Rygning og graviditet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygning og graviditet"

Transkript

1 Rygning og graviditet Kræftens Bekæmpelse Af cand. scient. Ph.d. Joan Bentzen Rygning og graviditet Moders livsstil i graviditeten har stor betydning for barnets udvikling Moderens livsstil under graviditeten har stor betydning for barnets udvikling, både mens det ligger i livmoderen, lige efter fødslen og senere i livet. Tobaksrygning er en meget væsentlig årsag til komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel og moderens tobaksrygning under graviditeten har store konsekvenser for barnet. Det skyldes, at de stoffer som moderen indånder i forbindelse med rygningen går over i barnet via navlestreng og moderkage moderen deler så at sige blod og giftstoffer med barnet. Hvis du er gravid og ryger skal du holde op med at ryge. Det er ikke nok at nedsætte tobaksforbruget. Selvom du kun ryger et par cigaretter dagligt har dit barn stadig en øget risiko for en lang række af de omtalte komplikationer. 1;2 Hvis du ønsker at blive gravid, øger du din chance ved at holde op med at ryge. Hvis barnets far ryger bør han også holde op. Passiv rygning skader evnen til at blive gravid og er farlig for det ufødte barn. Efter fødslen skal barnet også beskyttes mod passiv rygning i et røgfrit hjem. Din jordemor eller praktiserende læge kan hjælpe dig med et rygestop. Du kan også få hjælp på apoteket eller på Eller hent støtte og hjælp hos dine nærmeste; venner, familie eller kolleger. Graviditet uden for livmoderen Graviditet uden for livmoderen er en potentielt livstruende tilstand, der forekommer ved 1-2 % af alle graviditeter. Der er en % risiko for infertilitet, hvis man har haft en graviditet uden for livmoderen. To ud af tre gravide med graviditet uden for livmoderen er rygere. 3;4 Risikoen er også forøget hos kvinder, der er holdt op med at ryge. 5 Rygning er den risikofaktor som kan forebygges, der har størst betydning for udvikling af graviditet uden for livmoderen. Spontan abort Flere undersøgelser har vist, at spontan abort er hyppigere hos rygere, 6;7 mens andre undersøgelser ikke har kunnet vise en sikker sammenhæng mellem moderens rygning og risikoen for at abortere. 8;9 Der er flere metodemæssige problemer i undersøgelserne. Blandt andet er grænsen mellem spontan abort og for tidlig fødsel ikke veldefineret i den videnskabelige litteratur. Desuden beskæftiger undersøgelserne sig udelukkende med erkendte graviditeter. En undersøgelse af kinesiske kvinder har vist, at passiv rygning øger risikoen for at abortere så tidligt i graviditeten, at kvinden endnu ikke har opdaget, at hun er gravid. 10 Når passiv rygning har vist sig at være en risikofaktor for tidlig spontan abort, er det sandsynligt, at kvindens egen rygning har en tilsvarende effekt. En undersøgelse blandt socialt dårligt stillede kvinder viser, at rygning er en større risikofaktor for spontan abort end brug af kokain. 11 Problemer med moderkagen Moderkagen sørger for at det ufødte barn får næringsstoffer, mens det ligger i livmoderen. Moderkagen hos rygere vejer mindre end hos ikke-rygere. 12 Når moderen ryger optager kulilten plads for ilt på hendes røde blodlegemer. Disse blodlegemer overføres til barnet og forårsager, at iltmætningen i barnets blod nedsættes. Det ufødte barn lider således af kronisk iltmangel, mens det ligger i livmoderen. For at kompensere for denne iltmangel danner både barnet og moderen flere røde blodlegemer, hvilket gør blodet tykkere og øger risikoen for blodpropper. 13 Kapillærerne (de små blodkar, der forsyner barnet med næring) har vist sig at være mindre og færre i antal, hvis moderen ryger. 13 Ligeledes indeholder moderkagen hos rygere mere af tungmetallet cadmium, som findes i tobaksrøg, sammenlignet med ikkerygeres. 13 Cadmium er kræftfremkaldende, forårsager nyreskader og er mistænkt for at øge risikoen for hjertekarsygdomme. 14

2 Moderkagen hos gravide rygere er kendetegnet ved en større mængde døde og beskadigede celler 12 og færre af den type celler, der forankrer moderkagen i livmoderen sammenlignet med moderkagen hos kvinder, der ikke er udsat for tobaksrøg. 15 Der ses endvidere øget celledød i moderkagen hos rygere, der har fået et væksthæmmet barn. 16 Hos rygere ses også en øget forkalkning af moderkagen sammenlignet med ikkerygere. Forkalkning af moderkagen gør, at overførsel af ilt og næringsstoffer fra moderen til det ufødte barn bliver dårligere. 17 Rygning i den første tredjedel af graviditeten menes at være mest kritisk, når det drejer sig om dårlig funktion af moderkagen, da det er i denne periode, at de forskellige celler i moderkagen udvikler sig til moderkagens forskellige dele. Både cigaretrøg i sig selv (aktiv og passiv) og nikotin har en skadelig virkning på moderkagen 18. Rygere har en øget risiko for, at moderkagen dækker fødselsvejen helt eller delvist (også kaldet foreliggende moderkage), og at moderkagen løsnes fra livmoderen før barnet fødes. Risikoen er forøget med % 4;19;20. Begge tilstande indebærer risiko for at moderen forbløder, og at barnet lider af iltmangel før fødslen, og det kan betyde, at barnet må forløses ved kejsersnit og før termin. Kromosomforandringer Tobaksrøg skader generne og flere undersøgelser har vist, at børn, hvis mødre ryger under graviditeten, bliver født med flere genmutationer end børn, der ikke udsættes for tobaksrøg. 21;22 Mutationerne er af samme type, som dem man ser hos patienter med leukæmi. Misdannelser Læbe-ganespalte: I 2004 samlede forskere fra USA og Europa viden fra allerede offentliggjorte videnskabelige undersøgelser i en meta-analyse. De konkluderede, at der var en sikker sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og risikoen for at barnet blev født med læbe og/eller ganespalte. Risikoen for at få et barn med læbe og/eller ganespalte var øget med 30 %, hvis moderen røg under graviditeten og risikoen for at få et barn med ganespalte alene var øget med 20 %, hvis moderen røg under graviditeten. 23 Senere undersøgelser tyder på, at risikoen er endnu højere for de børn, der har en særlig variant af et molekyle, der omsætter giftstoffer fra tobaksrøg. 24 Læbe-ganespalte opstår meget tidligt i graviditeten, ofte før kvinden ved, at hun er gravid. Misdannede fingre og tæer: Både rygning og brug af nikotinprodukter under graviditeten har i enkelte undersøgelser vist sig at øge risikoen for at børn kommer til verden med misdannede fingre eller tæer. 25;26 Sammenvoksning af kranieknoglerne: For tidlig sammenvoksning af spædbarnets kranieknogler er også i nogle undersøgelser blevet koblet til moderens rygning. 27 Det betyder ofte, at barnet skal opereres som spæd. Fosterdød Risikoen for at barnet dør i livmoderen eller under fødslen er øget, hvis moderen ryger. 20;28-31 En dansk undersøgelse anslår, at 25 % af alle dødfødsler kan undgås, hvis de gravide ikke ryger. 28 En del af årsagen til den højere risiko blandt rygere er muligvis, at graviditetskomplikationer som væksthæmning og problemer med moderkagen oftere forekommer hos rygere. Netop disse komplikationer øger risikoen for fosterdød og dødfødsel betragteligt. 20;31 Den øgede risiko for rygerens ufødte barn kan også skyldes, at rygning reducerer ilt- og blodtilførslen gennem navlestrengen og at barnet derved får sværere ved at klare andre stresspåvirkninger fx kortvarig iltmangel i forbindelse med fødslen. Hvis den gravide holder op med at ryge inden for de første 12 graviditetsuger er risikoen for fosterdød og dødfødsel ikke højere end for ikkerygere. 28 Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel Fødsel før 37. graviditetsuge og fødselsvægt på under 2500 g er de vigtigste årsager til dødsfald i perioden lige efter fødslen. Den største risiko ses for børn født før 32. graviditetsuge. Der er et overlap mellem definitionen på spontan abort og meget for tidlig fødsel. De fleste undersøgelser af for tidlig fødsel inkluderer kun levendefødte børn, hvilket kan være med til at underestimere risikoen forbundet med rygning, da dødfødsler og død i den tidlige spædbarnsperiode er hyppigere, hvis moderen ryger (se afsnit om spædbarnsdød). Rygning øger risikoen for at føde for tidligt (før 37. graviditetsuge) og for meget for tidlig fødsel (før 32. graviditetsuge). 2;20;32-34 Jo mere kvinden ryger, jo større er risikoen for at føde for tidligt. Risikoen er øget for både spontan for tidlig fødsel og for at få fødslen sat i gang før 37. uge pga. graviditetskomplikationer. Hvis moderen holder op med at ryge i første trimester (inden 12. graviditetsuge) ser det ud til at nedsætte risikoen for at føde for tidligt 2.

3 Rygning øger risikoen for hindesprængning før 37. uge. For tidlig hindesprængning er en væsentlig årsag til, at kvinder føder for tidligt, f.eks. skyldes en tredjedel af de for tidlige fødsler i USA for tidlig hindesprængning 35. Risikoen er omkring dobbelt så stor for kvinder som ryger sammenlignet med ikkerygere 33;35-37 Rygere føder børn, der er gennemsnitligt 200g mindre end ikkerygeres. 2;38-41 Jo flere cigaretter, kvinden ryger des mindre er børnene - men selv en lille udsættelse for tobaksrøg er skadelig for det ufødte barn. De vitale organer bliver mindre, fordi moderens rygning har nedsat mængden af ilt til barnet i livmoderen. Særligt børn af ældre mødre påvirkes af rygningen Det kan betale sig at holde op med at ryge, også efter man er blevet gravid. Børn af mødre, der holder op med at ryge i graviditeten har en højere fødselsvægt end børn, hvis mødre ryger igennem hele graviditeten. Men den højeste fødselsvægt opnås, hvis moderen er ikke-ryger gennem hele graviditeten. 39 Risikoen for at få et barn med en vægt under den kritiske 2500 g grænse er øget, hvis moderen ryger. 2;41 Og risikoen øges, jo ældre moderen er. 41 Det kan skyldes, at ældre mødre ryger mere end yngre eller at evnen til at kompensere for den iltmangel, som rygningen forårsager for barnet, bliver dårligere med alderen. Hvis moderen holder op med at ryge inden 12. graviditetsuge, falder risikoen for at føde et undervægtigt barn en smule, men den laveste risiko opnås ved helt at undlade at ryge i graviditeten. 2 Rygere føder også oftere børn, der er små i forhold til graviditetens længde og børn der er væksthæmmede i livmoderen, sammenlignet med ikke-rygere. 31;42 Risikoen falder næsten til ikkerygernes niveau, hvis moderen holder op med at ryge under graviditeten. 2 Spædbarnsdød Der er en sikker sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og barnets risiko for at dø vuggedøden. Risikoen er mindst dobbelt så stor for børn, hvis mødre ryger under graviditeten sammenlignet med børn af ikke-rygere. 43;44 Efter at børn i stigende grad lægges til at sove på ryggen, viser rygning sig at være den største enkeltstående risikofaktor for vuggedød. I de nyeste opgørelser over vuggedødstilfælde estimeres det, at op mod 80 % af vuggedødstilfældene kunne undgås, hvis moderen ikke røg under graviditeten. 44 Også risikoen for, at spædbarnet dør af andre årsager, f.eks. luftvejssygdomme, er kraftigt forøget, hvis moderen har røget under graviditeten. 44 Nedsat lungefunktion og luftvejssygdomme Børn, hvis mødre ryger under graviditeten fødes med lavere lungekapacitet end børn af ikke-rygere Det gør børnene mere modtagelige for lungesygdomme, og børn udsat for tobaksrygning i graviditeten har øget risiko for at udvikle luftvejssygdomme såsom astma, bronkitis og hvæsende vejrtrækning. 48 Sammenligner man børn udsat for tobaksrøg i fostertilstanden med børn, der ikke blev udsat, var udsatte pigers lungefunktion ved 1 års alderen 16 % lavere og udsatte drenges 5 % lavere. 49 Lungefunktionen forbliver lavere end den ellers ville have været helt op i voksenalderen. Børnene vokser sig ikke fra den tidlige påvirkning fra tobaksrøg. 50 Den nedsatte lungefunktion og den øgede sygelighed ses uafhængigt af barnets eventuelle udsættelse for passiv rygning efter fødslen. 48;49 Kolik og uro Flere undersøgelser har vist, at spædbørn, der udsættes for passiv røg oftere har kolik end ikke udsatte børn. 51 Det er imidlertid i undersøgelserne svært at skelne mellem udsættelse for passiv røg efter fødslen og moderens rygning under graviditeten, da de fleste mødre, der ryger, mens de er gravide, fortsætter med det, efter barnet er født. En dansk undersøgelse har imidlertid vist, at moderens rygning under graviditeten fordobler risikoen for at barnet får kolik. 52 Der er også vist en sammenhæng mellem indholdet af hormonet motilin, der får tarmen til at trække sig sammen, og kolik. Samtidig udskiller rygere større mængder af motilin. 51 Det er derfor sandsynligt, at rygning under graviditeten igangsætter fysiologiske processer, der kan føre til kolik. Tilsvarende har undersøgelser vist, at spædbørn har større risiko for at være urolige og græde meget, hvis deres mor har røget under graviditeten. 53 Det er også vist, at nyfødte børn af rygende mødre udviser abstinenssymptomer f.eks. uro, dårlig søvn, rysten og dehydrering samt neurologiske symptomer såsom nedsat opmærksomhed, dårligere reflekser og abnorm muskeltonus. 54;55 Det er de samme symptomer, som ses hos børn født af narkomaner.

4 Hospitalsindlæggelse Børn, der udsættes for tobaksrøg efter fødslen er mere syge end børn, der lever i røgfri omgivelser. Den øgede sygelighed ses også hos børn født af rygende mødre, selvom børnene lever i røgfri hjem efter fødslen. En undersøgelse blandt alle børn født i Hong Kong i 1997 viste, at børn, hvis mødre røg under graviditeten, havde over 30 % øget risiko for at blive indlagt på hospital de første 1½ leveår sammenlignet med børn, der ikke blev udsat for tobaksrøg i graviditeten. 56 Der blev i undersøgelsen taget højde for, om der var rygere i hjemmet efter barnets fødsel. Intelligens og psykisk udvikling Nogle undersøgelser har vist, at børn, hvis mødre røg under graviditeten, har lavere IQ og dårligere intellektuel udvikling end børn af ikke-rygende mødre i hele barndommen og de tidlige voksenår. 57;58 Andre undersøgelser har påpeget, at denne forskel kan tilskrives, at mødre, der ryger under graviditeten, selv har en lavere IQ, dårligere uddannelse og dårligere sociale forhold. 59 Børn af rygere er oftere små ved fødslen (se afsnit om lav fødselsvægt), og lav fødselsvægt og tidlig fødsel medfører i sig selv risiko for lavere IQ og nedsat intellektuel kapacitet. Flere undersøgelser har vist, at rygning under graviditeten fordobler risikoen for at barnet får DAMP senere i livet Det gælder også, når der tages højde for, at rygere føder små børn og oftere føder for tidligt. DAMP er en udviklingsforstyrrelse, der medfører nedsat koncentrationsevne og dårlig motorik. Børn med DAMP klarer sig dårligere i skolen og kan have problemer i kontakten til andre børn og voksne. Ligeledes er det vist, at børn af mødre, der røg mens de var gravide, har øget risiko for adfærdsproblemer og for at begå kriminalitet. 64;65 I en dansk undersøgelse havde sønner, hvis mødre røg under graviditeten, % øget risiko for at blive anholdt for såvel voldelig som ikke-voldelig kriminalitet inden de fyldte 35 år. Der var en dosis-respons effekt, således at sønner, hvis mødre røg over 20 cigaretter om dagen havde dobbelt så stor risiko for anholdelse sammenlignet med sønner af ikkerygere. Der blev i undersøgelsen blandt andet taget højde for sociale faktorer, forældrenes kriminalitet og psykisk sygdom. 66 Overvægt Moderens rygning under graviditeten har i en australsk undersøgelse vist sig at øge risikoen for at børnene blev overvægtige teenagere. 67 Børn, hvis mødre røg under graviditeten havde % øget risiko for at være overvægtige eller direkte fede som 14-årige, sammenlignet med børn af mødre, der ikke røg. Denne øgede risiko bestod, selv når forskerne tog højde for andre beskrevne risikofaktorer for overvægt såsom tv-kigning, sociale forhold, sportsudøvelse og indtag af fast-food og sodavand. Både en norsk og en tysk undersøgelse fandt, at fem til seksårige børn, hvis mødre røg under graviditeten havde øget risiko for at være overvægtige og fede sammenlignet med børn af ikke-rygende mødre. 68;69 Undersøgelserne tog, ligesom den australske, højde for en række andre risikofaktorer for overvægt og fedme, såsom kalorieindtag (for det tyske studies vedkommende) og forældrenes vægt. Forskerne mener, at nikotinen (eller andre stoffer i cigaretrøg) har påvirket børnenes hjerner, så appetitreguleringen er blevet ødelagt. Ligeledes kan det tænkes, at børnene i fostertilstanden har været udsat for iltmangel og derved er blevet væksthæmmede. Efter fødslen har de så overkompenseret for den mindre vækst ved at overspise og er derfor blevet overvægtige. Denne hypotese støttes af dyreforsøg, der har vist, at rotter, der blev udsat for nikotin i livmoderen havde øget kropsvægt og større fedtdepoter som voksne sammenlignet med rotter, der ikke var udsat for nikotin. 70 Børnenes fertilitet som voksne Sønner, hvis mødre røg under graviditeten, har reduceret evne til selv at få børn sammenlignet med børn af ikke-rygere. I en dansk undersøgelse, var sønner af mødre, der røg under graviditeten 30 % dårligere til at befrugte deres partner sammenlignet med sønner af ikke-rygende mødre 71. En anden dansk undersøgelse har vist, at sønner af mødre der røg under graviditeten, havde 48 % lavere sædkoncentration og 51 % lavere sædtal end sønner af ikkerygende mødre 72. En tredie undersøgelse blandt unge danske mænd har vist et signifikant lavere sædtal blandt dem, der var udsat for moderens tobaksrøg i fostertilstanden 73. Desuden viste en undersøgelse blandt danske erhvervsaktive mænd mellem 18 og 50 år en markant øget risiko for nedsat sædkoncentration ( < 20 mill. sædceller/ml) hos mænd, hvis mødre røg under graviditeten 74. Der blev i undersøgelserne taget højde for mændenes egen rygning, som i andre undersøgelser er vist at påvirke sædkvaliteten negativt.

5 Ligeledes er kryptorkisme (manglende vandring af testiklerne til pungen) vist at være mere hyppig blandt danske drenge født af mødre, der røg under graviditeten 75. Kryptorkisme øger risikoen for testikelkræft, dårlig sædkvalitet og infertilitet. En undersøgelse blandt unge mænd i fem Nordeuropæiske lande, herunder Danmark, viste at de mænd, hvis mødre havde røget under graviditeten havde 20 % lavere sædkoncentration og ca. 25 % lavere sædtal end mænd, hvis mødre var ikke-rygere under graviditeten. Desuden havde mænd udsat for røg i fostertilstanden mindre testikler end mænd, der ikke var udsat 76. Også hos kvinder er moderens rygning under graviditeten vist at have betydning for barnets fertilitet som voksen. Et amerikansk studie af 221 par, hvor kvinden prøvede at blive gravid, fandt at moderens rygning under graviditeten nedsatte kvindens frugtbarhed med 30 til 50% 77. En dansk undersøgelse af 1653 kvinder fandt 20 % nedsat frugtbarhed hos de kvinder der havde været udsat for røg i fostertilstanden 78. Begge undersøgelser tog hensyn til kvindens egen rygning, der vides at nedsætte frugtbarheden.

6 Reference List (1) Raatikainen K, Huurinainen P, Heinonen S. Smoking in early gestation or through pregnancy: A decision crucial to pregnancy outcome. Preventive Medicine 2007; 44(1): (2) Mainous AG, III, Hueston WJ. The effect of smoking cessation during pregnancy on preterm delivery and low birthweight. J Fam Pract 1994; 38(3): (3) Aronsen L, Lochen ML, Lund E. [Smoking is associated with increased risk of ectopic pregnancy--a population based study]. Tidsskr Nor Laegeforen 2002; 122(4): (4) Castles A, Adams EK, Melvin CL, Kelsch C, Boulton ML. Effects of smoking during pregnancy. Five meta-analyses. Am J Prev Med 1999; 16(3): (5) Bouyer J, Coste J, Shojaei T, Pouly JL, Fernandez H, Gerbaud L et al. Risk factors for ectopic pregnancy: a comprehensive analysis based on a large case-control, population-based study in France. Am J Epidemiol 2003; 157(3): (6) Dominguez-Rojas V, de Juanes-Pardo JR, stasio-arbiza P, Ortega-Molina P, Gordillo- Florencio E. Spontaneous abortion in a hospital population: are tobacco and coffee intake risk factors? Eur J Epidemiol 1994; 10(6): (7) Chatenoud L, Parazzini F, Di CE, Zanconato G, Benzi G, Bortolus R et al. Paternal and maternal smoking habits before conception and during the first trimester: relation to spontaneous abortion. Ann Epidemiol 1998; 8(8): (8) Wisborg K, Kesmodel U, Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ. A prospective study of maternal smoking and spontaneous abortion. Acta Obstet Gynecol Scand 2003; 82(10): (9) Rasch V. Cigarette, alcohol, and caffeine consumption: risk factors for spontaneous abortion. Acta Obstet Gynecol Scand 2003; 82(2): (10) Venners SA, Wang X, Chen C, Wang L, Chen D, Guang W et al. Paternal smoking and pregnancy loss: a prospective study using a biomarker of pregnancy. Am J Epidemiol 2004; 159(10): (11) Ness RB, Grisso JA, Hirschinger N, Markovic N, Shaw LM, Day NL et al. Cocaine and tobacco use and the risk of spontaneous abortion. N Engl J Med 1999; 340(5): (12) Demir R, Demir AY, Yinanc M. Structural changes in placental barrier of smoking mother. A quantitative and ultrastructural study. Pathol Res Pract 1994; 190(7): (13) Bush PG, Mayhew TM, Abramovich DR, Aggett PJ, Burke MD, Page KR. A quantitative study on the effects of maternal smoking on placental morphology and cadmium concentration. Placenta 2000; 21(2-3): (14) Jarup L. Hazards of heavy metal contamination. Br Med Bull 2003; 68(1): (15) Zdravkovic T, Genbacev O, McMaster MT, Fisher SJ. The adverse effects of maternal smoking on the human placenta: a review. Placenta 2005; 26 Suppl A:S81-S86. (16) Vogt IC. Maternal smoking, intrauterine growth restriction, and placental apoptosis. Pediatr Dev Pathol 2004; 7(5): (17) Klesges LM, Murray DM, Brown JE, Cliver SP, Goldenberg RL. Relations of cigarette smoking and dietary antioxidants with placental calcification. Am J Epidemiol 1998; 147(2): (18) Genbacev O, McMaster MT, Zdravkovic T, Fisher SJ. Disruption of oxygen-regulated responses underlies pathological changes in the placentas of women who smoke or who are passively exposed to smoke during pregnancy. Reprod Toxicol 2003; 17(5):

7 (19) Ananth CV, Smulian JC, Vintzileos AM. Incidence of placental abruption in relation to cigarette smoking and hypertensive disorders during pregnancy: a meta-analysis of observational studies. Obstet Gynecol 1999; 93(4): (20) Kyrklund-Blomberg N. Smoking and pregnancy, with special reference to preterm birth and the feto-placental unit [ Karolinska Institutet; (21) de la Chica RA, Ribas I, Giraldo J, Egozcue J, Fuster C. Chromosomal instability in amniocytes from fetuses of mothers who smoke. JAMA 2005; 293(10): (22) Grant SG. Qualitatively and quantitatively similar effects of active and passive maternal tobacco smoke exposure on in utero mutagenesis at the HPRT locus. BMC Pediatrics 2005; 5: 8p. (23) Little J, Cardy A, Munger RG. Tobacco smoking and oral clefts: a meta-analysis. Bull World Health Organ 2004; 82(3): (24) Lammer EJ, Shaw GM, Iovannisci DM, Van Waes J, Finnell RH. Maternal smoking and the risk of orofacial clefts: Susceptibility with NAT1 and NAT2 polymorphisms. Epidemiology 2004; 15(2): (25) Man LX, Chang B. Maternal cigarette smoking during pregnancy increases the risk of having a child with a congenital digital anomaly. Plast Reconstr Surg 2006; 117(1): (26) Morales-Suarez-Varela MM, Bille C, Christensen K, Olsen J. Smoking habits, nicotine use, and congenital malformations. Obstet Gynecol 2006; 107(1): (27) Kallen K. Maternal smoking and craniosynostosis. Teratology 1999; 60(3): (28) Wisborg K, Kesmodel U, Henriksen TB, Olsen SF, Secher NJ. Exposure to tobacco smoke in utero and the risk of stillbirth and death in the first year of life. Am J Epidemiol 2001; 154(4): (29) Cnattingius S, Haglund B, Meirik O. Cigarette smoking as risk factor for late fetal and early neonatal death. BMJ 1988; 297(6643): (30) Little RE, Weinberg CR. Risk factors for antepartum and intrapartum stillbirth. Am J Epidemiol 1993; 137(11): (31) Raymond EG, Cnattingius S, Kiely JL. Effects of maternal age, parity, and smoking on the risk of stillbirth. Br J Obstet Gynaecol 1994; 101(4): (32) Shah NR, Bracken MB. A systematic review and meta-analysis of prospective studies on the association between maternal cigarette smoking and preterm delivery. Am J Obstet Gynecol 2000; 182(2): (33) Burguet A, Kaminski M, braham-lerat L, Schaal JP, Cambonie G, Fresson J et al. The complex relationship between smoking in pregnancy and very preterm delivery. Results of the Epipage study. BJOG 2004; 111(3): (34) Kyrklund-Blomberg NB, Cnattingius S. Preterm birth and maternal smoking: risks related to gestational age and onset of delivery. Am J Obstet Gynecol 1998; 179(4): (35) Hadley CB, Main DM, Gabbe SG. Risk factors for preterm premature rupture of the fetal membranes. Am J Perinatol 1990; 7(4): (36) Harger JH, Hsing AW, Tuomala RE, Gibbs RS, Mead PB, Eschenbach DA et al. Risk factors for preterm premature rupture of fetal membranes: a multicenter case-control study. Am J Obstet Gynecol 1990; 163(1 Pt 1): (37) Williams MA, Mittendorf R, Stubblefield PG, Lieberman E, Schoenbaum SC, Monson RR. Cigarettes, coffee, and preterm premature rupture of the membranes. Am J Epidemiol 1992; 135(8):

8 (38) Nabet C, Ancel PY, Burguet A, Kaminski M. Smoking during pregnancy and preterm birth according to obstetric history: French national perinatal surveys. Paediatr Perinat Epidemiol 2005; 19(2): (39) Bonellie SR. Effect of maternal age, smoking and deprivation on birthweight. Paediatr Perinat Epidemiol 2001; 15(1): (40) Haug K, Irgens LM, Skjaerven R, Markestad T, Baste V, Schreuder P. Maternal smoking and birthweight: effect modification of period, maternal age and paternal smoking. Acta Obstet Gynecol Scand 2000; 79(6): (41) Fox SH, Koepsell TD, Daling JR. Birth weight and smoking during pregnancy-- effect modification by maternal age. Am J Epidemiol 1994; 139(10): (42) Mitchell EA, Thompson JM, Robinson E, Wild CJ, Becroft DM, Clark PM et al. Smoking, nicotine and tar and risk of small for gestational age babies. Acta Paediatr 2002; 91(3): (43) Alm B, Milerad J, Wennergren G, Skjaerven R, Oyen N, Norvenius G et al. A casecontrol study of smoking and sudden infant death syndrome in the Scandinavian countries, 1992 to The Nordic Epidemiological SIDS Study. Arch Dis Child 1998; 78(4): (44) Anderson ME, Johnson DC, Batal HA. Sudden Infant Death Syndrome and prenatal maternal smoking: rising attributed risk in the Back to Sleep era. BMC Med 2005; 3:4. (45) Stick SM, Burton PR, Gurrin L, Sly PD, LeSouef PN. Effects of maternal smoking during pregnancy and a family history of asthma on respiratory function in newborn infants. Lancet 1996; 348(9034): (46) Lodrup Carlsen KC, Jaakkola JJ, Nafstad P, Carlsen KH. In utero exposure to cigarette smoking influences lung function at birth. Eur Respir J 1997; 10(8): (47) Hanrahan JP, Tager IB, Segal MR, Tosteson TD, Castile RG, Van VH et al. The effect of maternal smoking during pregnancy on early infant lung function. Am Rev Respir Dis 1992; 145(5): (48) Pattenden S, Antova T, Neuberger M, Nikiforov B, De Sario M, Grize L et al. Parental smoking and children's respiratory health: independent effects of prenatal and postnatal exposure. Tob Control 2006; 15(4): (49) Tager IB, Ngo L, Hanrahan JP. Maternal smoking during pregnancy. Effects on lung function during the first 18 months of life. Am J Respir Crit Care Med 1995; 152(3): (50) Gilliland FD, Berhane K, Li YF, Rappaport EB, Peters JM. Effects of early onset asthma and in utero exposure to maternal smoking on childhood lung function. Am J Respir Crit Care Med 2003; 167(6): (51) Shenassa ED, Brown MJ. Maternal Smoking and Infantile Gastrointestinal Dysregulation: The Case of Colic. Pediatrics 2004; 114(4):e497-e505. (52) Sondergaard C, Henriksen TB, Obel C, Wisborg K. Smoking during pregnancy and infantile colic. Pediatrics 2001; 108(2): (53) Kelmanson IA, Erman LV, Litvina SV. Maternal smoking during pregnancy and behavioural characteristics in 2-4-monthold infants. Klin Padiatr 2002; 214(6): (54) Law KL, Stroud LR, LaGasse LL, Niaura R., Liu J, Lester BM. Smoking during pregnancy and newborn neurobehavior. Pediatrics 2003; 111(6): (55) Godding V, Bonnier C, Fiasse L, Michel M, Longueville E, Lebecque P et al. Does in utero exposure to heavy maternal smoking induce nicotine withdrawal symptoms in neonates? Pediatr Res 2004; 55(4): (56) Leung GM, Ho LM, Lam TH. Secondhand smoke exposure, smoking hygiene, and hospitalization in the first 18 months of life. Arch Pediatr Adolesc Med 2004; 158(7):

9 (57) Mortensen EL, Michaelsen KF, Sanders SA, Reinisch JM. A dose-response relationship between maternal smoking during late pregnancy and adult intelligence in male offspring. Paediatr Perinat Epidemiol 2005; 19(1):4-11. (58) Fried PA, Watkinson B, Gray R. Differential effects on cognitive functioning in 13- to 16- year-olds prenatally exposed to cigarettes and marihuana. Neurotoxicol Teratol 2003; 25(4): (59) Breslau N, Paneth N, Lucia VC, Paneth- Pollak R. Maternal smoking during pregnancy and offspring IQ. Int J Epidemiol 2005; 34(5): (60) Linnet KM, Wisborg K, Obel C, Secher NJ, Thomsen PH, Agerbo E et al. Smoking during pregnancy and the risk for hyperkinetic disorder in offspring. Pediatrics 2005; 116(2): (61) Linnet KM, Dalsgaard S, Obel C, Wisborg K, Henriksen TB, Rodriguez A et al. Maternal lifestyle factors in pregnancy risk of attention deficit hyperactivity disorder and associated behaviors: review of the current evidence. Am J Psychiatry 2003; 160(6): (62) Markussen LK, Obel C, Bonde E, Hove TP, Jorgen SN, Wisborg K et al. Cigarette smoking during pregnancy and hyperactivedistractible preschooler's: A follow-up study. Acta Paediatr 2006; 95(6): (63) Rodriguez A, Bohlin G. Are maternal smoking and stress during pregnancy related to ADHD symptoms in children? J Child Psychol Psychiatry 2005; 46(3): (64) Wakschlag LS, Pickett KE, Cook E Jr, Benowitz NL, Leventhal BL. Maternal smoking during pregnancy and severe antisocial behavior in offspring: a review. Am J Public Health 2002; 92(6): (65) Wakschlag LS, Pickett KE, Kasza KE, Loeber R. Is prenatal smoking associated with a developmental pattern of conduct problems in young boys? J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2006; 45(4): (66) Brennan PA, Grekin ER, Mednick SA. Maternal smoking during pregnancy and adult male criminal outcomes. Arch Gen Psychiatry 1999; 56(3): (67) Al Mamun A, Lawlor DA, Alati R, O'Callaghan MJ, Williams GM, Najman JM. Does Maternal Smoking during Pregnancy Have a Direct Effect on Future Offspring Obesity? Evidence from a Prospective Birth Cohort Study. Am J Epidemiol 2006; 164(4): (68) von KR, Toschke AM, Koletzko B, Slikker W, Jr. Maternal smoking during pregnancy and childhood obesity. Am J Epidemiol 2002; 156(10): (69) Wideroe M, Vik T, Jacobsen G, Bakketeig LS. Does maternal smoking during pregnancy cause childhood overweight? Paediatr Perinat Epidemiol 2003; 17(2): (70) Gao YJ, Holloway AC, Zeng Zh, Lim GE, Petrik JJ, Foster WG et al. Prenatal Exposure to Nicotine Causes Postnatal Obesity and Altered Perivascular Adipose Tissue Function. Obesity Res 2005; 13(4): (71) Jensen TK, Henriksen TB, Hjollund NH, Scheike T, Kolstad H, Giwercman A et al. Adult and prenatal exposures to tobacco smoke as risk indicators of fertility among 430 Danish couples. Am J Epidemiol 1998; 148(10): (72) Storgaard L, Bonde JP, Ernst E, Spano M, Andersen CY, Frydenberg M et al. Does smoking during pregnancy affect sons' sperm counts? Epidemiology 2003; 14(3): (73) Ramlau-Hansen CH, Thulstrup AM, Storgaard L, Toft G, Olsen J, Bonde JP. Is Prenatal Exposure to Tobacco Smoking a Cause of Poor Semen Quality? A Follow-up Study. Am J Epidemiol 2007; 165(12):

10 (74) Jensen MS, Mabeck LM, Toft G, Thulstrup AM, Bonde JP. Lower sperm counts following prenatal tobacco exposure. Hum Reprod 2005; 20(9): (75) Jensen MS, Toft G, Thulstrup AM, Bonde JP, Olsen J. Cryptorchidism According to Maternal Gestational Smoking. Epidemiology 2007; 18(2): (76) Jensen TK, Jorgensen N, Punab M, Haugen TB, Suominen J, Zilaitiene B et al. Association of in utero exposure to maternal smoking with reduced semen quality and testis size in adulthood: a cross-sectional study of 1,770 young men from the general population in five European countries. Am J Epidemiol 2004; 159(1): (77) Weinberg CR, Wilcox AJ, Baird DD. Reduced fecundability in women with prenatal exposure to cigarette smoking. Am J Epidemiol 1989; 129(5): (78) Jensen TK, Joffe M, Scheike T, Skytthe A, Gaist D, Petersen I et al. Early exposure to smoking and future fecundity among Danish twins. Int J Androl 2006; 29(6):

Flere studier har vist, at mænd, hvis mødre røg under graviditeten, har nedsat sædkvalitet (26;29;30).

Flere studier har vist, at mænd, hvis mødre røg under graviditeten, har nedsat sædkvalitet (26;29;30). Infertilitet Kvindelige rygere har cirka dobbelt så stor risiko for at blive infertile sammenlignet med kvinder, der ikke ryger (1-6). Undersøgelser har vist, at denne risiko bliver yderligere forhøjet,

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene?

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene? STOF nr. 16, 2010 BOX Familieambulatoriet fik i 2006, med en bevilling fra Socialministeriet, mulighed for at igangsætte et omfattende forskningsprojekt. Udgangspunktet for projektet var Familieambulatoriets

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

vækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen

vækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen Hvilke stoffer er hormonforstyrrende? Hvad betyder de for vækst/fertilitet/sygdomme? Professor Tina Kold Jensen Rigshospitalet Afdeling for Vækst og Reproduktion Syddansk Universitet, Afdeling for Miljømedicin

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?

Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? 2004 Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Kirsten Wisborg og Tine Brink Henriksen

Læs mere

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne Jordemoderforeningen har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakkerne: På det

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Rygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008

Rygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Rygning i graviditeten og spædbarnskolik Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Disposition Hvad er kolik Hypoteser Risikofaktorer Rygning i graviditeten

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Tobak og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?

Tobak og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Kirsten Wisborg og Tine Brink Henriksen Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed Gynækologiske Obstetrisk afd. Y/Pædiatrisk

Læs mere

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Infertilitets epidemiologi

Infertilitets epidemiologi Infertilitets epidemiologi Øjvind Lidegaard U-kursus 29. januar 2009 Infertilitet epidemiologi Definitioner Problemets størrelse Alder og fertilitet Rygning Alkohol Kaffe Overvægt Mandlig fertilitet U-kursus

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Social ulighed i sundhed Kan vi starte tidligt nok?

Social ulighed i sundhed Kan vi starte tidligt nok? Social ulighed i sundhed Kan vi starte tidligt nok? Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Ulighed i sundhed: Old news. Myte

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere 1 Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere Forskningsprojekt januar 2012 Af Troels Buus Treebak Rune Linderoth Christiansen 2 Indhold Formål...3 Baggrund...4 Metode...7 Resultater...7

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

DÅRLIG SÆDKVALITET HOS DANSKE MÆND

DÅRLIG SÆDKVALITET HOS DANSKE MÆND DÅRLIG SÆDKVALITET HOS DANSKE MÆND Niels Jørgensen (njcph@rh.dk) samt mange yngre læger, biologer og folkesundhedsvidenskabskandidater Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Evidence for decreasing

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Udgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling

Udgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling Forskningsprotokol Udgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling Projektansvarlig: Seniorforsker Karin Sørig Hougaard, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Notat vedrørende alkohol og graviditet

Notat vedrørende alkohol og graviditet Notat vedrørende alkohol og graviditet Katrine Strandberg-Larsen og Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed Hvordan påvirker alkoholindtagelse fosteret? Undersøgelser

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Pesticideffekter i mennesker: Børn som risikogruppe

Pesticideffekter i mennesker: Børn som risikogruppe Pesticideffekter i mennesker: Børn som risikogruppe Philippe Grandjean Syddansk Universitet / Harvard School of Public Health Er grænseværdier og andre regler fastlagt, så de beskytter mod skader under

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling

Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Gestationsalderens betydning for barnets senere neuropsykologiske udvikling Christina Hjørnet Kamper, Afdelingslæge 1 Erik Lykke Mortensen, professor 2 Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2006 blev registreret 845 fødte med 832 fødsler (13 sæt tvillinger). Dette svarer til en fødselsrate på 57,2 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 1549 år. Dette er et lille

Læs mere