BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:"

Transkript

1 BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lunge kræft. Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling afsyrer og træ im prægneringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitrii: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. Isocyanater: Astma bronchiale og lungelidelse med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Galvaniserings- og farveindustri. Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Metal- og farve industri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. 1

2 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. Specialstål, mønter, smykker. Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Fremstilling af bekæmpelsesmidler. Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse, Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbeog kunstsilkeindustri. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Fremstilling af specialstål, farver og lakker. Kronisk bronchitis og lungebetændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler 2

3 Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), Blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nerve betændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphrylamin:. Benzidin:. Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: Bemærkninger: 1. Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudlidelser (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds: Risikoområder: 1. Silicose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Lidelser fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.1. 3

4 a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer). 3. Lungefibrose forårsaget af andre siliciumforbindelser. Arbejde med kaolin, talkum o.l. 4. Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. Lungelidelser forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. 5. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra a) planter eller planteprodukter, Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til lidelsen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre lidelsen varigt forværres. b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungelidelse forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.»farmer s lung«,»mushroom worker s lung«o.l. og»bird breeder s lung«. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Gruppe D Infektiose og parasitære sygdomme: Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde renovationsanlæg, ledningsnet hertil o.l. Eksempelvis: stivkrampe, omitose, kalvekastnings feber, miltbrand, Weil s syge, tuberkuløs smitte fra dyr. 4

5 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks., malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: Bemærkninger/sygdommens art: 1. Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling. Visse former for akut leukemi samt kronisk myeloid leukemi 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer. Eksempelvis: hvide fingre, neuropati og karpaltunnelsyndrom 6. Følgende lidelser, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse), tendinitis og peritendinitis (betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne) på underarme og hænderforårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde,når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger). b) Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, eller ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. c) Forandringer i skulderleddets rotatorsener Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører ud skærings arbejde. Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit. 1) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde 5

6 eller 2) opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. lidelser, der på anden måde kan forklare symptomerne. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. 9. Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderyglidelser med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: enten a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft. Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discus prolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 6

7 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løfte mængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3/2 tons. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: kg for mænd og kg for kvinder ved 1 af de under punkt l)-5) nævnte faktorer, kg for mænd og kg forkvinder ved 2 af de under l)-5) nævnte faktorer, eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt l)~5) nævnte faktorer. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/ håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløf/håndteringer/ forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/liåndteringer/ forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. 7

8 eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkrops vi brationer i form afkørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks elier skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. Gruppe F Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC s til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori l s vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og på virkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød. 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Risikoområder: Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige lænder i det permanente landsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udvik Klinke- og lervareindustrien, isolationsmatcriaieindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. 8

9 let efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner: a) Cytomegalovirus. b) Hepatitis B virus. c) Herpes Simplex Virus. d) Human immundefekt Virus. (HIV). e) Listeria, f) Parvovirus B-19. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde virus). h) Toxoplasmose (haresyge). i) Varicella Zoster virus (skoldkopvirus). Kongenit cytomegalvirusinfektton. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. Neonatal herpes. Kongenit eller neonatal HIV-infektion. Hjernebetændelse. Kongenitin fektion. Kongenit rubellasyndrom. Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer: a) Methytkviksølv. b) Bly. c) PCB. Microcephali, mental retardering. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. Lav fødselsvægt, hud forandringer. 3. Andre skadelige påvirkninger: a) Stråling (radioaktivitet). b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. Microcephali, maligne sygdomme. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold). For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 9

10 BILAG 2 Uddrag af IARC s liste, jf. bilag 1, Gruppe F 1) Dansk (engelsk) Gruppe 1 4-Aminobiphenyl Ai-sen og dets forbindelser (arsenic and arsenic compounds) Lidelsens art: Hudkræft, lungekræft Mesotheliom, lungekræft, slrubekræ Akut myeloid leukæmi Alle kræftformer Mesotheliom Leverkræft Leverkræft, næse- og bihule kræft Hudkræft Næsekræft, næsebihulekræft Primær leverkræft Asbest (asbestos) fl Benzen(benzene) Benztdin (benzidine) Beryllium og dets forbindelser (beryllium and beryllium compounds) Bis(chioromethyl)ether og chloromethyl melhylether (teknisk grad) (bis(cloromethyl)ether and chloromethyl methylether (technical grade) Cadmium og dets forbindelser (cadmium and cadmium compounds) Krom forbindelser (chromium compounds) Crystalline silika 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin) Erionit (erionite) Hepatitis B-virus Hepatitis C-virus Sennepsgas (svovlsemiep) (mustard gas (sulphur mustard) 2-Naphthylamin (2-naphthylamine) Nikkelforbindelser (nickel compounds) Radon og dets nedbrydningsprodukter (radon and its decay products) Solstråling (solar radiation) Talkum med asbestiformfibre (tale containing asbestiform fibres) Træstøv (wood dust) Vinylchlorid (vinyl chloride) Blandinger (mixtures) Stenkulstjærebeg (coal-tar pilch) Stenkulstjære (coal-tar) Mineralolie, ubehandlet og let behandlet (mineral oli, untreated and mild ly treated) Hudkræft, lungekræft Hudkræft, lungekræft Hudkræft 10

11 Skiferolie (shale-oil) Sod (soot) Hudkræft Hudkræft Ekspositionsbetingelser (exposure circumstances) Aluminiumsproduktion (aluminium production) Auramin, fremstilling af (auramine, manufacture of) Støvle- og skofremstilling og -reparation (boot and shoe manufacture and repair) Kulforgasning (coal gasiflcation) Koksproduktion (coke production) Møbel- og skabsproduktion (furniture and cabinet making) Hæmatit-minedrift (underjorden) med udsættelse for radon (haemattte mining (underground) vvith exposure to radon) Næsekræft, blærekræft Jern- og stålstøbning (iron and steel founding) Fremstilling af isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces (isopropanol manufacture (strong acid process)) Magenta, fremstilling af (magenta, manufacture of) Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) (painter (occupational exposure as a)) Gummiindustri (rubber industry) Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) (strong inorganic acid mists containing sulpliuric acid (occupational exposure to)) Bihulekræft Strubekræft, lungekræft Gruppe 2A Stoffer og grupper af stoffer (agents and groups of agents) 1,3-Butadien (1,3-butadiene) Para-chlor-ortho-toluidin og dets stærke sure salte (para-chloro-orthotoluidine and its strong acid salts) Alfa-Chlorinated Toluenes and Benzoyl Chloride (Combined Exposures) Lymfekræft, leukæmi Ethylenoxid (ethylene oxide) Leukæmi Formaldehyd (formaldehyde) 4,4 -Methylbischloranilin (4,4 -methylene bis chloroaniline (MOCA)) Tetrachlorethylen (tetrachlorethylene) Trichlorethylen (trichlorethylene) Næsekræft, næsesvælgkræft Non-Hodgkin-lymfom Leverkræft, galdegangskræft, non-hodgkin-lymfom 11

12 Blandinger (mixtures) Creosot (creosotes) Udstødningsgasser fra dieselmotorer (diesel engine exhaust) Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse af) (non-arsenical insecticides (occupational exposures in spraying and application of)} Polychloreret biphenyl (polychlorinated biphenyl) Hudkræft, blærekræft Leverkræft, galdegangskræft Ekspositionsbctingclser (exposure circumstances) Glasfremstillingsindustri: fremstilling af kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved) (glass manufacturing industry: manufacture of art glass, containers and pressed ware (occupational exposurein) Frisør elier barber (erhvervsmæssig udsættelse som) (hairdresser or barber (occupational exposure as a) Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse inden for) (petroleum refining (occupational exposures in) Hudkræft og leukæmi 1) WHO International Agency for Research on Cancer. IARC mono graphs on the evaluation of cardinogenic risks to humans, IARC Mo nographs Volumes 1-67, Lyon

13 BILAG 3 Stikordsregister Selvom lidelsen og/eller påvirkningen er nævnt l fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at lidelsen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter, skal være opfyldt, jf. 2. Stikordsregistret indeholder lidelser, påvirkninger og begreber, d nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 2. Lidelse/påvirkning/begreb: 1,3-Butadiene 2-Naphtylamin 2,3,7,8-Telrachlorodibenzo-para-dioxin 4-Aminobiphenyl 4,4 -Methylbischloranilin (MOCA) A: Abrasion Acid Acid salts Acrylonitril Alfa-Chlorinated Tolunes, Benzoyl Chloride... Allergisk alveolitis Aluminium Aluminiumsproduktion Aminobiphenyl Ammoniak Amøbiasis Anhydrider Antracen Aplastisk anæmi Arsen, arsenic Asbest, asbestos Asfalt Astma Auramine B: Beg Benzen Benzidin Beryllium, Berylliumlunge Bihulekræft Bird Breeder s lung Bis(cloromethyl)ether Blodkræft Blodmangel Bly Blåsyre Brom Bronchitis, kronisk Bronchogent carcinom Bronchopulmonale lidelser Bughindekræft Butadien Gruppe: Gruppe A,17, Gruppe G,2 Gruppe A,3 Gruppe C,6 Gruppe C,4, Gruppe F, Gruppe l Gruppe F, Gruppe l Gruppe A,8 Gruppe C,5 Gruppe B, 1 Gruppe A,16b Gruppe A,l, Gruppe C,2, Gruppe B,l Gruppe A,3,5,9, Gruppe C,5 Gruppe B,l Gruppe A,16b, Gruppe A,17, Gruppe A,2, Gruppe C,6 Gruppe A,16b Gruppe A, 16b Gruppe AJ I, Gruppe H,2 Gruppe A, 17, Gruppe F, Gruppe1, Gruppe F, Gruppe 2 A Gruppe A,3 Gruppe A,!5 Gruppe A,I4, Gruppe C,7 Gruppe C,2d Gruppe C,4 Gruppe C,2c 13

14 Byssinosis C: Cadmium, Cadmium compounds Caries, sukker og mel Chloromethylether Chromium compounds Cirrhosis hepatitis Coalgasification Coal-tar pitches Coal-tars Coke production Conjunktivitis Creosot Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser Cytomegalovirus D : Dampe Demens, præsenil Denguefeber Dieselmotorer Dimetylfonnamid Dyr, dyrisk materiale Dyr, dyriske produkter Dyrisk protein Døvhed E: Eksem, toksisk Eksem, allergisk Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Enzymer Epicondylitis lateralis Epoxyresiner Erionit Ethylenoxid F:»Farmer s lung» Farvestoffer Fiksering af nakke Flammehøvlingsrøg Fluor Fluorose Formaldehyd Fosfor Fosgen Fosterskader Framboesi Fysiske traumer Fysiske påvirkninger Fødsel, for tidlig Fødselsvægt, lav G : Galdegangskræft Gigtiske forandringer Glasfremstillingsindustri Glomerulonephritis Grå stær Gul feber Gummi industri Gruppe C,6, se også kadmium Gruppe G, 1 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A, 1 Gruppe F, Gruppe [ Gruppe C,5 Gruppe A,3 Gruppe H,la Gruppe C,4, Gruppe C,5 Gruppe A,ll Gruppe A,17 Gruppe D,l Gruppe C,5b, Gruppe D, 1 Gruppe C,6 Gruppe E,3 Gruppe B,3 Gruppe A,5, Gruppe A,9, Gruppe B,2 Gruppe H,3b Gruppe C,5c Gruppe E,6bi og ii Gruppe C,5d Gruppe F, Gruppe I Gruppe C,6 Gruppe C,5c Gruppe E,7a Gruppe C,7 Gruppe A,15 Gruppe A,15 Gruppe A,I0 Gruppe A,3 Gruppe H Gruppe H,4 Gruppe E Gruppe H,3b og 4a Gruppe H,2c Gruppe E, 7d Gruppe A,16 Gruppe E, Gruppe H,Ia og b 14

15 H : Haresyge Hepatitis Hepatitis B-virus Hepatitis toxica Hepatitis C-virus Herpes simplex Hexan Hjernebetændelse Hjerneskade, organisk Hjerneskade, toksisk Hjerneskade Hudforandringer Hudkræft Hudlidelser, allergiske Hudlidelser, andre Hudlidelser, præcancerøse Hudsygdomme Hugsiddende stilling Human immundefekt virus (HIV) Hurtigt gentagne bevægelser Hvide fingre Hæmatit-mmedrift Hårtab I: IARC Infektion Infektioner, infektiøse Infektiöse sygdomme Insektbekæmpelsesmidler Ioniserende stråling Iron founding isocyanater Isoleringsstøv Isopropanol manufacture Isopropylalkohol J: Jern- og stålstøbning Jod K: Kadmium Kalvekastnings feber Kaipaltunnelsyndrom Kemiske stoffer Klor Klorede opløsningsmidler Knogleog ledsygdomme Kobolt Koksproduktion Komprimeret luft Korn- og foderstoffer Kra Ubetonet Krom Krom forbindelser Kronisk bronchitis Kroniske nakke-skuldersmerter Kræft Kulbrinter Kulforgasning Gruppe H,lh Gruppe D,2 Gruppe H,lb, Gruppe A,3, Gruppe A, 16a, Gruppe A,17 Gruppe H,lc Gruppe A,16c Gruppe H,le, Gruppe H,2b Gruppe A,3, Gruppe A,6 GruppeA, 16 Gruppe A,12 Gruppe H,2c Gruppe A,l, Gruppe B,l,, Gruppe B,2 Gruppe B,3 Gruppe B,l Gruppe B Gruppe E,9 Gruppe H,ld Gruppe E,6bii Gruppe E,5 Gruppe A, 13 Gruppe F Gruppe D,2 Gruppe D, I Gruppe D, Gruppe H, 1 Gruppe E,l Gruppe A,3, Gruppe C,5d Gruppe C,7 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A, 15 Gruppe A, 14 Gruppe D,l Gruppe E,5 og 12 Gruppe A, Gruppe H,2 Gruppe A, 15 Gruppe A, 16a Gruppe E,5 Gruppe A,9 Gruppe E,4 Gruppe C,7 Gruppe E,6a og b Gruppe A,5 Gruppe F, gruppe I Se bronchitis Se nakke-skuldersmerter Gruppe C,2c og d, Gruppe F Gruppe A, 16 Gruppe A,3 15

16 Kulilte Kunstharpiks Kviksølv Kvælstof Kvælstofilter L: Larynx-cancer Ledsygdomme Leishmaniose Lepra Leukæmi Leverbetændelse Leverkræft Leverskade Listeria Luftfiigtersyge Lungeasbestose Lungebetændelse Lungefibrose Lungehindebhidevævsdannelse Lungelidelse, obstruktiv Lungeskade Lungeødem Lymfekræft Lænderyglidelser M : Magenta Malaria Maler Maligne sygdomme Maltafeber Mangan Mel caries Meniskiidelser Mental retardering Mesotheliom, malignt Metallunge, hård Methylbischloranilin Methyl kviksølv Metylbutylketon Microcephali Miltbrand Mineral oils Mineralolie Mineralske olier Mushroom worker s lung Mustard Gas Myeloid leukæmi Møbel- og skabsproduktion N : Nakke-skuldersmerter Naphtylamin Nephritis Nephrotisk syndrom Nervebetændelse Nervelammelser Neuropati Nickel compounds Nikkel Gruppe C,5c Gruppe A,6 Gruppe A, 17 Gruppe A,8 Gruppe C,2d Gruppe E,5 Gruppe A, 16, Gruppe E,l, og 2A Se hepatitis og 2A Gruppe A s l6a Gruppe H>le Gruppe C } 6 Gruppe C,2a Gruppe A,14 Gruppe C,3 Gruppe C,2b Gruppe A, 1,5,9, Gruppe C,2d, og 2A Gruppe A,3 Gruppe A,8,10,12 og 15 Gruppe A,10 Gruppe E, 11 Gruppe H,3a Gruppe A,7 Gruppe G,l Gruppe E,9 Gruppe H,2a Gruppe 0,2c, Gruppe A,9 Gruppe H, 2 a Gruppe A,16c Gruppe H,2a, 3a Gruppe D,l Gruppe B,l Gruppe C,6 Gruppe F, Gruppe l Se leukæmi Gruppe F5 Gruppe 1 Gruppe E}7 Gruppe A,17, Gruppe A,l I Gruppe A,6 Gruppe A,l, 13 og 16c Gruppe E 3 10 Gruppe E,5 Gruppe A,9 16

17 Nikkelforbindelser Non-arsenical insecticides Non-Hodgkin-lymfom Nyreskade Næsebihulekræft Næsekræft Næseskillevæg, perforation Næsesvælgkræft O : Olieraffinering Organisk hjerneskade Organiske Wælstof(nitrogen) forbindelser Organiske materialer Organiske opløsningsmidler Ornitose P: Pappataci feber Para-Chlor-ortho toluidin Paralysis agitans Parasitære sygdomme Parvovirus B-19 PCB Peritendinitis Persul fatsalte Pest Petroleum refining Planter, planteprodukter Plejearbejde Piettyfus Poliomyelitis Polychloreret biphenyl Polyneuropati Primær leverkræft. Præcisionsarbejde R: Radioaktivitet Radon Repetttivt Retardering, mental Rheumatoid arthrit Rhinitis allergica Richettsia Rotator cuff syndrom Rotatorsener Rubber industry Rubella syndrom Rygere Ryste lammelse Rode hunde Rag Råparafin S: Salpetersyre Seneskedehindebetændelse Sennepsgas Shale-oils Silika Siliciumforbindelser Siltcose Gruppe A,4,6,ll og 16 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A,5 Gruppe 1, Gruppe 2A Gruppe A,3 og 6 Gruppe A,17 Gruppe C,6 Gruppe A,16 Gruppe D, 1 Gruppe A,7 Gruppe D,l Gruppe H,tf Gruppe H,2c Gruppe E,6a Gruppe C,5 Gruppe C,5a Gruppe E, 11 c Gruppe H, 1 f Gruppe A, l,10,11 og 16 Gruppe E,7 Gruppe H,3a Gruppe E,7a Gruppe H, 1 a og b, 2a og b Gruppe E,7d Gruppe C,5 Gruppe E,6c Gruppe E,6c Gruppe H,Ig Gruppe C,7 Gruppe A,7 Gruppe H,lg Gruppe C,7 Gruppe B,I Gruppe A,8 Gruppe E,6a Gruppe F, Gruppe l Gruppe C,3 Gruppe C, I 17

18 Skiferolie Skoldkopvirus Skrumpelever Skulderled Skulderåg Slibemiddel Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne Slimsæk Sod Solstråling Solar radiation Soots Springfinger Stafylokokker Statisk belastning Steel founding Stenkulstjære Stenkulstjærebeg Stenoserende tendovaginitis Stivkrampe Strubekræft Stråleenergi Stråling Stær, grå Støj Støv Støvle- og skofremstilling Sukker- og melcaries Sulfuric acid Sulphur mustard Svampesporer Svejsning Svovlbrinte Svovldioxid Svovlsennep Svovlsyre Synsforstyrrelser T: Talc containing asbestiform fibres Talkum Tallium Tandsüd Tendmit, skulder Tendinitis Tendovaginitis Tennisalbue Tetrachlorethylen Tilbagefaldsfeber Tjære Tobaksforbrug Toksiske eksemer Toksisk hjemeskade Toxoplasmose Traumer, fysiske Trichlorethylen Tropesygdomme Trypanosomiasis Træforarbejdning Træstov Tuberkulose Tuberkuløs smitte Tunghørighed Gruppe H, 1 i Gruppe A,l Gruppe E,6c Gruppe E,7a Gruppe G,2 Gruppe A,5 Gruppe E,8 Gruppe B,I, Gruppe F, Gruppe l Gruppe F, Gruppe I Gruppe E,6a Gruppe D,2 Gruppe E,6c Gruppe F, Gruppe I Gruppe E,6a Gruppe D, 1 Gruppe E,2 Gruppe E,l, Gruppe H,3a Gruppe E,2 Gruppe E,3 Gruppe C,4,5 og 7 Gruppe F, Grupe 1 Se caries Gruppe F, Gruppe l Gruppe C,6 Gruppe C,7 Gruppe A,12 Gruppe A,12 Gruppe F, Gruppe l Gruppe A,12 GruppeA, 13 Gruppe F, Gruppe I Gruppe A,13 Gruppe G,2 Gruppe E,6c Gruppe E,6a Gruppe E36a Gruppe E,6b Gruppe B, i Gruppe C,7 Gruppe B,3 Gruppe A, 11, Gruppe A, 16 Gnippe H,lh Gruppe H,4 Gnippe D,3 Gruppe C,7 Gruppe F, Gruppe I Gruppe D,2 Gruppe D, l Gruppe E,3 18

19 Tænder og tandkød U ; Udstødningsgasser Underarme Uspeci fikt støv Uvant arbejde V: Vanadium Varicella-Zoster vims Varieret arbejde Vibrationer Vinyl chloride W: Weil s syge Wood dust Ø : Øjenslimhindebetændelse Øvre luftvejsslimhindebetændelse Å: Åndssvækkelse, tidlig Gruppe G Gruppe F3 Gruppe 2A Gruppe E,6a Gruppe C,7 Gruppe E,6a og b Gruppe A,14 Gnippe H, ti Gnippe E,6 Gruppe E,5, Gruppe E,I Id Gruppe D,l Gnippe F, Gruppe 1 Gnippe A 3 5 Gruppe A,5 Gruppe A,11, Gruppe A,16 19

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 26. juni 2012. 2 Nr. 689. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...6 1.1. Lovgrundlag... 7 1.2. Medicinsk dokumentation...

Læs mere

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet Guld, sølv og arbejdsmiljøet Denne pjece er et bidrag til debatten om arbejdsmiljøet i guld- og sølvbranchen. Vi har udvalgt de mest omtalte emner og sat fokus på de hovedregler og principper, der gælder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina

Læs mere

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011

BLY i byggeri. Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter. Mie Rieberg, Kjær & Lassen. Oktober 2011 BLY i byggeri Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter Mie Rieberg, Kjær & Lassen Oktober 2011 Kort om BLY Hvor? / Hvornår Mest kendt er bly i vinduesmalinger, men bly optræder også ofte i ældre væg- og loftsmalinger

Læs mere

26 Arbejdsmiljøuddannelse

26 Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljø og sikkerhed ved Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljøuddannelse Jens Chr. Gammelvind Introduktion Lov krav Kræftbekendtgørelsens praktiske konsekvenser er bl.a.: 26 Arbejdsmiljøuddannelse

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009 3M a/s Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tlf (8-16): 43 48 01 00 åbningstid : 21 26 97 29 E-mail: dkmiljo@mmm.com Udenfor normal ================================================================ Leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning 17. marts 2011 Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning 2 Arbejdsmedicinske klinikker 1 Ambulatorium Skive

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere