Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune"

Transkript

1 Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune Fakta om Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune er en kommune med et samlet areal på 736,41 km 2. Ikast-Brande Kommune havde pr indbyggere. Mange af kommunens indbyggere bor i landsbyer eller mindre bebyggelser: 18,3 pct. heraf bor i landområder og landsbyer op til 200 indbyggere 27,5 pct. bor i byer mellem 200 og indbyggere 54,2 pct. bor i byer med over indbyggere (Kilde: Region Midtjyllands kommunestatistik) Med udgangspunkt i den nye kommunale struktur pr inddelte Fødevareministeriet de 98 kommuner i fire klasser: By-, yder-, land- og mellemkommuner. Inddelingen blev til på baggrund af et klassifikationssystem, der er udarbejdet sammen med Danmarks Jordbrugsforskning, og som er baseret på 14 forskellige indikatorer. Klassifikationssystemet medfører, at der er klassificeret 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner i Danmark. Ikast-Brande Kommune er ud fra Fødevareministeriets definition en landkommune. Figur: Fødevareministeriets landdistriktsindeks 1

2 En landsby defineres som en bebyggelse på mellem 200 og indbyggere. Ud fra den definition er der otte landsbyer i Ikast-Brande Kommune nemlig Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup og Tulstrup. Dertil kommer en række mindre bebyggelser, som har under 200 indbyggere. Disse landsbyer og mindre bebyggelser samt deres opland er alle omfattet af landdistriktspolitikken, og benævnes i det følgende alle som landsbyer. Befolkningen 1 Set over de seneste år har befolkningstallet i kommunens landsbyer og landdistrikter generelt været stabilt. Befolkningstallet har dog samlet set været faldende i perioden Det faldende befolkningstal gælder ikke for de store landsbyer mellem 500 og indbyggere, som oplever en positiv udvikling i befolkningstallet. Noget tyder på, at den ældre del af befolkningen, som er fraflyttet det åbne land, er flyttet ind til større landsbyer som f.eks. Isenvad og Gludsted. I tilknytning til nogle af landsbyerne er der sket en vækst i antallet af storparceller, især i Munklinde og Gludsted. Faldet i befolkningstallet i de små landsbyer og i landdistrikterne ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, der har været i landbruget. Sammenlægning af landbrugsbedrifter har medført større bedrifter med flere maskiner og dermed færre ansatte. At nogle alligevel bliver boende i de små landsbyer og i landdistrikter skyldes blandt andet, at boliger og privatbilisme er forholdsvis billigt i forhold til familiens indtægtsgrundlag. Det gør det muligt at tage job længere væk. I Ikast-Brande Kommune som helhed er der aktuelt balance mellem til- og fraflytninger fra kommunen. Flyttemønstret dækker dog bl.a. over, at der sker en tilflytning af børnefamilier. Kommunen modtager således årligt netto ca. 100 personer i alderen år og ca. 40 børn i alderen 0-14 år. Omvendt fraflytter netto godt 200 unge i alderen år kommunen formentlig til blandt andet Århus og Herning med henblik på at påbegynde en uddannelse. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose pr. 1. januar 2008 gældende for hele kommunen. Prognosen viser en befolkningstilvækst på ca. 4,8 procent frem til Det betyder, at der i 2019 vil være ca indbyggere i kommunen. Den største befolkningstilvækst vil ske i aldersgruppen år. Prognosen viser også, at der bliver en betydelig tilbagegang i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken 2 Ikast-Brande Kommune kan samlet set forvente et fald i arbejdsstyrken de næste 10 år. Frem til 2018 forventes arbejdsstyrken således at falde med ca. 450 personer. I dag findes der ca Kilde: Region Midtjyllands Kommunestatistik og Ikast-Brande Kommunes Kommuneplan 2 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra

3 personer i den erhvervsaktive alder og ca personer over 66 år. Den kommende udvikling betyder, at der i 2018 forventes at være godt flere borgere over 66 år i Ikast-Brande end i dag. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes samtidig at falde med godt 400 personer. Antallet af børn forventes ligeledes at falde med ca. 500 personer. Uddannelsesniveauet 3 Selvom Ikast-Brande har oplevet en stigning i uddannelsesniveauet gennem de sidste 10 år, er der fortsat ca. 1/5 af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. I 2009 havde Ikast-Brande Kommune således det næstlaveste uddannelsesniveau i Region Midtjylland. Pendling 4 Der er seks kommuner i regionen, som i højere grad modtager end afgiver arbejdskraft. Det drejer sig om Århus, Viborg, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande, I Ikast-Brande Kommune pendler knap borgere dagligt ud til job i andre kommuner, svarende til ca. 37 pct. af de beskæftigede borgere. Hovedparten pendler mod vest med Herning som den store aftager. Modsat pendler godt personer dagligt ind i kommunen. Indpendlerne kommer primært fra den østlige del af Jylland, fx Århus, Vejle og Silkeborg. Det er kendetegnende for pendlingen i kommunen: at relativt flere borgere i Ikast-Brande pendler end i regionen som helhed at borgerne i Ikast-Brande i gennemsnit pendler over kortere afstande (ca. 18 km) end i regionen som helhed (ca. 19,5 km) at stadig flere borgere i Ikast-Brande pendler ud og ind af kommunen at pendlingsafstanden for borgerne i Ikast-Brande er steget i de seneste år 3 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra

4 Byrådets Vision 2016 I Vision 2016 hører Landdistriktspolitikken under politikområde 10: Byer, landsbyer og demokrati. Alle tre visioner under politikområde 10 omfatter mere eller mindre landdistrikterne. Tilsvarende gør de fleste målsætninger. Vision 1: Alle byer og landsbyer har identitet og profil. Dette er i høj grad initieret af borgerne, der skaber forskellige byer og landsbyer. Målsætning B: Der udarbejdes en landdistriktspolitik, som sikrer, at kommunens indsats for landdistrikterne optimeres. Målsætning C: IBK understøtter, at der efter behov er attraktive private og/eller kommunale udstykninger i alle byer og større landsbyer. Vision 2: IBK har et godt samarbejde med de mindre byers lokalråd. Vi har en politik om lokaldemokrati, der omfatter alle borgere og lokale samfund. Byer og landsbyer udvikles, så de fremstår pæne med god æstetik og vi har attraktive bycentre med et centermiljø, som borgerne har lyst til at være i og bruge. Målsætning A: Det skal beskrives, hvordan det fremtidige samarbejde skal foregå. Målsætning B: Der skal opbygges et formaliseret samarbejde med de lokale råd og repræsentanter, således at samarbejdet med Byrådet bliver nemmere. Målsætning C: IBK opsamler gode ideer fra andre nye kommuner, der arbejder med lokalråd. Målsætning D: Samarbejdet mellem kommune, LAG, Landdistriktsråd og lokale repræsentanter skal udnyttes til udvikling af landdistrikterne. Vision 3: IBK arbejder aktivt for sanering og er kendt for at være en aktiv aktør på byfornyelsesområdet, hvor gammel industri/nedslidte boliger renoveres eller nedrives. Målsætning A: De saneringsmodne ejendomme i IBK skal kortlægges, således at man kan lave en prioritering i forhold til nedrivning eller renovering. 4

5 Målsætning B: Relevante interessenter som fx lokalrådene kan indgå i kortlægningen af de saneringsmodne ejendomme. Målsætning C: Der søges om centrale midler til saneringsarbejdet. Målsætning D: Grundene, der ligger tilbage efter saneringen, sælges til priser, der fremmer en ny bosætning. 5

6 Forslag til indsatsområder Med udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG og vedtægterne for Landdistriktsrådet er der opstillet en række forslag til indsatsområder. Indsatsområdet: Bosætning og erhverv Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter i Ikast-Brande Kommune fremstår attraktive og som livskraftige alternativer til byer som Ikast og Brande. Det er en fælles opgave for landdistrikterne og Ikast-Brande Kommune. Erhvervsudviklingen skal ske i de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at nogle landdistrikter primært skal fungere som bosætningsområder, hvor der i andre landdistrikter aktivt skal arbejdes for at udvikle og udnytte uudnyttet erhvervspotentiale. Udfordringer: Nedslidte og nedrivningsværdige huse som skæmmer landsbyerne Manglende attraktivitet Mange enkeltmandsvirksomheder Mange landbrug nedlægges Lille fokus på turisme-erhvervet Skabe en attraktiv skolestruktur Mål: Befolkningstallet i landdistrikterne skal opretholdes. Ikast-Brande Kommune vil understøtte livet i landdistrikterne aktivt arbejde for sanering af gammel industri og nedslidte boliger sammen med landdistrikterne arbejde for byforskønnelse, som fremmer bosætningen tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i landdistrikterne skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder i landdistrikterne sammen med det nuværende erhvervsliv og landdistrikterne udvikle idéer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud 6

7 Handlinger: Retningslinjer for fremme af bygnings- og sundhedsmæssige forsvarlige ejendomme og forskønnelse af landområder Ikast-Brande Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode og sunde boliger samt medvirke til at landsbyer og landområder ikke skæmmes af faldefærdige bygninger og grunde med oplag af diverse materialer. Derfor har Byrådet besluttet at afsætte midler til opkøb af sådanne bygninger og grunde samt udarbejdet retningslinjer for kommunens håndtering heraf. Alle borgere har mulighed for at komme med forslag til bygninger/grunde, som bør sættes på kommunens liste over mulige opkøb. Inddragelse af landsbyerne i forbindelse med byforskønnelse Landdistrikterne kan som alle andre interesserede borgere/organisationer modtage de forskellige lokalplaner mm., som kommunen løbende sender i høring. Men landdistrikterne ønsker at være i en endnu tættere dialog med kommunen omkring de tiltag, som kommunen gennemfører i landsbyerne mm. Ikast-Brande Kommune vil sammen med landsbyerne udarbejde en procedure for inddragelse af landsbyerne i forbindelse med tiltag som fornyelse af en landsbys torv, grønne områder eller andre samlingssteder. Forskellige bo- og byggeformer Der skal i landsbyerne være mulighed for forskellige bygge- og boligmuligheder, herunder store grunde til parcelhuse, jordbrugsparceller. Derfor har Ikast-Brande Kommune i Kommuneplanen åbnet op for, at forsøgsbyggeri, der skal afprøve nye bo- eller byggeformer, i begrænset omfang kan opføres i tilknytning til en afgrænset landsby - i områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan. Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens særlige karakteristika, områdets kulturhistoriske træk og udstykningsmønster samt de terrænmæssige forhold. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land. Fastholde samlingssteder i landsbyerne Ikast-Brande Kommune ønsker at fastholde samlingsstederne i landsbyerne. Derfor har kommunen siden 2008 årligt bevilget et beløb til landsbyernes forsamlingshuse. I 2011 har byrådet afsat kr. til fordeling mellem Ikast-Brande Kommunes 13 forsamlingshuse. Hvert forsamlingshus modtager kr. 7

8 Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet, for eksempel etablering af en offentligt tilgængelig legeplads eller til maling af det lokale forsamlingshus. I 2011 kan grundtilskud på kr. søges af de 8 landsbyer med over 200 indbyggere, mens de 12 landsbyer med under 200 indbyggere kan søge et grundtilskud på kr. Demonstrationslandsby inden for klima- og energi Kommunen vil sammen med borgere og erhvervslivet understøtte et eller flere områder, boligkvarterer, institutioner, landsbyer eller andet, som efter ønske kan indgå i demonstrationsprojekter inden for klima- og energiområdet. Det kan fx være udpegning af en landsby, som ønsker at blive CO2-neutral. LAG Den lokale aktionsgruppe, Landdstriktsgruppen LAG Ikast-Brande, er en forening, som har til opgave at udføre den lokale del af regeringens landdistriktsprogram for årene LAG ordningen har til formål at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter gennem lokale aktionsgrupper, som skal være med til at skabe job og gode livsvilkår. LAG Ikast-Brande modtager årligt 1,5 mio. kr. fra EU/Direktoratet for FødevareErhverv. Til at understøtte og matche disse midler har Ikast-Brande Kommune bevilget 2 mio. kr. til medfinansiering af LAG-projekter i årene I 2010 og frem er beløbet reduceret til 1 mio. kr. LAG kan bl.a. medfinansiere - etablering af nye mikrovirksomheder og "virksomhedsrugekasser" - fastholdelse, udvikling eller etablering af basale servicefaciliteter i lokalsamfundene - eksempelvis indkøbsmuligheder i form af "rullende købmand" - etablering af bed and breaktfast eller andre turisterhverv Særlig indsats for iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune indgår årligt en resultatkontrakt med Erhvervsrådet Herning & Ikast- Brande omkring servicering af kommunens virksomheder. I 2. halvdel af 2010, 2011 og første halvdel af 2012 vil Erhvervsrådet have særlig fokus på mikrovirksomheder (1-10 ansatte) i landdistrikterne. 8

9 Ikast-Brande Kommune indgår i projektet sammen med Vækstforum Midtjylland/Region Midtjylland omkring at sikre erhvervsservice i landdistrikterne. Erhvervsrådet er i den sammenhæng operatør for Ikast-Brande Kommune. Erhvervsrådet skal i den 2-årige periode, som projektet løber, rådgive og vejlede min. 56 virksomheder i kommunens landdistrikter. Heraf vil nogle blive henvist til Væksthus Midtjylland for yderligere rådgivning, flere vil få hjælp til projektudvikling og til skrivning af diverse ansøgninger om midler. Der vil derudover blive oprettet netværk, som virksomheder og iværksættere har mulighed for at deltage i. Rådgivningen og vejledningen finansieres af hhv. Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland, og er dermed gratis for de deltagende virksomheder og iværksættere. Udlægning af erhvervsareal i Pårup Ikast-Brande Kommune har vurderet at der i forbindelse med den kommende motorvej mellem Bording og Låsby vil komme en efterspørgsel efter erhvervsjord tæt ved motorvejen. På den baggrund har kommunen udlagt et erhvervsareal på 44,1 ha ved Pårup. Muligheder for erhverv i landsbyerne Der skal være mulighed for etablering af mindre virksomheder på velegnede arealer til erhverv i landsbyerne. Bl.a. kan iværksættere opfordres til at benytte ledige landbrugsbygninger mm., hvis virksomhedens produkter kan rummes her i forhold til lovgivning mm. Hvis virksomhederne over tid ønsker at udvide, skal Ikast-Brande Kommune vurdere, om væksten kan ske det pågældende sted, eller om virksomheden skal henvises til andre og mere optimale placeringsmuligheder. Ikast-Brande Turistforening Ikast-Brande Kommune ønsker at understøtte turismen i Ikast-Brande Kommune. Derfor bevilger kommunen hvert år et tilskud til turistforeningen på godt kr. For disse midler skal turistforeningen bl.a. markedsføre turismen i kommunen. Turistforeningen og Landdistriktsrådet drøfter og koordinerer, hvordan turistområdet kan udvikles til alles fordel, herunder for eksempel en oversigt over naturperlerne i kommunen. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. 9

10 Landsbypedelordning Landdistrikternes Fællesråd er i samarbejde med en række kommuner i gang med et pilotprojekt omkring etablering af en landsbypedelordning. Tanken med ordningen er, at lokalsamfundet ansætter en landsbydel, som kan og skal varetage alle de opgaver, der er hensigtsmæssige for borgere og kommunen. Eksempler på opgaver, som landsbypedellen varetager, kunne være: snerydning, vedligehold af grønne områder, indkøbshjælp, skolekørsel med mere. Ikast-Brande Kommune vil følge erfaringerne fra pilotprojektet og vil i samarbejde med Landdistriktsrådet undersøge interessen blandt landsbyerne for ordningen. 10

11 Indsatsområdet: Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed En forudsætning for det gode liv i landdistrikterne er, at der er sammenhæng mellem landdistrikterne og større byer, så der er mulighed for at blive transporteret til og fra skole, arbejdspladsen og indkøbssteder. En smidig kollektiv trafik, gode vejforbindelser og sikre cykelstier spiller derfor en væsentlig rolle. Udfordringer: Tung trafik ind igennem landsbyerne Bedre forbindelser og flere afgange i den kollektive trafik Bedre koordinering mellem de kollektive transportmidler Nogle landsbyer har ingen skole eller kun skole indtil 6. klasse, hvilket betyder, at børnene skal transporteres et stykke vej, for at komme i skole For dårlige bredbånds- og mobilforbindelser For få cykelstier Mål: At skabe en god fysisk og digital infrastruktur, der også gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Ikast-Brande Kommune vil fortsat skabe en sammenhængende kollektiv trafik i Ikast-Brande Kommune, som er med til at knytte kommunen sammen sikre gode kollektive forbindelser mellem byerne i kommunen og de væsentligste større byer uden for kommunegrænsen skabe gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne i Ikast løbende etablere trafikdæmpning og asfalterede/grusbelagte cykelstier understøtte en udvikling af den digitale infrastruktur Handlinger: Bustransport Kommunen ønsker at understøtte den kollektive trafik. Den kollektive trafik internt i kommunen, dvs. busserne, stiller kommunen gratis til rådighed for borgerne. Busserne er tilrettelagt sådan, at de kører til folkeskolerne/uddannelsesstederne rundt omkring i kommunen. 11

12 Flextur Ikast-Brande Kommune er tilsluttet Midttrafiks Flextur. Flextur er kørsel fra dør til dør i gadeniveau, og adskiller sig fra almindelig taxakørsel ved, at man kan køre sammen med andre. Flextur kan bruges af alle, til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Turen skal enten have start- eller slutadresse i Region Midtjylland, og man kan maks. være seks personer på samme tur. I Ikast-Brande Kommune koster det 7 kr. pr. km. Hvis man krydser kommunegrænsen, er prisen altid 14 kr. pr. km., dog min. 70 kr. pr. tur. Er man flere med på samme tur (samme start- og slutadresse) betales der fuld pris for én kunde, og kun 10 % for de efterfølgende. Etablering af cykelstier og vedligeholdelse af eksisterende Ikast-Brande Kommune etablerer løbende nye cykelstier (både asfalterede og grusstier), for at skabe større sikkerhed for cyklisterne. Der tages udgangspunkt i den af Byrådet godkendte Trafikplan fra Heraf fremgår det, hvilke cykelstier, som har førsteprioritet for at blive etableret. Senest er der etableret en cykelsti fra St. Thorlund til Ejstrupholm. Eksisterende cykelstier vedligeholdes løbende. Etablering af trafikdæmpning Ikast-Brande Kommune etablerer løbende trafikdæmpning for at regulere bilisternes hastighed under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Udgangspunktet for trafikdæmpningen er Trafikplanen fra Etablering af bedre digital infrastruktur Ikast-Brande Kommune vil først og fremmest kortlægge, hvilke områder der ikke har tilstrækkelige bredbånds- og mobilforbindelser. Dernæst vil kommunen arbejde for bedre bredbånds- og mobilforbindelser i de berørte områder. 12

13 Indsatsområdet: Kultur- og fritidsaktiviteter En forudsætning for at tiltrække og fastholde beboere til kommunens landdistrikter er, at der sikres et mangfoldigt og stabilt tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter, som samtidig matcher borgernes behov. Et bredt udbud af aktiviteter i fritiden bidrager også til at skabe sociale netværk, og derved øges sammenhængskraften i landdistrikterne. Udfordringer Kulturtilbuddene ligger hovedsageligt i de større byer Ikast og Brande Fastholde kultur- og fritidsfaciliteter i landdistrikterne Der er et stærkt foreningsliv i Ikast-Brande Kommune. Foreningslivet sikrer, at der er et mangfoldigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. En generel tendens er dog, at foreningslivet er under pres bl.a. fra den mere individbaserede idræt. Synliggørelse af aktiviteterne i landdistrikterne Mål: Et mangfoldigt og stabilt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune vil sikre, at borgerne i kommunens landdistrikter oplever nærhed til kulturelle tilbud støtte op om foreningsdannelsen i landdistrikterne sikre en udvikling af idrætsfaciliteterne i landdistrikterne, tilpasset behovet, og gerne med utraditionelle og enkle løsninger synliggøre aktiviteterne i landdistrikterne arbejde for at landsbyerne arbejder med og udvikler en egen identitet og profil Handlinger: Driftstilskud til kulturinstitutioner Når kommunen yder et driftstilskud til kulturinstitutioner, opfordres der fremover til, at den pågældende institution også laver aktiviteter i landdistrikterne. RemisenBrande arbejdede eksempelvis på et korprojekt, hvor man samlede forskellige kor fra landdistrikterne til at indspille en cd. I forbindelse hermed var det også planlagt, at korene skulle lave en række koncerter. Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne i Ikast-Brande Kommune til gavn for hele lokalsamfundet. Grundtilskuddet kan kun søges af foreninger. Dette skal bidrage til at fremme foreningsdannelse i landdistrikterne. 13

14 Kulturelt Samråd Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune har til formål at støtte og koordinere kommunens kultur- og foreningsliv. Samrådet modtager et rådighedsbeløb fra kommunen, der udbetales til forenings- og kulturlivet efter retningslinjer udarbejdet af bestyrelsen. I 2011 er det i alt kr. Samrådet giver bl.a. underskudsgaranti til arrangementer, hvor lokale foreninger i kommunens landdistrikter behøver støtte til opretholdelse af aktiviteter. Facilitetsanalyse Ikast-Brande Kommune har gennemført en facilitetsanalyse af fritidsfaciliteterne i kommunen. Formålet var at få en tekniskfaglig oversigt over standarden af de faciliteter, der enten er selvejende institutioner eller ejet af foreningerne. Kommunen vil bruge facilitetsanalysen til at skabe et overblik over behovene og samtidig få et redskab til at prioritere blandt behovene. Kulturspot På kommunens hjemmeside linkes til som er en kulturkalender, hvor alle foreninger og andre har mulighed for at gøre opmærksom på aktiviteter. Ikast-Brande bidrager også økonomisk til, at den trykte kalender bliver distribueret i kommunen. 14

15 Indsatsområdet: Natur og landskab Landdistrikterne rummer en stor naturrigdom eksempelvis skovene og hedelandskabet. Naturen giver mulighed for oplevelse og bevægelse eller fordybelse i stilheden langt væk fra hverdagens larm, men dette forudsætter, at der er tilgængelighed til naturen. Tilgængeligheden til naturen må dog aldrig være på bekostning af naturbeskyttelsen. Naturen kan fungere som en "øjenåbner" for landdistrikternes kvaliteter også blandt byboerne. Naturen kan således være det "redskab", der åbner mulighed for en tættere relation mellem by og land. Udfordringer: Større tilgængelighed, herunder flere stisystemer der forbinder landsbyerne med naturen Bedre natur- og landskabspleje Bedre formidling Flere overnatningssteder i naturen Lovgivningen sætter begrænsninger for, hvor kommunen må udlægge arealer til for eksempel vindmøller Landsbrugserhvervet er stort i Ikast-Brande Kommune, hvilket medfører et sort metan- og lattergasudslip. Dette har en negativ effekt på naturen Mål: Øget tilgængelighed til naturen i landdistrikterne, som ikke er på bekostning af naturbeskyttelsen. Ikast-Brande Kommune vil øge muligheden for sanselige oplevelser i naturen og formidling heraf sikre mulighed for motion og bevægelse i naturen og formidling heraf bevare og sikre natur- og landsskabspleje sikre bevidsthed om de lokale natur- og landskabskvaliteter reducere brugen af fossile brændstoffer med 75 % til 85 % frem mod år 2050 (FN anbefaling) Handlinger Natur- og stipulje Ikast-Brande Kommune har siden 2010 haft en natur- og stipulje, hvor private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud. Puljen kan støtte projekter: der genskaber eller forbedrer naturen til gavn for dyr og planter samt deres 15

16 levesteder der genskaber eller sikrer sammenhænge mellem mindre naturområder i landskabet der giver adgang til at færdes i naturen og er til glæde for friluftslivet Aktivt Friluftsliv Aktivt Friluftsliv er et tværgående kommunalt projekt, som har til formål: at øge borgernes aktive brug af naturen - både i det åbne land, men også i de bynære områder. at synliggøre og skabe sammenhæng blandt de mange naturtilbud i Ikast-Brande Kommune Projektbeskrivelsen for Aktivt Friluftsliv forventes politisk godkendt i ultimo 2011/primo Det forventes, at projektet vil munde ud i en række anlægsprojekter, som eksempelvis kunne være etablering af kondiruter eller oplevelsesstier i naturen, etablering af BMX-bane, oprettelse et oplevelseskort på kommunens hjemmeside mm. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. Energianlæg i det åbne land Kommunen vil udarbejde en handlingsplan for det åbne land, som giver store muligheder for brug af biogas, vind, sol og el-drevne energisystemer til de enkelte ejendomme. Formålet skal være at reducere brugen af olie og naturgas på ejendommene. Politikken skal effektivisere og forenkle sagsbehandlingen ved ansøgning om opsætning af anlæg, og samtidigt sikre at anlæggene ikke skæmmer det åbne land. Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Byråd har den 11. oktober 2010 godkendt Forslag til Vindmølleplan og miljøvurderingen af planen. Vindmølleplanen er en samlet plan for, hvor der kan opstilles store vindmøller i kommunen. Vindmølleplanen beskriver 11 nye arealer, hvor der til sammen kan opstilles 50 store vindmøller med en totalhøjde på mellem meter. Herudover er de eksisterende vindmølleområder, som ønskes bevaret, medtaget i planen. Med en fuld udnyttelse af vindmølleplanen vil Ikast-Brande Kommune kunne dække ca. 75 % af elforbruget i kommunen. Vindmølleplanen vil også sikre en væsentlig reduktion i udslippet af CO2 og hermed støtte op om de nationale og globale mål om at mindske udledningen af CO2 og afhængigheden af fossile brændstoffer. 16

17 Vindmølleplanen udfordrer Regering og Folketinget og dermed den gældende lovgivning i forhold til, hvor vindmøller må opstilles. I Ikast-Brande Kommune ville det for eksempel give god mening, hvis der måtte stå store vindmøller langs motorveje og andre markante anlæg, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne, støjer eller forstyrrer visuelt. På den måde kunne vi undgå at tilføje naturen nye sår i form af nye, særlige områder for store vindmøller. Med udkast til vindmølleplan udfordrer vi samtidig Folketinget til at skabe gode rammer for de lokale initiativer for at håndtere klima- og energi problematikken Naturcenter Harrild Hede Midt i kommunen ligger Harrild Hede og Nørlund Plantage på tilsammen næsten 3000ha. Her er der plads både til naturoplevelser og fysiske udfoldelser, rum til læring om natur og miljø samt mulighed for ro, fred og rekreation. Den store plantage byder med sine mange, lange og gode skovveje samt forskellige åbne hedearealer på enestående muligheder for mange former for friluftsliv. Ikast-Brande Kommune har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen Midtjylland om en eventuel placering af et moderne naturcenter ved Harrild Hede på ejendommen Harrildgård, den tidligere Harrild Vandmølle. Til naturcenteret vil der være tilknyttet en naturvejleder fra Naturstyrelsen. 17

18 Indsatsområdet: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Ildsjælene, foreningslivet og andre landdistriktsaktører spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Det er væsentligt at sikre samarbejde og dialog mellem disse aktører internt såvel som på tværs, dels for at sikre en koordineret indsats og dels for at opnå synergieffekter. Udfordringer: Bedre intern koordinering mellem de forskellige foreninger i landdistrikterne; eksempelvis søger flere foreninger i landsbyen grundtilskuddet fra landsbypuljen Bedre koordinering mellem kommunen og foreningerne i landdistrikterne Bedre samarbejde på tværs af landdistrikterne Mange ildsjæle, der yder en stor frivillig indsats i landdistrikterne. Der er dog også tale om Tordenskjoldssoldater Nogle landdistrikter mangler ildsjæle Mål: Det er attraktivt at yde en frivillig indsats i landdistrikterne, og der er tæt samarbejde blandt de forskellige landdistriktsaktører både internt og på tværs af de forskellige landdistrikter Ikast-Brande Kommune vil sikre et nært og stærkt samspil med de frivillige og andre ildsjæle støtte op om landdistriktsrådet og andre lokale repræsentanter i forhold til at sikre samarbejde og koordinering på tværs stimulere det lokale engagement og aktiv deltagelse Handlinger: Frivilligprojekt Kultur- og Fritidsudvalget har igangsat et projekt med fokus på, dels hvordan kommunen anerkender ildsjælene, og dels hvordan kommunen bedst kan understøtte det frivillige arbejde på kulturområdet. Der er indtil videre bevilget kr. til forberedelse af projektet. Center for frivilligt socialt arbejde Sundhed og Omsorgudvalget arbejder på at etablere et center for frivilligt socialt arbejde på Ikast Bibliotek. Til centret tilknyttes en frivillighedskoordinator, som kan hjælpe de frivillige organisationer med f.eks. at søge midler. Landdistriktsrådet 18

19 Ikast-Brande Kommune har været behjælpelig med at etablere Landdistriktsrådet og støttede i en opstartsfase rådet med kr. årligt. Fremadrettet vil Landdistriktsrådet få tildelt ikkeforbrugte midler fra Landsbypuljen. Landdistriktsrådet har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast- Brande Kommunes landsbyer og deres opland. Rådet arbejder for: - at skabe et stærkt netværk blandt kommunes lokalsamfund, der danner grobund for erfaringsudveksling, sparring og projektsamarbejder. - at engagere lokalbefolkningen: Lokalkendskab, interesser, ressourcer, ønsker og behov bringes i spil gennem konkrete projekter i lokalsamfundene. 18 landsbyer er på nuværende tidspunkt repræsenteret i Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet skal samle synspunkter fra landsbyerne og deres opland, og rådet skal fungere som Ikast-Brande Kommunes dialogpartner gennem et konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig anerkendelse, dialog og fælles mål, udmøntet i en sammenhængende indsats for at styrke landsbyerne og deres opland. Konkret mødes Landdistriktsrådet og byrådet én gang om året. Landdistriktsrådet er officiel høringspart i forhold til sager, der vedrører landdistrikterne. Udviklingsplaner for landsbyer Ikast-Brande Kommune har tilbudt samtlige af kommunens 19 landsbyer at få udarbejdet en udviklingsplan, betalt af kommunen. 15 landsbyer har taget imod tilbuddet. Formålet med udviklingsplanerne er, at kommunen i fællesskab med borgerne får svar på landsbyernes lokale potentiale og fremtidige udviklingsmuligheder. Udviklingsplanerne ligger blandt andet til grund for nærværende landdistriktspolitik. Folkeoplysningsudvalget For perioden er der i Ikast-Brande Kommune nedsat et Folkeoplysningsudvalg på 17 medlemmer. Udvalgets opgave er blandt andet at fordele den afsatte ramme til lokaletilskud, aktivitetstilskud, lederuddannelse og aftenskoler. Flere borgernære beslutninger Ikast-Brande Kommune indleder en dialog med Landdistriktsrådet omkring, hvordan der kan skabes flere borgernære beslutninger. 19

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

LAG Silkeborg. Tilskud & udvikling i lokalsamfundene i Silkeborg Kommune 31. oktober 2009

LAG Silkeborg. Tilskud & udvikling i lokalsamfundene i Silkeborg Kommune 31. oktober 2009 LAG Silkeborg Tilskud & udvikling i lokalsamfundene i Silkeborg Kommune 31. oktober 2009 LAG Silkeborgs temaer / indsatsområder Gode vilkår for det gode liv Erhverv og nye jobs Sundhed og oplevelser Natur,

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes?

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? ILDSJÆLE- LOKOMOTIVET VÆKSTKUL PROJEKT PROJEKT Oplæg til debat- og høringsmøde den 15. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund.. 1 2.

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. LAG IBK version 6.

Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. LAG IBK version 6. Skabelon til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 Februar 2015 LAG IBK version 6. 1 Indledning og praktiske oplysninger:

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Hvordan Handlingsplan => Gruppe: 2a Spor 2: Den lærende oplevelse.

Hvordan Handlingsplan => Gruppe: 2a Spor 2: Den lærende oplevelse. Hvordan Handlingsplan => Gruppe: 2a Spor 2: Den lærende oplevelse. handlingerne Dialogmøde med: Hoteller, busselskaber, campingpladser, bed and breakfast, rosenfestival emner: finansiering, projektledelse,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Sundhed SWOT: Målsætninger: Ideer til projekter: Bemærkninger:

Sundhed SWOT: Målsætninger: Ideer til projekter: Bemærkninger: Sundhed - Tilbud i alle andre - Lokale sportsaktiviteter for børn især - Stort lokalt engagement styrker tilhørsforholdet - Den skæve bane - Frisk luft og masser af natur - Vekslende naturområder - Sundheden

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole. Årsberetning 2012 Årsberetning for 2012 1 Kultursamarbejdets medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og 59 kulturinstitutioner,

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Landdistriktspolitik Thisted Kommune

Landdistriktspolitik Thisted Kommune Landdistriktspolitik Thisted Kommune (udkast oktober2007) 1 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION AF LANDDISTRIKTERNE I THISTED KOMMUNE 3 2 INDLEDNING 3 3 VISION 4 4 INDSATSOMRÅDER 4 4.1 Erhvervsudvikling 4

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro.

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro. Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013 Version 2, 2009 Kongeåen ved Foldingbro 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 4 Strategi... 5 Overordnede målsætninger

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Budget 2015 i Politisk høring

Budget 2015 i Politisk høring Budget 2015 i Politisk høring Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Ikast-Brande Kommune Busdrift (bilag 1) Udgifter 14.968.129 14.970.000 15.300.000 Indtægter 0 0 0 Regionalt tilskud 0 0 0 Netto 14.968.129

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere