Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv Nina Brændgaard, august 2006.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv 2004-2006 Nina Brændgaard, august 2006."

Transkript

1 Lettere Liv Evaluering af graviditet og fødsel hos overvægtige gravide, der har deltaget i projekt Lettere Liv i perioden januar 2004-juni 2006 Denne evaluering er udarbejdet af jordemoder Nina Brændgaard, Roskilde Amts Sygehus, august Udgave #2, ultimo august 2006 Side 1 af 17

2 Resumé Denne evaluering ser på 24 kvinders deltagelse i projekt Lettere Liv i perioden januar 2004 juni Projektet har til formål, at den overvægtige gravide benytter graviditeten til at foretage livsstilsændringer på kost og motionsområdet. Efter at have deltaget i projektet, angiver de fleste af kvinderne at de lever sundere. Det synes lettere for dem, at ændre på kostvaner, end at øge den fysiske aktivitet. Generelt trives de bedre, på hver deres område, hvor de har haft behov for ændringer. Deres graviditeter forløber for de flestes vedkommende ukomplicerede. De komplikationer, der opstår er ikke flere end man generelt kan forvente hos overvægtige gravide. Fødslerne er til gengæld mere komplicerede end forventeligt, fx bliver en tredjedel sat i gang, 62 % får s-drop og 42 % får lavet sectio. Børnene har det godt ved fødslen og har en gennemsnitlig størrelse som alle andre. Ser man særskilt på de børn der er født ved sectio vs. de vaginalt forløste, er der dog markant forskel i størrelse. Det ser ud til, at de nye mødre har større besvær med at amme end normalt og at de ikke ammer helt så længe som det anbefales. Kvinderne har udvist stor tilfredshed med projektet og især den netværksskabende effekt er værd at satse på i fremtidige tilbud til overvægtige gravide

3 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Lettere Liv side 4 2. Afgrænsning side 5 3. Opgørelse af spørgeskemaer side 6 4. Opgørelse af graviditets og fødedata side 8 5. Opsamling side Konklusioner, perspektiver og anbefalinger side 14 Referencer side 16 Bilag 1. Kvindernes vægtudvikling Bilag 2. Graviditet Bilag 3. Fødsel Bilag 4. Fødselskomplikationer Bilag 5. Indgreb i fødslen Bilag 6. Smertelindring Bilag 7. Børnene Bilag 8. Amning Bilag 9. Livsstilsændringer Bilag 10. Fødselsgrupper Bilag 11. Ultralyd, fosterskøn og fødselsvægt Bilag 12. Hvorfor melde sig til kurset - 3 -

4 1. Beskrivelse af Lettere Liv Lettere Liv er opstået som et samarbejde mellem Gynækologisk/obstetrisk afdeling RAS og Forebyggelsesafdelingen i Roskilde Amt. Det første år (2004) løb projektet med støtte fra Sundhedsstyrelsens overvægtspulje og er herefter fortsat i et samarbejde mellem de to afdelinger indtil juni Formålet med projektet har været, at udvikle et model projekt for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring overvægtige gravide og deres familie med henblik på: at den gravide og dennes familie benytter graviditeten til at ændre livsstil, for at opnå større fysisk, psykisk og socialt velvære både under og efter graviditeten. at den overvægtige gravide og eventuelt familiemedlemmer oplever en vægtstagnation eller et vægttab i den periode, hvor projektet kører. at den overvægtige gravide og hendes familie oplever kontinuitet i behandlingstilbuddet. Målgruppen har været gravide i Roskilde Amt med BMI>30. Det var en forudsætning at den gravide var motiveret til at ændre livsstil. Metoden har været en kursusrække på 10 gange i løbet af graviditeten, alle mødegange har været placeret på lørdage og har haft en varighed på seks timer. På hver mødegang har deltagerne lavet motion i en time, herefter fået undervisning i kost, madlavning og fællesspisning i tre timer og dernæst to timers forældre- og fødselsforberedelse. På kursusdagene har de gravide fået graviditetsundersøgelser, deltagerne har hver/parvist modtaget to psykologsamtaler og er blevet vejet på første og niende mødegang. Herudover er de gravide tilbudt to ekstra scanninger i henholdsvis uge 28 og 37. Efter fødslen har der været afholdt opfølgende mødegange af to timers varighed med henblik på, at fastholde livsstilsændringerne, den første gang har været placeret umiddelbart efter fødslen og herefter hvert halve år. Efter fødslen har deltagerne også modtaget en psykologsamtale. Tanken med denne opbygning har været at de gravide ikke skulle af sted unødigt mange gange, derfor er kurset lavet som et heldags engagement med alle elementer indeholdt. Følgende fagpersoner har været involveret i projektet: Jordemoder som den kontinuerlige kontakt til de gravide, har været tilstede under en del af madlavningen, fællesspisning og fødselsforberedelse hver gang. Ligeledes har motionsinstruktør og kostvejleder (prof. bachelor i ernæring og sundhed) deltaget hver gang, i hvert deres område. Herudover psykolog, som har afholdt to samtaler med deltagerne før fødslen og en efter fødslen. Projekt-læge fra forebyggelsesafdelingen, som har vejet deltagerne på første og næstsidste kursusgang, samt ved opfølgningen et år efter. Derudover har hun lavet et oplæg om motions- og ernæringsfysiologi den første mødegang. I det første år deltog endvidere en sundhedsplejerske, en gang i graviditeten og med henblik på opfølgningen. Da hun forlod projektet, blev det kostvejlederen der varetog opfølgningen, hvilket virker bedre, da hun kender deltagerne langt bedre end sundhedsplejersken kom til. Det faglige indhold har været præget af, at give deltagerne større viden om fysisk aktivitet og kostvaner, samt gode oplevelser af at være fysisk aktiv og tilberede sund fedtfattig mad, således at deltagerne får lyst til at fortsætte stilen i deres hverdag

5 Psykologsamtalerne har baseret sig på aftaler om vaneændringer og fastholdelse af disse. Den forældre- og fødselsforberedende undervisning har, udover at forberede deltagerne til fødsel og forældreskab, beskæftiget sig med deltagernes vaner og disses afsmittende effekt på det kommende barn, med udgangspunkt i deltagernes oplevelser og erfaringer. Fokus har generelt været på livsstilsændringer og ikke på deltagernes vægt. 2. Afgrænsning Denne rapport er en del af evalueringen af projekt Lettere Liv. Nærværende beskriver og bearbejder de data der er relevante for gyn/obs afdeling RAS. I data indgår graviditets- og fødedata fra 24 kvinder, samt de spørgeskemasvar, som har relevans for denne opgørelse. De fleste af kvinderne har haft deres mænd med på kurserne, hvilket givetvis har haft indflydelse for motivation og livsstilsændringer, men dette behandles ikke her. Til brug ved evaluering af Lettere Liv er opstillet en række succeskriterier. Jeg vil her beskæftige mig med følgende af dem: at den gravide er tilfreds med tilbuddet. at den gravide får en øget forståelse for betydning af sunde kostvaner og motion. at den inaktive gravide bliver mere aktiv. at den gravide får indarbejdet sunde kostvaner. at der skabes større trivsel hos den gravide. at der skabes større forståelse hos den gravide for, hvorfor og hvordan overvægt opstår. at den gravides vægtøgning i graviditeten ikke overstiger seks kg. at den gravide opnår en vægtstagnation og gerne et vægttab i årene efter graviditeten. For fyldigere beskrivelse af projektet og evaluering henvises til Projektbeskrivelse 2003, Evalueringsrapport udgivet i 2005 og til evalueringsrapport over hele projektforløbet samt opfølgning, der udkommer via Forebyggelsesafdelingen, Roskilde Amt, efterår Af udefrakommende er der udarbejdet følgende, med afsæt i Lettere Liv: Fortællinger om Lettere Liv, Masterafhandling i Sundhedsantropologi, 2005, Helle Høstrup. Speciale på overbygningsuddannelsen til Cand. Scient. i Human Ernæring ved Forskningsinstitut for Human Ernæring, den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Karina G. Johannsen og Charlotte S. Pawlowski, maj De ovennævnte rapporter forefindes på fødegang/g73 eller kan rekvireres ved henvendelse til undertegnende på: - 5 -

6 3. Opgørelse af spørgeskemaer Deltagerne har svaret på spørgeskemaer på den andensidste mødegang. Der er spurgt til deltagernes livsstil inden kursusstart og deres livsstil ved kursets afslutning. Følgende er et uddrag af besvarelserne. Motivation til at ændre livsstil Kvinderne er spurgt om det, at de er gravide, har motiveret dem til at ændre livsstil allerede inden kurset. Ni af de 24 kvinder var begyndt at ændre livsstil, 13 havde tænkt på at gøre det og to hverken tænkte på det eller var begyndt på det. Endvidere er de spurgt om, hvilke omstændigheder der fik dem til at melde sig til kurset. Hos 14 af kvinderne er det lysten til at ændre livsstil, syv vil gerne undgå at tage for meget på i graviditeten, syv har fået det anbefalet af jordemoder eller læge, fem syntes det lød spændende/relevant, fire vil gerne møde andre gravide og to finder tryghed i de ekstra scanninger. (bilag 12) Livsstilsændringer Efter at have deltaget i kurset, angiver 22 af de 24 kvinder, at de lever sundere end før kursusstart. Der er spurgt mere specifikt ind til kostvaner og fysisk aktivitet og de største ændringer viser sig i kostvanerne. Således er der 15 kvinder der spiser mere fedtfattigt, syv spiser som de plejer, to spiser mindre fedtfattigt. 14 af kvinderne spiser flere måltider dagligt end før kurset det anbefales at spise fem til seks måltider dagligt, ni spiser uændret og én spiser færre måltider. (bilag 9) Hvad fysisk aktivitet angår, formår kvinderne ikke at øge niveauet nævneværdigt under graviditeten. Fire (16,6%) er mere aktive end før kurset, 10 (41,6%) er mindre aktive og 10 er på samme niveau som før kurset. Der viser sig dog en tendens til, at de der har et højt aktivitetsniveau før kurset (4-8 timer om ugen) er de der opretholder at være aktive, mens de der i forvejen er lidt aktive (0-4 timer om ugen), bliver mindre aktive.(bilag 9) Fysisk velvære 11 (46%) har fået det bedre fysisk, ni har det uændret, tre har fået det dårligere. Samtidig angiver 10 (41,6%) at have fået det dårligere fysisk pga. graviditeten (graviditetsgener). Halvdelen af kvinderne angiver at have fået lidt større kropsbevidsthed, den anden halvdel har det uændret. Psykisk/socialt velvære Halvdelen af kvinderne angiver at have fået lidt større selvfølelse, den anden halvdel har det uændret. Efter kurset har ni (37,5%) af kvinderne fået mere overskud i hverdagen, halvdelen af kvindernes overskud er uændret, fire har fået mindre overskud. Kvinderne angiver et nogenlunde/stort psykisk velvære før kurset. Ni (37,5%) har fået det lidt bedre med sig selv, 14 (58%) har det uændret og én har fået det værre med sig selv i løbet af kurset

7 To trediedele af kvinderne, angiver at have fået nye venner ved at deltage i kurset. 18 af kvinderne har fundet lidt eller meget støtte i gruppen til at fastholde ændringer i livsstil, fire har ikke fundet støtte i gruppen. Forståelse for betydningen af sunde kostvaner og fysisk aktivitet Til trods for, at 20 af 24 (83,3%) angiver at de fuldt ud forstod betydningen af ovenstående før kurset, angives efter kurset af 20 kvinder, at de har fået en større forståelse for betydningen af sunde vaner. Den overvejende del af kvinderne mener, at deltagelse i kurset vil gøre det nemmere for dem i fremtiden at fastholde livsstilsændringerne, to mener ikke det har nogen betydning. Forståelse for overvægt De 19 af kvinderne (79,1%) angiver, at de har fået større forståelse for, at de selv er overvægtige og generelt en lidt større forståelse for, hvorfor nogle bliver overvægtige. Vurdering af projektforløbet Der er blandt kvinderne stor tilfredshed med opbygningen af projektet, antal mødegange, dagenes længde, samt indholdet og fordelingen af de forskellige elementer. Henholdsvis seks og syv personer kunne godt tænke sig mere motion og flere psykologsamtaler. Mængden af fødselsforberedelse er tilfredsstillende, tre ville gerne have mere. Der er udtrykt stor tilfredshed med jordemoderens undervisning, samt undervisningen i motion og kost. Kvinderne har i nogen, eller høj grad, (50/50) fået indfriet deres forventninger til projektet og 14 kvinder har opnået noget ved at deltage, som de ikke havde regnet med på forhånd. Alle kvinderne har gennemført kurset, ingen er stoppet undervejs og der har været et stort fremmøde til fødselsforberedelsesdelen, opgjort til ca. 70%. Alle kvinderne svarer bekræftende på, at de vil anbefale kurset til andre

8 4. Opgørelse af graviditets og fødedata Deltagerne ( bilag 2) Der har deltaget 24 kvinder i projektet, med en gennemsnitsalder på 31 år (24-39 år). De 19 er førstegangsfødende, der er fire andengangsfødende og én trejdegangsfødende. Kvinderne er generelt veluddannede og i beskæftigelse (fem akademikere, seks kontorassistenter, pædagog, butiksleder, sosuhjælpere mm), tre er arbejdsløse. Fire af kvinderne (16,6 %) har modtaget fertilitetsbehandling, herudover har to (8,3%) haft langvarigt graviditetsønske, men er begge blevet spontant gravide, den ene efter vægttab. Kvindernes vægtforhold ( bilag 1) I gennemsnit har kvinderne før deres graviditet et BMI på 33,9 (26,9-44,8). Kvinderne er grundet deres overvægt anbefalet at holde vægtøgningen under graviditeten på max. seks kg. Det viser sig, at de allerede inden de starter på Lettere Liv, har haft en gennemsnitlig vægtøgning på 6,6 kg (-6,4kg - +20kg). Under kurset har de i gennemsnit taget 4,6 kg (-8,4kg - +13,5kg) på. I alt har kvinderne under deres graviditet forøget deres vægt med mindst 11,5 kg (-4,7kg - +29,5kg). (Mindst i den betydning, at ikke alle er vejet umiddelbart før fødslen, i de tilfælde er der regnet med deres vægt ved andensidste kursusgang, som i nogle tilfælde har været flere uger før fødslen.) Der er lavet opfølgning på 12 af kvinderne et år efter kurset. Tre af kvinderne har tabt sig, mens ni har taget på. I gennemsnit har de 12 kvinder forøget deres vægt med 10 kg (-6kg - +22,8kg), i forhold til deres vægt før graviditet. Dette svarer til en stigning i BMI på 2,9. Graviditeten (bilag 2) I gennemsnit er kvinderne set af jordemoder seks til syv (2-11) gange og af egen læge tre gange i løbet af graviditeten. De er blevet scannet 4,3 (3-7) gange og en tredjedel af kvinderne har er set af obstetrisk speciallæge udover scanningerne (1-6 gange). En af kvinderne har været indlagt i 10 dage i graviditeten. Graviditetskomplikationer (bilag2) To (8,3%) af kvinderne har været fulgt på Rigshospitalet pga. GDM. De øvrige havde normal glukosebelastning i uge 28. To (8,3%) kvinder havde hypertension. Der er ikke set præeclampsi i denne gruppe af kvinder. En (4,2%) har været observeret for IUGR. To (8,3%) af kvinderne gik mere end 14 dage over tiden. Otte af kvinderne, svarende til 33% er blevet sat i gang. Se indikationer for p.p.med. i bilag

9 Fødslen (bilag 3) Kvindernes gestationsalder ved fødsel var fra 38+2 til 42+2 uger, heraf er to graviditas prolongata. Af hele gruppen har 14 (58%) kvinder født vaginalt. Gennemsnitligt har de 21 af kvinderne været i aktiv fødsel (def: coll. udsl., orif. 3cm) i 7 timer og 45 min (15 min 21 timer og 45 min). Tre kvinder var aldrig i aktiv fødsel. Fødselskomplikationer (bilag 4) Primær eller sekundær vesvækkelse forekom hos 13 kvinder, svarende til 54%. Der var uregelmæssig hovedstilling hos syv kvinder, svarende til 29%. Påvirket hjertelyd fandtes hos fem af børnene, svarende til 21%. Tre af disse blev forløst ved sectio, de to fødte hurtigt. Af de 14 der fødte vaginalt, var der perineal ruptur grad 1 hos 10 (41,6%) og grad 2 hos to (8,3%) kvinder. Der forekom blødning >500ml ( ml) hos ni af kvinderne, svarende til 37,5%. Syv af disse kvinder havde fået foretaget sectio. Sectiokvinderne har i gennemsnit blødt ca. 690ml, versus ca. 450 ml i gennemsnit hos kvinderne der fødte vaginalt (hvor der er opgivet tilladelig blødning i journalen, regnes med 300ml). Indgreb i fødslen De 15 af kvinderne, svarende til 62,5% har modtaget s-drop under fødslen. To (8,3%) har fået anlagt cup, den ene frustra. Ingen af kvinderne har fået episiotomi. (bilag 5) Sectioraten er markant, af de 24 kvinder har 10, svarende til 41,6%, fået sectio. Kun ét er elektivt på maternel request, resten er akutte. Indikationerne for de akutte sectioer er i otte ud af ni tilfælde disproportio/høj lige stand (to af disse kombineret med asfyxia obs), og én på asfyxia interuterina imm. Én (4,2%) af kvinderne havde et kompliceret puerperium med infektion. (bilag 3) Smertelindring (bilag 6) 21 (87,5%) af kvinderne har modtaget en eller flere former for smertelindring under fødslen, tre har intet modtaget. Seks kvinder (25%) har fået akupunktur, tre (12,5%) har fået morfin, 15 (62,5%) har fået lattergas og syv (29,2%) har fået epiduralblokade. Af de 10 der har fået foretaget sectio har de tre været i fuld narkose

10 Outcome (bilag7) Der er født 15 piger og ni drenge. Børnene vejede gennemsnitligt 3834g (2710g g) og var 53 cm (50cm - 57cm). 33% af børnene havde en fødselsvægt på >4000g, heraf halvdelen >4500g. Alle børnene på nær to havde det godt ved fødslen (apgar 7/1-10/1). De to der var påvirket ved fødslen, havde henholdsvis apgar 1/1-7/5 og apgar 7/1-9/5, begge med normal ph. Begge børn var indlagt på C74 i længere tid. I gruppen af kvinder, der havde fået sectio på indikation disproportio, vejede børnene i gennemsnit 4141g (2710g g) versus 3488g (2780g g) for de vaginalt fødte børn. Amning (bilag 8) Ved udskrivelse fra barselsgang ammede 17 (70,8%) af kvinderne, seks (25%) ammede ikke og én er uoplyst. 16 af kvinderne er et år efter spurgt ind til amning og brug af modermælkserstatning. Ni af de 16 kvinder (56,3%) har i gennemsnit ammet fuldt ud i 4½ måned (3-6mdr), de syv er uoplyst. I gennemsnit har 12 af de 16 kvinder i alt ammet i godt syv måneder (amning og tilskud), de fire er uoplyst. Min erfaring med et senere hold, som ikke har svaret på ovenstående er, at to ud af fem malkede ud og supplerede med tilskud, én havde ammet med noget besvær i to måneder og én gav op med det samme og én ammede uden problemer. Det efterlod mig med et indtryk af, at amning ikke er noget man bare gør, når man er overvægtig og en nysgerrighed efter at undersøge, hvorfor det forholder sig således. Endvidere Der er opgjort fødselsgrupper for de gravide i projektet, som viser at der er en stor andel primipara, en stor andel p.p.med. og en høj sectiorate. Dette er holdt op imod opgørelse af fødselsgrupper for Roskilde Amt (bilag10) Som en lille kuriositet er endvidere opgjort fosterskøn ved ultralyd i uge 28 og 37, jordemoderens fosterskøn ved termin og børnenes fødselsvægt. (bilag 11)

11 5. Opsamling Dette afsnit er en opsamling af svar fra spørgeskemaer og data fra kvindernes graviditeter og fødsler. For at sætte sidstnævnte data i relief til verden uden for projektet, er tallene sammenholdt med blandt andet tal fra overvægtige gravide på landsplan og tal fra Roskilde Amt se reference liste for yderligere. Dette er selvsagt ikke fyldestgørende og sammenligneligt, men gjort for at have noget at holde op imod, velvidende at dette materiale er for småt til at vise andet end en tendens. De gravide synes at være motiverede for at ændre livsstil, nogle var endda i gang med det inden de startede på kurset. Det viser både, at graviditet kan give lyst til at leve sundere og at det er lykkedes at rekruttere gravide, der er motiverede. Der skal investeres en del tid og energi i kurset, derfor forventes de der deltager, også at være motiverede. På den anden side kan man forestille sig, at det skræmmer nogle fra at melde sig til kurset. De allerfleste af kvinderne angiver, at de lever sundere efter at have deltaget i kurset. Det synes lettest for de gravide, at ændre på kostvanerne og sværest for dem at øge aktivitetsniveauet, hvilket kun lykkes for et fåtal. Halvdelen angiver større fysiske velvære, kropsbevidsthed og selvfølelse. Godt en tredjedel får større psykisk velvære og overskud i hverdagen og to tredjedele har fået nye venner på kurset. Hermed ses generelt en stigning i kvindernes trivsel. Der er dog ingen tvivl om, at det er på hver deres område de har haft behov for ændringer og på forskellig områder de har opnået bedre trivsel. Derudover har de fleste af kvinderne fået større forståelse for egen overvægt, generelt for hvordan overvægt opstår og for betydningen af kost og motionsvaner. Dette til trods for, at de syntes de havde en stor forståelse i forvejen. Om det er konkret teoretisk viden, der har gjort dem klogere eller samværet og erfaringer fra kurset, kan der kun gisnes om. Under alle omstændigheder vidner det om, at der kan opnås større forståelse, selvom deltagerne ved kursusstart mente, at de besad denne viden i tilstrækkelig grad. Der har generelt været en stor tilfredshed med kurset, både hvad angår indhold og opbygning. Alle kvinderne har gennemført og vil kunne anbefale projektet til andre. Gruppen finder støtte i hinanden og deltagerne fra de forskellige hold har stadig kontakt med hinanden og ses jævnligt. Der er ingen tvivl om at de hygger sig, men da jeg især på ét hold hørte en del tale om kageborde og store is, blev jeg bekymret for, hvilken slags støtte de giver hinanden? Støtte i at det er i orden at være overvægtig? Herefter blev der i undervisningen lagt større vægt på, hvordan de kan støtte hinanden i fastholdelse af sunde vaner. Hvad angår de gravides vægtforhold, lykkedes det ikke at leve op til succeskriterierne. Det ser dog ud til at deres vægtøgning stagnerer lidt, mens kurset står på. I alt tager de mindst 12 kg på, hvilket er det dobbelte af anbefalingerne for gravide med BMI>30. Endvidere er vægtstigningen, på gennemsnitligt 10 kg, i året efter ikke opmuntrende. Det virker voldsomt og giver måske en idé om, hvor stor en omvæltning det er for disse kvinder at blive mødre (hertil kan nævnes at fædrene også har taget pænt på!) og hvor svært det er, at holde fast i livsstilsændringer i denne situation

12 Når man ser på svarene fra spørgeskemaerne omkring livsstilsændringer, ser det overvejende positivt ud, men kvindernes vægtudvikling synes nedslående, især i året efter. Forventningerne hertil var anderledes, fra projektleders side. Det vides dog ikke, hvordan vægtudviklingen ville se ud uden denne intervention og det er positivt, at vægten stagnerer under kurset. Citatet Vi er tilbage på pizza og hurtig mad, men forskellen er, at nu ved vi hvad vi skal gøre for at komme tilbage på rette spor. fra deltager under opfølgning efter fødslen, kunne vidne om, at det ikke er viden og metode til at fastholde sunde vaner der mangler, men overskud til at effektuere det. Ser vi på denne gruppe kvinders graviditet, er det gået dem som man generelt kan forvente hos overvægtige gravide. Med hensyn til graviditetsundersøgelser, har de ikke haft behov for stort andet, end det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er straks sværere at gennemskue hvad forekomsten af GDM og hypertension hos overvægtige gravide generelt er. En ting er synes sikkert; at jo højere BMI, jo større er risikoen. I en litteraturgennemgang viser GDM sig at forekomme hos 6-17% af overvægtige gravide (4) og DSOG angiver et sted mellem 2-10% afhængigt at graden af overvægt. I Lettere Liv er forekomsten 8,3%, hvilket således ikke kan siges at være overraskende. Ligeledes synes forekomsten af hypertension i projektet acceptabel, angiveligt er forekomsten hos overvægtige 2-12 gange større end hos normalvægtige (4). Overraskende positivt er det dog, at der ikke ses nogle tilfælde af præeklampsi i projektet. Præeklampsi forekommer 2-15 gange hyppigere hos overvægtige end hos normalvægtige (4) og en anden kilde angiver at præeklampsi generelt forekommer hos 7% af overvægtige gravide (6). Af projektkvinderne er der 8,3% der går over tiden, hvilket svarer nogenlunde overens med at 7,2% af gravide med BMI>25 på landsplan går over tiden (2). Alt i alt må det siges, at kvinderne i projektet har haft relativt ukomplicerede graviditeter og at omfanget af de komplikationer der har været, var hvad man kunne forvente, måske endda mindre. Om det skyldes det begrænsede materiale eller at kvinderne trods alt lever sundere end de plejer, er svært at sige noget om. Det er veldokumenteret, at motion forebygger disse komplikationer (1) og viden om, at man selv kan gøre noget for at forebygge komplikationer har, hos enkelte af kvinderne, været en god motivationsfaktor. Samtidig var der nogle der allerede var begyndt at ændre livsstil inden graviditeten, hvilket ikke må negligeres i denne sammenhæng.. Når fødslen nærmer sig og er i gang, ser det derimod ikke helt så positivt ud. En tredjedel af kvinderne i projektet bliver sat i gang. Dette er næsten det dobbelte af, hvad overvægtige gravide (BMI>30) på landsplan bliver, her er det 17,6% der bliver sat i gang (2). Af alle kvinder der føder i Roskilde Amt, bliver 12,8% sat i gang (5). Der er 58% af kvinderne i projektet der føder vaginalt. Tilsvarende er det 68,6% af de overvægtige (BMI>25) på landsplan (2) og 75% af alle kvinder i Roskilde Amt 2004 (5), der føder vaginalt

13 Fødslens varighed hos kvinderne i projektet er opgjort til 7,75 timer. En lignende opgørelse er lavet generelt for fødende på RAS og her bruger førstegangsfødende i gennemsnit 7,1 time i aktiv fødsel. En stor andel af fødslerne er komplicerede, det vidner især en sectiofrekvens på knap 42% om. På landsplan får 27,5% af de overvægtige gravide (BMI>30) foretaget sectio (2). I projektgruppen får de fleste kvinder sectio på indikationen disproportio. Dette stemmer overens med den markant højere fødselsvægt hos børnene af de kvinder der er forløst ved sectio versus de vaginalt fødte børn. Syv af de 10 sectiokvinder har blødt >500ml, hvilket er en kendt komplikation til sectio og måske især hos overvægtige (6). Det er endvidere iøjefaldende at brugen af s-drop er så høj. For at sætte brugen af s-drop ved 62% af projektets fødsler i relief, kan nævnes at det generelt blev brugt ved 24% af fødslerne i Roskilde Amt i 2004 (5). Det er veldokumenteret at overvægtige gravide har større risiko for vesvækkelse (4). Endvidere har 29% af kvinderne fået epiduralblokade, mod 16,5% af overvægtige (BMI>25) på landsplan (2) og 10,8% i Roskilde Amt (5). Både brugen af s-drop og epiduralblokade stemmer overens med sectiofrekvensen og forsøget på at forløse de store og skævt indstillede børn vaginalt. Der er brugt cup hos 8,3% af fødslerne, hvoraf den ene var frustrat. Dette stemmer overens med opgørelsen af de overvægtige (BMI>25) på landsplan, hvor 6,7% får anlagt cup (2), samt de fødende i Roskilde Amt, hvor 8,7% får anlagt cup (5). Der er ikke anlagt episiotomi eller fremkommet spincterruptur hos nogle af kvinderne. Forklaringen på fraværet af episiotomi og spincterruptur kan være, at kvinderne med de største børn - og heraf størst risiko- er forløst ved sectio inden de nåede dertil. Kvinderne i projektet har fået børn, som havde det godt ved fødslen. Børnenes gennemsnitsvægt ligger op ad landsgennemsnittet. Tilsvarende stemmer det overens med at 33% af projekt-børnene vejer >4000g, og at 36,6% af overvægtiges (BMI>30) børn, generelt vejer over 4000g (2). Der er færre af kvinderne i projektet (70%) der ammer ved udskrivelsen end hvad nyere danske undersøgelser generelt viser for nybagte mødre. Disse undersøgelser viser at 98,5% af mødrene begynder at amme (3). De kvinder fra projektet vi ved noget om, har i gennemsnit ammet kortere tid end de seks måneder Sundhedsstyrelsen anbefaler, hvilket yderligere blev bekræftet ved opfølgning på et senere hold. Det er velkendt at overvægtige mødre har sværere ved at fastholde amningen og ammer i kortere tid end normalvægtige mødre (3). En af teorierne om overvægtige gravide og sundere livsstil, er at de ved at leve sundere kan minimere risikoen for graviditets- og evt. fødselskomplikationer. I denne gruppe kan der være tale om, at forekomsten af graviditetskomplikationer evt. er lavere end vanligt for overvægtige, men det modsatte gør sig gældende i forhold til fødselskomplikationer. Det kunne ganske vel tænkes at, hvis den overvægtige gravide virkelig skal ændre på sin risiko, skal ændringen i livsstil være i gang inden graviditeten

14 6. Konklusioner, perspektiver og anbefalinger De overvægtige gravide, der har deltaget i Lettere Liv, var for de flestes vedkommende meget motiverede for at benytte graviditeten til at foretage livsstilsændringer. De fleste synes de lever sundere efter at have deltaget i projektet. Det er især kostvaner der ændres, hvorimod det synes svært for dem at øge aktivitetsniveauet. Dog har jeg erfaret at de gravide bliver glade og motiverede af at høre, at motion kan mindske deres risiko for graviditetskomplikationer. Dermed får den gravide muligheden for selv at gøre noget og tage ansvar for egen sundhed. Der anbefales mindst ½ times motion dagligt, selvfølgelig med udgangspunkt i, hvor aktiv kvinden er i forvejen. Mange (42%) af kvinderne er belastede af graviditeten og kombinationen af at være belastet og samtidig øge aktivitetsniveauet synes uforenelig. Derfor synes det vigtigt at komme i gang med motion så tidligt som muligt i graviditeten, altså inden det bliver for besværligt. Set i perspektivet, at motion helst skal have en risikonedsættende effekt, er det ligeledes vigtigt at starte tidlig i graviditeten. Dette synes især relevant for den inaktive gravide, da der viser sig en tendens til at de gravide, der i forvejen er aktive, har lettere ved at bibeholde aktivitetsniveauet. Det er kun et fåtal af kvinderne i projektet, der formår at begrænse deres vægtstigning i graviditeten, generelt tager de alt for meget på. Det må fortsat anbefales, at overvægtigt gravide ikke tager mere end max. seks kg på i graviditeten, eller evt. holder den prægravide vægt. Det kan ikke anbefales at tabe sig, men sker det fordi den gravide ændrer kostvaner og ellers får sufficient ernæring, synes det at være i orden. I relationen overvægt og graviditetskomplikationer, synes det ikke at være det væsentligste at bringe den gravides vægt i fokus. Godt nok stiger risici for komplikationer med et stigende BMI, men det siger alene noget om den gravides udgangspunkt. I behandlingen af de overvægtige gravide, synes jeg det er vigtigere at fokusere på, at man godt kan være sund og overvægtig gravid og at man således ikke nødvendigvis er prisgivet, fordi man er overvægtig. Hvis man ønsker et hurtigt vægttab opnås det lettest ved kostændringer, men forebyggelse af komplikationer opnås bedst med motion. På trods af fortsat overvægt, nedsætter motion diverse risici, og det er måske netop den fysiske aktivitet, vi i fremtiden skal lægge større vægt på overfor de overvægtige gravide. Selv relativt små ændringer i livsstil, er af stor værdi. Det er for mig helt klart efter at have arbejdet med de overvægtige, at der skal længere tid end en graviditet til, for at ændre vaner. De uhensigtsmæssige vaner har de overvægtige gravide haft med sig i mange år og det er dermed ikke nogle man bare ændrer på. Som en diætist engang sagde: mad smager af barndom. Ligeledes er glæden ved fysisk aktivitet afhængig af de erfaringer og oplevelser de overvægtige har med sig, og det tager tid at lære at sætte pris på noget, som tidligere har været en sur pligt. På den måde har det også været rigtigt antaget i projektet, ikke alene at fokusere på vægten med løftet pegefinger, men at støtte de små skridt i den rigtige retning

15 Evalueringen viser, at de gravide har forskellige behov og at de plukker i kursets indhold, hvad de har brug for og lader resten ligge. Det kan hermed ikke pointeres nok, at overvægtige gravide er lige så forskellige som alle andre der kan ikke generaliseres om, hvorfor de er overvægtige og hvad de har brug for. Det de har brug for er, at der lyttes til deres historier og erfaringer og tages udgangspunkt heri. De overvægtige gravide glæder sig, som alle andre gravide, over at være gravide og det er det de gerne vil tale om - og bagved ligger hos nogle en bekymring, fordi de også er overvægtige og har fået tudet ørene fulde med hvor farligt det er. Det er helt sikkert, at de gravide har kunnet bruge hinanden, både til at dele overvægt og graviditet med. At et kursus som dette kan være så netværksskabende, er vigtigt at have i tankerne i fremtidige tilbud til overvægtige gravide. Der er mulighed for at opbygge et tilbud med det formål, at gruppen kan blive selvkørende efter fødslen. Således kan de bruge hinanden til at fastholde sunde kostvaner og dyrke motion, forhåbentligt holde vægten eller tabe sig, alt sammen med henblik på fremtidig sundhed. Og særdeles væsentligt, kan de forhåbentligt give nogle sunde vaner videre til deres børn, så de ikke også bliver overvægtige. Vigtigt er det dog at holde sig for øje, at der er fare for at de fastholder sig selv og hinanden i de gamle vaner. De allerfleste af deltagerne har en ukompliceret graviditet, hvilket er mere positivt end forventeligt. Det kan hverken konkluderes eller udelukkes, hvorvidt dette skyldes den øgede fokus de gravide har på livsstilsændringer via deltagelse i projektet. Til gengæld er der en markant høj frekvens af igangsættelse, brug af s-drop og sectio. Dette er ikke overraskende for overvægtige gravide, men andelen er større end forventelig. Det er svært at konkludere andet herom, end at tingene passer sammen. Der er igangsatte fødsler, store børn, trang plads og vesvækkelse, og disse forhold må nødvendigvis øge brugen af s-drop, epidural og sectio. Der er et fint outcome med sunde og raske børn, der generelt har det godt ved fødslen. De fleste bliver ammet den første tid, men de nye overvægtige mødre har svært ved at fastholde amningen i længere tid. I forhold til grundlæggelsen af det lille barns kostvaner og dets prædisponering overfor overvægt, kan det kun anbefales, at der i fremtidige tilbud lægges stor vægt på amning og forældrenes lydhørhed og respekt omkring det lille barns signaler. Alt i alt kan konkluderes, at deltagerne har udtrykt stor tilfredshed med kurset og dets opbygning. Det har været et godt tilbud til de få, der har haft overskud til at lægge tid og energi i det. Et, for det offentlige, relativt ressourcekrævende projekt, i forhold til det antal der har taget imod tilbuddet. Men projektet har vist sit værd som modelprojekt. Det har været meget lærerigt, både at være sammen med de overvægtige gravide og at afprøve opbygningen af et sådan projekt. Det har givet masser af stof til eftertanke og ideer til, hvordan andre tilbud til overvægtige kunne se ud. Jeg vil ikke sige at dette er den eneste og bedste måde at gøre det på, men vil gerne til en evt. næste gang tage elementer ud af dette projekt og tilsætte lidt ekstra fokus på fysisk aktivitet samt fastholdelse af sunde vaner og ansvar for egen sundhed

16 Referencer 1. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen Fødsler og fødende kvinders vægtforhold kvartal 2006, Sundhedsstyrelsen Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen Speciale ved forskningsinstituttet for humanernæring, den Kongelige veterinær- og landbohøjskole, Karina G. Johannsen og Charlotte S. Pawlowski, maj Sygehusfødsler, indgreb og komplikationer 2004, Sundhedsstyrelsen Tidsskrift for jordemødre, juni

17 Bilag 12. Hvorfor melde sig til kurset? Det lød spændende. Muligheden for at få nogle bedre vaner i graviditeten. Fordi jeg er overvægtig. Interessen for livsstilsændring Min læge samt jordemoderen anbefalede kurset. Ville ændre livsstil for hele familien skyld. Få hjælp og værktøjer til at få en sundere livsstil. Tryghed i graviditeten ved ekstra scanninger. Ønske om at få gode ideer til ændring af livsstil svært at praktisere. Ekstra scanninger + inspiration til sundere mad. En orientering + pjece som jordemoderen har udlevet. Vi har før prøvet DDV med held, men har ikke kunnet holde vægten efterfølgende. Derfor besluttede vi at prøve dette kursus. Jordemoder fortalte om kurset, da jeg var til på afd. for gravide. Ønske om ikke at tage så meget på. At være sammen med andre ligestillede, der har nogle af de samme problemer. Havde været overvægtig før og ville ikke være fed gravid. Hørte om kurset hos jordemoder og meldte os til, da vi er overvægtige. Lød som en god idé. Det lød spændende. Overvægt + et ønske om fokus på mig og mine dagligdagsvaner. + et håb om at min kæreste ville blive mere ernæringsbevidst. Lysten til at ændre kostvaner og til at lære at leve sundere. Da jeg var overvægtig, da jeg blev gravid, var jeg meget interesseret i ikke at blive alt for gigantisk. Derudover ville jeg gerne have mine/vores madvaner revideret inden,. Ved 12. uge scanning henledte scanningslægen min opmærksomhed på projektet. For at møde andre gravide. Sundere madvaner/livsstil. Møde andre gravide. Det lød som et spændende projekt. Møde andre i samme situation. At få fokus på, hvad jeg spiser, så jeg ikke kom til at tage for meget på i graviditeten. Lyst til ændring. Anbefaling fra jordemoder hende jeg startede med. Vi spurgte lægen om tilbud til overvægtige gravide og synes dette projekt lød relevant. Det kunne hjælpe os i vores proces i at omlægge vaner og specielt inspiration til sund mad og motion

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide

Evalueringsrapport. Kursus for overvægtige gravide Evalueringsrapport Kursus for overvægtige gravide Jeg er blevet klar over hvorfor jeg skal tabe mig. Jeg vil gerne have et godt og langt liv med mine børn (citat fra kursusdeltager) Silkeborg Centralsygehus,

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

METODER OG REDSKABER TIL INDSATSER MOD OVERVÆGT. Erfaringer fra 26 projekter belyst ud fra forskellige temaer

METODER OG REDSKABER TIL INDSATSER MOD OVERVÆGT. Erfaringer fra 26 projekter belyst ud fra forskellige temaer METODER OG REDSKABER TIL INDSATSER MOD OVERVÆGT Erfaringer fra 26 projekter belyst ud fra forskellige temaer 2006 Metoder og redskaber til indsatser mod overvægt Erfaringer fra 26 projekter belyst ud fra

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe,

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0 Det fremtidige fødemiljø fra patient til rask gravid 2.0 Normalt forbinder man smerte med sygdom og død, og nu skal man forbinde den med glæde. Ditte, Jordemoder Problemfelt Mange gravide kvinder føler

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme.

Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme. Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme. Hvordan er projektet startet op? Holstebro Kommunes kvalitetsprojekt er et led i Det fælles kommunale kvalitetsprojekt Formål: Formålet er at sætte

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Et Eksempel På Intervention Mit barn skal ikke være flov over at have en tyk mor Badedragter... Ja, en solsikke bliver altså ikke kønnere af at den bliver udvidet,

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Graviditeten - forberedelse til et nyt liv

Graviditeten - forberedelse til et nyt liv Graviditeten - forberedelse til et nyt liv et tværsektorielt samarbejde med henblik på at styrke svangreomsorgen for udsatte gravide visiteret til omsorgsniveau 3. Projektdeltagere: Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere