Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter"

Transkript

1 Cervixscreening med ultralyd i enkeltgraviditeter FØTO-Sandbjerg og Sandbjerg 2010 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund (primus motor), Richard Farlie, Merete Hein, Rikke Bek Helmig, Carsten Henriques, Jens Langhoff-Roos (tovholder), Lone Laursen, Ellen Løkkegaard, Puk Sandager, Niels Jørgen Secher, Anne-Cathrine Shalmi, Ann Tabor Cervix Side 1 af 21

2 Forslag til guideline: Cervixmål i 2. trimester er en prædiktor for præterm fødsel (B). Screeningsperformance for gravide uden kendte risikofaktorer viser generelt lav sensitivitet og lav positiv prædiktiv værdi (B). Screeningsperformance for gravide med kendte risikofaktorer har en højere sensitivitet og en højere positiv prædiktiv værdi (B). Profylaktiske tiltag ved kort cervix: Der er sandsynligvis en gunstig effekt af progesteronsubstitution hos gravide, der tidligere har født prætermt og/eller har en kort cervix (B). Effekten af profylaktisk cerclage ved kort cervix er usikker (B-C). Der er ingen evidens for at aflastning/sengeleje/sygemelding mindsker risikoen for præterm fødsel Det anbefales at screene selekterede grupper med øget risiko for præterm fødsel, selv om vi i nogle af disse grupper ikke har dokumenteret effekt af profylaktiske tiltag ved kort cervix. Disse grupper af singletongravide udgør: 1) Tidligere singleton spontan præterm fødsel (før 34 uger) 2) Tidligere 2. trimester abort med mistanke om cervixinsufficiens 3) Tidligere conisatio 4) Kendt uterusmalformation. Det anbefales at Astraia anvendes systematisk til registrering af cervixmål. Det anbefales at man anvender LPR koder til at monitorere brugen af progesteron og anlæggelse af cerclage, således at vi kan lave opfølgning af screening, diagnostik og behandling. Cervix Side 2 af 21

3 Screening af enkeltgraviditeter med cervixmål Er den gravide asymptomatisk første eller flergangsfødende uden kendte risikofaktorer ja Følger almindelige svangrekontrol nej Har tidligere født prætermt (før uge 34) eller haft en sen 2. trimester abort med mistanke om cervixinsufficiens ja Følges med cervixskanninger fra uge 16 Overvej progesteronbehandling fra uge 20 Overvej profylaktisk cerclage nej Er den gravide tidligere coniseret eller har uterine misdannelser ja Cervixskannes uge 20 Cervix < 15 mm Overvej progesteron hvis GA < 28 uger Kontrol efter 1 uge Cervix mm Kontrol efter 2 uger Cervix > 25 mm Evt. kontrol hver 4. uge til uge 28 Aflastning og evt. sygemelding efter individuelt skøn Cervix Side 3 af 21

4 Baggrund: Undersøgelsesteknik...5 Cervixskanning og præterm fødsel...7 Gestationsalder ved undersøgelsen og tærskelværdi...9 Lav-risiko gravide...11 Høj-risiko gravide Gravide med tidligere spontan præterm fødsel eller sen abort Gravide med uterus anomalier Gravide med tidligere conisatio...14 Cervix Side 4 af 21

5 Undersøgelsesteknik Ultralydskanning af cervixlængden bør ikke foretages transabdominalt, da en fyldt blære fejlagtigt kan forlænge cervix. Undersøgelsen bør foretages transvaginalt efter en ensartet teknik i hht. følgende fremgangsmåde: Den gravides blære skal være tom. Cervikalkanalen identificeres. Det er vigtigt at opnå et længdesnit af cervix. Dette ligger ikke altid nøjagtigt i moderens sagittalakse. Proben bør trykkes så lidt som muligt mod cervix, for at undgå at den fejlagtigt forkortes. Kaliper sættes sv. t. orificium externum og orificium internum. Cervixlængden måles som en lige linje mellem disse to punkter, omend cervikalkanalen oftest danner en krum linje. Det er kun den lukkede del af cervix, der medtages i målet. Det er som regel nemt at identificere orificium externum på overgangen til vagina, mens det kan være vanskeligere nøjagtigt at lokalisere orificium internum, specielt i den første halvdel af graviditeten. Man noterer sig, om der er funneling, der defineres som dilatation af orificium internum på 5 mm eller mere samt protrusion af fosterhinderne ned i cervix. Den del af cervix, der har funneling, medtages ikke i cervixmålet. Der appliceres fundustryk over sek., og man noterer sig, om cervixlængden afkortes. Man vælger den korteste, korrekt målte længde som mål for cervixlængden. Der forekommer ofte dynamiske ændringer af cervix under undersøgelsen, hvorfor det anbefales at denne bør foretages over minimum 3-5 minutter. Når cervixlængden måles som ovenfor beskrevet, er intra- og interobservatør variationen lille. Der er desuden god overensstemmelse mellem cervixlængden målt ved 2D- og 3Dteknik. Om end 3D-teknik teoretisk skulle være bedre til at måle cervixlængden, er dette vist ikke at være tilfældet. I sjældne tilfælde, fx ved præterm vandafgang eller blødning af ukendt årsag, kan transvaginal ultralydundersøgelse være kontraindiceret. I disse tilfælde kan transperineal Cervix Side 5 af 21

6 undersøgelse være et alternativ, om end det ved denne undersøgelse synes vanskeligt at lokalisere orificium externum med stor nøjagtighed. Figur 1a b. Cervix Side 6 af 21

7 Cervixskanning og præterm fødsel Undersøgelse af cervix er igennem mange år blevet anvendt i vurderingen af præmatur modning af cervix og hermed risikoen for præterm fødsel. Ved vaginal eksploration er det muligt at vurdere position, konsistens, længde, dilatation af orificium samt ledende fosterdels stand (Bishop score). Ved ultralydsscanning af cervix er det muligt også at vurdere den øvre del af cervix. Der er gennem tiden anvendt flere metoder til ultralydsscanning af cervix - transabdominalt, transperinealt og transvaginalt. Ved den transvaginale scanning kommer man tæt på cervix og der er ikke behov for en fyldt blære, som ved tryk kan forlænge cervix og skjule en dilatation af orificium internum. Den transvaginale metode synes at give det mest præcise mål(1, 2) og er blevet den foretrukne metode. Transperineal undersøgelse kan dog være et acceptabelt alternativ (3-5). Selvom der er vist sammenhæng mellem Bishop score og risikoen for spontan præterm fødsel, er vurdering af cervix ved ultralydsscanning vist at være en mere objektiv og reproducerbar metode til vurdering af cervix under graviditeten (6-8). I studier, hvor man har sammenlignet vurdering af cervix ved vaginal eksploration og ved transvaginal ultralydsscanning, har man vist, at man ved brug af transvaginal ultralydsscanning signifikant bedre kan identificere de gravide, der føder prætermt (7-9). Transvaginal ultralydsscanning har bedre sensitivitet, specificitet og bedre prædiktive værdier, og ved standardiseret teknik er der lav interobservatør-variation. De gravides accept af transvaginal ultralydsskanning synes generelt at være god (10, 11). Ved ultralydsundersøgelse af cervix er længden og dennes sammenhæng med risikoen for præterm fødsel den bedst undersøgte parameter. Der er dog også undersøgt adskillige andre parametre. Bl.a. dilatation af orificium internum funnelling, herunder længden og bredden af funnelling. Endvidere vinklen mellem cervix og corpus uteri, tykkelsen af nedre segment, sludge i fostervandet, samt flere andre parametre. Funnelling er vist at være en selvstændig risikofaktor for spontan præterm fødsel (12), og i nogle studier synes vurdering af funnelling at bedre prædiktion i forhold til cervixlængde alene (13). Funnelling er dog stort set altid til stede samtidig med en kort cervix, og vurdering af funnelling har i flere andre studier ikke vist sikkert at bidrage yderligere til prædiktionen af spontan præterm fødsel end måling af den funktionelle cervixlængde (den lukkede del af cervix) (14, 15). Cervix Side 7 af 21

8 I et enkelt studie er det set, at kombinationen af tilstedeværelse af sludge og en kort cervix forbedrer prædiktion i forhold til cervixlængde alene (16). De øvrige parametre har ikke vist sikkert at bidrage til at bedre prædiktionen af spontan præterm fødsel i forhold til vurdering af cervixlængden alene. I adskillige studier er der vist association mellem kort cervix og risikoen for præterm fødsel - både i uselekterede populationer og i lav- og høj-risiko populationer (17). Studierne er forskellige i design og derfor ofte svære at sammenligne. Der er forskel på, hvornår i graviditeten cervix er undersøgt ( uge), det er forskelligt, hvornår cervix defineres som kort (10-30 mm), sammensætningen af de undersøgte populationer er forskellig, og de statistiske bearbejdninger er varierende. Studierne viser dog samstemmende, at jo kortere cervix desto større risiko for spontan præterm fødsel. Risiko (%) Risiko for spontan præterm fødsel 32 uger i forhold til cervixlængde i 23. graviditetsuge. Kilde: V C F Heath. T R Southall, A P Souka, A Elisseou, K H Nicolaides. Cervical length at 23 weeks of gestation: prediction of spontaneous preterm delivery. Ultrasound Obstet Gynecol 1998;12: Cervix Side 8 af 21

9 Gestationsalder ved undersøgelsen og tærskelværdi Den optimale gestationsalder ved undersøgelsen af cervix, det nødvendige antal undersøgelser gennem graviditeten samt den optimale tærskelværdi for cervixlængde er ikke veldefinerede. Mange studier tyder dog på at en cervixlængde under 25 mm mellem 16. og 24. gestationsuge er en anvendelig tærskelværdi for en øget risiko for spontan præterm fødsel. Undersøgelser af cervixlængden tidligt i graviditeten tyder på at en kort cervix sjældent udvikles før 14. uge, desuden er sensitiviteten lav tidligt i graviditeten og det kan teknisk være svært at visualisere overgangen mellem cervix og nedre segment af uterus. På den anden side vil det være optimalt at identificere en kort cervix så tidligt som muligt, og i et review af Honest et al (17) konkluderes det at prædiktionen af spontan præterm fødsel synes mere præcis i studier, hvor cervix er målt før 20. uge. Risikovurderingen påvirkes i høj grad af gestationsalderen ved undersøgelsen. Cervix Side 9 af 21

10 Kilde: Berghella V et al. Gestational Age at Cervical Length Measurement and Incidence of Preterm Birth. Obstet Gynecol 2007; 110: Cervix Side 10 af 21

11 Lav-risiko gravide Der er stærk association mellem cervixlængden i 2.trimester og risikoen for spontan præterm fødsel i populationer med lav risiko. Sensitiviteten er dog lav, varierende mellem 7 % og 38 %. De positive prædiktive værdier (PPV) er i de populationer, hvor incidensen af spontan præterm fødsel nogenlunde svarer til incidensen i Danmark, mellem 15 og 26 %, hvilket vil sige at mellem 74 % og 85 % af de gravide, der findes at have en kort cervix i 2.trimester, ender med at føde til tiden (Tabel 1). Tabel 1 Cervixlængde ved transvaginal ultralydsscanning og prædiktion af spontan præterm fødsel Uselekterede / lav-risiko populationer Reference Antal Incidens af spontan præterm fødsel i populationen (%) Iams et al Taipale et al GA ved undersøg else (uger) Cutoff Endpoint (GA uger) Sensitivitet (%) Specificitet ,3 (< 35 w.) < ,8 (< 35 w.) 2,4 (< 37 w.) (%) PPV (%) < NPV (%) Heath et al ,3 ( 34 w.) 5,0 ( 36 w.) Hassan et al Hibbard et al ,6 ( 32 w.) 10 ( 37 w.) 760 6,7 (< 35 w.) 11,2 (< 37 w.) < Konklusion: Cervixlængde i 2.trimester er således ikke en særlig god enkeltstående markør for risikoen for spontan præterm fødsel i uselekterede og lav-risiko populationer. Cervix Side 11 af 21

12 Høj-risiko gravide Gravide med øget risiko for spontan præterm fødsel er en heterogen gruppe som bl. a. omfatter 1. Gravide med tidligere spontan præterm fødsel/sen abort 2. Gravide med uterine misdannelser 3. Gravide med tidligere conisatio 1. Gravide med tidligere spontan præterm fødsel eller sen abort Der findes efterhånden en del studier omkring cervixlængde og risiko for præterm fødsel i gruppen af gravide, som tidligere har aborteret sent/født prætermt. Studierne er svære at sammenholde pga. forskellige gestationsaldre ved undersøgelse, forskelligt cut-off for cervixlængden, forskellig behandling og forskelligt primært outcome (tabel 2). Overordnet påvises, at cervixlængden, som ventet, også i denne højrisikogruppe er omvendt korreleret til risiko for spontan præterm fødsel. Cervixskanning af denne gruppe gravide er bedst undersøgt mellem uge 16 og 24, og oftest er et cut-off på < 25 mm (10-percentilen) anvendt. Sensitiviteten af cervixskanning som screeningstest er øget i forhold til cervixskanning som screening af de asymptomatiske lavrisikogravide. Pga. dette og den højere incidens af præterm fødsel i denne patientgruppe fås en bedre positiv prædiktiv værdi. Den negative prædiktive værdi er generelt høj, hvilket betyder at man, hvis cervix ikke er kort, kan berolige den gravide, da det er overvejende sandsynligt, at hun ikke føder prætermt. Enkelte studier har undersøgt sammenhængen mellem cervixlængde og præterm fødsel i undergrupper, som tidligere har født prætermt. Yost et al.(18) fandt, at hverken antallet af tidligere præterme fødsler eller gestationsalderen for den tidligere præterme fødsel havde betydning for den prædiktive værdi af en kort cervixlængde. Crane and Hutchens (19) fandt at kvinder, som tidligere havde født prætermt uden PPROM, havde en kortere cervix end dem, som havde født prætermt med PPROM. Cervix Side 12 af 21

13 Tabel 2 Cervixlængde ved transvaginal ultralydsscanning og prædiktion af spontan præterm fødsel hos gravide med tidligere præterm fødsel eller tidligere sen abort Reference Antal Def af tidligere præterm fødsel Andrews et al Owen et al. (2001 To et al. (2002) Durnwald 2005 decarvalho 2005 Crane et al (2008) Guzman al (2001) et 69 Tidl SPTD uger 183 tidl SPTD < 32 uger 43 tidl. SPTD uger 188 tidl SPTD uger 180 tidl. PTD < 37 uger 90 Tidl. SPTD GA Undergruppe (+/- PPROM) 169 tidl. 2. trimester abor SPTD= spontan præterm fødsel PTD= præterm fødsel Incidens af spontan præterm fødsel i populationen (%) GA ved undersøgelse (uger) Cutoff Endpoint (GA uger) Sensitivitet (%) Specificitet (%) 28 (<35 uger) < < (< 35 uger) < 25 < (< 34 uger) < (< 32 uger) < 25 < (< 35 uger) < (< 34 uger) (< 35 uger) < 30 < (< 34 uger) < PPV (%) NPV (%) 2. Gravide med uterus anomalier Gravide med uterine misdannelser har en øget risiko for præterm fødsel. I et studie fra Airoldi har de vist, at kvinder med uterine misdannelser og en kort cervix har en 13 gange øget risiko for at føde prætermt (20). I Cranes review er uterine midannelser hos den gravide inkluderet som værende en høj risiko faktor i 6 ud af de 13 studier, og ekskluderet i 2, men ikke omtalt i de resterende (19). Medfødte uterine misdannelser er hyppigere end generelt antaget, og er associeret til infertilitet, habituel abort, præterm fødsel, malpræsentation og sectio. I et hhv retrospektivt longitudinelt studie og review fra 1997 og 1998 vises det at hyppigheden af misdannelser er hyppigere end først antaget, og værende 0.5 %-4 % (21, 22). Man fandt også en signifikant øget frekvens af Müllerian anomalier hos infertile (6.3%) sammenlignet med fertile (3.8 %) og sterile (2.4 %) (19).Fordeling af uterine misdannelser var på 0.17 % hos fertile kvinder, 3.5% hos infertile kvinder, og 0.5% i baggrundsbefolkningen. Fordelingen på uterine misdannelser var: 7 % accuate, 34 % Cervix Side 13 af 21

14 septae, 39 % bicornuate, 11 % didelphic, 5 % unicornuate og 4 % hypoplastic/aplastic (22). Der er også vist stor variation i data på hvilke uterine misdannelser der har højest risiko for præterm fødsel; unicorn uterus(20), didelphys (22) og septae (23) Ved litteratur søgning og via referencer og fra Crane s artikel, er der kun et studie af Airoldi et al. fra 2005 (20), hvor man følger gravide kvinder med uterus anomalier (uterus bicornis, uterus unicornis, uterus septus eller uterus didelphys) prospektivt fra 14 til 23 6/7 uge med vaginal ultralyds scanning hver 2 uge. I alt 64 kvinder, der har født i perioden er inkluderet. 30 kvinder er ekskluderet således at gruppen blev mere homogen (grundet tidligere induceret cerclage, flerfolds graviditet, medicinsk induceret præterm fødsel, pågående graviditet og manglende vaginal ultralydsscanning) En kort cervix blev defineret ved en cervical længde mindre end 25 mm.primære outcome var spontan præterm fødsel før 35 gestationsuge Man fandt, at ved vaginal ultralyds scanning af cervix hos gravide med uterine misdannelser er det muligt at identificere en kort cervix på de kvinder, der er i risiko for at føde prætermt, og at kvinder med uterine misdannelser og en kort cervix har en 13 gange øget risiko for at føde prætermt. De anbefaler at hvis cervix er længere end 25 mm er det ikke nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, da risikoen for præterm fødsel er ekstrem lav (4 %) i deres studie) og hvis cervix er kortere end 25 mm er risikoen for at føde prætermt i deres studie 50 % (20). Yderligere studier ønskes til at bekræfte disse fund og fx også til at vurdere om kvinder der bliver opereret for deres anomalier fx fjernet et uterint septum stadig har øget risiko for præterm fødsel. 3. Gravide med tidligere conisatio Allerede i 1993 viste en metaanalyse, at cervikal conisation øger risikoen for præterm fødsel (OR 3,23 95 % CI 2,29-4,55 og lav fødselsvægt (OR 2,97 95 % CI 1,09-8,05) (24). Flere studier har siden vist, at dette gælder for operativ procedure med såvel kold-knivs teknik, laser og Loop excision. Der er ikke konsistente data for øget risiko for præterm fødsel efter ablations terapi af celleforandringer. Således angiver Crane et al. (25), at cryoterapi ikke er associeret til spontan præterm fødsel, modsat viste såvel kryoterapi, elektrokoagulationsbehandling samt laser evaporationsterapi øget risiko for præterm fødsel i et stort finsk retrospektivt kohorte studie (26). Cervix Side 14 af 21

15 Cervixinsufficiens er tidligere rapporteret at forekomme hos % af kvinder, der får foretaget conisation (27, 28). Der er flere nye Skandinaviske studier, som berører risikoen for præterm fødsel efter tidligere conus, herunder omtales problematikken angående PPROM efter tidligere conisatio. Sjøborg (29) rapporterer en korrigeret OR for PPROM på 10,5 (95% SG:3,7-29,5) efter laser eller loop conus. Ørtoft (30) finder i et populationsbaseret kohorte studie ( enkeltfødsler, 721 efter en conusoperation, 37 efter 2 conusoperationer, 390 efter dysplasi), at risikoen for præterm fødsel er signifikant øget efter en conus (Hazard ratio (HR) <37 uge 2,8 (95% SG: ); <28 uge HR 4.9 ()%% SG: ) og især efter to conus operationer (<37 uge HR 9.9; (95% SG:6-17); <28 uge HR 9.8 (95% SG: ). Fødsel efter en conus var associeret til øget perinatal mortalitet (<28 uge HR 9.9, 95% SG:4.0-25), sandsynligvis på grund af død forårsaget af fødsel før 28. uge. Tooghalvfjerds procent af fødsler efter en conus, og 92 % af fødsler efter 2 conus starter med vandafgang. En teori angående den meget større forekomst af såvel PROM som PPROM i forbindelse med tidligere conisatio, er at man ved excision af cervical slimhinde mindsker den cervikale slimprop og dermed nedsætter kvindens forsvar imod ascenderende infektion. Den cervikale slimprop fungerer som en gate-keeper, der beskytter den føtomaternelle enhed imod ascenderende mikroorganismer (31, 32). Nøhr et al. (33) gennemgår en stor kohorte studie inkluderende kvinder, som oprindeligt blev undersøgt for at afklare human papillomavirus rolle i det naturlige forløb af cervikal neoplasi. Disse kvinder blev undersøgt igen efter 2-4 og 8-9 år. I alt forekom fødsler i kohorten i perioden, heraf 542 præterme (21-37 uge). Den præterme fødsels rate hos kvinder, som ikke var loop behandlet var 3,5 %, hos kvinder efter loop behandling var raten 6,6%. Denne forskel er statistisk signifikant (OR=1.8, 95 % SG ). Et andet studie (34) er også baseret på data fra cancerregistret og den norske fødselsdatabase i perioden fødsler forekom hos kvinder, som tidligere havde fået gjort conisatio, hos kvinder, som efterfølgende fik gjort conisatio, og som kontrol var fødsler hos kvinder, som ikke var behandlet. Præterm fødsel forekom hos hhv 17,2 %, 6,7 % og 6,2 %. Den relative risiko for fødsel var 4.4 (95% SG ) i uge, 3.4 (95% SG ) i uge og 2.5 (95% SG ) i uge. Man fandt ligeledes større risiko for sen abort (<24. uge) i conus gruppen. Cervix Side 15 af 21

16 Ved opgørelse af 9868 gemelli graviditeter havde 166 fået foretaget loop konisation inden graviditeten. Blandt ikke koniserede fødte 32,5% prætermt mens 43,4% blandt koniserede fødte prætermt. Overordnet var risikoen for præterm fødsel inden uge 37 1,58(95% SG 1,16-2,14), med risici på 1,36(95% SG 0,96-1,93) uge 32-36, 2,34(95% SG 1,29-4,25) uge og 2,50(95% SG 1,19-5,24) uge (35). Flere har set på om højden af conus, eller mængden af væv (volumen) som fjernes ved conus har betydning. I et stort registerstudie viser Nøhr et al. (36), at conus dybde ved Loop procedure er direkte associeret til øget risiko for præterm fødsel. Estimeret OR for præterm fødsel ved conus dybde på 10 mm var 1.46 (95% SG ), ved conusdybde på 20 mm va OR 2.85 (95% SG ). Den kritiske højde på conus er også i andre studier angivet til 1 cm (37). Som konklusion i flere af nævnte artikler angives, at ved indikation for conisatio skal dette naturligvis gøres, men metode og højden af conus og måske interval fra procedure til konception har betydning for kvindens fremtidige obstetriske anamnese. Det amerikanske selskab for kolposkopi og cervikal patologi anbefalede således i 2006 et mere konservativt approach end tidligere ved cervical intraepitelial neoplasi (CIN) (38). Med hensyn til graviditets kontrol af kvinder med tidligere conisatio er litteraturen sparsom. I et review fra 2008 (37) gennemgår forfatteren først de forskellige risici ved anvendelse af forskellige operationsmetoder. Det er oplagt, at conus er en risikofator for komplikationer, men uvist hvilke præventive tiltag, der kan hjælpe. Da fødslen hos coniserede ofte indledes med vandafgang og dette kan være associeret til infektion synes det oplagt at behandle, hvis man finder genital infektion. I et nyere studie anbefaler man undersøgelse for infektion rutinemæssigt hos tidligere coniserede ved et UL- cervixmål på < 25 mm (39). Det er mere tvivlsomt om screening for infektion bør anbefales. Hos trakelectomerede kvinder anbefales screening for infektion i 1 trimester og behandling ved manifest infektioner senere i graviditeten. Gentry (40) fandt ikke forskel på længden af cervix før og efter loop conisatio hos 20 kvinder. Berghella (41) fandt kun kortere cervix hos 28% af 109 undersøgte efter conus. Måling af længden af cervix ved gentagne scanninger kan være af værdi, Cervix Side 16 af 21

17 specielt ved afkortning. På trods af usikker evidens anbefaler forfatteren cervixmåling i uge hos gravide med tidligere indgreb på cervix. Der er et enkelt studie (42) som undersøger effekten af profylaktisk cerclage efter tidligere conisatio. Det forebyggede ikke PPROM eller præterm fødsel. Cervix Side 17 af 21

18 Cervix Side 18 af 21

19 1. To, M. S., et al. "Cervical assessment at the routine 23-weeks' scan: problems with transabdominal sonography." Ultrasound Obstet.Gynecol (2000): Andersen, H. F. "Transvaginal and transabdominal ultrasonography of the uterine cervix during pregnancy." J.Clin.Ultrasound (1991): Ozdemir, I., F. Demirci, and O. Yucel. "Transperineal versus transvaginal ultrasonographic evaluation of the cervix at each trimester in normal pregnant women." Aust.N.Z.J.Obstet.Gynaecol (2005): Kurtzman, J. T., et al. "Transvaginal versus transperineal ultrasonography: a blinded comparison in the assessment of cervical length at midgestation." Am.J.Obstet.Gynecol (1998): Carr, D. B., et al. "Ultrasonography for cervical length measurement: agreement between transvaginal and translabial techniques." Obstet.Gynecol (2000): Goldberg, J., R. B. Newman, and P. F. Rust. "Interobserver reliability of digital and endovaginal ultrasonographic cervical length measurements." Am.J.Obstet.Gynecol (1997): Berghella, V., et al. "Cervical ultrasonography compared with manual examination as a predictor of preterm delivery." Am.J.Obstet.Gynecol (1997): Sonek, J. D., et al. "Measurement of cervical length in pregnancy: comparison between vaginal ultrasonography and digital examination." Obstet.Gynecol (1990): Matijevic, R., O. Grgic, and O. Vasilj. "Is sonographic assessment of cervical length better than digital examination in screening for preterm delivery in a low-risk population?" Acta Obstet.Gynecol.Scand (2006): Heath, V. C., et al. "Cervical length at 23 weeks of gestation: relation to demographic characteristics and previous obstetric history." Ultrasound Obstet.Gynecol (1998): Rosati, P. and L. Guariglia. "Prognostic value of ultrasound findings of fetal cystic hygroma detected in early pregnancy by transvaginal sonography." Ultrasound Obstet.Gynecol (2000): Berghella, V., et al. "Cervical funneling: sonographic criteria predictive of preterm delivery." Ultrasound Obstet.Gynecol (1997): Rust, O. A., et al. "Does the presence of a funnel increase the risk of adverse perinatal outcome in a patient with a short cervix?" Am.J.Obstet.Gynecol (2005): Berghella, V., et al. "Natural history of cervical funneling in women at high risk for spontaneous preterm birth." Obstet.Gynecol (2007): Guzman, E. R., et al. "A comparison of sonographic cervical parameters in predicting spontaneous preterm birth in high-risk singleton gestations." Ultrasound Obstet.Gynecol (2001): Kusanovic, J. P., et al. "Clinical significance of the presence of amniotic fluid 'sludge' in asymptomatic patients at high risk for spontaneous preterm delivery." Ultrasound Obstet.Gynecol (2007): Honest, H., et al. "Accuracy of cervical transvaginal sonography in predicting preterm birth: a systematic review." Ultrasound Obstet.Gynecol (2003): Yost NP, Owen J, Berghella V, Macpherson C, Swain M, Dildy GA, Miodovnik M, Langer O, Sibai B. Number and gestational age of prior preterm births does not modify the predictive value of a short cervix. Am J Obstet Gynecol Jul;191(1): Crane JMG, Hutchens D. Transvaginal sonographic measurement of cervical length to predict preterm birth in asymptomatic women at increased risk; a systematic review. 2008(31): Cervix Side 19 af 21

20 20. Airoldi J, Berghella V, Sehdev H, Ludmir J. Transvaginal Ultrasonography of the Cervix to predict Preterm Birth in Women With Uterine Anomalies. Obstet Gynecol. 2005;106(3): Nahum GG. Uterine anomalies: how common are they, and what is their distribution among subtypes? J Repro Med. 1998;43: Raga F, Bauset C, Remohi J, Bonilla-Musoles F, Simon C, Pellicer A. reproductive impact of congenital Müllerian anomalies. Human Reprod. 1997(12): Acien P. Reproductive performance of women with uterine malformations. Hum Reprod. 1993;8: Kristensen J, Langhoff-Roos J, Wittrup M, Bock J. Cervical conization and preterm delivery/low birth weight. A systematic review of the literature. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72: Crane JMG, Delaney T; Hutchens D. Transvaginal ultrasonography in the prediction of preterm birth after treatment for cervical intraepithelial neoplasia. Obstet Gynecol 2006;107: Jakobsson M, Gissler M, Paavonen J, Tapper AM. Loop electrosurgical excision procedure and the risk for preterm birth. Obstet Gynecol 2009 Sept;114(3): Ludviksson K, Sandström B. Outcome of pregnancy after cone biopsy - a case-control study. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1982; 14: Moinian M, Andersch B. Does cervix conization increase the risk of complications in subsequent pregnancies? Acta Obstet Gynecol Scand 1982; 61: Sjøborg KD, Vistad I, Myhr SS et al. Pregnancy outcome after cervical cone excision: a case-control study. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86(4): Ørtoft G, Henriksen TB, Hansen ES, Petersen LK. After conisation of the cervix the perinatal mortality as a result of preterm delivery increases in subsequent pregnancy. BJOG 2009; 31. Svare J, Andersen LF, Langhoff-Roos J, Jensen ET, Bruun B, Lind I, Madsen H. The relationship between prior cervical conization, cervical microbial colonization and preterm premature rupture of the membranes. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1992; 47: Hein M, Petersen A, Helmig R, Uldbjerg N, Reinholdt J. Immunoglobulin levels and phagocytes in the cervical mucus plug at term of pregnancy. Acta Obstet Gynecol Scand 2005;84: Nøhr B, Tabor A, Frederiksen K, Kjaer SK. Loop electrosurgical excision of the cervix and the subsequent risk of preterm delivery. Acta Obstet Gynecol Scand 2007;86: Albrectsen S, Rasmussen S, Thoresen S et al. Pregnancy outcome in women before and after cervical conisation: population based cohort study. BMJ, 2008 Sept 18;337:1343.doi: /bmj.a Nøhr B, Jensen A, Frederiksen K, Tabor A, Kjaer SK. Loop electrosurgical excision of the cervix and risk for spontaneous preterm delivery in twin pregnancies. Obstet Gynecol Sep;114(3): Cervix Side 20 af 21

21 36. Nøhr B, Jensen A, Frederiksen K, Tabor A, Kjaer SK. Depth of cervical cone removed by loop electrosurgical xcision procedure and subsequent risk of spontaneous preterm delivery. Obstet Gynecol 2009;114(6) Jolley JA, Wing DA. Pregnancy management after cervical surgery. Current Opinion in Obstetrics and Gynecology. 2008;20: Wright TC, Massad S, Dunton CJ et al consensus guideline for the management of women with cervical intraepithelial neoplasi or adenocarinoma in situ. Am J Obstet Gynecol 2007; Masamoto H, Nagai Y, Inamine M, Hirakawa M, Okubo E et al. J Obstet Gynaecol Res 2008;34(5): Gentry DJ, Baggish MS, Brady K et al. The effect of loop excision of the transformation zone on cervical length: implication for pregnancy. Am J Obstet Gynecol 2000;182: Berghella V, Pereira L, Gariepy A, Simonazzi G. Prior cone biopsy: prediction of preterm birth by cervical ultrasound. Am J Obstet Gynecol 2004;191: Zeisler H, Joura EA, Bancher-Todesca D et al. Profylactic cerclage in pregnancy. Effect on women with a history of conization. J Reprod med 1997;42: Cervix Side 21 af 21

Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten

Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten Forslag til guideline vedrørende cervix-scanning i graviditeten FØTOSandbjerg og Sandbjerg 2009 Arbejdsgruppens medlemmer: Richard Farlie (tovholder), Niels Jørgen Secher, Ann Tabor, Charlotte Ekelund,

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Terminsfastsættelse Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Korrespondance Niels Uldbjerg Status Godkendt

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden 2. Kirurgisk Abort i 1. trimester Gynækologiske guidelines. Tovtrækker: Richard Farlie Referenter: Gitte Eriksen, Gitte Glavind Indledning Provokerede abort i 1. trimester er en af de hyppigste indgreb

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Biometriguideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Introduktion Målsætningen for gruppens

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

FØTOSandbjerg Guideline Første trimester serum-biomarkører til prædiktion af adverse outcome

FØTOSandbjerg Guideline Første trimester serum-biomarkører til prædiktion af adverse outcome FØTOSandbjerg Guideline Første trimester serum-biomarkører til prædiktion af adverse outcome Gruppens medlemmer: Anette Boel, Dorte Brask, Charlotte Ekelund, Richard Farlie, Anne- Cathrine Gjerris, Ida

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 Abortus Habitualis Elisabeth Clare Larsen, Overlæge ph.d. Rigshospitalets Fertilitetsklinik og Enheden for gentagne aborter 22-01-2014 1 Agenda Definitioner Kliniske

Læs mere

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning

Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Stor nakkefold og normal karyotype: Udredning og rådgivning Baggrund Det er efterhånden veldokumenteret at fostre med stor nakkefold og normale kromosomer har øget risiko for føtal død, betydende anomalier

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,

Læs mere

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

Lav PAPP-A. Guideline

Lav PAPP-A. Guideline Lav PAPP-A Arbejdsgruppens medlemmer: Peter Skovbo - Ålborg (skovbo@dadlnet.dk), Puk Sandager - Skejby (puk@dadlnet.dk), Olav Bjørn Petersen - Skejby (tovholder obp@dadlnet.dk) Guideline 1. Der er ingen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET

HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET Arbejdsgruppens sammensætning: Tom Weber, Morten Lebech, Margrethe Møller, Birgitte Bruun Nielsen, Bent Faber Vestergaard. Indledning Neonatal herpes er en livstruende sygdom

Læs mere

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit

Læs mere

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Carsten B. Pedersen Professor, dr.med. Center for Interdisciplinær Registerforskning Center for Registerforskning Aarhus University, Denmark E-mail:

Læs mere

Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte?

Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE 04-03-2014 Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? CHRISTINA TERKELSEN OG ANNE SOFIE BOLDSEN SALICATH Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Poul Videbech Professor i klinisk psykiatri, ledn. overlæge, dr.med. 1 Interessekonflikter Jeg behandler gravide med depression med psykoterapi

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

IUGR. Sandbjerg guideline 2014

IUGR. Sandbjerg guideline 2014 IUGR Sandbjerg guideline 2014 Historik Første udkast 2005, revideret 2006 & 2007, ny revision 2014. Arbejdsgruppens medlemmer 2004-2005 Carsten Henriques, Carsten Nickelsen, Gitte Esberg, Karen Wøjdemann,

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket)

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Forelæsninger om infertilitet Infertilitet epidemiologi Infertilitet - Tubafaktor Mandlig faktor Endokrinologi IVF behandling Abortus habitualis Udvikling i fertilitetsbehandling

Læs mere

7. Ultralydskanning ved tidlig graviditet

7. Ultralydskanning ved tidlig graviditet 7. Ultralydskanning ved tidlig graviditet Tovtrækker: Gitte Glavind. Referenter: Ulla Breth Knudsen, Lotte Clevin, Richard Farlie Baggrund Ultralydsskanning mhp verificering af tidlig levende intrauterin

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 11.7.2014 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2013 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor, overlæge, Gynækologisk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel (Channel 4, 2013) Proffesionsbachelor i jordemoderkunskab UC Syddanmark, Esbjerg Vejleder: Inge Berg Samlet antal anslag: 89 712 Afleveret

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Projektbeskrivelser 2009

Projektbeskrivelser 2009 Projektbeskrivelser 2009 Navn: Faiqa Sahibzade hoveduddannelse i Gyn/Obstetrik Vejleder: Pernille Jensen afdeling læge Sted: Herlev Sygehus, Gynækologisk afdeling Emne: Behandling af sår infektion/ruptur;

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

Arbejdsgruppens medlemmer:

Arbejdsgruppens medlemmer: Arbejdsgruppens medlemmer: Peter Ehlert Nielsen(pæd 5 ), Susanne Poulsen (pæd 6 ), Lars Rasmussen (kir 7 ), Hanne Rosbach(føt 4 ), Kjell Salvesen (føt 8 ), Kirsten Søgaard (føt 3 ), Jørgen Thorup(kir 10

Læs mere

Tidlig graviditet og abort

Tidlig graviditet og abort 20.5.2015 Tidlig graviditet og abort Årsrapport for året 2014 fra TiGrAb-KD Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Øjvind Lidegaard og Charlotte W. Skovlund Korrespondance: Øjvind Lidegaard, professor,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere 1 Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere Forskningsprojekt januar 2012 Af Troels Buus Treebak Rune Linderoth Christiansen 2 Indhold Formål...3 Baggrund...4 Metode...7 Resultater...7

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011

Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011 Risikovurdering i 2. trimester vedr. Down syndrom Endelige reviderede forslag : Version 13.3.2011 Arbejdsopgave : At udarbejde guideline vedr. risikovurdering i 2. trimester for Down syndrom. Tovholder

Læs mere

Sectio (kejsersnit) til terminen operationsteknik og praktisk håndtering

Sectio (kejsersnit) til terminen operationsteknik og praktisk håndtering Sectio (kejsersnit) til terminen operationsteknik og praktisk håndtering Forfattere Anna Aabakke Guðbjörg Andrésdóttir Anne-Mette Bay Bjørn Birgit Bødker Tine Dalsgaard Clausen Anne Weng Gade Julie Glavind

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT?

ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? ER MOTION EN RISIKOFAKTOR FOR SPONTAN ABORT? Forfattere: Anne Wellin og Kristian Voergaard Vejleder: Mogens Vestergaard Introduktion: Motion er en yndet beskæftigelse i den fødedygtige alder, og mange

Læs mere

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere