Massemedierne splitter de eller samler de? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Massemedierne splitter de eller samler de? 1"

Transkript

1 Massemedierne splitter de eller samler de? 1 JØRN HENRIK PETERSEN Fungerer massemedierne, så de bygger bro mellem mennesker, så de bringer mennesker tættere sammen, så de skaber fællesskab eller fællesskaber? Det er en kendsgerning, at vi i forskellige tidsepoker meddeler os til hinanden på forskellig måde, og det er ikke ligegyldigt, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden. Når formen på det, der siges, ændres, og når rummet, det siges i, forandres, sker der også en forvandling af indholdet. Medierne skaber et sæt eller et system af forestillinger, der hænger sammen, og som udgør et ordnet iagttagelses- og forståelsesperspektiv, jf. figur 1. Figur 1. Hvad er m.a.o. samspillet mellem samfundssystemet og den måde, det iagttager, beskriver og forstår sig selv på, og hvad er konsekvenserne for samfundsinstitutionerne, herunder medierne? Sagt på en anden måde er der et indbyrdes påvirkningsforhold mellem samfundet og informationsteknologien. Figur 2. Teknologideterminisme: Teknologi Samspil mellem teknologi og samfund: Samfund Kommunikationsteknologi (Informations)- teknologi Samfund Form Meddelelse Rum Medietransmissionskanal Medierne Samfundets iagttagelse, beskrivelse og forståelse af sig self System af sammenhængende forestillinger/et ordnet iagttagelsesog forståelsessystem På den anden side må denne konstatering ikke føre til en teknologideterminisme, hvor samfundsforandringer begrundes i teknologiske ændringer, hvor teknologien bestemmer samfundet. Det er mindst lige så vigtigt at spørge, hvordan og hvorfra et samfund kan iagttage og forstå sig selv. Forskellen mellem de to betragtninger fremgår af figur 2. Institut for Journalistik, SDU/Odense Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, jhp@journalism.sdu.dk Hertil kommer, at en isoleret betoning af teknologien forbiser kompleksitetsproblemet. Hvis jeg er i samfund med alle, d.v.s. alle er inden for min kommunikative rækkevidde, opstår der en voldsom belastning af mine muligheder for at sortere i det, der er kommunikativt tilgængeligt. Der har altid, men tydeligvis i stigende grad, været et dilemma mellem på den ene side at have flest mulige tilkoblinger til ens omverden, d.v.s. være så godt informeret som muligt, og på den anden side nødvendigheden af at skære en stor del af disse tilkoblinger fra, d.v.s. operere med filtre, for overhovedet at være beslutningsdygtig. Det er det ene forhold, der skaber øget kompleksitet. Det andet er den voksende arbejdsdeling mellem samfundssektorerne, 55

2 den såkaldte uddifferentiering. Tanken er antydet med figur 3. Figur 3. m.h.t. satellitprogrammerne slet ikke tale om en dækkende programoversigt. Endelig var programoversigten for en måneds tid siden et sandt overflødighedshorn, men for intet at regne mod, hvad vi kan forvente, hvis vi tænker nogle år ud i fremtiden. Til den tid må vi regne med, at fjernsynsprogrammer er til rådighed via et bredbånds-internet, d.v.s. et globalt netværk, hvor den enkelte kan vælge netop sit program efter sine ønsker. Vedkommende kontakter en Website, der er tv-linkvært. Her tilbydes fjernsyns-og radioprogrammer, og der er links til andre Web-sites, der igen tilbyder programmer. Portalen vil desuden indeholde links til net-aviser og meget andet. På mindre end 50 år har vi bevæget os fra få timers dagligt fjernsyn til et uoverskueligt, globalt udbud; men det er ikke kun kvantiteten, der har ændret sig. Der er sket en kvalitativ forandring, som øger kompleksiteten. Simpliciteten prægede perioden fra fjernsynets spæde begyndelse til I denne periode var den elektroniske offentlighed i det store og hele identisk med Danmarks Radio. DR var det medie, der konstruerede Danmark som social, kulturel og politisk enhed og som sikrede den fælles og samlende referenceramme, som alle kunne henvise til som den elektronisk formidlede erfaring. Det skete i samspil med aviserne, der gennem sine fjernsynsanmeldelser styrkede den fælles offentlighed. Et elektronisk konstrueret, nationalt fællesskab. Det var fjernsynet, som gjorde en fælles-verden kommunikativt tilgængelig og frembragte et dominerende kulturelt perspektiv. Den fælles referenceramme understøttedes ikke mindst gennem tv-avisens scenografi båret af sandhedens øje som tvavisens ikon, af væggen bag speakeren, som signalerede tv-avisen som sandhedens sidste instans, af speakerens oplæsning af en autoritativ tekst. Kompleksiteten blev en kortvarig periode. I 1988 begyndte TV2 Danmark at sende, og kort efter kom også TV3 på banen, ligesom flere og flere fik adgang til satellitkanaler via parabolantenner eller netværk. Holder vi os til DR, TV2 og TV3 betyder denne flerhed automatisk, at publikum opdeles. Dels generelt i kanalloyale segmenter og dels specifikt efter f.eks. alder, uddannelse, køn osv. Der bliver flere sideordnede optikker, flere måder at iagttage virkeligheden på. DR forsøgte at fastholde public service kanalens sociale ansvarlighed. TV2 repræsenterede en kommerciel og provinsiel frigjorthed, mens TV3 gav partiet som den uartige, der brød med hævdvundne normer. Simpli- Udstræk- Uddiffeningen af den Kompleksi- rentiering af enkeltes kom- tetsproblemet samfundssekmunikative torer med egne univers sprogkoder Til- og frakobling/ selektion/ filtrering Mange overvejelser om forholdet mellem medier og samfund tager afsæt i en faseopdeling af det historiske forløb. Disse faser kan identificeres både på et overordnet samfundsmæssigt niveau og ved iagttagelse af specifikke funktionsområder. Lad os illustrere tanken ved hjælp af dansk fjernsyn. Dansk fjernsyns udvikling som illustration af samfundsudviklingen Over en 50-års periode har fjernsynet bevæget sig fra simplicitet over kompleksitet til hyperkompleksitet, som Lars Qvortrup har kaldt det. For 50 år siden var der ikke fjernsyn i Danmark, men kun aviser og radioprogrammer som egentlige massemedier. Radioen havde i dagtimerne et enkelt program og om aftenen to programmer, der sluttede ved 23-tiden. I 1954 begyndte man så småt at lege med fjernsyn. Kigger man på radio- og fjernsynsprogrammet d.1. april1955, finder man annoncering af eet fjernsynsprogram omfattende en enkelt udsendelse om eftermiddagen og et par timer om aftenen. Desuden omtaltes radioudsendelser fra Danmark, Sverige, Norge og øvrige udland. 10 år senere fyldte fjernsynsprogrammerne mere i avisen. Der var lagt børnefjernsyn ind om formiddagen, der var en kortvarig eftermiddagsudsendelse, og aftenprogrammerne var tidsmæssigt udvidet. Nu annonceredes også fjernsynsudsendelser fra Sverige 1 og 2, Vesttyskland 1, 2 og 3 og Østtyskland 1 og 2. I 1990 fyldte fjernsynsprogrammerne væsentligt mere. Udover den hæderkronede Danmarks Radio var TV2 Danmark og TV 3 kommet på banen, ligesom der var mere lokalt fjernsyn. Der annonceredes svenske, norske og tyske programmer plus en række udvalgte satellitprogrammer, men der var 56

3 citetens fælles, kulturelle optik blev en saga blot, og den tid, hvor alle kunne henvise til den fælles referenceramme som grundlag for hverdagssamtalen, var endegyldigt forbi. Konkurrencen blev et markant islæt, public service begrebet begyndte så småt at krakelere, og hermed begyndte tanken om fjernsynet i folkets tjeneste tæt sammenvævet med nations-og nationalstatsbegrebet sit skibbrud. Også scenografien blev ændret og signalerede nyt. Den lukkede bagvæg forsvandt. Fjernsynsspeakeren blev erstattet af en studievært placeret i et levende redaktionsmiljø, der producerede sit ikke autoritative nyhedsprogram. På TV2 kunne enhver seer opleve, at der i baggrunden flimrede tv-skærme med hver sit program, der knyttede os sammen med den globale informationsstrøm, samtidig med at man gennem et vindue i baggrunden kunne se direkte ud på den odenseanske virkelighed. Gennem studieværten og dennes selektioner, i kraft af de synlige medarbejderes valg af stof fra de mange forskellige monitorer, kunne vi kigge ud i alle verdens afkroge, se verden. Studieværten rykkede os nær. Hun placerede sig i kraft af teleprompteren i øjenhøjde med os. Vi fik visuel kontakt med verdenssamfundet. Pointen er, at vi i denne fase, der nu er ved at gå til ende, primært skulle vælge mellem tre danske kanaler og resten. Den fælles ramme, det fælles kulturelle perspektiv, det internaliserede udtryk for det nationale vi, gik i opløsning. Vi befandt os i Lars Qvortrups begrebsverden i en tilstand af første-ordens kompleksitet. Om få år skal vi vælge gennem langt flere niveauer. Et valg, hvor den enkelte går fra knudepunkt til knudepunkt i en verden af indbyrdes forbundne links, indtil vedkommende når sit endelige valg. Det betyder opgivelse af tanken om et verdens centrum. Vi bevæger os fra punkt til punkt og hvert punkt har sit perspektiv. Hvis de, vi er i samfund med, er dem, som vi kommunikativt kan komme i kontakt med, er vores kommunikationshorisont blevet radikalt udvidet. Fra funktionsområde til meganiveau Knytter vi dette specifikke funktionsområde til udviklingen på meganiveauet, udskilles tre faser, der kan karakteriseres ved forskellige begrebsdannelser med forskellig betoning (Tablå 1.): Ud fra en iagttagelsessynsvinkel er pointen, at det simple samfund kan anskues ude fra. Det komplekse samfund kan anskues inde fra, fordi der er et fælles centrum, mens det hyperkomplekse samfund må iagttages fra flere steder og med udgangspunkt i forskellige iagttagelseskoder, jf. figur 4. Tablå fase 2. fase 3. fase simpliciteten kompleksiteten hyperkompleksiteten det før-industrielle det industrielle det post-industrielle middelalderen moderniteten post-moderniteten det orale det skrevne det æter/båndbårne det deocentriske det antropocentriske det polycentriske Figur 4. Iagttagelsessynsvinkler Det simple samfund Det komplekse Det hyperkomplekse samkan iagttages ude fra samfund kan iagttages fund har mange iagttagelsesinde fra steder med forskellige iagttagelseskoder 57

4 Middelalderen var deocentrisk. I den deocentriske verden var mennesket skabt af Gud, og Gud udspændte forholdet mellem godt og ondt. Middelaldermennesket levede på sin plads i kald og stand i en defineret samfundsorden, som blev opretholdt af staten på vegne af Gud, thi ej heller staten var noget i sig selv. Med Luther begynder dette perspektiv at erodere, fordi han plæderer for et personligt gudsforhold. Individet eller det menneskelige subjekt rykker ind i centrum. Med moderniten tager mennesket magten, som Johannes Sløk har sagt det. Renaissancen formbestemmer individet som menneske eller subjekt og som samfundets centrum og skabelon. I det antropocentriske samfund er idealet det universelle menneske. Mennesket erstatter Gud som ordensskabende faktor. Mange tænker fremdeles i dette billede, uden at stille spørgsmål ved om der er afgørende nye kvalitative træk. Mange forskrækkes og bekymres over, at tidligere tiders fællesskab er afløst af individualisme, selvdyrkelse, egoisme, selvcentrering, at samfundet er afløst af hver-for-sig-fundet, at renaissancens tro på det magtfulde menneske er degenereret, at markedet modvirker overskueligheden og nærheden, at staten udhuler det tætte fællesskabs solidaritet. Forskrækkelsen giver anledning til en af to reaktioner. I den ene ser man informationssamfundet som et samfund med digitale, højhastigheds-kommunikationskanaler. De erstatter det gamle samfund med dets kommunikations-og informationsbarrierer med et nyt, hvor alle har fuldstændig information om alting og om hinanden, og hvor alle uhindret kan komme til orde. Godt nok er det et i radikal forstand individualiseret samfund, men det er samtidigt et globalt digitalt nærsamfund, hvor alle er i potentiel nærkontakt med hinanden. Denne opfattelse rejser to problemer. For det første er et sådant samfund i risiko for at lide kompleksitetsdøden. Hvordan skal man håndtere de problemer, der opstår, hvis mennesker fra millionvis af computere kan kommunikere med hinanden? For det andet forudsætter tanken en opfattelse af kommunikation som betegnelse for meddelelse, udveksling og fællesskab, der ophæver fysisk og mental afstand. En ide om, at kommunikation er transport af mening mellem personer. Transportmodellens indhold er antydet med figur 5. I kommunikationsforskningen afløses denne simple model hurtigt af andre, som vi ikke her skal beskæftige os med. Pointen er den, at transportmodellen forudsætter, at de, der kommunikerer, lever i en fælles verden. Din verden er den samme som min, og derfor kan vi uden problemer kommunikere. Vi gør brug af et fælles kodesystem, for uden det, ville vi ikke kunne se vores omverden på samme måde, og uden det ville vi ikke forstå det samme ved de ord og begreber, vi anvender. Forudsætningen for modellen er opfyldt i en deocentrisk verden, og i nogen grad i en antropocentrisk, hvor alle i princippet anses skabt over et fælles format; men når enhedspræget eroderes, og når specialkoder bliver det typiske, er forudsætningen tvivlsom. I den anden reaktion ser man på samfundet som noget, der så at sige folder sig tilbage i sig selv. I Danmark var det et perspektiv, som kom til udtryk i Jan Lindhardts bog Frem imod middelalderen. Han tolkede fjernsynets billeddannelse som en delvis tilbagevenden til middelalderens orale kultur og genfandt træk af denne i de æter-og båndbårne medier. I den forstand modsvares forskrækkelsen af en søgen tilbage imod gammelkendte fællesskaber, men de magter netop ikke at reducere den kompleksitet, der præger et samfund, hvor alle i princippet er inden for den enkeltes kommunikative rækkevidde. Figur 5. Transportmodellen Informa- Transmis- Modtager Bestemtionskilde sionskanal melsessted? Støjkilder Budskab Budskab 58

5 Samfund og fællesskab Da nytter det ikke at lukke grænserne. Da nytter det ikke at lukke øjnene for det, vi ikke vil se. Da nytter det ikke at reducere iagttagelsen af omverdenen til at bero på et princip, det være sig moralsk, politisk, økonomisk eller religiøst. Hvordan kan man i den situation tænke samfund og fællesskab? Samfundet er i en radikal anderledes forstand end den ydre verden, det er min forestilling. Det bliver eller er blevet et sært, selvbegrundet system med mange delsystemer, der hver bygger på sin specielle kommunikationskode. Samfundet beskriver sig selv som økonomisk, politisk, moralsk, videnskabeligt, retligt, religiøst, uddannelsesmæssigt, massemedieret, idet enhver beskrivelse er båret af en særlig kode. Pointen er, at samfundet beskriver og iagttager sig selv på flere måder. Det kan ikke længere fortolkes eller administreres med udgangspunkt i tanken om det universelle menneske. Når mange stiller spørgsmålet, om samfundet forstået som et socialt fællesskab overhovedet eksisterer længere, er det den samfundsmæssige forestilling om samfundet som samfund, der er på spil. Når der udtrykkes frygt for, at samfundet er ved at degenerere til hver-for-sig-fundet, skal årsagen til antropocentriens krise nok snarere søges i, at samfundet af i dag er radikalt forskelligt fra det samfund, der sattes på skinner med renaissancen. Spændingen mellem den sociale struktur præget af uddifferentiering og vores sammenhængende billede af verden er blevet større og større. Først var den samfundsmæssige orden bestemt af det guddommelige eller kosmiske princip. Derefter fandt man centrum i det menneske, der tog magten; men i stigende grad er der udviklet selvstændige subsystemer med egen begrundelse og form og med hver sin iagttagelses-og kommunikationskode. Det har fjernet mennesket fra centrum og placeret det i en periferi, hvorfra det kan iagttage verden i mange forskellige perspektiver. Der er ikke længere noget suverænt sted, et helle, et arkimedisk punkt. Og derfor er der ej heller længere en universel kode, mennesket kan lægge til grund for sin kommunikation. Der findes ikke bagved eller oven over nogen fælles kode, jf. figur 6. Konsekvensen er, at den tidligere faste og fælles identitet er trængt i et samfund, hvor identiteten skabes ved en sammenflikning af delelementer, som den enkelte samler op på sin vandring gennem tiden fra system til system, fra rum til rum. Så findes der ikke længere naturlige fællesskaber, og det betyder, at fællesskaber er noget, der konstrueres, udvikles og går til grunde. Man fødes ikke længere ind i et historisk, traditionelt funderet fællesskab. Det gamle samfunds naturlige fællesskaber er blevet afløst af et politisk konstrueret fællesskab. I velfærdsstaten er hovedaktørerne de aflønnede, professionelle fællesskabsaktører, men det modsvarer heller ikke et samfund i hastig ændring. Dette syntetiske fællesskab erstattes af selvorganiserede fællesskaber, som let antager karakter af subkulturer, hvis kode er os kontra de andre. Det bliver kulturer, der ikke interesserer sig meget for samfundet, fordi samfundet blot eksisterer som baggrund for subkulturen. Det betyder ikke mindst en frakobling fra koderne i det politiske, det retlige Figur 6. Religiøst perspektiv og kode Retligt perspektiv og kode Moralsk perspektiv og kode Økonomisk perspektiv og kode Samfundet består af selvstændige subsystemer med egen begrundelse og form og med hver sin iagttagelses- og kommunikationskode. Der er ikke længere en universel kode Politisk perspektiv og kode Uddannelsesmæssigt perspektiv og kode Messemedieret perspektiv og kode Videnskabelig perspektiv og kode 59

6 og det ordensmæssige system, mens det synes lettere at forene subkulturerne med markedssystemet, hvor mærkevarer indgår som selv-symbolisering eller synliggørelseselement. Mediernes rolle Traditionelt mener man, at massemediernes rolle er at afdække sandheden, at afspejle holdninger, at være seriøse. Til idealet hører også ideen om mediernes autonomi og tanken om den frie meningsdannelse i et mediesystem præget af pluralisme. Bag denne forestilling ligger forestillingen om den atheniensiske agora og dens direkte demokrati. Megen debat om medierne afspejler, at de i denne forestillingsverden er påført en ubærlig byrde. Resultatet er konstruktion af en forfaldsmyte, hvor autonomien er erstattet af afhængighed, hvor fri meningsdannelse er remplaceret af mediernes magt over meningsdannelsen, mens den journalistiske subjektivitet er trådt i den objektive journalistiks sted. Forfaldsmyten kan diskuteres ud fra mange synspunkter. Her skal jeg opholde mig ved idealets forestilling om den journalistiske opgave som gengivelse af sandheden. Figur 7 illustrerer tankegangen bag forfaldsmyten. I sin bog Public Opinion bruger Walter Lippmann, frontfigur blandt den klassiske journalistiks store mænd, to billeder: Nogen har lagt et frø i jorden, gødet og vandet. Som en spire bryder det en dag gennem overfladen. Skal denne hændelse være en nyhed, må andre få øje på spiren; men medierne er som et fyrtårn. Lysstrålen bevæger sig rundt. På et givet tidspunkt er dele af virkeligheden synbar, mens andre ligger i mørke. Fanges spiren af lysstrålen, kan der rapporteres om hændelsen; men det, der ses, fortæller intet om, hvem der har lagt frøet i jorden, hvorfor frøet blev lagt, om frøet spirede på det tilstræbte tidspunkt, om spiren svarede til det forventede osv. Skal fyrmesteren fortælle om det, må han hente information hos andre. Hans mulige historie er m.a.o. afhængig af kilder eller fødekæder. Deres beretning fortælles i en valgt kode, der gør det muligt at sige noget bestemt, men som samtidig lukker af for andre relevante aspekter. Derfor må fyrmesteren afkode det, han hører, og vil han fortælle historien, kan det kun ske på grundlag af hans egen kode, hans egne interesser. Som kilderne så frøets udvikling gennem deres subjektive briller, er også beretningen om hændelsen, dens baggrund og dens konsekvenser en social konstruktion. Kobler vi disse billeder, får vi et nyhedsforløb, der ser ud som vist i figur 8. Nyheden er ikke og kan ikke være en en objektiv eller sand gengivelse af virkelige hændelser i det virkelige liv. Nyhed og sandhed er ikke synonymer. Nyheden beretter om en hændelse, mens sandheden forud- Figur 7. Forfaldsmyten Mediernas magt over meningsdannelsen. Medierne skaber virkeligheden Fri meningsdannelse. Mediepluralisme Medieautonomi Torvet i Athen Objektiv journalistik. Gengivelse af sandheden Mediernes afhængighed. Kommercialisering, koncentration, standardisering Mediernas subjektivitet. Journalisternes fortolkningsfællesskab og virkelighedskonstruktion 60

7 Figur 8. HÆNDELSEN Frøet lægges i Spiren bryder Fyrmesteren ser Fyrmesteren Fyrmesteren fortæller jorden igennem spiren afkoder på egne stereotyper, egne koder, egne interesser NYHEDEN Baggrund, Udvikling- Kilderne fortælforventning, proces ler i koder og hensig, plan metaforer Afhængigheden af fødekæderne sætter, at de skjulte kendsgerninger afdækkes og ses i en sammenhæng, der skaber det virkelighedsbillede, som bestemmer vore handlinger. Det, der står uomgængeligt og indiskutabelt fast (i hvert fald for en tid), er kun en lille del af virkeligheden. Resten er overladt til journalistens skøn. Ingen nyheder om begrebsforestillinger, personlighed, troværdighed, alvorlighed, hensigt, motiv, intention, følelser, forventninger, fair handlemåde osv. alt det, der skaber livet kan foregive at være sandhed. Med et tredje billede fra Lippmann: At vurdere sådanne nyheder er som at være dommer i en fodboldkamp, hvor man har opgivet ideen om, at sejren går til den, der har scoret flest mål. Hvis de, der har viden om baggrunden, hensigten, forventningen, planen, udviklingsprocessen osv. videregiver deres indsigt i koder og metaforer, er journalisten nødvendigvis henvist på afkodning og rekodning, inden hun kan fortælle sin historie. Begivenheder kan fortolkes forskelligt, og i processen fra hændelse til nyhed er der mange selektionsmekanismer på spil. Derfor er det ikke så meget den såkaldte virkelighed, der bestemmer mediernes indhold, men det er mediernes blik på virkeligheden, som bestemmer deres indhold og form. Når vi genkender verden fra dag til dag, skyldes det snarere mediernes strukturering af verden end verdens egenstruktur. Når vi ikke lever i en verden med et erfaringsbetinget fællesskab, bliver det medierne, der skaber en form for fællesverden. I transmissions- eller transportmodellen er mediernes funktion at befordre information fra et sted til et andet. Det forudsætter en korrespondance mellem virkeligheden og mediebilledet, så publikum kan sammenholde det, medierne påstår, med det, som i virkeligheden er foregået. Det kan man kun sjældent. Derfor kan man alternativt tale om en ritualisering, hvor medierne konstruerer en fællesverden, mens det er modtageren, der ud fra mediernes påvirkning og egne forudsætninger konstruerer en form for forståelse. Det betyder, at journalisterne ikke er leverandører af information og slet ikke af viden, men snarere er iscenesættere og modelkonstruktører. De konstruerer offentlige scener befolket af politikere og andre offentlige personer, som publikum lægger til grund for sin konstruktion af en fællesverden. Medierne producerer en illusion om, at der eksisterer en fællesverden. Vores fællesverden er ikke familien, arbejdspladsen, lillebyen, den atheniensiske Agora. Det er mediernes fællesverden. Derfor vedrører det centrale spørgsmål heller ikke mediernes gengivelse af sandheden. Spørgsmålet er, hvordan medierne vælger at strukturere vores fællesverden. Politisk journalistik Det genuint fælles spejles i politikken, fordi politiske beslutninger har gyldighed for alle. Derfor er det illustrativt at kigge på den politiske journalistik, som Jan Ekecrantz og Tom Olsson har gjort det for Sveriges vedkommende. I 1925 spillede journalistikken sammen med politikken på tre måder: a) Pressen refererede politikernes taler; b) Mellem redaktører og politiske ledere var der et tæt samspil; c) Flere chefredaktører var enten aktive i partierne eller medlemmer af parlamentariske forsamlinger. De hændelser, avi- 61

8 serne fortalte om, var først og fremmest noget, som nogen havde sagt. Det talende hoved skabte begivenheden. Der blev sat spørgsmålstegn ved de traditionelle institutioner, mens man entusiastisk berettede om tekniske fremskridt. Det moderne blev sat på tekst. 30 år senere var velfærdsprojektet under udfoldelse. Det talende hoved blev erstattet af grupper, der samtalede, og publikum, som lyttede. Temaet var fællesskab kontra ensomhedsfølelse og isolation. Politikere og journalister mødtes ved konferencer med journalisterne som den lyttende part. Billeddækningen var ikke længere monologtalende stemmer, men samtalefællesskaber. Og det passede fint med journalisternes forsøg på at bygge folkhemmet ind i teksterne, at lade disse afspejle trivsel og fællesskab. Journalisterne blev de sociale ingeniørers ideologiske medhjælpere i et forsøg på at skabe en ideologisk enhed. Journalisterne fremtrådte som brobyggere mellem politikere og folk. Det var et iscenesat samfund, der trådte i karakter. Hopper vi yderligere 30 år frem til midten af 80 erne, har mediemønstret ændret sig. Fjernsynet har indtaget sin dominerende position, mens provinsaviserne har reduceret deres dækning af det landspolitiske. De koncentrerer sig om den regionale interesse. Samtidig er journalistikken blevet en selvstændig institution på lige fod med andre samfundsinstitutioner. Der er sket en udskillelse af den informerende og undersøgende fra den kommenterende journalistik. Den individuelle debattør er trådt i baggrunden og er blevet erstattet med talerør for grupper og interesser. Den dominerende hændelse handler nu om systemet. Det er systemet, der frembringer hændelser, som rammer mennesker og miljø. 50 ernes forsøg på at fremstille fællesskab er afløst af bestræbelser på at vise systemtrusler vendt imod det enkelte individ. Fællesskabet er dødt. Ensomheden lever. I 1995 indtager mediepersonligheden hovedrollen. De kendte poserer, og publikum kigger på. De kommer, de kendte, fra politikken og den offentlige administration, fra teatret og underholdningsindustrien og fra medierne selv. Navlebeskuelse. Den typiske hændelse bliver skandalen og affæren. For trekvart århundrede siden gav medierne stemme til forskellige opfattelser og mangeartede projekter. De havde ingen selvstændig placering, men ledte efter en identitet. For fyrre år siden havde de fundet deres plads som ideologiske håndlangere for de sociale ingeniører, der ville skabe det jordiske Paradis. De havde fået en samfundsopgave som bro mellem politikere og folk. De iscenesatte samfundet. I det sidste årti er politikken flyttet ind i medierne: Det redigerede samfund. Medierne er ikke længere kun dem, der organiserer den offentlige samtale. De frembringer den. Den gennemgående linje er en bevægelse mod en afgrænsning af det politiske som et særligt felt og politikerne som en særlig gruppe, jf. igen tanken om samfundsinstitutionernes uddifferentiering. Og denne særlige gruppe svigter det folk, af hvilket den er runden. Folket og politikerne bliver to adskilte verdener; men så samles de igen i en særpræget sløjfe: Politikerne skaber problemer for folket. Trods problemerne gør folket sit bedste. Politikerne er ligeglade med (eller forstår ikke) problemerne, og når folket protesterer, lytter politikerne ikke. Folket skuffes igen. Det er ikke umiddelbart let at se, om medierne samler eller splitter. Og om de gør det bevidst eller ubevidst. Information, viden, visdom Information er en ressource med social, økonomisk og politisk værdi; men den har kvalitativt andre egenskaber end de traditionelle produktionsfaktorer: jorden, realkapitalen og arbejdskraften. Information er den samlede sum af alle kendsgerninger og ideer, der kendes på et givet tidspunkt. Den er en kilde, der kan øses af; men den skal bearbejdes for at give mening. Så ændrer den karakte, fordi den bliver raffineret og sammenfattet. Den bliver til viden. Og nok et trin højere finder vi visdom eller klogskab. Information er spredt, viden er struktureret, og visdom er organisk. Informationsmængden er enorm; men informationer i ubearbejdet, fragmenteret form er gold. Skal information nyttiggøres må den knyttes sammen, kategoriseres, struktureres, gøres meningsfuld, antage karakter af viden. Den hierarkiske relation er antydet med figur 9. Information er menneskebunden og eksisterer kun i forbindelse med den menneskelige opfattelse og brug. Information er, hvad der observeres, huskes og genfindes. Information er grundlaget for analyse og strukturering. Den lever kun i samspil med mennesket. Information er ekspansiv. Jo mere information, der rådes over, jo mere frembringes der. Information udvides, når den bruges. Mens de traditionelle ressourcer er knappe og reduceres ved brug, er information præget af overflod. Problemet er at reducere overfloden (kompleksiteten) til noget, der kan overses. Information kan sammenfattes, koncentreres, integreres, summeres, struktureres. Den kan trans- 62

9 Figur 9. Visdom Struktureret viden Fragmenteret information porteres med stor hast og til ringe omkostning. Den har en indbygget spredningskraft. Den er delelig og kollektiv. Min brug af information reducerer ikke andres brug af samme information. Derfor er information forskellig fra andre ressourcer. Bidrager det til at indsnævre kløften mellem de vidende og de uvidende? Eller udvides den? Indsnævres forskellene, fordi alle i princippet har adgang til al information? Eller gør det modsatte sig gældende? Er vi på vej imod en ny og mere subtil klassedeling? Vil en styrende elite få mere magt over massen? Vil befolkningen få bedre mulighed for at kontrollere beslutningstagerne? Jeg ved det ikke, men der er måske grund til at erindre om Neil Postmans dictum: Det, Orwell frygtede, var de mennesker, som ville bandlyse bøger. Det, Huxley frygtede, var, at det ville blive overflødigt at bandlyse bøger, eftersom der ikke ville være nogen, der ville læse dem. Orwell frygtede dem, der ville formene os adgang til information. Huxley frygtede dem, som ville give os så megen information, at vi ville blive passive og selvoptagne. Orwell frygtede, at sandheden ville blive skjult for os. Huxley frygtede, at sandheden ville drukne i et hav af ligegyldigheder. Orwell frygtede, at vi ville blive en kultur i fangenskab. Huxley frygtede, at vi ville blive en trivialkultur uden tanke for andet end det, der svarer til hans orgyporgy og anden form for tidsfordriv. Som Huxley skrev i Gensyn med fagre ny verden, havde frihedskæmperne og rationalisterne, som altid er på vagt over for tyranniet, ikke tilgodeset menneskets umættelige begær efter adspredelser. I 1984, tilføjede Huxley, kontrolleres menneskene ved at blive tilføjet smerte. I Fagre nye verden kontrolleres de ved at blive tilbudt nydelse. Orwell frygtede kort sagt, at det er det, som vi hader, der vil ødelægge os. Huxley frygtede, at det er det, som vi elsker, der vil ødelægge os. Mange år tilbage skrev Rousseau, at det civiliserede menneske fødes, lever og dør i trældom. Ved dets fødsel bliver det syet ind i et svøb; ved dets død bliver det sømmet ind i en kiste; i den tid, hvor det har menneskelige træk, er det lænkebundet af vore institutioner. Og til dem hører teknologien, medierne og alle de andre samfundsmæssige subsystemer. Opgaven ligger i udviklingen af borgerens evne til at administrere kompleksitet af en højere orden, til at iagttage og ræsonnere refleksivt, til at sætte sig i den andens sted, til at diskutere de mange goder i deres indbyrdes forhold, til at iagttage sig selv, til at løfte sig over informationens trivia. I den dannelsesproces har medierne og uddannelserne en væsentlig rolle at spille. Not 1. forelæsning ved symposiet Massmedierna som brobygare, arrangeret af Wahlgrenska Stiftelsen, Lund d. 5. Maj Inspirationskilder Carey, James W. (1988) Communication as Culture. Essays on Media and Society. New York, London: Routledge. Ekecrantz, Jan & Olsson, Tom (1998) Det redigerade samhället. Stockholm: Carlssons. Lippmann, Walter (1922) Public Opinion, The Free Press, New York. Lippman, Walter (1927) The Phantom Public. New York: MacMillan. Olsson, Tom (1999) Mediesamfund og politik eksemplet Sverige I Meier Carlsen, Erik; Kjær, Peter & Pedersen, Ove K. (red.) Elites, Parties and Democracy. Festschrift for Professor Mogens N. Pedersen. Odense: Odense University Press, pp Petersen, Jørn Henrik, (1999), To Hell with Athen s Agora, i E.Beukel, K.K.Klausen og P.E.Mouritzen (red.), Elites, Parties and Democracy, Festschrift for Professor Mogens N. Pedersen, Odense University Press, Odense, pp Postman, Neil (1989) Fagre nye tv-verden. København: Hekla. Qvortrup, Lars (1998) Det hyperkomplekse Samfund. København: Gyldendal. 63

10 64

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

TV 2 Nyhedernes praktikanter i Hong Kong

TV 2 Nyhedernes praktikanter i Hong Kong TV 2 Nyhedernes praktikanter i Hong Kong I oktober rejste TV 2 Nyhedernes praktikanter til Hong Kong. Det første, der rammer én når man kommer til Hong Kong er en mur af fugtig varme, skæret fra neonskilte,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere