Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune"

Transkript

1 Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune Fakta om Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune er en kommune med et samlet areal på 736,41 km 2. Ikast-Brande Kommune havde pr indbyggere. Mange af kommunens indbyggere bor i landsbyer eller mindre bebyggelser: 18,3 pct. heraf bor i landområder og landsbyer op til 200 indbyggere 27,5 pct. bor i byer mellem 200 og indbyggere 54,2 pct. bor i byer med over indbyggere (Kilde: Region Midtjyllands kommunestatistik) Med udgangspunkt i den nye kommunale struktur pr inddelte Fødevareministeriet de 98 kommuner i fire klasser: By-, yder-, land- og mellemkommuner. Inddelingen blev til på baggrund af et klassifikationssystem, der er udarbejdet sammen med Danmarks Jordbrugsforskning, og som er baseret på 14 forskellige indikatorer. Klassifikationssystemet medfører, at der er klassificeret 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner i Danmark. Ikast-Brande Kommune er ud fra Fødevareministeriets definition en landkommune. Figur: Fødevareministeriets landdistriktsindeks 1

2 En landsby defineres som en bebyggelse på mellem 200 og indbyggere. Ud fra den definition er der otte landsbyer i Ikast-Brande Kommune nemlig Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup og Tulstrup. Dertil kommer en række mindre bebyggelser, som har under 200 indbyggere. Disse landsbyer og mindre bebyggelser samt deres opland er alle omfattet af landdistriktspolitikken, og benævnes i det følgende alle som landsbyer. Befolkningen 1 Set over de seneste år har befolkningstallet i kommunens landsbyer og landdistrikter generelt været stabilt. Befolkningstallet har dog samlet set været faldende i perioden Det faldende befolkningstal gælder ikke for de store landsbyer mellem 500 og indbyggere, som oplever en positiv udvikling i befolkningstallet. Noget tyder på, at den ældre del af befolkningen, som er fraflyttet det åbne land, er flyttet ind til større landsbyer som f.eks. Isenvad og Gludsted. I tilknytning til nogle af landsbyerne er der sket en vækst i antallet af storparceller, især i Munklinde og Gludsted. Faldet i befolkningstallet i de små landsbyer og i landdistrikterne ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, der har været i landbruget. Sammenlægning af landbrugsbedrifter har medført større bedrifter med flere maskiner og dermed færre ansatte. At nogle alligevel bliver boende i de små landsbyer og i landdistrikter skyldes blandt andet, at boliger og privatbilisme er forholdsvis billigt i forhold til familiens indtægtsgrundlag. Det gør det muligt at tage job længere væk. I Ikast-Brande Kommune som helhed er der aktuelt balance mellem til- og fraflytninger fra kommunen. Flyttemønstret dækker dog bl.a. over, at der sker en tilflytning af børnefamilier. Kommunen modtager således årligt netto ca. 100 personer i alderen år og ca. 40 børn i alderen 0-14 år. Omvendt fraflytter netto godt 200 unge i alderen år kommunen formentlig til blandt andet Århus og Herning med henblik på at påbegynde en uddannelse. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose pr. 1. januar 2008 gældende for hele kommunen. Prognosen viser en befolkningstilvækst på ca. 4,8 procent frem til Det betyder, at der i 2019 vil være ca indbyggere i kommunen. Den største befolkningstilvækst vil ske i aldersgruppen år. Prognosen viser også, at der bliver en betydelig tilbagegang i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken 2 Ikast-Brande Kommune kan samlet set forvente et fald i arbejdsstyrken de næste 10 år. Frem til 2018 forventes arbejdsstyrken således at falde med ca. 450 personer. I dag findes der ca Kilde: Region Midtjyllands Kommunestatistik og Ikast-Brande Kommunes Kommuneplan 2 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra

3 personer i den erhvervsaktive alder og ca personer over 66 år. Den kommende udvikling betyder, at der i 2018 forventes at være godt flere borgere over 66 år i Ikast-Brande end i dag. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes samtidig at falde med godt 400 personer. Antallet af børn forventes ligeledes at falde med ca. 500 personer. Uddannelsesniveauet 3 Selvom Ikast-Brande har oplevet en stigning i uddannelsesniveauet gennem de sidste 10 år, er der fortsat ca. 1/5 af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. I 2009 havde Ikast-Brande Kommune således det næstlaveste uddannelsesniveau i Region Midtjylland. Pendling 4 Der er seks kommuner i regionen, som i højere grad modtager end afgiver arbejdskraft. Det drejer sig om Århus, Viborg, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande, I Ikast-Brande Kommune pendler knap borgere dagligt ud til job i andre kommuner, svarende til ca. 37 pct. af de beskæftigede borgere. Hovedparten pendler mod vest med Herning som den store aftager. Modsat pendler godt personer dagligt ind i kommunen. Indpendlerne kommer primært fra den østlige del af Jylland, fx Århus, Vejle og Silkeborg. Det er kendetegnende for pendlingen i kommunen: at relativt flere borgere i Ikast-Brande pendler end i regionen som helhed at borgerne i Ikast-Brande i gennemsnit pendler over kortere afstande (ca. 18 km) end i regionen som helhed (ca. 19,5 km) at stadig flere borgere i Ikast-Brande pendler ud og ind af kommunen at pendlingsafstanden for borgerne i Ikast-Brande er steget i de seneste år 3 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra

4 Byrådets Vision 2016 I Vision 2016 hører Landdistriktspolitikken under politikområde 10: Byer, landsbyer og demokrati. Alle tre visioner under politikområde 10 omfatter mere eller mindre landdistrikterne. Tilsvarende gør de fleste målsætninger. Vision 1: Alle byer og landsbyer har identitet og profil. Dette er i høj grad initieret af borgerne, der skaber forskellige byer og landsbyer. Målsætning B: Der udarbejdes en landdistriktspolitik, som sikrer, at kommunens indsats for landdistrikterne optimeres. Målsætning C: IBK understøtter, at der efter behov er attraktive private og/eller kommunale udstykninger i alle byer og større landsbyer. Vision 2: IBK har et godt samarbejde med de mindre byers lokalråd. Vi har en politik om lokaldemokrati, der omfatter alle borgere og lokale samfund. Byer og landsbyer udvikles, så de fremstår pæne med god æstetik og vi har attraktive bycentre med et centermiljø, som borgerne har lyst til at være i og bruge. Målsætning A: Det skal beskrives, hvordan det fremtidige samarbejde skal foregå. Målsætning B: Der skal opbygges et formaliseret samarbejde med de lokale råd og repræsentanter, således at samarbejdet med Byrådet bliver nemmere. Målsætning C: IBK opsamler gode ideer fra andre nye kommuner, der arbejder med lokalråd. Målsætning D: Samarbejdet mellem kommune, LAG, Landdistriktsråd og lokale repræsentanter skal udnyttes til udvikling af landdistrikterne. Vision 3: IBK arbejder aktivt for sanering og er kendt for at være en aktiv aktør på byfornyelsesområdet, hvor gammel industri/nedslidte boliger renoveres eller nedrives. Målsætning A: De saneringsmodne ejendomme i IBK skal kortlægges, således at man kan lave en prioritering i forhold til nedrivning eller renovering. 4

5 Målsætning B: Relevante interessenter som fx lokalrådene kan indgå i kortlægningen af de saneringsmodne ejendomme. Målsætning C: Der søges om centrale midler til saneringsarbejdet. Målsætning D: Grundene, der ligger tilbage efter saneringen, sælges til priser, der fremmer en ny bosætning. 5

6 Forslag til indsatsområder Med udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG og vedtægterne for Landdistriktsrådet er der opstillet en række forslag til indsatsområder. Indsatsområdet: Bosætning og erhverv Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter i Ikast-Brande Kommune fremstår attraktive og som livskraftige alternativer til byer som Ikast og Brande. Det er en fælles opgave for landdistrikterne og Ikast-Brande Kommune. Erhvervsudviklingen skal ske i de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at nogle landdistrikter primært skal fungere som bosætningsområder, hvor der i andre landdistrikter aktivt skal arbejdes for at udvikle og udnytte uudnyttet erhvervspotentiale. Udfordringer: Nedslidte og nedrivningsværdige huse som skæmmer landsbyerne Manglende attraktivitet Mange enkeltmandsvirksomheder Mange landbrug nedlægges Lille fokus på turisme-erhvervet Skabe en attraktiv skolestruktur Mål: Befolkningstallet i landdistrikterne skal opretholdes. Ikast-Brande Kommune vil understøtte livet i landdistrikterne aktivt arbejde for sanering af gammel industri og nedslidte boliger sammen med landdistrikterne arbejde for byforskønnelse, som fremmer bosætningen tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i landdistrikterne skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder i landdistrikterne sammen med det nuværende erhvervsliv og landdistrikterne udvikle idéer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud 6

7 Handlinger: Retningslinjer for fremme af bygnings- og sundhedsmæssige forsvarlige ejendomme og forskønnelse af landområder Ikast-Brande Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode og sunde boliger samt medvirke til at landsbyer og landområder ikke skæmmes af faldefærdige bygninger og grunde med oplag af diverse materialer. Derfor har Byrådet besluttet at afsætte midler til opkøb af sådanne bygninger og grunde samt udarbejdet retningslinjer for kommunens håndtering heraf. Alle borgere har mulighed for at komme med forslag til bygninger/grunde, som bør sættes på kommunens liste over mulige opkøb. Inddragelse af landsbyerne i forbindelse med byforskønnelse Landdistrikterne kan som alle andre interesserede borgere/organisationer modtage de forskellige lokalplaner mm., som kommunen løbende sender i høring. Men landdistrikterne ønsker at være i en endnu tættere dialog med kommunen omkring de tiltag, som kommunen gennemfører i landsbyerne mm. Ikast-Brande Kommune vil sammen med landsbyerne udarbejde en procedure for inddragelse af landsbyerne i forbindelse med tiltag som fornyelse af en landsbys torv, grønne områder eller andre samlingssteder. Forskellige bo- og byggeformer Der skal i landsbyerne være mulighed for forskellige bygge- og boligmuligheder, herunder store grunde til parcelhuse, jordbrugsparceller. Derfor har Ikast-Brande Kommune i Kommuneplanen åbnet op for, at forsøgsbyggeri, der skal afprøve nye bo- eller byggeformer, i begrænset omfang kan opføres i tilknytning til en afgrænset landsby - i områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan. Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens særlige karakteristika, områdets kulturhistoriske træk og udstykningsmønster samt de terrænmæssige forhold. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land. Fastholde samlingssteder i landsbyerne Ikast-Brande Kommune ønsker at fastholde samlingsstederne i landsbyerne. Derfor har kommunen siden 2008 årligt bevilget et beløb til landsbyernes forsamlingshuse. I 2011 har byrådet afsat kr. til fordeling mellem Ikast-Brande Kommunes 13 forsamlingshuse. Hvert forsamlingshus modtager kr. 7

8 Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet, for eksempel etablering af en offentligt tilgængelig legeplads eller til maling af det lokale forsamlingshus. I 2011 kan grundtilskud på kr. søges af de 8 landsbyer med over 200 indbyggere, mens de 12 landsbyer med under 200 indbyggere kan søge et grundtilskud på kr. Demonstrationslandsby inden for klima- og energi Kommunen vil sammen med borgere og erhvervslivet understøtte et eller flere områder, boligkvarterer, institutioner, landsbyer eller andet, som efter ønske kan indgå i demonstrationsprojekter inden for klima- og energiområdet. Det kan fx være udpegning af en landsby, som ønsker at blive CO2-neutral. LAG Den lokale aktionsgruppe, Landdstriktsgruppen LAG Ikast-Brande, er en forening, som har til opgave at udføre den lokale del af regeringens landdistriktsprogram for årene LAG ordningen har til formål at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter gennem lokale aktionsgrupper, som skal være med til at skabe job og gode livsvilkår. LAG Ikast-Brande modtager årligt 1,5 mio. kr. fra EU/Direktoratet for FødevareErhverv. Til at understøtte og matche disse midler har Ikast-Brande Kommune bevilget 2 mio. kr. til medfinansiering af LAG-projekter i årene I 2010 og frem er beløbet reduceret til 1 mio. kr. LAG kan bl.a. medfinansiere - etablering af nye mikrovirksomheder og "virksomhedsrugekasser" - fastholdelse, udvikling eller etablering af basale servicefaciliteter i lokalsamfundene - eksempelvis indkøbsmuligheder i form af "rullende købmand" - etablering af bed and breaktfast eller andre turisterhverv Særlig indsats for iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune indgår årligt en resultatkontrakt med Erhvervsrådet Herning & Ikast- Brande omkring servicering af kommunens virksomheder. I 2. halvdel af 2010, 2011 og første halvdel af 2012 vil Erhvervsrådet have særlig fokus på mikrovirksomheder (1-10 ansatte) i landdistrikterne. 8

9 Ikast-Brande Kommune indgår i projektet sammen med Vækstforum Midtjylland/Region Midtjylland omkring at sikre erhvervsservice i landdistrikterne. Erhvervsrådet er i den sammenhæng operatør for Ikast-Brande Kommune. Erhvervsrådet skal i den 2-årige periode, som projektet løber, rådgive og vejlede min. 56 virksomheder i kommunens landdistrikter. Heraf vil nogle blive henvist til Væksthus Midtjylland for yderligere rådgivning, flere vil få hjælp til projektudvikling og til skrivning af diverse ansøgninger om midler. Der vil derudover blive oprettet netværk, som virksomheder og iværksættere har mulighed for at deltage i. Rådgivningen og vejledningen finansieres af hhv. Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland, og er dermed gratis for de deltagende virksomheder og iværksættere. Udlægning af erhvervsareal i Pårup Ikast-Brande Kommune har vurderet at der i forbindelse med den kommende motorvej mellem Bording og Låsby vil komme en efterspørgsel efter erhvervsjord tæt ved motorvejen. På den baggrund har kommunen udlagt et erhvervsareal på 44,1 ha ved Pårup. Muligheder for erhverv i landsbyerne Der skal være mulighed for etablering af mindre virksomheder på velegnede arealer til erhverv i landsbyerne. Bl.a. kan iværksættere opfordres til at benytte ledige landbrugsbygninger mm., hvis virksomhedens produkter kan rummes her i forhold til lovgivning mm. Hvis virksomhederne over tid ønsker at udvide, skal Ikast-Brande Kommune vurdere, om væksten kan ske det pågældende sted, eller om virksomheden skal henvises til andre og mere optimale placeringsmuligheder. Ikast-Brande Turistforening Ikast-Brande Kommune ønsker at understøtte turismen i Ikast-Brande Kommune. Derfor bevilger kommunen hvert år et tilskud til turistforeningen på godt kr. For disse midler skal turistforeningen bl.a. markedsføre turismen i kommunen. Turistforeningen og Landdistriktsrådet drøfter og koordinerer, hvordan turistområdet kan udvikles til alles fordel, herunder for eksempel en oversigt over naturperlerne i kommunen. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. 9

10 Landsbypedelordning Landdistrikternes Fællesråd er i samarbejde med en række kommuner i gang med et pilotprojekt omkring etablering af en landsbypedelordning. Tanken med ordningen er, at lokalsamfundet ansætter en landsbydel, som kan og skal varetage alle de opgaver, der er hensigtsmæssige for borgere og kommunen. Eksempler på opgaver, som landsbypedellen varetager, kunne være: snerydning, vedligehold af grønne områder, indkøbshjælp, skolekørsel med mere. Ikast-Brande Kommune vil følge erfaringerne fra pilotprojektet og vil i samarbejde med Landdistriktsrådet undersøge interessen blandt landsbyerne for ordningen. 10

11 Indsatsområdet: Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed En forudsætning for det gode liv i landdistrikterne er, at der er sammenhæng mellem landdistrikterne og større byer, så der er mulighed for at blive transporteret til og fra skole, arbejdspladsen og indkøbssteder. En smidig kollektiv trafik, gode vejforbindelser og sikre cykelstier spiller derfor en væsentlig rolle. Udfordringer: Tung trafik ind igennem landsbyerne Bedre forbindelser og flere afgange i den kollektive trafik Bedre koordinering mellem de kollektive transportmidler Nogle landsbyer har ingen skole eller kun skole indtil 6. klasse, hvilket betyder, at børnene skal transporteres et stykke vej, for at komme i skole For dårlige bredbånds- og mobilforbindelser For få cykelstier Mål: At skabe en god fysisk og digital infrastruktur, der også gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Ikast-Brande Kommune vil fortsat skabe en sammenhængende kollektiv trafik i Ikast-Brande Kommune, som er med til at knytte kommunen sammen sikre gode kollektive forbindelser mellem byerne i kommunen og de væsentligste større byer uden for kommunegrænsen skabe gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne i Ikast løbende etablere trafikdæmpning og asfalterede/grusbelagte cykelstier understøtte en udvikling af den digitale infrastruktur Handlinger: Bustransport Kommunen ønsker at understøtte den kollektive trafik. Den kollektive trafik internt i kommunen, dvs. busserne, stiller kommunen gratis til rådighed for borgerne. Busserne er tilrettelagt sådan, at de kører til folkeskolerne/uddannelsesstederne rundt omkring i kommunen. 11

12 Flextur Ikast-Brande Kommune er tilsluttet Midttrafiks Flextur. Flextur er kørsel fra dør til dør i gadeniveau, og adskiller sig fra almindelig taxakørsel ved, at man kan køre sammen med andre. Flextur kan bruges af alle, til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Turen skal enten have start- eller slutadresse i Region Midtjylland, og man kan maks. være seks personer på samme tur. I Ikast-Brande Kommune koster det 7 kr. pr. km. Hvis man krydser kommunegrænsen, er prisen altid 14 kr. pr. km., dog min. 70 kr. pr. tur. Er man flere med på samme tur (samme start- og slutadresse) betales der fuld pris for én kunde, og kun 10 % for de efterfølgende. Etablering af cykelstier og vedligeholdelse af eksisterende Ikast-Brande Kommune etablerer løbende nye cykelstier (både asfalterede og grusstier), for at skabe større sikkerhed for cyklisterne. Der tages udgangspunkt i den af Byrådet godkendte Trafikplan fra Heraf fremgår det, hvilke cykelstier, som har førsteprioritet for at blive etableret. Senest er der etableret en cykelsti fra St. Thorlund til Ejstrupholm. Eksisterende cykelstier vedligeholdes løbende. Etablering af trafikdæmpning Ikast-Brande Kommune etablerer løbende trafikdæmpning for at regulere bilisternes hastighed under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Udgangspunktet for trafikdæmpningen er Trafikplanen fra Etablering af bedre digital infrastruktur Ikast-Brande Kommune vil først og fremmest kortlægge, hvilke områder der ikke har tilstrækkelige bredbånds- og mobilforbindelser. Dernæst vil kommunen arbejde for bedre bredbånds- og mobilforbindelser i de berørte områder. 12

13 Indsatsområdet: Kultur- og fritidsaktiviteter En forudsætning for at tiltrække og fastholde beboere til kommunens landdistrikter er, at der sikres et mangfoldigt og stabilt tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter, som samtidig matcher borgernes behov. Et bredt udbud af aktiviteter i fritiden bidrager også til at skabe sociale netværk, og derved øges sammenhængskraften i landdistrikterne. Udfordringer Kulturtilbuddene ligger hovedsageligt i de større byer Ikast og Brande Fastholde kultur- og fritidsfaciliteter i landdistrikterne Der er et stærkt foreningsliv i Ikast-Brande Kommune. Foreningslivet sikrer, at der er et mangfoldigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. En generel tendens er dog, at foreningslivet er under pres bl.a. fra den mere individbaserede idræt. Synliggørelse af aktiviteterne i landdistrikterne Mål: Et mangfoldigt og stabilt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune vil sikre, at borgerne i kommunens landdistrikter oplever nærhed til kulturelle tilbud støtte op om foreningsdannelsen i landdistrikterne sikre en udvikling af idrætsfaciliteterne i landdistrikterne, tilpasset behovet, og gerne med utraditionelle og enkle løsninger synliggøre aktiviteterne i landdistrikterne arbejde for at landsbyerne arbejder med og udvikler en egen identitet og profil Handlinger: Driftstilskud til kulturinstitutioner Når kommunen yder et driftstilskud til kulturinstitutioner, opfordres der fremover til, at den pågældende institution også laver aktiviteter i landdistrikterne. RemisenBrande arbejdede eksempelvis på et korprojekt, hvor man samlede forskellige kor fra landdistrikterne til at indspille en cd. I forbindelse hermed var det også planlagt, at korene skulle lave en række koncerter. Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne i Ikast-Brande Kommune til gavn for hele lokalsamfundet. Grundtilskuddet kan kun søges af foreninger. Dette skal bidrage til at fremme foreningsdannelse i landdistrikterne. 13

14 Kulturelt Samråd Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune har til formål at støtte og koordinere kommunens kultur- og foreningsliv. Samrådet modtager et rådighedsbeløb fra kommunen, der udbetales til forenings- og kulturlivet efter retningslinjer udarbejdet af bestyrelsen. I 2011 er det i alt kr. Samrådet giver bl.a. underskudsgaranti til arrangementer, hvor lokale foreninger i kommunens landdistrikter behøver støtte til opretholdelse af aktiviteter. Facilitetsanalyse Ikast-Brande Kommune har gennemført en facilitetsanalyse af fritidsfaciliteterne i kommunen. Formålet var at få en tekniskfaglig oversigt over standarden af de faciliteter, der enten er selvejende institutioner eller ejet af foreningerne. Kommunen vil bruge facilitetsanalysen til at skabe et overblik over behovene og samtidig få et redskab til at prioritere blandt behovene. Kulturspot På kommunens hjemmeside linkes til som er en kulturkalender, hvor alle foreninger og andre har mulighed for at gøre opmærksom på aktiviteter. Ikast-Brande bidrager også økonomisk til, at den trykte kalender bliver distribueret i kommunen. 14

15 Indsatsområdet: Natur og landskab Landdistrikterne rummer en stor naturrigdom eksempelvis skovene og hedelandskabet. Naturen giver mulighed for oplevelse og bevægelse eller fordybelse i stilheden langt væk fra hverdagens larm, men dette forudsætter, at der er tilgængelighed til naturen. Tilgængeligheden til naturen må dog aldrig være på bekostning af naturbeskyttelsen. Naturen kan fungere som en "øjenåbner" for landdistrikternes kvaliteter også blandt byboerne. Naturen kan således være det "redskab", der åbner mulighed for en tættere relation mellem by og land. Udfordringer: Større tilgængelighed, herunder flere stisystemer der forbinder landsbyerne med naturen Bedre natur- og landskabspleje Bedre formidling Flere overnatningssteder i naturen Lovgivningen sætter begrænsninger for, hvor kommunen må udlægge arealer til for eksempel vindmøller Landsbrugserhvervet er stort i Ikast-Brande Kommune, hvilket medfører et sort metan- og lattergasudslip. Dette har en negativ effekt på naturen Mål: Øget tilgængelighed til naturen i landdistrikterne, som ikke er på bekostning af naturbeskyttelsen. Ikast-Brande Kommune vil øge muligheden for sanselige oplevelser i naturen og formidling heraf sikre mulighed for motion og bevægelse i naturen og formidling heraf bevare og sikre natur- og landsskabspleje sikre bevidsthed om de lokale natur- og landskabskvaliteter reducere brugen af fossile brændstoffer med 75 % til 85 % frem mod år 2050 (FN anbefaling) Handlinger Natur- og stipulje Ikast-Brande Kommune har siden 2010 haft en natur- og stipulje, hvor private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud. Puljen kan støtte projekter: der genskaber eller forbedrer naturen til gavn for dyr og planter samt deres 15

16 levesteder der genskaber eller sikrer sammenhænge mellem mindre naturområder i landskabet der giver adgang til at færdes i naturen og er til glæde for friluftslivet Aktivt Friluftsliv Aktivt Friluftsliv er et tværgående kommunalt projekt, som har til formål: at øge borgernes aktive brug af naturen - både i det åbne land, men også i de bynære områder. at synliggøre og skabe sammenhæng blandt de mange naturtilbud i Ikast-Brande Kommune Projektbeskrivelsen for Aktivt Friluftsliv forventes politisk godkendt i ultimo 2011/primo Det forventes, at projektet vil munde ud i en række anlægsprojekter, som eksempelvis kunne være etablering af kondiruter eller oplevelsesstier i naturen, etablering af BMX-bane, oprettelse et oplevelseskort på kommunens hjemmeside mm. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. Energianlæg i det åbne land Kommunen vil udarbejde en handlingsplan for det åbne land, som giver store muligheder for brug af biogas, vind, sol og el-drevne energisystemer til de enkelte ejendomme. Formålet skal være at reducere brugen af olie og naturgas på ejendommene. Politikken skal effektivisere og forenkle sagsbehandlingen ved ansøgning om opsætning af anlæg, og samtidigt sikre at anlæggene ikke skæmmer det åbne land. Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Byråd har den 11. oktober 2010 godkendt Forslag til Vindmølleplan og miljøvurderingen af planen. Vindmølleplanen er en samlet plan for, hvor der kan opstilles store vindmøller i kommunen. Vindmølleplanen beskriver 11 nye arealer, hvor der til sammen kan opstilles 50 store vindmøller med en totalhøjde på mellem meter. Herudover er de eksisterende vindmølleområder, som ønskes bevaret, medtaget i planen. Med en fuld udnyttelse af vindmølleplanen vil Ikast-Brande Kommune kunne dække ca. 75 % af elforbruget i kommunen. Vindmølleplanen vil også sikre en væsentlig reduktion i udslippet af CO2 og hermed støtte op om de nationale og globale mål om at mindske udledningen af CO2 og afhængigheden af fossile brændstoffer. 16

17 Vindmølleplanen udfordrer Regering og Folketinget og dermed den gældende lovgivning i forhold til, hvor vindmøller må opstilles. I Ikast-Brande Kommune ville det for eksempel give god mening, hvis der måtte stå store vindmøller langs motorveje og andre markante anlæg, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne, støjer eller forstyrrer visuelt. På den måde kunne vi undgå at tilføje naturen nye sår i form af nye, særlige områder for store vindmøller. Med udkast til vindmølleplan udfordrer vi samtidig Folketinget til at skabe gode rammer for de lokale initiativer for at håndtere klima- og energi problematikken Naturcenter Harrild Hede Midt i kommunen ligger Harrild Hede og Nørlund Plantage på tilsammen næsten 3000ha. Her er der plads både til naturoplevelser og fysiske udfoldelser, rum til læring om natur og miljø samt mulighed for ro, fred og rekreation. Den store plantage byder med sine mange, lange og gode skovveje samt forskellige åbne hedearealer på enestående muligheder for mange former for friluftsliv. Ikast-Brande Kommune har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen Midtjylland om en eventuel placering af et moderne naturcenter ved Harrild Hede på ejendommen Harrildgård, den tidligere Harrild Vandmølle. Til naturcenteret vil der være tilknyttet en naturvejleder fra Naturstyrelsen. 17

18 Indsatsområdet: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Ildsjælene, foreningslivet og andre landdistriktsaktører spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Det er væsentligt at sikre samarbejde og dialog mellem disse aktører internt såvel som på tværs, dels for at sikre en koordineret indsats og dels for at opnå synergieffekter. Udfordringer: Bedre intern koordinering mellem de forskellige foreninger i landdistrikterne; eksempelvis søger flere foreninger i landsbyen grundtilskuddet fra landsbypuljen Bedre koordinering mellem kommunen og foreningerne i landdistrikterne Bedre samarbejde på tværs af landdistrikterne Mange ildsjæle, der yder en stor frivillig indsats i landdistrikterne. Der er dog også tale om Tordenskjoldssoldater Nogle landdistrikter mangler ildsjæle Mål: Det er attraktivt at yde en frivillig indsats i landdistrikterne, og der er tæt samarbejde blandt de forskellige landdistriktsaktører både internt og på tværs af de forskellige landdistrikter Ikast-Brande Kommune vil sikre et nært og stærkt samspil med de frivillige og andre ildsjæle støtte op om landdistriktsrådet og andre lokale repræsentanter i forhold til at sikre samarbejde og koordinering på tværs stimulere det lokale engagement og aktiv deltagelse Handlinger: Frivilligprojekt Kultur- og Fritidsudvalget har igangsat et projekt med fokus på, dels hvordan kommunen anerkender ildsjælene, og dels hvordan kommunen bedst kan understøtte det frivillige arbejde på kulturområdet. Der er indtil videre bevilget kr. til forberedelse af projektet. Center for frivilligt socialt arbejde Sundhed og Omsorgudvalget arbejder på at etablere et center for frivilligt socialt arbejde på Ikast Bibliotek. Til centret tilknyttes en frivillighedskoordinator, som kan hjælpe de frivillige organisationer med f.eks. at søge midler. Landdistriktsrådet 18

19 Ikast-Brande Kommune har været behjælpelig med at etablere Landdistriktsrådet og støttede i en opstartsfase rådet med kr. årligt. Fremadrettet vil Landdistriktsrådet få tildelt ikkeforbrugte midler fra Landsbypuljen. Landdistriktsrådet har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast- Brande Kommunes landsbyer og deres opland. Rådet arbejder for: - at skabe et stærkt netværk blandt kommunes lokalsamfund, der danner grobund for erfaringsudveksling, sparring og projektsamarbejder. - at engagere lokalbefolkningen: Lokalkendskab, interesser, ressourcer, ønsker og behov bringes i spil gennem konkrete projekter i lokalsamfundene. 18 landsbyer er på nuværende tidspunkt repræsenteret i Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet skal samle synspunkter fra landsbyerne og deres opland, og rådet skal fungere som Ikast-Brande Kommunes dialogpartner gennem et konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig anerkendelse, dialog og fælles mål, udmøntet i en sammenhængende indsats for at styrke landsbyerne og deres opland. Konkret mødes Landdistriktsrådet og byrådet én gang om året. Landdistriktsrådet er officiel høringspart i forhold til sager, der vedrører landdistrikterne. Udviklingsplaner for landsbyer Ikast-Brande Kommune har tilbudt samtlige af kommunens 19 landsbyer at få udarbejdet en udviklingsplan, betalt af kommunen. 15 landsbyer har taget imod tilbuddet. Formålet med udviklingsplanerne er, at kommunen i fællesskab med borgerne får svar på landsbyernes lokale potentiale og fremtidige udviklingsmuligheder. Udviklingsplanerne ligger blandt andet til grund for nærværende landdistriktspolitik. Folkeoplysningsudvalget For perioden er der i Ikast-Brande Kommune nedsat et Folkeoplysningsudvalg på 17 medlemmer. Udvalgets opgave er blandt andet at fordele den afsatte ramme til lokaletilskud, aktivitetstilskud, lederuddannelse og aftenskoler. Flere borgernære beslutninger Ikast-Brande Kommune indleder en dialog med Landdistriktsrådet omkring, hvordan der kan skabes flere borgernære beslutninger. 19

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland)

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Brug landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken skal være grundlaget for samarbejde for aktørerne i landdistrikterne

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik Den regionale udviklingsmodel Rammen om det gode liv Vækstvilkår - Menneskelige ressourcer - Innovation, nye

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Landdistriktspolitik for Assens Kommune. 2. udkast

Landdistriktspolitik for Assens Kommune. 2. udkast Landdistriktspolitik for Assens Kommune 2. udkast Vision Virkeliggøre borgernes drøm om et harmonisk og aktivt liv på landet, omgivet af natur, plads, stilhed og mennesker der tager ansvar for hinanden

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering*

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering* Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked LAG har afsat 3,36 mio. kr. til Vision 1 i alt, hvilket modsvares af ansøgers egenfinansiering. De e er således på 6,72 mio. kr. i alt. Fordelingen af

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål Politik for landdistrikterne Visioner og mål Januar 2011 Indhold Baggrund Visioner og fremtidsbilleder 1. Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel 2. Offentlige kerneydelser skal være

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12. Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere