Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.
|
|
- Freja Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen.
2 Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed i Danmark kan forklares ved rygning Prioritizing equity in burden of disease: Seven analytical steps By professor Finn Diderichsen. A short note for the Liverpool CC Expert Group Meeting 17-19th October
3 Rygning i tal danskere dør af rygning årligt rygere dør af rygerrelaterede sygdomme dør af passiv rygning. Knap 25% af befolkningen ryger dagligt. 50% af livstidsrygerne dør af rygerrelaterede sygdomme. 3
4 Dagligrygere: kvinder, lavt uddannede/ højtudannede De årige: 38% / 11% De årige: 40% / 13% De årige: 45% / 19% De årige: 31% / 15% Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil, Region Midtjylland 4
5 Dagligrygere: mænd, lavt uddannede/ højtudannede De årige: 50% / 11% De årige: 43% / 13% De årige: 48% / 20% De årige: 38% / 22% Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil RM
6 Fordeling af unge rygere ( årige) MULD 2006 (SST og KB) Drenge: 34.9% ikke under uddannelse 13,7% i folkeskolen 7,3% på gymnasier 24,1% på erhvervsskoler 11,7% på videregående Piger: 21% ikke under uddannelse 11.4% i folkeskolen 12,7% i gymnasier 22,8% på erhvervsskoler 8,2% på videregående 6
7 Gravide rygere Fra 1997 til 2005 er antallet af gravide rygere faldet fra 22% til 16% For 1.gangsfødende under 20 år er antallet af rygere steget fra 37% til 43% Gravide på 35 og derover har svært ved at stoppe med at ryge. Kilde: Kirsten Egebjerg Jensen, undersøgelse af 1.gangsfødende i DK (KB) 7
8 Rygning og graviditet Komplikationer Nedsat fertilitet Spontan abort Ekstrauterin graviditet ( 2/3 er rygere) Misdannelser (30% øget risiko for læbe- ganespalte, let øget risiko for hånd- og fodmisdannelser) For tidlig fødsel Barn med lav fødselsvægt (gennemsnitlig 200 g.) Blødning Foranliggende moderkage (60-90 % øget risiko Moderkageløsning for disse) Dødfødsel ( 25% skyldes rygning) Børn af rygere ammes kortere tid 8
9 Rygere i Region Midtjylland 25% rygere i RM, (29% i Lemvig, 25% i Viborg, 23% i Århus) 19% af børnefamilier ryger i hjemmet i RM, (38% ved lavt uddannelsesniveau ) 48% af rygerne i RM vil gerne holde op. 58% af rygerne med børn under 15 år i hjemmet ønsker rygeophør Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland
10 Passiv rygning og graviditet Passiv rygning påvirker fødselsvægten Reduktion 16 g. pr. times passiv røg dagligt Reduktion 120 g. pr. pakke cigaretter far ryger dagligt. Reduktionen er størst hos gravide over 30 år Kilde: Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 10
11 I Indendørs rygning i børnefamilier (0-15 år) Knap voksne bor sammen med børn i hjem, hvor der ryges dagligt 31% i Norddjurs kommune ryger indendørs 22% i Skive ryger indendørs 19% i Viborg ryger indendørs 13% i Århus ryger indendørs 11% i Skanderborg ryger indendørs. kilde: sundhedsprofil: Hvordan har du det RM
12 Børn og røg /passiv røg Ca indlæggelser på børneafdelinger årligt skyldes forældres rygning Astma Luftvejsinfektioner Nedsat lungefunktion (10% ved fødslen) Mellemørebetændelse Kryptorkisme (testikler ikke på plads i pungen) Kolik ( fordoblet risiko) Øget risiko for komplikationer ved narkose Adfærdsforstyrrelser (DAMP, ADHD) Fedme Øget forekomst af cancer Øget risiko for diabetes 2 Nedsat fertilitet Vuggedød ( 80 % skyldes mors rygning under graviditet) 12
13 Rygning og fertilitet Mors rygning under graviditet har stor betydning for barnets fertilitet. Unge mænd af rygende mødre har 20% nedsat sædkvalitet og mindre testikler Unge kvinder af rygende mødre har 30% nedsat evne til at blive gravid. Hvis både mor og mormor har røget under graviditet er fertiliteten halveret. Antallet af fertilitetsbehandlinger er 3-doblet på 5 år. Kilde: Tina Kold Jensen, professor Syddansk Universitet 13
14 Gravide rygere Mange forsøger rygestop i starten af graviditeten - og mange falder i igen Stor forskel på mestringsevne / social slagside. Opfølgning på rygestatus vigtig ved alle kontakter i graviditeten. 14
15 Idealer og virkelighed Rygeridentitet: Voksenidentitet Fysisk afhængighed Pauser Belønning Problemløser Gravid / Forældreidentitet: Alle vil gerne gøre det bedste Dårlig samvittighed Fornægtelse Mangel på overskud Hverdagsliv og generationsviden 15
16 Den gravide rygers situation. Befinder sig i eksistentielt tomrum Udsat for stort pres i forhold til at holde op Præget af dårlig samvittighed Følelseslabil Stigmatisering Fordømmelse Føler sig mere ryger end mor 16
17 Forandringsscirklen Førovervejelse Fornægtelse Tilbagefald Overvejelse Ambivalens for/imod Vedligeholdelse Arbejde med ambivalens Beslutning Håb og valg af metode Handling Nu gør jeg det!! 17
18 Arenaer for rygestop Hospitaler Almen praksis Jordemodercentre Kommuner (Sundhedscentre) Apoteker Arbejdspladser Boligområder Stoplinjen Xhale.dk, stoplinjen.dk, liv.dk 18
19 Rygestopforløb i gruppe eller individuelt Gruppeforløb: Ca. 5 mødegange af 2 timer, deltagere Opfølgning efter 3 mdr. Individuelle forløb: Ca. 5 mødegange. 1. møde 40 min, de følgende min. 19
20 Indhold Afklaring af ambivalens Forberedelse af rygestop Rygestop Abstinenser Anvendelse af medicinske produkter Helbredsfordele Risikosituationer og fristelser Stresshåndtering Vægt, kost og motion 20
21 Ressource- og værditænkning Fokus på ressourcer, værdier og ønsker Formål: At skabe fremtiden Proces: Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønskværdig fremtid Skabe fælles billeder af en opnåelig fremtid Igangsætte processer til virkeliggørelse af fremtidsønsker. 21
22 Motiverende samtale Vilje til forandring: vigtigheden Evne til forandring: tro på succes Parathed: et spørgsmål om prioritering 22
23 Ambivalens At vælge mellem to onder Afklaring af fordele og ulemper ved rygestop Afklaring af fordele og ulemper ved fortsat rygning Beslutningsbalance afvejning af fordele og ulemper. 23
24 Vores indsats til nu. Vi har i høj grad nået de nemme rygere De veluddannede Rygere med lavt forbrug Indsatsen har i mindre grad nået De socialt belastede Gravide med ingen eller lav uddannelse Psykisk sårbare Etniske minoriteter Storrygere 24
25 Søgte hjælp ved tidligere rygestopforsøg % soc.kl. 1 soc.kl. 2 soc.kl. 3 soc.kl. 4 soc.kl. 5 0 søgt hjælp hos alternativ behandler søgt hjælp hos læge/anden sundhedsperson p = 0,126 p=0,008 Charlotta Pisinger. Inter99 undersøgelsen
26 Rygestoprådgiveres erfaringer med rygere med lav socioøkonomisk status Ofte ønsker og har behov for at tale om andre problemstillinger i deres liv end rygning Har svært ved at tage ansvaret for deres rygning på sig Er lidt motiverede for rygestop. Motivation beskrives som værende ydrestyret og ad-hoc-præget. Har svært ved at finde alternativer til rygning. Møder mindre opbakning i deres omgivelser til rygestop 26
27 Socialt udsatte gravide og rygning Mindre viden om sammenhæng mellem rygning og helbred Svingende motivation. Ringe tiltro til egne evner. Rygning er ofte ét problem ud af mange Har brug for individuelt tilpassede rygestopforløb (flere møder - længere forløb) Opsøgende indsats, tilbud tæt på den gravide. Benytter i meget ringe grad kommunernes tilbud. 27
28 Bud på en bedre indsats i Region Midt. Tilbud om rygeafvænning i alle jordemodercentrene i RM. Rygestoprådgiver i jordemodercentret kontakter alle rygere telefonisk for at orientere om hjælp til rygeafvænning. Motiverende samtale. Mulighed for individuelt tilpassede forløb, med ingen eller kort ventetid - også for fædre. Rygestoptilbud i almen praksis. Rygestoptilbud i sundhedsplejen. 28
29 Uddannelse. Uddanne og videreuddanne rygestoprådgivere i jordemodervæsenet. Netværk og erfaringsudveksling. Uddannelse af alle faggrupper, der arbejder med gravide og børnefamilier 29
30 Effekt af rygestop Rygestop som 30 årig: 10 år længere levetid Rygestop som 40 årig: 9 år Rygestop som 50 årig: 6 år Rygestop som 60 årig: 3 år Doll R, Peto R, Boreham J, Sutherland I. Mortality in relation to smoking: 50 years' observations on male British doctors. BMJ 2004;328:
31 Tobak et det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel som dræber halvdelen af brugerne, vel at mærke når det anvendes efter forskrifterne Gro Harlem Brundtland, WHO Tak for opmærksomheden! 31
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereMidlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed. Referat fra møde i det midlertidige udvalg vedr. sociale forskelle i sundhed den 5.
Regionshuset Viborg Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereVil du være røgfri? 3. udgave. August 2012
Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereDenne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs merePeqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne
Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereRygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereBilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser
Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE
TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereOrientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker
Sundheds- og Kulturudvalget Punkt 5. Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker 2018-037484 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereVBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden
VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHAR I BRUG FOR ET PUSTERUM? SÆT FOKUS PÅ LUNGESUNDHED MED VORES LUNGEPAKKE
HAR I BRUG FOR ET PUSTERUM? SÆT FOKUS PÅ LUNGESUNDHED MED VORES LUNGEPAKKE LUNGESUNDHED Over 700.000 danskere er ramt af kroniske lungesygdomme såsom astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), en stor
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereRESPEKT en forskningsundersøgelse
RESPEKT en forskningsundersøgelse Et rygestoptilbud der er skræddersyet til og bedst muligt vil kunne hjælpe dem der ellers vil bære den tungeste sygdomsbyrde 1. Køkkenpersonale (9054) 2. Portørpersonale
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mereRøgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb
Status på forandring og sundhedsplan 16-18 Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Det visionære mål: andel af dagligrygere reduceres til 4 % i 2025 Langsigtet fokus
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C
KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mere