GRAVIDE. Psykoterapi med. I perioden. Stolpegård Af Lise Mondrup og Lene Ekman

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRAVIDE. Psykoterapi med. I perioden. Stolpegård Af Lise Mondrup og Lene Ekman"

Transkript

1 Stolpegård Af Lise Mondrup og Lene Ekman I perioden 1. februar 1999 til 1. november 2000 modtog 40 gravide kvinder, henvist til institutionen Stolpegård, et specifikt psykoterapeutisk behandlingstilbud. Stolpegård er en klinisk afdeling ved Københavns Amtssygehus i Gentofte, der fungerer som psykiatrisk specialafdeling for behandling af psykiske lidelser af overvejende ikke psykotisk karakter. Diagnostisk drejer det sig om gravide kvinder med nervøse og stressrelaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser, affektive tilstande uden psykotiske symptomer, senfølger efter seksuelle overgreb, spiseforstyrrelser og væsentlige par- og familieproblemer. Hertil kommer forhold knyttet til selve graviditeten såsom udtalt fødselsangst, alvorlige bekymringer for det ventede barn, mangel på indlevelse i graviditeten samt aktivering af konflikter i forhold til egne forældre. Tilbuddet bestod af psykoterapi i gruppe med op til 7 gravide kvinder samt i efterforløbet familiesamtaler, mor-barn-sessioner eller individuelle samtaler til moderen. Før behandlingen indledtes, blev der for hver af kvinderne foretaget individuel vurdering, hvor vi kortlagde livshistorie, symptomatologi, personlighedsmæssige mønstre og sociale relationer. Den indledende vurdering dannede baggrund for behandlingsplanen, hvor der blev taget stilling til psykoterapeutiske og sociale behandlingsmål samt eventuelle behov for psykofarmakologisk behandling. Der blev i forbindelse med etableringen og gennemførelsen af behandlingstilbuddet truffet aftale om regelmæssige møder med jordemødre/ obstetrisk støttegruppe, børnepsykiatrisk afdeling og almenpsykiatrisk afdeling. Psykoterapi med GRAVIDE 12 Nr

2 Det er vigtigt at være opmærksom på de psykiske lidelser i tilknytning til graviditet, fødsel og tiden herefter. Det viser erfaringer fra et psykoterapeutisk behandlingstilbud på området. Gruppen har haft op til 7 deltagere ad gangen, som mødtes en gang om ugen i 3 timer. Gruppen var åben, så nye medlemmer kunne optages umiddelbart efter henvisning. De kvinder, der blev visiteret til gruppen, deltog indtil tidspunktet for fødslen og en enkelt gang med barnet efter fødslen. Teoretiske overvejelser Vi har i forståelsen af gravide kvinders psykologi taget udgangspunkt i den analytiske/psykodynamiske litteratur, der allerede fra 1950 erne (Winnicott, Bibring, Caplan) beskriver graviditeten som en udviklingskrise, hvor der sker en omfattende reorganisering i kvindens psykiske liv. En krise med et betydeligt regressivt element, men også med et betydeligt udviklingspotentiale. Der sker ofte en reaktivering af konflikter og oplevelser fra eget tidlige mor-barnforhold og andre betydningsfulde relationer med tilhørende tilgængelighed for bearbejdning. Winnicott (1956) beskriver i primary maternal preoc- cupation, at moderen fra sidste halvdel af graviditeten og til få uger efter fødslen går ind i en speciel tilstand af en særlig sensitivitet, som would be an illness were it not for the fact of the pregnancy. Winnicott siger videre, at det er en risiko, moderen tager på sig at gå ind i denne regressive og tilbagetrukne tilstand, men også at det er en væsentlig del af forberedelsen til moderskab. Bibring (1961) beskriver udviklingskrisen i graviditeten som a point of no return og har mere detaljeret beskrevet en række af de opgaver, kvinden skal forholde sig til i løbet af graviditeten. Det samme har en række senere teoretikere. Caplan (1974) beskriver graviditeten som en udviklingskrise med en forstyrret psykisk ligevægt, der kan have psykoselignende karakteristika, og hvor gamle problemer bringes til overfladen og nye ses i øjnene. Der er et udviklingspotentiale, som kan lede i sund eller usund retning med betydelig påvirkning af forholdet til omgivelserne. Caplan er ligeledes optaget af, hvordan tilknytning til fosteret påvirker den senere tilknytning til barnet. Brudal (1983) gør rede for, hvordan psykopatologi ofte grundlægges i forbindelse med graviditet og fødsel. Lige så vel som der er et udviklingspotentiale, er der også en risiko for, at uheldige reaktioner fikseres og lægger grunden til varige psykiske vanskeligheder. Til trods for en interesse for gravide kvinders psykodynamik, og til trods for at flere af de ældre teoretikere beskriver, at det er en periode, hvor det er bemærkelsesværdigt let at komme ind med forandringsskabende interventioner, synes interessen for psykoterapi med gravide at have været begrænset i en årrække. Tähkä (1983) skriver i sin lærebog om psykoanalytisk psykoterapi, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en patient påbegynder eksplorativ psykoterapi under graviditet, mens supportativ terapi kan begynde eller fortsætte under graviditet. Han henviser blandt andet til, at graviditeten kan være ledsaget af en omfattende ego-regression og mobilisering af arkaiske konflikter, og at den gravide vil investere mindre i overføringsforholdet. I nyere psykoanalytisk litteratur har man været mere opmærksom på de specielle karakteristika ved den overføring, gravide kvinder etablerer. Der kan være en del lighedspunkter med den overføring, der er beskrevet ved narcissistisk problematik i Kohuts selv-psykologiske forståelse. Stern (1997) beskriver, at der i overføringen ofte vil være en stræben efter at blive værdsat, støttet, hjulpet, belært og påskønnet af en moderfigur. Den terapeutiske atmosfære vil ofte være præget af en høj grad af holding og empati, og udvikling kan ske via korrigerende følelsesmæssig oplevelse, men også via tolkning og modelidentifikation. Tendensen i dag er således ikke at fraråde psykoterapi med gravide, men være opmærksom på deres behov og specifikke sensitivitet. Fødselsdepression Psykiske dekompenseringer i forbindelse med fødsel er beskrevet af den franske læge Marcé i Siden da er tilkommet mange undersøgelser og en del kliniske beskrivelser af begrebet fødselsdepression. Alligevel er tilstanden upræcist defineret, og der er næppe tale om en nosologisk enhed. Prævalensvurderinger vanskeliggøres af forskellige undersøgelsesmodeller, skiftende tiders forskellige eller mang- Nr

3 lende diagnostiske kriterier samt brug af forskellige måleinstrumenter. Oversigtsarbejder blandt andet af Brockington (1988) angiver en risiko på 2 promille for udvikling af fødselspsykose, 10 % for udvikling af postnatal depression og 50 % for de lettere depressive reaktioner blues. O Hara og Swain (1996) angiver i en metaanalyse af 59 studier 13 % risiko for udvikling af fødselsdepression. For nyere danske undersøgelser og beskrivelser henvises til Terp og Mortensen (1999) om fødselspsykoser, Kastrup, Lier og Rafaelsen (1989) vedrørende psykiatrisk lidelse i forbindelse med graviditet og fødsel samt Frølund (2000) om fødselsdepression. En stor del af puerperalpsykoserne er veldefinerede psykotiske tilstande (skizofreni eller maniodepressiv sindslidelse), som enten har været til stede før fødslen eller debuterer eller reaktiveres i forbindelse med fødslen. Disse vil i næsten alle tilfælde kræve indlæggelse. Ved fødselsdepression er det kliniske billede ofte karakteriseret ved nedsat stemningsleje, rådvildhed, angst, mangel på koncentration, skyldfølelse, følelse af værdiløshed, agitation, tvangssymptomer, manglende interesse for eller afvisning af barnet samt suicidale tanker og impulser. I WHO s ICD 10-klassifikation kræver diagnostisering som psykisk forstyrrelse forbundet med puerperiet debut inden for seks uger efter fødslen. I diagnosesystemet DSM IV er tidsgrænsen fire uger for anvendelse af postpartum specifikation i forbindelse med en depressiv tilstand. Mange undersøgelser og kliniske erfaringer bekræfter, at fødselsdepressioner er hyppige og lidelsesfulde men på mærkelig vis forbliver uerkendte. Meget taler for, at der vil være en stor menneskelig og samfundsmæssig gevinst forbundet med at have øje for fødselsdepressionerne med henblik på tidlig behandlingsmæssig intervention eller forebyggelse. En af vores egne intentioner med det specifikke behandlingstilbud har været, at fødselsdepression i en del tilfælde kan forebygges ved psykoterapeutisk intervention i graviditeten. Dette understøttes både af den empiriske forskning og af den psykoterapeutiske litteratur, hvor man fra forskellige vinkler har beskrevet risikofaktorer. Der skal her kort gøres rede for nogle af disse bidrag. De to tilgange kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet de tilhører forskellige paradigmer, men tilsammen kan de bidrage til overblik og forståelse. a. Risiko for fødselsdepression forskning En meta-analyse af risikofaktorer med hensyn til fødselsdepression O Hara (1996) finder, at de stærkeste prædiktorer for fødselsdepression er tidligere og aktuel psykopatologi inklusiv depression, manglende støtte fra ægtefælle eller partner, lav grad af social støtte samt stressfull life events. I mindre grad synes lav social status og fødselskomplikationer at være forbundet med øget risiko for post partum depression. Posner et al. (1997) har udviklet et 23-items spørgeskema til screening af risiko for fødselsdepression. Parametrene omhandler parforhold, adskillelse fra moderen i opvæksten, relation til hver af forældrene i opvæksten, tidligere og aktuel psykisk symptomatologi, tilfredshed med nuværende livssituation og støtte fra partner, familie og venner. De konkluderer, at vanskeligheder på alle områder er potentielle risikoparametre. Saisto et al. (2001) anvender i alt 6 måleinstrumenter, der måler depression, personlighedsmæssige træk, tilfredshed med parforhold og socioøkonomiske forhold. Der testes i graviditeten og 2-3 måneder efter fødslen. De konkluderer, at depressiv tilstand i graviditeten, neurotisk personlighed og angst knyttet til graviditet og fødsel er prædiktive parametre for fødselsdepression. b. Risiko for fødselsdepression dynamisk forståelse Raphael-Leff (1982) og Brodén (1991) beskriver, at kvinden i graviditeten psykisk skal gennemløbe tre tilknytningsfaser til fosteret/barnet: Sammensmeltning, differentiering og adskillelse. Graviditeten kan i den henseende ses som en vigtig forberedelse til barnets behov for forskellig grad af tilknytning efter fødslen. Vanskeligheder i graviditeten i forhold til denne tilknytningsopgave kan prædikere senere vanskeligheder både i forhold til tilknytning og fødselsdepression. 14 Nr

4 Kvinden har i graviditeten brug for at forholde sig til følgende tre opgaver: Forholdet til egen mor, især egen mor som mor-til-hende, Forholdet til sig selv, især til sig-selv-som-mor. Forholdet til barnet. Modsat kan interventioner i denne fase sandsynligvis være forebyggende. Lomas (1959) og Raphael-Leff (1982) beskriver, at en risikogruppe med hensyn til fødselsdepression er kvinder med tvangsprægede og perfektionistiske personlighedstræk. Det er ofte kvinder, for hvem graviditeten ikke er blevet en psykisk realitet, og man kan sige, at de ikke er gået ind i den regressive og reorganiserende tilstand, som også Winnicott og Caplan beskriver. En variant af denne problematik kan ses hos kvinder med spiseforstyrrelser, for hvem tabet af kontrol bliver en trussel. Om samme problematik beskriver Douglas (1963), at kvinder med vanskeligt og traumatisk forhold til egne mødre, tendens til emotionel selvundertrykkelse og med en udtalt tilpasningsevne, er en risikogruppe med hensyn til puerperal dekompensering. Douglas taler om Excessive compliance with the mother. Han beskriver, at behandlingen må tilsigte øget tilgang til og tillid til egne følelsesmæssige oplevelser. På linje med dette beskriver Marie Nævestad (1979) i bogen The colors af rage and love en psykoterapi med en kvinde med svær puerperal depression. Patienten var præget af udtalt ambivalens i forhold til moderen, som hun havde været adskilt fra i opvæksten, manglende tilgang til egne gode mor-barn-erindringer, overtilpasning og manglende naturlig selvhævdelse. Nævestad diskuterer betydningen af indre kontra ydre støtte og mener, at en god aktuel støtteperson kan kompensere, hvis tilgangen til indre støtte mangler. Når mangel på støtte fra en ægtefælle eller partner fremhæves som en risikofaktor i den empiriske forskning, er det muligt, at dette især gør sig gældende, hvis der også er gamle traumer og mangel på indre tryghed at trække på. Moderskab og tilknytning Ifølge Winnicott (Davis og Wallbridge 1988) bliver barnet til i det øjeblik, det begynder at eksistere i moderens forestillingsverden. Det, at kvinden i fantasien er i stand til at skabe et billede af eller forestille sig et sundt barn, hænger nøje sammen med den moderlige omsorg, hun selv har modtaget. Moderens fantaserede billeder af barnet er også på et senere tidspunkt med i interaktionen mellem mor og barn. Stern (1997, 1998) beskriver, at graviditeten har to formål: at skabe et barn og at skabe en mor. Videre siger han, at en mor skal fødes psykologisk, lige såvel som et barn skal fødes fysiologisk. Han ser moderskabet som en fundamental forandring af hele kvindens psykiske liv. Litteraturen om tilknytning er omfattende, når det drejer sig om tilknytning mellem mor og barn, efter at barnet er født. Omkring den antenatale tilknytning er litteraturen mindre omfattende. Området har ikke tiltrukket sig så megen opmærksomhed, som mor-barn-tilknytning har. Måske har vordende mødre heller ikke generelt så store forventninger på dette område, og en manglende tilknytning til fosteret er ikke stigmatiserende i samme grad, som en manglende mor-barntilknytning er. Samtidig ligger der et stort kulturelt pres på kvinden. Således påpeger Stern (1997), at kulturen tillægger moderrollen stor værdi, og moderen bliver til en vis grad vurderet som menneske, ud fra hvordan hun er i stand til at opfylde sin rolle som mor. Det, at kvinder i løbet af graviditeten udvikler en eller anden form for Nr

5 tilknytning til deres foster, er beskrevet gennem litteraturen af flere teoretikere. Den første der påpeger denne sammenhæng er Deutsch (1945). Kennel et al. (1970) fortolker observerede sorgreakioner hos kvinder efter dødfødsel, observationer der bekræfter en følelsesmæssig antenatal tilknytning. Leifer (1977) peger ligeledes på en sammenhæng mellem forløbet i graviditeten og tilpasningen til moderrollen. De vanskeligheder, der ses i relation til den antenatale tilknytning, menes at kunne være prædiktive med hensyn til senere tilknytningsvanskeligheder. Condon & Corkindale (1997) skriver, at der især er to faktorer, som har negativ indflydelse på mor-foster tilknytningen: Depression og omfattende angst og mangel på social støtte i parforholdet og i netværket. Ud fra forskellige rating-scales måles tilknytningen ud fra kvaliteten i tilknytningen og intensiteten i tilknytningen. Med kvalitet refereres der til, at kvinden i graviditeten oplever: Tæthed, nærhed eller forbundethed med sit foster. Ømhed, glæde ved interaktion. Sorg, lidelse over fantaseret tab. At kunne forstille sig fostret som en lille person. Graden af intensitet handler om, i hvilken grad fostret optager en central plads i kvindens emotionelle liv, og hvor meget tid kvinden bruger på at tænke på, tale til, drømme om eller mærke på fosteret. Depressive symptomer viser sig at have en høj korrelation til manglende kvalitet i tilknytningen, hvorimod der ved manglende social støtte ses korrelation til både kvaliteten i tilknytningen og graden af intensitet. Depressive gravide kvinder kan opleve fostret som genstand for irritation eller skyld, føle sig overvældet og måske invaderet af fostrets tilstedeværelse. Arbejdet i gruppen De gravide kvinder i gruppen var typisk henvist til Stolpegård med depressive tilstande, angst, spiseforstyrrelser, reaktivering af incesttraumer, personlighedsforstyrrelser og kriser. Det terapeutiske arbejde tog udgangspunkt i de vanskeligheder, der var knyttet til grundlidelsen. Fx var et tema som grænsesætning i fokus for borderlinepatienter, og forholdet til mad, vægt, udseende og behov for ydre bekræftelse væsentligt for patienter med spiseforstyrrelser. Vi skal ikke herkomme yderligere ind på de mere specifikke tilgange knyttet til de enkelte problemstillinger, men gøre rede for de temaer, der har været aktuelle for kvinderne at arbejde med i relation til graviditet og fødsel. På den måde foregik arbejdet i gruppen som to parallelle, men sammenvævede forløb patientens specifikke psykiatriske problematik og moderskabet. Nødvendigheden af at sammenholde disse to foci i behandlingen var ligeledes vores begrundelse for at samle gravide kvinder i en fælles gruppe. I en blandet terapeutisk gruppe kunne moderskabet få en for lille plads og de specifikke opgaver knyttet hertil blive tabt af syne. I graviditeten arbejder kvinder med konfliktfyldte temaer, der i denne periode ligger langt mere tilgængeligt. Det er måden, hvorpå kvinden er i stand til at reflektere og forholde sig til disse temaer, der bringes frem, som får betydning for, i hvilken grad hun er i stand til at tilpasse sig til sin rolle som mor. Vi fik i gruppen bekræftet Sterns beskrivelse af, at kvinden i graviditeten har brug for at forholde sig til følgende tre opgaver: Forholdet til egen mor, især egen mor som mor-til-hende, Forholdet til sig selv, især til sig-selv-som-mor. Forholdet til barnet. Erfaring fra grupper med andre patientsammensætninger gjorde det tydeligt for os, at særlige karakteristika gjaldt for relationen i netop denne 16 Nr

6 gruppe. Et typisk mønster i patienternes tilknytning til gruppen var: Ambivalens. Nærvær og betydningsfuldt, intenst psykoterapeutisk arbejde. Psykologisk afvikling af relationen 3-4 uger før planlagt afslutning ved fødsel. I de sidste uger var kontakten ofte præget af optagethed af den forestående fødsel på et konkret og praktisk plan, der var markant anderledes end i kontakten i den foregående fase. For forståelsen af dette er det nærliggende at tænke i parallelprocesser og sammenholde erfaringen med de tre tilknytningsfaser i graviditeten som tidligere beskrevet af Raphael-Leff og Brodén. Vedrørende ambivalens virkede det, som om ambivalens i forhold til graviditeten og ambivalens i forhold til at tage imod behandlingen fulgtes ad. I det kliniske arbejde fremstod det, som om patienternes tilknytning til gruppen ofte blev sammenfaldende med en øget optagethed af graviditeten. Om separationsfasen skriver Raphael- Leff (1982), at denne ofte er sammenfaldende med det tidspunkt i graviditeten, hvor kvinden anser barnet for at være levedygtigt, hvis hun fødte det præmaturt. Vi har gjort os tanker om, at parallellen til denne separation på det indre plan er det, vi oplever som en separation fra gruppen. Mønstret blev især tydeligt der, hvor der både hos patient og terapeut var en følelse af, at det vigtigste terapeutiske arbejde var gjort. Den særlige følelse af intensitet, sensitivitet og nærvær er blandt andet beskrevet hos Brudal (1983), der sætter den i relation til såkaldt ændrede bevidsthedstilstande altered states of consciousness. Dette begreb bidrager måske også til at forstå både det betydelige positive udviklingspotentiale i denne periode og den øgede sårbarhed for traumatiske oplevelser og påvirkninger. Typiske psykoterapeutiske temaer Ambivalensen Mange kvinder oplever en konflikt mellem på den ene side at fortsætte som før og på den anden side ønsket om at overgive sig til graviditeten og lade barnet kræve sin ret. Flere af kvinderne i gruppen udtrykte en betydelig ambivalens, idet de både ville og ikke ville barnet. Ambivalensen er for nogle forbundet med forpinthed og depressiv symptomatologi, og tankerne og følelserne er skyldbelagte. Det er vores indtryk, at gruppen får en vigtig funktion med hensyn til både at være accepterende i forhold til ambivalensen og bekræftende i forhold til graviditeten og det kommende moderskab. Patienten er henvist under et depressivt billede og fremtræder rådvild, ambivalent og forpint. Hun beskriver manglende lyst til livet, og der er suicidale og infanticide impulser. Hun har svært ved at tage imod behandlingstilbuddet og støtte fra sine omgivelser. Arbejdet med at skabe en terapeutisk alliance er længe det centrale. I takt med at den terapeutiske alliance styrkes, forsvinder de infanticide impulser, barnet tildeles retten til livet, men det depressive billede hos moderen persisterer længe trods samtidig antidepressiv medikamentel behandling. Det løsnes gradvist i forbindelse med gennemgribende sorgarbejde i forhold til ophavsfamilien. Først herefter kan patienten tildele sig selv retten til livet. Ambivalensen har kredset om liv og død for mor og barn. Identitet, rollekonflikt og selvbillede Kvinden skal i graviditeten forberede sig på at tage imod sit barn og integrere det i sit kommende liv. Dette indebærer en revision af selvbillede, der også kan være forbundet med ambivalens. Identitet som mødre indebærer, at der er noget, kvinderne må give slip på, og graviditeten er også forbundet med tab. For de enkelte kvinder var de tab, der var i fokus, forskellige. Det kunne være tabet af følelsen af selvstændighed og uafhængighed. Tabet af uddannelsesmuligheder eller det uforpligtende ungdomsliv. Tabet af parforholdet til fordel for familieliv. For mange af de kvinder, der i forvejen havde et barn, blev tabet af den eksklusive kontakt med det første barn ofte et væsentligt tema. At kunne tage imod og give slip blev således på mange måder et centralt tema for alle. Patienten kommer på grund af depressive symptomer og mange somatiske klager. Hun fortryder graviditeten er stået af vred og afvisende over for alle, der forsøger at støtte. Det er svært for patienten at give afkald på tidligere selvstændighed samt afbryde uddannelsesplaner. Der skabes hurtigt en stabil behandlingsalliance med patientens rationelle og ansvarlige side, men emotionelt er hun i starten afvisende. Patienten begynder gradvis at tage imod medpatienters og terapeuternes interventioner. I takt med at hun begynder at tage graviditeten til sig, får hun tanker om, at hun ikke vil være i stand til at slippe barnet og fx overlade det til fa- Nr

7 deren. Angsten for at blive forladt bliver et væsentligt tema. Det lykkes til en vis grad at slippe noget af det defensive mønster og lukke partneren mere ind i forhold til graviditeten. At tage imod og give slip er et tema på det indre og det ydre plan. Forholdet til opvækstfamilien, specielt moderen Dette tema er ofte forbundet med en optagethed af, hvilke familieforhold barnet fødes ind i. Specielt forholdet til kvindens egen mor bliver vigtigt, idet tilgangen til egne tidlige mor-barn-oplevelser af omsorg og tryghed er afgørende for, hvilke indre ressourcer hun selv har at trække på i forhold til at yde omsorg. Vi bedømmer, at et vigtigt kurativt element er den støtte, kvinderne henter hos hinanden til at reflektere over disse forhold. Tanker og følelser knyttet til, hvilke normer og værdier det bliver vigtigt selv at tage med sig ind i moderrollen, blev således et centralt tema for alle. Kvinden henvises på grund af en angstproblematik. Det kommer frem, at moderen gennem hele hendes opvækst har krævet meget opmærksomhed på grund af fysisk sygdom. Patienten har i udtalt grad været ansvarlig og tilpasset med et stort behov for kontrol. I gruppen arbejder patienten med forholdet til moderen på det indre plan i form af sorg over opvækstvilkårene og på det ydre plan i forhold til at sætte grænser for ansvaret over for moderen. Fra det, som Douglas beskriver som excessive compliance with the mother, opnår patienten større kontakt med egne følelser og værdier også i forhold til det kommende moderskab. Forholdet til partner/ægtefælle De fleste, der deltog i gruppen, udtrykte vanskeligheder i forhold til deres partner. Enkelte kvinder var blevet svigtet af faderen til deres barn, og én kvinde havde valgt ikke at udpege barnefaderen. De fleste af de parproblemer, der blev taget op, var kendte for parret gennem deres hidtidige forhold, men omfanget og intensiteten var øget under graviditeten. Flere kvinder udtrykte, at de i deres graviditet ikke var i stand til at undertrykke konflikterne. De forventninger, kvinderne havde til deres mænds forståelse og deltagelse i graviditeten, var ligeledes meget forskellige, på samme måde som deres åbenhed for at modtage hjælpen var det. For flere kvinder var deres ægtefælles hjælp og støtte tilgængelig, men de havde svært ved at tage imod hjælpen og blev afvisende og utilnærmelige. Vores forståelse af denne problematik er, at der i mange tilfælde også var tale om gamle savn og oplevelse af svigt, der blev reaktiveret i graviditeten, som disponerede for skuffelser. En terapeutisk opgave blev at adskille kilderne til oplevelse af svigt og finde realistiske forventninger. Patienten henvises på grund af depressiv krise med fortvivlelse og lavt selvværd samt voldsomme temperamentsudbrud både verbalt og fysisk med ødelæggelse af materielle ting. Vanskelighederne udspiller sig især over for ægtefællen, og parforholdet er truet. I terapien oprulles en traumatisk opvæksthistorie, hvor patienten hidtil har beskyttet billedet af forældrene. Gennem en erkendelse af dette lettes presset. Parallelt hermed sker også en revurdering af forventningerne til både forældreskab og parforhold. Fantasier omkring barnet Fra det tidspunkt, hvor kvinden begynder at mærke liv, intensiveres tankerne omkring barnet. Kvinden begynder at skabe sit barn i fantasien. Hun gør sig tanker om, hvad det er for et barn hun venter, hvilke egenskaber barnet besidder, og hvad det er for en familie og et fællesskab barnet fødes ind i, hvad det nye barn kommer til at betyde for parforholdet, og hvordan den eller de store søskende vil reagere. Vil der blive plads til at elske også dette barn, og hvad vil det komme til at betyde for familien som helhed. Kvindens forestillinger om barnet er led i en begyndende tilknytning. I gruppen oplever vi, at fantasier om barnet mest hører til i andet trimester af graviditeten. Når terminen nærmer sig, nedtones forestillingerne om barnet. Måske er det kvindens intuitive beskyttelse mod et for fremtrædende fantasibarn. Patienten henvises i en krisetilstand i 3. trimester. Hun har tidligere været henvist til behandling i psykiatrisk regi. Patienten kender ikke faderen til sit barn. Hun oplever det hele uvirkeligt. 18 Nr

8 Hun er optaget af idealer, holdninger og værdier på et generelt plan, men det er, som om det ikke handler om hende. Hun har svært ved at skabe sit barn i fantasien. Hun ved ikke, hvilke egenskaber hun vil kunne tillægge barnet fra faderens side, og hun gør sig ikke tanker om, hvordan hun vil blive som mor. Vi får intet billede af, hvordan barnet skal integreres i hendes familie, eller hvilke tanker hun har om den indflydelse, moderskabet vil få på hendes liv. Hun forbereder sig på fødslen på et praktisk plan, men stadig, som om hun ikke har sig selv med. Ved første samtale efter fødselen er patienten tydeligvis meget usikker og udtrykker stort behov for hjælp. Hun følges med mor-barn-sessioner, hvor mor-barn-forholdet understøttes og styrkes, og kvinden føler sig gradvis mere sikker i forhold til sit barn. Behandlingstilbud efter fødslen I den tidlige puerperale fase tilbød vi familiesamtaler, mor-barn-sessioner eller individuelle samtaler til moderen alene. Valget af efterbehandling har været afhængigt af problemstillingen: I de tilfælde, hvor der har været en partner og denne har været inddraget, er det vores indtryk, at det for de fleste kvinder har været vigtigt at kunne dele de vanskeligheder med ægtefællen/partneren, som var anledning til, at kvinden blev henvist til et psykoterapeutisk behandlingstilbud. Samtidig har det været en anledning til at tale om, hvordan denne problematik kan integreres i deres nye rolle som forældre. Flere af de kvinder, der gennem livet har oplevet mange brud og svigt, har haft svært ved at dele den nære kontakt til barnet og derved skabe plads til faderen. En del kvinder er kommet til mor-barn-sessionerne uden deres partner, hvilket skyldes, at ægtefællen ikke har haft mulighed for at deltage eller ikke har ønsket det, eller at kvinden har været alene. Tilbuddet om individuelle samtaler efter fødslen har været begrundet i, at nogle kvinder har været dekompenseret i en grad, så vi har skønnet, at det også at have fokus på tilknytningen til barnet ville være for stor en belastning. Så snart kvinderne fik det bedre, er forholdet til barnet ligeledes blevet medindraget. Patienten henvises på grund af reaktivering af seksuelle overgreb i barndommen. Hun oplever graviditeten som fysisk frastødende. Hun er bange for den fysiske kontakt under fødslen, der står som noget truende for hende, som hun ikke har forberedt sig på. Under graviditeten har hun isoleret sig og har ikke haft kontakt med familie og nærtstående. Hendes tanker om barnet forstyrres af flash-back -oplevelser fra overgrebene. Efter fødslen har patienten svært ved at tage sit barn til sig. Hun undgår kontakt med andre, idet hun tænker, at hendes nære kontakt med barnet vil give anledning til seksuelle fantasier hos omgivelserne. Hun har stort behov for støtte fra ægtefællen, der i begyndelsen bliver den vigtigste omsorgsperson. Da forholdet til barnet er etableret og det specifikke behandlingstilbud ophører, har patienten behov for yderligere behandling til sin egen problematik. Kvalitetssikring Stolpegårds behandlingstilbud er blevet fulgt op med en kvalitetssikringsundersøgelse, hvor man har anvendt fokusgruppeinterview (Quistgaard 1999, Svendsen & Lau 2001). Deltagerne i fokusgruppeinterviewet var de første 8 kvinder, der deltog i projektet, og som havde modtaget et fuldt behandlingstilbud. Formålet var dels at afdække patienternes tilfredshed med behandlingen, dels at undersøge, om der var behov for at justere tilbuddet. Undersøgelsen viste stor tilfredshed med behandlingstilbudet, som blev opfattet som betydningsfuldt. Fokusgruppeinterviewet gav anledning til at justere indtagelsesproceduren, således at vi derefter tilstræbte, at kvinderne kun undtagelsesvis kunne tages ind i gruppen efter graviditetsuge. Kortere forløb blev opfattet som for korte, og desuden bidrog de til en vis uro i gruppen. Ligeledes gav fokusgruppeinterviewet anledning til en mere individualiseret holdning til efterbehandlingstilbuddet. Nogle følte ikke behov for efterbehandling, mens andre ønskede, at der var mulighed for mere end de tre samtaler, der i udgangspunktet var lagt op til. Sammenfatning De kvinder, der har været omfattet af det beskrevne behandlingstilbud, tilhører Stolpegårds målgruppe. Diagnostisk har de omfattet et bredt spektrum af ikke psykotiske tilstande dvs. depressive tilstande, angst, kriser, påtrængende relationelle vanskeligheder, reaktivering af gamle traumer, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. En fællesnævner synes at have væ- Nr

9 Psykoterapi med GRAVIDE ret, at de vanskeligheder, der aktiveres i graviditeten eller har været til stede forinden, både har kunnet virke blokerende for en uforstyrret tilknytning til barnet og samtidig på en særlig måde har været tilgængelig for bearbejdning. Det er vores indtryk, at graviditetens terminsdato og måske et basalt ønske om at etablere tilknytning til det ventede barn bliver katalyserende for den psykoterapeutiske proces. Der er meget, der skal nås på kort tid, og det har ofte slået os, hvor meget der tilsyneladende også kan opnås på denne korte tid, sammenholdt med hvad der gælder for psykoterapi i andre livsfaser. Vi finder derfor, at et specifikt psykoterapeutisk tilbud for gravide kvinder inden for den beskrevne målgruppe er vel investerede ressourcer. Det er vores vurdering, at det beskrevne tilbud har haft en vigtig behandlingsmæssig værdi. Det kan diskuteres, om det også har haft en forebyggende værdi i forhold til fødselsdepression og tilknytningsvanskeligheder. Den forebyggende virkning af terapeutisk arbejde er generelt vanskelig at dokumentere. Vi vurderer, at en forudsætning for et godt resultat af psykoterapi i graviditeten og dermed eventuelt et forebyggende element er: Et lidelsespres, der driver en psykoterapeutisk proces. Et ønske om denne form for behandling. At det er muligt at etablere en terapeutisk alliance. Disse tre elementer er ikke altid til stede hos de kvinder, der bedømmes at være i risiko for fødselsdepression og tilknytningsvanskeligheder, og heri ligger en vanskelighed og begrænsning. Det er vanskeligt at få patienterne henvist så tidligt, at der når at blive et sammenhængende forløb før fødslen. I de tilfælde hvor dette ikke er sket, og hvor problemer fortsat står tilbage ef- GRAVIDE ter fødslen, er det vores indtryk, at den etablerede behandlingsalliance fra tiden før fødslen har været værdifuld og fremmende for hurtig intervention efter fødslen til gavn for mor-barn-forholdet. Både det forhold, at den optimale periode i graviditeten for en psykoterapeutisk tilgang synes kort, og det forhold, at en tidlig og god tilknytning til barnet er væsentlig, understreger betydningen af mulighed for samarbejde blandt alle, der er impliceret i de gravide, fødende og puerperale patienter og deres børn. Det bedømmes vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer, muligheder og vanskeligheder. Vi har i vores argumentation for betydningen af et behandlingstilbud til denne gruppe taget udgangspunkt i mødrenes vanskeligheder, og de forhold der bedømmes at være risikofaktorer i relation til fødselsdepression og tilknytningsvanskeligheder. Vi er ikke her gået ind på de undersøgelser og den diskussion, der handler om, at det også af hensyn til børnenes udvikling kan være vigtigt at behandle og om muligt forebygge psykisk lidelse herunder depressive tilstande hos mødrene. Sammenfattende er det væsentligt at have opmærksomhed på de psykiske lidelser i tilknytning til graviditet, fødsel og puerperium, og vi anser det for vigtigt fortsat at udvikle og evaluere psykoterapeutiske behandlingstilbud på området. Lise Mondrup er speciallæge i psykiatri og overlæge på Stolpegård. Lene Ekman er cand.psych. og privatpraktiserende psykolog, tidligere ansat på Stolpegård. 20 Nr

10 Litteraturliste 1. Bibring GL, Dwyer TF, Huntington DS, Vallenstein AF. A study of the psychological processes in pregnancy and of the earliest mother-child relationship. The Psychoanalytic Study of the Child 1961; 16: Brockington IF, Cox-Roper A.The nosology of puerperal mental illness. In: Kumar R, Brockington IF, eds. Motherhood and mental illness. London, Wright, 1988: Brodén MB. Mor og barn i ingenmandsland. København: Hans Reitzels Forlag, Brudal L. Fødslens psykologi. Oslo: Aschehoug, Caplan G. The psychology of pregnancy, and the origins of mother-child relationships. In: An Approach to Community Mental Health. London: Tavistock Publications, 1974: Condon JT. The assessment of antenatal emotional attachment: Development of a questionaire instrument. Brit.J.med.Psychol.1993; 66: Condon JT, Corkindale C. The correlates of antenatal attachment in pregnant women. Brit.J.Med.Psychol. 1997;70: Davis M., Wallbridge D. Frihed og grænser. København: Hans Reitzels Forlag, Deutch H. The psychology of women. New York: Grune & Stratton, 1945: Douglas. G. Puerperal depression and excessive compliance with the mother. Brit.J.Med.Psychol. 1963; 36: Frølund L. Fødselsdepression et klinisk speciale. Hospital health care. 2000; 3: Kastrup M, Lier L, Rafaelsen OJ. Psychiatric illness in relation to pregnancy and childbirth. Nord.Psykiatr.Tidsskr. 1989; 43: Kennel JH. The mourning response of parents to the death of a newborn infant. The New Engl.J.Med.1970;13: Leifer M. Psychological changes accompanying pregnancy and motherhood. Genetic Psychology Monographs. 1977; 95: Lomas P. The husband-wife relationship in the cases of puerperal breakdown. Brit.J.Med. Psychol. 1959; 32: Nævestad M. The colors of rage and love. Oslo: Universitetsforlaget, O Hara MW, Swain AM. Rates and risk of postpartum depression a meta- analysis. International Review of Psychiatry 1996;8: Posner NA, Untermann RR, Williams KN, Williams GH. Screening for postpartum depression. J.Reprod. Med. 1997; 42,4: Quistgaard L. Fokusgruppeinterview. Socialrådgiveren. 1999;18: Raphael-Leff J. Psychotherapeutic needs of mothers-to-be. J.Child Psychother, 1982;8: Saisto T et al. Psychosocial Predictors of Disappointment with Delivery and Puerperal Depression: Acta Obstet. Gynecol Scand., 2001; 80: Stern DN. Moderskabskonstellationen. København: Hans Reitzels Forlag, Stern DN et.al. The birth of a mother.london: Bloomsbury, Svendsen A-M B, Lau M. Fokusgruppeinterview. Ugeskr.læger 2001; 163,23: Tähkä V. Psykoanalytisk psykoterapi. Århus: Centrum, Terp IM. og Mortensen PB Puerperalpsykoser. Ugeskr.læger 1999; 161,10: Winnicott DW. Primary maternel preoccupation (1956). In: Through paediatrics to psychoanalysis.london: The Hogarth Press, 1987: Nr

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Psykologfaglig indsats i graviditeten

Psykologfaglig indsats i graviditeten Psykologfaglig indsats i graviditeten 1. INTRODUKTION TIL SÅRBARE GRAVIDE I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV...2 FAMILIEAMBULATORIETS MÅLGRUPPER...2 HENVISNING...3 FORMÅLET MED PSYKOLOGFAGLIG INDSATS I GRAVIDITETEN...4

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Rigshospitalet MÆND & FØDSELSDEPRESSIONER - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Indhold 3 Mænd kan få fødselsdepressioner 4 Hvor stort er

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Adskillelse af mor og barn

Adskillelse af mor og barn Adskillelse af mor og barn Bachelorprojekt om sygeplejerskens rolle for tilknytningen mellem mor og barn. Antal Anslag 71.977 med mellemrum Line Clevin Jensen - Pernille Skov - Sisse Hasbirk Thomsen. syk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Svend Aage Madsen MHW 2013

Svend Aage Madsen MHW 2013 MHW 2013 1 MHW 2013 2 MHW 2013 Men s Health Week handler om: Al sundhed og alle sygdomme kræft, ulykker, diabetes, hjerte, psykisk.. Livsstil og Sundhedsadfærd Forebyggelse og information Behandling Manden

Læs mere