Børne- og Ungdomsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungdomsudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 4. september 2014 Tid 15:00 Sted Center for Unge, Hånbækvej 32A, Frederikshavn NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V) Flemming Rasmussen (O) Kristina Lilly Frandsen (V) Mette Hardam (V) Ida Skov (Ø) Brian Kjær (A) Bahram Dehghan (A) Bent H. Pedersen (A)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg hos Ungeenheden Vedtagelse af ny struktur på Det samlede børneområde Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde Sikre skoleveje i en ny skolestruktur fra skoleåret 2014/ Budgetlægning 2015 og overslagsårene Fornyelse af Partnerskabsaftale med TUBA for Udpegning af personer til valgbestyrelser i kommunale dagtilbudsområder og Dagplejen Orientering om at Projekt Skansen overgår fra projektforløb til fast tilbud med en udvidet målgruppe i tilbudsviften fra januar Sygefravær Frederikshavn Kommune September Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område...29 Underskrifter: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 2 af 30

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Samlet høringsmateriale vedr. Bæredygtigt Børneområde pdf /14 Åben Del 1 høringssvar forældrebestyrelse.pdf /14 Åben Del 2 Høringssvar Borgere.pdf /14 Åben Del 3 Høringssvar MED.pdf /14 Åben Del 4 spørgsmål byrådet.pdf /14 Åben Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC _v1_Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf /14 Åben Kort over Sæby, bilag vedr. skoleveje /14 Åben Kort over Strandby, bilag vedr. skoleveje /14 Åben Kort over Frederikshavn, bilag vedr. skoleveje /14 Åben Beregninger på anlægsprojekter - sikre skoleveje /14 Åben BUU Beslutningsforslag pdf /14 Åben BUU 15/ SFO - lukkedage /14 Åben Tidsplan for høring af budget /14 Åben Takstoversigt Børne- og Ungdomsudvalget /14 Åben Udkast til Partnerskabsaftale TUBA Frederikshavn pdf /14 Åben Sygefraværsstatistik Hoved MED /14 Åben Stensnæss overbygning 7-9 kl trin.xlsx - Stensnæss overbygning 7-9 kl trin.xlsx Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 3 af 30

4 1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg hos Ungeenheden Sagsfremstilling I marts 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget tidspunkter for besøg hos enheder i udvalgets regi. Udover besøgsrunder afholdes udvalgets møder i de kommende måneder på andre steder end Frederikshavn Rådhus. I forbindelse med møderne vil der være en præsentation af stedet. Åben sag Sagsnr: 13/12956 Forvaltning: BK Sbh: bbni Besl. komp: BUU Den 4. september 2014 kl besøger udvalget Center for Unge, Hånbækvej 32A, Frederikshavn. Efter rundvisning og en orientering om Center for Unge afholder udvalget ordinært møde på stedet. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 4 af 30

5 2. Vedtagelse af ny struktur på Det samlede børneområde Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget har i forbindelse med Budget 2015 drøftet en ny organisering af det samlede børneområde i Frederikshavn Kommune. Forslaget hedder Bæredygtigt Børneområde. Åben sag Sagsnr: 14/3547 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU På møde den 14. maj 2014 blev et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget enige om et forslag til ny struktur. Forslaget blev efterfølgende behandlet i Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd. Efter behandling i byrådet har forslaget været i den 8 ugers offentlige høring, som er lovpligtig, når det foreslås at nedlægge skoler. Høringsfristen udløb den 4. august kl. 12. Der var ved fristens udløb indkommet 39 høringsvar og indsigelser. Som bilag er desuden vedlagt de 9 skriftlige og mundtlige spørgsmål, der blev stillet på byrådets møde den 28. maj 2014, 5 underskriftindsamlinger samt 40 høringssvar fra høringen vedr. Budget 2015 fra relevante MED-udvalg og andre høringsparter. Sidstnævnte blev behandlet første gang på udvalgets møde den 12. juni, men er taget med igen, fordi der indgår mange bemærkninger om forslaget til ny struktur. Forslaget om en ny organisering består af følgende dele: Ny distriktsinddeling af skoler og dagtilbud Skolestrukturen ændres, så der fra august 2015 er fire skoledistrikter i kommunen. Hvert distrikt har flere skoleafdelinger. Distrikterne på dagtilbudsområdet laves om, så de geografisk er magen til skoledistrikterne. Skolelukninger og ændring af tilbud Elling Skole og Jerup Skole nedlægges som skolebygninger. Udskolingen ( klasse) nedlægges på Gærum Skole og Stensnæsskolen. Center for Familie ændrer organisering Center for Familie tilpasser sin organisering, således at der kobles et tværfagligt team til hvert distrikt. Formålet er at øge sammenhængskraften og videndelingen i barnets udvikling fødsel til det forlader folkeskolen. De relevante medarbejdere vil få en øget tilstedeværelse ude i distriktet. 10. klassescenteret og Ungdomsskolen flyttes til Center for Unge fra Center for Skole For at styrke sammenhængen på ungeområdet, så overføres 10. klassescenteret og Ungdomsskolen til Center for Unge Oprettelse af 0-6 års aldersintegrerede institutioner Der oprettes 0-6 års aldersintegrerede institutioner i Jerup, Elling, Ravnshøj, Gærum, Hørby, Dybvad og Voerså. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 5 af 30

6 Dialog om fremtidsmuligheder for selvejende institutioner Der indgås dialog med de selvejende institutioner på dagtilbudsområdet om fremtidsmuligheder. Fra august 2017 sammenlægges skoledistrikterne Fra august sammenlægges Center for Skole og Center for Dag- og Fritidstilbud administrativt. Fra august 2017 sammenlægges distrikterne, således at der fremadrettet vil være fire Børnedistrikter, der håndterer både Dagtilbud og Skole. Rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Fra skoleåret 2015/16 indføres rullende skolestart og aldersintegrerede klasser på alle kommunens skoler. Forslaget Bæredygtigt Børneområde indgår som en del af Budget 2015 og skal derfor godkendes i Økonomiudvalget og byrådet i forbindelse med den samlede godkendelse af Budget Rullende skolestart er en del af strukturforslaget, men indgår som et separat budgetpunkt i Budgetkataloget. Den konkrete udmøntning af strukturforslagets enkeltdele vil blive behandlet på separate dagordenspunkter på kommende møder. Med vedtagelsen af det fremsatte forslag opnås en besparelse på: Bæredygtigt Børneområde Rullende Skolestart I alt Beregnet i 1000 kr. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter de indkomne høringssvar 2. anbefaler forslaget om ny struktur på børneområdet til godkendelse i Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd som en del af Budget Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september Drøftet 2. Et flertal i udvalget bestående af Christina Lykke Eriksen (SF), Pia Karlsen (V), Kristina Frandsen (V), Brian Kjær (A), Bahram Dehghan (A) og Bent Pedersen (A) anbefaler forslaget om ny struktur på børneområdet til godkendelse i Økonomiudvalget og Frederikshavn byråd, som en del af budget 2015, med følgende tilføjelser: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 6 af 30

7 Børnehaven Mattisborgen i Skagen nedlægges ikke som foreslået i 2015, udvalget vil følge udviklingen i børnetallet i området frem til Den forventede besparelse ved at nedlægge Børnehaven Mattisborgen i Skagen, vil i stedet for blive taget på ledelse ved børnehaverne i Skagen. Et flertal i udvalget vil gerne sikre, at der fortsat er en lokalforankring af børneområdet i oplandsbyerne, derfor er det vigtigt for udvalget, at det så vidt mulig sikres, at dagplejere i et lokalområde personalepolitisk indtænkes i de aldersintegreret institutioner i oplandsbyerne. Et flertal i udvalget anmoder om, at der sker en afklaring af hvordan eleverne fra 0-9. kl. fordeles på skoleafdelingerne - tidligere Sæby Skole og Sæbygaardskolen, dog således at det fastholdes, at der sker en fordeling af eleverne på de to matrikler. Et flertal i udvalget anmoder om, at der inden 1. januar 2015, kommer en afklaring af, om der skal ske en mindre tilpasning af distrikterne; Frederikshavn vest og Frederikshavn syd. Dette analyseres og sendes til beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget snarest mulig. Udvalget vil inden udgangen af 2014, tage beslutning om, hvorvidt der skal indføres en ny tildelingsmodel på skoleområdet. I forbindelse med udarbejdelse af styrelsesvedtægter for skoleområdet, ønsker udvalget at der indføjes bestemmelser om følgende: a) Hvilken skoleafdeling eleverne er kørselsberettigede til og fra b) At Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet klassetrinenes fordeling på de forskellige skoleafdelinger c) Bestyrelsens sammensætning Mette Hardam(V), Ida Skov (Ø) og Flemming Rasmussen (O) kan ikke stemme for indstillingen. Flemming Rasmussen ønsker en mindretalsudtalelse: DF kan ikke stemme for det fremsatte forslag (Y modellen). DF støtter at vi fremadrettet får bæredygtige skoler både fagligt og økonomisk. DF er imod nedlæggelse af skoler i de mindre bysamfund, hvor skolen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og for bysamfundets fortsatte beståen, idet vi ønsker at bevare de små bysamfund. Hvis DF skal gøre dette kræver det at vi får medindflydelse og bliver involveret, hvis vi skal stemme for et forslag. Det har ikke været tilfældet i denne sag, som er kørt i et helt lukket forløb mellem udvalgsformand, V og S. Udvalgsformand Christina Lykke Eriksen har kort sagt lavet et dårligt arbejde og hun må/eller burde konstatere at det ikke var måden at gøre tingene på. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 7 af 30

8 Mette Hardam ønsker en mindretalsudtalelse: Med udgangspunkt i bl.a. transportberegninger og klasseoptimeringer føler jeg grundlaget for de forventede besparelser er for usikre og er baseret mere på skøn end reelle beregninger - derfor stemmer jeg imod. Jeg ønsker efter lukning af skoler og overbygninger i oplandet, at der foretages en efterkalkulation af det faktiske rationale. Bilag Samlet høringsmateriale vedr. Bæredygtigt Børneområde pdf (dok.nr /14) Del 1 høringssvar forældrebestyrelse.pdf (dok.nr /14) Del 2 Høringssvar Borgere.pdf (dok.nr /14) Del 3 Høringssvar MED.pdf (dok.nr /14) Del 4 spørgsmål byrådet.pdf (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 8 af 30

9 3. Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde Sagsfremstilling Under forudsætning af at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager Forslag om Bæredygtigt Børneområde, skal der træffes en opfølgende beslutning om de byggeprojekter, der er en forudsætning for gennemførelse af Bæredygtigt Børneområde. Åben sag Sagsnr: 14/11991 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU Der er behov for, at Børne- og Ungdomsudvalget foretager en prioritering af de forelagte projekter. Prioriteringen bør ske ud fra en samlet vurdering af realiseringspotentialet af de børnefaglige, pædagogiske og økonomiske visioner, som er grundlaget for Bæredygtigt Børneområde. På baggrund af det forslag, som har været i offentlig høring frem til den 4. august har Ejendomscenteret udarbejdet et notat med beregninger på den estimerede udgift ved de enkelte bygningstilpasninger. Beregningerne er lavet på de kendte forudsætninger fx hvor mange børn institutionerne skal rumme og hvor mange kvadratmeter der skal være pr barn. Ændrer forudsætningerne sig, så vil det få indflydelse på prisen. De øvrige generelle forudsætninger for beregningerne fremgår af de to første sider i bilaget. Afsnittet nedenfor fokuserer på behovet for et madtilbud til de 0-2 årige og dermed et eventuelt behov for etablering af et produktionskøkken i 0-6årsinstitutionerne. For at opretholde kommunens serviceniveau på området skal 0-6års-institutionerne tilbyde børn i vuggestuer mad i løbet af dagen. Maden skal være produceret i et godkendt produktionskøkken. Maden kan enten blive produceret i et køkken i institutionen eller det kan være mad leveret udefra, hvorved det så kun er behov for at etablere et køkken til forberedelse og vask af sutteflasker. Beregningerne forudsætter, at der etableres et produktionskøkken i 0-6års-institutionerne. I alle bygninger, hvor 3-6årsbørnehaver for eftertiden skal anvendes som 0-6 års institution, er der tale om ændret anvendelse, fordi der nu skal være børn i institutionen ned til 0 år. Det betyder, at lokalerne skal føres op til gældende byggestandard, samt at lokalerne skal indrettes, så de kan fungere til pasning af børn mellem 0-2 år. Det gælder fx krav om flere kvadratmeter gulvareal pr. barn, indretning af pusleplads, gode adgangsforhold og køkkenfaciliteter til daglig madlavning. Også udearealerne skal nyindrettes til opbevaring af barnevogne/krybber og udendørs soveplads. Tilpasningerne til de 0-2 årige skal tage højde for, at de 3-6årige også fortsat har gode udendørs- og indendørs faciliteter. Beregningerne er et prisoverslag. Der udarbejdes ikke detaljerede tegningsforslag, før der er taget endelig beslutning om prioritering af projekterne. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 9 af 30

10 I forbindelse med fraflytninger, opsigelser af lejemål osv vil der være en række udgifter til fx reetablering og flytteomkostninger. Der er ikke lavet en præcis beregning på disse omkostninger, men det estimeres til 3-5 mio. kr. Estimeret Byggeprojekt anlægsudgift (mio kr) Aalbæk Skole - Aalbæk Børnehave, som ændres til 0-6 årsinstitution 7.3 Jerup Skole Børnehaven Mariehønen ændres til 0-6 års institution 1.1 Ny 0-6 årsinstitution Elling placeres på Elling Skole 6.9 Strandby Skole, tilpasninger til øget elevantal 2.0 Ny 0-6 årsinstitution og ændringer i special- og skoleafsnit på Frydenstrandskolen, afd. Abildvej, 42.9 Frederikshavn Kernehuset på Gærum Skole ændres til 0-6 årsinstitution 3.1 Børnehuset Troldehøj, Ravnshøj ændres til 0-6 års institution 1.4 Nybyggeri af 0-6 institution ved Sættravej, Sæby 30.3 Dybvad Børnehave ændres til 0-6 års institution 2.7 Hørby Børnehus ændres til 0-6 årsinstitution 0.8 Stensnæsskolen og Voerså Børnehave, som ændres til 0-6 års institution 3.5 Samlet estimeret anlægsudgift for bygningstilpasningerne 102 Flytteomkostninger, Reetablering af lejemål mv. 3-5 mio kr Økonomiske konsekvenser I forbindelse med anlægsprojekterne til gennemførelse af Bæredygtigt Børneområde har Frederikshavn Kommune den 4. august ansøgt Lånepulje til Investeringer med Effektiviseringspotentiale om knap 42 mio. kr. Der er søgt til projekterne vedr. etablering af 0-6års-institutionerne på Jerup Skole, Elling Skole, Sættravej og Stensnæsskolen. Primo september kan der forventes svar på ansøgningen. Svaret vil blive forelagt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde. Når der søges om låneadgang gennem de nævnte puljer, søges der på konkrete projekter. Tilsagnet gives som en procentdel, der kan lånes til hvert enkelt projekt typisk i omegnen af 40 %. Det betyder, at der kan lånes op til 40 % til det enkelte projekt. Der kan ikke flyttes låneadgang fra et byggeprojekt til et andet. Frederikshavn Kommune skal derfor finde de resterende ca. 60 % af projektfinansieringen. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 10 af 30

11 De rationaler, som fremgår af notatet, er udelukkende rationaler på bygningsdrift. Det samlede estimerede rationale på Bæredygtigt Børneområde opnås gennem en kobling af effektiviseret bygningsdrift, klasseoptimeringer og en ny ledelsesstruktur. Energipuljen under Økonomiudvalget er i forbindelse med Budget udvalget pålagt et rationale, som er suppleret med bemærkning om, at rationale forventes indhentet gennem strukturændringer. Besparelser på energiområdet i forbindelse med Bæredygtigt Børneområde vil derfor i første omgang skulle dække rationalet i Energipuljen, og først derefter på Børne- og Ungdomsudvalgets eget budget. Det samme gør sig gældende for forsikringsområdet. I budget er der afsat mio. kr. til helhedsplanen og mio. kr. til vedligeholdelse af skolebygninger. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter og prioriterer de forelagte byggeprojekter, samt 2. drøfter forventet tidsplan for igangsætning af byggeprojekterne Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september Drøftet. Sagen genoptages. Bilag Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC _v1_Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 11 af 30

12 4. Sikre skoleveje i en ny skolestruktur fra skoleåret 2014/15 Sagsfremstilling Under forudsætning af at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslag til Bæredygtigt Børneområde med de fire forslåede skoledistrikter, vil en række skoleelever fra august 2015 få nye skoleveje. Åben sag Sagsnr: 14/15839 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU/ØU Der er derfor lavet en analyse af, hvilke behov den nye skolestruktur giver for trafikregulerende tiltag, der vil sikre skolevejene. Frederikshavn Kommune har jf. Færdselsloven sammen med politi og vejmyndigheder en forpligtelse til at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen, dvs inden for eget skoledistrikt. Teknisk Udvalg har igangsat en større Skolevejsanalyse. I den forbindelse er der godkendt en række principper for analysen. Udgangspunktet for en sikker skolevej er defineret til: klassetrin Kan færdes maks 2,5 km ad boligveje/stier samt ad lokalveje/trafikveje med fortov. Må alene krydse lokalveje/trafikveje via niveaufri passage. Dog må lokalveje i niveau krydses ifm. evt. skolepatrulje klassetrin: Som ovenfor, men kan også krydse moderat befærdede lokalveje/trafikveje (ÅDT<5.000 biler/døgn) i niveau via foranstaltning, dog primært i signalanlæg klassetrin Kan færdes (maks 6,0 km) ad boligveje/stier samt ad lokaleveje/trafikveje med sti eller fortov. Kan krydse lokalveje/trafikveje via foranstaltning, hvis der er cirka 180 biler i timen mellem kl og 8.00 og hastigheden er moderat. Kan færdes på veje uden cykelsti og cykelbaner og må krydse en vej uden foranstaltning, når der kommer cirka 60 biler i timen mellem kl og 8.00, og når både gennemsnits- hastigheden og 85 % fraktilen ligger under den tilladte hastighedsgrænse og 10. klassetrin: Kan færdes ad og krydse alle veje. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 12 af 30

13 Folkeskoleloven sætter grænsen for, hvornår kommunen er forpligtet til at sørge for befordring til elever. Disse grænser er: klasse: mere end 2,5 km til skole klasse: mere end 6 km til skole klasse: mere end 7 km til skole 10. klasse: mere end 9 km til skole Forudsætningerne for den foreliggende analyse: Analysen tager udgangspunkt i samme principper for en sikker skolevej som i Skolevejsanalysen Analysen fokuserer på de skoleveje, som ligger inden for de afstande, der udløser befordringsforpligtelse. Analysen fokuserer på de anlægsbehov, som opstår som en direkte følge af den nye skolestruktur (trafikmønstre) eller eksisterende behov, som er blevet forstærket som følge af den nye struktur Anlægsbehov, der ikke er opstået som en direkte følge af den nye skolestruktur, indgår ikke i dette dagsordenspunkt. De vil blive behandlet i forbindelse med Teknisk Udvalgs behandling af den igangværende Skolevejsanalyse Ved en gennemgang af de nye distrikter, er der peget på Strandby Skole, Frydenstrandsskolen, Nordstjerneskolen, Sæby Skole og Sæbygaardskolen, hvor der kan opstå nye behov i form af anlæg eller andet for at sikre skolevejene for eleverne. Frydenstrandskolen og Nordstjerneskolen: Der må forudses, at et stigende antal elever dagligt skal krydse Hjørringvej. Med de tre skolebygningers tætte beliggenhed er det sandsynligt, at flere med tiden vil søge skoleafdeling på tværs af de gamle skoledistrikter. I forhold til trafiksikkerheden vurderes det, at der ikke er behov for yderligere trafikregulerende tiltag. Der er krydsningsanlæg, der lever op til betingelser ved rundkørslen Hjørringvej/Toftegårdsvej/Maigaardsdvej og lysreguleringen Hjørringvej/Niels Juels Vej. Strandby Skole Ved Strandby Skole er der et problem, når eleverne skal krydse Jernbanevej. Krydsningen er den samme som tidligere, men problemet er øget, fordi eleverne fremover skal krydse vejen allerede fra 4. klasse (før 5. klasse). Den anbefalede skolevej ændres, så den ikke længere følger Strandvej ingen anlægsudgift. Der skal etableres en busholdeplads til de kørselsberettigede elever fra de tidligere Elling og Jerup Skoler. De fleste af eleverne i klasse fra Elling vil blive kørselsberettigede. Fra 4. klasse vil størstedelen fra Elling ikke opfylde kriterierne for befordring klasserne fra det tidligere Jerup skoledistrikt vil sandsynligvis overvejende søge mod Strandby Skole. De fleste vil være kørselsberettigede. For de ældre elever vil en del være kørselsberettigede. Fra Jerup er der mulighed for at bruge enten bus- eller togforbindelse til Strandby. Den anbefalede skolevej for de elever, som ikke er kørselsberettigede, vil være langs Skagensvej og så køre Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 13 af 30

14 under vejen rundkørslen i Bannerslund, hvorefter de følger samme skolevej som eleverne fra Elling. Sæby Skole og Sæbygaardskolen I Sæby er der en række udfordringer i forhold til at sikre skolevejene på tværs af byen. De nævnte steder er direkte følger af den skolestruktur: Krydsning af Sønder Ringvej (3) Rundkørslen Sønder Ringvej/Toldbodvej (4) Krydsning af Ålborgvej (5) Skolevejsanalysen, som snart forventes afsluttet for Sæby by vil desuden pege på yderligere behov for at sikre skolevejene inden for de nuværende skoledistrikter. Udover de nævnte skoler sker der ændringer for elever fra Stensnæsskolen og Gærum Skole. Udskolingseleverne fra Stensnæsskolen er kørselsberettigede (mere end 7 km), og der er derfor ikke lavet forslag til at sikre skolevejen ind mod Sæbygaardskolen. For udskolingseleverne på Gærum Skole er der en eksisterende cykelsti langs Gærumvej og derefter følger elever den anbefalede skolevej inden for det nuværende skoledistrikt. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren og Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at 1. Teknisk Udvalg prioriterer de anbefalede anlæg og vedtager tidsplan for etablering 2. Børne- og Ungdomsudvalget og Teknisk Udvalg anbefaler over for Økonomiudvalget, at der afsættes midler på anlægsbudgettet for 2015 til trafiksikring af de nye skoleveje, som er konsekvenser af den skolestruktur, der træder i kraft fra skoleåret 2015/16 Indstillingen er betinget af, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslag om Bæredygtigt Børneområde, herunder ny skolestruktur. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der afsættes midler på anlægsbudgettet for 2015 til trafiksikring af de nye skoleveje, som er konsekvenser af den skolestruktur, der træder i kraft fra skoleåret 2015/16 Pia Karlsen (V) vil gerne bemærke, at der fortsat er en udfordring i forhold til sikker skolevej i Skagen. Bilag Kort over Sæby, bilag vedr. skoleveje (dok.nr /14) Kort over Strandby, bilag vedr. skoleveje (dok.nr /14) Kort over Frederikshavn, bilag vedr. skoleveje (dok.nr /14) Beregninger på anlægsprojekter - sikre skoleveje (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 14 af 30

15 5. Budgetlægning 2015 og overslagsårene Sagsfremstilling Økonomiudvalget har på møde den 12. februar 2014 besluttet tidsplan og budgetproces for budgetlægningen Udgangspunktet for budgetlægningen er, at det vedtagne budget for 2014 overholdes for samtlige bevillingsområder. Derfor har Økonomiudvalget besluttet at korrigere de enkelte fagudvalgs driftsrammer med den forholdsmæssige andel af reduktioner, som er indregnet i budget 2014, men som indtil nu har været placeret i centrale puljer. Åben sag Sagsnr: 14/430 Forvaltning: BK Sbh: sskr Besl. komp: BUU Reduktionerne på de centrale puljer er fordelt efter principper godkendt af Økonomiudvalget. Økonomiudvalget har i forhold til budget 2015 besluttet at forhåndsreducere fagudvalgenes serviceudgifter med 3 %. Herudover har Økonomiudvalget besluttet, på specifikke områder at reducere med 25 mio. kr. på serviceudgifterne. Der er udarbejdet et bilag med en oversigt over de udmeldte puljer for 2014 for udvalgets område samt de vedtagne reduktioner for (Bilag eftersendes inden mødet). Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter sagen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. marts 2014 Sagen genoptages den 18. marts Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 18. marts 2014 Drøftet. Udvalget beslutter, at direktøren skal sikre budgetoverholdelse i 2014, herunder at en del af reduktionerne for 2014 realiseres decentralt og en del via stillingsvurderinger. Arbejdet med budget 2015 igangsættes og genoptages på maj mødet. Fraværende Kristina Lilly Frandsen (V) og Hanne Bøgsted (O) - i stedet mødte Flemming Rasmussen (O) Supplerende sagsfremstilling Der er udarbejdet et idekatalog for budget for Børne- og Ungdomsudvalgets område. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter sagen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 8. maj 2014 Drøftet. Sagen genoptages den 14. maj Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 15 af 30

16 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 14. maj 2014 Et flertal bestående af V, S og SF har besluttet følgende reduktioner på Børne- og Ungdomsudvalgets område, se vedlagte beslutningsforslag. Beslutningsforslaget sendes i høring i MED-udvalg, bestyrelser, Handicapråd og i offentlig høring. Ida Skov (Ø) begærer sagen standset og sendt i byrådet. Beslutning Frederikshavn Byråd den 28. maj 2014 Børne- og Ungdomsudvalgets flertalsbeslutning blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget samt forslag til Bæredygtigt Børneområde er sendt i høring i relevante MED-udvalg, i Handicaprådet og i Integrationsrådet. Høringsfristen er den 5. juni. Forslaget til Bæredygtigt Børneområde sendes til høring hos de berørte bestyrelser på skoler og i dagtilbud den 2. juni. Høringsfristen er den 4. august. Den offentlige høring af Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til Bæredygtigt Børneområde begynder ved annoncering i ugeaviser og hjemmeside den 4. juni. Høringsfristen er den 4. august. Der er indkommet høringssvar fra: CenterMED Dag- og Fritidstilbud, medarbejdersiden CenterMED Familie, medarbejdersiden CenterMED Skole, medarbejdersiden CenterMED Unge, medarbejdersiden Skagen Skole Ålbæk Skole Jerup Skole Strandby skole Elling Skole Frydenstrandskolen medarbejdersiden Nordstjerneskolen Heldagsskolen Bangsbostrand Skole Ravnshøj Skole Gærum Skole Sæby Skole medarbejdersiden Sæbygårdskolen Hørby-Dybvad Skole Stensnæsskolen Torslev Skole Ungdomsskolen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 16 af 30

17 Dagplejen, medarbejdersiden Dagtilbudsområde Fyrtårnet, Skagen Dagtilbudsområde Frederikshavn Nord Dagtilbudsområde Frederikshavn Vest, Børnekompasset Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd Dagtilbudsområde Sæby og Opland Bødkergården Den Lille Børnehave (Røde Kors Børnehave) Sæby Fritids- og Ungdomsklub Ungdomsklubben Sct. Laurentius Skolelederforeningen SFO-lederne Skolebibliotekarerne Handicaprådet Integrationsrådet Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget: 1. drøfter de indkomne høringssvar 2. beslutter budgettet for , dog ikke den del der vedrører et bæredygtigt børneområde. Denne del af budgettet for behandles på udvalgets møde den 4. september Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 12. juni Høringssvar er drøftet 2. Budgetforslag for er besluttet, dog ikke den del der vedrører et bæredygtigt børneområde. Udvalget ønsker, hvor det er muligt, at besparelserne gennemføres så hurtigt som muligt. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 17 af 30

18 Beslutningsforslag 12. juni 2014 Nr. Idéforslag til budget BUU 01 Ny struktur på fritidsområdet 700 BUU 02 Bæredygtig børneområde, model Y BUU 05 Reduktion på Ungdomsskoleområdet 540 BUU 07 Ændret SFO-takst BUU 08 Rammereduktion fritids- og aftenklubber BUU 09 Rullende skolestart på alle skoler 765 BUU 10 Optimere indsatsen i UU 500 BUU 11 Omlægning af skolebibliotekerne 500 BUU 13 Tosprogede og modersmålsundervisning 195 BUU 14 SFO lukketid: Ændres til BUU BUU 16 Reduktion i antal pladser på Døgncenter Frederikshavn BUU 18 Måltal for nedbringelse af antal anbringelser og investering i forebyggelse - reduktion med 46 helårspladser I alt idéforslag Nr. Behov for yderligere idéforslag 2015 BUU xx I alt besluttede idéforslag til budget , jf. forligsaftale af 13. maj Ikke udmøntet budgetreduktion til budget Samlet reduktionskrav til budget Jf. bilag "Børne- og Ungdomsudvalget - reduktioner, der skal effektueres" Herudover er der indlagt en årlig produktivitetsstigning i budgettet på 1 %, der årligt svarer til 8,3 mio. kr. 2. Der mangler at blive indregnet en demografisk regulering af budgettet i Behandles på mødet den 4. september Taksten ændres til: SFO1 SFO2 Morgen: 400 kr. Morgen: 396 kr. Eftermiddag:1.195 kr. Eftermiddag: 990 kr. Heldag: kr. Heldag: kr. Svarende til 66,3 % Svarende til 55% 5. BUU15 ændres så lukning i sommerferien kun er 2 uger Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 18 af 30

19 Supplerende sagsfremstilling Under forudsætning af at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager Forslag om Bæredygtigt Børneområde udestår, på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde udmøntning af henholdsvis 2,0 mio. kr. og 19,05 mio. kr. jf. ovenstående beslutning fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 12. juni Indstilling Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. udmønter 2,0 mio. kr. og 19,05 mio. kr. 2. beslutter takstoversigt på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde 3. indstiller budgetforslaget til den videre politiske budgetproces Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget vil i løbet af efteråret 2014 finde reduktioner svarende til de endnu ikke udmøntede 2 mio. kr. inden for udvalgets budgetramme. Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget videresender endnu ikke udmøntede reduktioner på mio. kr., der alene vedrører 2015, som udvalget ikke kan udmønte på baggrund af, at et bæredygtigt børneområde først kan indfases med virkning fra 1. august 2015, og på baggrund af at udvalget har prioriteret, at sikre, at der fortsat skal bevares skoler og daginstitutioner i kommunens oplandsbyer. Udvalget videresender derfor de endnu ikke udmøntede reduktioner på mio. kr. i 2015 til den videre politiske budgetproces. 2. Besluttet. 3. Godkendt. Børne- og Ungdomsudvalget har på møde den 21. august 2014, besluttet at finde reduktioner svarende til mio. kr. på udvalgets budgetramme til imødegåelse af reduktioner besluttet af Økonomiudvalget på konto 6 i Center for Familie og Center for Unge. Reduktionerne forventes opnået ved færre udgifter på anbringelsesbudgettet i de omtalte centre. Udvalget følger udviklingen i anbringelsesudgifterne, og vil såfremt reduktionerne ikke opnås på anbringelsesbudgettet i 2015, finde reduktioner på andre dele af udvalgets budgetramme. Fritidscentre og Familiehuset Fritidscentrene i Frederikshavn by (Ungdomsgården Hånbæk, Bangsboklubben og Kaj Bundvad Fritidscenter), bliver med virkning fra 1. januar 2015 fusioneret til ét fritidscenter. I den forbindelse er der behov for at få samlet de tre tidligere fritidscentre geografisk på samme matrikel. Herudover er der behov for at Familiehuset i Frederikshavn og Sæby samles i Frederikshavn by, som det er forudsat ved budget Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at såvel det kommende fritidscenter i Frederikshavn by som Familiehuset placeres i bygningen, der tidligere husede Ørnevejen Skole. Et flertal i udvalget videresender dette ønske til den videre politiske budgetproces. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 19 af 30

20 Et flertal i udvalget A, V, O og SF stemmer for budgettet. Mette Hardam og Flemming Rasmussen henviser til kommentarerne i pkt. 2. Ida Skov (Ø) stemmer imod. Bilag BUU Beslutningsforslag pdf (dok.nr /14) BUU 15/ SFO - lukkedage (dok.nr.64505/14) Tidsplan for høring af budget 2015 (dok.nr.88589/14) Takstoversigt Børne- og Ungdomsudvalget (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 20 af 30

21 6. Fornyelse af Partnerskabsaftale med TUBA for 2015 Sagsfremstilling TUBA Danmark er en foreningsejet institution under Blå Kors, med en lokalafdeling i Frederikshavn. TUBA er finansieret af sats-midler under forudsætning af at kommunerne bidrager med en andel af de lokale omkostninger. Åben sag Sagsnr: 14/15505 Forvaltning: BK Sbh: lemt Besl. komp: BUU/SOU/SUU/AMU Hovedformålet med TUBA er at give et tilbud om rådgivning og terapi for unge mellem år, som er vokset op i en familie med alkohol- og/eller stofmisbrugsproblemer. Tilbuddet omfatter forsamtaler, terapeutisk rådgivning, gruppeterapi, individuel terapi, undervisning samt temaarrangementer for de unge brugere og deres nærmeste pårørende. Frederikshavn Kommune har til og med 2014 en Partnerskabsaftale med TUBA Danmark. Aftalen der gjaldt årene har omfattet et økonomisk bidrag fra Frederikshavn Kommune, bestående af: kr. i kr. i kr. i kr. i 2014 Den kommunale udgift har de 4 år været fordelt ligeligt mellem Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget. Udgiften til drift af TUBA har været den samme alle år. Ovenstående prisstigning afspejler, at de politiske udvalg, da sidste aftale blev indgået, ikke fandt mulighed for at finansiere de ønskede kr. hvert år, så TUBAs egenfinansiering har været øget de første 3 år. TUBA har i juni måned 2014 rettet henvendelse til Frederikshavn Kommune vedr. fornyelse af partnerskabsaftalen. TUBA er aktuelt sikret sats-midler til og med 2015 og deres oplæg er derfor at der indgås en 1-årig partnerskabsaftale for I løbet af 2015, når TUBA har afklaring omkring sats-midler for 2016 og frem, skal en evt. fremtidig partnerskabsaftale altså indgås igen. Oplægget fra TUBA er, at Frederikshavn Kommune bidrager med for Et sådant bidrag vil sikre 50 fortløbende behandlingspladser i 2015 til unge, som er vokset op som børn i en familie med alkohol- og/eller stofmisbrugsproblemer, i Frederikshavn kommune. I kommunalt regi har vi børnegrupperne Ballonen for 9-12-årige samt Helium Ballonen for årige børn, der vokser op i hjem med alkoholproblemer. TUBAs tilbud til de årige supplerer således vore egne tilbud og er med til at sikre en sammenhæng i tilbudsviften for denne målgruppe. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 21 af 30

22 Indstilling Direktøren for Social- og Sundhedsområdet, Direktøren for Børne- og Kulturområdet samt direktøren for Arbejdsmarkedsområdet indstiller at: 1. Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget indgår Partnerskabsaftalen med TUBA for 2015, under forudsætning af en ligelig fordeling af udgiften med kr. til hvert fagudvalg. 2. Socialudvalget tager aftalen til orientering Beslutning Socialudvalget den 3. september 2014 Taget til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september Godkendt Bilag Udkast til Partnerskabsaftale TUBA Frederikshavn pdf (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 22 af 30

23 7. Udpegning af personer til valgbestyrelser i kommunale dagtilbudsområder og Dagplejen Sagsfremstilling De 5 dagtilbudsområder og Dagplejen afholder jf. gældende styrelsesvedtægter valg til deres dagtilbudsbestyrelser og forældrebestyrelse inden udgangen af november måned. Åben sag Sagsnr: 14/15766 Forvaltning: CDF Sbh: trje Besl. komp: BUU Børne- og Ungdomsudvalget udpeger personer til de 6 valgbestyrelser, som i øvrigt består af dagtilbudslederen/ dagplejelederen og et medlem af den siddende bestyrelse. Valgbestyrelsen er ansvarlig for valgets afvikling, og at resultatet af valget meddeles til Center for Dag- og Fritidstilbud. Børne- og Ungdomsudvalget skal udpege personer til følgende 6 valgbestyrelser: Fyrtårnet Skagen Frederikshavn Nord Børnekompasset Frederikshavn Syd Sæby og Opland Dagplejen Vuggestuen Regnbuen Pilekrattet Børnehaven Mattisborgen Børnehuset Trindelvej Børnehaven Fyrrekrat Aalbæk Børnehave Børnehuset Mariehønen, Jerup Andedammen, Elling Strandby Børnehave Børnehaven Havblik, Strandby Børnehuset Spiren Abildgård Børnehave Børnehaven Spiloppen Børnehaven Stjernen Børnehaven Tangloppen Børnehuset Mælkevejen Landbørnehaven Børnehaven Øster Dahl Troldehøj, Ravnshøj Børnehuset Hånbæk Børnehuset Pilekvisten Børnehuset Bangsbo/ Skovbørnehaven Børnenes hus Lærkereden Børnehuset Sæbygårdvej Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehuset Sættravej Dybvad Børnehave Hørby Børnehus 14 dagplejeområder Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 23 af 30

24 I 2014 blev følgende personer udpeget af Børne- og Ungdomsudvalget: Fyrtårnet Skagen Bjarne Kvist Frederikshavn Nord Irene Hjortshøj Børnekompasset Christina Lykke Eriksen Frederikshavn Syd Paul Rode Andersen Sæby og Opland Jørgen Tousgaard Dagplejen Anders Broholm Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget udpeger en person til hver af de 6 valgbestyrelser til valget i Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Udvalget udpeger følgende: Fyrtårnet Pia Karlsen Frederikshavn Nord Christina Frandsen og Flemming Rasmussen Børnekompasset Brian Kjær og Bent Pedersen Frederikshavn Syd Christina Lykke Eriksen Sæby og Opland Mette Hardam og Bahram Dehghan Dagplejen Ida Skov Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 24 af 30

25 8. Orientering om at Projekt Skansen overgår fra projektforløb til fast tilbud med en udvidet målgruppe i tilbudsviften fra januar Åben sag Sagsnr: 12/5069 Forvaltning: BK Sbh: loiv Besl. komp: BUU Sagsfremstilling I budgetårene har Projekt Skansen været finansieret af anlægsbevillingen: Fra anbringelse til forebyggelse. Den årlige driftsudgift har i de tre år været kr. Det er besluttet at projektet fra 1. januar 2015 overgår til almindelig drift inden for Center for Families budgetramme som et målrettet tilbud, som understøtter dagsordenen om at nedbringe antallet af anbringelser. Samtidig udvides aldersgruppen i tilbuddet til at være 0-14 år. Formålet med projektet har været at udvikle et lokalt og fleksibelt tilbud til børn og familier, hvor eksisterende forebyggelsesforanstaltninger ikke har været tilstrækkelige i forhold til at sikre børnenes omsorgssituation, og hvor en anbringelse overvejes. Projektet baserer sig på erfaringer fra Bo - hjemmestøtte 13+, som er et andet lokalt udviklet forebyggende tilbud, baseret på ny forskning og viden på området. Målgruppen har været børn i skolealderen (6-14 år). Mere konkret har formålet overfor den enkelte familie været, at etablere en tæt og kontinuerlig opfølgning, hvor der er tvivl om forældrekompetencen gennem en intensiv og forebyggende indsats. Dette med henblik på at sikre børnenes omsorgssituation og undgå en anbringelse. Formålet har endvidere været, at barnet og familien skal modtage en relevant og helhedsorienteret indsats i deres nærmiljø og i vante omgivelser, med henblik på at undgå isolation i forhold til familie og netværk. Der har været mange forskellige elementer i den konkrete indsats: praktisk hjælp i hjemmet, rådgivning/personlig støtte/behandling til forældre og børn og koordinerende indsats som f.eks. netværksmøder med offentlige og/eller private netværk. Det har hele tiden været styrende at tage afsæt i den enkelte families behov og ønske om udvikling. I projektet er der arbejdet med resultatdokumentation, til at dokumentere og evaluere på indsatserne i projektet. Resultatdokumentation er en metode dels at dokumentere effekt, dels at sikre overensstemmelse mellem medarbejder og borgere om mål med den givne indsats. Projekt Skansen scorer barnet/familien på de områder, hvorpå barnet/familien har behov for støtte. Områderne der kan scores på er: udvikling og adfærd, familieforhold, skole/beskæftigelse, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Scoringen bruges til bl.a. at vælge og tilpasse indsatsen undervejs. Uddrag af resultaterne af den kvalitative evaluering af projektet har til illustration for 3 familier vist: Familie 1: Der er forbedret trivsel i hjemmet, og der er afklaring i forældres Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 25 af 30

26 parforhold, og barn1 og forældre oplever større selvindsigt. Forældrene tager ansvar for egen trivsel, og barn1s udadreagerende adfærd er aftaget. Barn1 oplever en større grad af selvkontrol. Familie 2:Familien oplever en vellykket hjemtagelse af Barn2, dagligdagen normaliseres og familiens trivsel forbedres. Forældreskabet er i positiv udvikling. Familie 3: Relationen mellem familiemedlemmerne forbedres, og der er nu fokus på, hvordan børnene skal håndtere moderens sygdom. Sundhedsforholdene i familien er påvirket af stemningen i hjemmet. Barn3s udbrud er kortere, og de er nemmere at komme igennem. Udbrud er faldet til 2 gange om måneden. Fravær er formindsket betydeligt med 47 %. Mors problematikker flytter sig en smule, og familien taler mere med hinanden, og har større indsigt i og forståelse overfor, hvorfor de reagerer, som de gør. Mor oplever en større grad af selvindsigt, hvilket hjælper hende med at forstå børnene og deres reaktion. Mor er nu på antidepressiv medicin og sovemedicin. Familien har stadig kontakt til Projekt Skansen, og de vil gerne bibeholde den kontakt. Der er lavet en ugeplan med henblik på at skabe struktur i hjemmet, og børnene vil gerne yde en indsats, men de skal støttes i at løse opgaverne. Mor er mere tydelig i sin måde at være mor på, og hun formår at skabe struktur for børnene. De tre uddrag illustrerer dels forskellighed i problematikker, udviklingstakt og muligheder. I forhold til økonomiske gevinster i projektet viser evalueringen, at der dels er tale om umiddelbart dokumenterbare gevinster, antagne økonomiske gevinster og afledte gevinster. Umiddelbartdokumenterbare økonomiske gevinster beror på konkrete forhold i de indskrevne familier som f.eks.- hjemgivelse af et barn fra anbringelse i forbindelse med indskrivning i projektet, en forælder er med projektets indsats kommet i arbejde fra tidligere at have været på kontakthjælp og projektet har understøttet et barn konkret ift. inklusion i normalklasse. Herudover er der antagne økonomiske gevinster ved projektet. Alle syv børn der i 2013 var indskrevet i projektet var på indskrivningstidspunktet anbringelsestruede. En familieplejeanbringelse kostede i gennemsnit kr. årligt i Syv anbragte børn ville have kostet mindst kr. årligt afhængigt af, om der anbringes i familiepleje, på døgninstitution eller på opholdssted. Der er afledte gevinster ift. såvel ressourcetræk hos myndigheder, som træk på øvrige offentlige udgifter. Overordnet er familiernes samlede behov for støtte mindre efter indskrivning i projektet, og det samme er ressourcetrækket overfor det offentlige system. Projektet antages at forebygge eks. samlivsophævelse, som indebærer besparelser ift. bl.a. ressourcetræk herunder øget boligstøtte, større børneydelser, og f.eks. friplads i institution. I forhold til professionelle samarbejdspartnere har oplevelserne bl.a. været: at skolerne oplever, at indsatsen i Projekt Skansen understøtter skole hjem Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 26 af 30

27 samarbejdet og det medvirker positivt til, at barnet passer sin skolegang. Projekt Skansen oplever, at skolerne i kraft af samarbejdet Projekt Skansen og skolen imellem, i større grad fokuserer på barnet, ressourcer og handling frem for problemer og udfordringer. Det opleves både af skoler og rådgivere at samarbejdet er optimeret og præget af entydighed og hurtighed. Ud fra en samlet vurdering af projektets resultater, og de udfordringer området står overfor er det besluttet, at Projekt Skansen fra 1. januar overgår til at være et integreret tilbud i tilbudsviften, som i høj grad kan være med til at understøtte omlægningen med nedbringelse af antallet af anbringelser og investering i forebyggelse. Som et led i overgangen til drift udvides målgruppen fra at være 6-14 år til at være 0-14 på baggrund af en vurdering af, at helhedsindsatsen og metoden med fordel også kan bruges i forhold til familier med yngre børn som alternativ til anbringelse. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne-og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 27 af 30

28 9. Sygefravær Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling Sygefraværet i Frederikshavn Kommune har i de seneste to år overordnet ligget på et ensartet niveau. Dette fremgår af sygefraværsstatistikkens oversigt over Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/396 Forvaltning: HR Sbh: pkod Besl. komp: BUU Den vedhæftede sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2012, 2013 samt første og andet kvartal 2014 i Frederikshavn Kommune. Derudover ses de enkelte centres sygdomsrelaterede fraværsprocent for første og andet kvartal 2014 samt til sammenligning også for år 2013 vist pr. måned. Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Alle ansatte er omfattet af statistikken, og den dækker samtlige medarbejderkredse som overenskomstansatte, tjenestemandsansatte, reglementsansatte, funktionæransatte, funktionærlignende ansættelser, elevansættelser, vikaransættelser, løntilskud, jobtræning og fleksjob. Ansættelser i løntilskud, fleksjob, vikar- og elevstillinger er organisatorisk placeret under de respektive centre. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at sygefraværsstatistikken tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Taget til efterretning. Bilag Sygefraværsstatistik Hoved MED (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 28 af 30

29 10. September Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område, herunder Åben sag Sagsnr: 13/25358 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU 1. Lukning/delvis lukning og beredskab ift. implementering af DUBU i november Kort status på Projekt Skagen Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Oversigt over klasseoptimering ved flytning af 7-9 kl. på Stensnæsskolen udleveres på mødet. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 Taget til efterretning. Bilag Stensnæss overbygning 7-9 kl trin.xlsx - Stensnæss overbygning 7-9 kl trin.xlsx (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 29 af 30

30 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Christina Lykke Eriksen Pia Karlsen Flemming Rasmussen Kristina Lilly Frandsen Mette Hardam Ida Skov Brian Kjær Bahram Dehghan Bent H. Pedersen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat september 2014 Side 30 af 30

31 Bilag: 2.1. Samlet høringsmateriale vedr. Bæredygtigt Børneområde pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

32 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Offentlig høring Skole- og fællesbestyrelser ved folkeskolerne Ungdomsskolens bestyrelse Forældrebestyrelser i dagtilbud, dagplejen og øvrige daginstitutioner Tel.: CVR-nr maj 2014 Offentlig høring og indhentning af udtalelser fra skolebestyrelser og forældrebestyrelser vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Venstre og SF er på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 14. maj blevet enige om Forslag til en reorganisering af børneområdet (0-16 år) i Frederikshavn Kommune, også kaldet Bæredygtigt Børneområde. Efter behandling i Frederikshavn Byråd den 28. maj sendes forslaget hermed i offentlig høring og til udtalelse hos de berørte skole- og fællesbestyrelser samt forældrebestyrelser i dagtilbud, dagplejen og øvrige daginstitutioner. Direktørområde Heidi Becker- Rasmussen Sagsnummer: 14/3547 Dok.nr.: 92738/14 Sagsbehandler: Tine Bro Direkte telefon.: Formålet med forslaget er at skabe et fleksibelt børneområde, som kan være med til fortsat at sikre fagligheden og kvaliteten i vores dagtilbud og skoler samtidig med at kunne håndtere udfordringen med faldende børnetal i de kommende år. Høringsperiode Alle dele af forslaget er i offentlig høring og til udtalelse hos de udtaleberettigede parter i perioden fra den 4. juni - 4.august Alle indsigelser fra den offentlige høring samt udtalelser fra bestyrelserne sendes til Frist for indsendelse er mandag den 4. august kl Spørgsmål vedr. høringsmaterialet kan rettes til eller telefon Formalia og høringsberettigede Ved nedlæggelse af skoler gælder BEK nr. 615 af 19/07/1993 Procedure ved nedlæggelse af skoler 1. Ved skolenedlæggelser er lovgivningen særlig detaljeret for at sikre, at lokalsamfundet får mulighed for udtale sig og blive involveret i processen. Forslaget sendes derfor i 8 ugers offentlig høring, hvor lokalsamfundet har mulighed for at gøre indsigelse. 1 Bemærk at loven er ændret den 20. august 2010, således at vedtagelse om nedlæggelse af skoler skal være vedtaget 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen finder kraft. Tidligere skulle beslutningen være truffet 1. december året før (BEK 1011 af 20/08/2010).

33 Forslaget sendes samtidig i høring hos bestyrelserne i de berørte skoler og dagtilbud. Side2/5 Skolebestyrelserne har gennem Folkeskoleloven en lovfæstet ret og pligt til at udtale sig i en række sager. Dagtilbudsloven indeholder ikke tilsvarende høringsrettigheder. Det er i forbindelse med denne høring besluttet, at høringer inden for Dagtilbud følger samme høringsfrister som på skoleområdet. Høringsprocessen: - Byrådet beslutter at sende forslag i høring (minimum 8 uger) - Høringsforslag skal offentliggøres i lokale dagblade eller ugeaviser - 8 ugers høring i offentlighed og hos berørte bestyrelser - Børne- og Ungdomsudvalget modtager rettidigt indkomne høringssvar og behandler høringsforslaget på denne baggrund. Særligt for skoler: - Hvis der ikke er indsigelser, kan Byrådet træffe beslutning - Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen - Hvis Byrådet ønsker at nedlægge andre skoler end dem, der var nævnt i høringsforslaget, skal processen starte forfra - Byrådet skal træffe beslutning om skolenedlæggelse senest den 1 marts i det år, hvor skolenedlæggelsen skal gælde fra Høringselementerne: Forslaget berører størstedelen af børneområdet i Frederikshavn Kommune. I skemaet neden for fremgår de dele af forslaget, som den enkelte bestyrelse bedes afgive udtalelse om. Vigtigt: Høringssvar skal være bygget op efter høringselementernes nummerering, så det tydeligt fremgår hvilket element, der afgives udtalelse om. De delelementer, som sendes til udtalelse hos skole-, fælles og forældrebestyrelserne er: Skoleområdet: 1. Ny skolestruktur: Nuværende skoler nedlægges og fire nye skoler oprettes 2. En skole kan rumme flere matrikler. Hvert skole udgør ét distrikt og har én ledelse, én skolebestyrelse, ét budget, en personalegruppe. Ikrafttræden: skoleåret 2015/16. Skolenedlæggelser skal i høring 2 De fire distrikter vil bestå af: Distrikt Nord: Nuværende Skagen, Ålbæk, Jerup, Strandby og Elling Skoledistrikter. Distrikt Frederikshavn Vest: Nuværende Frydenstrand og Nordstjerneskolens skoledistrikter + Heldagsskolen. Distrikt Frederikshavn Syd: Nuværende Bangsbostrand, Gærum og Ravnshøj Skoledistrikter. Distrikt Sæby og Opland: Nuværende Sæby, Sæbygaard, Torslev, Hørby- Dybvad og Stensnæs skoledistrikter.

34 jf Folkeskoleloven 24 stk. 4 og BEK 615 af 19/07/1993: Procedure ved nedlæggelse af folkeskoler. Side3/5 2. Nedlæggelse af Jerup Skole og Elling Skole som skolebygninger Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget er enige om, at Jerup Skole og Elling Skole fra skoleåret 2015/16 tages ud af brug som skolebygninger. Skolenedlæggelser skal i høring jf. Folkeskoleloven 24 stk. 4 og BEK 615 af 19/07/1993: Procedure ved nedlæggelse af folkeskoler. 3. Nedlæggelse af udskolingen (7.-9. klasse) på Gærum Skole og Stensnæsskolen Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget er enige om at der på Gærum Skole og Stensnæsskolen fra skoleåret 2015/16 ikke vil blive tilbudt undervisning på klassetrin. Eleverne vil følge udskolingen i en af skoledistriktets skoleafdelinger, der har udskoling. Nedlæggelse af klassetrin skal i høring jf. Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Folkeskoleområdet. 4. Nedlæggelse af samdrift ved Gærum Skole og Stensnæsskolen I Gærum og Voerså er der børnehaver med samdrift med skolen. Samdriften med henholdsvis Gærum Skole og Stensnæsskolen ophører, og børnehaven lægges ind i det dagtilbudsdistrikt, som børnehaven geografisk er en del af. 5. Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Fra skoleåret 2015/16 foreslår Børne- og Ungdomsudvalget, at der indføres rullende skolestart på alle skoler. Det betyder, at alle børn i den måned eller det kvartal, hvor de fylder 6 år begynder i 0. klasse. Indførelse af rullende skolestart skal i høring i skolebestyrelserne jf. 25 og 34 stk. 3 i Folkeskoleloven. Forældrebestyrelser i dagtilbud kan afgive udtalelse, som vil indgå i den videre behandling. 6. Indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse på alle kommunens skoler Fra skoleåret 2015/16 foreslår Børne- og Ungdomsudvalget, at der indføres aldersintegrerede klasser og samordnet indskoling fra klasse på alle kommunens skoler. Indførelse af samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser skal i høring jf. 25 og 34 i Folkeskoleloven. På skoleafdelingen i Gærum vil der ske samordning af undervisningen fra som erstatning for den hidtidige samlæsning. 7. Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget er enige om, at hele børneområdet i Frederikshavn Kommune fra august 2017 inddeles i fire 0-16 års børnedistrikter. Det sker ved en sammenlægning af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet i hvert af de fire distrikter (fase II).

35 8. Ungdomsskolen og 10. klassecenteret flyttes til Center for Unge Med forslaget har Børne- og Ungdomsudvalget til hensigt, at Ungdomsskolen og 10. klassecenteret, som i dag er organisatorisk forankrede i Center for Skole, fra skoleåret 2015/2016 flyttes til Center for Unge. Side4/5 Dagtilbud: 5. Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Fra skoleåret 2015/16 foreslår Børne- og Ungdomsudvalget, at der indføres rullende skolestart på alle skoler. Det betyder, at alle børn i den måned eller det kvartal, hvor de fylder 6 år begynder i 0. klasse. Indførelse af rullende skolestart skal i høring i skolebestyrelserne jf. 25 og 34 stk. 3 i Folkeskoleloven. Forældrebestyrelser i dagtilbud kan afgive udtalelse, som vil indgå i den videre behandling. 9. Ny dagtilbudsstruktur Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget foreslår, at de seks nuværende dagtilbudsområder nedlægges, og der oprettes fire dagtilbudsdistrikter med samme distriktsgrænser som de nye skoledistrikter 3. Ikrafttræden: i løbet af Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder Børne- og Ungdomsudvalget forslår, at Børnehaven Mattisborgen, Strandby Børnehave, Børnehaven Havblik, Andedammen Børnehaven Spiloppen, Børnehaven Tangloppen, Børnehuset Spiren, Børnehaven Stjernen, Abildgård Børnehave og Børnehaven Bølgen tages ud af brug som daginstitutionsbygninger. Pladserne flyttes til andre huse i distriktet. Pladser i Børnehaven Mattisborgen placeres i eksisterende dagtilbud i Skagen. Strandby Børnehave, Børnehaven Havblik og Andedammen samles i ny 0-6 års institution på Elling Skole. Børnehaven Spiloppen, Børnehaven Tangloppen, Børnehuset Spiren, Børnehaven Stjernen og Abildgård Børnehave samles i ny 0-6 års institution. Pladser i Børnehaven Bølgen placeres i andre huse i distriktet. 11. Oprettelse af 0-6 års institutioner Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget er enige om, at der i Aalbæk, Jerup, Elling, Ravnshøj, Gærum, Dybvad, Hørby og Voerså oprettes 0-6 års institutioner, som indgår i de fire nye dagtilbudsdistrikter. 12. Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Børne- og Ungdomsudvalget foreslår, at Dagplejen ligges ind i de fire dagtilbudsdistrikter med dagtilbudslederen som leder. Dagplejepædagogerne indgår i funktion som daglig pædagogisk leder for dagplejerne i det pågældende distrikt. 3 Se note 2

36 7. Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget, at Frederikshavn Kommune fra august 2017 skal inddeles i fire 0-16 års børnedistrikter ved en sammenlægning af dagtilbudsdistrikterne og skoledistrikterne (fase II). Side5/5 Bilag: Skema over høringsberettigede i forhold til forslagets delelementer Tidsplan for høringsprocessen Høringsmateriale vedr. reorganisering af børneområdet Uddrag fra BUU idekatalog (BUU Y-model/2015, BUU 02b/2015) Beslutningsforslag fra Børne- og Ungdomsudvalget Med venlig hilsen Heidi Becker-Rasmussen Direktør for Børn og Kultur

37 Høringsberettigede bestyrelser på Skoleområdet Høringsperiode 4. juni-4. august 2014 Høringspart 1. Ny skole-struktur. Nedlæggelse af 16 skoler. Oprettelse af 4 nye skoler 2. Nedlæggelse af Jerup Skole og Elling Skole som skolebygninger 3. Nedlæggelse af udskoling (6.-9. klasse) på Gærum Skole og Stensnæsskolen 4. Nedlæggelse af samdrift ved Gærum Skole og Stensnæsskolen 5. Rullende skolestart på alle skoler 6. Samordnet undervisning og aldersintegrerede klasser fra klasse på alle skoler. Gærum Skole: samordnet undervisn klasse 7. Oprettelse af børnedistrikter fra august 2017 Skagen Skole X X X X X Ålbæk Skole X X X X X Jerup Skole X X X X X Elling Skole X X X X X Strandby Skole X X X X X Frydenstrandskolen X X X X Nordstjerneskolen X X X X Bangsbostrand Skole X X X X X Ravnshøj Skole X X X X X Gærum Skole X X X X X X Sæby Skole X X X X X Sæby gårdskolen X X X X X Torslev Skole X X X X X Hørby-Dybvad Skole X X X X X Stensnæsskolen X X X X X X Heldagsskolen X X X X Ungdomsskolen X X X

38 Høringsberettigede bestyrelser på Dagtilbudsområdet Høringsperiode 4. juni- 4. august 2014 Høringspart 5. Rullende skolestart på alle skoler 7. Oprettelse af børnedistrikter fra august Ny dagtilbudsstruktur.fra 6 dagtilbudsområder til 4 dagtilbudsdistrikter 10. Nedlæggelse af huse. Børnehaven Mattisborgen, Strandby Børnehave, Børnehaven Havblik, Andedammen, Børnehaven Spiloppen, Børnehaven Tangloppen, Børnehuset Spiren, Børnehaven Stjernen, Abildgård Børnehave og Børnehaven Bølgen nedlægges som selvstændige institutioner *. 11. Oprettelse af 0-6 års institutioner i Ålbæk, Jerup, Elling, Ravnshøj, Gærum, Dybvad, Hørby og Voerså *. 12. Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne. Dagtilbuddet Fyrtårnet, Skagen X X X X X X Dagtilbudsområdet Frederikshavn Nord X X X X X X Dagtilbudsområdet Børnekompasset X X X X X X Dagtilbudsområdet Frederikshavn Syd X X x X X x Dagtilbudsområdet Sæby og Opland X X x X X X Dagplejen X x X X Fællesbestyrelser på Gærum Skole og Stensnæsskolen Selvejende institutioner og puljeinstitution X X X X X X X * Høringsberettiget ift. berørte huse i eget dagtilbudsområde

39 T I D S P L A N FOR HØRING AF BUU BUDGET maj Behandling af budgetforslaget for i Børne- og Ungdomsudvalget. Budgetforslaget vedtaget af S, V og SF. Beslutning om budgetforslagets vedtagelse udsat, herunder at budgetforslaget sendes i høring, standset og rejst i byråd 28. maj Behandling i byrådet af budgetforslaget for for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde 30. maj Børne- og Ungdomsudvalgets og Kultur og Fritidsudvalgets samlede budgetmateriale sendes i høring MED-udvalg, handicapråd og integrationsråd 2. juni Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til Bæredygtigt Børneområde sendes ud til udtalelse hos de berørte bestyrelser på skoler og i dagtilbud 4. juni Den offentlige høring af Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til Bæredygtigt Børneområde begynder ved annoncering i ugeaviser + hjemmeside 5. juni Frist for indsendelse af høringssvar for MED-udvalg, handicapråd og integrationsråd 12. juni Behandling af budgetforslaget for i Børne- og Ungdomsudvalget 4. august kl Frist for indsendelse af høringssvar for bestyrelser og øvrige offentlige indsigelser 4. september Endelig beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget af budget 2015 for så vidt angår forslag om Bæredygtigt Børneområde 10. september 1. behandling i Økonomiudvalget 17. september 1. behandling i Byrådet 30. september 2. behandling i Økonomiudvalget 8. oktober 2. behandling i Byrådet

40 Dok. nr / Udmøntning af et bæredygtigt børneområde Børne- og Ungdomsudvalget har på møde den 14. maj besluttet at indføre en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Baggrunden for at ændre den nuværende struktur er et ønske om at skabe et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune. Visionen for det samlede børneområde er vedlagt. Den skitse bestående af 11 punkter, som fremgår af visionspapiret er grundlaget for den konkrete udmøntning; dog er der ændringer i forhold til punkt 6, Opsigelse af driftsaftaler med selvejende og puljeinstitutioner. Den konkrete udmøntning af den nye struktur kan til dels ses på det vedlagte kort og i tabellen, men vil i det følgende blive beskrevet nærmere. Fire distrikter: Børneområdet i Frederikshavn Kommune vil fremover blive delt op i fire geografiske distrikter. Arbejdstitlerne for disse distrikter er Distrikt Nord, Distrikt Frederikshavn Vest, Distrikt Frederikshavn Syd og Distrikt Sæby og Opland. De geografiske områder definerer både de nye skoledistrikter og dagtilbudsområderne. Det er tilstræbt at skabe fire distrikter, der har en nogenlunde ensartet størrelse i forhold til de forventede børnetal. Antallet af distrikter er baseret ud fra det nødvendige antal af børn, der skal til for at skabe bæredygtige og fleksible enheder, der kan håndtere den forventede udvikling i børnetallet i de kommende år. Fra den 15. august 2015 lægges Center for Dag- og Fritidstilbud lægges sammen med Center for Skole. Centrets nye navn bliver Center for Børn og Skole. Fire skoleledere og fire dagtilbudsledere refererer til chefen for Center for Børn og Skole. Center for Familie implementerer de fire distrikter i forhold til at danne tværfaglige distriktsteams, der vil have en med en øget tilstedeværelse i deres distrikter, men dog fortsat har en central forankring for at opretholde den faglige sparring og videndeling. Meget specialiserede områder som Specialteam/handicap vil fortsat være centralt forankrede. Uddybning af ledelsesstrukturen på familieområdet kan læses i visionspapiret side 8, punkt 7. Fase 2: Parterne har aftalt, at der fra august 2017 implementeres 4 børnedistrikter (0-16 år) ved at sammenlægge Skole og Dagtilbudsområderne. Det sker for at styrke den helhedsorienterede indsats over for barnet og dets familie fra fødsel til barnet går ud af folkeskolen. Organisatorisk vil ændringen betyde, at stillingerne som skoleleder og dagtilbudsleder lægges sammen til en Børnedistriktsleder, der refererer til centerchefen for Børn og Skole. Skoleområdet: I Frederikshavn Kommune vil der for eftertiden være 4 folkeskoler. I et skoledistrikt ligger én skole jf. Folkeskolelovens 36 stk. 2. Skolen kan have flere afdelinger. Det fremgår af kortet og tabellen, hvor mange årgange, det er besluttet, der skal være på de enkelte skoleafdelinger. For at implementere den nye skolestruktur nedlægges alle eksisterende skoler, og fire nye skoler oprettes. Der skal vælges en skolebestyrelse til hver skole, hvilket betyder, at der bliver i alt fire skolebestyrelser. De nye skolebestyrelser skal være valgt, når de nye skoler træder i kraft i forbindelse med skoleåret 2015/16. Der vil være en skoleleder pr skole.

41 Side2/2 Klasseoptimering For at opnå de nødvendige besparelser vil der være fokus på klasseoptimering inden for skoledistriktet. Det tilstræbes dog samtidig at oprette de tilsigtede årgange på hver skoleafdeling. Antallet og placering af klassen er skolens beslutning. Samtidig med implementering af de nye skoledistrikter, skal udvalget træffe beslutning om en ny tildelingsmodel til skolerne. Dagtilbudsområdet: De fire distrikter udgør de fire nye dagtilbudsområder. Der skal laves fire nye dagtilbudsforældrebestyrelser. Det er planen at implementere de fire nye dagtilbudsområder i løbet af Der nedlægges række fysiske enheder på dagtilbudsområdet. Hvilke enheder, der lukkes, fremgår af tabellen. Nogle steder vil der blive opført en ny institution som erstatning for de nedlagte pladser, andre steder kan børnene optages i eksisterende tilbud i nærområdet. Dagplejerne bliver en del af dagtilbudsområdet, og 0-2 årsinstitutioner vil indgå som supplement til gæstedagplejersystemet. Pladsanvisningen bliver en del af Borgerservice. Dagplejepædagogerne vil få en funktion på linje med de daglige pædagogiske ledere i de enkelte institutioner. I forbindelse med at dagplejerne integreres i dagtilbudsområdet, nedlægges forældrebestyrelsen for Dagplejen. I stedet kan forældre til børn i dagplejen opstille til dagtilbudsområdets forældrebestyrelse på samme måde som øvrige forældre til børn i et dagtilbud. Selvejende, samdrift og pulje Der er i dag samdrift med folkeskoler i to af kommunens børnehaver. Samdriften ophører, og børnehaverne bliver en del af dagtilbudsområdet, men fortsætter på nuværende lokaliteter som 0-6 års aldersintegrerede institutioner. Der er i dag driftsaftaler med 4 selvejende institutioner. Der indgås dialog med de selvejende institutioner i Frederikshavn og Sæby om fremtidsmuligheder for disse institutioner. I Østervrå fortsætter Bødkergården som selvejende institution. Der er i dag aftale med én puljeinstitution. Der indgås dialog om fremtidsmuligheder for denne institution. Ungdomsskolen og 10. klassecenteret. For at understrege den nære kobling mellem 10. klasse og erhvervs- og ungdomsuddannelserne flyttes 10. klassecenteret og Ungdomsskolen til Center for Unge. Processen for organisationsændringer Processen for de organisatoriske ændringer, herunder den personalemæssige proces omkring ledere og medarbejdere, både på skole- og dagtilbudsområdet vil blive beskrevet i en drejebog, der udarbejdes i slutningen af juni måned.

42 Et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune Dato: 1. maj 2014 Visionen Det skal være godt og trygt at vokse op i Frederikshavn Kommune! Børn og unge i Frederikshavn Kommune skal kunne færdes i trygge, men udviklende rammer. Barnet, den unge og familien skal opleve en meningsfyldt hverdag i de kommunale tilbud. Medarbejderne er nysgerrige på barnets og familiens potentiale, og sammen skaber man grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring. De kommunale tilbud skal være båret af en høj faglighed, tillidsfuld dialog og sammenhængskraft hele vejen gennem barnets opvækst. Sagsnummer: 14/3547 Dok. nr.: 75139/14 Forfatter: Tine Bro Emne: Reorganisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune I barnets, den unges og familiens møde med de kommunale myndigheder er udgangspunktet, at vi som myndighed viser respekt for de involverede parter og søger at styrke relationen, så der opnås motivation og lyst hos den enkelte. Vi skal levere råd og vejledning, der har en høj faglig kvalitet, og som er relevant i forhold til den udfordring, der skal løses. Der skal være en klar rød tråd i form af et ensartet pædagogisk udgangspunkt og læringssyn på barnet lige fra sundhedsplejerskens første besøg hos spædbarnet og de nybagte forældre, og indtil den unge forlader folkeskolen. Udviklingen er allerede i gang, men for at komme i mål forudsætter det, at vi sætter fokus på de udfordringer kommunen står foran på grund af ændrede grundvilkår, og at vi sammen finder nye løsninger. Udfordringen på børneområdet Det samlede børneområde i Frederikshavn Kommune står over for en række fælles udfordringer i de kommende år. Med begrebet børneområde menes Familie, Dagtilbud (0-6-årige) samt Skole (6 15/16 år) Det er institutionernes (vuggestue, børnehave, aldersintegrerede institutioner, skole og fritidstilbud) bæredygtighed på flere fronter, der er under pres på grund af ændrede grundvilkår som faldende børnetal og aktualiseret af kommunens økonomiske situation. Hvad er bæredygtighed? Og hvorfor er det vigtigt? Bæredygtighed udtrykker evnen til at skabe og sikre de bedst muligt betingelser både nu og for fremtiden. Det handler om robusthed, det handler om at være forudseende og det handler om rettidig omhu. Vi skal sikre denne robusthed både fagligt, økonomisk og socialt. I Frederikshavn Kommune er den faglige bæredygtighed udfordret pga. de begrænsninger små enheder med begrænset kapacitet både på dagtilbuds- og skoleområdet giver. Befolkningsprognoserne peger på, at børnetallene fortsat vil falde, og dermed forstærke tendensen med sårbare institutioner. De små enheder bliver endnu mindre, og det vil betyde få personaleressourcer, begrænsede muligheder for

43 faglig sparring eller kompetenceudvikling og manglende fleksibilitet i planlægningen og den pædagogiske indsats. Side2/10 Økonomisk bæredygtighed handler om at indrette børneområdet, så det imødekommer de aktuelle økonomiske udfordringer og samtidig tager højde for, hvordan demografien og økonomien forventes at udvikle sig i de kommende år. Alt tyder på, at de faldende børnetal fortsætter. Det handler derfor om at skabe et udgangspunkt, som er tilpasset de aktuelle forhold, og som er fleksibelt, og derfor løbende kan kapacitetstilpasses. Bæredygtighed handler også om at kunne leve op til lovens krav. Som kommune skal vi være med til at udvikle robuste børn, der møder en hverdag, der er baseret på de principper, lovgivningen foreskriver, og som er udgangspunktet for den læring, børnene modtager i deres møde med professionelle voksne. Med det udgangspunkt, at grundvilkåret for denne debat er den demografiske udvikling, så kan udfordringerne deles op i to temaer: faglighed og økonomi. Dette notat skitserer en plan for, hvordan vi på økonomisk robust måde kan fortsætte kursen mod at skabe de bedst mulige pædagogiske og faglige rammer for vores børn. Planens mål er at skabe mere fagligt robuste og fleksible børnemiljøer, skabe et fælles læringssyn og helhedssyn på barnet, forenkle ledelsesstrukturen samt frigøre ressourcer ved samling af enheder på færre adresser. I et femårs perspektiv vil resultatet være en fleksibel og tværfaglig organisation, der har en tæt faglig og personalemæssig sammenhængskraft på tværs af de tre områder; Familie, Dagtilbud og Skole. Den faglige udfordring Dagtilbud Dagtilbudsområdet har, siden Helhedsplanen blev iværksat, dels samlet en række mindre enheder i nybyggede større institutioner, dels etableret sig i en organisation, som består af 6 (9 i begyndelsen) dagtilbudsområder med hver en dagtilbudsleder. Organisatorisk ligger Dagplejen og Pladsanvisningen for sig, mens de øvrige daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner) er sammenlagt i dagtilbudsområderne. Særligt i Frederikshavn by er der fortsat flere mindre enheder inden for et begrænset geografisk område. Den demografiske udvikling kombineret med antallet af fysiske enheder, betyder at flere enheder har under 50 børn i det enkelte hus. I disse huse er derfor begrænsede personaleressourcer. De begrænsede personaleressourcer skaber generelt udfordringer på arbejdspladserne i forhold til den ugentlige åbningstid (48,5 t/u), og i særdeleshed ved ferie, barsel, sygdom, efteruddannelse osv., hvor det kan være svært at dække åbningstiderne. Konsekvensen bliver en dalende kvalitet i dagtilbuddet forårsaget af stressede medarbejdere, vikarer med kompetencer som ikke matcher institutionens behov, manglende faglig sparring, mindre efteruddannelse og kompetenceudvikling.

44 Med små personalegrupper mister institutionerne fleksibilitet i forhold til at tilpasse aktiviteterne til børnegruppens individuelle behov. Det er svært at lave særlige forløb for smågrupper, lave ture ud af huset eller andre særlige aktiviteter. Side3/10 I forhold til inklusion kan de mindre enheder også være udfordrede. I det daglige arbejde med de mere behovskrævende børn med særlige udfordringer kan det være svært for personalet at opnå tilstrækkelig fortrolighed og rutine med den type problemstillinger. Der går for lang tid imellem, at disse problemstillinger opstår, og der er færre ressourcer i huset til at tage fat i opgaven. Der er et uudnyttet potentiale i forhold til pædagogisk sparring og videndeling mellem pædagoger og dagplejere, fordi Dagplejen og de øvrige dagtilbud i dag er organiseret hver for sig. Skole I forhold til den faglige sparring og netværk er udfordringen på skoleområdet stort set den samme som på dagtilbudsområdet. Små og dermed fagligt smalle personalegrupper giver ikke de optimale rammer for videndeling og sparring, det er svært at have tilstrækkeligt med linjefagsuddannede lærer til at dække fagrækken, hvilket må formodes at have betydning for kvaliteten af undervisningen og det er endvidere vanskeligt at opfylde dele af folkeskolereformens krav, herunder at tilbyde de mest optimale rammer for det enkelte barns læring. I forhold til inklusion kan de mindre enheder også være udfordrede. For det første kan de ikke bruge deres begrænsede midler fleksibelt i forhold til at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i den enkelt elevs behov, og for det andet på grund af den begrænsede know-how og uddannelsesmæssige kraft, som der er i en lille enhed. For børnene kan de små enheder også give udfordringer. I små klasser kan det være svært at finde et socialt fællesskab at indgå i. Det kan skabe sårbare miljøer for socialt sårbare børn, Familie I alderen fra 0-15 år er alle børn og deres familier på et tidspunkt i kontakt med bl.a. sundhedspleje og tandpleje. På et tidspunkt får nogle behov for råd, vejledning eller støtte fra Pædagogisk Psykologisk afdeling, Familierådgivningen eller nogle af de mere støttende og behandlende tilbud i Center for Familie. For at give børnene de bedste forudsætninger for, at indsatsen hjælper mest muligt, er det en stor fordel, hvis det er de samme voksne, de møder uafhængigt af om de er i dagplejen, børnehaven eller i 3. klasse. Det er kendt viden, at kontinuitet og fortrolighed er vigtige elementer i at kunne give børn og deres familier den bedste hjælp og vejledning, uanset hvilken del af spekteret vi taler om ift. den sociale og sundhedsmæssige indsats. En udfordring kan være at balancere den fysiske tilstedeværelse i børnenes miljø, dvs. fx i børnehaven eller på skolen og samtidig sikre et fagligt miljø for de fagpersoner, der indgår i opgaveløsningen. En centraliseret organisation skaber en høj faglig specialisering. En

45 mere decentral og synlig struktur på nogle områder kan til gengæld skabe bedre relationer til børnene, familierne og institutionerne, samtidig med at det understøtter mere fokus på det tværfaglige professionelle samarbejde. Det kan være med til at skabe større kendskab til de lokale muligheder for samarbejde på tværs af institutioner og samarbejde med foreningsliv og øvrige ressourcer ift. børnene og deres familier Side4/10 Set i lyset af det faldende børnetal i kommunen er der en række udfordringer: - Nogenlunde konstant sagstal på familieområdet - Stigning i antallet af anbringelser - Massiv stigning i antallet af diagnosticerede børn (en landskendt problematik) - Oplevelsen af at flere børn end gennemsnitligt har særlige behov i bl.a. sundhedsplejens regi De sociale 2020-mål og syv nationale mål for danskernes sundhed udfordrer det samlede børne- og ungdomsområde og hænger uvilkårligt sammen med mulighederne for at indfri forventningerne også på voksenområdet. Indsatserne bør prioriteres yderligere ift. børn i aldersgruppen minus 9.mdr år og deres familier, som afsæt for et godt voksenliv. Det kræver endnu mere helhedsorienterede indsatser og fokus - med familieområdet som en vigtig aktør i et tæt samspil med børnene, deres familier og andre fagprofessionelle omkring dem. Den økonomiske udfordring Økonomien i Frederikshavn Kommune er under hårdt pres. Børne- og Ungdomsudvalget skal finde 30 mio. kr. på Budget Derudover kommer 10 mio. kr. på besparelser fra Budget 2014 og 10 mio. kr. som følge af den demografiske udvikling. Besparelserne kan gribes an på flere måder. Der kan ske en sænkelse af serviceniveauet, produktiviteten kan øges og/eller der kan laves strukturelle tilpasninger på hele eller dele af udvalgets område. Dagtilbud Dagtilbudsområdet har med udgangspunkt i Helhedsplanen gennemgået en større reorganisering, hvor ledelsen er samlet i større dagtilbudsområder, og hvor flere mindre enheder er blevet samlet i nybyggeri eller ved udbygninger af eksisterende bygninger. Det er planlagt byggeri af nye institutioner i Ålbæk og Sæby, og der er budgetteret med en ny institution i Strandby som de sidste dele af Helhedsplanen, men der er stadig et uudnyttet potentiale i samling af mindre enheder. I forhold til ledelsesstrukturen er en stor del af potentialet allerede indhentet i forhold til institutionsområdet (dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner). Dagplejen har indtil nu været selvstændigt organiseret. Her består den pædagogiske del af dagplejeleder, dagplejepædagoger, dagplejere og gæstedagplejere. Gæstedagplejerne er nødvendige i det omfang, der er orlov, sygdom og ferie hos de faste dagplejere. Det er svært at drive området effektivt, fordi den overskudskapacitet, der i perioder kan være hos dagplejere eller gæstedagplejere ikke kan udnyttes fleksibelt. Der er derfor et potentiale i en mere fleksibel og effektiv organisering af dagplejen, fx som en integreret del af dagtilbudsområderne.

46 Skoler På skoleområdet er der inden for de senere år sket en reorganisering i Frederikshavn og Skagen. I Skagen er to skoler fusioneret til én skole. I Frederikshavn er to skoler fusioneret til én skole, samt nedlagt tre skoler og eleverne samlet på en nybygget skole, Nordstjerneskolen. Der er i dag 16 folkeskoler tilbage i Frederikshavn Kommune. Skolerne er vidt forskellige i deres størrelse og forudsætninger Side5/10 Det betyder, at der er en del skoler med få børn og små klasser. Det er særligt ved klasseoptimering, at der kan opnås en større produktivitet og dermed økonomisk rationale. Hvis man vælger at samle eleverne på færre enheder, vil der samtidig være færre udgifter til vedligehold og drift af bygninger. Der må i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om bygningerne efterfølgende skal bruges til andre aktiviteter eller om de kan afhændes. Skoleområdets ledelsestid er i dag fordelt således, at mange ledere også fungerer som pædagoger eller lærere ud over deres ledelsestid. Ved at ændre på skolestrukturen som foreslået vil det være muligt at samle ledelsestiden på færre ledere og dermed frigøre lønmæssige ressourcer. Skoleudsættelse og omgængere (børn der går et år om i børnehaveklassen) er en udgift, som er med til at belaste budgettet yderligere. Den faste skolestart i august skaber desuden en lav kapacitetsudnyttelse i daginstitutionerne fra juni til august, og modsat et meget højt pres på SFO erne i samme periode. Skagen Skole har i flere år arbejdet med rullende skolestart, og Torslev Skole er begyndt med det i indeværende år. Tilbagemeldingerne fra de to skoler er meget positive set i forhold til elevernes læring og udvikling. Ved at indføre rullende skolestart og fast klassedannelse først efter 3. klasse vil der kunne spares ressourcer på skoleudsættelser og omgængere. Familieområdet På Familieområdet er der de sidste år arbejdet med at fastlægge serviceniveauer og tilpasse praksis ift. målgrupper. Der er arbejdet med at udvikle tilbudsviften for at arbejde yderligt forebyggende på en række områder. Derudover er gennemsnitprisen for anbringelser faldet markant, og der er arbejdet bevidst med at omsætte kommunens anbringelsesgrundlag Der er løbende sket organisationsændringer for at understøtte arbejdet med faglig og økonomisk optimering, og der er sket sammenlægning af institutioner og afdelinger i flere sammenhænge. For at komme videre ad sporet er det vurderingen, at optimering skal ske på tværs af børneområdet med et fokus på tværfaglig professionalisme og udvikling af lokale og individualiserede tilbud i et meget tæt samarbejde med dagtilbud, skoler og det omgivende samfund. Der skal udvikles flere forebyggende indsatser med afsæt i nyeste viden og innovative løsninger. Forventningen er, at arbejdet kan munde

47 ud i at det samlede udgiftsniveau over tid nedbringes, og at arbejdet også kan understøtte en udvikling med et faldende måltal for anbringelser. Side6/10 En organisering der understøtter skoler og dagtilbuds fokus på bæredygtighed med en balance mellem decentral synlighed, handlekraft og sikring af høj faglighed og nødvendig specialisering vil danne grundlag for en udpræget matrix organisering af Familiearbejdet. Der etableres en flad ledelsesstruktur, som understøttes af en række fagligt ansvarlige koordinatorer og der etableres tværfaglige distriktsteams. Dette giver et ledelsesmæssigt rationale. Der vil ved en delvist decentral fysisk placering af medarbejdere og ledere nogle dage om ugen og central fysisk placering de øvrige dage kunne opnås et rationale i forhold til kørsel.

48 Fra vision til bæredygtighed Nedenstående skitse er et samlet bud på, hvordan det samlede børneområde kan imødekomme de beskrevne udfordringer. Der er lagt op til en implementering i to faser. På skoleområdet svarer den beskrevne skitse til Model 4 i Omstillingsforslag BUU 02/2015. Resultatet vil være, at det samlede børneområde i Frederikshavn Kommune består af fire børnedistrikter, et delvist decentralt familieområde med 4 tværfaglige distriktsteams, et centraliseret højspecialiseret team med fokus på anbringelsessager og handikap Denne strukturændring vil skabe bæredygtige enheder, der opererer med et fælles fagligt syn på hele børnelivet. Der skal være støtte og specialviden tæt på barnet og dets familie og der vil være bløde, sammenhængende overgange med kendte voksne i overgangene fra fx dagpleje til børnehave og børnehave til SFO og skole. Med så meget specialviden placeret decentralt vil der desuden være øgede muligheder for inkluderende tiltag gennem hele børnelivet. Konsekvensen af et fælles syn på læring og pædagogik, der gælder for alle de fagfolk, der møder barnet gennem sin opvækst, er et helhedsblik på barnet. Et helhedsblik, som vil blive udgangspunktet for den læring, rådgivning og støtte, barnet og familien vil få gennem barndommen. Oprettelsen af fire børnedistrikter vil skabe nye muligheder for en stærk tværfaglig ledelse, der kan arbejde med et øget fokus på tværfaglighed og fælles læringssyn, den lokale indsats for barnet og økonomisk bæredygtighed. Implementeringen vil foregå i to faser. Det er i fase 1, at de grundlæggende administrative ændringer gennemføres og de største økonomiske rationaler vil kunne opnås, men det er i fase 2, at vi fuldt ud sikrer sammenhængskraften og den tværfaglige kvalitet i arbejdet med børnene og deres familier. På sigt må det forventes, at den struktur som implementeres med fase 2, vil betyde et mindre forbrug på familieområdet til fx anbringelsessager. Fase 1: 1) Ensartet organisering af hele børneområdet: Dagtilbud (0-6 år inkl. Dagplejen), Skole og Familie definerer ensartede geografiske distrikter. Der bliver således 4 skoledistrikter, 4 dagtilbudsdistrikter og 4 tværfaglige distriktsteams tilknyttet Center for Familie. Hvert fagområde har sin egen leder i hvert distrikt på dagtilbuds- og skoleområdet. 2) Ét distrikt én skole. Det betyder, at der fysisk lukkes et antal skoler, samt at de resterende skoler i et distrikt organisatorisk lægges sammen til én skole med flere fysiske afdelinger. Der indføres en maksimal transportlængde på 21,5 km. Skolens afdelinger kan fx gå fra klasse eller samle de forskellige trin på hver sin afdeling. 3) Èt distrikt ét dagtilbud. Der er pt. seks dagtilbudsområder. De lægges sammen til fire. Processen med at samle mindre enheder på færre fysiske adresser fortsætter. Det kan indebære nybyggeri. 4) Dagplejen lægges sammen med dagtilbudsområderne. Distriktets dagtilbudsleder er organisatorisk i spidsen for dagplejepædagoger, dagplejere,

49 daglige pædagogiske ledere og medarbejdere i vuggestuerne, børnehaverne og de integrerede institutioner i distriktet. Gæstedagplejen lægges ind i dagtilbudsområdet og løses i de tilknyttede vuggestuer. Pladsanvisningen flyttes organisatorisk til Borgerservice. 5) Center for Skole og Center for Dagtilbud lægges sammen til Center for Børn og Skole. Der bliver således en Skole- og dagtilbudschef og fortsat en Familiechef. 6) Driftsaftaler med selvejende institutioner og puljeinstitutioner opsiges. Institutioner med samdrift med skole vil organisatorisk overføres til et af de ny distrikter. 7) Familieområdet implementerer tværfaglige distriktsteams, der matcher de fire geografiske distrikter. Medarbejdere i de tværfaglige teams vil nogle dage om ugen fysisk være i distriktet fx på institutionerne, i skolen eller hjemmebesøg. De øvrige dage er medarbejderne placerede i Center for Familie, hvor der vil være mulighed for tværfaglig sparring. Teams ne vil bestå af medarbejdere fra: Sundhedsplejen, PPA, rådgivere (funktioner fra socialrådgivere i dagtilbud, visitation: nye sager, rådgivning og vejledning samt myndighedsrådgivere (minus håndtering af tvangssager, underretninger og handicap myndighed). 2 distriktsledere har hver ansvaret for 2 tværfaglige teams med reference til Familiechefen. De 2 distriktsledere har et antal fagligt ansvarlige koordinatorer for faggrupperne: psykologer, fys/ergoterapeuter, sundhedsplejersker, rådgivere der dækker de 4 tværfaglige teams. Familieplejekonsulenterne referer også til en af de 2 distriktsledere. Som konsekvens af ønske om en fladere ledelsesstruktur refererer lederen af tandplejen, koordinator for administration og funktionslederne for Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn, Specialteam/handicap til Familiechefen. 8) Skolelederen, dagtilbudslederen og lederen fra distriktsteamet indgår i et forpligtende samarbejde, som skal skabe faglige sammenhænge, fælles læringssyn og glidende overgange for børnene. 9) Rullende skolestart i hele kommunen. Børnene begynder i 0. klasse, når de fylder 6 år. Fast klassedannelse efter 3. klasse. Rullende skolestart giver en mere jævn kapacitetsudnyttelse i institutionerne samtidig med at skolernes børnehaveklaser får bedre mulighed for løbende at integrere de nye elever i klasserne (Omstillingsforslag BUU10/2015) 10) 10. klassecenteret og Ungdomsskolen flyttes organisatorisk til Center for Unge. 10. klassecenteret er i højere grad begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen. For at sikre sammenhæng i de initiativer og den vejledning, der er til rådighed for de unge, så flytter 10. klassecenteret og Ungdomsskolen sin organisatoriske placering fra Center for Skole til Center for Unge. Side8/10 Fase 2 11) Sammenlægning af skole- og dagtilbudsdistrikterne, så der bliver 4 børnedistrikter (0-16 år), der rummer både skole og dagtilbud. Hvert

50 børnedistrikt har en leder, som har det overordnede ansvar for alle opgaver i børnedistriktet. Side9/10 Kombinationen af en ny skole- og dagtilbudsstruktur med de stærkere faglige netværk, skabt gennem større medarbejdergrupper og tættere tilknytning til familieafdelingens medarbejdere, vil skabe en bæredygtig organisering af børneområdet. Med én ledelse der går på tværs af de traditionelle aldersgrupper og fagområder vil der desuden være et forpligtende fokus på tværfaglige samarbejde og skabe mulighed for flere fleksible og lokale og individualiserede løsninger. Bæredygtige lokalsamfund Det skitserede betyder, at der vil være lokalsamfund, som mister deres skole eller daginstitution. Der bør i videst mulige omfang tilstræbes at placere alternative aktiviteter i lokalerne/ lokalsamfundet. Det kan være inden for BUUs område, men det skal også afsøges, om der er enheder inden for andre udvalgsområder, som kan bruge de ledige kommunale kvadratmeter. Hvem er ikke en del af etableringen af børnedistrikter? Fritidsklubberne En stor del af fritidstilbudsområdet er i forbindelse med skolereformen blevet lagt over i SFO er, som følger skolestrukturen. De 6 fritidsklubber er ikke indtænkt som en del af forslaget om et bæredygtigt børneområde. Familieområdet På familieområdet forbliver den meget specialiserede funktion Specialteam (tvangssager etc. og handicap) en central funktion og udførerne på området: Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen er fortsat kommunedækkende og ikke direkte forankret i børnedistrikterne. Tids- og procesplan For at frigøre midler fra udvalgets budget, skal processen igangsættes hurtigst muligt. Det er skoleområdet, der rummer det største økonomiske rationale. Det kan ske ved at lave en ny skolestruktur, optimere klasseinddelingen og indføre rullende skolestart. Også på dagtilbudsområdet vil der kunne frigøres ressourcer ved fortsat at udnytte muligheden for at samle mindre enheder på færre matrikler. Det vil imidlertid også kræve anlægsinvesteringer. De organisatoriske ændringer vil være med til at skabe den faglige sammenhængskraft i de nye distrikter. Det store økonomiske potentiale skal ses i et længere tidsmæssigt perspektiv, men det er her, mulighederne er for at fastholde og udvikle kvaliteten i de kommunale tilbud til gavn for børn, familier og de professionelle. Ændringer i skolestrukturen, herunder skolelukninger og sammenlægninger, kan indføres fra skolestart Der skal sættes en høringsproces i gang, når et forslag ligger klar, da en beslutning om evt. skolelukning skal være truffet i december for at kunne effektueres fra august det efterfølgende år.

51 Organisatoriske ændringer på dagtilbudsområdet kan sættes i gang umiddelbart. Dog skal der være en høringsproces om nye styrelsesvedtægter til den ændrede distriktsopdeling inkl. Sammenlægningen af Dagpleje og øvrige dagtilbud. Side10/10 Udover overholdelse af formalia på området anbefales det også at nedsætte et antal arbejdsgrupper, som inden for hvert område skal skabe ejerskab til processen ude i institutionerne og hos borgerne.

52

53

54 Ny organisering af skoler Skolestruktur Frederikshavn Kommune fra skoleåret 2015/16 dok. nr Distrikt Nord Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Skagen Skole Fortsat skole, klasse x Aalbæk Skole Fortsat skole, klasse x Jerup Skole Nedlægges Strandby Kommunal institution Strandby Skole Fortsat skole klasse x Elling Skole Nedlægges Strandby Daginstitution 0-6 årige (Strandby og Elling) Distrikt Fr.havn Vest Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Frydenstrandskolen, afd. Abildvej Fortsat skole, klasse x Frydenstrandskolen, afd. Buhlsvej Fortsat skole, klasse x Nordstjerneskolen Fortsat skole, klasse x Heldagsskolen Fortsætter x Ny placering uafklaret Distrikt Fr.havn Syd Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Bangsbostrand Skole Fortsat skole, 0.-9.klasse x Gærum Skole Fortsat skole, klasse x Udskoling på Bangsbostrand Skole Ravnshøj Skole Fortsat skole, klasse x Distrikt Sæby & Opland Skolerne Rolle i ny struktur SFO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Sæby Skole, afdeling, Brolæggervej Fortsat skole, klasse x Sæby Skole, afdeling Sæbygaardvej Fortsat skole, klasse Torslev Fortsat skole, klasse x Hørby Skole Fortsat skole, klasse x Dybvad Skole Fortsat skole, klasse x Stensnæs Skole Fortsat skole, klasse x Udskoling på Sæbygaard Skole og børnehave sag 14/3547 dok _v1_Skema til HØRING, ny struktur, enheder i et bæredygtigt børneområde

55 Dagtilbudsområder med enheder i Frederikshavn Kommune dok. nr Distrikt Nord Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Vuggestuen Regnbuen kommunal Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehaven Mattisborgen kommunal Fyrtårnet Skagen Skagen Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Pilekrattet kommunal Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehuset Trindelvej kommunal Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Børnehaven Fyrrekrat kommunal Fyrtårnet Skagen Skagen Fortsætter Aalbæk børnehave kommunal Fyrtårnet Skagen Aalbæk Fortsætter som 0-6 års aldersintegreret institution Børnehuset Mariehønen kommunal Frederikshavn Nord Jerup Fortsætter som 0-6 års aldersintegreret institution Strandby Børnehave kommunal Frederikshavn Nord Strandby Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Havblik kommunal Frederikshavn Nord Strandby Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Andedammen kommunal Frederikshavn Nord Elling Flytter til Elling i ny insti salg, udleje eller kommunal aktivitet Dagplejen, vagtområde 1 Skagen Dagplejen, vagtområde 2 Aalbæk Dagplejen, Vagtområde 3 Jerup, Strandby, Elling Ny daginstition, på tidl. Elling skole kommunal Elling 0-6 års aldersintegreret institution Distrikt Fr-havn Vest Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Spiren kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Abildgaard Børnehave kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Spiloppen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Stjernen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges salg, udleje eller kommunal aktivitet Børnehaven Tangloppen kommunal Frederikshavn Nord Frederikshavn Nedlægges Lejemål opsiges Landbørnehaven kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Fortsætter Børnehuset Mælkevejen kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Fortsætter Børnehaven Øster Dahl kommunal Frederikshavn Vest Frederikshavn Fortsætter Børnehuset Hånbæk kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnehuset Pilekvisten kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Dagplejen, vagtområde 6, 2 grupper Frederikshavn Dagplejen, vagtområde 7 Frederikshavn Dagplejen, vagtområde 8 Frederikshavn Børnehaven Humlebien selveje Frederikshavn Dialog om fremtidsmuligheder Røde Kors Børnehave selveje Frederikshavn Dialog om fremtidsmuligheder Ny institution, ukendt placering kommunal Frederikshavn Daginstitution, i eksisterende byggeri sag 14/3547 dok. nr

56 Distrikt Fr-havn Syd Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Troldehøj kommunal Frederikshavn Vest Ravnshøj Laves til 0-6 års aldersintegreret daginstitution Børnehuset Bangsbo kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnenes hus Lærkereden kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Børnehaven Bølgen kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Nedlægges Lejemål opsiges Skovbørnehaven kommunal Frederikshavn Syd Frederikshavn Fortsætter Dagplejen, vagtområde 4 Dagplejen, vagtområde 5 Dagplejen, vagtområde 6, 2 grupper Kernehuset samdrift Gærum Laves til 0-6 års aldersintegreret daginstitution. Ikke samdrift med skole Distrikt Sæby & Opland Fysisk enheder Ejerforhold Dagtilbudsområde i dag By Rolle i ny struktur Fremtidig brug Børnehuset Sæbygaardsvej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Børnehuset Sættravej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Dybvad Børnehave kommunal Sæby og Opland Dybvad Laves til 0-6 års aldersintegreret daginstitution Hørby Børnehus kommunal Sæby og Opland Hørby Laves til 0-6 års aldersintegreret daginstitution Brolæggervej kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Børnegården kommunal Sæby og Opland Sæby Fortsætter Dagplejen, vagtområde 9 Østervrå Dagplejen, vagtområde 10 Sydl. Sæby, Vorså, Præstbro Dagplejen, vagtområde 11 Hørby og Dybvad Dagplejen, vagtområde 12 Sæby Dagplejen, vagtområde 13 Sæby Bødkergården selveje Østervrå Dialog om fremtidsmuligheder Idrætsbørnehaven Bispevang selveje Sæby Dialog om fremtidsmuligheder Voerså børnehave samdrift Voerså Laves til 0-6 års aldersintegreret institution. Ikke samdrift med skole Thorshøj Børnehus puljeinsti. Thorshøj Dialog om fremtidsmuligheder sag 14/3547 dok. nr

57 dok. nr Opdateret 29. april afdelinger 3 afdelinger 3 afdelinger 5 afdelinger 6 enheder + dagplejere 5 enheder + dagplejere 4 enheder + dagplejere 7 enheder + dagplejere Tværfagligt distriktsteam pers. Tværfagligt distriktsteam, pers. Tværfagligt distriktsteam, pers Tværfagligt distriktsteam, pers. Tvangssager, underretninger, handicapmyndighed Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen Distrikt Nord (skole) Distrikt Fr. havn Vest (skole) Distrikt Fr. Havn Syd (skole) Distrikt Sæby og opland (skole) Distrikt Nord (dagtilbud) Distrikt Fr. havn Vest (dagtilbud) Distrikt Fr. Havn Syd (dagtilbud) Distrikt Sæby og opland (dagtilbud) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Specialteam/Handicap Udførere Center for Børn og Skole Center for Familie (direktør med ansvar for Børn og Kultur) Børneområdet i FRH Kommune Organisationsdiagram for et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune fase klasse-centeret Ungdomsskolen Nuværende ungeenhed Center for Unge

58 Organisationsdiagram for et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune fase 2 Børneområdet i FRH Kommune (Direktør med ansvar for Børn og Kultur) Center for Børn og Skole Center for Familie Børnedistrikt Nord Børnedistrikt Fr. havn Vest Børnedistrikt Fr. Havn Syd Børnedistrikt Sæby og opland Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Distriktsteam Familie - to distrikter (teamleder) Center for Unge Skole (2 afdelinger) Dagtilbud (6 enheder + dagplejere) Skole (3 afdelinger) Dagtilbud (5 enheder + dagplejere) Skole (3 afdelinger) Dagtilbud (4 enheder + dagplejere) Skole (5 afdelinger) Dagtilbud (7 enheder + dagplejere) Tværfagligt distriktsteam pers. Tværfagligt distriktsteam, pers. Tværfagligt distriktsteam, pers Tværfagligt distriktsteam, pers. Tvangssager, underretninger, handicapmyndighed Familiehus, Krisecenter, Døgncenter Frederikshavn og Tandplejen Specialteam/ Handicap Udførere 10. klassecenteret Ungdomsskolen Nuværende ungeenhed Opdateret 8. april 2014

59 MODEL Y 1. UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsudvalget model Y Bæredygtigt børneområde - skole 2. RESUMÈ: Nedenfor er beskrevet model Y Modellen er ikke umiddelbart forenelig med en elevtildelingsmodel. Ønskes en elevtildelingsmodel er man nødt til at friholde Gærum Skole for denne. 3. BESKRIVELSE: I kommende skoleår er der 15 folkeskoler og en heldagsskole. Elevtallet fra klassetrin den er på normalområdet elever fordelt på 257 klasser. Gærum Skole har samlæsning i klasser fra klassetrin. Ved ændring i strukturen kan opnås en klasseoptimering samt ændring i ledelsesstrukturen. Det forventede faldende børnetal er indregnet. I model Y er den maximale transportlængde 21 km mellem skolerne. Model Y Frederikshavn kommunes skolevæsen deles op i fire skoledistrikter med hver én skoleleder og et varierende antal skolebygninger. Distrikt Nord med følgende skolebygninger: Skagen Skole Strandby Skole Aalbæk Skole + aldersintegreret institution år. Elling Skole nedlægges og flyttes til Strandby Skole Jerup Skole nedlægges og klassetrin flyttes til Aalbæk Skole og klassetrin flyttes til Strandby Skole. Jerups aldersintegreret daginstitution 0 6 år. Elling aldersintegreret daginstitution 0 6 år. Klasseoptimering på 2 klasser Distrikt Frederikshavn Vest med følgende skolebygninger: Frydenstrandskolen Nordstjerneskolen Heldagsskolens fysiske placering afklares på et senere tidspunkt Klasseoptimering på 5 klasser Distrikt Frederikshavn Syd med følgende skolebygninger: Bangsbostrand Skole Ravnshøj Skole Gærum Skole klasse + aldersintegreret institution år, og klassetrin flyttes til Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

60 Bangsbostrand Skole Klasseoptimering på 2 klasser Distrikt Sæby og opland med følgende skolebygninger: Sæby Skole klasse Sæbygaardskolen klasse Hørby - Dybvad Skole Torslev Skole Stensnæsskolen klasse + aldersintegreret institution år og klassetrin flyttes til Sæbygaardskolen. Klasseoptimering på 6 klasser Model Y giver en klasseoptimering på 15 klasser Ledelsesstrukturen I skoleår 2014/2015 ser ledelsesstrukturen således ud: 15 skoleledere (1 overenskomstansat resten er tjenestemænd) 22 afdelingsledere (12 er tjenestemænd) 11 SFO ledere og 1 SFO afdelingsleder I alt 49 ledere Skolernes ledelsestid udgør 28,670 stillinger. Differencen op til 37 ledere, betyder, at flere ledere har undervisning. Herudover kommer ledelsestid til SFO-lederne, som ikke er indregnet i ovenstående antal stillinger. Ændring i ledelsesstruktur jf. model Y 4 skoleledere 27 afdelingsledere En nøjagtig beregning af besparelsen på lederstrukturen afhænger af lederstillingernes fremtidige besætning og omplacering af involverede ledere. Desuden kan der i det første år forventes udgifter til fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge. Der vil evt. skulle forhandles ny løn til store distrikter. Besparelse på driftsudgifter til Elling Skole og Heldagsskolen: Heldagsskolen Husleje kr. (kontrakten skal opsiges) I alt besparelse kr. Elling Skole Husleje kr. I alt besparelse kr. Ud over ovennævnte, vil der kunne indregnes besparelse til IT net-afgifter, Ipad, telefonudgifter pga. færre i ledelsen Sekretærbistand Anlæg Planlagt vedligeholdelse af skolebygninger (Ejendomscenter) budget 2014 udgør mio. Øgede udgifter til Skolekørsel med forventet merudgift på 2,7 mio. kr. Lærere, som arbejder på to matrikler forudsætter at 40 lærere er omfattet. Merudgift kr. Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

61 I alt besparelse på kr. på driftsudgifter på dagtilbudsområdet: Voerså Børnehave Husleje og rengøring kr. I alt besparelse på Børnehuset Mariehønen Husleje og rengøring kr. I alt besparelse kr. Aalbæk Børnehave Husleje og rengøring kr. I alt besparelse kr. 4. ØKONOMI (i kr.) Driftsudgifter Klasseoptimering Ledelse Bygningsdrift husleje El, vand og varme Forsikring Befordring/kørsel Tomgangsudgifter Løn til to matrikler Driftsindtægter I alt Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

62 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsudvalget BUU 02B/2015 Bæredygtig børneområde - dagtilbud 2. RESUMÈ: Ved at tilpasse dagtilbudsområderne til tankerne vedrørende skabelse af bæredygtige børneområder, kan der opnås et rationale. 3. BESKRIVELSE: I Center for Dagtilbud er der i 2014 følgende: 6 dagtilbudsområder, hvoraf Bødkergaarden er selvejende. 3 selvejende daginstitutioner (Idrætsbørnehaven Bispevang, Dansk Røde Kors Børnehave, Frelsens Hærs Børnehave Humlebien) 1 puljeinstitution Thorshøj Børnehus 2 daginstitutioner som har samdrift med henholdsvis Stensnæsskolen (Voerså Børnehave) og Gærum Skole (Kernehuset) Dagplejen/privat pasning Antallet af børn er: 600 dagplejebørn 185 i privat pasning 244 vuggestuebørn børnehavebørn I den fremtidige struktur deles Frederikshavn Kommune op i 4 distrikter: Distrikt Nord: Vuggestuen Regnbuen Pilekrattet Børnehaven Mattisborgen nedlægges og børnene overflyttes til anden institution Børnehuset Trindelvej Aalbæk Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Børnehuset Mariehønen Strandby Børnehave nedlægges og flyttes til ny institution i Elling Børnehaven Havblik nedlægges og flyttes til ny institution i Elling Andedammen nedlægges og flyttes til ny institution i Elling Dagpleje vagtområde 1, 2 og 3 Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

63 Distrikt Frederikshavn Vest: Børnehuset Spiren nedlægges og flyttes til ny institution Abildgaard Børnehave nedlægges og flyttes til ny institution Børnehaven Spiloppen nedlægges og flyttes til ny institution Børnehaven Stjernen nedlægges og flyttes til ny institution Børnehaven Tangloppen nedlægges og flyttes til ny institution Børnehuset Mælkevejen Børnehuset Hånbæk Landbørnehaven Børnehuset Pilekvisten Børnehaven Øster Dahl Børnehaven Humlebien Der optages dialog om fremtidsmuligheder Dansk Røde Kors Børnehave Der optages dialog om fremtidsmuligheder Kernehuset Dagpleje vagtområde 6, 7 og 8 Distrikt Syd: Børnehuset Troldehøj det undersøges om daginstitutionen kan være på Ravnshøj Skole Børnehuset Bangsbo Børnehuset Lærkereden Skovbørnehaven Børnehaven Bølgen nedlægges og børnene overflyttes til anden daginstitution Dagpleje vagtområde 4, 5 og 6 (2 grupper) Distrikt Sæby og Opland: Børnehuset Sæbygaardvej Børnehuset Sættravej Dybvad Børnehave Hørby Børnehus Brolæggervej/Børnegaarden Bødkergaarden Hvis Bødkergaarden forbliver selvejende vil det bl.a. betyde at den ikke vil indgå i et dagtilbudsdistrikt, og derfor ikke opnår de samme fordele i forhold til familieområdets distriktsopdeling, hver personalet (socialrådgivere, psykologer, etc.) vil blive placeret ud i distrikterne. Der indgåes dialog om fremtidsmulighederne Idrætsbørnehaven Bispevang der indgåes dialog om fremtidsmuligheder, herunder mulighed for sammenlægning med Børnehuset Sættravej (tidligere St. Toftelund). Voerså Børnehave Thorshøj Børnehus der indgåes dialog om fremtidsmuligheder Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

64 Dagpleje vagtområde 9,10,11,12 og Drift af bygninger Ved en strukturændring kan der spares husleje, forbrugsudgifter, renovation, rengøring og viceværtsbeløb. Dog kan effekten ikke være 100 % effektueret fra budget 2015, idet det kræver opsigelse af driftsoverenskomster med de selvejende institutioner, og der skal opsiges husleje. En reduktion af ovennævnte vil have en afsmittende effekt på Ejendomscentret. På de daginstitutioner, der foreslås nedlagt, vil der kunne spares følgende på årsbasis: Rengøring kr. Bygningsvedligeholdelse kr. Husleje kr. Forbrugsafgifter kr. (beregningsgrundlag incitamentsopgørelse 2013 fra ejendomscenteret) Thorshøj Børnehus har en driftsoverenskomst med et opsigelsesvarsel på 12 måneder. Driftsbeløbet for 2014 er på kr. I den fremtidige struktur er der forslag om etablering af nye daginstitutioner. Dette kan medføre større udgifter til rengøring, bygningsvedligeholdelse, skatter/afgifter og forbrugsafgifter, som skal fratrækkes besparelsen. 2. Dagtilbudsledere og indekseringstakst Ved en reduktion af daglig pædagogiske ledere vil der kunne opnås en besparelse. Denne besparelse vil kunne udmøntes i at reducere indekseringsbeløbet, idet indekseringsbeløbet pr. barn pr. år indeholder følgende: daglige pædagogisk ledere pædagoger, pædagog medhjælpere og køkken medhjælpere børnerelaterede udgifter Ved en reduktion fra 6 til 4 dagtilbudsledere opnås en besparelse på ca kr. ved en gennemsnitsløn for en dagtilbudsleder på kr. årligt. Beregning af besparelsen er afhængig af, hvilke stillinger, som bliver overtallige. Der kan i det første år forventes ekstra udgifter til fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge. 3. Dagpleje Dagplejen skal omorganiseres og integreres i de 4 bæredygtige børneområder. Børneområderne vil også komme til at rumme gæstedagpleje, og derved kan der spares en andel af udgiften til de faste gæsteplejere i dagplejen. Den totale udgift til gæstedagpleje og dispositionsvederlag i dagplejen beløb sig til 4.6 mio. kr. i Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

65 4. ØKONOMI (i kr.) Driftsudgifter Driftsindtægter I alt Sag nr. 14/430 Dokument nr v3

66 Oversigt over idekatalog Børne- og ungdomsudvalget Beslutningsforslag Nr. Idéforslag til budget BUU 01 Ny struktur på fritidsområdet BUU 02 Bæredygtig børneområde, model Y BUU 05 Reduktion på Ungdomsskoleområdet BUU 07 Hæve SFO-takst BUU 08 Rammereduktion fritids- og aftenklubber BUU 09 Rullende skolestart på alle skoler BUU 10 Optimere indsatsen i UU BUU 11 Omlægning af skolebibliotekerne BUU 13 Tosprogede og modersmålsundervisning BUU 14 SFO - lukketid BUU 16 Reduktion i antal pladser på Døgncenter Frederikshavn BUU 18 Måltal for nedbringelse af antal anbringelser og investering i forebyggelse - reduktion med 46 helårspladser I alt idéforslag Nr. Behov for yderligere idéforslag BUU xx I alt besluttede idéforslag til budget , jf. forligsaftale af 13. maj Ikke udmøntet budgetreduktion til budget Samlet reduktionskrav til budget Jf. bilag "Børne- og Ungdomsudvalget - reduktioner, der skal effektueres" Herudover er der indlagt en årlig produktiovitetsstigning i budgettet på 1%, der årligt svarer til 8,3 mio. kr. 2. Der mangler at blive indregnet en demografisk regulering af budgettet i SAG 14/430 dok _v4_Oversigt over IDEKATALOG til budget 2015 Udskrevet den

67 Bilag: 2.2. Del 1 høringssvar forældrebestyrelse.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

68 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 1/4: Høringssvar fra forældrebestyrelser Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

69 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 1/4: Høringssvar fra forældrebestyrelser Skoler 01 Skagen Skole 02 Ålbæk Skole 03 Jerup Skole 04 Elling Skole 05 Strandby Skole 06 Frydenstrandskolen 07 Nordstjerneskolen 08 Bangsbostrand Skole 09 Ravnshøj Skole 10 Gærum Skole 11 Sæby Skole 12 Sæbygaardskolen 13 Hørby/Dybvad Skole 14 Torslev Skole 15 Stensnæs Skolen Dagtilbud 01 Fyrtårnet 02 Dagtilbudsområde Frederikshavn Nord 03 Børnekompasset 04 Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd 05 Sæby og Opland 06 Dagplejen 07 Den lille børnehave 08 Bødkergården 09 Thorshøj Børnehus 10 Frelsens Hær 11 Ungdomsskolen 12 Bangsboklubben

70 Telefon: Skoleleder Birthe Borum Skole Skolebestyrelsen Skagen d. 14. juni 2014 Udtalelse vedr. ny organisereing af børneområdet i Frederikshavn Kommune Skolebestyrelsen ved Skagen Skole har behandlet Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til reorganisering af børneområdet. Skolebestyrelsen har på baggrund af mødet følgende betragtninger: Skolebestyrelsen ved Skagen skole anerkender det faldende børnetal i kommunen og at den økonomiske situation er særdeles vanskelig. Vi bakker derfor op om tankegangen om at skabe en bæredygtig løsning, der også er holdbar på sigt. 1. Ny skolestruktur: Distrikt Nord har en stor udfordring i forhold til afstandene i distriktet. Den tilsigtede klasseoptimering og rationalet i fælles personale og økonomi vil være svær at opnå her. Medlemmer til en skolebestyrelse med engagement i så stort et distrikt vil være vanskeligt at finde. Kørselsudgifter og tid til transport skal medtænkes. 6. Indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse på alle kommunens skoler: Skagen Skole har meget positive erfaringer med samordnet indskoling og aldersintegrerede grupper. På Skagen Skole er aldersspændet i de aldersintegrerede grupper på 3 år. Vi har overvejet 4 år ( kl), men vurderede at springet i udvikling fra de ældste til de yngste blev for stort. Folkeskoleloven opererer i flere sammenhænge med 3- årige opdelinger, eksempelvis i forbindelse med modtagerklasser. 7. Oprettelse af børnedistrikter fra august 2017: Sammenlægningen af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet er en naturlig udmøntning af tankerne om det hele børneliv. Kommentarer i forhold til øvrige besparelser: Skagen Skole Skagavej Skagen tlf

71 Skolebestyrelsen peger på 4 områder, hvor vi anser de foreslåede besparelser for meget problematiske: Nedlæggelse af skolebibliotekerne og i stedet anvende folkebibliotekerne til hjemlån af bøger. Hæve SFO-taksten til 69.7 % samt ændre på SFO-lukketiden. Timer til to-sprogsundervisning for elever med to år eller mere i dansk skole. Vedr. nedlæggelse af skolebibliotekerne: Et meget alvorligt indgreb i skolens hverdag. PUC er skolens hjerte, omdrejningspunktet for pædagogisk udvikling. Pædagogisk viden samles her og spredes herfra. Pædagogisk udvalg har base her. For personale og elever nem tilgang til viden, nem tilgang til vejledning, stedet for fordybelse og alternativet til klasseværelset. Personalet er kursusarrangører, oplægsholdere, tovholdere på projekter, indpiskere på it-området. Administration af skolens materialer, - taskebøger, it m.m. og rådgivning vedrørende samme. PUC på Skagen Skole havde udlån sidste år. Vi kan ikke undvære den fleksibilitet og de pædagogiske ressource, der ligger i et bemandet bibliotek, slet ikke efter folkeskolereformen. Vedr. SFO-takster og lukketid: Vi forventer et stort fravalg af SFO, såfremt taksterne for SFO fastholdes. Et fravalg af SFO vil ofte medfører, at barnet ikke deltager i klubliv efterfølgende. Vi ser en alternativ mulighed i forhold til en tidligere lukning af SFO i hverdagene. Hele lukkedage i forbindelse med påske, Kr. Himmelfart og andre ferier. Eksempelvis forældre med transporttid eller forældre med arbejdstider frem til kl kan have et problem med at nå at hente et eller to børn inden kl Vedr. timer til to-sprogsundervisning: Tosprogede elever er en gevinst, og kan blive en ressource for vores by, men det kræver en gennemtænkt integration som opstart. Specialundervisning og to-sprogsundervisning er to meget forskellige opgaver. Sidstnævnte handler om masser af ord, oversættelse og samtale, ikke træning i basisviden. Det vil derfor ikke være en mulighed at sætte de to elevtyper sammen. Eleverne med behov for samtale vil tage de øvriges tid. På vegne af Skagen Skoles skolebestyrelse Birthe Borum Skoleleder 2 / 2

72 Ålbæk, 2. juli 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Ålbæk Skole vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune. Skolebestyrelsen på Ålbæk Skole har d drøftet høringsmaterialet og taget stilling til de punkter, der vedrører Ålbæk Skole. Ad 1) Overordnet set finder bestyrelsen det positivt med et større samarbejde på tværs, således at resurserne udnyttes bedst muligt. Der er ikke nogen evidens omkring påstanden i høringsmaterialet om, at kvaliteten på en større skole er højere end på en mindre. Vi anbefaler, at man fastholder både store og små matrikler i de tre skoledistrikter, hvor der allerede nu eksisterer både små og store matrikler. På den måde får man et varieret tilbud i Frederikshavn Kommune. De kvaliteter, der findes på de mindre enheder, kan bl.a. fremme inklusionen og derved sikre en besparelse på længere sigt. Ålbæk Skole har hidtil haft stor succes med at inkludere elever med særlige behov også elever, som allerede, uden held, er forsøgt inkluderet i andre skoledistrikter. Vedrørende klasseoptimering finder vi det vigtigt, at der fastlægges en procedure for både antal og placering, således at det er skoleleder og skolebestyrelse i samarbejde, der træffer beslutninger ang. Placering og antal af enkeltklasser. Vi mener derudover, at nedlæggelse af en matrikel skal godkendes i byrådet efter indstilling fra skolebestyrelsen. Vi kan kun bakke op om, at man har valgt at bevare flere små enheder, men vil i den forbindelse opfordre til, at man afsætter de resurser, det kræver at drive dem på samme niveau som de øvrige, større, enheder. Flere enheder (af forskellige størrelser) i et distrikt fordrer flere ressourcer, som ikke kan hentes ved en ren elevtildelingsmodel. Bestyrelsen finder det positivt, at man har valgt at bibeholde hele skoleforløbet på Ålbæk Skole. Det er vigtigt, at hver matrikel er repræsenteret i en ny skolebestyrelse, som rummer ét distrikt. Bestyrelsen finder det vigtigt at fastholde eksisterende søskendegaranti. Ad 2) I høringsmaterialet er det uklart, hvor man påtænker at placere eleverne fra de lukkede skoler. Vi anbefaler, at forældrene selv får lov til at vælge, hvor deres børn skal placeres, og vi byder naturligvis eleverne velkommen på Ålbæk Skole. Ad 5 og 6) Bestyrelsen ser både fordele og ulemper ved indførelse af rullende skolestart og samordnet indskoling. Fordelene kan fx være af social karakter, idet det giver mulighed for at tage individuelle hensyn til det enkelte barn. Ulemperne kan fx være mangel på struktur i hverdagen, hvilket kan være særlig problematisk

73 for udsatte børn. Vi finder det vigtigt, at der tilføres de nødvendige resurser til personalets koordinerende arbejde i forbindelse med at sikre en succesfuld implementering af rullende skolestart. Vi kan i høringsmaterialet se, at der er argumenteret med en økonomisk fordel ved indførelse af disse ændringer. Det fremgår ikke, hvilke pædagogiske og faglige overvejelser, man har gjort sig i den forbindelse. Det finder vi problematisk, idet det er en fundamental ændring af hele skolestarten. Ad 7) Ved oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 er der fare for, at en stor erfaringsmængde blandt skoleledelserne går tabt. Ligeledes kan fokus på udvikling af folkeskolen samt daginstitutionsområdet gå tabt, idet der ligger så stor en opgaveportefølje for distriktslederen, at pædagogikken kan drukne. Som nævnt under pkt.1 kan vi godt se fordelene i at samle ledelsen i teams på tværs af dagtilbuds-, skole- og familiedistriktet. Det bekymrer os dog, at man i fase 2 vil gøre 3 lederpositioner til 1, som skal sprede sig over så stort et fagområde. Øvrige kommentarer Dagtilbud i nærområdet Høringsmaterialet er fortsat uklart ifht. at beskrive, hvordan den fremtidige placering af Ålbæk Børnehave ser ud. Vi vil derfor i den forbindelse pointere, at det er vigtigt, at man i Ålbæk fortsat kan skabe en sammenhæng i tilbuddene fra 0 år og opefter, således at man kan få en helhed i forløbet, og sikrer nemme overgange for børnene. Det er derfor helt afgørende, at Ålbæk Børnehave bevares, samt at man finder en langtidsholdbar løsning på, hvor Ålbæk børnehave skal placeres. Oprettelse af SFO 2 Der skal fra august 2014 etableres SFO 2 på Ålbæk Skole. Vi er dog bekymrede for, at forældrebetalingen for dette tilbud er så højt, at mange familier fravælger tilbuddet. I tilfælde af, at der ikke er SFO2, vil det komme til at vanskeliggøre bemandingen og finansieringen af den understøttende undervisning på Ålbæk Skole. Dette er en problemstilling, som vi frygter, meget hurtigt kan blive en realitet. Skolebiblioteket Det vil uden tvivl give uoverskuelige konsekvenser i forhold til at opfylde målsætningerne i den nye reform, hvis man forringer forholdene for skolebibliotekerne. Endvidere vil det blive svært at opfylde folkeskolelovens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til både analoge og digitale undervisningsmidler begrænses. Med venlig hilsen Tina Himmelstrup, Skolebestyrelsesformand

74 Jerup Skole Jerup den16. juni 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget Høring af skolebestyrelser vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune Skolebestyrelsen på Jerup skole har d.16/ drøftet høringsmaterialet og taget stilling til de punkter, der vedrører Jerup skole. Ad.1) Ny skolestruktur Vi kan tilslutte os den ny skolestruktur, men er meget bekymrede for: Om der bliver der ledelseskraft nok til, at der kan være nærværende ledelse på alle matrikler? - Vi finder det væsentligt, at det sikres, at der på alle maktikler er synlige afdelingsledere, så der også fremadrettet er en nærværende ledelse i de enkelte enheder. Hvordan sikre man sig, at der ikke sker administrative lukninger af matrikler? - Vi finder det uhensigtsmæssigt, at skolelederen og skolebestyrelsen har mulighed for at lukke undervisningen på de enkelte matrikler, uden den sikkerhed der i dag er i forbindelse med lukning af en skole. - Vi finder det væsentligt, at det sikres, at der også fremadrettet er mulighed for at vælge en mindre skole/afdeling idet kvalitet ikke nødvendigvis er lig med en stor skole. Vi har erfaret, at mange/visse børn trives bedre i mindre enheder, og der derfor også fremadrettet bør være mulighed for at vælge dette. Er der fortsat søskendegaranti? - Vi finder det meget vigtigt, at der i forbindelse med strukturændringen fortsat sikres søskendegaranti, idet det er uhensigtsmæssigt, hvis søskende fordeles på flere afdelinger under den enkelte skole. Af logistik- og familiemæssige hensyn bør det også fremadrettet sikres, at der er garanti for, at søskende kan gå på den samme afdeling i skolen. Vi finder det væsentligt at påpege, at der af hensyn til elever og forældre bør være reel valgfrihed mellem de enkelte afdelinger i skolen for de elever, der kommer fra skoler, der lukkes. Samtidig bør det sikres, at der er søskendegaranti i forbindelse med strukturændringen. Søndergaardsvej 11, 9981 Jerup, tlf mail:

75 2 Ad.2) Nedlæggelse af Jerup Skole og Elling Skole som skolebygninger Vi kan ikke tilslutte os, at Jerup skole nedlægges. - Vi finder det væsentligt at sikre, at der i kommunen er små skoler - Kvaliteten af undervisningen på de mindre skoler kan også fremadrettet sikres det er ikke godtgjort, at der er forskel på kvaliteten af undervisningen på små/store skoler. - Vi har med samlæsning i 1-3 og 4-6 klasse vist, at der er alternative løsninger, hvor det er muligt at opnå økonomisk besparelse og samtidigt sikre kvalitativ undervisning. - Mange har historisk set og aktuelt tilvalgt Jerup skole, selvom de ikke hører til Jerup skoledistrikt på grund af den rummelighed, der er på Jerup skole. - Det kan for kommunen være hensigtsmæssigt at bevare mindre enheder, hvor der er større rummelighed og dermed bedre forudsætninger for at sikre en vellykket inklusion. - Vi finder, at den foreslåede klasseoptimering, der ønskes gennemført ikke har til hensigt at skabe bedre indlæringsforhold, men alene beror på økonomiske overvejelser uden tanke for elevernes trivsel. - En lukning af Jerup skole vil medføre en ikke ubetydelig transporttid for eleverne, hvilket sammenholdt med den nye skolereform, vil medføre en meget lang skoledag, mindre tid til fritidsaktiviteter og lignende. - Vi har erfaret, at de forældre, der ikke kunne få deres børn i den kommende 0. kl. har valgt Mosbjerg Friskole i stedet for en anden kommunal skole i Frederikshavn kommune. Flere forældre har i en undersøgelse overfor skolebestyrelsen udtalt, at de - hvis Jerup skole nedlægges - vil vælge Mosbjerg Friskole, hvorved de økonomiske beregninger kommunen har foretaget ikke holder stik. Det er vores vurdering, at der ikke vil være besparelser i det omfang der er beregnet, hvis en stor del af forældrene flytter børnene til friskoler eller skoler i nabokommunen for selv at bestemme, hvor børnene placeres bedst muligt, hvis Jerup skole lukkes. Der er ikke faglige eller demografiske begrundelser, der taler for, at Jerup skole skal lukke frem for andre landsbyskoler. - Hvis der ikke bibeholdes en skole i Jerup med 0 9 kl. ønsker vi ud fra lighedsbetragtninger, at der bevares en skole i Jerup med 0-6 kl. som i Stensnæs og Gærum. Udfra befolkningsstatistikken er der i børn i Gærum mellem 6-15år i 2023 er der indenfor samme aldersgruppe 111 børn i Gærum. Udfra befolkningsstatestikken er der i Jerup i 2014 Jerup 122 i aldersgruppen 6-15 år og 118 børn i samme aldersgruppe i På den baggrund har vi svært ved at se, at der skal opretholdes en skole fra 0-6 kl. i Gærum, men ikke i Jerup, når elevantallet i Jerup udfra befolkningsprognosen reelt er større end i Gærum i 2023! Udfra lighedsbetragtninger bør Jeruop skole således som minimum bevares i samme omfang som Gærum skole, idet afstanden fra Jerup til de nærmeste skoler er større end afstanden fra Gærum til nærmeste alternative skole. En lukning af Jerup skole vil stille hele lokalsamfundet væsentlig ringere end tilsvarende i kommunen. Søndergaardsvej 11, 9981 Jerup, tlf mail:

76 3 Kommunen har ikke aktuelle forslag til alternativ anvendelse af Jerup skole, og vi finder på den baggrund, at der næppe vil være en besparelse som den forvaltningen har beregnet, når ovenstående forhold, transportudgifter og manglende alternativ anvendelse af skolebygningerne tages i betragtning. Vi kunne som alternativ foreslå bevarelse af Jerup skole fra 0-6 kl. hvorved de mindre børn sikres en skolestart i gode, trygge rammer i lokalsamfundet, og samtidig foreslå, at heldagsskolen flyttes til Jerup, så der kan opnås en optimal udnyttelse af skolebygningerne. Ad.5) Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler Vi kan tilslutte os, at der indføres rullende skolestart. Ad. 6) Indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse på alle kommunens skoler Vi kan anbefale, at der indføres samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser fra kl. På Jerup skole har vi gennem flere år haft samlæsning og samordnet indskoling og erfaret, at det kan give et trivselsmæssigt og fagligt løft. Ad.7) Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Vi kan tilslutte os, at der oprettes børnedistrikter, men er meget bekymrede for, at ledelsen for et meget bredt område samles på en person. Vi står gerne til rådighed for et møde med Børne- og Ungdomsudvalget for at uddybe ovenstående. På skolebestyrelsens vegne Peter Tornvig Fruelund Formand for skolebestyrelsen Jerup Skole Søndergaardsvej 11, 9981 Jerup, tlf mail:

77

78

79

80

81 Strandby juni 2014 Høringssvar fra Strandby Skole vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune Punkt 1: Vi er i bestyrelsen noget skeptiske i forhold til økonomien. Er det en bæredygtig økonomi, når der allerede i startfasen mangler penge? Vi tilslutter os tanken om 4 distrikter, men har en usikkerhed i forhold til klasseoptimering i det nye store distrikt Nord. Kan man risikere at skulle transporteres helt til Aalbæk, når man bor i Strandby? Det er vigtigt, at det er en kompetent distriktsleder, der bliver ansat. Punkt 2: Det er svært at være på en skole, der skal nedlægges, så vi håber, det kan være med til at bidrage til en bæredygtig løsning. Punkt 5: Vi forholder os overordnet positivt til den rullende skolestart. Punkt 6: Vi tænker, at den samordnede indskoling er en konsekvens af den rullende skolestart. Det fremgår ikke af materialet, hvad man tænker om de nuværende søskenderegler samt det frie skolevalg. I forhold til klasseoptimeringen efter den rullende skolestart, er vi også stadig usikre på, om det giver unødvendigt store udfordringer, hvis der skal klasseoptimeres mellem de tre afdelinger i vores store distrikt. Punkt 7: Vi synes, det er svært at gennemskue om, det ikke er for tidligt, man ønsker at tage skridtet til fase 2 ligesom det generelt er svært at overskue eventuelle positive økonomiske konsekvenser.

82 Generelt: Vi mener desuden, at det er et stort problem, at der meldes mange børn ud af SFO en lige nu. I forhold til hvor mange timers pasning, man får for pengene, så er det stadig for dyrt for forældrene. Vi ved, at det kan betyde færre pædagoger i ansættelse, og så vil skolen få svært ved at få den understøttende undervisning til at hænge sammen. Vi er også bekymrede for at konstatere, at det er meningen at vores børn skal bruge folkebiblioteket, mens der samtidig er fokus på, at man med den nye skolereform skal øge de faglige resultater for alle børn. Man forbedrer i hvert fald ikke børnenes læseresultater ved at gøre det mere besværligt at have adgang til at låne bøger. Samlet set er vi bekymrede for, at man i Børne og Ungdomsudvalget ikke har leveret de nødvendige besparelser. Hvis man tror, at det resterende beløb eller noget af det resterende beløb kan fordeles som yderligere besparelser rundt om på skolerne, så bliver det svært at drive en ordentlig skole. Vi har oplevet, at man år for år har skullet spare lidt mere, så vi synes det er vigtigt, at man tænker på, at nu må det gøres ordentligt én gang for alle. På Strandby Skoles bestyrelses vegne Helle Thaarup Christiansen

83

84

85 Skolebestyrelsen Nordstjerneskolen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Frederikshavn d. 28. juli 2014 Børne- og Ungdomsudvalget Vedr. Høringssvar om Bæredygtigt Børneområde fra skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen. Ad 1: Ny skolestruktur Vi anerkender, at der i Frederikshavn Kommune er et stort behov for en ny struktur på skoleområdet, så vi er glade for, at der er taget seriøst fat på dette. Vi bifalder også de opstillede principper i det udsendte høringsmateriale, som efter vores opfattelse er helt korrekte og tillige nødvendige, hvis der skal skabes en holdbar, varig løsning: Der skal skabes bæredygtige enheder (økonomisk, organisatorisk, socialt og fagligt). Distrikterne skal være tilnærmelsesvist lige store. Med udgangspunkt i disse centrale principper fra høringsmaterialet, vil vi 1. Se på, i hvilken graden forslaget (Model Y) opfylder principperne. 2. Argumentere for, at det største distrikt i Model Y efter vores mening er blevet for stort og pege på fem distrikter i stedet for fire. 3. Overveje nødvendige tiltag, hvis der på trods af princippet om lige store distrikter insisteres på at lave distrikter af meget forskellig størrelse, med fokus på det største distrikt, da Nordstjerneskolen i så fald skal indgå deri. Opfyldelse af principperne I forhold til at skabe tilnærmelsesvist lige store distrikter, kan dette ikke siges at være opfyldt. Det mindste foreslåede distrikt (Frederikshavn Syd) har i dag 985 elever, mens det største (Frederikshavn Vest) har 1836 elever. Værre bliver det på sigt, da distriktet Frederikshavn Syd frem til 2023 forventes at få 25,3% færre børn i alderen 6-15, mens det tilsvarende fald i Frederikshavn Vest kun er på 8,8% (jf. befolkningsprognose lavet af COWI). Det betyder således, at forslaget medfører, at den største skole om 10 år forventes at have cirka 125% flere elever end den mindste skole, altså markant flere end dobbelt så mange elever. I samme forbindelse bemærkes det, at Nordstjerneskolen alene i dag er større end det foreslåede distrikt Frederikshavn Syd, og at den demografiske udvikling kun forventes at forstærke dette. I forhold til bæredygtighed bekymrer det, når der i Model Y står: Modellen er ikke umiddelbart forenelig med en elevtildelingsmodel. Ønskes en elevtildelingsmodel er man nødt til at friholde Gærum Skole for

86 Skolebestyrelsen Nordstjerneskolen Frederikshavn denne. Ud over, at det naturligvis er nonsens at tale om Gærum Skole, eftersom denne er nedlagt i modellen, indikerer dette jo desværre, at der er et klart problem med bæredygtigheden i forslaget, da enhver afvigelse fra en ren elevtildelingsmodel vil være direkte ækvivalent med mangel på bæredygtighed. Det bekymrer således, at der i modellen opereres med små afdelinger, i områder med faldende børnetal (også markant mere faldende end gennemsnittet i kommunen), så man med rimelighed kan frygte, at løsningen ikke er holdbar, men skal yderligere revideres indenfor de næste 10 år. Ligeledes mht. bæredygtighed bekymrer det, at afstanden mellem skolerne i Strandby og Skagen er cirka 36 km, der må forventes at have en negativ effekt. Endeligt bekymrer størrelsen på distrikt Vest. Frydenstrandskolen blev dannet for få år siden af to eksisterende skoler, netop med henblik på at danne en bæredygtig enhed. Tilsvarende blev Nordstjerneskolen skabt over 3 tidligere skoler, ligeledes med det erklærede formål at danne en bæredygtig enhed. Begge skoler har da også allerede høje klassekvotienter og et lavt antal ledere og sekretærer i forhold til antal elever, og begge skoler har allerede været igennem turbulente sammenlægninger, både for børn, forældre og medarbejdere. Det vil efter vores mening være uigennemtænkt at slå disse to skoler sammen dels fordi resultatet bliver en alt for stor skole, dels grundet skolernes nylige forhistorie. Der er ganske enkelt ingen rimelig grund til at tro, at resultatet skulle være lige så bæredygtigt, som den nuværende Nordstjerneskolen, heller ikke økonomisk. Konkret havde Munkebakken, Håndbæk og Ørnevejen skoler 9 ledere inden sammenlægning, hvor Nordstjerneskolen nu har 5, så en besparelse på antal ledere må anses for utopisk. Man kan endvidere ikke med fornuft forestille sig, at en skole med over 1000 elever, heraf rigtigt mange forskellige specialklassespor, skal kunne fungere uden en nærværende leder, men skal nøjes med en leder nogle få dage om ugen. Endvidere kan man næppe med fornuft forestille sig, at man laver en klasseoptimering på tværs af de to skoler d. 1/8 2015, så man kan optimere de 5 klasser, som forslaget foreskriver. Det vil betyde, at 900 børn skal i nye klasser, og at af disse skal starte et helt andet sted end før ferien! Med forhistorien i mente, må dette være utænkeligt. Der kan så på sigt være en mindre besparelse i forbindelse med yderligere klasseoptimering ved indskrivning af nye børn, både i 0. kl. og tilflyttere, men dette kan med en smule fleksibilitet gøres uden at skulle samle de to skoler unødigt. Endeligt må man konstatere, at den foreslåede skole i givet fald vil blive i top 10 mht. antal elever på landsplan, og at skolerne i denne top 10 desværre generelt har et ringe ry det fungerer ganske enkelt ikke, f.eks. Glostrup eller Køge. Da der således hverken er en økonomisk besvarelse på ledelse eller på klassekvotienter, men derimod en realistisk forventning om øgede udgifter til stress, sygdom osv., hvis man igen beder medarbejderne om at fusionere, som de allerede har gjort for få år siden, er den økonomiske fordel svær at få øje på. Når erfaringerne fra andre dannede kæmpe skoler desuden er negative, må man nøgternt konkludere, at det foreslåede Distrikt Vest ikke udgør en bæredygtig enhed. Fem distrikter i stedet for fire Da Model Y således hverken opfylder princippet om ensartet størrelse eller om bæredygtighed, vil vi gerne tillade os at fremkomme med et alternativ, som efter vores mening i højere grad opfylder principperne. Vores forslag er ganske enkelt at lade Nordstjerneskolen + Heldagsskolen udgøre et distrikt. Hvorvidt

87 Skolebestyrelsen Nordstjerneskolen Frederikshavn Frydenstrand alene skal udgøre et distrikt eller ej, tilkommer i den forbindelse ikke os at tage stilling til, da det i så fald ikke vedrører Nordstjerneskolen. Som tidligere nævnt, har Nordstjerneskolen en størrelse elevmæssigt, der er større end det foreslåede Distrikt Syd, og ser man på antal børn i distriktet, er forskellen kun større i Nordstjerneskolens favør. Endvidere er den demografiske udvikling i børnetal i Nordstjerneskolens område klart mere stabilt, hvor det andre steder i kommunen er markant faldende, så relativt arbejder tiden for Nordstjerneskolens distrikt. Dette vil også bevare de ideer og tiltag i bygninger, trafik, personale, forældre og andet, som er investeret i Nordstjerneskolen siden den blev bygget for kun 2 år siden. Blot at smide alt det gode ud og så endda bede forældre, børn og medarbejdere om at gå aktivt ind i en ny fusion er nærmest utilbørligt. Nødplan, hvis der alligevel bliver de 4 distrikter Som skrevet, kan vi ikke anbefale 4 distrikter, men skulle det på trods af de mange forhold, der taler imod, alligevel blive tilfældet, så har vi følgende punkter, som efter vores mening er helt nødvendige som minimum er opfyldt. Modellen for tildeling af ressourcer bliver direkte proportional med antal elever på hver af de 4 skoler. Fordelingen af antal afdelingsledere sker i direkte proportion med antal elever på hver af de 4 skoler. Enhver afvigelse fra dette vil være en direkte indrømmelse af, at nogle enheder ikke er bæredygtige, men skal have særlige tilskud. Eftersom bæredygtighed er det erklærede mål, må dette ikke ske. Aktiv inddragelse og medbestemmelse til forældrene i tiden inden den nye kæmpeskole i så fald er en realitet 1/ Det vil sige, at de eksisterende skolebestyrelser skal fungere som skolebestyrelse for den kommende skole, hvis en nyvalgt skoleleder har brug for at træffe beslutninger, som ligger indenfor en skolebestyrelses område. Det er absolut imperativt, at en nyvalgt skoleleder ikke kan træffe beslutninger f.eks. om klasseoptimering uden en skolebestyrelse. Ad 5: Rullende skolestart Vi ser ideen om rullende skolestart som overvejende positiv, dog med nogle forbehold, som bør tages seriøst, hvis fordelene skal realiseres: I forhold til erfaringerne fra Skagen, er det meget vigtigt at have for øje, at man der havde markant mere personale og markant flere lokaler pr. elev, end det f.eks. er muligt på Nordstjerneskolen. Man kan således på ingen måde blot overføre resultaterne, da forudsætningerne er klart ringere. Det er særdeles vigtigt, at den enkelte skole selv får ret til at fastlægge de praktiske detaljer mht. den rullende skolestart. F.eks., hvornår og hvor ofte man kan modtage nye elever. Nogle steder vil kvartalvis modtagelse måske passer fortrinligt, mens det andre steder vil være smartere med

88 Skolebestyrelsen Nordstjerneskolen Frederikshavn månedlig modtagelse. Ekstremt vigtigt, at forældrene har mulighed for at vælge at udsætte, hvis det skønnes nødvendigt, så man ikke kan tvinges til at sætte sit barn i skole, præcis når barnet bliver 6 år. Den store fordel ved rullende skolestart er naturligvis, at man ikke længere enten skal i skole nu eller udsætte et helt år, men derimod kan udsætte nogle få måneder hvilket så også skal være muligt. Man kan forestille sig, at forældre + børnehave + skole i samråd finder ud af, hvornår barnet skal starte i skolen. Ad 6: Samordnet indskoling for kl. Kort og godt vi siger Ja tak til samordnet indskoling, som vi ser nogle fornuftige muligheder i, dog under forudsætning af, at implementering overledes til skolebestyrelsen og skolelederen, og ikke besluttes centralt. Ad 7: Børnedistrikter Vi ser med forundring og bekymring på tanken om, at én leder skulle have ansvaret for et børnedistrikt, vel at mærke uden lokale ledere. Som vi ser det, sætter man sig pladask mellem to stole. I en stor kommune, f.eks. Aalborg Kommune, ville stillingen give fornuftig mening, da hvert børnedistrikt så ville være på størrelse med hele Frederikshavn Kommune, så der vil reelt være overordnet arbejde til en distriktsleder, samt naturligvis stadig lokale ledere på hver skole. Men så stor er Frederikshavn Kommune bare ikke, så man skaber efter vores mening nogle stillinger, som er for små til at være overordnede ledere, og markant for store til, at lederen af distriktet samtidig kan være skoleleder for alle afdeling OG leder af børnehaver osv. Som tidligere nævnt mener vi ikke, at det vil være bæredygtigt med nuværende Nordstjerneskolen uden en fuldtids leder på stedet, så forslaget om at fjerne lederen så langt fra dagligdagen, som børnedistrikter indebærer, vil være meget uheldigt for dagligdagen med deraf følgende større udgifter økonomisk, socialt og læringsmæssigt. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen v/ Formand Jan B. Sørensen

89 Bangsbostrand Skole Frederikshavn, den 11. juli 2014 Høring vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune Skolebestyrelsen på Bangsbostrand Skole har på et møde d. 18. juni 2014 drøftet oplægget vedr. en ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune. Skolebestyrelsen anerkender, at der er behov for at revidere skolestrukturen pga. det faldende børnetal samt kommunens økonomiske situation. I det udsendte materiale nævnes flere gange: bæredygtige enheder, hvilket bør være kodeordet i den kommende struktur. Bestyrelsen stiller sig dog kritisk til, om forslaget lever op til disse intentioner. Ved at bevare en del mindre afdelinger risikerer man, at distriktet ikke bliver bæredygtigt og i sidste ende, at skolebestyrelserne/ledelsen kan blive nødt til at flytte elever fra de mindre enheder til de større enheder. Hermed bliver det forældrenes/ledelsens beslutning, fremfor en politisk beslutning om at afdelingerne skal bevares. Dette er, efter vores mening, ikke hensigtsmæssigt; der bør i stedet træffes en holdbar politisk beslutning således, at der kan komme arbejdsro på skoleområdet for såvel elever som personale. Vi står i de kommende år overfor implementeringen af en ny folkeskolereform, som fordrer engagement og involvering af personalet, og dette vil vanskeliggøres af gentagne strukturændringer. Vi opfordrer derfor til, at man vælger en langsigtet, holdbar løsning. Skolebestyrelsen drøftede desuden forslaget om rullende skolestart, herunder bl.a. vigtigheden af, at der er klarhed over organiseringen af dette samt formålet med en sådan model. Vi har pt. en velfungerende samarbejdsaftale vedr. overgangen fra børnehave til skole, og det bør i Søndergade 200, 9900 Frederikshavn, Tlf

90 forbindelse med evt. rullende skolestart sikres, at de gode elementer i denne bevares. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen, Bangsbostrand Skole Søndergade 200, 9900 Frederikshavn, Tlf

91

92 Gærum Skole Brønderslevvej 99, Gærum 9900 Frederikshavn Tlf.: Fax: Gærum skole og Kernehus høringssvar vedrørende ny organisering af børneområdet i Frederikshavns Kommune Spørgsmål. 1: Ny skolestruktur Når man er den mindste part der sammen med nogle større parter, er man som regel bange for at blive klemt. Men vi ved også godt at kommunen mangler penge og børnetallet bliver mindre. Men børnetallet på Gærum Skole er procentvis ikke blevet mindre, som I andre skoledistrikter. Men vi vil gøre meget for at Gærum får lov at bevarer skolen i byen. En ledelse og bestyrelse til 3 matrikler er for os at se ikke den bedste løsning. Som omtalt i materialet er det den nye skole der bestemmer antallet og placering af klasserne. Betyder det at det er skolens bestyrelsen der bestemmer, at der skal være aktivitet på Gærum matriklen efter skoleåret Vi vil gerne at det er bestemt fra udvalget side, at der skal være aktivitet på Gærum matriklen. Spørgsmål. 3: Nedlæggelse af udskolingen klasse på Gærum Skole Fællesbestyrelsen ser positivt på, at man vil bevare Gærum Skole til og med 6. klasse. Det er rigtig vigtigt for en by som Gærum, at skolens bevares. Det giver byen liv i det daglige. Beboerne som bor i Gærum og har skolesøgende børn, har lavet et valg ved at bosætte sig i Gærum, hvor nærvær og kendskab i og til skolen betyder meget. På Gærum Skole er der den ro fra den omkransende natur, som er godt for fordybelsen. Skolens lille matrikel er til at overskue og er til gavn for alle små elever. Kan man forestille sig at Gærum matriklen får elever fra Ravnshøj og Bangsbo matrikler? Spørgsmål. 4: Nedlæggelse af samdrift ved Gærum Skole Vi ser på det med positiv øjne, da vi mange gange har oplevet, at strukturen har givet ulemper, når der skulle deles ud af puljer eller fælles udmeldinger. Spørgsmål. 5: Indførsel af rullende skolestart. Det er ikke den store erfaring vi har med rullende skolestart, men vi har debatteret emnet og kan se de positive aspekter der er i opgaven. Side 1 af 2

93 Spørgsmål. 6: Indførsel af samordnet indskoling samt aldersintegrerende klasser fra klasse. Det vil ud fra vores synspunkt være rigtig godt for eleven, men det er jo også det den nye skolestruktur lægger op til Se eleven hvor eleven er og planlæg undervisningen efter det. Spørgsmål. 7: Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Det vil være en fordel hvis personale, så som sundhedsplejerske, psykolog og familieteams og kompetencer samles, samt det vil give en opkvalificering af de faglige teams. Spørgsmål. 8: Ungdomsskolen og 10. klassecentret flyttes til Center for unge Godt tiltag. Spørgsmål. 11: Oprettelse af 0 6 års institutioner Med denne struktur gives borgerne i Gærum ingen valg muligheder i oplandsbyerne, det ser vi ikke som noget positivt. Vi forudser derved flere private dagplejere i og omkring Gærum. De der ønsker, at få passet barnet hos en dagplejer og vil ikke bosætte sig i oplandsbyerne. Det vil derved flytte børn fra oplandsbyerne og i værste fald vil fremtidige børnefamilier ikke vælge at bosætte sig i oplandsbyerne. Spørgsmål. 12: Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Det vil være positivt med mindre distrikter, derved håber vi færre kontakt personer til den enkelte familie, og hvis det er til barnets bedste, som beskrevet i fase 2 om de fire distrikter. I alle spørgsmål er det vigtig, at der bliver evalueret på de nye tiltag, man foretager sig og man kan få lov at handle derefter! Den 30. juli 2014 Med venlig hilsen Fællesbestyrelsen for Gærum skole og Kernehus. Side 2 af 2

94 Sæby, d. 25. juni 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget Høringssvar vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn kommune. Skolebestyrelsen på Sæby skole ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. forslag om ny organisering af børneområdet i Frederikshavn kommune. Vi anerkender at der er en stor økonomisk udfordring på området, som kræver store ændringer, men samtidig er vi bekymrede for, om det foreliggende forslag er bæredygtigt på den lange bane. Medarbejdere og børn på skolerne har brug for arbejdsro de kommende år. Derfor vil vi gerne appellere til, er der på en gang gøres de tiltag der er nødvendige for at tilpasse skolerne til en mere økonomisk bæredygtig model. Jf. materialet er de mindre enheder udfordret med hensyn til videndeling, sparring, manglende dækning af fagrækken og derved forringet kvalitet af undervisningen. Desuden er inklusion nævnt som en udfordring og vi forudser et faldende børnetal også i yderområderne. Der vil være store besparelser på drift og ejendom i de små enheder. Derfor vurderer vi, at valget med fortsat at bevare meget små enheder IKKE er en bæredygtig løsning. Vi foreslår at sammenlægningerne sker i en lidt langsommere takt end den foreslåede. På den måde får de enkelte skoler mulighed for at arbejde konstruktivt for en bæredygtig fremtidig hverdag på de respektive enheder. Både med henblik på fordeling af børn i de enkelte enheder og klasser, men også med henblik på at sikre de konkrete skoleveje mest muligt inden den nye skolestruktur effektueres til hverdag. At lave én skole i Sæby distriktet har sine fordele og ulemper. - Vi er bekymrede for skolevejene, som skal sikres omkring både Sæbygårdskolen og Sæby skole - Vi er bekymrede for om det at skabe inkluderende læringsmiljøer bliver uladsiggørligt med klasseoptimering. - Hvis inklusion skal lykkedes, mener vi det kræver en model, der tildeler midler pr elev og ikke pr klasse

95 - Vi er bekymrede for de reducerede SFO åbningstider for Sæby som bosætningskommune og foreslår at det kombineres med individuel mulighed for forlænget åbningstid. Ikke blot om morgenen, men også om eftermiddagen, til gengæld for den generelle reduktion. - Vi er bekymrede for at rammerne i fagklasserne er for små i forhold til de nye store klasser, og at investeringerne i den opgradering, samt andre naturlige ændringer, vil udhule besparelsen. - Vi tænker også om det er uhensigtsmæssigt at placere 0-6 klasse på Sæby Skole og 7 9 klasse på Sæbygaardskolen. Hermed mener vi at der indenfor de seneste år er lavet en ny indskolingsafdeling på Sæbygaardskolen som vi synes de små fremover kunne drage stor nytte af. Endvidere er lokalekapaciteten større på Sæbygaardskolen end den er på Sæby Skole og med det nye forslag vil den største gruppe blive placeret på Sæby Skole. - Vi er bekymrede for at rammerne i fagklasserne er for små i forhold til de nye store klasser, og at investeringerne i den opgradering, samt andre naturlige ændringer, vil udhule besparelsen. På bestyrelsens vegne Lene Bering Formand

96

97

98 Hørby-Dybvad Skole Kontor Dybvad: Kontor Hørby: Administration: Ørnevej Dybvad Frederikshavn Kommune Team Børn og Kultur Rådhuset 9900 Frederikshavn Via e-post til Dybvad, den 19. juni 2014 Høringssvar vedr. ny organisering af børneområdet Skolebestyrelsen ved Hørby-Dybvad Skole har på sit møde den 17. juni 2014 drøftet forslagene til ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune. I den forbindelse udtales følgende vedr. skoleområdet: Punkt 1: Ny skolestruktur Bestyrelsen ønsker, at Hørby-Dybvad Skole i den nye skolestruktur fortsat ses som en sammenhængende enhed, bl.a. af hensyn til de to nuværende afdelingers deling af ressourcepersoner m.v. Der bør tilknyttes en fuldtidsleder til hver afdeling i den nye skolestruktur. Punkt 2-4: Skolenedlæggelser Bestyrelsen ønsker ikke at tage stilling til nedlæggelse af konkrete afdelinger, men imødeser generelt langtidsholdbare og bæredygtige løsninger, således at de tilbageværende institutioner har et pædagogisk forsvarligt og kvalitativt tilbud. Elever fra nedlagte afdelinger bør som udgangspunkt tilknyttes den skole/afdeling, de efterfølgende bor tættest på. Punkt 5-6: Rullende skolestart og samordnet indskoling Bestyrelsen ser gode pædagogiske muligheder i rullende indskoling og tilslutter sig forslaget. Vi imødeser det videre arbejde; bl.a. ud fra evalueringer af de hidtidige forsøgsprojekter på enkelte af kommunens skoler.

99 Punkt 7: Børnedistrikter Bestyrelsen anbefaler tanken om børnedistrikter fra 2017, men kan dog have en betænkelighed i forhold til manglende nærdemokrati i de noget større bestyrelser. Det foreslås derfor, at dér, hvor der er en afdelingsleder, bør der tilbydes lokalt forældreråd for at sikre nærdemokratiet. Det er vores håb, at den nye skolestruktur generelt kan medvirke til at give ro og stabilitet på et område, der igennem de seneste år har været udsat for mange omvæltninger og udfordringer. Både bestyrelser, forældre, medarbejdere og elever får i den kommende tid brug for at vænne sig til mange nye strukturer og samarbejdsrelationer, hvorfor processen fortsat bør være baseret på grundighed og åbenhed. Med venlig hilsen, på skolebestyrelsens vegne Henrik Hanghøj formand Sysse Jørgensen skoleleder

100

101

102

103 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og børnehave i Voerså Høringssvaret er opbygget efter den påkrævede høringsstruktur. 1. Skoleområdet Indledning Høringspkt. 1. Ny skolestruktur Høringspkt. 3. Nedlæggelse af udskolingen (7-9.klasse) på Gærumskole og Stensnæsskolen a) Transporttid... 3 b) Transportomkostninger... 3 c) Klasseoptimering... 3 d) Elevernes fritidsliv... 3 e) Elevernes sundhed f) Fagligheden og kvaliteten i det samlede uddannelsestilbud i den sydlige ende af Frederikshavns Kommune... 3 g) Frit skolevalg... 3 h) Konsekvenser for lokalområdet... 3 i) Konklusion Hørings pkt. 4. Nedlæggelse af samdriften ved Gærumskole og Stensnæsskolen Hørings pkt. 5. Indførelse af rullende skolestart Hørings pkt. 6. Indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse på alle kommunens skoler Hørings pkt. 7. Oprettelse af Børnedistrikter fra august Dagtilbud Høringspkt. 5. Indførelse af rullende skolestart på alle Kommunens skoler Høringspkt. 9. Ny dagtilbudsstruktur Høringspkt. 11. Oprettelse af 0-6 års institutioner Høringspkt. 12. Dagplejen lægges ind i dagtilbuds-distrikterne

104 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså 1. Skoleområdet 1. Indledning Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og børnehave er bekymret over det grundlag Ny organisering af børneområdet er udarbejdet på. Fællesbestyrelsen har søgt aktindsigt i alt bagvedliggende materiale samt materialets beregningsforudsætninger. Forudsætningerne i de økonomiske beregninger må anses for at være meget mangelfulde. Forudsætningerne i de transportmæssige beregninger må anses for at være meget mangelfulde. Der mangler henvisninger til litteratur eller undersøgelser, som kan dokumentere, at den nye organisering kan få den ønskede effekt i en landdistriktskommune som Frederikshavn. 2. Høringspkt. 1. Ny skolestruktur Der er flere aspekter i Model Y, som Fællesbestyrelsen mener er bekymrende. a) Skolebestyrelser Indførsel af 4 skoledistrikter vil for nogle af distriktsområderne betyde store geografiske afstande. Ifølge forslaget skal der vælges 1 skolebestyrelse til hvert skoledistrikt. Det er ikke defineret, hvordan denne skolebestyrelse sammensættes. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at der vil opstå en risiko for et demokratisk underskud. På grund af de store geografiske afstande bør der stilles krav om, at der er en repræsentant fra alle de forskellige enheder i distriktet i skolebestyrelsen. b) Bæredygtige enheder Det er positivt, at man gerne vil have bæredygtige enheder i kommunen såvel socialt, fagligt og økonomisk. Derfor virker det ikke gennemtænkt, at man i model Y vil bevare enheder, som ikke er økonomisk eller fagligt bæredygtige, mens man vil beskære andre enheder (f.eks. Stensnæsskolen), som derved kommer i større risiko for at udvikle sig til ikke-bæredygtige enheder. Fagligt og socialt set er bæredygtige enheder ikke kun afhængig af størrelse, men også af sammensætning af medarbejderne og disses engagement og faglighed. Når man påtænker at lukke enheder må det være ud fra et økonomisk princip, men der er ikke stringens i dette princip og det gælder derfor åbenbart ikke alle enheder. De enheder, som økonomisk er ikke-bæredygtige kan på længere sigt give Frederikshavn Kommune nye økonomiske vanskeligheder eller behov for endnu en strukturændring. Stensnæsskolen har som en ud af 10 skoler i Frederikshavn Kommune oparbejdet et overskud de sidste 3 år. Overskuddet er for nuværende på kr. 1 (Se bilag 1). Overskuddet er bl.a. oparbejdet med henblik på at foretage investeringer i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Dette er desværre ikke muligt pt., da midlerne er blevet båndlagt i 2014 pga. kommunens økonomiske udfordringer. c) Enheder og årgange på bestemte skoler Model Y lægger op til en bestemt skolestruktur med et bestemt antal enheder. Fællesbestyrelsen er bekymret over, at man i forbindelse med klasseoptimering kommer med følgende udspil: Det tilstræbes at oprette de tilsigtede årgange. Når det kun tilstræbes, er det muligt at flytte hele årgange fra en enhed til en anden og derved bevares den beskrevne struktur ikke. Fremadrettet kan det også medføre at en enhed efterhånden lukkes helt ned. 1 Bilag 1.Overførselsopgørelse for Stensnæsskolen Frederikshavn Kommune. 2

105 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså Fællesbestyrelsen mener, at hvis model Y er den fremtidige skolestruktur, da skal det være et krav, at alle enheder og årgange bevares som skrevet i modellen. Hvis en årgang flyttes, kan det medføre, at elever yngre end 7. klasse bliver udsat for lang transporttid. Fællesbestyrelsen er bekymret over, at ansvaret for placering, samt mulig oprettelse og nedlæggelse af enheder i et distrikt, lægges over til den enkelte skolebestyrelse i distriktet. Fællesbestyrelsen vil anbefale, at dette ansvar varetages politisk. Fællesbestyrelsen anser det yderligere som meget uhensigtsmæssigt, at skolebestyrelser fremadrettet vil have muligheden for at flytte en enhed geografisk og efterfølgende lade kommunen/ejendomscenteret tage ansvar for den tomme bygning og de udgifter, der følger med. Fællesbestyrelsen anser dette for uhensigtsmæssigt, da vigtige overordnede økonomiske beslutninger, med model Y, vil blive uddelegeret til skolebestyrelser. Beslutninger, som kan få alvorlige konsekvenser for kommunens samlede økonomi og derfor bør tages på et politisk eller forvaltningsmæssigt niveau, hvor der må forventes at være et større samlet overblik og ansvar. 3. Høringspkt. 3. Nedlæggelse af udskolingen (7-9.klasse) på Gærumskole og Stensnæsskolen. Fællesbestyrelsen har valgt at opbygge høringssvaret på pkt. 3, ud fra konsekvenser ved nedlæggelsen af udskolingen på Stensnæsskolen i forhold til: a) Transporttid b) Transportomkostninger c) Klasseoptimering d) Elevernes fritidsliv e) Elevernes sundhed. f) Fagligheden og kvaliteten i det samlede uddannelsestilbud i den sydlige ende af Frederikshavns Kommune g) Frit skolevalg h) Konsekvenser for lokalområdet i) Konklusion a) Transporttid Folkeskoleeleverne fra Stensnæsskolens distrikt bor i et meget stort landdistrikt. Den elev, som bor længst fra Sæbygaardskolen bor 21,6 km fra skolen. Flere elever har i dag en transporttid på ca. 2 x 60 minutter til og fra skole. I vinterperioderne er transporttiden væsentlig længere grundet manglende snerydning og deraf afledte alternative busruter. Desværre har Frederikshavn Kommune ikke lavet beregninger på, hvor lang transporttiden bliver, hvis eleverne fra Stensnæsskolens overbygning flyttes til Sæbygaardskolen. Frederikshavn Kommune har taget udgangspunkt i transportafstand fra skole til skole. Der er således ikke regnet på afstanden for de kørselsberettigede elever fra hjem til skole, hvilket giver et misvisende udgangspunkt for både udregning af både afstand, tid og transportomkostningerne. Fællesbestyrelsen har bedt en trafikanalytiker om at lave beregninger på transporttiden. 2 (Bilag 2) Han konkluderer, at Frederikshavns kommunes beregningsgrundlag bygger på ufuldstændige forudsætninger og usikre antagelser. Han beregner transporttiden til at kunne have en varighed 2 Bilag 2. Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestrukturen i Frederikshavn Kommune. Preben Thisgaard

106 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså af 3-4 timer dagligt for de elever, som bor længst væk ud fra den transportstrategi, som Frederikshavn Kommune umiddelbart har lagt op til. Trafikanalytikeren anbefaler, at Frederikshavn Kommunen vedtager en maksimal transporttid for den enkelte elev mellem skole og hjem, som udgangspunkt for planlægning af transport til/fra skole. Fællesbestyrelsen støtter denne anbefaling og er meget bekymrede over de lange transporttider, som vi finder uacceptable for vores børn. Fællesbestyrelsen mener, at en maksimal transporttid må være udgangspunktet for beregning og planlægning af skolebusruter, herunder transporttider og afledte transportomkostninger. Fællesbestyrelsen anbefaler yderligere, at der etableres cykelstier mellem bl.a. Voerså og Præstbro, samt gennemgående fra Voerså og til Sæby. Cykelstier vil give eleverne mulighed for at fragte sig selv til og fra skole. Transporttiden på cykel må anses for at blive væsentlig kortere end i skolebus, og transportformen vil have positive effekter i form af bl.a. motion og frisk luft for eleverne. Denne transportform vil være bæredygtig økonomisk for Frederikshavn Kommune og styrke kommunens grønne profil. Yderligere vil det give eleverne mulighed for selv at kunne fragte sig til og fra sociale arrangementer uafhængigt af den manglende offentlige transport i bl.a. weekender. Fællesbestyrelsen henviser i øvrigt til Undervisningsministerens svar af maj 2014, hvori Christine Antorini pointerer, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at indhente oplysninger vedrørende transporttider, ventetider mv., for at kunne opfylde deres befordringsforpligtelser. 3 (Se bilag 3) b) Transportomkostninger Estimerede udgifter til transport er af kørselskontoret og Frederikshavn Kommune beregnet til kr. årligt. 4 ( Se Bilag 4) Denne omkostning er en estimeret udgift. Der er ikke lavet beregninger, som tager udgangspunkt i de reelle afstande mellem hjem og skole eller beregninger med udgangspunkt i antal ruter, transportmidler eller transporttider. Grundlaget for de økonomiske beregninger må anses for at være meget mangelfulde. Alle elever fra Stensnæsskolens overbygning vil være kørselsberettigede, hvis de skal transporteres til Sæbygaardskolen. Kørselskontoret forudser selv, at der er risiko for øgede udgifter, da væsentlige parametre ikke er inkluderet i udregningen. Besparelsen er dermed udtryk for et minimum af en udgift. Fællesbestyrelsen har bedt en trafikanalytiker om at lave beregninger på transporttider og transportomkostninger. Han vurderer udgifterne til transport væsentligt større og konkluderer, at der ikke foreligger reelle beregninger over omkostninger til transport og anbefaler at: Man er særligt opmærksom på at de foreliggende økonomiberegninger for skoletransport kan undervurdere de reelle omkostninger væsentligt Se bilag 2. Trafikanalytikeren vurderer, at udgiften til transport, ved nedlæggelse af overbygningen på Stensnæsskolen vil beløbe sig til mio. kr. årligt. Hvilket er mere end det dobbelte af, hvad Frederikshavn Kommune og kørselskontoret har beregnet. Ud fra Trafikanalytikerens analyse og beregning vil omkostningerne til transport udjævne besparelserne og i værste fald vil transportomkostningerne overstige besparelserne ved klasseoptimeringen. 3 Bilag 3. Svar fra Christine Antorini vedrørende transporttider for folkeskoleelever. Juni Bilag 4. Beregning af transportomkostninger. Udarbejdet af Kørselskontoret

107 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså Fællesbestyrelsen anbefaler, at der er politisk bevågenhed på, at de transportmæssige omkostninger med stor sandsynlighed vil være meget større end Frederikshavn Kommune har beregnet. Fællesbestyrelsen anbefaler, at de transportmæssige omkostninger beregnes på et reelt og retvisende grundlag samt ud fra en maksimal transporttid. Fællesbestyrelsen anbefaler, at den politiske beslutning vedrørende ny organisering af børneområdet og beslutningen om implicitte besparelser, tages på et retvisende og reelt grundlag. c) Klasseoptimering Frederikshavn Kommune estimerer, at der pr. klasseoptimering vil spares kr. I Stensnæsskolens overbygning er der i skoleåret 2015/16 i alt 3 klasser og 70 elever. Frederikshavn Kommune forventer med nedlæggelsen af overbygningen at spare 3 x kr. = kr. En besparelse af denne størrelse er lig eller mindre end de estimerede transportomkostninger. (Se afsnit b). Det er i øvrigt vigtigt at pointere, at klassestørrelserne på Stensnæsskolen er så relativt store, at eleverne ikke umiddelbart kan integreres i de eksisterende klasser på Sæbygaardskolen. Dermed vil den fulde effekt og besparelse ikke effektueres, da der vil skulle oprettes yderligere klasser på Sæbygaardskolen mhp. at kunne rumme eleverne inden for loftet af antal elever pr. klasse. Dermed vil de estimerede besparelser ikke være realistiske. Yderligere er det dokumenteret, at klassestørrelser over 22 elever kan medføre problemer med inklusion af elever af særlige behov. Der vil være en risiko for en stigning i antal elever med behov for specialpædagogisk bistand og/eller eksklusion til specialklassetilbud. Disse tilbud koster årligt mellem kr. og kr. pr. elev. Fællesbestyrelsen anbefaler, at der er politisk bevågenhed på ovenstående problemstilling, som kan medføre store økonomiske omkostninger. d) Elevernes fritidsliv En transporttid af den længde beskrevet i pkt. a, vil vanskeliggøre elevernes muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, idrætstilbud, fritidsarbejde og sociale aktiviteter på lige fod med andre børn i Frederikshavn Kommune. Mange børn vil skulle tage hjemmefra min. kl og vil først være tilbage mellem kl Dette er en meget lang skoledag, også for udskolingselever. Desuden vil der være svære betingelser for venskaber mellem elever i fx Sørå og Sæby Nord grundet den geografiske afstand, manglende cykelstier, samt ikke-eksisterende offentlig transport om aftenen og i weekender. Allerede nu afgår den sidste bus fra Voerså fredag aften kl.19.38, derefter afgår der ikke offentlig transport til eller fra skoledistriktet før mandag morgen kl Det vil således ikke være muligt for elever selv at transportere sig til og fra aftaler med klassekammerater og sociale arrangementer, samt vanskeligt for forældre uden bil at hjælpe deres børn til at deltage i sociale aktiviteter med klassekammeraterne. Fællesbestyrelsen er meget bekymret for, at dette medfører store ulige vilkår og muligheder for folkeskoleelevers fritidsliv i Frederikshavn Kommune. Fællesbestyrelsen er bekymrede for de konsekvenser, som de reducerede muligheder vil have for vores børn både på kort og lang sigte. e) Elevernes sundhed En transporttid, som kan beløbe sig til over 20 timer ugentligt vil betyde lange pålagte stillesiddende perioder for eleverne. Eleverne vil under transporten ikke have mulighed for at udfolde sig fysisk og mange vil yderligere ikke kunne deltage i fritids- og idrætsaktiviteter på lige 5

108 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså fod med andre. Dermed vil eleverne formentlig blive mindre fysisk aktive end tidligere, hvilket kan have konsekvenser i form af bl.a. øget overvægt samt fysisk og psykisk utilpashed og helbredsmæssige problemer. De pålagte øgede stillesiddende perioder er direkte i strid med Folkeskolereformens målsætning om højere grad af aktivitet i skoledagen samt de 7 nationale mål for danskerens sundhed. Begge mål tager Frederikshavn Kommune udgangspunkt i, som målsættende for deres skolepolitik samt udspil til ny skolestruktur. Fællesbestyrelsen er meget bekymret for, at den lange transporttid og deraf følgende nedsatte fysiske aktivitet kan medføre både fysiske og psykiske gener og helbredsmæssige problemer for eleverne samt større risiko for konfliktsituationer i busserne. Fællesbestyrelsen er bekymret for den forlængede transporttids konsekvenser i forhold til elevernes læringsevne samt mulighed for at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Fællesbestyrelsen er meget bekymret for, at de lange transporttider vil afføde store uligheder i folkeskoleelevers sundhed i Frederikshavn Kommune. Dette kan have langstrakte konsekvenser for både folkesundheden og økonomien i Kommunen. f) Fagligheden og kvaliteten i det samlede uddannelsestilbud i den sydlige ende af Frederikshavn Kommune Stensnæsskolen har de sidste år ligget helt i top nationalt i CEPOS analysen. Skolen ligger som nummer 1 af alle skolerne i Frederikshavn Kommune, målt i undervisningseffekt og i forhold til at løfte eleverne fagligt. Skolen ligger som nummer 70 ud af landets 1160 skoler. 5 (Bilag 5) På Stensnæsskolen er der næsten 100 % linjefagsdækning i 7.-9 klasse, fordi dette prioriteres højt i planlægningen. Karaktererne fra afgangsprøverne viser, at kvaliteten af undervisningen er høj. Sammenlignes Stensnæsskolen med andre større skoler i kommunen, hvor man organiserer lærerne i rene overbygningsteam, kan man se, at de andre skoler har en lavere linjefagsdækning. Det behøver altså ikke være et problem, at være en mindre enhed og Stensnæsskolen opfylder de krav, som folkeskolereformen og Frederikshavn Kommune opstiller. Stensnæsskolens elever ligger karaktermæssigt over gennemsnittet af eleverne i Frederikshavn Kommune. Skolen evner desuden, at inkludere elever med særlige behov både fra familier samt fra institutioner i lokalområdet. Skolen har en uddannet inklusionsvejleder, AKT-lærere og der arbejdes med inklusion på mange niveauer herunder også på elevniveau gennem tiltag som bl.a. elevmægling, venskabsklasser og legepatrulje. Flyttes eleverne fra Stensnæsskolens overbygning, da vil eleverne modtage undervisning på en skole, som ligger som nummer 1119 i CEPOS analysen. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at eleverne dermed fremadrettet tilbydes et forringet uddannelses- og undervisningstilbud. Konsekvenserne heraf formodes at være lavere karaktergennemsnit samt mindre grad af undervisningseffekt. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at børn med særlige behov kan have svært ved at blive integreret og inkluderet i større klasser. Dette kan have konsekvenser for undervisningseffekten generelt i klasserne. Yderligere kan det have økonomiske konsekvenser i form at øgede udgifter til specialpædagogisk bistand og ekskluderende specialklassetilbud. g) Frit skolevalg Der er i Danmark frit skolevalg. Forældre og elever kan således vælge skole også uden for deres bopælskommune. Ifølge skolechef Vibeke Post Madsen koster det en kommune kr., når et barn går i skole uden for bopælskommunen. De sidste 2 år har samtlige 10. klasses elever fra Stensnæsskolens valgt at benytte 10. klasses tilbuddet i Dronninglund fremfor 10. klassestilbuddet i 5 Bilag 5.CEPOS. Skoler rangeret efter undervisningseffekten. 6

109 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså Frederikshavn. Elevernes valg er primært begrundet i den lange transporttid til Frederikshavn samt dårlige offentlige transportmuligheder efter skoletid samt manglende offentlige transportmuligheder i weekender i Frederikshavn Kommune. Fællesbestyrelsen har spurgt forældrene til kommende udskolingselever om deres fremadrettede skolevalg. Forældrene til ca. 25 elever vil formentlig vælge et skoletilbud i en sydligere kommune, frem for skoletilbuddet på Sæbygaardskolen. Dette vil give en estimeret omkostning på ca. 1.6 mio. kr. årligt. Samtidig vil der fortsat være et behov for skoletransport af øvrige ca. 45 elever til Sæbygaardskolen. Fællesbestyrelsen er bekymrede for, at eleverne fra lokalområdet vil blive spredt over flere skoledistrikter og over større geografiske afstande. Dette kan have stor betydning for det sociale netværk og sammenhold i lokalområdet. Lokalt sammenhold og netværk har betydning for fastholdelse og tiltrækning af bl.a. yngre mennesker og børnefamilier i lokalområdet. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at en spredning af overbygningseleverne på sigt kan få negative bosætningskonsekvenser og deraf afledte økonomiske konsekvenser i form af bl.a. vigende skattegrundlag og faldende huspriser. En del af de forældre, som har mulighed for det, vil sandsynligvis vælge selv at køre deres børn til skole i Sæby eller i en sydligere kommune i klasse, for at skåne dem for transporttid. Nogle vil måske også vælge at tage yngre søskende med også, når de alligevel kører turen. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at dette vil det kunne medvirke til at gøre Stensnæsskolens skoletilbud til klasse mindre bæredygtigt. h) Konsekvenser for lokalområdet Nedlægges overbygningen på Stensnæsskolen, vil det have konsekvenser for idræts- og foreningslivet i lokalområdet. Flere af eleverne vil ikke kunne nå hjem til at deltage i fx fodboldtræning, badminton eller spejderaktiviteter. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at dette vil få konsekvenser for de lokale foreninger, som vil miste medlemmer og blive mindre bæredygtige. Yderligere vil det få konsekvenser for resten af eleverne og øvrige børn i lokalområdet, da indholdsrige fritidstilbud på sigt ikke vil kunne opretholdes. Det har stor betydning for lokalområdet i landdistrikterne, at der er et udbud af fritidstilbud og et rigt foreningsliv. Fællesbestyrelsen er bekymret for, at et nedsat udbud kan føre til et mindre attraktivt lokalområde for både nu boende samt potentielle tilflyttere. Dette kan betyde fraflytning, faldende huspriser og lavere ejendoms- og indkomstskatteindtægter. i) Konklusion Dokumentationen for de økonomiske effekter af Ny organisering af skoleområdet i Frederikshavn Kommune rummer mange store usikkerheder og manglende beregninger. Med baggrund i en gennemgang af disse usikkerheder samt ekspertvurderinger af usikkerhederne og kommunens beregningsgrundlag syntes det mere sandsynligt, at omkostningerne ved at nedlægge udskolingen på Stensnæsskolen vil overstige de forventede besparelser ved en klasseoptimering. Fællesbestyrelsen stiller sig uforstående overfor, at Frederikshavn Kommune vil træffe beslutning om at gennemføre en skolestrukturændring, som må forventes at medføre øgede omkostninger. Fællesbestyrelsen stiller sig uforstående over for forslaget om at udsætte elever for de ulemper og gener, som transporten frem og tilbage til Sæby vil påføre dem, når de på Stensnæsskolen har et skoletilbud, som lever op til både folkeskolereformens og Frederikshavn Kommunes krav. 7

110 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså 4. Hørings pkt. 4. Nedlæggelse af samdriften ved Gærumskole og Stensnæsskolen. Se høringspkt. 7 og Hørings pkt. 5. Indførelse af rullende skolestart Forslagene om rullende skolestart stiller Fællesbestyrelsen sig positiv over for. 6. Hørings pkt. 6. Indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse på alle kommunens skoler. Forslaget om samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser stiller Fællesbestyrelsen sig positiv over for. Vi har i flere år arbejdet meget med aldersintegrerede hold i indskolingen på Stensnæsskolen og har positive erfaringer med det. 7. Hørings pkt. 7. Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Nogle skoler og børnehaver har samdrift i dag. Vælges det i 2015 at nedlægge nuværende samdrift, betyder det, at børnehaverne i 2015 lægges ind under de nuværende dagtilbudsområder for derefter i 2017 at indgå i den ny organisationsmodel. Dette vil give strukturændringer 2 gange på 2 år, hvilket vil være både uhensigtsmæssigt og ressourcekrævende. Hvis man vælger at oprette 4 skoledistrikter og 4 dagtilbudsområder i 2015, vil det være naturligt først at flette organisationerne sammen til 4 børnedistrikter i Vælger man derimod at gå en anden vej, vil Fællesbestyrelsen anbefale, at der satses mere udpræget på samdrift mellem geografisk tætliggende skoler og børnehaver. 2. Dagtilbud 1. Høringspkt. 5. Indførelse af rullende skolestart på alle Kommunens skoler Forslaget om rullende skolestart stiller Fællesbestyrelsen sig positiv over for. På Stensnæsskolen har man i flere år arbejdet meget med aldersintegrerede hold i indskoling og har positive erfaringer med det. Fællesbestyrelsen er desuden i samarbejde med personale fra børnehave og indskoling allerede i gang med at undersøge mulighederne for at indføre rullende skolestart fra Høringspkt. 9. Ny dagtilbudsstruktur a) Bestyrelsesarbejdet Fællesbestyrelsen er bekymret for den kvalitetsforringelse, som vi mener en samlet bestyrelse for hele distriktet vil medføre. Den nuværende fællesbestyrelse for Voerså Børnehave, Stensnæsskolen og Stensnæs SFO arbejder med at tilgodese hele barnets udvikling fra 2 år og 11 måneder til 16 år. Den nye struktur er en forringelse i forhold til den nuværende kvalitet, som bygger på en tæt og lokal pædagogisk rød tråd imellem vore tre institutioner og gennem barnets udvikling. b) Samdrift Fællesbestyrelsen ser den nye dagtilbudsstruktur sammenhængende med høringspkt. 4: Nedlæggelse af samdrift. Voerså Børnehave ønsker, at fortsætte samdriften med skole og SFO mindst til implementering af fase II august I samdriften er der arbejdet med at skabe en unik tråd i den pædagogik og læring børnene oplever. Det vil bringe uro hos ledelse, medarbejdere, børn og forældre, hvis der skal skiftes ledelse to gange inden for de næste få år. 8

111 Høringssvar fra Fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen, SFO og Børnehave i Voerså Efter implementering af fase II i 2017 ser Fællesbestyrelsen det som en mulighed, at samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole kan fortsættes som nu, idet der til den tid vil være en overordnet ledelse. Fællesbestyrelsen vil ikke anbefale et afbræk i dette forløb. c) Feriesamarbejde Nedlæggelse af samdriften vil give problemer vedrørende transporten i ferieperioder. Ved samdriften kan børnehave og SFO i Voerså samarbejde i ferieperioder. Uden samdriften vil den geografiske placering af Voerså Børnehave gøre, at forældre skal transportere børnene mange kilometer til anden børnehave og ofte i modsatte retning af arbejdsplads, da mange kører mod syd til arbejde. Det vil give, for disse forældre, en øget transportomkostning. Desuden bruges mere tid på transport i stedet for tid med barnet i hjemmet. I de tilfælde, hvor forældre ikke ejer en bil, vil det med øvrige transportmuligheder, herunder offentlige transportmidler, være noget nær umuligt at aflevere sine børn, da der er meget få offentlige transportmuligheder meget tidligt om morgenen. Der vil desuden komme en utryghed for børnene og forældrene uden samdriften, da flere af nuværende tilbud ikke er mulige, bl.a.: Fælles åbning om morgenen på tværs af SFO og børnehave. Samarbejde i ferier på tværs af SFO og børnehave. Den tryghed det giver, at kende personale og fysiske rammer inden overgangen fra børnehave til skolen. 3. Høringspkt. 11. Oprettelse af 0-6 års institutioner Fællesbestyrelsen er positivt indstillet for oprettelsen af 0-6 års institution. Det er positivt, at forældrene selv kan vælge mellem institution og dagpleje. Børn og forældre er forskellige og i den forbindelse er det godt, at der er valgmuligheder. Fællesbestyrelsen vil se det som en spændende udfordring. Vi mener, der kan skabes et trygt miljø for de 0-6 årige. Det giver tryghed, at børnene har en rød tråd i deres hverdag fra 0-16 år. Børnene vil i Voerså ikke opleve mange forstyrrende forandringer, idet elementer som dagplejere, pædagoger, lærere, fysiske rammer og lignende ikke forandres, men bliver løbende automatisk introduceret for børnene. Dertil vil eventuelle søskende også dagligt være i nærheden. Det kan nævnes, at ovennævnte allerede er etableret igennem samdriften, hvor der også er iværksat samarbejde mellem børnehaven og dagplejen. Fællesbestyrelsen vil anbefale, at de eksisterende dagplejere fortsat vil være en del af det fantastiske tilbud, som vi tilbyder børnefamilier i Voerså. Fællesbestyrelsen vil dog henlede opmærksomheden på, at de nuværende fysiske rammer ikke opfylder de behov, som er nødvendige for en 0-6 års institution. 4. Høringspkt. 12. Dagplejen lægges ind i dagtilbuds-distrikterne. Såfremt man ønsker, at børnehaven fremover skal være et supplement til gæstedagplejerne, er det også i denne situation vigtigt, at der følger de nødvendige ressourcer med, samt at de fysiske rammer optimeres. Fællesbestyrelsen vil anbefale, at dagplejerne inddrages tidligt i denne proces. 9

112 Frederikshavn Kommune Regnskabsår 2013 OVERFØRSELSOPGØRELSE - OVERSKUD / UNDERSKUD DRIFTEN Udvalg Børne- og Ungdomsudvalget Omkostningsnr og Udfyldt af Dok. nr Dato Omkostningssted Stensnæsskolen Bente Falkenberg Specifikation af overskud/underskud i 2013 *) Negative tal = mindreforbrug/overskud KORRIGEREDE *) Positive tal = Merforbrug/underskud BUDGET ENDELIGT REGNSKAB AFVIGELSE *) NETTOBELØB i alt Tilretningsbeløb, jf. byrådsbeslutning den 18/12 Bankbog 2012 (Pr ) NETTOBELØB TIL OVERFØRSEL Heraf ejendomsudgifter A 0 Nettobeløb minus ejendomsudgifter Maximalt underskud 10% Maximalt underskud 5% Specifikation af nettounderskud Specifikation af overførsel til 2014 NB: Skal have modsat fortegn i.f.t. specifikation af overskud/underskud i 2013 Ejendomsudgifter Art Omkostningssted / PSP Beløb Beløb til overførsel af nettorammen minus ejendomsudgifter Art Evt. tekst Omkostningssted / PSP Beløb xg Samlet beløb for regnskab 2013 (minus = underskud) A Øvrige kommentarer

113 NOVA PRO Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune. Holbæk, 2. juli 2014 Udført af: Chefkonsulent Preben Thisgaard NOVA PRO udviklingsbureauet Projekt nr.: Q- check: pt/st NOVA PRO - v/preben Thisgaard Tjebberupvej Holbæk TEL.: (+45)

114 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvilket materiale har været til rådighed? Karakteristik af de nuværende skolebusruter/transport Transportberegningerne Generelle bemærkninger Busser og økonomi Om transportberegningerne for de enkelte skoler Elling Skole nedlægges og flyttes til Strandby Skole Jerup Skole nedlægges og klassetrin flyttes til Aalbæk Skole og klassetrin flyttes til Strandby Skole Gærum skole 7 9 klassetrin flyttes til Bangsbostrand skole Stensnæsskolen klassetrin flyttes til Sæbygaardskolen Skolereformen og transport Utraditionelt tværkommunalt samarbejde Alternative transportstrategier Konklusion... 11

115 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 3 1. Indledning Charlotte Laubek har kontaktet NOVA PRO for at få udført en analyse af transportforhold i forbindelse med det forslag til ændret skolestruktur, som er sendt i høring af Frederikshavn Kommune den 30. maj Analysen er gennemført af chefkonsulent Preben Thisgaard, som har erfaring fra at have arbejdet i både undervisnings- og transportsektoren. Desuden har han mere end 20 års erfaring fra transportsektoren som rådgiver for bl.a. EU kommissionen, flere ministerier, styrelser og kommuner. I de sidste to år har han gennemført analyser omkring transport til/fra skoler for en række forskellige opdragsgivere i omkring et dusin kommuner. Notatets formål er, at give en vurdering af væsentlige forhold omkring transport til/fra skole for de elever, som skal skifte skole i det forslag til ny skolestruktur, som er sendt i høring den 30. maj Hvilket materiale har været til rådighed? Følgende materiale har været til rådighed for analysen: 1. Transportberegninger dateret Frederikshavns Kommunes kørselskontor 8. april Transportberegninger dateret Frederikshavns Kommunes kørselskontor 8. maj Frederikshavns Kommune, 30. maj Offentlig høring og indhentning af udtalelser fra skolebestyrelser og forældrebestyrelser vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune (37 sider) 4. E- mail korrespondance mellem Charlotte Laubek og chefkonsulent Søren Skriver, Frederikhavns Kommune mellem den 27. maj og 11. juni E- mail korrespondance mellem Charlotte Laubek og centerchef Vibeke Post Madsen, Frederikshavns Kommune mellem den 14. og 16. juni Undervisningsministeriets svar af 26. juni 2014 på henvendelse fra Charlotte Laubek 7. E- mail korrespondance mellem Charlotte Laubek og afdelingsleder Sofie. S. Olsen og centerchef Anette Ravnsholt, Frederikshavns Kommune mellem 17. og 27. juni Nogle få elementer i det foreliggende materiale skal fremhæves. Folkeskoleloven og de to relevante bekendtgørelser giver ganske vide rammer for kommunerne omkring tilrettelæggelse af skolekørsel. Dog er der nogle ret præcise beskrivelser af hvornår en elev er berettiget til kørsel differentieret efter klassetrin og afstand mellem hjem og skole. De relevante bestemmelser er i Folkeskolelovens 26 (fra juni 2014) og fra 1. august 2014 i den nye bekendtgørelse om befordring (nr. 668 af 20. juni 2014). F. eks. står der i Folkeskolelovens 26:

116 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er en mindre kendt bestemmelse i transportbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra de relevante skolebestyrelser inden der tages beslutning om, hvordan man vil opfylde sin transportforpligtelse: 4. Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes den vil opfylde sin befordringsforpligtelse, skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter, opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. Der siges ikke ret meget om selve transportens kvalitet, dog er der følgende bestemmelse i den nye transportbekendtgørelse: 5. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordring må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Transportforpligtelsen er begrænset af en række forhold. For eksempel hvor den pågældende elev har folkeregisteradresse, den gælder ikke, hvis eleven går i en skole i en anden kommune eller uden for skolens distrikt. Transportens varighed, dens kvalitet eller andre omstændigheder har i meget begrænset omfang været i fokus omkring den nye Folkeskolelov og i forbindelse med den nye transportbekendtgørelse. Det udsendte høringsmateriale har i meget høj grad fokus på institutions- og skoleforhold. Transport mellem hjem og skole/institution omtales kun i meget begrænset omfang. Det er ikke muligt på basis af høringsmaterialet at få noget reelt billede af de transportforhold, der vil være en del af den daglige virkelighed for de elever, der skal skifte skole. Omkostningerne til transport er omtalt summarisk i materialet og er tilsyneladende i meget vid udstrækning baseret på skøn. Det har tilsyneladende ikke været forsøgt at opstille f. eks. tentative køreplaner og skabe et overblik over transporttider og antal køretøjer, der skal anvendes for at opnå en given transportkvalitet. Man har ikke forud for disse skøn over transportomkostninger anvendt eleverne faktiske adresser. Men har udelukkende baseret sig på afstand mellem den nye og gamle skole. F. eks. gentages det gang på gang i notatet fra kørselskontoret (se ovenfor materiale nr. 2): Vi ved ikke hvor eleverne bor i distriktet

117 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 5 Det giver en meget betydelig usikkerhed for disse beregninger af de økonomiske konsekvenser af en øget transport. Bemærkningerne fra transportkontoret om, at man ikke ved hvor eleverne bor er ganske overraskende, idet man jo i hvert fald på skolerne må være klar over, hvor eleverne har adresse, og at man nok også i folkeregister har registreret, hvor personer i den skolepligtige alder bor. Der har desværre været en begrænset opmærksomhed i på transportomkostningerne, samt transporternes varighed og kvalitet i forbindelse med nedlæggelse af skoler og andre strukturelle tiltag på skoleområdet. Vi har gennemført en række beregninger af sandsynlige reelle omkostninger til transport i forbindelse med ændringer i en kommunes skolestruktur. I et meget stort antal af disse tilfælde var transportomkostningerne så væsentligt undervurderede, at lukninger af skoler reelt gav underskud. I et andet tilfælde viste det sig, at 8 ud af de 10 alternative skolestrukturer som kommunen havde sent i høring, var behæftet med en sådan undervurdering af de reelle transportomkostninger, at de uden nogen tvivl ville koste mere, end beholde den eksisterende skolestruktur. De resterende 2 forslag kunne måske gennemføres uden at give underskud. Men sandsynligvis uden andet end mindre væsentlige besparelser. Der er alt mulig grund til at være meget opmærksom på både de konkrete praktiske problemer omkring at skaffe køretøjer i drift, deres pris og længden af transporttider. Hvis man undlader det, risikere man at nedlægge skoler, skaber nogle utålelige transportforhold for eleverne og samtidigt sætte penge til. Dette gælder specielt i kommuner med store tyndt befolkede land- og landsbyområder. 3. Karakteristik af de nuværende skolebusruter/transport Frederikshavns Kommune har omkring den nuværende skolekørsel henvist til kommunes internet side herom (i materiale nr. 4). Frederikshavn Kommunes skolekørsel er en blanding af åben kollektiv trafik og lukket kørsel kun for eleverne. Karakteristisk for den lukkede kørsels ruter er, at der med få undtagelser er tale om ret krogede ruteforløb, som opsamler et større antal elever i løbet af en enkelt rute, og at det samlede ruteforløb er mellem 50 og 60 minutter for de elever, som står på ved ruten begyndelse. Det er også åbenlyst, at der i de fleste tilfælde er tale om en meget længere transporttid end ved en direkte kørsel mellem bopæl og skole. For rigtigt mange af eleverne vil f.eks. en cykel med en gennemsnitshastighed på 10 km/t eller langsommere bringe dem langt hurtigere i skole end at tage skolebussen. Der er ingen oplysninger om køretøjstyper og/eller økonomi for ruterne.

118 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 6 Hvis en skole helt nedlægges, vil man kunne overveje at forlænge den eksisterende skolebusrute, fortsætte kørslen som den er nu, og køre direkte efter opsamling til den nye skole. Men det vil næppe være en optimal løsning, da nogen elever burde være bosat nærmere den nye skole, og derfor ville kunne få langt kortere transporttid, hvis de blev kørt sammen med de elever, der allerede går på deres nye skole. Hvis en skole opretholdes for en del af de mindste klasser og de ældste klasser flyttes til en anden skole, vil der næppe være basis for at ændre på den nuværende skolerute til den gamle skole på grund af elevernes placering på ruten. Der vil under alle omstændigheder skulle køres til den gamle skole, da de mindre klassetrins elever fortsat skal hentes og køres i skole. Når f. eks. elever i de ældste klasser flyttes til en anden skole vil der derfor næsten uundgåeligt opstå et behov for mindst en ny skolerute, med mindre de berørte elever bor i en sådan afstand fra den nye skole, at de falder under Folkeskolelovens grænse på 7 og 9 km for de ældste klassetrin. Hvis en skole nedlægges vil man derfor med denne kørselsstrategi, enten være nødt til at sætte flere ruter i drift eller at forlænge transporttiderne for eleverne. 4. Transportberegningerne 4.1 Generelle bemærkninger Transportberegningerne er i summarisk form gengivet i sidste del af høringsmaterialet (ovenfor materiale nr. 3), og indgår i de økonomiske beregninger. Notatet af 8. april 2014 (materiale nr. 1) er i begrænset omfang udbygget med notat af 8. maj 2014 (materiale nr. 2). Generelt er der følgende væsentlige problemer med transportberegningerne: De er ikke baseret på viden om elevernes bopæl i relation til skolen De er i princippet fra gammel skole til ny skole beregninger, hvilket typisk undervurderer behov for antal køretøjer og transportomkostningen De er baseret på skøn/gætteri i meget vid udtrækning og i nogen tilfælde på forudsætninger, der næppe er realistiske og som undervurderer omkostningerne Det er ikke muligt enkelt at reproducere beregningerne, da de ikke er specificeret i det foreliggende materiale Den anførte omkostning kan næppe blive lavere; sandsynligvis højere og muligvis meget højere Der er ingen overvejelser om transportkvalitet og transporttider Der er særdeles sandsynligt, at elever der er kørselsberettiget til deres nuværende skole i de fleste tilfælde vil få forlænget deres transporttid betydeligt Hvis samme kørsels- og rutestrategi anvendes som for de nuværende skoleruter kan det ikke udelukkes at transporttiden for visse elever kan blive omkring to timer per gang eller fire timer per dag

119 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 7 Det er øjensynligt ikke undersøgt, om: o der er køretøjskapacitet til rådighed hos kommunes nuværende leverandører o de nuværende kontrakter kan anvendes uden at der foretages udbud af transporten efter EU's udbudsdirektiv o ændringer kan være i konflikt med allerede indgående kontrakter/forpligtelser. Der er i beregningerne omtalt buskort til almindelig kollektiv trafik som en omkostning for kommunen. Buskort til almindelig kollektiv trafik vil kun være en nettoudgift for kommunen, hvis det er andre end kommunen, der helt eller delvist afholder udgiften. For eksempel hvis det en Regionen eller Staten der udfører og betaler kørslen. For lokal kollektiv trafik vil det være kommunen, der betaler udgiften, og også får indtægten Busser og økonomi Der kan være store variationer i omkostningerne til skolekørsel. Typisk afhængigt af om: Bussen/køretøjet kun benyttes af kommunen morgen/eftermiddag Antal pladser, størrelse og alder (minibusser er billigere end store busser, gamle køretøjer er billigere ned nye osv.) Bussen bruges af f.eks. det regionale trafikselskab til andre opgaver i løbet af dagen Der er særlige markedsforhold i området om der er busser i overskud eller der skal foretages nyindkøb af en vognmand Der foretages udbud. For at give en ide om de priser, der typisk kan være tale om, kan det nævnes, at: Minibusser med fra 9 ca. 20 pladser koster fra ca. 300 ca. 600 kr. per driftstime 12 m standard busser (ofte ca siddepladser afhængig af indretning) koster fra ca. 400 kr. til ca. 800 kr. per driftstime. Men at vi også er stødt på højere priser og endda eksempler på fra 1200 kr. til 1800 kr. per driftstime for busser, som kun blev benyttet i nogle få timer om dagen Det vil ofte være nødvendigt at betale for mere end de faktiske driftstimer. Hvis en bus skal køre skoleelever til skole en time om morgenen, vil den skulle klargøres, køres fra garagen til rutens start, og det samme fra rutens slutning og tilbage til garagen. Ifølge overenskomsten vil en chauffør ligeledes ofte skulle have betaling for et vist minimumsantal timer. Lignende forhold gør sig gældende både om morgenen og om eftermiddagen. Ved skolekørsel er det derfor i praksis vanskeligt at kunne betjene en morgen og eftermiddagskørsel af elever uden at betale for mindst 3-4 timer om dagen. Hvis kørslen tilrettelægges i samarbejde med et trafikselskab vil kontrakten ofte have en fast kapitalomkostning og en variabel betaling per time eller lignende. Derfor kan det være fordelagtigt, at kunne bruge en bus, som der allerede er betalt for, og hvor der kun skal betales den variable (typisk timeafhængige) pris. Som dog sjældent for nyere busser er mindre end kr. per time.

120 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 8 Hvis trafikselskabet skal betale fulde omkostninger for indsættelsen af en helt ny bus kan totalomkostningen per indsat time blive meget betydelig. Dette vil ofte være tilfældet ved dublering af rutebusser om morgenen, da der sjældent er ledig bus kapacitet på dette tidspunkt Om transportberegningerne for de enkelte skoler I det følgende gives det nogle enkelte kommentarer til de estimerede transportomkostninger (se materiale nr. 2 ovenfor) for de enkelte skoler jf. omtalen af Model Y i høringsmaterialet (materiale nr. 3 ovenfor) Elling Skole nedlægges og flyttes til Strandby Skole 87 elever skifter skole. Der omtales en trafikfarlig vej. Desuden er det sandsynligt, at elever der bor vest for Elling skole i nogen udstrækning bliver kørselsberettigede pga. afstand. Det er tvivlsomt om elever fra Elling Skole, der i forvejen er kørselsberettiget vil skulle kunne selvtransportere sig mellem Strandby Station og Strandby Skole. Afhængig af bus/køretøjsstørrelse er det sandsynligt, at der vil være brug for mindst en ekstra rute eller med minibusser flere køretøjer/ruter. De estimerede kr. som ekstra udgifter er lavt sat. Det kan lige så godt vise sig at blive til kr Jerup Skole nedlægges og klassetrin flyttes til Aalbæk Skole og klassetrin flyttes til Strandby Skole. Der er i materialet fra kørselskontoret kun estimeret omkostninger på at flytte 105 elever fra Jerup Skole til Strandby skole. Distancen er anført som ca. 8,2 km. Fra Jerup til Aalbæk skole er der ad vej ca. 7,5 km. Det er sandsynligt, at næsten alle elever vil være kørselsberettiget, uanset om de skal til Strandby eller Aalbæk. Uden at vide hvor eleverne bor, kan man næppe antage som det er sket, at de alle kan bruge Skagensbanen, da i hvert fald en del af deres transport må være ind til et standsningssted på banen og ikke alle bor lige op af en station. Hvis alle elever skal transporteres i bus betyder det pga. antallet af elever mindst tre busser/ruter. De estimerede kr. er i så fald lavt sat og en udgift på mellem 1 og 1,5 mio. kroner virker mere realistisk Gærum skole 7 9 klassetrin flyttes til Bangsbostrand skole. Der skulle være tale om ca. 40 elever. Det er sandsynligt, at næsten alle vil være kørselsberet- tigede, men usandsynligt at alle skulle kunne bruge NT bus nr. 77., selvom den har en ankomst på hverdage kl. 07,42 ved skolen, da de næppe alle bor så tæt på ruten at de kan benytte bussen. Desuden kan der næppe være yderligere 40 personer i en enkelt bus som næppe p.t. er tom mellem Gærum og Frederikshavn. Så der vil med stor sandsynlighed være brug for dublering af denne bus og/eller en eller to ekstra ruter/busser afhængig af køretøjsstørrelse. En ekstra udgift på kr. virker mere sandsynligt end de meget lavt ansatte kr. Men der er også mulighed for at udgiften kan blive højere, specielt hvis der skal indsættes en ny kontraktbus på grund af dublering Stensnæsskolen klassetrin flyttes til Sæbygaardskolen. Det er anført, at der er km mellem de to skoler og det drejer sig om 70 elever. Det er derfor sandsynligt, at alle elever på Stensnæsskolen er kørselsberettiget, medmindre de bor ret tæt på deres nye skole. Det er usandsynligt, at der skulle være plads til så mange elever i NT rute 74, som allerede i forvejen transporterer børn til Sæbygaardskolen. Muligvis bor en større eller

121 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 9 mindre del så langt fra rute 74 s rute, at de enten skal transporteres hen til et stoppested på ruten eller hele vejen til Sæbygaardskolen. Det virker usandsynligt, at der ikke vil være brug for mindst to dubleringsbusser og måske yderligere en eller flere lokale tilbringer- ruter. Det kan ikke udelukkes, at det er billigere at arrangere transport med flere små enheder. Den estimerede omkostning på virker lavt sat. Det kan lige så godt blive mellem 1,5 og 2 mio. kroner. Hvis Trafikselskabet bliver nødt til at indsætte to nye kontraktbusser bliver omkostningen endnu højere. 5. Skolereformen og transport Den kommende skolereform betyder ofte en koncentration af mødetider og især af kørsel fra skolen og hjem. Det medfører øgede spidsbelastninger i den kollektive trafik og typisk for de fleste kommuner betyde det enten højere transportomkostninger og/eller længere: Ventetider på skolerne Transporttider for eleverne Da skoledagen i forvejen er forlænget, kan der blive tale om en uheldig kombination af lange skoledage, lange ventetider og lange transporttider. Det vil for det kommende skoleår desværre ikke være usædvanligt, at en elev: Starter sin dag med 1,5-2 timers transport i bus til skolen, så får Mellem ½ til 1 times ophold i morgen SFO, herefter 5-6 times heldagsskole, og så Op til 1 times ophold på skolen inden bussen kører, for at slutte af med 1,5 2 times transport i bus fra skolen til hjemmet. Eller i alt 9,5-12 timer fra de tager af sted til de kommer hjem igen. Allerede i dag er 1,5 times transport i bus til skole slet ikke usædvanligt. Disse transportforhold er et særligt problem for familier: Uden bil eller med kun en bil og/eller Der ikke kan køre deres børn i skole Der bor afsides eller i tyndtbefolkede områder Der bor i områder med veje, der kræver omvejskørsel Hvor skolevejen er farlig på grund af trafikale forhold, som reelt udelukker for eksempel at børnene kører på cykel. Virkningerne af så lange daglige transporttider for børn burde undersøges nærmere. Der er næppe nogen tvivl om at stillesiddende tid i en bus mellem 3-4 timer hver dag næppe er hensigtsmæssigt, og at det står i en modsætningen til intentionen om mere daglig motion for børn i skolereformen.

122 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 10 Man kan ofte høre beretninger om udbredt køresyge, især blandt de mindre børn og problemer omkring dominans og negativ social kontrol under bustransporten, hvor der kan ske meget bagerst i bussen, som ikke kan bemærkes af chaufføren. 6. Utraditionelt tværkommunalt samarbejde I mange tilfælde ville det give kortere transporttider for eleverne, hvis kommunerne samarbejdede og tilbød den kortest mulige transport til skole uanset om skolen nu lå på den ene eller den anden side af en kommunegrænse. Dette gælder især i landdistrikter og yderområder. Konkret i dette tilfælde vil der være kortere afstand til en nabokommune skole fra Stensnæsskolen end til den skole i Sæby, som de ældste klasser påtænkes overføres til. Det ville ganske vist medføre en betaling på ca kroner per elev (også nævnt i materiale nr. 5) til nabokommunen, og en formel ophævelse af transportforpligtelsen efter Folkeskoleloven. Resultatet er nok at det kunne blive en potentiel fordelagtig økonomisk situation for Frederikshavn Kommune. Uanset de eventuelle økonomiske fordele og den eventuelt lavere transporttid for eleverne, så kender vi ikke eksempler på, at der samarbejdes mellem flere kommuner om at tilbyde den kortest mulige transport til en skole. 7. Alternative transportstrategier I øjeblikket anvendes der i Frederikshavns Kommune for skoletransport den samme strategi som er den mest almindelige for kommunal skoletransport. Man fylder en bus op i løbet af ofte ret lange og krogede ruter. Men der er andre muligheder for at både give kortere transporttider og samtidigt at udføre transporten billigere. Fire muligheder skal næves her. Spredning af mødetiderne på de enkelte skoler og at optimere mødetiderne på kommunes skoler i relation til en mere optimal transport, kan have en betydelig effekt, og medvirke til at udnytte de eksisterede køretøjer bedre og nedbringe behovet for dubleringskørsel. Man kan også implementere et system med mindre busser, der kører som tilbringer- busser til knudepunkter, hvor man skifter direkte over i større busser, der kører med hyppigere frekvens. Eller man kan ændre sin kørselsplanlægningsstrategi og ved hjælp af mindre busenheder bruge en logistik metode, som ofte omtales som: langt væk først/tæt på sidst strategien. Den er særligt velegnet, hvis man betaler per time og ikke per km., da man ved denne strategi får busserne til at køre flere km. Men køre med en højere hastighed. På den måde nedbringer man transporttiderne for eleverne for de samme omkostninger.

123 Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune 11 Endelig skal det nævnes, at det kan være meget fordelagtigt at kombinere forskellige former for offentlige kørselsordninger med skoletransport specielt i tyndtbefolkede områder. Dette er for eksempel gennemført med ekstremt gode resultater som led i EU s ERANTIS projekt i en kommune i Danmark for en del år siden. 8. Konklusion På baggrund af det foreliggende materiale er det påvist, at der til brug for beslutningen om en ny skolestruktur i Frederikshavn Kommune ikke foreligger reelle beregninger over omkostninger til transport. Der foreligger estimater som desuden må betegnes som ganske usikre, da de bygger på ufuldstændige forudsætninger og usikre antagelser. Desuden er der med ret stor sandsynlighed tale om, at de estimater man anfører for de økonomiske omkostninger er ret lave, og at der i flere tilfælde meget vel kan være tale om en reel omkostning, der er væsentligt højere. For de elever som allerede nu har transporttider på lige under en time (dem, der bor længst væk fra deres skole), vil der med yderligere transporttid som skitseret i det foreliggende forslag, kunne blive tale om daglige transporttider på mellem 1 ½ og 2 timer hver vej for de elever, som bor mindst fordelagtigt for ruteplanlægningen. Vi anbefaler, at: Kommunen vedtager en max transporttid for den enkelte elev mellem skole og hjem, som er udgangspunktet for planlægningen af transport til/fra skole Der udformes konkrete køreplaner, med udgangspunkt i de enkelte elevers bopæl og hvilken skole de skal gå på Man er særlig opmærksom på, at de foreliggende økonomiberegninger for skoletransport kan undervurdere de reelle omkostninger væsentligt Der i samarbejde med skolerne arbejdes med en optimering af mødetider, så transporttiderne kan reduceres og unødigt dyr transport kan undgås Mulighederne for at bruge alternative transportstrategier nærmere undersøges, med henblik på at få kortere transporttider for samme eller lavere omkostning Det konkret undersøges, hvilke køretøjstyper der kan være/ønskes til rådighed, og i hvilken udstrækning omlægningen af skolekørslen bør udløse et EU udbud og/eller kan være i konflikt med allerede indgåede kontraktlige forpligtelser Kommunalbestyrelsen før den træffer beslutning om, hvorledes den vil opfylde sin befordringsforpligtelse efter Folkeskoleloven, indhenter udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter, opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, hos de berørte skolebestyrelser jf. Bekendtgørelse nr. 668 af 20. juni Holbæk, 2. juli 2014 Preben Thisgaard

124 Formand Charlotte Laubek Fællesbestyrelsen, Stensnæsskolen, SFO og børnehave Kære Charlotte Laubek Tak for din henvendelse af 22. maj 2014, hvor du stiller mig nogle spørgsmål om transporttiden for elever i folkeskolen. Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor lang transporttiden må være for elever i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsen, der tilrettelægger befordringsordningerne til kommunens folkeskoler efter lokale ønsker og behov. Inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvordan den vil opfylde sin befordringsforpligtelse, skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordringsordning må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. For syge og invaliderede elever må ventetiden dog ikke være mere end sammenlagt 60 minutter dagligt, hvis eleven henvises til offentlige transportmidler eller til den befordringsordning, som er etableret for skolens øvrige elever. Jeg vil foreslå, at I kontakter kommunalbestyrelsen i Frederikshavn Kommune og gør dem opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, som den lange transporttid giver jeres børn. Med venlig hilsen Christine Antorini

125 Udarbejdet af Kørselskontor d. 8/5-14. Elever fra Jerup Skole til Strandby Skole Afstand fra skole til skole: 8,2 km Elever på kørselsordning pt. 40 på lukket rute Elever i alt på skole pt. 105 Vi forudsætter at alle elever fra Jerup Skole er berettiget til kørsel pga afstand. Hvis vi estimerer, at alle skal have en togkort til Skagensbanen fra Jeup til Strandby vil det koste kr såfremt, der er 2 zoner. Vi er ikke klar over om ca 40 elever fra 0-3 kl. kan fordre sig selv imellem Strandby Station og Skolen. Udgifter til transport fra station til skole er derfor ikke estimeret. Herudover har vi pt en udgift på kr som dækker 40 elever, der skal køres fra hjem til Jerup Skole via lukket rute 16. her kan lukket rute 16 evt. laves om, evt 2 ruter pga antal pladser Vi ved ikke hvor eleverne bor i distriktet. Vi estimerer øgede udgifter på kr Elever fra Elling Skole til Strandby Skole Afstand fra skole til skole: 1,9 km Elever på kørselsordning pt. 0 Elever i alt på skole pt. 87 Vi er ikke klar over om eleverne fra 0-3 kl. kan fordre sig selv imellem Strandby Station og Skolen. Udgifter til transport fra station til skole er derfor ikke estimeret. Der er cykelsti fra Elling - Strandby, men er det farlig vej pga afstand. Der er ligeledes cykelsti langs Skagensvej. Herudover skal vi påregne en merudgift til elever fra 0-3 kl. Lukket rute 16 evt. laves om. Eventuelt flere ruter pga antal pladser. Hvis det er farlig vej så kan rute 16 måske udvides - vær opmærksom på om det kræver en ekstra rute pga. antal pladser. Vi ved ikke hvor eleverne bor i distriktet. Vi estimerer øgede udgifter på kr Elever fra Stensnæs Skole til Sæby Skole eller Sæbygård Skole

126 Afstand fra skole til skole: km Estimeret 70 elever fra 7-9 kl. 3 zoner s buskort til alle elever Vi forudsætter at alle elever fra Stensnæs Skole er berettiget til kørsel pga afstand Vi vurderer, at der vil skulle indsættes yderligere en bus/rute fra omegn Stensnæs til Sæby Skole/Sæbygård Skole for at nå skolestart. Estimeret kr Beregningen er udelukkende foretaget udfra kørselsudgift fra gl. skole til ny skole. Vi estimerer øgede udgifter på kr Elever fra Gærum Skole til Frederikshavn Afstand fra skole til skole: 8,5 km Estimeret 40 elever fra 7-9 kl. 2 zoner s buskort til alle elever Vi forudsætter at alle elever fra Gærum Skole er berettiget til kørsel pga afstand. Såfremt det er nødvendigt at indsætte ekstrabus er dette IKKE med i beregningen. Beregningen er udelukkende foretaget udfra kørselsudgift fra gl. skole til ny skole. Forudsættes at offentlig rute når Frederikshavn til kl. 8 Vi estimerer øgede udgifter på kr Elever fra Ravnshøj Skole til Frederikshavn Afstand fra skole til skole: 6 km Estimeret 70 elever fra 7-9 kl. 2 zoner s buskort til alle elever Vi forudsætter at alle elever fra Ravnshøj Skole er berettiget til kørsel. Såfremt det er nødvendigt at indsætte ekstrabus er dette IKKE med i beregningen. Beregningen er udelukkende foretaget udfra kørselsudgift fra gl. skole til ny skole. Forudsættes at offentlig rute når Frederikshavn til kl. 8 Vi estimerer øgede udgifter på kr Elever fra Ålbæk Skole til Skagen eller Strandby

127 Afstand fra skole til skole: Strandby 16 km - Skagen 21 km Estimeret 60 elever fra 7-9 kl. 2 zoner s togkort (Strandby) til 50% af eleverne og 3 zoner s togkort (Skagen) til 50% af eleverne. Vi forudsætter at alle elever fra Ålbæk Skole er berettiget til kørsel. Vi vurderer, at der vil skulle indsættes yderligere en bus/rute fra omegn Ålbæk til Skagen eller Strandby Skole for at nå toget. Estimeret tkr Beregningen er udelukkende foretaget udfra kørselsudgift fra gl. skole til ny skole. Vi estimerer øgede udgifter på kr Total estimerer vi øgede udgifter på kr

128 Udarbejdet af Kørselskontor d. 8/5-14. Heldagsskole flyttes til Jerup Heldagsskolen er en skole til børn med specielle behov, derfor regner vi med taxakørsel 14 km - 40 stk. Vi har pt. 19 elever der koster omkring kr pr. år, hvoraf 7 er fra Frederikshavn. Vi har estimeret kr. 250 pr. tur i 22 dage pr. md. Herudover regner vi med at 2/3 kan køre sammen 2 og 2 og 1/3 skal køre alene. Vi estimerer øgede udgifter på kr

129 Skoler rangeret efter undervisningseffekten i skoleåret 2011/2012 Placering landsplan Skole Kommune Placering kommune Privat/offentlig UE 2012 Lower 2012 Upper 2012 UE 2011 UE Parkskolen Struer 1 Offentlig Privatskolen Als Sønderborg 1 Privat Kolding Realskole Kolding 1 Privat Vor Frue Skole Næstved 1 Privat Kragelundskolen Aarhus 1 Offentlig Elsted Skole Aarhus 2 Offentlig N. Zahles Gymnasieskole København 1 Privat Iqra Privatskole København 2 Privat Klostermarksskolen Aalborg 1 Privat Helsinge Realskole Gribskov 1 Privat Køge Private Realskole Køge 1 Privat Langeskov Skole Kerteminde 1 Offentlig Hay Skolen København 3 Privat Herlufsholm Kostskole Næstved 2 Privat Brenderup og Omegns Realskole Middelfart 1 Privat Lærkeskolen Egedal 1 Offentlig Rungsted Private Realskole Hørsholm 1 Privat Herlev Privatskole Herlev 1 Privat Skipper Clement Skolen Aalborg 2 Privat Frederiksberg Privatskole Rødovre 1 Privat Karensmindeskolen Rebild 1 Offentlig Sejs Skole Silkeborg 1 Offentlig Henriette Hørlucks Skole Odense 1 Privat Ingrid Jespersens Gymnasieskole København 4 Privat Interskolen Aarhus 3 Privat Stolpedalsskolen Aalborg 3 Offentlig Kornmod Realskole Silkeborg 2 Privat Stenoskolen Lolland 1 Privat Rønde Privatskole Syddjurs 1 Privat Druestrup Friskole Faxe 1 Privat Atheneskolen - skolen for børn med særlige forudsætninger Gladsaxe 1 Privat Dyhrs Skole Slagelse 1 Privat Sct. Mariæ Skole Aalborg 4 Privat Virum Skole Lyngby-Taarbæk 1 Offentlig Bøgballe Friskole Hedensted 1 Privat Glostrup Skole, Vestervang Glostrup 1 Offentlig Taastrup Realskole Høje-Taastrup 1 Privat Skt Klemensskolen Odense 2 Offentlig Hornum Skole Vesthimmerland 1 Offentlig Havrehedskolen Nordfyns 1 Offentlig Krebs' Skole København 5 Privat Marie Kruses Skole Furesø 1 Privat Vestre Skole Viborg 1 Offentlig Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole København 6 Offentlig

130 45 Gjellerupskolen Herning 1 Offentlig Grønnemose Skole Gladsaxe 2 Offentlig Al-Huda Skolen København 7 Privat Rugkobbelskolen Aabenraa 1 Offentlig Skørbæk-Ejdrup Friskole Aalborg 5 Privat Tranegårdskolen Gentofte 1 Offentlig Grindsted Søndre Skole Billund 1 Offentlig Hørsholm Skole Hørsholm 2 Offentlig Vestegnens Privatskole Høje-Taastrup 2 Privat Rolf Krake Skolen Holstebro 1 Offentlig DIA Privatskole København 8 Privat Kratholmskolen Odense 3 Privat Carolineskolen København 9 Privat Nørre Aaby Realskole Middelfart 2 Privat Kirstine Seligmanns Skole Vejle 1 Privat Himmelev Skole Roskilde 1 Offentlig Gungehusskolen Hvidovre 1 Offentlig Assentoftskolen Randers 1 Offentlig Nyborg Friskole Nyborg 1 Privat Skæring Skole Aarhus 4 Offentlig Nyborg Private Realskole Nyborg 2 Privat Overlund Skole Viborg 2 Offentlig Gammelgaardskolen Aarhus 5 Offentlig Ådalens Privatskole Ishøj 1 Privat Rungsted Skole Hørsholm 3 Offentlig Stensnæsskolen Frederikshavn 1 Offentlig Helms Skole Slagelse 2 Privat Bakkegårdsskolen Gentofte 2 Offentlig Trekronerskolen Roskilde 2 Offentlig Vildbjerg Skole Herning 2 Offentlig Davidskolen Bornholms 1 Privat Bagsværd Skole Gladsaxe 3 Offentlig Sorø Privatskole Sorø 1 Privat Søndermarkskolen Billund 2 Offentlig Vejgaard Østre Skole Aalborg 6 Offentlig Endrupskolen Fredensborg 1 Offentlig Nymarksskolen Kerteminde 2 Offentlig Præstemarkskolen Favrskov 1 Offentlig Mårslet Skole Aarhus 6 Offentlig Randers Realskole Randers 2 Privat C. la Cours Skole Randers 3 Privat Marie Mørks Skole Hillerød 1 Privat Holmegårdskolen Hjørring 1 Offentlig Rønbækskolen Favrskov 2 Offentlig Århus Privatskole Aarhus 7 Privat Lyngby Private Skole Lyngby-Taarbæk 2 Privat Midtjyllands Kristne Friskole Herning 3 Privat Forældreskolen i Aarhus Aarhus 8 Privat Gentofte Skole Gentofte 3 Offentlig Hurup Skole Thisted 1 Offentlig Den Classenske Legatskole København 10 Offentlig Hældagerskolen Vejle 2 Offentlig

131 97 Hørup Centralskole Sønderborg 2 Offentlig Tjæreborg Skole Esbjerg 1 Offentlig Vorup Skole Randers 4 Offentlig Løkken undervisningssted Hjørring 2 Offentlig Ellevangskolen Aarhus 9 Offentlig Morten Børup Skolen Skanderborg 1 Offentlig Amager's International School København 11 Privat Aalykkeskolen Kolding 2 Offentlig Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup Haderslev 1 Offentlig Stengård Skole Gladsaxe 4 Offentlig Marie Jørgensens Skole Odense 4 Privat Lindebjergskolen Roskilde 3 Offentlig Copenhagen Euro School København 12 Privat Privatskolen i Frederikshavn Frederikshavn 2 Privat Brændgårdskolen Herning 4 Offentlig Rytterskolen Randers 5 Offentlig Privatskolen Nakskov Lolland 2 Privat Nærum Skole Rudersdal 1 Offentlig Hummeltofteskolen Lyngby-Taarbæk 3 Offentlig Hjerting Skole Esbjerg 2 Offentlig Gistrup Skole Aalborg 7 Offentlig Søndersøskolen Furesø 2 Offentlig Frederikssund Private Realskole Frederikssund 1 Privat Frederiksberg Skole Sorø 2 Offentlig Nyboder Skole København 13 Offentlig Enggårdskolen Billund 3 Offentlig Amager Privatskole Tårnby 1 Privat Store Magleby Skole Kirkevej Dragør 1 Offentlig Vadum Skole Aalborg 8 Offentlig Klostermarksskolen Roskilde 4 Offentlig Sjælsøskolen Rudersdal 2 Offentlig Stensballeskolen Horsens 1 Offentlig Skovlyskolen Rudersdal 3 Offentlig Sankt Petri Skole København 14 Privat Munkholmskolen Randers 6 Offentlig Hedegårdsskolen Brønderslev 1 Offentlig Rathlouskolen Odder 1 Privat Sct Ibs Skole Horsens 2 Privat Vanløse Privatskole København 15 Privat Dragør Skole Nord Dragør 2 Offentlig Ramløse Skole Gribskov 2 Offentlig Vester Hassing Skole Aalborg 9 Offentlig Tingløkkeskolen Odense 5 Offentlig Sct. Joseph Søstrenes Skole Guldborgsund 1 Privat Laursens Realskole Aarhus 10 Privat Egebjergskolen Horsens 3 Offentlig Thomasskolen Ballerup 1 Privat Distriktsskolen Tønder 1 Offentlig Oehlenschlægersgades Skole København 16 Offentlig Rødekro Skole Aabenraa 2 Offentlig Helsingør Skole, afdeling Gurrevej Helsingør 1 Offentlig Nr Uttrup Skole Aalborg 10 Offentlig

132 149 Søndervangskolen Favrskov 3 Offentlig Rygaards Skole Gentofte 4 Privat Syddjurs Friskole Syddjurs 2 Privat Giersings Realskole Odense 6 Privat Th. Langs Skole Silkeborg 3 Privat Christianshavns Døttreskole København 17 Privat Rønne Privatskole Bornholms 2 Privat Hånbækskolen Frederikshavn 3 Offentlig Sønder Otting Skole Haderslev 2 Offentlig Sct. Michaels Skole Kolding 3 Privat Marienhoffskolen Syddjurs 3 Offentlig Lundgårdskolen Herning 5 Offentlig Ullerup Bæk Skolen, Skjoldborgvej Fredericia 1 Offentlig Lukas-Skolen Vejle 3 Privat Friskolen Øster Egesborg Vordingborg 1 Privat Birkerød Privatskole Rudersdal 4 Privat Parkvejskolen Rudersdal 5 Offentlig Viby Skole Aarhus 11 Offentlig Privatskolen i Sæby Frederikshavn 4 Privat Kostskolen i Sønderjylland Tønder 2 Privat Skærbæk Realskole Tønder 3 Privat Ringe Friskole Faaborg-Midtfyn 1 Privat Sigerslevøster Privatskole Hillerød 2 Privat Ryomgaard Realskole Syddjurs 4 Privat Egebjergskolen Ballerup 2 Offentlig Vangeboskolen Rudersdal 6 Offentlig Rasmus Rask-Skolen Odense 7 Offentlig Blåbjerggårdskolen Esbjerg 3 Offentlig Vinderup Realskole Holstebro 2 Privat Borup Privatskole Køge 2 Privat Johannesskolen Frederiksberg 1 Privat Vrå undervisningssted Hjørring 3 Offentlig Dybbøl-Skolen Sønderborg 3 Offentlig Stoholm Skole Viborg 3 Offentlig Stenhus Kostskole Holbæk 1 Privat Solvangskolen Furesø 3 Offentlig Gl Lindholm Skole Aalborg 11 Offentlig Vinding Skole Herning 6 Offentlig Rundhøjskolen Aarhus 12 Offentlig Bogø Kostskole Vordingborg 2 Privat Balsmoseskolen Egedal 2 Offentlig Ellebjerg Skole København 18 Offentlig Hulvej Skole Horsens 4 Privat Kokkedal Skole Fredensborg 2 Offentlig Elise Smiths Skole Aarhus 13 Privat Torslev Skole Frederikshavn 5 Offentlig Bogense Skole Nordfyns 2 Offentlig Ordrup Skole Gentofte 5 Offentlig Al Hikma Skolen København 19 Privat Engesvang Skole Ikast-Brande 1 Offentlig Bistrupskolen Rudersdal 7 Offentlig Niels Steensens Gymnasium København 20 Privat

133 201 Tarup Skole Odense 8 Offentlig Jels Skole Vejen 1 Offentlig Aarupskolen Assens 1 Offentlig Hellebækskolen Helsingør 2 Offentlig Virupskolen Aarhus 14 Offentlig Herskindskolen Skanderborg 2 Offentlig Kaptajn Johnsens Skole Frederiksberg 2 Privat Mariager Skole Mariagerfjord 1 Offentlig Vibenshus Skole København 21 Offentlig Hadsundvejens Skole Randers 7 Offentlig Sejergaardsskolen Holbæk 2 Privat Engelsborgskolen Lyngby-Taarbæk 4 Offentlig Lystrup Skole Aarhus 15 Offentlig Herningvej Skole Aalborg 12 Offentlig Østre Skole Thisted 2 Offentlig Ansager Skole Varde 1 Offentlig Viborg Private Realskole Viborg 4 Privat Ny Holte Skole Rudersdal 8 Offentlig Trongårdsskolen Lyngby-Taarbæk 5 Offentlig Den Kristne Friskole i Holstebro Holstebro 3 Privat Skave Skole Holstebro 4 Offentlig Haslev Privatskole Faxe 2 Privat Sct. Albani Skole Odense 9 Privat Houlkærskolen Viborg 5 Offentlig Hobro Søndre Skole Mariagerfjord 2 Offentlig Ejstrupholm Skole Ikast-Brande 2 Offentlig Paarup Skole Odense 10 Offentlig Skørping Skole Rebild 2 Offentlig Engholmskolen Allerød 1 Offentlig Birkelundskolen Holstebro 5 Offentlig Lyshøjskolen Kolding 4 Offentlig Sunds Skole Herning 7 Offentlig Hvide Sande Skole Ringkøbing-Skjern 1 Offentlig Måløv Skole Ballerup 3 Offentlig Hyltebjerg Skole København 22 Offentlig Tjørnegårdsskolen Gentofte 6 Offentlig Søagerskolen Egedal 3 Offentlig Sct. Joseph Søstrenes Skole S/I Gentofte 7 Privat Risskov Skole Aarhus 16 Offentlig Byplanvejens Skole Aalborg 13 Offentlig Sydkystens Privatskole Solrød 1 Privat Ejby Skole Middelfart 3 Offentlig Sølystskolen Aarhus 17 Offentlig Holmeagerskolen Greve 1 Offentlig Øster Farimagsgades Skole København 23 Offentlig Humlebæk Skole - ny Fredensborg 3 Offentlig Frederiksborg Byskole Hillerød 3 Offentlig Gl Hasseris Skole Aalborg 14 Offentlig Kildevangens Skole, Vipperød afdeling Holbæk 3 Offentlig Skt. Knud Lavard Skole Lyngby-Taarbæk 6 Privat Køge Bugt Privatskole Solrød 2 Privat Mosedeskolen Greve 2 Offentlig

134 253 Bagsværd Gymnasiums Grundskole Gladsaxe 5 Privat Lillerød Skole Allerød 2 Offentlig Lille Næstved Skole Næstved 3 Offentlig H. C. Andersen Skolen Odense 11 Offentlig Hjallerup Skole Brønderslev 2 Offentlig Kirke-Helsinge Skole Kalundborg 1 Offentlig Amager Lille Skole København 24 Privat N. Zahles Seminarieskole København 25 Privat Sjørring Skole Thisted 3 Offentlig Vorbasse Skole Billund 4 Offentlig Nørre Nebel Skole Varde 2 Offentlig Aabybro Skole Jammerbugt 1 Offentlig Nordre Skole Viborg 6 Offentlig Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov 4 Offentlig Tvis Skole Holstebro 6 Offentlig Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk 7 Offentlig Søhusskolen Odense 12 Offentlig Felsted Centralskole Aabenraa 3 Offentlig Lilleskolen i Odense Odense 13 Privat Horslunde Realskole Lolland 3 Privat Toftegårdsskolen Brønderslev 3 Offentlig Benløse Skole Ringsted 1 Offentlig Skads Skole Esbjerg 4 Offentlig Lindved Skole Hedensted 2 Offentlig Skolen på Nyelandsvej Frederiksberg 3 Offentlig Højby Friskole Odense 14 Privat Otterup Realskole Nordfyns 3 Privat Fjordskolen Guldborgsund 2 Offentlig Grønnevang skole Hillerød 4 Offentlig Albertslund Lille Skole Albertslund 1 Privat Stenløse Privatskole Egedal 4 Privat Ida Holsts Skole Svendborg 1 Privat Danmarksgades Skole Esbjerg 5 Offentlig Lundskolen Horsens 5 Offentlig Holbæk Private Realskole Holbæk 4 Privat Horne Skole Faaborg-Midtfyn 2 Offentlig Hvinningdalskolen Silkeborg 4 Offentlig Hasle Skole Aarhus 18 Offentlig Sankt Annæ Skole København 26 Privat Kildeskolen København 27 Privat Nørremarksskolen Vejle 4 Offentlig Torstorp Skole Høje-Taastrup 3 Offentlig Sødalskolen Viborg 7 Offentlig Uglegårdsskolen - Uglegård afdeling Solrød 3 Offentlig Alminde-Viuf Fællesskole Kolding 5 Offentlig Bylderup Skole Aabenraa 4 Offentlig Nykøbing F Realskole Guldborgsund 3 Privat Biersted Skole Jammerbugt 2 Offentlig Nymarkskolen Svendborg 2 Offentlig Gug Skole Aalborg 15 Offentlig Stige Friskole Odense 15 Privat Aulum Byskole Herning 8 Offentlig

135 305 Tim Skole Ringkøbing-Skjern 2 Offentlig Balleskolen Silkeborg 5 Offentlig Bornholms Frie Idrætsskole Bornholms 3 Privat Strandmølleskolen Assens 2 Privat Glamsbjergskolen Assens 3 Offentlig Billesborgskolen Køge 3 Privat Øster Jølby Skole Morsø 1 Offentlig Greve Privatskole Greve 3 Privat Asgård Skole Køge 4 Offentlig Nivå Skole Fredensborg 4 Offentlig Dalumskolen Odense 16 Offentlig Allerslev Skole Lejre 1 Offentlig Hyllehøjskolen Middelfart 4 Offentlig Øster Åby Friskole Svendborg 3 Privat Maglegårdsskolen Gentofte 8 Offentlig Engdalskolen Aarhus 19 Offentlig Ulstrup Skole Favrskov 5 Offentlig Friskolen i Viborg Viborg 8 Privat Tranbjerg Skole, Tranbjerg Afdeling Aarhus 20 Offentlig Nørre Aaby Skole Middelfart 5 Offentlig Østervangsskolen Randers 8 Offentlig Svenstrup Skole Aalborg 16 Offentlig Skægkærskolen Silkeborg 6 Offentlig Jakobskolen Aarhus 21 Privat Skåde Skole Aarhus 22 Offentlig Sønderbroskolen Aalborg 17 Offentlig Sønderrisskolen Esbjerg 6 Offentlig Kastrupgårdsskolen Tårnby 2 Offentlig Pilehaveskolen Vallensbæk 1 Offentlig Tallerupskolen Assens 4 Offentlig Frederik Barfods Skole Frederiksberg 4 Privat Buskelundskolen Silkeborg 7 Offentlig Hampelandskolen Egedal 5 Offentlig Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken Holbæk 5 Offentlig Skjern Kristne Friskole Ringkøbing-Skjern 3 Privat Malling Skole Aarhus 23 Offentlig Vonsild Skole Kolding 6 Offentlig Langmarkskolen Horsens 6 Offentlig Kalundborg Friskole Kalundborg 2 Privat Dronninggårdskolen Rudersdal 9 Offentlig Kvaglundskolen Esbjerg 7 Offentlig Rørkjær Skole Esbjerg 8 Offentlig Baunehøjskolen Roskilde 5 Offentlig Kon Tiki - Børnenes Skole Hillerød 5 Privat Søndre Skole Viborg 9 Offentlig Skt. Nikolaj Skole Esbjerg 9 Privat Vedbæk Skole Rudersdal 10 Offentlig Hyldgårdsskolen Ikast-Brande 3 Offentlig Filstedvejens Skole Aalborg 18 Offentlig Nr. Nissum Skole Lemvig 1 Offentlig Trællerupskolen Lejre 2 Offentlig Risingskolen Odense 17 Offentlig

136 357 Vittenbergskolen Esbjerg 10 Offentlig Randers Lille Skole Randers 9 Privat Bankagerskolen Horsens 7 Offentlig Sindal undervisningssted Hjørring 4 Offentlig Lynghøjskolen Roskilde 6 Offentlig Trørødskolen Rudersdal 11 Offentlig Østervangskolen Favrskov 6 Offentlig Helsinge Skole Gribskov 3 Offentlig Jyllinge Skole Roskilde 7 Offentlig Blovstrød Skole Allerød 3 Offentlig Sanderumskolen Odense 18 Offentlig Hjørring Private Realskole Hjørring 5 Privat Løvvangskolen Aalborg 19 Offentlig Hald Ege Skole Viborg 10 Offentlig Ny Hollænderskolen Frederiksberg 5 Offentlig Dyssegårdsskolen Gentofte 9 Offentlig Skovgårdsskolen Gentofte 10 Offentlig Gadstrup Skole Roskilde 8 Offentlig Løgstrup Skole Viborg 11 Offentlig Næsbjerg Skole Varde 3 Offentlig Sankt Birgitta Skole Lolland 4 Privat Vester Hornum Skole Vesthimmerland 2 Offentlig Toftevangskolen Rudersdal 12 Offentlig Kirke Saaby Skole Lejre 3 Offentlig Marielyst Skole Gladsaxe 6 Offentlig Skole Nord, afdeling Kongeskær Bornholms 4 Offentlig Gråsten Skole Sønderborg 4 Offentlig Lykkesgårdskolen Varde 4 Offentlig Hornslet Skole Syddjurs 5 Offentlig Roskilde Private Realskole Roskilde 9 Privat Hillerød Vest Skolen Hillerød 6 Offentlig Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe 7 Privat Forberedelsesskolen Randers 10 Privat Videbæk Skole Ringkøbing-Skjern 4 Offentlig Søndermarkskolen Frederiksberg 6 Offentlig Mølleskolen Skanderborg 3 Offentlig Heibergskolen København 28 Offentlig Grøndalsvængets Skole København 29 Offentlig Højslev Skole Skive 1 Offentlig Haderup Skole Herning 9 Offentlig Kildegård Privatskole Gentofte 11 Privat Furesø Privatskole Hillerød 7 Privat Tove Ditlevsens Skole København 30 Offentlig Nørrelandsskolen Holstebro 7 Offentlig Stokkebækskolen Svendborg 4 Offentlig Vinding Skole Vejle 5 Offentlig Ferslev Skole Aalborg 20 Offentlig Hvidebækskolen Kalundborg 3 Offentlig Sankt Ansgars Skole København 31 Privat Skærbæk Kommuneskole Tønder 4 Offentlig Enghavegård Skole Gladsaxe 8 Offentlig Langsøskolen Silkeborg 8 Offentlig

137 409 Bellahøj Skole København 32 Offentlig Helsingør Skole, Afdeling Marienlyst Helsingør 3 Offentlig Herlufmagle Skole Næstved 4 Offentlig Filipskolen Ålborg Aalborg 21 Privat Fløng Skole Høje-Taastrup 4 Offentlig Løjtegårdsskolen Tårnby 3 Offentlig Kolind Centralskole Syddjurs 6 Offentlig Ringsted Ny Friskole Ringsted 2 Privat Skovsgård Tranum skole Jammerbugt 3 Offentlig Nymarkskolen Slagelse 3 Offentlig Husum Skole København 33 Offentlig kløverskolen Nyborg 3 Offentlig Borup Skole Køge 5 Offentlig Stubbæk Skole Aabenraa 5 Offentlig Ålholm Skole København 34 Offentlig Brobyskolen Faaborg-Midtfyn 3 Offentlig Spangsbjergskolen Esbjerg 11 Offentlig Saltum Skole Jammerbugt 4 Offentlig Boesagerskolen Egedal 6 Offentlig Lillebæltskolen Middelfart 6 Offentlig Marievangsskolen Slagelse 4 Offentlig Sct. Norberts Skole Vejle 6 Privat Bagterpskolen Hjørring 6 Offentlig Deutsche Schule Hadersleben Haderslev 3 Privat Bavnebakkeskolen Rebild 3 Offentlig Hedensted Skole Hedensted 3 Offentlig Munkebjergskolen Odense 19 Offentlig Rosmus Skole Syddjurs 7 Offentlig Vanløse Skole København 35 Offentlig Sulsted Skole Aalborg 22 Offentlig Toftegårdsskolen Faaborg-Midtfyn 4 Offentlig Nysted Skole Guldborgsund 4 Offentlig Sorø Borgerskole Sorø 3 Offentlig Langhøjskolen Hvidovre 2 Offentlig Næsby Skole Odense 20 Offentlig Lille Værløse Skole Furesø 4 Offentlig Høje Kolstrup Skole Aabenraa 6 Offentlig Skottegårdsskolen Tårnby 4 Offentlig Torstedskolen Horsens 8 Offentlig Skanderborg Realskole Skanderborg 4 Privat Gram Skole Haderslev 4 Offentlig Karup Skole Viborg 12 Offentlig Thorning Skole Silkeborg 9 Offentlig Hadsten Skole Favrskov 7 Offentlig Hårby Skole Assens 5 Offentlig Skolegades Skole Brønderslev 4 Offentlig Rask Mølle Skole Hedensted 4 Offentlig Grindsted Privatskole Billund 5 Privat Deutsche Privatschule Apenrade Aabenraa 7 Privat Nyvangsskolen Randers 11 Offentlig Broskolen Faaborg-Midtfyn 5 Offentlig Strandskolen Aarhus 24 Offentlig

138 461 Lind Skole Herning 10 Offentlig Snedsted Skole Thisted 4 Offentlig Tingstrup Skole Thisted 5 Offentlig Stillinge Skole Slagelse 5 Offentlig Højvangskolen Aarhus 25 Offentlig Birkhovedskolen Nyborg 4 Offentlig Ejby Skole Køge 6 Offentlig Katrinebjergskolen, Høgevej Fredericia 2 Offentlig Skovbrynet skole Gladsaxe 9 Offentlig Rosendalskolen Mariagerfjord 3 Offentlig Vinde Helsinge Friskole Kalundborg 4 Privat Osted Skole Lejre 4 Offentlig Boldesager Skole Esbjerg 12 Offentlig Rosenvangskolen Aarhus 26 Offentlig Vestervangskolen Esbjerg 13 Offentlig Hjemly Friskole Faaborg-Midtfyn 6 Privat Sabro-Korsvejskolen Aarhus 27 Offentlig Sortedamskolen København 36 Offentlig Fredensborg Skole Fredensborg 5 Offentlig Lindeskovskolen Guldborgsund 5 Offentlig Højby Skole Odsherred 1 Offentlig Tåsingeskolen Svendborg 5 Offentlig Den Lille Skole Gladsaxe 10 Privat Carl Nielsen-Skolen Faaborg-Midtfyn 7 Offentlig Grønvangskolen Vejen 2 Offentlig Løsning Skole Hedensted 5 Offentlig Peterskolen, Rønne Kristne Friskole Bornholms 5 Privat Løgstør Skole Vesthimmerland 3 Offentlig Abildgårdskolen Odense 21 Offentlig Løjt Kirkeby Skole Aabenraa 8 Offentlig Vestervang Skole Viborg 13 Offentlig Haahrs Skole Svendborg 6 Privat Kertemindeegnens Friskole Kerteminde 3 Privat Klokkerholm Skole Brønderslev 5 Offentlig Al-Hilal Skolen København 37 Privat Hovedstadens Privatskole, Filipskolen København 38 Privat Holbergskolen København 39 Offentlig Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF Fredensborg 6 Privat Christianshavns Skole København 40 Offentlig Odense Friskole Odense 22 Privat Skals Skole Viborg 14 Offentlig Egeskovskolen Viborg 15 Offentlig Klinkby Skole Lemvig 2 Offentlig Tingbjerg Heldagsskole København 41 Offentlig Hellerup Skole Gentofte 12 Offentlig Skovvangskolen Allerød 4 Offentlig Det Frie Gymnasiums Grundskole København 42 Privat Hadbjerg Skole Favrskov 8 Offentlig Skolen på Sønderager Herning 11 Offentlig Præstemoseskolen Hvidovre 3 Offentlig Skt. Josefs Skole Roskilde 10 Privat Sydfalster Skole Guldborgsund 6 Offentlig

139 513 Søndermarksskolen Vejle 7 Offentlig Assens Skole Mariagerfjord 4 Offentlig Sengeløse Skole Høje-Taastrup 5 Offentlig Holme Skole Aarhus 28 Offentlig Snejbjerg Skole Herning 12 Offentlig Brundlundskolen Aabenraa 9 Offentlig Mønsted Skole Viborg 16 Offentlig Brændkjærskolen Kolding 7 Offentlig Rødding Skole Vejen 3 Offentlig Hobro Nordre Skole Mariagerfjord 5 Offentlig Riberhus Privatskole Esbjerg 14 Privat Frejlev Skole Aalborg 23 Offentlig Skovvangskolen Favrskov 9 Offentlig Katrinedalskolen, afdeling Gislinge Holbæk 6 Offentlig Munkevængets Skole Kolding 8 Offentlig Skovboskolen Køge 7 Offentlig Kajerødskolen Rudersdal 13 Offentlig Johannesskolen Hillerød 8 Privat Horsens Byskole Horsens 9 Offentlig Asaa Skole Brønderslev 6 Offentlig Skt Knuds Skole Aarhus 29 Privat Ølgod Skole Varde 5 Offentlig Langå Skole Randers 12 Offentlig Ravnshøj Skole Frederikshavn 6 Offentlig Åby Skole Aarhus 30 Offentlig Sdr.Bjert Centralskole Kolding 9 Offentlig Karlslunde Skole Greve 4 Offentlig Rønneskolen, afdeling Søndermark Bornholms 6 Offentlig Risbjergskolen Hvidovre 4 Offentlig Billums Privatskole Lyngby-Taarbæk 8 Privat Ahlmann-Skolen Sønderborg 5 Offentlig Aalborg Friskole Aalborg 24 Privat Hammerum Skole Herning 13 Offentlig Espergærde Skole, Afdeling Grydemose Helsingør 4 Offentlig Stjernevejskolen Hedensted 6 Offentlig Hobrovejens Skole Randers 13 Offentlig Tinglev Skole Aabenraa 10 Offentlig Sølystskolen Silkeborg 10 Offentlig Herningsholmskolen Herning 14 Offentlig Espergærde Skole, Afdeling Mørdrup Helsingør 5 Offentlig Rødovre Skole Rødovre 2 Offentlig Ulkebøl Skole Sønderborg 6 Offentlig Andreasskolen Holbæk 7 Privat Rosengårdskolen Odense 23 Offentlig Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle Fredericia 3 Offentlig Hundige Lille Skole Greve 5 Privat Bøgeskovskolen Viborg 17 Offentlig Præstelundskolen Ikast-Brande 4 Offentlig Mørkhøj Skole Gladsaxe 11 Offentlig Deutsche Privatschule Sonderburg Sønderborg 7 Privat Bjørnehøjskolen Gribskov 4 Offentlig Højagerskolen Ballerup 4 Offentlig

140 565 Tjørnegårdskolen Roskilde 11 Offentlig Bramdrup Skole Kolding 10 Offentlig Vestervangsskolen Randers 14 Offentlig Fourfeldtskolen Esbjerg 15 Offentlig Østre Skole Guldborgsund 7 Offentlig Deutsche Schule Tingleff Aabenraa 11 Privat Sønderlandsskolen Holstebro 8 Offentlig Vestergårdskolen Aarhus 31 Offentlig Eggeslevmagle Skole Slagelse 6 Offentlig Lindehøjskolen Herlev 2 Offentlig Bernadotteskolen Gentofte 13 Privat Ans Skole Silkeborg 11 Offentlig Højelse Skole Køge 8 Offentlig Gørding Skole Esbjerg 16 Offentlig Vallerødskolen Hørsholm 4 Offentlig Freinet-Skolen København 43 Privat Frederiksværk Skole, Melby Halsnæs 1 Offentlig Mørke Skole Syddjurs 8 Offentlig Rønneskolen, afdeling Østre Bornholms 7 Offentlig Højdevangens Skole København 44 Offentlig Kirkebakkeskolen Vejle 8 Offentlig Højboskolen Skanderborg 5 Offentlig Fryndesholm skole Sønderborg 8 Offentlig Ravnsholtskolen Allerød 5 Offentlig Østerbyskolen Vejen 4 Offentlig Bjergby Friskole Morsø 2 Privat Nyrupskolen Kalundborg 5 Offentlig Østervangsskolen Roskilde 12 Offentlig Mølkærskolen Kerteminde 4 Offentlig Marstal Skole Ærø 1 Offentlig Møllevangskolen Aarhus 32 Offentlig Virring Skole Skanderborg 6 Offentlig Børneuniversitetet på Vesterbro København 45 Privat Hillerødsholmskolen Hillerød 9 Offentlig Dyvekeskolen København 46 Offentlig Vester Skerninge Friskole Svendborg 7 Privat Nørup Skole Vejle 9 Offentlig Skansevejens Skole Aalborg 25 Offentlig Hedeboskolen Frederikshavn 7 Offentlig Vejle Friskole Vejle 10 Privat Sdr Omme Skole Billund 6 Offentlig Skolen ved Bulowsvej Frederiksberg 7 Offentlig Issø-skolen Svendborg 8 Offentlig Vestermarkskolen Svendborg 9 Offentlig Tovshøjskolen Aarhus 33 Offentlig Fuglsanggårdsskolen Lyngby-Taarbæk 9 Offentlig Møn Friskole Vordingborg 3 Privat Buddinge Skole Gladsaxe 12 Offentlig Højvangskolen Horsens 10 Offentlig Eskilstrup Skole Guldborgsund 8 Offentlig Sct. Nicolai Skole Køge 9 Offentlig Rantzausminde Skole Svendborg 10 Offentlig

141 617 Katrinedalskolen, afdeling Svinninge Holbæk 8 Offentlig Nibe Skole Aalborg 26 Offentlig Englystskolen Vejle 11 Offentlig Allingåbroskolen Norddjurs 1 Offentlig Ulfborg Skole Holstebro 9 Offentlig Skovbakkeskolen Odder 2 Offentlig Brårup Skole Skive 2 Offentlig Brorsonskolen Varde 6 Offentlig Søndermarkskolen Horsens 11 Offentlig Ådalskolen Odense 24 Privat Bavneskolen Faxe 3 Offentlig Nørrebro Lilleskole København 47 Privat Sølvgades Skole København 48 Offentlig Anna Trolles Skole Middelfart 7 Offentlig Peder Syv Skolen Roskilde 13 Offentlig Skovshoved Skole Gentofte 14 Offentlig Vigersted Skole Ringsted 3 Offentlig Lynge Skole Allerød 6 Offentlig Grønløkkeskolen Aarhus 34 Offentlig Videbæk Kristne Friskole Ringkøbing-Skjern 5 Privat Hanssted Skole København 49 Offentlig Ellemarkskolen Køge 10 Offentlig Hendriksholm Skole Rødovre 3 Offentlig Vig Skole Odsherred 2 Offentlig Ådalskolen Esbjerg 17 Offentlig Blågård Skole København 50 Offentlig Tjørnelyskolen Greve 6 Offentlig Fjordbakkeskolen, Taulov Fredericia 4 Offentlig Vamdrup Skole Kolding 11 Offentlig Humlehøj-Skolen Sønderborg 9 Offentlig Særslev-Hårslev-Skolen Nordfyns 4 Offentlig Farsø Skole Vesthimmerland 4 Offentlig Glamsbjerg Fri-og Efterskole Assens 6 Privat Frøslev-Padborg Skole Aabenraa 12 Offentlig Forlev Friskole Slagelse 7 Privat Egholmskolen Vallensbæk 2 Offentlig Kirkebjerg Skole København 51 Offentlig Sct. Jørgens Skole Roskilde 14 Offentlig Vestbjerg Skole Aalborg 27 Offentlig Lykkebo Skole København 52 Offentlig Skivehus Skole Skive 3 Offentlig Holluf Pile Skole Odense 25 Offentlig Dronninglund Skole Brønderslev 7 Offentlig Kruså Skole Aabenraa 13 Offentlig Al-Irchad Skolen Helsingør 6 Privat Bredsten Skole Vejle 12 Offentlig Næshøjskolen Aarhus 35 Offentlig Virklund Skole Silkeborg 12 Offentlig Herstedvester Skole Albertslund 2 Offentlig Havbakkeskolen Mariagerfjord 6 Offentlig Absalons Skole Roskilde 15 Offentlig Agedrup Skole Odense 26 Offentlig

142 669 Havdrup Skole Solrød 4 Offentlig Hjørring Friskole Hjørring 7 Privat Bakkegårdsskolen Aarhus 36 Offentlig Kongsbjergskolen Kolding 12 Offentlig Dåstrup Skole Roskilde 16 Offentlig Skolen på La Cours Vej Frederiksberg 8 Offentlig Høng Skole Kalundborg 6 Offentlig Højby Skole Odense 27 Offentlig Bryndum Skole Esbjerg 18 Offentlig Kildevangens Skole, Ågerup afdeling Holbæk 9 Offentlig Hareskov Skole Furesø 5 Offentlig Katrinebjergskolen Aarhus 37 Offentlig Hørsholm Lille Skole Hørsholm 5 Privat Ebeltoft Skole Syddjurs 9 Offentlig Stubbekøbing Skole Guldborgsund 9 Offentlig Sdr Felding Centralskole Herning 15 Offentlig Kerteminde Skole Kerteminde 5 Offentlig Tungelundskolen Favrskov 10 Offentlig Bakkevejens Skole Esbjerg 19 Offentlig Lundergårdskolen Hjørring 8 Offentlig Hjordkær Skole Aabenraa 14 Offentlig N. Kochs Skole Aarhus 38 Privat Kolding Friskole Kolding 13 Privat Gudenåskolen Skanderborg 7 Privat Randersgades Skole København 53 Offentlig Holsted Skole Næstved 5 Offentlig Breum Skole Skive 4 Offentlig Elverdamsskolen, afdeling Tølløse Holbæk 10 Offentlig Lagoniskolen Haderslev 5 Offentlig Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej Helsingør 7 Offentlig Skødstrup Skole Aarhus 39 Offentlig Sct Hans Skole Odense 28 Offentlig Broager Skole Sønderborg 10 Offentlig Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg 28 Offentlig Rynkevangskolen Kalundborg 7 Offentlig Ishøj Skole Ishøj 2 Offentlig Søndre Skole, Rødby Lolland 5 Offentlig Vorrevangskolen Aarhus 40 Offentlig Solhverv Privatskole Mariagerfjord 7 Privat Skolen ved Tuse Næs, afdeling Udby Holbæk 11 Offentlig Fredericia Realskole Fredericia 5 Privat Tårs undervisningssted Hjørring 9 Offentlig Erritsø Fællesskole, Krogagervej Fredericia 6 Offentlig Fladsåskolen Næstved 6 Offentlig Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler Holbæk 12 Privat Aakjærskolen Skive 5 Offentlig Østre Skole Middelfart 8 Offentlig Skolen ved Søerne Frederiksberg 9 Offentlig Valhøj Skole Rødovre 4 Offentlig Avedøre Skole Hvidovre 5 Offentlig Juelsminde Skole Hedensted 7 Offentlig Landsgrav Friskole Slagelse 8 Privat

143 721 Nyager Skole Rødovre 5 Offentlig Gladsaxe Skole Gladsaxe 13 Offentlig Vestervig Skole Thisted 6 Offentlig Assensskolen Assens 7 Offentlig Bakkeskolen Esbjerg 20 Offentlig Sletten Skole Nordfyns 5 Offentlig Karise Skole Faxe 4 Offentlig Vibeholmskolen Ishøj 3 Offentlig Bakkeskolen Skanderborg 8 Offentlig Tarm Skole Ringkøbing-Skjern 6 Offentlig Tistrup Skole Varde 7 Offentlig Hanstholm Skole Thisted 7 Offentlig Højmeskolen Odense 29 Offentlig Låsby Skole Skanderborg 9 Offentlig Købmagergades Skole Fredericia 7 Offentlig Bryrup Skole Silkeborg 13 Offentlig Mellervangskolen Aalborg 29 Offentlig Hunderupskolen Odense 30 Offentlig Al Quds Skole København 54 Privat Dueholmskolen Morsø 3 Offentlig Ferritslev Friskole Faaborg-Midtfyn 8 Privat Petersmindeskolen Vejle 13 Offentlig Dagnæsskolen Horsens 12 Offentlig Ørnevejens Skole Frederikshavn 8 Offentlig Sofielundskolen, afdeling Østre Holbæk 13 Offentlig Pedersborg Skole Sorø 4 Offentlig Kroggårdsskolen Odense 31 Offentlig Lundebakkeskolen Næstved 7 Offentlig Hjalleseskolen Odense 32 Offentlig Køge Lille Skole Køge 11 Privat Hanebjerg Skole Hillerød 10 Offentlig Hedelyskolen Greve 7 Offentlig Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole Faaborg-Midtfyn 9 Privat Christinelystskolen Lemvig 3 Offentlig Vestre Skole Middelfart 9 Offentlig Fårevejle Fri- og Efterskole Odsherred 3 Privat Esbjerg Realskole Esbjerg 21 Privat Nørrevangsskolen Randers 15 Offentlig Espergærde Skole, Afdeling Tibberup Helsingør 8 Offentlig Sødalskolen Aarhus 41 Offentlig Syvstjerneskolen Furesø 6 Offentlig Herfølge Privatskole Køge 12 Privat Ikast Østre Skole Ikast-Brande 5 Offentlig Lyngbjerggårdskolen Aalborg 31 Privat Vodskov Skole Aalborg 30 Offentlig Islev Skole Rødovre 6 Offentlig Toppedalskolen Vesthimmerland 5 Offentlig Frydenstrandskolen Frederikshavn 9 Offentlig Søndre Skole Køge 13 Offentlig Friskolen - Østerlund Sønderborg 11 Privat Agerbæk Skole Varde 8 Offentlig Broskolen Slagelse 9 Offentlig

144 773 Skolen på Duevej Frederiksberg 10 Offentlig Søndre Skole, Holeby Lolland 6 Offentlig Dansborgskolen Hvidovre 6 Offentlig Søndermarkskolen Randers 16 Offentlig Vokslev Friskole Aalborg 32 Privat Tornhøjskolen Aalborg 33 Offentlig Hammershøj Skole Viborg 18 Offentlig Glostrup Skole, Skovvang Glostrup 2 Offentlig Ejerslykkeskolen Odense 33 Offentlig Brøndbyøster Skole Brøndby 1 Offentlig Hornbæk Skole Helsingør 9 Offentlig Rugvængets Skole Ballerup 5 Offentlig Filial Digeskolen Tønder 5 Offentlig Bækkegårdsskolen Egedal 7 Offentlig Vestre Skole Silkeborg 14 Offentlig Vestre Skole Odense 34 Offentlig Langelinieskolen København 55 Offentlig Provstegårdskolen Odense 35 Offentlig Utterslev Skole København 56 Offentlig Lemtorpskolen Lemvig 4 Offentlig Fårvang Skole Silkeborg 15 Offentlig Amager Fælled Skole København 57 Offentlig Havnbjerg Skole Sønderborg 12 Offentlig Tune Skole Greve 8 Offentlig Suldrup Skole Rebild 4 Offentlig Sæby Skole Frederikshavn 10 Offentlig Arresø Skole, Magleblik Halsnæs 2 Offentlig Højene undervisningssted Hjørring 10 Offentlig Lundebjergskolen Ballerup 6 Offentlig Reerslev Friskole Kalundborg 8 Privat Vestervangskolen Herning 16 Offentlig Kristrup Skole Randers 17 Offentlig Sct Joseph Skole Ringsted 4 Privat Toftehøjskolen Egedal 8 Offentlig Munkekærskolen Solrød 5 Offentlig Møllebakkeskolen Guldborgsund 10 Offentlig Søndergades Skole Brønderslev 8 Offentlig Brøndbyvester Skole Brøndby 2 Offentlig Paradisbakkeskolen, Nexø afd. Bornholms 8 Offentlig Sortebakkeskolen Rebild 5 Offentlig Pilegårdsskolen Tårnby 5 Offentlig Glostrup skole, Søndervang Glostrup 3 Offentlig Katrinedals Skole København 58 Offentlig Institut Sankt Joseph København 59 Privat Jægerspris skole Frederikssund 2 Offentlig Rosenlundskolen Ballerup 7 Offentlig Egebakkeskolen Aarhus 42 Privat Elverdamsskolen, afdeling Store Merløse Holbæk 14 Offentlig Niels Ebbesen Skolen Skanderborg 10 Offentlig Sdr Vang Skole Kolding 14 Offentlig Skolen på Herredsåsen Kalundborg 9 Offentlig Rødkærsbro skole Viborg 19 Offentlig

145 825 Nydamskolen Sønderborg 13 Offentlig Lykke Skolen Aarhus 43 Privat Strandgårdskolen Ishøj 4 Offentlig Funder Skole Silkeborg 16 Offentlig Busses Skole Gentofte 15 Privat Kjellerup Skole Silkeborg 17 Offentlig Danehofskolen Nyborg 5 Offentlig Brørupskolen Vejen 5 Offentlig Hovedgård Skole Horsens 13 Offentlig Gilleleje skole Gribskov 5 Offentlig Sct Jørgens Skole Næstved 8 Offentlig Vigerslev Alles Skole København 60 Offentlig Nordvestskolen, Ravnsborg afdeling Lolland 7 Offentlig Ankermedets Skole Frederikshavn 11 Offentlig Hans Rømer Skolen, Afdeling Aaker Bornholms 9 Offentlig Østermarkskolen Vesthimmerland 6 Offentlig Ørstedskolen Langeland 1 Offentlig Læssøesgades Skole Aarhus 44 Offentlig Resen Skole Skive 6 Offentlig Rønneskolen, afdeling Åvang Bornholms 10 Offentlig Fællesskolen Starup-Øsby Haderslev 6 Offentlig Parkvejens Skole Odder 3 Offentlig Svanninge Skole Faaborg-Midtfyn 10 Offentlig Enghøjskolen Hvidovre 7 Offentlig Gerbrandskolen København 61 Offentlig Hejnsvig Skole Billund 7 Offentlig Norddjurs Friskole Norddjurs 2 Privat Ådalens Skole, afd. Nord Frederikssund 3 Offentlig Sankt Helene Skole Gribskov 6 Offentlig Rismølleskolen Randers 18 Offentlig Bording Skole Ikast-Brande 6 Offentlig Auning Skole Norddjurs 3 Offentlig Mølholm Skole Vejle 14 Offentlig Jetsmark Skole Jammerbugt 5 Offentlig Skjoldhøjskolen Aarhus 45 Offentlig Strandskolen Greve 9 Offentlig Bække Skole Vejen 6 Offentlig Aalbæk Skole Frederikshavn 12 Offentlig Sct. Jacobi Skole Varde 9 Offentlig Gredstedbro Skole Esbjerg 22 Offentlig Rønde Skole Syddjurs 10 Offentlig Munkebakkeskolen Frederikshavn 13 Offentlig Ikast Nordre Skole Ikast-Brande 7 Offentlig Vesterkærets Skole Aalborg 34 Offentlig Margretheskolen Roskilde 17 Offentlig Børnenes Friskole Aarhus 46 Privat Gladsaxe Privatskole Gladsaxe 14 Privat Vissenbjerg Skole Assens 8 Offentlig Solsideskolen Aalborg 35 Privat Sct. Knuds Skole Fredericia 8 Privat Glostrup skole, Nordvang Glostrup 4 Offentlig Ebberup Skole Assens 9 Offentlig

146 877 Strib Skole Middelfart 10 Offentlig Sofiendalskolen Faxe 5 Offentlig Sjølundsskolen Næstved 9 Offentlig Haderslev Realskole Haderslev 7 Privat Korshøjskolen Randers 19 Offentlig Smidstrup-Skærup Skole Vejle 15 Offentlig Arresø Skole, Kregme Halsnæs 3 Offentlig Strandby Skole Frederikshavn 14 Offentlig Kornmarkskolen Hillerød 11 Offentlig Bramsnæsvigskolen Lejre 5 Offentlig Frederiksværk skole, Enghave Halsnæs 4 Offentlig Vestsalling Skole og Dagtilbud Skive 7 Offentlig Stjærskolen Skanderborg 11 Offentlig Møldrup Skole Viborg 20 Offentlig Nordby Skole Fanø 1 Offentlig Marienlystskolen Frederikssund 4 Offentlig Borgerskolen Høje-Taastrup 6 Offentlig Brahetrolleborg Skole Faaborg-Midtfyn 11 Offentlig Beder Skole Aarhus 47 Offentlig Bredagerskolen Vejle 16 Offentlig Frisholm Skole Silkeborg 18 Offentlig Gauerslund skole Vejle 17 Offentlig Søndervangskolen Aarhus 48 Offentlig Hannæsskolen Thisted 8 Offentlig Thyborøn Skole Lemvig 5 Offentlig Øbro Fri Skole København 62 Privat Thyregod Skole Vejle 18 Offentlig Holmegaardskolen Næstved 10 Offentlig Sakskøbing Skole Guldborgsund 11 Offentlig Tofthøjskolen Aalborg 36 Offentlig Antvorskov Skole Slagelse 10 Offentlig Åbenrå Friskole Aabenraa 15 Privat Ludwig-Andresen-Schule Tønder 6 Privat Nørrevangsskolen Slagelse 11 Offentlig Samsø Skole Samsø 1 Offentlig Erritsø Fællesskole, Erritsø Bygade Fredericia 9 Offentlig Kirkeskolen Ringkøbing-Skjern 7 Offentlig Tommerup Skole Assens 10 Offentlig Hvidbjerg Skole Morsø 4 Offentlig Tirsdalens Skole Randers 20 Offentlig Kalbyrisskolen Næstved 11 Offentlig Lundtofte Skole Lyngby-Taarbæk 10 Offentlig Tingbakkeskolen Gribskov 7 Offentlig Langebjergskolen Fredensborg 7 Offentlig Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse Holbæk 15 Offentlig Skovbyskolen Skanderborg 12 Offentlig Nordregårdsskolen Tårnby 6 Offentlig Dragør Skole Syd Dragør 3 Offentlig Tingkærskolen Odense 36 Offentlig Molsskolen Syddjurs 11 Offentlig Korsvejens Skole Tårnby 7 Offentlig Brønshøj Skole København 63 Offentlig

147 929 Thyholm Skole Struer 2 Offentlig Vadgård Skole Gladsaxe 15 Offentlig Lygten Skole København 64 Privat Blistrup Skole Gribskov 8 Offentlig Tømmerup Fri- og Efterskole Kalundborg 10 Privat Korsager Skole København 65 Offentlig Stavnsholtskolen Furesø 7 Offentlig Stengårdsskolen Egedal 9 Offentlig Nordbyskolen Guldborgsund 12 Offentlig Byens Skole København 66 Privat Toftevangskolen Syddjurs 12 Offentlig Baggesenskolen Slagelse 12 Offentlig Vejlefjordskolens Grundskole Hedensted 8 Privat Hylleholt Skole Faxe 6 Offentlig Frederiks Skole Viborg 21 Offentlig Brøndby Strand Skole Brøndby 3 Offentlig Skælskør Skole Slagelse 13 Offentlig Bedsted Skole Thisted 9 Offentlig Egtved Skole Vejle 19 Offentlig Tinderhøj Skole Rødovre 7 Offentlig Ikast Vestre Skole Ikast-Brande 8 Offentlig Skolen ved Sundet København 67 Offentlig Nordre Skole Esbjerg 23 Offentlig Hundested Skole, Storebjerg Halsnæs 5 Offentlig Dybkærskolen Silkeborg 19 Offentlig Vejlby skole Aarhus 49 Offentlig Vestre Skole Norddjurs 4 Offentlig Gedved Skole Horsens 14 Offentlig Snekkersten skole, Afdeling Egevænget Helsingør 10 Offentlig Øster Starup Skole Vejle 20 Offentlig Hørby-Dybvad Skole Frederikshavn 15 Offentlig Egelundskolen Albertslund 3 Offentlig Grindsted Vestre Skole Billund 8 Offentlig Fårup Skole Randers 21 Offentlig Herstedøster Skole Albertslund 4 Offentlig Ubberud Skole Odense 37 Offentlig Skovvangskolen Aarhus 50 Offentlig Skolen på Islands Brygge København 68 Offentlig Gåsetårnskolen, Iselinge Vordingborg 4 Offentlig Blåvandshuk Skole Varde 10 Offentlig Bordings Friskole København 69 Privat Blicherskolen Randers 22 Offentlig Firhøjskolen Kalundborg 11 Offentlig N.J. Fjordsgades Skole Aarhus 51 Offentlig Herlev byskole Herlev 3 Offentlig Bjerregrav Skole Randers 23 Offentlig Struer Østre Skole Struer 3 Offentlig Tårnborg Skole Slagelse 14 Offentlig Firkløverskolen Give, Ikær og Søndermarken Vejle 21 Offentlig Bagsværd Friskole (Hanna-Skolen) Gladsaxe 16 Privat Bavnehøj Skole Aarhus 52 Offentlig Tornvedskolen, afdeling Jyderup Holbæk 16 Offentlig

148 981 Tornvedskolen, afdeling Kildebjerg Holbæk 17 Offentlig Peder Lykke Skolen København 70 Offentlig Lem Stationsskole Ringkøbing-Skjern 8 Offentlig Christiansfeld Skole Kolding 15 Offentlig Kirstinebjergskolen, Havepladsvej Fredericia 10 Offentlig Vallensbæk Skole Vallensbæk 3 Offentlig Samsøgades Skole Aarhus 53 Offentlig Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Haderslev 8 Offentlig Gyvelhøjskolen Skanderborg 13 Offentlig Nørreskov-Skolen Sønderborg 14 Offentlig Østerhøjskolen Ballerup 8 Offentlig Kibæk Skole Herning 17 Offentlig Nordvestskolen, Stormark afdeling Lolland 8 Offentlig Vemmedrupskolen Køge 14 Offentlig Søndermarksskolen Slagelse 15 Offentlig Valdemarskolen Ringsted 5 Offentlig Hastrupskolen Køge 15 Offentlig Engstrandskolen Hvidovre 8 Offentlig Gimsing Skole Struer 4 Offentlig Sofiendalskolen Aalborg 37 Offentlig Seminarieskolen Aalborg 38 Offentlig Friskolen Østerlars Bornholms 11 Privat Charlotteskolen Høje-Taastrup 7 Offentlig Østbirk Skole Horsens 15 Offentlig Det Kgl Vaisenhus Skole København 71 Privat Korup Skole Odense 38 Offentlig Lyngholmskolen Furesø 8 Offentlig Svend Gønge-Skolen, Lundby Vordingborg 5 Offentlig Terndrup Skole Rebild 6 Offentlig Sdr. Parkskolen Ringsted 6 Offentlig Arden Skole Mariagerfjord 8 Offentlig Dalmose Centralskole Slagelse 16 Offentlig Fjerritslev Skole Jammerbugt 6 Offentlig Brædstrup Skole Horsens 16 Offentlig Grønhøjskolen Randers 24 Offentlig Lundehusskolen København 72 Offentlig Hedegårdenes Skole Roskilde 18 Offentlig Grevinge Centralskole Odsherred 4 Offentlig Muldbjergskolen Hjørring 11 Offentlig Ganløse Skole Egedal 10 Offentlig Klostervængets Heldagsskole København 73 Offentlig Agerskov Kristne Friskole Tønder 7 Privat Roslev Skole Skive 8 Offentlig Mou Skole Aalborg 39 Offentlig Århus Friskole Aarhus 54 Privat Kirstinebjergskolen, Indre Ringvej Fredericia 11 Offentlig Lødderup Friskole Morsø 5 Privat Gandrup Skole Aalborg 40 Offentlig Møn Skole, Stege Vordingborg 6 Offentlig Gadehaveskolen Høje-Taastrup 8 Offentlig Hadsund Skole Mariagerfjord 9 Offentlig Langelinies Skole Vejle 22 Offentlig

149 1033 Uglegårdsskolen - Jersie Afdeling Solrød 6 Offentlig Damhavens Skole Vejle 23 Offentlig Faaborg Sundskole Faaborg-Midtfyn 12 Offentlig Vesterbro Ny Skole København 74 Offentlig Sønderbro Skole København 75 Offentlig Hvalsø Skole Lejre 6 Offentlig Holmegårdsskolen Hvidovre 9 Offentlig Tilst Skole Aarhus 55 Offentlig Kirsebærhavens Skole København 76 Offentlig Gørlev Skole Kalundborg 12 Offentlig Hundested Skole, Lerbjerg Halsnæs 6 Offentlig Hindholm Privatskole Næstved 12 Privat Kildegårdskolen Herlev 4 Offentlig Stilling Skole Skanderborg 14 Offentlig Skt. Pauls Skole Høje-Taastrup 9 Privat Tre Falke Skolen Frederiksberg 11 Offentlig Korskildeskolen Næstved 13 Offentlig Nordskovskolen Faxe 7 Offentlig Kildevældsskolen København 77 Offentlig Spjald Skole Ringkøbing-Skjern 9 Offentlig Fællesskolen HoptrupMarstrupVilstrup Haderslev 9 Offentlig Maribo Skole - Borgerskoleafdelingen Lolland 9 Offentlig Kildemarkskolen Næstved 14 Offentlig Rødkilde Skole København 78 Offentlig Lindegårdsskolen Lyngby-Taarbæk 11 Offentlig Tingagerskolen Faaborg-Midtfyn 13 Offentlig Trekronergade Freinetskole København 79 Privat Helsingør Skole, Afdeling Nordvest Helsingør 11 Offentlig Brovst Skole Jammerbugt 7 Offentlig Bavnehøj Skole København 80 Offentlig Humlebæk Lille Skole Fredensborg 8 Privat Møllevangsskolen Faxe 8 Offentlig Hindsholmskolen Kerteminde 6 Offentlig Usserød Skole Hørsholm 6 Offentlig Nordagerskolen Faaborg-Midtfyn 14 Offentlig Engskovskolen, afdeling Jernløse Holbæk 18 Offentlig Fællesskolen Nustrup-Sommersted Haderslev 10 Offentlig Vallekilde-Hørve Skole Odsherred 5 Offentlig Bobjergskolen Odsherred 6 Offentlig Bakkeskolen Kolding 16 Offentlig Sønderskov-Skolen Sønderborg 15 Offentlig Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern 10 Offentlig Mølleholmskolen Høje-Taastrup 10 Offentlig Åboulevarden Norddjurs 5 Offentlig Bredebro Filialskole Tønder 8 Offentlig Solbjergskolen Aarhus 56 Offentlig Maglehøjskolen Egedal 11 Offentlig Ørum Skole Viborg 22 Offentlig Grantofteskolen Ballerup 9 Offentlig Munkegårdsskolen Gentofte 16 Offentlig Marbækskolen Frederikssund 5 Offentlig Bangsbostrand Skole Frederikshavn 16 Offentlig

150 1085 Søndersøskolen Nordfyns 6 Offentlig Skelgårdsskolen Tårnby 8 Offentlig Ådalsskolen Syddjurs 13 Offentlig Gildbroskolen Ishøj 5 Offentlig Skolen på Slotsvænget Fredensborg 9 Privat Nr Alslev Skole Guldborgsund 13 Offentlig Ørum Skole Norddjurs 6 Offentlig Valdemarskolen Esbjerg 24 Offentlig Nørrebro Park Skole København 81 Offentlig Isefjordskolen, afdeling Holbæk Holbæk 19 Offentlig Strøbyskolen Stevns 1 Offentlig Holmebækskolen Køge 16 Offentlig Krogårdskolen Greve 10 Offentlig Sundbyøster Skole København 82 Offentlig Nr Vedby Centralskole Guldborgsund 14 Offentlig Hårup Skole Aarhus 57 Offentlig Borup Ris Skolen Næstved 15 Offentlig Valby Skole København 83 Offentlig Helsingør Skole, afdeling Kongevej Helsingør 12 Offentlig Hornbæk Skole Randers 25 Offentlig Ødsted Skole Vejle 24 Offentlig Vejlebroskolen Ishøj 6 Offentlig Strandvejsskolen København 84 Offentlig Præstegårdsskolen Esbjerg 25 Offentlig Gudumholm Skole Aalborg 41 Offentlig Lisbjergskolen Aarhus 58 Offentlig Amagerskolen Ringkøbing-Skjern 11 Offentlig Hirtshals undervisningssted Hjørring 12 Offentlig Hotherskolen Stevns 2 Offentlig Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Haderslev 11 Offentlig Skolebakken Norddjurs 7 Offentlig Sct. Jørgens Skole Holstebro 10 Offentlig Ådalens Skole, afd. Syd Frederikssund 6 Offentlig Harboøre Skole Lemvig 6 Offentlig Sæbygårdskolen Frederikshavn 17 Offentlig Susålandets Skole Næstved 16 Offentlig Fjordskolen - Byskoleafdelingen Lolland 10 Offentlig Rådmandsgades Skole København 85 Offentlig Vestfjendsskolen Viborg 23 Offentlig Svebølle Skole Kalundborg 13 Offentlig Gåsetårnskolen, Marienberg Vordingborg 7 Offentlig Høng Privatskole Kalundborg 14 Privat Damagerskolen Greve 11 Offentlig Kingoskolen Frederikssund 7 Offentlig Arenaskolen Greve 12 Offentlig Holbergskolen Sorø 5 Offentlig Stenlille Skole Sorø 6 Offentlig Rolloskolen Faxe 9 Offentlig Parkskolen Høje-Taastrup 11 Offentlig Ellekærskolen Aarhus 59 Offentlig Store Heddinge Skole (Boestofte & Erikstrup) Stevns 3 Offentlig Klarup Skole Aalborg 42 Offentlig

151 1137 Herfølge Skole Køge 17 Offentlig Hals Skole Aalborg 43 Offentlig Tørring Skole Hedensted 9 Offentlig Frydenhøjskolen Hvidovre 10 Offentlig Dagmarskolen Ringsted 7 Offentlig Nordborg Skole Sønderborg 16 Offentlig Seden Skole Odense 39 Offentlig Kirstinedalsskolen Køge 18 Offentlig Randers Kristne Friskole Randers 26 Privat Slotsskolen Horsens 17 Offentlig Aars Skole Vesthimmerland 7 Offentlig Hedegårdsskolen Ballerup 10 Offentlig Augustenborg Skole Sønderborg 17 Offentlig Skolen på Fjorden Odsherred 7 Offentlig Hedehusene Skole Høje-Taastrup 12 Offentlig Præstø Skole, Indskoling/Udskoling Vordingborg 8 Offentlig Højmarkskolen Vejen 7 Offentlig SUNDskolen Guldborgsund 15 Offentlig Krogsbølle Skole Nordfyns 7 Offentlig Skolerne i Nykøbing Odsherred 8 Offentlig Den Alternative Skole Hillerød 12 Privat Græsted Skole Gribskov 9 Offentlig Tagensbo Skole København 86 Offentlig Skårup Skole Svendborg 11 Offentlig Nørre-Snede Skole Ikast-Brande 9 Offentlig Kulsbjerg Skole, Stensved Vordingborg 9 Offentlig Lergravsparkens Skole København 87 Offentlig Vemmelev Skole Slagelse 17 Offentlig Vibeskolen Nyborg 6 Offentlig Herstedlund Skole Albertslund 5 Offentlig Anm.: Skolerne er sorteret efter 1) Undervisningseffekt i skoleåret 2011/2012, 2) Undervisningseffekt i skoleåret 2010/2011, 3) Undervisningseffekt i skoleåret 2009/2010 Kilde: og CRT(Center for Regional- og Turismeforskning).

152 Høringssvar fra Dagtilbudsområde Fyrtårnet til Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til en reorganisering af børneområdet 0 16 år Bæredygtigt Børneområde Bestyrelsen i Fyrtårnet har på møde gennemgået og drøftet Børne- og Ungdomsudvalgets høringsmateriale og på baggrund har bestyrelsens udarbejdet følgende høringssvar. Fyrtårnets bestyrelse er meget opmærksom på, at kommunen er økonomisk presset og har derfor forståelse for, at der skal bremses op og spares. I forhold til det fremlagte materiale har Fyrtårnets bestyrelse dog nogle kommentarer. Ad 7 Oprettelse af Børnedistrikter fra august Hele børneområdet i Frederikshavn Kommune inddeles i fire 0 16 års børnedistrikter. Det sker ved en sammenlægning af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet i hvert af de fire distrikter (fase II) Bestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved og vurderer, at områderne bliver ledelsesmæssigt for tynde Med mindre der under Distrikt lederen, ansættes et antal ledere/konsulenter/koordinatorer, hvilket får bestyrelsen til at stille spørgsmålet - hvor er besparelsen? Børne- og Ungdomsudvalget anfører i høringsmaterialet, at 2017 organiseringen sker for at styrke den helhedsorienterede indsats over for barnet og dets familie fra fødsel til barnet går ud af folkeskolen. Bestyrelsen er af den opfattelse, at påtænkte organisering i fase 1 fuldt ud kan dække den helhedsorienterede indsats og faktisk gør det bedre fordi man ved fase 1 har ledelse både i skole og dagtilbud og dermed sikrer tværfaglighed og mulighed for tværfaglig sparring. Ad 9 Nedlæggelse af nuværende 6 dagtilbudsområder og oprettelse af 4 distrikter med samme distriktsgrænser som de nye skoledistrikter. Ikrafttræden i løbet af Bestyrelsen har umiddelbart ingen bemærkninger til det foreliggende forslag om at reducere fra 6 til 4 distrikter. Bestyrelsen ser, at konsekvenser for Fyrtårnet bliver, at området udvides til og med Elling Strandby. Bestyrelsen undrer sig dog over, hvad der definerer det nødvendige antal af børn, der skal til for at skabe bæredygtige og fleksible enheder, der kan håndtere den forventede udvikling i børnetallet i de kommende år. Bestyrelsen finder det betænkeligt, at man udelukkende benytter nødvendigt antal børn som kriterium. Bestyrelsen ser, at områdernes geografi i Nord bliver et fysisk problem, da afstanden mellem det sydligste og det nordligste bliver stort og effekten af arbejde og på tværs af husene bliver et problem. Bestyrelsen kan frygte der bliver en syd og en nord del i område nord, og dermed går sammenhængskraften ud af områdeledelsestanken tabt. Ad 10 Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder Bestyrelsen stiller stort spørgsmålstegn ved nedlæggelse af Mattisborgen, eller i det hele taget i forhold til at nedlægge et hus i nuværende Fyrtårnet. Der er som bestyrelsen ser det ikke fysisk mulighed for, at placere de nuværende børn i andre huse. Bestyrelsen opfatter den benævnte nedlæggelse af Mattisborgen i Bæredygtige Børneområder som en kalr. regnefejl, og foreslår, nedlæggelsen tages ud

153 af Bæredygtige Børneområder. P.T. kører alle husene i Fyrtårnet med overbelægning. Ad 12 Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Dagtilbudslederen som leder og dagplejepædagogerne indgår i funktion som daglig pædagogisk leder for dagplejerne i det pågældende distrikt Bestyrelsen ser mulighed for og at det vil være god kvalitet at benytte 0 6 års institutioner som gæstepleje for dagplejebørn. Generelt er det bestyrelsens bekymring, at der ved Børne- og Ungdomsudvalgets forslag ikke er opnået det fulde besparelsesprovenu og at konsekvensen heraf måske bliver, at der senere udmeldes rammereduktioner og hermed reduktion i indeksering pr. barn. Bestyrelsen er desuden meget tvivlende omkring stort er godt. Organisering m.m. kan også blive for store, hvilket bl.a. flere steder i erhvervslivet har erfaret. Flere firmaer bevæger nu organisationen hen i mod mindre enheder.

154 Høringssvar fra bestyrelsen i Dagtilbudsområdet Frederikshavn Nord. Det er rigtig svært, for bestyrelsen i Frederikshavn Nord, at lave et samlet høringssvar. Det skyldes, at vores bestyrelse er sammensat af 9 børnehaver, hvoraf 5 er placeret i Frederikshavn By og 4 er placeret i oplandsbyerne; Strandby, Elling og Jerup. Der er mange følelser involveret, i spørgsmålet omkring nedlæggelse af daginstitutionerne. Der er meget stor forskel på om der er tale om oplandsbyerne eller Frederikshavn. Oplandsbyernes daginstitutioner har stor betydning for lokalsamfundet, identitet og nærhedsprincipper. Mens det for Frederikshavn by mere er en drøftelse omkring fysisk placering, processen og tidshorisont omkring lukning af daginstitutionerne.. Med denne baggrund forsøger vi at give et samlet svar. Bestyrelsen har opfordret de enkelte daginstitutioner til at indgive lokalt høringssvar, da vi er klar over at dette høringssvar ikke dækker alles behov og meninger, høringssvaret skal afspejle en fælles daginstitutionsbestyrelse. Pkt. 5 i Høringskataloget, vedr. rullende skolestart. Det er bestyrelsens holdning, at rullende skolestart vil give mere fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse. Dette både økonomisk, og personalemæssigt, vi vil opleve en glidende overgang til skolen og ikke opleve at børnehaverne affolkes i juni når alle skolebørnene skal i SFO. Dermed vil denne del komme til at foregå mere glidende. Bestyrelsen vil endnu engang opfordre, til at BUU træffer beslutning om at ændre de nuværende retningslinjer for indskrivningen til Dagtilbudsområdet. Dette således børnene optages på de ønskede intuitioner efter anciennitet på indskrivningsdato og ikke efter fødselsdato. Det vil betyde at man lettere vil kunne fremtidsplanlægge indtag på daginstitutionerne, hvilket igen vil betyde økonomisk ansvarlighed. Pkt 7 oprettelse af børnedistrikter fra august Bestyrelsen er, som udgangspunkt enig i ideen med at oprette børnedistrikter. Det virker, som en faglig fornuftig beslutning, og på sigt vil det også betyde større sammenhæng samt lette samarbejdet omkring vores børn og unge. Det giver dog anledning til bekymring, at der lægges op til en så ledelsestynd organisering af børnedistrikterne. 4 børnecenterledere virker som meget lidt. Det fremgår ikke tydeligt hvorvidt der skal være daglige pædagogiske ledere, eller hvordan organiseringen er tænkt. Hvor mange lederes skal der være i den nye organisering? Der vil med kun 4 børnecenterledere være tale om at der skal dækkes et meget stort geografisk område og det giver anledning til bekymring. Her tænkes specielt i vores oplandsinstitutioner. Hertil kommer, at der er tale om en meget bred pædagogisk/faglig spredning når man taler om o-16 år. Hvilken type leder, tror I kan dække så stort et spænd? Det er svært at forestille sig, der vil være tale om en synlig ledelse, og det, mener vi, vil være nødvendigt når områderne bliver så store. Én leder vil desuden skulle have et meget stort administrativt arbejde, hvilket gør bekymringen omkring den daglige kontakt større. Vi er meget glade for den tydelighed der er i dag, i forhold til ledelse. Pkt. 9. Dagtilbudsstruktur, fra 6 til 4 Dagtilbudsområder. Den nuværende struktur har kun eksisteret i 2 år, og det kan være svært at skulle igennem endnu en strukturændring på dette område. Er det ikke hurtigt at ændre strukturen igen? Og inden man har mærket forandringerne positivt. Medarbejderne synes, at det er svært/hårdt igen, at skulle bryde op og lave nye relationer arbejdsmæssigt. Se i øvrigt punkt 7. Pkt. 10. Nedlæggelse af huse Det er tydeligt for bestyrelsen, at vores fysiske rammer ikke er tidssvarende samt børnetallene i Frederikshavn by er faldende, og at det derfor er nødvendigt at organisere vores daginstitutioner anderledes. I vort område holder vi normeringen, men har mange små huse med lave børnetal samt huse med fuld belægning. Når nu vi kan se nødvendigheden af en ændring, er det også vigtigt at se på at der fortsat er mange børn i

155 Frederikshavn Nord. Det er børnetunge boligområder og det er også i Nordbyen at byggegrunde udstykkes, med henblik på at tiltrække flere børnefamilier. Dette skal der tages højde for, når der skal placeres en ny daginstitution. Det er vigtigt at der forbliver daginstitutionsmuligheder i Nordbyen. Man kan, med fordel, fremskynde processen mht. sammenlægningen af nogle huse idet enkelte huse har meget lavt børnetal. Dette vil give et endnu bedre pædagogisk tilbud til alle børn. Vi foreslår; at man igen kigger på Abildgaard skolen som mulig placering af daginstitutionen. Med en placering på Abildgaard skole, ville man kunne bibeholde det specialtilbud vi har i daginstitutionen nu, dog i bedre rammer. Samtidig vil man evt. kunne udvide nuværende tilbud til også at omhandle tilbud om aflastning til specialbørn i hht. SEL. 32. Abildgårdskolen rummer også muligheder, for at lave legepladser til alle de forskellige børn, vi har i området i dag. Uanset beslutning, omkring nybyg eller ombyg, ser vi det som en selvfølgelighed at vi inddrages i processen, som vi har set det andre steder i kommunen ved nybyg-byggeudvalg. Pkt. 11. Oprettelse af 0-6 års institutioner i Aalbæk, Jerup, Elling Vi er positive over for en aldersintegreret institution i Jerup. Vi er dog bekymret for stadig at være for lille. Vi kan se en fordel i sammenlægge børnehaven i Jerup med Ålbæk børnehave i en samlet daginstitution i Jerup. Således vil daginstitutionen være i Jerup, og skolen i Ålbæk. Dette medfører at institutionerne ikke bliver for små. Dette tænkes i lighed med andre oplandsbyer. I Strandby har man svært ved at se potentialet ved at lægge husene sammen i Elling. Begge områder har mange børn, og dermed ikke kan se fornuften i at flytte dem alle. Desuden er der stor bekymring omkring transporten mellem byerne. Vi kan se både fordele og ulemper ved at samle alle børnene i Elling. I Elling kan man se mange fordele ved at sammenlægge husene når skolen nedlægges. Dette ses også i lyset af at man ikke vil være sårbare i de enkelte huse. Det er vigtigt, at byerne stadig er attraktive for børnefamilier, og at der dermed er pasningstilbud i begge byer. Det er ødelæggende for lokalsamfundet, at nedlægge tilbuddene for børn og unge i de små byer. Vi ser det, som en god ide med 0-6års institutioner i oplandsbyerne, det giver fleksibilitet samt valgmuligheder for forældrene. Pkt. 12. dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne. Så længe der er fleksibilitet og valgmuligheder for børnefamilierne, ser vi det som en force at sammenlægge, og der bliver dermed også større tilhørsforhold til institutionerne. Det er ydermere en fordel i den faglige sparring, i arbejdet som pædagoger og dagplejen. Bestyrelsen stiller sig naturligvis til rådighed, hvis noget af ovenstående ønskes uddybet. Vi ser frem til at høre fra jer. Med venlig Hilsen Bestyrelsen I Dagtilbudsområdet Frederikshavn Nord

156 Til Børne- og Ungdomsudvalget Børnekompasset, den 25. juni 2014 Høringssvar fra Dagtilbudsområde Børnekompasset til Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til en reorganisering af børneområdet 0 16 år Bæredygtigt Børneområde Bestyrelsen for Dagtilbudsområdet Børnekompasset har på møde den 10. juni 2014 og 25. juni 2014 gennemgået og drøftet Børne- og Ungdomsudvalgets høringsmateriale og på baggrund heraf udarbejdet bestyrelsens høringssvar. Ad 5 Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Det betyder, at alle børn i den måned eller det kvartal, hvor de fylder 6 år begynder i 0. klasse Bestyrelsen ser, at det er positivt og rationelt at indføre kvartalsvist rullende skolestart. Dagtilbud har fokus på krav jf. dagtilbudsloven og krav jf. læreplaner i forhold til at gøre børn skoleparate. Skolerne skal omvendt være klar til at tage imod børn på det niveau de har, når barnet aldersmæssigt er klar til 0 klasse. Differentieret undervisning. Bestyrelsen ser, at rullende skolestart kræver mere fokus fra både skole og dagtilbud på tværfagligt samarbejde. Samarbejde mellem skole og dagtilbud kan være en udfordring, hvis en institution "leverer" børn til flere folkeskoler. Bestyrelsen ser, at rullende skolestart skal følges tæt i den første tid med henblik på hurtigt at kunne drage erfaringer og justere processen. Ad 7 Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Hele børneområdet i Frederikshavn Kommune inddeles i fire 0 16 års børnedistrikter. Det sker ved en sammenlægning af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet i hvert af de fire distrikter (fase II) Bestyrelsen fremsatte en bekymring for 2017 om den fælles ledelse for skole og dagtilbud kan favne hele området. Dvs. være en god ledelse, der evner at være nærværende og pædagogisk for både skole og i særdeleshed institutioner. I bestyrelsens optik er ledelsesmæssig opdeling i 0-6 og 6-16 års områder en god struktur. Området 0-16 år ses ledelsesmæssigt at være for stort et område. Bestyrelsen undrer sig over, "at oprettelse af børnedistrikter sker for at styrke den helhedsorienterede indsats over for barnet og dets familie fra fødsel til barnet går ud af folkeskolen" Bestyrelsen ser ikke 0-16 års børnedistrikter som en yderligere styrkelse af den helhedsorienterede indsats i forhold til fase 1 organiseringen. Ad 9 Nedlæggelse af nuværende 6 dagtilbudsområder og oprettelse af 4 distrikter med samme distriktsgrænser som de nye skoledistrikter. Ikrafttræden i løbet af Bestyrelsen ser ikke umiddelbart, at distriktsændringerne vil give problemstillinger. Bestyrelsen ser det som en god idé at lade dagtilbudsområder følge skoledistrikterne, således distrikter forventes lang tid fremover at have det samme omfang. Bestyrelsen ønsker fokus på, at der ikke laves C:\Users\hahe\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\K11UQ66W\BØRNEKOMPASSET - ENDELIGT HØRINGSSVAR.docx

157 Side2/2 yderligere distriktsændringer. Bestyrelsen ønsker fokus på, at distriktsændringen ikke medfører øgede arbejdsopgaver for daglig pædagogiske ledere. Ad 10 Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder Nedlæggelse af huse er jf. BUU oplæg ikke aktuelt i Dagtilbudsområde Børnekompasset. Bestyrelsen bifalder, at Landbørnehaven bibeholdes, idet institutionen betragtes som værende unik i Frederikshavn Kommune og så længe institutionen ikke fastholdes på bekostning af indekseringen for øvrige huse i området. Bestyrelsen ønsker, at der er fokus på etablering af bæredygtige dagtilbudsområder. Ad 11 Oprettelse af 0 6 års institutioner Fra Troldehøjs synsvinkel ser man positivt på, at institutionen ændres fra børnehave til en aldersintegreret institution. I Troldehøj har der altid været tæt samarbejde mellem dagplejen og institutionen. Troldehøj kan hermed benyttes som gæstepleje for dagplejen. Oplandet har hermed mulighed for at tilbyde forældre både dagpleje og vuggestuepladser. Bestyrelsen ser, at etablering af vuggestuedel kan give øgede omkostninger i forhold til køkkendrift i institutionen. Man kan med fordel lade nogle institutioner producere og levere mad til flere institutioner. Ad 12 Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Dagtilbudslederen som leder og dagplejepædagogerne indgår i funktion som daglig pædagogisk leder for dagplejerne i det pågældende distrikt Bestyrelsen ser fusion mellem dagpleje og dagtilbud som en fordel. Bestyrelsen ser, at dagplejere / dagtilbud hermed får mulighed for tværfaglig sparring. Bestyrelsen ser, at justeringen kan give mulighed for rationel drift af gæsteplejen. Generelt er det bestyrelsens bekymring, at der ved Børne- og Ungdomsudvalgets forslag ikke er opnået det fulde besparelsesprovenu og at konsekvensen heraf måske bliver, at der senere udmeldes rammereduktioner og hermed reduktion i indeksering pr. barn. Vores største bekymring er om de besparelser, der er meldt ud er tilstrækkelige, så der efterfølgende kan blive arbejdsro for børn, forældre og personale. Venlig hilsen Børnekompasset P.b.v. Bo Hesselvig formand

158 Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavn Syd, den 11. juni 2014 Høringssvar fra Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd til Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til en reorganisering af børneområdet 0 16 år Bæredygtigt Børneområde Bestyrelsen for Dagtilbudsområdet Frederikshavn Syd har på møde den 11. juni 2014 gennemgået og drøftet Børne- og Ungdomsudvalgets høringsmateriale og på baggrund heraf udarbejdet bestyrelsens høringssvar. Ad 5 Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Det betyder, at alle børn i den måned eller det kvartal, hvor de fylder 6 år begynder i 0. klasse Ved rullende skolestart slipper daginstitutioner for pres i foråret. Overgangen bliver glidende. Dog vurderes det, at månedsvis indskrivning bliver for presset for institutionen. Bestyrelsen for Frederikshavn Syd anbefaler kvartalsvis overgang. Bestyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at der er en fælles linje i hele Frederikshavn Kommune, om der er kvartalsvis indskoling eller månedsvis indskoling. Frederikshavn Syd leverer en del børn til Privatskolen og det kan evt. give problemstillinger, hvis Privatskolen fortsætter med årlig indskrivning af børn. Der skal stadig være mulighed for at søge om skoleudsættelse. Ad 7 Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Hele børneområdet i Fr.havn Kommune inddeles i fire 0 16 års børnedistrikter. Det sker ved en sammenlægning af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet i hvert af de fire distrikter (fase II) Bestyrelsen vurderer, at det er svært at gennemskue alle konsekvenser ved etablering af 0-16 års børnedistrikter. Bestyrelsen vurderer, at etablering af fælles leder for området 0-16 år automatisk medfører, at ledelsesopgaver presses nedad i organisationen og hermed til daglig pædagogisk leder. Der opstår måske behov for at oprette souschefstillinger. Alternativt er der ledelsesmæssige opgaver, som ikke skal løses. Bestyrelsen kan ikke se, at denne organisationsændring vil styrke den helhedsorienterede indsats. Bestyrelsen ser med bekymring på, at der allerede i 2017 skal gennemføres endnu en organisationsændring. Ad 9 Nedlæggelse af nuværende 6 dagtilbudsområder og oprettelse af 4 distrikter med samme P:\BUU\offentlig høring\høringssvar\ _v1_07. Høringssvar fra bestyrelsen ved Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd - Frederikshavn Syd HØRINGSSVAR.docx.DOCX

159 Side2/3 distriktsgrænser som de nye skoledistrikter. Ikrafttræden i løbet af Bestyrelsen har ingen bemærkninger til at dagtilbudsområdet går fra 6 distrikter til 4 distrikter. Bestyrelsen ser dog med undren på, hvor distriktsgrænserne går. I dag leverer børnehaverne børn til mange forskellige skoler og bestyrelsen ser derfor ikke, at der er behov for at dagtilbudsdistrikter følger skoledistrikter. Børne- og Ungdomsudvalget har anført, at man ønsker ca. samme antal børn i distrikterne. Bestyrelsen ser, at Syd fremover vil indeholde ca. 270 børn mod distrikt Vest, der forventes at have ca. 650 børn. Ved den påtænkte distriktsændring kommer Syd til at indeholde 2 store institutioner og 3 institutioner med få børn. Bestyrelsen ser at det kræver flere ressourcer at drive små institutioner. Distriktet vurderes derfor at blive mere sårbart end øvrige distrikter. Bestyrelsen ønsker at Børnehuset Hånbæk og Pilekvisten forbliver i Dagtilbudsområde Syd. Dagtilbudsområdet har siden organisationsændringen i 2012 arbejdet med udvikling af det samlede dagtilbudsområde (fælles værdier, kompetenceudviklingsplaner m.v.) og denne udvikling ses at være spildt i forhold til at en ny tilsvarende proces skal startes op. Ad 10 Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder Dagtilbudsområdet støtter fortsat op om at nedlægge Børnehaven Bølgen pr. 1. september (punkt på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden den 12. juni 2014). Ad 11 Oprettelse af 0 6 års institutioner Bestyrelsen forholder sig til institutioner, der påtænkes at fusionere med Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd. Bestyrelsen er bekymret for, om der nu og i fremtiden vil være nok børn til Kernehuset og Troldehøj således det vil være pædagogisk og økonomisk forsvarligt at etablere vuggestuepladser i de to institutioner. Erfaringsmæssigt er det bedst, at der er vuggestuepladser for at en enhed er pædagogisk og økonomisk bæredygtig. Ad 12 Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Dagtilbudslederen som leder og dagplejepædagogerne indgår i funktion som daglig pædagogisk leder for dagplejerne i det pågældende distrikt Bestyrelsen ser, at det kan være positivt at fusionere dagpleje og dagtilbud i forhold til gensidig sparring og at arbejde ud fra fælles værdigrundlag. Bestyrelsen ser ikke, at det er en god idé at benytte vuggestuen som gæstepleje for dagplejen. Ved dagplejers forfald kan en vuggestue risikere fra dag til dag måske at skulle modtage op til fire børn ekstra uden at have ledige personaleressourcer.

160 Side3/3 Generelt er det bestyrelsens bekymring, at der ved Børne- og Ungdomsudvalgets forslag ikke er opnået det fulde besparelsesprovenu og at konsekvensen heraf måske bliver, at der senere udmeldes rammereduktioner og hermed reduktion i indeksering pr. barn.

161 Til Børne- og Ungdomsudvalget Sæby, den 18. juni 2014 Høringssvar fra Dagtilbudsområde Sæby og Opland til Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til en reorganisering af børneområdet 0 16 år Bæredygtigt Børneområde Bestyrelsen for Sæby og Opland har på møde den 4. juni og 18. juni gennemgået og drøftet Børne- og Ungdomsudvalgets høringsmateriale og på baggrund heraf udarbejdet bestyrelsens høringssvar. Ad 5 Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Det betyder, at alle børn i den måned eller det kvartal, hvor de fylder 6 år begynder i 0. klasse Bestyrelsen er positivt indstillet til at indføre rullende skolestart. Institutionerne får hermed mulighed for løbende at lave læringshjul m.v. for børnehavebørnene samt løbende kunne flytte børn fra institutionens yngstegruppe til mellemgruppe og fra mellemgruppen til ældstegruppe. Bestyrelsen påpeger dog, at det evt. for nogle børn kan give utryghed, hvis der laves månedsvis rulning (kun ganske få børn der begynder i skole ad gangen). Bestyrelsen anbefaler derfor, at rullende skolestart bliver kvartalsvis og ikke månedsvis. Bestyrelsen ser, at det er vigtigt, at der retænkes og sikres en kvalitativ brobygning til folkeskoleområdet, idet denne proces gentages kvartalsvist (månedsvis) og ikke årligt som nu. Ad 7 Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Hele børneområdet i Frederikshavn Kommune inddeles i fire 0 16 års børnedistrikter. Det sker ved en sammenlægning af dagtilbudsdistriktet og skoledistriktet i hvert af de fire distrikter (fase II) Bestyrelsen vurderer, at området på denne måde kan risikere at blive ledelsesmæssigt for tynd at distriktslederen får mange afdelingsledere/koordinatorer under sig. Hvis kvaliteten skal opretholdes, er Bestyrelsen er bekymret for, at den påtænkte organisering kan komme til at koste det samme som nuværende/fase 1 organisering. Børne- og Ungdomsudvalget anfører i høringsmaterialet, at 2017 organiseringen sker for at styrke den helhedsorienterede indsats over for barnet og dets familie fra fødsel til barnet går ud af folkeskolen. Bestyrelsen er af den opfattelse, at påtænkte organisering i fase 1 fuldt ud kan dække den helhedsorienterede indsats og faktisk gør det bedre fordi man ved fase 1 har ledelse både i skole og dagtilbud og dermed sikrer tværfaglighed og mulighed for tværfaglig sparring. Bestyrelsen ser, at det er meget vigtigt at sætte stort fokus på, at kulturerne på dagpasningsområdet og skoleområdet tilpasses hinanden. Ad 9 Nedlæggelse af nuværende 6 dagtilbudsområder og oprettelse af 4 distrikter med samme distriktsgrænser som de nye skoledistrikter. Ikrafttræden i løbet af C:\Users\hahe\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\K11UQ66W\SÆBY OG OPLAND - ENDELIGT HØRINGSSVAR BÆREDYGTIGT BØRNEOMR.docx

162 Side2/3 Bestyrelsen har umiddelbart ingen bemærkninger til det foreliggende forslag om at reducere fra 6 til 4 distrikter. Bestyrelsen ser, at konsekvenser for Sæby og Opland bliver, at området udvides med Voerså Børnehave og evt. Børnehaven Bispevang, Thorshøj Børnehus og Bødkergården. Bestyrelsen undrer sig dog over, hvad der definerer det nødvendige antal af børn, der skal til for at skabe bæredygtige og fleksible enheder, der kan håndtere den forventede udvikling i børnetallet i de kommende år. Bestyrelsen kritiserer, at man udelukkende benytter nødvendigt antal børn som kriterium. Bestyrelsen ser, at områdernes geografi behov for, at flere huse i området skal have udvidet åbningstid og flere huse skal holde åbent i ferieperioder - også er vigtige kriterier for at skabe bæredygtige og fleksible enheder, der kan håndtere den forventede udvikling i børnetallet i de kommende år. Ad 10 Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder berører ikke Sæby og Opland Ad 11 Oprettelse af 0 6 års institutioner i bl.a. Dybvad, Hørby og Voerså Bestyrelsen ser, at det vil være en kvalitet til lokalområderne at oprette 0 6 års institutioner. Bestyrelsen ser dog med bekymring på, om det på sigt er økonomisk bæredygtigt at bibeholde institutioner/oprette 0 6 års institutioner i oplandsbyerne, ligesom det er kendt fra driften af små oplandsskoler. Bestyrelsen ser, at etablering af 0 6 års institutioner kan få konsekvenser for dagplejere i lokalområdet. Bestyrelsen ser, at den valgte distriktsopdeling vil stille Skagen samt Sæby og Opland ringere end dagtilbudsområderne i Frederikshavn i forhold til bæredygtighed i de små lokalområder (hvis man skal leve op til Børne- og Ungdomsudvalgets vision). Ad 12 Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Dagtilbudslederen som leder og dagplejepædagogerne indgår i funktion som daglig pædagogisk leder for dagplejerne i det pågældende distrikt Bestyrelsen ser mulighed for og at det vil være god kvalitet at benytte 0 6 års institutioner som gæstepleje for dagplejebørn. Tiltaget vil være god brobygning til børnehaven. Bestyrelsen undrer sig over, at udvalget påtænker at supplere ledelsesdelen på dagtilbudsområdet ved at tænke dagpleje pædagoger ind på samme funktionsniveau som daglig pædagogisk leder - set i sammenhæng med skoleområdet, hvor der skæres kraftigt på lederniveauer.

163 Side3/3 Generelt er det bestyrelsens bekymring, at der ved Børne- og Ungdomsudvalgets forslag ikke er opnået det fulde besparelsesprovenu og at konsekvensen heraf måske bliver, at der senere udmeldes rammereduktioner og hermed reduktion i indeksering pr. barn. Endvidere har vi som bestyrelse nogle bekymringer til påtænkte ændringer, der er foreslået i forhold til skoledelen: Koordinator funktion på den enkelte skole hvad er indholdet i denne betegnelse skal der ingen direkte ledelse være, og vil det dermed være muligt for skolelederen at flytte børn/lærer fra ex. Stensnæsskolen til Sæby eller Dybvad/Hørbys overbygning til Sæby? Har Børne- og Ungdomsudvalget overvejet, hvordan der sikres sikker skolevej, når skolepatruljer er 7. kl. elever og disse ikke er tiltænkt på andet end Sæbygårdskolen. Bestyrelsen undrer sig over, hvilke kriterier, der har fået udvalget til at pege på Sæby Skole som klasse skole og Sæbygårdskolen som klasse skole. I det hele taget undrer det bestyrelsen, at denne gruppering af børn vælges. Rullende skolestart kan sagtens laves til 2 skoler og måske kan der ved fortsat 2 skoler i Sæby, der har indskoling sikres, at der er kvalificeret brobygning, da skolerne i Sæby er placeret i hver sin ende af byen. Bestyrelsen finder det sært, at fritidsklub helt tænkes udenfor dette materiale, eftersom de begge må siges at være en del af 0 16 års børneområdet. Venlig hilsen Bestyrelsen for Sæby og Opland p.b.v. Louise S.J Jeppesen bestyrelsesformand

164 Høringssvar fra Dagplejens forældrebestyrelse vedr. Budgetforslag Vi har gjort et bevidst valg! Vi har valgt kommunal dagpleje til vores børn, da vi mener, at Dagplejen er et unikt pædagogisk tilbud til vores små børn. Det undrer os meget, at der ikke påtænkes lavet en forudgående brugerundersøgelse blandt forældrene, inden så drastiske omlægninger tænkes iværksat. Hvem ved, om det er vuggestueeller dagplejepladser, der ønskes og passer til såvel by som opland? Vi formoder, at årsagen til, at man ønsker at oprette 0-6 års institutioner i alle områder og oplandsbyer er, at man enten ikke ønsker så stor en kommunal dagpleje, eller at man vil give forældre mulighed for mere frit at kunne vælge.? Dog er vi af den klare overbevisning, at de små samfund ikke kan bære begge tilbud. Vi er med andre ord bange for, at modellen, der lægges op til, langsomt vil kvæle den kommunale dagpleje og medføre en stigning af private passere. Er det planen? Når 0-2 årspladserne (vuggestue) engang er etableret, frygter vi, at vi som forældre ikke længere vil få det frie valg, men kan blive tvunget til at tage en vuggestueplads, for at undgå at kvadratmeterne står tomme! Som skrevet indledningsvis, så synes vi, at den kommunale dagpleje er et unikt pædagogisk tilbud, fordi: det er meget trygt for barnet, at det er den samme omsorgsgiver, som varetager barnets udviklingsmæssige behov fra tidlig morgen til afhentning barnet er en del af en lille børnegruppe, som lærer hinanden særdeles godt at kende barnet efterhånden bliver klar til udfordringer i større grupper blandt andet ved deltagelse i legestuen én dag ugentligt børnene, når de er i legestuen, leger med og udfordres af jævnaldrende børn, samt lærer de andre dagplejere at kende, hvilket har stor betydning, når barnet skal i gæstepleje der arbejdes ud fra et værdigrundlag, der er specielt målrettet Dagplejens børn, forældre og ansatte ligesom der arbejdes fordybet med læreplaner og børnemiljøvurderinger året igennem dagplejepædagoger kvalificerer såvel dagplejerne som miljøet fagligt, så der konstant fastholdes et fokus på den anerkendende- og ressourceorienterede pædagogik, som børnene udviklingsmæssigt er afhængige af der er etableret velfungerende samarbejdsrelationer med børnehaverne, der er med til at

165 sikre de gode overgange og den røde tråd i barnets liv! Denne del kan udbygges meget mere end den er, indenfor de rammer der eksisterer der er en selvstændig bestyrelse i Dagplejen, der arbejder ud fra en styrelsesvedtægt, der særligt og målrettet varetager forældre til dagplejebørns interesser, samt de overordnede pædagogiske og økonomiske principper på området vi oplever at være tæt på en ledelse, der har dagpleje som fokusområde såvel pædagogisk, fagligt som økonomisk Som forældre mener vi, at tryghed og omsorg er helt basale værdier i de små børns liv og fremadrettede personlighedsdannelse. Disse er afgørende for, at al anden udvikling kan finde sted, og en stærk faktor for netop vores valg af den kommunale dagpleje. I Dagplejen er tiden, roen og forudsigeligheden tilstede. Der er plads til at se, høre, følge og udvikle det enkelte barn. Derfor vil vi endnu engang bede jer genoverveje planerne om at afvikle Dagplejen som en selvstændig organiseret enhed. Ved at integrere Dagplejen i 4 bæredygtige børnedistrikter vil man få fire forskellige dagplejedistrikter. Dermed ser vi en risiko for, at Dagplejens værdier udvandes og drukner i institutionsverdenens tænkning - ligesom vi har en frygt for, at den kommunale dagpleje indenfor kort tid vil blive en meget lille størrelse, der ikke er til at få øje på! På vegne af Dagplejens forældrebestyrelse Amanda Pape forældrebestyrelsesformand D. 8. juli 2014

166 Den lille børnehave d Høringssvar august 2014 Til Børne og ungdomsudvalget Rullende skolestart: Vi mangler som forældre, og også personalet, mere information om hvordan den rullende skolestart præcist skal udmøntes. Vi håber i vil gøre brug af andres gode erfaringer med det. Der kan både være for og imod det kan være en fordel for de børn som ellers ville være skoleventere. Men hvordan med det sociale aspekt, når der hele tiden skal rulles børn ind i klassen. Det kunne vi godt tænke os at vide mere om. Dagtilbudsstruktur - børnedistrikter: Vi håber der stadig bliver plads til små enheder i det store. Forældre giver udtryk for at de har valgt den lille enhed fordi deres barn ikke kan rumme det store. Især sensitive børns forældre, men også de andre børns forældre. Vi oplever også at vi bliver valgt, selv om børnene kommer fra andre dele af byen. Vi oplever som forældre i en lille enhed at vores børn føler sig trygge, og der er tid til at drage omsorg for hver enkelt barn. Alle voksne kender alle børn. Og når børnene er trygge, er forældrene det også! Vi forældre synes at der skal være mulighed for i Frederikshavn kommune, at kunne vælge et passende tilbud til ens barn. Det vil der være mulighed for hvis der både er små og store institutioner. Vi vil arbejde videre som en selvejende børnehave, men er åben for et samarbejde, men hvordan det skal udmøntes har vi ikke et konkret bud på. Vi sidder til leje ved boligforeningen, og har nogle fornuftige lokaler og uderum, selv om vi snart har eksisteret i 50 år. Men boligforeningen vil også energirenovere vores hus, hvis de kan få en garanti for at vi også er her om 6-10 år. Det vil vi arbejde hen imod at få en aftale i stand om. Dette vil ikke give kommunen udgifter, men tværtimod give en gammel børnehave nyt liv uden omkostninger. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Den lille børnehave

167 Suensonsvej 51

168 Bødkergården, den 17. juni 2014 Høringssvar fra Bødkergården angående det udsendte beslutningsforslag vedr. bæredygtige børneområder/budget 2015 samt overslagsårene. Angående høringselementer nr. 9 og 12. Bestyrelsen på Bødkergården hilser med særdeles stor tilfredshed og anerkendelse, at der i den reviderede og politiske behandlede plan for fremtidig organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune er besluttet, at Bødkergården forbliver som selvejende institution. Med forsat fremtidige selveje på Bødkergården, vil vi kunne understøtte det store lokale engagement, og ejerskab der er om børnepasningen i Østervrå og omegn. Bødkergården vil med sin selvejende status kunne tilføre mangfoldighed, innovation og udvikling, en egenskab der er nødvendig i en kommune, hvor der til stadighed er nødvendigt at skabe mere for mindre. Bødkergården vil kunne konsolidere, samt udvikle sin specialpædagogiske viden inden for handicapområdet med inklusion af normalområdet og specialområdet. Bødkergården har en lang tradition for at udføre opgaver ud over almindelig daginstitutionsdrift. F.eks. har vi p.t. driften af pasning af et handicappet barn i eget hjem aften-, nat- og morgentider året rundt. Bødkergården vil gerne tilbyde at dagplejevagtområdet 9, i den kommunale dagpleje, tilknyttes Bødkergården, ligesom vores vuggestue vil kunne indgå som gæstedagpleje. For os vil det geografisk være naturligt med et samarbejde, inkluderende brobygning, og erfaring der videreføres, og udvikles. De nuværende relationer der p.t. er i Østervrå området mellem Dagplejen og Bødkergården, vil således kunne videreudvikles som beskrevet ovenfor, til et organisatorisk fællesskab. Vi forestiller os med den store mangfoldighed Bødkergården indeholder, de mangesidige opgaver vi løser inden for normal- og handicapområdet, og senest en unik SFO model, samt vores generelle volume, at vi bevarer status som Dagtilbudsområde. Afslutningsvis ser Bødkergården frem til et fortsat konstruktivt og idéudviklende samarbejde med Frederikshavn Kommune til gavn for vores brugere, børn, unge og forældre. Med venlig hilsen Jens Martin Fjordbak Bestyrelsesformand Bødkergården Brøndenvej Østervrå Tlf / E. mail:

169 Thorshøj Hjørringvej 222 a 9750 Østervrå Tlf Idrætsbørnehus Thorshøj Høringssvar vedr. ny organisation af børneområdet i Frederikshavn Kommune Forældrebestyrelsen ved Thorshøj Børnehus har selvfølgelig forståelse for Kommunens dårlige økonomi og at der skal findes store besparelser. Når økonomien er trang skal ansvarlige folkevalgte politikkere handle bæredygtigt og langsigtet. Politikerne skal have fokus på at vedtage en plan for børneområdet, hvor der også er plads til det enkelte barn og families værdier. Punkt 5 Indførelse af rullende skolestart på alle kommunens skole Eftersom Torslev Skole startede med rullende skolestart i skoleår 2013/2014, har vi allerede positive erfaringer indenfor dette område og kan varmt anbefale dette. Vi oplever i vores skoledistrikt, at læringsmiljøret tilpasses den enkelte elev og at den rullende skolestart er godt for det enkelte barn. Vi ser det som en gevinst, at forældre og personale i fællesskab kan afgøre, om barnet eventuelt skal vente et kvartal eller mere med skolestart. Dog finder vi det vigtigt, at der er en ensartet procedure i kommunen for hvordan/hvornår skolerne ruller, da der kan være børn, som skal starte i et andet skoledistrikt og sådan en opstart ikke skal vanskeliggøres af forskellige rul skolerne imellem. Vores erfaring viser, at tre rul årligt fungere optimalt. Punkt 7 Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Vi ser det som positivt, at der ved en distrikt opdeling 0-16 årige, vil blive et tættere samarbejde mellem institutioner, skoler, tværfaglige distriktsteams og andre interessenter. Vi har allerede haft gode erfaringer med Socialrådgiver i dagtilbud og finder det glædeligt at man vil udbygge dette samarbejde. Vi er sikre på at dette vil give en stor gevinst for børneområdet og skabe større sammenhængskraft for hele familien. Herved vil der blive en rød tråd fra spædbarn til eleven forlader skolen. Vi anerkender dog ikke, at Thorshøj Børnehus atter står for skud. Udvalget ønskede en dialog med os, hvor vi oplevede, at dialogen blev en smule envejs. Vi havde nogle forventninger om at udvalget havde tænkt nogle tanker/muligheder omkring Thorshøj Børnehus fremtid. Thorshøj Børnehus ønsker for vores fremtid, at vi kan organiseres som en 0-6 års institution, da det er med stor underen, at det kun er Thorshøj by der ikke skal have et 0-6 års område. Hermed vil vi også gøre udvalget opmærksom på, at der ikke vil være en besparelse på ca. 1,7 millioner kr., da vi formoder at vores børn også skal have et tilbud efter eventuel opsigelse af driftaftalen. Besparelsen vil derfor kun være vores ejendomsudgifter på ca kr.

170 I skrivende stund har vi kunne læse i Nordjyske, at beregningerne på transport i den nye skolestruktur er meget mangelfuld, så man kan have sin bekymring, om der er flere mangler i høringsmaterialet. En eventuel nedlæggelse af Thorshøj Børnehus, vil være en ren massakre på et velfungerende lokalsamfund, hvor Børnehuset i samarbejde med Boldklubben er byens omdrejningspunkt. Hvis ikke der er en institution, vil det sikkert være endnu vanskeligere, at tiltrække tilflyttere, især dem der bidrager positivt til samfundet. Området vil efter al sandsynlighed ende som en spøgelsesby og det er vel ikke den vision vores folkevalgte har for udkantsbyerne. I skulle hellere styrke de små lokalsamfund, hvis I vil skabe vækst og tiltrække familier, som kan medvirke til at kommunens samlede fremtid sikres. I forhold til distriktledelse vil det være en stor udfordring at skulle være leder for et så stort børneområde, hvis denne skal kunne skabe udvikling og kvalitet i alle områder. Distriktlederen vil komme meget langt væk fra den enkelte medarbejder og vi kan derfor frygte at ledelsesformen vil blive for tynd. Som forældre kan vi også frygte, at der vil blive langt til den øverste ledelse og at vi derved vil have svært ved at få indflydelse på vores børns hverdag. Bestyrelsen ved Thorshøj Børnehus ser at vi kan blive en del af Distrikt Sæby og Opland ved at etablere nogle forpligtende samarbejdsaftaler. Her tænker vi især i forhold til familieområdes distriktopdeling. I påpeger i høringsmaterialet, at Frederikshavn Kommune skal være et godt og trygt sted at vokse op. Vi kan som bestyrelse være bekymret for at Frederikshavn Kommune ønsker at gøre alle vores institutioner større. Vi er af den overbevisning, at visse børn udvikles bedst, hvis de færdes i mindre enheder, hvor der er fast personale. Ikke alle børn og familier er ens og vi mener at man som forældre skal have muligheden for at vælge den institution der passer bedst til sit barn. Punkt 9 Ny dagtilbudsstruktur Det er utroligt bekymrende at se hvor hurtig helhedsplanen er blevet ændret fra de oprindelige visioner til denne. Man kan formode, at der ikke vil ske særlig meget udvikling i denne periode, da den korte periode vil skabe usikkerhed og mange bekymringer ved personalet. Dette taget i betragtning, kan vi godt sætte spørgsmålstegn ved hvor langsigtet visionerne/denne udmøntningen af et bæredygtigt børneområde vil være. Bestyrelsen ved Thorshøj Børnehus Karin Mølbjerg Thomsen, bestyrelsesformand

171 Frederiksberg juli 2014 Høringssvar til Frederikshavn Kommune vedr. ny organisering af børneområdet Humlebiens bestyrelse ønsker at komme med nogle kommentarer i forbindelse med det fremsendte høringsmateriale vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune. Bestyrelsen anerkender, Frederikshavn Kommune står over for nogle store udfordringer grundet faldende børnetal og svækket økonomi. Bestyrelsen kan derimod ikke anerkende, at det er de umiddelbare økonomiske hensyn vejes tungere end børnenes trivsel og udvikling. I det fremsendte materiale tales der (s.2) om at udvikle robuste børn. Den intention deler Humlebiens bestyrelsen med kommunen, men vi deler ikke opfattelsen af, at den robusthed bedst opnås ved at oprette kæmpe-institutioner. Nogle børn har brug for små enheder for ikke at skulle forholde sig til mange andre børn eller et stort antal voksne med mange skift. Humlebiens mangeårige erfaring er, at særligt sårbare børn trives bedst i en lille institution. Kæmpe-institutioner skaber muligvis en robust kommunekasse men ikke robuste børn, og det er vel målet på både kort og lang sigt? Vi stiller os uforstående over for de mange bekymringer, der kommer til udtryk i det fremsendte materiale vedr. stabiliteten og kvaliteten i små institutioner (s.3). Humlebien leverer en ydelse af høj kvalitet, i gode rammer og med det enkelte barns trivsel og udvikling i fokus. Institutionen har en god personalegruppe, som løser sine opgaver godt, og som ofte har taget børnene med på tur. Institutionen har tilmed løftet opgaver i forhold til mere behovskrævende børn med særlige udfordringer (s3.), herunder tosprogede børn. Alt sammen med en ganske lille personalegruppe. Humlebiens størrelse er en væsentlig del af dens styrke, og den har gennem mange år været en attraktiv børnehave. Forældrene vælger Humlebien netop på grund af dens størrelse, hvilket nok er værd at bemærke fra politisk hold. Mange forældre (også ud over Humlebiens) vælger aktivt små institutioner i nærområdet grundet et ønske om tryghed. Gennemføres den planlagte omlægning af børneområdet er det vanskeligt ikke at se det som et opgør med nærhedsprincippet og en overgang til en stordrift-tankegang. En tankegang en del af borgerne ikke deler eller ønsker. Institutionsbestyrelsen ser ikke noget alternativ til at drive Humlebien som en selvejende institution. Institutionen driver sit arbejde ud fra Frelsens Hærs værdigrundlag, hvor respekt for det enkelte menneskes (barn) værdi og trivsel er kernen, og så længe vi ikke bliver tvunget til at gå på kompromis med vores værdigrundlag, vil vi fortsætte institutionens arbejde. Vi må dog med bekymring konstatere, at der trækker sorte skyer op med det nærværende udspil fra Frederikshavn Kommune, ikke mindst når man reducerer institutionens normering. På Humlebiens bestyrelses vegne Kåre Skarsholm, Bestyrelsesformand National Institutionschef, Frelsens Hær

172 Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavn kommune Den Høringssvar vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn kommune samt beslutningsforslag fra BUU den vedr. budget 2015 og overslagsårene Jf. BUU beslutning på mødet den 14. maj 2014 og med Byrådets godkendelse den har Ungdomsskolens bestyrelse på ordinært møde den drøftet det udsendte høringsmateriale. Høringsmaterialet angiver med markering de strukturændringer, som ungdomsskolens bestyrelse skal forholde sig til, hvilket vil falde i høringsvar del 1 og hernæst vil Ungdomsskolens bestyrelse forholde sig specifikt til reduktionsblok BUU 05, i BUU beslutning fra og fastholdt af BUU den med høringssvar del 2A og B. Høringssvar del 1/: Vedr. høringselement 1: Skoleområdet- Ny skolestruktur pkt. 8 Ungdomsskole og 10. klassecenter flyttes til Center for Unge. Bestyrelsen anerkender den foreslåede organisatoriske flytning af den samlede ungdomsskolevirksomhed i nuværende form og organisation fra Center for Skole til Center for Unge. Bestyrelsen vil anbefale, at den organisatoriske flytning, om muligt sker pr Tekst og organisationsdiagram for bæredygtigt børneområde fase 1 og 2 skal harmoniseres, således at Ungdomsskole og 10. klassecenter overflyttes i én samlet enhed, som nu, så der under Center for Unge er to ben et ben med nuværende Ungeenhed og andet ben med nuværende Ungdomsskolevirksomhed (10. klassecenter Frh., Tranåsskolen, Garagen og alm. Ungdomsskole). Vedr. høringselement 3: Skoleområdet- Nedlæggelse af udskoling Gærum og Stensnæsskolen Bestyrelsen tager beslutning til efterretning. Vedr. høringselement 7: Skoleområdet- Nye børnedistrikter fra Bestyrelsen tager beslutning til efterretning. Høringssvar del 2 A/: BUU 05 rammereduktion: Ungdomsskoleområdet på kr Hvor er tanker og visioner om et bæredygtigt fritidsområde for unge i Ungdomsskolens målgruppe? reduktioner for de foregående 5 budgetår på godt 1,5 mio. i ungdomsskolens virksomhed budgetåret 2014 med kr i den almene Ungdomsskole vil have meget svært ved at opfylde Ungdomsskolelovningens bestemmelser. reduktionsmål på kr. 1.3 mio. ud af et samlet budget 2014 på kr. 5.2 mio. vil således udgøre 25%!!

173 Frederikshavn kommune i 2013 brugte kr mindre pr. ung i alderen år i Ungdomsskolen end landsgennemsnittet jf. ECO analysetal, se bilag Der er i BUU05 gjort opmærksom på, at der i lovgivningens rammer ikke gives mere kvantificerbare anvisninger for ungdomsskolens aktivitetsniveau og der er friholdt midler til undervisning i færdselslære/knallertkørsel ud fra dette foreslås halvering af ungdomsskolens aktiviteter. Der er friholdt 0,3 mio. til knallertundervisning og færdselslære faktuel udgift i 2013 til knallertundervisning og færdselslære + øvrige SKAL opgaver såsom traktorundervisning, prøveforberedende fag og specialundervisning udgjorde 0,756 mio., se bilag Høringssvar del 2 B/: Politisk ønske, om at se det lavest mulige aktivitetsniveau indenfor Ungdomsskolelovgivningens rammer, tages af bestyrelsen med anførte budgetmæssige forbehold og korrektioner i høringssvar del 2A, til efterretning, hvorved en foreslået halvering af aktivitetsniveau på Ungdomsskolens KAN opgaver, bliver realiseret på korrekt grundlag. Bestyrelsen anbefaler, at de økonomiske udfordringer i ungdomsskolens samlede virksomhed, fremadrettet søges løst med et øget samarbejde og sammenhæng enhederne imellem både økonomisk, personalemæssigt og ledelsesmæssigt. Bestyrelsen anbefaler, at 10. klassecenter Frh. (taxameterstyret) og Tranåsskolen (rammestyret) begge forsat bygger deres fremadrettede skoletilbud på kendte økonomiske tildelingsmodeller og procedurer. Den almene fritidsaktivitet i Ungdomsskolen (åbne tilbud, baseret på de unges tilvalg) vil sammen med de hidtidige projekter i den samlede virksomhed Pigegrupper, Efter kl og Garagen (ikke åbne tilbud, men tilbud for unge med ført hånd /let indstilling), blive tilpasset de økonomiske udfordringer og skolereformmæssige ændringer med længere sammenhængende skoledag og mulige partnerskabsaftaler folkeskoler og Ungdomsskole imellem. På bestyrelsens vegne Brian Kjær Formand for bestyrelsen

174 Til B&U udvalget Høringssvar vedr. besparelse på ungdomsskole m.v. Grundlæggende er vi klar over, at der skal ske store reduktioner i udgiftsniveauet for Frederikshavn kommune og dermed også for ungeområdet. Vi er klar over, at bestyrelsen har høringsfrist den 4/8, men finder, at der forud for det endelige høringssvar, er behov for at gøre opmærksom på nogle overordnede betragtninger inden B&U udvalgets behandling den 12/6-14 Indledningsvis, skal bemærkes, at vi allerede er nede på ca. halvdelen af de udgifter, der er gennemsnitsniveauet for landet og ca. 2/3 - del af sammenlignelige kommuner. (ECO analysetal) Frederikshavn 2350 Nordjylland 3210 hele landet 4209 Beløbene er afsatte kr. pr. år pr. indbygger indenfor ungdomsskoleområdet området. (Der er ca i alderen år i Frederikshavn kommune) I lyset af de allerede iværksatte reduktioner for de foregående 5 budgetår på godt 1,5 mio. alene med kr i budgetåret 2014, så vil yderligere reduktion på kr med fuld effekt i 2016, efterlade en Ungdomsskole, der vil have meget svært ved at opfylde Ungdomsskolelovgivningens bestemmelser. Det fulde reduktionsmål på kr vil således udgøre ca. 1/4 af det Ungdomsskolens samlede budget. Der er i BUU05 gjort opmærksom på, at der i lovgivningens rammer ikke gives klare anvisninger for ungdomsskolens aktivitetsniveau og der er friholdt midler til undervisning i færdselslære/knallertkørsel ud fra dette foreslås der en halvering af skolens aktiviteter. Der gøres dog opmærksom på, at knallert og traktor undervisning er kan opgaver, som ikke udbydes af kørerlærere i deres tilbud, da det ikke er attraktivt for dem og således kan blive et problem, hvis ikke ungdomsskolen kan opretholde tilbuddet. Traktor undervisningen er ikke friholdt for besparelsen, selvom kommunen er forpligtet til at sikre at der er et tilbud kommunalt for denne målgruppe. I forbindelse med ændring af skolelovgivningen, har ungdomsskolen en forpligtelse til at indgå partnerskaber med skolerne. Som udgangspunkt skal disse partnerskaber finansieres af skolernes midler, men vi har også en forventning om, at de aktiviteter, som er initieret ved partnerskabsaftaler, vil generere større interesse for yderligere deltagelse i ungdomsskolens aktiviteter. Hvilket vil kræve yderligere midler. Kommunen har lovgivningsmæssigt et ansvar for at der udbydes et alsidigt fritidstilbud for alle kommunens unge i alderen år, hvilket i gennemsnit er benyttet af 32% af de unge i det seneste år. Som tidligere nævnt er vi klar over, at det er nødvendigt at reducere omfanget af undervisningen. Vi finder dog at der ikke er medtaget de korrekte udgifter, før halvering af undervisningsomfanget. Det er vores opfattelse at der i regnestykket bør indgå følgende tal (til løsning af skal-opgaver) i modregningen før halveringen, jf. ungdomsskoleloven:

175 Knallert-/Færdselslære-/Traktor-undervisning løn lærere tkr. 375 Prøveforberedende/specialundervisning tkr. 125 Partnerskaber mellem folkeskole og Ungdomsskole tkr. 200 Slutteligt er vi klar over, at der i forslaget er mulighed for, at vi ved revision af ungdomsskoleplanen, har mulighed for at overveje at tilpasse de forebyggende tiltag, som indeholder bl.a. projekt efter 14, stille piger og lignende tiltag, som i dag er en integreret del af ungdomsskolens tilbud, for derved, at få sammenhæng mellem udgifter og tildelte midler. På bestyrelsens vegne Brian Kjær - formand for Ungdomsskolens bestyrelse

176

177

178

179

180

181 Budget 2015: Høringssvar fra Bangsboklubbens bestyrelse juli 2014 Kommentarer til BUU 01 og BUU 08. BUU 01: Bestyrelsen går ind for en administrativ sammenlægning af de 3 selvejende fritidsklubber i Frederikshavn by, så længe de forbliver selvejende. Før en evt. fysisk sammenlægning kan gennemføres, er det vigtigt, at de nye lokaliteter er klargjorte og indrettede til formålet. Indtil dette er opfyldt, forventer Bangsboklubben at være på nuværende matrikel. Dette, er for at sikre en positiv og pædagogisk forsvarlig overgang til Frederikshavn nye fritidstilbud, og for at give færrest muligt ulemper for familier i den sydlige del af byen, Haldbjerg og Vangen. BUU08: Budgetreduktionen i forbindelse med skolereformen har været en uhyggelig budgetmæssig udfordring for Bangsboklubben. Alt personale er fyret og der resterer en leder og en 10 timers pædagog stilling. Med en yderligere rammebesparelse, vil der kun være plads til én deltidsansat person til en normering på 60 fritidsklub børn. Hvordan vil Center for dag- og fritidstilbud sikre, robuste og bæredygtige enheder og et øget fokus på det forebyggende, med så få midler og personale ressourcer? Venlig hilsen Bangsboklubbens bestyrelse André Hentze

182 Bilag: 2.3. Del 2 Høringssvar Borgere.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

183 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 2/4: Indsigelser fra borgere Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

184 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 2/4: Indsigelser fra borgere Skoler 01 Initiativgruppen i Ålbæk 02 Forældre og borgere i Strandby 03 Forældre i Strandby 04 Louisa Pedersen, Sæby 05 Stine Bigum/Vibeke McNeal, Skagen 06 Frænde/Pedersen, Skagen 07 Linda og Christian, Skagen 08 Poul Sørensen, Sæby 09 Iben Hammeleff, Sæby 10 Dagplejegruppen forældre 11 Forældreråd Dagplejen 12 Borgere i Gærum Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

185 Aalbæk, 29. juli 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune Høringssvar fra initiativgruppen i Aalbæk vedr. ny organisering af børneområdet i Frederikshavn Kommune. Initiativgruppen er bredt sammensat og består af borgere i og omkring Aalbæk. Medlemmerne byder ind med forskellige relevante kompetencer i forhold til fortsat udvikling af Aalbæk - det være sig bl.a. kompetencer indenfor: handel, politik, pædagogik, undervisning, medicin, sociologi, jura, sociale forhold, økonomi, samt planlægning og praktisk gennemførelse af borger- og turistrettede aktiviteter. Initiativgruppen i Aalbæk har d drøftet høringsmaterialet og taget stilling til punkter, der vedrører Aalbæk bys samlede muligheder for fortsat kulturel, befolkningsmæssig og økonomisk udvikling - kvantitativt såvel som kvalitativt betragtet. Overordnet betragtet er der i Initiativgruppen forståelse for nødvendigheden af strukturændringer på området. Det er dog vigtigt, som Initiativgruppen også har påpeget i tidligere henvendelse til politisk niveau, at man ved strukturændringer arbejder med langsigtede visioner og målsætninger, som har fundament i en solid analyse på tværs af de politiske udvalgs kompetenceområder. Til de faktuelle og umiddelbart konstaterbare argumenter for at investere i Aalbæk som by hører følgende: Aalbæk er kommunens 5. største by. Aalbæk er en by i vækst. Aalbæk er, ud fra geografisk placering og analyse af udvikling gennem den seneste nationale og globale finanskrise, en by der har bemærkelsesværdigt stort potentiale for fortsat positiv udvikling Aalbæk by og nærområde bidrager til kommunens samlede udvikling på såvel økonomisk som kulturelt plan. Aalbæk har en "brand-værdi", som sammenholdt med byens størrelse er bemærkelsesværdig og vurderes, at være støt stigende. Til de mere "bløde" værdier hører, at Aalbæk er en by som har en iboende sjæl der giver lyst til at tage ophold i byen. Hertil bidrager alle, fra helt ung til ældre, fra Aalbækker gennem generationer til nylig tilflytter. Dertil kommer symbiosen mellem borger i byen/området og de turister der kommer igen år efter år. Aalbæk er en by med en sjæl, som består af borgeres og turisters fælles glæde ved naturen, kulturen og det overskuelige og velfungerende bysamfund og havnemiljø. Aalbæk er en by der har alle de tilbud der er brug for for, at kunne fungere som by - byen lever og udvikler sig positivt året rundt. Investering i fortsat udvikling af Aalbæk Skole, børnehave og dagtilbud er ikke kun til gavn for de børn og forældre, som hver dag nyder godt af tilbuddene beliggende i byen. Investeres der i fortsat

186 kvalitet og geografisk placering i byen investeres der samtidig i Aalbæk som by og dermed bidrages i sidste ende til hele kommunens positive økonomiske såvel som kulturelle udvikling. Initiativgruppen finder det vigtigt, at: - Aalbæk Skole bevares fra 0. til 9. Klasse. De fysiske og personalemæssige rammer prioriteres således, at skolen fortsat kan drives med en høj kvalitet i forhold til udvikling af elevernes faglige såvel som sociale kompetencer. - Aalbæk børnehave bevares og fortsat har beliggenhed i Aalbæk by. De fysiske rammer må ikke sikres på bekostning af de fysiske rammer for skoleeleverne, men der bør, som nu, sikres god brobygning mellem børnehave og skole. Gennemføres projekt vedr. opførelse af helt ny børnehave i byen ikke, vil den rigtige løsning økonomisk og placeringsmæssigt være, at købe den gamle børnehave og investere i den nødvendige ombygning og modernisering. - Det sikres, at der er gode/godt lokalt forankrede dagtilbud (0-3 år) i Aalbæk. Overgangen til børnehave bør være i fokus. - Aalbæk fortsat er en by hvor man vil bosætte sig som børnefamilie grundet lokale tilbud rækkende helt op til ungdomsuddannelseniveau. I modsat fald undermineres grundlaget for det velfungerende bysamfund, symbiosen mellem borgere og turister i byen smulrer, sjælen forsvinder og en by med oplagt udviklingspotentiale, bevist levedygtighed og positiv økonomisk og kulturel betydning for kommunen sendes til tælling. På vegne af Initiativgruppen i Aalbæk Mads Hardahl-Haugaard

187 Strandby d. 3. juli 2014 Til Frederikshavn Kommune, Børne- og ungdomsudvalget. Att. Christina Lykke Eriksen. Høringssvar angående forslag til budget Dette høringssvar vedrører nedlægningen af børnehaverne i Strandby og kommer fra en stor gruppe bekymrede og frustrerede forældre og borgere i Strandby. Vi vil starte med at tilkendegive, at vi er meget bevidste om, at Frederikshavn er en fattig kommune, som er nødt til at finde besparelser - desværre også på B & U-området, hvor der i forvejen er skåret ind til benet. Når det så er sagt, så finder vi det dybt frustrerende, at kommunen påtænker at ødelægge det fantastiske samarbejde, som vi igennem mange år har fået opbygget mellem dagpleje, børnehave, skole og fritidsordning i Strandby. Et samarbejde, som har fokus på barnet, og hvor barnet gøres trygt med de forskellige institutioner løbende gennem dets opvækst, så overgangen bliver så let og meningsfyldt som muligt. Et samarbejde, som vi er blevet misundt af pædagoger i Frederikshavn by. Vi føler, at vi om nogen har forstået at føre Frederikshavns Kommunes Vision ud i livet: "Det skal være godt og trygt at vokse op i Frederikshavn Kommune! Børn og unge i Frederikshavn Kommune skal kunne færdes i trygge, men udviklende rammer...der skal være en klar rød tråd i form af et ensartet pædagogisk udgangspunkt og læringssyn på barnet lige fra sundhedsplejerskens første besøg hos spædbarnet og de nybagte forældre, og indtil den unge forlader folkeskolen." Hvis børnehaverne bliver flyttet ud af Strandby, vil alt det, vi har arbejdet for, være spildt, og et vigtigt led i kæden fra spædbarn til folkeskole vil blive fjernet! Vi er uforstående overfor, hvorfor det er Strandby, som skal betale prisen for det faldende børnetal i den nordlige del af kommunen, når Strandby er en af de få byer, som rent faktisk ikke oplever et faldende børnetal. Vi vil meget gerne kunne bibeholde Strandby som et attraktivt sted for børnefamilier at etablere sig - og i den sammenhæng ser vi en børnehave i nærmiljøet som en nødvendighed. Vi har erfaret at man i kommunen på tænker udstykning af grunde og etablering af et attraktivt område. Her kan vi være bekymret over hvor salgbare disse grunde er, når der ikke er institution i byen. Mange af byens unge rejser ud for at uddanne sig og vi har erfaring for at de vender tilbage til Strandby efter endt uddannelse. Det tror vi vil ændre sig når der ikke længere vil være tilbud om pasning i byen. Der må derfor kunne tænkes i andre alternativer end at flytte børnehaverne i Strandby til Elling. Vi ved, at Heldagsskolen var tænkt etableret i Gærum, men da skolen i Gærum bibeholdes, skal der findes et andet sted til Heldagsskolen. Vi foreslår, at Heldagsskolen med fordel kunne placeres i Elling eller Jerup, og således kunne børnehaverne i Elling og Jerup slås sammen og placeres i den af

188 byerne, som Heldagsskolen ikke placeres i. Slutteligt skal det siges, at det ikke er sammenlægningen af børnehaverne som sådan, vi er bekymrede over. Vi havde med glæde set frem til, og institutionerne havde arbejdet hen imod, det børnecenter i Strandby, som kommunen igennem flere år har stillet os i udsigt. Et børnecenter i tilknytning til skole og SFO i Strandby ville for os være den optimale løsning (se høringssvar ang. Strandby SFO) På vejene af en stor gruppe bekymret forældre og borgere i STRANDBY.

189 Strandby 3 Juli 2014 Til Børne og ungdomsudvalget Att. Christina Lykke Eriksen Høringssvar angående forslag til budget 2015, SFO- Strandby. Dette høringssvar vedrører, Strandby SFO Vi stiller os undrende over Strandbys SFO fremtidsplaner? Det vi hører er, at man påtænker følgende lukkedage: Uge 8 Uge 42 Uge 52 2 uger i sommerferien De skæve dage i forbindelse med hellligedage/skolelukkedag Hvilke tilbud har I i disse uger i tanker til pasning af vores børn, for de forældre der ikke kan få ferie? Ser i den store prisstigning rimelig? Hvis vi sammenligner med en børnehaveplads, hvad får vi for pengene? Ud over: Færre pasningstimer Færre pædagoger Flere lukkedag Reducering i åbningstiden Vi har stor forståelse for, at der skal spares penge i kommunen, og pengene skal findes et sted. Men vi er bekymret for om man har tænkt tanken til ende, om hvad konsekvensen for vores børn vil blive på lang sigt. Det er for os vigtigt at besparelsesforslagene er gennemtænkt, og at der er lavet beregninger for den langsigtet besparelse, disse beslutningerne kan give. Vi kan være bekymret for at dette medfører en permanent lukning af SFO en, og at vores børn bliver til nøglebørn og i værste fald gadebørn. Vi har en fantastisk SFO i Strandby i dag, som har ildsjæle ansat, der virkelig brænder for deres job, og som kan rumme alle børn uanset behov. Vi har en SFO der lægger stor vægt på et tæt samarbejde med børnehaverne, skolen og foreningslivet. Dette unikke samarbejde danner en helhed, der giver sammenhæng og tryghed for vores børn, og denne tryghedsbase er vi bange for forsvinder sammen med SFO en. Vi ser en samlet institution med børnehave, skole, SFO og evt. vuggestue = STRANDBY BØRNECENTER placeret i Strandby sammenhængende med skolen.

190 På vegne af en stor gruppe frustreret forældre

191 Kære Frederikshavn kommune Jeg har hørt jeres forslag til "sammen lægning" af Sæby skole syd og Sæbygård skolen. Jeg mener ikke at dette er den rette løsning på økonomien i Frederikshavn kommune.jeg har to sønner, snart tre, der går på Sæbygård skolen. Skolen har hjulpet min ældste søn rigtigt meget, da han er meget usikker på sig selv, og har derfor også svært ved at finde venner. Skolen har set hans problem og hjulpet ham rigtigt meget, i undervisningen og på venne fronten. Min søn går i dag i 3 klasse, (har dog gået en klasse om), han har fået rigtigt meget selv tillid, og mange venner i dag efter ca. 3 år i det svære. Han har taget den nationale test i matematik, og resultatet ligger over gennemsnittet på lands plan for elever på 3 klassetrin, og ligger som en rigtigt god elev i sin klasse. Min mellemste søn har det lidt nemmere ved det boglige fra starten, men har også haft det svært ved at få venner, også dette har skolen og Sfo hjulpet med. Min tredje søn skal starte til sommer i skole, og er en dreng der er meget uskikker på sig selv og med skolen. Så mit spørgsmål er enligt hvor ligger fremtiden for mine og de andres børn? Der er mange usikre børn som har det trygt i deres lokal område, og på deres skole. Hvorfor skille elever fra hinanden som er trygge, og kender deres lærer? Hvis de flytter på Sæby skole syd, vil det gøre usikre børn mere usikre. At sende børn i et område og skole de slet ikke kender er med til at forvirre dem, ikke alle børn er sikre på sig selv. Hvad med transport af eleverne, for dem i nord og vest byen? Jeg vil ikke have mine børn på cykel over hovedvejen. Jeg håber virkeligt ikke at jeres forslag vil blive til noget, det ønsker jeg ikke for nogen børn. Mine sønner har fundet sig tilrette på Sæbygård skolen og deres søde, hjælpesomme og opmærksomme lærer. Jeg forventer at få svar tilbage. med venlig hilsen af en bekymret mor til tre Louisa Pedersen Hasselvej Sæby

192 Skagen d Høringssvar vedr. lukning af Mattisborgen i Skagen Vi har fulgt debatten, omkring børnehavelukningen i Skagen, på nært hold. Vi ser, at der argumenteres imod de stagnerede (endda lidt stigende) børnetal, overbelægningen i alle børnehusene og havneudvidelsen, hvor I politikere slår tilbage med prognoser fra COWI, der forudser faldende børnetal. Vi ved, at i sidste ende, er det jer, der træffer beslutningerne og svinger "sparekniven" over vores børns børnehave liv. Men vi ved også, at vi i den demokratiske proces, har ret til at blive hørt. I har lovet at læse alle høringssvar - og at de skal indgå i beslutningsmaterialet. Vi har i den forbindelse, gjort os nogle overvejelser, set nærmere på området og i det hele taget prøvet at opnå en større indsigt i spareforslagene og konsekvenserne af dette - hvilket har resulteret i dette høringsbrev. Det er tydeligt gået op for os, at Frederikshavn Kommune står foran massive og omfattende besparelser ikke kun på børneområdet, men hele vejen rundt. Som børnefamilier vil vi, og særligt vores børn, blive berørt af de beslutninger I skal træffe på børneområdet. Det er os derfor meget magtpåliggende, at de besparelser I vælger at gennemføre, også er de mest rentable og samtidig har de færreste konsekvenser for vores børn. Vi har oplevet bemærkelsesværdige beslutninger, forslag og referater, der for os ikke hænger sammen. Særligt "fredningen" af, jer politikere udråbt, "unikke" institutioner (Børnehaven Fyrrekrat og Landbørnehaven ved Knivholt), står for os helt uforståeligt hen!!!! Ordet "unik" bliver i denne forbindelse dog ikke defineret, ej heller ved vi, om det menes i forhold til kommunens øvrige børnehuse, hvis pædagogik, fysiske rammer eller personale ikke er "unikke"?? Det er meget svært at blive klog på, selv om det er årsagen/begrundelsen for disse "fredninger". Vi ser allerede nu, at Frederikshavn kommune fremadrettet tænker få, men store enheder, både når det gælder børnehaver og skoler. I vores optik er det jo, i den forbindelse, selvmodsigende at bevare disse små enheder frem for nogle større. Her tænker vi især på Fyrrekrat vs. Mattisborgen. Det gir jo ingen mening! I henhold til direktionens forslag til besparelser budget /Økonomicenteret 23. August 2011, står der følgende på side 113. Der er flere mindre kommunale børnehaver, som indgår i Helhedsplanen, og som ikke har aktuelle bygningsmæssige problematikker. Men på grund af deres størrelse giver disse tilsvarende anledning til overvejelser. Det gælder: Fyrrekrattet Skagen, Børnehaven Mariehønen Jerup, Landbørnehaven Frederikshavn, Skovbørnehaven Frederikshavn. Børnehaven Bølgen Frederikshavn, Børnehaven

193 Tangloppen Frederikshavn og Børnehaven Violvej Sæby : Med udgangspunkt i ovennævnte spareforslag og kommunens skrantende økonomi, kan det i den grad undre os, at man kan tillade sig at frede disse små institutioner på bekostning af andre større og mindst ligeså velfungerende og eftertragtede. Disse små institutioner er tilmed kun til glæde for en meget lille procent del af kommunens børnehavebørn. På byrådsmødet den , kunne man høre Ida Skov referere til debatten omkring børnehavelukninger; Hvis serviceniveauet bliver lavere endnu, kan der ikke laves en forsvarlig mødeplan i de små huse. Og dette skulle være grunden til, at velfungerende børnehuse skulle lukke. Med det i mente har vi følgende spørgsmål, som vi beder jer politikere overveje, inden I f.eks. i Skagen beslutter at lukke en børnehave og i yderste konsekvens vælger at afvikle børnehaven Mattisborgen frem for børnehaven Fyrrekrat. Har man tænkt sig, hvis det planlagte spareforslag gennemføres, at tilføre de små "unikke" børnehuse flere ressourcer, end de øvrige institutioner i kommunen, hvis det generelle serviceniveau sænkes (tildelingen af penge pr. barn), således at man i de små og "unikke" huse kan lave en forsvarlig mødeplan? Har man i Frederikshavn kommune, med baggrund i direktionens spareforslag for budget , den skrantende økonomi og ift. de gennemgribende besparelser på børneområdet, råd til at bevare små "unikke" huse, frem for, i dette tilfælde, større og mindst lige så velfungerende og rentable huse? Har man i BUU overvejet, at man kunne lukke og benytte de små "Unikke" huse, som ubemandede "satelitter", der kunne blive til glæde for alle kommunens institutioner og dermed børn? På denne måde undgår vi også, at mange af kommunens institutioner (skole, børnehaver og bofællesskaber) står tomme og ubenyttede hen. (I hvert fald i Skagen). Husene kunne i stedet blive brugt til glæde og gavn for alle børnehuse i Frederikshavn kommune, som på skift kunne komme på besøg og låne huset/udforske omgivelserne. Driften ville være minimal, og de pædagogiske ressourcer ville komme fra de huse, hvor den pågældende børnegruppe kommer fra. Har man i BUU overvejet at reducere på lederniveau? Eksempelvis har man i Skagen 2 daglige pædagogiske ledere på samme postadresse, i samme bygning, der hver især varetager den daglige ledelse på samme kontor, i hhv. vuggestue og børnehave. I et andet børnehus i Skagen varetages disse to ledelsesopgaver af én leder. Hvis dette er det generelle billede i kommunen, at det er lidt "tilfældigt", om der er én eller to ledere i samme hus, bare vuggestuen og børnehaven har forskellige navne, må der, efter vores

194 beregninger, være en del ressourcer at spare på den konto. Hvis I holder fast i, at der partout SKAL nedlægges en børnehave i Skagen, så forventer vi, at beslutningen træffes på det mest rentable og oplyste grundlag, som jeres eget økonomicenter også ligger op til. Dvs. at man ikke bare udråber én institution til at være unik uden at tage højde for de økonomiske og fysiske konsekvenser, en sådan beslutning vil have. Og hvem definerer egentlig begrebet unik i denne sammenhæng? Størstedelen, af Skagen bys forældre, mener tydeligvis, at Mattisborgen er den mest unikke institution i byen. Det er den mest eftertragtede børnehave og med lange ventelister. Dette kan pladsanvisningen formentlig bekræfte. Kunne man ikke overordnet set forestille sig, at kommunen kunne vente med overhovedet at lukke en børnehave i Skagen, indtil behovet reelt er der? Også med begrebet rettidig omhu i baghovedet. Man kan jo sagtens se på prognoser osv. 6-7 år frem. Men med de tiltag, der laves i Skagen med bl.a. havneudvidelsen, kan man jo ikke på nuværende tidspunkt vide med sikkerhed, hvordan de tal ser ud til den tid. Er tilflyttere/udlændinge/flygtninge med i jeres tal? husker I at tage højde for alle faktorer?? Det virker lidt hovedkulds at træffe en beslutning på den baggrund, der er nu, hvor byen er i udvikling. Det virker ikke forsvarligt, endnu engang, at flytte en masse børn rundt, når behovet IKKE er der. Vi frygter, at det vil have store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Håber virkelig at I kan overtales til at være afventende og se tiden an et par år endnu. Der er så mange faktorer, som kan påvirke børnetallet positivt. Hvis en lukning på sigt er nødvendig, kan den jo gennemføres til den tid. Med venlig hilsen 2 bekymrede borgere Stine Bigum Vibeke McNeal Westbanke 4 Westbanke Skagen 9990 Skagen

195 Skagen 4 juni 2014 Høringssvar i forhold til budget Som et led i kommunens budget forslag 2015, har I peget på at lukke Mattisborgen i Skagen. Det er fuldstændigt uforståeligt for os, hvorfor I peger på byens mest eftertragtede børnehave. Vi ved godt at uanset hvem man spørger, så vil de fleste sige at netop deres børnehave er den bedste, men set ud fra ventelisterne, er der ingen tvivl overhovedet, hvilke børnehaver der er den mest populære i Skagen. I referatet fra udvalgsmøde d 8/5 er der i billagene vedhæftet en befolkningsprognose, som der viser, at Skagen har faldende børnetal. Hvis man kigger på de faktiske børnetal (taget fra Danmarks statistik, de er fra d. 1 jan 2014), uden de tilflyttere der er kommet efterfølgende, viser de et lidt andet billede: 2015 vil der være 196 børn imellem 3-5 år 2016 vil der være 166 børn imellem 3-5 år 2017 vil der ind til videre være 168 børn imellem 3-5 år, denne årgang vil vokse sig større, da 2014 ikke er færdig medregnet endnu. Det fortæller os at 2012 var et dårligt år for Skagen, der blev ikke født så mange børn, men prognoserne er opadgående igen. Derfor viser de ikke helt det samme billede, som det jeres prognose gør. Ydermere viser jeres prognose kun de 3-5 årige, men virkeligheden er, at børn starter i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder, og så har vi i Skagen allerede indført rullende skolestart, hvilket betyder at børnene først starter i skole, efter de er blevet 6 år. Børnene kan være op til 6 år og 3 måneder inden de starter, det betyder at der kan være op til 5 måneder, hvor I ikke medregner børn. Er der taget højde for det? Hvis I vælger at lukke Mattisborgen, kan man ikke lade være med at tænke på, hvor vores børn så skal have deres daglige gang. Alle vores børnehaver kører med overbelægning, der er ganske enkelt ikke plads til dem nogen steder. Hvorfor er fokus lige pludselig skiftet fra Fyrrekrat til Mattisborgen? Hvordan kan en institution være mere unik end en anden? Hvis det viser sig, at vi på et tidspunkt ikke har børn nok til at fylde vores børnehaver, må man da lukke den børnehave, der er det svageste led. Fyrrekrat som I hele tiden har peget på, det kan man se ud fra adskillige referarter, er en lille institution, som er mere skrøbelig ved sygdom og ferie, ydermere har de ikke et ret stort indendørs areal, som betyder at de allerede nu skiftes til at være i en skurvogn, når vejret gør man ikke kan være ude. Synes I det er holdbart? I Frederikshavn kommunes helhedsplan skriver i selv, større institutioner er mere bæredygtige end små, og I har hele tiden peget på at Fyrrekrat børnehave i Skagen ikke opfylder de krav, derfor undrer det os, at I ud fra et økonomisk synspunkt, kan forsvare at lukke Mattisborgen i stedet for Fyrrekrat! Frederikshavn kommunes helhedsplan arbejder også med, at der skal være 10 m2 pr. barn, hvordan kan I forsvare det, hvis I vil putte flere børn ind i husene? Fyrrekrat ligger ydermere ikke geografisk centralt placeret i byen. Ved skolesammenlægningen blev der lagt stor vægt på placeringen af den nye skole, den skulle ligge centralt. Er det ikke samme forholdsregler man tager sig, når man tænker på børnehaver? At have sit barn i en børnehave der ligger i et ydreområde, kan være en stor belastning for en familie, hvis det blev virkelighed for os, ville det kræve en bil for at få hverdagen til at fungere. Vi og mange andre har netop valgt at bo centralt i byen, for at være tæt på børnehave og skole.

196 Mattisborgen. Mattisborgen er en velfungerende børnehave, der både har gode indendørs og udendørs faciliteter. Vores børn elsker at lege i dukkekrogen, at være kreativ i værkstedet, danse og lave teater i balsalen, og ikke mindst styrke deres motorik i det nye motorik rum. Det store fælles areal, som danner centrum for børnehaven, kan rumme alle vores børn, og her er altid liv og glade dage, og vores store fine udendørs areal bliver flittigt brugt i alt slags vejr. Mattisborgen ligger centralt i byen, derfor har børnehaven mulighed for, at deltage i de forskellige arrangementer byen tilbyder, hvilket de benytter sig meget af. Beliggenheden gør, at der heller ikke er langt til skov og strand, og vores børn er ugentligt på udflugt i naturen. Vi vil opfordre til at I politikkere vil tage på besøg i de enkelte børnehuse, inden I træffer jeres endelige afgørelse, og inden I beslutter jer for at noget er unikt. Vi ønsker ikke lag på lag pædagogik i Skagen, og vores børn skal ikke forvandles til burbørn. Så kære politikkere, tænk jer godt om inden I laver en for hurtig beslutning, som kan få store konsekvenser for vores børn og pædagogernes hverdag. Vi skulle jo ikke ret gerne igennem det samme senariede, som vi var for 4 år siden, da man alt for hurtigt valgte at udvide Kløvermarken, og slå den sammen med andre institutioner. Det skabte kaos, de berørte børn led under alt for mange børn under samme tag, og pædagogerne gik ned med stress på stribe. Sygemeldinger og udgifter man kunne have undgået, hvis man havde ventet til tiden var. Lad værre med at begå den samme fejl igen, vi har været det igennem. 46 ekstra børn er der bare ikke plads til i de tilbageværende institutioner, hvis man skal opretholde samme kvalitet. Med venlig hilsen. Jan og Karina Frænde Lasse og Maria Pedersen Odinsvej 18 Løningen Skagen 9990 Skagen

197 Ang. Lukning af børnehave i Skagen 29. maj 2014 Som forældre til en dreng der går i en børnehave i Skagen blev vi ligesom mange andre ret chokerede over at høre at vores børnehave måske skal lukke. Og der skal bygges til de andre børnehaver i skagen for at huse alle børnene. Derfor har vi valgt at fortælle vores historie. Vores dreng startede i børnehaven Pilekrattet i sommeren Det var efter vores eget ønske, da hans storesøster også havde gået der. Og det fungerede fint for hende og os. Men ret hurtig stod det klart for os, at selv om de var søskende var de meget forskellige. Vi fik at vide at vores dreng var meget urolig og havde svært ved at koncentrere sig i længere tid af gangen. Desuden havde han et sprog der var aldersvarende en to årig. I samråd med os blev der søgt støttetimer til ham og vi var heldige og få bevilget 10 timer om ugen resten af året. ( fra februar og resten af året). Vi blev glade, selv om det som forældre er svært at acceptere at ens dreng ikke er som de andre. Det blev en pædagog i børnehaven der blev hans støttepædagog. De gik i gang og vi var glade, for så var vi sikker på at se nogle fremskridt med ham. Efter et stykke tid blev vi klar over at han ikke flyttede sig motorisk og sprogmæssig. Vi var frustrede som forældre og vi holdt møder med børnehaven omkring alle de test de havde lavet på ham. De kunne heller ikke forstå det. Vi fik ham tjekket hos en børnelæge, fysioterapeut og ergoterapeut. Og alle sagde at hen var helt normal men forsinket på nogle områder. Så begyndte vi herhjemme og snakke om, at børnehaven var for stor til at tingene fungerede for ham. I efteråret 2013 startede han i Mathisborgen. Han fik også en pædagog fra mathisborgens børnehave som støttepædagog. Nu har han været i børnehaven i ca 8 måneder og for hver uge der går ser vi ham udvikle sig i den rigtige retning. Der er faldet meget mere ro over ham. Han er blevet bedre til at koncentrere sig i længere tid ad gangen og hans sprog er blevet meget bedre. Idet at motorikken og sproget er blevet bedre, fungererer han også bedre socialt med de andre børn. Så kære politikere og byrådsmedlemmer. Husk. Det er ikke alle børn der fungerer lige godt i en stor institution. Hvad skal der ske med dem. Skal de have støttetimer tildelt?. Hvad med senere hen. Når de bliver ældre. Er de så bare tabt i systemet. Det er en her og nu løsning i kommer med. Den besparelse i har nu den er bare midlertidig. For senere kan i risikere at der er en masse unge mennesker der har store problemer. Og så er det måske for sent og hjælpe dem. Vi som forældre tør slet ikke tænke på hvor langt vores dreng var kommet bagud hvis vi havde ladet ham blive i Pilekrattet. Lina Og Christian

198 Offentlig høring om reorganisering af børneområdet Frederikshavn Byråd har den 28. maj besluttet at sende forslag fra Børne- og Ungdomsudvalget om reorganisering af børneområdet i offentlig høring Frederikshavn Byråd har den 28. maj besluttet at sende forslag fra Børne- og Ungdomsudvalget om reorganisering af børneområdet i offentlig høring i 8 uger. Formålet med forslaget Bæredygtigt Børneområde er at skabe et fleksibelt børneområde, som kan være med til fortsat at sikre kvalitet og faglighed i vores dagtilbud og skoler samtidig med at kunne håndtere udfordringen med faldende børnetal i de kommende år. Forslaget indebærer ny skolestruktur, ny dagtilbudsstruktur, nedlæggelse af skolebygninger og daginstitutionsbygninger, indførelse af rullende skolestart, samordnet undervisning og aldersintegrerede klasser, en række organisatoriske ændringer bl.a. for Dagplejen, Ungdomsskolen, 10. klassecenteret og børnehaver med samdrift med skoler. Byrådet bestemmer, at de berørte områder, selv kan komme med løsninger, der giver en besparelse, som den af udvalgets forslag lægger op til, kan det opnås ved områdets eget forslag, er det den der bestemmer. Som det ser ud i dag, er udviklingen ved at vende, så hjulene så småt begyndt at rulle. Det er derfor vigtigt at denne om forandring tager højde for udviklingen de næste 6 år. Områderne må selv finde en løsning inden den 20. december Der tænkes specielt på områderne. Hørby, Dybvad, Voerså, Sæby Syd, og Sæbygård, hvor der i det fremlagte forslag, er indlagt en meget stor transport tid. Men et nyt forslag skal finde den samme besparelse, som det af kommunen fremlagte. Det foreslås at Skoler, ungdomsskoler, fritidsklubber, klubber, og foreninger, i samarbejde finder en ny løsning, hvor skolernes lokaler indgår i de øvrige aktiviteter, og lejer lokaler ud til disse fritidsaktiviteter. Det gælder både boldbaner, idrætshaler, klasseværelser, toiletter, badeforhold, og omklædningsrum til idrætten. Skolen får derved en indtægt, som kan bruges til den daglige drift. Foreningslivet kan også i nogle tilfælde bruges ved overgang til den nye skolereform, og lokalerne er alligevel opvarmet. Foreninger kan spare penge på måske for dyre lejemål, og i nogle tilfælde er de forholdsvis dyre i brug. Det er vigtigt at transporttiden nedsættes, for børnene, og miljøets skyld. Og ikke mindst transport koster mange penge. Skolen, forældre til skolesøgende børn, og fritidsklubber, får derved medindflydelse på denne sparerunde. Kan man ikke selv finde en løsning inden 20. december, vedtager byrådet den beslutning der er sendt i høring den 28. maj. Poul Sørensen Elisabeth Billesvej Sæby. Den

199

200 AD: SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL NY BÆREDYGTIG STRUKTUR FOR BØRN OG UNGE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Fra tidligere medlem af skolebestyrelsen på Sæby Skole - Iben Hammeleff, Klostervænget 16, Sæby AD Overordnet forslag til ny skolestruktur Jeg mener, at Frederikshavn Kommune i det foreliggende forslag til ny struktur på B&U området ikke i tilstrækkelig grad har indregnet de nødvendige udgifter til 1. at sikre skoleveje, 2. at etablere børnehaver i tidligere skolebygninger samt 3. at renovere eksisterende bygninger med henblik på at etablere/ ændre klasseværelser og faglokale mv. på de enkelte lokaliteter i kommunen. Det betyder, at de i størrelsesorden 20 mio. kr. man forventer sparet med den foreslåede struktur, bliver ædt op af udgifter til trafik og renovering i størrelsesordenen mio. kr. Selv om pengene kan hentes udefra i forskellige kasser (som fx trafiksanerings-pulje og lån til investeringer i folkeskole) lever de konkrete besparelser på længere sigt formodentlig ikke op til de pt. estimerede. Der foreligger ikke bilag med konkrete økonomiske beregninger for den nye struktur, der sandsynliggør de konkrete besparelser. Derudover har jeg flg. Kommentarer: Fire store administrative skoledistrikter i kommunen forekommer hensigtsmæssigt. Men jeg foreslår, at der kan være flere konkrete skoler indenfor hvert af kommunens skoledistrikter. Jeg mener, at der til hver konkret skole skal høre en selvstændig ledelse med egen skolebestyrelse. På denne måde understøtter man bedst intentionerne i den nye folkeskolelov både i forhold til skoleledernes ledelse af egen skole, og skolens interaktion med lokalsamfundet. Alle fysiske afdelinger af folkeskolen i Frederikshavn Kommune skal have en vis mængde lærere og elever af hensyn til et godt dagligt læringsmiljø, hvor lærerne har deres linjefag jf. den nye folkeskolelov. Jeg foreslår som et minimum en lærerstab på mindst 8 svarende til elever (ved 25 elever i klasserne). Jeg foreslår, at kommunen for at spare penge fremover tildeler alle midler pr. elev til både A. drift samt til B. materialer og aktiviteter på alle kommunens skoler (fx i størrelsesordenen A kr. og B kr.) i stedet for som nu, hvor tildelingen af midler sker pr. klasse. Med en sådan tildeling kan man rent faktisk spare mange mio. kroner fra skoleåret 2015/ 16. En ny struktur, som den foreslåede, er egentlig en fusion af konkrete arbejdspladser. Fusionen bør gennemføres over en længere tidsperiode end den foreslåede på under 1 år. (Sammenlægning af kommunen tog mindst tre år fra ). Med en lidt langsommere realiseringstakt vil der kunne etableres samarbejder om realistiske og holdbare, langsigtede besparelser på skoleområdet. Jeg foreslår, at kommunen nedriver flest mulige af de skolebygninger, der eventuelt tømmes, hvis der ikke er penge til at genbruge og drive bygningerne hensigtsmæssigt - Historien om den tomme, ikke solgte Volstrup skole skræmmer. Hvis man vælger at nedlægge Voerså, som en selvstændig skoleafdeling, skal elever fra Voerså kunne køre hjem min. ½ time tidligere end de andre elever, så deres ekstra daglige transporttid mindskes en smule. AD Ny SFO takst Jeg mener rettidig omhu i forhold til SFO-takster er en maks. pris på ca kr. Fuld tid i SFO en er reduceret kraftigt med det nye skoleår. Det er utidigt, at taksten foreslås forhøjet, når antallet af timer nedsættes. - Det vil betyde, at man skal betale det samme for en SFOplads som man pt. betaler for en fuldtids plads i børnehaverne!!! Den høje pris vil betyde, at skolernes SFO er får endog meget svært ved at fastholde børnene fremover. 1

201 2. AD Det nye Sæby skoledistrikt Det er ikke hensigtsmæssigt med kun 1 konkret skole fordelt på 6 fysiske adresser i det nye Sæby Skoledistrikt. Denne model er ikke funktionsdygtig jf. fx de fysiske afstande. Modellen er ikke funktionsdygtig set i lyset af 1. både de store afstande i det konkrete skoledistrikt samt 2. den nye folkeskolelov / involvering af lokalsamfund. Det tager minimum 20 min. at køre til Voerså fra Sæby og ca. 20 min. til Østervrå fra Sæby. Jeg foreslår, at Sæbydistriktet opdeles i mindst 2 og gerne 3 konkrete skoler én for Sæby (+ én for Voerså), og én for Torslev (Hørby-Dybvad). Jeg foreslår, at den konkrete opdeling af skolerne i Sæby Skoledistrikt sker med sammenlægning af skoleledelser og bestyrelser til 2/3 skoler fra sommer 2015, og først med fordeling af afdelinger/ konkrete klasser i forhold til indskoling / udskoling fra skoleåret 2016/ 17. De eksisterende skoleveje i selve Sæby er understøttet jf. den eksisterende opdeling i de to nuværende skoler én i syd og én i vest/ nord. Jeg mener ikke forslaget har taget højde for de MEGET store udgifter til trafiksanering med henblik på at sikre skoleveje i Sæbyområdet. (Formodentlig i størrelsesordenen 10 mil. kr. eller mere). AD Skoleveje: a. Der er behov for mange NYE kilometer cykelstier (der mangler mange cyklestier i Sæby fx langs Toldbodvej, Søndermarksvej, Sdr. Ringgade, Solsbækvej mv.). b. Der er behov for sikker øst/ vest passage (over- /underføring) af den meget trafikerede landevej Aalborgvej i syd-byen. c. Der er behov for sikker øst/ vest passage (over- /underføring) af den meget trafikerede landevej Frederikshavnsvej i nord-byen. Forslag til ny skolestruktur har ikke indregnet, at der kan være ekstra udgifter til renovering / etablering af klasselokaler i de eksisterende bygninger på de to Sæbyskoler - Sæby Skole og Sæbygaardskolen. Det skal understreges at de fleste faglokaler på begge de to Sæbyskoler er bygget til at rumme 24 elever. Kommunen kan med den ønskede model i høj grad få problemer med at efterleve arbejdsmiljøloven med fx 28 elever i klasserne. 2

202 Høringssvar fra dagplejeforældregruppen i område 10 Vi i forældregruppen fra dagplejen i område 10 vælger hermed, at indgive høringssvar vedrørende de aspekter, som omhandler dagplejen. Svaret er udfærdiget i forhold til det sidste udsagn, vi har fra Centerchef Lars Falk Hoffmann, som har udtalt til os, at vuggestuen oprettes grundet et forældreønske. Vi har desuden fået tilsagn om, at både dagplejen og vuggestuen skal tilbydes i område 10. Vi vil dog helst ikke ses som naive og kan desværre se at med oprettelsen af en vuggestuen, kan der meget vel lægges op til en udfasning af dagplejen. Ud fra ovennævnte kan vi derfor ikke acceptere, hvis en eventuel senere lukning af dagplejen viser sig at være et spareforslag. Vi har forsøgt at indhente beregninger og lignende i forbindelse med den økonomiske side i sagen, men er (til sidst) mødt med ovennævnte melding om at det er et forældreønske og IKKE et spareforslag. Vi mener ikke der vil være meget retfærdighed i sagen, hvis det viser sig, at vi er blevet ført bag lyset. Vi kan i område 10 ikke genkende, at der skal eksisterer et forældreønske vedrørende en vuggestue, som kan matche ønsket om at bevare dagplejen. Vi har foretaget en underskriftsindsamling 1, som klart viser et ønske om dagpleje frem for vuggestue. Oprettelse af vuggestue i forbindelse med Stensnæsskolens og Voerså Børnehaves bygninger vil betyde en større omkostning. I første omgang skal nuværende faciliteter optimeres til at kunne klare en vuggestue. Desuden vil det, som lokalerne er i brug nu, være nødvendigt at bygge nye lokaler for at kunne huse en vuggestue, idet alt er optaget. Forældregruppen er bekymret for den ekstra omkostning, det vil blive for forældrene at have deres børn i en vuggestue. Hvis vi antager, at man deltager i frokostordning i vuggestuen, som dermed bringer vuggestuen på serviceniveau med dagplejen, vil det give en betragtelig højere betaling end ved dagplejen 2. I område 10 har vi en meget velfungerende dagpleje med et yderst lavt sygefravær. Det er velkendt, at det gør sig generelt gældende for dagplejen i sammenligning med vuggestuen, at sygefraværet er lavt. Derfor er forældregruppen bekymret for, at børnene og deres forældre oplever en hyppigere udskiftning i de ansatte, der er omkring børnene 3. Det kan anbefales at læse Ole Henrik Hansens forskningsrapport vedrørende vigtigheden af den kommunale dagplejes rolle for barnet. Heri konkluderes det blandt meget andet at det vil være 1 For at spare mængden af materiale er indsamlingen ikke vedhæftet, men kan fremvises, hvis det ønskes. 2 Fritidstilbud/Takster%20fra%20august%202014%20for%20dagtilbud%2c%20skolefritidsordninger%20og%20klubber.p df 3

203 mest optimalt med kun tre børn i grupperne. I dagplejen kan der dog være maksimalt fem børn, men det er langt mere tilrådeligt end den normering, som vil foregå i vuggestuen 4. I område 10 er det en problemstilling, at nogle forældre vælger privat dagpleje frem for den kommunale. Ved en rundspørge viser det sig at dette ikke skyldes de kommunale dagplejeres niveau, men derimod pladsanvisningens dårlige serviceniveau. Det vil derfor være i alles interesse, at denne del af problemet bliver optimeret. Det kan i øvrigt her nævnes, at der i Lyngså og Voerså ikke eksisterer private dagplejere og kun en enkelt i Præstbro. Det vil altså sige, at forældrene sender deres børn i pasning uden for vores område. Vi håber I vil træffe den åbenlyse rigtige beslutning at lade dagplejen fortsætte sit gode arbejde. Med venlig hilsen Dagplejeforældregruppen (område 10) 4 Dagplejen i Danmark af Ole Henrik Hansen.

204 Til Frederikshavn Kommune Børne og unge-udvalg Ang. udtalelse i forbindelse med offentlig høring om forslag til bæredygtigt børneområde Vi i forældrerådet for Dagplejen i Skagen vil hermed udtale sig om pkt. 12 i forslaget til bæredygtigt børneområde, hvor det beskrives hvorledes 0-2 årsinstitutionerne skal indgå i gæstedagplejefunktionen. For det første vil det være meget utrygt for et lille barn at komme hen i en stor og ukendt institution med op til 30 andre små børn, når barnet er vant til at være i en lille gruppe med maksimalt 4 andre børn. Endvidere så gør dagplejerne og gæstedagplejerne i den nuværende ordning meget ud af at mødes jævnligt, blandt andet i den ugentlige legestue, sådan at børnene lærer de andre dagplejere og gæstedagplejere at kende. Dette gør at barnet er mere trygt ved at skulle i gæstedagplejen, når behovet opstår. Hvorledes 0-2 års institutionerne skal kunne deltage i denne ordning er ikke beskrevet i forslaget. Endvidere er vi også bekymret for normering i de 0-2 årsinstitutioner som skal fungere som gæstedagplejere, efter som der ikke i forslaget er beskrevet hvorledes disse institutioner tilføres midler til at indkalde ekstra personale de dage, hvor der skal modtages gæstedagplejebørn. Desuden er vi også bekymret for, hvorledes det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at indkalde ekstra personale med meget kort varsel, idet en del af behovet for gæstedagpleje, er når der opstår akut sygdom hos de faste dagplejere. På baggrund af ovenstående mener vi i forældrerådet for Dagplejen i Skagen, at det vil skabe en så stor utryghed hos et lille barn at skulle i gæstedagpleje i en 0-2 års institution, at vi vil anbefale at dette punkt fjernes fra forslaget om bæredygtigt børneområde. På forældrerådets vegne Rune Harbo Lehmann Byfoged Frichs Vej Skagen

205 Indledning til høringssvar Gærum er en levende landsby, hvor mange ildsjæle gør en stor indsats for at udvikle lokalsamfundet. Foreningslivet, hvor Gærum Idrætsforening og spejderne er de største, har stor betydning for engagementet og livet i byen. I regi af borgerforeningen er der nedsat arbejdsgrupper, som arbejder med forskellige områder, bl.a. naturen, kulturen, by-forskønnelse, leg og bevægelse, kreative aftener og det seneste tiltag Gærum, det sunde valg - sundhed for hele mennesket. Arbejdet med alle disse områder har til formål at gøre landsbyen bæredygtig og attraktiv, så vi kan tiltrække nye borgere, for på den måde at bevare grundlaget for skole, pasningstilbud, dagligvarebutik og det rige foreningsliv, som er i Gærum. I 2013 var der en tilflytning af 27 borgere og i 2014 s første måneder blev der handlet 5 huse. Det er i høj grad ældre borgere der ønsker at flytte i en mindre bolig, som sælger deres huse til unge og børnefamilier. I Gærum betragter vi skolen og Kernehuset som et kulturcenter, der er byens livsnerve. Vi er indforstået med, at der skal spares på det kommunale budget og vi er indforstået med, at der derfor også må ske en forandring i Gærum. Med de foreslåede ændringer for Gærums vedkommende ser vi muligheder i stedet for begrænsninger. Vi ser Børne- og ungdomsudvalgets forslag, når det drejer sig om Gærum, som en tillid til, at vi vil og kan fortsætte udviklingen i vort lokalsamfund. Den tillid vil vi gøre en indsats for at leve op til - vi har lysten og viljen, og ønsker at være en positiv del af helheden. 1: Ny skolestruktur Med forslaget om, at landsbyens børn kan blive passet fra 0-6 år og få deres skolegang fra 0. kl til 6. kl. i Gærum, ser vi fortsat gode muligheder for at kunne videreudvikle landsbyen. Det vil give børnefamilierne en tryg hverdag, at de mindste børn kan bevares i det lokale miljø. Mange at byens borgere har netop valgt at bosætte sig i Gærum fordi landbyen bl.a. tilbyder en lille skole med trygge rammer for de mindste. Antallet og placering af klasserne inden for et skoledistrikt bør ikke være skolens beslutning, men være en politisk beslutning. Det er i materialet ikke skitseret, hvordan de nye skoledistrikters bestyrelser skal sammensættes. Hvordan sikrer man at de enkelte matrikler (tidligere selvstændige skoler) får ligevægtig indflydelse i de kommende skolebestyrelser? 2: Nedlæggelse af Jerup Skole og Elling Skole som skolebygninger Ingen bemærkninger 3: Nedlæggelse af udskolingen klasse på Gærum Skole Naturligvis vil mange gerne bevare overbygningen, men vi har forståelse for, at Gærums børn må have deres skolegang på en anden skolematrikel, når de skal i 7. klasse, og ser det som muligheden for at udskolingseleverne derved får nye udfordringer og at skolen i højere grad kan udnytte de nye muligheder i folkeskolereformen. 4: Nedlæggelse af samdrift ved Gærum Skole Én af styrkerne ved Gærum Skole og Kernehuset er netop samdriften og samhørigheden. Det kan være svært for os at vurdere, hvorvidt den eksisterende sammenhæng forsvinder, hvis enhederne rent administrativt skilles ad. Det vigtigste for byens børnefamilier er, at vi fortsat har trygge og sammenhængende rammer for de mindste og hvor der vil være bløde, sammenhængende overgange med kendte voksne i overgangene fra fx dagpleje til børnehave og børnehave til SFO og skole som det hedder i høringsmaterialet.

206 5: Indførsel af rullende skolestart. Vi er meget positive stemt overfor rullende skolestart, idet ikke alle børn er klar til skolestart blot fordi kalenderen siger 1. august. Omvendt er det heller ikke alle børn, der er klar til skolestart når de fylder 6 år. Vi foreslår derfor en rullende skolestart, hvor man i højere grad tager højde for det enkeltes barns behov og kompetencer og i mindre grad lader det være økonomien der styrer. 6: Indførsel af samordnet indskoling samt aldersintegrerende klasser fra klasse. På Gærum skole har vi i flere år haft samlæsning i nogle af de mindste klasser med gode erfaringer. Derfor ser vi positivt på en samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser fra. 0. til 6. kl på Gærum skole. 7: Oprettelse af Børnedistrikter fra august 2017 Ingen bemærkninger 8: Ungdomsskolen og 10. klassecentret flyttes til Center for unge Ingen bemærkninger 9: Ny dagtilbudsstruktur Ingen bemærkninger 10: Nedlæggelse af huse i dagtilbudsområder Ingen bemærkninger 11: Oprettelse af 0 6 års institutioner Hvis der etableres vuggestue i Gærum, håber vi at vores fantastiske kommunale dagplejemødre må komme i betragtning i forhold til de stillinger der måtte blive i en vuggestue samt at de fysiske rammer i denne institution bliver optimale for landsbyens yngste borgere. 12: Dagplejen lægges ind i dagtilbudsdistrikterne Ingen bemærkninger På vegne af Borgere og virksomheder i Gærum, Initiativgruppen for Gærums fremtid og Gærum Idrætsforening Lars Sørensen

207 Bilag: 2.4. Del 3 Høringssvar MED.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

208 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 3/4: Høringssvar fra MED-udvalg og andre høringsparter Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

209 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 3/4: Høringssvar fra MED-udvalg og andre høringsparter Skoler 01 CenterMED Skole 02 CenterMED Dag- og Fritidstilbud 03 CenterMED Center for Familie 04 CenterMED Center for Unge 05 MED Skagen Skole 06 MED Ålbæk Skole 07 MED Jerup Skole 08 MED Strandby Skole 09 MED Elling Skole 10 MED Frydenstrand Skole 11 MED Nordstjerneskolen 12 MED Heldagsskolen 13 MED Bangsbostrand Skole 14 MED Ravnshøj Skole 15 MED Gærum Skole 16 MED Sæby Skole 17 MED Sæbygaardskolen 18 MED Hørby/Dybvad 19 MED Torslev Skole 20 MED Stensnæsskolen/SFO Voerså Børnehave 21 MED Fyrtårnet 22 MED Frederikshavn Nord 23 MED Frederikshavn Syd 24 MED Børnekompasset 25 MED Sæby og Opland 26 MED Dagplejen 27 MED Bødkergaarden 28 MED Den lille Børnehave 29 MED Ungdomsskolen 30 MED Sæby Fritids- og Ungdomsklub 31 MED Ungdomshuset Sct. Laurentius 32 Skolebibliotekarerne 33 Skolelederforeningen 34 SFO lederne 35 Ledergruppe Dagtilbud 36 Integrationsrådet 37 Handicaprådet 38 FOA 39 BUPL 40 Lærerkreds Nord Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

210 Høringssvar vedrørende budget 2015 og overslagsårene fra centermed for skole fra medarbejdersiden. Et enigt centermed for skole udtrykker bekymring for børne- og ungdomsudvalgets budgetforslag. CenterMED sætter spørgsmålstegn ved, om den manglende beskrivelse af besparelsen på 2 mio. og de ikke udmøntede budgetreduktioner på ca. 19 mio i 2015 vil give ekstra unødvendige udfordringer. Vi er bekymret for, om den manglende beskrivelse vil medføre yderligere forandringer i nær fremtid på området, og således igen skabe stor utryghed for medarbejdere og ledere. Ændringer i taksterne for SFO og ændringer på SFO-området ift. Skolereformen, mener vi, vil medføre en udfasning af SFO og mulighederne for attraktive stillinger for personalet, vil blive væsentlig mindre. Udvalget bakker op omkring BUU's forslag til nedsættelse arbejdsgrupper, som skal skabe ejerskab til processen. Vi mener, det er vigtigt, at grupperne bliver nedsat umiddelbart efter budgetvedtagelsen. På udvalgets vegne Mads Christensen, næstformand

211 Udtalelse fra medarbejdersiden i Center-MED Dag- og fritidstilbud vedr. budget Medarbejderne anerkender at Frederikshavn kommune står overfor en meget stor økonomisk udfordring. Forslaget om et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn kommune, er en stor mundfuld at forholde sig til, og vi vil hermed forholde os lidt overordnet til forslaget, og henvise til de lokale-meds udtalelser, i forhold til flere synspunkter. På daginstitutionsområdet er der siden vedtagelsen af Helhedsplanen blevet brugt mange personaleresurser på at få strukturen til at fungere i praksis(resurser der vel at mærke går fra kerneopgaverne, og presser dagligdagen). Da der blev ændret fra 10 til 6 områder, var det som at tage 2 skridt frem og 1 tilbage, en øvelse, som nu ser ud til at skulle gentage sig. Så der er nu brug for en struktur der holder, også på længere sigt. Ud over de fremlagte besparelsesforslag, kan vi se, at der mangler at blive fundet yderligere besparelser på 2 mio. kr. og ligeledes beskrivelse/beslutning vedr. ikke udmøntet budgetreduktion (i 2015 på mio.kr.), hvilket kun giver anledning til endnu større bekymring om, hvilke konsekvenser de beløb får for vores område, og hvornår. Og kan kun gentage: Der er brug for en holdbar løsning, nu At spare på lederstillinger, kan ikke ske uden at påvirke andre ansattes arbejdsopgaver, og i den forbindelse, mener vi, at der fremover skal være meget mere fokus på det vi kan, indenfor den økonomiske ramme vi har, end der har været tidligere. Hvilke opgaver skal forsvinde? Eller bliver lederstillinger evt. erstattet af andre nye stillinger Vi ser, i forslaget, at 2 små institutioner(landbørnehaven og Fyrrekrat) er blevet fredet. Betyder det så, at der bliver tilført ekstra penge til de 2 små institutioner? Eller vil udfordringen med at få enderne til at nå sammen, være i de områder de tilhører? I Dagplejen er man bevidst om, at gæstedagplejen er en udfordring, i forhold til planlægning, men, at flytte hele gæsteplejen til daginstitutioner, ser vi blot er, at flytte planlægningsproblemer fra dagplejen til daginstitutionsområdet. Vi finder det ligeledes bemærkelsesværdigt, at forældre, som ønsker en dagplejeplads, vil få tilbudt en daginstitution som gæstedagpleje, og vi må stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det vil sætte gang i fravalg af den kommunale dagpleje. Medarbejderne ser særdeles positivt på anbefalingerne vedr. nedsættelse af div. arbejdsgrupper, og ser nu frem til, at der bliver taget de nødvendige beslutninger, både ud fra et økonomisk syn, men også med fokus på medarbejdernes: Arbejdsmiljø Arbejdsglæde Faglige stolthed På medarbejdernes vegne Hanne Fristrup

212 Høringssvar vedr. Budget 2015 Herunder Bæredygtigt Børneområde Udarbejdet af medarbejdere i CenterMED Center for Familie Overordnede bemærkninger Medarbejderne i Center for Familie er positive overfor visionen beskrevet i Bæredygtigt Børneområde vi ser et potentiale i udviklingen af tættere tværfaglige teams med fokus på at sikre de gode løsninger for det enkelte barn og familien forankret i det lokale miljø. Vi er positive overfor at organisere strukturen sådan, at de forskellige fagligheder bringes i spil på anden vis end i dag, med forventningen om at skabe faglig synergieffekt og endnu bedre løsninger for det enkelte barn/familie. Vi ser frem til at bidrage til at ændre arbejdet med og omkring børn og familier, og gøre noget andet end det, der gøres nu. Vi ønsker at indgå positivt og konstruktivt i den kommende proces, hvor vi anser den rigtige implementering som altafgørende for, at visionen bag Bæredygtigt Børneområde kan udleves. Det er vigtigt for den kommende proces og resultatet, at medarbejderne inddrages i høj grad, da den viden og erfaring der her findes, vil kunne bidrage positivt til processen og implementeringen. A) Forudsætning for opnåelse af målet Vi ser blandt andet følgende som forudsætningen for at opnå resultatet en tæt faglig og personalemæssig sammenhængskraft på tværs af de tre områder Familie, dagtilbud og skole : *At der fokuseres på implementering på medarbejderniveau med skabelse af stærk forståelse for værdisættet, der arbejdes ud fra, og at en fælles forståelse af målet/formålet med den tværfaglige indsats integreres hos den enkelte medarbejder. Fælles fortløbende uddannelse er en metode hertil. *En fysisk placering i nærhed med både relevante tværfaglige samarbejdspartnere og målgruppen for indsatsen og med respekt for den enkelte faggruppes behov for fysisk rum til samtaler, undersøgelser og skriftlighed. Etablering af fuldt fungerende arbejdsstationer (IT/Telefon) er nødvendigt både decentralt og centralt. *At der organisatorisk skabes rum for den tværfaglige drøftelse og opfølgning. Tværfagligheden og synergieffekten kommer ikke ved at faggrupperne blot sidder sammen (erfaring fra f.eks. Hjørring Kommune), det må sikres organisatorisk og ledelsesmæssigt, at der skabes det fornødne rum til drøftelse og relationsskabelse løbende. Derudover må det i processen mod den nye organisering drøftes og overvejes hvilket opgaver der i dag løses, som ikke længere skal løses eller som skal løses på en helt ny måde. Tværfaglighed tager tid (også på en god og energigivende måde), dette må ikke underkendes slet ikke i implementeringsfasen, hvor gamle og nye arbejdsgange og metoder skal sammensmeltes. *at stærk monofaglighed prioriteres og forstås som en forudsætning for stærk tværfaglighed set i sammenhæng med en forståelse af øvrige faggruppers teoretiske og praktiske grundlag. B) Bemærkninger vedr. kommende ledelsesstruktur Med beskrivelsen af den nye ledelsesstruktur opstår en bekymring for, hvorvidt den enkelte medarbejder får oplevelse af en tydelig (personale)ledelse med vægtningen af ønsket om en flad ledelsesstruktur. Det er vigtigt for den enkelte medarbejder, at det fremgår tydeligt, hvem der ledelsesmæssigt har det personalemæssige ansvar og faglige ansvar.

213 Vi er af den opfattelse, at en tydelig ledelse er nødvendig dels i en stor omorganisering og implementering heraf, dels for at sikre den enkeltes arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen. Vi ønsker, at erfaring fra den kommende evaluering af ledelsesstrukturen i Center for Unge inddrages relevant. Ligeledes opstår en bekymring for, hvorledes der sikres højt kvalificeret faglig ledelse for alle faggrupper i den forbindelse mangler en klar definition af de faglige koordinatorers rolle. Der er i Center for Familie og Center for Unge en række erfaringer med brugen af faglige koordinatorer. Vi ønsker denne viden inddraget i processen med at udarbejde stillingsbeskrivelserne for de faglige koordinatorer i den nye organisering herunder at erfaringen fra den kommende evaluering af ledelsesstrukturen i Center for Unge inddrages. C) Konto 5 og 6 budgetoverførsel Vi ønsker i høj grad at støtte det fremlagte forslag om at budgetoverføre administrative medarbejdere i Center for Familie til BUU s område, således at der i højere grad kan sikres en sammentænkning af foranstaltningsudgifter og medarbejderressourcer. D) Placering af medarbejder ift. ændret arbejdssted Vi ønsker en proces omkring placering af medarbejdere i den nye struktur, der tager udgangspunkt i dialog med TR og de enkelte medarbejdere, og at der arbejdes med udgangspunkt i frivillige aftaler evt. med forhandling af arbejdsvilkår. En væsentligt længere transporttid kan have indgribende konsekvenser for nogle medarbejdere. E)Specialisering Det fremgår ikke af den fremlagte struktur, hvor særlige tilbud (f.eks. angstgruppe, børnegruppe og andre kommende tilbud) og specialiseret viden (f.eks. om ADHD og specialkonsulenter ift. skole/familiesager, træning mv.) forankres organisatorisk og sikres i de fire distrikter. Aktuelt går flere funktioner på tværs af hele kommunen og servicerer bredt. Af dette høringssvar vil fremgår en række bemærkninger og ønsker til fortsat at anerkende behovet for en specialiseret viden på nogle områder. Det ønskes, at der i den videre proces med yderligere definering og præcisering af tankerne med den nye struktur i Bæredygtigt Børneområde tages højde for at sikre nødvendige faglige specialiseringer og miljøer der sikrer vidensdeling og kvalificering af indsatsen med børn/unge med helt særlige udfordring/handicaps. Bemærkninger vedr. Sundhedsplejen: A) Sundhedsfaglig ledelse Sundhedstjenestens tab af egen faglige leder med en overordnet sundhedsfaglig uddannelse et niveau højere end den praktiserende sundhedsplejerske, vil betyde, at der ikke længere vil være mulighed for at drøfte sundhedsfaglige spørgsmål med en sundhedsfagligt uddannet person over medarbejderniveau, både i forhold til den enkelte familie og i forhold til overordnede sundhedsspørgsmål. Det vil få store konsekvenser ift. tidlig indsats og udvikling af nye fokus/ indsatsområder, hvilket på sigt kan komme til at få rigtig store konsekvenser dels for børnene og deres familier, men også for den økonomiske situation i Frederikshavn Kommune fremadrettet. Det er betydningsfuldt for afdelingen, at der er en leder, der sundhedsfagligt har fingeren på pulsen, og aktivt deltager i fora, hvor der drøftes forebyggende tiltag/udvikling på børne-/ungeområdet og hvor det sundhedsfaglige perspektiv ofte har vist sig let at blive overset. På hele Center for Families område, vil vi mangle en repræsentant, der helt overordnet tænker børn, familie, sundhedsfremme og forebyggelse ind i alle områder og politikker. B) Børnegrupper Især Sorggruppernes lukning ser vi som et stort tab for børn og unge i Frederikshavn Kommune. Der er hele tiden børn i alle aldre, der mister enten forældre eller søskende, der har brug for at dele deres tanker og

214 oplevelser med andre børn og unge i samme situation. En overgang var sorggrupperne ikke fyldt op med børn, men det er de stort set igen nu. Udsving i deltagerantallet må forventes. Der er ikke andre tilbud til disse børn og unge, der oplever helt ubærlig sorg. I gruppen får børnene mulighed for at spejle sig i andre, der lige præcis ved, hvordan de har det. Dette har vist sig at være meget værdifuldt for at komme videre i livet. Indsatsen må ses som sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til evt. senere problemer i livet. Bemærkninger vedr. Familierådgivningen: A) Fastholdelse af én indgang Visitationen Der fremsættes hermed konkret ønske om, at der i den nye struktur beskrevet i Bæredygtigt Børneområde fortsat vil være én indgang til Familierådgivningen - en visitation som den er kendt i dag. Visitationen blev etableret i februar 2011 og har siden opbygget en stor erfaring med håndtering af opgaver, som relaterer sig til at være borgeres og samarbejdspartneres indgang til Familierådgivningen. Etableringen af Visitationen har positivt forandret Familierådgivningens tilgængelighed for både borgere og samarbejdspartnere og løser en række opgaver, der med stor fordel varetages centralt i afdelingen. Visitationen består i dag af medarbejdere svarende til 4 fuldtidsmedarbejdere aktuelt 5 ansatte idet flere medarbejdere i visitationen også udfører opgaver i forbindelse med projekt Socialrådgiver i Dagtilbud. Visitationen varetager følgende opgaver: *Er indgangsdør til Familierådgivningen for borgere og samarbejdspartnere som Politi, SSP, Statsforvaltningen, Socialforvaltningen, Jobcenter, Misbrugscenter, krisecenter, Kontrolenheden, fogedretten, Omstillingen og mange flere. Tilgængelighed har vist sig afgørende i mange henvendelser og afgørende for at skabe flow i sager/henvendelser, så de ikke tilsander /nedprioriteres pga. sager med sværere problemstillinger. * Varetager råd- og vejledningsforpligtelsen overfor borgere i ikke-kendte sager erfaringen er, at den hurtige og effektive håndtering af sagerne skaber flow og sikrer sager ikke udvikler sig unødvendigt i negativ retning. * Varetager vagtfunktion, bl.a. med besvarelse af vagttelefon i tidsrummet *Handler akut i sager ved behov i nye sager og med mulighed for at handle i sager hvor sædvanlig rådgiver er forhindret i at håndtere egne sager pga. ferie, møder mv. *Modtager og håndterer underretninger i alle nye sager og foretager lovpligtig risikovurdering indenfor 24 timer. Det drejer sig om ca. 400 underretninger årligt tallet er stigende. *Modtager og håndterer underretninger i alle eksisterende sager, foretager lovpligtig risikovurdering indenfor 24 timer og sikrer, at et team af rådgivere, der ikke tidligere har behandlet sagen foretager en lovpligtig revurdering af sagen indenfor få dage på Visitationens morgenmøder (fire møder om ugen). *Drøfter alle underretninger og nye sager efter den faglige metode ICS det sikrer høj faglighed og ensrettet tilgang til borgerne/problemstillingerne. *Deltager i Familien i Centrum i sager der endnu ikke er en sag i Familierådgivningen dvs. deltager i det tidligt forebyggende tværfaglige samarbejde. *Drøfter relevante sager med tværfaglige samarbejdspartnere fra PPA (psykolog) og Familiehuset (familiekonsulenter) som deltager i Visitationens morgenmøder.

215 *Iværksætter/visiterer til kortere samtaleforløb eller afholder vurderingssamtaler med familiekonsulenter efter SEL 11 sikrer via fælles drøftelse en ensrettet tilgang til denne ydelse. *En større mængde henvendelser drejer sig om skilsmisseproblematikker, hvor der straks kan iværksættes samtaleforløb, der ofte tager toppen af store konflikter indtil statsforvaltningen træffer nødvendige afgørelser. En hurtigt og vigtig forebyggende indsats. *Visitationen løfter desuden en del af opgaverne i forbindelse med Socialrådgiver i Dagtilbud svarende til en fuldtidsstilling. (se særskilt bemærkning i forhold til socialrådgiver i Dagtilbud.) Fordele ved en visitation: Visitationen er organiseret sådan, at der altid er høj grad af fleksibilitet i forhold til at kunne handle akut og være tilgængelig. Visitationen varetager primært opgaver, der ikke kræver længerevarende fordybelse, hvilket gør fleksibiliteten væsentlig anderledes end de øvrige rådgiveres. Det sikrer høj grad af tilgængelighed for borgere og samarbejdspartnere og samtidig arbejdsro til rådgiverne i Baglandet. Visitationen sikrer pga. den store fleksibilitet og tilgængelighed, at der handles og tages kontakt, følges op og visiteres videre i råd- og vejledningssagerne, der traditionelt nedprioriteres pga. arbejdspresset fra sager med større foranstaltninger. Den hurtige kontakt og håndtering sikrer, at mange sager ugentligt kan lukkes efter relevant hurtig håndtering. (Seneste statistik viser, at der på et år visiteredes 120 sager til 11-tilbud iværksat efter ganske kort tid - af de 120 sager kunne 80 efterfølgende lukkes antageligt pga. hurtigt intervention). Det er vores opfattelse, at en prioritering af disse opgaver sikrer en tidlig forebyggende indsats. Behov for en central enhed, der kan handle akut Det er vores opfattelse, at det ikke er foreneligt at placere varetagelse af akutopgaver, som underretninger er, i f.eks. Specialteamet, som den beskrevne struktur aktuelt arbejder med. Specialteamet er underlagt stramme deadlines og dokumentationstunge opgaver i forbindelse med sager, der kører i Børne- /Ungeudvalget. Dette er ikke foreneligt med den fleksibilitet og tilgængelighed, varetagelsen af underretninger, akutopgaver samt råd og vejledning kræver. Ligeledes finder vi det ikke formålstjenstligt at decentralisere vagtfunktionen og borgeres og samarbejdspartneres indgang til forvaltningen i de fire kommende distrikter. En central indgang sikrer opretholdelse og udvikling af den specialiserede faglighed, opgaverne i Visitationen kræver, den sikrer ensretning af råd/vejledningssager, sikrer ensretning af lovpligtig risikovurdering og sikrer ensretning i vurderingen af, hvad der er en sag og hvad der skal afsluttes, og sikrer ikke mindst nødvendig effektiv håndtering af mindre problemstillinger, så de ikke udvikler sig. Ingen konsekvens for den nye struktur beskrevet i Bæredygtigt Børneområde Ønsket er, at en visitation, som den ser ud i dag fortsætter i den nye struktur beskrevet i Bæredygtigtt Børneområde. En fastholdelse af en visitation vurderes ikke at have konsekvenser for den aktuelle beskrivelse eller implementering af strukturen i Bæredygtigt Børneområde. En visitation kunne med fordel placeres i den beskrevne enhed aktuelt beskrevet med Specialteam, Handicap og Underretning. Enheden Underretning vil udgå som konsekvens af en fastholdelse af Visitationen. B) Projekt Socialrådgiver i Dagtilbud Vi opfordrer til, at erfaringerne fra Projekt Socialrådgiver i Dagtilbud viderebringes i Bæredygtigt Børneområde i en genovervejelse af organiseringen i forhold til den nye organiseringsmodel. Vi opfordrer til, at ledelse og medarbejdere fra det nuværende projekt involveres heri.

216 C) Specialisering Handicap Det er meget positivt, at der i den nye struktur fastholdes et handicapspeciale. Flere undersøgelser fra f.eks. SFI peger på, at forældre/familier med handicappede børn især efterspørger fagligt kvalificeret sparing, forståelse af særlige udfordringer i familier med handicappede børn og at socialrådgiveren har specifik viden om det enkelte barns diagnose og vanskeligheder. En fortsat specialisering af handicapområdet understøtter dette behov og kvalificerer indsatsen ift. de aktuelle familier. Ligeledes sikrer en specialisering en ensrettet faglig vurdering af f.eks. målgruppe, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. En fortsat samlet enhed, der håndterer disse paragraffer sikrer en ensrettet implementering af serviceniveau og tolkning af afgørelser på området. Handicapområdet er i forhold til de nævnte paragraffer væsentligt anderledes styret af lovgivning og afgørelser fra ankestyrelsen end det brede børn/familieområde. Specialteam (tvangsanbringelser) Som for handicapområdet gør det samme sig gældende for håndtering af tvangsanbringelser. Det har vist sig at give et stort tidsmæssigt rationale og sikrer korrekt håndtering af de ofte meget komplekse og dokumentationstunge sager. Det er meget positivt, at denne specialisering bevares. A-team ADHD 1. februar 2014 blev der i Familierådgivningen oprettet et særligt team (A-team) til håndtering af ADHDsager. Det skete i forlængelse af udgivelsen af Socialstyrelsens National ADHD-handleplan og et samtidigt øget behov for at arbejde anderledes med familier ramt af ADHD. Af National ADHD -Handleplan fremgår bl.a. Børn med ADHD eller lignende vanskeligheder vil ofte have en adfærd, der stiller store krav til familien. Det kan belaste relationen mellem forældre og barn og også medføre, at søskende føler sig oversete. Undersøgelser viser, at mange forældre oplever stress og mister tilliden til egne forælderevner. Samtidigt oprettes en visitation på handicapområdet, som implementerer ny praksis i afgørelser om adgangen til handicapkompenserende ydelser efter SEL 41 og 42 hvilket medførte, at mange børn/familier ikke længere tilhører målgruppen for kompenserende, økonomiske ydelser. I dette lys, er der ekstra behov for en særlig indsats for de, der tidligere havde været kompenseret økonomisk, men i virkeligheden måske i højere grad (f.eks. jf. anbefalinger i National ADHD-Handleplan) profiterer af en anden indsats til familien, der fokuserer på at sikre de nødvendige rammer omkring og forståelse af barnet og familien. Det nyoprettede A-team er tværfagligt sammensat. Det består aktuelt af 4 socialrådgivere der samarbejder tæt med psykolog og konsulent fra PPA og to familiekonsulenter fra Familiehuset. Der ønskes med dette afsnit at gøre opmærksom på de tanker der lå bag a-teamets oprettelse, anbefalingerne i National Handleplan om specialiseringsbehovet i håndtering af børn/unge og familier ramt af ADHD samt gøre opmærksom på, at dette fokus ikke er beskrevet i Bæredygtigt Børneområde. Vi finder det nødvendigt, at der også efter implementeringen af den nye struktur i Bæredygtigt Børneområde i kommunen findes et specialiseret helhedsorienteret tilbud til håndteringen af de særlige udfordringer familie ramt af ADHD oplever. Vi ønsker, at erfaringerne der drages af det arbejde, der aktuelt foregår i A-teamet, inddrages i det videre arbejde med beskrivelse og implementering af Bæredygtigt Børneområde. D) Bekymring for sårbarhed Der er bekymring for den sårbarhed det giver i forhold til at sikre varetagelse af opgaver i de enkelte områder ved sygdom, medarbejderes opsigelse, nyansættelser/nyuddannede og i tidsmæssigt pressede

217 perioder, når de fire teams kommer til at består af et team af få socialrådgivere. Nogle geografiske områder er mere belastede end andre. Dette må der tages højde for i organiseringen af personaleressourcer. Derudover opstår en bekymring for adgangen til den faglige sparing og ledelse i det daglige når den fysiske placering spredes på en række matrikler flere dage om ugen. Vi opfordrer til, at denne bekymring håndteres i den kommende planlægningsproces og der tages højde herfor i placering af medarbejderne i de fire tværfaglige teams. Der henvises i øvrigt til de indledende bemærkninger om forudsætningerne for at opnå målet med øvelsen bæredygtig børneområde. Bemærkninger vedr. PPA A) Specialisering Det er vigtigt, at der i den nye struktur tages højde for, at nogle arbejdsopgaver er meget specialiserede. Erfaringen har vist, at de løses bedre og mere kvalificeret til gavn for barnet og familien med en specialisering af fx det fys-ergoterapeutiske område. Eksempler på aktuelt specialiserede opgaver: Træningsopgaver efter 44, genoptræningsplaner, hjælpemidler (særligt tilpassede hjælpemidler). B) Behov for tilbud til angstramte og andre særlige tilbud Det ønskes, at det netop oprettede tilbud for børn 8-12 år med angstproblematik der aktuelt er startet i regi af PPA bibeholdes. Det ønskes, at der i den nye struktur fortsat arbejdes med hele tiden at tilpasse og udvikle tilbud til børn og unge med særlige behov. Afsender: Jette Gram TR Sundhedsplejen Monica Karoline Bæhr TR PPA Tine Schroll Amstrup TR PPA Birgitte Thagaard TR Tandplejen Gitte Sand Lynge TR Familiehuset Jutta Hanskemager Pedersen Administrationen Maiken Susan Joensen TR Døgncenter Karina Søborg Madsen TR Familierådgivningen

218 Høringssvar fra medarbejderne i Center for Unge vedr. BUUs budgetforslag for budget 2015: Der er flere ting i forslaget, som falder helt i tråd den tværfaglige tankegang, der er i Center for Unge, her tænkes f.eks. på at 10.kl. og Ungdomsskolen kommer til at indgå i Center for Unges fremtidige organisering. Dette vil være fordelagtigt både for det tværfaglige samarbejde, for logistikken, lokaler og det ledelsesmæssige samarbejde. Det giver også mulighed for at yde en bedre helhedsorienteret indsats. Dog er vi bekymrede for den planlagte reducering i aktiviteterne for Ungdomsskolen, hvilket vil betyde en ganske væsentlig forringelse af tilbuddene til målgruppen for Ungdomsskolen. Ungdomsskolen tilbyder i dag mange alsidige aktiviteter, som hverken er tilgængelige i folkeskolen eller i kommunens foreningsliv. Målgruppen for Ungdomsskolen spænder bredt, men en del af de unge, som benytter Ungdomsskolens aktiviteter har netop interesser og kompetencer, som ikke findes i kommunens sportsklubber eller foreningsliv i øvrigt, og for netop denne målgruppe vil der være risiko for yderligere sårbarhed i forhold til ungdomslivet, hvis de ikke fremover har mulighed for at have et aktivt fritidsliv via Ungdomsskolen. Der er i forslaget lagt op til en besparelse på UU-området, svarende til en reduktion på én stilling. Det vil betyde en øget arbejdsbyrde for de tilbageværende vejledere. Det vil betyde en nedsat service og rådgivning af de unge den enkelte UUvejleder i dag har ansvaret for, idet dette tal selvsagt vil øges. Vi har endnu ikke det fulde overblik over hvad den nye uddannelsesreform og skolereform vil komme til at betyde i praksis for Vejlederne. Vi må dog forvente, at der skal bruges en del ressourcer til koordinering og omlægning af arbejdsopgaver og rutiner. Der satses i budgetforslaget på at nå et mål om at nedbringe anbringelserne for børn/unge. Vi må gøre opmærksom på, såfremt vi skal nå de omtalte måltal, er det nødvendigt at optimere på antallet af sagsbehandlere/socialrådgivere. Dette så vi kan arbejde mere forebyggende end tilfældet er lige nu på området. Samtidigt er det nødvendigt, såfremt der nedskæres i anbringelsespladser at der opprioriteres på alternative muligheder, f.eks. familiehuset, bo-hjemme-støtten, Støttekontaktperson-korpset således vi kan yde en tidligere og hurtigere indsats.

219 Telefon: Skoleleder Birthe Borum Skagen Skole Skolebestyrelsen Skagen d. 6. juni 2014 Til Team Børn og Kultur Frederikshavn Rådhus 9900 Frederikshavn Høring vedr. budgetforslag for Budget 2015 MED-udvalget ved Skagen Skole behandlede ovenstående på MED-udvalgsmødet tirsdag d. 3. juni MED-udvalget har på baggrund af mødet følgende betragtninger: MED-udvalget ved Skagen skole anerkender det faldende børnetal i kommunen, og at den økonomiske situation er særdeles vanskelig. Vi bakker op om tankegangen med at skabe bæredygtige børneområder i Frederikshavn Kommune. Vi kan dog have vores betænkeligheder, hvis kun dele af det oprindelige spareforslag gennemføres, og besparelserne skal findes på andre mindre men betydningsfulde områder. MED-udvalget vil her pege på 4 områder, hvor vi anser de alternative besparelser for meget problematiske: Nedlæggelse af skolebibliotekerne og i stedet anvende folkebibliotekerne til hjemlån af bøger. Hæve SFO-taksten til 69.7 % samt ændre på SFO-lukketiden. Timer til to-sprogsundervisning for elever med to år eller mere i dansk skole. Vedr. nedlæggelse af skolebibliotekerne: Et meget alvorligt indgreb i skolens hverdag. PUC er skolens hjerte, omdrejningspunktet for pædagogisk udvikling. Pædagogisk viden samles her og spredes herfra. Pædagogisk udvalg har base her. For personale og elever nem tilgang til viden, nem tilgang til vejledning, stedet for fordybelse og alternativet til klasseværelset. Personalet er kursusarrangører, oplægsholdere, tovholdere på projekter, indpiskere på it-området. Administration af skolens materialer, - taskebøger, it m.m. og rådgivning vedrørende samme. PUC på Skagen Skole havde udlån sidste år. Vi kan ikke undvære den fleksibilitet og pædagogiske ressource, der ligger i et bemandet bibliotek, slet ikke efter folkeskolereformen. Vedr. SFO-takster og lukketid: Vi forventer et stort fravalg af SFO-tilbudet, såfremt taksterne for SFO fastholdes. Et fravalg af SFO vil ofte medfører, at barnet ikke deltager i klubliv efterfølgende. Skagen Skole Skagavej Skagen tlf

220 Vi ser en alternativ mulighed i forhold til en tidligere lukning af SFO i hverdagene. Hele lukkedage i forbindelse med påske, Kr. Himmelfart og andre ferier. Eksempelvis forældre med transporttid eller forældre med arbejdstider frem til kl kan have et problem med at nå at hente et eller to børn inden kl Vedr. timer til to-sprogsundervisning: Tosprogede elever er en gevinst, og kan blive en ressource for vores by, men det kræver en gennemtænkt integration som opstart. Specialundervisning og to-sprogsundervisning er to meget forskellige opgaver. Sidstnævnte handler om masser af ord, oversættelse og samtale, ikke træning i basisviden. Det vil derfor ikke være en mulighed at sætte de to elevtyper sammen. Eleverne med behov for samtale vil tage de øvriges tid. På vegne af MED-udvalget ved Skagen Skole Birthe Borum Skoleleder 2 / 2

221 Børne- og Ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune Høringssvar vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget 2015 MED-udvalget på Ålbæk Skole har forholdt sig til budgetforslaget for 2015 og de strukturændringer, det ser ud til at afføde på skole- og SFO-området. Vi anerkender, at der er et stort behov i kommunen for at skabe bæredygtige enheder såvel fagligt, socialt som økonomisk. Men hvad er bæredygtige enheder? Vi finder følgende punkter vigtige i forbindelse med at skabe et bæredygtigt skolevæsen, hvor alle tre ovennævnte dimensioner tilgodeses. - Vi kan kun bakke op om, at man har valgt at bevare flere små enheder, men vil i den forbindelse opfordre til, at man afsætter de resurser, det kræver at drive dem på samme niveau som de øvrige enheder. Flere enheder i et distrikt fordrer flere ressourcer, som ikke kan hentes ved en ren elevtildelingsmodel. - Rullende skolestart vil også være understøttende for læring og trivsel på små enheder med små klassekvotienter - En bæredygtig SFO med lavere forældrebetaling og øget åbningstid vil give flere børn. - Det vil uden tvivl give uoverskuelige konsekvenser i forhold til at opfylde målsætningerne i den nye reform, hvis man forringer forholdene for skolebibliotekerne. Endvidere vil det blive svært at opfylde folkeskolelovens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til både analoge og digitale undervisningsmidler begrænses. - Når man vælger at omlægge Frederikshavn Kommunes skolevæsen til kun 4 distrikter, er det vigtigt at sikre en nærværende ledelse på de enkelte enheder. Den nye ledelsesstruktur kræver en høj grad af kompetence hos ledergruppen samt en tydelig arbejdsbeskrivelse/rollefordeling. Dette er afgørende både for elevernes trivsel og læring samt personalets arbejdsmiljø. - Processen omkring strukturforandringerne bør være tydelig med en klar beskrivelse af principper og handleplan for personaleomlægning. Vi vil opfordre til, at man ved beslutninger, der har så vidtrækkende konsekvenser giver en rimelig og ens svarfrist, såvel for MED-udvalg som for bestyrelser og andre interessenter. På vegne af MED-udvalget på Ålbæk Skole Per Hesthaven, skoleleder Heidi Aarre, arbejdsmiljørepræsentant Anne Dahl-Hansen, tillidsrepræsentant

222 Jerup Skole d. 4. juni 2014 Børne- og Ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune Høringssvar vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget 2015 Med-udvalget på Jerup Skole har forholdt sig til budgetforslaget for 2015 og de strukturændringer, det ser ud til at afføde på skoleområdet. Med-udvalget på Jerup Skole anerkender, at der må tænkes nye løsninger, når elevtallet falder, og økonomien ændrer sig. Trivsel Med-udvalget er betænkelig ved, at strukturforslaget ser ud til konsekvent at kalkulere med meget store klassekvotienter. Dette kræver resursestærke elever og levner ikke meget plads til inklusion af elever, som har særlige behov. Det vil sikkert give en besparelse på kort sigt, men på lidt længere sigt kan det nemt komme til at betyde ekstra offentlige ydelser. Et andet aspekt, som kan påvirke trivslen er transporttiden til og fra skole. En transporttid på op til to timer pr. dag oven i en skoledag på 7-8 timer, tror vi ikke giver basis for optimal læring. Ledelse er nævnt mange gange i skolereformen. Hvordan vil man sikre nærværende ledelse, som fremmer trivslen og børnenes læring? Vi kan frygte at der bliver langt fra de decentrale enheder til ledelsen og skolebestyrelsen. Reformen giver mulighed for store ændringer på skolebiblioteksområdet. Vi ser biblioteket som skolens hjerte og en meget vigtig resurse i forhold til lærernes forberedelse og elevernes læring. Så vi kan slet ikke forestille os konsekvenserne ved en lukning af skolebibliotekerne. At man har valgt at bevare flere små enheder, kan vi kun billige og håber, at man vil afsætte de resurser, det kræver at drive dem på samme niveau som de øvrige enheder. Vi opfordrer til at den beslutning, der bliver truffet, offentliggøres og udmøntes hurtigt, så der kan bliver arbejdsro i folkeskolen. På vegne af Med-udvalget på Jerup Skole Pia Thaarup, arbejdsmiljørepræsentant Hans Kristian Lauritsen, tillidsrepræsentant Michael Sørensen, SFO-leder Per Hesthaven, skoleleder

223 Høringssvar vedr. Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget 2015 Svarene gælder for BUU 08 Hævelse af SFO takst og BUU 14 SFO lukketid samt BUU 15/2015 om SFO lukkedage. Vi må på det kraftigste gøre opmærksom på, at de forslag der er fremlagt vil betyde en meget stor reducering af børnetallet i Strandby Skoles SFO (alene den sidste måned er 18 børn udmeldt) og dermed opnår man ikke den ønskede besparelse i forhold til det fremsendte. Der er ikke belæg for at tro, at forældre vil betale en så høj takst og samtidig må acceptere at SFO en åbner senere og lukker tidligere, ligesom det ikke giver mening at SFO har lukket på skolefridage, (jf. referatet fra BUU 8. maj 2014) hvor man som forældre netop har behov for at få børnene passet hele dagen, der er behov for en større fleksibilitet, således man kan tiltrække flere børnefamilier til Frederikshavn Kommune. Det vil ligeledes betyde, at der vil blive reduceret i pædagogtimerne, således at det bliver sværere at få pædagogisk personale til at dække den understøttende undervisning og få det optimale ud af det pædagogiske personales samarbejde ind i skolen. Der vil naturligvis stadig være behov for en SFO for de mindste klasser, men for 3. klasserne forudser vi at de vil blive meldt ud af SFO 1 og dermed bliver det svært at få dem ind i SFO 2, når de begynder i 4. klasse. De vil således være overladt til at gå hjemme uden opsyn og mulighed for pædagogisk bistand. Vi vil derfor foreslå, at man i Strandby SFO, tager børnene ind i SFO 2 allerede fra 3. klasse, således vi fortsat kan skabe gode sociale relationer for alle vores børn og i særdeleshed give de udsatte børn et fornuftigt fritidsliv, samt at lære dem medansvar, pligter, demokrati og lære dem at blive selvstændige. Vi foreslår derfor, at man finder en fornuftig pris der kan sikre SFO ens fortsatte eksistens, og et grundlag der giver en fornuftig indtægt til kommunen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Strandby har en meget velfungerende SFO, med et meget højt niveau, som forældrene er trygge ved og som de gerne ser fortsætte. Svaret gælder for BUU 11/2015 Omlægning af skolebibliotekerne. Med den ny bekendtgørelse for skolebiblioteker, som nu er i høring, går vi en udfordrende tid i møde. Det nye pædagogiske læringscenter bliver en stærk medspiller i implementeringen af folkeskolereformen. Konsulenten på skolebiblioteksområdet bliver en vigtig tovholder i processen og kan foruden at komme med input til, hvordan den nye bekendtgørelse foldes ud, være med til at sikre en vis ensartethed på kommunens skoler. Udfoldelsen af den nye bekendtgørelse vil fylde meget på næste års netværksmøder, og her kan den enkelte skolebibliotekar hente inspiration til at sætte læring i endnu mere fokus på skolerne. Ved at begrænse eller nedlægge udlånsdelen på skolebiblioteket, vil det blive svært at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til fritidslæsning

224 og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. Tilgængelighed er vigtigt så alle elever får samme mulighed i den daglige undervisning. I dialogen med børnene om valg af bøger, får skolebibliotekaren et billede af, hvad der kan være gode indkøb. Det vil helt sikkert have en afgørende betydning at besværliggøre udlån af bøger for vores elever, ligesom der vil være en ganske omfattende transportudgift forbundet med at skulle bruge folkebiblioteket, ligesom afhængigheden af offentlige transportmidler vil betyde et højt forbrug af tid. Svaret gælder for BUU 02/2015 Bæredygtigt børneområde, model Y Helt generelt vil vi gerne være med til at tage ansvar for at rette op på kommunens dårlige økonomi, men vi bekymrer os også om, om vi med det spareforslag, der er sendt i høring så kan være sikre på, at vi én gang for alle har fundet de nødvendige og ikke mindst de rigtige besparelser. Vi kan ikke holde til, at man herudover laver ekstra rammebesparelser i år, til næste år eller i de næste budgetlægningsperioder. Selvom der er en vision om bæredygtighed på børneområdet i det fremsendte materiale, så fylder den økonomiske bæredygtighed langt mere end den faglige og sociale bæredygtighed, og når vi så ovenikøbet kan se, at der kommer til at mangle 19 millioner i det fremlagte forslag, så bliver vi alvorligt bekymrede. Vi er også usikre på delen om klasseoptimering. Nytilflyttede familier kan ved klasseoptimering få langt til skole, hvis der ikke kan være flere elever på den pågældende årgang i Strandby. Hvordan vil man håndtere det? Vi er også usikre på, om man som familie i Strandby/Elling-området vil kunne risikere at blive flyttet videre til Aalbæk i forbindelse med den rullende skolestart i Strandby og klasseoptimering efter 3. klasse? Vil man optimere indenfor et bestemt område omkring en afdeling eller i hele distriktet? MED-udvalget Strandby Skole den 2. juni 2014

225 Høringssvar vedr. ny struktur på Skole- og børneområdet i Frederikshavn Kommune MED-møde, Elling Skole 4. juni 2014 Høringssvar vedr. ny struktur på Skole- og børneområdet i Frederikshavn Kommune Efter afholdelse af MED-møde den 4. juni 2014 er der udarbejdet følgende høringsvar på baggrund af høringsmaterialet vedr. ny struktur på Skole- og Børneområdet. Kompetencevurdering: I personalegruppen på Elling Skole er vi bekymret for, at de lærere som er linjefagsuddannet bliver prioriteret først i modsætning til den gruppe af lærere, som har en ældre læreruddannelse med to linjefag og grunduddannelse i øvrige fag, når der skal dannes nye enheder. I mange år har lærerne indrettet sig efter skolens behov, hvilket har betydet, at mange lærere har undervist i andre fag end deres linjefag. Disse erfaringer og den viden, som er oparbejdet bør indgå i den samlede vurdering af den enkelte medarbejder. I den forbindelse vil vi også gerne pege på vigtigheden og betydningen af, at der tages højde for at mange medarbejdere har en række relevante kurser samt efter- og videreuddannelse, som bør tages med i den samlede vurdering. Overleveringsprocedure for eleverne: I mange år har vi været vant til at arbejde meget struktureret ifm. overlevering af eleverne fra Elling til Strandby Skole, og vi ved hvor stor betydning det har for elevernes start på det den nye skole, at dette arbejde bliver lavet grundigt. Vi peger på, at der skal bruges rigtig meget energi på at udarbejde nogle gode principper og retningslinjer for hvordan eleverne skal etableres på de nye enheder og i de nye klasser. Tids- og procesplan: De politiske drøftelser omkring skolestrukturen skaber i øjeblikket store frustrationer og usikkerhed på de enkelte enheder. På Elling Skole ønsker personalegruppen at sende et klart og tydeligt budskab til politikerne om, at der skal være en rettidig og tydelig kommunikation ift. de forandringer vi står midt i. Vi ønsker at involveringen af medarbejderne bliver prioriteret højst muligt i denne proces. Retningslinjer- og principper for udvælgelse af medarbejder til de nye enheder I medarbejdergruppen på Elling Skole vil vi peger på, at der skal udarbejdes nogle klare principper og retningslinjer hvordan, vi som medarbejdere, bliver en del af de nye enheder. Det vigtigste for os er, at processen bliver så tydelig og så gennemsigtig som overhovedet mulig. Samtidig vil vi gerne pege på, at det er et væsentligt aspekt i denne proces, at vi som medarbejdere ved hvilke tankerne lederne gør sig i forhold til at sætte de nye hold på de nye enheder. Side 1 af 2

226 Høringssvar vedr. ny struktur på Skole- og børneområdet i Frederikshavn Kommune MED-møde, Elling Skole 4. juni 2014 Funktionskatalog på medarbejderniveau I medarbejdergruppen på Elling Skole foreslår vi, at der udarbejdes et funktionskatalog, som er til rådighed for lærerne. Kataloget bør indeholde en oversigt over antallet af lærerstillinger på enheden, behovet for vejleder- og specialfunktioner samt hvilke fag der er brug for at blive dækket. Vi peger på denne løsning fordi det vil være med til at give den enkelte medarbejder en reel mulighed for at træffe et velovervejet valg inden man bliver en del af en ny enhed. MED-møde 4. juni 2014 Elling Skole Side 2 af 2

227 Buhlsvej 19 / Abildvej 20, 9900 Frederikshavn, tlf.: / Frydenstrandskolen den 4. juni 2014 Høringssvar vedr. budget 2015 Personaledelen af MED udvalget på Frydenstrandskolen sender hermed høringssvar vedr. budget Vi har stor sympati for den overordnede tanke om at skabe sammenhæng i børnenes liv fra 0 til 16 år samlet i nye enheder. Vi har nedenstående bemærkninger til de udsendte forslag. Større enheder giver mulighed for besparelser ved klasseoptimering, samtidigt med at den personalemæssige faglighed folkeskoleloven foreskriver, kan ydes. Dette gælder både den fagfaglige undervisning og den sociale læring. Mulighederne for holddannelser øges med flere elever / klasser både lodret og vandret i forhold til klassetrin. Det samme gør sig gældende med valgfag og understøttende undervisning hvor også eksterne aktører kommer med. På medarbejdersiden kan for store enheder give udfordringer i forhold til at beholde relationer til andet personale, som man ikke har primære arbejdsrelationer sammen med. I forhold til trivsel og sammenhængskraft på en skole, må dette forhold ikke undervurderes. Vi ser også en øget udfordring for ledelsen i at være mere synlig i hverdagen, når enheden er fordelt på flere matrikler. Ledelsens synlighed i hverdagen rundt på skolen, vil blive yderligere udfordret, hvis der skæres ned i sekretærtid, som det fremgår af Model Y. Mindre sekretærbistand vil give øget administrativt arbejde for ledelsen og optage yderligere ledelsestid i forhold til serviceydelser over for f.eks. forældre og eksterne samarbejdspartnere. I forhold til inklusion giver større enheder flere muligheder for at skabe sociale fællesskaber og relationer, der kan understøtte denne. Vi er meget bekymrede for den foreslåede besparelse, hvor skolebibliotekarerne skæres væk. Skolebibliotekarerne og skolebibliotekerne er en af krumtappene i undervisningen i mange fag og emner. Bibliotekarerne er til stor inspiration for både personalets og elevernes hverdag. Det handler både om den trykte bog, min ikke mindst om IT baserede muligheder. Frydenstrandskolen er lige kommet godt igennem en sammenlægningsproces. I en periode af denne var der et meget stort pres på personalet, da en del forældre ikke var tilfredse med beslutningen og processen. Vi vil være meget bekymrede, hvis disse forældre / elever igen skal igennem en omlægning af klasserne. Vi foreslår at klasseoptimeringen på Frydenstrandskolen fremadrettet vil blive foretaget i forbindelse med børnenes start i skolen. Af høringsmaterialet ser det ud til, at det ikke er hele det kendte sparekrav, der indfries. Vi opfordrer til at dette gøres for at skabe ro på det resursemæssige niveau der måtte komme og forhåbentligt få startet en positiv økonomisk spiral der fra. MED udvalget Frydenstrandskolen Medarbejdersiden

228 Høringssvar MED-udvalget Nordstjerneskolen MED-udvalget har forståelse for, at det er nødvendigt at spare på skoleområdet grundet kommunens økonomi vi ønsker dog at gøre opmærksom på, at de foreslåede besparelser er lig med serviceforringelser man kan ikke strukturere sig ud af så store besparelser. Er besparelserne bæredygtige? Temaet i høringsmaterialet er bæredygtighed. Derfor er det også denne indgang vi har valgt i vores høringssvar. Vi har en generel bekymring i forhold til den nye struktur på Børneområdet vi mener ikke de foreslåede besparelser er bæredygtige! Vil den foreslåede struktur give de nødvendige besparelser? Vi frygter derfor at resterende besparelser vil blive fundet via salami-metoden MED-udvalget stiller sig tvivlende i forhold til den foreslåede nye struktur. Kan det lade sig gøre, at indføre fire distrikter i en kommune med vores geografi? Distrikt Nord: Er der for store transportmæssige udfordringer for ledelse, lærere og elever i et skoledistrikt, der strækker sig over ca. 40 km? Vil besparelsen drukne i øget kørselsudgifter, mangel på ledelse og manglende klasseoptimering, da afstandene er for store i dette distrikt? Distrikt Vest (Frederikshavn): Dette distrikt bliver kommunens største med 1800 elever. Vi undrer os over, hvad bæredygtige enheder dækker over? De fire distrikter bliver jo stadig meget forskellige så man opnår jo ikke en harmonisering. Skoledistrikterne bliver stadigt meget svært sammenlignelige det mindste distrikt bliver på ca. 850 elever. Samtidig skriver man i høringsmaterialet, at model Y ikke er foreneligt med en elevtildelingsmodel igen en understregning af den manglende bæredygtighed! Distrikt Vest består af to skoler, der netop har været igennem to fusioner. Fusioner fylder meget for 1800 børn, 2000 forældre og 260 ansatte derfor ikke noget man gør uden væsentlig rationale og vil i dette tilfælde, for alle parter, medføre en meget lidt nærværende størrelse. Hvorfor skal man her igennem endnu en fusion, når der ikke hentes væsentlige besparelser i dette distrikt? I øvrigt vil vi gerne stille spørgsmålstegn til den røde tråd i kommunens strategier. For tre år siden besluttede man at ændre væsentligt på skolestrukturen i Frederikshavn kommune. Man gik fra seks skoler til tre. Nu mener man, der skal ske ændringer igen? Hvorfor er en skole med 1034 elever ikke bæredygtig? Vi har klasseoptimeret, vi er blevet reduceret fra seks ledere og tre SFO-ledere til fire ledere og 1 SFO-leder og vi er gået fra knap fire sekretærer til to. Skal distrikt Vest fremover kun betjenes af to sekretærer? Så vil der igen være tale om en halvering tror man, der bliver færre forældre, elever, lærere og eksterne samarbejdspartnere, som sekretærerne ud over deres faste arbejdsopgaver, skal behandle henvendelser fra.

229 Hvad vil Frederikshavn kommune med SFO? Hvis man sætter forældrebetalingen op og skærer i åbningstiden afliver man SFO en ganske langsomt. Vi kan være bekymret for, at man vil gøre som i Hjørring, dog uden at melde den reelle hensigt ud; nemlig en kvælning af et velfungerende fritidstilbud. En langsom aflivning er ikke ordentlig personalepolitik vi vil altid gå og frygte for nedskæringer og fyringsrunder Hvis man fortsat vil indskrive 0. klasse 1. juni, vil rullende skolestart være nødvendigt at undersøge som en mulighed, Nordstjerneskolen modtager ekstra 120 nye elever 1. juni. De 120 elever skal være i de samme lokaler som resten af skolens 1034 elever. Vi vil dog påpege, at vi mangler at få beskrevet den økonomiske og pædagogiske ramme for rullende skolestart. Frydenstrand og Nordstjerneskolen er nye skoler, der allerede er skabt med klasseoptimering og med ærlig/oprigtig bæredygtighed for øje, lad os fastholde dette. Skolerne har netop været igennem omlægninger og vi finder det derfor ikke rimeligt, at de igen skal stå for skud, i forsøget på at skabe bæredygtige enheder, uden at tænke de nødvendige skolelukninger ind i billedet! Vi frygter at to ud af fire distrikter ikke er bæredygtige (Det er allerede nævnt i høringsmaterialet for Distrikt Frederikshavn Syd) skal resten så hentes på de to store skoler i Distrikt Vest det Distrikt, hvor klassekvotienterne er højest, sekretærtiden er lavest og hvor ledelsestiden er begrænset af en maxgrænse? Vi håber ikke BUU har låst sig fast på de fire distrikter. Vi foreslår at nuværende bæredygtige skoler bevares i nuværende form. På Nordstjerneskolen er PUC skolens hjerte og centrum for læringsmidler her summer det af læring skolen er bygget op om dette centrum. Vi kan ikke undvære vores PUC! MED-udvalget ved Nordstjerneskolen

230 Heldagsskolen, den 3. juni 2014 Høringssvar vedrørende budget Drøftelsen af budgetforslag 2015 har været præget af, at der er mange temaer oppe, som griber ind i hinanden. Besparelser, skolestruktur, andre strukturændringer samt overvejelser omkring Heldagsskolens fysiske placering fremover. Der har været mange lag at forholde sig til. Den samlede medarbejdergruppe ønsker efter en omfattende drøftelse at komme med følgende kommentar: - Vi er bekymrede over, at Frederikshavn endnu ikke har fundet alle de besparelser, der skal til. Usikkerhed omkring, hvor og hvordan de næste besparelser kommer til at ramme. - Vi kan konstatere, at der i besparelserne indgår husleje på Heldagsskolen kontrakten skal opsiges. Det fremgår dog samtidig, at der ikke er taget beslutning om, hvor Heldagsskolen i stedet skal placeres. Dette skaber usikkerhed om fremtiden oveni alle de andre forandringer, der skal ske i det kommende skoleår og som vi har arbejdet konstruktivt og ihærdigt med i lang tid. Vi håber derfor på en hurtig afklaring omkring den fremtidige fysiske placering af Heldagsskolen. - Vi har konkrete ønsker for den optimale fysiske placering fortsat som en selvstændig enhed, gerne tæt på en anden skole - en skole, der ikke er alt for stor, mulighed for samarbejde i forbindelse med udslusning/inklusion, mulighed for at bruge faglokaler, bibliotek, idrætsfaciliteter m.v.

231 - Vi så dog også muligheder i det første forslag, hvor Heldagsskolen var tænkt placeret på en ledig skole i dette tilfælde Gærum skole, selvom det ikke gav de samme muligheder for samarbejde med almensystemet. - Vi finder, at der på mange måder er god sammenhængskraft, fleksibilitet og langsigtet bæredygtighed i den foreslåede tværsektorielle og tværfaglige organisation på tværs af tre områder. - Vi har nogle bekymringer over den foreløbige placering af Heldagsskolen i den foreslåede struktur. Vi er pt. placeret sammen med 2 meget store skoler, som hver især for nylig har været igennem en sammenlægning af flere skoler. Vi ser en risiko for, at vi vil blive et meget lille specialiseret vedhæng, der drukner i det meget store og stadig nye på trods af intentionerne om det modsatte. - Inspireret af Familieområdet, hvor specialteam/handicap ikke lægges ind under de foreslåede 4 team, kunne vi godt forestille os et scenarie med en parallel løsning for Heldagsskolen. Vi kunne på denne måde sikre specialiseret viden og erfaringer i en selvstændig enhed, mulighed for at handle hurtigt kort vej fra medarbejdere til ledelse bl.a. for at sikre det psykiske arbejdsmiljø i en udfordrende hverdag. Vi har brug for ledelse tæt på i en organisation af vores størrelse og kompleksitet. Meget vigtigt for os som personale i de mange store pædagogiske udfordringer, vi står over for hver dag både i forhold til børn og forældre. Vi er af den opfattelse, at det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger og det store kendskab til hinanden kollegerne imellem er altafgørende for trygheden og kvaliteten i vores arbejde. Der skal fortsat være fokus på tæt og fleksibelt samarbejde med de øvrige folkeskoler. - Et andet scenarie kunne være, at Heldagsskolen strukturelt blev placeret sammen med knap så store skoler, hvor der ville blive flere muligheder for at handle som en selvstændig enhed men også være en del af noget større. Vi ser her flere muligheder for et mere afbalanceret samarbejde både omkring forebyggende tiltag, inklusion, den pædagogiske linie, valgfag, lokaler, det administrative m.m. I dette scenarie ser vi fortsat et behov for en fast tilknyttet afdelingsleder, der kan udøve den daglige pædagogiske ledelse. Se argumenter ovenfor.

232 Med venlig hilsen MED-udvalget på Heldagsskolen. Består af den samlede personalegruppe.

233 Frederikshavn d Medarbejderudvalget ved Bangsbostrand Skole skal hermed udtrykke sin bekymring angående besparelser og nye strukturer på børne- og ungeområdet i Frederikshavn Kommune. Udvalget finder det problematisk, at der skal skæres i åbningstiden i SFO erne samtidig med, at forældrebetalingen øges. Det får den konsekvens hører vi allerede nu at børn bliver meldt ud. Hvem er det, disse børn i fremtiden skal spejle sig i? Hvilke ansvarlige fagpersoner skal i fremtiden stå med ansvaret for god voksenkontakt til disse børn? Forestiller man sig overhovedet, at nogen skal påtage sig det job? Hvis ikke, må det kalde på nogen undren og forbavselse, og det forekommer at være endda særdeles angribeligt. Specielt set i det lys, at der også er skåret i midlerne til det forebyggende arbejde, eksempelvis berørende SSPsamarbejdet og Ungdomsskolen. Det pædagogiske personale føler sig desuden efterladt i en uholdbar situation. Pædagogerne frygter eksempelvis, at deres job reduceres til en 15-timers stilling, hvis SFO erne lukker som følge af føromtalte lukninger. Konsekvensen er jo i givet fald, at folk er truet på indkomst, hus og hjem. Vi skal endvidere udtrykke vores bekymring for, at der spares med bind for øjnene uden hensyntagen til pædagogik og den store inklusionsopgave. Overvejer man eksempelvis grundigt nok sammenhængen mellem folkeskolereformens intentioner om væsentlige forbedringer af det faglige niveau og de klasseoptimeringsforsøg, der foretages i øjeblikket? Har man med i sine refleksioner, at folkeskolen i disse år er mødt af krav om tilbundsgående og slet ikke uproblematisk inklusion af elever, der tidligere befandt sig i specialpædagogiske tilbud? Og har man overhovedet gjort sig tanker, der giver bud på, hvordan ovenstående vil influere på elevernes trivsel? Spiller den for resten en rolle? Forhåbentlig. Men der er i den grad brug for ro på skoleområdet. Det hører vi fra forældre, elever og andre interessenter, og vi kan tilslutte os et sådant ønske. Folkeskolerne i Frederikshavn har brug for politikere, der tør tage gode og fremadskuende beslutninger. Find de manglende 19 millioner og foretag det nødvendige cut én gang for alle. Vi ønsker ikke at stå i en situation, hvor vi igen næste år skal drøfte massive nedskæringer og forringelser, og hvor spareiveren skal slå nye rekorder. Det er hverken elever eller ansatte bedst tjente med. Lad pengene følge den enkelte elev, undgå at store skoler betaler prisen for, at engagerede landsbybeboere vil holde liv i deres foretrukne udkantsområde, og giv os så fred til at få implementeret alle de nye tiltag, folkeskolen er alvorligt udfordret af. Sagt i al mindelighed. Med venlig hilsen Medarbejdersiden Bangsbostrand Skoles medarbejderudvalg

234 Ravnshøj Skole Ravnshøj Skole 4. juni 2014 Høringssvar fra Med-udvalget på Ravnshøj Skole til Børne- og ungdomsudvalgets budgetforslag. Medudvalget accepterer den givne situation og er selvfølgelig indforstået med, at der må gøres noget radikalt for at rette op på den økonomiske situation i Frederikshavn Kommune. Vi synes, at høringsmaterialet generelt efterlader det indtryk, at de foreslåede tiltag med bl.a klasseoptimering kun kommer kommunens børn til gode, så det nærmest er for børnenes skyld det laves. Dette mener vi er en ensidig og for unuanceret måde at beskrive resultaterne af de foreslåede ændringer på. Regeringen har lige bragt en likviditetspulje i spil, der frigør midler til mere borgernær service. Budgetforslaget synes at pege i modsat retning, når elever f.eks må have 21,5 km til skole. Vi synes, at Ravnshøj Skole er særdeles bæredygtig, med klassestørrelser på op til 27 elever, og dermed en ganske fin klasseoptimering. Belært af erfaring vil vi sætte spørgsmål ved, om besparelserne holder. Rullende skolestart kan vi sagtens se fordele ved, hvis de rette betingelser er til stede, herunder de økonomiske. Det er vigtigt med decentrale sekretærer og ledere i de enkelte skoleafdelinger! Vil klasseoptimeringen medføre, at elever kan komme til at skifte klasse og skoleafdeling flere gange i løbet af et skoleforløb, og kan søskende risikere at komme til at gå på to forskellige afdelinger? Hvordan bliver fremtiden for SFOén under de foreslåede vilkår? Ravnshøjvej 155, Ravnshøj, 9900 Frederikshavn Tlf.:

235 Overflytning af Børnehuset Troldehøj til Ravnshøj Skole vil medføre store lokalemæssige problemer på skolen. På Med-udvalget vegne Erik Krag Pedersen Skoleleder

236 Gærum Skole Brønderslevvej 99, Gærum 9900 Frederikshavn Tlf: Gærum den 2. juni 2014 Tilbagemelding vedr. udmøntning af et bæredygtigt børneområde. Høringsdokumentet om udmøntning af et bæredygtigt børneområde er blevet drøftet på MED møde på Gærum skole tirsdag den 27. maj 2014, hvorfra følgende bemærkes: Baggrunden for at ændre den nuværende struktur er et ønske om at skabe et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i vores kommune. Det falder godt i tråd med Gærum skoles ønsker. Vi er en mindre enhed, der gennem de sidste år har været præget af svingende størrelser på årgangene. Det har betydet, at vi har klasseoptimeret ved at lave samlæsning på flere årgange. Det har især givet os udfordringer i forhold til elevernes sociale ståsted, da eleverne på visse årgange har skullet indgå i nye sociale sammenhænge (ny samlæst klasse) hvert år. Ved at oprette bæredygtige enheder og derved både at skabe og sikre at alle børn i kommunen får et godt skoletilbud, ser vi at et større skolecenter vil være med til at sikre at børnene i Gærum og omegn også får et godt fundament for deres skolegang. Vi ser det som en fin mulighed for at klasseoptimere på tværs af centrets afdelinger. Ved at få børnene i hele skolecentret fordelt på en sådan måde at eks. alle 3. klasser er lige stor, optimerer vi på tværs af centrets afdelinger, men vi gør også det at vi skaber bæredygtige afdelinger i forhold til elevantallet. Derved kommer vi også udover at skulle samlæse klasserne fremadrettet. Endnu en positiv sideeffekt dertil er at vi opnår både faglig progression samt bæredygtig økonomi. Man skaber dermed et udgangspunkt, som dels er tilpasset de aktuelle forhold, dels fleksibelt i forhold til at det løbende kan kapacitetstilpasses indenfor centret. Intentionen om at skabe fagligt robuste og fleksible børnemiljøer, bliver dermed også opnåelig. Sideløbende med det rummer skolens bygninger og omgivelserne omkring skolen mange muligheder, som vil være med til at gøre implementeringen af den ny skolereform nemmere. Klasseværelsernes størrelse gør det muligt at optimere antallet af elever og samtidig tilgodese nogle af de mange nye tiltag der etableres i forbindelse med reformen. Omgivelserne er optimale og giver rig mulighed for at udfolde læringsbegrebet indenfor flere forskellige fagområder. Selve standen på skolens bygninger er upåklagelig og indretningen gør at der er de bedst mulige rammer at arbejde ud fra. Dertil har skolen tilknyttet Nørrelund, et hus der hidtil har dannet rammerne for vores klub. På sigt kan det med fordel frasælges og derved holde driftsudgifterne nede. Personalets sammensætning og kompetencer bevirker at vi endnu er på fuld højde med større enheder, men i takt med at skolen har optimeret og dermed afviklet personale, har gjort at rammerne for faglig sparring indenfor skolens egen personalegruppe er blevet smallere. En klasse optimering på tværs i centret, vil derfor kunne opkvalificere vores skoletilbud og skabe bedre rammer for videndeling og sparring for personalet. Fagrækken vi skal dække pt. er bred i forhold til elevantal. Ved at etablere en skole på Gærum skole med klasserne 0. til 6. klasse, tror vi på, at vi skaber en visionær skolestruktur, hvor skolen danner rammerne for en enhed med høj faglighed og muligheder for fleksibilitet i forhold til

237 planlægning, inklusion, faglig sparring, pædagogisk indsats m.v. og dertil være et godt fundament for børnenes videre færd i skoleverdenen. Sluttelig skal der anføres vigtigheden af skolens centrale rolle i byen Gærum. Skolen og byen hænger sammen og skolen er et kulturcenter og bruges i mange sammenhænge og til mange forskellige formål af byens borgere og forskellige foreninger. Byen er en by der er i udvikling og ikke afvikling, hvor der er stor opbakning fra borgerne og lyst til videreudvikling. Netop dette engagement og de ting byen tilbyder af forskellige faciliteter, herunder en skole, gør at der er folk der flytter til byen. En lukning af en skole i nærområdet kunne på sigt få unge børnefamilier, der skal til at etablere sig, til at fravælge at bosætte sig i kommunen og i stedet vælge en mindre by i en anden kommune, hvor de får natur, nærhed og tryghed i nærmiljøet for dem og deres børn. Gærum Skole, den 2. juni 2014

238 Onsdag d. 4/ Høringssvar i forbindelse med budget 2015 fra Sæby Skoles MED-udvalg, medarbejdersiden: Vedr. klasseopdeling/placering på Sæbyskolerne: Der er fremsat forslag om placering af indskoling og mellemtrin på Sæby Skole og udskoling på Sæbygårdskolen. Grundlæggende mener vi ikke, at det er pædagogisk hensigtsmæssigt med en sammenlægning af de to skoler. Vælger man dog at se bort fra dette, vil det være optimalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på, hvilke kriterier, der skal ligge til grund for den optimale placering af eleverne. Arbejdsgruppen ser vi gerne sammensat af forskellige relevante faggrupper. Det er vigtigt, at der er mange vinkler inddraget i beslutningen, så som fysiske rammer i forhold til læringsmål, økonomi, skolevej, demografi osv. Vedr. SFO, forældrebetaling mv.: Det er bekymrende, at lukketiden i SFO sættes til kl Udearbejdende forældre har meget svært ved at kunne hente børn på dette tidspunkt. Kombineret med længere undervisningstid og en næsten uændret pris for pasning i SFO, forudser vi, at der vil ske en stigende udmelding af børnene i 2. og 3. klasse. Det vil medføre fyring af pædagoger. Endvidere vil det som konsekvens være svært at oprette attraktive stillinger. I stedet for tidligere lukketid hver dag, vil det være mere hensigtsmæssigt med hele lukkedage/uger. I forbindelse med den nye skolereform, er pædagogerne tænkt ind i den understøttende undervisning, men det kan jo blive svært, hvis vi ikke har ret mange pædagoger ansat, pga. færre børn i SFO. Det er også bekymrende at tænke på, hvor børnene kan aktiveres, hvis de meldes ud af SFO. Fritidsklubber og ungdomsskolen: Der er også lagt op til nedskæringer i forhold til ungdomsklubber og ungdomsskoleundervisning. Dette vil også være med til at forringe børn og unges muligheder for at socialisere sig og stifte kendskab til forskellige interesseområder, som kunne være med til at bane vejen for fremtiden. Medarbejdersiden i Sæby Skoles MED-udvalg er generelt bekymret for, at vi igen om 2 år skal igennem skolelukninger. Det er stadig dyrt at drive de små skoler, selvom udskolingen flyttes til større skoler. Alt i alt er det de større skoler der betaler for, at de små skoler bliver holdt kørende på vågeblus. Se bilag vedrørende bibliotek. Sæby Skole Tel.: Brolæggervej Sæby

239 Høringssvar - besparelse ved hel eller delvis lukning af skolebibliotekerne Sæby Skole I loven står der: "Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter." Her lægges der op til en ressourceudvidelse for PLC Der foreslås at samle elever på færre enheder. Det betyder længere transport for en del elever. Det vil derfor være unødigt besværligt derudover at bede eleverne om at hente materialer på en anden skolematrikel eller sågar på folkebiblioteket. Tilgængelighed i hverdagen bør være et kardinalpunkt, for at sikre at alle elever får samme muligheder i den daglige undervisning. Det vil endvidere blive nærmest umuligt at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til bøger til fritidslæsning og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. Den manglende fleksibilitet, som en eventuel centralisering af biblioteksstrukturen vil medvirke, giver personalet stærkt begrænsede muligheder for at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev via tilpassede valg af materialer og metoder. Ydermere har skolebiblioteket og skolebibliotekaren andre særdeles vigtige opgaver i det daglige, som hører hjemme på den enkelte skolematrikel. Her kan blandt andet nævnes; At opbygge en samling af undervisningsmaterialer, analoge og digitale, og bøger til lystlæsning samt opsamle viden om relevante ressourcer i lokalområdet. At skabe overblik over og videreformidle disse ressourcer i samarbejde med faglærerne samt holde sig ajour med nyudgivelser og pædagogiske værktøjer, analogt og digitalt. At præsentere materialer og muligheder for skolens personale samt opsamle, koordinere og gøre tilgængeligt f.eks. via intra. Kort sagt: være primus motor i skolens lokale vidensdeling. At understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At støtte udviklingsinitiativer gennem indkøb af materialer samt formidlingen af skolens målsætnings- og evalueringskultur. At deltage i lokale netværk med fokus på vidensdeling, At skabe og pleje kontakter med personer og institutioner uden for skolen såsom kulturinstitutioner og samarbejdet med CfU.

240 For Sæby Skole spiller skolebiblioteket, her kaldet PUC, en central rolle i det daglige. PUCs mange funktioner er omdrejningspunktet for mange hver eneste dag. Personalet på PUC består af skolebibliotekarer og IT-vejleder. PUC er åbent hver dag hele skoledagen. Eleverne arbejder ofte spredt på skolen og bruger PUC til både gruppe- og individuelt arbejde. Flere af eleverne bruger det også som tilbagetrækningsmulighed. Her er computere og IT-vejleder til rådighed for eleverne. Derudover benyttes lokalet til holdundervisning, fordybelse, biograf samt til møder med eksterne undervisere, samarbejdspartnere, videndelingsfora m.m. Det er derfor bibliotekarens ansvar, at området er indbydende og tilgængeligt På Sæby Skole har skolebiblioteket stærkt begrænset betjent åbningstid. Der vil derfor ikke være en mærkbar besparelse i f.m. betjent ind- og udlån. Undervisningen især i klynge 3 er ofte baseret på selvstændigt arbejde med f.eks. projekter og prøveforberedelse. Skolens elever har stor faglig og social spredning og inklusionsopgaven spænder vidt. Undervisningen differentieres bredt - den naturlige konsekvens er, at ikke alle er i gang med det samme samtidigt. Det forudsætter hurtig og fleksibel adgang til mangeartede træningsmaterialer på vidt forskelligt niveau. Samtidig forudsætter projektarbejdsformen at PUC tilbyder en vis mængde faglig litteratur samt adgang til og vejledning i digitale materialeplatforme - kvalitative projekter kan ikke udelukkende baseres på googlesøgninger og Wikipedia. I klynge 3 benyttes sjældent færdige undervisningsmaterialer, hvorfor håndteringen af og oplysningen om materialer fra CfU (Center for Undervisningsmidler) er en betydelig arbejdsopgaver i det daglige. Bibliotekarens vejlederrolle over for kolleger er derfor særdeles nødvendig. I henhold til ovenstående vil en eventuel nedskæring eller lukning af skolebiblioteket på Sæby Skole derfor forringe tilbuddet for eleverne væsentligt, samt umuliggøre lærernes vigtigste opgave: at kunne planlægge, udføre og evaluere en inkluderende undervisning for alle.

241 3. juni 2014 Sæbygaardskolens MED-udvalg: Høringssvar vedr. Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget Udvalget har i går behandlet forslaget og giver følgende svar: Forslaget til ny skolestruktur indebærer fire store skoledistrikter, der i et vist omfang sætter forældrenes fri skolevalg ud af kraft. Sæbygaardskolens MED-udvalg er betænkeligt ved at begrænse muligheden for at elever, forældre og skoler kan forsøge at rette op på et uheldigt forløb gennem et skoleskift. Forslaget til ny skolestruktur indebærer, at der bliver længere transport for de elever, der skal skifte skole. I lyset af den længere skoledag, som skolereformen indebærer, bør der bør lægges stor vægt på, at elevernes transporttid bliver så kort som muligt. Forslaget indebærer en kraftig stigning i SFOtaksten. Udvalget forudser, at en længere skoledag og et hermed følgende mindre pasningsbehov kombineret med hævede takster vil medføre et fald i antallet af børn i SFO, og et fald i antal stillinger i SFO. Dette kan give udfordringer med at få pædagoger nok til at varetage den understøttende undervisning, der fra næste skoleår er en del af pædagogernes arbejdstid. Selv om skolen råder over den samme normering til understøttende undervisning, vil der rent fysisk være færre pædagoger til rådighed. Stigningen påfører børnefamilier en ekstra udgift. Udvalget frygter, at en del børn vil blive udmeldt af SFO og blive nøglebørn, der skal klare sig selv, indtil forældrene kommer hjem. Forslaget indebærer rullende skolestart. MEDudvalget har betænkeligheder ved ordningen. Selv om der lokalt er gode erfaringer på to skoler, er der erfaringer fra bl.a. Sverige, der tyder på, at aldersintegrerede klasser har en negativ effekt på børnenes trivsel og skoleresultater. Forslaget indebærer en reduktion af skolebibliotekernes udlånsvirksomhed. Udvalget har svært ved at forestille sig, at det er praktisk muligt at adskille elevernes private udlån fra skolernes pædagogiske brug af skolebiblioteket. Sæbygaardskolen har gennem længere tid gennemført en systematisk indsats for at højne læseniveauet. Vi benytter en kombination af årlige tests, analyse af testsresultater, sparring af læselærere ved læsevejledere, læsekonferencer, klasselæsekurser, individuelle læsekurser og intensivt samarbejde med forældre. Elevernes lyst til at læse selv og gå på opdagelse i vores børnelitteratur er en positiv effekt af vores satsning på læsning. Denne lyst skal næres af en nem og dagligdags adgang til at låne privat. Forslaget indebærer en indskrænkning af SFOs åbningstid. Udvalget mener, SFO i øjeblikket lukker for tidligt. Sæbygaardskolen har en lille gruppe børn, der dagligt benytter muligheden for udvidet åbningstid. Denne mulighed vil vi gerne kunne tilbyde familier i Sæby efter gennemførelsen af forslaget. Mange forældre arbejder udenbys og har behov for udvidet åbningstid. Reduktionen af pladser på døgninstitutioner er betænkelig. Udvalget finder det vigtigt at opretholde pladser både i byen i Frederikshavn og i åbent land udenfor Sæby. Udvalget anbefaler model I. Udvalget noterer med glæde, at det er planen at arbejde forebyggende for at undgå anbringelser. Udvalget er forbeholden overfor, om en forebyggende indsats allerede i 2015 og 2016 vil betyde en nedgang i anbringelser. På sigt er forebyggelse den rigtige vej at gå. De nye distrikter åbner mulighed for et tæt forebyggende samarbejde mellem dagpleje, daginstitution, skole, konsulenter og sagsbehandlere, som med tiden vil reducere antallet af anbringelser. Gert G. Nygaard, skoleleder

242 Hørby-Dybvad Skole Kontor Dybvad: Kontor Hørby: Administration: Ørnevej Dybvad Frederikshavn Kommune Team Børn og Kultur 9900 Frederikshavn Via e-post til Dybvad, den 4. juni 2014 Høringssvar vedr. budget 2015 MED-udvalget ved Hørby-Dybvad Skole har på møde den 2. juni 2014 drøftet udkast til Frederikshavn Kommunes budget 2015 med deraf følgende strukturændringer m.v. Udvalget har disse bemærkninger til forslaget: Y-modellen Et tættere samarbejde mellem institutioner, skole, PPA og andre, som det er foreslået, vil utvivlsomt være en stor gevinst for børneområdet, og skabe større sammenhængskraft i indsatsen for hele familier. Vi vil være i stand til at styrke arbejdet med udsatte børn og unge i de nye centre, samt imødekomme udfordringerne tidligere og bedre. Udvalget er opmærksom på, at gennemgribende strukturændringer er nødvendige for at sikre langtidsholdbarheden af de valgte løsninger, samt at skabelsen af bæredygtige enheder er altafgørende. Vi kan være bekymrede for, om de foreslåede ændringer vil sikre ro på området således at arbejdet i de nye centre, herunder med skolereformen, vil kunne udmønte sig i en holdbar struktur for hele kommunen. SFO-området: Udvalget finder planerne om rullende skolestart interessante, og imødeser at arbejde med erfaringerne inden for dette område fra de skoler og institutioner, som tidligere har beskæftiget sig hermed. Rullende skolestart vil forøge kvaliteten af såvel skolestarts- som SFOtilbuddene. Forslaget om nedbringelse af åbningstid samt forøgelse af forældrebetaling findes derimod dybt problematisk. Det er ikke udvalgets opfattelse, at forslaget herom er en reel og fair måde at spare på, idet forslaget vil udhule eftermiddagstilbuddenes mulighed for at være en brugbar pædagogisk platform med risiko for en voldsom social slagside til følge. I stedet anbefaler MED-udvalget at indføre lukkedage i eksempelvis sommerferien, påskeferien og fridage i forbindelse med skæve helligdage. Her vil serviceforringelsen efter vores opfattelse være mindst mærkbar, og således sikre børnenes fortsatte tilmelding til SFO erne.

243 Skolebiblioteker: Skolebiblioteket spiller en central rolle i det daglige på Hørby-Dybvad Skole, og en lukning heraf vil være en væsentlig forringelse af lærernes arbejde med fokus på læsning, projektarbejdsformen samt anvendelsen af digitale og analoge læremidler. MED-udvalget finder, at en lukning af skolebiblioteket på landsbyskolerne vil skævvride elevernes læsetilbud i kommunen og forslaget vil derfor være afhængigt af bibeholdelsen af en bogbus, der kan benyttes som udlånssted; gerne i umiddelbar nærhed af skolen. Som tidligere nævnt anerkender vi, at strukturændringer er nødvendige og uundgåelige for at sikre bæredygtige enheder på børne- og ungdomsområdet i Frederikshavn Kommune og vi finder det afgørende, at de løsninger, der vælges, vil kunne række mange år ud i fremtiden for at sikre ro og ideelle arbejdsvilkår. Vi henstiller til, at politikerne ser på området som en helhed for ikke at skævvride vores tilbud til f.eks. udsatte og særligt udfordrede børn, og at der sikres fortsatte tilbud om eftermiddagspasning i SFO er, velfungerende aftentilbud samt sammenhængende skole-/dagtilbud. Endelig vil vi opfordre til, at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de mindre byer og de institutioner, der fortsat skal være placeret der. Således vil en centralisering af f.eks. biblioteksudlån m.v. udgøre en risiko for, at elever forskellige steder i kommunen ikke tilbydes de samme muligheder i og uden for skoletiden. Med venlig hilsen, på MED-udvalgets vegne Sysse Jørgensen formand Hanne Grønbak Olesen næstformand

244 Østervrå d Høringssvar til budget 2015, fra medarbejdersiden i lokal-med på Torslev Skole Er den foreslåede besparelse nok? Eller kommer vi til at stå i samme situation om 1 år eller 2, fordi der ikke spares tilstrækkeligt i første omgang. Vi er allerede i høj grad presset på arbejdsmiljøet, og utrygheden breder sig for hver dag der går. Vi føler et stigende behov for en mere forudsigelig hverdag. Vi anbefaler en stor gennemgribende strukturændring en gang for alle, så der kan komme ro på ude på de enkelte enheder, og det igen kan blive kerneydelsen der er i fokus. Skolernes pædagogiske personale står over for store forandringer med indførelsen af skolereformen i august 14 og konsekvenserne af den nye skolestruktur i august 15- Vi kan være bekymrede for, hvor meget mere personalet kan holde til. Her tænker vi på de konstante forandringer, nye tiltag, fare for lukninger og fyringer. Det pædagogiske personale trænger til at kunne slå en streg i sandet efter august 15, og begynde på en frisk, hvor man ikke konstant går i frygt for Hvad bliver det næste/hvem bliver den næste? Der er allerede nu stor bekymring og usikkerhed på de enkelte skoler, da det pædagogiske personale ikke får en klar udmelding. Hvordan har man tænkt sig at klæde de enkelte MED-udvalg på, til at stå midt i forandringsprocesserne? Det er afgørende med ensartet information, så det kan videreformidles til det samlede pædagogiske personale. Det er under ingen omstændigheder optimalt, at de enkelte enheders TR skiftes ud med én TR der dækker hele distriktet, og som ikke kender til forholdene på de enkelte enheder, ej heller til personalet. De enorme ændringer vi står over for i de kommende år, kommer til at udfordre medarbejderne på de enkelte enheder, derfor vil behovet for tættere kontakt med de tillidsvalgte, både AMR og TR, blive intensiveret i årene fremover. AMR og TR kommer i endnu højere grad end tidligere, til at fungere som bindeled mellem medarbejdere og afdelingsleder/skoleleder. Bæredygtige enheder fra august 15, er et must, for at de enkelte enheder kan drive skole. Det betyder at hver enkelt enhed nødvendigvis må have en økonomi der tillader at den almindelige undervisning kan varetages på acceptabel vis. Der skal således givet de samme rammer og muligheder, uanset hvor i kommunen man bor. Sammensætning af nye skolebestyrelser for de 4 områder, til august 2015, er en konsekvens af den kommende strukturændring på skoleområdet. I den forbindelse finder vi det interessant at vide hvordan det sikres, at der er forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter fra alle matrikler? Så alle bliver hørt ligeligt. Budgetforslaget lægger op til merbetaling for mindre tid i SFO en, samtidig med at den daglige åbningstid afkortes med 15 minutter. På denne baggrund kan vi være bekymrede for, at langt de

245 fleste børn meldes ud af SFO en, hvilket vil resultere i at de lukkes. Hvis SFO erne lukkes, kan pædagogerne kun tilbydes få timer i skoledelen, og det er ikke ordentlige arbejdsforhold. Det er således også en stor udfordring for pendler-forældre i yderområderne, at nå hjem og hente deres børn, endnu mere til august, hvor SFO en lukker 15 minutter tidligere. Kunne man forestille sig, at der i stedet blev nogle lukke-uger i ferietiderne? På den måde vil udfordringerne ramme de få, og ikke de fleste. På lærernes vegne Katrine Rohde

246 Høringssvar - besparelse ved hel eller delvis lukning af skolebibliotekerne Torslev Skole I loven sta r der: "Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter." Her lægges der op til en ressourceudvidelse for PLC Der foresla s at samle elever pa færre enheder. Det betyder længere transport for en del elever. Det vil derfor være unødigt besværligt, at bede eleverne om at hente materialer pa en anden skolematrikel eller endda pa folkebiblioteket. Tilgængelighed i hverdagen bør være et kardinalpunkt, for at sikre at alle elever fa r samme muligheder i den daglige undervisning. Det vil endvidere blive nærmest umuligt at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a øget fokus pa læsning, hvis elevernes adgang til bøger til fritidslæsning og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. Den manglende fleksibilitet, som en eventuel centralisering af biblioteksstrukturen vil medvirke, giver personalet stærkt begrænsede muligheder for at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev via tilpassede valg af materialer og metoder. Ydermere har skolebiblioteket og skolebibliotekaren andre særdeles vigtige opgaver i det daglige, som hører hjemme pa den enkelte skolematrikel. På Torslev Skole har der i indeværende skoleår været fokus på udviklingen af PLC som en vigtig ressource i implementeringen af skolereformen. blandt andet kan nævnes: At opbygge en samling af undervisningsmaterialer, analoge og digitale, og bøger til lystlæsning samt opsamle viden om relevante ressourcer i lokalomra det. At skabe overblik over og videreformidle disse ressourcer i samarbejde med faglærerne samt holde sig ajour med nyudgivelser og pædagogiske værktøjer, analogt og digitalt. At præsentere materialer og muligheder for skolens personale samt opsamle, koordinere og gøre tilgængeligt f.eks. via intra. Kort sagt: være primus motor i skolens lokale vidensdeling. At understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At støtte udviklingsinitiativer gennem indkøb af materialer samt formidlingen af skolens ma lsætnings- og evalueringskultur. At deltage i lokale netværk med fokus pa vidensdeling, At skabe og pleje kontakter med personer og institutioner uden for skolen sa som kulturinstitutioner og samarbejdet med CFU. For Torslev Skole spiller skolebiblioteket, her kaldet PLC, en central rolle i det daglige. PLC's mange funktioner er det daglige omdrejningspunkt på Torslev Skole, hvor skolebibliotekar, ITvejleder og Teknisk vejleder ligeledes er tilknyttet som ressourcepersoner. Her samarbejdes om, at kunne give bedst mulig rådgivning, formel såvel som uformel. PLC er "skolens hjerte", alles rum, hvor man kommer dagligt. PLC er er en kulturskaber, der inspirerer og søsætter mange nye tiltag. PLC er a bent hver dag hele skoledagen. Eleverne arbejder ofte spredt pa skolen og bruger PLC til ba de gruppe- og individuelt arbejde, hvor der er mulighed for at søge hjælp og vejledning. Flere af

247 eleverne bruger ogsa PLC som tilbagetrækningsmulighed. Her er computere, pædagogisk og teknisk support til ra dighed for elever og lærere. Derudover benyttes lokalet til holdundervisning, fordybelse, biograf samt til møder med eksterne undervisere, samarbejdspartnere, videndelingsfora m.m. Det er derfor bibliotekarens ansvar, at omra det er indbydende og tilgængeligt. Pa Torslev Skole har skolebiblioteket stærkt begrænset betjent a bningstid. Der vil derfor ikke være en mærkbar besparelse i forbindelse med betjent ind- og udla n. Undervisningen især i udskolingen er ofte baseret pa selvstændigt arbejde med f.eks. projekter og prøveforberedelse. Skolens elever har stor faglig og social spredning og inklusionsopgaven spænder vidt. Undervisningen differentieres bredt - den naturlige konsekvens er, at ikke alle er i gang med det samme samtidigt. Det forudsætter hurtig og fleksibel adgang til mangeartede træningsmaterialer pa vidt forskelligt niveau. Samtidig forudsætter projektarbejdsformen at PLC tilbyder en vis mængde faglig litteratur samt adgang til og vejledning i digitale materialeplatforme - kvalitative projekter kan ikke udelukkende baseres pa Googlesøgninger og Wikipedia. En eventuel nedskæring eller lukning af skolebiblioteket pa Torslev Skole vil alt i alt forringe tilbuddet for eleverne væsentligt, samt umuliggøre lærernes vigtigste opgave: at kunne planlægge, udføre og evaluere en inkluderende undervisning for alle og dermed bremse en positiv og spændende udvikling på PLC, Torslev Skole.

248 Stensnæsskolen Østkystvejen 314, Voerså 9300 Sæby Til Børne- og Ungdomsudvalget Tel.: CVR-nr juni 2014 Høringssvar vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget 2015 Hermed et høringssvar fra MED-udvalget ved samdriften for Stensnæsskolen, Stensnæs SFO og Voerså Børnehave. Vi vil gerne bidrage med kommentarer på følgende områder: Voerså Børnehave I forhold til den fremtidige placering af Voerså Børnehave, mener vi, at der er væsentlige praktiske og økonomiske udfordringer, så man bør behandle meget grundigt inden en endelig beslutning. Se vedlagte notat, som beskriver forskellige scenarier og konsekvenser. Bæredygtigt børneområde, model Y. Vi vil gerne kommentere nedenstående formuleringer fra høringsmaterialet: I Frederikshavn Kommune er den faglige bæredygtighed udfordret pga. de begrænsninger små enheder med begrænset kapacitet både på dagtilbuds- og skoleområdet giver. Befolkningsprognoserne peger på, at børnetallene fortsat vil falde, og dermed forstærke tendensen med sårbare institutioner. I Stensnæsskolens skoledistrikt falder børnetallet ikke nær så meget som i flere andre distrikter. Desuden giver distriktets store arealmæssige størrelse transportmæssige udfordringer, hvis børn skal transporteres mange km hver dag. I forslaget står der, at der højest er 21 km mellem skolerne. Da vi har et stort skoledistrikt, hvor der i forvejen er op til en times opsamlingstid med skolebussen, vil det medføre at nogle elever vil få rigtigt langt til skole og dermed rigtig lang transporttid. Både børnetal og transport taler efter vores mening for at bevare Stensnæsskolen som et skoletilbud for klasse. Små og dermed fagligt smalle personalegrupper giver ikke de optimale rammer for videndeling og sparring, det er svært at have tilstrækkeligt med linjefagsuddannede lærere til at dække fagrækken, hvilket må formodes at have betydning for kvaliteten af undervisningen

249 På Stensnæsskolen har vi næsten 100 % linjefagsdækning i 7.-9 klassen, fordi vi prioriterer det højt i planlægningen. Karaktererne fra afgangsprøverne viser da også, at kvaliteten af undervisningen er høj. Sammenligner vi os med andre større skoler, hvor man organiserer lærerne i rene overbygningsteam, kan vi se, at de har en lavere linjefagsdækning. Det behøver altså ikke være et problem, at være en mindre enhed. I forhold til inklusion kan de mindre enheder også være udfordrede På Stensnæsskolen har vi succes med inklusionen. År for år har vi færre og færre børn ekskluderet til specialtilbud. Vi mener, at det bl.a. lykkes fordi vi er en mindre enhed. Mindre klassekvotient giver større tryghed og rummelighed, og der er en tæt sparring mellem personalet i skole, SFO og børnehave. De ældre elever bidrager også til inklusionsopgaven ved at være venskabsklasser, legepatruljer og elevmæglere for de yngre. Desuden har vi uddannede AKT- og inklusionslærere og pædagoger med trivselsfunktioner, som bidrager til en høj kvalitet i opgaveløsningen. Overordnet mener vi ikke, at der er nogen faglige eller kvalitative begrundelser for, at der ikke skal være klasse på Stensnæsskolen. Tværtimod mener vi, at vi også fremadrettet kan give et kvalitativt skoletilbud til elever i klasse. Spørgsmålet er om den eventuelle økonomiske besparelse man vil opnå ved at flytte klasse til andre skoler, vil kunne opveje de ulemper der vil være for eleverne i form af længere transporttider mm. Med små personalegrupper mister institutionerne fleksibilitet i forhold til at tilpasse aktiviteterne til børnegruppens individuelle behov. Det er svært at lave særlige forløb for smågrupper, lave ture ud af huset eller andre særlige aktiviteter. Samdriften i Voerså tager netop højde for udfordringerne for de små enheder. Børnehave og SFO samarbejder om åbne- og lukkevagter og i ferieperioder, og dermed opretholder vi høj faglighed i begge enheder. Dette er med til at både børnehave og SFO kan gennemføre særlige forløb for små grupper, ture ud af huset mm. Vores erfaring ved Stensnæsskolen, Stensnæs SFO og Voerså Børnehave er, modsat noget af det som står i høringsmaterialet, at små enheder som er under samdrift kan give høj faglighed, et trygt børnemiljø og en effektiv inklusion. Der skal være en klar rød tråd i form af et ensartet pædagogisk udgangspunkt og læringssyn på barnet Det er netop den røde tråd vi har arbejdet intensivt med gennem de seneste 5 års samdrift mellem Voerså Børnehave, Stensnæs SFO og Stensnæsskolen. Vi har allerede et fælles pædagogisk værdigrundlag og en bred fælles pædagogisk praksis. Derfor undrer det os, at man til august 2015 vil fjerne samdriften, for allerede i august 2017 at etablere et fælles børnedistrikt (fase 2), hvor visionen er at skabe en klar rød tråd. 2

250 Vi vil derfor foreslå, at man kan fortsætte samdriften frem til august Formuleringen For at opnå de nødvendige besparelser, vil der være fokus på klasseoptimering inden for skoledistriktet. Det tilstræbes dog samtidig at oprette de tilsigtede årgange på hver afdeling, vækker bekymring hos os, da der dermed er risiko for, at skoler i landdistriktet langsomt kan blive så små, at de ikke længere er bæredygtige, hvilket er i modsætning til de politiske ambitioner om at opretholde skoletilbud i kommunens landsbysamfund. Desuden vil det modarbejde tankerne i skolereformen om at højne fagligheden og mindske den sociale arv, da mulighederne for at lave holddeling og læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev på tværs af alder og niveau forringes. Derfor vil vi forslå, at formuleringen tilstræbes ændres til at der skal oprettes de tilsigtede årgange på hver afdeling. Selvom der er få elever på en årgang, kan man ved at oprette aldersintegrerede grupper stadig lave et bæredygtigt og kvalitativt skoletilbud. I forbindelse med oprettelse af 4 nye skoledistrikter skal der vælges en skolebestyrelse til hver skole (til et distrikt). Et distrikt er geografisk stort og indeholder mange afdelinger. Derfor forslår vi, at der i teksten tilføjes, at der i hver bestyrelse for et stort distrikt bør være mindst 1 forældrerepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hver skoleafdeling. Når der i 2017 etableres børne- og skoledistrikter bør der også være forældre- og medarbejderrepræsentanter fra institutionerne i distriktet. Omlægning af skolebibliotekerne. Vi ser med stor bekymring på forslaget om at nedlægge skolebibliotekerne. Det vil gøre det nærmest umuligt at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til bøger til fritidslæsning og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. Derfor vil en lukning af skolebiblioteket forringe tilbuddet for eleverne væsentligt, samt besværliggøre lærernes vigtigste opgave: at kunne planlægge, udføre og evaluere en inkluderende undervisning for alle. Tilgængelighed i hverdagen er det vigtigste for at sikre, at alle elever får samme muligheder i den daglige undervisning. Det vil få store konsekvenser at samle skolebibliotekerne på få matrikler i kommunen, og det vil medføre en forringelse af undervisningen for de elever, der tilfældigvis ikke er på en matrikel med et skolebibliotek. Hæve SFO-takst. SFO-takster som hæves vil betyde faldende tilslutning til tilbuddet. Det vil udfordre de børn som dermed ikke får et udviklende fritidstilbud, og kan medvirke til øget social ulighed. Desuden vil faldende tilslutning medvirke til at gøre SFO-tilbuddene mindre bæredygtige. 3

251 SFO - lukketid. Beskæring i åbningstiden vil udfordre de forældre, som allerede har svært ved at nå at hente deres børn pga. deres arbejdstider og lange transporttider, hvilket er en konkret udfordring for en del forældre ved Stensnæs SFO. Så vil det være bedre at opnå besparelsen, ved at indføre nogle faste lukkedage i løbet af året. Det kan f.eks. være en eller to uger i sommerferien, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag eller de tre dage op til påske. Det er vores erfaring, at der er ganske få børn tilmeldt SFO på ovennævnte dage. Rullende skolestart og aldersintegreret indskoling. Forslagene om rullende skolestart og aldersintegreret indskoling er vi positive over for. Vi har i flere år arbejdet en del med aldersintegrerede hold i indskoling på Stensnæsskolen og har positive erfaringer med det. Vi er desuden i samarbejde med Fællesbestyrelsen i gang med at undersøge mulighederne for at indføre rullende skolestart fra Venlig hilsen MED-Udvalget ved Voerså Børnehave Stensnæs SFO Stensnæsskolen 4

252 Notat om pladsmæssige og økonomiske udfordringer ved eventuel ændring af Voerså Børnehave fra 3-6 års-institution til 0-6 års-institution, og eventuel flytning af Voerså Børnehave fra den nuværende lokalitet til Stensnæsskolens lokaler. Det kan undre os, at det påtænkes at flytte Voerså Børnehave til Stensnæsskolens lokaler, eftersom børnehavens lokaler renoveres for kr. her i juni og juli måned. Pr. 1. august vil der derfor være etableret ventilation i hele børnehaven og nyrenoverede lokaler med kreativt værksted, personale/møderum, kontor mv. Alt efter hvilken fremtid man beslutter for Voerså Børnehave, vil det have meget forskellige praktiske og økonomiske konsekvenser. Vi vil herunder beskrive en række forskellige scenarier: Scenarie 1: Hvis Stensnæsskolen bevarer klasse, er der ikke plads til børnehaven i skolebygningen. Fortsætter børnehaven som en 3-6 års-institution, kan de være i den nuværende nyrenoverede bygning, som vi er glade for at være i, uden yderligere investeringer. Scenarie 2: Hvis Stensnæsskolen bevarer klasse, er der ikke plads til børnehaven i skolebygningen. Hvis børnehaven skal udvides fra 3-6 års-institution til 0-6 års-institution, vil det kræve en tilbygning til den eksisterende børnehave. For hver ny børnegruppe á børn kræver det: En tilbygning med et grupperum + garderobe og et badeværelse med faciliteter til skifteplads + 2 små toiletter. Der kan blive tale om 1-3 børnegrupper á børn, alt efter hvor mange af distriktets børn i alderen 0 2år 11 mdr. der tages ud af dagplejen og placeres i institutionen. Separat køkken, hvis der skal serveres varm mad til de 0 2,11 årige. Nyt inventar stole + borde + legesager + barnevogne + etablering af legeplads til små børn. Ved børnehavens nuværende bygning er der god plads, både til en tilbygning og til udvidelse af legeplads. Scenarie 3: Hvis Stensnæsskolen mister klasse og Voerså Børnehave bliver i sine egne nyrenoverede lokaler, vil der på skolen kunne frigøres nogle lokaler, som vil gøre det muligt at åbne skolen op for det lokale kultur- og fritidsliv i en grad som det pt. ikke er muligt. Dette er et stort ønske fra borgerne i distriktet, som savner lokaler at være i. Vælger man i dette scenarie at bevare Voerså Børnehave som 3-6 års-institution henvises til konsekvenserne i scenarie 1. Vælger man at udvide børnehaven til en 0-6 års-institution henvises til scenarie 2. Scenarie 4: Hvis Stensnæsskolen mister klasse og Voerså Børnehave skal flytte fra den nuværende bygning til lokaler på skolen som en 3-6 års-institution, skal der tages højde for merudgifter til: 5

253 En tilbygning med 2 grupperum, 2 badeværelser med 2 toiletter i hver, og et personaletoilet. Opsætning af køkken med nye installationer af vand og strøm. Flytning af legepladser. (kan være problematisk, da der rundt om bygningen er skolegård, multibane og parkeringsplads). Montering af nyt hegn omkring den nye legeplads. Bygning af nyt skur til opbevaring af cykler, mooncars m.m. Montering af nye yderdøre m.m. som er tilpasset sikkerheden omkring mindre børn Desuden skal der tages hensyn til, hvad børnehavens nyrenoverede bygning fremadrettet skal bruges til. Skal den nedrives, skal der indregnes en udgift til det. Nedrives den ikke, er der fortsat udgifter til varme, vedligehold og rengøring. Scenarie 5: Hvis Stensnæsskolen mister klasse og Voerså Børnehave skal flytte fra den nuværende bygning til lokaler på skolen og udvides til en 0-6 års-institution, skal der tages højde for følgende ekstra udgifter, som kommer oven i udgifterne fra scenarie 4: Tilbygningen til skolen skal desuden for hver ny børnegruppe á børn indeholde: Et grupperum + garderobe og et badeværelse med faciliteter til skifteplads + 2 små toiletter. Der kan blive tale om 1-3 børnegrupper á børn, alt efter hvor mange af distriktets børn i alderen 0 2år 11 mdr. der tages ud af dagplejen og placeres i institutionen. Et ekstra rum til de børn, der skal sove. Et separat køkken, hvis der skal serveres varmt mad til de 0-2,11 årige. Ansættelse af køkkenpersonale Bygning af skur til opbevaring af barnevogne. Nyt inventar stole + borde + legesager + barnevogne + legeplads til små børn. Det kan desuden blive svært at finde ro til de små børn, der skal sove ude, da udenomsarealerne er skolegård eller sportsplads med multibane. 6

254

255

256 Frederikshavn d. 4. juni 2014 Til Børne - og Ungdomsudvalget Att. Christina Lykke Eriksen Høringssvar angående forslag til Budget 2015 Vi er bevidste om, at Frederikshavn kommune er kommet i en presset økonomisk situation, der gør, at vi er nødt til at tænke anderledes. Vi ønsker i Frederikshavn Nord ikke at opponere mod de storinstitutioner, som påtænkes at være det fremtidige tilbud for vores børn, da vi har en formodning om, at det er sådan det bliver, ligegyldigt hvad vores faglighed måtte komme med af argumenter. Samtidig vil vi pointere nødvendigheden i at blive hørt med vores ønsker og forslag til, hvordan vi bedst muligt kan tilgodese børnenes offentlige opvækstvilkår og vores arbejdsmiljø. Også i indretning af eventuelle nye institutioner, i samarbejde med både forældre og personale. Strandby Vi stiller os undrende overfor forslaget om at nedlægge institutionerne i Strandby. Vi har længe arbejdet henimod en sammenlægning, som skulle danne et børnecenter med tæt samarbejde med skolen. Vi frygter at det nære samarbejde, vi allerede har med skolen og skulle bygge videre på, forsvinder i og med, at vi nu muligvis bliver flyttet til Elling. Vi har ligeledes nært samarbejde med hele vores nærmiljø, bl.a. Munkegården, Strandgården og havnemiljøet, som vi frygter vil gå tabt. Strandby er en by med et højt fødselstal, derfor undrer det os, at man kommer med forslag om nedlæggelser netop her. Vi kan godt se, der er muligheder i at bruge Elling skole som integreret institution, men det ligger meget langt fra den oprindelige plan i Strandby. I forhold til at bruge lokalmiljøet, som vi har arbejdet på gennem længere tid, giver det udfordringer. Elling I Elling kan vi se mange positive muligheder i at opbygge en aldersintegreret institution på den nuværende skole. Der vil dog blive udfordringer i et nært skolesamarbejdet, nu hvor skolebørnene planlægges at blive flyttet til Strandby. Vi kan se mange fordele ved at blive en større enhed altså lægges sammen med Havblik og Strandby Børnehave. Jerup: Der er en bekymring for, at det faldende børnetal stadig vil gøre os sårbare og lukningstruede, til trods for en påtænkning af en aldersintegreret institution, såfremt det kun er en institution for Jerup børn. Vi har to forslag: 1. Frem for at bygge ny institution i Ålbæk, kan man sammenlægge Ålbæk og Jerup børnehave, så man i Mariehønens lokaler får en model, der hedder 0-6 årige i Jerup og skole i Ålbæk. 2. Hvis der derimod påtænkes en flytning af vores enhed, ønsker vi, at enheden flyttes til Elling frem for Ålbæk, da det dermed er kendt personale, som vi allerede nu er i område med (Frederikshavn Nord). Vi har været igennem tre omstruktureringer og ønsker, at der nu bliver ro omkring vores og institutionens situation.

257 Fælles bekymring for daginstitutionerne i disse tre byer er, at ledelsen kommer meget langt væk rent geografisk. Observations- og behandlingsgruppen Vi kan se MANGE udfordringer i Frederikshavns Kommunes ønske om at inkludere børn med særlige behov - når rammerne bliver stordrift. Vi kan være bekymrede for, at behovet for støtte og særlige tilbud på sigt vil stige med segregerende miljøer og øgede udgifter til følge. I Tangloppen har vi gode erfaringer med inklusion af disse børn, men via vores faglighed og erfaring er vi klar over rammernes vigtige indflydelse. Ved en sammenlægning af en stor gruppe børnehaver, mener vi det er vigtigt at tænke på det lille i det store : Små grupper/enheder på max. 20 børn og fast personale. Rum (forstås som værelser) hvor der er mulighed for ro og fordybelse. Én legeplads pr. gruppe. (I de nye institutioner er der ofte én stor legeplads, hvilket vil være særdeles uoverskueligt, for mange børn med særlige behov. En stor legeplads ville hæmme barnets muligheder for at blive inkluderet.) Faste voksne på stuerne - hvilket vil skabe bedre forudsætninger for at føle sig tryg i det store. Et ønske om at bevare det team der arbejder med observation og behandling, for at værne om den faglighed og erfaring der gennem tid er oparbejdet. Vi kunne desuden ønske os følgende tænkt ind i de nye omgivelser: Sovepladser til de mange sovebørn vi modtager (op imod 1/5 af Tangloppens normerede 26 børn sover), hvilket giver pladsproblemer for de børn, der ikke sover. Bedre toiletforhold og pusleplads, med mulighed for at bade de børn, der har haft uheld. Plads til opbevaring. Min. 2 arbejdspladser med computer til personalet. 2 mødelokaler/p-stuer. Handicapfaciliteter. Specialgruppen Abildgård 32 Specialgruppen ønsker at blive placeret fysisk sammen med en vuggestue af hensyn til sparring og spejling. Vi ønsker af samme grund fysisk at ligge sammen med en børnehave og Obs og behandlingsinstitutionen Tangloppen. Vi ser en fordel i at samle de to 32 tilbud i Frederikshavn, da vi ønsker at fremme den specialpædagogiske viden, således at grupperne kan tilpasses bedre efter børnenes udviklingsniveau og den specialpædagogiske faglige viden kan deles og udnyttes bedre. Vi ønsker, der bygges en ny institution, i et plan, da vi pt. savner lokaler med lifte, brede døre, speciel lyssætning/indfald, lydisoleret mindre lokaler og stort badeværelse med mulighed for at

258 komme omkring med kørestol, vi ønsker bade muligheder, udluftnings muligheder, plads/lokale til de mange hjælpemidler; Stor legeplads, specielt indrettet til børn med varige fysiske/psykiske handicap, med ledelinjer, kørestols venligt køreunderlag og legeredskaber i højde, lifte, sansehave, kuperet terræn m.v. Vi ønsker bygningen kan rumme aflastning i hverdage, weekender og ferier for 32 børnene. Det er vigtigt, hver afdeling får hver deres egne fysiske rammer, med mulighed for at mødes på fælles arealer. Frederikshavn Medinddragelse af personalet er utrolig vigtig i indretning af ny og større institution. De fysiske rammer skal også ses som et pædagogisk redskab, vi ønsker bygninger, som er egnet til at varetage børn. Det er vigtigt, der bliver taget højde for, at en fremtidig institution skal kunne rumme og varetage obs. og behandlingsgrupper, 32 tilbud, vuggestue samt børnehavebørn. Vi stiller os meget undrende over placeringen af den nye institution. Der er tilvækst i nordbyen nye byggegrunde. Hvis man som kommune vil have børnefamilier til at bosætte sig skal man også tænke fysisk placering. Altså en ny institution i nordbyen. Vi finder det også hensigtsmæssigt, at tænke gode fysiske rammer til familiestuen, som derved kunne udvide serviceniveauet via familiekurser. Vi vil gerne pointere, at endnu en omstrukturering vil komme til at påvirke vores psykiske arbejdsmiljø, som endnu engang kommer under pres. Det er vigtigt at have fokus på de enkelte medarbejdere og deres fremtid. Sikkerhed for os skaber ro, tryghed og arbejdsglæde. Alt sammen en nødvendighed for, at vi kan skabe kvalitet, rummelighed, faglighed, udvikling og ikke mindst tryghed i kommunens dagtilbud. Efter at have læst forslaget til den nye struktur på børneområdet, ser vi mange udfordringer på det ledelsesmæssige plan. Vi frygter, at ledelsesformen bliver for tynd, og at flere ledelsesopgaver vil blive genereret ned på gulvet. Vi kan undre os over, at der ikke sker en reduktion af konsulenter i kommunen i disse besparelser. Vi er opmærksomme på, at de laver et stort stykke arbejde med at udvikle forskellige tiltag og rammer for vores arbejde, men vi skal også være folk nok på gulvet til at udføre visionerne. Venlig hilsen MED- udvalget Frederikshavn Nord

259 Høringssvar vedr. BUU`s budgetforslag for Budget fra MED-udvalget i Frederikshavn Syd: Frederikshavn den MED-udvalget i Frederikshavn syd vil gerne starte med at påpege, at vi finder høringsfristen alt for kort! En høringsfrist fra 30/5 5/6 ca. 3 arbejdsdage er ikke acceptabelt og har betydet at vi ikke har haft mulighed for at drøfte budgetforslaget med vore kollegaer. Vi har selvfølgelig forståelse for at der, på baggrund af kommunens dårlige økonomi, skal findes store besparelser og vi er positive overfor at man har forsøgt at finde besparelserne på strukturen og ikke på de varme hænder. Når det er sagt, kan vi også se ting i forslaget, som vi finder uhensigtsmæssige og bekymrende. De fire distrikter: Da man i 2010 startede med områdeinddelingen, var vi 10 områder, der to år senere blev reduceret til 6 områder. Det betød nye større områder og nye dagtilbudsleder for nogle af os. I vores område(r) var vi på daværende tidspunkt godt i gang med at udarbejde fælles værdigrundlag og kompetenceudvikling, hvilket vi så måtte starte forfra på, da vi blev et nyt og større område. Vi er nu igen godt i gang med at arbejde ud fra et nyt fælles værdigrundlag med værdiordene anderkendelse, robusthed, inklusion og engagement og også med fælles kompetenceudvikling i forhold til ICDP og neuropædagogik. Der foregår et rigtig godt og højt fagligt arbejde i vores område, bl.a. med ønsket om jobrotation mellem områdets huse, hvilket fortæller at personalet nu også opfatter vores område, som ét fælles! I budgetforslaget fremgår det at vores område igen skal splittes op Pilekvisten og Hånbæk i område Vest og Lærkereden, Bangsbo og Skovbørnehaven i Syd hvilket betyder at vores ledelse, samarbejde, værdigrundlag, fælles kompetenceudvikling og det faglige og pædagogiske arbejde også igen bliver ændret. Ydermere fremgår det af budgetforslaget at, i fase 2 implementeres dagtilbudsdistrikterne med skoledistrikterne ved en ny sammenlægning, hvilket igen betyder ændrede arbejdsvilkår og ny ledelse for personalet i vores institutioner. Alt dette skaber utrolig stor uro og utryghed blandt personalet hvem skal nu være vores leder, hvad bliver vores nye mål og værdier, hvordan prioriterer den nye leder normeringer og mange flere spørgsmål og bekymringer. Der skrives så flot i VISIONEN at det skal være trygt og godt at vokse op i Frederikshavn Kommune og at børn og unge her skal kunne færdes i trygge, men udviklende rammer endvidere at medarbejderne er nysgerrige på barnets og familiens potentiale og sammen skaber grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring og at de kommunale tilbud er båret af høj faglighed. alt sammen noget vi i vores område gerne vil være med til at sikre sker fremover, MEN også allerede i dag arbejder med på et højt fagligt niveau. I udmøntningen af et bæredygtigt børneområde fremgår det at der tilstræbes at skabe fire distrikter, der har nogenlunde ensartet størrelse i forhold til det forventede børnetal. I forhold til dette stiller vi os derfor undrende overfor den inddeling der er foreslået i budgetforslaget? Her er der nemlig meget stor forskel på antallet af børn i de foreslåede distrikter. Område Vest er et kæmpe stort og meget børnerigt område med Nordstjerneskolen og Frydenstrandskolen, de børnerige daginst. Mælkevejen, Østerdal, Pilekvisten, Hånbæk, Spiren samt 5 mindre inst. + 2 specialgrupper, i alt ca. 650 børn. I kontrast til dette område står så det nye område Syd med Bangsbostrand Skole, skolerne i Gærum og Ravnshøj, samt de tre tilbageværende inst. i Bangsbo med tilsammen ca. 200 børn, samt de små aldersint. inst i Gærum og Ravnshøj. Vi finder ikke dette område bæredygtigt, da det for det første ikke er så børnerigt og for det andet dækker et demografisk område, hvor man kan forvente et større fald i børnetallet her tænker vi på Gærum og Ravnshøj. Desuden ser vi at det kan blive en udfordring at drive to små aldersint. inst i de førnævnte oplandsbyer her tænker vi især på vuggestuedelen, der vil blive så børnefattig, at det vil blive svært at sikre en god kvalitet og høj faglighed i det pædagogiske arbejde.

260 For at imødegå alle de ovennævnte bekymringer og i respekt for det store stykke arbejde medarbejderne i det nuværende område Syd udfører, appellerer vi derfor til at Område Syd ikke endnu engang splittes og ændres, således at Pilekvisten og Hånbæk forbliver i dette område. Udover den uhensigtsmæssige distriktsinddeling, har vi også bekymringer i forhold til følgende: Hele processen for udmøntningen af et bæredygtigt område er delt op i to faser og så igen i 2017 og frem. Det betyder at de dagtilbudsledere, der bliver tilbage i de nye dagtilbudsområder, kun sidder i stillingen i to år! Hvem ønsker sådan en stilling? Hvordan kan medarbejderne arbejde videre med samme interesse og faglighed, når de måske får ny leder igen i 2015 og så endnu engang i 2017? Det skaber uro, usikkerhed og bekymring hos personalet at der hele tiden ændres vision og værdigrundlag og efterhånden mister man lysten til nytænkning og udvikling og troen på at der er respekt omkring ens faglige arbejde. Fra august 2017 implementeres de fire børnedistrikter ved at sammenlægge skole og dagtilbudsområder og herved bortfalder både skole- og dagtilbudslederne, der erstatte af en børnedistriktsleder. Hvilken uddannelse har en sådan børnedistriktsleder? Har vedkommende forstand på pædagogik og at drive daginstitutioner? Hvad sker der med tildelingen af ressourcer til daginstitutionerne? Hvad sker der med medarbejdernes arbejdsforhold? Hvad sker der med kvaliteten i det pædagogiske arbejde og den høje faglighed? Hvordan sikrer vi at det forbliver højt vægtet? Hvad bliver indholdet af de daglige lederes arbejde og hvem skal de spare med? Sendes der flere arbejdsopgaver nedad i systemet? Bliver ledelsesstrukturen for tynd og hvad gør det ved medarbejderne? Dagplejen bliver fremover en del af dagtilbudsområderne og her kan vi både se fordele og ulemper: Vi kan se at der skabes mulighed for at arbejde ud fra det samme værdigrundlag både i institutionerne og dagplejen og det giver mulighed for et tættere samarbejde og derved en lettere overgang fra dagpleje til inst. Det bliver lettere at spotte børn og familier med vanskeligheder og sætte hurtigt ind med den fornødne hjælp. Gæsteplejen skal fremover varetages af vuggestuerne og det giver anledning til en del spørgsmål og bekymringer: Gælder det kun den planlagte gæstepleje ved ferie, afsp. og kurser? Følger der ekstra ressourcer med? Hvis det også omfatter den akutte gæstepleje ved sygdom i det daglige hvordan får vi det til at fungere? Center for familie implementeres i de fire distrikter og her kan vi kun se fordele. Ud fra de erfaringer vi har med projekt socialrådgiver i dagtilbud, konsultativ bistand og familien i centrum kan vi kun se fordele ved at implementere center for familie i de enkelte områder, idet samarbejdet med socialrådgivere, psykologer, tale/hørekonsulenter og fysio-/ergoterapeuter bliver styrket og der bliver mulighed for en mere målrettet indsats, hvor der er behov for det.

261 I visionen for skoleområdet foreslås rullende skolestart og her kan vi se fordele for alle parter. Ved rullende skolestart kan institutionerne undgå den store overbelægning af børn i forårsmånederne. Vi foreslår dog at der bliver rullende skolestart 4 gange om året: For at både skole og institutioner får bedre muligheder for at planlægge arbejdet i forhold til skolestart. For at sikre at ingen børn kommer alene af sted Ved rullende skolestart er det skolen, der skal være klar til at modtage børnene og ikke omvendt. I visionen lægges der stor vægt på bæredygtighed på alle områder! I den forbindelse er der peget på lukning af små kommunale institutioner med små institutioner menes enheder med under 50 børn de er for sårbare i forhold til personaleressourcer og man frygter for kvaliteten og fagligheden en bekymring vi forstår og kender her i område Syd, hvor vi forventer at Bølgen lukker i efteråret Her undrer det os at der ikke er peget på lukning af de små selvejende institutioner de må jo være ligeså sårbare som de små kommunale enheder? Er det rentabelt for kommunen stadig at have driftsoverenskomst med dem? Til slut vil vi gerne have lov at udtrykke vores bekymring for de ca. 20 mio. kr. der endnu ikke er udmøntet! Har man gjort sig nogen tanker om hvor de kan findes? Kan vi risikere at de kommer som en rammebesparelse? I så fald hvad betyder det for vores i forvejen pressede hverdag, kvaliteten og fagligheden? Med venlig hilsen MED-udvalget Dagtilbudsområde Frederikshavn syd

262 Høringssvar til forslagene vedr. Bæredygtigt Børneområde 3.juni 2014 Att.: Team Børn og Kultur Efter at have læst forslagene, undrer vi os over, at der endnu engang skal omstruktureres inden for daginstitutions området. Som personale føler vi, at vi dårligt er kommet på plads efter sidste runde. Det kan være belastende rent menneskeligt, at skulle forholde sig til nye arbejdssituationer endnu en gang. Vi er bekymret for om det nu er den rigtige løsning denne gang og om der spares rigtigt denne gang. Vi er ligeledes bekymret for, om ledelsen kommer langt væk fra det daglige pædagogiske arbejde i så store distrikter. For os er det vigtigt, at vi har daglig pædagogisk ledelse tæt på. At ledelsen ved hvad der foregår altså at den er en del af dagligdagen og er der når der skal træffes beslutninger. Vi ønsker ikke, at de pædagogiske ledere får mere administrativt arbejde. I forhold til rullende skolestart: Vi ønsker, at der centralt vedtages en model for overgangen mellem børnehave og skole, så det bliver ens for alle, uanset hvilket distrikt. Det kunne jo tænkes, at der også skal samarbejdes på tværs af distrikterne, hvis et barn skal i skole i et andet distrikt, end hvor det går i børnehave. Vi håber også, at der tænkes ind, at skolen skal være opmærksom på at tilpasse læringsmiljøet for de børn der starter i skolen, så det passer til deres udviklingsniveau, nu da det ikke bliver en mulighed at få skoleudsættelse. Afsluttende vil vi kommentere, at det er positivt at Landbørnehaven bevares i forhold til, at der skal være et mangfoldigt tilbud til børnepasning i kommunen. Med venlig hilsen Det Lokale-MED i Frederikshavn Vest Børnekompasset Karina Panum Henriksen, Charlotte Schmidt, Kristian Tornby og Lisbeth Leer Pedersen.

263 Høringssvar fra medarbejdersiden MED Sæby og Opland MED udvalget ser, at Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune indeholder en udvidelse af Sæby og Opland. MED udvalget er generelt positive overfor det fremlagte spareforslag. I materialet lægges op til et forpligtende samarbejde mellem dagplejere og pædagoger. MED udvalget ser positivt på dette forslag. MED udvalget forventer ikke, at etableringsudgifter i forbindelse med omorganisering på området skal afholdes af dagtilbudsområdets driftsbudget. MED-udvalget drøftede konsekvenser af at bibeholde institutioner i oplandsbyer, hvor der er vigende børnetal. MED-udvalget beder Børne- og Ungdomsudvalget om, at der ikke røres ved kommunens indeksering til dagtilbudsområdet. MED-udvalget ser det som en mulighed, at BUU fusionerer små enheder, så den generelle indeksering ikke beskæres. Fokus på, at enheder sikres bæredygtighed. MED udvalget ser, at det fremlagte forslag ikke udmønter det samlede sparekrav. MED-udvalget er bekymret for, at der senere udmeldes rammebesparelser, som får konsekvenser for indeksering til bl.a. dagtilbudsområdet. Sæby og Opland, den 3. juni 2014 MED Medarbejdersiden

264 Høringssvar fra Dagplejens MED-udvalg vedr. budgetforslag 2014 til Med-udvalget ønsker at gøre opmærksom på: At de pædagogiske rammer i den Kommunale Dagpleje er helt unikke, som de er i dag At de 0-2 årige børn tilbydes et trygt og hjemligt miljø med max. 5 børn At den samme omsorgsgiver er omkring børnene hele dagen. At der som en del af dagplejernes kompetenceudvikling ydes fag-/personlig pædagogisk sparring fra tilsynsførende pædagoger At Dagplejen scorer meget højt i brugertilfredshedsundersøgelser på landsplan, og at universitetslektor Ole Henrik Hansen senest har udarbejdet en forskningsrapport, som belyser betydningen og vigtigheden af den Kommunale Dagplejes indsats Vi er stolte af, at kunne tilbyde et trygt og udviklende fundament og pædagogisk tilbud til glæde og gavn for både børn og forældre. Vores bekymring ved denne omorganisering går på, om Dagplejen ved integration i dagtilbudsområderne vil opnå tilstrækkelig kompetenceudvikling, ledelse og fokus på Dagplejens særlige vilkår. I f.t. det faldende børnetal vil der i mange af områderne ikke være basis for at fastholde den kommunale dagpleje, hvis der oprettes integrerede 0-6 års institutionerne. Det har stor betydning for alle medarbejdere i Dagplejen, at vi allerede nu ser os som en del af en større enhed, hvor samarbejdsflader med institutioner, sundhedsplejen, PPA og andre eksterne samarbejdspartnere har stor nytteværdi og fokus. Ligeledes synes vi, at Dagplejen er organiseret optimalt i forhold til TR/AMR-funktioner, som går på tværs og er kommunedækkende. I den nuværende struktur i Dagplejen er der faglig ledelse og et pædagogisk værdigrundlag, der bygger på anerkendelse og respekt, og der er skabt rammer med plads til den enkelte medarbejders særlige kompetencer og kvalifikationer. Vi anerkender behovet for besparelser i kommunen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Dagplejen har præsteret en gennemgribende kapacitetstilpasning medarbejder- og budgetmæssigt igennem mange år. Eks. kan vi fortælle, at der 1. juni 2010 var 251 dagplejere og 196 vuggestuepladser, og pr. 1. juni 2014 er vi på 151 dagplejere og 244 vuggestuepladser. Pladsanvisningen og Dagplejen blev sammenlagt pr. 1. august Det er siden planlagt, at Dagplejen og Pladsanvisningen skal adskilles, og at Pladsanvisningen på sigt tænkes ind i Borgerservice. I den forbindelse gør vi os tanker om, hvordan de fremtidige administrative opgaver i Dagplejen tænkes løst i den nye struktur, eks. løn, ferie, indkøb, Opus økonomi, morgentelefon, raskmeldinger osv., der i dag styres i fællesskabet Dagplejen/Pladsanvisningen. Dagplejen har de sidste par år tilpasset i forhold til den 60/40 model (60 % dagplejepladser og 40 % vuggestuepladser), som blev besluttet i kommunen. Dette har betydet afskedigelse af yderligere

265 et antal dagplejere grundet etablering af vuggestuepladser. 60/40 modellen er endnu ikke implementeret i hele kommunen, hvilket betyder, at organisationen ikke har haft mulighed for at vise, at vi er en stabil rentabel størrelse. I tilpasningsperioden, har vi haft ledige ressource-pladser, der først skulle bruges, hvorfor det i denne periode ikke været muligt at udnytte vores faste gæstedagplejere optimalt. Det bekymrer os, at der nu igen er fokus på Dagplejen, i form af budgetforslag som kan nedbringe antallet af kommunale dagplejere drastisk. Kommunen har udfordringer på børneområdet og demografien. Derfor er det foreslået, at Dagplejen skal integreres i de 4 nye børnedistrikter/dagtilbudsområder, hvilket vil få stor betydning for alle ansatte i Dagplejen. Vi frygter, at det vil gå ud over den røde tråd, som vi i dag har i Dagplejen. Hvad med den fælles kompetenceudvikling, den faglige sparring, fokus på tværs osv. Indenfor dagplejefaget har nogle kommuner forsøgt den model som spareforslaget lægger op til, og nogle har derefter valgt at centralisere Dagplejen igen. Det viste sig mange steder at være vanskeligt at skabe en tilstrækkelig økonomisk fremadskuende og udviklingsorienteret dagpleje, med potentiale for at skabe de bedste vilkår for børn, forældre og personale. Vi vil gerne appellere til, at I politisk vil drage nytte af disse erfaringer. (Eksempelvis står Holstebro Kommune gerne til rådighed med yderligere oplysninger, kontaktperson Carsten Esager på telefon og souschef Birgitte Kyed på ). Der lægges i sparekataloget op til, at der skal etableres vuggestuepladser/0-6 års institutioner i de små lokalområder i kommunen. Dette forventer vi kan betyde en langsom udfasning af den kommunale dagpleje og medføre yderligere afskedigelse af personale i Dagplejen. Desuden undrer det os, hvis det skal indføres uden først at foretage brugerundersøgelse blandt forældrene, hvilket det tidligere Byråd besluttede, ville ske fremadrettet i forbindelse med Ålbæk-problematikken om vuggestue- contra dagplejepladser. Vi vil, som vores bidrag til bedre ressourceudnyttelse, foreslå, at der kigges på gæsteplejen og nye samarbejdsmuligheder. Vi vil henvise til Jerup-modellen, hvor de ældste børn fra dagplejen går i gæstedagpleje i Børnehaven Mariehønen. Det kunne være optimalt at indføre en lignende model i alle kommunens lokalområder. Dog er vi mere tvivlende på, hvor besparelsen kan hentes i forhold til at placere gæstedagplejebørn i vuggestuer, i f.t. hvordan de om morgenen kan have den fornødne kapacitet stående klar? Vi appellerer til, at I som beslutningstagere vil lytte til vores bekymring omkring den Kommunale Dagpleje en frygt for om man er ved at smide guld på gaden. Med venlig hilsen Medarbejdersiden i MED-Dagplejen D. 4/6 2014

266 Bødkergården, den 2. juni 2014 Bødkergårdens MED-udvalgs høringssvar vedrørende BUUs budgetforslag for budget 2015 MED-udvalget har med stor tilfredshed modtaget det revidere budgetforslag, hvor af det fremgår, at Bødkergårdens fremtidige organisering forbliver som selveje. MED-udvalget vil gerne benytte denne lejlighed til at kvittere for den beslutning. Med fortsat selveje for Bødkergården bevares det lokale ejerskab her i Østervrå området, det er af stor betydning at den lokale daginstitution har lokal forankring. Lokal forankring mellem forældre, forældreforening, bestyrelse, personale og ledelse bevares, konsolideres og udbygges ved et fortsat selveje. MED-udvalget anser det af stor betydning, at den samlede ledelse bevares lokalt. Dette faktum understøttes perfekt via selveje. En stor arbejdsplads bevares lokalt med selveje, hvilket styrker Østervrå som bæredygtig bosætnings- og arbejdspladsområde. I den forbindelse er det vigtigt at understrege den store lokale handicapafdeling på Bødkergården, som siden 80érne har været en del af Bødkergårdens profil. Med venlig hilsen Bødkergårdens MED-udvalg Bødkergården Brøndenvej Østervrå Tlf / E. mail:

267 Den lille børnehave d Høringssvar fra Med Selv om vi er en lille enhed mener vi at vi er bæredygtige i fremtiden både fagligt, økonomisk og socialt. Vi har en robusthed godt omdømme. Geografisk placering ingen hindring vi afleverer skolebørn til samtlige skoler i Frederikshavn by da flere vælger institution efter størrelse og ikke kun beliggenhed Ingen udhulning af budget fra vores side vi er ikke dyre i drift, ingen udgifter til vedligeholdelse da vi er lejet ind ved boligforeningen ok økonomi vi har vist rettidig omhu Vi har stadig en stor faglighed- deltagende i kommunale kurser, f.eks. lederuddannelse. Vi har egen AMR, egen TR fælles med Humlebien. Er opsøgende og deltagende i kommunen på nye tiltag. Vi er stadig i stand til at opfylde vores pædagogiske læreplan, og lave aktiviteter og udvikling for de forskellige aldersgrupper. Vi klarer selv ferie/ sygdom/efteruddannelse og børnene forbliver i deres egne trygge omgivelser. Der er plads til særligt sensitive børn, som oplever mere/større tryghed og hurtigere bliver glade og trives. Vi har oplevet en hel del overflytninger fra større institutioner. Der skal være mulighed for at Frederikshavn kommunes borgere skal kunne vælge institutionsstørrelse. Når vi læser visionen om et bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune bliver der skrevet meget om hvad en lille institution ikke kan. Vi kan ikke genkende billedet i vores institution. Personalet i den lille børnehave - Susanne, Jean, Helle, Dorthe, Elsebeth

268

269

270

271 Sæby Fritids- og Ungdomsklub Hans Aabelsvej Sæby Sæby, Høringssvar Hermed høringssvar fra lokal med i Sæby Fritids- og Ungdomsklub. Vi synes det vil give god mening, at f.eks. Sæby Fritids- og Ungdomsklub kan drive et antal oplands aftenklubber, hvor vi kan sikre og støtte med social pædagogiske tilbud og særlige indsatser. Vi skal endvidere udtale, at vi har forståelse for kommunens økonomiske situation og tager derfor høringsmaterialet til efterretning. Lokal med udvalg Sæby Fritids- og Ungdomsklub Hans Aabelsvej Sæby Brian Christoffersen Trine Handeland Nielsen amr

272 Høringssvar vedr. Børne-og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget Vedr. BUU 01. Ny struktur på fritidsområdet Udover at samle klubaktiviteterne i 3 center i de tre store byer, ser vi også et økonomisk rationale, og ikke mindst en gevinst i forhold til den forebyggende indsats, at de 3 centre også driver et antal af oplands aftenklubber. Vedr. BUU 08. Rammereduktion fritids-og aftenklubber Som konsekvens af den kommende skolereform, er fritidscentrene hårdt ramt økonomisk, og vi frygter at yderligere reduktioner vil gå ud over kvaliteten i den pædagogiske indsats. Vi har stor forståelse for Frederikshavn Kommunes økonomiske situation, men håber at udvalget vil sikre at arbejdet i forhold til den forebyggende og socialpædagogiske indsats er bæredygtig. På vegne af Lokal MED. Ungdomshuset, Sct. Laurentius Kirkevej Skagen Lene M. Thomsen

273 Høringssvar Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for Budget 2015 Vedr. besparelse ved hel eller delvis lukning af skolebibliotekerne: Loven siger: "Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter (PLC). PLC samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf." Tilgængelighed i hverdagen bør være et kardinalpunkt for at sikre, at alle elever får samme muligheder i den daglige undervisning. Det vil få store konsekvenser at samle skolebibliotekerne/plc på eksempelvis 4 matrikler i kommunen, og det vil medføre en forringelse af undervisningen for de elever, der tilfældigvis ikke er på en matrikel med et skolebibliotek/plc. Det vil endvidere blive nærmest umuligt at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til bøger til fritidslæsning og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. Ydermere har skolebiblioteket og skolebibliotekaren andre særdeles vigtige opgaver i det daglige, som hører hjemme på den enkelte skolematrikel. Her kan blandt andet nævnes At opbygge en samling af undervisningsmaterialer, analoge og digitale, og bøger til lystlæsning samt opsamle viden om relevante ressourcer i lokalområdet. At skabe overblik over og videreformidle disse ressourcer i samarbejde med faglærerne samt holde sig ajour med ny udgivelser og pædagogiske værktøjer, analogt og digitalt. At præsentere materialer og muligheder for skolens personale samt opsamle, koordinere og gøre tilgængeligt f.eks. via intra. Kort sagt: være primus motor i skolens lokale vidensdeling. At understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At støtte udviklingsinitiativer gennem indkøb af materialer samt formidlingen af skolens målsætnings- og evalueringskultur. At deltage i lokale netværk med fokus på vidensdeling, At skabe og pleje kontakter med personer og institutioner uden for skolen såsom kulturinstitutioner og samarbejdet med CFU. Derudover benyttes skolebiblioteket til holdundervisning, i forbindelse med projektopgaver, fordybelse, biograf samt til møder med eksterne undervisere, kulturelle aktiviteter, samarbejdspartnere, videndelingsfora m.m. Jf. den nye skolereform er det oplagt, at eleverne også spreder sig på skolen og på læringscenteret, hvor de kan bruge flere ressourcer og arbejde på egen hånd - evt. med hjælp fra vejlederne på PLC. Projektarbejdsformen fordrer, at PUC tilbyder en vis mængde faglig litteratur samt adgang til og vejledning i digitale materialeplatforme - kvalitative projekter kan ikke udelukkende baseres på googlesøgninger og Wikipedia. I henhold til ovenstående vil en eventuel lukning af skolebiblioteket/plc derfor forringe tilbuddet for eleverne væsentligt, samt besværliggøre lærernes vigtigste opgave: at kunne planlægge, udføre og evaluere en inkluderende undervisning for alle. På vegne af skolebibliotekarerne i Frederikshavn Kommune Anne Dahl-Hansen, skolebibliotekar Ålbæk Skole.

274 Frederikshavn/Læsø Frederikshavn d. 4. juni 2014 Høring vedr. budget 2015 Bestyrelsen for skolelederforeningen i Frederikshavn Kommune fremsender hermed høringssvar vedr. budget Skolelederforeningen og skoleledergruppen har gennem de sidste år drøftet skolestrukturen i Frederikshavn Kommune og har i takt med de mange rammebesparelser og det faldende børnetal oplevet, at den økonomiske bæredygtighed er blevet udfordret specielt på de mindre enheder. Samtidig med den økonomiske udfordring bliver det i stigende grad vanskeligt at leve op til de faglige krav på grund af de begrænsede personaleressourcer, hvilket, som beskrevet i oplægget, giver begrænsede muligheder for faglig sparring, kompetenceudvikling og en manglende fleksibilitet i planlægningen. Skolelederforeningen er derfor fortaler for, at der etableres et antal bæredygtige enheder og bakker op om planens mål om at skabe mere fagligt robuste og fleksible børnemiljøer, hvor der etableres et fælles læringssyn og helhedssyn på barnet. Ligesom vi kan se det fordelagtige i, at det langsigtede resultat vil være en fleksibel og tværfaglig organisation, der har en tæt faglig og personalemæssig sammenhængskraft på tværs af de tre områder: Familie, Dagtilbud og Skole, som bl.a. muliggør en fælles tidlig indsats. De større enheder vil desuden skabe mulighed for, at al undervisning varetages af linjefagsuddannede lærere, hvilket den nye folkeskolereform har som krav, der skal være realiseret i For at en stor omstrukturering som denne skal lykkes, er det vigtigt, at der ikke skæres i ledelsestiden, og at der skabes mulighed for, at der tilknyttes mindst en afdelingsleder til hver enhed. Vi har en forventning om, at den beregnede besparelse på ledelsestiden udelukkende findes ved, at ledelsestiden fordeles på færre ledere, hvorved der opnås fuld ledelsestid for den enkelte. 1

275 Vi finder de bebudede besparelser på SFO området med prisstigninger samt kortere åbningstid betænkeligt. Den længere skoledag, som følge af reformen, samt den kortere åbningstid i SFO vil sandsynligvis betyde, at rigtig mange forældre til elever i 2. og 3. klasse vil udmelde deres børn. Dette er uheldigt på flere måder, dels vil det være vanskeligt at opretholde et kvalificeret tilbud til de resterende børn i SFO, mange børn vil være overladt til deres eget selskab om eftermiddagen, og dels vil det være svært at oprette attraktive stillinger i SFO/skole regi. Endelig vil vi opfordre til, at den løsning, der vælges udover at være bæredygtig, også er holdbar på sigt. Det er vigtigt, at alle enheder i et fremtidigt skoledistrikt får en volumen, der med en elevtalsafhængig tildelingsmodel er bæredygtige, både nu og i fremtiden, således at der kan blive ro på skoleområdet. En gennemgribende strukturændring som denne bør tage højde for den fremtidige demografiudvikling, således at vi ikke om et til to år igen skal i gang med sammenlægninger og skolelukninger. På vegne af skolelederforeningen Frederikshavn/Læsø Anette Nedermark Formand/TR 2

276 Skagen den 3. juni 2014 Høringssvar fra SFO lederne i Frederikshavn kommune. SFO lederne har følgende bemærkninger til Børne- og ungdomsudvalgets forslag til besparelser vedrørende SFO takster og SFO lukketid. Takster: I Frederikshavn kommune har BUU besluttet, at pædagoger skal være en del af den understøttende undervisning. Der er vedtaget en procentvis fordeling af pædagoger og lærere i forhold til klasseårgangene. Hvis taksterne for SFO, som er udsendt til forældre mandag den 26. maj, og med virkning fra den 1. august 2014 fastholdes, er det vores vurdering at det vil medføre massive udmeldelser af børn fra SFO erne. Dette vil give følgende mulige konsekvenser: 1. Udmeldte børn medfører nedgang i personalenormering, med den konsekvens, at personale skal afskediges eller nedsættes i ansættelsesgrad. 2. Det betyder, at der ikke vil være det tilstrækkelige antal pædagoger til at dække området fra klasse i forhold til understøttende undervisning på den enkelte skole. 3. Grundlaget for flerfagligheden i undervisningen udvaskes, og mulige synergieffekter bortfalder. Lukketider: Vi anerkender kommunen har store økonomiske udfordringer, men vi finder det uheldigt at lukke SFO erne tidligere end for nuværende. Vi vil derfor bede BUU om at overveje følgende anderledes muligheder for nedskæring af SFO åbningstiden for at hente det nødvendige rationale: 1. Tre dage før påsken? 2. Dagen efter Kr. Himmelfartsdag? 3. Dage i forbindelse med 1. maj og Grundlovsdag? 4. Dage i forbindelse med jul og nytår? 5. Lukkeuger i sommerferien? For SFO lederne Ivan Bengtsen Tillidsrepræsentant

277 Kommentarer og overvejelser vedr. budgetforslag I oplægget om de 4 bæredygtige børnedistrikter opereres med formålet om at skabe fleksible børneområder, der kan være med til fortsat at sikre fagligheden og kvaliteten i vores dagtilbud og skoler, samt imødekomme udfordringer i forbindelse med kommunens økonomi og faldende børnetal. Visionen om, at de kommunale tilbud skal være båret af høj faglighed, tillidsfuld dialog og sammenhængskraft hele vejen igennem barnets opvækst, kan vi ikke være uenige i. Derfor ser vi med positive øjne på tankesættet bag Fase 1, hvor skolelederen, dagtilbudslederen og lederen fra distriktsteamet skal indgå i et tæt forpligtende samarbejde, der tager hånd om faglige sammenhænge, fælles læringssyn og glidende overgange for børnene. Vi ser det bestemt som et muligt kvalitetsløft, at der skabes en ensartet organisering/rød tråd indenfor hele 0-16 års området, med den tværfaglige dimension i højsædet. Det kræver ledelse med indsigt i og forståelse for kerneydelsen og fagområdet, hvis man skal være rollemodel og kulturbærer for området. Dette tager Fase 1-modellen højde for. Vi vil dog henlede opmærksomheden på, at der er stor forskel på størrelsen af de nye områder og forventeligt dermed også bæredygtigheden. Fase 2 Vores undring og bekymring går på Fase 2, hvor det tværfaglige ledelsessamarbejde i august 2017 bortfalder med det argument - at man ved at have én leder af et distrikt styrker den helhedsorienterede indsats overfor barnet. Vi kan forstå, at man i fase 2 ikke har planer om at hente et økonomisk rationale, men at formålet er, at opnå et kvalitetsløft af indsatsen overfor barnet og dets familie. Med målet og visionen om tværfagligt forpligtende ledelsessamarbejde indeholdt i Fase 1, har vi svært ved at se, hvordan kvaliteten i Fase 2 pludselig løftes, når ledelsen af skole og dagtilbud lægges sammen, og tværfagligheden dermed indskrænkes? Tværtimod kan man forestiller sig, at ledelsesniveauet (afdelingsledere og daglige pædagogiske ledere under de fire distriktsledere) vil få mere administrativt arbejde, og at der vil blive brug for at ansætte mellemledere/konsulenter, for at sikre at kvaliteten indenfor det enkelte kerneområde (0-6 og 6-16 år) får tilstrækkeligt fokus og faglig sammenhæng. Som strukturen er i dag, har dagtilbudslederen overblik over udsving og belastning i det enkelte dagtilbud i området. Derved kan der handles rettidigt i forhold til at flytte personale, hvorved den økonomiske ressource udnyttes bedst muligt. Hvem skal/kan have det overblik i Fase 2?

278 Vi tillader os at stille nogle spørgsmål til Fase 2, som forhåbentlig kan indgå i overvejelserne: Hvordan sikrer vi, at kvaliteten i den helhedsorienterede indsats overfor barnet øges, ved organisering med én børnedistriktsleder indenfor hvert 0-16 års område? Hvordan sikrer vi, at der er tilstrækkelig kompetent og tværfaglig ledelse med det rette lærings- og udviklingssyn, når skole og dagtilbud sammenlægges under én leder? Hvilken lederprofil tænkes ind til varetagelse af den opgave? Er der tanker om at gøre eks. daglige pædagogiske ledere til institutionsledere igen for at undgå at områderne bliver for ledelsestynde og for at sikre, at børnedistriktslederen ikke overbelastes i f.t. den direkte reference fra alle underordnede ledere? Selvom vi er bekendt med, at vi som ledergruppe ikke har høringsret eller pligt, ønsker vi med dette lille skriv, at dele de tanker og spørgsmål, som har givet anledning til drøftelse i vores gruppe. Med venlig hilsen John Høst Gitte Højbjerre Karin Holm Hansen Caroline Skjoldborg Helle Bruun Andersen

279 Høringssvar på Børne og ungdomsudvalgets budgetforslag Dato: 5. juni 2014 Integrationsrådet (IR) har på sit møde den 4. juni 2014, forholdt sig til indholdet i det fremsendte idékatalog IR har drøftet følgevirkningerne af spareforslagene, og har specifikt haft fokus på BUU 13: Tosprogede og modersmålsundervisning, har hertil følgende kommentarer. IR har sammenholdt forslagene med den netop vedtagne integrationspolitiks afsnit under Småbørnsfamilier side 6 og Børn og Unge, Fritid, side 9 og om Fritid og sundhed, side 15, hvor IR vil fremhæve følgende: Sagsnummer: 14/3547 Dok. nr.: /14 Forfatter: Susanne Andersen Emne: Emne Sprogstimulering: Børn som har et andet modersmål end dansk vokser op med to eller flere sprog. Denne flersprogethed betragter vi i Frederikshavn Kommune som en særlig ressource. For at det enkelte barn kan få et godt afsæt til skole-, fritids- og arbejdsliv, er det vigtigt, at det bliver så dygtig til sprog som muligt. Det er vigtigt for børn i familier, der ikke har dansk som modersmål, at de tidligt tilegner sig deres modersmål. Flersprogede børn med et stort og nuanceret ordforråd på modersmålet, og hvor man benytter denne ressource i andetsprogs-tilegnelse, har de bedste forudsætninger for at tilegne sig dansk. Det er derfor vigtigt, at barnet støttes i at lære og udvikle sit modersmål både i hjemmet og i dagtilbuddet. Sprogstimulering indgår i sundhedsplejens almene vejledning til forældre fra spædbarnsperioden og småbarnsalderen indtil barnet starter i dagtilbud. For familier med flerkulturel baggrund er der fokus på at tale til barnet i hverdagssprog, så det forstår og får muligheder for at tilegne sig centrale begreber på modersmålet. For forældrene er det vigtigt, at bibliotekerne tilbyder og formidler relevante tilbud om støtte til sprogstimulering. Skole At give alle børn og unge optimale muligheder for at udvikle sig til aktive medborgere, handler i høj grad om at skabe lighed i udbyttet af skolegangen. Frederikshavn Kommunes skolevæsen består af en undervisningsdel (skolen) og en fritidsdel (Skole fritidsordningen (SFO)for klasse). Det er afgørende for den enkelte såvel som for samfundet generelt, at elever, der har dansk som andetsprog, har lige så gode muligheder for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer i skolen, som andre elever. En vigtig forudsætning for læring er trivsel. Det er derfor vigtigt at undervisningen på alle klassetrin og aktiviteterne i SFO er aktivt arbejder med og støtter elevernes identitetsdannelse, selvværd og sociale udvikling og har særlig fokus på de muligheder og udfordringer, der kan være forbundet med at navigere mellem to eller flere sæt af traditioner og normer i forhold til det at være barn eller ung. Skolevæsenet har en vigtig opgave i at fremme et sprogsyn i skolen, og de sproglige kompetencer, som opmuntrer og støtter eleverne i at udvikle deres samlede kompetencer. En inkluderende og omstillingsparat skole tager udgangspunkt i og værdsætter den aktuelle elevgruppes mangfoldige ressourcer, og fremmer at alle elever oplever at kunne berige og beriges af fællesskabet. Skolen har derfor en vigtig opgave i at

280 tilrettelægge indholdet og formen i undervisningen i skolen og aktiviteterne i SFO er, så alle elever også elever med flersproglig og flerkulturel baggrund kan gøre brug af deres ressourcer og erfaringer i faglig sammenhæng. En inkluderende skole er desuden lyttende overfor den aktuelle elevgruppes ønsker og behov, og skaber derfor rammer for at alle elever og forældre kan deltage i dialog om skolens udvikling. Side2/2 Et samlet IR udtrykte forståelse for nødvendigheden af at gennemføre besparelser i Frederikshavn Kommune. Alligevel vil IR opfordre Byrådet til at genoverveje spareforslag BUU 13. IR har følgende kommentarer: Opfordring til at udføre benchmarking på området. IR påpeger vigtigheden af, at Frederikshavn Kommune som minimum ligger på samme niveau som de sammenlignende kommuner. Det er vigtigt med basale og gode danskkundskaber. Det at beherske det danske sprog er af afgørende betydning for ikke udviklingsmæssigt at blive ladt i stikken. Hvis vi ikke behersker det danske sprog, vil det påvirke uddannelsesvalg og arbejdsliv hermed tilknytningen til arbejdsmarkedet. I yderste konsekvens kan det medføre, at borgere med manglende sprogkundskaber havner på overførselsindkomst, og for en dels vedkommende vil det påvirke borgernes fysiske og psykiske tilstand. Ansvaret for og erfaringer med gennemførelse af modersmålsundervisning er ikke entydig. Hvornår er det hjemmet, og hvornår er det institutionen og skolen? Enighed om vigtigheden af at beherske sit modersmål. Et flertal gav udtryk for, at det i denne sparerunde, måtte påhvile forældrene at lære barnet at beherske sit modersmål. Ida Skov ønsker mulighed for undervisning i skolen bibeholdt.

281 Høringssvar på budgetforslag 1215 på Børne- og ungdomsudvalget Sagsfremstilling Hermed fremsendes budgetforslag fra Børne- og Ungdomsudvalget for Budget Åben sag Sagsnr: 14/430 Forvaltning: BKF Sbh: sskr Besl. komp: Handicaprådet Der medsendes en beskrivelse af hver enkelt forslag. Disse beskrivelser indeholder forslagets oprindelige tekster og beregninger. På første side fremgår det budgetforslag, som udvalget hermed sender i høring. Der fremsendes desuden et separat bilag til uddybelse af forslagene vedr. Bæredygtigt Børneområde. Høringssvar skal fremsendes til Team Børn og Kultur på senest den 5. juni 2014 kl Høringssvarene behandles herefter på førstkommende ordinære møde i udvalget den 12. juni Indstilling Der afgives høringssvar. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Handicaprådet har ingen bemærkninger til budget 2015 for BUU, da der ikke ses at være handicapmæssige konsekvenser. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Bilag Høringsmateriale Handicapråd: Høringsmateriale vedr ny struktru på skole- og børneområdet.pdf.pdf (dok.nr /14) Høringsmateriale Handicapråd: Samlet BUU Budgetmateriale til MED-drøftelse.PDF (dok.nr /14) Handicaprådet juni 2014 Side 1 af 1

282 Bæredygtigt børneområde i Frederikshavn kommune eller.? Der var 10, der var 6, og nu tænkes der 4 områder på dagtilbudsområdet. Et dagtilbudsområde, der de seneste år har gennemlevet en række forandringer, og dermed også et område, hvor der er brugt mange ressourcer på ændringer om omstillingsprocesser. Der er efter FOA Frederikshavns opfattelse brug for, at der nu kommer ro og stabilitet på området, så personalet i højere grad kan fokusere på kerneopgaven og det det er ansat til, og i mindre grad på struktur, forandringsprocesser samt ny ledelse og nye kollegaer, i stadigt større og større institutioner om institutionsområder. Vi tror på, at der er en stor værdi i, at der også fremover er to selvstændige pasningstilbud for de yngste børn (0-2 år) I FOA Frederikshavn er vi oprigtigt bekymret for planerne om at sammenlægge dagpleje og daginstitutioner. Bekymringen går ikke så meget på det rent ledelsesmæssige, men mere på, at det er helt utroligt vigtigt, at de der varetager ledelsen af dagplejen, ikke bare kender, men også vil dagplejen. Børn er meget forskellige, og børn har behov for forskellige pasningstilbud. I den forbindelse er

283 det yderst vigtigt, at der, uanset en sammenlægning af områderne eller ej, sættes politisk fokus på, at den forskningsmæssigt anerkendte dagplejepædagogik ikke bare bevares men også udvikles. De to dagtilbud, vuggestue på den ene side og dagpleje på den anden, virker umiddelbart så ens, men er alligevel så forskellige. I FOA Frederikshavn frygter vi derfor, at de to tilbud, der i dag er virkeligt gode, ved en sammenlægning og for meget sammenblanding, ender ud med at blive to halvgode pasningstilbud. I FOA Frederikshavn har vi også en bekymring for dagplejen, i oplandsbyerne, hvis Frederikshavn kommune laver 0-6 års institutioner. Dette vil efter FOA Frederikhavs opfattelse betyde en afvikling og ikke en udvikling af dagplejen. Der har tidligere været talt om, at lave en bruger undersøgelse, der inden der skal laves 0-6 år institutionerne, i oplandsbyerne. Det må være tiden nu inden der bygges unødigt. Brug erfaringerne fra andre kommuner Erfaringen fra andre kommuner, hvor man tidligere har sammenlagt vuggestue/ daginstitutioner og dagpleje viser, at det ikke nødvendigvis er nogen god løsning. Hverken praktisk eller i forhold til netop det, der vel i denne sammenhæng fylder meget økonomi. Her henvises eksempelvis til Holstebro kommune. I FOA Frederikshavn vil opfodre til, at man tager andre kommuners erfaringer med ind i overvejelserne. Der er efter vores opfattelse, ingen grund til, ikke at bruge de erfaringer, der kan trækkes på, fra andre kommuner. Der er ingen grund til, at Frederikshavn kommune begår de fejl, andre kommuner allerede har begået. Hvis de to pasningstilbud sammenlægges FOA Frederikshavn har følgende anbefalinger til Frederikshavn kommune, såfremt en sammenlægning af de to pasningstilbud måtte blive virkelighed: Det skal sikres, at forældrene får en reel valgmulighed imellem vuggestue og den kommunale dagpleje. Begge tilbud bør beskrives, og introduceres for alle nye forældre. Det pædagogiske tilsyn i dagplejen udføres i dag af dagplejepædagoger. Tilsynet bør også i fremtiden sikres udført af dagplejepædagoger Kvaliteten i dagplejen skal sikres fastholdt og udviklet. Bl.a. igennem en sikring af en minimumsnormering for dagplejepædagoger. FOA anbefaler, at hver dagplejepædagog

284 maksimalt fører pædagogisk tilsyn hos 18 dagplejere. Der skal ske en afklaring af dagplejepædagogernes ledelsesbeføjelser. I FOA Frederikshavn anbefaler vi, at der ikke er personsammenfald imellem den, der fører det pædagogiske tilsyn, og den der agere som ledelse. I en sammenlagt dagtilbudsverden, hvor vuggestuerne tænkes ind som steder, der skal fungere som gæstedagpleje ved dagplejeres sygdom, frygter vi for normeringen. Der skal derfor sikres, at der er tilstrækkeligt med personale ressourcer, når dagplejebørnene skal i gæstepleje inde i vuggestuen. Til trods for vore mange bekymringer, skal det afslutningsvis understreges, at der fra FOA Frederikshavns side også kan ses positive elementer, ved et øget samarbejde imellem børnehave og dagpleje. Eksempelvis i oplandsbyerne, hvor vi dag allerede har gode erfaring fra Jerup. På vegne af pædagogisk sektors bestyrelse i FOA Frederikshavn Susanne Jensen Sektorformand, pædagogisk sektor

285 Børne- og ungdomsudvalget Frederikshavn Kommune Dato: Deres ref.: Vor ref.: Sagsbehandler: 71-F10/20226 FJG/- Høringsssvar til "et bæredygtigt børneområde" BUPL Nordjylland ønsker som fagforening for ledere og pædagoger i kommunens skoler, SFO og dagtilbud at bidrage til udviklingen af gode pædagogiske arbejdspladser. Vores opgave er at varetage vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår, hvorfor vi ikke forholder os til planens eventuelle konsekvenser for de enkelte lokalområder i kommunen. Vores udgangspunkt er, at institutionsstrukturen i Frederikshavn Kommune skal understøtte mulighederne for den bedst mulige kvalitet i det pædagogiske arbejde med børn. BUPL Nordjylland mener, at eventuelle ændringer i de kendte strukturer skal være et middel til bedre kvalitet og ikke et mål i sig selv. Institutionsstrukturen skal have forhold og rammer, der sikrer en høj faglig pædagogisk kvalitet. På den baggrund synes vi, at det udsendte oplæg til udmøntning af et bæredygtigt børneområde peger på række gode løsninger på nogen af de udfordringer som bl.a. det faldende børnetal stiller kommunens institutioner overfor. Udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde forudsætter fagligt bæredygtige enheder og attraktive arbejdspladser for pædagogerne. Arbejdspladser, som giver muligheder for, at pædagogerne kan udfolde deres pædagogiske faglighed optimalt, og at der samtidig er attraktive ansættelsesforhold. Det betyder blandt andet, at der skal være tale om organisatoriske enheder af en vis størrelse, som sikrer mulighed for at leve op til de pædagogiske mål og giver tid og rum for faglig sparring. Vi mener, at med de stigende krav til ledelsen af dagtilbud og lederfagligheden, samt kravene til kvaliteten i de pædagogiske kerneydelser, vil der være behov for enheder af en vis størrelse for også at sikre ledelsesmæssig bæredygtighed. Der skal løses flere og flere centralt fastlagte opgaver, herunder arbejde med f.eks. pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger o.l. som alle kræver pædagogisk ledelse. Herudover skal der være rum til varetagelse af såvel personaleledelse som de administrative ledelsesopgaver. For at kunne løse disse opgaver tilfredsstillende kræver det enheder af en vis størrelse. En vellykket strukturændring på området forudsætter, at aktørerne kan se formålet med ændringen og dermed kan indgå aktivt i omstillings- og udviklingsprocessen. BUPL NORDJYLLAND NIELS JERNES VEJ 8 B AALBORG ØST TELEFON FAX

286 Men der er en række elementer i planen, som gør os stærkt bekymrede for mulighederne for at fastholde kvaliteten af det pædagogiske arbejde i fremtiden. BUPL Nordjylland anerkender naturligvis, at der på baggrund af det faldende børnetal naturligvis må finde en kapacitetstilpasning sted, og at det må betyde sammenlægning af institutioner. Flere befolkningsprognoser fra COWI viser, at børnetallet i Frederikshavn Kommune falder drastisk i de kommende år. Men prognoserne er generelle og tager tilsyneladende ikke højde for de eventuelle konsekvenser af udvidelsen af Skagen Havn med 500 nye arbejdspladser eller tilflytningen af såkaldte østarbejdere til fiskeindustrien. På den baggrund mener vi, at det aktuelt ikke vil være nogen god idé at lukke Matisborgen, men afvente at se hvordan børnetallet udvikler sig i Skagen. Forslaget omfatter også nedlæggelse/sammenlægning af 8 (3+5) små daginstitutioner i det nuværende Dagtilbudsområde Frederikshavn Nord. Af budgetforslaget fremgår at de sparede lønudgifter til de daglig pædagogiske ledere fratrækkes indekseringsbeløbet, altså det beløb som anvendes til løn og øvrige driftsudgifter. Men de daglig pædagogiske ledere i Frederikshavn Kommune forudsættes at fordele deres samlede arbejdstid med 12 timer til ledelse og 25 timer på gulvet. Det betyder således, at der for de otte små institutioners vedkommende skæres det der svarer til 150 pædagogtimer fra det direkte arbejde med børnene. I løbet af de seneste år er ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet blevet ændret to gange. I forslaget beskrives en yderligere centralisering af ledelsen. Der skal fremover være fire distrikter, i første omgang med en skoleleder og en dagtilbudsleder i hvert område. Fra 2017 foreslås en yderligere centralisering med én børnedistriktsleder i hvert af de fire områder. Det fremgår, at det sker for at styrke den helhedsorienterede indsats overfor barnet og dets familie fra fødslen til barnet går ud af folkeskolen. Det fremgår ikke hvilke kompetencer de pågældende ledere skal have, men jeg kan forstå på samtale med medlemmer af BUU, at der skal være tale om professionelle ledere, altså ledere som har ledelse som sin profession og ikke ledere med en fagprofessionel baggrund. Det giver i høj grad anledning til bekymring og undren over, hvordan man vil styrke den helhedsorienterede indsats overfor barnet og dets familie fra fødslen til barnet går ud af folkeskolen uden overordnet faglig ledelse. Bekymringen bliver ikke mindre, når vi ved, at der fra 2017 skal være én leder på hver matrikel. Når det giver anledning til bekymring skyldes det, at skole og SFO betragtes som én matrikel, og at der kun skal være en leder til at varetage den faglige ledelse af de to forskellige fagligheder.

287 Undervisningsopgaven og den pædagogiske opgave skal med i den nye folkeskole i endnu højere grad deles mellem lærere og pædagoger, således at eleverne profiterer af de to professioners faglighed. Dette kræver en dygtig, målrettet og relevant faglig ledelse af begge faggrupper samlet i en fælles teamledelse. Det viser en række undersøgelser, som har fokuseret på, hvad der skaber det gode pædagog-lærersamarbejde til gavn for børnenes trivsel og læring. Skolens faglige arbejde skal ledes af ledere med indgående kendskab til de to fagligheder, og samtidig skal disse ledere kunne se skolen som en helhed, hvor forskellige professioner supplerer hinanden. Skolens ledelse skal, med hver deres faglige kompetencer bidrage på hvert sit faglige felt til, at folkeskolens mål opfyldes. Derfor er det magtpåliggende for BUPL Nordjylland, at de pædagogfaglige ledere får en central rolle i folkeskolen. Den pædagogfaglige leder kan: Sikre kvaliteten i de pædagogiske aktiviteter gennem relevant pædagogfaglig sparring både i relation til pædagogerne og skolens øvrige medarbejdere Sikre et ledelsesmæssigt fokus på samspillet mellem fritidsordningernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem Sikre at det pædagogiske perspektiv bliver en del af skolens arbejde og tænkning, samt at der er et godt og varieret undervisningsmiljø Garantere at successer fra fritidsordningerne bringes med ind i skolen Være med til at skabe den ledelsesmæssige synergieffekt i skolens ledelsesteam, der skal til, for at se barnet i et helhedsperspektiv Være med til at sikre en fortsat udvikling af det gensidigt anerkendende samarbejde mellem pædagoger og lærere Medvirke til at børnene trives på skolen og i klassen, og at også de skoletrætte hænger på og dermed medvirker til en opfyldelse af målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Tildeles ansvaret for indskolingen, dog således at den specifikke lærerfaglige sparring varetages af en lærer. På den baggrund vil vi foreslå at man også fremover har faglige ledere i skolen som har professionsfaglig baggrund for at kunne understøtte skolens to faggrupper lærere og pædagoger. Vi står naturligvis altid til rådighed for uddybning af vores synspunkter. Med venlig hilsen Flemming Gade Faglig sekretær BUPL Nordjylland Tlf /

288 Dato: Deres ref.: Til Børne- og Ungdomsudvalget Frederikshavns Kommune Vor ref.: 71-F10/20226 Sagsbehandler: FJG/- Høringsssvar til BUU's idekatalog til budget 2015 Børne- og ungdomsudvalget har foreslået en række besparelser på budget 2015, hvoraf nogle af forslagene har direkte konsekvenser for vores medlemmer, hvorfor vi som faglig organisation fremsender følgende: BUPL Nordjylland anerkender med stor tilfredshed, at BUU har vedtaget en ny profil for klubber og fritidscentre, som klart definerer klubbernes opgave. På den baggrund giver det god fornuft at lave ny struktur på fritidsområdet, - og vi er glade for at ledere og medarbejdere har været med til at udarbejde forslag til udmøntning. Det sikrer at det ikke alene er økonomiske overvejelser, men især ønsket om ændring til det bedre der bærer forslaget, og at forslaget er sikret medejerskab hos de berørte medarbejdere. Der er mange pædagogiske fordele ved at indføre rullende skolestart og ændret praksis i forhold til klassedannelsen, og en økonomisk gevinst i forhold til udsat skolestart og omgængere. Besparelsen vil ikke sænke serviceniveauet, hedder det i idékataloget. Men vi mangler en beskrivelse af hvordan 0-6 års institutionernes børnetal påvirkes af at børn født i første halvdel af et kalenderår starter tidligere i skole? Herunder hvilken beskæftigelsesmæssig effekt det får for personalenormeringen? Blandt forslagene er også et forslag om at hæve SFO taksten fra 52,4 % til 69,7 % af driftsudgiften. Vi er vidende om, at der i en enkelt SFO blev meldt 18 børn ud på 3 dage da der tidligere på sommeren blev varslet stigninger i taksten. Der er tale om en stigning på over 30 % samtidig med, at SFOernes åbningstid er blevet reduceret med mere end 50% p.g.a. skolereformen. Vi frygter at det vil medføre omfattende udmeldelser. Det vil få afsmittende virkning på personalenormeringen, så det bliver svært at tilbyde attraktive stillinger, og dermed fjerne det personalemæssige grundlag for pædagogers deltagelse i folkeskolen. Samtidig foreslås tvungne lukkedage - 2 uger i skolernes sommerferie, uge 52 og fredag efter Kristi Himmelfartsdag i alt 3 uger om året. Personaleressourcerne beskæres tilsvarende, d.v.s. med 5,8 %, selvom personalet holder ferie med fuld løn, og at der ikke i de sidste mange år har været ressourcer til vikardækning ved afholdelse af ferie. BUPL NORDJYLLAND NIELS JERNES VEJ 8 B AALBORG ØST TELEFON FAX

289 Sammen med forslaget til højere forældrebetaling er der tale om så omfattende nedskæringer, at vi kan frygte at det truer SFOernes eksistens. Med venlig hilsen Flemming Gade Faglig sekretær BUPL Nordjylland Tlf /

290 Til Byrådet i Frederikshavn Kommune Den 4. august 2014 Kære byrådsmedlem Du skal i den nærmeste fremtid være med til at træffe en vigtig beslutning om den fremtidige skolestruktur i Frederikshavn Kommune. En beslutning, som får stor betydning for alle forældre, elever og ansatte i skolevæsenet. Grundlæggende har kredsen ingen ønsker om, at der foretages ændringer i skolestrukturen. Men vi anerkender, at Frederikshavn Kommune er økonomisk udfordret. Imidlertid finder vi det særdeles beklageligt, at man igen vælger at finde så store besparelser på børne- og ungeområdet. Vi opfordrer derfor til, at man politisk tager en grundlæggende prioriteringsdebat på tværs af serviceområderne. Det virker ganske urimeligt at børne- og ungeområdet er det eneste serviceområde, hvor demografiudviklingen slår fuldt igennem. Kommunens foreslåede strukturreform falder på det værst tænkelige tidspunkt. Endnu en strukturændring vil være en yderligere reform oveni de mange reformer, som skolen står midt i. Skolen er i fuld gang med at implementere en omfattende skolereform, en reform af lærernes arbejdstid samt en reform på inklusionsområdet. Desuden indeholder det nye strukturforslag en fundamental ændring af indskolingen ved indførelse af rullende skolestart samt samordnet indskoling. Det afgørende for Lærerkreds Nord er, at eventuelle ændringer i skolestrukturen træffes på et solidt og velbeskrevet grundlag. Det er kredsens opfattelse, at det høringsmaterialet ikke dækker dette behov. Rullende skolestart og indførelse af samordnet indskoling samt aldersintegrerede klasser fra klasse. Lærerkreds Nord kan ikke anbefale at indføre disse tiltag. Vi ønsker at fastholde klassen som den bærende enhed i skolen. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning kan opfattes som en begyndende opløsning af klassen og som niveaudeling af bagvejen. Forskningsresultater fra Sverige, hvor andelen af elever i aldersintegrerede klasser øgedes i løbet af 80 erne og 90 erne viser, at dette har en negativ effekt på elevernes kognitive formåen. Ifølge en undersøgelse fra EPINION mangler elever i den aldersintegrerede undervisning, genkendelighed og overskuelighed. Dette underbygges af en anden undersøgelse foretaget af Capacent, som viser at de særligt udsatte børn (ADHD) ikke trives. I forhold til ovenstående lægges der dermed yderligere pres på en i forvejen udfordret inklusionsopgave. Lærerkreds Nord Amtmandstoften Hjørring Tlf Danmarks Lærerforening Kreds 159 Hjørring Læsø Frederikshavn

291 En generel indførelse af rullende skolestart vil være en yderligere reform oveni de andre reformtiltag. Store skoler/små skoler I høringsmaterialet påpeges det, at der er kvalitetsmæssig forskel på små og store skoler. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at påstå, at der er sammenhæng mellem skolestørrelse og kvalitet. Til gengæld kan man med sikkerhed sige, at små skoler ofte er dyrere i drift end store skoler. Hvis man ikke afser de tilstrækkelige midler, så går det ud over kvaliteten, både på de små og de større skoler. Især hvis man direkte eller indirekte lader de store skoler medfinansiere den merudgift, der er ved driften af de små skoler. Men det handler ikke blot om små skoler kontra store skoler. Det faldende elevtal udfordrer de fleste skoler. Tankerne om at sammenlægge skoler betyder jo reelt, at alle skoler nedlægges for så at genopstå som en skole med flere bygninger. Der er skoler i kommunen, der stadig kæmper med denne opgave grundet seneste runde med skolesammenlægninger. Det er og bliver en kæmpeopgave, fordi skolen er en kulturinstitution båret af lokale værdier, normer og traditioner. Udskoling/indskoling I høringsmaterialet er foreslået en række flytninger af overbygninger samt en egentlig overbygningsskole i Sæby. Lærerkredsen fraråder, at der etableres en overbygningsskole, men opfordrer i stedet til, at man styrker samarbejdet mellem skoler med overbygninger og høster de fordele, der kan ligge i fx en bredere vifte af valgfag, samarbejde og fællesskab. Undervisningen i folkeskolen bør fortsat betragtes som et samlet forløb for eleverne. Ulemperne ved at samle overbygningen et sted er blandt andet, at det kan svække progressionen i undervisningen ligesom det faglige samarbejde om det enkelte fag gennem hele skoleforløbet vil mangle. Skolebiblioteket Folkeskoleloven 19 stk. 2 siger: Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter (PLC). PLC samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning og yder vejledning i brug heraf. Tilgængelighed i hverdagen bør være et kardinalpunkt for at sikre, at alle elever får samme muligheder i den daglige undervisning. Det vil få store konsekvenser at samle skolebibliotekerne/plc på eksempelvis 4 matrikler i kommunen, og det vil medføre en forringelse af undervisningen for de elever, der tilfældigvis ikke er på en matrikel med et skolebibliotek/plc. Det vil endvidere blive nærmest umuligt at opfylde folkeskolens bestemmelser om bl.a. øget fokus på læsning, hvis elevernes adgang til bøger til fritidslæsning og hjælp og vejledning til analoge og digitale midler begrænses. En eventuel lukning af skolebiblioteket/plc vil forringe implementeringen af den nye skolereform, hvor skolebiblioteket skal inddrages bl.a. i forbindelse med projektarbejde, understøttende undervisning og den løbende vejledning af eleverne. Derudover vil det besværliggøre lærernes vigtigste opgave: at kunne planlægge, udføre og evaluere den inkluderende undervisning for alle. 2

292 Ledelse Men indførelse af en ny struktur skal der være en tydelig kompetencefordeling mellem de forskellige ledelsesniveauer. Der skal i alle de bygninger, der drives skole i, være en synlig og daglig nærværende leder med undervisningskompetence. Således at der bliver en tydelig ledelse i forhold til såvel personaleledelse som pædagogisk ledelse. Der skal være mulighed for at varetage ledelsesarbejdet i team, så ledelsen kan sparre i det daglige arbejde. Der bør foreligge en klar plan for besættelse af lederposterne på skolerne. Usikkerhed om besættelse af lederposterne kan smitte af på det samlede personale. På samme måde må lærergruppen sikres muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant fra hver af de bygninger, hvor der drives skole. Det er med til at sikre dialogen mellem den stedlige leder og medarbejdergruppen. Skolebestyrelse Lærerkredsen mener, at det fortsat bør være en politisk beslutning, der afgør hvilke bygninger, der anvendes til skolebrug. Vi kan derfor ikke anbefale at denne kompetence lægges ud til skolebestyrelserne. Det vil kunne medføre at skolebestyrelserne reelt får det fremtidige ansvar for nedlæggelse af skoler. Der skal være plads til alle For at sikre tryghed for familier, elever og ansatte, bør der før en politisk beslutning om ændringer i skolestrukturen foreligge en klar og tydelig plan for placering af ansatte og for elever fra såvel normalklasseområdet som specialklasseområdet. Som en del af beslutningen bør endvidere politisk effektueres en række tryghedsfremmende tiltag for det samlede lærerpersonale. Lærerkredsen opfordrer derfor til, at der indgås de nødvendige aftaler mellem Frederikshavn kommune og Lærerkreds Nord om disse forhold. Hvis du ønsker en uddybning af kredsens betragtninger, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Lars Busk Hansen Kredsformand Mads Christensen Fællestillidsrepræsentant 3

293 Bilag til brev til byrådet i Frederikshavn kommune af 4. august Målsætning for ændring af skolestrukturen En af de store udfordringer for skolerne i dag er det meget stærke politiske fokus på fagligheden og den enkelte skoles udvikling. Centrale krav om kvalitetssikring, styrkelse af fagligheden mv. stiller krav til den enkelte skole. Derfor bør der foreligge et grundigt udredningsarbejde, der nøje beskriver det fulde grundlag for ændringer af skolestrukturen. Der skal med andre ord laves en målsætning for hele processen, som sikrer, at skolerne kan give et pædagogisk og fagligt tilbud, der lever op til de nuværende og kommende centrale krav. Målet for en ændring af strukturen må ikke alene hvile på økonomiske overvejelser, men skal også sikre et godt og fremtidssikret tilbud, så skolernes pædagogiske og faglige tilbud kan leve op til de nuværende og kommende centrale krav. Målet for en ændret struktur må også være attraktive arbejdspladser, som i fremtiden vil gøre det muligt at rekruttere uddannede lærere til skolerne i Frederikshavn kommune. De faglige kompetencer hos medarbejderne Lærernes kompetencer er grundlaget for god undervisning og for lærernes muligheder for at give et godt undervisningstilbud til alle elever, herunder elever med særlige behov. Folkeskolereformen stiller yderligere krav til at lærerne skal have undervisningskompetence (linjefag) i de fag, som de underviser i. Lærernes efteruddannelse Al forskning viser, at dygtige professionelle lærere er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Det handler om lærernes fagdidaktiske kompetencer (at planlægge og gennemføre god undervisning for alle elever), klasserumsledelseskompetence og relationskompetence. For at styrke kvaliteten i skolen bør der udarbejdes en samlet handlingsplan for lærernes efteruddannelse, og der skal afsættes betydelige midler til området. Lærere med liniefagsuddannelse el. tilsvarende i alle fag Det bør sikres, at alle skoler kan få en lærersammensætning, der gør det muligt, at eleverne i alle fag undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller efteruddannelse på samme niveau. Kravet om faglig kompetence må ikke løses ved, at nogle lærere har flere tjenestesteder. Faglige fællesskaber/undervisningsvejledere Det skal være muligt at danne faglige fællesskaber for fagene på skolerne, da det er en forudsætning for læring på jobbet. For at styrke disse faglige fællesskaber bør der til alle folkeskolens fag være undervisningsvejledere/resursepersoner, der kan give faglig sparring til kolleger. Specialcenter med specialpædagogisk ekspertise For at kunne sikre den enkelte skoles handleberedskab i forhold til alle elever, bør alle skoler have et specialcenter med specialpædagogisk ekspertise. Til centeret skal som minimum være tilknyttet en psykolog, en lærer med speciallæreruddannelse/pd i specialpædagogik, en lærer med uddannelse og erfaring inden for AKT-området, en matematikvejleder og en læsevejleder. Skolens specialcenter skal fungere som rådgivnings-, planlægnings- og styringsorgan for den 1

294 specialpædagogiske indsats på skolen og som resursepersoner for den almindelige undervisning. Tidssvarende fysiske rammer for undervisningen Skolebygningernes indretning må ikke vanskeliggøre eller forhindre, at skolerne kan leve op til de krav, der stilles til undervisningen. Derfor vil det være nødvendigt at arbejde videre med en samlet plan for skolebygningerne, så alle skoler fremstår som tidssvarende fysiske rammer for undervisningen. Tidssvarende klasselokaler/hjemmelokaler Klasselokalerne skal have en størrelse, så der er mulighed for en fleksibel møblering og dermed også arbejdsformer, og hvor IT kan integreres i lokalerne. Mange lokaler har ikke den størrelse i dag, så derfor bør der arbejdes videre med en kommunal handleplan for, hvordan det via en renovering er muligt at opnå dette. Lokaler til gruppearbejde/holddannelse/individuel undervisning Undervisningsdifferentiering er et bærende princip i folkeskoleloven. En forudsætning for dette er også, at der er mulighed for stor variation i arbejdsformer og organisering af undervisningen. Derfor skal der i tilknytning til klasselokalerne være hold- og grupperum. Fællesrum Der skal være et areal til fællesaktiviteter for de forskellige klasser/afdelinger, og der skal være plads til fællesarealer med værkstedsindretning. Tidssvarende faglokaler Det øgede fokus på fagligheden øger også behovet for faglokaler med en tidssvarende indretning og med tidssvarende udstyr, herunder IT. Skolebibliotek/læringscenter Et pædagogisk servicecenter, der har en størrelse, så det kan danne et naturligt centrum for skolens undervisning og give mulighed for medieværkstedsfunktioner. Lærerarbejdspladser Der skal etableres lærerarbejdspladser herunder mødelokaler til teamsamarbejdet. Udearealer Der bør være legeplads med en indretning og en opdeling, der passer til de lege- og aktivitetsformer, som er karakteristisk for de forskellige alderstrin. Skolebespisning Den nære sammenhæng mellem ernæring og læring betyder, at fokus er rettet mod skolernes mulighed for at tilbyde skolebespisning. Det stiller krav til lokaleindretning, fællesarealer og køkkenfaciliteter. Andet Styrket ledelse - nærværende pædagogisk ledelse Der skal i alle de bygninger, der drives skole i, være en synlig, nærværende leder i forhold til såvel personaleledelse som pædagogisk ledelse. Der bør foreligge en klar plan for besættelse af lederposterne på skolerne. Usikkerhed om besættelse af lederposterne vil smitte af på det samlede personale. Ved hver enhed, hvor der drives undervisning, skal der vælges en TR og en AMR, der kan sparre med ledelsen. 2

295 Rammerne for arbejdet Det vil være nødvendigt at sikre, at både ledelsen og lærerne med en ny struktur får ordentlige rammer for deres arbejde. Det indebærer bl.a., at lærerne skal have mulighed for kontinuerligt at følge børnenes udvikling og have et fællesskab med kollegaerne på skolen. Dette opnås kun ved, at lærerne er tilknyttet én fysisk arbejdsplads. Klassedannelsen Kredsen anbefaler et klassedannelsestal på 22 elever, da klassen er en vigtig faktor for elevernes læring. Alt for store klassekvotienter giver dårligere betingelser for elevernes læring, men også alt for små klassekvotienter giver for dårlige rammer for undervisningen. Eleverne skal kunne vælge, arbejde i, og opleve forskellige kammeratskabsgrupper i løbet af en skoledag. Samarbejde med andre klasser på samme klassetrin kan understøtte dette. Timer til inkluderende specialundervisning/holddeling Hvis færre børn skal udskilles til særlige undervisningstilbud, må der i langt højere grad end i dag sikres resurser til inkluderende støtteforanstaltninger i form af holddelingstimer/to-lærer timer. 3

296 Bilag: 2.5. Del 4 spørgsmål byrådet.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

297 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 4/4: Mundtlige og skriftlige spørgsmål til Frederikshavn Byråd, stillet den 28. maj 2014 Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

298 Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 1/4: Høringssvar fra forældrebestyrelser Mundtlige spørgsmål 1 Børge Kenneth Mortensen, Jerup Skole 2 Maria Pedersen, mor til barn i Fyrtårnet Skagen 3 Charlotte Laubek, formand for fællesbestyrelsen på Stensnæsskolen 4 Maibritt Kallehauge, mor til to elever på Sæby Skole 5 Jane Ditlev, mor til barn i Spilloppen Skriftlige spørgsmål 1 Kristina Friis, mor til barn på Frydenstrandskolen 2 Gitte Fredborg m. fl, forældre til børn i Spilloppen 3 Maria Brink Bertelsen m. fl. Forældre til børn i Abildgård Børnehave, Børnehaverne Tangloppen, Stjernen, Spiren og Spilloppen 4 Borgere og forældre i Strandby Underskriftindsamling fra 1 Borgere i Jerup og omegn 2 Borgere i Strandby 3 Borgere i Strandby, Elling og Jerup vedr. Dagplejen 4 Borgere i Skagen vedr. Fyrtårnet 5 Forældre fra Sæby Skole og borgere i Sæby Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014

299 Side/1 Sagsnummer: 14/9638 Dok. nr.: /14 Forfatter: Tine Bro Emne: Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Børge Kenneth Mortensen, Jerup Skole Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Børge Kenneth Mortensen, Jerup Skole Dato: 25. juni 2014 Citat: 1. Hvor mange penge sparer Frederikshavn Kommune ved at lukke Jerup Skole? 2. Hvad koster det i kroner at transportere vores elever rundt til de her 4 skoler? 3. Hvordan ser regnestykket ud, hvis vi laver en friskole i Jerup? 4. Hvor meget koster det Frederikshavn Kommune, hvis vi er nødt til at flytte vores børn til Vendsyssel Friskole, Mosbjerg altså en anden kommune?

300 Side/1 Sagsnummer: 14/9638 Dok. nr.: /14 Forfatter: Tine Bro Emne: Maria Pedersen, mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd 28. maj 2014 Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Maria Pedersen, mor i Fyrtårnet Skagen Dato: 25. juni 2014 Citat: 1. Vi ser ikke sammenhængen mellem faldende børnetal i Frederikshavn Kommune og at lukke en børnehave i Skagen, hvor børnetallet er stigende/stagnerende, og alt tyder på, at det er en positiv udvikling, som vil fortsætte over det næste år. Hvorfor er det overhovedet kommet på tale at lukke en institution i Skagen? 2. Lige nu er der 21 børn i overbelægning i Fyrtårnets institutioner, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt. Hvor har I tænkt Jer at genhuse børnene, og hvori ligger besparelsen?

301 Side/1 Sagsnummer: 14/9638 Dok. nr.: /14 Forfatter: Tine Bro Emne: Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Charlotte Laubek, Stensnæsskolen Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Charlotte Laubek, formand for Fællesbestyrelsen på Stensnæsskolen Dato: 25. juni 2014 Citat: 1. Hvor lang en transporttid er acceptabel for elever i folkeskolen? 2. Vi vil gerne også i den forbindelse spørge Frederikshavn Byråd, om det er relevant at lave de økonomiske beregninger af transportudgifter på baggrund af den maksimale transporttid, og hvilke konsekvenser det vil få for budgettet? 3. Så vil vi gerne spørge til, hvordan Frederikshavn Kommune vil sikre, at der er lige vilkår og muligheder for børn - også klasse - i Frederikshavn Kommune, hvis børnene skal tilbringe 11 timer i bus ugentligt og dermed få en skoleuge på op til 46 timer? 4. Vi vil gerne bede om en helt konkret redegørelse for, hvad den reelle besparelse er ved at lukke klasse overbygning - på Stensnæsskolen, dvs. flytte 65 elever og inkludere dem på Sæby Skole

302 Mundtlige spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Maibritt Kallehauge, mor til to elever på Sæby Skole, 28. maj 2014 Citat: 1. [ ]. Har man overvejet, hvordan man vil sikre trafikken i Sæby, når børnene skal evt. helt fra Vestbyen og over til Sydskolen. Og også hvordan man så stadigvæk gør det attraktivt at flytte til Sæby om det så bliver en forringelse af de muligheder, der [gives] for nye familier, der kommer til om byen og så tænker, at Sæby er den by, vi vælger fremfor Frederikshavn. 2. [ ]Hvis man ser på elevtallet på nogle af årgange, som er på Sæby skole nu plus, at man regner Stensnæs tre årgange, ind, så vil der være nogle årgange, hvor at min bekymring og andre forældres bekymring går i retning mod, om I kunne finde på at springe den billigste løsning over, og så sige Ja, vi kan godt forsvare at have op mod 34 elever i klassen. Dato: 25. juni 2014 Sagsnummer: 14/9638 Dok. nr.: /14 Forfatter: Tine Bro Emne: Mundtlige spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Maibritt Kallehauge, Sæby Skole

303 Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Jane Ditlev, mor til barn i Spilloppen, 28. maj 2014 Citat: 1. Skal Frederikshavn Midtby betale for at oplandet kan overleve? Dato: 25. juni 2014 Sagsnummer: 14/9638 Dok. nr.: /14 Forfatter: Tine Bro Emne: Mundtligt spørgsmål til Frederikshavn Byråd fra Jane Ditlev, mor til barn i Spilloppen

304 Spørgsmål til byrådsmødet d.28/5-14 Er det lovligt at have mere end en skole i et skoledistrik? Hvis ja, må flere af disse skoler i samme skoledistrikt, have mere end 100 elever? Må eleverne, i samme skoledistrikt, være fordelt parallelt med klasser løbende fra 0kl til og med 9.klasse på en eller flere skoler i samme skoledistrikt? Hvis ikke det er lovligt at have mere end en skole i samme skoledistrikt, hvor der på en eller flere skoler vil være elevtal over 100 fordelt parallelt, altså med klasser løbende fra 0.klasse til 9. Klasse - hvilke konsekvenser får det for fx. Nordstjerneskolen og Frydenstrandskolen, hvis deres skoledistrikt ligges sammen til et distrikt? Er det rimeligt at 1800 elever, der lige har gennemgået en skolesammenlægning, skal til at igennem det sammen en gang til? Kristina Friis Buen Frederikshavn

305 I øjeblikket foregår der en livlig diskussion blandt forældrene i børnehaven Spiloppen. Emnet er byrådets forslag om at nedlægge og flytte børnehaven til en ny institution, og i den forbindelse finder vi det både nødvendigt og naturligt at involvere os i denne debat. Fordelene ved en lille institution er bl.a. at hele personalegruppen kender alle børn og alle forældre, hvilket vi mener, skaber nærhed, tryghed og basis for et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Vi har som forældre haft et bevidst ønske om at vælge en lille institution med overskuelige rammer og forudsigelighed for vores børn. I dag har vi forældre mulighed for at vælge mellem dagpleje og vuggestue, da man anser det for vigtigt, at man som forældre reelt har mulighed for at vælge mellem det trygge og nære eller det store og mere mangfoldige. Muligheden for at vælge mellem det lille eller det store tilbud i forhold til børnehave vil forsvinde, hvis man ikke vælger at bevare de små enheder. Det oplever vi som en kraftig kvalitetsforringelse. Børnehaven Spiloppen har en normering på 40 børn, huser pt 51 børn, og der er tillige børn på venteliste til en plads. Hvad er bevæggrunden for, at man overvejer at lukke børnehaven Spiloppen, der oplever stor efterspørgsel og er en meget velfungerende institution, både på børne-, personale- såvel som forældresiden, mens man i andre områder i byen med nedgang i befolkningstilvæksten, vælger at bibeholde institutioner, der ikke huser det antal børn, de er normeret til? Med samme normering mellem antal voksne og børn og udelukkende ændring i ledelsesstrukturen, hvilken besparelse kan man da opnå? Med venlig hilsen Gitte Fredborg, mor til Julie Dorte Rahr Hylleberg, mor til Daniel og Nikolaj Claus Holm Hansen, far til Clara Heidi Jensen Mailandt, mor til Jacob Emil Jane Ditlev, mor til William

306 Page 1 of 2 Bedes oplæst og besvaret af Frederikshavn Byråd på næste byrådsmøde den Vi har i pressen og på kommunens hjemmeside, med interesse fulgt debatten omkring sammenlægning af daginstitutionerne i Frederikshavn Nord. I den forbindelse har vi følgende kommentarer/ spørgsmål til Byrådet: Vores børn tilhører lige nu et distrikt med 9 børnehaver, heraf er der planer om at lukke de 7 børnehaver, hvoraf de 5 ligger inden for bygrænsen i den nordlige ende. Vi har forståelse for at det er nødvendigt, at udnytte kommunens ressourcer bedst muligt, herunder at sammenlægge flere institutioner. På den måde optimeres både lokaler, personaleressourcer og økonomien bedst muligt. Vi stiller os dog uforstående over for beslutningen om, at sammenlægge 5 institutioner med knap 200 vuggestue- og børnehavebørn på Ørnevejen skole. Ørnevejen skole blev lukket, fordi den ikke var fundet egnet til skolebørn. Man har droppet at bygge skolen om til administrative arbejdspladser pga. økonomien, men nu findes den egnet til at huse vores små børn? Vi vil gerne spørge Byrådet og Børne- og ungdomsudvalget om, der har været andre placeringer med i overvejelserne? F.eks. den gamle Abildgård skole. Det er tidligere vedtaget at Frydenstrand skole skal samkøres i lokalerne på Buhlsvej. Derved bliver lokalerne på Abildvej tomme. Vi har svært ved at se placeringen på Ørnevejen skole som en fornuftig beslutning, dette ud fra en økonomisk og logistisk vinkel. Langt de fleste forældre i vores område bor i Nordbyen og at forestille sig at forældre til 200 børn skal aflevere og hente på Ørnevej giver anledning til bekymring omkring de trafikale forhold. Hvor holdbar er denne placering i forhold til, at der klods opad Ørnevejen skole, i forvejen er en aldersintegreret institution til ca. 100 børn? Er det en fornuftig og økonomisk disponering af børneområdet at have 2 store institutioner så tæt placeret? og dermed ingen institutioner i Nordbyen. Ovenstående vil betyde at næsten 300 børn skal hentes og bringes til midtbyen i myldretiden. Det vil i hvertfald gøre, at mange børnehavebørn IKKE vil komme til at opleve, at cykle eller gå i børnehave pga. trafikken. Langt hovedparten af børnene i vores distrikt har større søskende på Frydenstrand skole og tilknytningen til denne skole, kan vi også bekymre os for forsvinder, i og med placeringen af daginstitutionen er så geografisk langt væk. Hvad er der budgetteret med for at gøre Ørnevejen skole klar til at kunne huse vores børn? Herunder tænker vi: - sanitære forhold, - specielle forhold til børnene med varigt nedsat funktionsevne, - legeplads, - køkkenfaciliteter, - garderobeforhold Hvad er overvejelserne omkring det faktum at Ørnevejen skole er i flere etager?

307 Page 2 of 2 Med venlig hilsen Maria Brink Bertelsen, mor til Frederik i Abildgaard børnehave Lærke Lind Bisgård, mor til Elias i Tangloppen Christina Frigga, mor til Oscar og Olivia i Børnehaven Spiloppen Dorthe Hvolbæk Holst Jensen, mor til Jakob i Børnehaven Stjernen Louise Lindskov Mortensen, mor til Jonathan i Børnehuset Spiren

308 På vegne af MEGET bekymret borger og forældre i Strandby, har vi formuleret spørgsmål, som vi forventer svar på til Byrådsmødet den 28/5-14. I Strandby er der blevet arbejdet henimod at samle begge børnehaver og SFO på samme matrikel, som skulle være Strandby Børnecenter, for at lave et samarbejde børnehave, SFO og skole imellem og et samlingspunkt, når man aflevere børn. Og der var afsat 20 millioner til dette. På hvilken baggrund er dette blevet skrottet? Og hvordan kan man fjerne de 20 millioner som var øremærket Strandby uden at give nogen udmelding omkring dette? Hvad med det MEGET gode og tætte samarbejde børnehaverne har nu med mange instanser i Strandby? her tænker vi dagplejerne, SFO, skolen, Munkegården, Strandgården, kirkerne, havnen, erhvervslivet (Brugsen, hvor der bliver handlet ind fra børnehaverne)stranden, skoven, gode transportmuligheder til både frederikshaven og Skagen mm. Hvordan kan man retfærdiggøre at Strandby er en by som er gode til at føde børn, faktisk den bedste i kommunen, ikke skal have en børnehave? Hvordan vil i gøre det attraktivt at flytte til Strandby og skabe udvikling i Strandby, hvis i fjerne børnehaverne fra en by som er meget børnevenlig? I vil gerne udstykke nye grunde, hvorfor tror i at nye familier vil vælge Strandby, når i fjerner gode pasningsmuligheder? Kan det passe at der ikke er råd til at kommunens 4 største by skal have en børnehave? Kan det være rigtigt at byen skal være repræsenteret i byrådet før man kan bevarer skoler og institutioner? (ligesom Gærum og Ålbæk) Hvorfor skal Strandby betale prisen, både børnehaverne og byen som helhed? Hvad vil i gøre, hvis der så bliver lavet private børnehaver i Strandby, som der skal gives tilskud til? Hvad skal der ske med vores dagplejer i Strandby, både de kommunale og de private, hvis der er tiltænkt en integreret institution i Elling? Hvad skal det koste os som forældre at få den gode løsning? vi vil være med i den gode løsning. Eks. Strandby Børnecenter eller børnehave i Strandby plus bevarer Andedammen i Elling. Hvis Strandby er villig til at stå sammen og yde gratis arbejdskraft til at forbedre gamle lokaler eller lave nye, så dette kan være brugbart som institution, altså tage vores tørn, vil dette gøre en forskel? Bekræft venligst modtagelsen af denne mail. Mvh Borger og forældre i Strandby.

309

310

311

312

313

314

315

316 UNDERSKRIFTER: 620 Fra: Morten Kallehauge Sendt: 6. juli :13 Til: Børne- & Kulturforvaltningen Emne: Høringssvar til: Forslag til Bæredygtigt Børneområde UNDERSKRIFTSINDSAMLING MOD FORSLAG TIL NY SKOLESTRUKTUR / SAMMENLÆGNING AF SKOLER I SÆBY BY. ALLE BØRN FRA 0. TIL 6. SKAL PÅ SÆBY SKOLE, & ALLE BØRN FRA 7. TIL 9. SKAL PÅ SÆBYGAARD SKOLE?? Det er med stor bekymring for Sæby som fremtidig bosætter by i Frederikshavns kommune, at en gruppe forældre i Sæby for nogle uger sinde besluttede sig for at starte en underskriftindsamling. En underskriftindsamling, som vi udmærket godt ved, at I som politikkere ikke billiger og ikke tillægger den værdi, vi som forældre finder den har. Hvad betyder en mængde underskrifter? Tænker folk sig om inden de skriver under? Lægges der pres på dem for at få dem til at skrive under osv. Vi har alligevel valgt at samle underskrifter ind, for derigennem at fortælle Jer, at der er en hel del borgere i Sæby, som mener, at beslutningen om at eventuelt at ændre på opdelingen af eleverne på 2 skoler ud fra klassetrin er en dårlig løsning. Forslag til ny skolestruktur ændrer på klassefordelingen på to af kommunens billigste skoler med SFO (pris kr. og kr. pr. elev Sæby Skole/ Sæbygaardskolen). Der ønskes fremover kun 1 skole i Sæby. Forslaget placerer alle klasser på Sæby Skole, og alle 7. til 9. klasser på Sæbygaardskolen. Det betyder, at der med det nuværende antal børn i klasse vil være ekstra udgifter til etablering af op til 7-9 klasse lokaler på Sæby Skole, samt at mange børn i Sæby får mere end 2-3 gange så langt til skole, svarende til f.eks. 4-5 km for mange 0-6 klasses elever. Sæby har i øjeblikket 2 folkeskoler, som begge er velfungerende læringsmiljøer for byens børn. Vi mener, at prisen for vores børn på langt sigt bliver høj, hvis man deler skolerne op efter klassetrin. Omlægningen rammer ikke bare vores børn, men også Sæby by - som kommunens pt. stærkeste bosætnings by. Vi ønsker ikke skolerne i vores by delt op med de små børn i syd og de store børn i nord, som den nye struktur lægger op til. Sæby skal fortsat være attraktiv for tilflyttere. Vi skal også fremover give borgere mulighed for frit at vælge en skole tæt på deres hjem, og ikke fjerne dette frie skolevalg i Sæby. Hvis den nye struktur også dækker over tanken om, at danne meget store klasser på op til 29 elever, vil vi være stærkt bekymrede for vores børns indlæring. Målet for inklusionen bliver ligeledes vanskeliggjort i takt med at antallet af børn i klasserne vokser. Pædagogiske undersøgelser viser, at de stærke såvel, som de svage børn går tabt i så store klasser.

317 Forslaget til ny skolestruktur betyder også, at der skal investeres millioner af kroner i at trafiksikre skoleveje tværs gennem Sæby - fra nord til syd og fra øst til vest. Infrastrukturen er i dag i Sæby indrettet med sikre stisystemer i syd, der understøtter skolevejen til Sæby Skole, samtidig er der etableret sikker skolevej i nord og vest mod Sæbygaardskolen. Set i forhold til skolevejene har Sæby flere store barrierer på tværs af byen (især når børnene skal køre langt fra nord til syd, øst til vest og omvendt). Fx de store veje - Frederikshavnsvej og Aalborgvej, som børnene skal krydse samt meget tung trafik ved Sønderringvej / rundkørslen jf. det centralt beliggende slagteri. Det betyder mange nye cykelstier/ -ruter og dyre underføringer af disse cyklestier ved de værste trafikknudepunkter. Hvor er den reelle besparelse så? Har byrådet gennemtænkt, at Frederikshavn Kommunes nye struktur heller ikke ændrer på de skoler, der er ca. 20 % dyrere end skolerne i Sæby (fx kr. og kr. pr. elev), hvor børnetallet falder kraftigt fremover? Den nye struktur ændrer i stedet velfungerende skoler, der holder børnetallet fremover. Konklusionen er, at vi forældre ikke kan se, hvilke fordele der opnås økonomisk eller læringsmæssigt ved det pågældende forslag. Måske man politisk skulle bruge den åbne dørs politik, og forklare os borgere, hvad grundlag forslaget bygger på økonomisk og indlæringsmæssigt. Vi ser kun det forringer en i forvejen fornuftig udvikling i læringsmiljøerne omkring de to skoler, samt at økonomien i to veldrevne skoler /SFO ere i Frederikshavn Kommune skal belastes i de kommende år på grund af meget store investeringer i nye klasselokaler og trafiksikker skolevej. Vedhæftet som fil følger over 600 underskrifter, som er indsamlet i Sæby blandt borgerne, som dermed har haft mulighed for at tilkendegive deres utilfredshed med den påtænkte ændring på skolestrukturen i Sæby by. Underskriftsindsamlingen er sket via lister i byens forretninger mv. På gruppens vegne fremsendt af

318

319 Bilag: 3.1. Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC _v1_Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

320 NOTAT Ref. Nr.: Projekt: Bygherre: Dato: aug Frederikshavn kommune Rådhus Allé Frederikshavn Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: CVR-nr.: EAN-nr.: Dato: 19. august 2014 Ejendomscenteret Bygherre og Anlæg Sagsnummer: Byggesag: Revisionsdato: 19. aug Sagsbehandler: bonb Dokumentnummer: I- _C06.9_N Direkte tel.: Fax: Indhold: Notat om bygningsrelaterede konsekvenser ved forslag til udmøntning af Bæredygtigt Børneområde, behandlet på BUU udvalgsmøde den 14. maj 2014 Baggrund for dette notat er at skabe et overblik over de bygningsrelaterede konsekvenser, som forslag til udmøntning for bæredygtigt børneområde medfører, både anlægs- og driftsrelateret. I forhold til notatet, er der en række forudsætninger, som ligger til grund for beregningerne, både overordnet, samt specifikt for hvert område. Generelle forudsætninger Der tages udgangspunkt i følgende: Bilag fra BUU udvalgsmøde den 14. maj 2014, bilag, udmøntning af Bæredygtigt Børneområde, dog med ændring, at Ørnevejens Skole ikke anvendes som kommende institution Ved etablering af 0 6 års aldersintegreret institution etableres der produktionskøkken, så der kan leveres mad til institutionen. Køkken er af en størrelse, så der kan produceres mad til både vuggestue afsnit samt børnehave, hvor den kommunale forpligtelse er at levere mad til 0-2 års området. Nøgletal som anvendes til dimensionering er: 10 m2 bygning/institutionsbarn, 50 m2 udeareal/institutionsbarn. Dette er vejledende og opfyldes ikke i alle tilfælde Der etableres Automatisk Brand Alarmeringsanlæg i alle institutioner, hvilket vil være lovkrav ved ændret anvendelse Overdækkede arealer for barnevogne opføres som uopvarmede arealer Hvor der etableres 0-6 års institution i eksisterende skolebygning, er der indregnet en øget bygnings- og energidrift, ud fra en øget driftstid på 800 timer/år som normtal.

321 Øgede driftsomkostninger til legeplads er ikke indeholdt i beregninger, da Ejendomscenteret ikke afholder denne omkostning. Beregning for øget drift pga. flytning af elever, beregnes som øget drift på det enkelte brugssted hvor eleverne forventes flyttet til. Gennemsnitligt nøgletal herfor er 80 kwh/elev år, samt 1,5 m3 vand/elev. Er dette ikke gjort, er dette noteret under bemærkninger. Prissætning af anlægsforslag er baseret på V&S prisbog. Det er opdelt efter følgende struktur 2) produktionskøkken 3) Omforandring af bygning 4) udearealer og legeplads Alle priser er ex moms og indeholder midler til uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggesagsgebyrer o.lign.. Er der afsat midler til inventar og udsmykning eller andre forhold, vil dette være beskrevet under det enkelte forhold. Flytte- og reetableringsomkostninger på arealer som fraflyttes, ex lejemål, er ikke indeholdt i anlægsøkonomi. Anlægsudgifter som følge af nye skoleveje og ændrede trafikmønstre ved skolerne er ikke indeholdt i anlægsøkonomien. Fravælges forudsætninger vil dette betyde, at beregninger for både anlægs samt driftsøkonomi må forventes at blive påvirket, og derfor skal tilpasses ud fra nye forudsætninger. Energiomkostninger er variable samt faste omkostninger i alt, prissat ud fra 2014 priser Der er ikke indregnet salgsindtægter for de ejendomme som vil blive tomme, som følge af evt. flytninger. Der er ikke medregnet evt. finansieringsomkostninger til anlægsinvesteringer. Opmærksomhedspunkter I forbindelse med budget er energipuljen under Økonomiudvalget pålagt et økonomisk rationale, hvor bemærkning herfor er at rationale forventes indhentet gennem strukturændringer, og derfor vil evt. rationaler på udmøntning af bæredygtig børneområde på energiområdet, skulle afdække dette rationale. Det samme gælder for forsikringer. I forbindelse med reduktion af m 2, hovedsagelig på institutionsområdet, vil ved fastholdelse af samme vedligeholdsstand af økonomiudvalgets pulje, være et økonomisk rationale. Dette rationale vil være på 20 kr./m 2, hvilket i den sammenhæng vil være ubetydelig, og vil gøre større gavn ved at forblive uændret i puljen, da der pt. sker en nedslidning af de kommunale ejendomme, da vedligeholdsmidlerne ikke afspejler det nødvendige behov. På skoleområdet er problemstilling den samme, hvor økonomi til vedligehold af skoler er på et niveau svarende til ca. 50 kr./m 2, hvilket heller ikke afspejler det nødvendige niveau.

322 Aalbæk skole Aalbæk Børnehave ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Aalbæk Skoles bygninger Der inddrages 552 m2 af skolens arealer til institution, inkl. produktionskøkken Biblioteks og IT undervisningsareal omforandres til klasselokaler/naturteknik lokale Eksisterende gymnastiksals område ændres til bibliotek/mediateksområde, hvorefter at al idrætsaktiviteter afholdes i Aalbæk Idrætscenter Produktionskøkken udvides, så det kan levere til både skole og institution, hvilket ikke vurderes at være muligt med nuværende faciliteter Der er afsat et mindre beløb til løst inventar og udsmykning Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) 20 % af eleverne flytter fra Jerup/Elling Skoler til Aalbæk Skole Øget driftsomkostninger til leje af hal indgår ikke i forudsætning, da denne omkostning vil skulle afholdes af Aalbæk Skole Parkeringsareal udvides ikke Anlægsinvestering: Produktionskøkken: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt kr kr kr kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Aalbæk Skole: Bygningsdrift i alt Energi i alt Aalbæk Børnehave: Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: ( ) ( ) Energi: ( ) ( ) kr kr. Bemærkninger: Man kunne overveje, om det ville give synergieffekt ved at flytte Aalbæk Bibliotek sammen med skolebiblioteket, ved en evt. flytning af skole biblioteket. Dette vil gøre, at Aalbæk Bibliotek ville kunne afvikles, hvor denne bygning har en relativ kort brugstid, og ville evt. kunne indbringe en salgsindtægt, samt en driftsbesparelse. Tomgangsomkostninger ved denne bygning vurderes at ville være ca kr./år

323 Jerup skole Børnehaven Mariehønen ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Mariehønen etableres som 0-6 års institution, som placeres i Jerup SFO-bygning i forbindelse med hallen. Rest areal overgår til tomgang, dvs. Jerup Skole, Mariehønen samt Jeruphallen Der etableres produktionskøkken i SFO- bygning Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Budget til grå og hvide udearealer fastholdes, pga SFO-bygnings placering Anlægsinvestering: Produktionskøkken: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt kr kr kr kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Jerup Skole inkl. Mariehønen: Bygningsdrift i alt Energi i alt kr kr. Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: ( ) Energi: ( ) kr kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Jerup Skole, idrætshal samt Mariehønens nuværende bygning komme til at stå tomme. Der vurderes, at tomgangsomkostninger indtil salg for disse bygninger vil være ca kr./år. Da bygningerne er opvarmet med naturgas er de faste forsyningsafgifter på bygningen relativ lave, ca kr. /år.

324 Nyt 0-6 års børnehus i Elling placeres på Elling Skole Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Elling Skoles bygninger. Hele skolens bygnings- samt udeareal allokeres til institution, samt til etablering af produktionskøkken Produktionskøkken producerer ikke til Strandby Skole Der er afsat et mindre beløb til løst inventar og udsmykning Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning). Anlægsinvestering: Produktionskøkken: kr. Omforandring af bygning: kr. Udearealer og legepladser: kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Elling Skole (inkl. Andedammen): Bygningsdrift i alt Energi i alt Strandby Børnehave: Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Havblik: Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer (Elling Skole + Andedammen) Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: ( ) ( ) Energi: ( ) ( ) kr kr. Bemærkninger: Ved gennemførelse af ovenstående, vil Børnehaven Havblik samt Strandby Børnehave komme til at stå tomme. Børnehaven Havblik er opbygget som pavillonbyggeri, og vurderes at kunne fjernes til en billigere pris, end ved andre nedrivningsopgaver. Faste forsyningsomkostninger ved Havblik er relativ lave, da bygningen opvarmes med oliefyr, hvor Strandby Børnehave i modsætning opvarmes med fjernvarme. Tomgangsomkostninger ved institutionerne vurderes at være ca kr./sted.

325 Strandby Skole Forudsætninger: Der overflyttes 149 elever fra Jerup og Elling Skole til Strandby Skole Der vurderes, at skulle etableres 2 stk. nye ventilationsanlæg, for komfortventilering af skole. Der tages udgangspunkt i, at fløj F s klasselokaler sammenlægges, så 3 klasselokaler bliver til 2 lokaler. På denne måde vil lokalestørrelse øges til ca m2/klasselokale. Der er anslået en øget drift på toiletpapir og rengøringsartikler o.lign på kr./år At eksisterende parkeringsfaciliteter er tilstrækkelige, til dækning af myndighedskrav, i forhold til antal medarbejdere Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt kr. 0 kr kr. Drift: Fremtidig øget drift: Øget drift, energi og vand forbrug til elever samt ventilation Bygningsdrift Energi: Øget drift, udearealer kr kr. 0 kr. Bemærkninger Ingen

326 Nyt 0-6 års børnehus og ændringer i special- og skole afsnit på Frydenstrandskolen, afd. Abildvej, Frederikshavn Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution for 300 børn, som placeres i område omkring gul og grøn klynge Der etableres et produktionskøkken, som kan håndtere både skole samt institution. Under nuværende driftsomkostninger på bygningsdrift indgår 50 % af Frydenstrandskolens budget for afdeling Buhlsvej og Abildvej, da disse driftes som én enhed, inkl. Abildgård Børnehave. Abildgård Børnehave indgår i energibudget for afd. Abildvej Der etableres nye faglokale faciliteter til undervisning i 0-3 klasse, hvor der foretages lokalemæssige justeringer 4 klasser flyttes til afdeling Buhlsvej Skolebiblioteksfunktion flyttes fra Afd. Abildvej, og areal anvendes til andet formål Forslag som er indgået i energiscreening, udført af Schneider Electric, er indarbejdet i projekt, og vil derfor kunne lånefinansieres iht. bekendtgørelse for energibesparelser. Der anslås, at op til % kan henvises som energibesparende foranstaltninger, hvor dette skal vurderes nærmere ved detail projektering. Dog vil det ikke være muligt at udføre solcelleanlæg som beskrevet i energiscreening, ud fra lov om undtagelse for selskabsdannelse for kommuner. Der etableres særskilte parkeringsfaciliteter for institution, med sammenfletning til nuværende udkørsel fra skole. Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Produktionskøkken: kr. Omforandring af bygningsafsnit til institution: kr. Omforandringer i afd. Abildvej for specialafsnit kr. Omforandringer i afd. Abildvej for skoleafsnit klasse kr. Udearealer og legepladser: kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Frydenstrandskolen afd. Abildvej Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehuset Spiren Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Spilloppen Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Tangloppen Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt (varme betales via husleje) Børnehaven Stjernen Bygningsdrift i alt Energi i alt Den lille børnehave Bygningsdrift i alt ( rengøring, husleje samt vedligehold) Energi i alt (varme betales som del af husleje) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Børnehaven Humlebien

327 Bygningsdrift i alt (rengøring, husleje samt vedligehold) Energi i alt (varme betales som del af husleje) Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer for institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, resterende bygningsforandringer på afd. Abildvej Bygningsdrift: (ABA er indregnet under institution) Energi: (Estimeret ud fra Schneider Electric energiscreening) Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: ( ) ( ) Energi: ( ) ( ) kr kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Børnehuset Spiren, Børnehaven Tangloppen, Børnehaven Spilloppen samt Børnehaven Stjernen komme til at stå tomme. Børnehaven Tangloppen er placeret i et lejemål, og kan derfor opsiges iht. betingelser i lejekontrakt. Frelsens Hærs Børnehave samt Den Lille Børnehave, er to selvejende institutioner, som pt. er i lejemål. De resterende bygninger er kommunal ejendom, og vil derfor medføre en tomgangsudgift indtil de evt. er afviklet. Tomgangsomkostningerne ved Børnehuset Spiren vurderes at ville være ca kr./år, Børnehaven Spilloppen ca kr./år, og Børnehaven Stjernen ca kr/år. Alle bygninger er forsynet med fjernvarme, og har derfor relativ høje faste forsyningsomkostninger, hvilket ikke er tilfældet ved ex. olie, el eller naturgas. Der vil være dele af anlægsinvesteringerne som vil kunne undlades for at reducere anlægsinvesteringen, men dette vil påvirke den andel som vil kunne lånefinansieres iht. bekendtgørelse for energibesparelser. Evt. reetableringsomkostninger ved endt lejeaftale af ejendomme, er ikke indeholdt i beregninger, som nævnt under generelle bemærkninger.

328 Kernehuset på Gærum Skole ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Kernehusets arealer, samt en mindre udvidelse, som inddrager halvdelen af skolekøkken, samt faglokale Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution samt skole Der forudsættes, at Vildfred samt Nørrelund lukkes, og aktiviteter flyttes på skolen Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Rationale for bygningsdrift er beregnet ud fra reduktion af arealer Anlægsinvestering: Produktionskøkken: kr. Omforandring af bygning: kr. Udearealer og legepladser: kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Gærum Skole (inkl Kernehuset, Nørrelund og Vildfred, bygningsdrift) Bygningsdrift i alt Energi i alt Vildfred: Bygningsdrift i alt (Indeholdt i Gærum Skole) Energi i alt Nørrelund: Bygningsdrift i alt (Indeholdt i Gærum Skole) Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: *(228m2/3.768m2) ( ) Energi: ( ) ( ) kr kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Nørrelund samt vildfred komme til at stå tomme. Begge ejendomme er kommunale, og der vil derfor være en tomgangsudgift indtil de evt. vil være afviklet. Da bygninger er naturgas og el opvarmet er de faste forbrugsomkostninger relative lave. Tomgangsomkostninger ved Nørrelund vurderes at være ca kr./år, og ved Vildfred ca kr./år

329 Børnehuset Troldehøj, Ravnshøj ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Produktionskøkken: kr. Omforandring af bygning: kr. Udearealer og legepladser: kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift: ( ) Energi: ( ) kr kr. Bemærkninger Ingen

330 Hørby Børnehus ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution, ikke til Hørby Skole Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Produktionskøkken: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt kr kr. 0 kr kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift ( ) Energi: ( ) kr kr. Bemærkninger Der er ikke analyseret på, om det vil være muligt, at flytte institution ind på skolen, hvilket ville give en mulighed for at reducere kommunens bygningsareal, såfremt der kan skabes plads for dette.

331 Dybvad Børnehave ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution, men ikke til Dybvad Skole Der etableres en lille tilbygning, for at få lokaleindretning og produktionskøkken til at hænge sammen logistisk Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Der er afsat et mindre beløb til legepladsindretning Anlægsinvestering: Produktionskøkken: kr. Omforandring af bygning: kr. Udearealer og legepladser: kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift: ( ) Energi: ( ) kr kr. Bemærkninger Ingen

332 Stensnæsskolen og Voerså Børnehave, som ændres til 0-6 års institution Forudsætninger: Stensnæsskolen ændres til 0 6 klasses skole Der etableres 0-6 års institution, som placeres på skolens arealer Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution samt til skolen Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Produktionskøkken: Omforandring af bygninger for institution: Udearealer og legepladser for institution: I alt kr kr kr kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Stensnæsskolen Bygningsdrift i alt Energi i alt Voerså Børnehave Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift (Renhold indregnet i øget drift, bygningsforandringer) Energi: Øget drift, bygningsforandringer for institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift ( ) ( ) Energi: ( ) ( ) kr kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Voerså Børnehave komme til at stå tom. Ejendommen er kommunal, og der vil derfor være en tomgangsudgift indtil den evt. vil være afviklet. Da bygning er fjernvarme opvarmet er de faste forbrugsomkostninger relative høje. Tomgangsomkostninger ved Voerså Børnehave vurderes at være ca kr./år. Reduktion i energibudget som skal følge elever for overbygning er ikke beregnet med i rationale, da overblik mangler, over hvilken skole elever forventes flyttet til. Reduceret budget er beregnet til kr./år, som skal flyttes til andre skoler.

333 Sæbygaardskolen Forudsætninger: Sæbygaardskolen etableres som overbygningsskole, og Sæby Skole etableres som 0-6 klasses skole. Der vil være årgange med 5 spor, hvilket betyder, at der vil være behov for udbygning af faglokale faciliteter for udskolingsafsnit. Der hvor lokaler forandrer anvendelse, vil det være nødvendigt at få etableret komfortventilation, som skal indeholdes i anlægsoverslag Anlægsinvestering: Forbedring af faglokale faciliteter for 5 spor: Omforandring I alt kr kr. Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift Energi: kr. 0 kr. Bemærkninger Der er ikke vurderet hvilken betydning den nye overbygningsstruktur har for energibudgetterne mellem Sæby Skole og Sæbygaardskolen, men dette vil bero på en intern budgetregulering imellem de to bygninger, baseret på nye elevantal

334 Nyt Børnehus til Børnehuset Sættravej, Sæby Forudsætninger: Der etableres en ny institution for 162 børn inkl. produktionskøkken på nuværende matrikel Økonomi indeholder ud over generelle forudsætninger, midler for udsmykning, inventar, legepladser, parkeringsarealer og udearealer Der afsættes ekstra midler for nedrivning af nuværende bygning, da de må forventes at skulle tage særlige forholdsregler ifbm nedrivning Under nuværende driftsomkostninger er indregnet Børnehaven Violvej samt Stationsvej, selvom disse to bygninger er afviklet ved udgangen af 2013, og børn er flyttet til Sættravej. Dette kan betyde, at bygningsdrift og energi er steget pga. tilførsel af børn fra Stationsvej og Violvej. Anlægsinvestering: Nybyggeri:(inkl. udearealer, parkering og legepladser) kr. Nedrivning: : kr. I alt kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Sættravej Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Violvej (lejemål er opsagt og afsluttet efterår 2013) Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt Børnehaven Stationsvej (Ejendom er afviklet og solgt 2014) Bygningsdrift i alt Energi i alt kr kr kr kr kr kr. Fremtidig drift: Ny institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer kr kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift ( ) Energi: (( ) kr kr. Bemærkninger Vurdering af fremtidig bygningsdrift samt energi, er baseret på budget for institutionen Mælkevejen Da forudsætninger tager udgangspunkt i nedrivning af eksisterende institution, vil der ikke være evt. tomgangsudgifter efterfølgende. Der kan være rationaler der allerede er indregnet vedr. lukning af Violvej samt Stationsvej, som er effektueret. Dette bør undersøges yderligere.

335 Bilag: 4.1. Kort over Sæby, bilag vedr. skoleveje Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 04. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

336

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 8. maj 2014 Tid 15:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V)

Læs mere

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie Præsentation af centre i Børn og Kultur Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie BUU den 9. januar 2014 Center for Dag- og Fritidstilbud Side

Læs mere

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 8. oktober 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Stedfortræder

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 8. oktober 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Stedfortræder Referat Frederikshavn Byråd Ordinært møde Dato 8. oktober 2014 Tid 19:00 Sted Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V)

Læs mere

EAN-Lokationsnumre. Frederikshavn Kommune. Navn Adresse Postnr. & By EAN-Lokationsnummer. Ean-numre i Frederikshavn Kommune

EAN-Lokationsnumre. Frederikshavn Kommune. Navn Adresse Postnr. & By EAN-Lokationsnummer. Ean-numre i Frederikshavn Kommune Ean-numre i Frederikshavn Kommune Kommunaldirektør Økonomi og Personale Arbejdsmarked Udvikling og Erhvervssekretariatet Direktørområde Heidi Becker-Rasmussen Dag- og fritidstilbud Kultur og Fritid Skole

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 13. maj 2015 Tid 16:00 Sted Kulturhuset Kappelborg, Skagen NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A)

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 19. marts 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Ordinært møde. Dato 3. december 2009. Tid 15:00. Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 3. december 2009. Tid 15:00. Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Stedfortræder Referat Teknisk Udvalg Ordinært møde Dato 3. december 2009 Tid 15:00 Sted Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Fraværende Hans Rex Christensen Stedfortræder Medlemmer Jens Hedegaard Kristensen (A) - Formand

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 19. marts 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 11 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted 10. marts 2004 16:00 mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Flemming Sten Indholdsfortegnelse 1. Overførsler fra år 2003 til 2004-budgettet

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 29-10-2003. Mødedato: 29-10-2003 Mødetidspunkt: 15.00 17.15

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 29-10-2003. Mødedato: 29-10-2003 Mødetidspunkt: 15.00 17.15 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 29-10-2003 Mødedato: 29-10-2003 Mødetidspunkt: 15.00 17.15 Mødested: B101 #335638/30-10-2003 Dagsorden - 29-10-2003 Bilags- og indholdsfortegnelse

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget

TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget n Ordinært møde Dato 6. september 2011 Tid 14:30 Sted Himmerigsvej 10, Jerup NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer John Christensen (V) - Formand Pia Karlsen

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Udskrift af protokol

Udskrift af protokol Udskrift af protokol Udvalg Børneudvalget Møde 07-04-2014 14:30 Status Behandling Type Færdigbehandlet Beslutning Åben Nummer 36 Foreslået behandlingsforløb Sagsnummer 2014/07127 KL-journalnummer 28.00G00

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 10 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 23. juni 2004 16:00 mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Dagplejehus i

Læs mere

Velkommen i Børne- og Ungdomsudvalget... 3. Styrelsesvedtægten for Børne- og Ungdomsudvalget... 4 Eksempler på sager fra udvalget...

Velkommen i Børne- og Ungdomsudvalget... 3. Styrelsesvedtægten for Børne- og Ungdomsudvalget... 4 Eksempler på sager fra udvalget... Velkommen i Børne- og Ungdomsudvalget - informationshæfte januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen i Børne- og Ungdomsudvalget... 3 Styrelsesvedtægten for Børne- og Ungdomsudvalget... 4 Eksempler på

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 2/4: Indsigelser fra borgere

Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 2/4: Indsigelser fra borgere Indkomne høringssvar til Forslag om ny organisering af børneområdet Bæredygtigt Børneområde. Del 2/4: Indsigelser fra borgere Børne- og Ungdomsudvalget - august 2014 Indkomne høringssvar til Forslag om

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget Referat Plan- og Miljøudvalget Ekstraordinært møde Dato 24. juni 2009 Tid 18:00 Sted Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer John Christensen (V) - Formand Erik Janum (V)

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. marts 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. marts 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2 Skolereform

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB.

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 25. oktober 2012 Tid 15:30 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Som suppleant for Bruno Müller deltog Irene Hjortshøj. Flemming Klougart deltog ikke i behandlingen

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Referat Børne- og Ungdomsudvalget 12-06-2008 Dato 12. juni 2008 Tid 16:00 Sted Kattegat Silo, etage 3a, lokale 5 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Paul Rode Andersen (F) - Formand Mogens Brag

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Sundhedsudvalget. Ordinært møde. Dato 15. maj 2012. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende. Carsten Sørensen. Stedfortræder.

Sundhedsudvalget. Ordinært møde. Dato 15. maj 2012. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende. Carsten Sørensen. Stedfortræder. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 15. maj 2012 Tid 15:00 Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende Carsten Sørensen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Carsten Sørensen (O) Frode Thule

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 9 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 13. oktober 2004 16:00 Mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Renovering af

Læs mere

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 10. februar 2015 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00. Mødedo: 4. september 2013 Mødelokale: Tønder Rådhus, lokale 121 Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: 4. september 2013 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Anden placering

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Emne Udvalget for Børn og Unge har på mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at principper for ny resursetildeling for dagtilbud skal

Læs mere

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård 1 of 18 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Dagpasningsområdet Dato: 03. juni 2009 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

10-02-2014. Dato 10. februar 2014. Tid 16:00. Sted ML 0.28 NB.

10-02-2014. Dato 10. februar 2014. Tid 16:00. Sted ML 0.28 NB. Referat Teknisk Udvalg 10-02-2014 Dato 10. februar 2014 Tid 16:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Peter E. Nielsen Karsten Drastrup Lars Mejlvang Møller (V) - Formand Anders Broholm

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Arbejdsgange mv. mellem handicaprådet og Tilgængelighedsudvalget 3. til mødeplan for Handicaprådet for 2012 4. Handicaprådets årsberetning

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Mødested: Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 24. november 2009 kl. 14:00 i Aalestrup 1

Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 24. november 2009 kl. 14:00 i Aalestrup 1 Åbent møde for Børne- og skoleudvalgets møde den 24. november 2009 kl. 14:00 i Aalestrup 1 Indholdsfortegnelse 077. Justering af serviceniveauet i sundhedsplejen 3 078. SFO juniorklubberne ved Overlade,

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2011

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2011 REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2011 DATO: 02-11-2011 STED: THORSENSVEJ 11, 2., 4800 NYKØBING F TIDSPUNKT: KL. 19.00 FRAVÆRENDE: HENRIK STAMPE, MIKKEL ØRSØE AFBUD: ANNEMETTE S. JOHNSEN Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg 1 Ved alle kommunens dagtilbud (børnehaver og vuggestuer) vælges en forældrebestyrelse, jf. Dagtilbudsloven. Stk. 2 En forældrebestyrelse består af:

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Dagsorden Kultur- og Fritidsudvalget Ekstraordinært møde Dato 30. april 2014 Tid 16:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Frode Thule Jensen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Arbejdsmarkedsudvalget 11-01-2010 Dato 11. januar 2010 Tid 15:00 Sted NB. Fraværende Parallelvej 27, 1. sal, mødelokalet ved kantinen Ingen Stedfortræder Medlemmer Jens Ole Jensen Søren Visti Jensen

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. juni 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 12:30-17:00 Jens Arne Hedegaard, Formand (V) Jette Ramskov (A) Martin Rishøj Jensen (V)

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune Børne og Ungeforvaltningen Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny struktur? Køge Kommunes dagtilbudsområde skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca.

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere.

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere. Notat vedr. personalemæssige konsekvenser NOTAT HovedMed og Byrådet har i forbindelse med den igangværende drøftelse af Direktionens sparekatalog for 2011 spurgt til de mulige personalemæssige konsekvenser

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 12 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 11. februar 2004 16:00 Mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Skolerenovering 2004 Åben sag 2. EU licitation

Læs mere

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Forligsaftale af 2. oktober 2013 Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Følgende budgetaftale for budget 2014 og overslagsårene 2015-2017, er indgået mellem følgende partier og lister

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 16 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted 28. januar 2004 17:00 EL's kontor NB. Fraværende Til stede Ingrid Hejslet Indholdsfortegnelse 1. Skolerenovering 2004 Åben sag

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

NOVA PRO. Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune. Holbæk, 2. juli 2014

NOVA PRO. Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune. Holbæk, 2. juli 2014 NOVA PRO Notat vedrørende transportforhold og ændringer i skolestruktur i Frederikshavns Kommune. Holbæk, 2. juli 2014 Udført af: Chefkonsulent Preben Thisgaard NOVA PRO udviklingsbureauet Projekt nr.:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere