BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:"

Transkript

1 BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lunge kræft. Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling afsyrer og træ im prægneringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitrii: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. Isocyanater: Astma bronchiale og lungelidelse med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Galvaniserings- og farveindustri. Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Metal- og farve industri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. 1

2 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. Specialstål, mønter, smykker. Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Fremstilling af bekæmpelsesmidler. Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse, Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbeog kunstsilkeindustri. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Fremstilling af specialstål, farver og lakker. Kronisk bronchitis og lungebetændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler 2

3 Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), Blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nerve betændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphrylamin:. Benzidin:. Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: Bemærkninger: 1. Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudlidelser (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds: Risikoområder: 1. Silicose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Lidelser fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.1. 3

4 a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer). 3. Lungefibrose forårsaget af andre siliciumforbindelser. Arbejde med kaolin, talkum o.l. 4. Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. Lungelidelser forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. 5. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra a) planter eller planteprodukter, Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til lidelsen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre lidelsen varigt forværres. b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungelidelse forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.»farmer s lung«,»mushroom worker s lung«o.l. og»bird breeder s lung«. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Gruppe D Infektiose og parasitære sygdomme: Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde renovationsanlæg, ledningsnet hertil o.l. Eksempelvis: stivkrampe, omitose, kalvekastnings feber, miltbrand, Weil s syge, tuberkuløs smitte fra dyr. 4

5 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks., malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: Bemærkninger/sygdommens art: 1. Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling. Visse former for akut leukemi samt kronisk myeloid leukemi 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer. Eksempelvis: hvide fingre, neuropati og karpaltunnelsyndrom 6. Følgende lidelser, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse), tendinitis og peritendinitis (betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne) på underarme og hænderforårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde,når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger). b) Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, eller ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. c) Forandringer i skulderleddets rotatorsener Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører ud skærings arbejde. Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit. 1) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde 5

6 eller 2) opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. lidelser, der på anden måde kan forklare symptomerne. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. 9. Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderyglidelser med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: enten a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft. Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discus prolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 6

7 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løfte mængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3/2 tons. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: kg for mænd og kg for kvinder ved 1 af de under punkt l)-5) nævnte faktorer, kg for mænd og kg forkvinder ved 2 af de under l)-5) nævnte faktorer, eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt l)~5) nævnte faktorer. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/ håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløf/håndteringer/ forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/liåndteringer/ forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. 7

8 eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkrops vi brationer i form afkørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks elier skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. Gruppe F Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC s til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori l s vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og på virkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød. 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Risikoområder: Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige lænder i det permanente landsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udvik Klinke- og lervareindustrien, isolationsmatcriaieindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. 8

9 let efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner: a) Cytomegalovirus. b) Hepatitis B virus. c) Herpes Simplex Virus. d) Human immundefekt Virus. (HIV). e) Listeria, f) Parvovirus B-19. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde virus). h) Toxoplasmose (haresyge). i) Varicella Zoster virus (skoldkopvirus). Kongenit cytomegalvirusinfektton. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. Neonatal herpes. Kongenit eller neonatal HIV-infektion. Hjernebetændelse. Kongenitin fektion. Kongenit rubellasyndrom. Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer: a) Methytkviksølv. b) Bly. c) PCB. Microcephali, mental retardering. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. Lav fødselsvægt, hud forandringer. 3. Andre skadelige påvirkninger: a) Stråling (radioaktivitet). b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. Microcephali, maligne sygdomme. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold). For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 9

10 BILAG 2 Uddrag af IARC s liste, jf. bilag 1, Gruppe F 1) Dansk (engelsk) Gruppe 1 4-Aminobiphenyl Ai-sen og dets forbindelser (arsenic and arsenic compounds) Lidelsens art: Hudkræft, lungekræft Mesotheliom, lungekræft, slrubekræ Akut myeloid leukæmi Alle kræftformer Mesotheliom Leverkræft Leverkræft, næse- og bihule kræft Hudkræft Næsekræft, næsebihulekræft Primær leverkræft Asbest (asbestos) fl Benzen(benzene) Benztdin (benzidine) Beryllium og dets forbindelser (beryllium and beryllium compounds) Bis(chioromethyl)ether og chloromethyl melhylether (teknisk grad) (bis(cloromethyl)ether and chloromethyl methylether (technical grade) Cadmium og dets forbindelser (cadmium and cadmium compounds) Krom forbindelser (chromium compounds) Crystalline silika 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin) Erionit (erionite) Hepatitis B-virus Hepatitis C-virus Sennepsgas (svovlsemiep) (mustard gas (sulphur mustard) 2-Naphthylamin (2-naphthylamine) Nikkelforbindelser (nickel compounds) Radon og dets nedbrydningsprodukter (radon and its decay products) Solstråling (solar radiation) Talkum med asbestiformfibre (tale containing asbestiform fibres) Træstøv (wood dust) Vinylchlorid (vinyl chloride) Blandinger (mixtures) Stenkulstjærebeg (coal-tar pilch) Stenkulstjære (coal-tar) Mineralolie, ubehandlet og let behandlet (mineral oli, untreated and mild ly treated) Hudkræft, lungekræft Hudkræft, lungekræft Hudkræft 10

11 Skiferolie (shale-oil) Sod (soot) Hudkræft Hudkræft Ekspositionsbetingelser (exposure circumstances) Aluminiumsproduktion (aluminium production) Auramin, fremstilling af (auramine, manufacture of) Støvle- og skofremstilling og -reparation (boot and shoe manufacture and repair) Kulforgasning (coal gasiflcation) Koksproduktion (coke production) Møbel- og skabsproduktion (furniture and cabinet making) Hæmatit-minedrift (underjorden) med udsættelse for radon (haemattte mining (underground) vvith exposure to radon) Næsekræft, blærekræft Jern- og stålstøbning (iron and steel founding) Fremstilling af isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces (isopropanol manufacture (strong acid process)) Magenta, fremstilling af (magenta, manufacture of) Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) (painter (occupational exposure as a)) Gummiindustri (rubber industry) Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) (strong inorganic acid mists containing sulpliuric acid (occupational exposure to)) Bihulekræft Strubekræft, lungekræft Gruppe 2A Stoffer og grupper af stoffer (agents and groups of agents) 1,3-Butadien (1,3-butadiene) Para-chlor-ortho-toluidin og dets stærke sure salte (para-chloro-orthotoluidine and its strong acid salts) Alfa-Chlorinated Toluenes and Benzoyl Chloride (Combined Exposures) Lymfekræft, leukæmi Ethylenoxid (ethylene oxide) Leukæmi Formaldehyd (formaldehyde) 4,4 -Methylbischloranilin (4,4 -methylene bis chloroaniline (MOCA)) Tetrachlorethylen (tetrachlorethylene) Trichlorethylen (trichlorethylene) Næsekræft, næsesvælgkræft Non-Hodgkin-lymfom Leverkræft, galdegangskræft, non-hodgkin-lymfom 11

12 Blandinger (mixtures) Creosot (creosotes) Udstødningsgasser fra dieselmotorer (diesel engine exhaust) Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse af) (non-arsenical insecticides (occupational exposures in spraying and application of)} Polychloreret biphenyl (polychlorinated biphenyl) Hudkræft, blærekræft Leverkræft, galdegangskræft Ekspositionsbctingclser (exposure circumstances) Glasfremstillingsindustri: fremstilling af kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved) (glass manufacturing industry: manufacture of art glass, containers and pressed ware (occupational exposurein) Frisør elier barber (erhvervsmæssig udsættelse som) (hairdresser or barber (occupational exposure as a) Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse inden for) (petroleum refining (occupational exposures in) Hudkræft og leukæmi 1) WHO International Agency for Research on Cancer. IARC mono graphs on the evaluation of cardinogenic risks to humans, IARC Mo nographs Volumes 1-67, Lyon

13 BILAG 3 Stikordsregister Selvom lidelsen og/eller påvirkningen er nævnt l fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at lidelsen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter, skal være opfyldt, jf. 2. Stikordsregistret indeholder lidelser, påvirkninger og begreber, d nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 2. Lidelse/påvirkning/begreb: 1,3-Butadiene 2-Naphtylamin 2,3,7,8-Telrachlorodibenzo-para-dioxin 4-Aminobiphenyl 4,4 -Methylbischloranilin (MOCA) A: Abrasion Acid Acid salts Acrylonitril Alfa-Chlorinated Tolunes, Benzoyl Chloride... Allergisk alveolitis Aluminium Aluminiumsproduktion Aminobiphenyl Ammoniak Amøbiasis Anhydrider Antracen Aplastisk anæmi Arsen, arsenic Asbest, asbestos Asfalt Astma Auramine B: Beg Benzen Benzidin Beryllium, Berylliumlunge Bihulekræft Bird Breeder s lung Bis(cloromethyl)ether Blodkræft Blodmangel Bly Blåsyre Brom Bronchitis, kronisk Bronchogent carcinom Bronchopulmonale lidelser Bughindekræft Butadien Gruppe: Gruppe A,17, Gruppe G,2 Gruppe A,3 Gruppe C,6 Gruppe C,4, Gruppe F, Gruppe l Gruppe F, Gruppe l Gruppe A,8 Gruppe C,5 Gruppe B, 1 Gruppe A,16b Gruppe A,l, Gruppe C,2, Gruppe B,l Gruppe A,3,5,9, Gruppe C,5 Gruppe B,l Gruppe A,16b, Gruppe A,17, Gruppe A,2, Gruppe C,6 Gruppe A,16b Gruppe A, 16b Gruppe AJ I, Gruppe H,2 Gruppe A, 17, Gruppe F, Gruppe1, Gruppe F, Gruppe 2 A Gruppe A,3 Gruppe A,!5 Gruppe A,I4, Gruppe C,7 Gruppe C,2d Gruppe C,4 Gruppe C,2c 13

14 Byssinosis C: Cadmium, Cadmium compounds Caries, sukker og mel Chloromethylether Chromium compounds Cirrhosis hepatitis Coalgasification Coal-tar pitches Coal-tars Coke production Conjunktivitis Creosot Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser Cytomegalovirus D : Dampe Demens, præsenil Denguefeber Dieselmotorer Dimetylfonnamid Dyr, dyrisk materiale Dyr, dyriske produkter Dyrisk protein Døvhed E: Eksem, toksisk Eksem, allergisk Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Enzymer Epicondylitis lateralis Epoxyresiner Erionit Ethylenoxid F:»Farmer s lung» Farvestoffer Fiksering af nakke Flammehøvlingsrøg Fluor Fluorose Formaldehyd Fosfor Fosgen Fosterskader Framboesi Fysiske traumer Fysiske påvirkninger Fødsel, for tidlig Fødselsvægt, lav G : Galdegangskræft Gigtiske forandringer Glasfremstillingsindustri Glomerulonephritis Grå stær Gul feber Gummi industri Gruppe C,6, se også kadmium Gruppe G, 1 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A, 1 Gruppe F, Gruppe [ Gruppe C,5 Gruppe A,3 Gruppe H,la Gruppe C,4, Gruppe C,5 Gruppe A,ll Gruppe A,17 Gruppe D,l Gruppe C,5b, Gruppe D, 1 Gruppe C,6 Gruppe E,3 Gruppe B,3 Gruppe A,5, Gruppe A,9, Gruppe B,2 Gruppe H,3b Gruppe C,5c Gruppe E,6bi og ii Gruppe C,5d Gruppe F, Gruppe I Gruppe C,6 Gruppe C,5c Gruppe E,7a Gruppe C,7 Gruppe A,15 Gruppe A,15 Gruppe A,I0 Gruppe A,3 Gruppe H Gruppe H,4 Gruppe E Gruppe H,3b og 4a Gruppe H,2c Gruppe E, 7d Gruppe A,16 Gruppe E, Gruppe H,Ia og b 14

15 H : Haresyge Hepatitis Hepatitis B-virus Hepatitis toxica Hepatitis C-virus Herpes simplex Hexan Hjernebetændelse Hjerneskade, organisk Hjerneskade, toksisk Hjerneskade Hudforandringer Hudkræft Hudlidelser, allergiske Hudlidelser, andre Hudlidelser, præcancerøse Hudsygdomme Hugsiddende stilling Human immundefekt virus (HIV) Hurtigt gentagne bevægelser Hvide fingre Hæmatit-mmedrift Hårtab I: IARC Infektion Infektioner, infektiøse Infektiöse sygdomme Insektbekæmpelsesmidler Ioniserende stråling Iron founding isocyanater Isoleringsstøv Isopropanol manufacture Isopropylalkohol J: Jern- og stålstøbning Jod K: Kadmium Kalvekastnings feber Kaipaltunnelsyndrom Kemiske stoffer Klor Klorede opløsningsmidler Knogleog ledsygdomme Kobolt Koksproduktion Komprimeret luft Korn- og foderstoffer Kra Ubetonet Krom Krom forbindelser Kronisk bronchitis Kroniske nakke-skuldersmerter Kræft Kulbrinter Kulforgasning Gruppe H,lh Gruppe D,2 Gruppe H,lb, Gruppe A,3, Gruppe A, 16a, Gruppe A,17 Gruppe H,lc Gruppe A,16c Gruppe H,le, Gruppe H,2b Gruppe A,3, Gruppe A,6 GruppeA, 16 Gruppe A,12 Gruppe H,2c Gruppe A,l, Gruppe B,l,, Gruppe B,2 Gruppe B,3 Gruppe B,l Gruppe B Gruppe E,9 Gruppe H,ld Gruppe E,6bii Gruppe E,5 Gruppe A, 13 Gruppe F Gruppe D,2 Gruppe D, I Gruppe D, Gruppe H, 1 Gruppe E,l Gruppe A,3, Gruppe C,5d Gruppe C,7 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A, 15 Gruppe A, 14 Gruppe D,l Gruppe E,5 og 12 Gruppe A, Gruppe H,2 Gruppe A, 15 Gruppe A, 16a Gruppe E,5 Gruppe A,9 Gruppe E,4 Gruppe C,7 Gruppe E,6a og b Gruppe A,5 Gruppe F, gruppe I Se bronchitis Se nakke-skuldersmerter Gruppe C,2c og d, Gruppe F Gruppe A, 16 Gruppe A,3 15

16 Kulilte Kunstharpiks Kviksølv Kvælstof Kvælstofilter L: Larynx-cancer Ledsygdomme Leishmaniose Lepra Leukæmi Leverbetændelse Leverkræft Leverskade Listeria Luftfiigtersyge Lungeasbestose Lungebetændelse Lungefibrose Lungehindebhidevævsdannelse Lungelidelse, obstruktiv Lungeskade Lungeødem Lymfekræft Lænderyglidelser M : Magenta Malaria Maler Maligne sygdomme Maltafeber Mangan Mel caries Meniskiidelser Mental retardering Mesotheliom, malignt Metallunge, hård Methylbischloranilin Methyl kviksølv Metylbutylketon Microcephali Miltbrand Mineral oils Mineralolie Mineralske olier Mushroom worker s lung Mustard Gas Myeloid leukæmi Møbel- og skabsproduktion N : Nakke-skuldersmerter Naphtylamin Nephritis Nephrotisk syndrom Nervebetændelse Nervelammelser Neuropati Nickel compounds Nikkel Gruppe C,5c Gruppe A,6 Gruppe A, 17 Gruppe A,8 Gruppe C,2d Gruppe E,5 Gruppe A, 16, Gruppe E,l, og 2A Se hepatitis og 2A Gruppe A s l6a Gruppe H>le Gruppe C } 6 Gruppe C,2a Gruppe A,14 Gruppe C,3 Gruppe C,2b Gruppe A, 1,5,9, Gruppe C,2d, og 2A Gruppe A,3 Gruppe A,8,10,12 og 15 Gruppe A,10 Gruppe E, 11 Gruppe H,3a Gruppe A,7 Gruppe G,l Gruppe E,9 Gruppe H,2a Gruppe 0,2c, Gruppe A,9 Gruppe H, 2 a Gruppe A,16c Gruppe H,2a, 3a Gruppe D,l Gruppe B,l Gruppe C,6 Gruppe F, Gruppe l Se leukæmi Gruppe F5 Gruppe 1 Gruppe E}7 Gruppe A,17, Gruppe A,l I Gruppe A,6 Gruppe A,l, 13 og 16c Gruppe E 3 10 Gruppe E,5 Gruppe A,9 16

17 Nikkelforbindelser Non-arsenical insecticides Non-Hodgkin-lymfom Nyreskade Næsebihulekræft Næsekræft Næseskillevæg, perforation Næsesvælgkræft O : Olieraffinering Organisk hjerneskade Organiske Wælstof(nitrogen) forbindelser Organiske materialer Organiske opløsningsmidler Ornitose P: Pappataci feber Para-Chlor-ortho toluidin Paralysis agitans Parasitære sygdomme Parvovirus B-19 PCB Peritendinitis Persul fatsalte Pest Petroleum refining Planter, planteprodukter Plejearbejde Piettyfus Poliomyelitis Polychloreret biphenyl Polyneuropati Primær leverkræft. Præcisionsarbejde R: Radioaktivitet Radon Repetttivt Retardering, mental Rheumatoid arthrit Rhinitis allergica Richettsia Rotator cuff syndrom Rotatorsener Rubber industry Rubella syndrom Rygere Ryste lammelse Rode hunde Rag Råparafin S: Salpetersyre Seneskedehindebetændelse Sennepsgas Shale-oils Silika Siliciumforbindelser Siltcose Gruppe A,4,6,ll og 16 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A,5 Gruppe 1, Gruppe 2A Gruppe A,3 og 6 Gruppe A,17 Gruppe C,6 Gruppe A,16 Gruppe D, 1 Gruppe A,7 Gruppe D,l Gruppe H,tf Gruppe H,2c Gruppe E,6a Gruppe C,5 Gruppe C,5a Gruppe E, 11 c Gruppe H, 1 f Gruppe A, l,10,11 og 16 Gruppe E,7 Gruppe H,3a Gruppe E,7a Gruppe H, 1 a og b, 2a og b Gruppe E,7d Gruppe C,5 Gruppe E,6c Gruppe E,6c Gruppe H,Ig Gruppe C,7 Gruppe A,7 Gruppe H,lg Gruppe C,7 Gruppe B,I Gruppe A,8 Gruppe E,6a Gruppe F, Gruppe l Gruppe C,3 Gruppe C, I 17

18 Skiferolie Skoldkopvirus Skrumpelever Skulderled Skulderåg Slibemiddel Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne Slimsæk Sod Solstråling Solar radiation Soots Springfinger Stafylokokker Statisk belastning Steel founding Stenkulstjære Stenkulstjærebeg Stenoserende tendovaginitis Stivkrampe Strubekræft Stråleenergi Stråling Stær, grå Støj Støv Støvle- og skofremstilling Sukker- og melcaries Sulfuric acid Sulphur mustard Svampesporer Svejsning Svovlbrinte Svovldioxid Svovlsennep Svovlsyre Synsforstyrrelser T: Talc containing asbestiform fibres Talkum Tallium Tandsüd Tendmit, skulder Tendinitis Tendovaginitis Tennisalbue Tetrachlorethylen Tilbagefaldsfeber Tjære Tobaksforbrug Toksiske eksemer Toksisk hjemeskade Toxoplasmose Traumer, fysiske Trichlorethylen Tropesygdomme Trypanosomiasis Træforarbejdning Træstov Tuberkulose Tuberkuløs smitte Tunghørighed Gruppe H, 1 i Gruppe A,l Gruppe E,6c Gruppe E,7a Gruppe G,2 Gruppe A,5 Gruppe E,8 Gruppe B,I, Gruppe F, Gruppe l Gruppe F, Gruppe I Gruppe E,6a Gruppe D,2 Gruppe E,6c Gruppe F, Gruppe I Gruppe E,6a Gruppe D, 1 Gruppe E,2 Gruppe E,l, Gruppe H,3a Gruppe E,2 Gruppe E,3 Gruppe C,4,5 og 7 Gruppe F, Grupe 1 Se caries Gruppe F, Gruppe l Gruppe C,6 Gruppe C,7 Gruppe A,12 Gruppe A,12 Gruppe F, Gruppe l Gruppe A,12 GruppeA, 13 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A,13 Gruppe G,2 Gruppe E,6c Gruppe E,6a Gruppe E36a Gruppe E,6b Gruppe B, i Gruppe C,7 Gruppe B,3 Gruppe A, 11, Gruppe A, 16 Gnippe H,lh Gruppe H,4 Gnippe D,3 Gruppe C,7 Gruppe F, Gruppe I Gruppe D,2 Gruppe D, l Gruppe E,3 18

19 Tænder og tandkød U ; Udstødningsgasser Underarme Uspeci fikt støv Uvant arbejde V: Vanadium Varicella-Zoster vims Varieret arbejde Vibrationer Vinyl chloride W: Weil s syge Wood dust Ø : Øjenslimhindebetændelse Øvre luftvejsslimhindebetændelse Å: Åndssvækkelse, tidlig Gruppe G Gruppe F3 Gruppe 2A Gruppe E,6a Gruppe C,7 Gruppe E,6a og b Gruppe A,14 Gnippe H, ti Gnippe E,6 Gruppe E,5, Gruppe E,I Id Gruppe D,l Gnippe F, Gruppe 1 Gnippe A 3 5 Gruppe A,5 Gruppe A,11, Gruppe A,16 19

26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister

26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister 26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen

Læs mere

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 26. juni 2012. 2 Nr. 689. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder

Læs mere

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 BEK nr 18 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder

Læs mere

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 BEK nr 12 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 149 203 134 82 77 Musetyphus 1.... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning.. 4.. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 3 2 4 1 Diarré 3 1. 2 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer 1....

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 203 134 82 80 66 565 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning. 4... 4 Smitsomme mave tarmsygdommme 3 2 4 1. 10 Diarré 1. 2 3 1 7 Lungetuberkulose 2 2 2 3. 9 Svinerosen Leptospirose

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 146 147 199 132 77 Musetyphus. 1... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning... 3. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 3 2 4 Diarré 1 3 1. 2 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.

Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter

Læs mere

Kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet Niels Hadrup Humanbiolog, Ph.d. 25. Oktober 2018 Kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet Ved: Seniorforsker Niels Hadrup Foto i denne præsentation er hvis intet andet er noteret: enten taget fra frit

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1

Læs mere

Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år

Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år Cervicobrachialt syndrom (kroniske smerter) Rotator cuff syndrom Lateral/medial epicondylit (hhv. tennis- /golf- albue) Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2010 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 57 67 66 74 49 313 Smitsomme mave tarmsygdommme. 1 1 1 2 5 Diarr 1.. 1 3 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer..

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2007-2011 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 67 66 74 50 75 332 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 1 2. 5 Diarr.. 1 3. 4 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer. 1.

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2009 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 79 58 67 66 74 344 Smitsomme mave tarmsygdommme 1. 1 1 1 4 Diarr 3 1.. 1 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer...

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat

Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiuummit nappaataalersut 1. januar 2005-imi nalunaarutigineqartut allattorsimaffiat pillugu nalunaarut Sulinermi ajoqusernerit kingunerisassaannut

Læs mere

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017

Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening

Læs mere

Asbestrelaterede sygdomme

Asbestrelaterede sygdomme Asbestrelaterede sygdomme Charlotte Brauer, overlæge (AMED) 1 Asbestrelaterede sygdomme Kort om asbest Gennemgang af de asbestrelaterede sygdomme og anerkendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018

Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Arbejdsrelateret KOL. Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Arbejdsrelateret KOL. Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Arbejdsrelateret KOL Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg It s all about Vapours Gases Dusts Fumes Case 64 årig førtidspensionist henvist mhp. vurdering af arbejdsmæssig

Læs mere

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Riv ned med ren samvittighed Miljø A/S Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Vi er certificeret inden for miljøsanering og fjerner alle miljø- og sundhedsskadelige stoffer sikkert

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicin

Arbejds- og Miljømedicin Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager

Ankestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Esbjerg Affaldshåndtering,

Esbjerg Affaldshåndtering, Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato marts 2017 Esbjerg Affaldshåndtering, Farligt. Affaldsfraktioner der modtages Telefon 76 16 18 91 Telefax 76 16 18 99 eah93@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk Esbjerg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV for HoptrupBrandstation

APV for HoptrupBrandstation Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord i skibe

Anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord i skibe Anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord i skibe Når du anvender kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord, skal du tage en række forholdsregler. Denne pjece fortæller, hvordan

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Tunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.

Tunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Forsvar, politi, fængsler og vagt Instruktionsfilm om MSB Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær Instruktionsfilm om MSB Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

TABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose

TABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose I alt Anmeldediagnose Hudsygdomme 1.303 1.233 1.245 1.309 1.425 6.515 Høresygdomme 1.798 1.571 1.717 1.695 1.770 8.551 Vibrationssygdomme 173 204 178 178 139 872 Øjensygdomme 21 20 17 14 26 98 Tandsygdomme

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser

Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

TABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose

TABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose 2004 2005 2006 2007 2008 Hudsygdomme 1.249 1.337 1.488 2.144 1.907 8.125 Høresygdomme 1.719 1.704 1.785 1.679 1.888 8.775 Vibrationssygdomme 178 177 139 115 118 727 Øjensygdomme 17 15 28 21 26 107 Tandsygdomme

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail: Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indeklemning af nerve ved håndled

Indeklemning af nerve ved håndled Information til patienten Indeklemning af nerve ved håndled - (Karpaltunnelsyndrom) Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Hvad er karpaltunnelsyndrom? De hyppigste symptomer er dødhedsfornemmelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

Klassisk Arbejdsmiljø

Klassisk Arbejdsmiljø Klassisk Arbejdsmiljø Forum nr. 1 28. NOVEMBER 2017 Hvor er vi henne i industrien Set fra min stol: 30 år i BST og variationer af det der nu er Niras. Eksponeringer, støj røg og møj: Opløsningsmidler:

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold Trange arbejdspladsforhold Film om trange pladsforhold Du må godt arbejde under trange arbejdspladsforhold, men kun hvis arbejdet kan planlægges, så det ikke udgør en risiko. I filmene her er der to eksempler

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

APV Hoptrup Frivillige brandværn

APV Hoptrup Frivillige brandværn Navn:Fælles APV, 24 mand + Shorty PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Ja Nej Eventuel uddybende svar Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller som udsættes du for stort tidspres? x Bringer

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere

Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere den 30/8 2018 Hør om den nyeste forskning indenfor muskel-skelet besvær Begreberne forebyggelse og behandling Sammenhænge imellem det fysiske

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur?

Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Besvaret: 16 Sprunget over: 0 6,25% 1 93,75% 15 I alt 16 1 / 81 Q2 Er der gener på grund af

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere