotek: Side 6

7 Jomfrumarken I 1955 blev Jomfrumarken udstykket, og 4 nye brug blev oprettet. På samme tid blev der oprettet 5 nye brug på Ålehoved på jord, der var afstået fra de tre Rudgårde, som derefter overgik fra forpagtning til selveje. Ligeledes blev der oprettet tre brug udstykket på Sparretorn alle husmandsbrug. Den direkte årsag var overdragelsen af Wedellsborg gods fra lensgrevinde Inger Wedell til hendes søn Tido Wedell og den dermed følgende afståelsespligt til den danske stat. Fønsskov Fønsskov var et helt lille samfund for sig i Føns sogn. På et tidspunkt i 1800 tallet menes der at have været helt op til 70 familier eller mennesker. De store gårde på nær Sparretorn, hvis historie føres tilbage til 1530 samt gammelgård, som altid har haft et jordtilliggende på 100 tdl., er samlet af tre eller endnu flere små gårde på ca. 30 tdl. Disse gårde var fæstegårde, men efter sammenlægningen gik de senere over til forpagtning, undtagen Torbenhøj, som blev drevet af en forvalter. Fønsskov havde op til 1950 egen skole og forsamlingshus, egen købmandsforretning og smedje. I skolen modtog børnene undervisning af læreren, og i forsamlingshuset gjorde unge gymnastik eller spillede dilettant. Her blev også holdt foredrag, og derudover havde man et godt bibliotek. Denne udvikling standsede i begyndelsen af 60- erne, da man fra grevskabets side ikke ønskede at forny forpagtningerne, men i stedet selv ønskede at drive jorden. Dette satte en udvikling i gang, som førte til lukning af Fønsskov skole og reducering af befolkningen. Også de mindre ejendomme mistede jorden og dermed eksistensgrundlaget. Dermed forsvandt også husdyrene og de levende hegn, alt sammen for at give plads til stordrift og storlandbrug. De bedste huse blev istandsat og udlejet, mens de ringeste blev nedbrudt og fjernet. I 1971 brændte den gamle fine gård Ellegård angiveligt på grund af et lynnedslag i de elektriske installationer. Det satte det sidste punktum for et samfund. Risbro. Kilde: Det kongelige bibliotek: I 1903 gik en karl ved navn Nicolaj Hansen og pløjede på gården Risbros marker, da hans opmærksomhed fangedes af en lille genstand, der blinkede i den pløjede jord. Han samlede den op, og det viste sig at være et lille sølvsmykke formet som en hammer. Nicolaj Hansen gemte sit fund i en lille æske sammen med nogle gamle mønter. Mange år senere viste han det til lærer H.C. Frydendahl, Krarup, som indleverede det på Nationalmuseet med ordene: Værsågod. Her er en Thors Hammer! Dette var den første Thors Hammer af i alt 13 af den slags smykker af sølv, som er fundet rundt omkring i landet, hvilket vidner om, at man før kristendommens indførelse bar hammertegnet i stedet for korstegnet på brystet. Thors Hammeren var i mange år byvåben i Nørre Aaby Kommune. Byvåbnet blev tegnet af tidligere sognepræst i Føns, Karen Larsen. Byvåbnet for tidligere Nr. Aaby kommune Side 7

8 FØNS OG OMEGN I DAG I D A G E R F Ø N S F O R T R I N S V I S B E B O E T A F P E N D L E R E. M A N G E A F G Å R D E N E D R I V E S S O M F R I T I D S L A N D B R U G, O G D E S T O R E F O L K E H O L D E R V Æ K. Garnforretningen ved Birthe Holmgaard på Ronæsbrovej Minigalleri og rammeværksted ved Esben Back på Jydekrogen Kilde: Debatbogen Lidenskab og smålighed Fønsvej Udviklingen i Føns sogn blev præget af den almindelige udvikling på landet: svigtende priser på landbrugsvarer, nedgang i den animalske produktion samt større og større landbrug. Mange smålandbrug har solgt jorden fra eller bortforpagtet den. I dag er Føns sogn et sted, hvor det er attraktivt at bo, fordi der er både skov og strand og et godt socialt liv. Galleri og lysestøberi ved Jesper Clante på Præsteengen Galleri Rande ved Kirsten Rande på Føns Strandvej Salg af fersk og røget fisk ved Per Hauptmann på Føns Strandvej Føns og omegn i dag I dag er Føns fortrinsvis beboet af pendlere. Mange af gårdene drives som fritidslandbrug, og de store folkehold er væk. Vi har dog stadig en række små erhverv som: Broderiforretningen Ingridmarie på Ovnhusvej Salg af både og skovværktøj fra Vestfyns Bådcenter i Skovløkken Økologisk gårdbutik på Broendegården på Assensvej Bed and Breakfast hos Erik og Birthe Nielsen Fønsvej Feriehytte hos Per Hauptmann på Føns Strandvej Side 8

9 Familieterapi ved Karen Gerdes på Fønsvej Kraniosakralterapi ved Helle Wulff på Broendegården på Assensvej Føns Fårelaug med spælsaufår Føns Strandkiosk Skt. Hans-aften Billeder venligst udlånt af Middelfart kommune. Derudover har vi en kombineret vuggestue og børnehave, som hedder Søstjernen. Den har til huse i den tidligere lærerbolig ved Føns skole. I bunden af Føns Vig ligger en jollehavn, som ejes og drives af Føns Vig Amatørfiskerforening. Havnen har en stor bro og en mole, som er blevet hævet, så den kan klare kraftige vinterstorme. Herfra går der dagligt fiskerbåde og joller ud for at hente fisk. Foruden Føns Vig Amatørfiskerforening har Føns følgende foreninger: Føns gl. skole (gården) Billedet venligst udlånt af Middelfart kommune Mange af de større børns aktiviteter foregår ved stranden, hvor de har læskur, bålplads mv. Føns har også eget forsamlingshus i den tidligere skole. Her arrangeres fester og mange sociale aktiviteter som gymnastik, fællesspisning, generalforsamlinger, foredrag mv. Fællesspisning Føns Gl. skole Føns Vig Jollehavn Beboerforeningen for Føns og Omegn Føns Søsportsklub Onsdagsklubben i Føns Præstegård Fønsineklubben Føns frivillige Brandværn Sommerhusforeningen for Juul Nielsensvej Sommerhusforeningen for Holmevej Sommerhusforeningen for Vigen Side 9

10 Føns Strand. Kilde: Det kongelige bibliotek: Endelig har Føns en hundetræningsplads For at orientere beboerne om Føns og Omegns aktiviteter uddeles hver måned et lille blad, der fungere som en erstatning for den nedlagte brugs opslagstavle. Føns Kirke Billede venligst udlånt af Middelfart kommune Føns kirke, som oprindelig var en trækirke opført i år 976, blev i 1100 tallet afløst af en lille stenkirke. I 1478 blev den udbygget til den nuværende kirke, som ligger højt med udsigt til Jylland, Føns Vig, Gamborg Fjord og Fønsvang Sø. Kirken har en altertavle, som menes at stamme fra Claus Bergs værksted i Odense. Side 10

11 VISION FOR FØNS OG OMEGN Føns - bæredygtigt lokalsamfund Føns og Omegn er et sted, hvor der er rart at bo. Der er smukt og velholdt, og her er et forsamlingshus, som er velbesøgt af både lokale og udefrakommende, og en dagsinstitution som er fyldt med glade børn, fortrinsvis lokale. INDSATSOMRÅDER OG ARBEJDSGRUPPER Føns Nærvarme vedtægterne for Føns Nærvarme, og den første valgte bestyrelse er nu i arbejdstøjet. Det bliver ikke ved med at være et halmværk Mange af os i Føns og Omegn synes ikke, at et halmvarmeværk er en rigtig bæredygtig energiforsyning. Derfor kaster vi os på et tidspunkt ud i at undersøge, hvad halmværkets afløser skal være for en type energikilde. Baggrund Føns Nærvarme begyndte slet ikke som Føns Nærvarme, men som en interesse blandt beboerne for bæredygtighed, ikke blot i energimæssig forstand, men i særdeleshed, landsbyens bæredygtighed overlevelse. En megen betydende faktor for, at mennesker vil blive ved med at flytte til Føns, er, at det rent faktisk er til at bo her. Her er skønt på alle måder, men hvis man ikke længere kan holde varmen, fordi fyring med oliefyr er blevet forbudt, så er det måske fristende at flytte inden for fjernvarmens forsyningsnet. Vi glæder os over, at vi forhåbentlig snart skal se ledningsnettet brede sig i byen og halmværket rejse sig, og samtidig tænker vi i de samme baner, som vi gjorde for et par år siden, nemlig: dybe termiske boringer, varmepumper på vandet fra Føns Vig, vindmølle(er ansøgt hos kommunen) etc. etc. Bredbånds- og mobildækning i Føns og Omegn Vision I Føns og Omegn har alle en bredbåndsforbindelse, som har en hastighed og størrelse, så man kan arbejde hjemmefra og se tv. Samtidig kan alle tale i mobiltelefon uanset, hvilket teleselskab man bruger. En gruppe af borgere satte sig for at undersøge mulighederne for en fælles bæredygtig varmeforsyning. Stiftende generalforsamling oktober 2013 Efter et par års arbejde ( ) med skiftende økonomiske udfordringer kunne arbejdsgruppen invitere til stiftende generalforsamling 9. oktober De forsamlede var forinden blevet forsynet med Baggrund I selve Føns er bredbåndsforbindelsen ok, men så snart man bevæger sig uden for Føns, er der Side 11

12 problemer, dels med en usikker forbindelse og dels med en forbindelse, som ikke kan tage store dokumenter eller billeder. Det er uholdbart, når vi samtidig har en del beboere, som driver virksomhed fra hjemmet eller har vagter i forbindelse med deres daglige arbejde. Samtidig er det nærmest absurd, at mobilforbindelserne er så dårlige, at en skal ud på sin gårdplads for at få forbindelse, mens en anden har et bestemt hjørne i stuen, hvor der er forbindelse. I en verden, hvor mobiltelefonien bliver mere og mere udbredt, er det en uholdbar situation. Handling Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at gøre noget ved forholdene og nåede frem til, at det var Middelfart Kommune, som måtte presse på, så udbyderne fik forbedret forholdene. Arbejdsgruppen har haft en livlig korrespondance med embedsmænd og politikere, og embedsmænd og politikere har haft et møde med teleselskaberne. Der er endnu ikke kommet noget konkret ud af mødet, men gruppen vil fortsat presse på og hjælpe med at anvise steder til master, til forholdene er ok. Senest har arbejdsgruppen planlagt et borgermøde, hvor Energi Fyn vil orientere om priser og muligheder for at få fibernet i selve Føns. Landsbypedel Visionen Føns fremstår som en smuk, renholdt og velplejet landsby for beboere og besøgende, såvel i byen og vejene dertil som på stranden og området omkring. Baggrund Føns og Omegn rummer en rig og varieret natur. Vi har badestrand med blåt flag, jolle havn og campingplads i umiddelbar nærhed. Desuden går Margueritruten lige gennem landsbyen. Dette tiltrækker naturligt et stort antal besøgende og medfører derfor en øget belastning af områderne i og omkring landsbyen, herunder stranden, havnen og vejkanterne langs ruterne, som fører til området. I dag bruger Middelfart Kommune ressourcer, og frivillige bruger ligeledes, dog i mindre grad, ressourcer på at renholde og vedligeholde områder omkring strand, børnehave, forsamlingshus og fugletårn. Landsbyen og området omkring ville kunne fremstå endnu mere indbydende for alle, hvis der var mere konstante ressourcer til rådighed og organisering vedrørende disse opgaver. Mulige opgaver Pleje af og opsyn med området v/ fugletårnet Pleje af og opsyn med området v/ strandkiosken og toiletbygningen Pleje af og opsyn med renholdelse af off. strand, bord/bænke og off. badebro Rengøring og opsyn med toiletbygningen Rengøring af Søstjernen Pleje og renholdelse af området omkring skolen Renholdelse af busskur, byskilte og velskilte Renholdelse og glatførebekæmpelse af fortove Pasning af Føns Nærvarme Mulige modeller Frivillig-ordning: Frivillige overtager udførelsen af kommunale opgaver i begrænset omfang, afhængig af ressourcer, og midler overføres fra kommunen til lokalsamfundet i Føns, hvor de kan anvendes til nye tiltag, som er til gavn for beboerne. Side 12

13 Modellen er meget afhængig af, at der er personer, som vil yde en frivillig indsats, ikke bare i opstarten, men også på sigt. Modellen kunne måske være en turnusordning, hvor opgaverne går på skift blandt frivillige. Det forudsætter, at de valgte opgaver ikke er af daglig karakter med deadlines for udførelse. Ansættelse af landsbypedel ved Føns Nærvarme (FN): Kommunen betaler en aftalt pris til FN for udførelse af de overdragede opgaver. FN ansætter en person til varetagelse af driften + udførelse af landsbypedelopgaver. Modellen giver mulighed for at overdrage flere og større kommunale opgaver, også opgaver med deadlines. Handleplan Udvalget skal på et borgermøde have belyst, om det er sandsynligt, at der er ressourcer til rådighed til den frivillige og ulønnede landsbypedel. Udvalget skal have en dialog med FN om mulighederne for at lade FN stå for ansættelsesforhold og udførelse af landsbypedelopgaver i kombination med pasning af FN. Udvalget skal afklare med kommunen, hvilke opgaver der kan overtages fra kommunen, afhængig af om der kan etableres en frivillig ordning eller et samarbejde med FN. Udvalget skal efterfølgende vurdere fordele og ulemper ved de to modeller. Kan man få kommunen i tale vedr. Overdragelse af kommunale opgaver og lade pengene følge opgaverne? Juridiske og ansættelsesretslige forhold ved lønnet job? Muligheder /problematikker ved kombineret ansættelse (Føns Nærvarme og landsbypedel) Anskaffelse og anvendelse af maskiner, tilladelse til anvendelse Føns skole Vision Føns skole er et velholdt og velbesøgt samlingssted for lokale og gæster udefra. Føns skoles økonomi hviler i sig selv, og der er hele tiden planer for vedligeholdelse og udbygning Baggrund Føns skole drives af Beboerforeningen for Føns og Omegn, mens bygningerne ejes af Middelfart Kommune. Selve skolegården ejes af Føns. I forbindelse med købet af skolegården, blev der lavet en 3-årig aftale mellem Beboerforening og kommune, så beboerforeningen hvert af de 3 år modtager et tilskud på kr ,- Føns skole er det sted, hvor alle lokale arrangementer holdes, og samtidig lejes Føns skole ud til private fester. Føns skole har et serveringskøkken, en sal og ny istandsatte toiletter. Handleplan Foregår i Beboerforeningens regi. Tanker og problematikker Frivillig-ordning eller lønnet job (almindelig ansættelsesforhold), evt. I samarbejde med Føns Nærvarme. Er der overhovedet varige frivillige ressourcer? Side 13

14 Sø, strand og overfladevand Området er opdelt i to hovedemner, hvor det ene vedrører vandet, der omgiver os (sø, strand og fjord), mens det andet emne vedrører det vand, der kommer til os fra oven. Visionen er at skabe A. et naturformidlingscenter til styrkelse af natur- og kulturhistorie- formidlingen i og omkring Føns samt at skabe større tilgængelighed til vandet og naturen omkring Føns både for os selv og for fremmede vandrefolk, cyklister, sejlere og roere. B. En lokal bæredygtig håndtering af regnvandet. Brug af regnvand som en ressource både som brugsvand (toiletter, bilvask, havevanding m.m.), men også til oplevelser (vandrender, regnvandsbede m.m.) Baggrunden Vi har i Føns og omegn en skøn natur- og kulturhistorie, som vi gerne vil bevare og udbrede. I den vestlige ende af Fønsvang sø står bunden af den gamle vindmølle, som i mange år malede korn og afvandede det gamle Fønsvang (nu søen). Møllen bruges i dag kun til møder og sammenkomster for en lukket kreds. Møllen er en del af vor kulturhistorie og bør bevares og åbnes for alle. Møllen kunne danne base for etableringen af et formidlingscenter, som både rummede Føns natur og kultur. A. Vi mangler desuden rastepladser for vore gæster (både dag og nat). I bunden af Gamborg Fjord på den sydlige side ligger der et forholdsvis ubenyttet/uudnyttet område (strandeng), som kunne udnyttes i sammenhæng med møllen til etablering af en naturlejrplads og en plads til dagsophold. Vi har desuden en dejlig badestrand, som vi gerne skulle bevare og gøre handicapvenlig, således ar vi trækker flere gæster til vort område og dermed gør opmærksom på Føns og dens værdier. B. Vi en bæredygtig landsby skal yde vort til at spare på drikkevandsressourcerne, mindske oversvømmelserne, kvælstofudvaskningen samt beskytte vort badevand. Strategien er: Ad. A 1) Opbygge møllen til sit gamle ydre med de muligheder, det giver for lokaler, udstillinger m.m.. 2) Opføre shelter, gangbro, bordebænkesæt på arealer ved fjorden (udfordring strandbeskyttelseslinje, beskyttet natur) og etablering af toilet i møllen. 3) Styrke vort blå flag ved Føns Strand, herunder at forbedre strandens udstyr. 4) Øge tilgængeligheden til vandet handicap (primært Føns Strand). 5) Lave trampestier i nærområdet. Kortlægning og formidling. Side 14

15 Ad B. 1. Lave et Føns ide katalog til brug af regnvand. 2. Skabe fællesløsninger/ideer til at aflede vandet til egen grund, ikke kun til nedsivning, mens også i husdriften, således at der spares på vandværksvand.. 3. Undersøge om der er økonomisk incitament til at bruge overfladevandet søge midler/fonde. 4. Bruge tagvand fra Føns skole til regnvandsbed, måske som et led i en gårdforskønnelse. 6 Åbne/etablere grøfter og render gennem byen Påbegyndt handlingsplan A1-2 Der er pt. en dialog med Middelfart Kommune (natur og miljø) omkring projektet samt Wedellsborg, som ejer af Føns Vang og af arealerne på begge sider af Ronæsbrovej og mellem søen og Gamborg Fjord. Føns Vig. Billede venligst udlånt af Middelfart kommune. A4 Middelfart kommune har ansøgt Naturerhvervsstyrelsen om tilladelse til at etableret en handicaprampe samt en ny trappe over diget- som erstatning for svelle-trappen. A5 Der er pt. Igangsat undersøgelse af mulig placering af stier, studie af diskrete afmærkninger mv. B2-5 Der er sket henvendelse til Middelfart Spildevand for overblik over de aktuelle afledningsforhold for de enkelte huse i Føns. Side 15

16 KONTAKTPERSONER Beboerforeningen for Føns og Omegn Lisbet Hansen Lokaludvalget for Føns og Omegn Jette Erichsen Føns Vig Amatørfiskerforening Per Hauptmann Føns og Omegns Vandværk Jens Mortensen Føns Kirkekor Helga Skjøde Knudsen Fønsinerne Lis Hansen

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri-LAG-projekter 2011

Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri-LAG-projekter 2011 Ansøgninger om kommunale tilskud til LAG- og Fiskeri-LAG-projekter 2011 Der foreligger i alt 10 ansøgninger deraf - 8 projekter, der har fået tilsagn/betingede tilsagn fra Lag Middelfart på i alt 1.153.681,37

Læs mere

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent

Læs mere

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Udviklingsplanen for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Et arbejdsredskab for Sall Lokalråd Støttet af Landdistriktspuljen

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025

TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025 VORES TAARBÆK FREM MOD 2025 De fleste vil kunne skrive under på, at Taarbæk er Verdens bedste landsby. Taarbæk er noget særligt. Når folk er flyttet hertil, vil de ikke væk igen. Men hvad er det, som tiltrækker

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Junget udviklingsprojekt

Junget udviklingsprojekt Projekttitel: Junget udviklingsprojekt Oplysninger om ansøger: Junget Udviklingsselskab ApS c/o Søren Peter Sørensen Jungetgårdvej 1, 7870 Roslev CVR: 2672 3582 INDLEDNING Med mere end 1000 år i bagagen

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Udviklingsplan for Hover-Torsted

Udviklingsplan for Hover-Torsted Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014 Indholdsfortegnelse Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014... 1 Historie:... 3 - Hover, sognet ved åen... 3 - Torsted, sognet ved skoven... 3 Analyse:...

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016

Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016 Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016 Tørring Beboerforening indstiller Tørring som kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016. Tørrings beboere har lagt et kæmpe engagement

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste. Kontakt Ølstrup på. formand@olstrup.dk www.olstrup.dk

Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste. Kontakt Ølstrup på. formand@olstrup.dk www.olstrup.dk Her tager vi aktivt del i vores eget liv til fællesskabets bedste Kontakt Ølstrup på e-mail: web: formand@olstrup.dk www.olstrup.dk Forord Vi vil videreudvikle Ølstrup og har lagt en visionær udviklingsplan

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Team Ejendomme. Molsuniverset. Syddjurs Naturcenter / Børnenes gård Mols Bjergvej 8

Team Ejendomme. Molsuniverset. Syddjurs Naturcenter / Børnenes gård Mols Bjergvej 8 1 of 8 Molsuniverset Vurdering af tre institutioners tilstand, driftsomkostninger og egnethed Syddjurs Naturcenter / Børnenes gård Mols Bjergvej 8 2 of 8 Antal m2 bygninger på Naturcenteret / Børnenes

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG VELKOMMEN TIL KETTRUP BJERGE 1 Grundejerforeningen Ørnbjerg v / formand Søren Dam Søndergade 58 9700 Brønderslev Tlf.: 98 80 09 26 Mail: soerendam@mail.dk Kettrup Bjerge. XXXX

Læs mere

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED Jungshoved et sving ud i naturen Foto Tage Klee Lokal udviklingsplan for Jungshoved, Vordingborg kommune, vedtaget på borgermøde juni 2016 Handlingsplan

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens

Resultatkontrakt. Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens Kontraktens start: 5. april 2011 Kontraktens slut: 1. juli 2014 Journalnummer: 13376231510 Kontraktens parter Region: Region

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet

Læs mere

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi Kær Halvø Lokal Udviklingsplan 2010 2020 Historie og analyse Vision Strategi Handlinger Indledning... 3 Historie og analyse... 3 Vision... 5 Strategi... 5 Bosætning... 5 Natur... 5 Infrastruktur... 5 Erhverv...

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Bofællesskaber. Fyns almennyttige Boligselskab - flyt ind hos os. Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C 63125600 fab@fabbo.dk

Bofællesskaber. Fyns almennyttige Boligselskab - flyt ind hos os. Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C 63125600 fab@fabbo.dk Bofællesskaber Fyns almennyttige Boligselskab - flyt ind hos os Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C 63125600 fab@fabbo.dk 60 62 58 10 85 87 Odense 10 Glasværket 85 Hammerparken 87 Sedenparken Brenderup

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Formandsberetning. Velkommen til alle, og særlig velkommen til nye medlemmer af foreningen.

Formandsberetning. Velkommen til alle, og særlig velkommen til nye medlemmer af foreningen. Formandsberetning Velkommen til alle, og særlig velkommen til nye medlemmer af foreningen. I år afholdes den 64. generalforsamling i Vesterled. Generalforsamlingen er vores vigtigste sociale begivenheder

Læs mere

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Brændstrup verdens navle. Lokalplan 2016

Brændstrup verdens navle. Lokalplan 2016 Brændstrup verdens navle Lokalplan 2016 Vi vil gerne byde velkommen og kort introducere i hvad vores lille landsby kan byde på. Brændstrup vil være et attraktivt sted for alle borgere i alle aldre og med

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand

Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand Middelfart Kommune Båring d. 2/4-2013 Att.: Jacob Kloch Østergade 21 5580 Nr. Åby Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand På vegne af foreningen Båring Vig Kystaktiviteter

Læs mere

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO FÆLLESSKAB, STILHED, NÆRHED, UDSYN 2 INDHOLD 4 INTRODUKTION 6 FORENINGER OG INSTITUTIONER I SOGNET 6 Friskolen 7 KFUM spejderne 8 Læborg Multihus 9 LG&U 10

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Røsnæs Udvikling & Beboerforening For nemheds skyld har jeg forkortet foreningens navn til RUB i dette referat.

Røsnæs Udvikling & Beboerforening For nemheds skyld har jeg forkortet foreningens navn til RUB i dette referat. Røsnæs Udvikling & Beboerforening For nemheds skyld har jeg forkortet foreningens navn til RUB i dette referat. Bestyrelsesmøde tirsdag den 24. april 2012 kl. 19.00 i klubhuset Konstituering: Valg af formand

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9. september 2013 hos Birgit Parkdal.

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9. september 2013 hos Birgit Parkdal. 1 jsc Nørreby, d. 12. september 2013 Referat fra bestyrelsesmøde d. 9. september 2013 hos Birgit Parkdal. Deltagere Torben Nielsen, Jens Haubro, Martha Joensen, Jan Schlegel, Jette Kølle, Lars Christoffersen,

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Stor-skala solcelleanlæg ved Tybrind

Stor-skala solcelleanlæg ved Tybrind Stor-skala solcelleanlæg ved Tybrind Thisted, den 19. februar 2013 Projektbeskrivelse Bendt Wedell, Wedellsborg, ønsker at opstille et større solcelleanlæg til strømproduktion på matrikel nr. 1aa Tybrind

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i - 1 - Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i Harboøre Centret Lemvigvej 9A, 7673 Harboøre Lørdag den 11. maj 2013 kl. 14.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord Brejning lystbådehavn Vejle fjord Kellers park Bo i Bøgeparken nær skov og fjord Hvorfor låne millioner for at bo ved skov og fjord, når du kan leje til

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere